Smart Cities

Af Michael Fahlgren

De fleste af os husker endnu dengang, det blev muligt at foretage selvaflæsning af forbruget af vand og varme, og (i første omgang) indtelefonere aflæsningerne. Senere kom Internettet til – og i dag er det ganske få forbrugere, som nogensinde selv aflæser deres målere. Det foregår fuldautomatisk, visse steder endog dagligt eller hyppigere ved mistanke om unormale forhold. Og de færreste skænker teknologien bag mange tanker –men det gør de i koncernen Saint Gobains forholdsvis nye afdeling kaldet IoT Solutions med 18 danske medarbejdere. Herhjemme har Saint-Gobain bl.a. Brødrene Dahl, som er Danmarks største grossist på VVS samt Vand og Kloak. Investeringen har bragt koncernen frem i forreste frontlinje med den nyeste og mest innovative teknologi til fordel for forsyningsselskaber og disses forbrugere. ”Filosofien er at byde selskaberne mere fleksibilitet og mindre binding, samt selvfølgelig en markant bedre kundeservice. Det gælder både aflæsning og alarmering, hvis der er uregelmæssigheder – og det helt smarte er, at man med vores løsning ikke er stavnsbundet til nogen hardware-enhed, men kan koble mange for-

skellige enheder på nettet og samle data fra disse”, siger Steen Christoffersen, Head of IoT hos Brødrene Dahl og Saint-Gobain IoT Solutions.

”Det vil betyde meget store besparelser og et bedre system for forsyningsselskaberne, store som små. Med elektroniske forbrugsmålere får forsyningsselskaberne ikke alene bedre og mere valide data at arbejde med, de kan desuden hurtigt registrere unormale forhold – eksempelvis et lækkende vandrør eller et konstant løbende toilet - og give forbrugeren besked så det kan blive udbedret. Igennem Brødrene Dahl kan vi bringe løsningen ud til vvs-firmaer og forsyningsselskaber i hele landet. Mange af dem har i dag forældet eller proprietær teknologi. Det vil vi sammen med Brødrene Dahl gerne ændre”. Forretningsområdet med fleksible, innovative løsninger til forsyningssektoren og facility management har man forankret i afdelingen Brødrene Dahl Smart Forsyning, som Saint Gobain IoT leverer gennemtænkte løsninger til.

Innovative løsninger giver konkurrencemæssige fordele Med opkøbet af et softwareselskab med speciale i IoT og ansættelse af en erfaren leder fra softwarebranchen, markerede

Saint-Gobain/Brødrene Dahl tydeligt deres stærke ambitioner om at indtage nye områder. Hermed fører virksomheden registrering af forbrug af vand/varme ind i den digitale tidsalder med en række løsninger, som både er til gavn for forsyningsselskaberne og forbrugerne. At man desuden har etableret et omfattende samarbejde med studerende fra DTU, der arbejder med kunstig intelligens, bidrager kun til at forstærke dette DNA.

”Vi har undervejs i dette udviklingsforløb gjort os rigtigt mange tanker om, hvilken teknologi vi skulle basere vore løsninger på. Samtidigt blev der indgået en række partnerskaber med hensyn til de målere, vi ønskede at basere løsningerne på, det netværk og dataoverførslen samt den platform, der binder det hele sammen ”i skyen”. Og samtidigt ville vi gerne give de eksisterende kunder hos Brødrene Dahl og deres vvs-virksomheder de fordele, som de nye løsninger giver. I 2021 var vi otte medarbejdere, nu er vi 18”, uddyber Steen Christoffersen.

Stor succes i Danmark

Efter blot 18 måneder på det danske marked har de mange tiltag allerede båret frugt i branchen. Således har virksomhe-

”Når man skal ud på markedet for at finde en digital vandmåler, der kan sidde hos kunden i mere end 10 år, skal man være sikker på, at den man handler med, kan og vil stå inde for det produkt, som de ønsker at levere til os

Lars Holm, næstformand for bestyrelsen af Lille Skensved Vandværk, som har valgt at satse på en digital løsning baseret på IoT fra Saint-Gobain IoT Solutions.

Vandværket leverer dagligt 600 m3 vand.

den eksempelvis indgået en aftale om levering af en løsning til aflæsning af forbrug hos flere end 50.000 forbrugere hos VandCenterSyd i Odense, der frem mod 2025 alle får nye digitale, fjernaflæste vandmålere.

”Vi har desuden indgået aftaler med godt 20 andre forsyningsvirksomheder på de 18 måneder. Vores nye softwareplatform kan imidlertid bruges til mange flere ting, og vi lancerer blandt andet en avanceret fugtmåler, som forsikringsselskaber og byggeindustri kan profitere stort på”, forklarer Steen Christoffersen, Saint-Gobain IOT Solutions

Smart Homes til Smart Cities

Begrebet Smart Homes er absolut ikke fremmed for hverken Brødrene Dahl Smart Forsyning eller Saint-Gobain IoT Solutions. Derfor er Steen Christoffersen heller ikke bange for at tage dette begreb i munden, når han skal beskrive nogle af de nye løsninger, som virksomhedens kunder ganske snart vil blive præsenteret for.

”Hvor kommer fugtmåleren ind i billedet, når vi ellers taler om vandmålere? Alt det, vi allerede har etableret med vores software og det bestående DNA som distributør, måden at arbejde med leverandører på leder automatisk tankerne hen mod andre områder, hvor man også anvender IoT (internet of things, red.) og har behov for smart sensorteknologi – nemlig i Smart Homes. Har man eksempelvis været udsat for en vandskade, og i forbindelse med affugtningsprocessen opsætter en fugtmåler, kan man via en matematisk model beregne, hvor lang tid afhjælpningen af vandskaden vil tage med vores løsning. Samtidig bliver man i stand til at bedømme fugtmålernes effektivitet. Dermed får forsikringskunden en bedre oplevelse af forløbet omkring skaden, forsikringsselskabet behøver ikke udsende en fugttekniker hele tiden, fordi de får daglige målinger på affugtningens effektivitet. Og efterfølgende kan man lade fugtmåleren sidde for at vurdere eventuelle

følgeskader. Dermed får alle interessenter et langt bedre overblik over fugtskader, end man har haft før – det sparer utrolig meget tid og rigtigt mange penge”, forklarer Steen Christoffersen.

Matematiske modeller registrerer afvigelser Brug af matematiske modeller til vurdering af store datamængder og til at finde frem til selv ganske små afvigelser er både velkendt og forholdsvis udbredt. Men ganske få – om nogen overhovedet – har tidligere anvendt matematiske analysemodeller på helt almindelige forbrugsmålerdata. ”Det indebærer, at vi begynder at bruge data på en helt anden måde, end vi er vant til i denne branche. Blandt andet bliver det muligt at registrere forskellige former for alarmer. Fx hvis en forbrugers vandforbrug pludseligt stiger, eller der bruges vand på ”unormale” tidspunkter, der kan skyldes en lækage eller et konstant løbende toilet. Eller at man pludseligt er begyndt at tage længere brusebade”, påpeger Steen Christoffersen. Løsningen gør, at forbrugeren kan alarmeres automatisk, for eksempel per sms og kan tjekke op på tingene, inden man ender med en stor, træls regning.

Forbedrer bæredygtigheden

Ved at overvåge forbruget konstant og digitalt kan man hjælpe forbrugeren til en mere bæredygtig adfærd -Eksempelvis ved at klarlægge, hvornår og hvor længe man bruger vand.

”Måske bliver vand en knap ressource på et tidspunkt, men i mange tilfælde vil den viden, vores løsninger kan give forbrugerne, hjælpe dem med at indtage en mere bæredygtig holdning baseret på konkret viden om egen adfærd. Men disse data indebærer at vi sammen med vores egen datalogger og adgang til forbrugsmåleren i realiteten kan lave et fordelingsregnskab til boligblokke”, fremhæver Steen Christoffersen afslutningsvis

FAKTA

Med en totalløsning fra Saint-Gobain IoT Solutions får forsyningsselskaberne en række fordele, bl.a.:

• Indstille forskellige tidsintervaller for aflæsning, fx minutter, timer, dage eller måneder

• Eksportere data til ønsket filformat og afregning

• Se alle vandmåleres placering på Google Maps

• Klikke på kortoversigten i Google Maps og se relevante data ved den enkelte installation

• Modtage alarmer øjeblikkeligt og underrette forbrugere hurtigere

Saint-Gobain koncernen globalt

• Mere end 166.000 ansatte i hele verden

• Årlig omsætning på 329 mia. kroner

• Arbejder i 75 lande

Læs mere på www.saint-gobain.dk

Steen Christoffersen, Head of IoT hos Brødrene Dahl og Saint-Gobain IoT Solutions

HVORDAN GØR MAN SMART CITIES SMARTERE?

Ideen om smart cities har eksisteret i flere år, men har vi behov for en ny måde at definere smart cities på? Er fokus på om smart cities skaber en bedre livskvalitet for os alle eller om smart cities bare gør vores byer mere effektive og optimerede? Er det med eller uden det menneskelige perspektiv i fokus? Og i disse tider hvor ideen om det regenerative vinder gehør, måske med organismen i centrum? I BLOXHUBs Science Forum har et akademisk netværk, Smart City Research Network, netop udgivet en publikation om tendenserne i den seneste smart city-forskning.

En by er fuld af informationer og data, og der hersker ikke nogen tvivl om, at teknologi kan hjælpe med at accelerere en urban transformation. Men for at teknologi kan bidrage med at skabe en grøn omstilling i byerne, må vi udvide vores forståelse af, hvad der gør en by intelligent – og dette sker kun hvis vi benytter teknologien til at løse reelle behov, dvs. menneskers og andre organismers behov. Smart cities handler mere om byens organismer og dynamikker end om de understøttende teknologiske løsninger såsom ICT eller IoT.

I publikationen Smart Buildings & Smart Cities: Balancing Technology and People præsenterer otte ph.d’ere og post.doc’ere deres bud på smart city-løsninger, der alle forholder sig til hvordan teknologi interagerer med det fysiske miljø. Fællesnævneren er en søgen efter balance. Læs nedenfor to korte introduktioner til udvalgte løsninger og find dem alle i publikationen. Du finder et link til denne nederst.

Handler terrorbekæmpelse om reel risiko eller formodet frygt?

Stine Illum, erhvervs-ph.d hos SLA og Københavns Universitet, har forsket i hvordan mennesker reagerer på terrortrusler og ikke mindst hvordan dette kan bekæmpes i byrummet. En vigtig præmis er, at den kalkulerede risiko for et terrorangreb ikke korrele-

rer 1:1 med folks opfattelse af risiko og følelser af frygt og utryghed. Konklusionen er at når terrorbekæmpelse bl.a. består af at minimere den kalkulerede risiko for et terrorangreb ved f.eks. at opsætte barriere, overvågningskameraer og andet, er det ingen garanti for at det har en indvirkning på folks opfattelse af, om de føler sig trygge i byrummet. Med andre ord, hvis man søger at folk skal føle sig trygge i byrummet, er det ikke nødvendigvis nok at minimere den kalkulerede risiko.

Hvad er incitamentet for private investeringer i det fælles bedste?

Krister Jens, erhvervs-ph.d hos Henning Larsen og DTU, identificerer sociale bæredygtigheds-indikatorer opbygget af kvalitative data i sin ph.d. Formålet er at mappe både den moderne arbejdsplads og nutidens læringsrum. Med udgangspunkt i en nybygget universitetsbygning i Cincinnati, USA, udvikler Krister en metode til at måle menneskelige adfærdsmønstre med det formål at vurdere de fordele human-oriented design kan bidrage positivt med for en bygnings brugere i forbindelse med deres daglige aktiviteter.

Formålet er at understøtte de første trin i designprocessen af fremtidige projekter og ikke mindst at tilvejebringe en business case for private investorer med et incitament for at investere i det fælles bedste.

Flere perspektiver i smart city-debatten og introduktioner til Smart City Research Networks projekter kan findes i publikationen. Link: https://bloxhub.org/smart-city-research/

FAKTA

Smart City Research Network består af ni ph.d’ere og post.doc’ere, hvis forskningsarbejde alle bidrager til at nuancere og udvikle konkrete løsninger til fremtidens smart cities. Netværket har til huse og er faciliteret i BLOXHUB, en nordisk innovationshub for bæredygtig byudvikling, og er finansieret af Realdania og Innovationsfonden.

www.bloxhub.org

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk

Journalister Michael Fahlgren

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Bloxhub

Udgiver:

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Med et omfattende udvalg af maskiner, udstyr og tilbehør til håndtering af rengøring i byområdes infrastruktur, der spænder over alt – lige fra skraldebiler og fejemaskiner til snerydningsmateriel og slamsugere – udgør Bucher Municipals katalog lidt af en drøm for de ansvarlige indkøbere rundt om i verdens offentlige såvel som private organisationer, med dette ansvarsområde.

”Vi har gennem lang tid både haft fokus på digitalisering, elektrificering og reduktion af partikeludledning, ikke mindst fordi vores produkter typisk finder anvendelse i byområder, hvor meget af den infrastrukturelle trafik indtil nu har været dieseldrevet. Sammen med vore slutkunder og brugere af vore produkter har vi en både nu- og fremtidig udfordring, gående ud på at ændre og nedbringe brugen af dieseldrevne maskiner og køretøjer. Vores fokus har gennem mange år været et ønske om at være førende og markedsledende på dette område, og konvertere vores produkter til bl.a. elektrisk drift. Det er et område, hvor vi er nået meget langt, og konstant udfordrer for at komme endnu længere” indleder teknologidirektør Brian Andersen, Bucher Municipal A/S.

Produktporteføljen til det nordiske marked omfatter i dag slamsugere og fejemaskiner.

Uhyre stort potentiale

I og med at der netop i byområder kører rigtigt mange rengørings- og vedligeholdelseskøretøjer rundt, er der også her et enormt potentiale for at nedbringe både partikel- og CO2-forurening ved at udskifte de ældre dieseldrevne køretøjer med nye eldrevne.

”Denne type af dieseldrevne maskiner udleder en betydelig mængde CO2, og som oftest er der tale om maskiner, som kører hele dagen – og ofte også om natten. Vores kunder, og måske især de private aktører, er meget positive overfor den grønne omstilling, og vil den rigtig gerne. Der, hvor vi måske møder de største udfordringer, er en vis træghed i det kommunale system, hvor udbud skal ændres, og der går tid inden det træder

i kraft. Det indebærer at skiftet til elektriske produkter kan tage op imod 2-3 år fra det tidspunkt, hvor produkterne er en realitet. De private aktører kan til gengæld være noget udfordret af de forskellige tilskudsløsninger, hvor mange af disse er rettet mod transport, og ikke så meget på arbejdsmaskiner” uddyber Brian Andersen.

Global innovationskraft

Med udviklings- og produktionsselskaber spredt over de fem industrielle kontinenter har Bucher Municipal sikret sig adgang til nogle af de bedst kvalificerede medarbejdere inden for hvert område. Det bidrager i meget høj grad til virksomhedens innovationskraft, -evner og -muligheder.

”Vi kan i Danmark være meget stolte over vores evner til at opfinde nye løsninger på svære udfordringer. Det er med til at anbringe os på verdenskortet,” fremhæver Brian Andersen.

Digitalisering som konkurrenceparameter

Som allerede nævnt har Bucher Municipal arbejdet med digitalisering gennem mange år, og dette arbejde er i høj grad rettet mod at give kunderne bedre produkter, der er mere stabile og brugervenlige. Eksempelvis tilbydes de fleste maskiner med digitale løsninger, der både kan anvendes til at rekvirere service og online support, men også skaber mulighed for at forudse problemer med maskinen inden det opstår.

”I dag er internettet udbredt i virkelig mange produkter lige fra armbåndsure, robotplæneklippere, badevægte, personbiler med videre. Og det har vi også arbejdet virkelig meget med gennem de seneste 4-5 år, således at de fleste af vore produkter i dag er opkoblet. Det giver nogle helt nye muligheder. For kunderne betyder det en meget lettere servicering samt adgang til support og reservedele, men for os indebærer det store fordele ved udvikling af nye produkter, at vi konstant indsamler brugsdata fra produkter over hele verden. Det har givet os et enormt stort kendskab til, hvordan vores produkter bliver brugt – og det er altafgørende; både ved udvikling af nye produkter og i forbindelse med vedligeholdelse og

Bucher Municipal er en global virksomhed med over 2.300 ansatte på 19 lokationer i fem kontinenter. I 2021 lå virksomhedens samlede omsætning på 4 milliarder kroner. I Danmark råder virksomheden over flere end 250 medarbejdere, og er oprindelig etableret under virksomhederne J. Hvidtved Larsen og Beam, som tilsammen har mere end 150 års historie.

Læs mere på www.buchermunicipal.dk

servicering.” pointerer Brian Andersen.

Da Heinrich Bucher i 1807 grundlagde sin smedeforretning, havde han næppe forestillet sig at denne, her 215 år senere, skulle være vokset til en global Industrikoncern med over 13.000 medarbejdere på fem kontinenter.

Af Michael Fahlgren

FAKTA

”Ved udskiftning af diesel- til eldrevne produkter oplever slutbrugerne et markant forbedret arbejdsmiljø omkring produkterne, idet både lugtgener, vibrationer og støj reduceres kraftigt. Det er operatørerne virkeligt glade for,”udtaler Brian Munk Andersen, teknologidirektør hos Bucher Municipal A/S.

SMARTERE BYER HAR KOLOSSALT LAGRINGSPOTENTIALE

Det har taget 30 år at opføre 28 GW havvind i Europa, og en ting er alle enige om: I det tempo når vi ikke vores klimaambitioner om 70 procent reduktion i 2030 og et nul-emissionssamfund i 2050.

Senest i 2030 skal der ifølge målene i Esbjerg Erklæringen være opført 65 GW offshore vind, så barometeret for Nordsøen og Østersøen står på heftig aktivitet og massiv industrialisering.

Men flere vindmøller er kun halvdelen af svaret. De store mængder grøn energi skal også anvendes, hvis den grønne omstilling skal realiseres, og det kræver en betydelig tilpasning af vores energisystem på land.

Tilpas produktion til forbrug Grøn strøm er en råvare, der umiddelbart kan anvendes til at tænde for opvaskemaskinen og lade elbilen, men skal vi for alvor lette klimatrykket, så skal strømmen kobles til andre sektorer som fx fjernvarme, transport og landbrug.

Sektorkoblingen tager mange former, og gennem innovationsprojekter i Energy Cluster Denmark afsøges nye muligheder for at omdanne og forædle den grønne strøm og ikke mindst sikre, at vi bruger mindst muligt af den.

’Nordhavn Energidata i realtid’ er et EU’s regionalfond-finansieret innovationsprojektet hos Energy Cluster Denmark som viser, at den grønne omstilling også er en spareøvelse. I projektet aflæses energiforbruget i realtid direkte ved forbrugeren, og den tilgængelige data gør det muligt for forsyningsselskabet at tilpasse produktionen det faktiske forbrug.

Kummefryseren er det nye batteri Projektet har vist, at CO2-udledningen per forbrugt kWh reduceres med 5-10 % i boligerne, og det har stor betydning for vores klimaregnskab.

Omkring en tredjedel af den danske CO2-udledning kommer

fra bygninger, og derfor er enhver reduktion af boligmassens udledning godt nyt for klimaet.

Her spiller en central adgang til energiforbruget i boligmassen en vigtig rolle. Når vi taler smart cities kan det ofte virke abstrakt; men det er faktisk ret konkret. Når forsyningen kan fjernstyre en varmepumpe i et hus og skrue op, når der er overskudsproduktion af el, og skrue ned, når der mangler – så bliver boligen til et batteri. da elbilerne har en større ladningskapacitet end varmepumpen har. Begge teknologier vil gå efter de timer med lavest elpriser på spotmarkedet.

Det samme gælder for fjernvarmen, for elbilen, for opvaskemaskinen og alt det andet. Selv en kummefryser kan blive et energilager, hvis man kan give den et par ekstra frostgrader, når strømmen er billig, og slukke for den, når den er dyr. Det er en smart by!

Bygningsmassen skal lette udledningen

Man behøver ikke være en storby for at levere stærke eksempler på smart energiforbrug. I Listed; en lille by for enden af fjernvarmenettet på Bornholm, arbejder man med at lade Bornholms Energi og Forsyning overtage styringen af et halvt hundrede fjernvarmekunders termostater, for derigennem at reducere energiproduktion i fjernvarmen og reducere varmetabet i ledningsnettet.

Flexibility Heat Grid Bornholm, som innovationsprojektet hedder, vil føre til en lavere CO2-udledning fra bygninger og dermed også bidrage til den grønne omstilling.

Blandt de foreløbige konklusioner af en analyse af elforbruget for Avedøre Green City er, at energifællesskaber især bliver interessant når der kommer mere fleksibelt elforbrug, især elbiler. Fællesskaber muliggør øget egetforbrug af elproduktion fra sol og vind og reducerer eksport og import ind og ud af fællesskabet.

Der er et potentiale at udnytte. Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i forsyningsselskabet EWII, mener således, at fjernvar-

mesystemet rummer et kolossalt potentiale som lager: ”Hvis landets 2.500 fjernvarmeselskaber havde én fælles termostat, og temperaturen kunne styres fra centralt hold, kunne vi løse en stor del af lagringsudfordringen i den grønne omstilling,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Fælles for alle løsninger er, at de bruger vores fælles viden om varme, energiproduktion og CO2-udledning til at sikre en større integration af vedvarende energi i energisystemet; en øget energieffektivitet og reduceret udledning.

• Spids elforbruget for Avedøre Green City ligger historisk d. 24. december i perioden kl. 17-18. Denne spids forventes ikke at kunne flyttes uden batterier eller lignende. Introduktion af vindmølle kan betyde at der i denne time importeres mindre el, men dette vil afhænge af variationen af vindproduktion.

• Tilføjelse af varmepumpe og elbiler øger spidsforbruget af el. Det er især med elbiler spidsforbruget stiger, hvis der ikke introduceres kapacitetsbetaling for brug af elnettet,

• Tilføjelse af batterier øger i udgangspunktet spidsforbruget, da batterierne vil forsøge at lade i de timer med de laveste elpriser, og derved vil tilføjelse af batterier resultere i at den øgede spidsbelastning med elbiler og varmepumpe forøges, da alle teknologier vil forsøge at forbruge mest muligt når priserne er lavest. Tilføjelsen af en kapacitetsbetaling gør dog at batterierne i en højere grad vil bruges til at reducere spidsforbruget.

• Tilføjelse af kapacitetsbetaling gør dog at elforbrug til elbiler, varmepumpe og batterier dog ligges i timer med højere priser på Nord Pool Spot, hvorved det er en balance hvor stor en kapacitetsbetaling bør være ift. den variable del.

• Nettoafregning af afgifter og tariffer for energifællesskabet (som helhed) øger egetforbruget af elproduktionen fra vind og sol, og derved reducerer årlig eksport og import af el fra energifællesskabet.

Hvordan kan vi tilpasse vores energisystem, så det bliver muligt at udnytte endnu mere vedvarende energi? Central styring af boligernes energiforbrug er et godt bud.

DANSK START-UP KAN FORUDSIGE RISIKOEN FOR SKIMMELSVAMP

Når du skruer ned for termostaten for at spare på varmekontoen, stiger risikoen for at få skimmelsvamp. Dansk start-up har udviklet en løsning, hvor du kan reagere i tide og finde balancen mellem en sund bygning og en lav energiregning.

Skimmelsvamp kan opstå på få dage og kan give milde gener som hovedpine og tørre slimhinder, men på længere sigt lede til astma og allergi. Der findes ikke en sensor til at måle skimmelsvampevækst, men du kan måle om forudsætninger er til stede - det skal bare gøres rigtigt.

Skal der laveres en vurdering af skimmelsvampevæksten og forholdene omkring dem, gøres det i dag med en måling af temperatur og luftfugtighed eller ved fysiske prøver. Det er gode og velafprøvede metoder, men tidskrævende og målingerne er ikke præcise nok.

Den danske start-up Climaid har udviklet en avanceret analyse der kombinerer målinger, byggeteknisk viden og svampenes mikrobiologi til at beregne risikoen for skimmelsvampevækst ved en kuldebro. Er der en høj risiko for skimmelsvampevækst gives besked til beboerne eller bygningens administrator. Beskeden gives før skimmelsvampen opstår, så beboerne kan nå at forebygge. Ofte kan en ændret adfærd være tilstrækkeligt til at bremse risikoen. “Der er mange penge at spare, hvis man kan foregribe en dyr skimmelsvampe-sanering”, siger PhD i indeklima, Søren Andersen fra Climaid.

Store økonomiske konsekvenser

Skadeservice-virksomheden SSG (Belfor), anvender Climaid Recommend til at diagnosticere bygninger og til overvågning, når der har været en skimmelsvampeskade. Projektleder og biolog i SSG, Mads Peacock har 10 års erfaring med indeklima- og skimmelsvampeproblemer: “Når først skaden er sket, er de økonomiske konsekvenser for bygningsejer store. Skimmelsvampen skal fjernes og beboerne måske genhuses. Er det en udlejningsejendom, kan det betyde mistede lejeindtægter oveni renoveringsomkostningerne. Mads Peacock fortsætter: “Med Climaid kan vi foregribe skader og hvis skaden er sket, overvåger vi skadestedet med Climaids trådløse teknologi. Det betyder at vi kan forebygge skimmelsvampevækst uden at skulle ind i lejligheden og forstyrre beboernes hverdag”.

Spar på varmen uden skimmelsvamp Mange danskere oplever i disse dage meget høje varmeregnin-

ger og gør derfor hvad de kan for at sænke deres energiforbrug.

At spare på varmen ved at sænke temperaturen og ikke ventilere så meget er en effektiv måde til besparelser, men kan have nogle kedelige konsekvenser.

Når temperaturen i bygningen sænkes med bare 1°C sænkes energiforbruget med op til 5%. At finde den optimale balance mellem temperatur, fugt og skimmelsvampevækst er svært, for man kan ikke fornemme om indeklimaet er lige under eller lige over grænsen for de gode vækstbetingelser.

At styre indeklimaet og energiforbruget udelukkende ud fra beboernes oplevelse af temperaturen gør det svært at opnå en besparelse. Derfor anbefaler Climaid altid som minimum at man måler temperaturen og luftfugtigheden i boligen, for på den måde at kunne tage databaserede beslutninger.

“Det er tankevækkende at sammenligne det antal sensorer og datapunkter du har i din bil eller din badevægt med antallet i dit hus. Vi gør alt for lidt for at beskytte nogle af vores største, længstlevende aktiver, og i værste fald udsætter vi brugerne for en sundhedsrisiko, fordi bygningen ikke fungerer, som den skal”, siger Søren Andersen.

AI og brugeradfærd

Climaid er en dansk start up, der baserer deres løsninger på deres faglige viden om bygninger, indeklima, brugeradfærd og sensorteknologi.

For Climaid er det vigtigt at målinger bruges og derfor skal de sættes ind i en kontekst, de skal analyseres og så skal de overleveres til brugerne på en måde så de ved hvad deres næste skridt skal være.

” Det nytter ikke noget at måle og analysere, hvis ikke beboerne forstår resultatet eller har adgang til dem”, fortæller Søren Andersen.

Udover temperatur, fugt, CO2, støj, lys, bevægelse og flere andre kvantitative data, samler Climaid også feedback om brugernes oplevelse af indeklimaet.

“Adfærd har kæmpe indflydelse på indeklimaet. Vi lytter til brugerne og bruger deres input til at skabe et bedre indeklima, som de ser det. For eksempel ved at ‘nudge’ til at lufte ud før luftkvaliteten falder”, forsætter Søren Andersen. Er det en Smart bygning, kan Climaid også styre vinduer, ventilation,

termostater og andre smarte bygningsdele med samme interface, som anvendes til at indsamle data.

Målrettede løsninger

Skimmelsvampe løsningen kan leveres både til beboerne og til bygningsadministratorer, der også kan få et samlet overblik over alle deres enheder eller flere bygninger.

Og det er ikke bare boligforeninger, der kan se mulighederne i Climaids løsninger. På samme måde udvikler Climaid målrettede løsninger til andre brancher:

• På kontoret sikres den høje produktivitet, medarbejdertilfredshed og lave sygefravær ved at måle det fysiske indeklima og hvordan medarbejderne oplever det.

• I skolen spares energi og elevernes indlæring øges med op til 15%, med Climaid målesystem og undervisningsforløb.

Nøglen til de målrettede løsninger er en meget fleksibel platform, stor faglig viden om indeklima i bygninger og en dyb forståelse af hvilken rolle brugeradfærd spiller. Det betyder, at Climaid bliver i stand til at udvikle målrettede løsninger til mange forskellige brugssituationer.

Læs mere på www.climaid.dk

Forebyg og undgå skimmelsvamp med en simpel sensor.

Søren Andersen, Phd i indeklima og Kenneth Holck Jakobsen

MED SMART CITY-TECH FORMER VI FREMTIDENS SAMFUND – TIL GAVN FOR BÅDE KLIMA, LIVSKVALITET OG BUNDLINJE

Der er ingen tvivl om, at

City-teknologi spiller en afgørende rolle i udformningen af fremtidens beboer- og klimavenlige byer. Men det også en krævende udvikling, hvor nye partnere og sektorer skal finde sammen, og ”plejer” skal smides ud af det højteknologiske, AI-styrede vindue, fortæller direktør for it-klyngen

Forestil dig en fremtid, hvor byens trafikale infrastruktur er optimeret ved hjælp af konstante, usynlige datamålinger, der blandt andet betyder, at du minimerer unødig kørsel i søgen efter en parkeringsplads. Eller en fremtid, hvor datadrevne, indbyggede elbilladere i byrummet optimerer plads og lade-infrastruktur – to knappe ressourcer i den tætte by.

Faktisk er det slet ikke nødvendigt at forestille sig disse scenarier.

De er nemlig eksempler på to innovationsprojekter hos DigitalLead, den danske klynge for IT- og techvirksomheder. Projekterne er ligeledes eksempler på såkaldt Smart City-teknologi, et af tech-verdenens største buzzord. Det dækker over data og digitale løsninger, der tilfører værdi til by og infrastruktur til gavn for borgerne.

- Det kommer til at spille en enorm rolle i fremtidens samfund, hvor mange af teknologierne kan automatisere og optimere både byers indre liv og livskvalitet hos borgerne. Særligt i forhold til den grønne omstilling bliver det et vigtigt værktøj, der gennem måling og automatisering kan minimere vores udledning, fortæller Carolina Benjaminsen, direktør for DigitalLead.

Samarbejde på tværs skaber nye digitale løsninger Smart City-teknologi går på tværs af sektorer som trafik, byggeri-, energi-, vand, mobilitet og meget mere. De digitale byggesten er næste lige så utallige, men kunstig intelligens (AI)

og Internet of Things (IoT) udgør fundamentet for mange af løsningerne.

De mange leverandører, fagligheder og interessenter skaber dog også et stort behov for nye arbejdsgange og partnerskaber på tværs af brancher og fagligheder, som ikke normalt mødes eller taler samme sprog. En sådan kobling er et centralt omdrejningspunkt i den nationale klynge for digitale teknologier, DigitalLead.

Det fremmer de blandt andet ved t facilitere forskellige typer projektsamarbejde, hvor virksomheder kan matches på tværs af sektorer og med forskellige forskere og vidensinstitutioner.

- Vores medlemsvirksomheder og videnspartnere i DigitalLead har stærke kompetencer inden for digitalisering og innovation, der kan omsættes til konkrete implementér- og skalérbare løsninger, der er med til at modne den offentlige efterspørgsel, fortæller Carolina Benjaminsen, direktør for DigitalLead.

International styrkeposition

Efterspørgslen på Smart City-teknologi er stærkt stigende –også globalt. Her har danske virksomheder et enormt potentiale, fordi vi i forvejen er verdensførende inden for såkaldt GovTech. Det er digitale løsninger til den offentlige sektor.

Her ligger Danmark nummer 1 på FN’s rangliste.

Der er nemlig stærke synergier mellem Smart City og GovTech-løsninger. Samtidig har vi mange offentligt tilgængeligt dataregistre, som danske virksomheder kan benytte til at udvikle løsninger.

Med verdens mest digitale offentlige sektor, store GovTech-virksomheder og stærke forskningsmiljøer inden for digitale teknologier har vi i Danmark et solidt fundament for at skabe et globalt hot spot for både Smart City og GovTech.

- Der ligger et stort potentiale i at synliggøre danske løsninger over for udlandet og samtidig styrke det offentlige-private samarbejde om en målrettet eksportindsats. Det vil give flere iværksættere og innovative digitale virksomheder mulighed for at udvikle nye løsninger med stort eksportpotentiale, siger Carolina Benjaminsen.

Fremtidens bymiljø er her nu

De nævnte projektsamarbejder gennem DigitalLead er blot eksempler på konkrete løsninger, der optimerer det moderne byrum inden for Smart City-tech.

Allerede i dag kan du også støde på det mange steder i din hverdag. For eksempel bruger mange moderne bygninger AI til at optimere energiregnskab og indeklima, ligesom vi nu ser en større grad af digitale teknologier i det offentlige rum til forbedring af bymiljøet. Tænk bare på nummerpladescanneren, der har erstattet parkeringsautomater mange steder.

- Digital innovation rummer nogle af de største udviklings - og vækstmuligheder, og den øgede digitalisering er en vigtig drivkraft for vækst og værdiskabelse på tværs af dansk erhvervsliv, siger Carolina Benjaminsen.

Smart

DigitalLead, Carolina Benjaminsen.

Carolina Benjaminsen, direktør for it-klyngen DigitalLead

DER ER MANGE GEVINSTER VED AT GØRE BYGNINGER INTELLIGENTE

Den smarte by adresserer flere af vores udfordringer på samme tid. For eksempel kan intelligente bygninger og den forbedrede energieffektivisering, de giver mulighed for, slå i hvert fald to meget store fluer med ét smæk, forklarer Jesper Skou, som står i spidsen for mere end 300 medarbejdere, der arbejder målrettet inden for energirenovering, bygningsautomatik, Smart Grid og energiautomatiseringer: ”De intelligente bygninger fremskynder både den grønne omstilling og gør det mere attraktivt at være i virksomhedens bygninger for medarbejderne.”

Stor gevinst med enkle greb

Aktuelt håndterer Siemens Smart Infrastructure dataopsamling for omkring 1.000 kunder alene i Danmark, og ifølge Jesper Skou har Siemens Smart Infrastructure i løbet af de sidste 10 år lavet energirenoveringer for omkring en milliard kroner for eksterne kunder.

”Energirenoveringerne nedbringer typisk energiforbruget med 20-40 procent. Det er kendt teknologi, der kan udnyttes her og nu, så vi med enkle greb kan bidrage til at nå Danmarks samlede ambition om en CO2-reduktion på 70 procent, fordi der bliver brugt så meget energi i bygninger.”

Siemens har blandt andet hjulpet kunder som Frederiksberg Centret og Ballerup Centret til store energibesparelser og reduktion i CO2-udledningen.

Nyeste løsning fra Siemens er Building X, som kan give en række analyser, der skaber nye indsigter for bygningsejere.

Bygninger som buffer

Med sensorer, målere, dataopsamling og intelligens rustes stadig flere store bygninger i disse år til at spille en mere aktiv rolle i det samlede energisystem.

”For Siemens Smart Infrastructure handler meget af vores arbejde om, hvordan den intelligente, energieffektive bygning kan bidrage til en mere stabil og sikker distribution af strøm til hele samfundet. Bygninger tegner sig for en stor del af vores energiforbrug og udgør – med de rette løsninger – en stærk og tilgængelig buffer i elforsyningen,” siger Jesper Skou. Når strømforbruget i erhvervslivet og de private hjem peaker

Energirenoveringerne nedbringer typisk energiforbruget med 20-40 procent. Det er kendt teknologi, der kan udnyttes her og nu, så vi med enkle greb kan bidrage til at nå Danmarks samlede ambition om en CO2-reduktion på 70 procent, fordi der bliver brugt så meget energi i bygninger.

Jesper Skou, direktør i Siemens Smart Infrastructure

– måske er vinden tilmed svag, og så skal vi også på sigt lige have ladet en million elbiler på samme tid – kan større bygninger træde til ved at skrue lidt ned for sine største strømforbrugere, for eksempel anlæg til ventilation og køling. Men der er mange flere muligheder, man måske ikke lige tænker over. ”Fleksibiliteten kan også bestå i, at et stort shoppingcenter, der måske har et par hundrede elbiler parkeret ved ladestandere, halverer ladetrykket i korte perioder. Omkostningen eller ubehaget for brugerne er minimalt, hvis det da overhovedet bemærkes, men effekten på det samlede el-system er mærkbar. Men det er en balancegang. Halveret ladetryk er ikke godt, hvis du står på en lynladerplads i Halskov og tripper for at køre videre. Fleksibilitet skal udnyttes intelligent.”

Fleksibilitet til rådighed

Etableringen af et økonomisk økosystem i en mere fleksibel el-distribution er mulig, fordi Energinet, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, og distributionsselskaberne er villige til at betale bygningsejerne for at være fleksible.

”Som bygningsejer bliver du betalt for at forpligte dig til at stille fleksibilitet til rådighed på et senere tidspunkt, uanset om din fleksibilitet bliver udnyttet eller ej. For at kunne komme med et bud på din fleksibilitet, skal du have viden om, hvor meget fleksibilitet, du har mulighed for at stille med om 24 timer, og den viden kræver data og intelligens.”

Digital tvilling

Bygningsejere har altså brug for detaljeret viden om, hvordan deres bygninger i for eksempel shoppingcentre, lufthavne og store erhvervsejendomme fungerer.

”Tidligere var vi begrænset af mange analoge målere, men nu har vi i mange år haft digitale målere og kan strukturere dataopsamlingen, så vi kan få viden og indsigt,” siger Jesper Skou. Et centralt værktøj i udviklingen af intelligente bygninger er de såkaldte digitale tvillinger.

”Helt enkelt er en digital tvilling en digital model, hvor man meget præcist kan simulere brugen af bygningen og se, hvor der under forskellige forhold vil være udfordringer med temperatur, ventilation og indeklima. Det gør det nemt og overskueligt for bygningsejeren at drive sin bygning effektivt og stille fleksibilitet til rådighed.”

Intelligente bygninger og den energieffektivisering, de baner vejen for, fremmer ikke kun den grønne omstilling, men gør også virksomheden mere sikker og attraktiv både for medarbejdere og investorer, siger Jesper Skou, direktør i Siemens Smart Infrastructure.

Af Peter Klar

KOMFORTABLE BYGNINGER ER ET AFGØRENDE KORT I KAMPEN OM FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING AF MEDARBEJDERE

Af Peter Klar

”

Det tror jeg, at en del større virksomheder kæmper med lige nu. På grund af corona har mange medarbejdere fundet ud af, at det er fedt at sidde derhjemme. Nu skal de i en eller anden udstrækning tilbage på arbejdspladserne, og samtidig skal vi bevare nogle af de gode takter, som fleksibiliteten i arbejdslivet medfører. Men det er vigtigt at holde gang i virksomhedens liv og det nærvær og den kreativitet, der udfoldes, når folk mødes hen over skrivebordet, ved kaffemaskinen, eller når der skal oplæres nye medarbejdere. Det er jeg selv meget bevidst om i Siemens Smart Infrastructure. Vores virksomhed er ikke bare x antal hundrede individualister, der lige så godt kunne sidde derhjemme eller hos konkurrenten.”

Arbejdspladsen skal være komfortabel. Det er ikke kun kan-

tinemaden, som afgør, om arbejdspladsen er et rart sted at være.

”Indeklimaet har dokumenteret effekt på koncentrationsevnen, og når arbejdsmiljøet styres intelligent, får medarbejderne bedre mulighed for at trives og være effektive.”

For meget plads?

Bygninger, der fungerer godt, er også mere behagelige at opholde sig i for medarbejderne, lige som virksomheden får bedre styr på sine fysiske aktiver. Kort sagt: Svarer faciliteterne til virksomhedens reelle behov?

”I det daglige kan du sørge for, at temperatur, ventilation og køl svarer til, hvor dine medarbejdere befinder sig, og hvor mange de er. Lige nu siger en tommelfingerregel, at hver gang du sparer en krone på at reducere dit energiforbrug, kan du

Der kommer en tættere sammenhæng mellem energieffektivitet og den husleje, du kan opkræve.

Jesper Skou, direktør i Siemens Smart Infrastructure

typisk spare ti på at optimere dit pladsforbrug, fordi du har data, der viser, hvordan din bygning bliver brugt. Har du flere lokaler, end du har brug for? Hvor meget kan du eventuelt udleje til andre, sætte i dvale eller sælge fra? Og skal du bygge mindre næste gang?”

Større sikkerhed

For en række af Siemens Smart Infrastructures kunder bliver sikkerhed stadig mere vigtigt, og den intelligente bygning kan understøtte virksomheders arbejde med risk og sikkerhed på nye, effektive måder.

”Der er jo egentlig allerede mange værktøjer til rådighed, for systemer til adgangskontrol og overvågning er ikke noget nyt. Men der har manglet løsninger til at udnytte de mange data, som virksomheder genererer. Umiddelbart banale informationer kan have stor værdi. Har en dør været åben eller blokeret i påfaldende lang tid, og er et personalekort blevet forsøgt brugt, efter at det er blevet spærret, eller på et tidspunkt, hvor medarbejderen har registreret ferie? Intelligens sikrer, at virksomheder kan arbejde proaktivt med deres sikkerhed. Selv om vores danske samfund i udgangspunktet er båret af tillid, er det i lyset af eksempelvis Ukraine-krigen og forsyningskrisen blevet mere klart for en del virksomheder, at de har behov for at have et skarpere øje på deres data for at finde de unormale tilfælde, der kan have betydning.”

Mere værdifulde bygninger

Mere intelligente bygninger vil også lette virksomheders arbejde med ESG-rapportering, påpeger Jesper Skou, fordi teknologien giver mulighed for at opsamle data om energiforbruget fra mange bygninger på tværs af de forskellige leverandørers energisystemer.

”Kravet om ESG-rapportering, som vil ramme stadig flere virksomheder de kommende år, vil også lægge et pres på dårlige bygninger. De vil ikke være attraktive for en progressiv virksomhed at flytte ind i. Mere energieffektive bygninger vil også kunne opnå en højere husleje lig med højere værdiansættelse, så det er også en motivation for professionelle investorer. Der kommer en tættere sammenhæng mellem energieffektivitet og den husleje, du kan opkræve. Vi ser også realkreditinstitutter tilbyde bedre finansiering til bygninger, som har et godt energimærke. Det vil ikke længere være ren økonomi, men også virksomhedernes målsætninger og commitments, der kommer til at drive udviklingen

af erhvervsbyggeri.”

Intelligente bygninger bliver også en vigtig faktor i virksomheders arbejde med at fastholde arbejdspladsen som et attraktivt sted for medarbejdere at være professionelle, kreative og gøre karriere, siger Jesper Skou, direktør i Siemens Smart Infrastructure.

BÆREDYGTIGT BYGGERI ER EN VIGTIG DEL AF LØSNINGEN

Nogle få nøgletal bekræfter byggeriets centrale rolle. 40 pct af vores energi forbruges i bygninger, primært til opvarmning, 30 pct. af vores CO2 udledning kommer fra byggeriet – 20 pct fra den energi der forbruges i bygninger og 10 pct. fra de byggematerialer der anvendes og aktiviteter på byggepladsen. Godt 35 pct. af al affald kommer fra byggeriet – nedrivning af bygninger og anlæg der er udtjente samt spild ved bygge- og renoveringsaktiviteter.

Vi forbruger ressourcer for fire jordkloder Bæredygtighedsbegrebet er absolut. Når vi giver et byggeri mærkatet bæredygtigt, skal alt forbrug og påvirkning fra byggeriet ligge inden for de globale grænser, som vores planet er i stand til at genoptage og genskabe.

I Danmark er vi storforbrugere af ressourcer. Hvis alle brugte ressourcer som vi gør, ville det kræve fire jordkloder. Problemet er åbenlyst, da vi jo kun har én jordklode at tage ressourcerne fra.

Udfordringen med den klimamæssige bæredygtighed kan også illustreres på en anden måde. Opgjort ud fra hensynet til den globale absolutte bæredygtighed så skal vi i Danmark bygge med en klimabelastning på bare 2,5 kg CO2 pr. m2 pr. år for nybyggeri.

Det er markant lavere end det krav, der træder i kraft via bygningsreglementet 1. januar 2023 på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år.

Bæredygtighed reguleres i bygningsreglementet

I de kommende år indføres en række initiativer og reguleringer, der bidrager til at nybyggeri og anlæg i fremtiden opføres og drives med stadigt lavere klimabelastning. Dette sker f.eks. gennem kravet i bygningsreglementet fra 1. januar 2023 om maksimalt 12 kg CO2-pr m2 nybyggeri, et krav der løbende vil blive skærpet frem mod 2030. Indførelsen af et klimakrav til nybyggeri introducerer livscyklusberegning (LCA) baseret på miljøvaredata (EPD) for de byggematerialer der anvendes.

LCA-kravet betyder, at der fremover kommer meget mere fokus på valg af byggematerialer i rådgivernes tidlige designfaser, ligesom der åbnes for udvikling og innovation af såvel kon-

ventionelle byggematerialer som introduktion af nye byggematerialer f.eks. biogene byggematerialer. Endelig aktualiserer LCA-kravet en ny og markant interesse for genbrug og genanvendelse af byggematerialer og byggeaffald Renovering og levetidsforlængelse af eksisterende bygninger bliver normalt, før vi bare ukritisk river eksisterende bygninger ned for at byggenyt.

Hvad driver udviklingen?

Når vi ser på den hidtidige udvikling inden for, hvad der normalt kaldes ”bæredygtigt byggeri”, så er det interessant at se på, hvordan både efterspørgslen, udbuddet og reguleringen driver udviklingen.

Efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri har primært været drevet af store professionelle bygherrer – typisk af pensionskasserne. De efterspørger ”bæredygtigt byggeri” og gerne en certificering via certificeringsordninger som fx DGNB eller Svanemærket for at sikre værdien af deres investering i fast ejendom men også for at leve op til nye krav til den finansielle sektor reguleret af EU’s taksonomi for grønne investeringer. På udbudssiden er det primært arkitekter og rådgivere, der har taget bæredygtighed til sig og tilbyder ydelser knyttet til at levere og udvikle et stadigt mere bæredygtigt byggeri. Men også forskellige materialeproducenter har kastet sig ind i at udvikle byggematerialer og byggeløsninger med lavt klimaaftryk og dokumentation af miljøvaredata (EPD).

Reguleringen spiller en afgørende rolle, da den sikrer, at alle skal bygge mere bæredygtigt. Reguleringen sker både nationalt via bygningsreglementet og affaldslovgivningen, men nok så meget via direktiver fra EU, hvor flere er på vej via det såkaldte Fit for 55 initiativ og Repower EU.

Uanset hvordan vi betragter bygninger og ønsket om at bygge stadig mere bæredygtigt, så ser vi ind i en udvikling, der kræver, at byggeriets mange og forskellige aktører tager udfordringerne alvorligt og spiller med i forhold til at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri.

Og jo, det nytter at arbejde med udvikling af et mere bæredygtigt byggeri.

For selvom vi er et lille land i den store globale klimasammenhæng, så kan de løsninger, vi udvikler i forhold til bæredygtigt byggeri, inspirere og anvendes mange andre steder på kloden.

Og det er der brug for!

FAKTA

Bæredygtigt byggeri på den politiske dagsorden I Danmark tog anvendelsen af begrebet ”Bæredygtigt byggeri” for alvor fart med lancering af et brancheudspil i 2018, hvor ”bæredygtigt byggeri” blev introduceret via ni bæredygtighedsegenskaber. Brancheudspillet fandt senere vej til ”Den frivillige bæredygtighedsklasse”, som den daværende minister for byggeri lancerede.

I forlængelse af folketingsvalget i 2019 blev Klimaloven vedtaget med et nationalt CO2-reduktionsmål på 70 pct. i 2030.

For at komme med indspil til opnåelsen af de 70 pct. blev der nedsat 13 klimapartnerskaber, der skulle præsentereforslag til at reducere drivhusgasudledningen i egne sektorer. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren præsenterede mere end 50 initiativer, der til sammen kunne bidrage med 20 pct af det samlede reduktionsmål frem mod 2030.

Flere af forslagene fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren blev efterfølgende en del af den politiske aftale ”Strategi for bæredygtigt byggeri” fra marts 2021.

Læs mere på www.concito.dk

Udvikling af bæredygtigt byggeri er en vigtig brik i den grønne omstilling og dermed en central del af svaret på klimaudfordringerne

Af seniorrådgiver Michael H. Nielsen, CONCITO

Seniorrådgiver Michael H. Nielsen, CONCITO

UTOPIEN OM DET DATADREVNE SAMFUND

Vi er mange der er stødt på data-evangelisterne, som priser det hellige data som guld for enden af regnbuen. En teknologi-optimisme, hvor data kan omsættes til cool cash, superoptimerede velfærdsydelser, smarte byer, og som en nøgle til at løse nogle af samfundets sværeste udfordringer indenfor klima, trafik og byudvikling.

Vi er også nogle som er stødt på maskinstormerne, der som en anden prepper har forskanset sig et øde sted med solceller, selvprogrammerede Rashberry Pi computere og flaskevand til et årti. Dem som mener at alt registrering er ondsindet overvågning, og hepper på at Margrethes Vestager får de store tech-giganter ned med nakken. Heldigvis er vi endnu flere, som forsøger at benytte data til at forbedre samfundet, uden at det bliver på kompromis af frihed og privatliv. Ikke fordi det er nemt – der er mange snubletråde. Vi er mange som med åbne øjne accepterer at bliver totalovervåget hos Google, Amazon og Facebook. Fordelene ved en gratis service er større end ulempen ved de udefinerbare konsekvenser af tech-giganternes omfattende profilering. Ikke engang skrækhistorier, som at Facebook kan forudsige, at kærester går fra hinanden to måneder før det sker, kan få brugerne op af stolen.

Anderledes forsigtige har de fleste det med overvågning fra offentlige organisationer. EU’s GDPR-lovgivning har skabt en forsigtighedskultur, som for det meste er passende værn mod profitoptimerende tech-virksomheder. Men til tider også en overforsigtig hæmsko, som gør det svært at bruge data, som ikke engang er personfølsomt.

Som mobilitetsplanlægger er det en drøm at have omfattende viden om borgernes transportadfærd. Ikke på individ-niveau –men på et aggregeret niveau, hvor vi identificerer strømninger af borgere på cykel, i bil, bus og tog. Så kan vi planlægge, hvor

infrastrukturen bør udbygges, hvor nye services skal placeres, og hvor vi bør forsøge at ændre borgernes adfærd. Og hvis data kommer i realtid, kan vi håndtere både planlagte og uforudsete hændelser ved at samordne trafiksignaler til grønne bølger, eller lede trafikken til ledige færdselsårer eller alternative transportformer.

I lyset af klimakrisen og vores målsætning om 70% reduktion af CO2-ækvivalenter i 2030, så har transportsektoren særligt store udfordringer, men dermed også et stort ansvar for at finde løsninger. Hvis det skal lykkedes, kan teknologi og data være en kilde til indsigt i transportadfærd, og et værktøj til at få skabt de gode mobilitetsløsninger og at få skabt de grønne transportvaner.

Data er blevet et synonym for den samlede teknologi-stack fra sensorer i byrummet – gennem forskellige netværksteknologier – til rådata på en server – til de ligger visualiseret og analyseret til skue for beslutningstagerne. I Fællesskab for Dynamiske Data har vi særligt fokus på de data, som genereres løbende via sensorer – deraf ”dynamiske”.

Dynamiske mobilitetsdata findes mange steder. Stort set alle nyere biler kommer med indbygget GPS-enhed, og de fleste flåde-ejere overvåger også deres køretøjer via GPS. Såkaldt floating-car-data siger dog kun noget om køretøjerne på vejene – og hverken noget om cykler, hvor mange der inde i køretøjet eller hvad formålet med transporten er. Den svære nød at knække er data om alle dem, der ikke er chauffør af en bil. Mobilisterne, der går, cykler, samkører, tager kollektiv transport eller en kombination af disse. Her kan

smartphonen i folks lommer afsløre noget om vores transportadfærd.

Flere teleselskaber forsøger at gøre sig interessante med data om deres brugerne. Men positionsdata via telemaster er ret grovkornet, som gør det svært at afklare brugernes rute og deres transportmidler. Data fra smartphones apps er mere præcise, da de bruger telefonens GPS. Men de store spillere som Google Maps er meget varsomme med at dele ud af deres data. Der findes dog også apps, hvor brugerne frivilligt deler viden om deres transportadfærd, og det er potentielt meget interessant data, netop forbi brugerne kan være med til at kvalificere transportform og formål med turen.

Der er også et stigende antal dingenoter med GPS indbygget, som kan monteres på cykler eller selve cyklisten – fx cykellygter og cykel-airbag. Sidstnævnte kan fx give indblik i hvor ulykker og nær-ulykker sker.

Derudover findes der punktmålinger af trafikken ude i byrummet, fra trafikkameraer, cykelbarometre, og wifi/bluetooth-sensorer langs vejen. De er særlig interessante til at få indsigt i specifikke lokale forhold.

Jeg håber på en fremtid, hvor alle disse datakilder opsamles i anonymiseret form, og samles i en lettilgængelig platform for planlæggere og beslutningstagere. En fremtid hvor vi har større viden om den målbare transportadfærd, og at vi bruger den aktivt i beslutninger om infrastruktur, nye løsninger og adfærdstiltag. En fremtid hvor data kvalificerer, men ikke dikterer beslutningerne. Og en fremtid, hvor data-begrebet langsomt uddør, fordi det er så selvfølgeligt, at vi blot taler om ”viden”.

Af Bjørn Hallberg Nielsen, Mobilitetsplanlægger i Region Hovedstaden

Som jeg ser det, er elektrificeringen af vores transport en af forudsætningerne for Smart Cities

Direktør John Dyrby Paulsen fra Dansk e-Mobilitet.

Foto: Thomas Steen Sørensen/Dansk e-Mobilitet.

MIN ELBIL ER EN SMARTPHONE PÅ HJUL

Med passende politisk opbakning har vi 1,5 mio. elbiler i by og på vej i 2030. Elbilerne bliver i stigende grad digitale, datadrevne og behagelige, og de kommer til at spille tæt sammen med andre løsninger i byrummet.

Ligesom 106.000 andre danskere har jeg en elbil. I 2030 vil antallet af rene elbiler være vokset til 1,5 mio., hvis Danmarks nye regering træffer visionære beslutninger om skatteregler, mere elnet og passende rammevilkår for opladning. Allerede nu er de seneste elbil-modeller de gamle fossilbiler overlegne på klimaaftryk, luftforurening og støj. Derudover peger elbilerne ind i en fremtid, hvor bilerne spiller tæt sammen med andre digitale løsninger i byrummet. Min elbil er faktisk allerede mere en smartphone på hjul end en bil i traditionel forstand.

Måske kan man kalde den en ’smart car’, for på samme måde som smarte byer er den digital, bæredygtig, datadreven, bekvem og behagelig.

Byer for det gode liv

Smart Cities skal især genkendes og findes i den virkelige verden; altså som reelle ændringer og forbedringer af den måde byerne udnytter nye teknologier. Målet er at gøre byernes rum grønnere, mere fremkommelige og mere ’liveable’ for indbyggere og gæster.

Som jeg ser det, er elektrificeringen af vores transport en af forudsætningerne for Smart Cities.

kommunerne skal også være med til at finde plads til nye transformerstationer i det offentlige rum. Uden elnet, ingen smarte byer.

Elbiler spiller sammen med elnettet Vi får brug for et stærkere elnet til at sikre opladning og andre former for elektrificering, men vi får også brug for smart opladning af elbilerne.

Hvis alle elbiler en kold og sen eftermiddag i december 2030 oplader på samme tid, kan elnettet blive udfordret.

FAKTA

• Vi har over 106.000 rene elbiler i Danmark

• Driftsøkonomien i elbiler anno 2022 er væsentlig bedre end for fossilbiler. For flådebiler er gevinsten på 25-33 procent

• Firmaet ShareNow har ca. 150.000 kunder i Storkøbenhavn til sine delebiler

• Med 1,5 mio. elbiler vil elbilerne bruge ca. seks procent af det forventede elforbrug i 2030

• Elbilernes batterier vil i 2030 kunne dække omkring en tredjedel af et døgns elforbrug, hvis el kan leveres tilbage til elnettet.

Læs mere på www.danskemobilitet.dk

Visionen er, at vi producerer 100 procent klima- og miljøvenlig strøm fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker, og at vi elektrificerer mest mulig, som vi ser det med elbiler, elvarevogne, ellastbiler, elknallerter, elmotorcykler, eltaxaer, elbusser og elfærger – og gør brug af smart teknologi til at sikre et optimalt samspil med parkeringspladser, opladning, trafikruter og meget andet.

Smarte byer bruger Internet of Things (IoT) til at opsamle data og bruge dem til at indrette byen, så den skåner og passer på byens borgere og besøgende.

I smarte byer styres transporten meget mere, end vi ser i traditionelle byer, og nulemissionskøretøjer bliver et krav. Inden for få år er det alene køretøjer uden udstødningsrør, der får adgang til bykernerne i de større byer.

Din kommune skal planlægge nu Jeg tror, det kommer til at gå stærkt. Meget stærkt. I Dansk e-Mobilitet tror vi på, at der i Danmark med de rette politiske incitamenter kan være 1,5 mio. elbiler i 2030.

Omsat til handling i de større byer betyder det, at kommunerne skal planlægge ladeinfrastruktur til borgerne; en infrastruktur, der ikke alene matcher antallet af elbiler nu, men også er foran, og som er i stand til at lade intelligent. Smarte byer er afhængige af en moderne el-infrastruktur, så

Derfor forsøger elnetselskaberne via deres tariffer at anspore elbilisterne til at forskyde opladningen af deres bil-batterier. Derudover har fremtidens elbiler en reserve, der kan sættes i spil. Jeg regner med, at mange af de næste elbiler, der bliver sat til salg på markedet, fra deres batterier kan levere el tilbage til byens elnet, når der er behov for det, eller endda til husstanden når elprisen eller elnet tariffen er høj. Disse løsninger med såkaldt Vehicle-to-Grid og Vehicle-to-X (V2G og V2X) findes allerede for nogle elbil-modeller.

Data er guf for trafikplanlæggere

Lejlighedsvis trængsel er en udfordring, alle byer kæmper med. Med digitaliserede biler og lastbiler vil det alt andet lige blive lettere at finde en ledig parkeringsplads, og data om kørsel/transportbehov kan bruges af trafikplanlæggere til at indrette byerne mere hensigtsmæssigt.

Brug af data betyder, at vi kan gøre delvist op med tankegangen om hver kvinde/mand sin bil og sin P-plads. Mange af os vil få dækket vores behov for transport uden at eje en bil – vi ser allerede nu tegn på, at dele-elbiler vinder frem.

Jeg er rigtig glad for min elbil. Når den skal skiftes på et tidspunkt, får jeg en endnu mere klima- og miljøvenlig bil. Elbil-batterier leverer stadig længere rækkevidde, batterierne holder stadig længere, de næste elbil-batterier vil være næsten fuldt genanvendelige, og bidraget til smarte byer bliver dermed endnu større.

Af John Dyrby Paulsen, direktør, Dansk e-Mobilitet

TRE STARTUP-VIRKSOMHEDER HAR TESTET AI-BASEREDE KLIMALØSNINGER I KØBENHAVN

Kunstig intelligens er et vigtigt værktøj i kampen for at sænke byernes energiforbrug og CO2-udledning. Gennem AI4Cities-projektet har Copenhagen Solutions Lab undersøgt, hvordan kunstig intelligens kan bruges i København, og i den forbindelse har tre startup-virksomheder fået mulighed for at teste deres AI-baserede klimaløsninger i kommunen.

”København arbejder hele tiden med nye innovative løsninger for at nå målet om klimaneutralitet. Sammen med andre europæiske byer, har vi opfordret tech-virksomheder til at byde ind med løsninger på, hvordan vi kan bruge AI til at gøre byer endnu mere bæredygtige,” siger Tina Hjøllund, som er projektleder hos Copenhagen Solutions Lab.

De tre startups er udvalgt blandt de over 100 virksomheder, som har deltaget i AI4Cities-projektet. Udvælgelsesprocessen er sket på baggrund af potentialet for innovation, muligheden for op-skalering og klimaeffekten, samt ud fra behovet i Københavns Kommune.

Solenergi, ventilation og CO2-udledning

En af virksomhederne er norske Holoni, hvis software kan for-

udsige potentialet for energiproduktion via solceller på byens tage, og sammenholde det med bygningernes forbrug. På den måde kan softwaren bruges til at danne et overblik over det potentielle salg af energi fra de enkelte bygninger.

”I pilotprojektet med Holoni har vi anslået muligheden for en massiv udvidelse af solenergien i København. Vi har lavet analyser, hvor vi blandt andet ser på byens samlede potentiale og udpeger de bygninger, der bedst egner sig til at producere solenergi,” siger Theis Hybschmann Petersen, energiekspert hos Københavns Ejendomme.

Den italienske virksomhed Enerbrain har ligeledes testet deres løsning, som går under navnet Spike. Spike-softwaren kan ved hjælp af data om brugen af en bygning finde besparelsespotentialet for varme- og ventilationsanlæg, uden at det rammer komforten.

”Enerbrains løsning ser ud til at være let at bruge i mange forskellige slags bygninger. Samtidig er løsningen relevant på tværs af mange forskellige regioner,” siger Theis Hybschmann Petersen.

Den sidste AI-løsning, som blev testet i København, kaldes C-IN.City. Løsningen kan ved hjælp af kunstig intelligens og forskellige former for åbne data om byen, udregne CO2-ud-

ledningen fra bygninger og trafik. Den viden kan bruges til at udpege indsatsområder i byen.

Seks byer og syv virksomheder AI4Cities er et internationalt EU-støttet projekt, og København er ikke den eneste by, hvor startup-virksomheder har testet deres løsninger.

Udover København har Stavanger, Helsinki, Tallinn, Paris og Amsterdam også deltaget i projektet. I alt har 7 forskellige virksomheder deltaget og testet deres AI-baserede løsninger inden for energifeltet eller mobilitetsfeltet.

For de enkelte virksomheder har projektet medvirket til, at de har haft mulighed for at afprøve deres produkt i virkeligheden og foretage justeringer med input fra byerne, inden det kommer på markedet. For Københavns Kommune har processen i projektet bidraget med vigtig viden i forhold til et eventuelt kommende udbud.

Læs mere på www.cphsolutionslab.dk

I

Løsninger til Smart City

Smart City er anvendelsen af data og IT-løsninger, der tilfører værdi til by og infrastruktur til gavn for borgerne og byens effektivitet.

Hos Wexøe arbejder vi fokuseret på at tilføre energivenlige løsninger til danskerne, som hjælper til at gøre hverdagen lettere, smartere og mindre miljøbelastende.

Vi arbejder målrettet med FNs 17 verdensmål og har løsninger inden for sensorteknologi, dataopsamling, Intelligent bygningsstyring, IoT og IIoT – alt sammen løsninger, der bidrager til en lavere og mere effektiv anvendelse af energien.

92% mindre energiforbrug Klimaeffektivt hospital

Eksempler viser, at der kan spares op til 92% af energiforbruget i parkeringskældre ved udskiftning af forældede lysrørsarmaturer med intelligente LED sensorarmaturer.

Privathospitalet Aleris har udskiftet lyskilderne på sengeafsnittet med energivenlig LED og nyeste sensorteknologi. Dette giver stor energibesparelse og bedre brugeroplevelse.

Lejrvej

Scan koden og læs mere