Page 1

ANNONCETILLÆG 26. JUNI 2019

SMART CITies Smart City-teknologi og innovative partnerskaber er det næste og afgørende skridt for den grønne omstilling Poul Erik Lauridsen, adm. direktør i Gate 21.

Side 4

Side 10

Side 14-15

smart city i byens tjeneste

smart cities er ikke en sektor

byerne skal kigge ind i fremtiden

Marius Sylvestersen Programleder i Copenhagen Solutions Lab

Martin Brynskov Lektor, Digital Urban Living

Poul Erik Lauridsen, adm. direktør i Gate 21.


2

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Brint kan fungere som fremtidens grønne batteri… og Danmarks

næste eksportfremstød

Vi har længe haft løsninger til at producere grøn energi ved brug af vedvarende kilder som sol, vind og vand. Men indtil nu har det været et uløseligt problem, hvordan man skulle lagre den energi, man havde i overskud. Det har GreenLab fundet en løsning på – og den er næsten klar til markedet. Af Tom Carstensen

• GreenLab opretter 80MW fornyende energi sammen med 20million m3 BioGas anlæg • Der er en direkte kobling af vind og solenergi til industrier i GreenLab erhvervspark • GreenLab SymbiosNet© overfører overskudsenergi i mellem de forskellige industriprocesser for at øger effektiviteten af grøn energisystemet • Der er 60 hektar til rådighed placeret i Skive mellem nationalt net for el og gas • GreenLab Skive har også også oprettet et nationalt forskningscenter for energilagring sammen med DTU

Læs mere på greenlab.dk

G

reenLab i Skive er sat i verden for at skabe rammerne for en virksomhedspark, som ingen anden i verden. Her indgår virksomheder i et energinetværk, hvor den ene virksomheds overskud af energi indgår i den næste virksomheds energikrævende produktion. GreenLab kalder det SymbiosNet©, og med de rette investeringer rummer det potentialet til et gennembrud for Danmarks grønne energisektor, der kan sammenlignes med vindeventyret for 20 år siden. For at det kan blive en succes, skal man kunne lagre overskudsenergi på en måde, der er effektiv og grøn. Grønne brændselsceller Christopher Sorensen er CEO i GreenLab og forklarer nærmere, ”Vi sørger for, at vedvarende energi bliver rentabelt hele vejen rundt ved at opbevare overskydende energi på en grøn måde. Man kan ikke undgå, at man nogle gange har for meget energi fra vind eller sol i forhold til hvad man skal bruge – og erfaringerne med dyre batterier, der har ringe lagringstid, er ikke imponerende. Men hvis man i stedet bruger overskudsenergi til at splitte vand op i brint og ilt, så får man brintmolekyler, der indeholder energi. Disse brintmolekyler kan man så bruge som brændselsceller til strøm, eller som kan laves om til andre grøn brændstoffer og bruges som erstatning i transportbranchen eller i grønnere industri processer”. Frontløber på verdensplan ”Det er først nu, at den elektrolyse der konverterer sol- og vindenergi til brintceller, er ved at blive rentabel”, forklarer Christopher Sorensen.

”Selve processen, hvor man danner brint, er blevet billigere, og er næsten klar til markedet. Og når vi bruger grøn energi til at producere brinten, så er brændselscellerne også grønne – og ikke sorte, som den traditionelle brintproduktion fra naturgas. Det er virkelig et gennembrud på globalt plan vi står overfor. Men det kræver, at en række private og offentlige parter arbejder mod samme mål, hvis det skal lykkes”. En verden af erfaring samlet i Skive Der er vægt bag ordene, når Christopher Sorensen taler om en verdenssensation. Han kommer til Skive og jobbet som CEO for GreenLab med et imponerede CV. Ikke blot har han arbejdet med nogle af de største teknologivirksomheder i energisektoren i USA, hvor han kommer fra. Han har også været konsulent på projektet Masdar City i Abu Dhabi. Masdar City er en 100% CO2 neutral by, der vil skubbe grænserne for at tænke i vedvarende energi og bæredygtighed. Den drives i høj grad på den evige ørkensol, men selvom Danmark har knap så mange solskinstimer som Abu Dhabi, skal vi ikke sænke vores grønne ambitionsniveau, mener Christopher Sorensen. ”Vi har længe talt om, at fremtiden i Danmark skal være grøn. Nu har vi fået et gennembrud, der kan hjælpe med at sikre, at det kan lade sig gøre – og vi er faktisk i gang med at bygge det.” Og Danmark skal ikke isolere sig og gøre det hele alene. ”GreenLab har en række prominente samarbejdspartnere i Danmark og rundt om i verden – vi ved hvor vigtigt det er at arbejde tæt sammen om det her i et land som Danmark, og vi er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere”, afslutter Christopher Sorensen.


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

3

Miljøvenlig og smart affaldshåndtering Byerne vokser, og det kræver digitale løsninger. Dem tilbyder Nordsense indenfor Waste Management. Af Søren Sorgenfri

B

yernes befolkningstal vokser. Og flere mennesker der nyder bylivet, arbejder, lever og forbruger i byzonerne betyder i sidste instans: Mere skrald. Skrald som kræver smartere og grønnere affaldshåndtering. Det gør Nordsense noget ved. Det internationale Smart Waste Management firma har dansk kontor i Amaliegade i København, men omfavner hele verden med databaseret smart city løsninger. Det siger salgsdirektør, Annmette Haugaard: ”Smart city løsninger er i fokus. Byer verden over bliver målt på bæredygtighed og en grøn profil, som skal munde ud i samfundsøkonomiske gevinster. Vi tilbyder en unik, brugervenlig, effektiv, omkostningsbesparende og skalerbar smart affaldsløsning.”

Tre veje til målet Løsningen består af 3 elementer: 1. Unik multipoint sensor, som måler 16 forskellige punkter i containeren, og således giver en meget nøjagtig måling med 3D billede af affaldet og hvordan det ophober sig i beholderen. 2. Brugervenlig platform og sensoradministrationssystem med dynamisk ruteplanlægning 3. Turn-by-turn navigation app. Med kombinationen af realtids målinger af fyldningsniveauet og aktivitetsmønstre i affaldskurve og containere og avanceret dataanalyse og algoritmer, som kan forudsige næste tømningsbehov, kan omkostningerne i forbindelse med affaldshåndtering reduceres med op til 50 % idet tømningsfrekvenserne således bliver behovsbaserede. ”Systemet kan i løbet af relativt få uger fortælle hvilke containere der er mest og mindst aktive, hvor hurtigt de bliver fyldte og give forslag til optimal containerplacering og containerstørrelse. Med dynamisk ruteplanlægning og avanceret turn-by-turn navigation reduceres trafikbelastningen, brændstofforbruget og dermed CO2 udledningen,” siger Annmette Haugaard og understreger det miljøvenlige i løsningen: ”Løsningen har en positiv miljøpåvirkning, som betyder renere

byer, færre overfyldte containere som direkte kan måles i form af mindre omkostninger forbundet med færre antal kørte kilometer, vejservice og gadefejning, mindre skadedyrsbekæmpelse, bedre arbejdsforhold for renovationsmedarbejderne. Alt sammen noget som bidrager til bedre service for borgerne og som samtidig er omkostningsbesparende.” Stigende interesse Smart City tankegangen går stadig sine spænde usikre skridt i Danmark, men det er en ’baby’, der hurtigt har rejst sig for at gå, for der er et ualmindeligt stort fokus på at nedbringe CO2 udledningen i byerne, og her spiller affaldshåndtering en stor rolle. ”Vi oplever en markant øget interesse indenfor smart waste management i markedet på tværs af industrier og segmenter. Vores kunder og referencer rummer alt fra storbyer, kommuner og affaldsselskaber til facility services og private selskaber som har behov for data fra måling af fyldningsniveauer i alle tænkelige beholdere,” siger Annmette Haugaard. ”For byer og kommuner er det oftest drivere som en grønnere profil, omkostningsbesparelser, en renere by og bedre service til borgerne som er driver for implementering af IoT baseret affaldsløsninger.” En af Nordsenses internationale kunder er millionbyen San Francisco. ”San Francisco ønskede en renere by. De havde store udfordringer med overfyldte affaldsspande, dumping af affald og skrald i byens gader. Med implementeringen af Nordsense løsningen opnåede de en reduktion på 80% i overfyldte spande, 64% reduktion i dumping af affald, 66% reduktion i vejservice og gadefejning, og løsningen eliminerede stort set alle klager fra byens borgere,” siger Annmette Haugaard. Et resultat der taler sit eget tydelige sprog i så stor en by. Og det er blot begyndelsen på det der venter forude. Teknologien er fremtiden indenfor affaldshåndtering, og et helt oplagt smart city initiativ for byer og kommuner, som ikke bare har et ønske om at blive renere, grønnere og smartere, men også at spare en masse penge.

Systemet kan i løbet af relativt få uger fortælle hvilke containere der er mest og mindst aktive, hvor hurtigt de bliver fyldte og give forslag til optimal containerplacering og containerstørrelse

Læs mere på nordsense.com


4

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

intro

Smart city i byens tjeneste B

yer verden over vokser dramatisk. Allerede i dag lever mere end halvdelen af verdens befolkning i byer og i 2050 vil det være to ud af tre. Byer er samtidig økonomiske kolosser, der skaber 80 procent af det globale BNP. Når flere mennesker vælger at leve deres liv tæt sammen i byer, står vi over for global udfordring, nemlig hvordan man skaber positiv urbanisering. Det vil sige, at sikre at byen kan vokse samtidig med at livskvaliteten stiger. Flere mennesker på samme plads betyder jo umiddelbart mere forurening, mere støj, dårligere helbred, øget trængsel og større affaldsmængder. Alt det modsatte af livskvalitet. Samtidig med at byerne vokser vil Danmark gerne gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og en by som Købehavn har sat sig selv det ambitiøse mål at blive den første CO2 neutrale hovedstad i verden allerede i 2025. Hvis byer skal vokse samtidig med at forureningen sænkes må vi være med i første geled, når det gælder brugen af smart city teknologi. At vi gennem teknologi kan udvikle og forandre vores byer er langt fra noget nyt og diskussionen om big data, kunstig intelligens eller tingenes internet er fuldstændig parallel til tidligere tiders optagethed af dampmaskinen, elpæren eller mikrochippen. Og som altid ledsages teknologiske nybrud af en usikkerheden om, hvorvidt den vil ændre vores liv til det bedre eller til det værre. Det vigtige er her, at teknologiudviklingen ikke ruller ind over os på en måde, hvor mennesker bliver reduceret til statister. Vi skal sikre, at de smarte teknologier sættes i menneskets og i byens tjeneste. Det vil sige, at når vi arbejder med block chain så skal det være for at finde ud af, om teknologien kan understøtte eksempelvis et decentralt energisystem, hvor vi på en sikker og transparent måde kan købe og sælge den energi vores huse i fremtiden vil producere. Den viden får vi brug for, når byer skal være CO2 neutrale og engang i fremtiden måske helt fossilfri. Og når vi arbejder med IOT, så skal målet være at løse grundlæggende problemer så som at styre trafikken hensigtsmæssigt, sikre en god luftkvalitet eller mindske støj i vores byer.

En af Danmarks dygtigste tech-iværksætter Thomas MadsenMygdal, manden bag blandt andet Podio, fortalte mig, at han er meget optaget af backward technology. Det vil sige, at man nogle gang må tage et teknologisk tilbageskridt for at skabe fremskridt. Eksempelvis kan det være, at udfordringen med persontransport i de voksende byer hverken løses af selvkørende biler eller Elon Musks hyper loop. Måske er den optimale teknologi en helt almindelig cykel drevet af el- eller rugbrødsmotor. Men det kan være svært at gennemskue, når fremtidsmusikken spiller, og alle vil have et dronekørekort. Set fra et byperspektiv er det spændende i diskussionen altså ikke de nye former for digital infrastruktur, der forbinder alskens genstande til internettet. Det er de nye eller forbedrede services, som muliggøres, når lygtepæle, skraldespande og trafiklys kommer på internettet. Og det er i særlig grad de større systemiske ændringer såsom acceleration af den grønne omstilling eller omstilling til en cirkulær økonomi, vi skal fokusere på. Når skraldsspanden kommer på nettet, hvad er så konsekvensen? Kan byen blive mere ren. Kan vi få en højere grad af genanvendelse og udlede færre klimagasser. Kan skraldmændene slippe for fysisk nedslidning. Det er de spørgsmål vi skal stille os selv for at skabe gode byer. Teknologien er i sig selv er hverken god eller dårlig, men de måder den bruges på kan skabe positiv eller negativ urbanisering. I sidste ende handler det om livskvalitet i byen. Marius Sylvestersen Programleder i Copenhagen Solutions Lab under Københavns Kommune

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Projektleder August Heinisch Schou · august@partnermedier.dk Journalister Søren Sorgenfri, Jens Kisker, Nicolai Lisberg, Anne Kathrine S. Rosener, Tom Carstensen, Pia Bundgaard Hansen

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Kære læser. Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

5

Vi sælger ikke en skraldespand, men et redskab i kampen for at opnå bæredygtighed salgsdirektør Ronnie Zimling

Bigbelly er god for økonomi og skrald Den smarte skraldespand Bigbelly indtager gadebilledet rundt omkring i Danmark, og det er borgerne glade for. Af Søren Sorgenfri

D

er står godt 57.000 skraldespande rundt om i verden, der er smartere end de andre. Under brandet ”Bigbelly” er løsningen med smart affaldshåndtering i dag verdensledende; nu med hjem i mere end 54 lande. Selvfølgelig også i Danmark med stor succes – lige fra byrummet i Randers til stranden i Tisvildeleje. For Bigbelly er ikke som alle de andre. Den er god for miljøet, for kommunernes økonomi, for driften og for borgeren. Godt 140 kunder i Skandinavien er med, når Bigbelly sammen med sine samarbejdspartnere nedbringer op mod 97% af tømningerne, reducere brugen af plastikposer, reducerer op mod 60% af affaldet på jorden, og fjerner risikoen for overfyldte affaldsspande, samt den ”luft” der koster kunderne mest i deres daglige håndtering. Mere end en skraldespand Men selv om Bigbelly jordnært tager imod borgernes skrald, så skal den smarte skraldespands mission ses i et større perspektiv – for ambitionen bag Bigbelly er at bidrage til bæredygtig udvikling herunder FN’s verdensmål. ”Vi sælger ikke en skraldespand, men et redskab i kampen for at opnå bæredygtighed. Bigbelly handler i lige så høj grad om nedbringelse af Co2-udslip, spildte arbejdstimer, udnytte solenergi og ændrer kommunernes affaldstømningstimer fra at være reaktiv jagt efter affald til proaktiv opgave styret drift. Det løfter planlægning og udnyttelse af arbejdstimerne, så driftsfolk ikke kører forgæves, giver renere byer og en bedre affaldshåndtering,” siger salgsdirektør i EFW ECO, Ronnie Zimling. Den svenske iværksætterfamilie, Järnebrink står bag agenturet på Bigbelly i norden, som den mest succesfulde distributør udenfor USA, hvor Bigbelly har hjemsted i Boston. EWF ECO holder til i Rimbo nær

Stockholm i Sverige, og herfra har den smarte skraldespand spredt sig til Skandinavien med mere end 3500 aktive enheder i 2019. Bigbelly er kerneforretningen, hvilket givet et skarpt fokus i kundebetjeningen, men EWF ECO forhandler også Steora og Monna, en serie af multifunktionelle smarte bænke. En bænk der ved hjælp af solenergi kan sørge for opladning af mobilen, tilbyder wifi, belysning, for Monna gælder tilmed cykel stander og oplader til EL-cykel integreret i en og samme bænk. Man kender billedet af en skraldespand i bybilledet, der er proppet til randen med affald liggende rundt om. Til glæde for rotter og måger, men ikke for kommunernes økonomi og bybillede. God plads i maven Bigbelly spilder ikke og fortæller ved hjælp af teknologi, hvornår de er ved at være klar til tømning. F.eks. kan Bigbelly enheder indstilles til at melde klar til tømning ved 60 procent, her sender den selv en mail eller giver besked via den medfølgende app med information om, at nu er det snart tid til tømning. Derved kan driftsmedarbejderen planlægge hvordan og hvornår. ”Tømming af skrald består af flere led, og et af de rigtigt dyre led er de timer, hvor en medarbejde kører ud og kigger ned i en tom skraldespand. Eller tømmer en spand der kun er halvt fyldt. Resten er luft. Disse ’luft-timer’ koster kommunerne dyrt. Og de kostbare timer reducerer Bigbelly markant, mindst 70 % på kryds af vores godt 140 kunder,” siger Ronnie Zimling. Bigbelly har en volumenkapacitet, der er hele fem til otte gange større end konventionelle skraldespande med plads til hele 570 liter ukomprimeret skrald. Og skraldet bliver inde i Bigbelly, og et lydmodul kan tilmed takke borgeren for det afleverede skrald. En feature der skubber positivt til borgernes ansvarsfølelse og adfærd. I Randers kommune har der tidligere været problemer med

overfyldte skraldespande og fugle. Her hjalp Bigbelly, der ikke kun selv siger til, når det er tid til tømning, men har et beskedent behov for vedligeholdelse, at den stort set passer sig selv. ”Vi reducerede antallet af skraldespande i Randers by fra 120 til 30, men med en strategisk korrekt placering. Det resulterede i en reduktion på godt 90% antallet af tømninger hver måned, der ved markant mindre skrald på jorden, fugleproblemet blev løst og i sidste ende steg borgersne tilfredshed fra 61 til 97% ifølge en rapport fra Hold Danmark Rent.” siger Ronnie Zimling og afslutter: ”Det er vigtigt for os at være et firma, der tager kommunernes og øvrige kunders miljøambitioner og grønne mål alvorligt, med stort lager og hurtigt levering efter behov, så tager vi også kundernes tidsbehov meget seriøst, som vores bidrag til FN’s verdensmål samt bæredygtig drift og byerne bliver renere med investering i cirkulær økonomi.”

Læs mere på ewfeco.com


6

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

vand i byerne skal løses smart Ved at bruge sensorer, der fortæller om vandets vej gennem rørene, kan byerne håndtere regn- og spildevandet smart samt klimasikre og begrænse de dyre milliardinvesteringer til at udbygge infrastrukturen. De voldsomme skybrud som i de senere år har ramt danskerne, sætter den eksisterende infrastruktur til vand under hårdt pres. Hvert år investerer samfundet milliarder i vedligehold og udbygning af infrastrukturen. Af Pia Bundgaard Hansen

D

en usynlige verden med de mange kloakledninger under byens gader har en værdi på omkring 350 milliarder kroner. En mulighed for at imødekomme klimaændringerne er naturligvis at udvide kapaciteten af rør og bassiner i byerne. Løsningen er både kostbar, tidskrævende og til gene for byens brugere, når vejene skal brydes op. I stedet bør byerne i højere grad udnytte teknologien, og monitorere infrastrukturen med prisbillige sensorer, integreret databehandling, og dermed mulighed for aktiv styring af vandet i oplandene - hvilket vil revolutionere måden at tænke spildevandsvandforsyning på. "De færreste tænker på regnvand, kloakrør og spildevand, indtil der er toiletpapir i baghaven, kloakvand i kælderen, eller havnebadet lukkes, når det løber over. Mange af de kedelige oplevelser kunne undgås, hvis der skabes et samlet overblik over vandkredsløbet med selv simple målinger fx vandstand. Derved kan vi aktivt forudsige, hvordan vandet bevæger sig gennem rørene under byen," fortæller Peter Rasch, der er adm. direktør i det nyligt etablerede offentligt og privat ejede selskab, Dryp. Sensorer skal afdække mønstre Aarhus Vand har sammen med MONTEM og InforMetics dannet firmaet Dryp, som skal producere, servicere og udbrede de intelligente løsninger, der udvikles i DONUT-projektet støttet af Innovationsfonden og i samarbejde mellem offentlige, private, myndighed og universitet. Udover Dryp ejerne er det Aalborg Universitet, VandCenter Syd og Aarhus Kommune. Dryp udvikler smarte sensorer i integrerede løsninger, der gør det nemt at installere, kvalitetssikre, vedligeholde og integrere, og som dermed kan hjælpe vandselskaber med at danne overblik over vandets komplekse samspil med vandledning, kloakker og vandløb. Visionen med løsningerne er at gøre det det økonomisk muligt at overvåge hele vandkredsløbet proaktivt og i realtid med hundredvis af sensorer og samtidig gøre dem anvendelige i praksis i det udfordrende miljø, som kloaksystemer er.

"Sensorer er blevet meget billigere i de senere år, og vi har fået et gennembrud på teknologifronten med IoT og maskinlæring, så vi i dag kan analysere meget store mængder data. Tilgangen til data er også åbnet op, så data fra satellitdata og meteorologiske institutter frit kan integreres, ligesom Dryp data er åbne til anvendelse i andre applikationer," fortæller Peter Rasch. Intelligent styring af vandet Når skybrud hærger, så rammer den voldsomme regn ofte afgrænsede bydele. Ved at bruge en integreret datatilgang er det muligt at forudsige, hvor regnen skaber spidsbelastning og skaber oversvømmelser eller forurener miljøet. -Når sensorerne giver os den viden, kan man proaktivt lukke af for spildevandet i en del af kloaksystemet, så kapaciteten i de skybrudsramte områder bliver meget højere, og vandet bliver afledt og renset forsvarligt. I dag er presset i kloaksystemerne skyld i, at storbyer mange gange om året udleder delvist urenset spildevand direkte i havnebassinet, hvilket ikke harmonerer med byens mange initiativer omkring havnebassinerne for at tiltrække badende. En anden fordel ved at bruge sensorerne er, at det bliver tydeligt at finde afvigelserne i infrastrukturen. Det kan være, at rørene har skubbet sig, og det har skabt en utæthed, eller en trærod har lavet et hul i ledningen. En dansk tilgang til løsningsorienteret samarbejde Udviklingsarbejdet med inddragelse af både forskning, myndigheder og slutbrugere har sørget for, at fokus for løsningerne er forankret i virkeligheden med fokus på at udvikle de nye teknologiske muligheder på den mest effektive og resultatorienterede måde. Danmark er allerede et foregangsland i vandsektoren, og vores tilgang til samarbejde på tværs giver os mulighed for at udvikle og teste løsninger hurtigt og effektivt, og dermed bidrager vi til, vi sammen kan nå Verdensmålene. Hos Dryp har man store forventninger til, at de integrerede løsninger bliver en del af byen, samt teknologien kan eksporteres ud til verden, hvor kun 80 procent af spildevandet i dag bliver renset.

De færreste tænker på regnvand, kloakrør og spildevand, indtil der er toiletpapir i baghaven, kloakvand i kælderen, eller havnebadet lukkes, når det løber over Peter Rasch, adm. direktør

Den nye virkomhed ”Dryp”, som fremmer samarbejde mellem private og offentlige aktører skal sikre, at sensorteknologien og brug af data hurtigere når ud til flere vandselskaber og give potentiale til besparelser i millionklassen på deres vandinfrastruktur

Se mere på dryp.global


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

7

Vi henvender os til alle virksomheder og offentlige institutioner, som har en interesse i at bruge IoT til at løbende forbedre deres forretning Kenneth Jahn Andersen, direktør IoT Denmark A/S

IoT Denmark giver kunderne frihed

Ved hjælp af Sigfox netværkets trådløse sensorer giver IoT Denmark virksomheder og offentlige institutioner frihed til at koncentrere sig om deres kerneopgaver. Af Søren Sorgenfri

H

vis Internet of Things havde en stemme, så ville det være IoT Denmark, der talte. Med høj og klar røst. For IoT Denmark er specialister inden for IoT teknologi og er ansvarlige for den danske del af det globale Sigfox IoT netværk, som er tilgængeligt i hele 64 lande. Som Sigfox Operatør har IoT Denmark et landsdækkende netværk, som er specielt designet til Internet of Things. Det er et såkaldt ”fully managed” IoT netværk, hvilket betyder, at IoT Denmark er ansvarlige for support, udbygning og daglig drift af netværket. Frihed til kunderne Det giver kunderne friheden til at koncentrere sig om egne kerneopgaver at ikke selv skulle investere i IoT infrastruktur eller behøve at opbygge viden og netværkskompetencer i egne organisationer. Med andre ord: Det kan aflæses på kundernes bundlinje. ”For at sige det på helt almindeligt dansk, så betyder det, at det er billigt for kunderne at komme i gang,” siger Kenneth Jahn Andersen, direktør for IoT Denmark. Og det er ikke bare billigt; det er også smart. Det medvirker systemets trådløse sensorer til, forklarer Kenneth Jahn Andersen. ”Der er to hovedfordele ved, at sensorer er trådløse. For det første gør det selve installationen fleksibel, nem og billig, fordi man ikke behøver at trække elkabel ud til hver enkelt sensor. For det andet, er de løbende driftsomkostninger lave, da batterilevetiden er lang, - helt op til 16 år på udvalgte IoT sensorer. Og ja, sensorerne er også billige i indkøb.” Hvem skal spidse ører her, når IoT Denmark fortæller? ”Vi henvender os til alle virksomheder og offentlige institutioner,

som har en interesse i at bruge IoT til at løbende forbedre deres forretning – f.eks. ved at øge deres omsætning, give en bedre service til deres kunder eller borgere, samt levere væsentlige besparelser på driftsomkostninger eller påvise uudnyttet potentiale for procesoptimeringer,” siger Kenneth Jahn Andersen og fortsætter: ”Som førende IoT-hus har vi erfaring med en lang række vertikaler, hvor vi har leveret løsninger til kommuner, forsyninger og private virksomheder. Og det er bare nemt at komme i gang: For nylig deltog vi i IoT Week i Århus, hvor vi havde sat en IoT sensor op, der løbende målte på det århusianske bymiljø. Sensoren gav os bl.a. realtidsmålinger på den udendørs temperatur, luftfugtighed, CO2, NOx (forurening fra biler, red.) og støv (mikroskopiske partikler i luften, red.)”. Succes med samarbejde Og listen over succesfulde cases fra IoT Denmark er lang. For IoT Denmark står ikke alene, men opnår succesfulde løsninger sammen med en række samarbejdspartnere. I samarbejde med vores partnere og branchespecialister leverer vi ”end-to-end” løsninger indenfor mange vertikaler. Men vi oplever også, at mange kunder kommer til IoT Denmark for at få enkeltstående ydelser såsom netværk, sensorer og rådgivning omkring IoT-løsninger,” siger Kenneth Jahn Andersen.

Hvis uheldet er ude, tilbyder løsningen hjælp, via selvdiagnosticering i app’en og kvalificeret VVS-support. Reetrap Reetrap anvender Sigfox-baserede sensorer, der gør rottebekæmpelse 100% effektivt. Systemet overvåger rottedepoter og fælder ved hjælp af en sensor og et IT-system. Frese A/S Frese A/S har udviklet en dynamisk motorventil, Frese OPTIMA Compact, der kan fjernstyres og reguleres gennem Sigfox IoT. Den opsættes på den enkelte fjernvarmeinstallation, hvorfra den kan kommunikere med og styres via Freses IoT platform, FLOWCLOUD. Løsningen er målrettet fjernvarmebranchen og større boligforeninger til at skabe energioptimeringer, reducere driftsproblemer og øge kontrollen. Sensohive Sensohive har udviklet sensorer, der har fået stor succes med monitorering af temperaturer og egenkontrol indenfor fødevarer, hvor man ud fra eSmiley ordningen skal kunne dokumentere temperaturer hver time.

Eksempler på, hvor IoT Denmark leverer IoT gennem samarbejdspartnere: iHomes NORDIC LeakBot overvåger kundens brugsvandsinstallation og registrerer små lækager, så kunden kan udbedre dem, før de bliver til vandskader.

Læs mere på iotdenmark.dk


8

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Smart City – fra buzzword til forretning Foto: Shutterstock

Smart City er et bredt begreb og det kan ofte være svært at gennemskue, hvad det helt konkret handler om. Klyngeorganisationen CLEAN forsøger at omsætte en kompliceret Smart City-dagsorden til innovation som fører til konkrete forretningsmuligheder.

T

o vigtige globale megatrends har gjort ”Smart City” mainstream: For det første skaber stigende urbanisering og befolkningstilvækst øget pres på byerne i form af trængsel, øgede affaldsmængder, for meget eller for lidt vand i form af oversvømmelser eller decideret vandmangel, pres på energiforbruget mv. For det andet har øget digitalisering, med alt hvad det indebærer af sensorteknologier, big data-løsninger, automatisering i form af f.eks. selvkørende busser mv., skabt helt nye muligheder for byerne til at håndtere deres udfordringer med smarte byløsninger. Og potentialet er enormt. Mange mener, at der sker en decideret revolution af livet i byerne igennem nye innovative løsninger, som f.eks. intelligent styring af energi, trafik, lys mv. Smart City er en samlet betegnelse for denne udvikling, hvor byer ønsker at skabe bæredygtig og attraktiv vækst ved brug af digitale løsninger. For meget snak – nu skal vi skabe forretning I Danmark er vi dygtige til at udvikle Smart City-teknologier og vi eksperimenterer og banebryder inden for Internet of Things, big data og digitalisering generelt. Vi er gode til at teste og demonstrere teknologierne, men desværre ser vi alt for ofte at udviklingen stopper ved test, fordi vi ikke får koblet forretningsmodellen på. Fordi Smart City-dagsordenen er så kompleks og fordi vi i lang tid har talt meget overordnet om den, kan det være svært gennemskue, hvor forretningen i det ligger henne. Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN påpeger: ”Smart City fylder rigtig meget i landskabet som en tværgående dagsorden. Men vores medlemsvirksomheder bliver lidt tomme i blikket, når de igen og igen præsenteres for koncepter og store muligheder uden en reel kobling til forretningen. Vi vender derfor Smart City på hovedet og ser på, hvordan Smart City kan virkeliggøres. Det kunne f.eks. være via smarte vandløsninger eller digitale fjernvarmeløsninger som virksomhederne brænder for”. Virksomheder bliver særligt konkurrencestærke, når de i deres forretningsmodel kobler smarte løsninger op med det grønne, som

f.eks. Nordsense som har udviklet et smart system til affaldstømning som både reducerer tid og CO2-udledning. Men virksomhederne kan ikke udvikle smarte byer alene. For at lykkes med succesfulde smarte byer kræver det stærke partnerskaber. Partnerskaber som virker i praksis Skal vi videre end snakken og demonstrationsprojekterne kræver det, at vi skaber samarbejder, der går videre fra kunde-leverandørforhold og bevæger os i retning af partner-baserede projekter. Byer og virksomheder skal samarbejde om at bruge data og smarte indkøb til gavn for renere og mere bæredygtige byer inden for bl.a. affald, mobilitet og vand. ”Vi tager udgangspunkt i at støtte byer i at organisere deres drift smartere, så de samme ressourcer rækker til stadigt flere borgere i vores hastigt voksende byer. Og det gør vi ved at skabe samarbejder på tværs af sektorer, byer og organisationer” Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN. For at gøre Smart City mere håndgribeligt, har CLEAN bl.a. nedsat et aktivitetsudvalg for Smart City, hvor virksomheder har mulighed for at diskutere konkrete projektmuligheder, samt udvikle nye Smart Cityprojekter i samarbejde med offentlige aktører og videninstitutioner. ”Partnerskaber virker i praksis, når der er tale om et reelt samarbejde, hvor alle har noget på spil. Alt for mange projekter er ”nice to have” hvor man tester noget i lille skala, uden at byen har den reelle interesse eller kompetence til at implementere efterfølgende. I CLEANs Smart City aktivitetsudvalg skaber vi netop sådanne partnerskaber – og deler erfaringer om, hvad der rent faktisk virker.” Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN. Danmark internationalt – hvad er det vi kan? I lande som f.eks. Singapore har man store Smart City-visioner og implementerer digital infrastruktur og teknologiudrulning i stor skala. Her er vi ikke helt i Danmark. Hos os er Smart City-agendaen

drevet af den grønne omstilling. Smart City og de mange teknologiske muligheder bliver midlet til at nå målet om et bæredygtigt samfund, snarere end et selvstændigt teknologi-spørgsmål. Dét gør os særligt unikke og det er der et stort forretningspotentiale i. Danske Smart City-løsningers popularitet opleves bl.a. på Smart City-messen i Barcelona. CLEAN samler igen i år den danske delegation til Barcelona Smart City Expo, hvor virksomheder, byer og videninstitutioner fra hele verden mødes om at dele viden og løsninger inden for smart city. Her får virksomheder konkrete forretnings- og projektmuligheder i deres portefølje og byer får ny inspiration til at løse deres udfordringer.

CLEAN er Danmarks cleantech-klyngeorganisation baseret på styrkepositioner i erhvervsliv og forskning inden for energi- og miljøteknologi. CLEANs formål er at skabe grøn vækst og beskæftigelse i danske virksomheder, etablere internationale samarbejder og bidrage til en bæredygtig samfundsmæssig udvikling. CLEAN bringer industri, universiteter og det offentlige sammen og faciliterer samarbejde mellem aktører og projekter bl.a. inden for Smart City.

Læs mere på cleancluster.dk


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

9

Lyngby-Taarbæk Vidensby vil være en af Europas førende universitetsbyer Marianna Lubanski

Lyngby vil være førende Vidensby

Lyngby-Taarbæk er klar til at tage førertrøjen på som en af Europas førende Vidensbyer. Af Søren Sorgenfri

L

yngby har alle ingredienser til at være en førende Vidensby: med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) midt i kommunen og en befolkning, hvor over 25 procent af de mere end 55.000 borgere har en master eller en ph.d., så kan det ikke være anderledes end at moderne vidensproduktion har et centralt fokus i byen. Uddannelse, forskning og iværksætteri fylder i den højtuddannede by. Men den udvikling skal have mere fart på, for ambitionerne er høje i kommunen lidt nord for København. Det forklarer CEO for Lyngby-Taarbæk Vidensby, Marianna Lubanski. ”Lyngby-Taarbæk Vidensby vil være en af Europas førende universitetsbyer,” siger hun og fortsætter: ’og vores nye strategi fokuserer på at fortsætte den gode udvikling med at udvikle et innovationsdistrikt i byen.’ ”Det betyder i praksis, at vi skal have endnu mere fart på og få sat yderligere skub i sammensmeltningen mellem DTU og Lyngbys by- og handelsområde. Det betyder fx, at vi arbejder på en fortætning i innovationsdistriktet både i byen og nær campus, et større mix af boliger, kontorer og detailhandel blandet med inkubatorer, labs og iværksætter miljøer, så vidensproduktionen bliver mere synlig alle steder i byen. Byen skal rykke op til Campus, og Campus skal rykke ned i byen – mentalt og konkret.” Lyngby-Taarbæk Vidensby er en privat forening med indtil videre 85 private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommune og boligorganisationer som medlemmer. Visionen er at udvikle Lyngby-Taarbæk til toneangivende videns- og universitetsby med de bedste vilkår for uddannelse, forskning, erhverv og entreprenørskab. Dette med DTU som ’driver’ – i et såkaldt ’Innovation District’ – som ikke tidligere er set i Danmark. Den åbne by Innovationsdistriktstankegangen handler ikke kun om at forbedre vilkår og muligheder for forskningsvirksomheder og undervisning, men også i dagliglivet og livet efter arbejde.

”En moderne universitetsby har et stort udbud af cafeer, spisesteder og andre kulturelle tilbud, der rammer de studerende og iværksættere især på et niveau, hvor de kan være med økonomisk. Så hvis butikkerne nede i byen, ærgrer sig over, at de studerende ikke bruger nok penge hos dem, så må de lave en pop up-butik på Campus, der rammer de studerende i øjenhøjde,” siger Marianna Lubanski. ”Innovationsdistrikt handler det også om, at byen skal tænke smart. Microsoft har f.eks. åbnet deres stueetage, så man kan komme ind fra gaden og enten gå på café eller følge med i deres seneste arbejde med at udvikle verdens første kvantecomputer, og efter fyraften, er deres p-pladser tilgængelige for borgerne. Det handler om at tænke sammen og åbne sig for hinanden og udvikler en fælles stolthed over byen,” understreger Marianna Lubanski. Hollandsk forbillede Vidensbyen er inspireret af mange hollandske universitetsbyer som fx Eindhoven mens der også samarbejdes med de Nordiske byer som fx Lund, der har de samme udfordringer som os, fortæller Marianna Lubanski om visionerne for en by, hvor lyset ikke skal slukkes, bare fordi klokken viser fyraften. Størsteparten af de arbejdspladser man finder her, hverken støjer, lugter eller larmer. Det skulle da lige være, hvis der bliver tænkt, så det knager. Og den udvikling som Vidensby skal gerne underbygges med forbedret bæredygtig mobilitet, og derfor bliver den kommende Letbane, der forbinder Lyngby-området med den københavnske Vestegn et stort plus, når den står klar om fem år. ”Det er ikke alt, der skal handle om labs, co-working spaces, og åbne kontorer Det er også spørgsmål om lavpraktik, og fx boliger, transport, engelsksprogede børnehaver og skoler, og mulighed for et rigt fritidsliv. Moderne Vidensproduktion kræver at vi kan tilbyde det hele liv til nationale og internationale talenter, så de har lyst til at bo og arbejde i Vidensbyen og bidrage til udvikling af nye spændende teknologier og løsninger,” slutter Marianna Lubanski.

Visionen er at gøre Lyngby-Taarbæk til: •E  n af Europas førende videns- og universitetsbyer med et forsknings- og uddannelsesniveau i verdensklasse •E  t centrum for innovation og udvikling af videnstunge erhvervsklynger •E  n attraktiv hub for nationale og internationale talenter præget af høj livskvalitet •E  t levende laboratorium for bæredygtig by- og erhvervsudvikling

Læs mere på vidensby.dk


10

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Smart cities er ikke en sektor

Hvad betyder 5G for de danske byer, er overvågning farligt og er data det nye guld? Af Søren Sorgenfri

F

remtiden er som bekendt altid lige om hjørnet, men hvad kommer 5G til at betyde for danske byer i Smart City sammenhæng? 5G betyder en hel del for danske byer -- i første omgang, at man skal finde ud af, hvad man skal bruge det til, og hvem der skal betale for det. 5G giver grundlæggende tre ting: mere fart, flere forbindelser og hurtigere reaktionstid på de enkelte forbindelser. Antallet af forbindelser er vigtigt, når man skal forbinde millioner af sensorer og apparater til nettet i det såkaldte Internet of Things. Men udfordringen er, at det er dyrt at rulle ud, og teknologien er ikke helt klar. For det første kan man sagtens sende sensordata via billigere netværk baseret på mindre båndbredde, de såkaldte LPWAN såsom LoRa, Sigfox og NB-IoT, som heller ikke kræver nær så mange antenner som 5G. For at få godt 5G-net skal der være 100-200 antenner per kvadratkilometer per teleudbyder. Det er mellem 300 og 800 antenner per kvadratkilometer i Danmark, hvor der er fire udbydere. Det koster, og så fylder det altså i bybilledet, så der udestår nogle forhandlinger. For det andet er 5G ikke helt klar til at levere alle de fordele, som teknologien teoretisk kan yde. På mange måder er 5G en trædesten til 6G, hvor man for alvor kan forbinde alle typer af devices. Det er lidt ligesom forskellen mellem 3G og 4G. Så selvom der er nogle rigtig gode perspektiver i 5G, specielt på længere sigt, så kræver det noget beslutsomhed, og nogle investeringer, at få det rullet ud. Det forhandler teleselskaberne derfor med aktørerne om, både lokalt (kommunerne), nationalt (Slotsholmen), på EU-niveau (hvor de fleste telereguleringer og -investeringer styres) og globalt. Det er både big business og geopolitisk dynamit – se bare det pres, USA udsætter Huawei for, fordi de er verdens største 5G-leverandør. Det er alle samfunds kommende nervesystem – første og fremmest i de store byområder – så det er man bange for ikke at kunne bevare kontrollen over. I sidste ende er denne type investeringer geopolitisk set vigtigt, men udrulningen sker lokalt – det er der, antennerne skal op – så 5G indkapsler alle de problemstillinger, som smart cities er kerneeksemplet på: Hvordan får man knyttet de globale kræfter – økonomisk, politisk og teknologisk – til det lokale niveau. 5G er ikke den eneste måde at forbinde den digitale verden med det fysiske på, men "connectivity" er helt afgørende, hvis man vil bruge digitale teknologier til at opnå bæredygtig velstand. Den store udfordring er, hvordan vi forbereder os på massive datamængder fra sensorerne i Internet of Things, og al den analysekraft, som kunstig intelligens (AI) tilbyder. Det er vi slet ikke klar til. Men på mange måder er det ikke teknologierne, vi mangler, det er alt det andet, nemlig regler, regulering, transparens, best-practice og god gammeldags enighed om, hvordan vi vil orkestre det hele.

Hvordan kan det bruges til at forbedre byliv og tilværelsen for borgerne? Der er rigtig mange muligheder. I Danmark har vi været rigtig gode til at opbygge store systemer, som kan give billig, sikker og stabil ydelse til gavn for borgerne. Det er fx fjernvarmesystemet, spildevandshåndtering og vindenergien. Så det er ikke svært at pege på, hvor det digitale kan bidrage yderligere til forbedringer. De store systemer kan nemlig i stigende grad tilpasses forbruget, så vi bruger ressourcerne, hvor de er billigst og bedst fordelt. Transportsektoren har vi lidt mindre godt styr på, i hvert fald hvis vi sammenligner os med vores norske og svenske søskende, for ikke at tale om de asiatiske tigre, der kan få højhastighedstog til at køre i tre-minutters drift over lange afstande. Smart cities & communities er ikke en enkeltstående sektor – det er alle sektorer, der flyder sammen. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men de data, der opsamles og potentielt deles mellem systemerne gør det nødvendigt at se på hver enkelt sektor i et bredere perspektiv, og det har vi ikke været vant til. Kort fortalt, så er udfordringen at få de forskellige systemer til at spille sammen uden samtidig at gøre dem afhængige af hinanden, og dermed mere sårbare. Det kan godt være, at det ville være smart at kunne koble luftkvalitetsmålinger, vejrudsigten og eventkalenderen samen med planlægning af bemandingen på skadestuen på det lokale hospital, men det er ikke så nemt. De data ligger nemlig i forskellige systemer, som hvor for sig er bygget til at løse forskellige kerneopgaver, og analysekraften ligger sikkert uden for landets grænser. Mange smart city-anvendelser fremstår for dem, som sidder med specifikke data, som "nice to have", ikke "need to have", så de bliver ikke prioriteret. Det er for bøvlet at arbejde på tværs af siloerne. Og så er man i samme situation som med 5G: Hvem skal betale for at omstille en masse systemer og arbejdsgange til noget, der måske ikke kommer den enkelte afdeling eller organisation til gode? Hvilke typer af data er som udgangspunkt de interessante at indsamle i denne sammenhæng? Som udgangspunkt er alle data interessante, og det er argumentet fra de store platformsudbydere: Bare giv os alle jeres data, så skal vi nok levere analyser og services. Det kan være svært at vide på forhånd, hvilke data der er nødvendige for at løse en specifik opgave, så der er en hønen-og-ægget-situation, hvor der sådan set er data mange steder, men ingen vil betale for at rense dem og gøre dem fri. Data er blevet kaldt "det nye olie" og "guld", men på mange måder er vi som samfund bedre tjent med at opfatte data på samme måde som vand og luft: Det er essentielle forudsætninger for gode betingelser for liv, og man kan ikke altid sætte en pris på den investering, som er nødvendig for at passe på dem, holde dem fri for forurening, og sørge for fri og lige adgang for både personer og virksomheder. Derfor ser

man nu meget store offentlige investeringer både fra EU og de danske myndigheder i det såkaldte "free flow of data on fair terms", dvs. meget parallelt til den måde, vi behandler vand og luft. Det er investeringer i det digitale "miljø", om man så må sige. De kommende EU-programmer Digital Europe Programme, Horizon Europe og Connecting Europe Facility har et foreslået budget på tilsammen 25 mia. euro til det digitale. Blandt andet har man foreslået en såkaldt "mission" om smart cities. Sammenslutningen af de største økonomier i verden, G20, der mødes i denne uge i Osaka, har også stærke meninger om behovet for at kunne udveksle data globalt. Det siger noget om, hvor alvorligt man tager udfordringen. Det vanskelige består i, at mange aktører skal blive enige. Der er standarder nok at vælge imellem, når man skal udveksle data, men så længe der mangler tillid til de principper og regler, der regulerer denne udveksling, så siger byer og lokalsamfund pænt nej tak. En af det mest afgørende punkter at få etableret er derfor netop fair mekanismer, som en global dataøkonomi kan baseres på. Overvågning bruges ofte i negativ kontekst. Som et Big Brother-samfund. Hvordan kan overvågning bruges positivt og til mere effektivt byliv? Frygten for overvågning og datamisbrug er den største barriere for en ordentlig udnyttelse af digitale teknologier i byer og lokalsamfund. På den ene side vil vi jo gerne overvåges, hvis det kan redde vores liv, på den anden side vil vi ikke leve i et konstant overvågningssamfund. Paradoksalt nok så er Danmark efter mange udlændinges mening allerede meget overvåget. Vi har CPR og DNA-registre, som ville være forbudt mange andre steder. Det illustrerer meget godt, at når man har tillid til, at systemet bliver brugt til vores bedste, så accepterer vi det. Udfordringen er, at den digitale økonomi er global, og vi har ikke den samme tillid til globale aktører, som vi har til institutioner og virksomheder, der gennem årtier har bevist, at de har fortjent vores tillid. Samtidig kan man måske reflektere over skandalerne i finanssektoren og med fx Falck, hvor de aktører, som vi sådan set alle havde stor tillid til, viste sig at give nogle udfordringer, for at sige det mildt. Hvis man dertil lægger de store navne som Facebook, Google og Amazon, eller de kinesiske modparter Alibaba og Tencent, så bliver det klart, at vi er nødt til at have nogle robuste reguleringsrammer på plads, før investeringerne i de her systemer giver mening – ellers er risikoen for, at de bliver afvist af byer og borgere simpelthen for stor. Danmark læner sig med rette op ad EU, som har en noget stærkere stemme globalt end os som et lille land. Men hvis det lykkes at få de grundlæggende reguleringer på plads, så er der en forventning om, at vi med vores erfaring for at udvikle effektiv og sammenhængende infrastruktur med mennesket i centrum også vil kunne levere digitalt forbedrede rammer for gode, bæredygtige og inkluderende samfund i de kommende årtier, både i Danmark og i resten af verden.


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

11

Mange byer har eksempelvis indkøbt systemer til udendørs belysning, som har intelligent styring. Det betyder at den enkelte lampe kan skrue op og ned alt efter om der kører biler forbi. Og hvis det er en gående eller cykler skrues der ekstra meget op for lyset, så det giver øget tryghed for borgerne, samtidig med at kommunen kan spare mange penge.

De smarte byer kan give stor jobvækst

Den globale urbanisering er en realitet, og Smart City teknologi kan blive det næste væksteventyr for dansk erhvervsliv. Af Søren Sorgenfri

D

et danske og det internationale samfund er under forandring. Især bysamfundene ændrer sig og har vokseværk med et tempo, så to ud af tre vil bo i de større byer i 2050. Det svarer til at 79 mio mennesker flytter ind i byer hver år. Eller at der skal bygges et nyt Manhattan hver uge. Det er en udvikling, der vil lægge pres på vores hverdag og stille nye krav til, hvordan denne forandring håndteres i byområderne. Også fordi stadig flere byer samtidig ønsker at blive mere klimavenlige og reducere deres CO2 aftryk. Her kan digitale løsninger både løse, hjælpe og spare, men også bidrage til markant vækst på jobmarkedet. Flere jobs For teknologier indenfor Smart City har et stort potentiale i skabelsen af flere jobs. I Danmark arbejder mere end 17.000 årsværk allerede med Smart City inden for intelligente bygninger, smarte varme- og vandmålere, intelligent belysning, digitale affaldssystemer, trafikstyring osv. Det viser en analyse fra Damvad Analytics, som udkommer i august. Internationale studier viser, at den globale vækst inden for Smart City ligger i størrelsesordenen 12 til 17 procent om året. Det giver et potentiale på op til 35.000 flere danske jobs allerede i 2025. Men hvis det potentiale skal indfries, kræver det at danske virksomheder, forskere og byer arbejder tæt sammen om at udvikle og demonstrere de teknologier, verdens byer efterspørger, siger sekretariatschef i Smart City Cluster Denmark, Jacob Lundgaard. ”At digitalisere noget så komplekst som byer er ikke en enkel opgave. Lige nu sker der en relativt hurtig digitalisering inden for fx styring af bygninger og belysning, men hvis byerne for alvor skal høste fordelene ved den udvikling, skal de tænke nyt. Hvis vi bare sætter strøm til den måde vi plejer at gøre tingene på, får vi ikke den store værdi ud af det. Så byerne skal nok blive bedre til at tænke innovation på tværs og virksomhederne skal blive bedre til at forstå byernes behov. Det kræver nye kompetencer og mere samarbejde.” Og netop den udvikling og opmærksomhed omkring jobmuligheder indenfor digitale byløsninger er Smart City Cluster Denmark sat i verden som nyt initiativ for at underbygge.

Udenlandsk interesse Smart City Cluster Denmark skaber en samlet ramme for de mange virksomheder, forskningsmiljøer, byer og projekter i Danmark, der arbejder med digitalisering af byer og lokalsamfund. Formålet er, at skabe en ramme om de mange Smart Cityaktiviteter i hele Danmark – en platform hvor virksomheder får adgang til viden, marked og internationalt udsyn. Og selv om Smart City udviklingen kan lyde som ren science fiction, så er teknologierne og tankegangen i fuld gang med at blive en del af vores hverdag. Eksempelvis forventes antallet af ting, der er koblet på internettet – Internet of Things – at vokse med 400% fra 2015 til 2025. ”Det er tre af verdens stærkeste trends, der driver efterspørgslen efter Smart City løsninger. Det er globalisering, klimadagsordenen og digitalisering. Verden står over for et enormt behov for at skabe velfungerende og klimavenlige byer og den digitale udvikling giver os helt nye muligheder for at nå det mål,” siger han og fortsætter: ”Og her skal Danmark og det danske erhvervsliv se muligheder, for vi er faktisk med helt fremme både når det gælder grønne teknologier, byudvikling og digitalisering i Danmark. Danske virksomheder eksporterer allerede masser af teknologier til den grønne omstilling. Og vi har en høj grad af digitalisering i virksomhederne. Men når det gælder de nyeste teknologier som kunstig intelligens og brug af Big Data ligger danske virksomheder i midterfeltet. Så det skal vi blive bedre til, ellers bliver vi overhalet af andre lande, der satser hårdt på de områder.” Hurtig handling Danmark har verdens mest digitaliserede offentlige sektor, og 2/3 af danske kommuner arbejder allerede med Smart City. ”Der skal handles hurtigt hvis vi vil satse på at danske virksomheder for alvor kan få del i et globalt Smart City marked i voldsom vækst. Og her er det helt indlysende at skabe et tæt samarbejde mellem byer og erhvervsliv. Mange danske byer står på spring at afprøve og demonstrere de nye Smart City teknologier. Hvis vi kan få erhvervsliv, byer og forskere til at arbejde bedre sammen, har vi alle forudsætninger for at blive et af de lande i verden, som virkelig kan udnytte mulighederne i Smart City. Det vil være et uvurderligt boost for danske virksomheders

eksportmuligheder, hvis de kan sælge sig på at vi i Danmark er lykkes med at udnytte de teknologiske muligheder for at skabe grønnere og velfungerende byer, som er gode at bo i” siger Jacob Lundgaard. ”Smart City er stadig så nyt et område, at der ikke bare er et klassisk marked hvor man sælger og køber løsninger. Der er nok brug for en kulturændring, masser af ny viden og samarbejde på nye måder for at vi for alvor kan udnytte det store potentiale. Der mangler standarder, som alle kan operere og pejle efter, og sælgere og kunder taler ikke altid samme sprog eller forstår hinanden,” siger Jacob Lundgaard.

Smart City Cluster Denmark er drevet af Gate 21, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, FORCE Technology og Dansk Center for Lys, og får støtte af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er gratis for virksomheder og kommuner at blive medlem.

Læs mere på smartcitycluster.dk


12

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Foto: Jesper Pagh

Fremtidens by er ikke komplet automatiseret

I vores stræben efter at gøre alt automatiseret og skabe smart cities, er det afgørende, at vi ikke at glemmer de menneskelige relationer og renser byrummene for følelser, mener to professorer ved Aalborg Universitet. Af Nicolai Lisberg

F

lere storbyer kæmper lige nu om at være længst fremme, når det kommer til at gøre netop deres by så intelligent og automatiseret som muligt. Den offentlige transport kan reguleres og borgerservicesystemer kan digitaliseres, men ikke alt bliver nemmere, fordi vi som samfund har teknikken til at komme op med nye muligheder. ”Vi er allerede smarte, i mange af de ting vi gør, men vi er nødt til at være opmærksomme på, at teknologi i sig selv ikke er nok. Vi skal også tænke over, hvad det præcis er, teknologien kan, og hvorfor vi skal have den. Det nytter ikke noget, at teknologien på papiret er smart, hvis vi glemmer den menneskelige interaktion undervejs,” lyder det fra Malene Freudendal-Pedersen, der er professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet. Hun peger på den offentlige transport som et område, hvor det i særdeleshed er vigtigt at være ekstra opmærksomme på, hvordan teknologien fungerer i praksis. ”I Holland har flere byer installeret trafiklys med sensorer, så

Energiområdet er godt på vej, og har mange af de teknologiske løsninger på klimaudfordringen. Nu skal de andre sektorer følge trop. Der er eksempelvis ingen grund til at bruge elektricitet til at nedkøle bygninger, når det kan gøres med koldt vand fra en sø. Arne Remmen, professor Aalborg Universitet

cyklister ikke skal holde så længe for rødt, når det regner, da det er vigtigere for en cyklist at komme hurtigere frem i regnvejr end for en bilist. Det er jo smart. Men når vi herhjemme snakker om at automatisere S-togene, blot fordi vi har teknikken, er spørgsmålet, om det kan betale sig. I metroen har de ansat mere personale til at være der i aftentimerne, fordi det skaber tryghed for folk. Den menneskelig interaktion skal tænkes ind, hver gang vi taler smart cities,” siger Malene Freudendal-Pedersen, der også er bekymret for, at byerne enkelt mister deres charme og liv, hvis alt bliver automatiseret. ”Problemet opstår, når en by bliver renset for interaktion og følelser. Når store virksomheder skal finde en by til deres hovedkvarter, kigger de ikke kun på transportmuligheder, men i høj grad også om byen er levende. En smart city er ikke smart, hvis ingen ønsker at benytte den.” Nedbryd siloerne For at skabe smart cities med værdi for borgerne, så er det nødvendigt at tænke på tværs af de forskellige sektorer, samt på hvordan der skabes integration på tværs af platforme. Vi skal væk fra enkeltstående systemer og over til sammenkoblede, tovejs systemer, mener Arne Remmen, der er professor hos Aalborg Universitet ved Institut for planlægning. ”I Danmark er vi vældig dygtige inden for hver enkelt sektor som eksempelvis vand, energi og klima, men vi er ikke gode nok til at arbejde på tværs af sektorerne. Vi skal nedbryde siloerne og lave integreret planlægning, hvis de smarte byer også skal give en bedre livskvalitet for borgerne.” I forhold til klimatilpasning er der vellykkede eksempler på en sådan integration. I stedet for at bruge en masse penge på at grave større kloakrør ned i jorden, er der skabt grønne tage, der holder regnen tilbage, og regnvandet sluses ud til grønne arealer. En kombineret blå og grøn struktur i byen, der forsinker og opsamler regnvandet på andre måder kan samtidig gøre bylivet mere attraktivt. ”Energiområdet er godt på vej, og har mange af de teknologiske løsninger på klimaudfordringen. Nu skal de andre sektorer følge trop. Der er eksempelvis ingen grund til at bruge elektricitet til at nedkøle bygninger, når det kan gøres med koldt vand fra en sø. Og hvorfor bygger vi i det hele taget bygninger med så meget glas og aluminium,

at det skal køles ned, og som kræver meget energi at fremstille? Vi ved jo, at tagudhæng og naturlig ventilation nedsætter behovet for at bruge el til air-condition. Vi skal være smartere,” lyder budskabet fra Arne Remmen, der også opfordrer til, at brugerne er med i planlægningen fra begyndelsen. ”Det må ikke kun være smart for selskaberne og virksomhederne. De tekniske løsninger er kun smarte, hvis det giver brugerne nye funktioner eller skaber andre fordele. Uden at medtænke brugerne fra begyndelsen kommer vi ingen vegne. Eksperimenter og fuld-skala demonstrationsmodeller kan medvirke til, at teknologien bliver udviklet og tilpasset til gavn for brugerne, og skaber nyt liv mellem husene.”

Malene Freudendal-Pedersen er en af Danmarks førende forskere indenfor by og mobilitet. Hun har blandt andet bidraget til at belyse det levede liv i byen og hverdagslivet organisering og er med til at sætte dagsordenen for, hvordan fremtidens smarte byer og deres mobiliteter kan udvikle sig. Arne Remmen er professor i teknologi, miljø og samfund, og har forsket i bæredygtig, innovation og planlægning i knap 40 år. Han har endvidere været en af initiativtagerne til Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

Se mere på www.aau.dk


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

13

Intelligent belysning der gør en forskel Teknologi og design skal gå hånd i hånd, når der skal udvikles nye lysarmaturer. Det er visionen fra Lyhne Design, der blandt andet har designet solcelle-drevne lamper, der kan generere sin egen energi. Af Nicolai Lisberg

I

Intelligent design inden for belysning er mange ting. Det er ikke kun et spørgsmål om at benytte de nye teknologier, der er til rådighed, eller lave designet så visuelt flot som muligt. Hos den danske virksomhed Lyhne Design har de stort fokus på at få teknologien integreret i designet, som de eksempelvis har formået med gadelampen Thor, der er designet specielt til Københavns kommune som en del af deres ambitiøse plan om at blive CO2-neutrale i 2025. Den intelligente SMART CITY teknologi er skjult under en plastic top, hvorigennem lampen kan modtage og sende signaler, så man undgår at ødelægge designet ved at fastsætte udvendige antenner på lampen. ”Der er flere smarte ting i det her. Hver eneste lampe er intelligent og kan styres individuelt, så man kan bestemme, hvor meget lys der skal være, og hvornår det skal være. Det er jo oftest det, som det handler om. At finde en måde at spare energi på. Lampen giver tilbagemeldinger om den har det energiforbrug og de besparelser, som man forventer,” forklarer Morten Lyhne, der er grundlægger af Lyhne Design. SMART CITY teknologien i lamperne sammen med deres placering gør dem også velegnet til en lang række andre ting. Der kan for eksempel installeres kameraer, der kan skabe tryghed for borgerne, og lamperne er godt placeret i forhold til forureningsmålinger samt trafikregulering. Solenergi er fremtiden Lyhne Design var nogle af de første til at designe en udendørslampe med LED som lyskilde tilbage i 2008. Der var en udbredt skepsis mod teknologien, lige da den kom frem, men i dag er alle udendørslamper

baseret på LED. For Morten Lyhne er det vigtigt at have modet og visionerne til at tænke fremadrettet i en ellers konservativ branche. Det er for ham, det der er spændende ved at være industriel designer. ”Man har en mulighed for at gøre en forskel. De her lamper skal stå i gadebilledet de næste 20-30 år, og de skal jo følge med tiden. Derfor er det vigtigt, at de passer ind i gadebilledet, men designet må også gerne afspejle, at det er baseret på ny teknologi. Vi gør meget ud af at have fingeren på pulsen, hvad angår ny teknologi. Vi deltager i innovationsnetværk inden for lys og smart teknologi og samarbejder med forskere og innovative virksomheder.” Lige nu har Lyhne Design særligt fokus på deres design af solcelledrevne lamper og master, der produceres af den danske virksomhed Suncil. Produkterne opsamler energi fra solen i løbet af dagen, der kan bruges til at lyse hele natten. Det er et marked, som de forventer sig meget af, og deres Asima Sun parklygte benyttes allerede ved øde busstoppesteder i Danmark, hvor der ikke tidligere var mulighed for lys på grund af manglende elektricitet. Solcellemasten Suncil Triangular er populær i Mellemøsten, fordi solcellepanelerne er placeret vertikalt. ”Når 5G netværket for alvor begynder at blive rullet ud, kræver det mange flere antenner, der står tættere på hinanden, og så er det jo smart, hvis den energi der skal til, kan tages fra den nærmeste solcellemast, hvor der både er plads til antenne og teknologi. I MENA-regionen er den her teknologi for alvor ved at blomstre op, fordi de ikke har en stor infrastruktur af kabler. Når der anlægges en ny vej, er der ingen kabler, og der er langt til strøm. Her gør solcellerne en kæmpe forskel, ikke mindst regionens klima taget i betragtning. Generelt tror vi på, at solcelleteknologien kan være en væsentlig faktor i hele SMART CITY udviklingen de kommende år,” lyder vurderingen fra Morten Lyhne.

Asima er en stand-alone solcelledrevet parklygte, der genererer sin egen energi i løbet af dagen og lyser hele natten.

Suncil triangular er en trekantet solcellemast, der genererer strøm til belysning eller anden form for Smart city funktion som for eksempel sensorer, kameraer, informationstavler.

Thor er en gadelampe, der blev designet specielt til Københavns Kommune. Thor produceres af Thorn Lighting

Ella er en pullert, hvor ambitionen er at integrere flere funktioner, så den kan bruges til at øge trafiksikkerheden ved ubevogtede fodgængerovergange. Ella produceres af Prisma Light.

Se mere på lyhnedesign.com


14

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Fotograf: Kasper Jensen

Poul Erik Lauridsen Fotograf: Rasmus Degnbol

Byerne skal kigge ind i fremtiden

Samfundet har brug for, at byerne accelerer den grønne omstilling og vækst ved at finde flere intelligente løsninger på vejene og i forsyningskæderne. Af Pia Bundgaard Hansen

D

anmark skal reducere udslippet af drivhusgasser markant frem mod 2030, og meget tyder på, at en målsætning på 70 procent bliver en del af det nye regeringsgrundlag. "Med de nuværende virkemidler bliver det svært at nå det politiske mål. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem de offentlige aktører, som er problemejerne, der skal nå de klimapolitiske mål, og det private erhvervsliv, som har løsningerne", siger Poul Erik Lauridsen, der er adm. direktør i Gate 21. Hos Gate 21 tager de udgangspunkt i at bruge regionernes og kommunernes efterspørgsel til at udvikle, demonstrere og udbrede nye energi- og ressourceeffektive løsninger på klima- og energiområdet. Sidste nye initiativ Smart City Cluster Denmark understøtter virksomheder i at skabe innovation og vækst indenfor smart city området, som har et meget stort internationalt vækstpotentiale. "I de seneste år er der sket en mindre revolution på det teknologiske område. Sensorer er blevet markant billigere, og vi har fået teknologien til at behandle store mængder data, hvilket for alvor kan sætte fart på den grønne omstilling", fortæller Poul Erik Lauridsen.

Gate 21 er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling og vækst.

Læs meget mere på gate21.dk

IoT i bygninger Vi skal bruge IoT til at få en langt dybere indsigt i, hvordan vi bruger vores bygninger og om vores designvalg virker. Derudover skal vi være hurtige til at fjerne de unødvendige energislugere, IoT kan afsløre for os. Derfor yder ELFORSK støtte til at NCC, DEAS, PKA, PensionDanmark, IT-U og Gate 21 kan udvikle og formidle en metode for dataindsamling og analyse, der baserer sig på open source, udvalgte sensorteknologier og målepunkter, som omfatter både bygningsdrift, energi, indeklima og arealanvendelse. Sigtet er at udvikle en løsning som andre bygningsejere og driftsansvarlige selv kan bygge og anvende. Det stod hurtigt klart i projektet, at der er et stort potentiale. Efter få dages brug viste en enkelt sensor en fejl i et ventilationssystem, som fik anlægget til at køre unødigt uden for kontortid. Det resulterede i en besparelse på 80.000 kroner om året.

www.gate21.dk/iot-i-bygninger/


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

15

Den Regionale Datahub I Den Regionale Datahub er 20 kommuner gået sammen om at afprøve, hvordan de kan bruge data til at fremme intelligent byudvikling, øge borgernes livskvalitet og samtidig skabe grøn vækst. Et af projekterne er ved at afprøve, om man kan regulere trafiksignaler udelukkende ved hjælp af GPS-data, så trafiklysene skifter, når bilkøen begynder at hobe sig op. Trafikken vil ikke blot glide bedre, men kommunerne kan spare penge og besvær med at installere trafiktællere og spoler i vejen til at måle mængden af trafik. Den Regionale Datahub stiller kommunerne med reelle og konkrete udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og driftsoptimering, som helt aktuelt skal løses, hvorefter der så bliver udviklet og afprøvet en lang række konkrete prototyper.

www.denregionaledatahub.dk

Fotograf: Rasmus Degnbol

DOLL Living Lab I Herstedvester Industripark finder man DOLL Living Lab, hvor virksomheder kan afprøve og demonstrere deres bud på fremtidens bæredygtige og intelligente løsninger i et levende testmiljø. Her kan man blandt andet se, hvordan de nyeste teknologier indenfor gadebelysning ser ud, hvordan vejene saltes mest effektivt og hvordan bilister finder den korteste vej til en parkeringsplads. DOLL Living Lab er Nordeuropas største udendørs testfacilitet for belysnings- og smart city-løsninger, og har opnået noget helt unikt ved at bringe kommuner, vidensinstitutioner og mere end 50 virksomhedspartnere sammen om at skabe et integreret økosystem af løsninger i ét samlet testmiljø. Siden åbningen i 2013 har mere end 2 ud af 3 danske kommuner været forbi, og DOLL får hvert år får besøg af omkring 2.000 gæster fra udlandet, som gerne vil se de danske bud på fremtidens løsninger.

https://doll-livinglab.com/

Fotograf: Jeppe Carlsen

LINC En af de store udfordringer for den kollektive trafik er ”first/ last mile” problematikken, hvor udfordringen med at komme fra station eller stop og helt frem til slutdestinationen kan få mange til at fravælge den kollektive transport. LINC, der er Danmarks første forsøg med selvkørende shuttles, tester hvordan de rejsende kan komme det sidste stykke fra station til destination. De selvkørende shuttles kører lige nu på et lukket område på DTU campus. Men næste år, når testen flyttes til Gate 21s living lab ude i Herstedvester, så er planen, at de selvkørende shuttles ikke skal køre i fast rutefart, men i stedet køre efter behov, når man kalder via en app.

www.lincproject.dk

Fotograf: Rasmus Degnbol


16

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Levende laboratorium

tester fremtidens smarte løsninger

Europas største testcenter og showroom for Smart City-løsninger er dansk og klæder landets kommuner på til at træffe de bedre beslutninger, når byerne skal investere i ny Smart City-teknologi til understøttelse af den bæredygtig byudvikling.

I

Hersted Industripark (HIP) i Albertslund ligger 12 km vej, som hele verden strømmer til for at se. Den københavnske forstad lægger nemlig vej til Europas største levende laboratorium, DOLL Living Lab, hvor fremtidens Smart City-løsninger bliver udviklet og afprøvet i skala 1:1. Her installeres digitale løsninger, der kan imødekomme kommunernes behov for at skabe effektiv og bæredygtig drift i den smarte by. DOLL Living Lab, der drives af Gate 21, tilbyder virksomheder fra Danmark og udlandet muligheden for at afprøve state-of-the-art løsninger inden for belysning og Smart City-teknologi. ”Noget af det unikke ved DOLL er, at vi er neutrale. Vi er ikke orienteret mod bestemte byer, virksomheder eller specifikke interesser, derfor ser vi konkurrerende virksomheder teste deres løsninger side om side”, siger Kim Brostrøm, der er leder af DOLL Living Lab. Blandt de virksomheder, som er partnere i DOLL og afprøver deres løsninger i HIP, finder man ambitiøse spillere som TDC, Ørsted, Osram, Signify, SEAS-NVE og Sweco. Dertil findes også en lang række SMV’er, der hurtigt og agilt kommer med nyskabende løsninger og søger samarbejder på ny vis. Projektet så dagens lys i 2014 og blev skudt i gang med støtte fra Energistyrelsen, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Visionen er at vejlede kommuner om, hvordan de kan finde de løsninger, der giver bedst mening for dem og hjælpe med at træffe de

bedst kvalificerede beslutninger inden for både udvikling, implementering og investering. Digitale løsninger som grønt redskab Arbejdet i DOLL handler om at teste og demonstrere Smart Cityløsninger. Digitale løsninger, der som redskab reducerer CO2, er energibesparende og samtidig er med til at gøre vores byer smarte og bedre at bo i. Det kræver en ny måde at tænke kommunale services på. Et forstærket fokus på FN’s 17 verdensmål fordrer i endnu højere grad anvendelse af digitale værktøjer. Et eksempel kan være skraldebiler, der i faste intervaller kører i faste ruter for at hente vores affald. Men her tømmer renovationsarbejdere også affaldscontainere, som kan være halvfyldte eller i nogle tilfælde helt tomme og samtidig oplever flere større danske byer stigende trafik og trængsel. Ud fra den problemstilling har DOLL opstillet forskellige typer af sensorløsninger, som kan sende data direkte fra affaldscontaineren til databaser og videre til renovatøren. På den måde kan der på dynamisk vis generes ruter, der viser renovationsmedarbejderen, hvor behovet for tømning er størst ud fra styrende mål om bedre service, mindre CO2 eller færre tømninger. ”Det kræver at man får informationer, analyserer informationerne og leverer service, når der er brug for det. Det er et paradigmeskifte i

kommunerne. At levere en service, når der er behov for det, og ikke når det står i en forudindgået aftale, at det skal der gøres.”, siger Kim Brostrøm. Nye offentlig-private samarbejder Folkene bag DOLL oplever, at landets kommuner er klar til at investere i nye, digitale løsninger, men mangler viden om, hvilke løsninger de skal vælge og i samarbejde med hvem. Det skaber en usikkerhed og med et ofte stramt budget, kan det være vanskeligt at navigere i teknologispring og et marked i udvikling. ”Der kan være en tendens til, man kigger bagud og træffer beslutninger indenfor siloer”, siger Kim Brostrøm. ”Men vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med gårsdagens tankesæt.”. Derfor tilbyder folkene bag DOLL masterclasses via The Academy for Smarter Communities til byerne og er initiativtager bag det nystartet innovationsnetværk, Smart City Cluster Denmark. Tiltag der samlet set skal være med til bygge bro mellem industrien og beslutningstagerne. ”Det, der virker som en god idé i en PowerPoint eller en salgspitch, virker ikke altid, når det så bliver testet i virkeligheden. Derfor er det så vigtigt at teste og indsamle viden”, siger Kim Bostrøm og peger på at DOLL som living lab i bund og grund er et værktøj til at skabe transparens, udvikle og understøtte samarbejder mellem private virksomheder og offentlige beslutningstagere.


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

17

Datadrevne bygninger kan spare penge og ændre vores adfærd

Med IoT-teknologi kan en Q-reader fra NorthQ aflæse data for energiforbrug og indeklima. Analysen af data viser både vores adfærd og bygningers svagheder. Af Anne Kathrine S. Rosener

D

er er penge at spare på at måle bygningers energiforbrug, og med IoT-teknologi kan man relativt enkelt indsamle og overvåge data fra bl.a. el- og varmemålere. På varmeforbruget alene vurderer teknologivirksomheden NorthQ, at der kan være 10 – 20 procent at spare ved at registrere og analysere forbruget. NorthQ har specialiseret sig i IoT-teknologi (Internet of Things), hvor virksomhedens Q-reader måler data fra el, varme, vand og gas. Analysen giver derefter overblik over forbrug og finder fejlkilder. Især almene boligselskaber, kommuner og boligadministratorer kan have store fordele af NorthQ’s teknologi til at overvåge og tilpasse energiforbruget i større bygningsarealer. ”Med datadrevne bygninger får man konkrete data for forbruget og kan dermed optimere driften. For eksempel med fjernvarmen, hvor returvarme er et problem i forhold til strafafgifter,” fortæller direktør i NorthQ, Christian von Scholten.

Med NorthQ’s datalogger Q-reader kan data for varme, el, vand og gas indsamles og analyseres. Dermed kan for eksempel skoler eller boligselskaber overvåge og tilpasse energiforbruget – og opnå besparelser på både miljø og økonomi.

Tilpasset dashboard Firmaets Q-reader bliver monteret på de eksisterende målere, og med en dashboard-app på smartphone og tablet får kunderne vist de analyserede data i en visualisering. Hvert board kan tilpasses efter behov. ”I en kommune kan driftsafdelingen se de tekniske data, mens økonomiafdelingen følger forbruget i forhold til budget,” siger Christian von Scholten. Han fremhæver, at kunderne også kan bruge data til at benchmarke bygninger, ligesom man kan zoome helt ind i bygningerne spore sig ind på lækager af vand, eller i hvilke rum der er størst varmetab.

Kommunerne vil jo gerne være klimavenlige, og med vores teknologi kan de få et værktøj til at hente data og optimere forbruget Christian von Scholten, direktør i NorthQ.

Direktør i NorthQ Christian von Scholten.

”På den måde kan en man nøjes med at udskifte vinduerne i de rum, hvor behovet er,” siger han om de mange muligheder, som indsamlingen af data giver brugerne af IoT-teknologien. Energistyrelsen har et ønske om, at kommuner anvender databaseret energiledelsesværktøjer og støtter derfor et projekt med NorthQ i Tåstrup Kommune. ”Her er tre skoler i gang med at implementere vores energiledelsesværktøj,” fortæller Christian von Scholten. NorthQ har desuden indeklima-sensorer, som for eksempel skoler og institutioner kan bruge til at overvåge og tilpasse luftfugtighed og CO2 i klasselokaler. ”Vi kan også optimere varmeforbruget ud fra vejrdata fra DMI, hvor en algoritme vurderer forbruget time for time ud fra påvirkning af ude-temperaturen,” fortæller han.

Ændrer adfærd Med FN’s Verdensmål og det generelle fokus på klima er efterspørgslen og interessen stigende for de nye teknologiske løsninger. ”Kommunerne vil gerne være klimavenlige, og med vores teknologi kan de få et værktøj til at hente data og optimere forbruget,” siger Christian von Scholten, som tror på, at markedet er ved være klar til IoT-teknologi. ”Smart Cities tager tid og det kræver en politisk vilje til turde prøve det. Men især de unge er med, og FN’s Verdensmål er et stort skridt for udviklingen,” siger han. Med indsamlingen af data kan kommuner, boligselskaber og kontorbygninger også vise beboere og brugere, hvordan deres egen adfærd påvirker forbruget. ”For eksempel ville varmestyringen fungere bedst med en central styring af temperaturen, men det er folk ikke parate til endnu. Men ved at vise data kan man få en dialog om, hvordan man bedst regulerer forbruget,” siger Christian von Scholten. Beboere eller ansatte og elever kan se data og resultater af deres forbrugsændringer, og det kan bruges til at sætte mål for besparelser. ”Med en temperatur på én grad lavere opnår man syv procents mindre varmeforbrug,” fortæller Christian von Scholten og fortsætter: ”Folk bliver mere bevidste, og man kan jo skubbe på ved at have ”en gulerod” som en sommerfest for noget af den økonomiske besparelse”.

NorthQ Etableret i 2007 og har kontor i København. Leverer IoT-teknologi til overvågning af forbrug af el, vand, varme og gas.

Se mere på www.northq.com


18

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Smart Cities kalder på en samlet indsats

Forventningerne til Smart Cities er skyhøje. Bæredygtighed, mere for skattekronerne, mere kvalitet i den offentlige velfærd, smartere byrum. Og det skorter ikke på forsøg med at indfri de mange forventninger. Af Morten Krisitiansen, Dansk Industri

Derfor er det oplagt med en koordineret digital tilgang på nationalt niveau, på tværs af det offentlige og private, så vi kan fastlægge en samlet dansk digitaliseringspolitik. Et vigtigt element heri bør være en aktiv digital industripolitik med sigte på digitalisering af det brede erhvervsliv samt kommuner i forhold til IoT, robotter, kunstig intelligens mv. Politikken skal samtidig lægge sig nøje op ad strategier på EU-niveau om Industry 4.0 og Smart Cities. Sådan kan vi realisere potentialet IoT, forbedre dansk konkurrenceevne og give borgerne mere og smartere velfærd for skattekronerne.

H

vis de mange pilotforsøg rundt omkring skal blive til andet og mere end forsøg, så er der behov for en mere samlet indsats. For eksempel er der behov for en række fælles standarder. Hvad med sikkerhed og hvad med ejerskabet til data? Det er nogle de spørgsmål, hvor der kan være behov for fælles svar for at skabe fremtidens smarte byer. Der er ingen tvivl om, at ”Smart City” rummer en række store fordele for det offentlige, dansk erhvervsliv og ikke mindst borgerne. Så derfor skal vi finde svar på udfordringerne. Smart City skal ses sammen med den øvrige teknologi-udvikling, hvor fysiske produkter digitaliseres med sensorer, følere og trådløse netværk mv. Tusindvis af dimser kan pludselig samle data og tale sammen. Det kan bruges til mange ting. Automatiseret produktion, energistyring, selvkørende robotter, droner mv. som kan bruges i kommuner, industrien, landbruget, logistik og handel. Derfor er potentialet også enormt. McKinsey har anslået, at markedspotentialet på verdensplan i 2025 for IoT-løsninger vil være mellem 4 til 11 trillioner dollars, og at det største potentiale er inden for industrien og Smart Cities som det næststørste område. Cirka en tredjedel af alle danske virksomheder bruger IoT i dag. Fx kan en virksomhed udstyre sine maskiner med sensorer, så man kan se temperatur, fugtighed osv. på det tidpunkt, man oplever driftsstop. Bedre viden og data fra sensorer kan forbedre produktionen og begrænse driftsstop. Virksomhederne er således godt i gang, men potentialet er stadig stort. Ligesom IoT kan øge effektiviteten og kvaliteten i kommunerne kan det samme ske hos danske virksomheder, og det vil føre til forbedret konkurrenceevne. IoT-udviklingen inden for kommuner skal derfor gå hånd i hånd med erhvervslivets anvendelse. Udviklingen går stærkt på IoT-området. Det faktum, at IoTmarkedet tidligere har været relativt umodent er nok en stor del af årsagen til, at mange kommuner selv bare er gået i gang med at udvikle løsninger. Fra Dansk Industris side skal vi dog henvise til, at markedsmodningen er en realitet, og derfor bør kommunerne lige tjekke en ekstra gang, om markedet faktisk har et relevant produkt på hylderne, inden man går i gang. Samtidig skal sikkerheden følge med. Jo flere enheder, der kommer på nettet, jo større er de potentielle sårbarheder. Ny EU-lovgivning vil føre til forbedret sikkerhed i selve IoT-produkterne, og GDPR sikrer ens tilgang til behandling af persondata. Så det går fremad. På det trådløse område – hvor enhederne taler sammen – sker der også noget. Snart kommer den nye mobilstandard 5G til at tilbyde helt nye muligheder for at skabe IoT-løsninger. Fx kan man med 5G fjernstyre en drone med sin mobiltelefon og lettere inspicere veje, kommunale bygninger mv. Andre trådløse teknologier har opnået national dækning, så alle kommuner faktisk kan gå i gang uden at

IoT rummer kæmpe potentiale

opsætte eget netværk . Det gælder fx LoRaWan-netværket eller det mobile narrow band IoT-netværk. I Dansk Industri hjælper vi udviklingen på vej. Vi forsøger at skabe bro mellem udbyderne og de mange virksomheder, som kan have gavn af IoT. En anden stor indsats handler om at sikre gode vilkår for ny teknologi. I øjeblikket bruger vi fx meget tid på at fremme 5G og sikre en ansvarlig anvendelse af digitaliseringen. Endelig har vi samlet vores medlemmer, der arbejder med IoT, i et netværk for at sikre bedre samarbejde. For det er svært som leverandør både at have styr på at producere enheder, det trådløse netværk, administrere og opbevare data, og behandle data i relevante systemer. Det kræver samarbejde på tværs af værdikæden. Samarbejde er opskriften på Smart Cities. En koordineret tilgang for det offentlige og private i forhold til smart byer er nødvendigt. Det kan føre til genbrug af løsninger, læring fra hinanden og måske begrænse den udbredte pilot-syge. Derfor støtter DI de klynger, der er på Smart City-området. En række barrierer kræver også en ensartet tilgang. Sikkerhed og standarder kalder på samarbejde på nationalt såvel som på EUniveau. Og udfordringerne er ofte de samme for Smart Cities som på industriområdet.

Kilde: McKensey Global Institute analysis 2015


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

19

smarte lygtepæle

Ny BrightSites smart pole fra Signify forbedrer byernes intelligente infrastruktur og har et moderne design.

D

igital infrastruktur er vigtig for en bys økonomi og livskvalitet, på lige fod med fysisk infrastruktur som veje, broer og vandrør. Alligevel er de fleste komponenter i en bys digitale rygrad utilstrækkelige til at opfylde nutidens moderne behov for tilslutning. Den nye BrightSites smart pole fra Signify (Euronext: LIGHT), tilbyder en alt-i-en-løsning. Den rummer en bred vifte af IoT-applikationer, always-on forbindelse, kameraer og miljøsensorer. Derudover tilbyder den energieffektiv LED-belysning i høj kvalitet samtidig med at bymiljøets udtryk opretholdes. Med BrightSites vil Signify gerne udnytte belysningsinfrastruktur til at udvikle og tilbyde nye muligheder og services inden for IoTbelysning. De nye BrightSites IoT-smart poles bygger videre på tidligere banebrydende smart pole-teknologi fra Signify og Ericsson. De leverer

Gadebelysningen kan være en platform for en række intelligente tjenester i en intelligent by. En ny serie af slanke designs giver disse smart poles mulighed for at passe ind i enhver by Musa Unmehopa, General Manager for Signify's BrightSites.

LED-belysning og 4G LTE trådløs forbindelse fra små basestationer, der sidder inden i lygtepælen. Udvikling: fra gadebelysning til smart pole De nye smart poles med forbedrede IoT-kapaciteter fremhæver den udvikling, som gadebelysning gennemgår – fra at være et kommunalt brugs- og omkostningsansvar til et potentielt indtægtsgivende datapunkt, centrum for trådløs tilslutning og et miljøovervågningssystem. Muligheden for at kunne tilføje nye tjenester, som telekommunikation og ligefrem reklame, kan være indtægtsgivende for kommuner. “Vi har opgraderet tilslutningsmulighederne for vores smart poles med for eksempel digitale sensorer og kraftigere WiFi til lokale forbindelser. Skjulte integrerede antenner tilbyder 4G og 5G-tjenester fra en række forskellige udbydere. Gadebelysningen kan være en platform for en række intelligente tjenester i en intelligent by. En ny serie af slanke designs giver disse smart poles mulighed for at passe ind i enhver by,” siger Musa Unmehopa, General Manager for Signify's BrightSites. Nogle af de plug-in funktioner, som BrightSites smart poles tilbyder: • Sensorer til at give øjeblikkelig miljøovervågning, såsom luftkvalitet, støj- og hændelsesdetektering, og som samler data til at understøtte beslutninger byområder. • Kameraer, der kan observere forhold på vejene for at hjælpe med at forbedre trafikstrømmene, vejlede vedligeholdelsesbeslutninger og anvendelse af redningsmandskab. • Intelligente mikrofoner udstyret med avanceret mønstergenkendelse, som kan udløses af lyde forbundet med anti-social adfærd som f.eks. råben, bilalarmer, glasbrud eller endda skydevåben. De opjusterer derefter automatisk lyset, optager lyd og informerer alarmberedskab • Skærme, der kan give vigtige nødmeddelelser, informere om for eksempel vejret, ledige p-pladser samt fungere som indtægtskilde ved visning af reklamer.

BrighSites smart poles er allerede blevet installeret i byer verden over, fra Ny Kaledonien til San Jose, USA til Hospitalet, Spanien. ”BrightSites smart poles har givet os mulighed for at omdanne offentlige rum ved at integrere teknologi i borgernes hverdag,” sagde David Quirós, City Councilor for Innovation and Culture – Hospitalet, Spanien. BrightSites serierne af smart poles er kommercielt tilgængelige verden over.

• Smart pole er en belysningsplatform, der samtidig tilbyder 4G/5G WiFi infrastruktur. • Inkluderer en bred vifte af IoT-sensorer og -kameraer, der tilbyder miljøovervågning, forbedrede sikkerhedsløsninger og indtjeningsmuligheder via telekommunikation og reklame. • Med et slankt ydre og skjulte integrerede antenner, passer disse smart poles ind i ethvert byområde.

Se mere signify.com/brightsites


20

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Udvidelse i Østdanmark hos Dansk Boligbyg A/S

Rasmus Hougaard, afdelingsleder i Dansk Boligbygs nye afdeling i Roskilde.

Travlhed med byggeri på Sjælland og i København har fået Dansk Boligbyg til at åbne endnu en afdeling i Roskilde, hvor der har været stor aktivitet på grund af de mange igangværende byggerier. Af Jens Kisker

D

ansk Boligbyg udfører primært bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser. I dag er virksomheden landsdækkende og delvist medarbejderejet via Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS, der ejer 49 procent af aktierne. Byggeriet har været i kraftig vækst de senere år, og Dansk Boligbyg har været involveret i mange byggerier i hele landet, men i løbet af de seneste par år er behovet for dækning af efterspørgslen på Sjælland steget, og derfor er der nu udvidet med en ekstra afdeling i Roskilde.

Jeppe Nielsen, regionsdirektør i Dansk Boligbyg.

”Vi mærkede et større pres på vores medarbejdere, og med flere store projekter i støbeskeen var der behov for endnu en afdeling for at kunne opfylde behovet fra vores kunder. Derfor blev Rasmus Hougaard afdelingsleder i den nye afdeling, og jeg blev regionsdirektør,” fortæller Jeppe Nielsen og tilføjer, at de stadigvæk arbejder efter den flade struktur, der karakteriserer Dansk Boligbyg. Tæt på hinanden og kunderne Hos Dansk Boligbyg er der ikke langt til den nærmeste leder, og ambitionen er, at afdelingerne ikke bliver for store, så lederen kan bevare overblikket over sagerne. Det handler om at være nærværende som leder, og være tæt på både medarbejdere og bygherrer. ”Det er også en del af begrundelsen for at udvide vores tilstedeværelse på Sjælland. I afdelingen betyder det, at man aldrig er langt fra beslutningskompetencen, så afgørelserne kan blive truffet hurtigt og effektivt. Jeg sidder for eksempel tæt på Jeppe Nielsen, hvis der er behov for at rykke et skridt op ad stigen i forhold til beslutningskompetence, siger Rasmus Hougaard, der også fremhæver de værdier, der karakteriserer Dansk Boligbyg. Det er: Kundetilfredshed, ansvarlighed, troværdighed, selvledelse, arbejdsglæde og samarbejde, der gennemsyrer alle dele af virksomheden og forholdet til bygherrerne og samarbejdspartnerne. Nyt DGNB-sølv certificeret byggeri i Valby Værdierne er gennemgående i arbejdet hos Dansk Boligbyg, og byggerierne er ofte bæredygtige og i dag stort set konsekvent bygget ud fra 2020-kravene til energi med eksempelvis solceller som en del af energikilderne. I Valby er første spadestik for nyligt taget til Valby Idrætskollegie med 140 ungdomsboliger, hvor SAB (Samvirkende Boligselskaber) er bygherre, mens Kjaer & Richter A/S er arkitekter, og ingeniører er ISC Rådgivende Ingeniører A/S. Boligerne er fordelt på stueplan, 1. og 2. sal. I stueplan bliver der vaskeri og en foyer/lounge samt fællesarealer. Af de 140 ungdomsboliger vil syv være handicapvenlige. Boligerne placeres nord for Hafnia Hallen og ud til et planlagt strøgforløb med bymæssig karakter. Facaderne udføres i skiferplader på ydersiden, der sammen med tilsvarende mørk tagflade vil give bygningen en monolitisk karakter. Mod den indre gård udføres facaderne med hvidt puds og felter med træbeklædning. Taget udføres som saddeltag, hvorpå der monteres solceller. ”Dansk Boligbyg er totalentreprenør på projektet, som er DGNBsølvcertificeret - en certificering, hvor man vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige fra omkostninger over materialevalg til indeklima. Det er meget vigtigt for bygherren og helt i tråd med vores ambitioner for byggerier, vi medvirker til,” forklarer Rasmus Hougaard, og uddyber:

”For os handler det meget om at skabe værdi for vores kunder, der ofte er almene boligselskaber, som er underlagt nogle krav til omkostningerne, der gør det nødvendigt med en entreprenør, der kan tilpasse sig. Det har vi lært gennem flere års erfaring og en fastholdelse af vores værdier i byggerierne, så vi giver vores kunder meget værdi.”

For os handler det meget om at skabe værdi for vores kunder, der ofte er almene boligselskaber, som er underlagt nogle krav til omkostningerne… Rasmus Hougaard, afdelingsleder i Dansk Boligbygs nye afdeling i Roskilde

Stort potentiale i områder udenfor hovedstaden Det øgede fokus på byggeprojekter i Østdanmark hænger naturligvis også sammen med tilflytningen til de større byer, hvoraf København jo er den største, og der er et stort behov for nye boliger – også almene boliger her. Problemet for mange almene boligselskaber er, ifølge Jeppe Nielsen, at byggegrundene er meget dyre, så det er svært at holde kravene til prisen på lejligheder eller andre boligformer. ”Så snart man bevæger sig lidt udenfor København bliver grundene billigere, og det gør det mere oplagt at bygge der. Vi har også lige bygget 133 rækkehuse i Værløse, hvor varmekilden er en luft- til vandpumpe tilknyttet hver bolig. Det er også et eksempel på en bolig, der er bygget til fremtidens krav til bæredygtige energiformer. I dag vil dem, der lejer eller ejer deres bolig, have at den som et minimum lever op til 2020-kravene, men også gerne har en fornuftig placering i forhold til fremtidens krav og fokus på bæredygtighed,” fortæller han.

Læs mere på danskboligbyg.dk

Profile for partnermedier

Smart Cities  

Smart Cities