Boligen

Page 1


LIEBHAVERI

NYBYGGERI

ARKITEKTUR

FRITIDSHUSE

DERFOR DRØMMER FLERE

OM ET BYHUS I KØBENHAVN

Læs mere side 4-5

LIEBHAVERMARKEDET TRODSER USIKKERHEDEN:

EFTERSPØRGSLEN ER

STADIG STÆRK

Læs mere side 8-9

Gratis Grundtjek

VI HAR KØBT BOLIGER FOR 148 MILLIARDER KRONER I FØRSTE HALVÅR

Læs mere side 6

Spar 30.000 kroner på dit nye sommerhus

Gør sommerhusdrømmen billigere og få råd til opgraderinger. Bestil et Gratis Grundtjek hos os og få en værdikupon på 30.000 kroner til lækre tilvalg i dit nye sommerhus.

Læs mere og book på ebk.dk/gratis-grundtjek

CPH Tapwork Soho 120 MKII, fingertappet snedkermøbel i natur eg inkl. mathvid SolidTec® Vask Før 40.939,- SALE 16.999,-

Pulcher® Style PS14 Håndklædetørrer Elektrisk håndklædetørrer m/timer, PVD messing Før 5.995,- SALE 2.499,-

DESIGN SALE

SPAR OP TIL

ArkiLife AVAO AA301 Håndvaskarmatur PVD børstet messing Før 4.795,- SALE 1.999,-

DET EKSKLUSIVE VALG TIL DIT BADEVÆRELSE

Vi er dybt passionerede omkring vores produkter, opgrader med vores enestående udvalg, primært i dansk design, hvor æstetik og håndværk forenes på smukkeste vis. Tilbuddene gælder til og med den 30. august eller så længe lager haves.

Pulcher Compact Waterproof 60x40 - Vaskemøbel, Mathvid SolidTec® Før 21.900,- SALE 8.999,-

ArkiLife AVAO AABT900 Termostatsæt Ø30 Wellness Rain, PVD børstet messing Før 16.395,- SALE 6.199,-

Østerbrogade 202 . 2100 København Ø Tlf. +45 3920 5084

BOLIGMARKEDET

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Bjørn & Byskov

Udgiver:

Tabellen viser de kommuner,

Salgsprocent for ejerlejligheder

Nøgletal om boligmarkedet leveres af

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Denne lystejendom er et sandt mesterværk i absolut sjælden klasse, hvor luksus og funktionalitet går hånd i hånd. Hovedbygningen strækker sig over imponerende 376 m2 boligareal, suppleret af erhvervsarealer på 418 m2 samt en rummelig kælder på 391 m2

Ejendommen er opført i 2015 i en charmerende herregårdsstil, der emmer af elegance og eksklusivitet.

Ejendommen kan købes i selskabsform.

Kontantpris: 78.000.000 kr.

Ejerudgift pr. måned: 21.507 kr.

Boligareal / Kælder: 376 m2 / 391 m2

Erhvervsareal: 418 m2

Øvrige bygninger 1.790 m2

Grund: 18,3 ha

Energimærke: A2015

ET HJEM MED SJÆL:

DERFOR DRØMMER FLERE OM ET BYHUS I KØBENHAVN

Der er noget særligt over byhuse. Ikke de nybyggede rækkehuse med carport og græsplæne i forstaden – men de klassiske, ofte fredede huse, der ligger som små oaser midt i byen. I København findes de i lommer og baggårde, man let kan gå forbi uden at vide, hvad der gemmer sig bag facaderne. Men dem, der kender til dem, ved også, hvor eftertragtede de er.

”Det er små perler, der ligger drysset ud over byen – mange af dem er gamle baghuse, snedkerier, tjenesteboliger til Bryggeren eller forsvaret af de danske volde, som er nænsomt omdannet til boliger. De har hver deres karakter, og de ligger som små landsbyer midt i København,” siger Christian Byskov, ejendomsmægler og partner i Bjørn & Byskov, der er specialister i netop denne type boliger.

Mens dele af boligmarkedet i hovedstadsområdet har været præget af usikkerhed og afventen, har København som storby aldrig mistet sin tiltrækningskraft.

”København er stadig den korkprop, der falder først – og stiger først. Når markedet bevæger sig, starter det her. Derfor er det også her, mange søger hen, når de vil købe noget særligt. Og byhusene er noget af det mest særlige, man kan få fingrene i,” siger Christian Byskov.

Huse med historie – og med kant

Byhusene i København er sjældent bygget efter skabelon. De er opført i en tid, hvor man ikke tænkte i serier, men i funktion og kontekst. Derfor kan det ene hus være en gammel stald, det næste en tidligere sodavandsfabrik og et tredje en tjenestebolig til herskabet fra Store Kongensgade.

”De er unikke – ikke bare i udtryk, men i placering og stemning. Mange af dem er fra 1700- og 1800-tallet og har detaljer, som man aldrig ville få i et moderne byggeri: udskæringer med personlighed, smukke og massive

gamle trægulve, trapper med fantasifulde detaljer, der knirker,” siger Christian Byskov og tilføjer, at de ofte er nænsomt restaureret med respekt for bygningens oprindelse.

Typisk er det ikke førstegangskøberne, der flytter ind i byhusene. Derimod tiltrækker de en særlig type mennesker, der søger noget ud over det sædvanlige. ”Vi ser mange kreative profiler. Det kan være forskere, marketingfolk, arkitekter, skuespillere, psykologer, akademikere – alle med en eller anden forkærlighed for noget med personlighed. Det er ikke folk, der har brug for at signalere noget flashy – de vil bare gerne bo et sted med sjæl,” siger Christian Byskov.

En investering med rodfæste

Der er naturligvis også økonomi i det. For byhusene ligger sjældent dårligt – tværtimod. Mange af dem blev opført i byens udkant for 150 år siden, men er i dag blevet til kernebeliggenheder.

”De her huse har både den klassiske beliggenhed og den sjældenhed, der gør dem til en attraktiv investering. Det er ikke ualmindeligt, at der er ventelister, og nogle huse handles endda før de når markedet,” forklarer Christian Byskov og tilføjer, at prisniveauet varierer meget – alt efter beliggenhed, størrelse og stand.

Det er let at tro, at man må opgive ro og privatliv, hvis man vil bo i Indre By. Men det passer ikke nødvendigvis, når det handler om byhuse.

Krusemyntegade 12, foto: Bjørn & Byskov
Sankt Pauls Plads 10, foto: Bjørn & Byskov
Sankt Annæ Gade 10, foto: Bjørn & Byskov

BYHUSE I KØBENHAVN

• Ofte tidligere erhvervs- eller tjenestebygninger

• Mange er bevaringsværdige eller fredede

Ligger som små oaser i Indre By og omegn

• Eftertragtede boliger med lavt udbud

• Bjørn & Byskov har særligt fokus og erfaring med disse boliger

”Folk bliver tit overraskede over, hvor fredeligt her er. Bag Store Kongensgade, rundt om Sankt Pauls Kirke, i de små brostensbelagte stræder – her ligger nogle af de hyggeligste og mest stille steder i hele byen. Og alligevel kan du gå til alt på to minutter,” siger Christian Byskov.

Et alternativ til villavejen –og en mulighed for forældrekøb For dem, der overvejer at flytte ud af byen for at få mere plads, kan et byhus være et reelt alternativ. Det samme gælder for forældre, der overvejer et forældrekøb. ”Vi ser flere, der køber et byhus til deres børn, der studerer i byen. Det er selvfølgelig ikke den billigste løsning, men hvis man har økonomien til det, kan det være en investering, der både giver bolig og værdi over tid. Og så er det altså noget andet end en toværelses ved Søerne,” siger han.

Mange af byhusene er bevaringsværdige eller fredede, og det stiller krav til vedligehold og renovering. Men ifølge Christian Byskov er det sjældent en hindring – snarere et vilkår, man går ind til med åbne øjne.

”Ja, der er regler, og ja, man skal respektere arkitekturen. Men det er netop det, der gør, at husene ikke bliver ødelagte af uheldige ombygninger. Når det bliver gjort ordentligt, kan man godt både modernisere og bevare –og det ser vi rigtig mange smukke eksempler på.”

Et marked, hvor man skal være klar

En af udfordringerne ved byhuse er, at de ikke er til salg ret ofte. Derfor er det en god idé at holde øje og være parat, når det rette dukker op.

”Der kan gå måneder mellem de rette boliger dukker op –udbuddet er lille, og konkurrencen stor. Derfor anbefaler jeg altid, at man har gjort sine overvejelser og er klar til at slå til. For de bliver altså ikke hængende længe,” siger Christian Byskov.

Byhusene er ikke for alle – men for dem, der vil bo med både historie og hjertet i byen, er det en boligtype, der rummer noget, moderne byggeri sjældent kan matche. Hos Bjørn & Byskov arbejder et team af garvede ejendomsmæglere med stor erfaring og kendskab i de særlige boligtyper, der præger København og Nordsjælland. Firmaet dækker hele København og Frederiksberg samt kystkommunerne nordpå – herunder Gentofte og Rudersdal – og har et særligt fokus på arkitektonisk karakter og historisk bevidste boliger.

"Vi forsøger at møde vores kunder med både faglighed og menneskelighed – og med forståelse for, at et hjem ikke kun handler om kvadratmeter, men så meget andet," siger Christian Byskov.

Bjørn & Byskov

Telefon 31 68 29 00

www.Bjornbyskov.dk bjornogbyskov

Bedste boliger på bedste adresser

Toldbodgade 75, foto: Bjørn & Byskov
Store Kongensgade 76, baghus. Foto: Bjørn & Byskov

VI HAR KØBT BOLIGER FOR 148 MILLIARDER KRONER I FØRSTE HALVÅR

Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.

Der har været en markant stigning i købesummen på boligmarkedet i første halvår af 2025. Der er købt og solgt boliger for over 148 milliarder kroner; et beløb, der svarer til syv storebæltsbroer. Det er en stigning på 31 procent fra første halvår sidste år, og beløbet af kun overgået af det usædvanlige år 2021, hvor der blev handlet boliger for 171 milliarder kroner i de første seks måneder.

”I år er der blevet handlet boliger for et langt højere beløb, end vi har været vant til. Det skyldes både stigende priser og et højt antal handler af både huse, lejligheder og sommerhuse. Køberne er stadig sultne, og vi har lagt den økonomiske krise og energikrisen bag os, så der er ikke noget, der stopper boligdrømmene lige nu,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Lejlighederne trækker fra Det er især lejlighederne, der trækker den store stigning i købesummen op. I årets første seks måneder er der handlet lejligheder for 39 milliarder kroner; Et beløb, der ligger 50 procent højere end for samme periode sidste år.

Købesum for alle boligtyper første halvår

År (januar-juli) Købesum

2015 80 mia.

2016 78 mia.

2017 92 mia.

2018 94 mia.

2019 94 mia.

2020 108 mia.

2021 171 mia.

2022 116 mia.

2023 98 mia.

2024 113 mia.

2025 148 mia.

Kilde: Boligsiden

Ser vi på udviklingen fra 2023 til 2024, steg købesummen for lejligheder blot med 13 procent i første halvår. Der er altså tale om en markant udvikling i år. Købesummen tangerer rekordåret 2021, hvor der blev handlet lejligheder for 42 milliarder kroner.

”Vi har set en signifikant udvikling i både priser og antal handler på lejlighedsmarkedet. Flere flytter mod byerne, og det københavnske lejlighedsmarked har svært ved at følge med efterspørgslen. Det øger presset på priserne, som selvfølgelig har betydning, når vi opgør købesummen” siger Birgit Daetz.

Pæn stigning for huse

Der er solgt for 90 milliarder kroner huse i årets første seks måneder, og det er 24 procent mere end i samme periode sidste år. Fra 2023 til 2024 steg købesummen med 17 procent for huse, så udviklingen for husene er lidt mere moderat end for lejlighederne.

”Udviklingen i husmarkedet er altid lidt mere lineær end udviklingen for lejlighederne, hvor udsvingene ofte er større. Men vi ser stadig en markant stigning i købesum-

Købesum for lejligheder første halvår

År (januar-juli) Købesum

2015 23 mia.

2016 23 mia.

2017 27 mia.

2018 25 mia.

2019 23 mia.

2020 25 mia.

2021 42 mia.

2022 29 mia.

2023 23 mia.

2024 26 mia.

2025 39 mia.

Kilde: Boligsiden

Købesum for huse første halvår

År (januar-juli) Købesum

2015 47 mia.

2016 46 mia.

2017 54 mia.

2018 57 mia.

2019 59 mia.

2020 65 mia.

2021 102 mia.

2022 72 mia.

2023 62 mia.

2024 72 mia.

2025 90 mia.

Kilde: Boligsiden

men for huse i første halvår, der understreger tendensen i hele markedet,” siger Birgit Daetz.

Stor udvikling for sommerhuse

Sommerhuskøberne handlede for 11 milliarder kroner i årets første halvår. Det er en stigning på 24 procent fra sidste år. For sommerhusene er det især antallet af handler, der trækker den samlede købesum så meget op. Salgsprisen på sommerhuse er steget med 2,2 procent fra juni 2024 til juni 2025, men antallet af solgte sommerhuse er steget 17,6 procent fra første halvår af 2024 til første halvår af 2025.

”Der er stadig en kæmpe interesse for sommerhuse, og rigtig mange nøgler skifter hænder. Selvom salgsprisen stiger på sommerhusene, gør den det i et mere moderat tempo end for huse og lejligheder, og det kan anspore flere til at hoppe med på vognen. Samtidig er det sandsynligt, at stigende temperaturer og voldsomt vejr får danskerne til at orientere sig mod Danmark frem for andre lande længere mod syd, når de skal vælge feriedestination både i år og i kommende år,” siger Birgit Daetz.

Købesum for sommerhuse første halvår

2015 4 mia.

2016 4 mia.

Kilde: Boligsiden År (januar-juli) Købesum

2017 6 mia.

2018 6 mia.

2019 7 mia.

2020 11 mia.

2021 15 mia.

2022 9 mia.

2023 8 mia.

2024 9 mia.

2025 11 mia.

NON, JE NE REGRETTE RIEN

Sankt Annæ Gade 10, 1416 København K

Kontantpris kr. 19,998,000

Ejerudgift kr. 6,765

Bolig/kld. 102/37 m2

Grundareal 65 m2

Opført/Omb. 1760/1973

Energimærke C

Man kan nærmest høre tonerne af Édith Piafs populære klassiker forplantesig, når man vandrer rundt på Christianshavns brostensbelagte gader. Blandt nogle af Københavns ældste huse, som går helt tilbage til 1600-tallet og på mirakuløs vis overlevede de mange bybrande, lever her nemlig en helt særlig stemning med parisiske undertoner, som langsomt kryber ind under huden på dig for at sætte sig fast. Og nej, man hverken kan eller skal ryste stemningen af sig, for noget så unikt får man sjældent, og selvom Christianshavn er bygget på kunstige øer, så er der absolut intet kunstigt ved hverken følelsen eller området. Med udsigt til Café Wilder og et lille kig til Københavns eget Eiffeltårn aka skiltet foran den legendariske Eiffelbar, der blot manifesterer den parisiske stemning, bliver det næsten ikke bedre. Christianshavns kanaler figurerer i baghaven, og her midt i byens historiske puls og fashionable hjerte ligger dette vidunderlige byhus på Sankt Annægade 10, hvis muligheder nærmest er uendelige. Med fem etager, og en tidligere funktion som Bed and Breakfast, kan du gøre (næsten) lige det, du har lyst til. Stueplan har status som erhverv, og der er både kælder, altan samt en skøn, solbeskinnet gårdhave Har du lyst til at udleje, have kontor, benytte hele herligheden selv eller fortsætte med B&B (og her henviser vi selvfølgelig til Bed & Breakfast og ikke Bjørn & Byskov - selvom de er gode at have). Alt er muligt. Huset er i en fantastisk stand, så det eneste du skal gøre er at beslutte, hvilken en af mulighederne, du vælger.

EVENTYRET OM KRUSEMYNTEGADE

Krusemyntegade 12, 1318 København K

Kontantpris kr. 15,298,000

Ejerudgift kr. 7,159

Boligareal 120 m2

Grundareal 69 m2

Opført/Omb. 1872/1976 Energimærke C

Krusemyntegade. Ordet ligger bare godt på tungen, og man kan ikke andet end trække på smilebåndet, når man træder ind på den lille gade. For hvilket charmerende lille paradis du her finder midt i København, badet i de fineste farver og med roser krybende op nærmest af hver en mur. Det føles nærmest som at træde ind i et lille eventyr Gaden blev oprindeligt anlagt som en del af Nyboder under Christian IVs tid, men i årene 1870-1872 blev størstedelen af de gamle Nyboder-huse erstattet af KrusemynteHusene, som omfatter 45 byggeforeningshuse og også strækker sig i nabogaderne Sankt Pauls Gade og Gernersgade. Krusemyntegade er som en af de få gader i området stadig brostensbelagt, og på et par af husene kan du tilmed finde nogle af de originale gadelygter. Byhusets gårdhave er også anlagt med brosten og smukke roser, som kan nydes i morgensolen, og på øverste etage kan man sidde i de store kviste og nyde udsigten over enten gårdene eller Jerusalemskirken, mens man drømmer sig væk. Egentlig behøver du slet ikke drømme, for herligheden her er ægte nok, og den helt særlige stemning fortsætter inde i resten af huset, der stadig har de originale plankegulve i nogle af husets rum. Det helt særlige ved Krusemyntegade er den ro, der hersker over området. Det er ikke til at forstå, at man befinder sig midt i København K. for området er spækket med nogle af Københavns bedste spisesteder, parker og kulturelle tilbud. Kongens Have og Statens Museum for Kunst ligger eksempelvis ganske kort derfra, og folk strømmer til fra nær og fjern for at besøge netop området her. Men man mærker det ikke. Det er den gode stemning og roen, som har det endelige overtag - og netop derfor er Krusemyntegade så eventyrlig.

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset... Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov

Bjørn & Byskov

TEMA: LIEBHAVERI

LIEBHAVERMARKEDET TRODSER USIKKERHEDEN:

EFTERSPØRGSLEN ER STADIG STÆRK

Mens dele af boligmarkedet fortsat er præget af usikkerhed og afventende købere, tegner der sig et helt andet billede i det eksklusive segment. Ifølge Ivan Eltoft Nielsen, indehaver af ejendomsmæglerkæden af samme navn, står liebhavermarkedet overraskende stærkt – særligt i København, hvor efterspørgslen er massiv.

”Den høje ende af markedet har det godt, fordi der er efterspørgsel og lavt udbud. Når de rigtige ting kommer, så står køberne klar,” siger Ivan Eltoft Nielsen. Det gælder især boliger, der har kvalitet, beliggenhed og karakter – og som er prissat rigtigt fra starten.

Ifølge ham er det ikke usædvanligt, at velbeliggende liebhaverlejligheder i København stadig bliver solgt til priser over udbud – og det endda uden den store forhandling. Det handler i høj grad om tillid. ”Købernes tillid til markedet er høj. Og deres tiltro til boligens fremtidige værdi er stærkere end længe,” understreger han. Sommeren har traditionelt været en stille periode på boligmarkedet, men 2025 har været præget af overraskende høj aktivitet – særligt i hovedstaden. Det er sket på trods af global uro og renteniveauer, der stadig ligger over de seneste års bundniveauer.

”Sommeren har været overraskende aktiv. Der har været mange handler, og stemningen er god. Det er som om, markedet bare fortsatte hen over ferien,” fortæller Ivan Eltoft Nielsen. Han ser ingen tegn på, at markedet er ved at bremse op.

Men billedet er ikke ens over hele landet. I visse områder –særligt i Nordsjælland – har der været færre transaktioner i liebhaversegmentet. Det skyldes ifølge Ivan Eltoft Nielsen blandt andet, at markedet stadig er ved at fordøje de nye og højere offentlige ejendomsvurderinger. Skattelettelser giver skub – men midtersegmentet tøver. Ifølge Ivan Eltoft Nielsen har boliger op til 12 millioner kroner oplevet fremgang, blandt andet fordi netop dette segment har fået skattelettelser. ”Det giver et kæmpe skub nedefra,” siger han.

Til gengæld er der færre handler i det midterste prisspænd,

hvor skattefordelene ikke er lige så tydelige. Her mærker markedet en vis tøven. Men i den helt øverste ende – altså ejendomme til over 50 millioner kroner – er der stadig aktivitet. ”Det seneste halve år har der været flere handler over 50 millioner,” fortæller han og peger på, at unikke ejendomme med meget lavt udbud stadig tiltrækker købere, uanset konjunkturer.

En af de helt store drivkræfter bag prisudviklingen i hovedstaden er manglen på ejerboliger. Ikke mindst i de attraktive kvarterer med store, velbeliggende lejligheder. ”Der er simpelthen for få ejerboliger i København. Og det er særligt de gode, store lejligheder, der bliver revet væk,” siger Ivan Eltoft Nielsen. Ifølge ham vil en mere balanceret fordeling mellem leje- og ejerboliger kunne være en del af løsningen – især når det gælder om at imødekomme de unges boligdrømme.

Af Martin Andersen
Lemchesvej. Foto Ivan Eltoft Nielsen.

Der har længe været spekulationer om, hvorvidt mange flytter væk fra byerne for at finde ro og plads langs kysterne. Men det ser ikke ud til at gælde for de mest købestærke. Tværtimod.

”Vi ser mange, der kommer fra store huse og gerne vil blive i byen – bare i en lejlighed, der passer bedre til deres liv nu. De har et stort ønske om at blive i København,” forklarer han. Samtidig ses det også, at ældre par vælger at skifte til mindre boliger – men inden for samme kvarter. Stabilt marked kræver realistiske forventninger Selvom mange bolighandler typisk indebærer lange forhandlinger og prisjusteringer, gælder det ikke nødvendigvis i det eksklusive segment. Ifølge Ivan Eltoft Nielsen er afstanden mellem købers og sælgers forventninger i øjeblikket ganske lille. Det skaber et marked med hurtigere afklaring og mere effektive handler. ”Når sælgerne prissætter

realistisk fra start, oplever vi ofte, at bud og accept ligger tæt på hinanden – og nogle gange over udbud,” siger han. Liebhavermarkedet har historisk været mindre sårbart over for kortsigtede udsving, og ifølge Ivan Eltoft Nielsen ser det ud til at holde stik igen. De boliger, der handles, bliver typisk købt af velkonsoliderede købere med et langsigtet sigte – og ikke af investorer, der jagter hurtige gevinster. ”Vi oplever, at mange køber for at blive boende. Det skaber stabilitet og gør segmentet mindre påvirkeligt af rentehop og spekulative bevægelser,” siger han.

Ivan Eltoft Nielsen understreger, at det vigtigste for købere er at kende deres egne behov og købe i områder med restriktivt udbud – altså hvor boliger sjældent kommer til salg. Det er typisk med til at sikre en stabil værdiforøgelse over tid.

For sælgere gælder det om at være realistiske og lytte til

markedet. ”Lige nu er der mange stærke købere, men man kan ikke regne med, at det fortsætter for evigt. Så hvis man går med overvejelser, er det værd at handle på det,” siger han og tilføjer:

”Man skal passe på med at vente for længe i håbet om, at tingene ændrer sig. Det er ikke altid, det bliver billigere eller bedre senere.”

Trods de globale økonomiske tendenser ser Ivan Eltoft Nielsen ingen faretruende skyer på boligmarkedets himmel. Renten ligger på et acceptabelt niveau, og både aktie- og boligmarkedet bevæger sig stabilt.

”Lige nu ser det stabilt ud. Vi står måske foran en lang periode med et ret afbalanceret marked,” lyder vurderingen. Det vigtigste, siger han, er at fokusere på behov – ikke spekulation. Det er den tilgang, der har kendetegnet de bedste handler på liebhavermarkedet denne sommer.

Nordre Strandvej. Foto Ivan Eltoft Nielsen.
Skodsborg Strandvej. Foto Ivan Eltoft Nielsen.
Dronningsgårds Alle. Foto Ivan Eltoft Nielsen.

DA GUD PLACEREDE EN AF SINE ENGLE PÅ SJÆLLAND…

KONTANT: 55.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 20.266ENERGIMÆRKE: DBOLIG/KÆLDER: 402/195m²

Kystvejsbilister fra Helsingør til Hornbæk kender godt tennisbanen, der ligger noget så umanerligt eksklusivt omringet af roser i 1. række til stranden i Hellebæk. Suk, at få lov til at spille tennis dér, det må være enhver tennisspillers drøm, man ikke har lyst til at vågne fra. Men det er ikke hele historien, for tennisbanen er ikke en klub. Den tilhører matriklen på den anden side af strandvejen. Her står en ejendom fra 1918 trukket væk fra vejen, som havde Gud placeret en af sine engle på Sjælland. Her er skønhed, glæde, ro, sjæl og balance på alle 597 etagemeter, hvor de 195 m2 ligger i underetagen. Fra himmel til kælder har alt været trillebøret ud, og nyt er båret ind på udstrakte håndflader i så

omfattende en renovering, at det tog et par år for håndværkerne at blive færdig. Hallen er ejendommens midtpunkt, og i en ejendom af den størrelse er det en bolig bygget til mange mennesker. Altså til en familie med dine, mine og vores børn, men også til fester med plads til både dans og orkester. Det er et palæ, eller palatium, som de gamle romere sagde om det højere borgerskabs bolig til sommerbrug. Grunden er på 3.973 m2 med en have tegnet af en havearkitekt, som ved, at symmetri glæder det menneskelige øje. Her er højt til loftet, billedeligt talt, med duftende, engelsk rosenhave, med kunst og bassin og den fineste udsigt fra Kronborg til Kullen, ja, charmerende og smuk som paradisets have.

LANGEBJERGVEJ 6, LISELUND · 4791 BORRE

SAGSNR.: IEN15281

KONTANT: 18.500.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 10.658ENERGIMÆRKE: D BOLIG/KÆLDER: 100/302 m²

Tænk, når kærligheden blandt konger, adelige og rigmænd skal bekræftes overfor deres dronninger, elskede og elskerinder, så er det ikke den nærmeste blomsterhandler de frekventerer, når de skal bekræfte deres elskovskunst. Næh, de bygger et romantisk slot, gør de, som Antoine de la Calmette gjorde i slutningen af 1700-tallet til sin Lisa og døbte det Liselund Slot og Park. Senere kom et nyt slot til, Liselund ny Slot, dernede på den smukke ø Møn. Som det ligger der i nok den mest romantiske park i Danmark med kærlighedsgaver som kinesisk the-pavillon, norsk bjælkehytte, søer, vandløb, det oprindelige Liselund Slot og mindesmærker, er det til at forstå, at her må enhver kvinde, ægtemand, elsker og elskerinde da blive forført hele vejen til himlen. Sådan er tiden jo. Liselund ny Slot er i dag nabo til Nationalmuseet og en af Sydsjællands mest besøgte turistattraktioner. Det er et moderne slotshotel fra 1887. Her er 17 værelser, restaurant, og café. Det er bygget i italiensk stil og besmykket med håndværk som fine loftmalerier, stuk og paneler. Her er 1.108 m2 slotshotel og 100 m2 privat bolig. Hoteldriften kan fortsætte, men det er også tilladt at ændre slottet til privat bolig, hvor 4.630 m2 af den romantiske park følger med. Sig det med blomster, siger man, men her kan man altså glæde sin hustru hele vejen til himlen.

SOLGT

IKKE FOR ALLE, TIL GENGÆLD ALT FOR DE FÅ…

KONTANT: 94.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 24.872ENERGIMÆRKE: CBOLIG/KÆLDER: 301/141m²

Sundvejene i Hellerup har siden udstykningerne i slutningen af 1800-tallet langs de små sideveje mod vandet i Øresund været de mest attraktive veje, om ikke i Danmark, så i hvert fald i Nordsjælland. Matriklerne her er ikke for alle, til gengæld er de alt for de få. Og det gælder i særdeleshed Lemchesvej, en rolig, lukket vej ned mod Øresund. Midt på nordsiden af Lemchesvej ligger en stor marikel på 1.617 m2 blot nogle få hundrede meter fra den lille strand for enden af vejen. Ejendommen i nummer 7 har ansigt og forhave mod syd, og her har det stået som det første hus på vejen lige siden 1885, men slet ikke med den habitus og overbevisning, som det gør i dag. Alt er renoveret med kirurgisk finesse og forståelse for

gggg gg

også at bringe fortidens håndværk med ind i nutiden. Derfor virker det. Vi har brug for skønhed og æstetik som inspiration og markører i livet, og ejendommen er lige netop det, inspiration og markører. Alene det fine orangeri er en lindring for øjet. Haven inviteres indenfor til citrustræerne, som har det godt her om vinteren. Formentlig det smukkeste hus i Hellerup med et anneks på 36 m2 ideelt til enten erhverv eller som teenageafdeling. Her er 475 etagemeter, hvor de 141 m2 ligger i underetagen. Parkering af biler sker via den smukke indkørsel til gammel port, hvor de tidlige ejere og gæster i hestevogn blev sat af.

EN AF DE MEST MAGELØSE VILLAER I HELLERUP...

KONTANT: 75.000.000

SAGSNR.: IEN5651

EJERUDGIFT PR. MD.: 33.781ENERGIMÆRKE: E BOLIG/KÆLDER: 308/183 m²

Der er absolut ingen grund til at være hverken forsigtig eller selvudslettende ydmyg, når man taler om Hambros Allé i Hellerup. Jantevejsloven er ikke en lov her. Bred og træbeplantet er den, som en allé nu en gang skal være. Træerne står smukt og bliver passet af kommunen, som man siger. En stolt sundvej, ja, den smukkeste af alle sundvejene i Hellerup. Ikke helt tilfældigt ligger Danmarks dyreste villaer derfor på hver sin side af vejen. Store og markante er de, villaerne, hvor nogle af datidens og samtidens kendte personer siden begyndelsen af 1900-tallet har gjort vejen så berømt, at den har været på forsiden af landets aviser. Ja, hvad finder man dog ikke på for at opfinde nyheder. Hambros

Allé 14 ligger midt i alléen på den sydlige del af vejen. Syd er en verdensklasse beliggenhed, for så er der sol og lys i baghaven det meste af dagen. Villaen er bygget i 1908, altså i den tid, hvor patriciervillaen fik sin renaissance fra det gamle Rom. De blev bygget med tidens ekstravagance som håndværksdetaljer og dekorering af lofter, med høje paneler, vægpaneler, smukke fyldningsdøre og altid af og med de bedste materialer. En byggeskik med kvaliteter, tanker og ideer, som tydeligvis holder i mere end 2.000 år. Romerne vidste, at æstetik og smukke rum glæder det menneskelige øje, det kan vi ikke få nok af.

HAMBROS ALLE 14 · 2900 HELLERUP
SOLGT

KONTANT: 120.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 67.698ENERGIMÆRKE: FBOLIG/KÆLDER: 620/750m²

Husene på de lige numre på Dronninggårds Allé har det til fælles, at de ligger mod Furesøen. Store er de, ejendommene, og de ligger alle på store matrikler ned mod Furesøen. Men af alle ejendommene er der et der stikker hovedet lidt højere op end de andre, og det er Dronninggårds Allé 82. Her er alt stort. Meget stort. Det fortæller de tørre tal i hvert fald. Grunden er på 6.606 m2 i 1. række til søvandet. Med 689 m2 bolig og en underetage på 239 m2, skal selv den helt store familie nok finde sig til rette, og er man glad for biler, altså meget glad for biler, ja, så gemmer der sig en parkeringskælder under græsplænen på over 500 m2 med plads til 35 biler, værksteder, opbevaringsrum og plads

til vinkælder m.m. Ejendommen har de seneste år været under en gennemgribende renovering fra kælder til kvist. Der er etableret jordvarme, indlagt hele 125 Amp og hel ny el og VVS overalt. Den enorme parkeringskælder er nyopført, og ejendommen kan som den står nu erhverves til udbudspris. Det er en spektakulær ejendom med usædvanlige store rum, højt til loftet og håndværksdetaljer, vi ikke ser nybygget mere. Tagterrassen, hvor der er klargjort til udekøkken og spa, er mageløs, ganske enkelt, det samme er udsigten over søen til halvøen Verdens Ende. Endvidere er der i ejendommen lavet klar til 2 stk. pool indenfor, sauna, spa, koldtvandsbassin, boblebad, dampbad og 5 stk. sikringsrum.

TUSCULUM MELLEM MARIENBORG OG BAGSVÆRD SØ...

KONTANT: 75.000.000

SAGSNR.: IEN10369

EJERUDGIFT PR. MD.: 56.485ENERGIMÆRKE: E BOLIG/KÆLDER: 704/196 m²

Når statsministeren går tur i Marienborgs have med den tyske forbundskansler eller den amerikanske præsident, kan gæsterne skimte Bagsværd Sø bag Villa Tusculums imponerende hovedbygning ved søen på den anden side af Nybrovej. For Tusculum er den første af de fem pragtvillaer, der i 1700 og 1800 tallet blev bygget på den sydvendte skråning mellem Frederiksdal Skov og Bagsværd Sø. Området med de kun fem villaer kaldes Lille Frederiksdal; måske Danmarks mest eksklusive sted at bo. Villa Tusculum blev opført i 1746 af en af landets førende købmænd og skibsredere, Joost van Hemert, på en 4.100 m2 grund med hele 130 m søbred og egen bådebro, der giver direkte adgang til både Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Furesøen. Navnet Tusculum fik ejendommen i 1855, hvor ejeren, lensgreve, dr.phil. von Raben, syntes at ejendommen mindede ham om Ciceros landsted Tusculum i bakkerne en dagsrejse syd for Rom. Tusculum er et palæ på 710 m2 i fire etager med vid udsigt til sø og skov fra alle rum. Med plads til både repræsentation og familieliv, eller flere generationer, hvis det er aktuelt. Den bedst tænkelige ramme om jul med hele familien eller Sankt Hans aften med vennerne, champagne fra vinkælderen og bål i haven. Det bliver ikke bedre. Bag det hele ligger Tusculums historie gennem 275 år. Beskrevet i bogen Tusculum – Huset og Historien, der udkom på Greens forlag i 2021.

HER ER ALT STORT. MEGET STORT...
NYBROVEJ 375, TUSCULUM · 2800 KONGENS LYNGBY

ER VANDET FOR KOLDT, STÅR DEN OPVARMEDE POOL ALTID PARAT…

KONTANT: 59.995.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 24.532ENERGIMÆRKE: CBOLIG/KÆLDER: 354/166m²

Skodsborg er det smalle kystbælte mellem Vedbæk og Tårbæk. Selv om lysten bestemt har været der, kan Skodsborg ikke blive større, for Skodsborg ligger mellem Øresund mod øst og Dyrehaven mod vest. At være krammet inde mellem vand, strand og skov, det er nu ikke så ringe endda, som de siger i Jylland. Antallet af villaer er derfor begrænset, især på kystsiden, så det er et særligt privilegie at bo ud til vandet i Skodsborg. Ejendommen på Skodsborg Strandvej 43 er nok den mest imposante af alle de fine ejendomme på den smukke kyststrækning. Den fylder i kigget, når man kører forbi, den vil sig selv og sin familie noget. Med 520 etagemeter er den en ejendom med masser af plads. Man skal

altid passe på sit hjerte, for man kan nemt blive skuffet. Men ikke her, slet ikke her. Alt er så lækkert renoveret og så smagsfuldt indrettet, at kunne øjnene trille ud af hovedet, så ville de trille rundt over det hele. Udsigten er mageløs over vandet i Øresund med Hven til venstre og Malmø til højre. Stranden på den anden side Skodsborg Strandvej er privat. Der er ophal til parkering af motorbåd på badebroen, som går langt ud. Helt derud, hvor der er dybt nok til at springe i vandet. Er vandet for koldt, står den opvarmede pool altid parat. Skodsborg er ikke nogen egentlig by. Skodsborg har de sidste 120 år været en kæde af smukke ejendomme ved en strandpromenade, helt enestående herhjemme.

BAGHAVERNE PÅ SØVEJ HAR EN AFTALE...

SØVEJ 39, SØLLERØD · 2840 HOLTE

SAGSNR.: IEN16390

KONTANT: 22.500.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 17.749ENERGIMÆRKE: B BOLIG/KÆLDER: 214/130 m²

Søvej er en af de mest attraktive veje i Holte. Blind med Søllerød Kirke og Kirkegård i den ene ende, restaurant og Reprise Teatret i den anden. Ikke lang, men lang nok til at være matrikler til de 25 ejendomme, der på nær nogle få ligger direkte ned til Søllerød Sø. Sikken herlighed. De ligger, som har de aftalt at præsentere søen så smuk som muligt for dem, der er så privilegerede at bo her. En aftale om baghaver uden høje, grønne hegn og brune rafter i skellet, for udsigten til åbne vidder og søvand er en hverdagslykke i det menneskelige øje. Søvej er en lille, diskret hemmelighed, og ejendommene er meget sjældent til salg. Søvej 39 er det tredjesidste hus på vejen. Det er et stort, markant hus på

344 etagemeter med den smukkeste udsigt til søen på den ene side og skoven på den anden. Vand og skov, det bliver ikke meget bedre. Det har ligget her siden 1902, men ikke som det ser ud i dag. Det er renoveret fra himmel til kælder og er et pivlækkert familiehus. Grunden er på 1.385 m2 fra vejen og ned til badebroen på søkanten. Huset er ugeneret af naboer og gå-tur-gående på vejen, så her er sol- og udsigtsterrasser i både forhave og baghave. Haven er en stor, grøn græsplæne, som skal slås, forstås. Men det er stort set også det eneste, haven forlanger. Rådyrene havde gerne set flere træer med spiseblade, men de kommer her alligevel sammen med gæs og svaner, som snadrer i græsset.

SOLGT

KLASSISK OG TIDLØST, FÅR MAN LYST TIL AT APPLAUDERE...

KONTANT: 35.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 21.001ENERGIMÆRKE: DBOLIG/KÆLDER: 377/157m²

’Ikonisk’ hører til i afdelingen for slidte ejendomsmæglerord, og derfor et af de mange, vi for længst har sendt på pension. Men har man bare kørt en tur ned eller op af Damgårdsvej i Skovshoved, så ved man, at der på vejen mellem den gamle strandvej og Ordrup Jagtvej står en rosa ejendom, som tiden har sendt så mange blikke, at det i tillægsordets utilslørede betydning er ikonisk. Klassisk og tidløst med et anstrøg af italiensk arkitektur, får man lyst til at applaudere, for en smuk bygningskrop vil som en smuk menneskekrop altid få øjets opmærksomhed. Ejendommen har en søster, og hun står på en matrikel i Randers tegnet af samme arkitekt. Født i 1934 er huset en ældre dame på

snart 100 år. Men hjerter har ingen rynker, kun ædelrust, og det gælder også den barokke arkitektur, hvis stramme facadesymmetri altid glæder det menneskelige øje. Med 582 etagemeter fordelt på 4 etager, hvor de 157 m2 ligger i underetagen, er det et stort hus, altså masser af plads til familien med dine, mine og vores børn. Håndværket er en daglig fornøjelse, stuk, rosetter, høje paneler, tunge fyldningsdøre, det fine trappeløb, vestvendt orangeri. Grunden er på 1.124 m2 med en stik sydvendt terrasse. Det er nemt at komme til og hjem fra København, også med kystbanen fra Klampenborg Station. 35 minutter, så står man i lufthavnen i Kastrup.

I DET GAMLE RYTTERDISTRIKT GØRES DER LIGELIG STADS AF HESTE OG HUSARER...

KÆRHØJGÅRDSVEJ 40 · 3540 LYNGE

KONTANT: 89.800.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 8.095ENERGIMÆRKE: A2010BOLIGAREAL: 287 m²

Alt det, vi beundrer og eftertragter mest ved ældre dansk arkitektur, bliver ofte skubbet til side, når der skal bygges nyt – men ikke her. Midt i 1700-tallets rytterdistrikt i Lynge og tæt på den gamle rytterskole til Frederik IVs husarer breder det solide gennemtænkte hus sig på 9,2 hektar (ja, det er 92.000 m2) grund, med rigelig plads til både heste og mennesker. De sidstnævnte, beboerne, kan få lov at nyde 287 m2 i den smukkeste klassiske danske landstil, endda helt frisk og nyopført. Intet behøver at skjule sig, alt ligger åbent og fryder øjet. Bygninger og omgivelser kan stolt skyde brystet frem. Især ranker man sig ved den indendørs ebbe/flod-bane, der er usædvanlig stor for danske forhold, måske den største i landet: 35 x 70 meter. Beliggende midt i et klassisk hesteområde er det ikke så underligt, at netop hestene bliver forkælet med ualmindeligt gode forhold på ejendommen. De kan nysgerrigt stikke hovederne ud af 20 flotte bokse. Der er også 4 klargøringspladser, vibrationsbånd og vandbånd, og walker med plads til 6 heste og mulighed for longering i midten. Selvfølgelig er der også stor ebbe/flod-bane udenfor, vinterfolde, sommerfolde og sygefolde, dressurområder og springbaner samt mulighed for indkvartering af personale til pasning og træning. Vi er i hjertet af Nordsjællands natur. Både i nærheden af den toprangerede golfbane The Scandinavian, hvor Henning Larsen har designet klubhuset.

TUSIND TAK, SIGER VI BARE, MANGE TUSIND TAK...

ØRHOLMVEJ 61 · 2800 KONGENS LYNGBY

KONTANT: 43.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 41.379

Landstedet Ørholm ligger som et guldaldermaleri overfor Ørholm Værk ved den sydlige bred af Mølleåen så tæt på København som 20 minutter. Det er slet ikke til at forstå, at noget så smukt og pittoresk har fået lov til at ligge her i 275 år. Men vi lever heldigvis i en civiliseret kultur med Fredningsstyrelse og tro på egne værdier, så det hele står her endnu med et stempel, der ikke er til at komme udenom: Fredet. Barokken havde fat i arkitekturen i 1700-tallet, også på Ørholm. Det ses tydeligt på bygningskroppens symmetri og trappeløbet. Suk, den trappe, den smukkeste af alle trappeløb, der også ses på Eremitageslottet, som Lauritz de Thurah tegnede i sine travleste år. Med så umiskendeligt

BOLIG/KÆLDER: 552/276m²

et trappeaftryk må Thurah også have tegnet Ørholm. Det er dog ikke til at bekræfte. Her er 828 etagemeter, hvor de 276 m2 ligger i underetagen. Med den alder har det kulturværdifredede landsted med tiden fået ædelrust. Og det er ikke et renoveringsprojekt for alle, skulle vi lige hilse at sige. Til gengæld er det alt for de få. Belønningen er et landsted med over 3,5 hektar park med åbne arealer, fredsskov, tennisbane, pool, terrasser, gemmesteder, hestestald og staldbygning med ca. 250 etagemeter som i dag er indrettet til portnerbolig, kontorer og stalde. Og tænk, det hele ligger på og langs Mølleåen, som med fisk i vandet flyder stille forbi.

HIMLEN MÅ SAVNE EN ENGEL...

KRONPRINSENSVEJ 39 · 2000 FREDERIKSBERG

SAGSNR.: FB-NG480

KONTANT: 30.250.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 10.915ENERGIMÆRKE: A2015 BOLIG/KÆLDER: 289/147 m²

Ind imellem falder der en engel ned fra himlen, som var den sendt herned for at minde os om, hvad æstetik, håndværk og kærlighed til smukke ejendomme gør ved os. Sådan en engel står der på Kronprinsensvej 39 på Frederiksberg. Den har valgt kvarteret her, for lige om hjørnet ligger den Grønne Sti, som tidligere var en sti på skinner for den gamle jernbane fra 1864. Den Grønne Sti går stille og roligt gennem smukke byrum og grønne åndehuller, og den forbinder nogle af de vigtigste uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg. Den Grønne Sti fik Byplansprisen i 2013. Huset er bygget i 1902 fra den tid, hvor håndværket for alvor kom tilbage i byggeriet, men her hører datiden også op. Alt, alt, alt er renoveret og tilbygget fra himmel til fundament så absolut, at selv stikledninger fra vejen er nye. Kælderen er gravet dybere, så den nu er en integreret underetage på 147 m2 med dræn rundt om det hele. Selv en ivrig fugtplet kan ikke finde vej ind. Stuk, rosetter, de høje paneler og tunge fyldningsdøre er nye, alle skabe i køkken, bad og garderober er snedkereret ned til mindste detalje, gulvene er tunge og massive egetræsparketstave. Alt er bevaret nybygget. Her er 428 etagemeter i alt, hvor de 289 m2 er bolig. Grunden er på 677 m2 med en have så smuk og fin, for sådan er det i paradisets have. Her er syrener, hortensia, rododendrons, kirsebærlaurbær, pæretræ og æbletræ.

SOLGT

LYS OG SØLUFT FYLDER RUMMET I GLASHUSET PÅ 1 SAL...

KONGSHVILEBAKKEN 38 · 2800 KONGENS LYNGBY

KONTANT: 29.995.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 25.685ENERGIMÆRKE: A2015BOLIG/KÆLDER: 276/374m²

Lyngby Sø er en charmerende og kærlig hilsen fra den sidste istid. Tusind tak, siger vi bare. Og det siger digtere, poeter og malere som Eckersberg også i digte og bøger og med et maleri, som hænger på Statens Museum for Kunst i samlingen for Den Danske Guldalder. Smuk og pittoresk er søen, som er en af de søer på Sjælland med sti hele vejen rundt. På stien møder man robåde, kanoer og kajakker i vandet, man passerer Lyngby Havn, Bådfarten, Nybro Kro, lystfiskere og motionsløbere. Lyngby Sø er en travl sø, en sø med mange muligheder og glade bejlere. Oppe på skrænten i den sydlige del af søen ligger en villa bygget i 2021 på usædvanlige 650 etagemeter. Usædvanlig, fordi de 374 m2 ligger i

underetagen som multirum og garage til familiens samling af biler. Med elevator op til alle etager er alt så uforskammet lækkert bygget orienteret ned mod Lyngby Sø. Ja, søvandet fylder i de udsigter, der er i de mange rum. Det gælder især udsigten fra glashuset på 1. sal, hvor vinduerne kan køres op, så lys og søluft for alvor fylder rummet. Det er et hus med alverdens automatik og gedigne materialevalg. Her er vertikal jordvarme 200 meter ned i jorden, selvstændig bolig til teenager eller au pair med egen indgang og meget mere. Ja, her er der ikke gået på kompromis med noget. Grunden er på 1.684 m2 med en have, der stort set passer sig selv. Her lever man livet lidt mere fyldigt.

DA NABOEN CHOKEREDE GUD, KONGEHUS OG FÆDRELAND…

HØJAGERVEJ 19 · 2942 SKODSBORG

KONTANT: 25.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 13.368ENERGIMÆRKE: A2010BOLIG/KÆLDER: 241/134m²

Geoteknisk er vi på den højeste beliggenhed i Skodsborg med udsigt over Øresund, og det siger ikke så lidt. Lige her er Aggershvilekvarteret og Frydenlundskvarteret naboer, hvor Højagervej er en udstykning i 1940erne fra landstedet Aggershvile. Huset på Højagervej 19 er bygget i 2012. Med 375 etagemeter, hvor de 134 m2 ligger i underetagen, er det et stort hus med masser af plads til familien med børn. Her vågner man med udsigt til fredede marker og bare 90 meter til Jægersborg Hegn med udsigt til Høje Sandbjerg mod vest. Med store vinduer hele vejen rundt er det et transparent hus, ja, man kan se hele vejen igennem. Masser af lys, masser af udsigt. Spændende detaljer støbt i beton med lofter sprøjtet med knust marmor for god akustik. Her er opvarmet infinity pool med kraftig svømmetræner og børnesikret, automatisk cover, der dækker poolen. Men også privat strand med badebro til sommer- og vinterbadere via Køromvej, som også er med på billedet malet af Jens Juel i 1800, som hænger på Nivaagaards Malerisamling. Grunden er på 1.058 m2. Det giver ikke mening at opliste de lækre herligheder her, for den er lang som en brochure, der udleveres ved besigtigelse. Stort set alle ejendomme i Skodsborg er krammet inde mellem vand, strand og skov, og det er bestemt til at leve med. Skodsborg Station er en gåtur gennem skoven, herfra går kystbanen til Helsingør og København.

RO I SINDET OG GLÆDE I DET MENNESKELIGE ØJE…

KONTANT: 29.800.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 18.641ENERGIMÆRKE: BBOLIG/KÆLDER: 250/125m²

Nogle af de smukkeste palæer i Rungsted er dem, der er bygget i begyndelsen af 1900tallet i stram symmetri omkring en vertikal akse. Altså bygget klassicistisk som i barok. Det er håndværkernes forenede mesterskaber præsenteret i en bygning puer aeternus, som de gamle romere sagde om den evige dreng og det, der aldrig blev forældet. Vi har brug for symmetri og æstetik, for det skaber ro i sindet og glæde det menneskelige øje. Sådan et palæ står der på Bel Colles Allé 3 i Rungsted. Bel Colle er italiensk og betyder smuk bakketop, og det giver mening, for den lille vej med de 5 matrikler ligger højt i terrænet. Huset er bygget i 1915, og er med sine 450 etagemeter, hvor de 125 m2 ligger i

underetagen og 75 m2 på 2. salen, renoveret med ny facade, nyt tag, originale sildebensparketgulve i eg i stueplan, originale planker i massivt træ på 1. og 2. etage, el, bad og toiletter, køkken og bryggers. Ja, den helt stor tur, alt det vigtige. Intet er standard, paneler og gerikter er derfor genskabt flere steder af snedkere. Huset er bevaringsværdigt klasse 3, og renoveringen tog sin tid, for palæet er et af dem, kommunen har et godt øje til. Villaen ligger meget diskret og privat på den 3.340 m2 store grund, som formentlig er en af de største grunde i Rungsted, og med mulighed for tilkøb af yderligere 1-2 nabogrunde.

EN KULTUR, DER TROR, DEN ER EN GRAND DANOIS. OG DET ER ET KOMPLIMENT...

VEDBÆK STRANDVEJ 478, VEDBÆKLUND · 2950 VEDBÆK

SAGSNR.: IEN6916

KONTANT: 130.000.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 61.937ENERGIMÆRKE: CBOLIG/KÆLDER: 527/95 m²

Dansk kultur kan ind imellem være som en terrier, der tror, den er en Grand Danois. Og det er et kompliment. Vi er et lille land, jaja, men når det kommer til arkitektur, så hører vi til dem, der gør højt. Ikke bare ude i verden, men også hjemme. Se bare på ejendommen "Vedbæklund" på Vedbæk Strandvej i Vedbæk. "Strandvejens smukkeste villa" bliver der sagt ved middagsbordene fra Hellerup til Helsingør. Og det forstås. Den er tegnet af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen og stod færdig i 1918. Helt færdig, fristes man til at sige. I over 100 år har ingen vovet at tegne en ekstra streg til en uskyldig udvidelse eller en lillebitte ombygning. Heldigvis. Det er bygget i nyklassicistisk stil med stram symmetri og

enkle, rene former og lige linjer. Symmetri glæder øjet, symmetri har en ubevidst, dyb appel i det menneskelige sind, symmetri skaber ro og harmoni, og det er ikke åben for fortolkning. Med 527 m2 er den en stor ejendom på en 6.267 m2 grund, og det hele ligger lige ned til Øresund med bade- og bådebro og privat strandkant. Til forskel fra nabobyer som Taarbæk og Rungsted var Vedbæk et beskedent fiskerleje i begyndelsen af 1900-tallet. Tidens velhavere byggede deres villaer og sommerhuse syd og nord for stranden, og det var dem, der skaffede kapitalen til at bygge havnen. Ikke til fiskerne, men til deres egne lystbåde.

SOLGT

Skovmindevej 15, 2840 Holte

Spektakulær villa i arkitektonisk

Et formfuldendt arkitektonisk mesterværk med et væld af eksklusive og imponerende materialer. Bjergtagende rumoplevelser og planløsninger.

verdensklasse

Placeret på yderst fredfyldt adresse i eksklusivt diskret kvarter i Holte. Imponerende grund på næsten 4.000 kvm., som byder på både kæmpe træer og skovareal samt masser af sol dagen lang. Og både kuperet areal ned mod smukt sø- og engområde, ligeså idyllisk som et maleri af Monet, samt stort fladt areal til fodboldbane eller poolområde. Flot ankomst til ejendommen på stor gårdsplads, hvor de forskellige former og materialer straks begynder at betage en. Inden døre bindes de 4 plan i boligen sammen af den skulpturelle svungne trappe. Øverste niveau er suppleret med 2 kæmpe tagterrasser, - en mod øst og en mod vest. Der er næste 200 kvm. med køkken/alrum og opholdsstue i et samt karaktergivende gallerigang til gæstetoilet og viktualierum. Stueplan byder på forældreafdeling med badeværelse, walk-in closet og stort soveværelse, ligeledes med den imponerende grønne udsigt med syd. Her sænker freden og skuldrene sig. Der er også stort bryggers her i stueplan samt kontor, gæstebadeværelse og stort teenagestue/bordtennisrum. De 3 store børneværelser er et par trin nede og har samme udsigt og eget badeværelse tilknyttet samt egen indgang. Nederste plan byder på ekstra stue (benyttes pt. som motionsrum) med den skønne udsigt mod syd. Endvidere gæsterum med trappe ud til haven, gæstebadeværelse samt vaskerum og depotrum.

Højbjerggårdsvej 63, Øverød, 2840 Holte

Enestående mulighed for at bo på landet i fuldstændig gennemrenoveret bolig

Det er helt som et eventyr at køre op til denne enestående landejendom, som har været i familiens eje siden 1827. Boligen er stilfuldt gennemrenoveret. Fuldstændig fredfyldt og idyllisk med god afstand til naboer og trafikstøj, idet boligen placeret ca. midt på den 19,5 ha store grund. Tænk sig på egen grund at have bakker, smukke og ganske store søer, skovarealer samt engarealer. Mulighederne for et aktivt liv er mange. Du kan bygge svævebaner, sove i shelter, fiske i egen sø, gå på jagt, vinterbade i søen, have køkkenhave, trampolin, fodboldbane, gyngestativ, etc. Eller hvis et par drømmer om at bo her med mange biler, mange gæster eller bare drømmen og meget plads og egen jagt på sin grund. Hovedhuset er totalt gennemrenoveret igennem de sidste par år og fremstår stilfuldt for feinschmeckere. Der er lagt nyt stråtag år 2021, nye vinduer, gulve med gulvvarme, eksklusive fliser, snedkerkøkken, mv. Ankomst i entre med flotte indbyggede skabe og adgang til gæstetoilet. Lækkert stort køkken med eksklusive hårde hvidevarer og spiseplads. Til højre for entreen er der adgang til 2 store flotte, præsentable og højloftede stuer, hvoraf den ene kan benyttes som spisestue

direkte til køkkenet. I den anden ende af hovedbygningen, på den anden side af køkkenet er der stort værelse/kontor, et mindre værelse med lækkert eget badeværelse, et ekstra toilet samt stort fællesrum med loft til kip og flotte bjælker (motionsrum, bordtennisrum, stort fælles kontor, - mulighederne er mange). Trappe til lille 1. sal med endnu et værelse. Forældreafdeling på 1. sal med flot badevær.

Sagsnr.

ÅBENT HUS MED ISVOGN

FANTASTISKE

RÆKKEHUSE OG

LEJLIGHEDER TIL

SALG I HELLEBÆK

KLÆDEFABRIK

Hellebæk Klædefabrik er blevet omdannet fra et kontorfællesskab til et moderne fællesskab med plads til både virksomheder, attraktive boliger og indbydende uderum.

Boligerne er fordelt på fem bygninger og omfatter både lejligheder og rækkehuse. De varierer i størrelse fra 64-193 m² og har 2-5 værelser.

TORSDAG D. 14.08.2025 KL. 15.00-16.00

Fælles for alle boligerne er det fantastiske lysindfald, materialer af høj kvalitet og de enestående omgivelser.

KOM TIL ÅBENT HUS

Torsdag d. 14.08.2025 kl. 15.0016.00 på Nordre Strandvej 119, 3150 Hellebæk. Til åbent hus vil der være en isvogn, som kan nydes godt af før, under og efter fremvisningen.

Det vil være muligt både at se de ledige rækkehuse og lejligheder til åbent hus-arrangementet.

Læs mere på www.home.dk/helsingoer eller kontakt home Helsingør for mere information på Tlf.: 49 21 49 21 eller helsingoer@home.dk

Ingen bopælspligt

Kystvejen 35 • Hirtshals

Fra villaens hjerterum får man en overdådig udsigt til fredet areal og ud over det brusende Vesterhav.

Villa "Kaptajnens hus" - en unik villa med panoramaudsigt til Vesterhavet og attraktiv beliggenhed i Hirtshals bymidte!

Villaen rummer 136 m2 bolig samt 86 m2 velanvendelig kælder med god loftshøjde og fremtræder i velholdt stand med bl.a. glaseret tegltag og kobbertagrender.

HJØRRING v/ Jesper Carlsson

Nørrebro 5 9800 Hjørring hjoerring@home.dk Tlf. 98 92 99 00

LØNSTRUP

v/ Carlsson, Kjeldsen & Thoft Strandvejen 4, Hjørring loenstrup@home.dk Tlf. 96 23 17 00

Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen

HIRTSHALS

v/ J. Carlsson & P. Kjeldsen J. Fibigers Gade 21 9850 Hirtshals hirtshals@home.dk Tlf. 98 94 35 99

Der er ikke bopælspligt på ejendommen - således kan køber anvende ejendommen som fritidshus/flexbolig.

2.295.000 Kontantpris

Ejerudgift pr. md.

Udbetaling

2.233

Brutto/netto 115.000

ekskl. ejerudgifter

12.608/9.991

SINDAL v/ Jesper Carlsson & Poul K. Kjeldsen Nørregade 1B, 9870 Sindal sindal@home.dk Tlf. 98 92 99 00

Casper Jesper Monica Nickolai

STOR STIGNING I ANTALLET AF SOMMERHUSHANDLER I FØRSTE HALVÅR

Sommerhussalget stiger markant, men vi er stadig ikke i nærheden af de vilde coronaår. Det viser nye tal fra Boligsiden.

Mange nye sommerhusejere kan nyde ferien i eget sommerhus i år. Der har nemlig været godt gang i salget, og 5.388 sommerhuse har skiftet hænder i årets første seks måneder. Vi skal tilbage til coronaårene 2020 og 2021 for at finde højere salgstal. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.

”Danskerne har det økonomiske overskud, der skal til for at købe en ekstra bolig. Selvom sommerhuspriserne er steget over det seneste år, har det ikke påvirket købelysten. Det vidner både om en stærk økonomi og om et stort ønske om at eje sit eget sommerhus,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Selvom der har været en klar stigning i antallet af sommerhushandler, er der stadig et godt stykke op til de helt exceptionelle coronaår, hvor sommerhusmarkedet var rødglødende.

”Det antal handler, vi ser i dag, er højt men vidner om en mere normaliseret udvikling i forhold til de vilde år i 2020 og 2021. Det er positivt, at vi ser mere normale tilstande, hvor udbuddet i højere grad kan følge med, og priserne heller ikke stikker helt af, selvom de stadig stiger,” siger Birgit Daetz.

Markant flere sommerhussalg end de seneste år

Sidste år blev der i første halvår solgt 4.581 sommerhuse, og i 2023 lå antallet af sommerhushandler på 4.178 i første halvår. Det svarer til, at antallet af handler i år er steget med 18 procent siden sidste år og 29 procent siden 2023.

”Det er en markant stigning i antallet af handler, som er kommet, efter at der er kommet ro på energipriserne og

inflationen. Samtidig er huspriserne steget, og mange boligejere har fået større friværdi. Økonomisk stabilitet vejer højere hos køberne end stigende sommerhuspriser,” siger Birgit Daetz om den høje købelyst.

Der er generelt solgt langt flere boliger – også huse og lejligheder – i første halvår i år end i næsten alle andre år. Aktiviteten på boligmarkedet har især været høj i maj og juni.

Kilde: Boligsiden

Siden er lavet i samarbejde med

Fremvisning sker kun på planlagte åbent huse

Landejendom i åbent land Aggersvoldvej 27, Aggersvold, 4450 Jyderup

På det åbne vestsjællandske land ligger ejendommen Aggersvoldvej 27. Ejendommen ejes og sælges af Naturstyrelsen og størstedelen af dens jord er indgået i kabalen omkring etablering af et naturprojekt i Aggersvold Enghave.

Tilbage er blevet denne fine lille ejendom, der med sine fremtidige ialt 2 ha jord kan danne rammen om en ny families drøm om huset på landet, med hold af lidt hobbydyr. Seneste ejer, som har boet på ejendommen, har haft heste, så staldlængen er bl.a. inrettet hertil.

Ågårdsvej 13, Bakkendrup, 4281 Gørlev

Nedlagt landejd. m. stor hal og rummelig bolig

På landet, nær Gørlev, udbydes nu for Naturstyrelsen en nedlagt landejendom med flere forskellige muligheder for udnyttelse.   Bygningerne på ejendommen er opdelt i 3 dele.

Et fritliggende stuehus på 262 kvm. i 1½ plan, opført i 1910 og belagt med betontegl.

Et trefløjet udlængesæt på ialt 835 kvm. opført i 1929 med murede ydervægge og eternittag.

Et fritliggende maskinhus på 447 kvm. opført i 1900 (iflg. BBR)

4, 4281 Gørlev

Med fri og åben beliggenhed - og alligevel tæt ved Gørlev, byder denne ejendom på mange anvendelsesmuligheder.

Der er 3 adskilte bygninger.

Et stuehus på 186 kvm. i et plan.

Et stort maskinhus på 559 kvm. opført i 1995 med murede ydervægge og aspestfrit  eternittag (tagplader er udtjent og skal fornyes) - god porthøjde.

En garagebygning på 135 kvm. opført i 1994 i mursten.

Masser af hal/lagerplads

På landet, nær Gørlev, udbydes nu en nedlagt landejendom med store haller og anden lagerplads - samt kørefaste udenomsarealer. Foruden en ældre beboelse, har ejendommen adskillige hal- og staldbygninger, så udnyttelsesmulighederne er meget bredspektrede. Et fritliggende stuehus på 167 kvm. i 1½ plan, opført i 1930 i røde sten og belagt med betontagsten.   Et fritliggende maskinhus på 483 kvm. opført i 1988 med ydervægge og tag i stålplader.

Nedlagt landejd. m. stort maskinhus
Kvægholm
Tjørnhøjsvej 35, 4281 Gørlev

Man kommer langt med stil

Ny elektrisk Mercedes-Benz CLA med op til 792 KM rækkevidde Og skal du endelig lade på farten, kan du “hælde” yderligere 325 km på den på kun 10 minutter*. Imponerende. Men nu skal det jo ikke kun handle om tal, men også om CLAs smukke, stilrene design med spændende lysdetaljer og stort panoramatag som standard. Intelligent er den også. Et helt nyt styresystem, MB.OS, integrerer bl.a. AI og cloudteknologi for at gøre CLA til den mest intelligente Mercedes-Benz nogensinde.

CLA kan allerede opleves, læs mere på vanmossel.dk

Hørsholm Ådalsvej 54

Søborg Dynamovej 7 København Sydhavnsgade 16

Altid velkommen

Tlf: 70 159 159 vanmossel.dk

for opladning med 320 kW. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for tastefejl og ændringer.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.