Life Science - December 2021

Page 1

ANNONCETILLÆG DECEMBER 2021

LIFE SCIENCE DET GIVER STOF TIL EFTERTANKE OG FORHÅBENTLIG INCITAMENT TIL REGERINGEN FOR AT FOKUSERE PÅ AT LETTE MOBILITETEN AF ARBEJDSKRAFTEN I ØRESUNDSREGIONEN, DA TALENT ER RÅSTOFFET FOR LIFE SCIENCE SEKTOREN OG DENS FORTSATTE VÆKST Anette Steenberg, direktør, Medicon Valley

Læs mere side 10

DET HASTER MED AT FÅ ET SYSTEM, DER BEDRE KAN HÅNDTERE DE MANGE NYE INDIKATIONER FOR SYGEHUSMEDICIN

Mikkel Mægler Rostholm, Government affairs manager hos AstraZeneca i Danmark Læs mere side 16

DANMARK HAR BRUG FOR EN KRONIKERPLAN Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark. Læs mere side 19


I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

UDEN HÆNDER OG KVIKKE HOVEDER DUER LIFE SCIENCE INDUSTRIEN IKKE

L

ife science og sundhedsvirksomheder beskæftiger godt 50.000 personer i Danmark. De leverer medicin, medicinsk udstyr og digitale sundhedsløsninger til sundhedsvæsenet og de danske patienter. De eksporterer for mere end 150 mia. kr. og investerer godt 15 mia. årligt i forskning og udvikling af nye sundhedsløsninger. Life science og sundhed er med andre ord en vækstmotor for Danmark - og ikke mindst afgørende for vores allesammens sundhed, som vi har set under coronapandemien.

Det har regeringen heldigvis anerkendt med en ambitiøs life science strategi, der skal sikre at Danmark fastholder sin position som førende life science nation i Europa. Men den position kan være i fare, hvis ikke det lykkes at sikre bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem flere nyuddannede og ved at tiltrække talent fra udlandet til Danmark. Uden adgang til flere hænder og kvikke hoveder i Danmark, kan virksomhederne ikke udvikle bedre sundhedsløsninger, skabe flere arbejdspladser og øge eksporten. Det betyder i sidste ende at nye virksomheder ikke bliver etableret indenfor branchen og at eksisterende virksomheder bliver nødt til at flytte flere jobfunktioner og investeringer til udlandet. Al erfaring viser desværre, at hvis først virksomhederne flytter kernefunktioner indenfor forskning, udvikling og produktion til udlandet, kommer de sjældent tilbage igen. Der vurderes i dag at være godt 1.000 ubesatte stillinger i life science branchen. Og med udsigt til forsat vækst i både Danmark og store dele af resten af verden, vil det tal med al

Peder Søgaard-Pedersen, Chef for DI Life Science

sandsynlighed stige i løbet af 2022. Der er derfor behov for at sætte ind nu, hvis ikke vi skal lade os overhale af lande med større rekrutteringsgrundlag, der også har fået øjnene op for værdien af en stærk life science sektor. Der er behov for flere nyuddannede inden for sundhedsvidenskab, samt laboranter og sygeplejersker, men også inden for det naturfaglige- og tekniske område, som f.eks. bioinformatik, civilingeniører og industrioperatører. Endelig er der en stor efterspørgsel på ph.d.’er. Analysebureauet DAMVAD har fremskrevet, at der kan skabes op til 30.000 nye arbejdspladser indenfor life science og sundhedssektoren, hvis væksten i branchen fastholdes mod 2030. Men det kræver selvfølgelig at vi kan uddanne og tiltrække nok dygtige folk, som kan besætte stillingerne. Derfor skal der sættes ind på flere fronter. Der skal uddannes flere i Danmark, og uddannelsesniveauet skal være i verdensklasse og målrettet erhvervslivets behov, så de danske kandidater kan konkurrere med deres udenlandske ligesindede. Her hjælper sommerens politiske aftale om at reducere uddannelsespladser i de større byer bestemt ikke. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er gode muligheder for at få en videregående uddannelse i hele Danmark, men det er mildest talt et skridt i den forkerte retning, at universiteterne i de større byer nu skal skære i antallet af uddannelsespladser. Som følge af aftalen vil Københavns Universitet f.eks. skære 10 pct. af det årlige optag af studerende frem mod 2030 – i alt 1.590 pladser. Heraf bliver 30 pct. taget inden for natur- og biovidenskab og 16 pct. inden for sundhedsvidenskab. En vigtig forudsætning for fagligheden – og dermed for at uddanne

kandidater, som virksomhederne kan bruge – er netop et samlet og fokuseret uddannelses- og forskningsmiljø. Men selv uden reduktion af uddannelsespladser og selv med den mest ambitiøse uddannelsesindsats, vil der stadig være brug for dygtige udenlandske medarbejdere, der har viden, erfaring og netværk fra andre virksomheder, markeder og kulturer. Derfor skal det også være nemmere at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Desværre oplever life science og sundhedsvirksomhederne at det er enormt bureaukratisk at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Der er lange og omstændige processer med at få opholdstilladelse til dygtige medarbejdere fra ikke EU-lande. Derudover er der krav om en dansk bankkonto for at få udbetalt løn i Danmark, men de skærpede regler mod hvidvask betyder samtidigt, at bankerne er tilbageholdende med at oprette konti til de udenlandske medarbejdere. Når vi nu hverken kan prale af godt vejr, sindsoprivende natur eller lave leveomkostninger, skal vi stramme os endnu mere an, hvis vi skal overtale dygtige udenlandske medarbejdere til at bidrage til det danske samfund via deres arbejdskraft og skattebetalinger. Hvis vi skal realisere potentialet i regeringens life science strategi, haster det altså med at få flere uddannet inden for de natur- og sundhedsfaglige fag, at fastholde og øge det faglige niveau på de større uddannelsesinstitutioner - og ikke mindst blive bedre til at tiltrække dygtige kolleger fra udlandet.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister John Bo Northroup, Peter Klar, Louise Jebsen & Flemming Østergaard

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Fecund ApS, hello@fecund.dk

blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Anette Steenberg, direktør, Medicon Valley Alliance

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

I 2030 ER DER RISIKO FOR FLASKEHALSE PÅ TVÆRS AF MANGE UDDANNELSESNIVEAUER

Kilde: DAMVAD Analy�cs pba. tal fra Erhvervsministeriet og DREA M-modellen

Fra venstre vises først udviklingen i udbuddet af arbejdskraft frem mod 2030 fordelt på uddannelsesniveauer. Frem mod 2030 vil andelen af både ufaglærte og faglærte personer i den arbejdsdygtige alder falde. Samtidig vil andelen med en videregående uddannelse stige. Dernæst vises udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i life science-industrien frem mod 2030 fordelt på uddannelsesniveauer. Udviklingen vises i både et lavvækst- og højvækst-scenarie. På tværs af scenarierne efterspørger life science-industrien i 2030 flere per-

soner med videregående uddannelser, og i højvækstscenariet efterspørges også flere faglærte. Den relative stigning i efterspørgslen modsvares ikke af en tilsvarende stigning i udbuddet på det danske arbejdsmarked. Det kan give risiko for flaskehalse og skærpet konkurrence om arbejdskraften mellem industrier, medmindre brugen af udenlandsk arbejdskraft øges. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder i begge scenarier mere end udbuddet af ufaglærte i 2030. Derfor er der ikke et potentielt flaskehalsproblem for ufaglærte.

3


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ANTAL JOBOPSLAG I LIFE SCIENCE INDUSTRIEN 4500

4000

3972

3500

3328 3000

Estimeret for november og december

2736

2500

2248 2000

1500

1000

500

0 2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics. Søjlediagrammet viser udviklingen i antal jobopslag indenfor Life Science branchen fra 2018-2021. I perioden ser vi en stigning af antallet af jobopslag på 76%. November og december er for 2021 estimeret til 662.

2021


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

INTERIM MANAGEMENT GIVER KVALIFICERET FLEKSIBEL ARBEJDSKRAFT PharmaRelations er specialiseret i rekruttering, interim management og regulatory services inden for Life Science. For virksomheder med et begrænset antal head counts er fx interim løsningen en kærkommen mulighed, og for mange arbejdstagere er det at være interim konsulent en mulighed for et friere arbejdsliv. Af Louise Jebsen

F

or mange virksomheder inden for Life Science kan det været et problem at få alle opgaver løst med et begrænset antal head counts i virksomheden – dvs. et begrænset antal faste stillinger. Derfor er mange interesserede i en såkaldt interim løsning med en konsulent, der kan udføre konkrete opgaver gennem længere tid, men uden at virksomheden skal fastansætte og stå for større administration i forhold til medarbejderen. ”Det er en smidig og fleksibel løsning af tage en interim konsulent ind, og så snart behovet ikke er der mere, så siger man tak for nu,” siger Kim Raabymagle, Country Manager Danmark i PharmaRelations, der beskæftiger sig med rekruttering, regulatory services og interim management med speciale i Life Science. Desuden er mange virksomheder meget projekt- og opgavestyrede og har brug for varierende arbejdskraft, påpeger han. Og hertil passer den fleksible model med interim konsulenter perfekt. Pharmarelations´ kunder er fra små start ups inden for Life Science til de helt store internationale Life Science-selskaber. ”Søger en virksomhed rekruttering gennem PharmaRelations, så er det fordi, at virksomheden har et head count – en permanent stilling – som de skal have besat, og så agerer vi rekrutteringsbureau. Men har de en position, som ikke er en fast stilling – men skal fx bruge en fuldtidsmedarbejder det næste år eller to år – så byder vi ind med en interim konsulent. Vi præsenterer typisk 2-3 kandidater, kunden vælger hvem de vil have, hvorefter personen er ansat hos os, men arbejder 100 pct. for kunden, hvor de altså er udlånt i kortere eller længere tid,” siger Kim Raabymagle, der peger på, at mange virksomheder er meget styrede af antallet af de faste stillinger – således at de officielle lønudgifter ikke må overstige et vist beløb. Alle har været ledere eller mellemledere i Life Science Alle medarbejdere i PharmaRelations, der sidder med match af kompetencer og har kundekontakt, har været ledere eller mellemledere i Life Science på et eller andet tidspunkt i deres liv. ”Man kan sige, at vi har siddet i kundens stol. Vi ved, hvad de taler om, når det gælder terminologier og fagsprog. På den

Man kan sige, at vi har siddet i kundens stol. Vi ved, hvad de taler om, når det gælder terminologier og fagsprog. På den måde kan vi tilbyde en skræddersyet og tilfredsstillende service – hvor vi ikke skal til at stille alle mulige spørgsmål for at forstå, hvad det handler om. KIM RAABYMAGLE, COUNTRY MANAGER I PHARMARELATIONS.

måde kan vi tilbyde en skræddersyet og tilfredsstillende service – hvor vi ikke skal til at stille alle mulige spørgsmål for at forstå, hvad det handler om,” siger Kim Raabymagle. ”Og det betyder, at vores kunder føler, at de bliver matchet fagligt og ekspertorienteret på deres område – og det gør, at arbejdet flyder lettere, og at de får en høj kvalitet af det output, vi leverer til dem. Og derfor bliver kunderne hos os,” tilføjer han. ”Vi finder de rigtige kompetencer til vores kunder i Life Science-industrien – på den måde de har behov for det, når de har behov for det og der, hvor de har behov for det,” tilføjes der. Populært blandt arbejdstagere Kim Raabymagle ser en trend med brug af fleksibel arbejdskraft – ikke kun inden for Life Science, men på tværs af brancher. ”Trenden kommer fra USA, hvor man er meget langt fremme på det her område,” siger han og påpeger at, den er ved at bide sig godt fast i Danmark og i Norden, hvor Pharmarelations har kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki og i alt mere end 200 medarbejdere. Også blandt arbejdstagerne ses en trend om et ønske henimod mere fleksibel arbejdskraft, fortæller han. ”Det giver mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – fx til at arbejde fire dagen om ugen. Eller måske ønsker man at arbejde 60 timer om ugen lige nu, mens man måske ønsker at drosle ned i en anden periode. Den form for fleksibilitet til selv at kunne definere og bestemme passer dårligt til et fuldtidsarbejde på et fast sted, men det kan man altså få ved at arbejde som konsulent hos PharmaRelations,” siger Kim Raabymagle. Han oplever, at man stiller flere og flere krav til arbejdslivet og til, hvordan det skal se ud. ”Især de yngre generationer – dem som er nyuddannede og ikke har været på arbejdsmarkedet i særlig mange år. Jeg vil skyde på, at halvdelen af nyuddannede fra fx CBS vil sige, at de hellere vil være freelancer eller fleksibel arbejdskraft end at have en fast arbejdsplads. Det ser vi mere og mere af,” lyder det fra PharmaRelations´ Kim Raabymagle.


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PHARMADANMARK:

PAS GODT PÅ STUDIE- OG FORSKNINGSMILJØERNE Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at den danske life science-branche kan udnytte sit potentiale – til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Derfor skal vi holde fast i de stærke faglige miljøer inden for life science og investere i uddannelse, mener Fagforeningen Pharmadanmark. Af Christian K. Thorsted, Pharmadanmark Foto: Camilla Schiøler

P

harmadanmarks medlemmer er nøglemedarbejdere i life science-industrien og er meget eftertragtede. Det er Pharmadanmark som fagforening for life science-specialisterne naturligvis glad for. Men på den lange bane er det et kæmpe problem, hvis industrien ikke kan få nok dygtige medarbejdere. Danmark risikerer, at job og vækst lægges i udlandet, lyder det fra foreningens formand. ”Derfor er vi også meget tilfredse med, at højtuddannet arbejdskraft indgår som en tydelig del af den life science-strategi, som et flertal i folketinget vedtog tidligere i år. En strategi som nu konkretiseres og implementeres, og hvor vi ser frem til at bidrage til arbejdet som en del af Det nationale Life Science Råd,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Rådet skal styrke dialogen mellem det offentlige og private og bidrage til et stærkere samspil mellem sundhedsområdet og erhvervslivet.

Rikke Løvig Simonsen lægger dog ikke skjul på, at hun er bekymret over, at der fra politisk side i øjeblikket træffes beslutninger, som virker modsat de gode intentioner i life science-strategien. Hun hentyder konkret til aftalen om udflytning af uddannelser, som folketinget vedtog før sommerferien. Den indebærer, at optaget på de videregående uddannelser i de større byer begrænses med op til 10 procent. Københavns Universitet har som konsekvens af aftalen meldt ud, at man er nødsaget til at skære omkring 1.600 studiepladser væk hvert år. Også STEM-fagene rammes, især de natur- og biovidenskabelige fag. Tendensen ser ud til at gentage sig på de andre universiteter i de resterende store universitetsbyer, Aarhus Universitet lægger op til at udflytte eller nedlægge 745 studiepladser. ”Vi skal bygge landets fremtid på forskning og uddannelse. Derfor er jeg rigtig ked af de betydelige nedskæringer på universiteterne, som vi ser i øjeblikket – også inden for natur- og biovidenskab og sundhedsvidenskab. Danmark har høje life

Vi skal bygge landets fremtid på forskning og uddannelse. Derfor er jeg rigtig ked af de betydelige nedskæringer på universiteterne, som vi ser i øjeblikket – også inden for natur- og biovidenskab og sundhedsvidenskab RIKKE LØVIG SIMONSEN, FORMAND FOR PHARMADANMARK

science-ambitioner, og der er meget stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft,” siger Rikke Løvig Simonsen. Virksomhederne skal have mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft for at kunne være vækstlokomotiv fremover, fastslår hun. Stærke studie- og forskningsmiljøer Pharmadanmark mener, at det er afgørende at styrke landets innovative og velfungerende studie- og forskningsmiljøer. En politisk dagsorden om udflytning må ikke risikere at ødelægge og opsplitte disse miljøer. ”På danske universiteter har vi nogle af verdens stærkeste videns- og forskningspositioner inden for life science-området – dem bør man fra politisk side give de bedste muligheder for fortsat at udvikle sig og blive endnu stærkere. Universitetsuddannelserne danner rammerne om studie- og forskningsmiljøer, der blandt andet omsætter viden til opfindelser, produkter og teknologier, der gavner sundhedsvæsenet og de danske borgere,” siger Rikke Løvig Simonsen. Hun understreger, at Danmark har brug for et samlet og fokuseret life science-forskningsmiljø. ”De miljøer, vi har i dag, har det taget lang tid at opbygge – og det er miljøer, som er attraktive for dygtige danske såvel som udenlandske forskere. Miljøerne leverer solide og nytænkende forskningsresultater, og de er også vigtige i forhold til at sikre kvaliteten af undervisningen af de studerende – den bliver ofte varetaget af selvsamme forskere.” Internationale kollegaer er en gevinst I lyset af det store behov for højtkvalificeret arbejdskraft peger Rikke Løvig Simonsen også på behovet for at tiltrække og fastholde udenlandske life science-specialister. Også de studerende som der ligger en stor ressource i for Danmark, hvis vi gør det attraktivt for dem at blive her efter endt uddannelse. ”Internationale kollegaer, herunder studerende, er til gavn og gevinst for Danmark, ikke mindst inden for life science, som er meget international branche. Her er globalt udsyn nødvendigt for at være konkurrencedygtig,” siger Pharmadanmarks formand. Regeringen har sammen med en række partier besluttet at reducere antallet af engelsksprogede uddannelser. Det sker for at få kontrol med stigende SU-udgifter til EU-studerende. ”Men man bør hellere sende et klart signal om, at vi gerne vil udenlandske studerende – ligesom danske studerende skal have gode vilkår for at kunne rejse ud i verden og dygtiggøre sig,” slutter hun.


ARBEJDER DU SOM LEDER I LIFE SCIENCE-BRANCHEN, OG VIL DU BLIVE EN BEDRE LEDER? Pharmadanmark tilbyder flere ledernetværk, hvor medlemmer i et fortroligt rum kan mødes og netværke om ledelse eller lyst-til-ledelse. Som deltager i et af Pharmadanmarks ledernetværk får du nye perspektiver på din egen ledelsespraksis og derigennem styrket dine ledelseskompetencer. Du får også en gylden mulighed for at udvide dit personlige ledernetværk i branchen.

DU FÅR: - Mulighed for at reflektere om egen ledelsespraksis i et fortroligt rum - Sparring på vanskelige ledelsessituationer - Indblik i andre lederes udfordringer og løsninger - Mulighed for at dele ud af din egen viden og erfaring - Mulighed for at udvide dit personlige ledernetværk - Mulighed for at reflektere over egne karrierevalg

DIN ARBEJDSPLADS FÅR - En bedre leder - Inspiration til løsninger på aktuelle udfordringer i virksomheden - Adgang til den faglige ekspertise i netværket, der er i netværket - Mulighed for at møde nye samarbejdspartnere, kunder og leverandører - Mulighed for at øve indflydelse, skubbe til dagsordener og høre hvad der rør sig i branchen

Læs mere på www.pharmadanmark.dk

HVEM HENVENDER NETVÆRKENE SIG TIL? - Netværk for personaleledere - Netværk der henvender sig til ledere med ansvar for den daglige ledelse af personale, herunder ansættelser og afskedigelser. Vi forestiller os, at du er ansvarlig for et område og har budgetansvar. Vi forestiller os, at du har nogle års ledelseserfaring. - Afhængigt af tilmeldingerne vil vi se på, om der er basis på at etablere ét eller flere netværk for personaleledere.


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET ER IKKE UMULIGT AT HENTE MEDARBEJDERE I UDLANDET Det danske life science-rekrutteringsfirma Black Swans Exist besætter nu helt op imod 25 pct. af deres åbne stillinger med udenlandske kandidater. Det kan være omstændigt, men der er mange fordele ved at internationalisere virksomheden via arbejdsstyrken, lyder det. Redaktion: John Bo Northroup

F

or bare et år siden var det cirka en ud af ti stillinger, der blev besat med udenlandske kandidater. Nu er det helt op imod 25 pct. af rekrutteringerne fra Black Swans Exist, der er udenlandske, fortæller firmaets direktør, Per Christensen. Der er rift om life science-specialister i hele verden, men det drejer sig også om appetit på eventyr, at prøve noget nyt, udvide sin horisont samt tilegne sig nye kompetencer. ”Man skal huske på, at der er verdensborgere over hele kloden, som i hvert fald for en periode gerne vil bo i et andet land eller en anden verdensdel,” siger Per Christensen. Skat og høje priser kan i første omgang være en barriere. ”Generelt har Danmark og Skandinavien ry for at være et sted med høj skat, men det bliver straks mere overkommeligt for den udenlandske kandidat, når vi fortæller om den nedsatte skat på 34 pct. for udlændinge under forskerordningen (i de første syv år af ansættelsen),” siger Per Christensen.

FAKTA Om firmanavnet Black Swans Exist Det usædvanlige firmanavn knytter sig til overbevisningen om, at det usædvanlige eksisterer. Navnet er inspireret af induktionsproblemet, der siger at ”alle svaner, jeg har set, er hvide, og derfor må alle svaner være hvide”. En opfattelse, som med tiden og med opdagelsen af sorte svaner, viste sig at være forkert. I life science er der ofte brug for det usædvanlige, og selvom de unikke kandidater, de såkaldte sorte svaner, er svære at finde, er det alligevel muligt hvis man ved, hvor man skal lede: Kort sagt er rekrutteringsvirksomheden på en mission for at bevise at Black Swans Exist.

Jo længere væk fra Danmark, jo højere vægter spørgsmål som sikkerhed, en ren natur, miljøbevidsthed, en meget høj standard for digitalisering af kontakten med det offentlige, udbud af kulturelle tilbud, nærhed til en stor lufthavn, frihed, mangfoldighed, gastronomi og generelt en høj levestandard og et godt liv. Påvirke den bedre halvdel Meget ofte vil barrieren for den udenlandske rekruttering ikke være kandidaten selv, men snarere kandidatens bedre halvdel. ”Vi anbefaler derfor vores samarbejdspartnere til at invitere kandidaten og kandidatens ægtefælle/kæreste på en forlænget weekend i Danmark, som oftest i København. Det er en meget reel måde at få et indtryk af landet, og om det mon er noget for parret,” fortæller Per Christensen. Det kan nogle gange være en udfordring at finde et job til ægtefællen/kæresten - medmindre at denne ligeledes er beskæftiget i life science. Virksomheden skal investere i den udenlandske medarbejder For at kunne tage imod en medarbejder med udenlandsk baggrund, er der nogle basale ting, der skal være på plads i virksomheden. Det gælder helt oplagt sprog og kommunikation, såsom at have alle procesbeskrivelser klar på engelsk, men også at der i life science-virksomheden er en intern dedikeret ressource, som kan hjælpe den udenlandske nytilkomne med alt det, der handler om bolig, skat, skolegang for børn, sundhed og alt andet rundt om selve jobbet. ”Det tager helt sikkert længere tid og kræver flere ressourcer i opstart og introduktion, men tiden og udgifterne er efter min opfattelse givet godt ud. Udover at det generelt høje lønniveau i Danmark (kun Norge og Schweiz ligger højere) gør, at vi på lønsiden står godt i konkurrencen om at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft fra udlandet, så bidrager den udenlandske rekruttering i sig selv til at internationalisere virksomheden. Den udenlandske medarbejder kan nemlig tilføre ny viden og nye perspektiver og ikke mindst på sigt give værdifuld adgang til netværk i medarbejderens hjemland,” påpeger Per Christensen. I forhold til de praktiske barrierer er det generelt nemmere at rekruttere inden for EU’s grænser, men et stort og vigtigt land som Tyrkiet er det ifølge Per Christensen bestemt også muligt at rekruttere fra.

il J ak obs en

REKRUTTERING:

Em o: Fot

Per Christensen, Grundlægger af Black Swans Exists

Mere end en headhunter Black Swans Exists grundlægger, Per Christensen, er mere end en headhunter. Han er også en mand med en vision. ”Vores vision er at udrydde sygdomme. Jeg føler, at vores lille virksomhed kan være med til at yde et lille bidrag til dette store formål. Det er en stor glæde når det lykkes at rekruttere den helt rigtige kandidat, som kan hjælpe en biotek-virksomhed med at komme i mål med en ny opdagelse, en kommende lægemiddelkandidat eller behandlingsform.” PER CHRISTENSEN, GRUNDLÆGGER AF BLACK SWANS EXISTS

Sådan arbejder Black Swans Exist I den allerførste fase gør rekrutteringsfirmaet meget ud af at afdække, præcis hvilket problem, den kommende medarbejder skal løse og hvilke kompetencer, der er ønskværdige. Samtidig skal honoreringsvilkår, herunder incitamenter som f.eks. aktieoptioner, tydeliggøres og afklares. I den anden ende sørger Black Swans Exist for en grundig screening af kandidater, der enten selv opsøger rekrutteringsfirmaet eller bliver kontaktet per e-mail, telefon eller LinkedIn. Efter to forberedende og afklarende samtaler stiller Black Swans Exist et mindre antal kandidater til rådighed for kunden, der selv tager selve jobsamtalen med kandidaten. Efter jobsamtalen følger Black Swans Exist op – både overfor virksomheden og overfor kandidaten. ”Opfølgningen er meget vigtig. Også i de tilfælde, hvor samtalen ikke førte til en aftale om ansættelse, fordi både klient, kandidat og vi selv lærer noget, og bliver klogere på os selv. Desuden er opbygning af langsigtede relationer vigtigt for os. Vi vil gerne kunne vende tilbage til både klient og kandidat en anden god gang,” understreger Per Christensen. ”Talent indenfor life science er meget internationalt. Derfor er vi også nødt til at være det. Vi har planer om at ekspandere internationalt allerede næste år, og vi vil gerne skabe et ægte økosystem af contractors og talent, som små life science virksomheder kan få en andel i” slutter Per Christensen.


BLACK SWANS EXIST

LIFE SCIENCE REKRUTTERING “

KUN EKSTRAORDINÆRE FAGFOLK KAN SKUBBE EN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU. VI KALDER DISSE PERSONER SORTE SVANER. SORTE SVANER ER SJÆLDNE. MEN VI VED HVORDAN, MAN FINDER DEM. Per Christensen, Administrerende Direktør & Medstifter

www.BlackSwansExist.com . Black Swans Exist Aps . Tuborg Boulevard 12 . 2900 Hellerup, Danmark . Tlf. +45 78 76 84 48


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MEDICON VALLEY ALLIANCE:

HØJ VÆKST, MEN DER ER POTENTIALE TIL MERE Hvis vi kan få nedbrudt de sidste barrierer mellem Danmark og Sverige, er der et endnu større potentiale for det dansk-svenske life science cluster Medicon Valley.

L

Anette Steenberg, direktør, Medicon Valley

Redaktion: John Bo Northroup ife science virksomheder på begge sider af Øresund tegner sig for et stadigt større bidrag til både den danske og svenske økonomi og eksport. Alene gennem selskabsskatten og indkomstskatten bidrager life science virksomhederne til den danske statskasse med nu knap 21 mia. kr. viser senest tilgængelige tal for 2019. Det svarer til 3,4 pct. af statens samlede skatteindtægter. En lignende, men dog ikke helt så markant tendens, ser man også i Sverige. Når det gælder eksportindtægterne fra life science industrien, så kender kurven kun én retning, og det er opad. Over perioDer var livlig networking ved årsmødet i Medicon Valley Alliance.

den 2010 til 2020 er eksportindtægterne årligt steget med gennemsnitligt 9,9 pct. i Danmark og med 5,2 pct. om året i Sverige i samme periode. Eksportindtægterne fra dansk life science beløber sig til svimlende 143 mia. kr. og målt på eksport per capita er Danmark femtestørst i verden.

Nordens førende life science klynge og som en globalt attraktiv destination for life science?” Robert S. Langer har grundlagt mere end 30 virksomheder baseret på sine opdagelser, og er intet mindre end verdenshistoriens mest citerede ingeniør med mere end 351.000 citationer.

Tallene taler for sig selv, men potentialet er endnu større. Det mener den nytiltrådte direktør for netværksorganisationen Medicon Valley Alliance, der arbejder for at styrke synergierne mellem kompetencerne i dansk og sydsvensk life science i regionen Medicon Valley. Den nye direktør hedder Anette Steenberg. Hun kommer fra en stilling som direktør for investeringsfremmeorganisationen Copenhagen Capacity, hvor Steenberg i sagens natur også havde stor berøring med life science sektoren.

Andre emner på årsmødet var: Hvad er potentialet for fremtidigt dansk-svensk life science-samarbejde efter COVID-19-pandemien? Hvor er synergierne, og hvordan udnytter vi dem til gavn for både videnskab, industri, sundhedspleje og patienter?

Potentialet og ambitionen skal være, at rykke Medicon Valley længere op ad verdensranglisten som én af verdens førende life science regioner, lyder det. Der er i dag en håndfuld andre betydningsfulde life science regioner i verden. Boston, Bay Area, ”Golden Triangle” i UK, Amsterdam og Basel regionen. De andre life science regioner er kendetegnet ved, at de er lokaliseret i samme land. Det er den dansk-svenske jo ikke, og derfor er det ekstra vigtigt, at få nedbrudt de grænsebarrierer, der vanskeliggør en yderligere vækst og mobilitet i regionen. Hvad kan Medicon Valley Alliance gøre for at forstærke den dansk-svenske life science regions styrkepositioner? ”Vores vision er at styrke Medicon Valley, så vi bliver med at være den mest konkurrencedygtige life science region i Nordeuropa. Derudover skal vi også indenfor visse styrkepositioner rykke helt op i top 3-5 på verdensplan. Alt, hvad Medicon Valley Alliance gør, skal have den målsætning. Vi skal understøtte og være med til at styrke vores medlemmers viden, netværk og konkurrenceevne og samtidig sikre, at verdenen kender til de unikke forsknings- og kommercielle kompetencer og muligheder, der ligger i vores region. Det gør vi bl.a. gennem vores specifikke netværksgrupper f.eks. inden for Onkologi, Medtech/Healthtech, Mikrobiom og R&D - senest med fokus på bl.a. stamcelleforskning. Vi gør det også gennem store offentlige-private forskningsprojekter som f.eks. vores ReproUnion projekt om (in)fertilitet eller DiaUnion projekt om Type1 diabetes, hvor vi har forskere, universiteter, hospitaler og virksomhederne med fra både den danske og svenske side af Øresund. Projekter, der kun er blevet til virkelighed pga. regionens komplementerende kompetencer og vi derved kan gøre 1+1 til 3, ”siger Anette Steenberg.

Den verdensberømte professor Bob Langer, fra MIT, inspirerede deltagerne i Medicon Valley Alliances årsmøde.

Stort årsmøde med international deltagelse I begyndelsen af november samlede Medicon Valley Alliance mere end 250 nøgleaktører fra life science i ind- og udland til årsmøde i København til en dag med inspiration og networking. Årsmødet bød på en perlerække af talere. Den legendariske Robert S. Langer fra MIT Department of Chemical Engineering, var ét af årsmødets absolutte hovednavne. Han talte over emnet ”Hvordan kan Medicon Valley styrke sin position som

I forbindelse med årsmødet foretog Medicon Valley Alliance en rundspørge blandt deltagerne. Her angav hele 56 pct. af de tilstedeværende manglen på talent som den største forhindring for fortsat udvikling og ekspansion. ”Det giver stof til eftertanke og forhåbentlig incitament til regeringen for at fokusere på at lette mobiliteten af arbejdskraften i Øresundsregionen, da talent er råstoffet for life science sektoren og dens fortsatte vækst,” påpeger Anette Steenberg. Hun ser frem til at organisationer og politiske beslutningstagere på begge sider af Øresund sætter sig sammen for at nedbryde grænsebarriererne og opdatere en forældet lovgivning, som ikke er tilpasset et stærkt digitaliseret og post-Covid samfund. Naturligvis til gavn for life science industriens fortsatte udvikling. Se også rapporten: The Beacons of Medicon Valley.

FAKTA Om Medicon Valley Alliance Medicon Valley Alliance er en dansk-svensk medlemsfinansieret netværks- og samarbejdsorganisation etableret i 1997 på initiativ af Københavns og Lunds Universitet. Formålet er at udnytte synergierne i dansk og sydsvensk life science og udvikle og markedsføre regionen som en attraktiv destination for investeringer og talenter. Medicon Valley Alliance har 300+ medlemsvirksomheder og -organisationer. Medicon Valley Alliances bestyrelse tæller blandt andet repræsentanter fra Københavns Universitet, Lunds Universitet, Malmø Universitet, Region Hovedstaden, Region Skåne, AbbVie Scandinavia, Ferring, og Medeon Science Park.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

NØGLEN TIL SUNDHEDSVÆSENETS SUCCES LIGGER HOS KRONIKERNE Af Brian Mikkelsen, administrerende direktør hos Dansk Erhverv

D

et danske sundhedsvæsen står over for en række udfordringer i fremtiden. Men det gør resten af vores samfund også. Vi bliver flere og flere mennesker, der lever med en kronisk sygdom, og det har afgørende betydning for presset på sundhedsvæsenet. Samtidig stiger behovet for, at flere kan arbejde længere. Derfor har vi et fælles ansvar for at tage bedre hånd om danskere med kroniske sygdomme. Et godt sted at starte er at lave en national kronikerplan. Kroniske sygdomme er et vidt begreb, der dækker en lang række lidelser. Det gælder alt fra diabetes og KOL over leddegigt, astma, rygsmerter og til knogleskørhed. Men fælles for dem alle er, at rigtig mange danskere lider af sygdomme, som enten kan behandles eller forebygges bedre. Og fælles for lidelserne er også, at vi som samfund har store udgifter til at håndtere dem. I en rapport skriver Sundhedsstyrelsen, at 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet går til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Samtidig ved vi, at op mod to ud af tre danskere over 16 år lider af en eller flere kroniske sygdomme, og det er et tal, der forventes at stige i fremtiden. Det betyder med andre ord, at hvis vi skal have et velfungerende sundheds-

væsen og ikke mindst en velfungerende og sund befolkning, der kan bidrage til den fremtidige velfærd, så skal vi håndtere forebyggelsen og behandlingen af patienter med kroniske sygdomme. For risikoen ved kroniske sygdomme er også, at menneskerne mister livskvalitet og mister hele eller dele af deres arbejdsevne. Mange mennesker med kroniske sygdomme lever helt almindelige liv, men vi ved, at de har større risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, hvis sygdommen ikke forebygges eller behandles ordentligt, og smerterne eller ubehaget bliver for stort. Det er en høj pris at betale både for mennesket og samfundet. Et eksempel er type 2-diabetes. I 2030 forventes det, at der vil være 430.000 danskere, der lider af type 2-diabetes. Det er en stigning på 190.000 sammenlignet med i dag. Vi er heldigvis gode til at behandle diabetes. Men der er ingen tvivl om, at vi for patienternes og for samfundets skyld er bedre tjent med, at vi i højere grad forebygger lige netop type 2-diabetes. For tal fra Diabetesforeningen viser, at der er sket en tredobling af antallet af danskere med type 2-diabetes fra 1996 til 2016. Samtidig understreger foreningen, at diabetes bredt set samlet koster det danske samfund mindst 31,8 milliarder hvert eneste år, hvoraf 13 milliarder kroner sker på grund af produktivitetstab.

Og det er bare tal for en enkelt af de mange kroniske sygdomme, som danske patienter lider af. Men det skal ikke være patienternes ansvar alene at løse udfordringen med kroniske sygdomme. Vi har alle et ansvar for, at det i Danmark er muligt at leve et helt almindeligt liv med en kronisk sygdom. Det er både i samfundets, i sundhedsvæsenets og ikke mindst i den enkeltes interesse. Derfor skal vi i gang med en national kronikerplan. Dansk Erhverv har allerede sammen med de øvrige medlemmer af Genstartsteamet for Life Science og Biotek anbefalet regeringen, at der udarbejdes en national kronikerplan. Kronikerplanen skal tage hånd om forebyggelsesindsatsen, så langt flere danskere helt undgår at skulle diagnosticeres med en kronisk sygdom. Men den skal også forbedre og udvikle den behandling, som patienterne mødes med i dag. For mange patienter, der lider af kroniske sygdomme, oplever i høj grad, at det er et usammenhængende sundhedsvæsen, de møder, hvor de bliver tabt mellem stolene, og hvor kvaliteten ikke er tilstrækkelig. Derfor skal en kronikerplan også være med til at give kronikere flere muligheder og flere rettigheder i patientrejsen, så mødet med sundhedsvæsenet foregår hurtigere og mere gnidningsfrit.



DTU Science Park er Danmarks førende forskerpark. Vi skaber det rum, der indfrier danske life science-virksomheders ambitioner. dtusciencepark.dk


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

2 STARTUPS PÅ KRONIKEROMRÅDET ZenzeTech udvikler intelligente indlægssåler til parkinsonpatienter ZenzeTech udvikler indlægssåler med sensorer til sko, som kan måle gangsymptomer på patienter med Parkinsons sygdom. Data fra sensorerne skal hjælpe med en bedre medicinering af sygdommen. Af: Flemming Østergaard

M

uhammad Ali havde det. Michael J. Fox, Alan Alda, Ozzy Osbourne har det. 1 pct. af befolkningen over 50 år har det. Parkinsons sygdom er en af de alvorlige sygdomme, som lægevidenskaben stadig ikke har formået at knække koden på. Der findes ikke nogen helbredelse, men symptomerne kan lindres med medicin.

ternes symptomer. Disse data ville de så bruge til at validere deres nyudviklede medicin i kliniske studier. ”For os handlede det om, at det her i sidste ende skulle komme ud og hjælpe patienterne og give dem en bedre medicinering. Vi besøgte patienterne, og så fandt vi ud af, at de havde et kæmpe problem med medicineringen. Derfor valgte vi at skifte retning og fokusere fuldt ud på den medicinske behandling af Parkinsonpatienter.”

Men her er der et problem. Det er vidt forskelligt, hvordan Parkinsonpatienter reagerer på medicinen, da alle har et unikt sygdomsforløb. Samtidig betyder en udpræget mangel på neurologer i Danmark, at der ikke er mulighed for at følge patienterne tæt. To gange årligt skal patienter med Parkinson derfor på et 20 minutters møde med en neurolog kunne forklare, hvordan det er gået i det forudgående halve år. Ud fra de oplysninger skal neurologen så fastlægge den medicinske behandling.

De tre studerende valgte at skrive deres diplomingeniørprojekt i egen virksomhed og flyttede i den forbindelse ind i innovationsmiljøet Futurebox i DTU Science Park. Her blev deres tilknyttede lead mentor, Per Steenstrup, så interesseret i projektet at han tilbød at blive medstifter. Per Steenstrup er serieiværksætter, og ZenzeTech er hans femte virksomhed. Han har over 40 års erfaring med produktudvikling og arbejde med sensorteknologi og databehandling.

”Det er i praksis ret umuligt for patienten at give et retvisende billede og en fyldestgørende forklaring. Nogle gange er ægtefæller også med hos neurologen og giver en helt anden beskrivelse end patienten selv. Desuden er nogle patienter også kognitivt hæmmede af sygdommen. Virkeligheden er, at hver anden ikke får den rigtige medicinering. Vi har også set tilfælde, hvor der gik 11 år, før patienten fik den rigtige medicin,” siger Christian Haahr, der er CEO i ZenzeTech. Data fra gangbevægelser giver bedre medicinering Men det er her ZenzeTech, kommer ind i billedet med deres produkt, som vil give neurologen et langt bedre datagrundlag til at vurdere patientens sygdomsbillede og ordinere den bedst mulige medicinering. Erfaringen har vist, at der er en sammenhæng mellem patientens gangsymptomer og medicinens effekt. Og det er på den baggrund, at ZenzeTech har udviklet deres produkt, som er intelligente indlægssåler. ”Vores indlægssåler med indbyggede sensorer opsamler data om patientens gangsymptomer i eget hjem, og på baggrund af de data vurderer vores forskere, at de kan ændre medicineringen inden for kun 14 dage,” siger direktøren, der er uddannet på DTU. Det samme er to af medstifterne. Idéen bag virksomheden blev født, da de tre engang deltog i en konkurrence, hvor Lundbeck der arbejder med udvikling af medicin til Parkinsons, spurgte om de kunne udvikle elektronik, der kunne monitorere patien-

Tredje prototype testes på danske hospitaler Inden for det seneste år har ZenzeTech udviklet den tredje prototype af den intelligente indlægssål og har nu det, man kalder et Minimum Viable Product (MVP). Det er foreløbig testet på 21 patienter, og en ny testfase er netop gået i gang, som omfatter 60 patienter på danske hospitaler. Resultaterne vil foreligge i april 2022, hvorefter en omfattende databehandling vil gå i gang. Derefter vil de kliniske studier gå i gang, som skal ende med den medicinske godkendelse fra myndighederne. Og på den front ser det godt ud for ZenzeTech. Virksomheden var forleden i Paris for at præsentere produktet og blev udvalgt til at deltage i et særligt program, som betyder, at de får professionel hjælp til alt inden for det regulatoriske område. Fra starten af den kliniske rejse og indtil man har den medicinske godkendelse. ZenzeTech var en af de kun 10 virksomheder i Europa inden for pharma, biotek og medico, som blev udvalgt. Dermed er der medvind til virksomheden på en vækstrejse, som Christian Haahr håber vil føre til, at ZenzeTech bliver den nye store danske medicovirksomhed. Der er i hvert fald masser af potentiale for vækst alene i relation til Parkinsons, som er et globalt problem. I takt med at vi bliver flere ældre og lever længere vil flere få det – 40 pct. flere frem mod 2040, siger prognoserne. ”Vi fokuserer i første omgang på Skandinavien, som vi betragter som vores hjemmemarked. Vi har gode netværk i de skan-

dinaviske lande og har kliniske samarbejder flere steder. Der er også forskning, der tyder på, at vi kan bruge teknologien og dataindsamlingen til at hjælpe med bedre medicinering inden for demens og multipel sklerose. Også inden for rehabilitering efter en hjerneblødning er der mulighed for, at vi kan medvirke til at give et bedre genoptræningsforløb. I virkeligheden kan vores produkt bruges til rigtig mange ting, hoftefrakturer f.eks., men vi fokuserer på de neurologiske sygdomme,” siger Christian Haahr.

FAKTA Hvad er Parkinsons sygdom? Parkinsons sygdom, som er uhelbredelig, udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra, som er et lille og afgrænset område dybt i hjernen. Ødelæggelsen går særligt ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile. Parkinsons sygdom forekommer hos 1 % af befolkningen over 50 år, hyppigst hos personer over 60 år. Kilde: Sundhed.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Ny teknologi gør det nemt og billigt at diagnosticere epilepsi Af: Flemming Østergaard

I

lav- og mellemindkomstlande råder man ofte ikke over EEG scanningsudstyr til at kunne diagnosticere epilepsi, der kan behandles med billig medicin. Men danske BrainCapture har en billig, teknologisk løsning, der vil kunne hjælpe millioner af mennesker.

Omkring 50 mio. mennesker verden over lider af epilepsi, og 80 pct. af dem lever i lav- og middelindkomstlande. Men det er langt fra alle, der får diagnosen i netop de mindre udviklede lande. EEG-scannere er dyre, betjeningen kræver erfarne operatører, og neurologer der skal tolke EEG-data er sjældne – i nogle lande kun 1 pr. 5 mio. mennesker. Virkeligheden er derfor ifølge WHO, at 2 mio. nye epilepsitilfælde hvert år slet ikke bliver diagnosticeret, og op mod 30 mio. mennesker med epilepsi får ikke den behandling, de har brug for. Op til 70 pct. af folk med epilepsi kunne imidlertid helt slippe for anfald med brug af medicin, der kun koster 10 dollars årligt. Smartphone, elektrodehætte, kunstig intelligens EEG står for ElektroEncefaloGrafi og er en undersøgelse, der registrerer hjernens elektriske impulser. Den elektriske aktivitet kan måles af elektroder placeret på hovedet, som gør det muligt at måle spændingsforskelle. Data fra EEG sendes til en computer, hvorefter en neurolog kan stille en diagnose ud fra dem. Danske BrainCapture har udviklet en teknologi, der løser problemet med de dyre scannere. Det teknologiske udstyr består af en hætte med elektroder og kan kobles til en smartphone via Bluetooth. En anden udfordring med diagnosticering af epilepsi er, at det normalt kræver trænede operatører at anvende EEG scanning. Men det slipper man også for med brug af BrainCaptures teknologi. ”Hvis du bliver scannet på et hospital i en EEG-scanner, så sidder der en trænet EEG-tekniker og ser på de data, der kommer ud og vurderer, om de indeholder for meget støj. Hvis man f.eks. spænder i musklerne, så giver det forstyrrende elektriske signaler i scanningen. Selve scanningen tager typisk omkring

en halv time for at få en scanning af god kvalitet. Der har vi så nogle algoritmer baseret på kunstig intelligens og en procedure, der giver feedback til operatøren, så vi gør det så nemt som muligt at betjene systemet. Den proces er vi ved at undersøge, om vi kan beskytte med et patent,” siger Tue Lehn-Schiøler, der er CEO i BrainCapture. En app sørger altså for dataindsamling og upload til ’cloud’ uden, at det kræver ekspertviden. Og en algoritme indbygget i app’en baseret på kunstig intelligens bruges til at genkende specifikke mønstre i de hjernebølger, der bliver målt – og til at kvalitetssikre undersøgelsen ved at foretage en automatisk analyse af data i realtid, så man under selve scanningen kan opdage, om målingerne bliver forstyrret af andre neurale signaler fra f.eks. øjenbevægelser og sammentrækninger i kæbemusklerne. ”I praksis betyder det, at en sygeplejerske kan tage ud til en mindre landsby og måle patienters hjernesignaler. Efterfølgende bliver resultaterne analyseret i appen ved brug af vores kunstige intelligens, og en neurolog kan sidde et andet sted og stille diagnosen derfra,” siger Tue Lehn-Schiøler. Et studieprojekt var udgangspunktet Idéen til en smartphone hjernescanner blev undfanget i et studieprojekt på DTU Compute i 2011. The Smartphone Brain Scanner: A Portable Real-Time Neuroimaging System hed projektet, hvis mål var at skabe en app, så man kunne se sine hjernebølger på en smartphone. Projektet blev en succes og efterfølgende demonstreret på konferencer rundt om i verden. På en af disse mødte de danske forskere lægen Farrah Mateen fra Harvard Medical School. Hun så muligheden for, at teknologien kunne anvendes i forbindelse med diagnosticering af epilepsipatienter i udviklingslande. Hun bad derfor om, at forskerne byggede nogle prototyper, som hun først testede i Bhutan i 2015. Og i 2018 testede hun mere end 400 patienter i Guinea – et land med kun en enkelt ’normal’ EEG-scanner til de omkring 12 mio. indbyggere. Resultatet var en succes - idéen havde vist sit værd.

BrainCapture blev stiftet i 2019, modtog Eurostars Award i 2020 og prototype forsøg er i år gået i gang på Epilepsihospitalet Filadelfia. Der er dog stadig et stykke vej til det globale marked. ”Vi har testet teknologien på epilepsipatienter i Guinea og Bhutan og set, at det virker. Siden har vi lavet nyt udstyr, som vi har testet på epilepsihospitalet her i Danmark. Der har vi ikke testet på patienter men i stedet demonstreret, at udstyret kan måle lige så godt som traditionelle scannere. Vores næste vigtige skridt er at få teknologien godkendt til medicinsk brug af de europæiske myndigheder. Og det regner vi med vil ske i løbet af et år,” vurderer Tue Lehn-Schiøler.

FAKTA Hvad er epilepsi? Epilepsi er én af de hyppigt forekommende kroniske neurologiske lidelser. Der er hvert år ca. 4.000 mennesker i Danmark, som får diagnosticeret epilepsi og mindst 33.000 mennesker lever med epilepsi som en del af deres hverdag. Epilepsi viser sig ved gentagne krampeanfald udløst af unormale elektriske impulser i hjernen. Efter anfaldet genvindes den normale funktion efter sekunder til minutter afhængig af hvilken type anfald, der er tale om. Der kan være mange forskellige årsager til epilepsi. Man kan inddele epilepsityperne i 3 hovedgrupper afhængig af om epilepsien er et symptom på en kendt skade i hjernen, er arveligt betinget eller hvor årsagen ikke kan påvises. Kilde: Rigshospitalet


16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ASTRAZENECA:

DET HASTER MED AT FÅ ET SYSTEM, DER BEDRE KAN HÅNDTERE DE MANGE NYE INDIKATIONER FOR SYGEHUSMEDICIN Fremtiden vil bringe endnu flere nye indikationer til eksisterende lægemidler og nye lægemidler med flere indikationer i pipelinen. Og det nuværende system til godkendelse af ibrugtagning af nye behandlinger og nye indikationer er endnu ikke klar med en løsning til at håndtere denne udfordring. Derfor haster det med at få et system, der kan håndtere forskellige priser for samme lægemiddel og samtidig følge patienter og lægemidler på tværs af indikationer. Hvis ikke det kommer, er prisen større ulighed i adgang til behandling til udvalgte patientgrupper En national kroniker handleplan og effektiv opsporing og screening for både lungekræft og KOL har også et kæmpe potentiale og bør indføres, mener AstraZeneca.

I

2018 var 75 procent af alle kræftlægemidler multiindikations-præparater, og den udvikling vil bare fortsætte og blive intensiveret inden for nogle undergrupper. Med andre ord: eksisterende lægemidler finder nye anvendelsesmuligheder til andre populationer end dem, de oprindeligt er blevet godkendt til. Og det er som udgangspunkt godt nyt for patienterne og samtidig en stor udfordring, sådan som det danske system fungerer nu, mener Mikkel Mægler Rostholm, Government affairs manager hos AstraZeneca i Danmark. ”Der er et stigende pres på systemet for at kunne håndtere denne udfordring. Vi, og her tænker jeg både læger, patienter, det offentlige og den forskende lægemiddelindustri, bør have en fælles interesse i at få et system, der kan håndtere de mange nye indikationer, så der kontinuerligt sikres hurtig adgang til den bedst mulige behandling og samtidig på en fair og finansiel bæredygtig måde. Alternativet er, at vi skaber øget ulighed for nogle patientgrupper og samtidig mindsker incitamentet til at forske.” Tekniske udfordringer bør kunne løses Lige nu er Medicinrådet ikke rustet til at håndtere udviklingen, vurderer Mikkel Mægler Rostholm. Dette skyldes blandt andet, at Medicinrådet, sygehussektoren og industrien stadig spejder efter dét integrerede system, der giver mulighed for at følge lægemidler og patienter på tværs af indikationer. Sygehusmedicinregisteret (SMR), hvor regionerne siden maj 2018, har indberettet data til sundhedsdatastyrelsen, er blandt andet udviklet til at kunne håndtere denne problemstilling. ”Idet dataindsamlingen via SMR på mange måder er en grundforudsætning for at kunne håndtere de mange nye indikationer f0r samme lægemiddel, håber vi, at 2022 bliver året, hvor SMR bliver færdigvalideret, og hvor det kan håndtere disse data for hele landet og for alle relevante sygdomsområder.” ”Udfordringen med at kunne håndtere differentierede priser for samme lægemiddel i det nuværende set-up bør også kunne

løses, og jeg er sikker på, at hvis industrien og det offentlige gik sammen i en co-creation proces, så ville man hurtigere kunne komme frem til en brugbar løsning, som begge parter kunne acceptere og have tillid til.

Vores ambition i Danmark er er at komme på niveau med de førende lande i Norden, Norge og Sverige, når det gælder kræftoverlevelse. Selv om vi har flyttet os meget i Danmark i de senere år, hvilket bl.a. tilskrives brugen af ny effektiv medicin, er Danmark stadig ikke på niveau med hverken Norge eller Sverige. MIKKEL MÆGLER ROSTHOLM, GOVERNMENT AFFAIRS MANAGER HOS ASTRAZENECA I DANMARK

Det er fundet løsninger andre steder i Europa Flere og flere europæiske lande indfører indikationsbaseret prissætning (IBP), hvor myndigheder og industri aftaler forskellige priser for forskellige populationer. ”Listen over lande, der allerede har en form for IBP, tæller Belgien, Italien, Estland, UK, Finland, og senest Tyskland, hvor vi også ser nu, at der er muligheder for at indgå lignende aftaler.

Jeg ved, at automatreaktion er skeptisk, når lægemiddelindustrien efterspørger nye løsninger og systemændringer, og jeg kan bare ikke se, at vi kan komme uden om at kigge på nye løsninger. Det her er jo et eksempel på et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor priserne selvfølgelig skal afspejle den kliniske værdi, som vi tilvejebringer med vores lægemidler og den nye indikation.” Adgang til medicin bliver meget begrænset Når Medicinrådet ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere udfordringen med multiindikations-produkter, betyder det, at adgang til medicinen bliver meget begrænset. ”Således er det den enkelte læge, der for den enkelte patient skal ansøge om lov til ibrugtagning af medicin, der ikke er godkendt eller ikke har været igennem processen i Medicinrådet. Det betyder, at i forvejen pressede læger, skal bruge tid på at udfylde en ret så ressourcekrævende mini-MTV (medicinsk teknologivurdering) for måske at få lov af den regionale lægemiddelkomite til at få adgang til den bedste behandling, efter lægens vurdering. Dette medfører samtidig, at det offentlige kommer til at betale den oprindelige forhandlede pris for en anden og ofte større patient-population. Det er den alternative rute, sådan som systemet fungerer i dag, og det er hverken patientorienteret, effektivt eller rationelt.” En udfordring for de sundhedspolitiske mål på kræftområdet Et system, der ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere udfordringen med multiindikations-præparater vil også få indflydelse på opfyldelsen af de sundhedspolitiske målsætninger på kræftområdet. ”Vores ambition i Danmark er er at komme på niveau med de førende lande i Norden, Norge og Sverige, når det gælder kræftoverlevelse. Selv om vi har flyttet os meget i Danmark i de senere år, hvilket bl.a. tilskrives brugen af ny effektiv medicin, er Danmark stadig ikke på niveau med hverken Norge eller Sverige. Og det er jo en dynamisk målsætning, hvor de andre lande jo også løbende forbedrer sig, så skal vi op på si-


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

den af dem, er det her et af de områder, hvor vi kan sætte ind og sikre os, at patienterne har mulighed for adgang til ny, effektiv behandling så hurtigt som muligt. Tidsfaktoren i forhold til overlevelseschancen ved kræft er jo helt essentiel, og derfor er det afgørende, at der skabes hurtig adgang, så behandlingen kan initieres så hurtigt som muligt i de tidligste stadier af sygdommen.”

Udfordringen med at kunne håndtere differentierede priser for samme lægemiddel i det nuværende set-up bør også kunne løses, og jeg er sikker på, at hvis industrien og det offentlige gik sammen i en co-creation proces, så ville man hurtigere kunne komme frem til en brugbar løsning, som begge parter kunne acceptere og have tillid til.

Stort rationale for en national kroniker handleplan Tidlig indsats i form af opsporing og diagnosticering er også afgørende, når det gælder den brede vifte af kroniske sygdomme og den stigende byrde, de udgør for samfundet. Derfor melder AstraZeneca sig i kredsen af aktører, der presser på for, at Danmark får en national kroniker handleplan. ”På grund af den demografiske udvikling koblet med vores livsstil kigger vi ind i en fremtid med en væsentlig øgning i antallet af kronikere og multikronikere, hvilket vil drive et stort ressourcetræk på vores sundhedsvæsen og belaste samfundsøkonomien. Derfor er der brug for en solid plan, der hurtigt kan føres ud i livet, for hvordan sundhedsvæsnet og i særdeleshed almen praksis skal håndtere og ikke mindst afhjælpe den voksende kronikerbyrde. Systematisk opsporing i risikogrupper og systematisk opfølgende kontrolbesøg kunne være gode bud på et indsatsområde, hvor man ved et løft forventeligt vil kunne fange flere kronikere i de tidlige stadier og bedre kunne fange dem, der havde forværring af deres sygdom. Begge indsatser ville kunne forbedre prognosen, ikke mindst pga. muligheden for at forebygge konkurrerende sygdomme og dermed reduktion af udvikling af multikronikere.” ”Det ville i sig selv have stor betydning for samfundsøkonomien, idet sundhedsudgifterne er 11 gange højere for patienter med tre eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med patienter uden kronisk sygdom, ligesom 70 procent af de samlede sundhedsudgifter forbundet med kronisk sygdom er drevet af patienter med multisygdom.” Medicin er en del af løsningen AstraZeneca har selv bidraget til det policy-papir, der argumenterer for behovet for en national kroniker handleplan, og selv om industrien ofte bliver skudt i skoen, at den er biased på dette punkt, mener Mikkel Mægler Rostholm, at det er vigtigt, at medicin ikke udelukkende betragtes som en udgift, men også middel til at nedbringe store udgiftsposter i sundhedsvæsnet. ”Medicin er bestemt ikke hele løsningen, men en del af løsningen. Vi skal først og fremmest søge at forebygge og forhindre, at kronisk sygdom opstår. Det er bare en lidt længerevarende og større udfordring end at se på, hvordan vi kan gøre det bedre for den store gruppe af kronikere, som allerede findes, så de får et bedre liv, lever længere og i sidste ende koster samfundet mindre. Vi vil gerne tage et medansvar for at forebygge kronisk sygdom, og lige så vigtigt, et ansvar for, at dem med en kronisk sygdom ikke udvikler flere konkurrerende kroniske sygdomme. ”I den sammenhæng er der et stort behov for systematisk opsporing af kronisk sygdom i almen praksis, således at diagnosen kan stilles så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, så medicin, der kan forbedre prognosen og reducere udvikling af konkurrerende sygdomme kan initieres. Når sygdomme opdages, vil der ofte være et mindre medicinsk behov. Omvendt er det veldokumenteret, at jo senere stadier kronisk sygdom diagnosticeres på, jo dyrere bliver det for samfundet.” Brug for løsninger for alle kroniske sygdomme En national kroniker handleplan skal rumme løsninger for alle kroniske sygdomme, også dem der ikke tidligere har været så meget fokus på, idet der ofte her også er en mindre veletableret behandlingsstruktur og dermed et andet behov, mener Mikkel Mægler Rostholm. ”Vi har i AstraZeneca behandlinger til flere af de store kroniske sygdomme som Type 2-diabetes, hjertesvigt, KOL, astma og nu også kronisk nyresygdom. Kronisk nyresygdom er et godt

17

MIKKEL MÆGLER ROSTHOLM, GOVERNMENT AFFAIRS MANAGER HOS ASTRAZENECA I DANMARK

eksempel på en sygdom, der ikke hidtil har haft den store bevågenhed, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke er sket nogle behandlingsmæssige fremskridt i de foregående 20 år.” Men der er en sygdom, der til fulde lever op til kriterierne for at være en folkesygdom, idet der er høj prævalens på ca. 10 procent, dvs. at over 500.000 danskere har kronisk nyresygdom i et eller andet stadie, mange af dem uden af vide det. ”Hvis de ikke bliver opsporet, diagnosticeres i tide og sættes i en relevant behandling, vil deres sygdom forværres, og en lille gruppe af dem vil få brug for dialyse-behandling, som årligt koster Danmark 1 milliard kroner.” Rationale for samtidig screening af lungekræft og KOL Der er også gode muligheder for at samtænke elementer fra en national kroniker handleplan med tidlig opsporing for både cancer og kronisk sygdom. Mikkel Mægler Rostholm henviser til den aktuelle diskussion om behovet for et nationalt screeningsprogram for lungekræft. ”Det er samtidig en patientgruppe, hvor der er et stort overlap af patienter, der lider af KOL, som er et af de helt store kroniske sygdomsområder med over 300.000 patienter. Når man screener borgere, der har en vis alder og et vist antal ”pakkeår”, og hvor der er et stort overlap mellem risikoen for at udvikle KOL og lungekræft, kan man med en simpel og billig lunge-

funktionsmåling samtidig screene dem for KOL, når nu man har dem inde alligevel. Man vil ved den tilgang antageligt finde langt flere patienter med KOL end patienter med lungekræft. Det er en lavthængende frugt.” Flere skal findes i tidlige stadier Ifølge Mikkel Mægler Rostholm er det realistiske første skridt en pilot i en region, hvor man kan teste setup og metoder til at få indkaldt folk og få dem til at møde op. ”Vi kunne også teste den engelske model med lungebusser, der kører rundt og tilbyder folk screening for både lungekræft og andre lungesygdomme i deres nærområde. Uanset valg af model ser vi stor værdi i at samtænke opsporing af to sygdomme, fordi man ville finde mange patienter i de tidlige stadier. For lungekræftpatienter vil det betyde at deres chancer for overlevelse vil øges betragteligt, fordi flere vil blive diagnosticeret i et stadie, hvor de kunne få deres kræft behandlet ved kirugi. I relation til KOL ville opsporing i de tidlige stadier både forbedre patientens prognose og reducere de samlede omkostningerne til behandling.” ”At samtænke tidlig opsporing af to sygdomme på denne måde er ikke noget, vi i industrien nødvendigvis får en øget omsætning af, men vi vil gerne tage et medansvar for at forbedre prognosen for de her patienter.”


18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KRONIKERBEHANDLING I VERDENSKLASSE Patienter med kronisk sygdom – somatisk eller psykisk – skal opleve ét samlet sundhedsvæsen af ensartet og høj kvalitet, der samarbejder om den hele patient, uanset hvor i landet man bor. Det bør være målet for regeringens kommende plan for en samlet sundhedsaftale. Af: Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

P

atienterne har behov for, at sundhedsvæsenet sikrer en systematisk og ambitiøs tilgang til kronisk sygdom. Det vil kunne sikre både højere kvalitet og mindre ulighed blandt patienter med kronisk sygdom. Det er især vigtigt at sikre ensartethed og lige muligheder, nu hvor sundhedsbehandlinger i stigende grad foregår i nærheden af patienten i sundhedshuse og nærhospitaler. Inden for kronikerbehandlingen bør vi lade os inspirere af kræftområdet, hvor de politiske kræftplaner har reduceret overdødeligheden og løftet kvaliteten for alle patienter. Der er i høj grad brug for en tilsvarende systematisk og ambitiøs tilgang til kronisk sygdom. En tilgang, som kan sikre lighed og tryghed for patienter og samtidig knække kurven for kronisk sygdom i Danmark. Vi står i Danmark med muligheden for og nøglen til ikke blot at vende udviklingen for kronisk sygdom – men også muligheden for at udvikle de bæredygtige løsninger og modeller i et tæt offentlig-privat samarbejde, som hele verden efterspørger

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

og vil efterspørge i endnu højere grad de kommende år, hvor befolkningen i den vestlige del af verden bliver ældre, og flere må forventes at få en kronisk sygdom. Udfordringen er til at føle på. I dag lever 1,2 millioner danskere med kronisk sygdom, og tallet er steget markant over de sidste 20 år. Hertil kommer, at sundhed er ulige fordelt, og uligheden vokser. Det kan ses både i forekomsten af kronisk sygdom i samfundet og i effekten af den nuværende behandling. Mennesker med kort uddannelse lever kortere, de diagnosticeres senere i deres sygdomsforløb og risikerer dermed at udvikle alvorligere følgesygdomme. Det er medvirkende faktorer til, at den sociale ulighed i middellevetiden er steget gennem de sidste 25 år. Tallene taler sit tydeligt sprog. Vi skal sætte massivt ind med forebyggelse, der skal hindre, at kronisk sygdom opstår. Derfor bør der sættes nationale, forpligtende mål for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Samtidig skal der udvikles nye, bæredygtige løsninger i partnerskaber mellem kommuner, regioner, fonde og private aktører, som kan bruge innovation i forebyg-

FAKTA Lif har udarbejdet 10 pejlemærker for en kronikerbehandling i verdensklasse: 1: Forebyggelse skal hindre, at kronisk sygdom opstår 2: Systematisk opsporing skal sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres tidligt 3: Adgang til behandling af høj kvalitet i hele landet 4: Patienten skal møde ét sammenhængende sundhedsvæsen 5: Nationale, bindende kvalitetsstandarder skal løfte kvaliteten og sikre et ensartet højt niveau i det nære sundhedsvæsen 6: Data skal binde kronikerindsatsen sammen 7: Teknologi skal sikre individuelle, fleksible og inddragende behandlingsforløb 8: Forskning skal sikre fortsat udvikling og kvalitet i kronikerbehandlingen 9: Lægemiddelbehandling skal være for alle med et klinisk behov 10: Større lighed i sundhed skal sikre mennesker med kronisk sygdom en udvikling i levealder, der svarer til den øvrige befolkning

gelsen. Og så kommer vi ikke uden om, at der skal skabes sunde rammer gennem strukturelle tiltag som fx øgede afgifter på cigaretter, og der skal etableres flere sportspladser og cykelstier, der giver mulighed for et sundt og aktivt liv. Forebyggelse kan dog ikke stå alene. Vi skal samtidig sikre en systematisk opsporing af kronisk sygdom for at sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres så tidligt som muligt. Almen praksis og sygehuse kan med en tidlig og systematisk indsats forebygge udvikling og forværring af kronisk sygdom. Tidlig opsporing skal have et særligt fokus på de borgere, der har det største behov. Et eksempel kan være, at den praktiserede læge systematisk indkalder sårbare patienter, der fx ikke møder op til planlagte kontroller, herunder kronikerkontroller, eller et årligt sundhedstjek af udvalgte borgere, fx borgere i socialpsykiatrien. I lighed med kræftområdet bør der indføres patientrettigheder inden for kronisk sygdom, og patienten skal møde et sundhedsvæsen, hvor indsatsen er baseret på standardiserede, forpligtende kronikerpakker, der sikrer patienter med kronisk sygdom standardiserede forløb på tværs af sektorer og i hele landet. Patienter med kronisk sygdom skal sikres ret til en individuel behandlingsplan, årlig kronikerkontrol, forløbskoordinator til sårbare patienter og sygdomsspecifikke patientuddannelser i hele landet. Regeringen har en ambition om, at en del af behandlingen skal flyttes fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen. Vi er enige i, at det stadig mere specialiserede sygehusvæsen harmonerer dårligt med fx en patient med multisygdom, hvor man må se på det hele mennesker, når man tilrettelægger behandlingen. Samtidig giver det god mening, at patienten kan modtage behandling tættere på sit hjem og ikke skal køre langt for at komme til et sygehus. Men det er afgørende, at man ikke giver køb på kvaliteten i denne øvelse. Derfor bør Sundhedsstyrelsen stå i spidsen for at udarbejde en kvalitetsplan med forpligtende kvalitetsstandarder for opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen. Vi kan og vi skal finde løsninger, der kan sikre en bedre behandling af mennesker med kronisk sygdom. Lykkes det, er potentialet bedre sundhed, mere lighed og livskvalitet for alle borgere, et øget arbejdsudbud og en bedre samfundsøkonomi.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

DANMARK HAR BRUG FOR EN KRONIKERPLAN Danmark skal have en kronikerplan, der sætter klare behandlingsmål og beskriver, hvordan vi kommer derhen, mener Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark. Det vil gavne mange menneskers livskvalitet, og det vil gavne velfærdssamfundet som helhed, hvis vi bliver bedre til at forebygge, opspore og behandle de stadig flere kronikere.

K

roniske sygdomme udfordrer sundhedsvæsenet stadig mere, og det er på tide, at vi sætter ind med en decideret kronikerplan i lighed med de kræftplaner, der er blevet indført i Danmark siden 2000. Det mener Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark. Han henviser til, at cirka 1,2 millioner danskere i dag lever med en eller flere kroniske sygdomme, der blandt andet omfatter lidelser som KOL, hjertekarsygdomme, diabetes, demens, migræne, astma-allergi, muskel- og skeletlidelser, nyresygdomme og hudsygdomme. Og antallet af kronikere i Danmark er støt stigende. ”For eksempel viste en undersøgelse foretaget af SDU, at der fra 2009 til 2017 skete en vækst på omkring 30 procent i antallet af danske patienter med kroniske sygdomme. Det øger presset på sundhedsvæsenet, hvor Sundhedsstyrelsen har estimeret, at 80 procent af udgifterne går til behandling af kroniske sygdomme,” siger Peter Drøidal.

For patientens og samfundets skyld Antallet af kronikere og presset på sundhedsvæsenet vil blot vokse, i takt med at den forventede levealder forventes at stige. ”Vi vil leve længere med en eller flere kroniske lidelser, og det vil lægge et yderligere pres på hele sundhedsvæsenet. Det vil både øge sundhedsudgifterne for samfundet og tabet af livskvalitet for de enkelte mennesker, der skal leve med sygdom. Ser man på konsekvensen for samfundet på et makroøkonomisk plan, er der tale om et stort tab af arbejdsindsats. Der er virkelig noget at vinde for Danmark og ikke mindst for patienterne med en kronikerplan. Vi kan reducere både kroniske sygdomme og følgesygdomme og sikre, at mennesker kan have en hverdag, hvor sygdom fylder så lidt som muligt, så de kan være på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er der også behov for, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund.” En del af uligheds-agendaen Samtidig vil en øget indsats mod kroniske sygdomme bidrage til at modvirke uligheden i samfundet, påpeger Peter Drøidal med henvisning til, at kroniske sygdomme er et prioriteret område i FN’s Verdensmål.

”Udviklingen inden for kroniske sygdomme er et eksempel på, at sundhed er ulige fordelt. Mennesker med kort uddannelse forventes at leve kortere end mennesker med lang uddannelse. De diagnosticeres også senere i deres sygdomsforløb og risikerer i højere grad at udvikle alvorlige følgesygdomme. Derfor skal en kronikerplan også se på, hvordan vi bedre og tidligere kan få fat på denne gruppe.”

Vi vil leve længere med en eller flere kroniske lidelser, og det vil lægge et yderligere pres på hele sundhedsvæsenet. Det vil både øge sundhedsudgifterne for samfundet og tabet af livskvalitet for de enkelte mennesker, der skal leve med sygdom. PETER DRØIDAL, COUNTRY MANAGER I NOVARTIS DANMARK.

Vi skal sætte konkrete mål I arbejdet med at skabe en kronikerplan kan vi udnytte vores erfaringer fra kræftområdet, mener Peter Drøidal. ”Vi har vist, at en tidlig og systematisk indsats kan løfte behandlingsresultaterne. Når vi kan gøre det på kræftområdet, bør vi også kunne gøre det på kronikerområdet. En kronikerplan kan vise vejen for, hvordan man kan lave en sammenhængende opsporing og forebyggelse i verdensklasse i Danmark.” Det handler om at sætte mål for de kroniske sygdomme, og der er god inspiration at hente fra udlandet.

Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark.

”For eksempel har det engelske sundhedsvæsen NHS lavet en handlingsplan, hvor de sætter nogle meget klare behandlingsmål for kronikere. På hjertekar-området har de været meget specifikke og ønsker at nedbringe antallet af hjertetilfælde, blodpropper og demenstilfælde med 150.000 inden for 10 år. Deres handlingsplan beskriver, hvad skal der til for at opnå det. Vi kunne sagtens gøre noget tilsvarende i Danmark.” Kronikerplanens elementer Hovedelementerne i en kronikerplan skal være et sammenhængende behandlingsforløb fra screening, tidlig opsporing, forebyggelse til behandling. Derudover skal der gøres mere for at inddrage og informere patienterne om vigtigheden af at få behandlet disse sygdomme tidligt for at forebygge en mulig forværring. En kronikerplan kræver en diskussion af, hvilke kvalitetsstandarder der skal være, og hvilke behandlingsmål der skal være på hvert enkelt sygdomsområde. Her bør Sundhedsstyrelsen spille en nøglerolle. ”Og så skal planen sikre, at der bliver fulgt op på de behandlingsmål. Det, tror jeg, er vejen frem. Vi skal være meget konkrete om de sundhedsmæssige gevinster, vi ønsker at opnå.” En kronikerplan bør involvere en bred vifte af aktører, så det offentlige sundhedsvæsen ikke vil stå alene. ”Jeg tror, der er mulighed for en masse samarbejde mellem det offentlige og det private for at få løftet den her opgave i fællesskab.” Vi bør stå sammen Potentialet i en kronikerplan til gavn for patienter og samfund har været kendt af sektoren længe, men nu er der brug for at gøre alvor af de mange gode intentioner, mener Peter Drøidal. ”Min vurdering er, at der inden for life science generelt er konsensus om, at der er behov for en kronikerplan. Det er også på agendaen i den life science strategi, vi har fået i Danmark. Nu er det vigtigt, at kronikerplanen bliver effektueret og gjort konkret, altså at vi handler. Der er mange gode intentioner og idéer. Det er nu, at vi bør stå sammen og vise, at vi godt kan implementere en ny plan i Danmark.”


20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PENTABASE SMED ALT OG GIK FRA CANCER-DIAGNOSTIK TIL CORONA – SÅ LÆNGE DET ER NØDVENDIGT Med PCR-specialiserede forskere, landsdækkende laboratorier, velfungerende forsyningskæde og en PCR-teknologi, der var mere præcis, end Corona krævede, var biotekselskabet Pentabase mere end godt rustet til at træde til og hjælpe samfund og virksomheder med kvalitetstest under pandemien. Men Pentabase vil allerhelst hjælpe læger og patienter med svar om effekt af cancer-behandling så tidligt som muligt.

D

a Coronavirus ramte verden og Danmark, lagde forskere og andre medarbejdere i det danske biotekselskab Pentabase alt til side. Eller rettere: de holdt fast i deres udstyr og teknologi, men brugte fra den ene dag til den anden deres kompetencer mod en helt anden sygdom, end de var vant til.

”Før Corona var vi i Pentabase eksperter i real time PCR-baseret cancer-diagnostik. Det er vi jo stadig, og det skal vi også være i morgen. Vi er fremtiden inden for cancer-diagnostik, men vores indsats i forbindelse med Corona har bare vist, hvor fagligt dygtige vores forskere og andre medarbejdere er,” siger COO i Pentabase, Claus Pedersen Blicher. Højere PCR-præcision end nødvendigt Pentabase blev grundlagt i 2007 og var dybt engageret i cancer-diagnostik, da Corona brød ud og gjorde den PCR-teknologi, som virksomheden var ekspert i, til standarden for test for virus.

”Vi valgte at kaste os ud i Corona, fordi vi på det tidspunkt havde nogle unikke kompetencer, ressourcer og en velfungerende forsyningskæde, der gjorde, at vi kunne reagere meget hurtigt og præcist. Samtidig er præcisionen i de instrumenter, vi bruger til dagligt til cancer-diagnostik, meget højere end behovet til test for Corona, og derfor kunne vi nemt tage vores basis-instrumentpakke og vores kompetencer og flytte dem ud til kunderne,” fortæller Claus Pedersen Blicher. Test af høj kvalitet Pentabase havde egen forsknings- og udviklingsafdeling, produktion, instrumenter og alle ingredienser på plads, da samfundet havde akut behov for PCR-kompetencer til at gribe ind mod pandemien. ”Fordi vores egne forskere mestrede teknologien, var vi i stand til på meget kort tid, i et samarbejde med Novo Nordisk og Rigshospitalet, at fremstille en test af meget høj kvalitet, der levede op til det amerikanske lægemiddelagentur FDA’s standard.”

Claus Pedersen Blicher, COO i Pentabase

Vi valgte at kaste os ud i Corona, fordi vi på det tidspunkt havde nogle unikke kompetencer, ressourcer og en velfungerende forsyningskæde, der gjorde, at vi kunne reagere meget hurtigt og præcist. Samtidig er præcisionen i de instrumenter, vi bruger til dagligt til cancerdiagnostik, meget højere end behovet til test for Corona, og derfor kunne vi nemt tage vores basis-instrumentpakke og vores kompetencer og flytte dem ud til kunderne. CLAUS PEDERSEN BLICHER, COO I PENTABASE


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Hvis du får taget en PCR-test af ordentlig kvalitet, kan jeg se, at du er ved at blive syg, to dage før du kan smitte andre. Så kan man gå i isolation, før man overhovedet kan smitte andre. Derfor er PCR-metoden så fantastisk frem for eksempelvis antigen-metoden i næsen, der giver svar inden for 15 minutter, men er langt mere upræcis. CLAUS PEDERSEN BLICHER, COO I PENTABASE

På den baggrund var Pentabase i det første halve år af pandemien den største leverandør af PCR-test herhjemme. ”Vi smed alt andet til side og producerede alene til PCR-test for Corona for at sikre, at den danske testkapacitet blev understøttet.” Fastholder høj kapacitet Efter nogle måneder med lave smittetal står vi så nu i endnu en smittebølge, og Pentabase har kastet sig ud i kampen mod Corona med fornyet intensitet. ”Vores CEO Ulf Bech Christensen var klar over, at vi med en vis sandsynlighed så ind i en hård vinter, så hvor mange andre i markedet trak sig ud og lukkede kapacitet ned, fordi de troede, at Corona var på vej væk, øgede vi antallet af laboratorier og vores generelle kapacitet, for at være klar, hvis den danske strategi i efteråret skulle vise sig ikke at være nok.” Claus Pedersen Blicher mener også, at Pentabase har en forpligtelse til at være der for alle de virksomhedskunder, som har kunnet fungere under pandemien i kraft af Pentabases PCRtest. ”Det er ikke fair at efterlade dem uden nogen mulighed for at fortsætte med den samme høje kvalitet af test, som de er vant til. Vi ønsker at undgå samme kritiske situation som i december 2020, hvor der var meget lange testkøer i Danmark. Men vi er da igen i en form for granatchokstilstand, for godt nok har vi planlagt efter, at det her kunne ske, men det er bestemt ikke vores ønskescenarie. Det, vi ønsker at fokusere på, er at levere verdens bedste cancer-diagnostik til kunderne. Men vi har nogle fantastiske medarbejdere, der igen går væk fra det, de holder mest af at lave, og tager en ny tørn mod Corona. Det er vi ufattelig stolte over og taknemmelige for.”

PCR gør kroppens arbejde PCR (Polymerase Chain Reaction) er en teknik til at opformere dna i prøver. Selv hvis der kun er to små kopier af virus i hele prøven, vil det blive opdaget, når volumen er blevet fordoblet igen og igen. ”Hvis du får taget en PCR-test af ordentlig kvalitet, kan jeg se, at du er ved at blive syg, to dage før du kan smitte andre. Så kan man gå i isolation, før man overhovedet kan smitte andre. Derfor er PCR-metoden så fantastisk frem for eksempelvis antigen-metoden i næsen, der giver svar inden for 15 minutter, men er langt mere upræcis.” Antigen-testen virker først, når kroppen selv har opformeret virus i samme omfang, som en PCR-maskine kan.

I stedet for, at en læge skal vurdere, om kemobehandling virker ud fra to billeder taget fra mammografi eller CT-scanning med 60 dages mellemrum, tilbyder Pentabase produkter, der kan monitorere og måle effekt af behandling allerede fra på dag 2. ”Dét er grunden til, at jeg arbejder her og er stolt over hele grundessensen af det, vi gør. Via vores PCR-baserede diagnostiske cancer-test kan vi på andendagen fortælle en læge og en cancerpatient, om en behandling virker. I stedet for, at du som patient skal gå og vente en måned eller to på at få svar på en kræftknudes udvikling, kan vi via blodanalyse og PCR allerede på andendagen af behandlingen måle på, om virus i kroppen er på vej op eller ned. Det er et kæmpe fremskridt.”

”Virus er vokset op til 600 gange stærkere i kroppen, før antigen-prøven registrerer den. På det tidspunkt har du typisk kunnet smitte i flere dage. Med en PCR-test kan vi se i opløbet, at du er ved at blive syg – før du smitter. Derfor er PCR også så attraktiv for virksomheder. Deres medarbejdere bliver syge lige som alle andre, men de undgår store smittekæder.”

Havde musklerne til at gøre en forskel Pentabases kunder er virksomheder og hospitaler, der går op i kvalitet. Dels leverer Pentabase instrumenter og grundingredienser til, at kunderne kan lave højkvalitet-test på deres egne præmisser, når de har behov for det i deres laboratorier, dels har Pentabase selv otte laboratorier fordelt rundt omkring i Danmark, hvilket gør Pentabase til Danmarks eneste landsdækkende laboratorium.

Pentabases PCR-instrumenter er relativt mobile og er blevet flyttet ud på virksomheder, hvor der er blevet etableret midlertidige laboratorier med få dages varsel.

Pentabase har egen produktionsafdeling, som med patenteret teknologi kan fremstille grundingredienser hurtigere og mere sensitivt end potentielle underleverandører.

På den måde har Pentabase bidraget til at holde virksomheder inden for olie, biotek, medicinal og andre samfundskritiske brancher i gang.

”Vi er derfor kunder af vores egne produkter, og vi har nemt ved at sætte os ind i de smerter, vores kunder får, når forsyningerne er lidt forsinkede. Men det, at vi har undladt at outsource, har betydet, at vi havde musklerne, da det var nødvendigt i forhold til Corona, mens andre havde kapacitetsudfordringer og problemer med deres forsyningskæde. Vi træffer strategiske valg hver eneste dag, og i forhold til Corona har Pentabase bare været ufattelig godt positioneret til at bidrage med det, vi nu kunne, og gøre den forskel, vi nu engang havde i vores magt.”

Cancer-behandling kan bedømmes på andendagen Inden for cancer-diagnostik benyttes Pentabases real time PCR-baserede test til at give svar på effekten af behandling meget tidligere, end læger og patienter har været vant til.


22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LUNDGRENS:

FÅ IP-STRATEGIEN PÅ PLADS FRA START Rettighederne til nye opfindelser og brands bliver nogle gange taget for givet, og det kan koste dyrt, når det i forvejen er en bekostelig affære at udvikle nye lægemidler, innovative behandlingsmetoder eller medicinsk udstyr. For life science selskaber er det derfor ekstra vigtigt at have styr på sine IP-rettigheder. Redaktion: John Bo Northroup

E

r life science virksomheden reelt indehaver af de potentielle IP-rettigheder, der er tilknyttet virksomhedens produkter? Og har virksomheden ”freedom-to-operate”, der gør, at virksomheden ikke kan blive begrænset af andres rettigheder, således at virksomheden frit kan udnytte den teknologi, brand eller design, den ønsker?

FAKTA Om Lundgrens Lundgrens er et advokatfirma, som blev stiftet i 1996 (tidligere Rønne & Lundgren). Firmaet tæller i dag ca. 150 ansatte, hvoraf ca. 90 er jurister, hvoraf 23 er partnere. Lundgrens hører til blandt landets ti største advokatfirmaer. Ud over IP & Life Science omfatter Lundgrens’ forretningsområder M&A, Corporate & Commercial, Fast ejendom & Entreprise, Retssager & Voldgift, IT & Teknologi, Skat, Rekonstruktion & Insolvens, Forsikring & Erstatning, Ansættelsesret og Persondata.

Det er to af de nøglespørgsmål, som Emilie Lerstrøm og Nina Ringen fra advokatfirmaet Lundgrens tager fat på at opklare, når de bistår life science virksomheder med at få fod på IP-rettighederne. De arbejder begge i advokatfirmaets afdeling for Intellectual Property & Life Science, og har i flere år bistået life science selskaber med håndtering af IP-rettigheder, herunder beskyttelse og håndhævelse, samt udvikling af IP-strategier i tæt samarbejde med virksomhedernes ledelse og stakeholders.

IP-rettigheder kan have betydning for stort set alle afdelinger i en virksomhed, herunder R&D, HR, jura, marketing og salg. Samtidig er life science virksomheder ofte kendetegnet ved at være meget internationaliserede. Det betyder, at virksomheden kan være fordelt på flere forskellige geografiske lokationer på tværs af landegrænser, og eksterne konsulenter kan desuden spille en nøglerolle i forhold til virksomhedens innovation og produktudvikling.

Life science virksomhedens forsknings- og udviklingsafdeling vil ofte have primært fokus på innovationen; at udvikle et nyt lægemiddel, en ny behandlingsform eller teknologi på grundlag af firmaets videnskabelige indsigter. Den formelle beskyttelse af disse i form af eksklusivitet, eller undersøgelsen af, om virksomhedens produkter eller udnyttede teknologi måtte krænke eksisterende rettigheder, kommer ofte i anden række. Her er det vigtigt at forstå IP-rettigheders funktion. Eksempelvis giver et udstedt patent ikke indehaveren en ret til at lancere et produkt, som udnytter den patenterede teknologi. Der kan nemlig være ældre rettigheder, som skal respekteres.

”Så meget desto vigtigere er det, at vi får identificeret de rigtige stakeholders i virksomheden. Det er med andre ord sjældent gjort ved, at vi blot konfererer med virksomhedens ledelse. Det er ikke nok at få en formel IP-strategi på plads, som ser god ud på papiret, hvis den ikke efterleves af de relevante stakeholders i virksomheden,” uddyber Emilie Lerstrøm.

”Vi vil gerne, at alle stakeholders i life science virksomheden er bevidste om betydningen af IP-rettigheder, fordi spørgsmålet har så bred en indvirkning. En brugbar IP-strategi er derfor ikke alene et spørgsmål om at udarbejde et tungt, juridisk notat eller power point show, som kortlægger virksomhedens fokusområder og hvordan de beskyttes bedst muligt. For os handler det lige så meget om at kortlægge, hvem der i de respektive virksomheder skal involveres i processen med henblik på at sikre det bedste resultat på oplyst grundlag,” siger Emilie Lerstrøm.

I forhold til IP-rettigheder og udformningen af en IP-strategi vil den opklarende proces bestå i en undersøgelse af, om virksomheden reelt ejer de IP-rettigheder, som er centrale for virksomhedens produkter, eller som virksomheden ønsker at udnytte i forbindelse med en lancering af et nyt produkt. Det gælder både registrérbare rettigheder såsom patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, men også ikke-registrérbare IP-rettigheder som ophavsret, forretningshemmeligheder og know-how. Rettigheder kan være tilknyttet ikke alene den teknologi, et produkt udnytter, men der kan tillige være rettig-

Detektivarbejde Det kan være noget af et detektivarbejde at kortlægge, hvorvidt life science virksomheden reelt er indehaver af relevante IP-rettigheder, og om den har ”freedom-to-operate”.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

heder tilknyttet emballage, produktnavn, fremstillingsmetoder osv. Dertil kommer samarbejdsaftaler og licensaftaler til f.eks. teknologi, som virksomheden ønsker at udnytte, men tilhører en anden virksomhed. ”Vi ser fra tid til anden, at en virksomhed er af den opfattelse, at den er indehaver af en række IP-rettigheder, som imidlertid viser sig at være indehavet af en anden person, f.eks. en ansat eller en konsulent, eller en anden virksomhed, f.eks. en samarbejdspartner. I den forbindelse må alt relevant materiale gennemgås, herunder de underliggende aftaler og eventuelle erklæringer om overdragelse af IP-rettigheder til virksomheden. Og her ses det nogle gange, at et led i kæden af overdragelser mangler, hvilket kan have store konsekvenser, hvis det ikke er muligt at rette op – det vil sige, det kan være muligt at ”fixe på bagkant, men det kan så blive en meget dyr fornøjelse,” siger Nina Ringen. Afklaring af rettigheder Derudover vil selskabets rådgivere også grundigt gennemgå de rettigheder, som virksomheden kan udnytte via licens. Sådanne aftaler ses ofte indgået på life science området gennem forsknings- og udviklingsaftaler med offentlige forskningsinstitutioner. I den forbindelse er det særdeles vigtigt at danne et overblik over, hvad de enkelte licensaftaler opstiller af rettigheder og forpligtelser, således at virksomheden ikke risikerer at misligholde væsentlige aftaler, som i sidste ende kan føre til, at en helt central licens bortfalder. Ud over en klarlægning af ejerskabet til rettigheder samt behov for udnyttelse af rettigheder via potentielle samarbejds- og licensaftaler, vil der være behov for at se på, om der er eksisterende eller truende retssager, som potentielt kan ugyldiggøre rettigheder, som er væsentlige for virksomhedens fundament – eller potentielle retssager, som kan forhindre virksomheden i at kommercialisere sit produkt. ”Er der f.eks. en verserende ugyldighedssag vedrørende et centralt patent? Har tredjemand patenter eller andre rettigheder,

23

som virksomheden krænker? Er der tidligere ansatte, der har etableret konkurrerende virksomhed, som potentielt udnytter virksomhedens forretningshemmeligheder? Alt dette er noget, der har betydning for virksomheden,” påpeger Emilie Lerstrøm. Kortlægningen af virksomhedens IP-rettigheder m.v. vil ofte munde ud i en egentlig procesplan, som indeholder ”to-do’s” for virksomhedens relevante stakeholders, men også for IP-advokaterne at håndtere. Det kan være etablering af manglende rettigheder eller udarbejdelse af IP-aftaler, herunder aftaler med forskningsinstitutioner, konsulenter, ansatte eller andre tredjeparter. ”Det er helt afgørende, at life science virksomhederne gør sig klart, at et af deres vigtigste aktiver er virksomhedens IP-rettigheder. En egentlig IP-strategi bør derfor indgå i virksomhedens langsigtede planer fra start så det sikres, at IP-rettigheder etableres, kommercialiseres og håndhæves for de aktiver, som løbende opfindes og udvikles i virksomheden. Det er ikke noget, man bør vente med at få på plads, når virksomheden har en vis størrelse. Der kan det vise sig at være for sent, og det kan få negativ betydning for virksomhedens værdi og dermed mulighed for at skaffe ny kapital,” siger Nina Ringen.

”Virksomheder skal være særligt opmærksom på aktiver skabt af ansatte, samarbejdspartnere og konsulenter, hvortil der er knyttet IP-rettigheder. Har virksomheden taget højde for dette spørgsmål i strategien, herunder håndteringen heraf i den daglige drift?”

EMILIE LERSTRØM, ADVOKAT LL.M. Emilie Lerstrøm er advokat med særlig ekspertise og erfaring inden for immaterialret og life science. Emilie er særligt optaget af retssager inden for patenter og andre immaterielle rettigheder, i hvilken forbindelse Emilie repræsenterer danske og internationale klienter i alle brancher, dog særligt lægemiddelindustrien samt teknologitunge virksomheder. Emilie beskæftiger sig også med rådgivning inden for regulatoriske forhold vedrørende lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer og kosttilskud samt IP-rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder (IP due diligence).

NINA RINGEN, PARTNER, ADVOKAT

FAKTA Juridisk rådgivning om IP-rettigheder Lundgrens’ IP og Life Science team rådgiver om alle spørgsmål inden for IP-ret og markedsføringsret samt lov om forretningshemmeligheder, og har stor erfaring med at føre retssager inden for området, herunder sager om principielle spørgsmål. Advokatfirmaets IP-klienter omfatter nogle af Danmarks største virksomheder, multinationale koncerner, små- og mellemstore virksomheder samt start-ups. Uden for Danmark samarbejder Lundgrens med ledende IP-advokater og specialister. Rådgivning omfatter bl.a.: •E tablering og vedligeholdelse af porteføljer af IP-rettigheder •F orhandling og udarbejdelse af IP-aftaler •H åndtering af alle typer tvister med relation til IP, markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder • I P risk management • I P due diligence •V aremærker, designs og domænenavne • Ophavsret •P atenter og brugsmodeller • Markedsføringsret •L ife Science - Regulatory og Compliance

IP skabt af ansatte, samarbejdspartnere og konsulenter ”Man skal være særligt opmærksom på aktiver skabt af ansatte, samarbejdspartnere og konsulenter, hvortil der er knyttet IP-rettigheder. Har virksomheden sikret den nødvendige overdragelse af disse IP-rettigheder i deres aftaler?” spørger Nina Ringen. Netop rettighedsspørgsmålet påkalder sig særlig opmærksomhed. Hvis det viser sig, at eksisterende ansættelsesaftaler med medarbejdere eller aftaler med eksterne parter indeholder uklare eller ingen vilkår om overdragelse af IP-rettigheder til virksomheden, så er det vigtigt at få genforhandlet aftalerne for at sikre tydelige vilkår herom i et tillæg til den eksisterende aftale. ”Men det kan dog være mere vanskeligt at håndtere sådanne spørgsmål på bagkant, særligt hvis den pågældende teknologi i mellemtiden synes at være blevet mere værd, eller hvis virksomheden er nået en vis størrelse. Så det kan ikke siges klart nok, at virksomhederne bør søge hjælp til at udarbejde og forhandle alle væsentlige aftaler fra start. Det kan ofte betale sig,” forklarer Emilie Lerstrøm. Regulatorisk samspil og IP-strategiens betydning ved salg I life science virksomheder – alt afhængig af, hvor moden virksomheden er – kan det give mening med et regulatorisk efter syn for at sikre, at virksomheden efterlever de strenge, regulatoriske krav, som lovgiver stiller. Lægemiddellovgivningen stiller generelt strenge krav i forhold til virksomhedens markedsføringsaktiviteter og samarbejde med sundhedspersoner. Lever virksomheden op til disse strenge regelsæt? Det skal ifølge Emilie Lerstrøm være afklaret. Selvom virksomheden ikke har et egentligt lægemiddel på markedet, gælder der

NINA RINGEN, PARTNER, ADVOKAT Nina Ringen er partner i og leder af Lundgrens’ afdeling for Intellectual Property og Life Science. Hun rådgiver danske og internationale selskaber i forbindelse med kommercialisering og håndhævelse af IP-rettigheder. Endvidere bistår Nina med at etablere og vedligeholde porteføljer af IP-rettigheder, især varemærker og designs, samt udarbejdelse af IP risk management programmer. Nina rådgiver danske og internationale selskaber indenfor regulatoriske forhold (særligt fødevarer, kosttilskud og medicinsk udstyr) samt i IP-spørgsmål ved opkøb og salg af virksomheder (IP due diligence). Nina er medlem af INTA’s Anti-Ccounterfeiting Committee og Bestyrelseskvinder.Hun er også bestyrelsesformand i Danish Anti-Counterfeit Group (DACG) samt medlem af Lundgrens’ bestyrelse.

også regler for, hvad virksomheden må og ikke må udtale om deres kommende produkt alt afhængigt af, hvor tæt virksomheden er på kommercialisering – også betegnet prælancering. Det gør sig endvidere gældende for eksisterende produkter, som er i proces for at blive godkendt til en ny indikation. Dette har påkaldt sig særlig interesse under coronapandemien, hvor udnyttelsen af eksisterende lægemidler til behandling af COVID-19 har været aktuelt.


Få dybere indsigt fra dine data ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●● ●●●●●●●●●●●●●●●●●●●● AI-løsninger og Real World Evidence som løfter jeres forretning

Samarbejd med mennesker, der inspirerer dig til at gå længere

Bliv en datadrevet organisation ved hjælp af en klart defineret datastrategi og implementering af de nyeste technologier.

Vi beundrer data og bekymrer os om mennesker. Vi forstår jeres ambitioner, jeres udfordringer og jeres tvivl. Vi ønsker, at vores samarbejde inspirerer jer til at tænke ud over det, I plejer.

Få indsigt i patientens rejse eller økonomiske udvikling i vores sundhedsvæsen med data. Vores team af data scientists, økonomer og antropologer står klar til at hjælpe jer med at analysere, designe, udvikle, og implementere efter jeres ønske.

I skal være bedst muligt klædt på til at forbedre jeres processer og kompetencer. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe mennesker og organisationer med at skabe værdi med datadrevne løsninger. Vi guider jer i den rigtige retning og støtter jer, indtil I er der, hvor I ønsker at være.

For mere info venligst kontakt: Market Lead Pia Berg Tlf. +45 31 14 22 48 Mail: pbe@damvad.com

www.damvad.com