Life Science

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE APRIL 2021

VI SPILLER HINANDEN STÆRKERE I VORES SAMFUND, OG EN NØGLE TIL DET ER ET STÆRKT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF DET OFFENTLIGE OG DET PRIVATE Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

Læs mere side 22-23

DANMARK SKAL GÅ FORREST PÅ FOLKESUNDHED Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

Læs mere side 2

DANMARK SKAL BIDRAGE TIL MERE SUNDHED I VERDEN Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science

Læs mere side 7

Danskerne skal have flere sunde og aktive leveår – Se mere på di.dk/lifescience

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

DANMARK SKAL GÅ FORREST PÅ FOLKESUNDHED

K

Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner riser gør det umulige muligt. Når mange viljer beslutter sig for at gå samme vej, kommer vi over tinder, vi tvivlede på, at selv den bedste klatrer kunne klare. Og på den anden side af bjerget er vi bedre rustet til fremtiden med ny viden og nye erfaringer.

Under Coronakrisen har vi i Danmark ved fælles indsats hurtigt omstillet sundhedsvæsenet til sikkert at håndtere en pandemi. Vi har opbygget et effektivt test- og vaccinesystem, så verden kigger vores vej. Imens er det digitale sundhedsvæsen med apps og videokonsultationer blevet hvermandseje. Hvem have troet det for et år siden?

Nu gælder det folkesundheden. For selv om vi i regionerne med stolthed kan sige, at sundhedsvæsenet år for år bliver bedre til at behandle og til at redde liv, er vi midt i en alvorlig udvikling.

Fire ud af 10 lever med mere end én kronisk sygdom. Mennesker med psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre. Hvert år får over 15.000 danskere konstateret diabetes, omkring 16.000 dør af kræft, og 5.500 dør af KOL. Fremskrivninger fortæller os, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme vil fortsætte og ramme skævt på tværs af sociale skel. Hvis bjerget ikke skal vokse hurtigere end vi klatrer, må vi samle viljerne og handle.

Der er behov for en massiv, fælles indsats, der forebygger, at så mange udvikler kroniske sygdomme. En indsats, som forhindrer forværring af sygdom for den enkelte. I Danske Regioner står vi skulder om skulder med 70 andre underskrivere, som ønsker en

Folkesundhedslov i Danmark. Derudover er der fortsat brug for en bred satsning på gode life science-løsninger for at skabe gode, lange liv for alle og give råd til fremtidens velfærdssamfund.

Regionerne opfordrer til, at vi sætter turbo på en udvikling, som får Danmark først over bjerget med nye typer life science-løsninger, som forebygger og gør det muligt for flere med kronisk sygdom at leve med deres sygdom uden følelsen af at være patient med alt hvad det indebærer, og uden løbende kontakt til det specialiserede sundhedsvæsen. Det kan også være med til at aflaste sundhedsvæsenet og holde kapacitetsudfordringen i skak.

Sammen med Life Science-industrien kan vi styrke folkesundheden i Danmark og resten af verden.

Det rette match til stede. Den danske Life science-industri driver udviklingen af smarte sundhedsløsninger. Ifølge en opgørelse fra EPO er Danmark det tredje mest innovative land målt på antal patentansøgninger per indbygger, og medicinsk teknologi er Danmarks næstmest aktive teknologifelt. Samtidig er det offentliges innovationskraft i særklasse. OECD har for nylig udråbt den danske offentlige sektor til rollemodel for offentlig innovation.

Satser vi rigtigt, kan vækstpotentialet på forebyggelse give Danmark en ny international styrkeposition. Covid-19 har vist et marked, som ligger åbent. Over hele verden har vi set store udfordringer med kapaciteten i sundhedsvæsenerne. En kapacitet, som også efter Coronakrisen vil være presset af en aldrende befolkning og flere mennesker med flere kroniske sygdom.

For at nå i mål, har vi brug for et fundament med gode rammer for klinisk forskning og uafhængig klinisk forskning. Her er det vigtigt at skabe den rette infrastruktur, lige som juraen på området skal spille med.

Vi har stærke kort på hånden. Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata. Unikke data, der kan bruges til at udvikle ny medicin og behandlingsformer.

Derfor går Danske Regioner og regeringen forrest og etablerer én fælles indgang til sundhedsdata og et datalandkort, hvor forskerne nemt kan få overblik og vejledning.

Det baner vejen for at sætte de værdifulde data i spil til gavn for patienter og samfund.

Drivkraften i Danmarks høje grad af digitalisering skal udnyttes.

Danskerne er selvhjulpne og digitalt kompetente. Det rummer store potentialer for at fremme forebyggelsen og folkesundheden.

Vores virksomheder er eminente til at gribe de digitale muligheder. Danmark lægger sig i toppen, når det kommer til bedste digitale land i Europa. Det viser tal fra Europakommissionen og den schweiziske business school, IMD. Det er især den avancerede brug af digitale offentlige tjenester og e-sundhed, som sender Danmark til tops.

I regionerne opfordrer vi til, at vi på tværs af det offentlige og private sammen skruer tempoet op for forebyggende løsninger, der med et langt sejt træk løfter folkesundheden og driver væksten fremover til gavn for alle. Life Science-branchen er en vigtig brik i et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Kære Læser

Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister John Bo Northroup, Kåre Peitersen, Peter Klar

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister

Udgiver:

har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

give dig god information og inspiration.

www.businessreview.dk

God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

En livreddende opdagelse fylder 100 år

Et århundrede med innovation inden for diabetesbehandling

Hvad er det næste?

Behandlingen af mennesker med diabetes har udviklet sig kolossalt, siden insulinet blev opfundet i 1921. Men vi er ikke i mål – behandlingen kan stadig blive bedre. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver ved med at udvikle vores lægemidler, diabetespenne og øvrige produkter, så de mere end 280.000 danskere med diabetes kan leve et godt liv.

Novo Nordisk Denmark A/S · Ørestads Boulevard 108, 6 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

DK21CH00001 23. marts 2021

Læs om de sidste 100 års banebrydende fremskridt inden for diabetesbehandlingen på diabetesliv.com

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANMARK BØR GÅ FORREST PÅ LIFE SCIENCEOMRÅDET Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Hos Lægemiddelindustriforeningen ser man et potentiale til, at Danmark kan blive et udstillingsvindue over for resten af verden. Det kræver dog en målrettet indsats, og koncernchefen efterlyser bl.a. bedre rammevilkår og infrastruktur samt ikke mindst en ambitiøs handlingsplan på kronikerområdet.

Af Kåre Peitersen

D

et er ingen nyhed, at life science-branchen står stærkt i Danmark. Vi har et godt sundhedsvæsen, vi har forskning af høj kvalitet, og så har vi ikke mindst en helt unik samling af sundhedsdata. Men spørger man Lægemiddelindustrien skal vi passe på, at vi ikke lader denne position slippe os af hænde. For nok har vi alle muligheder for at tiltrække endnu flere investeringer, men det kræver en målrettet indsats, hvis ikke andre lande skal overhale os indenom.

“Vi skal blive bedre til at koble erhvervsudvikling med sund-

FAKTA Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens 36 medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Læs mere på www.lif.dk

hedspolitik. Lige netop i vores branche hænger de to ting meget tæt sammen. Hvis vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, så er det et fantastisk udstillingsvindue til verden, og en af vejene til dette er en kronikerplan. Der er en stor gruppe af patienter med livslange lidelser, der kræver både behandling og rehabilitering, og der kunne vi med fordel bruge en plan for, hvordan vi bliver bedre til at forebygge og behandle. Det kræver et tæt samarbejde, og fra industriens side kan vi bl.a. hjælpe med at bidrage til innovative og værdibaserede indkøbsprocedurer. Når nye lægemidler vurderes, skal vi fremover bedømme prisen ud fra en samlet forståelse af, hvilken værdi det bibringer patienterne på langt sigt”, siger koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen.

Mere fokus på forskning Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er en brancheforening for lægemiddelvirksomheder i Danmark, der forsker, udvikler, producerer og markedsfører lægemidler. Branchen er en af de mest forskningstunge overhovedet, og derfor er det ifølge Ida Sofie Jensen så vigtigt med det offentligt-private samarbejde på netop forskningsområdet: “Forskning foregår mange steder, og der er et tæt samspil mellem grundforskningen på universiteterne, og så virksomhedernes mere specialiserede forskning. Og her er forskningsfradraget på 130% helt afgørende, hvis vi skal differentiere os fra andre lande som fx Norge og Sverige. Vores nabolande kigger lige nu på deres egne rammevilkår og ønsker mere eller mindre at kopiere den danske model, så hvis vi skal sikre, at der flyder forskning til Danmark, skal vi konstant være opmærksomme på at skabe konkurrencedygtige rammevilkår”.

Bedre infrastruktur ønskes En stor del af forskningen omkring medicinske produkter tager udgangspunkt i, at der er tilstrækkeligt med patienter og patientdata, og her er der også plads til forbedring, mener man

hos Lif. Danmark udmærker sig ved at have en unik samling af sundhedsdata og store biobanker, men andre lande er hastigt på vej frem. “Lande som Sydkorea buldrer frem inden for kliniske forsøg, og her skal vi være oppe på tæerne og sikre os, at vi får skabt de rette vilkår. Når det kommer til tiltrækning af forskning, kunne vi hos Lif godt ønske os en bedre adgangsvej, sådan at virksomheder har én indgang til det danske sundhedssystem.

Vi har allerede Trial Nation, som fungerer rigtig godt i forhold til kliniske forsøg, men vi kan blive endnu bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder, der også efterspørger viden om specifikke patientgrupper og deres erfaringer med og resultater af igangsatte behandlinger ”, siger Ida Sofie Jensen.

Hun efterlyser et bedre overblik over de store mængder af sundhedsdata, som vi ligger inde med her i landet. “Lige nu håndteres vores sundhedsdata både regionalt og statsligt, og her vil det være en fordel at digitalisere og centralisere. En veludviklet forskerrådgivning vil samtidig gøre det nemmere for forskerne at sætte sig ind i de mange regler og sikkerhedsprocedurer på området. Et godt offentligt-privat samarbejde er også helt afgørende for, at danskerne kan vedblive med at have tillid til sundhedsvæsenet og føle sig trygge ved at sundhedsdata bliver brugt til vigtig forskning. Den danske tillidsfuldhed er unik på verdensplan, og det er en fantastisk styrke, som vi skal værne om. Vejen til tillid er, at myndighederne bliver ved med at have fuld kontrol over data – men det kræver flere ressourcer, ellers tager det for lang tid, og så risikerer vi, at udenlandske forskere kigger efter andre lande”.

Og så slutter Ida Sofie Jensen af med et lille suk: “Danmark er et højprisland, så det er dyrt at udføre sin kliniske forskning her – og vi skal passe på, det ikke bliver for dyrt! For så går de store virksomheder andre steder hen med deres forskning og bidrag. Når det nu er dyrere, er det endnu vigtigere, at alle de omkringliggende elementer spiller, samt at der er transparens om priserne”.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

COVID-19 SÆTTER TURBO PÅ INNOVATION I LIFE SCIENCE

Life science-virksomhederne har brugt corona-pandemien som anledning til at øge tempoet, når det gælder udvikling og innovation. Fremtiden byder på mere direkte kommunikation med patienterne, strategisk samarbejde med tech-virksomheder om personaliseret medicin og prispres, forudser EY.

”

Det kræver megen disciplin at komme ud til kunderne på denne facon CHRISTIAN S. JOHANSEN, NORDISK LEDER EY’S LIFE SCIENCES BRANCHEGRUPPE

C

Redaktion: John Bo Northroup

orona-pandemien har tvunget life sciencevirksomhederne til at transformere sig på flere fronter. Mange af de trends og tendenser, som kun har været synlige længere ude i horisonten, er rykket nærmere. Det gælder tendenser som digitalisering, data og personalisering, og både internt i drift og udvikling, og når vi taler om marked, kunder og salg.

Life science-industrien innoverer blandt andet med virtuelle forsøg, der supplerer de klassiske fysiske forsøg.

Samtidig er det efterhånden blevet normalen at foretage markedsføring og produktlanceringer ved virtuelle salgsmiljøer, når man ikke længere kan mødes ved de årligt tilbagevendende messer. ”Det kræver megen disciplin at komme ud til kunderne på denne facon,” siger Christian S. Johansen, nordisk leder for EY’s Life Sciences branchegruppe.

Offentlig bevågenhed kalder på direkte kommunikation til patienterne En global sundhedskrise som corona-pandemien har frem for alt skabt stigende offentlig opmærksomhed om lægemiddelprodukter. ”Den aktuelle og intense debat i offentligheden om kvaliteten af bestemte vacciner og forhold, der relaterer sig til producenterne, og deres kontraktlige forpligtelser er et godt eksempel på at der kan være endog megen stor offentlighed bevågenhed og at life science skal være forberedt på at kunne rykke hurtigt, og kommunikere direkte til såvel patienter som beslutningstagere,” påpeger Christian S. Johansen.

Forstærket brug af data En anden tendens er øget brug af data. ”De rigtige typer data kan tilføre virksomhederne utrolig megen værdi. Hele processer som f.eks. forsyningskæder kan udvikles og finjusteres gennem data. Her handler det om at identificere de datasæt, der allerede findes i virksomheden, men som ofte vil være skjult eller underbelyst. Det kan også være data, der er

kendt i forvejen, men som giver ny indsigt ved at blive kombineret på ny vis,” forklarer Christian S. Johansen.

Personaliseret medicin og samarbejde med tech Endnu en tendens er den personaliserede medicin, der er målrettet og designet til den helt konkrete patient. Det bliver et kvantespring for life science, men vil kræve meget store mængder data. Det vil også stille meget store krav til produktionen i den forstand, at der bliver tale om en meget specialiseret produktion i ganske få enheder. ”Data er i sagens natur en kernekompetence for tech-virksomheder. Derfor tror jeg, vi i fremtiden vil se flere interessante strategiske samarbejder mellem life science og tech-virksomheder i de kommende år i forhold til dataarbejdet, når det gælder personaliseret medicin,” siger Christian S. Johansen.

Den personaliserede medicin vil uden tvivl blive ledsaget af en regulatorisk overbygning, hvilket igen vil kalde på kompetencer i forhold til persondatabeskyttelse, både nationalt og internationalt, herunder på EU-niveau.

Prispres fremtvinger mere innovation Med en aldrende befolkning i Europa og andre dele af verden vil samfundenes udgifter til medicin alt andet lige stige, og det vil lægge pres på producenterne for at mindske avancen eller udvikle alternative produkter. ”Det presser life science-virksomhederne til at blive endnu mere innovative. Fra EY’s side rådgiver vi bl.a. ved at se på virksomhedens pipeline, licensaftaler og R&D-prioriteringer. Samtidig er alle markeder, alene i Europa, ganske forskellige, og i den sammenhæng nyder vi som globalt konsulenthus godt af, at vi kan sammensætte internationale teams, når vi hjælper en kunde med at navigere i det internationale landskab for lægemidler,” forklarer Christian S. Johansen. ”Vi foretrækker at se holistisk på en kundeopgave. Det kan være spørgsmål i relation til eksempelvis strategi, markedstrends, risikostyring, kapitalmarkedsforhold, værdiansættelse, M&A, skat - og hvis vores spidskompetence befinder sig i et andet land, så bringer vi gerne de rette medarbejdere ind i teamet,” slutter Christian S. Johansen.

FAKTA Om Christian S. Johansen Christian S. Johansen, Partner i EY, blev i september sidste år udnævnt som nordisk leder for EY’s Life Sciences branchegruppe. Han har dermed fået til opgave at stå i spidsen for EY’s aktiviteter og udvikling af branchespecifik viden og services rettet mod Life Sciences på tværs i Norden.

Christian S. Johansen har mere end 20 års erfaring med revision og rådgivning og har i flere år været leder af EY’s branchegruppe for Life Sciences i Danmark. Han har derigennem fokus på branchens udvikling, forretningsmodeller, teknologi mv. og arbejder inden for både store, globale virksomheder og start-ups indenfor biotek, pharma, medico, medtech etc. Christian S. Johansen er statsautoriseret revisor og cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School (CBS).

Om EY EY arbejder med afsæt i formålet ”Building a better working world”. EY hjælper med at skabe langsigtet værdi for kunder, medarbejdere og samfund og skabe tillid til kapitalmarkederne. EY’s services bygger på data og teknologi, og EY-teams i over 150 lande hjælper kunder med vækst, drift og transformation.

Læs mere på www.ey.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

”

Kronikerbyrden er en udfordring, der belaster den enkelte og samfundet generelt i hele verden, og her kan vi i Danmark være med til at levere løsninger, der gavner alle.

PEDER SØGAARD-PEDERSEN, CHEF FOR DI LIFE SCIENCE

DANMARK SKAL BIDRAGE TIL MERE SUNDHED I VERDEN Covid19-pandemien har vist at den danske tradition for offentligt-private samarbejde på sundhedsområdet er en succes.

De danske sundhedsløsninger udviklet i offentlig-privat samarbejde kan bidrage til mere sundhed i resten af verden.

H Af Kåre Peitersen

vis man skal finde lyspunkter i det ellers mørke års tid, vi nu har levet i skyggen af Covid19, er det måske, at vi i Danmark har en stærk treenighed i form af et velfungerende sundhedsvæsen, et dynamisk forskningsmiljø og en række stærke virksomheder inden for life science. Tilsammen har de tre parter nemlig været med til at sørge for, at Danmark ikke er blevet lige så hårdt ramt af krisen, som så mange andre lande. Nøglen ligger bl.a. i vores lange tradition for offentligt-private samarbejder, mener chef for DI Life Science, Peder Søgaard Pedersen: “I løbet af det sidste år er både sundhedsvæsenet, erhvervslivet og befolkningen blevet sat under pres i en ny virkelighed, men når det alligevel er gået relativt godt, skyldes det i høj grad dette stærke samarbejde.

Vi har fx set det i forbindelse med udvikling af nye vacciner og i forsyning af værnemidler og covid-tests. Uden samarbejdet mellem det offentlige og private leverandører ville vi ikke være i stand til at kunne foretage op mod 400.000 covid-tests om dagen, og vi ville ikke kunne gøre klar til at udføre 400.000 vaccinationer dagligt – eller være i fuld gang med at udvikle et effektivt corona-pas, som skal give os friheden tilbage”.

Nu skal vi kigge fremad Som borger i Danmark har mange af os det nok med at tage det lidt for givet, at tingene fungerer så godt, som de gør, men det er ret unikt, hvis man kigger lidt længere væk end blot til vores nabolande. Og dén position kan vi godt blive bedre til udnytte fremadrettet, mener Peder Søgaard Pedersen: “ Det sidste år har vi set, hvor stærke vi er, når det private og sundhedsvæsenet går sammen. Nu skal vi så lære af alt det, vi har klaret sammen , og

så skal vi op i gear – dels for at være bedre forberedt næste gang, vi rammes af en sundhedskrise, dels for at hjælpe andre lande med at blive bedre til at håndtere sundhedskriser”.

der op. Og samtidig kan nationale handlingsplaner være med til at mindske uligheden i sundhed, som desværre også er en stor faktor på kronikerområdet.”

Udnyt COVID-erfaring i kampen mod kroniske lidelser Selvom vi nok kommer til at leve med Covid19 i en årrække, tyder meget på, at vi i Danmark går en mere eller mindre normal sommer i møde, og når tingene falder på plads og bliver til hverdag igen, er der ifølge Peder Søgaard Pedersen et helt andet område, vi med fordel kan rette vores blik mod – nemlig kronikerområdet. “Kronikerbyrden har ligget i skyggen af pandemien, men det er en alvorlig udfordring, der belaster den enkelte og samfundet generelt i hele verden, og her kan vi i Danmark være med til at levere løsninger, der gavner alle. Vi har i forvejen nogle verdensklasse life science-virksomheder, vi har et forskermiljø i top, vi har nogle af de mest attraktive sundhedsdata og nu har vi også vist, hvor effektivt det offentlige og private samarbejde er. Nu skal vi udnytte vores forcer til at levere innovative og økonomisk bæredygtige sundhedsløsninger, som kan komme både danskerne og resten af verden til gode. På den måde kan Danmark blive et udstillingsvindue for, hvordan man håndterer kroniske sygdomme – lige fra forebyggelse, tidligere opsporing og diagnosticering over behandling, til hvordan man letter hverdagen for kronikere, så deres livskvalitet løftes markant. Derfor er det også positivt, at regeringen med sin netop lancerede life science strategi vil nedsætte en task force, der skal være med til at løse udfordringerne på kronikerområdet. Jeg mener dog, at vi bør være mere ambitiøse på kronikerområdet og bl.a. udvikle nationale kronikerplaner. Vi har set, hvordan diverse kræftplaner virker, fordi vi investerer og sætter klare standarder og rettighe-

Ét fælles sundhedsmål Den danske life science-branche har i høj grad været med til at holde hånden under den danske økonomi under corona-krisen, og virksomhederne kan meget på egen hånd. Men hvis vi fremadrettet skal gøre Danmark til foregangsland på kronikerområdet, kræver det dog også en stor indsats fra regeringens side, mener Peder Søgaard Pedersen: “Det bør være et centralt mål for regeringen – på lige fod med klimamålsætningen – at vi danskere skal have flere sunde og aktive leveår, uden at sundhedsudgifterne løber løbsk. Og så skal Danmark bidrage til mere sundhed i resten af verden. Det kræver politisk vilje og tæt offentlig-privat samarbejde. Men hvis vi lykkes med dét i fællesskab, kan vi gøre Danmark til et sundhedsmæssigt fyrtårn til gavn for både danskerne og resten af verden.

FAKTA Se mere på www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/

BRINGING THE RIGHT CAPABILITIES TOGETHER TO SUPPORT INNOVATION IN DRUG DEVELOPMENT KLIFO has a 25-year history of working in drug development. Our cross-functional approach brings capabilities together to help our clients realise innovative medicines and devices for patients.

This approach comes to life at every stage of the drug development process, as our highly qualified experts collaborate to make each step more effective and efficient.

CONTACT US TO LEARN MORE ABOUT HOW KLIFO CAN HELP YOU AT ALL STAGES OF YOUR DRUG DEVELOPMENT JOURNEY

CANDIDATE SELECTION

DRUG DEVELOPMENT STRATEGY

PHASE I TRIAL

PHASE II TRIAL

PHASE III TRIAL

REGULATORY FILING

PHASE IV TRIAL

DRUG DEVELOPMENT COUNSELLING

CLINICAL TRIAL SUPPLY SOLUTIONS

CMC DEVELOPMENT SOLUTIONS

PHARMACOVIGILANCE SOLUTIONS

REGULATORY AFFAIRS SOLUTIONS

QUALITY ASSURANCE SOLUTIONS

LIFE CYCLE MANAGEMENT

CLINICAL OPERATIONS SOLUTIONS

An Integrated Drug Development Consultancy

KLIFO.COM

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BRISTOL MYERS SQUIBB:

HAVES: DANSK VÆKSTPOTENTIALE ØNSKES: FORUM FOR AVANCEREDE

MEDICINSKE PRODUKTER ”Advanced Therapy Medicinal Products” (ATMP) udgør et betydeligt vækstpotentiale inden for dansk life science.

For at udnytte det, foreslår Bristol Myers Squibb Danmark, at regeringen opretter et Forum for Avancerede Medicinske Produkter, der gennem samarbejde og dialog kan fremme forskning, udvikling og investeringer på området

M

Redaktion: John Bo Northroup

ålet bør være at gøre Danmark til et af Europas førende lande inden for avancerede behandlingsterapier i 2025. Forummet kan oprettes som led i lanceringen af regeringens life science strategi.

Område i stor vækst ”Advanced Therapy Medicinal Products” (ATMP) er i Europa klassificeret som lægemidler inden for personaliseret medicin, der er baseret på gen-, celle- eller vævsterapi. Det drejer sig eksempelvis om fremtidens kræftbehandlinger som CAR T-celleterapi og lignende.

Der er tale om et område i stor vækst, som mange store internationale spillere inden for farma/biotek satser på. Særligt USA og Kina dominerer i øjeblikket udviklingen, men der er også et stort europæisk fokus på området.

Kliniske forsøg og produktion i Danmark Bristol Myers Squibb (BMS) investerer stort i de nye behandlingsmetoder, og i den danske gren af virksomheden er man ikke i tvivl om, at Danmark kan få en væsentlig rolle, når det gælder om at blive førende inde for denne type personaliseret medicin.

”Hvis Danmark skal kunne drage fordel af den globale udvikling inden for ATMP, stå stærkt internationalt, og på sigt blive førende på området, er det vigtigt, at forskningen og udviklingen på området understøttes, ikke mindst via tiltrækning af flere kliniske forsøg og udenlandske investeringer til Danmark,” siger Anders Thelborg, direktør i Bristol Myers Squibb Danmark.

Argumentationen går på, at ved at fremme både forskning i og anvendelse af ATMP’er i Danmark får flere forskere bedre forudsætninger for at kommercialisere deres indsigter i form af innovative life science-virksomheder i Danmark.

En anden positiv følgevirkning af at tiltrække investeringer er, at Danmark på sigt får egne produktionsfaciliteter for avancerede behandlingsteknologier. Allerede nu er der stor europæisk konkurrence om at tiltrække udviklings- og produktionsanlæg for disse specialiserede og personaliserede medicintyper.

Holland og Tyskland har haft succes med dette, mens Norge og Sverige har udfoldet strategiske offentligt-private-samarbejder for at gøre sig attraktive i kampen om at tiltrække investeringer og arbejdspladser inden for området. ”Flere kliniske forsøg med ATMP vil kunne bidrage til opbygningen af erfaring og viden hos det sundhedsfaglige personale og give patienterne adgang til nogle af de nyeste og

mest innovative behandlinger. Det skal derfor være attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i kliniske forsøg i Danmark inden for ATMP. Konkurrencedygtige rammevilkår – og villigheden til at tage innovationen i brug efterfølgende – er afgørende,” understreger Anders Thelborg.

Han påpeger, at det ligeledes er vigtigt at sikre rammerne for et sundhedsvæsen, der er gearet til at tage ny innovation i brug.

Fremtidens behandlinger byder på personlig medicin målrettet den enkelte patient, og det stiller skærpede krav til sundhedsvæsnets infrastruktur og produktionsapparat. Men det stiller også krav til måden, man aktuelt godkender og ibrugtager ny, innovativ medicin på i Danmark.

Etablér et Forum for Avancerede Medicinske Produkter Anders Thelborg og BMS Danmark foreslår på den baggrund at etablere et Forum for Avancerede Medicinske Produkter, hvor man gennem dialog og samarbejde mellem de afgørende aktører kan adressere de systemiske barrierer. ”Forummet skal således fremme offentligt-privat samarbejde med deltagelse af nøglepersoner fra f.eks. hospitaler, universiteter, regioner, relevante styrelser, faglige organisationer, patientforeninger samt life science virksomheder,” uddyber Anders Thelborg.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

Anders Thelborg, direktør i Bristol Myers Squibb Danmark.

Sverige har allerede en tilsvarende indsats, som er formaliseret i ”ATMP Sweden”, som er finansieret af life science-fonden ’Vinnova’.

Målet er at sikre patienterne adgang til denne type avancerede behandlinger ved at samarbejde på tværs af offentlige og private aktører.

I Norge blev et større offentligt-privat-partnerskab også indgået i december 2020 (CONNECT) med det formål at fremme brugen af præcisionsmedicin (personlig medicin) til kræftpatienter.

I Bristol Myers Squibb er man klar over, at dette arbejde kræver ressourcer og økonomiske midler. ”Heldigvis har regeringen og Folketinget gentagne gange udtalt, at life science industrien er essentiel for dansk økonomi og vækst, så jeg fornemmer en klar vilje til at understøtte en ambitiøs satsning som et Forum for Avancerede Medicinske Produkter. Forummet kunne sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriets life science-kontor. Man ville også kunne placere forummet under et egentligt life science råd, hvis det nedsættes. Og puljen afsat til life science strategien på finansloven for 2021 kan bidrage til finansieringen. Der er flere oplagte løsninger, f.eks. at lade os inspirere af det svenske setup, så det er bare om at komme i gang, siger Anders Thelborg.

National strategi for Personlig Medicin I 2016 lancerede den daværende regering og Danske Regioner en National strategi for Personlig Medicin. Her blev der afsat 100 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin. Strategien udløb således i 2020. I marts præsenterede regeringen og Danske Regioner en ”opdateret national strategi for personlig medicin” for 20212022. Der er i realiteten tale om en to-årig videreførelse af den oprindelige strategi. ”At vi viderefører den gamle strategi betyder, at vi på nuværende tidspunkt reelt ikke har et dansk modsvar eller en pendant til de svenske og norske modeller. Vi bør derfor allerede nu påbegynde arbejdet med en reel ny strategi for personlig medicin, som f.eks. kan træde i kraft fra 2023. Personlig medicin er ét af de områder, der har undergået den største udvikling på ganske få år. Vi håber på at kunne bidrage med vores viden og erfaring til dette vigtige arbejde,” slutter Anders Thelborg.

FAKTA Om Bristol Myers Squibb Bristol Myers Squibb (BMS) har været til stede i Danmark siden 1968. Dette år gjorde den amerikanske medicinalgigant nemlig sin danske entré ved at købe navnkundige Carmen Curlers i Kalundborg.

Virksomhedens mission er at opdage, udvikle og levere innovativ medicin til alvorlig sygdom inden for kræft, hæmatologi, hjerte-kar-sygdomme, autoimmune sygdomme som f.eks. leddegigt og multipel sklerose. Globalt har virksomheden over 30.000 medarbejdere og lokalt i Danmark er der 60 medarbejdere. BMS havde over 40 kliniske forsøg i 2020, hvor flere end 300 danske patienter var indrulleret. Ud over at placere kliniske forsøg i Danmark, har BMS også investeret stort i danske biotekvirksomheder i perioden 2010-2017 (ca. 12 mia. kr.), hvilket gjorde virksomheden til en af de største udenlandske investorer i dansk life science.

Læs mere på www.bms.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Camilla Schiøler

12

EFTERUDDANNELSESFOND KAN STYRKE DANSK LIFE SCIENCE Som fagforening for nogle af life science-områdets skarpe hoveder håber Pharmadanmark, at regeringens kommende life science-strategi vil have blik for det menneskelige råstof i form af branchens dygtige, engagerede medarbejdere.

Branchens fortsatte succes skyldes nemlig i høj grad dem.

En særlig efteruddannelsesfond kan være en af løsningerne.

Af Christian K. Thorsted

R

egeringens nye life science-strategi vil forhåbentlig indeholde initiativer, som styrker samarbejdet mellem virksomheder og sundhedsvæsen, og som gør Danmark endnu mere attraktiv for klinisk forskning. Men strategien bør også sikre, at virksomhederne har adgang til en højt kvalificeret arbejdsstyrke med de rette kompetencer – ikke mindst efteruddannelse og kompetenceudvikling er vigtig. ”Vi ser ind i en fremtid med en sammensmeltning af medicin, medicinsk udstyr, kunstig intelligens og teknologi. Der bliver stor brug for medarbejdere, som blandt andet kan omsætte potentialerne i big data og analytics til reel viden, der kan integreres i arbejdet med at udvikle, producere og kvalitetssikre nye behandlinger – og som for eksempel også kan overvåge bivirkninger og sikker og effektiv brug endnu mere effektivt end i dag.

Forståelsen for – og brugen af – data vil fremover både ændre og udvikle vores måde at tænke sundhed på og vil samtidig have en fundamental indflydelse på fagligheden og effektiviteten på tværs af life science branchen,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark – Fagforeningen for life science-specialister.

Hun understreger, at det er nødvendigt at se bredt på uddannelse for at sikre branchens behov for kompetencer. Der skal uddannes flere unge til branchen, men Danmark skal også sætte ambitiøse mål for efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne er klar til at håndtere nye behandlingsformer, teknologier og flere digitale løsninger.

”Medarbejderne skal uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle deres kompetencer. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed selvfølgelig et ansvar for. Men det er også en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for den nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering af arbejdsstyrken.”

og erhvervslivet, og selve forankringen bør være på universitetet. ”Der vil utvivlsomt være behov for at tilpasse indsatsen løbende, og der skal både være tale om kortere og længere uddannelsestilbud – og meget gerne også uddannelse som dyrker det innovative, og som kan være med til at sætte kreativiteten fri til gavn for patienterne.”

Støtte til små- og mellemstore virksomheder Det kan konkret ske ved at oprette en fond, som life science-virksomheder kan søge til efteruddannelse, særligt de små- og mellemstore virksomheder (SMVer), foreslår Pharmadanmark.

De store virksomheder kender som regel deres behov og har typisk også ressourcerne til selv at sørge for kompetenceudviklingen af deres medarbejdere. ”Men dansk life science består af andet og mere end de store vækstlokomotiver – der er også en underskov af mindre virksomheder, som er en meget væsentlig del af ’økosystemet’. De skaber job og innovative produkter, og de fodrer de store firmaer med viden, talent og ideer, de kan arbejde videre med,” forklarer Rikke Løvig Simonsen.

SMV’er har generelt sværere ved at finde tid og ressourcer til at tilbyde og finde den rette efteruddannelse, derfor vil etableringen af en life science efteruddannelsesfond være med til at understøtte Danmarks stærke videns- og forskningsposition inden for life science og sundhed.

Fonden kan med fordel stykkes sammen af både bidrag fra staten

Fokus på patienter Rikke Løvig Simonsen håber, at netop patienterne også tydeligt vil kunne ses i strategien, for nok handler life science om vækst, arbejdspladser og eksport, men det handler om meget mere end det. ”Dansk life science skal være ambitiøs sammen med patienterne og arbejde henimod, at Danmark bliver verdens bedste land at være patient i. Det kræver, at patienterne skal tænkes ind i alle faser. En velfungerende sundhedssektor er en forudsætning for en succesfuld industri og omvendt. Det er bestemt også en ambition, som branchens medarbejdere kan se sig selv i og gerne vil arbejde for,” understreger hun og slutter: ”Branchens medarbejdere er kendetegnet ved dyb faglighed, og hver på deres egen måde arbejder de for sundhed og for bedre behandlinger. Det engagement skal vi forstå at udnytte. Gør vi det, er vi kommet et væsentligt skridt nærmere at sikre en danske styrkeposition inden for life science.”

Foto: Camilla Schiøler

Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt ved Københavns Universitet, forsker i bakteriofager, som kan blive et nyt våben i kampen imod multiresistente bakterier.

Fagforeningen Pharmadanmark HVEM ER VI? Pharmadanmark er fagforeningen for akademikere med en læge­middelfaglig uddannelse eller akademikere ansat på ­lægemiddel- og medicoområdet. Vores medlemmer arbejder med lægemidler og medicinsk udstyr i industrien, i statslige myndigheder, på universiteter, hospitaler, i regioner, kommuner og på apotek. Her arbejder de bl.a. med udvikling, produktion, regulering og sikker håndtering.

HVORFOR VÆRE MEDLEM? Pharmadanmark er en moderne fagforening, som arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og ansæt­ telsesvilkår. Fagforeningen tilbyder bl.a. hurtig og kompetent ­juridisk rådgivning. Pharmadanmark understøtter også det enkelte medlems kompetencer og netværk. Målet er, at faggruppen skal være mindst lige så værdifuld på fremtidens arbejdsmarked som i dag. Vi arbejder også for at sikre, at attraktive videns­job bliver – og fortsat skabes – i Danmark.

LØN OG ANSÆTTELSE Få hjælp fra Pharmadanmarks specialiserede jurister til spørgsmål om fx løn, barsel og ferie – eller om problemer på din arbejdsplads, fx hvis du opsiges.

ARRANGEMENTER Året rundt har vi relevante og spændende arrangementer for medlemmerne, fx om lønforhandling, ledelse, regulatory affairs og fremtidens arbejdsmarked.

FAGBLADET PHARMA giver dig interessante og overraskende per­spektiver på dit arbejdsområde. Reporta­ ger, artikelserier og bag­grunds­historier dyk­ker ned i emner som ny forsk­ning, læge­middel­ politik og tendenser på arbejdsmarkedet.

TIL STUDERENDE Deltag i netværksmøder, virksomhedsbesøg og arrangementer om studieteknik. Og dimit­tendmøder med eksempelvis gode råd om karriereveje. Pharmadanmark har også en af de billigste studenterforsikringer.

KARRIERERÅDGIVNING Vi har indgående viden om karriere­mulig­ hederne inden for dit felt. Få sparring om din karriereudvikling og hjælp til job­søg­ ning. Pharmadanmark har også en mentor­ ordning med en-til-en faglig sparring.

FAGLIGE NETVÆRK inden for en række områder såsom antibiotika og bi­virknings­overvågning, hvor medlemmer kan blive opdateret med ny viden og netværke med fagfæller. Vi har også fagpolitiske udvalg om aktuelle emner.

FREDAG FORMIDDAG er et ugentligt nyhedsbrev i din mail­ind­bakke – med nyheder om bl.a. forskning, fagpolitik og lægemidler.

TIL SELVSTÆNDIGE har Pharmadanmark forhandlet en række tilbud, der er særligt tilpasset dine behov: Et fagligt netværk, rabataftaler for ydelser inden for erhvervsjura og revision, bankfordele med mere.

PHARMADANMARKS SÆRLIGE KOLLEKTIVE ARBEJDSLØSHEDSORDNING, PDA giver dig op til 12.600 kroner oven i ­dagpengene, hvis du bliver ledig.

PDA er en fast del af dit medlemskab.

KONTANTE FORDELE Med et medlemskab følger kontante gevinster, herunder billige forsikringer, bankfordele og kort til Forbrugsforeningen.

POLITIK Som fagforening varetager vi vores medlemmers interesser på den politiske dagsorden. Her arbejder vi for en række mærkesager inden for sundhed, erhverv og forskning & uddannelse.

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TÆNK LIFE SCIENCE PÅ TVÆRS AF ØRESUND To plus to kan faktisk give mere end fire, hvis vi forstår at udnytte og forene de kæmpe potentialer i life science på begge sider af Øresund, mener Medicon Valley Alliance.

B

Redaktion: John Bo Northroup åde dansk og svensk life science vil vinde, hvis vi tænker lidt mindre nationalt og mere nordisk og internationalt.

Sådan lyder budskabet fra netværksorganisationen Medicon Valley Alliance, der arbejder for at styrke synergierne i dansk og sydsvensk life science. ”På begge sider af Øresund har vi mange af de samme udfordringer, og volumen spiller også en rolle, hvis vi skal træde ud i den globale konkurrence som en attraktiv destination for forskning og talent i life science. Vi har uden tvivl gode chancer i denne konkurrence, men det kræver at vi formår at pulje vores ressourcer endnu bedre end i dag,” siger Petter Hartman, direktør for Medicon Valley Alliance, og fortsætter: ”Vi kan gøre Øresund til indgangsporten for en større nordisk life science klynge, der geografisk kan omfatte store dele af både Danmark og Sverige, som ubetinget er de to førende life science nationer i Norden.”

Allerede i dag er den dansk-svenske klynge Medicon Valley Nordens største med en kritisk masse af førende universiteter, universitetshospitaler, globale life science virksomheder, samt en voksende underskov af biotek-virksomheder, flere forskerparker og milliardinvesteringer i regionale forskningsanlæg. ”Det er naturligt at både Danmark og Sverige som nationer arbejder med nationale life science strategier, men det er meget vigtigt, at hverken Danmark eller Sverige lukker om sig selv.

Regeringerne i København og Stockholm må ikke se udvikling af life science som et regionalt nulsumsspil,” siger Søren Bregenholt, der er bestyrelsesformand for Medicon Valley Alliance.

Styrket samarbejde mellem universiteter og forskere Netværksorganisationen har fremlagt en række konkrete forslag, der skal styrke den dansk-svensk life science klynge.

Det første punkt handler om at intensivere universitets- og forskningssamarbejdet yderligere. I det østlige Danmark og i Sydsverige er der ni universiteter med forskningsaktivitet inden for life science. Dertil kommer omfattende life science forskning i relation til hospitaler, private og offentlige institutioner og organisationer. I Medicon Valley er der omfattende biobanker og nationale patientregistre. Det forskningsmæssige samarbejde på tværs af Øresund er dog ifølge Medicon Valley Alliance begrænset, og det betyder, at vi i dag ikke realiserer de fulde potentialer og muligheder for videndeling og innovation.

Anvendelse af sundhedsdata er et glimrende eksempel. ”I både Danmark og Sverige betyder personnummersystemet, som internationalt stadig er ganske enestående, at vi har de bedste forudsætninger for at analysere data på tværs af forskellige befolknings- og patientgrupper. Det burde vi udnytte som en international fordel i f.eks. lægemiddelforskningen - et meget aktuelt eksempel kunne være at undersøge bivirkningsprofilen af forskellige corona-vacciner. Jo flere data, jo bedre chance for at vinde indsigt,” påpeger Petter Hartman. ”Vi kunne også støtte samarbejder mellem hospitaler og andre aktører, der muliggør og understøtter klinisk forskning på tværs af de to lande, f.eks. et formelt samarbejde med danske Trial Nation og Kliniska Studier Sverige. Hvis vi vil, så kan vi gøre hospitalerne på tværs af Øresund til én stor testbed, og med den større volumen, og de tilhørende synergier, vil vi blive en mere attraktiv destination for kliniske studier, og derved kan vi gøre den fælles kage større,” understreger Petter Hartman.

Medicon Valley Alliance ser også gerne en dansk-svensk statslig pulje til støtte af regionale life science samarbejder. ”Det er en stor styrke, at vi har en så stærk tradition for offentligt-privat samarbejde, og vi bør i endnu højere grad bygge bro på tværs af Øresund mellem den grundlæggende og den kliniske forskning. Der er helt sikkert uudnyttede muligheder

og potentialer i et styrket samarbejde på den front,” siger Søren Bregenholt.

Kommercialisering af forskningen Et andet punkt handler om kommercialisering af forskningen.

Adgang til investeringer og risikovillig kapital er en forudsætning for at god forskning hurtigt kan omsættes til innovation og vækst.

Medicon Valley Alliance så gerne, at de danske aktiebeskatningsregler bliver tilpasset de svenske, sådan at iværksætteri og foretagsomhed i højere grad bliver stimuleret. Det ville bl.a. kunne tilskynde spin-outs fra danske universiteter; et område hvor Sverige er langt foran.

Desuden kunne etableringen af et forum for open innovation i Medicon Valley, med deltagelse af industrien, universiteterne og de offentlige sygehuse, hjælpe kommercialiseringen på vej.

Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Endelig er der spørgsmålet om arbejdskraft. Medicon Valley har i dag den højeste koncentration af veluddannet arbejdskraft i Norden, med mere end 44 000 personer beskæftiget i life science.

Muligheden for at uddanne, tiltrække og fastholde talent og kompetencer er afgørende for at sikre en fortsat positiv udvikling af life science i regionen. Et velintegreret regionalt arbejdsmarked udgør en væsentlig del af løsningen, når det gælder om at dække kompetencebehovene for den dansk-svenske life science.

Derfor er stabilitet om rammevilkår og fjernelse af barrierer for den frie og uhindrede bevægelighed i regionen ifølge Medicon Valley Alliance af afgørende betydning. ”Det duer ikke, at vi stadig bokser med grænsependlerproblemer mellem Danmark og Sverige, 20 år efter at Øresundsbroen blev indviet. Det må der virkelig gøres noget ved,” slutter Petter Hartman.

Medicon Valley Alliance er en dansk-svensk medlemsfinansieret netværks- og samarbejdsorganisation etableret i 1997 på initiativ af Københavns og Lunds Universitet. Formålet er at udnytte synergierne i dansk og sydsvensk life science og udvikle og markedsføre klyngen som en attraktiv destination for investeringer og talenter.

Medicon Valley Alliance har mere end 250 medlemsvirksomheder og -organisationer. Medicon Valley Alliances bestyrelse tæller blandt andet repræsentanter fra Københavns Universitet, Lunds Universitet, Malmø Universitet, Region Hovedstaden, Region Skåne, AbbVie Scandinavia, Ferring, og Medeon Science Park.

Læs mere på www.mva.org

Foto: News Øresund

FAKTA

Søren Bregenholt (til venstre), bestyrelsesformand for Medicon Valley Alliance og Petter Hartman, direktør for Medicon Valley Alliance.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

ETISK MARKEDSFØRING:

REGLERNE FOR MARKEDSFØRING AF LÆGEMIDLER Markedsføring er en vigtig del af ethvert lægemiddels livscyklus, men for at undgå økonomiske sanktioner eller reklameforbud skal alle interaktioner med læger, patienter og offentligheden være både etiske og i overensstemmelse med gældende regler.

K

Om LINK Medical

Af LINK Medical Regulatory Team ommunikation har ændret sig drastisk i løbet af det sidste årti med øget brug af mobil teknologi og sociale medier. Som en konsekvens er der opstået love og regler, der regulerer måderne, hvorpå medicinalfirmaer kan bruge denne teknologi til at markedsføre lægemidler. Compliance kan udgøre en væsentlig udfordring for virksomheder, der stræber efter at markedsføre deres lægemiddel på den mest effektive måde.

I Danmark er markedsføring af lægemidler underlagt lovgivningen om lægemidler og Lægemiddelstyrelsens regler for markedsføring af lægemidler, som er stærkt påvirket af europæiske direktiver. Ud over de regler, der er fastlagt af Lægemiddelstyrelsen, har Lægemiddelindustriforeningen (LIF) udviklet et sæt etiske regler for salgsfremmende aktiviteter.

FAKTA

Virksomheder, der ikke overholder regler og forskrifter i deres salgsfremmende aktiviteter, kan imødese alvorlige økonomiske konsekvenser. I de nordiske lande, Danmark, Norge og Sverige, kan overtrædelse af de reklameetiske regler resultere i bøder fra 15.000-300.000 kr. Derudover offentliggøres overtrædelser sammen med bødens størrelse. Således fører manglende overholdelse ikke kun til et økonomisk tilbageslag, men kan også forårsage kritisk skade på virksomhedens brandintegritet og opfattelsen af medicinalindustrien som helhed.

For at sikre compliance, når et lægemiddel markedsføres, kan det være nyttigt at danne et strategisk partnerskab med eksterne eksperter inden for lovgivning og markedsføring. LINK Medicals særdeles kompetente team har over 25 års erfaring med både nationale og internationale reklameregler, direktiver og etiske retningslinjer.

• LINK Medical er en full-service kontraktforskningsorganisation (CRO), der leverer produktudviklingstjenester til medicinalindustrien og industrien for medicinske anordninger i Nordeuropa.

• LINK Medical har 200 ansatte, der leverer ekspertvejledning på tværs af alle aspekter i et projekt - alt fra EN kilde.

• LINK Medical har specialister i overholdelse af lovgivning og markedsføring i alle nordiske lande.

• LINK Medical håndterer over 6.500 regulatoriske projekter om året, der spænder fra enkeltopgaver til større projekter for små og store virksomheder i hele Nordeuropa.

Kontakt din lokale ekspert.

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MERCK DANMARK: DANMARK KAN BLIVE INTERNATIONALT HUB FOR INNOVATION OG KLINISK FORSKNING De flotte eksporttal bør følges op af lige så flotte udenlandske investeringer i den danske life science-sektor. Udenlandske selskabers investeringer i det danske life science-miljø stiger år for år. Men hvis dansk life science skal bevare sin tiltrækningskraft, er der stadig plads til vigtige forbedringer.

Især når det gælder offentlig-privat samarbejde og godkendelse af kliniske studier og lægemidler, mener Merck Danmark.

D Af Peter Klar

et er mere end 20 år siden, at den globale, tyske medicinal- og kemivirksomhed Merck etablerede sig i Danmark med salg af lægemidler inden for områder som neurologi, kræft, fertilitet og stofskiftesygdomme samt med salg af produkter og teknologier til udvikling og produktion af lægemidler.

Merck har ambitioner om at intensivere sine aktiviteter i Danmark, fordi her er gode muligheder for samarbejde med læger og sundhedspersonale om udvikling af nye teknologier og lægemidler.

Men det gode danske life science-miljø skal fortsat passes og plejes med omhu, hvis det skal bevare sin store tiltrækningskraft i fremtiden, påpeger Merck. ”Der er mange eksempler på, at det danske forskningsmiljø er blandt de førende i verden. Selv om vi er enige i, at der generelt set lige nu er gode rammevilkår for at bedrive forskning i Danmark, er der stadig en række udfordringer, som vi er nødt til at gøre noget ved, hvis en virksomhed som vores skal kunne retfærdiggøre vores investeringer og tilstedeværelse i Danmark,” siger David Mouyal, Direktør for External Affairs i Merck Danmark.

Udenlandske investeringer stiger støt David Mouyal påpeger endvidere vigtigheden af, at den danske life science-sektors succes ikke kun gøres op i eksporttal. ”I 2020 ser 22 procent af den danske eksport ud til at komme fra

life science-industrien. Det er meget flot og noget, vi kan være stolte af. Men det er også nødvendigt at se på de massive investeringer, der er gjort i det danske life science-miljø af udenlandske virksomheder. Siden 2014 er de udenlandske investeringer steget støt år for år, fordi her er gode vilkår for at bedrive life science-forretning. Hvis det skal fortsætte – til gavn for patienterne og det danske samfund – skal vi løse de udfordringer, branchen støder på.”

Ifølge David Mouyal er den danske life science-sektor især udfordret på tre områder: For det første bliver det en stadig større udfordring at introducere nye lægemidler i Danmark til gavn for

”

Vores vigtigste opgave er at bygge bro mellem patienterne og den aktuelle og effektive videnskab, der findes. Vi må aldrig glemme, at det er på grund af patienterne, at vi er her.

LOUISE BEK, MEDICINSK DIREKTØR I MERCK DANMARK

patienterne. For det andet lever de offentlig-private samarbejder ikke op til det oprindelige ambitionsniveau. For det tredje bør den kliniske forskning styrkes gennem kortere sagsbehandlingstid og deltagelse af flere læger gennem en ny incitamentsstruktur. ”I forbindelse med udarbejdelsen af den nye life science-strategi, som formentlig lanceres inden længe, har vi haft en række rigtig gode og frugtbare drøftelser med erhvervsministeren herom. Det sætter vi stor pris,” siger David Mouyal.

Prisen vejer tungere end før Når det gælder nye lægemidler, ser Merck en stigende tendens til, at Medicinrådet træffer sine beslutninger hovedsageligt ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv og ikke det evidensbaserede, lægefaglige perspektiv. ”Det er dybt problematisk for patienterne, som derfor ikke får adgang til bedste behandling. Når man ser på Medicinrådets beslutninger siden 2017, kan man se, at det inden for udvalgte terapeutiske områder er blevet sværere at bringe ny innovation til Danmark. Årsagen er, at Medicinrådet i stigende grad lader prisargumentet veje tungere end de lægefaglige eller forskningsmæssige analyser og på det grundlag afviser at anbefale et nyt lægemiddel til standardbehandling,” siger David Mouyal.

Medicinrådet er blevet et prioriteringsorgan Ifølge Louise Bek, som er medicinsk direktør i Merck Danmark, viser de stigende økonomiske hensyn i beslutningerne, at Medi-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

David Mouyal, Direktør for External Affairs i Merck Danmark.

cinrådet er blevet et prioriteringsorgan – i tråd med udviklingen i store dele af sundhedsvæsenet. ”Der har ikke været tradition for at prioritere så tydeligt i sundhedsvæsenet på den måde, som man bliver nødt til at gøre i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en multipel sklerose-patient eller Fru Jensens hofte, der skal prioriteres, rykker tættere på, for der er ikke råd til det hele. Det er blevet de reelle vilkår.

Når det er sagt, er det stadig frustrerende, når et nyt lægemiddel med 10 års forskning bag, der kan øge overlevelsen hos svært syge patienter med halvandet år, bliver fravalgt til fordel for ibrugtagning af en gammel kemoterapeutisk behandling med multiple bivirkninger og ubehag for patienterne, blot fordi den er billigere. Det er den virkelighed, vi ser ind i, og som vi, som lægemiddelvirksomheder, skal forholde os til og navigere i.” siger Louise Bek.

”

Siden 2014 er de udenlandske investeringer steget støt år for år, fordi her er gode vilkår for at bedrive life science-forretning. Hvis det skal fortsætte – til gavn for patienterne og det danske samfund – skal vi løse de udfordringer, branchen støder på.

DAVID MOUYAL, DIREKTØR FOR EXTERNAL AFFAIRS I MERCK DANMARK.

OPS’er afvises for tit Ifølge Merck Danmark har COVID-19 demonstreret, at den offentlige og private sektor godt kan arbejde tæt og effektivt sammen, når samfundet har akut brug for det, men i de daglige offentlig-private samarbejder (OPS) halter Danmark efter flere andre europæiske lande som England, Belgien og Schweiz. ”Alle parter har bakket op om det høje ambitionsniveau for udveksling af viden og deltagelse i ekspertmøder og advisory boards, men på trods af de fem meget klare samarbejdsaftaler mellem Lif og hver region ser vi stadig flere eksempler på, at offentlig-private samarbejder bliver afvist af regionerne med henvisning til den hypotetiske mulighed for, at lægerne i de enkelte regioner kan blive tilknyttet Medicinrådet i fremtiden.

Det rammer ikke kun os. En nylig undersøgelse har vist, at 60 procent af Lifs medlemmer har oplevet at få afvist et samarbejde.

Det er meget sørgeligt og uheldigt, for det er ikke helt i tråd med den ånd, aftalerne oprindeligt blev indgået i. Det vil vi gerne drøfte med regionerne,” siger David Mouyal.

Vi er her for patienternes skyld Merck Danmarks medicinske direktør Louise Bek tilføjer, at det også er vigtigt, at industrien kigger indad, hvis denne udvikling, som forhindrer nyttige og nødvendige offentlig-private samarbejder, skal stoppes. ”Life science-industrien har naturligvis et stort ansvar for, at det går anderledes. Lægers integritet og spørgsmålet om, hvorvidt de kan interagere med industrien og samtidig sidde med i nogle beslutnings- og prioriteringsorganer er med rette helt centralt. I Merck Danmark vil vi gerne se konstruktivt fremad og gøre alt for at være et firma, der først og fremmest sidder på videnskab og data. Vores vigtigste opgave er at bygge bro mellem patienterne og den aktuelle og effektive videnskab, der findes. Vi må aldrig glemme, at det er på grund af patienterne, at vi er her. Det er på grund af patienterne og vores mulighed for at påvirke deres sygdomsforløb, behandle og eventuelt kurere sygdomme, at vi har et enormt fokus på klinisk forskning i forbindelse med udvikling og fortsat markedsføring af lægemidler,” siger Louise Bek. Læger skal tilskyndes til klinisk forskning Netop klinisk forskning er en kerneprioritet for Merck Danmark i de kommende år.

Det handler ikke kun om, at Merck vil placere flere kliniske studier i Danmark. Merck ønsker også at intensivere samarbejdet med det lægefaglige personale.

Men der er plads til forbedring inden for klinisk forskning, mener Merck, som håber, at regeringens kommende life science-strategi vil adressere de justeringer af området, som Merck argumenterer for. ”Vi har længe foreslået, at der implementeres en incitamentsstruktur i Danmark. Vi skal tilskynde det lægefaglige personale til at blive mere involveret i klinisk forskning. Ude i regionerne i dag er klinisk forskning noget, lægerne må finde tid til ud over deres normale arbejde. Det er ikke svært at forestille sig, hvad det giver af udfordringer. Vi har foreslået en model med inspiration fra Norge, som i år har introduceret en ny incitamentsstruktur, som vi synes der er mange gode overvejelser bag,” siger David Mouyal.

Den norske model er godt tænkt Det norske sundhedsministerium har for nylig lanceret en national handlingsplan med mål om i 2025 at have fordoblet antallet af kliniske studier i forhold til i dag, og det skal ske via en ny incitamentsmodel, hvor fordelingen af statslige forskningsmidler sker efter et aktivitetsbaseret pointsystem for både de forsøg, hospitalerne selv sætter i gang, og dem, som de laver i samarbejde med virksomhederne.

I Norge udgør de statslige forskningsmidler 500-600 mio. norske kr. årligt, og af dem bliver 15 pct. med den nye plan allokeret til kliniske studier, hvor dem, der laver flest studier og indrullerer flest patienter, får flest penge. ”Det er et pointsystem, hvor man får et antal point, afhængigt af hvor mange studier, man sætter i gang, hvor meget koordineringssansvar, man har for studiet i sin egen region, og hvor meget ansvar man har for at drive studier på tværs af de forskellige regioner i Norge. Det er godt tænkt,” siger David Mouyal.

17

Louise Bek, Medicinsk Direktør i Merck Danmark.

I Danmark forhandler staten og regionerne hvert år om regionernes budget, herunder for sundhedsområdet, i den såkaldte økonomiaftale, og Merck så gerne, at en lille bid af den kage øremærkes til at belønne klinisk forskningsaktivitet efter norsk forbillede.

For at afgøre hvilke hospitaler, der skal belønnes, foreslår Merck at udvide de otte nationale sundhedsmål med yderligere et sæt konkrete mål for klinisk forskning.

Ventetider skal ned Merck mener også, at der skal gøres noget for at forkorte sagsbehandlingstiden på godkendelse af kliniske studier. ”Der er i flere regioner meget lang sagsbehandlingstid for at få godkendt kliniske studier, særligt Region Hovedstaden, hvor vi har set ventetider på fire-fem måneder. Der bør afsættes ressourcer til at ansætte af flere sagsbehandlere, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden, for der er desværre eksempler på, at virksomheder helt dropper deres ansøgninger og placerer deres kliniske studier i andre lande,” siger David Mouyal.

FAKTA Merck Danmark ligger i Søborg lige udenfor København og er en del af den globale lægemiddelog kemivirksomhed, Merck, som blev grundlagt i 1668 i tyske Darmstadt, hvor koncernen stadig har hovedkvarter.

Merck investerer hvert år cirka 20 procent at sin globale omsætning i forskning og udvikling.

Merck præsenterede i 2020 tre store målsætninger for sit arbejde med bæredygtighed. 1) I 2030 skal Merck skabe fremskridt for mere end 1 milliard mennesker via bæredygtige produkter og teknologier. 2) I 2030 er bæredygtighed integreret i alle Mercks værdikæder, lige fra selve produktet og dets indpakning til fremstilling og kontorfaciliteter. 3) Senest i 2040 er Merck 100% Co2-neutral.

Se mere på www.merckgroup.com

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PERFEKT TIMING FOR VIRKSOMHEDSHANDLER I HEALTHCARE Markedet for Mergers & Acquisitions i healthcare boomer for tiden, godt hjulpet på vej af all time high for værdiansættelser i industrien.

D

Redaktion: John Bo Northroup e stigende værdiansættelser i healthcare sker på baggrund af meget høje vækstrater. Det globale healthcare-marked anslås til svimlende 11.000 milliarder USD og det vokser endda med hele syv til ni procent årligt. Årsagen til den høje vækst i markedet skal vi ifølge Fie Astrup, der leder Nordic M&A’s Healthcare team, finde i grundlæggende demografiske udviklingstræk. Vi lever længere og følgesvenden er flere sygdomme, bl.a. kroniske sygdomme som vi lever længere tid med. Samtidig bevirker nye opdagelser, at nye behandlinger kommer til, og i takt med en generelt stigende velstand, får stater, samfund og borgere råd til at betale for ny medicin og nye behandlinger. Med den generelle modernisering i samfundene og en global fedme-pandemi følger også flere livsstilssygdomme såsom diabetes, gigtsygdomme og hjertekarsygdom, som udgør et voksende sundhedsøkonomisk problem. ”Der er i høj grad behov for nye og mere effektive behandlinger, samt et smartere sundhedsvæsen, og Norden er langt fremme indenfor digitale sundhedsløsninger, der kan skabe mere effektiv sundhed igennem apps, digitale platforme, tele-konsultationer med mere,” siger Fie Astrup.

Højere priser i virksomhedshandler De høje vækstrater har sat skub i både investeringer og transaktioner i hele healthcare-industrien, og det kan M&A-rådgivningsvirksomheden Nordic M&A mærke.

”Der bliver pumpet mange investeringsmidler ud på markedet i disse år. Pengerigeligheden driver efterspørgslen efter gode investeringsmuligheder i vejret, og det giver højere priser i de virksomhedshandler, vi hjælper til verden,” siger Anders W. Eriknauer, managing partner hos Nordic M&A, som rådgiver om køb og salg af virksomhed. Han betegner M&A-markedet for healthcare som et sweet spot for tiden.

Det globale antal virksomhedshandler i healthcare anslås til 2.500 årligt og Norden tegner sig for ca. 100 om året i Norden.

Nordic M&A har i høj grad slået sit navn fast indenfor healthcare det seneste år, som eksklusive rådgivere ved salget af Sanos Group til InvestCorp, samt salget af en minoritet af Nordic Bioscience til KKR, samt salget af Dansk Medicinsk Data Distribution (DMDD) til SYNLAB. Investorer opruster med medicinsk sagkundskab Nordic M&A satte i 2017 fokus på Healthcare med ansættelsen af Fie Astrup. Hun har en lægefaglig baggrund som dr.med. og karkirurg. Desuden er selskabet begunstiget af legendariske Jan Leschly, der ofte betegnes som en af de mest succesrige danske erhvervsmænd udenfor Danmark. Han er tilknyttet som senior advisor og bidrager med et meget stærkt netværk. Derudover har Nordic M&A sammensat et videnskabeligt udvalg bestående af fem internationalt anerkendte professorer, som også i høj grad bidrager til den medicinske kompetence i Nordic M&A. ”Vi oplever at investorerne opruster med stadig mere specialiseret fagkundskab indenfor healthcare. Derfor er det meget vigtigt

for Nordic M&A, at vi også har medicinske kompetencer, som forstår de forskellige dele af healthcare-universet (se boks, red).

Man skal kende konteksten og være opdateret på den aktuelle forskning for at kunne forstå muligheder og risici i en given investeringscase og virksomhedshandel,” forklarer Anders W. Eriknauer. Når markedet vokser, opstår der nye muligheder.

Nordic M&A peger på, et voksende marked giver plads til mange og til nye aktører, og med vækst i både bredde og dybde, er der mulighed for endnu større specialisering og segmentering.

Stor udenlandsk interesse for dansk og nordisk healthcare Mange af de mulige købere er fra udlandet. ”Norden og virksomheder i det nordiske område er kendt for at være langt fremme på f.eks. digitalisering. Vi kan mærke, at de udenlandske investorer kigger til Norden for at gøre erhvervelser, der kan rulles ud til andre dele af verden,” siger Fie Astrup. ”Samtidig er der en meget høj koncentration af højtuddannede i hele life-science området i dansk-svenske Medicon Valley og fra politisk hold er der bevågenhed og relativt gode rammebetingelser for industrien. Der er også et godt samarbejde imellem universiteterne og de private virksomheder, hvilket er med til at øge kvaliteten af virksomhederne og deres chance for succes. Det er alt sammen med til at skærpe udlandets appetit på nordisk og dansk healthcare,” siger Fie Astrup.

Nordic M&A har netop udgivet en brochure om markedet for transaktioner indenfor Healthcare. Brochuren kan downloades på Nordic M&A’s hjemmeside.

GL TH

The global healthcare market has continuous outperformed the world index

FAKTA

Om Nordic M&A Nordic M&A rådgiver om køb og salg af virksomhed.

Rådgivningsvirksomheden er eksperter i Mergers & Acquisitions. Med mere end 70 gennemførte transaktioner siden sin stiftelse i 2008, er Nordic M&A en af Danmarks førende M&A-rådgivere.

Nordic M&A har fire fokusområder: Healthcare, IT & Technology, Business & Financial Services og Vækst & Transition.

Nordic M&A rådgiver ejerledere, private equity og større industrielle grupper samt fonde og det offentlige. Nordic M&A, der er ejet af partnerne, indgår i det internationale M&A-netværk Clairfeld International. Nordic M&A fokuserer på mellemstore transaktioner i niveauet 50 millioner til 2,0 mia. kr.

Se mere og download healthcare brochure på www.nordicma.dk

The total healthcare market has outperformed the broader indices, having bounced back stro 19 pandemic in H1 2020, as shown in only a slight drop in annual transactions. M&A activity around +2,500 transactions annually.

Anders Wilhelm Eriknauer, Managing Partner

Fie Astrup, Head of Healthcare

Alexander Søderquist, Healthcare Valuation Specialist

Index development for the global healthcare market

Globalt aktieindeks for healthcare aktier

Fem segmenter i det globale healthcare marked Det globale healthcare marked kan segmenteres i fem overordnede kategorier, som alle har hver sine forretningsmodeller og succeskriterier: 1. Healthcare services 2. Biotek, farma og lægemiddeludvikling 3. Healthcare IT 4. Healthcare providers 5. Medical devices

280 240

Covid-19 effect

S&P 500 Healthcare S&P 500

200 160 120 80 40 0 -40 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

The total gl has contin the broade 2011. Stro trends su changes and have create rising hea indices hav the Covid-1 and have fu growth ra illustrated than pre-Co

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Eksperter i køb og salg af virksomheder Vi er den eneste M&A rådgiver i Norden med et dedikeret Healthcare M&A team og medicinsk ekspertise

Seneste Healthcare transaktioner i Nordic M&A

Exclusive financial advisor to Nordic Bioscience on the minority investment from KKR

Exclusive financial advisor to the owners of Nordic Bioscience on the sale of Sanos Group to Investcorp

Download vores seneste Healthcare M&A rapport

Exclusive financial advisor to Daintel in the sale to Cambio Healthcare Systems

Healthcare M&A focus Transaction insights, industry trends and M&A metrics

2021

Se mere om vores andre transaktioner og publikationer på: www.nordicma.dk

Exclusive financial advisor to EG on the sale of IT Minds to Visma

Financial advisor to the founders of Siteimprove on the sale to Nordic Capital

Exclusive financial advisor to Sundhedsgruppen on the sale to Anacap Partners

Exclusive financial advisor to MOE on the transaction with Artelia Group

Exclusive financial advisor to Interflora on the sale to MyFlower Group

Exclusive financial advisor to DMDD on the sale to Synlab backed

by Novo Holdings

19

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AJ Vaccines A/S har gennem nu mere end 100 år været dedikeret til arbejdet med at bekæmpe alvorlige sygdomme først i Danmark og siden med salg af innovative vacciner, diagnostik og terapeutiske løsninger i 48 lande over hele verden.

PÅ ARTILLERIVEJ BLÆSER ENGAGEREDE MEDARBEJDERE HVER DAG TIL KAMP MOD VERDENS ALVORLIGE SYGDOMME

Jo flere doser, AJ Vaccines A/S på Amager kan få sendt afsted til verdens udsatte befolkning, jo mere opfylder den gamle danske vaccineproducent sin vision om en verden fri for alvorlige sygdomme på tværs af generationer. Liv for liv. Nu stiller AJ Vaccines sig også til rådighed i kampen for at producere COVID-19 vaccine på dansk jord. Ambitionen er at bidrage til både et nationalt og et europæisk vaccineberedskab.

D Af Peter Klar

øren står åben, hvis de danske politikere skulle få lyst til at kigge nærmere på faciliteterne hos vaccineproducenten AJ Vaccines på Artillerivej på Amager.

Vaccineproduktionen, som var statsejet indtil 2017, spilder i disse uger ingen lejlighed til at melde sig klar til at deltage i et samarbejde med myndighederne og andre potentielle partnere både om produktion af COVID-19 vaccine på dansk jord og om etableringen af et generelt dansk og europæisk vaccineberedskab. ”Vi har vores egne forretningsmål, der blandt andet handler om at hjælpe millioner af mennesker verden over, som lever i skyggen af polio eller tuberkulose. Men i en krisetid med COVID-19 vil vi gerne bidrage med både kompetencer og ledig produktionskapacitet. Vi er ikke selv klar med en kommercialisering af en eventuel COVID-19 palet, men vi synes alligevel, at vi har noget at tilbyde i forhold til det praktiske arbejde med at producere vacciner. Vi er trods alt en af meget få vaccineproducenter i Danmark og vil gerne være med til at gøre en forskel, hvor det er muligt, i denne ekstraordinære situation,” siger CEO i AJ Vaccines, Jesper Helmuth Larsen.

Fyldekapacitet til rådighed Han gentog blandt andet sit tilbud til politikerne, da EU-kommissær Thierry Breton i marts mødtes med udenrigsminister Jeppe Kofod og udvalgte repræsentanter fra den danske medicinalindustri i København, herunder AJ Vaccines.

På agendaen var blandt andet den kendsgerning, at Danmark er et af de stadigt færre lande i Europa, der endnu ikke har etableret en national produktion af COVID-19 vacciner.

I skrivende stund er der ikke kommet signaler om, hvilke former for samarbejder med industrien, politikerne forestiller sig, men ifølge Jesper Helmuth Larsen kan AJ Vaccines bidrage meningsfyldt i flere forskellige scenarier og tidshorisonter. ”Her og nu kan vi hjælpe med at fylde vaccine på hætteglas.

Politikerne skal egentlig bare komme og fortælle, hvad de ønsker sig. Så vil vi se, hvad vi kan gøre. På den korte og mellemlange bane har vi ledig fyldekapacitet, som vi gerne vil bringe i spil, hvis man kan bruge det. Der skal muligvis ske noget teknologioverførsel, vi skal have efteruddannet nogle af vores dygtige medarbejdere, og der skal indhentes en række tilladelser. Det er ikke ukompliceret, men inden for 6-12 måneder kan vi være så langt, at vi kan producere mindst

500.000 doser COVID-19 vaccine om ugen, og hvis vi øger til treholdsskift, vil tallet være væsentligt højere,” siger Jesper Helmuth Larsen.

Kan skære 1-2 år af produktionen af den aktive ingrediens AJ Vaccines har også en ledig såkaldt multi purpose plant stående, der med tilpasninger vil kunne producere den aktive farmaceutiske ingrediens – API’en – i COVID-19 vaccinen, for eksempel på licens. ”Fabrikken producerede andre vacciner indtil for nylig, og den står klar til videreudvikling. Fabrikken passer i sin nuværende form sikkert ikke helt til produktion af den aktive ingrediens, men vi er villige til at se på, hvad der skal ske af justeringer.

Vi har en række tilladelser på plads, og selve bygningen er allerede kvalificeret, så der spares hurtigt 1-2 år i forhold til at etablere en helt ny vaccinefabrik.”

Har bekæmpet sygdomme i over 100 år Ifølge Jesper Helmuth Larsen er det kun naturligt, at AJ Vaccines stiller know-how og anlæg til rådighed for bekæmpelsen af COVID-19, når virksomheden gennem nu mere end 100

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

SØGER STÆRKE PROFILER MED HJERTET PÅ RETTE STED ”Vi mangler ganske enkelt medarbejdere. Der er kamp om medarbejderne i hele den danske life science-sektor, og det gælder også for os. Men vi er fortrøstningsfulde, for vi ved fra vores nuværende medarbejdere, hvor motiverende det er at møde ind hver dag og vide, at man gør en aktiv indsats for løse nogle af verdens største sundhedsproblemer,” siger Jesper Helmuth Larsen.

AJ Vaccines har brug for en bred vifte af kompetencer inden for stort set hele værdikæden i deres vaccineproduktion. ”Vores behov spænder fra dygtige laboranter, operatører, farmakonomer og farmaceuter til læger, mikrobiologer, ingeniører og maskinmestre til vedligeholdelse og andre faggrupper, der har et indgående kendskab til produktion inden for den farmaceutiske industri.”

”

I en krisetid med COVID-19 vil vi gerne bidrage med både kompetencer og ledig produktionskapacitet

Millioner af børn og voksne lider i dag på grund af udsatte eller forsinkede vaccineringsprogrammer som følge af COVID-19.

JESPER HELMUTH LARSEN, CEO AJ VACCIENS A/S

år har været dedikeret til arbejdet med at bekæmpe alvorlige sygdomme først i Danmark og siden med salg af innovative vacciner, diagnostik og terapeutiske løsninger i 48 lande over hele verden. ”Vi synes selv, at vi hver dag udfylder en vigtig rolle ikke bare for Danmark men for hele verden. Vi arbejder for en verden, der er fri for alvorlige sygdomme på tværs af generationer. Vi kan ikke klare alle sygdomme, men bidrager hvor vi kan, og jo flere doser, vi kan få ud over rampen, jo mere opfylder vi vores vision. Liv for liv, dosis for dosis.”

Purpose-drevne medarbejdere De mere end 600 medarbejdere på Amager repræsenterer over 20 nationaliteter, hvoraf flere kommer fra områder, hvor de selv er vokset op i skyggen af alvorlige sygdomme som for eksempel polio, tuberkulose eller kighoste.

Fælles for medarbejderne er, at de alle er meget bevidste om, at de gør en vigtig forskel, og det skinner tydeligt igennem i dagligdagen. ”Da vores nye sydafrikanske CFO mødte sine kolleger første gang på et Teams-møde og skulle introducere sig selv, blev det ret emotionelt, da han fortalte om, hvordan han under sin barndom havde set, hvad tuberkulose og polio kan føre til af dødsfald og væsentlig nedsættelse af livskvalitet. Det er derfor, han og vi andre går på arbejde hver dag,” siger Jesper Helmuth Larsen.

COVID-19 ER IKKE DEN ENESTE GLOBALE DRÆBER AJ Vaccines A/S er i forvejen dybt engageret i kampen mod andre globale dræbere som polio og tuberkulose, der lige nu står i skyggen af COVID-19.

FAKTA AJ Vaccines A/S beskæftiger mere end 600 medarbejdere fordelt på hovedsædet og produktionsfaciliteten i København og kontorer i Dubai, Kuala Lumpur og Singapore.

AJ Vaccines producerer effektive vacciner til beskyttelse mod stivkrampe, difteri, tuberkulose, kighoste, polio og influenza. Derudover producerer AJ Vaccines et produkt til diagnosticering af tuberkulose og det terapeutiske middel BCG Kultur til standardbehandlingen af blærekræft.

Se mere på www.ajvaccines.com

I

over et år har kampen mod store traditionelle dræbere som polio og tuberkulose stået i skyggen af COVID-19, så millioner af børn og voksne i dag lider på grund af udsatte eller forsinkede vaccineringsprogrammer.

AJ Vaccines er aktiv i bekæmpelsen af både polio og tuberkulose.

I samarbejde med Bill & Melinda Gates Foundation har AJ Vaccines udviklet poliovaccinen Picovax®, som distribueres af Unicef til lande, hvor der er immuniseringsprogrammer i gang. ”WHO har erklæret, at man vil udrydde polio, men der er brug for langt større mængder inaktiverede poliovacciner til injektion, hvis det skal lykkes. Polio lever fortsat iblandt os, men i Danmark bliver vi ikke syge, fordi vi er vaccineret.

Derfor er en fortsat indsats for udryddelsen af polio i lande

som Pakistan og Afghanistan forsat vigtig, da antallet af nye poliotilfælde har været stigende globalt siden 2017. Med Picovax® har vi med støtte fra Bill & Melinda Gates Foundation skabt et prisfornuftigt polioprodukt, der kan leveres i store volumener,” siger Jesper Helmuth Larsen.

Når det gælder tuberkulose, er AJ Vaccines på markedet både med BCG Vaccine og det diagnostiske produkt Tuberculin. ”Hvert år smittes cirka 10 millioner mennesker med tuberkulose, hvoraf 15 procent dør. Det er høje tal men udgør ikke et problem i vores del af verden. I Danmark har vi ikke vaccineret mod tuberkulose siden starten af 80’erne, og det er ikke længere en sygdom, der er top of mind på vores breddegrader, men det er den til gengæld mange andre steder, så vi ser stadig en stor og vigtig mission i vores tuberkuloseprodukter.”

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Jeg er glad for den brede politiske opbakning til at prioritere midler til en ny strategi for life science. Nu ser jeg også frem til en politisk opbakning til strategiens indhold og til det hårde arbejde med at føre strategien ud i livet.

SIMON KOLLERUP, ERHVERVSMINISTER

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

LIFE SCIENCE KAN LEDE OS UD AF CORONA Coronakrisen har tydeligt vist, at den danske life science-industri og det danske samfund spiller hinanden stærkere – til fordel for erhvervsliv, samfund og patienter. Det skal vi styrke med den nye strategi for life science.

F

Af erhvervsminister Simon Kollerup orleden dag havde jeg fornøjelsen af at præsentere regeringens strategi for life science sammen med udenrigsminister Jeppe Kofoed, sundhedsminister Magnus Heunicke og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Det er en strategi med mange elementer, men det essentielle er simpelt: dansk life science er en styrkeposition, som vi skal understøtte. Vi har nogle af verdens førende virksomheder. Området står for en femtedel af vores vareeksport og skaber 50.000 arbejdspladser for alt fra gaffeltruckførere til kittelklædte forskere. Det er et område, der har formået at vise, at man kan reducere kraftigt i CO2 og samtidig vækste enormt. Og, nå ja, så skal vi huske, at det er en industri, der redder tusinder og atter tusinder af menneskeliv på et dagligt basis.

Life science er en industri, der leverer varen, men som stadig har et kæmpe potentiale.

Et potentiale er for eksempel at bruge Danmarks helt unikke sundhedsdata bedre. Det skal selvfølgelig gå hånd i hånd med databeskyttelse og fortrolighed. Men kan vi bruge dataen bedre, så det har potentialet til at forbedre mulighederne for forskning

og udvikling af ny medicin, nye løsninger, nye produkter – og det giver mening for patienter, for forskere, for virksomheder, for samfundet. Samtidig har vi muligheden for at skabe et udstillingsvindue i Danmark. Et sundhedsvæsen, der fremviser de nyeste og bedste løsninger – til gavn for både patienter, virksomheder og samfund. Det er en god måde at koble forskning og udvikling med erhvervslivets kræfter og på den måde kunne brede det ud til endnu flere patienter.

Pandemien, vi stadig er i, har bekræftet og understreget, hvor vigtigt et velfungerende sundhedsvæsen med effektiv patientbehandling er for vores velfærdssamfund. Og krisen har vist, hvor stærkt vores fællesskab er. Blandt andet, da virksomhederne i life science-sektoren stillede medarbejdere, faciliteter og ressourcer til rådighed for Danmark.

Vi spiller hinanden stærkere i vores samfund, og en nøgle til det er et stærkt samarbejde på tværs af det offentlige og det private.

Det var også en af de vigtige pointer, som regeringens genstartsteam for life science fremlagde. Og deres konkrete anbefalinger til, hvilke tiltag der kan styrke rammevilkårene for branchen, er centrale for at løfte Danmark ud af coronakrisen.

Genstartsteamet lagde særligt vægt på, at hjemmemarkedet skal fungere som udstillingsvindue for global afsætning, og at en solid langsigtet vækst og eksport vil kunne sikres gennem en ny strategi for life science. Samtidig lød det fra genstartsteamet, at life science branchen vil kunne øge eksporten til over 350 mia. kr. årligt, hvis de rigtige rammer er tilstede.

Med strategien har vi afsat 270 mio. kr. frem mod 2023 og søsætter en række konkrete initiativer, som omfatter hele økosystemet omkring life science-industrien. De skal sikre, at danske virksomheder og dansk life science står stærkt i den globale konkurrence på området. Og de skal sikre, at life science-industrien i endnu højere grad er til gavn for patienter, velfærdssamfund og dansk økonomi.

Jeg er glad for den brede politiske opbakning til at prioritere midler til en ny strategi for life science. Nu ser jeg også frem til en politisk opbakning til strategiens indhold og til det hårde arbejde med at føre strategien ud i livet. Og jeg håber naturligvis på, at sektoren også har en interesse for at spille med, så ambitionerne kan række så langt som overhovedet muligt. Så vi i fællesskab kan indfri industriens massive potentiale.

STRATEGI FOR DANSK LIFE SCIENCE FREM MOD 2023

Strategien for life science i Danmark er en strategi udarbejdet i samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Strategien har afsat 270 millioner kroner frem mod 2023, der skal understøtte Danmarks life science-branche. Strategiens målsætninger dækker hele øko-systemet omkring dansk life science.

Kilde: Erhvervsministeriet FORSKNING Life science er en forskningstung industri, og Danmark er allerede i dag førende inden for forskning og udvikling på sundhedsområdet. Derfor regeringen forhøjet forsknings- og udviklingsfradraget til 130 pct. til og med 2022.

Danmark er et af de lande, der er vært for flest kliniske forsøg i forhold til indbyggertallet, men den globale konkurrence er stigende. Derfor styrker strategien rammerne for kliniske forsøg herhjemme blandt andet gennem virtuelle kliniske forsøg, en national rekrutteringsplatform og effektiv sagsbehandling.

Samtidig nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på barrierer for at styrke klinisk forskning i Danmark og komme med forslag til, hvorledes vilkårene for klinisk forskning kan styrkes.

SUNDHEDSDATA Danmark har helt unikke sundhedsdata, som kan være til gavn for danske patienter og fremtidige life science-løsninger. Strategien underbygger en vision om et Danmark, der er internationalt førende i at anvende sundhedsdata til forskning, udvikling og offentlige myndighedsopgaver. Derfor afsættes også midler til bedre brug af sundhedsdata, blandt andet til én fælles indgang til sundhedsdata. Samtidig etableres et nationalt partnerskab, der skal samle relevante aktører inden for sundhedsdataområdet, hvor viden og erfaringer kan udveksles. Partnerskabet kan samtidig rådgive myndighederne på området om behov og udfordringer ved brugen af sundhedsdata. Der skal samtidig være fokus på datasikkerhed og fortrolighed.

DANMARK SOM UDSTILLINGSVINDUE Forskning er selvfølgelig ikke nok. Løsningerne og produkterne skal også produceres og sælges, og her sigter strategien mod et Danmark, der er udstillingsvindue for innovative sundhedsprodukter.

Det betyder, at det danske sundhedsvæsen skal fremvise og udnytte de nyeste løsninger på markedet, fordi det kan bidrage til eksporten, tiltrække investeringer til danske life science-virksomheder og styrke vores sundhedsvæsen.

Derfor fremhæver strategien blandt andet innovative indkøb i sundhedsvæsnet.

ARBEJDSKRAFT Alt fra ufaglærte og faglærte til ph.d.’ere og salgsafdelinger er nødvendige i life science-industrien. Det betyder, at den danske arbejdsstyrke passer virkelig godt sammen med life science. Og at life science skaber arbejdspladser i det danske samfund.

Strategien indeholder mål om løbende at afdække behovet for kompetenceudvikling inden for life science og afsætter midler til for eksempel uddannelsesudvikling og kapacitetsopbygning på relevante uddannelser.

INTERNATIONALISERING Life science er en eksporttung og international branche.

Derfor er der med strategien afsat midler til en styrket og målrettet op-rustning af det danske sundhedsdiplomati og myndighedssamarbejde, der er vigtigt for at vise danske sundhedsløsninger frem internationalt.

GRØN VÆKST Life science er en af de industrier, der er langt fremme med den grønne omstilling. Industrien leverer grøn vækst og har formået at afkoble udledningen af drivhusgasser fra produktionen. Samtidig er potentialet for at levere nye klimaløsninger inden for biosolutions stort.

Derfor understøtter strategien også sektorens fortsatte arbejde med udvikling af nye klimavenlige løsninger.

Blandt andet etableres der et samarbejdsprojekt, som skal fremme biosolutions på tværs af sektorer og hjælpe udviklingen af nye bioteknologiske løsninger på vej.

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE Life science er et område, der bevæger sig hurtigt, og der er behov for løbende dialog om rammevilkårene for branchen. Derfor etableres et nationalt Life Science Råd, der kan tjene som et forum, hvor rammevilkårene løbende kan drøftes smidigt tilpasses skiftende omstændigheder. Derudover er der et stærkt fokus på det offentlig-private samarbejde.

VACCINER Der er behov for – i en helt anden grad end i dag – at styrke evnen til ikke blot at udvikle, men også at producere vacciner.

En styrket adgang til vacciner i Danmark skal ske i samarbejde med life science-branchen, hvor flere virksomheder i Danmark potentielt vil kunne bidrage.

Regeringen har derfor indledt et partnerskab med life science-branchen for at få afsøgt mulighederne for at sikre en mere robust adgang til vacciner gennem hel eller delvis produktion af vacciner i Danmark.

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI KAN LEVE AF SUNDHED I DANMARK

Den danske life science-branche står så stærkt, at den reelt har holdt hånden under dansk økonomi i det ellers turbulente 2020.

Hos Dansk Erhverv mener man, at vi som nation kan komme til at leve godt af life science fremover – men det kræver en konstant indsats, siger adm. direktør Brian Mikkelsen.

F

Af Kåre Peitersen or mange brancher var 2020 et hårdt år. Nedlukning, manglende rejsemuligheder og massiv usikkerhed gjorde det svært at drive forretning – både for store og små virksomheder. Men life science-branchen var og er en undtagelse.

Branchen omfatter overvejende virksomheder inden for det farmaceutiske, bioteknologiske og sundhedsteknologiske område, og her har man lige så travlt som før – eller måske i virkeligheden mere travlt.

“Den danske life science-branche står rigtigt stærkt. Vi har igennem det seneste år set, hvordan branchen har holdt hånden under dansk økonomi – fuldstændigt som vi så det i årene efter finanskrisen i 2008-9. I dag eksporterer virksomhederne for 151 mia. kr. svarende til 22 pct. af den samlede danske vareeksport.

Vi har med andre ord en utroligt stærk branche, og der er potentiale til at øge samfundsbidraget yderligere”, siger administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Eksporten kan sammenlagt hæves med svimlende 613 mia. kr.

Brian Mikkelsen mener, at fremtiden tegner endog meget lys for dansk økonomi, takket være life science. Faktisk hævder han, at branchen i sig selv kan understøtte nationens økonomi. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi reelt set kan leve af sundhed i Danmark?

“Det korte svar er, at det kan vi faktisk godt. For vores beregninger i Dansk Erhverv viser, at vi sammenlagt kan hæve eksporten med svimlende 613 mia. kr. frem mod 2030, og samtidig kan vi med de rette rammevilkår også tiltrække langt flere udenlandske investeringer på området. Med andre ord står life science-branchen for finansieringen af en stor del af velfærdssamfundets fremtidssikring. Hertil – og måske allervigtigst – så hjælper life science-virksomhederne hver eneste dag danskerne med at få en sundere hverdag. Det har en stor værdi for samfundet i form af en mere produktiv arbejdsstyrke, men også for den enkelte borger, der får en bedre hverdag. Det er meget vigtigt at huske”.

Kræver gode rammevilkår De store indtægter fra life science kommer dog ikke af sig selv og kræver ifølge Dansk Erhverv, at regeringen støtter op om branchen og skaber gode rammevilkår.

“Selvom life science-branchen kan rigtigt meget selv, så spiller rammevilkårene i Danmark en afgørende rolle. Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at Danmark skal have verdens bedste patientbehandling og verdens bedste rammevilkår for virksomhederne.

De danske virksomheder befinder sig i international konkurrence, og hvis konkurrerende virksomheder har bedre vækst- og udviklingsvilkår i deres respektive hjemlande, kan vi risikere, at vores virksomheder bliver overhalet. Vi skal således være med helt fremme i feltet ift. rammevilkår. Det var derfor jeg som erhvervsminister i 2018 præsenterede den første vækstplan for life science, og jeg er kisteglad over, at der kommer en ambitiøs fortsættelse. Det er nemlig afgørende, at vi fra dansk side har et vedvarende fokus på at sikre erhvervslivet de optimale betingelser, så vi også i fremtiden kan nyde godt af life science branchens massive samfundsbidrag”, forklarer Brian Mikkelsen.

Ser gerne en målrettet kronikerplan Regeringens længe ventede strategi for life science-området er i skrivende stund ikke offentliggjort endnu, men hos Dansk Erhverv satser man på, at den er ambitiøs og kommer til at gøre en forskel fremadrettet.

“For det første skal strategien forbi partierne bag eksportpakken.

Herefter skal vi sikre en god og effektiv implementering, hvor det er vigtigt, at life science-branchen også tages med på råd i forhold til at sikre, at de mange gode initiativer kommer ud i livet på den helt rigtige facon. Samtidig understreger life science-strategien regeringens store ambitioner og handlekraft på området, da life science-branchen er en hjørnesten for dansk økonomi.

Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at sikre optimale rammevilkår for branchen – også inden for det bredere sundhedsområde.

Det handler bl.a. om den kommende sundhedsreform, hvor vi

meget gerne ser en handlingsplan for kronikere”. Netop kronikerområdet har perspektiver til at blive et dansk eksporteventyr på niveau med vedvarende energikilder. I øjeblikket skønnes det, at næsten 80% af udgifterne i sundhedssystemet herhjemme går til borgere med kroniske sygdomme, og også på verdensplan er det et af de største sundhedsproblemer.

Derfor giver det ifølge Dansk Erhverv god mening, at Danmark satser massivt på at skabe verdens sundeste befolkning, hvor færre bliver kronisk syge, og samtidig sikrer en kronikerbehandling i verdensklasse til dem, der alligevel får eksempelvis type-2 diabetes, depression, svær overvægt, høretab, gigt- og lungelidelser, stomi, kronisk hjerte-kar-sygdom eller hudlidelser.

“I Dansk Erhverv tror vi på, at en dedikeret handlingsplan er vejen frem, for vi kan se, at det har været en ubetinget stor succes med handlingsplanen på kræftområdet. Det mener vi, man skal lade sig inspirere af, så vi kan få en mere fokuseret indsatsplan for kronikerområdet”, mener Brian Mikkelsen.

FoU-fradraget i centrum Sammenlignet med mange andre brancher er life science særdeles forskningsbaseret, hvilket kræver en del midler. For uden forskning er der simpelthen ingen life science-branche.

Derfor skal man fra regeringens side også fortsætte med at støtte op om forskningsområdet, hvis vi vil sikre os en stærk life science-branche fremover, mener Brian Mikkelsen: “Vi har i Dansk Erhverv i årevis kæmpet for et FoU-fradrag på 130 pct. I forbindelse med stimulipakken fra 2020 blev fradraget indført midlertidigt og med et loft. Vi ser gerne, at fradraget blev gjort permanent, og at loftet fjernes. Det vil give vores virksomheder stærke rammer for at skrue op for innovationskraften, som jo er fundamentet for al life science. Samtidig er det simpelthen nødvendigt at få afskaffet fantomskatten, hvor iværksættere risikerer at blive beskattet af indtægt, de måske aldrig får i forbindelse med salg af virksomhed eller projekter. Det er en regulær væksthæmmer for start-up virksomheder i branchen”.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA Danske life science-virksomheder - eksporterer årligt for over 150 milliarder kroner - beskæftiger mere end 47.000 fuldtidsansatte - kan bidrage til at sænke den stigende kronikerbyrde ved målrettede medicinske løsninger - kan udnytte Danmark som udstillingsvindue for resten af verden og dermed bidrage til det næste store eksporteventyr.

Dansk Erhverv Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 18.000 virksomheder og mere end 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport, service og life science.

Se mere på www.danskerhverv.dk

25

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AT UDVIKLE OG INDFØRE INNOVATIV MEDICIN FORPLIGTER TIL ET STØRRE SAMFUNDSANSVAR FAKTA Tre sundhedspolitiske prioriteter fra AstraZeneca AstraZeneca peger på tre sundhedspolitiske prioriteter, som ifølge virksomheden bliver afgørende for fremtidens sundhedsvæsen: Mere værdibaseret sundhedsvæsen Fremover bør den bredere samfundsmæssige nytteværdi af lægemidler indgå i den samlede vurdering om godkendelse og ibrugtagning. Det kunne f.eks. være vurdering af et lægemiddels betydning for, at en borger kan opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Altså en mere holistisk tilgang og gerne med øget brug af performance-baserede kontrakter, hvor det offentlige kun betaler for den gruppe af patienter der oplever en prædefineret medicinsk effekt.

Bedre rammevilkår for den kliniske forskning Der er gode muligheder for at Danmark kan blive et internationalt udstillingsvindue for klinisk forskning, men det kræver endnu bedre rammevilkår.

Det offentlige-private partnerskab Trial Nation bør styrkes, og der skal opstilles konkrete nationale målsætninger for klinisk forskning. Som det har været tilfældet omkring Covid-19, bør der også tilføres flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning, så de kan blive behandlet hurtigere. Desuden bør man arbejde for at etablere én samlet offentlig digital indgang for patienter, som kan gøre det nemmere at rekruttere deltagere til kliniske studier. Vi håber dette bliver løftet i regeringens kommende life science strategi.

Ny model for screening og tidlig opsporing Bedre og mere screening rummer mange samfunds- og sundhedsmæssige gevinster. F.eks. vil et nationalt screenings program for lungekræft, medføre at mange patienter fanges i et tidligere kræftstadie, med forbedret overlevelse og mindre aktivitet i sygehusvæsnet til følge og samtidigt bidrage til tidligere opsporing af en meget omkostningstung lidelse som KOL. På den måde kan screeningsprogrammer medføre afledte positive effekter, og på den måde være med til at demontere bomber under samfundsøkonomien. Det gælder i særdeleshed for de kroniske sygdomme, hvor der er et stort behov for systematisk tidlig opsporing blandt risikogrupper. Det bør man tænke ind i en kommende handlingsplan.

AstraZeneca vil ikke nøjes med at gøre banebrydende medicinske opdagelser. Selskabet ønsker også at tage et medansvar for at løse nogle af de store udfordringer, der er forbundet med det samlede behandlingsforløb og samtidig opnå væsentlige samfundsøkonomiske gevinster, lyder det.

Redaktion: John Bo Northroup

straZeneca er kendt for flere store blockbusters på lægemiddelmarkedet, og selskabet står i den kommende tid over for en række nye produktlanceringer, hvoraf flere har potentialet til at blive paradigmeændrende.

Det har ført til mere grundlæggende refleksioner hos AstraZeneca om det samfund, selskabet agerer i, og hvordan medicinske opdagelser kan føre til størst mulig nytte for både patienter og samfund. Gennemslagskraft er ikke alene gjort med den medicinske opdagelse. Ægte impact kræver samfundsmæssig involvering og AstraZeneca har i den anledning fornylig oprustet på medarbejdersiden for at komme endnu tættere på nøgleinteressenterne. Efter ti år i udlandet er Christof Bischoff kommet retur i en stilling som country director for Danmark og Norge, og Mikkel Mægler Rostholm er ansat i en ny stilling som ansvarlig for AstraZenecas government affairs. ”Jeg synes generelt, at lægemiddelindustrien i Danmark i dag

A

nyder større anerkendelse end for ti år siden, også når det gælder vores videregående engagement i sådan noget som integrerede patientforløb,” siger Christof Bischoff, når han bliver bedt om at give industrien et overordnet skudsmål. ”Men der er også nogle nye udfordringer om samarbejdsmulighederne,” siger han, og det vender vi tilbage til.

Christof Bischoff country director AstraZeneca Danmark og Norge.

Mikkel Mægler Rostholm ansvarlig for AstraZenecas government affairs.

Ønsker at tage samfundsansvar AstraZeneca ønsker at være en aktør, der engagerer sig i grundlæggende løsninger på vigtige sygdomsspecifikke udfordringer og dermed tager et større samfundsansvar. Bedre helhedsorienterede løsninger har potentiale for at give store samfundsmæssige gevinster, idet de kan være med til at løse problemer med indlæggelseskapacitet, ventelister og produktivitetstab.

Det gælder eksempelvis hele området for kroniske sygdomme.

Her kunne hjertesvig fremhæves som en af de sygdomme med meget høje indlæggelses og genindlæggelsesrater og kronisk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

nyresygdom, som er kraftig underdiagnosticeret og hvor tidlig opsporing og igangsættelse af effektiv behandling, ville kunne reducere den ekstrem dyre dialysebehandling. ”Vi kigger ind i en fremtid med betydelige demografiske ændringer og stadig flere multi-kronikere. Som samfund har vi interesse i at få opsporet borgere med kroniske sygdomme tidligere end i dag. Tidlig opsporing, diagnosticering og igangsættelse af effektiv behandling, vil reducere og udskyde tiden til senkomplikationer for kronikere, men også reducere antallet af mennesker der udvikler flere konkurrerende kroniske sygdomme,” siger Mikkel Rostholm, og fortsætter: ”Derfor er vi meget enige i behovet for en national handleplan på kronikerområdet. En plan, der meget gerne må indeholde en solid model for tidlig opsporing i almen praksis.”

At få lov til at fortælle om ny medicin AstraZeneca peger også på et øget behov for, at læger og fagpersonale hele tiden har den nyeste viden om ny medicin, så patienterne sikres den bedste behandling: ”Når man kommer med paradigmeændrende medicin, er det meget vigtigt at være i tæt dialog med lægerne og uddanne fagpersonalet i såvel gunstige effekter som bivirkninger, således at ny medicin og nye indikationer implementeres optimalt til gavn for den enkelte og for det samlede sundhedsvæsen,” forklarer Christof Bischoff og fortsætter: ”Samtidig er der eksempelvis medicin mod type-2 diabetes, der også kan anvendes som behandling mod andre sygdomme, f.eks. hjertesvigt og nyresygdomme. Det er grundlæggende viden, som dog ikke fæstner sig hos lægerne af sig selv. Men det er vigtigt for lægerne at vide, så de føler sig 100 procent klædt på til at træffe de rigtige beslutninger for den rette patient på det rigtige tidspunkt. For os som medicinalinnovatør er det altså ikke nok at udvikle ny medicin. Systemet skal også så at sige kunne absorbere brugen af ny medicin,” fastslår Christof Bischoff.

Han peger også på området for lungekræft, der er en den største kræftsygdom i Danmark. Her har man løbende fundet ud af, at noget af den nye innovative medicin kan hjælpe på helt nye måder. For at kunne gøre sådanne vigtige opdagelser skal der dog være en tæt og kontinuerlig dialog med sundhedspersonalet. ”Det kræver altså igen, at vi kan få lov til, og at det anses som legitimt, at vi som medicinalvirksomhed og eksperter i vores

egen medicin er i løbende dialog med relevante aktører på læge- og behandlerside,” siger Christof Bischoff.

For AstraZeneca handler det dybest set om at bidrage til samfundet med sin ekspertise, ved at sikre at den nyeste viden kommer patienterne og hele samfundet til gavn. Mikkel Mægler Rostholm understreger vigtigheden i, at al dialog foregår transparent, og uden at der han sættes spørgsmålstegn ved habiliteten eller de videnskabelige belæg. Han peger dog på, at man lige nu står med en udfordring, fordi det kan være vanskeligt for industrien at benytte den fremmeste sagkundskab i rådgivende komiteer, såkaldte advisory boards, og lignende aktiviteter, pga. af de nuværende habilitetsregler. ”Danmark er et lille land, og ofte kan topekspertisen inden for de smallere sygdomsområder tælles på én hånd. Her er det meget ærgerligt, at habilitetsbekymringer kan afskære en given ekspert fra en plads i et advisory board og dermed forhindre os i at få den bedste faglige input og dialog. Det er en ærgrelse, der deles bredt i industrien,” siger Mikkel Mægler Rostholm.

Christof Bischoff fremhæver et særdeles aktuelt eksempel på, at samarbejde mellem medicinalvirksomhederne og det omkringliggende samfund kan være fuldstændig afgørende: COVID-19-pandemien. ”Da Corona ramte havde rigtig mange mennesker i samfundet, herunder politikere og sundhedspersonale, en helt klar forventning til industrien om hurtigt at udvikle vacciner, for at komme pandemien til livs. Den udfordring har AstraZeneca sammen med andre firmaer helt selvfølgeligt taget til os, og for vores vedkomne har vi desuden ønsket at sikre, at hele verden kan få adgang til en god og effektiv vaccine. Jeg tror, det har fået mange til at indse, hvor kritisk et tæt samarbejde med industrien er, hvis vi skal løse samfundets grundlæggende udfordringer med sundhed og sygdom. Men der er mange andre sygdomsområder end Covid-19, hvor der også er dette behov, og som kræver samme tætte dialog og samarbejde, som der i dag ikke altid er mulighed for,” slutter Christof Bischoff.

27

FAKTA AstraZeneca og medicin AstraZeneca udvikler primært medicin til følgende behandlingsområder: Hjerte/kar, diabetes, nyresygdom respiratoriske og immunologiske sygdomme, cancer samt infektionssygdomme.

AstraZeneca anvender viden og ressourcer på udvikling af lægemidler til syv af de alvorligste sygdomsområder. Hvert nyt lægemiddel er et resultat af en intensiv forskningsproces. Tusinder af substanser undersøges og blot et fåtal videreføres. Det er en kompliceret, omkostningsfuld og risikofyldt proces, der kan tage over ti år og koster i gennemsnit 1 mia. USD. AstraZeneca er en global, innovationsdrevet biofarmaceutisk virksomhed med fokus på forskning, udvikling og markedsføring af receptpligtige lægemidler. Selskabet opererer i over 100 lande med en tiltagende tilstedeværelse på vigtige vækstmarkeder som Kina, Brasilien, Mexico og Rusland.

AstraZeneca Danmark er en del af AstraZeneca Nordic Marketing Company, som beskæftiger 325 medarbejdere på tværs af fem lande. I Norden har virksomheden kontorer i Södertälje, Helsinki, Oslo, og Reykjavik. Det danske hovedkontor er beliggende i Ballerup.

AstraZeneca Nordic beskæftiger sig med markedsføring og salg af receptpligtige lægemidler i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Et arbejde, der udføres i tæt samarbejde med læger, regioner, amter og apoteker i alle lande. Langvarige kundeforhold er en af hjørnestene.

AstraZenecas produktportefølje er omfattende og rummer mange af verdens førende produkter. I Norden er virksomheden markedsleder inden for en lang række behandlingsområder.

AstraZeneca samler på viden om mennesker, om sundhed og sygdomme, behandling og forebyggelse.

Virksomheden ønsker at være i kontinuerlig dialog med forskellige aktører på sundhedsområdet. Både om medicin, men også om viden om behandlingsformer og resultater.

Læs mere på www.astrazeneca.dk

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TIL KAMP MOD DEN LANGSOMME PANDEMI Der er behov for langsigtede løsninger for udvikling af ny og mere målrettet antibiotika.

Ellers er der risiko for gradvis antibiotika-resistens, forudser Xellia Pharmaceuticals adm. direktør.

C

”

I fremtiden risikerer flere mennesker at dø af infektioner end eksempelvis cancer.

CARL-ÅKE CARLSSON, ADM. DIREKTØR, XELLIA PHARMACEUTICALS

Redaktion: John Bo Northroup arl-Åke Carlsson er adm. direktør for en specialfarmaceutisk virksomhed, der har taget en hundrede årig rejse fra apotekere i Oslo, og siden som producent af generiske antibiotika til nu selv at udvikle og producere antibiotika med produktion i både Europa, USA og Kina.

Det giver en god baggrund for direktøren for Xellia Pharmaceuticals til at udtale sig om aktuelle tendenser inden for branchen og navnlig den del, der handler om antibiotika. Vi kan være tilbøjelige til at glemme det, fordi vi tager for givet, at vi kan behandle infektioner med antibiotika.

Infektioner, som man tidligere døde af. Men alt for mange års overdreven brug af antibiotika generelt, og specielt med bred-

FAKTA Produkter Xellia Pharmaceuticals fremstiller og leverer aktive farmaceutiske ingredienser og færdige doseringsformer til over 500 medicinalfirmaer i 70 lande verden over. Xellia er verdens førende udbyder af vancomycin og colistimethate sodium og en førende udbyder af andre vigtige anti-infektionsmidler til kritisk pleje, herunder bacitracin, daptomycin, polymyxin B, gramicidin og tyrothricin.

I 2019 godkendte den amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, Xellias første egetudviklede produkt, VANCO READY™ til brug på det amerikanske marked. Det er en omformulering af et ældre antibiotikum, vancomycin, som benyttes mod bl.a. MRSA, blodforgiftning og infektioner i hjertet, knoglerne, huden og lungerne.

Normalt skal vancomycin i pulverform opblandes i en vandig opløsning, inden det er brugbart, hvorefter det skal fyldes i en infusionspose. Men her har Xellia været i stand til at levere produktet færdigblandet i en infusionspose, som kan ligge på hylden og være klar til brug på de amerikanske hospitaler. Tanken er, at den færdigblandede version skal minimere risikoen for menneskelige fejl og spare tid på hospitalerne.

FDA har godkendt hele syv færdigblandede versioner af VANCO READY™, som i dag bruges i USA af mere end 2.800 amerikanske institutioner.

Læs mere på www.xellia.com

spektret antibiotika, risikerer vi gradvis udvikling af resistens i befolkningerne. ”Det er godt, at beslutningstagere og den brede offentlighed tager den aktuelle corona-pandemi meget alvorligt, men jeg savner mere opmærksom og stillingtagen til det, vi kalder for AMR (antimicrobial resistance) og antibiotic stewardship,” siger Carl-Åke Carlsson.

Udfordringer med diagnosticering består i, at det med dagens metoder tager for lang tid. Der er behov for diagnostik, som kan udføres ved sygehussengen uden at prøver skal sendes til podning eller til et laboratorium for behandling. Covid-19 og erfaringer med testmetoder har potentiale til at hjælpe med at finde løsninger også inden for diagnosticering af bakterielle infektioner.

Antibiotic stewardship og AMR Begrebet antibiotic stewardship handler om god brug af antibiotika, og at dæmme op for overforbrug, der som bekendt kan føre til resistens. Det kræver mere præcis eller korrekt brug af eksisterende antibiotika og udvikling af nye produkter inden for dette område. ”Vi skal holde igen med at ordinere den meget bredspektrede antibiotika, men forudsætningen for mere målrettet brug af antibiotika er bedre diagnostik, samt udvikling af antibiotika som er målrettet mod specifikke bakterier (”single bug, single drug),” siger Carl-Åke Carlsson.

Abonnementsmodel Det er samtidig et problem, at der ifølge Carl-Åke Carlsson er tørke inden for innovation af antibiotika. Og det hænger sammen med prisen. ”De store farmaselskaber har problemer med at opnå en tilstrækkelig god pris for nye antibiotika, og det har ramt forskning og udvikling. Allerede i dag er prisen på eksisterende smalspektret antibiotika presset så langt ned, at producenterne har svært ved at få dækket deres udgifter. Det kan føre til, at produktion og salg af visse typer smalspektret antibiotika helt stopper,” siger Carl-Åke Carlsson.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Løsningen kan være at ty til en abonnementsmodel, hvor staterne ”køber abonnement” på bestemte typer antibiotika, som vil garantere producenterne en fast pris per år, uafhængig af forbruget, og at produkterne dermed produceres og opretholdes. Det er modeller, der eksperimenteres med i England og Sverige, og USA har foreslået en ”Pasteur Act” med samme formål. Som med alle medicinske behandlinger, vil en sådan abonnementsmodel dog heller ikke være gratis, og det forudsætter, at man er villig til at betale for det.

Det er samtidig en del af en bredere debat om kampen mod resistente bakterier, også inden for landbrug, der bliver betegnet som ”den langsomme pandemi” og hvor den aktuelle Corona-pandemi forhåbentlig kan bidrage til mere opmærksomhed om udfordringen. ”Det er vigtigt, for hvis vi ikke tager ordentligt hånd om problemet, og får udviklet ny og præcis brug af antibiotika, så risikerer flere mennesker at dø af infektioner end eksempelvis cancer i fremtiden, som det blev beskrevet i O’Neill rapporten fra 2016,” advarer Carl-Åke Carlsson.

Forsyningskæder og hjemtagning af produktion Nedlukning af forsyningsruter, både sø og især flytransport, under Corona-pademien har blotlagt sårbarheder i de globale forsyningskæder på tværs af alverdens brancher. Erhvervsledere i alle industrier vurderer for tiden, hvordan forsyningskæder i højere grad kan regionaliseres og gøres mindre sårbare. Heller ikke life science går ram forbi i disse overvejelser og det skal ses i lyset af, at stadig mere medicinalproduktion over de seneste årtier er flyttet til regioner som Indien og Fjernøsten. Samtidig er der en ekstra dimension, fordi sundhed og beskyttelse mod smitte og farlige sygdomme har fået en helt anderledes politisk bevågenhed som følge af Corona-pademien.

”Jeg er ret overbevist om, at et vigtigt land som USA vil hjemtage og tilbageføre kritisk produktionskapacitet inden for life science. Det var tanker, den tidligere administration var inde på, og det vil den nye præsident arbejde videre med,” forudser Carl-Åke Carlsson.

Han peger på, at det i den forbindelse bliver vigtigt at holde øje med om tilbageførsel af produktion også fører til protektionisme, hvilket ville være meget uheldigt.

Sustainability binder formål og værdier sammen Xellia stræber efter at være en bæredygtig virksomhed, der tilføjer værdi til samfundet og aktivt samarbejder med partnere for at adressere globale udfordringer. Selskabets bæredygtighedsgrundlag er delt op i social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed, hvilket er på linje med forpligtelserne i United Nations Sustainability Development Goals, UN Global Compact Ten Principles og diverse andre myndigheder og partnerskaber, Xellia er en del af.

Xellias filantropiske engagement er bundet i samarbejdet med SOS Børnebyerne Danmark, som begyndte i 2015, hvor Xellia for en treårig periode besluttede at støtte driften af SOS Børnebyernes lægeklinik i Eldoret i Kenya og finansiere etableringen af en fødselsafdeling samme sted. Siden har Xellia støttet det forebyggende arbejde med familier i det lokale samfund, hvor SOS Børnebyerne lokalt går ind og hjælper udsatte familier, der er i fare for at falde fra hinanden ved at opbygge familieforsørgernes finansielle og sociale kompetencer. ”I Xellia er vores formål at redde og forbedre liv ved at gå forrest i kampen mod infektioner. Dette formål og denne tankegang i forhold til at hjælpe mennesker i nød, er dybt indgroet i vores virksomheds DNA. Vi er meget stolte af at være hovedpartner for SOS Børnebyerne Danmark,” Carl-Åke Carlsson.

29

FAKTA Om Xellia Pharmaceuticals Xellia har rødder i både Norge og Danmark. Firmaet startede oprindeligt helt tilbage i Oslo i 1903 under navnet Apothekernes Laboratorium. Selskabet producerede aktivstoffer til større medicinalfirmaers antiobiotikaprodukter og har blandt andet haft Pfizer som kunde siden 1950’erne.

I 1981 blev det ØK-ejede danske Dumex indlemmet i familien, og i 1994 blev de to selskaber smeltet sammen under navnet Alpharma. I 2008 købte kapitalfonde Alpharmas produktion af aktivstoffer og døbte det nye selskab Xellia Pharmaceuticals.

Fem år senere bliver Xellia Pharmaceuticals købt af Novo Holdings, og det sætter gang i en ny strategi om at udvikle egne produkter baseret på antibiotika.

I dag udvikler, fremstiller og markedsfører Xellia Pharmaceuticals anti-infektiøs behandling mod alvorlige og ofte livstruende bakterie- og svampeinfektioner. Med over 115 års erfaring er Xellia en verdensledende leverandør af flere vigtige etablerede anti-infektionsmidler, som produceres som aktive farmaceutiske ingredienser samt injicerbare produkter. Selskabet har produktionsfaciliteter i Danmark, Kina og USA. Desuden bedriver Xellia forskning og udvikling i Oslo og Zagreb. Selskabet tæller 1.800 ansatte globalt, heraf er de 650 lokaliseret i København. Xellia havde en omsætning i 2020 på 2,08 mia. kr. og et EBITDA resultat på 269 mio. kr.

Læs mere på www.xellia.com

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Videnbro målrettet virksomheder og vækst Verden Behov/marked

Viden

Personlig behandling Agilitet Grøn omstilling

Faglige indsatsområder

Digitalisering og Sundhedsdata

Virksomheder, Sundhedssektor og Forskning i verdensklasse

DANISH LIFE SCIENCE CLUSTER ER VED AT TAGE FORM FAKTA Om Danish Life Science Cluster Danish Life Science Cluster er et partnerskab mellem Danmarks fem største universiteter, fem GTS-institutter, de fem danske regioner samt seks branche- og erhvervsorganisationer samt de hidtidige fem regionale klynger – BioPeople, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC), Life Science Innovation North Denmark (LSI), MedTech Innovation Consortium (MTIC) og Welfare Tech.

Den nye nationale klynge ønsker at samle alle parter inden for life science og velfærdsteknologi, herunder vidensinstitutioner, hospitaler, regioner og kommuner, og repræsenterer tilsammen mere end 500 små og store virksomheder i sektoren.

Klyngen dækker hele feltet biotek, lægemidler, medico, hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsdata og digitale løsninger.

Med tilstedeværelse i alle fem regioner, tæt på vidensinstitutioner og virksomheder, vil Danish Life Science Cluster være et samlingspunkt for hele det danske life science økosystem.

Det er Erhvervsfremmestyrelsen, der har udpeget Danish Life Science Cluster som Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi. Med udpegelsen følger en fireårig bevilling fra Uddannelsesog Forskningsministeriet på 25 mio. kr. og en toårig fra Erhvervsstyrelsen på 13 mio. kr. Desuden har Regionerne givet tilsagn om at støtte med mere end 10 mio kr i både 2021 og 2022. Derudover har Danish Life Science Cluster fået finansiering til udvalgte projekter fra Erhvervsministeriets Genstartspulje i forbindelse med corona-pandemien.

Læs mere på www.danishlifesciencecluster.dk

Bjarke Bak Christensen, interim direktør i Danish Life Science Cluster og daglig leder af DTU’s Institut for Bioteknologi og Biomedicin.

Formålet er at bidrage til og forbedre grundlaget for patientbehandling, innovation og produktudvikling i verdensklasse til gavn for både vækst og velfærd.

Redaktion: John Bo Northroup

P

artnerne i dansk life science og velfærdsteknologi er godt i gang med at blive samlet i den nye nationale klyngeorganisation ved navn Danish Life Science Cluster.

Formålet med den nye nationale klynge er at skabe og styrke rammerne for kommercialisering af den forskning og vidensproduktion af meget høj kvalitet, der skabes på universiteterne, på hospitalerne, på de teknologiske institutter og øvrige danske uddannelsesinstitutioner. Virksomhederne skal, med adgang til den nyeste viden og forskning, skabe nye løsninger og produkter med både nationalt og internationalt markedspotentiale.

Den nye nationale klyngeorganisation skal skabe erhvervsfremme, og både nye og eksisterende virksomheder skal involvere sig i aktiviteterne og vil kunne drage nytte af evidens, viden og erfaringer fra sundhedssektoren og fra forskningen.

Det drejer sig f.eks. om stærke innovationsprojekter, bedre og fortsat sikker anvendelse af sundhedsdata til forskning og innovation, netværk, finansiering, iværksætteri og meget mere.

Forhistorien er en fælles ansøgning fra hele 26 aktører, herunder de fem største universiteter (se boks), der har stor erfaring med sundhedsinnovation på tværs af sektorer. Den nye organisation bygger på arbejdet i de hidtidige regionale klyngeorganisationer.

I november var der stiftende generalforsamling og inden længe ansættes en direktør, der kan arbejde dedikeret på fuld tid med opgaven. I mellemtiden er Bjarke Bak Christensen, Danish Life Science Cluster interimdirektør for Danish Life Science Cluster.

Han er til daglig leder af DTU’s Institut for Bioteknologi og Biomedicin.

Skal skabe mere sammenhæng på tværs af landet ”Med den nye nationale klynge vil vi gerne skabe mere sammenhængskraft på tværs af landet. Vi vil gerne binde både regioner, hospitaler og kommuner bedre sammen og se på, hvordan vi skaber en endnu mere agil sundhedssektor, der kan handle hurtigt som under den igangværende pandemi. Vi vil også gerne anspore de forskellige fagområder, til at spille endnu bedre sammen,” fortæller Bjarke Bak Christensen.

Danish Life Science Cluster får hovedkontor i København og fire regionale kontorer i Odense, Aalborg, Aarhus og et endnu ikke fastlagt sted i Region Sjælland i tilknytning til et hospital eller en pharma-virksomhed.

Skalering er også meget vigtigt for den nye nationale klyngeorganisation. ”Hvis vi har en udfordring, der kan løses på en given måde i en kommune, så er der stor sandsynlighed for at samme løsning kan duplikeres til andre kommuner,” siger Bjarke Bak Christensen.

Videnbro bliver centralt for klyngen Ønsket om sammenhængskraft rummer flere dimensioner: ”Vi taler om at bygge en videnbro. En bro mellem den viden, vi har i forskningsmiljøer, hospitaler og virksomheder og de behov, der er ude på markedet. Behovene kan eksempelvis handle om digitalisering og sundhedsdata, personlig behandling, agilitet eller grøn omstilling (se illustration). Udfordringen og opgaven bliver at skabe broen til den viden, der skaber løsninger og vækst, og undervejs vil vi gerne have endnu flere virksomheder med ombord,” siger Bjarke Bak Christensen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

31

DE STORE FREMSKRIDT SKABES SAMMEN I vores generelle data- og teknologi-begejstring må vi ikke glemme at prioritere ressourcerne og tiden til at samarbejde, påpeger Siemens Healthineers, for de nye løsninger inden for sundhedsdata, præcisionsmedicin og andre områder, hvor den nye teknologi kan gavne patienterne, kan kun skabes i fællesskab.

S Af Peter Klar

amarbejde på tværs af sektorer og mellem private aktører er vejen frem for dansk life science.

Ikke mindst når det gælder to områder, hvor Danmark har potentiale for at blive førende globalt: Sundhedsdata og præcisionsmedicin.

Det mener Christian Graversen, som ud over at være Country Manager Digital i Siemens Healthineers også er næstformand i Danish Life Science Cluster.

Mere tid til arbejdet med sundhedsdata ”Det er godt at se, hvor meget vi allerede arbejder med sundhedsdata i Danmark. Den offentlige sektor vil gerne, og der er god politisk opbakning. Det skal vi holde fast i, for sundhedsdata er grundlaget for, at vi kan udvikle bedre løsninger til de sundhedsprofessionelle til gavn for patienterne,” siger Christian Graversen.

Men i vores begejstring for sundhedsdata har vi tendens til at glemme, hvor afgørende det er, at klinikere har tid i dagligdagen til at arbejde med sundhedsdata. ”Vi oplever, at mange af de systemer, som klinikere benytter til at arbejde med sundhedsdata, er relativt langsomme. I dag er vi mennesker generelt forvænt med, at digitale services får ting til at ske øjeblikkeligt, men i nogle regioner kan det måske tage en halv time at få de billeder, der skal bruges for at diagnosticere en patient. Selv om billedfiler er tunge at få frem, er det alt for lang tid.” ”Hverdagen for de kliniske medarbejdere, der arbejder med sundhedsdata, skal gøres lettere, og så skal vi huske på, at private leverandører ikke kan skabe nye produkter til at arbejde med sundhedsdata på egen hånd. Det sker altid i samarbejde med forskere og klinikere, for de ved, hvilke data, der har værdi, og hvordan de skal fortolkes og præsenteres.”

Ventetid på databehandleraftaler Radiologen skal ikke kun bruge arbejdstid på at beskrive et scanningsbillede for sin lægefaglige kollega, men skal også videregive en værdifuld praksiserfaring, som den private leverandør og siden de sundhedsprofessionelle og patienterne har glæde af. ”Det er en lidt overset problemstilling, som sundhedsvæsenet bør have mere fokus på, fordi det kan bidrage til, at sundhedsvæsenet kan levere ydelser af endnu højere kvalitet og være mere produktiv.”

En helt anden udfordring er den lange sagsbehandlingstid for at få den nødvendige databehandleraftale, som nogle løsninger om brug af sundhedsdata kræver. ”Vores første databehandleraftale med Region Hovedstaden tog næsten et år at få på plads. Hele persondataloven og den måde, som den fortolkes på, har gjort vores samarbejde tungere. Vi har oplevet, at samarbejder, der krævede databehandleraftaler, blev droppet, fordi de sundhedsprofessionelle, der skulle deltage, ikke havde tålmodighed til at vente på, at aftalen kom i stand.”

Stort dansk potentiale for præcisionsmedicin Løsninger båret af kunstig intelligens, der gør det nemmere for

sundhedsprofessionelle at overskue store mængder data hurtigt, spiller en stor rolle både inden for sundhedsdata og præcisionsmedicin, hvor en behandling tilpasses den enkelte patient. ”Vi kan blive rigtig stærke til præcisionsmedicin i Danmark, fordi vi har så stor og kompetencerig en life science-sektor, der supplerer hinanden. Vi har både etablerede og lovende medicinalvirksomheder, mange virksomheder inden for medico, healthtech og sundheds-it, en dygtig offentlig sundhedssektor, der er internationalt anerkendt, og universiteter på et meget højt niveau med sundhedsforskning i den globale top. Det er sådan en smeltedigel, der er brug for, hvis vi vil skabe bedre løsninger for at hjælpe den enkelte patient.”

Når der skal sættes en behandlingsplan sammen, benyttes i stigende grad avanceret software, der kan håndtere de store mængder data fra prøver og undersøgelser.

”

På så komplekst et område som sundhedssektoren er det vigtigt, at vi holder dialogen, for behovet ændrer sig hastigt hos sundhedsprofessionelle, og løsningerne ændrer sig også hos de private.

CHRISTIAN GRAVERSEN, COUNTRY MANAGER DIGITAL SIEMENS HEALTHINEERS

Et eksempel er Siemens Healthineers’ samarbejde med den aarhusianske virksomhed Cercare, hvis software giver lægen et mere nøjagtigt værktøj til at diagnosticere og behandle en patient, der har fået et stroke. ”Selv om vi selv har lavet en lignende løsning, har vi taget Cercare ind og tilbyder dem til vores kunder. Vi hjælper Cercare på vej ved at gøre dem mere synlige over for vores kunder, og vores kunder kan nemt tage softwaren ned og teste, om den er noget for dem, uden at skulle installere en masse. Det er et godt eksempel på, hvor gavnligt det er, når store og små virksomheder arbejder sammen om den bedste løsning til kunden. Den mindre virksomhed evner typisk at forstå et behov, som for os måske er lidt smalt. Til gengæld er vi så den store spiller, som nogle kunder er mere trygge ved at handle med.”

”Der bruges også intelligent software til at gå ud i referencebiblioteker for at sikre, at den medicin, man sætter sammen, ikke vil have bivirkninger. Det er et meget kompliceret beslutningsgrundlag, som flere og flere løsninger kan bidrage til at belyse.

Enhver tråd af information i denne proces kan optimeres til gavn for patienten. Præcisionsmedicin er et område med enormt potentiale i Danmark, som vi kan forløse, hvis vi samler kræfterne og øger samarbejdet i fortsat tillid til hinanden,” siger Christian Graversen.

Små og store virksomheder i samarbejde Private aktører som Siemens Healthineers er ikke kun afhængige af samarbejde med fagfolk i sundhedssektoren. De private virksomheder samarbejder også i stigende grad med hinanden om nye løsninger. ”Selv om vi er en stor global virksomhed med 50.000 medarbejdere, er det vigtigt for os at bidrage til det lokale økosystem og have nære lokale samarbejdspartnere, fordi vi ikke kan være de bedste til alle de elementer, der indgår i en ny avanceret løsning.”

Vi lærer af hinanden Andre eksempler er Siemens Healthineers’ samarbejde med Open Tele Health om en telemedicin-løsning til kronikere og Covid-19 patienter. Desuden styrkes samarbejdet med Transpara i et projekt om brug af kunstig intelligens til forbedring af mammografiområdet på Odense Universitetshospital. ”Kernen i vores løsninger er lavet på åbne internationale standarder. Det gør det let for andre at integrere ind mod os, så vores kunder oplever en samlet løsning. Samtidig er vi private leverandører afhængige af at komme ud til vores kliniske partnere og få prøvet tingene af. Vi er meget ydmyge over for det, vi får at vide, og for eksempel har vores centrale udviklingsfolk i Tyskland lært meget af Herlev Hospital, der har testet vores kunstige intelligens til screening af lunger.”

Men sundhedsprofessionelle værner om deres tid. De har en travl hverdag, og de løsninger, de skal tage ind, skal forøge kvaliteten af deres arbejde. ”På så komplekst et område som sundhedssektoren er det vigtigt, at vi holder dialogen, for behovet ændrer sig hastigt hos sundhedsprofessionelle, og løsningerne ændrer sig også hos de private. Det bliver altid bedst, når de to ting møder hinanden. Så kan vi sammen hjælpe patienterne,” siger Christian Graversen.

32

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AGILENT SÆTTER DAGSORDENEN INDEN FOR DIAGNOSTIK Hos den danske afdeling af Agilent Technologies udvikler og producerer man de antistoffer, der anvendes til at diagnosticere patienter verden over for bl.a. cancer. Enkelte test kan hjælpe med at stille cancer diagnosen, mens andre viser om et givent lægemiddel efterfølgende kan anvendes til effektiv behandling.

H Af Kåre Peitersen

vor langt kan en vatpind egentlig komme op i næsen? Dét spørgsmål er rigtig mange danskere blevet ubehageligt konfronteret med det sidste halve års tid, hvor COVID-19-test er blevet en fast del af rutinen for det meste af befolkningen. For blot ét års tid siden var diagnostik ellers ikke et emne, der kunne bringe sindene i kog hos flertallet af danskere uden for medicinal- og life science-branchen, men efter corona-krisens indtog er vi alle blevet hverdagseksperter på området. Der er dog heldigvis også masser af rigtige eksperter inden for diagnostik her i Danmark, bl.a. hos den danske afdeling af Agilent, der er en af de førende på området.

“Hos Agilent producerer vi de antistoffer, der er essensen i en lang række af de forskellige testmetoder, der anvendes i sundhedsvæsenet over hele verden. Det er helt basale diagnostiske værktøjer, som vi har gjort til vores speciale, og vi er faktisk blandt de førende på verdensplan“, forklarer Christian Kaltoft, der er Director of Diagnostic Hardware & Software Portfolio Global Pathology Marketing hos Agilent.

Førende indenfor cancerdiagnostik på verdensplan Agilent Technologies er en spændende international koncern indenfor life sciences, diagnostik og analytisk kemi, der overordnet set lever af at levere instrumenter, test og services til laboratoriemålinger over et meget bredt område. Det kan handle om alt fra

instrumenter, der bliver brugt til forskning på månen, til udstyr til dopingkontrol eller monitorering af spildevand. Den danske afdeling var tidligere kendt som Dako og er især kendt for deres diagnostiske test til cancer.

“Det at standardisere antistoffer er faktisk en dansk opfindelse, så vi har været med fra starten på området og er en af de største i verden. I Danmark er der ca. 43.000 mennesker årligt, der diagnosticeres med cancer , og de bliver alle sammen testet med antistoffer. På verdensplan diagnosticeres ca. 19 mio. årligt med cancer, og vores forskellige test hjælper ca. 5 mio. patienter. Så vi udfylder en central position på verdensmarkedet fra vores faciliteter i Glostrup”, siger Christian Kaltoft.

Korrekt diagnostik giver muligheder for at handle Når man tester for en sygdom, er det i sagens natur altid vigtigt, at man får et præcist resultat, men der er også andre faktorer i spil, når man skal udvikle de bedste testsystemer – bl.a. hastighed, anvendelighed og selvfølgelig økonomi.

“Diagnostik giver muligheder for at handle. En test skal være selektiv, nem og effektiv. Du ønsker et hurtigt og korrekt svar, og testen skal kunne udføres uden for meget besvær. Jeg tror, at alle danskere i løbet af det sidste års tid har fået en forståelse af, at diagnostik er et meget vigtigt område, der befinder sig i rummet mellem patienten, lægen og behandlingen. Og de fleste har oplevet på egen krop, at man må afveje præcision op mod både hurtighed og anvendelighed”, siger Anders Meier, der er Coun-

try General Manager for den danske del af Agilent og har en baggrund som Ph.d. i immunologi. Han fortsætter: “Der kræves mere og mere af kliniske test. I fremtiden vil vi givetvis komme til at se test, hvor man poder for mange ting på én gang – eksempelvis influenza, corona og kold lungebetændelse. Desuden ser vi en tendens til, at en test i dag ikke blot skal vise præcis hvad man fejler – den skal også pege fremad mod en behandling med et specifikt præparat”.

Agilent står bag precision medicine Precision medicine har været i kraftig vækst de sidste 20 år. Og faktisk var det netop Agilent, der lancerede verdens første test, der kunne vise, om en given patient ville have gavn af behandling med et specifikt lægemiddel.

“Vi opfandt denne form for precision diagnostik som muliggøre precision medicine. Det er siden blevet meget udbredt. Hvis vi ser nærmere på lægemiddeludviklingen indenfor cancer ser vi en klar trend til at bruge kliniske test til patientudvælgelse, der peger på et specifikt lægemiddel og disse test indgår i omkring 55% af kliniske studier. Det er positivt, da erfaringen viser, at studier med kliniske test til patientudvælgelse har dobbelt så stor chance for at være succesfulde. Her har cancerområdet været forløber for resten af sundhedsvæsenet. Når det gælder cancer er tidsfaktoren helt afgørende, så man kan sætte ind, før sygdommen spreder sig. Derfor er det en kæmpe fordel, at man ikke først skal stille diagnosen, og så derefter i gang med at afprøve

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

33

Standardisering af antistoffer til diagnostik test er faktisk en dansk opfindelse, så vi har været med fra starten.

CHRISTIAN KALTOFT, DIRECTOR HOS AGILENT diverse terapiformer. Det var decideret banebrydende, da vi lancerede de første test, der kunne udføre dette for 20 år siden, og det har iværksat en revolution i hele cancerbehandlingen. Og det er godt, både for den enkelte patient og for samfundsøkonomien generelt”, siger Christian Kaltoft.

Ikke helt i mål med cancer Trods de mange fremskridt i cancerdiagnostikken er der dog lang vej endnu, erkender Christian Kaltoft – ikke mindst ude i den store verden. “Vi oplever stor udvikling i områder som Kina og Brasilien – nødvendigvis ikke fordi flere får cancer, men fordi det nu er muligt at blive diagnosticeret. Når vi udvikler test, skal vi også tage hensyn til, hvordan sundhedsvæsenet ser ud i de forskellige lande. I vestlige lande er der en forventning om automatiserede instrumenter til at udføre testen, mens det i udviklingslande er en manuel proces men stor menneskelig involvering og det har indflydelse på testprocessen”.

Samtidig vurderer man hos Agilent løbende, om en given test kan foretages nemmere og hurtigere, både for patientens skyld og i forhold til at gøre det nemmere for læger og sygeplejersker.

“Vejen for at en diagnostisk test er blevet udviklet i et forskningslaboratorie til den kan anvendes rutinemæssigt til klinisk brug kan være lang. En diagnostisk test skal være robust og reproducerbar på tværs af hospitaler og sundhedspersonale og kræver derfor et stort udviklingsarbejde før sådan en test kan frigives til brug i sundhedsvæsenet”, fortsætter Christian Kaltoft.

Masser af muligheder hos Agilent Agilent er hele tiden på forkant med udviklingen og afsøger nye måder at udvikle antistoffer på, for kampen mod cancer er langt fra forbi. Virksomheden er derfor konstant på udkig efter medarbejdere, der kan hjælpe den med at blive endnu bedre på området. “Vores mål er at bidrage med bedre diagnostik, der kan hjælpe flere patienter. Vi har en lang række kompetencer i huset og beskæftiger ca. 700 medarbejdere i Danmark, hvor vi dækker alt fra forskning og produktion, til HR og marketing. De mange fagligheder giver mulighed for tværfaglige diskussioner, som kan være meget givende. Og selvom vi er en stor virksomhed internationalt set, så er vi herhjemme ikke så store, at man forsvinder i mængden”, siger Anders Meier, der glæder sig over at have oplevet en stigende interesse for den diagnostiske branche de senere år.

Christian Kaltoft, Director of Diagnostic Hardware & Software Portfolio Global Pathology Marketing. Agilent Technologies

Anders Meier, Country General Manager & Head of BioReagent site Denmark.

Agilent Technologies

FAKTA Agilent Danmark Agilent Danmark er en del af den internationale koncern Agilent, der blev dannet i år 2000 i Silicon Valley. Den danske afdeling ligger i Glostrup og beskæftiger ca. 700 medarbejdere. Her udvikler og producerer man antistoffer til testbrug inden for mange områder i sundhedsvæsenet. De største markeder er Europa og USA, men Kina er i vækst.

Se mere på www.agilent.com

34

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FAKTA Eksempel på en ulighed i en kronisk sygdom Der er årligt omkring 12.000 knoglebrud, som kan tilskrives osteoporose, herunder ca. 3.000 med hoftebrud. Et hoftebrud er forbundet med en langvarig genoptræning og en betydelig øget dødelighed, idet 10% af patienterne dør inden for 30 dage. Forskning påpeger at der er stor ulighed på osteoporose området, hvor personer med en lav socioøkonomisk status har 24% forøget risiko for at dø inden for et år efter et hoftebrud sammenlignet med personer med en høj socioøkonomisk status7+8.

Dette kan ses i sammenhæng med at udredning for osteoporose ofte sker på patientens initiativ, hvilket dels kan forsinke diagnosen, dels medfører en risiko for ulighed i, hvem der bliver udredt.

Osteoporose er en sygdom, der nedbryder og svækker knoglerne, så selv almindelige dagligdagsaktiviteter, kan medføre alvorlige knoglebrud, fordi knoglerne er blevet skrøbelige. Mere end 172.000 personer er i dag diagnosticeret med osteoporose.

Antallet af borgere, der lever med udiagnosticeret osteoporose, er formentlig to-tre gange højere.

Der er årligt omkring 12.000 knoglebrud, som kan tilskrives osteoporose, herunder ca. 3.000 med hoftebrud. Et hoftebrud er forbundet med en langvarig genoptræning og en betydelig øget dødelighed, idet 10 pct. af patienterne dør inden for 30 dage. Forskning påpeger at der er stor ulighed på osteoporose området, hvor personer med en lav socioøkonomisk status har 24 pct. forøget risiko for at dø inden for et år efter et hoftebrud sammenlignet med personer med en høj socioøkonomisk status. Osteoporose koster ifølge Sundhedsstyrelsen samfundet mere end 12,6 milliarder kr. årligt.

TIL KAMP MOD ULIGHED I SUNDHED Ulighed rammer patienter med kroniske sygdomme. Der er behov for et stærkere fokus på sammenhængende patientforløb og en national handlingsplan, mener Amgen.

N

Redaktion: John Bo Northroup år vi taler om ulighed, vil de fleste forbinde det med forskelle i indkomst, bolig og forbrug. Men der er en anden og måske vigtigere dimension af ulighed, og det er ulighed inden for sundhed, særligt for borgere med kroniske sygdomme.Personer med en kort uddannelse bliver generelt diagnosticeret senere i sygdomsforløbet og risikerer dermed at udvikle alvorlige følgesygdomme. Det er en medvirkende årsag til at den sociale ulighed i middellevetid er steget gennem de seneste 25 år. Samtidig sker udredning af en sygdom i for mange tilfælde på patientens initiativ, hvilket dels kan forsinke diagnosen, dels medfører en risiko for ulighed i, hvem der bliver udredt. ”Der er brug for at sætte ind på flere fronter,” siger Tore von Würden, landedirektør for Amgen Danmark, den danske filial af den amerikanskejede bioteknologiske lægemiddelvirksomhed. ”For det første er der behov for mere systematisk opsporing og diagnosticering. Under den igangværende corona-pandemi rapporterer medierne dagligt smitte- og sygdomstal. Tænk hvis vi havde bare en brøkdel af samme opmærksom om forekomsten af kroniske sygdomme,” siger Tore von Würden.

Kroniske sygdomme bliver underdiagnosticeret Ifølge Tore von Würden er der ingen tvivl om, at kroniske sygdomme generelt bliver underdiagnosticeret, og det endda selv om hele 1,2 millioner borgere i Danmark i dag lever med en kronisk sygdom. Underdiagnosticeringen kan have været særlig slem under den aktuelle corona-pandemi, hvor de praktiserende læger melder om langt færre henvendelser, der ikke er corona-relaterede.

”

Tænk hvis vi havde bare en brøkdel af samme opmærksom om forekomsten af kroniske sygdomme som sygdomstal under Covid-19 TORE VON WÜRDEN, LANDEDIREKTØR FOR AMGEN DANMARK

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

35

25,0%

23,3%

20,0%

15,0%

14,3% 10%

10,0%

9,2%

7,9% 5,3% 4,7%

5,0%

3,9% 3,5% 3,5%

MAVESÅR

KNOGLESKØRHED

SLIDGIGT I KNÆ

KOL

TYPE 2-DIABETES

ASTMA

BRONKITIS

DEPRESSION

FORHØJET KOLESTEROL

0,0% FORHØJET BLODTRYK

PROCENTVIS FOREKOMST I BEFOLKNINGEN

DE 10 MEST UDBREDTE KRONISKE SYGDOMME

Kilde: A Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark, Aalborg Universitet, 2020.

Den systematiske opsporing og diagnosticering kan ske ved en øget opmærksomhed i almen praksis, hvor læger og specialsygeplejersker indenfor kroniske sygdomme kan være ekstra opmærksomme. Der skal sikres kompetencer, kapacitet og incitamenter for at gøre en yderligere aktiv indsats i opsporingen. For en række kroniske sygdomme gælder det, at de er ”usynlige” for patienten.

Opsporingen vil typisk kunne finde sted afledt af akut indlæggelse på sygehus f.eks. ved blodprop eller faldulykke. Desværre sker det for ofte, at indlæggelsen ikke fører til en opsporing af den kroniske sygdom, da patienten udelukkende bliver behandlet i forhold til det akutte tilfælde.

Borgeres private sundhedsdata kan endvidere bidrage til at starte opsporing ved, at man selv bliver opmærksom på kritiske forhold, der kan danne baggrund for en kontakt til almen praksis. ”Der er også stor risiko for at få stillet en forkert diagnose.

Hvis hverken borger eller læge er opmærksom på eksempelvis knogleskørhed, så kan et hoftefald risikerer at ende dødeligt på grund af svage knogler,” påpeger Tore von Würden.

Det skønnes, at antallet af kronikere med KOL, leddegigt, diabetes, astma og knogleskørhed er steget med hele 31 pct. i perioden fra 2009 til 2017. På den baggrund er det oplagt, at området fortjener mere opmærksomhed.

TORE VON WÜRDEN Landedirektør for Amgen Danmark og Island siden 2019.

Inden da har von Würden bestridt flere lederstillinger i Amgen Danmark i mere end seks år og haft yderligere ti års erfaringer i life science både i Danmark og globalt. Det er med til at gøre ham til ekspert i Amgen Danmark, Amgens medicinske produkter og sygdomsområder og den danske life science branche. Tore von Würden er derudover medlem af bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, og næstformand i Lifs virksomheder DLI og DLIMI. Han er også et aktivt medlem i Dansk Erhverv og American Chamber of Commerce Danmark (Amcham Denmark).

Sammenhængende patientforløb ”For det andet skal vi fokusere på at skabe mere sammenhængende og koordinerede forløb, hvor patienterne bliver hjulpet godt videre, hvilket navnlig vil være til gavn for de mindre ressourcestærke patienter. I den forbindelse skal ansvarsfordeling ved sektorovergange gøres mere tydelig. Og så kommer vi ikke uden om at få udarbejdet nationale og bindende kvalitetsmål og indgå både regionale og lokale sundhedsaftaler,” forklarer Tore von Würden.

De mere overordnede bestræbelser i indsatsen mod kroniske sygdomme forventes at blive en del af regeringens kommende life science strategi og sundhedsaftale. Her vil der skulle findes løsninger på at skabe mere sammenhængende indsatser til gavn for de kroniske patienter.

Det sker også på et bagtæppe af økonomi og ressourcer. Ifølge Sundhedsstyrelsen og FN’s verdenssundhedsorganisation WHO går hele 80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet til behandling af patienter med kroniske sygdomme. Og eftersom andelen af ældre i de kommende år generelt vil stige i hele den vestlige verden, så vil demografien alt andet lige lægge et yderligere pres på sundhedsudgifterne. Alt i alt er en kronisk sygdom forbundet med tab af livskvalitet, øgede sundhedsudgifter og værditab for samfundet. Indsats mod kronisk sygdom indgår derfor også i FN’s verdensmål.

FAKTA Om Amgen Amgen blev grundlagt i 1980 og er i dag en af verdens førende biologiske lægemiddelvirksomheder.

Amgen, der har hovedsæde i Californien, er en forkortelse for Applied Molecular Genetics. I produktudviklingen benyttede selskabet fra starten en relativ ny teknologi baseret på rekombinant DNAteknik og molekylærbiologi. Rekombinant DNA er en teknik, der anvendes til at fremstille syntetisk DNA og protein.

Amgen var blandt de første virksomheder, der udviklede terapeutiske proteiner, som kan erstatte eller ændre humane proteiner og typer af antistoffer. Amgen har lanceret to af de første biologisk fremstillede humanlægemidler (inden for kronisk nyresygdom og cancer), som var et gennembrud inden for biotekindustrien.

Amgen arbejder primært på følgende terapiområder: Hjertekarsygdomme, kræft, knogleskørhed, nyresygdomme og inflammatoriske sygdomme.

Amgen Danmark har været en del af Amgens globale arbejde med at levere bioteknologiske behandlinger til de danske patienter siden 1999. Amgen Danmark startede med et kommercielt kontor, men har siden udviklet sig til at være en aktiv medspiller i den danske life science branche med godt 130 medarbejdere.

I dag har Amgen udover landekontoret også investeret stort i to forskningsafdelinger i Danmark og arbejder aktivt på at forske i bioteknologiske løsninger til gavn for Danmark og resten af verdenen.

Amgens danske arbejde sker på tre lokationer.

På Østerbro i København har Amgen Research Copenhagen (tidligere Nuevolution) skabt og udviklet en DEL teknologi til screening af DNAkodet compounds. I Søborg nord for København arbejder den globale udviklingsafdeling Design and Engineering med at designe og udvikle nye devices i samarbejde med patienterne. Og endelig arbejder landekontoret i Ballerup på at gøre Amgens løsninger tilgængelige for patienter, som kan få hjælp i deres kamp mod alvorlige sygdomme og få en bedre livskvalitet i behandlingen.

Globalt omsætter Amgen for 160 mia. kr. og selskabet tæller ca. 24.000 ansatte.

Læs mere på www.amgen.dk

36

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERING AF VIRKSOMHEDENS BRANDSKAB Pharma IT hjælper life science virksomheder med at sige endegyldigt farvel til papirbaserede dokumentationsprocesser og spare omkostninger.

K

Redaktion: John Bo Northroup ravene til dokumentation er grundlæggende de samme, uanset om der er tale om en stor, mellem eller mindre life science virksomhed. Det betyder, at belastningen ved dokumentationsprocesser relativt er langt større for de mindre life science virksomheder i forhold til de større, da de ofte bibeholder papirbaserede processer for undgå investeringer i dyre IT løsninger.

Det får nu konsulent- og rådgivningsvirksomheden Pharma IT til at lancere en tilpasset udgave af en fransk Life Science Platform, der især henvender sig til de mindre pharma, biotek og

FAKTA Om Pharma IT Pharma IT er en konsulentvirksomhed, der leverer lægemiddel- og IT-konsulenter til pharma, biotek og medical device industrien.

Virksomheden blev grundlagt i 2016 og er i meget stærk vækst. Fra 2019 til 2020 fordobledes bruttofortjenesten fra 40,5 mio. til 80,4 mio. kr.

Firmaet tæller 71 ansatte, som betjener både store og mindre virksomheder inden for life science. I alt har Pharma IT et sted mellem 40 og 45 kunder Danmark.

Pharma IT er ejet af fem partnere; Søren Winkel, Jakob Juul Rasmussen, Charlotte Bech Fribert, Ea Marie Holst og Peter-Emil Iversen, som alle har en lang baggrund inden for forskellige dele af life science.

Læs mere: www.pharmait.dk

medical device virksomheder. Et Document og Proces Styrings System, der kan digitalisere en virksomheds processer, viden og historik. ”Man kan sammenligne det med en digitalisering af det klassiske brandskab, som indeholder alle virksomhedens centrale dokumenter,” fortæller Søren Winkel, partner i Pharma IT. I Document og Proces Styrings Systemet kan proces- og systemvalideringer gemmes sammen med underskrifter på nøgledokumenter. Man kan se afvigelser og ændringer, hvilket altid forekommer undervejs i en proces, og det er muligt at se, i hvilke rækkefølge beslutningstagere i virksomheden har underskrevet nøgledokumenter,” forklarer Søren Winkel.

Der er rigtig mange aspekter ved dokumentationsarbejder, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det gælder også i den senere del af et produkts udviklingsfase: ”Når du skal underbygge, at dine opdagelser virker, så er der en hel masse, der skal dokumenteres over for myndighederne, herunder også risikoen for fejl. Med en komplet digitalisering af hele virksomhedens processer og dokumenthåndtering bliver også mulighed for at arbejde remote, og virksomheden skaber både transparens og troværdighed overfor godkendende myndigheder og samarbejdspartnere,” siger Søren Winkel.

For at gøre løsningen tilgængelig for mindre life science virksomheder, fås den cloud-baserede løsning uden implementeringsomkostninger og på abonnementsbasis.

Pharma IT vurderer, at der er flere muligheder for at gøre brug af velprøvede systemer i andre industrier, og tilpasse dem til life science. ”Lige nu arbejder vi på at udarbejde en løsning baseret på Leapwork, som er en dansk softwarevirksomhed, der har stor succes med automatisering af test i grafiske brugergrænseflader. Vi kombinerer det med vores viden om validering og drift af computersystemer, og kan snart tilbyde det i et format, der overholder kravene til den pharmaceutiske industri,” fortæller Søren Winkel.

Det kan være attraktivt for en life science virksomhed, fordi den kan spare tid på at teste og dokumentere, at systemerne virker, og i stedet bruge tiden på at udvikle lægemidler, eller forbedre kvalitet og salg af eksisterende produkter.

”

Det bobler virkelig i den danske biotek-branche for tiden SØREN WINKEL, PARTNER I PHARMA IT

Det bobler i biotek-branchen ”Jeg kan mærke, at det virkelig bobler i den biotek-branche for tiden,” siger Søren Winkel.

Hvad skyldes det? ”Jeg tror det hænger sammen med, at bl.a. ny teknologi gør, at omkostningerne ved at forske i nye lægemidler er lavere nu end før i tiden, og så er der kommet endnu flere spin-offs fra de store pharma-selskaber, som er flinke til give medarbejdere med iværksætterlyst mulighed for at starte for sig selv. Der er stor nysgerrighed og samtidig sker der meget på universiteterne, hvor nye spændende uddannelser med relevans for pharma er kommet til. Og så begynder de forskellige dele af vores øko-system at befrugte hinanden positivt,” siger Søren Winkel.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

37

DTU SCIENCE PARK SKABER RUM FOR VÆKST I BIOTEK OG LIFE SCIENCE I et stort grønt område i Hørsholm har DTU Science Park skabt et deep tech-miljø, som hjælper videns- og forskningstunge virksomheder med at udvikle sig.

D

Redaktion: John Bo Northroup TU’s forskerpark i Hørsholm, DTU Science Park, har formået at skabe et unikt miljø for biotek og life science-virksomheder i alle størrelser. DTU Science Park har sat yderligere skub i væksten for hele underskoven af biotek og life science startups med Futurebox, der i dag er landets førende deep tech-inkubator.

Forskerparken tæller både helt små og større biotekvirksomheder, og i de senere år er fire af Forskerparkens tidligere beboere, blevet solgt for anseelige summer. Det drejer sig om biotekvirksomhederne Santaris, solgt til Roche for 2,5 mia. kr. i 2014, Ellipse, solgt til Syneron Candela for et ukendt milliardbeløb i 2018, Glycom solgt til DSM for 5,7 mia. kr. i 2020 og endelig Symphogen, solgt til Servier for et ukendt milliardbeløb ligeledes i 2020.

Inden for de seneste par år har DTU Science Park især accelereret indsatsen for start-ups med rugekassen, der går under navnet Futurebox. Det er en deep tech inkubator, som hjælper start-ups med at komme på markedet. I Futurebox får iværksættere adgang til mentorer, forretningsudviklere, tekniske rådgivere, investorer og accelerationsprogrammer samt fundraising og DTU. Forskerparken er som helhed et miljø, der består af opfindere, innovatører, ingeniører, investorer og serieiværksættere, som alle udvikler produkter og services til fremtidige generationer.

Vi zoomer ind på den del, der handler om rammer og netværk med særlig relevans for biotek og life science.

Stor laboratoriekapacitet De fleste biotekvirksomheder har på et eller andet tidspunkt behov for laboratorier. ”Vi er meget laboratorietunge i Forskerparken og vi er formentlig den største udlejer af laboratoriefaciliteter i Danmark,” siger Steen Donner, CEO for DTU Science Park. ”Vi kan tilbyde infrastruktur og rammer. Men det er vigtigt at

huske på, at væksten for en start-up ikke nødvendigvis er lineær.

Der kan være tilbageslag undervejs, eksempelvis i form af forsøg, der slår fejl, og så er det vigtigt at kunne skalere både op og ned,” siger Steen Donner. I tilknytning til laboratorierne har DTU Science Park medarbejdere med de rette kompetencer, som har forstand på eksempelvis GMO, dyrestalde, renrum og ventilation. Derudover nyder Forskerparkens lejere godt af andre fælles facilliter som kantine, opholdsarealer og møderum.

Dyrker netværk Især når man er en mindre virksomhed med få ansatte, er det utrolig vigtigt at skabe relationer gennem netværk. ”Det er krævende at få ny teknologi succesfuldt til markedet, og et godt netværk er alfa og omega. I Forskerparken er afstanden kort. Både fysisk og mentalt. Vi arbejder struktureret med at skabe forbindelser og anledning,” siger Steen Donner og uddyber: ”Det handler ikke bare om fredagsbar, men også om tilbagevendende inspirations- og netværksmøder, hvor Forskerparkens deltagere kan befrugte hinandens ideer og hjælpe med løsninger på givne udfordringer. Desuden kan vi hjælpe med at tilknytte mentorer til virksomhedens forretningsudvikling med sigte på at fremskynde væksten,” fortæller Steen Donner.

Kritisk masse er vigtig for rekrutteringen En yderligere, og nogle gange lidt overset fordel, er, at med stor kritisk masse, med mange forskellige lejere i en forskerpark, så er der gode chancer for jobrotation. ”Hvis du for eksempel står over for en stor beslutning om at skulle emigrere eller flytte til Nordsjælland fra en anden landsdel, så vil der være gode muligheder for på et senere tidspunkt at finde job i samme område, fordi er der så mange virksomheder samlet eet sted. Og det er ikke kontroversielt at tale om heller. Jeg anser det for at være en win-win for alle parter,” siger Steen Donner.

En række af Forskerparkens lejere deler desuden deltidsmed-

arbejdere med hinanden og der er i det hele taget udbredte relationer mellem virksomhederne i parken. ”Mere end 2/3 af virksomhederne arbejder sammen med en anden virksomhed i Forskerparken,” siger Steen Donner.

FAKTA Om Steen Donner Steen Donner er CEO i DTU Science Park og er derfor ansvarlig for alt, hvad der hedder strategi, økonomi og udvikling for Forskerparkens tre ben: Udlejning, Futurebox og Søhuset Konferencecenter. Steen har hele sin karriere fokuseret på vækst og udvikling af virksomheder. Med en baggrund fra Copenhagen Capacity og Dansk Industri har han altid arbejdet for at styrke den danske industri og at forbedre forholdene for startups og scale-ups i Danmark.

FAKTA Om DTU Science Park Forhistorien til DTU Science Park går tilbage til 1962, hvor Forskningscenteret ved Hørsholm blev etableret og drevet som en fond indtil 2004. Med universitetsreformen blev fonden omdannet til et A/S, og alle aktierne foræret til Danmarks Tekniske Universitet. Fordelt på ikke færre end 180.000 m2 kontorer, laboratorier, stalde til forsøgsdyr, test og demonstrationsfaciliteter rummer DTU Science Park i dag mere end 290 virksomheder med tilsammen 4.500 ansatte og iværksættere, forskere og forretningsudviklere. DTU Science Park har som erklæret mål at skabe løsninger og rum, som sikrer deep tech-virksomheder de bedste forhold for vækst. En del af denne strategi er etableringen af Futurebox – Danmarks førende deep tech inkubator – og Danish Tech Challenge – et acceleratorprogram for deep tech start-ups, som DTU Science Park driver i samarbejde med Industriens Fond.

Link til præsentationsvideo: https://youtu.be/85XwZBdhK_Q

Ud over et unikt deep tech community fyldt med mentorer, forretningsudviklere og ligesindede faglige specialister får man i DTU Science Park adgang til kontor- og mødelokaler, faciliteter og shared services, som er skræddersyede efter virksomhedernes forskellige behov.

38

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hans Schambye, formand brancheforeningen DANSK BIOTEK

FÅ NU DEN FANTOMSKAT AFSKAFFET Den forkætrede fantomskat – en forhåndsbeskatning af mulige kommende milepælsbetalinger – skal afskaffes, mener brancheorganisationen DANSK BIOTEK. Redaktion: John Bo Northroup

E

n særlig nidkær detalje i den danske skattelovgivning er en stor hæmsko for vækst og iværksætteri – ikke alene for iværksættere i biotek, men i alle brancher, der sælger deres virksomhed i handler, hvor milepælsbetalinger ved mulig fremtidig indtjening indgår.

Denne efterhånden velkendte mærkværdighed i

FAKTA Komponenter i salg af biotekfirma Et salg af et biotekselskab er som oftest skruet sådan sammen, at den samlede købssum består af en forudbetaling, nogle fremtidige milepælsbetalinger og – og ofte også – royaltybetaling af lægemiddelkandidater, der rent faktisk bliver til noget, og når frem til markedet. Så længe fantomskatten eksisterer, skal sælger betale skat på salgstidspunktet af denne potentielle – og ofte temmelig usandsynlige – fremtidige indkomst. Uden sikkerhed for at få den stipulerede indkomst eller få den for meget betalte skat tilbage.

Om DANSK BIOTEK DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at drive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk

skattelovgivningen går populært under betegnelsen ’fantomskatten’, og det går ud på, at sælger på salgstidspunktet bliver beskattet af mulige kommende milepælsbetalinger, som de fremgår af købsaftalen, og efter vurdering af skattemyndighederne.

Selv hvis sælger modtager en forudbetaling som en del af købsaftalen, kan sælger stå i den groteske situation, at der end ikke er penge nok til at betale skatten af de mulige fremtidige milepælsbetalinger. En skattebetaling, der altså opkræves med det samme, uanset at indtjeningen er usikker og kan ligge mange år frem i tiden. ”Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin forventede indkomst de næste 20 år,” siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. Rammer helt skævt Problemet rammer helt utroligt skævt. Fonde skal ikke betale fantomskat, men det skal de iværksættere og ledende medarbejdere, som har knoklet den lille virksomhed op fra bunden, og som har delejerskabet i personligt regi. På den måde vender incitamenterne i skattelovgivning helt forkert.

En af konsekvenserne af den nuværende skattelovgivning er, at nogle salg af projekter og virksomheder slet ikke bliver gennemført, hvilket ofte betyder at projekter kuldsejler eller forsinkes dramatisk. Andre handler bliver i stedet udformet, så man undgår fantomskatten. Det medfører, at iværksætteren kun får en brøkdel af den salgspris, som han eller hun ellers ville have fået. Den allerværste effekt af den særlige danske fantomskat er, at den afskrækker udenlandske investorer og får dem til at miste appetitten på at investere i danske biotekskaber.

Bedre vilkår i nabolandene Investor bliver sædvanligvis betrygget af, at sælger også bærer en del af risikoen, hvilket systemet med milepælsbetalinger normalt sikrer. Så er sælgers og købers interesser nemlig aligned. Begge parter har interesse i, at virksomhedens opdagelser skal blive en succes.

En anden og rigtig kedelig konsekvens er, at biotekiværksætterne må finde sig et andet land at udfolde deres foretagsomhed i. ”Det behøver ikke være Langtbortistan. Det kræver såmænd bare en kort tur til vores nabolande. Dér er skattelovgivningen på adskillige områder langt mere iværksættervenlig end i Danmark.

Det må vi havde gjort noget ved”, siger Hans Schambye.

”

Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin indkomst de næste 20 år HANS SCHAMBYE, FORMAND BRANCHEFORENINGEN DANSK BIOTEK

Løsningen ligger lige for Som det er nu, tilskyndes sælger og køber til at minimere skadesvirkningerne af fantomskatten mest muligt. ”Det kan ikke være rigtigt, at sælger og køber må kaste sig ud i kreative påhit for at undslippe denne urimelige fantomskat,” siger Hans Schambye.

Løsningen turde ligge lige for. Den er, at sælger bliver beskattet af milepælsbetalinger løbende i takt med at de modtages fra køber.

Her kan man samtidig skele til de nuværende regler for beskatning af goodwill, og hvor der trods alt er præcedens for en vis fornuft i beskatningen. Det ser ud til, at der er politisk bevægelse i spørgsmålet, men intet er sikkert. ”Vi er positive over for alle løsningsforslag, som i øvrigt vil være provenuneutral for statskassen, siger Hans Schambye. ”Det mest groteske er næsten, at hvis milepælsbetalingerne ikke kommer til udbetaling, så får sælger et skattefradrag, som kan modregnes i fremtidig kapitalindkomstskat. Men hvis man aldrig igen får en kapitalindkomst, så går man i graven med et uudnyttet fradrag. Staten beholder således for meget betalt skat,” slutter Hans Schambye.

LIGE VIRKSOMHEDER LEJER BEDST Hvornår er din innovationsevne højest?

Når du er blandt innovative mennesker, har det en afsmittende effekt af viden på dig og din virksomhed.

Det kaldes for ”agglomerationseffekten”. Derfor siger vi, at lige virksomheder lejer bedst.

Danmarks førende udviklingsmiljø Hvorfor er det vigtigt at være med i Danmarks førende udviklingsmiljø? Alle analyser viser, at høj innovation er fundamentalt for virksomheders vækst. I DTU Science Park ser vi den meget positive side af agglomerationseffekten. Virksomhederne i vores community er innovative udover normalen, og det ses tydeligt ved, at ca. 80 % af virksomhederne lancerer nye produkter, services eller koncepter pr. år og 75 % af virksomhederne mener, at det gør en forskel, at de er del af DTU Science Park.

LEJ et kontor

og bliv en del af vores community Læs mere på lejerbedst.nu

40

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSKE MASKINBYGGERE TESTER TYSK MAGNET-MAGI

Beckhoff Automation udfordrer lige nu opfindsomheden hos danske maskinbyggere og produktionsvirksomheder. Beckhoffs futuristiske transportbånd, XPlaner, består essentielt af magneter og machine learning og løfter barren for hastighed, produktivitet og akkuratesse. Knap 30 virksomheder har investeret i et XPlanar System eller Starter Kit, og danske maskinbyggere er i gang med at teste forretningsmulighederne.

F

orestil dig et tresporet transportbånd, hvor de magnetiske emnebærere kører ind og ud mellem hinanden i høj fart. Der er ingen lysregulering – og alligevel ved de lige nøjagtigt, hvornår de kan suse afsted, overhale andre eller holde ind til siden og vente på, at det bliver deres tur. Kødannelse forhindres, fordi machine learning gør emnebærerne selvtænkende og i stand til at optimere ruten fra start til slut. ”XPlanar er det første transportsystem med indbygget machine learning,” fortæller Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation ApS. ”Software erstatter mekanik, og derfor bliver transportsystemet meget mere fleksibelt og kører med hurtigere hastigheder, end vi tidligere har set. Virksomheder kan køre flere forskellige produktionslinjer på én gang og i mindre batches end før, ligesom man kan producere og pakke on-demand.”

Optimalt til mindre emner I XPlanar løftes emnebærerne op fra banen ved hjælp af magnetisme og flyver ubesværet rundt mellem hinanden. De kan drejes og tippes, og banens plader, som emnebærerne flyver henover, kan være vandrette, lodrette eller sættes op i loftet. Heraf navnet ’det flyvende tæppe’.

Det er især virksomheder inden for medico, fødevarer og elektronik, som ser store muligheder i XPlanar. Men derudover er producenter af tøj, sko og andre forbrugsvarer, hvor on-demand produktion er relevant, i målgruppen. ”Når man erstatter mekanik med software og algoritmer, skaber løsninger som denne helt nye forretningsmuligheder. Målet er at skabe størst mulig hastighed, fleksibilitet og akkuratesse i

produktionen og tilfredsstille forbrugernes behov for individualitet – uden at det bliver dyrere eller besværligt at producere,” siger han.

Akkuratesse giver massive besparelser ”En af de ting, som kunderne efterspørger, er akkuratesse, så de kan udnytte råvarerne mest muligt. Netop fordi XPlanar beror på algoritmer, kan man programmere softwaren, så der fx i hver bakke med kyllingefileter er lige netop 500 gram. Hverken mere eller mindre. I modsætning til i dag, hvor man typisk overpakker, kan man ramme den nøjagtige vægt, fordi hver emnebærer kan måle vægten af kylling på hver enkelt plade. Der er mange penge at spare blot ved at vægten bliver nøjagtig, når man tænker på de mængder, der hver dag håndteres i fødevareindustrien,” siger Michael Nielsen.

En anden ting, som kunderne – især i Nordeuropa - efterspørger, er reduceret footprint. Ved at reducere den fysiske størrelse af et procesanlæg kan virksomheder optimere og spare penge. Især den farmaceutiske industri efterspørger fysisk mindre løsninger, så de tilsvarende kan gøre det kliniske rum, hvori produktionen foregår, mindre.

Forventning om høj volumen Michael Nielsen forventer, at XPlanar gradvist udvikler sig til et volumenprodukt på linje med sin forgænger XTS. Allerede nu shipper Beckhoffs hovedkontor i Tyskland ét Xplanar Starter Kit om ugen til produktionsvirksomheder og maskinbyggere over hele verden. ”Jeg forventer at se konkrete applikationer af XPlanar-systemet i

industrien inden for det kommende år. Om det så bliver danske maskinbyggere, der kommer først i ræset om en industriel anvendelse af den tyske magnet-magi, det må tiden vise. Uanset hvor vi har præsenteret XPlanar, har den publikumstække. Det er virkelig tysk ingeniørkunst og softwareintelligens på højeste plan,” siger Michael Nielsen.

Læs mere på www.beckhoff.dk

Adm. direktør Michael Nielsen og Application Engineer Bjarne Rimdal.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

41

FLOTTE STRATEGIER OG AMBITIØSE VISIONER FOR LIFE SCIENCEINDUSTRIEN ER IKKE NOK Den nye strategi er seneste skud på stammen, men listen er lang, når det gælder politiske initiativer på life science-området. Genstartsteam, vækstteams, partnerskaber og strategier for life science nedsættes og præsenteres på samlebånd. De høje ambitioner for branchen er velansete og velfortjente.

Men de rækker ikke alene. Den politiske imødekommenhed fra Christiansborg skal udmønte sig i konkrete incitamenter i den virkelige verden.

D

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien et er ikke uden grund, at life science-industrien – bestående af medico, lægemidler og bioteknologi – de seneste år er blevet betegnet som et guldæg, en vækstmotor og en styrkeposition.

Branchen har en årlig omsætning på 211 mia. kr., eksporttal på omkring 108 mia. kr. og et skattebetalingsbidrag på omtrent 21 mia. kr. Samtidig beskæftiges over 47.000 mennesker i industrien.

Life science-industriens eksplosive vækst, sektorens robusthed under finanskrisen og senest industriens bidrag til det danske samfund under corona-krisen har skabt en stor og velfortjent politisk anerkendelse, som nu udmøntes i en betydelig imødekommenhed. Regeringen ønsker at række ud til industrien med lovende tiltag og politiske initiativer, der skal bidrage til en fortsat vækst.

Profilerede vækstteams, genstartsteam og partnerskaber nedsættes, mens ambitiøse life science-strategier udarbejdes med få års mellemrum. Snart kommer der forhåbentlig en til. Politikerne står i kø for at rose life science-industrien og tage del i succeshistorien, industrien er i kridthuset i Erhvervsministeriet, og der satses stort med brede armbevægelser og ambitiøse målsætninger.

Det er berettiget, og det er naturligvis også med stor tilfredshed, at vi oplever, at politikerne har blikket stift rettet mod branchen og er ambitiøse på branchens vegne. Men det er samtidig nu, vi skal sikre os, at skåltalerne og de flotter initiativer udmønter sig i konkrete incitamenter i den virkelige verden.

Virkeligheden er en anden – indkøbsstrukturen halter Vi ser desværre en tendens til, at der ikke sker nok, når de store strategier skal implementeres i de forskellige grene af det politiske system. Der er mange ting, der har stor betydning for, om industrien fortsat skal lykkes. På medico-området tæller det blandt andet konkurrencedygtige rammevilkår for forskning, forudsigelige godkendelsesrammer og totaløkonomiske, værdibaserede betragtninger i forbindelse med ibrugtagning af ny teknologi og indkøb af medicinsk udstyr. Hvis de ca. 1500 virksomheder, der tilsammen udgør life science-industrien i Danmark, ikke kan få solgt deres produkter, kan de politiske strategier og vækstteams ikke forslå.

Fra vores side virker det paradoksalt, at vi går til møder på Slotsholmen om formiddagen til bobler og festfyrværkeri, mens vi om eftermiddagen sidder til Teams-møder eller bliver ringet op af medlemmer, der oplever, at virkeligheden er en helt anden, når det handler om indkøb i kommuner og regioner. Hvor er det, kæden hopper af?

Hverken kommunerne eller regionerne bærer ansvaret alene.

Eksempelvis har corona-krisen netop fremvist et velkoordineret, velfungerende indkøbssystem i regionerne i forbindelse med tilvejebringelsen af værnemidler, kritisk udstyr, test mv.

Men i det daglige er det vanskeligt for kommuner og regioner at agere under den økonomiske styring og rammerne i ØA og budgetloven. Etårige, siloopdelte budgetter og det forhold, at der alene måles på indkøbsbudgetterne, samt at indkøb og drift på nuværende tidspunkt ikke sammenkobles, er problematisk, og

det er en stopklods for de ellers gode toner, der kommer fra det politiske landskab på Christiansborg og i Danske Regioner.

Sammentænk drift, indkøb og politiske ambitioner Rigiditeten hvormed den økonomiske styring pt. finder sted, er en medvirkende årsag til, at vi i dag ser en afkobling mellem de store visioner for life science, som vi hører fra Christiansborg og den virkelighed, som rammer virksomhederne mandag morgen, når de igen skal i berøring med et presset indkøbssystem, som næsten alene fokuserer på produkternes priser og ikke på den samlede økonomi og kvalitet af behandlingerne.

Hvis politikerne for alvor vil satse stort på life science-området og rent faktisk har ambitioner om, at himmelflugten fortsætter og branchens kolossale potentiale indfries – og hvis vi samtidig skal sikre patientbehandling i verdensklasse og en bæredygtig økonomi i sundhedsvæsenet – kræver det at drift, indkøb og life science-ambitionerne sammenkobles. Skab incitamenter, som gælder på tværs af sektorer, således at vi sikrer implementering af værdibaserede indkøb. Visionen bør være, at vi kan bruge det danske marked som udstillingsvindue for de gode løsninger, og at selve vores indkøbsmodel bliver et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Vi ønsker at bidrage til det danske samfund og samtidig fremvise et dansk indkøbssystem, der går forrest – hvor der er en sammenkobling mellem driften, indkøbene og de politiske målsætninger og initiativer.

På den måde kan vi reelt sikre, at ambitionerne for life science-industrien bliver til virkelighed.

42

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Erik Fromm

INCYTE GEARER OP TIL EKSPANSION

Johan Hultén

Med snarlig godkendelse af flere lægemidler, får amerikanske Incyte snart brug for flere medarbejdere i Norden, hvor selskabet i forvejen har både kommerciel og medicinsk aktivitet.

Redaktion: John Bo Northroup

FAKTA Om Incyte Incyte blev etableret i Wilmington i Delaware i USA i 2002 af tidligere medarbejdere ved DuPont.

I dag er Incyte et globalt lægemiddelfirma med fokus på forskning, udvikling og fremstilling af nye behandlinger til sygdomme, hvor der findes få eller helt savnes behandlingsalternativer.

Forskningsprogrammet består af 20 udviklingskandidater, som er rettet mod molykylære mål.

Porteføljen omfatter immunterapi, der har til formål at få patientens eget immunforsvar til at angribe kræftceller, og målrettede behandlinger designet til direkte eller indirekte blokerer virkningerne af kræftfremkaldende mutationer.

Hvor andre lægemiddelproducenter typisk bruger 10-15 pct. af deres omsætning på forskning og udvikling, så anvender Incyte så meget som halvdelen af selskabets omsætning på R&D. Incyte har sit globale hovedkontor i Delaware i USA og europæisk hovedkontor i Morges i Schweiz.

Globalt har Incyte mere end 1.700 medarbejdere.

Heraf er godt 200 lokaliseret i Europa, og i Norden lige nu 12 ansatte.

Læs mere på www.incyte.com

D

en biofarmaceutiske virksomhed Incyte lægger an til høj vækst i den kommende tid. ”Indenfor de næste 12 måneder skal vi øge medarbejdertallet i Norden med 50 pct. Det skyldes at vi står på tærsklen til at få godkendt tre til fem nye lægemidler,” fortæller Erik Fromm og Johan Hultén, henholdsvis General Manager Nordic og Nordic Medical Director, i den nordiske del af Incyte.

Det amerikanske biotekselskab, der har hovedsæde i Delaware i USA, og nordiske kontorer i Stockholm og København, kom til Europa i 2016 ved at overtage amerikanske Ariads’ europæiske forretning. Incyte har i Norden fået godkendt præparatet Iclusig (ponatinib), som anvendes inden for visse maligne blodsygdomme som leukæmi. Desuden er Pemazyre (pemigatinib) mod galdegangskræft i marts i år blevet godkendt af den europæiske lægemiddelmyndighed.

Generelt fokuserer Incyte på onkologi og hæmatologi og internationalt er Incyte mest kendt for at have udviklet blodcancerpræparatet ruxolitinib, som anvendes til behandling af patienter med den sjældne form for blodkræft myelofibrose.

Blandt de nye lægemidler, som Incyte venter snart at få på markedet, er et indlicenseret produkt mod lymfom, som sidste år blev godkendt i USA, og som nu behandles af den europæisk lægemiddelmyndighed for godkendelse i Europa. Incytes pipeline tæller 20 forskellige substanser i forskellige udviklingsfaser, der adresserer diverse tumorformer. ”Follow the science” Incyte er muligvis en mindre spiller i international life science, men ambitionerne er høje, og det gør sig også gældende i forhold til etik. ”Vores holdning til forskning og udvikling er præget af en meget

søgende tilgang, som kan føre os nye steder hen, der ikke nødvendigvis var planlagt fra starten,” siger Erik Fromm.

Det er en afspejling af Incytes motto ”Follow the science”. ”Det kan indebære, at vi gør opdagelser, hvor konklusionen i det konkrete tilfælde kan blive, at vi ender med at udlicentiere til andre i branchen, der er bedre til det givne middel end os,” forklarer Johan Hultén.

Det kan også være at teste substanser, som måske kan fungere både i forhold til nicheområder og mere almene sygdomme, som ikke er cancer, og hvor det især er gavnligt på områder, hvor patienter ikke i dag kan få behandling. Allerede i begyndelsen af corona-pandemien valgte Incyte eksempelvis at teste to af selskabets substanser på covid-patienter i et forsøg på at tilvejebringe en lindrende behandling. ”Det var en beslutning, selskabets topledelse traf lige med det samme i pandemien, og vi lægger ikke skjul på, at vi er stolte over, at der er mange eksempler på, at vi lever op til vores idealistiske motto,” siger Erik Fromm.

Ros til Trial Nation I Norden bedriver Incyte såvel kommerciel som medicinsk aktivitet. I den kliniske del både i den tidlige og sene fase. Selskabet dyrker de klassiske samarbejde med hospitaler om test og forsøg.

I Danmark samarbejder Incyte bl.a. med Rigshospitalet og hospitalerne i Aarhus og Odense, som alle deltager i flere forsøg.

De to svenske chefer har i øvrigt ros til overs for det danske Trial Nation samarbejde. ”I nordisk sammenhæng er Danmark langt fremme og vi ser det også generelt som en credo til dansk life science, men også som udtryk for, at der er politisk velvilje og forståelse for spørgsmålet.

Og at der ikke bare er eksplicitte ambitioner, men også action.

Det er en win-win for alle parter,” siger Johan Hultén.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

43

TILTRÆKKER DU DE RIGTIGE TALENTER?

I dag handler det ikke kun om, at den kommende medarbejder skal have de rette kompetencer til et job. Tiderne er skiftet og talentudvikling er blevet et fælles ansvar, hvor talent skabes gennem et sammenspil mellem virksomhedens strategiske behov og den enkelte medarbejders potentiale og drive.

K

un under de rette omstændigheder, giver talent sig nemlig udslag i arbejdsglæde, motivation, effektivitet og fremragende præstationer. Derfor må virksomhederne i dag erkende, at strategien i stigende grad må lægges, så den understøtter medarbejdernes kompetencer og værdier.

Headhunting i går og i dag Helle Jørnung er Managing Partner i virksomheden Best Talent.

Hun kaldes også headhunter, men fortæller, at begrebet har ændret sig radikalt de seneste år.

“De tider er forbi, hvor det kun er virksomheden, der stiller krav og definerer en række kompetencer, som skal opfyldes af kandidaterne, for at de kan gøre sig håb om at blive ansat i virksomheden. Det burde ikke være nogen nyhed, for i årevis har alle medier talt og skrevet om, at den store 68-generation er på vej på pension, mens de nye generationer er små – og ganske krævende, når de søger et job,” siger Helle Jørnung.

Best Talent beskæftiger sig med rekruttering til virksomheder inden for en række brancher – med særlig fokus på Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food.

Helle og hendes forretningspartner Janne Kofoed, Managing Partner arbejder derfor i front på rekrutteringsmarkedet og har et dybtgående kendskab til situationen. Det er svært at tiltrække tilstrækkeligt med højtkvalificerede medarbejdere.

“Derfor er det i stigende grad virksomheden, der skal kvalificeres til at kunne tiltrække de rigtige talenter. God løn og attraktive goder er ikke længere nok, da alle virksomheder med et behov for de efterspurgte kompetencer har erkendt, at den nye generation fokuserer lige så meget på andre faktorer, som skal være i orden, hvis de skal tilbyde deres arbejdskraft til virksomheden,” siger hun.

Intet talent må gå til spilde At medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, er ikke længere noget, der bare hævdes i taler ved festlige lejligheder.

Det er benhård realitet, ifølge Janne Kofoed.

De virksomheder, der ikke er i stand til at indse dette, vil i løbet af kort tid få denne virkelighed at føle. De vil ikke være i stand til at tiltrække det rette talent, og de vil måske ikke have evnen til at udvikle det talent, deres eksisterende medarbejdere har. Og det vil kunne få konsekvenser for virksomheden.

“Da mange virksomheder vil opleve at have færre ansøgere eller slet ingen til ledige stillinger, må virksomhederne, for at få de nødvendige ressourcer, acceptere at bruge en headhunter til at

levere den proaktive search, hvor kontakt til de efterspurgte nøglepersoner er en uundværlig del af processen med at tiltrække de rette ressourcer. Dette ser vi ikke som tidligere udelukkende på chefniveau - men i alle opgaveløsninger, når det gælder om at tiltrække vigtige nøglemedarbejdere og specialister.

Virksomheder skal, efter on bording, samtidig være i stand til at give medarbejderne muligheden for at udvikle deres individuelle talent – og endda indrette deres strategi baseret mere på en kompetencedrevet strategi. Derfor arbejder vi som headhuntere ligeså meget med ledelse, virksomhedskultur og coaching,” forklarer Janne.

Værdiernes betydning De attraktive medarbejdere bruger langt mere tid på deres arbejde i dag end før i tiden. De investerer mere energi og hjerteblod i virksomheden. Derfor kræver de også, at de kan identificere sig med virksomhedens værdier – og at deres arbejde giver mening i forhold til deres egne værdier.

“Fremtidens virksomheder vil være værdibaserede. Det betyder, at begreber som forretningsetik, corporate values og virksomhedens sociale ansvar bliver langt mere vigtige, når det unge menneske skal vælge sin fremtidige arbejdsplads.

“De ønsker et job, der kan være med til at give deres liv mening,” siger Helle Jørnung og understreger ordene “er med til”, for den unge generation ser deres liv som en helhed, hvor man ikke bare identificerer sig med sit job. Jobbet er vigtigt, men den nye medarbejder vil ikke opgive sit privatliv på virksomhedens alter.

Hun eller han kræver sammenhæng.

Denne situation stiller helt nye krav til virksomhederne og ikke mindst virksomhedens ledere. Fortidens chef, der alene fokuserer på økonomiske værdier, vil derfor få det meget svært i fremtiden.

Det rette match Når vi som headhuntere skal finde den rette person til en stilling, handler det ikke bare om at finde en person, der kan leve op til nogle helt bestemte kvalifikationer. Vi vil typisk gå ind og undersøge kulturen på arbejdspladsen, lære den nærmeste leder godt at kende, kortlægge værdierne m.v. Det kan endog være nødvendigt, at vi anbefaler, at virksomheden går ind i en proces med at udvikle netop disse områder, for at kunne tiltrække de attraktive medarbejdere.

“Det er afgørende, at vi kan skabe et godt match, som giver både virksomheden og den kommende medarbejder udviklingsmuligheder. Vi må ikke mindst se på, hvordan organisationen kan bygges op om medarbejdernes individuelle talenter, så disse kan

udvikle sig. I gamle dage handlede det om, at en medarbejder skulle være god til det hele. Og var der noget, du ikke var så god til, måtte du på kursus for at styrke de svage sider. I dag handler det om at dyrke den enkelte medarbejders talent. Virksomheden skal styrke det, som medarbejderen er god til, så han eller hun udvikler sig til at blive fremragende på lige præcis dette område,” siger Helle Jørnung. En sådan strategi kræver naturligvis, at virksomheden samtidig er i stand til at skabe en organisation, hvor medarbejdernes talenter komplementerer hinanden, så kompetencerne tilsammen udfylder virksomhedens behov.

Den nye leder De nye krav betyder, at virksomhedens ledere i høj grad skal styrkes. Lederen skal i fremtiden være mere Psykolog og Kommunikator end fagligt stærk. Lederen behøver ikke længere at være den dygtigste, men han skal være dygtig til at lede. Derfor vil man i moderne virksomheder også se medarbejdere, hvis faglige kvalifikationer overstiger lederens.

“I fremtiden bliver det en vigtig del af lederens rolle, at være i stand til at hævde og synliggøre virksomhedens værdier. Det kræver, at du som leder kan forholde dig til dig selv og personificere dig med de værdier, som virksomheden bygger på. Din personlige identitet og din lederrolle skal hænge sammen, hvis det skal fungere.

I denne sammenhæng er det ikke kun lederens rationelle intelligens, der tæller. Man taler i dag om en leders EQ – dvs. hans eller hendes følelsesmæssige begavelse, som vil blive meget mere væsentligt for at kunne udføre lederjobbet tilfredsstillende.

“Man kan sige, at vi arbejder logisk og analytisk for at tage en beslutning, men hvis den ikke kobles med følelser og menneskelige hensyn, så bliver det ikke en god beslutning,” siger hun, og understreger, at arbejdet med udvikling af nye ledertyper er afgørende. Nylige undersøgelser viser, at oplevelsen af dårligt lederskab er den største grund til, at medarbejdere siger op. “Det er talent, der går til spilde, og det har vi ganske enkelt ikke råd i dag,” slutter Helle Jørnung.

FAKTA Best Talent er specialiserede i Executive Search inden for Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food.

Virksomheden er globalt repræsenteret med et Executive Search netværk i mere end 40 lande, med et udvidet Life Science fokus i Norden og Tyskland.

Som medlem af brancheforeningen Search Danmark under Dansk Erhverv afsluttes alle opgaver med en kvalitetsopfølgning hos kunden. Vi kan med stolthed offentliggøre, at den gennemsnitlige tilfredshed er på hele 4,6% på en skala fra 1-5.

Best Talent bidrager aktivt til at levere værdifulde ydelser af en meget høj kvalitet til vores kunder.

Læs mere om Best Talent på www.besttalent.dk

Helle Jørnung, Managing Partner & Owner Best Talent.

Janne Kofoed, Managing Partner & Owner Best Talent.

44

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY BØLGE AF DIGITALISERING SKABER BÅDE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Life science virksomheders egne ressourcer er ofte ikke tilstrækkelige til at tage sig af de komplekse regulatoriske opgaver, som lægemiddeludvikling og udvikling af medicinsk udstyr kræver, og de søger derfor specialiseret konsulenthjælp.

M

Redaktion: John Bo Northroup ange års forskning, udvikling, kliniske forsøg samt observationsstudier har produceret store mængder data, som udgør en brugbar kilde til information for udviklingsafdelinger og regulatoriske myndigheder.

Sammen med de nye bølger af digitalisering er større computerkraft, kunstig intelligens og en dybere indsigt i menneskets biologiske system drivkraften bag modellering og simulering, der bliver en stadig vigtigere disciplin i bestræbelserne på at optimere beslutningsgrundlaget i relation til sikkerhed, effektivitet, dosering og specifikke patientmålgrupper.

I tråd med disse innovative tilgange tilskynder myndighederne til at inkludere modellering og simulering som led i dokumentationen – både i relation til lægemidler og medicinsk udstyr.

Denne tendens vil også åbne døren for en ny tilgang til kliniske forsøg, som både kan forbedre sandsynligheden for succes, reducere omkostningerne og fremskynde udviklingstiden fra opdagelse til færdigt produkt.

Men det kræver en klar strategi for anvendelsen af data, gennemarbejdede planer og robust dokumentation. Og her leverer den danske life science-konsulentvirksomhed IWA Consulting regulatorisk og specialiseret ekspert-service til internationale og nationale virksomheder indenfor biotek, farma, medicinsk udstyr samt offentlige institutioner.

I 2019 gik IWA Consulting sammen med et internationalt selskab med hovedsæde i Frankrig; Voisin Consulting Life Sciences.

Med dette opkøb styrkede FIGURE 1 Voisin Consulting Life Sciences sin

forretning på det nordiske marked, og IWA Consulting fik styrket sit serviceudbud, så klienterne kan serviceres på bedste vis gennem højt specialiseret konsulentbistand.

For nylig har IWA Consulting yderligere styrket sine bånd til Voisin Consulting Life Sciences gennem udnævnelsen af franske Cécile Crozatier som ny administrerende direktør. I lyset af regeringens opdaterede Life Science-strategi vil hun i højere grad sætte fokus på forretningsudviklingen for at imødekomme de nye behov hos etablerede virksomheder og startups i innovationsmiljøet. ”Digital transformation og såkaldt ’Market Readiness’ står centralt i enhver virksomhed, men specielt indenfor life science er der her et stort potentiale. Specielt i disse år hvor nye EU-regler implementeres på medical device området, og hvor virksomheder overalt i life science industrien lægger mange ressourcer i at optimere måden, hvorpå vi udvikler produkter med anvendelse af ny IT-teknologi og simuleringer som et vigtigt element.

Samtidig er datahåndtering, herunder patientdata i de tidlige faser i et udviklingsforløb, blevet endnu vigtigere for life science virksomheder. Industrien er under forandring og IWA Consulting tilpasser sig kundernes nuværende og kommende behov,” fortæller Cécile Crozatier.

Digital transformation kalder på et skifte i det regulatoriske landskab Området indenfor personlig medicin er i en nådesløs udvikling. Nøglen til skræddersyet forebyggelse og behandling er en forståelse af den enkelte patients genetik kombineret med andre

sundhedsdata. Denne udvikling resulterer i et næsten utænkeligt antal variabler, der kun kan håndteres ved meget avanceret modellering og simulering.

“Vi ser også fremkomsten af smarte ure, sundhedsapps og andre implanterbare overvågningsenheder, der revolutionerer vores sygdomsadministration og vores interaktion med sundhedspersonale,” siger Cécile Crozatier.

Alle disse nye teknologier og de nye muligheder kalder på en overordnet regulatorisk struktur, og i Europa er EU den naturlige ramme for dette. ”Dybdegående viden om nye regler og retningslinjer er ikke nødvendigvis en spidskompetence for biotek og medtech virksomheder, og det er bl.a. her IWA Consulting kommer ind i billedet,” siger Cécile Crozatier.

De færreste biotekfirmaer og producenter har selv tilstrækkeligt med specialiserede interne ressourcer til at tage sig af de omfattende og komplekse regulatoriske krav, som lægemiddeludvikling og udvikling af medicinsk udstyr fordrer.

Virksomheder, der har behov for hjælp til lovgivningsarbejder, kan få det hos IWA Consulting eller on-site af en udstationeret IWA Consulting-konsulent.

Undgå faldgruber ved digitale ansøgninger NORTH AMERICA FOCUS Det standardiserede elektroniske CTD-format er i dag obligatorisk for alle registreringsansøgninger af nye lægemidler, der indsendes i EU og USA. eCTD muliggør styring af utallige mængder information, typisk mellem 500.000 og 1 million sider, når det kommer til doku-

Structure of model-based drug development1

RIGHT DRUG/DOSE/RESPONDER PATIENT PROFILE/PATIENT POPULATION/REIMBURSEMENT OPTIMAL CLINICAL STUDIES

FIRST-IN-HUMAN PBPK modelling Systems pharmacology Translational modelling

LEARNING Exposureresponse Disease modelling Drop-out modelling Systems pharmacology Adaptive designs Landscape analysis

CONFIRMATORY Exposureresponse Disease modelling Drop-out modelling Imputation modelling Adaptive designs Landscape analysis

SPECIAL POPULATION Exposureresponse Disease modelling Systems pharmacology Adaptive designs

LIFECYCLE MANAGEMENT Exposureresponse Disease modelling Drop-out modelling Adaptive designs Landscape analysis

PROCESS AND TECHNOLOGY TALENT AND CULTURE Figur 1. Struktur af modelbaseret lægemiddeludvikling: Kimko H, Pinheiro J. Model-based clinical drug development in the past, present and future: a commentary. British journal of clinical pharcontext use (CoU), for which sets of various data are selected to support prediction of cancer or liver failure through drug chemical structure analysis, macology 2014; 79 (1):of108-116.

the corresponding model development. A model can be defined as a set

which is of particular importance since clinical trials often do not detect these

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

45

Johnny Hansen, Senior Director Medical Device. Lisbeth Lyme, Head Market Access and Life Cycle Management. Cécile Crozatier, Managing Director. Sanne Elitha Svendsen, Head Regulatory Development. IWA Consultings Operational Management Team udgøres af Johnny Hansen, Lisbeth Lyme og Sanne Elitha Svendsen.

mentation af nye lægemidler. Digitaliseringen af ansøgningen i det elektronisk format frister derfor let til at levere for megen information – og med risiko for at glemme den præcise videnskabelige konklusion på materialet. ”Hvis du ikke har en klar strategi for, hvad du vil levere til myndighederne, vil myndighederne naturligt spørge sig selv ved vurderingen, hvad nytten er af al den rigdom af data. Det er ærgerligt, hvis ingen har hjulpet dig i en retning, der kan fremme din ansøgning. Succes i denne kritiske fase kræver, at du har nogen ved sin side, der kan og tør vise vejen og give input til hele processen. IWA Consulting har udfyldt den rolle utallige gange,” siger Cécile Crozatier.

Disse overvejelser er så meget mere afgørende, når modellering og simulering bruges til at generere overbevisende klinisk evidens (Figur 1). Hvordan kan tilsynsmyndigheder stole på computergenererede data, hvor der skal tages højde for utallige variabler og usikkerheder?

Denne proces er eksempel på, hvordan et tæt samarbejde mellem sundhedsproduktudviklere og regulatoriske konsulenter får en fremtrædende plads. ”Sådan samarbejder er allerede normen i mange lande under navnet Model Informed Drug Development (MIDD) pilotprogrammer. Men det er stadig ikke nok: Interessenter, herunder regulatorer, udviklere af lægemidler og medicinsk udstyr, sammen med udbydere af modellerings- og simuleringsløsninger (M&S), skal arbejde sammen om at harmonisere og standardise-

re M&S-terminologi, modeldesign og valideringsmetoder samt resultatanalyser. Dette behov afspejler den øgede bevidsthed om M&S’ potentiale i lægemiddeludvikling,” siger Cécile Crozatier.

Sikrer sammenhæng mellem strategi og eksekvering ’When You Start – Start Right’, lyder IWA Consultings motto, og det afspejler vigtigheden af at have styr på sit regulatoriske arbejde – og gerne fra så tidligt et stadie som muligt i processen.

I modsat fald kan det nyudviklede lægemiddel eller medicinske udstyr blive bremset af omkostningstunge dokumentationsopdateringer, som kunne være undgået.

IWA Consulting rådgiver om lægemidler og medicinsk udstyr inden for Regulatory Science området både under udvikling og vedligeholdelse samt indenfor Market Access, hvor der bl.a. tages højde for prissætning og refusion.

IWAC Consultings ekspertise spænder således fra Pre-approval og Early Development til Approval og Post-approval.

Et grundlæggende element at få afdækket sammen med klienten på et tidligt stadie, er en vurdering af muligheden for at nå frem til markedet til en bæredygtig pris.

IWA Consulting bidrager til at trykprøve forventningerne og afdække eventuelle svage punkter i forretningsplanen, hvor klienten kan være tilbøjelig til at fokusere på den videnskabelige opdagelse og mindre på ’product-market fit’.

Måske man ikke kan nå ud til hele EU eller til USA, sådan som

man regnede med, men kun i enkelte lande, og så er der betragtninger at gøre i forhold til Return on Investment. ”Det er sådan nogle aspekter, vi hjælper vores klienter med at tage højde for – og helst så tidligt som muligt for at sikre klar sammenhæng mellem strategi og eksekvering,” siger Cécile Crozatier.

FAKTA Om IWA Consulting og VCLS IWA Consulting blev stiftet i 1997 og er i dag et ledende dansk konsulenthus med hovedsæde i Køge og kontor på COBIS. IWA Consulting tilbyder et komplet udbud af højt specialiserede konsulentydelser indenfor Regulatory Science og Market Access på globalt plan til både offentlige og private klienter inden for biotek, farma og medico, herunder varetagelsen af eCTD ansøgninger.

Virksomheden tæller 22 specialister.

Voisin Consulting Life Sciences består af et team med mere end 150 life science-specialister, der rådgiver biotek, farma og medtech-producenter i forbindelse med produktudvikling og produktlancering. Virksomheden har global tilstedeværelse med kontorer i USA, Frankrig, England, Schweiz, og Indien, og med erhvervelsen af IWA Consulting, nu også i Danmark.

Læs mere på www.iwaconsulting.dk

46

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KAN DANSK FOLKESUNDHED BLIVE EN NY EKSPORTVARE?

Det mener World Economic Forum, der for en måned siden udnævnte Steno Diabetes Center Copenhagen til at være blandt de bedste i verden til at udvikle et værdibaseret sundhedsvæsen til gavn for personer med diabetes. Steno Diabetes Center Copenhagen i Region Hovedstaden er et levende eksempel på en dansk offentligt-privat partnerskab model og samtidig et udstillingsvindue, der tiltrækker eksperter fra hele verden.

A

lle involverede parter i Life Science-branchen har ventet med stor spænding på regeringens nye strategi for området, og det gælder også på Steno Diabetes Center Copenhagen. Nu er den her og direktør Allan Flyvbjerg ser frem til fortsat at kunne bidrage til en branche, der ikke blot er en eksportmæssig succes, men som også har stort potentiale for at tiltrækker mange udenlandske interessenter. Udlandet følger nemlig nøje, hvad der foregår i Steno Diabetes Center Copenhagen, der før Covid-19 pandemien jævnligt modtog udenlandske delegationer, der gerne ville se og høre mere om den helt særlige udgave af den offentligt-privat partnerskab-model, som hospitalet bygger på.

“Når vi kigger på genstartsteamets strategi for Life Science-branchen, kan vi jo se, at Steno Diabetes Center Copenhagen er et lyslevende eksempel på dét, man gerne vil opdyrke i fremtiden – nemlig at vi i Danmark skal have diabetesbehandling i verdensklasse, og at vi over for udlandet skal fungere som udstillingsvindue for den danske måde at gøre tingene på”, forklarer Allan Flyvbjerg.

Den unikke danske OPP-model ”Steno Diabetes Center Copenhagen er et offentligt-privat samarbejde mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden, der blev en realitet i 2017 med et visionært ønske om at gøre en unik indsats på diabetesområdet. Ud over driftsmidler fra Region Hovedstaden er Steno Diabetes Center Copenhagen støttet med 3 mia. kr. i fondsmidler fra Novo Nordisk Fonden, hvilket er unikt på verdensplan. Formatet kan dog sagtens tænkes som en traditionel offentligt-privat partnerskab-model, evt. i samarbejde med en pensionskasse eller tilsvarende partner”, mener Allan Flyvbjerg.

Det er dog vigtigt at sikre transparens i samarbejdet: “Vi kan demonstrere, hvordan det offentlige kan arbejde sammen med en erhvervsdrivende fond og med kommercielle virksomheder, uden at være i lommen på dem. På den måde kan vi både fungere som et offentligt hospital i Region Hovedstaden, og som en samarbejdspartner for virksomheder i pharma- og medicoindustrien. Vi deltager gerne i samarbejder, hvor det primært handler om, gennem forskning og innovation, at udvikle ny medicin til gavn for personer med diabetes. Også på

Foto copyright Steno Diabetes Center Copenhagen

FAKTA Se mere på: www.sdcc.dk www.weforum.org www.weforum.org/global-coalitionfor-value-in- healthcare/global-innovation-hub www.novonordiskfonden.dk

den måde er vi gennem dette konstruktive arbejde et udstillingsvindue både regionalt, nationalt og internationalt.

Nok er vi i en unik situation med vores hospital, men over hele verden kan man nikke genkendende til sundhedssystemer, der er trængt på økonomi og kapacitet. Kroniske sygdomme, herunder diabetes, udgør store udfordringer for befolkninger, sundhedsvæsner og samfundsøkonomier globalt. Det er derfor nødvendigt at de globale sundhedssystemer arbejder hen mod et tværsektorielt orienteret samarbejde, der giver flere sunde leveår til borgere med kroniske sygdomme, en høj brugertilfredshed i behandlingen samt nye behandlingsformer, der er strukturelt og økonomisk bæredygtige. Det er her Steno Diabetes Center Copenhagen kan tjene til inspiration”, forklarer Allan Flyvbjerg.

Nyt diabeteshospital som rollemodel i diabetesforskning og -innovation I slutningen af 2021 indvies Steno Diabetes Center Copenhagen’s helt nye, specialiseret diabeteshospital ved siden af Herlev Hospital, og det er meningen, at hospitalet skal blive et proof-of-concept inden for fremtidens diabetesforebyggelse og -behandling, også på globalt plan.

I nærområdet i Region Hovedstaden er målsætningen at bygge bro mellem den enkelte borgers almindelige hverdagsliv og deres diabetesbehandling. ”Ud over at behandle de flere end 11.000 personer med diabetes der er tilknyttet hospitalet, har vi en forpligtelse til at bidrage i et løft i behandlingen i hele Region Hovedstaden, og her skal vi tænke i nye arbejdsformer. Eksempelvis er det sådan, at ca. 25 % af de personer med type 2-diabetes der ses i almen praksis ikke får foretaget de regelmæssige screeninger, der skal udføres for at undgå blindhed, nyresvigt eller hjertekarsygdom. Her skal vi udnytte vores kompetencer til sammen med de praktiserende læger at identificere de pågældende borgere og skabe nye tilbud der sikre at de alle får tilbud om de anbefalede screeninger”, siger Allan Flyvbjerg.

Formålet med indsatsen er ikke blot at nedbringe de sundhedsøkonomiske udfordringer for samfundet som sådan, men i særdeleshed også at forbedre livskvaliteten for personer med diabetes. ”Vi måles på om, vi kan forbedre livslængde og livskvalitet for personer med diabetes. Mål for livskvalitet kan

betragtes som bløde værdier, som kan være svære at konvertere til et regneark, men når et succeskriterie handler om et menneskes liv, så er det jo faktisk en ret kontant bundlinje. Derfor handler det om for os i tanke og handling at sætte personer med diabetes, deres liv og hverdag over alt andet. Hvis vi, ud over at give sundere danskere en høj livskvalitet, også kan skaber et dansk eksporteventyr, så er det et ekstra plus for hele samfundet”, slutter Allan Flyvbjerg.

”

Vi er stolte over at World Economic Forum har udvalgt os som en international proof-of-concept-model for nytænkning i sundhedsvæsnet og ser frem til at samarbejde med aktører fra hele verden.

DIREKTØR OG PROFESSOR ALLAN FLYVBJERG Foto copyright Steno Diabetes Center Copenhagen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

47

NYE 3D-PRINTEDE STØBEFORME GIVER PROTOTYPER PÅ DEN HALVE TID Ved at kombinere moderne 3D-print, traditionel plaststøbning og formkonstruktion kan plaststøbevirksomheden Carmo nu sammen med sine kunder udvikle funktionelle prototyper på kort tid og til den halve pris.

P

Redaktion: John Bo Northroup

laststøbevirksomheden Carmo, der er en mangeårig leverandør til medico-industrien i Danmark, Norden og Europa, har for nylig revolutioneret sin produktion af plastemner. ”For tre år siden købte vi vores første 3D-printer, og vi har løbende investeret i hardware og knowhow om Additive Manufacturing. Siden har vi eksperimenteret med teknologien for at undersøge, hvilke muligheder 3D-print giver i kombination med vores sprøjtestøbning.

Nu har vi udviklet et unikt set-up, der betyder, at vi kan producere sprøjtestøbte emner på grundlag af en 3D-printet form.

Det giver helt nye muligheder, fordi vi nu selv kan printe formene, når vi udvikler prototyper sammen med vores kunder,” siger Anders Johnsen, der er chef for forskning og udvikling hos Carmo.

Fra overordnet design til funktionel prototype Da start-up-virksomheden EYE-GO henvendte sig til Carmo, stod den med et overordnet design til et avanceret medical device. Ved at benytte Carmos nye teknik fik de udviklet en fuldt funktionel prototype bestående af over 20 dele på blot otte måneder.

“Samarbejdet med Carmo har været en absolut game-changer for udviklingen af vores produkt. Det har givet os mulighed for

at modne vores design og etablere proof-of-concept på vores produkt på meget kort tid og med væsentligt lavere omkostninger end ved traditionel prototypefremstilling. Begge dele er livsvigtige faktorer for ethvert start-up,” forklarer Henrik Nagel, der er CEO i EYE-GO. En løsning med mange fordele Der er mange årsager til, at den nye fremstillingsmetode fungerer godt, forklarer Anders Johnsen: ”Grundlæggende kan vi frembringe prototyperne langt hurtigere. Vi skal ikke længere vente tre til seks uger på at få den form, vi skal bruge til at støbe emnerne med, fordi vi nu selv kan printe forme på en dag. Den korte produktionstid giver mulighed for mange iterationer, og vi kan printe flere forskellige versioner af formene, så kunden tidligt får afklaret forskellige designløsninger og kan eksperimentere med meget små tolerancer. Dermed kan vi udvikle et bedre produkt i tæt samarbejde med kunden”.

Anders Johnsen forklarer desuden, at set-up’et betyder, at Carmo kan eksperimentere med materialevalget og tilbyde kunderne prototyper, der er fremstillet i de endelige materialer. ”På den måde er prototyperne klar til, at kunden kan foretage de nødvendige test og verifikationer. Det er en stor fordel for vores kunder og en af de væsentligste fordele ved vores løsning i forhold til traditionel 3D-print”.

”

I princippet kan alle anskaffe sig en 3D-printer. Men værdien bliver for alvor skabt i kraft af kombinationen med vores mangeårige viden om plastprocesser og kundens mulighed for på kort tid at teste en lang række varianter for at finde emnet med de helt rigtige egenskaber.

ANDERS JOHNSEN

Prototyping with 3D print technology at Carmo Prototypefremstilling med Carmo Print Moulding Additive Manufacturing

Additive Manufacturing

Injection Moulding

Game changing possibilities

Injection Moulding

We call it: Carmo Print Moulding (CPM)

Game Changing Possibilities

EYE-GO fik etableret proof-of-concept på den halve tid med Carmo’s løsning

FAKTA Carmo er en dansk plaststøbevirksomhed stiftet i 1940’erne med hovedsæde i Espergærde.

Virksomhedens navn, Carmo, er en sammentrækning af stifterens navn, Carl Mogensen. Selskabet har været leverandør til MedTech siden 1960.

Selskabet producerer bl.a. komponenter til urinposer, ventiler, drejeventiler med videre. Carmo udfører desuden udvikling af komponenter og lønproduktion, også for kunder i medico-industrien.

Carmo tæller 85 ansatte og 80 pct. af omsætningen går til eksport. Firmaet er ISO 13485 certificeret og råder over 30 sprøjtestøbemaskiner.

Læs mere på www.carmo.dk

We are helping our customers respond to the COVID-19 pandemic Innovative solutions helping to meet the unprecedented demand for trusted COVID-19 testing Our scale and depth of capabilities have never been more vital and our mission to enable our customers to make the world healthier, cleaner and safer, has never been more important.

In a time when getting answers quickly is critical, we continue to expand high-quality solutions and accelerate innovation with urgency, addressing current and future challenges to help keep the world moving.

Find out more at: thermofisher.com/covid-19-antibody-testing © 2020 Thermo Fisher Scientific Inc. All rights reserved. All trademarks are the property of Thermo Fisher Scientific and its subsidiaries unless otherwise specified. 071020.AI.EU6.EN.v1.20