Life Science

ANNONCETILLÆG 31. MAJ 2019

life science Side 4

Ida Sofie Jensen, koncerchef lif Side 10-11

LARS REBIEN SØRENSEN, Bestyrelsesformand NOVO NORDISK FONDEN Side 16

HAR NOGEN, DER STÅR DIT HJERTE NÆR, TYPE 2-DIABETES? Søg mere viden på www.novonordisk.dk

DK19CD00088 22. maj 2019

lars Frelle-PeTERSEN, direktør dansk industri

2

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Ikke to kunder er ens, derfor er vores ekspertise unikke løsninger WaveAccess er et internationalt firma med kontor i Danmark og tilbyder skræddersyede, komplette IT-løsninger til den danske life science industris mange behov.

Af Søren Sorgenfri

L

Life Science handler om det menneskelige maskinrum. Men ikke kun om kroppen. Life Science omfatter nuancerede forgreninger indenfor sundhed set i et bredt perspektiv, der kræver kvalificeret og kompetent software-hjælp. Det leverer WaveAccess.

Men hvordan kan software spille en afgørende forskel for en branche, der i bund og grund handler om menneskets ve og vel? ”Efterhånden som life science sektoren har udviklet sig, så er der ingen tvivl om at en af de mest afgørende faktorer for at videreudvikle branchen er game-changing teknologi. En sådan implementering kan forbedre resultatet at det, som man bredt kan kalde everyday operations, men også give en dybere indsigt og forståelse, når der skal vurderes værdi og resultater,” siger Stefan Pedersen, administrerende direktør i WaveAccess’ danske og nordiske afdeling.

En bred palet af løsninger ”Nu skal det ikke bare blive en teknologisk opremsning, men begreber og redskaber som IoT, Machine Learning, AI, robotics, AR/VR og blockchain teknologier har et enormt potentiale som løsningsredskaber. Som værktøjer kan de bidrage til at reducere udgifter, omkostninger og forbedre produktkvaliteten og reducere risici for fejl og hjælpe til at løse mange flere udfordringer,” siger Stefan Pedersen.

WaveAccess’ life science produkter er designet til at møde kundens behov i vidensindustrien og bidrager til at bryde grænserne for, hvad der er muligt indenfor research og forskning. Det kan lade sig gøre, fordi WaveAccess med virksomhedens mere end 350 IT-eksperter tilbyder en bred palet af muligheder for kunden med en nuanceret teknologisk tilgang.

Efterhånden som life science sektoren har udviklet sig, så er der ingen tvivl om at en af de mest afgørende faktorer for at videreudvikle branchen er game-changing teknologi.

Stefan Pedersen

Succesfuld digital transfomering Der er nemlig udfordringer, når det kommer til digitalisering indenfor life science-industrien, forklarer han videre. ”Industrien udviser i stigende grad lyst til at gennemgå en digital transformering, men vi må også sande, at vi har at gøre med en branche, der udviser en vis tøvende forsigtighed overfor en total digitalisering på en gang. Man vil hellere satse på enkelte digitale løsninger frem for at se i helhedsbilleder og totalløsninger, hvor vi arbejder hånd i hånd med kunden med step for step-løsninger frem mod slutproduktet,” siger han. ”Men selv mindre digitale løsninger giver gode resultater, så det er vores håb, at branchen vil tage mod til sig og tænke i større billeder og løsninger på det digitale område. Vi ser da også, at så snart vi har haft succes med et lokalt tiltag, ja så bliver det hurtigt fulgt op af nye og en imødekommenhed til at prøve mere og flere løsninger. Så bliver det snebolden, der ruller og involverer hele kæden fra supply divisionen til regnskab, styring af teknisk kontrol og så videre. Når først branchen ser den lille snebold virker, så er de klar til at lade den rulle sig større,” siger Stefan Pedersen. ”Og når branchens mangeartede aktører har så vidst forskellige spændende behov, så er det WaveAccess’ faste overbevisning, at den rigtige vej er skræddersyede produkter. Unikt tilpassede til netop den kundes særlige software behov.”

Sådan skal det være.

Ikke to kunder er ens, og derfor er alle vores løsninger unikke Stefan Pedersen

Undgå kostbare fejl på management niveau Men hvordan er WaveAccess bedre rustet til den opgave, end konkurrenterne?

“Vi har en stor og bred erfaring indenfor implementering af IT-projekter indenfor forskellige industrier, og en af de udfordringer, som vi ofte støder på hos kunderne, er at der kan være et stort gab mellem forståelsen og planlægning og så den faktiske udvikling og implementering af avanceret teknologi. Det kræver erfaring og ekspertise, og det gælder naturligvis også indenfor life science sektoren.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

3

vores løsninger unikke,” siger Stefan Pedersen. ”Det er jo det ansvar, der følger med, og som vi tager på os. Vi arbejder med projekter i alle størrelser og kompleksiteter med ambition om at overgå vores kunders forventninger. Det begynder allerede i den indledende fase, hvor vi tilbyder kunder med behov for AI og machine learning-løsninger pilotprojekter, så de kan ’føle’ vores teknologiske løsningers effekt, og her har vi især fokus på, hvordan vi økonomisk kan optimere arbejdsgange og processer. ”Ingen har glæde af et projekt fremstår risikabelt og usikkert. Vi har respekt for kundernes budgetter, og derfor vil vi gerne sikre, at deres investering sker på et velinformeret og afbalanceret grundlag med et forventet og estimeret udbytte,” siger han og uddyber: ”Der er virksomheder, der tænker digitalisering for digitaliseringens skyld. Det skal man ikke. Det vi taler om, er et helt nyt økosystem, der kræver et dybt engagement og ekspertise. Det kan faktisk være en af de største forhindringer for at en gennemføre en vellykket teknologisk adoption. Derudover er der det rent lavpraktiske. Der kan være mangel på de IT-specialister, som netop den type kunde skal bruge. Hvis der er den mangel, så kan det også bremse en digitaliseringsproces, og det er her, vi kommer ind i billedet med hele pakken.”

Stefan Pedersen, administrerende direktør i WaveAccess’ danske og nordiske afdeling.

Hvis man vil have de bedste resultater, så skal man også bruge de bedste til opgaven,” understreger Stefan Pedersen.

“Fejl på management niveau kan medføre alvorlige konsekvenser og mere end bare en simpel misforståelse af, hvordan en specifik teknologi virker. Skal man have succes med en digital og vellykket transformering, så handler det langt henad vejen om den rette planlægning og kontrol på management niveau. Urealistiske forventninger eller forkert planlægning kan vælte et helt projekt. Det er den ekspertise, som vi tilbyder,” siger han og fortsætter:

Klar til at tage ansvar WaveAccess Nordics har i Danmark base i storkøbenhavnske Søborg, men hjælper kunder i hele landet. Og den danske afdeling trækker på erfaringer fra firmaets samlede globale ekspertise fra de øvrige kontorer i Karlsruhe og Las Vegas samt hovedkontoret i Sankt Petersborg. Det giver en stor erfaringsbank, så WaveAccess kan specialdesigne software og applikationer designet til at øge virksomheders konkurrenceevne og acceleration af innovationsprocesser bidrage til. ”Sådan skal det være. Ikke to kunder er ens, og derfor er alle

Vælg den rigtige partner WaveAccess råder over personale, der kan tilgå enhver IT-mæssig udfordring i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret personale.

Den mangel på arbejdskraft holder flere virksomheder tilbage, men WaveAccess’ russiske ekspertteam kan assistere dataanalytikere og ingeniører, erhvervsanalytikere, farmaceutindustrien, bioteknologi og andre forskningstunge brancher.

Samarbejde mellem life science virksomheder og IT-virksomheder kræver en stor portion tillid. Der skal typisk behandles store mængder vigtigt og følsomt data – data der er at betragte som life science industriens møntfod og derfor skal behandles med største nænsomhed og sikkerhed.

En Deloitte-undersøgelse viser, at 40 procent af life science virksomheder er villige til at dele deres data med eksterne samarbejdsfirmaer. ”Jeg vil næsten sige, at uanset casen så er den bedste løsning til at tilknytte assistance fra et pålideligt IT-firma med forståelse for branchen, som en særskilt strategisk partner. En partner der kan mere end tilbyde løsninger, men også analyse virksomhedsprocesser i dybden, hjælpe virksomhedens eksisterende IT-univers til at blive stærkere markedsanalyser og ultimativt bygge det system, som virksomheden har brug for,” siger Stefan Pedersen. ”Life science og teknologi går hånd i hånd. De er familiemedlemmer. Forskere arbejder dagligt på at gøre verden bedre, det forsøger vi som software udviklere og IT-hus at bidrage til. Det kræver et samarbejde i øjenhøjde.”

WaveAccess har i mere end 19 år leveret løsninger af højeste kvalitet til life science industrien og 16 andre industrier med life science som den primære og har samarbejdet med virksomheder med højtavancerede IT-løsninger og virksomheder i et mere tidligt IT-stadie.

Uanset kundens størrelse og niveau, så er der leveret resultater. ”Styrken er jo, at vi ikke gør som de gængse pakkeløsninger, hvor alle kunder behandles ens. Vi arbejder med en dyb forståelse for forskningsvirksomhedernes behov. Vi skræddersyer, nuancer og imødekommer. Det er derfor, vi har langvarige samarbejder med f.eks.

Thomson Reuters. Alle virksomheder indenfor life science arbejder som regel med unikke produkter. Hvorfor skulle deres IT-behov så være anderledes? Det kan vi honorere,” slutter Stefan Pedersen.

WaveAccess har blandt andet arbejdet med: • Omfattende databehandling og machine-learning indenfor røntgen og ultralyd.

• Telemedicin med telefon og webløsninger.

• Analyser af management indenfor kroniske sygdomme.

• Indsamling af data fra digitale life science løsninger.

Læs mere på waveaccess.dk

4

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Danmark skal være global leder indenfor

sundhed og sundhedsinnovation

Store dele af verden står over for en række af de samme store udfordringer på sundhedsområdet. Specielt fordi der kommer flere ældre og flere multisyge. Antallet af personer med kroniske sygdomme og kræft er stigende, ligesom efterspørgslen på sundhed og sundhedsydelser er stærkt stigende. Samtidig mangler der varme hænder, sygeplejersker og læger og andre med en sundhedsfaglig uddannelse. Der er i øvrigt kamp om de ressourcer, der er rettet mod sundhed. Så hvad gør vi?

Svarene er flere. Ud over det umiddelbare med flere sundhedsfaglige personer og flere penge til sundhedsvæsenet, er nye teknologiske og medicinske muligheder en vigtig del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer i Danmark og globalt. Det er vigtigt, at vi nu kigger fremad, ikke kun et år, men ti og tyve år frem, og allerede nu lægger kimen til det globalt førende sundhedsvæsen.

Danmark står godt i forhold til at håndtere udfordringerne med en presset sundhedssektor og ny innovation. Vi har en grundlæggende sund økonomi, et dygtigt sundhedspersonale, men vi har også et internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for sundhed og sundhedsteknologi samt en stærk life science-branche. Hvis ikke disse miljøer trives i Danmark, vil andre lande hurtigt blive verdensmestre inden for sundhed – en plads, vi ikke vil give afkald på uden kamp.

For at sikre patienterne adgang til de bedste løsninger, skal vi værne om og styrke samspillet mellem det danske sundhedsvæsen, det danske forskningsmiljø på sundhedsteknologiområdet og de danske life science-virksomheder, der udvikler nye innovative løsninger

inden for sundhedsområdet til gavn for patienter og sundhedsvæsen.

Samarbejdet er netop grundlaget for, at Danmark kan fortsætte i toppen inden for sundhed og sundhedsinnovation. Men hvis vi skal fastholde førertrøjen, kræver det politisk vilje, og at det danske sundhedsvæsen viser vejen i samarbejde med life science-branchen.

Vi har tidligere vist, at når vi samler kræfterne i den offentlige og private sektor, formår vi at udvikle unikke løsninger, som også kan bruges i andre lande. På den baggrund er Danmark i dag førende inden for grøn energi. Det blev skabt på baggrund af innovation og samarbejde mellem det offentlige og det private. Vi har altså forudsætningerne og styrkerne til også at blive globale ledere inden for sundhed og sundhedsinnovation.

Life science-vækstplanen fra 2018 med 36 konkrete initiativer var første skridt til at styrke life science-branchen i hele værdikæden.

Vækstplanen skal nu følges op af konkrete initiativer fra den nye regering og folketing efter valget. Her håber vi blandt andet på fokus på samspillet mellem life science-branchen og sundhedsvæsenet.

Her foreslår vi bl.a. en national strategi for sundhedsvæsenets investeringer i ny sundhedsteknologi og opbygning af kompetencer i sundhedsvæsenet. En sådan strategi skal skabe rammerne for at kunne udnytte værdien af nye behandlingsmuligheder og strategien skal skabe grundlaget for at kunne tage innovation i brug. Det kræver viden, kompetencer og kapacitet. Der skal investeres i afprøvning og anvendelse af ny teknologi fx inden for digitalisering, IT, genetisk

diagnostik, behandlingsformer. Derudover skal personalet i sundhedsvæsenet have de fornødne kompetencer til at anvende den stadig stigende data i patientbehandlingen.

Men vi foreslår også en strategi for anvendelse af sundhedsdata. Vi skal nemlig fortsat forbedre digitaliseringen af sundhedsvæsenet – ikke mindst det nære sundhedsvæsen – og anvendelse af sundhedsdata.

Det skal vi dels for at sikre sammenhængende patientforløb, men også med henblik på at hjælpe læger og sygeplejersker i patientbehandlingen. En fælles national strategi for sundhedsdata vil kunne sikre en fælles infrastruktur og koordination mellem de relevante parter på sundhedsområdet. Den vil også kunne sætte retningen for, hvilke konkrete indsatser der skal forbedres i forhold til både anvendelsen af data i patientbehandlingen, udvikling af kvalitet og udvikling af nye behandlinger.

En analyse af potentialet ved udnyttelse af teknologi i det svenske sundhedsvæsen pegede i 2016 på markante muligheder for at reducere sundhedsomkostningerne. Det danske sundhedsvæsen er allerede langt fremme i forhold til digitalisering, og det skal vi fortsat være, men det kræver politisk prioritering og handling nu. I det lange løb vil det hjælpe os i en situation med mangel på hænder og begrænsede ressourcer i fremtiden.

Ida Sofie Jensen Koncernchef

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Projektleder August Heinisch Schou · august@partnermedier.dk Journalister Pia Bundgaard Hansen, Kåre Peitersen, Tom Carstensen, Søren Sorgenfri, Nicolai Lisberg

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Kære læser.

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

5

Life science branchen mangler arbejdskraft Brugen af big data i life science industrien betyder, at jobindholdet ændrer karakter, og det skaber udfordringer i en branche, som i forvejen søger arbejdskraft med nye kompetencer.

Vi ser generelt et stort behov i hele life science branchen for, at kvalifikationer, kompetencer og uddannelser skal følge med udviklingen Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, Head of Atrium og Director, Marketing & Business Development, DLI Market Intelligence.

Af Pia Bundgaard Hansen

I

sundhedsvæsenet og i hele life science industrien er der et stigende behov for medarbejdere, der kan arbejde som eksempelvis data scientists og sundhedsøkonomer.

"Vi står i et paradigmeskifte, hvor brugen af data revolutionerer forretningsgangene. Den gamle forretningsmodel baseret på udvikling af lægemidler med store kliniske forsøg suppleres eller erstattes på sigt af nye data-drevne modeller, som sikrer mere præcise lægemidler, en kortere vej til markedet og optimal patientbehandling. Data og digitalisering driver en udvikling, som stiller nogle helt andre krav til medarbejdernes faglige kompetencer på hele life science feltet", siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, der er Head of Atrium og Director, Marketing & Business Development, DLI Market Intelligence.

Personlig medicin vinder frem Big Data ændrer ikke blot udviklingen af lægemidlerne, men påvirker også området personlig medicin, hvor lægemidler tilpasset den enkelte patient vinder frem.

"Når lovgivning åbner yderligere op for brugen af gen-baserede behandlinger og biomarkører, vil udviklingen af lægemidler følge med.

Udviklingen på området personlig medicin kræver en anden forståelse hos medarbejderne i life science branchen, og derfor tilbyder vi både kompetenceudvikling og efteruddannelser af fremtidens medarbejdere, så vi kan etablere en fælles referenceramme og et fælles sprog omkring lægemidlerne allerede fra begyndelsen", forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm. Den personlige medicin og personrelateret data kommer blandt andet med helt nye udfordringer til de medarbejdere, som arbejder med compliance i forhold til persondata ogudvikling og markedsføring af lægemidler.

Ny master på vej "Vi ser generelt et stort behov i hele life science branchen for, at kvalifikationer, kompetencer og uddannelser skal følge med udviklingen", siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm. Atrium samarbejder

med blandt andre København Universitet og Århus Universitet om en række uddannelsesforløb. Atrium arbejder blandt andet på at udvikle en master indenfor pharmacovigilance, som beskæftiger sig med bivirkninger af medicin.

"Bivirkninger af medicin er et stort felt - både hos patienterne, lægerne og i industrien. I dag findes der faktisk ikke en certificeret masteruddannelse i Norden på feltet, og det vil vi gerne være med til at ændre", forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Jobbet bestrides typisk af en farmaceut, som har været i mesterlære hos en virksomhed for at uddanne og specialisere sig på området.

Nye forretningsområder vinder frem Brugen af data åbner også op for helt nye forretningsområder. Blandt andet er der en stor udvikling i apps, der indsamler data om patienterne fx monitorering af blodsukkeret hos en diabetespatient.

"Apps dækker et krydsfelt, hvor biologiske facts møder teknologien. Vi tror på, at det er et marked med et stort potentiale, men det er anden lovgivning end for lægemidler, og kræver at man har viden og uddannelse indenfor medicinsk udstyr og marketing compliance", siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Når et globalt lægemiddel skal godkendes hos myndighederne, så fylder dokumentationen mellem 0,5- 1,0 millioner sider. De regulatoriske krav strammes hele tiden, og det kræver ofte efteruddannelse af medarbejderne, der i højere grad møder brugen af data.

Læs mere på atriumcph.com

6

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Forskningen er drivkraften bag succes

Kræft skal behandles med immunterapi og målrettet behandling; det er filosofien hos Incyte Biosciences, som udvikler lægemidler.

Incyte Biosciences har flere år i træk ligget i toppen på Forbes liste over de mest innovative virksomheder.

Af Pia Bundgaard Hansen

H

os Incyte Biosciences, der blev stiftet i Delaware i 2002, er de ikke i tvivl om, at det er forskningen, der skal drive udviklingen i behandlingen af kræft og andre sygdomme. Virksomheden, der har mere end 1.400 ansatte på verdensplan, har en forskningstung profil, som adskiller sig fra konkurrenterne.

"Hos os beskæftiger mere end halvdelen af medarbejderne sig med forskning. Det betyder, at vi hele tiden har en masse nye produkter i pipelinen", siger Erik Fromm, der er general manager hos Incyte Biosciences Nordic AB. Virksomheden har formået at udvikle mange lovende lægemidler i løbet af kort tid; og immunterapi er sammen med målrettet behandling grundstenen hos den innovative virksomhed, der udvikler behandlinger til omkring 20 forskellige typer kræftformer.

Tager kampen mod kræft op I de senere år har der været et meget stort gennembrud i udviklingen af immunterapi, og forskerne forventer, at immunterapien i nærmeste fremtid bliver en lige så vigtig behandlingsform af kræft, som kemoterapi er i dag.

"Vi håber selvfølgelig på, at vi er på vej mod at finde kuren mod kræft; det er det ultimative mål. Vi tror på immunterapien og målrettet behandling, fordi den viser lovende resultater og er en meget mere skånsom behandling af kræft end mange af de eksisterende behandlinger som kemoterapi", forklarer Erik Fromm, der roser Danmarks mange kliniske forsøg, som fremmer forskningen og gavner patienterne.

Immunsystemet skal låses op Hos Incyte Biosciences udvikler de små molekyler og antistoffer, som skal hjælpe immunsystemet med at opdage og bekæmpe kræften.

Vi håber selvfølgelig på, at vi er på vej mod at finde kuren mod kræft; det er det ultimative mål. Vi tror på immunterapien og målrettet behandling, fordi den viser lovende resultater og er en meget mere skånsom behandling af kræft end mange af de eksisterende behandlinger som kemoterapi Erik Fromm, general manager "Molekylerne kan gå ind og låse immunsystemet op, så det selv begynder at angribe kræftcellerne, hvilket er en mere skånsom behandling end kemoterapi, som går hårdt ud over det raske væv og ofte giver patienterne følgeskader resten af livet", siger Johan Hultén, der er medical director hos Biosciences Nordic AB. Som et spin-off har de hos Incyte Biosciences set, hvordan immunterapien kan hjælpe patienter med autoimmune sygdomme; som visse gigttyper, hvor immunforsvaret er overaktivt, og kroppen skal finde en løsning til at dæmpe det.

Erik Fromm, general manager Incyte Biosciences Nordic AB.

Johan Hultén, medical director Incyte Biosciences Nordic AB.

Immunterapi bruges som led i behandlingen af f.eks. lymfeknudekræft, leukæmi, lungekræft, nyrekræft og modermærkekræft.

Desuden er der lovende udvikling af forskellige former for immunterapi af flere andre typer kræft på vej.

Kilde www.cancer.dk

Læs mere på incyte.com

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

7

- data også kan bruges til at underbygge, hvilke behandlinger der er effektive, og hvilke der ingen effekt har.

Niels Christian Hirsch, Chief Adviser hos DLI MI

Niels Christian Hirsch

data følger patienten

Ifølge tal fra sundhed.dk ønsker 80% af danskerne, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle personlige sundhedsdata, men alligevel står debatten om deling af data stille.

Af Pia Bundgaard Hansen

"Brugen af data vil betyde, at læger og forskere kan følge de virkelige spor i klinikken, hvor behandlingerne foregår, hvilket står i skarp kontrast til lodtrækningsstudierne opstillede univers", forklarer Niels Christian Hirsch.

Data kan desuden sikre, at lægemidler bliver mere præcise, hurtigere kommer på markedet, og det giver mulighed for at udvikle den danske life science industri i milliardklassen.

"Sundhedsvæsenet har netop brug for data fra den enkelte til at danne sig det store billede. Og når det kommer til at ske, så tror jeg, at vi for alvor vi se fremskridt i behandlinger og en reform af sundhedsvæsenet, som bliver mere effektivt", fortæller Niels Christian Hirsch.

D

ebatten om brugen af data bliver ofte mødt med bekymring om, at vi bevæger os hen mod et ”big brother samfund”, hvor overvågningen bliver et ulideligt vilkår. I stedet for at fokusere på alle dommedagsscenarierne skulle vi i stedet rette blikket mod, hvilket potentiale der ligger i dataene, og hvordan de kan bidrage til at flytte grænser for menneskers sundhed. For når en computer analyserer millioner af patienter, kan den finde sammenhænge, en læge ikke har en chance for at se, og det åbner op for helt nye muligheder i sundhedssystemet.

"Det er klart, at vi skal have defineret nogle helt faste etiske og sikkerhedsmæssige rammer for brug af data. Faktisk har vi jo allerede lovgivning på området, der sikrer den enkelte, men alligevel er det som om, politikerne kun kratter lidt i overfladen af den her debat", siger Niels Christian Hirsch, der er Chief Adviser hos DLI MI. Data skaber sammenhængen Google har proklameret, at det bliver dem, som kommer med kuren mod kræft, fordi de ligger inde med enorme mængder data, som er blevet genereret om brugerne. Udsagnet er tankevækkende, fordi det siger ret meget om, hvilket uforløst potentiale dataene rummer.

"I dag går man jo til ørelægen med en infektion og til hjertelægen med en anden. Men tænk, hvis de to læger begyndte at dele data, som vil tegne det store billede og sikre patienten en bedre og mere sammenhængende behandling", siger Niels Christian Hirsch og uddyber: "I dag er 13 procent af danskerne multisyge, og der er jo ingen patienter, som ser sig selv som 50 procent diabetespatient og 50 procent hjertepatient, sådan som de bliver mødt i sundhedsvæsenet

i dag", siger Niels Christian Hirsch, som understreger, at data også kan bruges til at underbygge, hvilke behandlinger der er effektive, og hvilke der ingen effekt har.

Nyt potentiale for kliniske forsøg Deling af data vil også medføre en helt anden tilgang til kliniske forsøg, som i dag er baseret på lodtrækningsstudier. Men en tilfældig lodtrækning blandt testpersoner afspejler jo ikke virkelighedens reelle patienter.

Mere end halvdelen af danskerne over 65 år har flere sygdomme, hvilket gør multisygdom til en af de hastigst voksende udfordringer for sundhedsvæsnet i de kommende år.

Kilde: danskepatienter.dk

8

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Anette Steenberg

Flere udenlandske life science-virksomheder til greater copenhagen

Niels Christian Hirsch

Selv om Financial Times netop har kåret Danmark til Europas bedste og mest erhvervsvenlige land, skal vi stadig sikre, at de udenlandske virksomheder kan placere os på landkortet.

Af Pia Bundgaard Hansen

D

et er helt centralt for den danske økonomi at kunne tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder. De udenlandske virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen, der dækker samtlige kommuner og regioner i Østdanmark, står for omkring 28% af eksporten, 32% af omsætningen og beskæftiger 23% i den private sektor.

"Vi ved, at hvis vi kan tiltrække 100 nye jobs i life science-sektoren, så fører det til ca. 500 mio kr. i indtægt for Danmark", forklarer Anette Steenberg, der er Director of Investment Promotion hos Copenhagen Capacity.

Medicon Valley – Greater Copenhagen skal på landkortet Selv om Danmark er nyudnævnt europamester i at tiltrække udenlandske investeringer, og Verdensbanken har placeret Danmark som ”The Easiest Place to Do Business” i Europa hvert år fra 2012-2019, så ligger der stadig en opgave i at få verden til at kunne placere København og Medicon Valley på landkortet.

"En undersøgelse fra G8-landene viser, at 60% aldrig har hørt om København, og kun 4% er ”very familiar” med byen, så vi har stadig en stor opgave foran os med at brande København og hele Greater Copenhagen", siger Anette Steenberg.

Konferencer giver genlyd Et af de steder, hvor Copenhagen Capacity har sat ind for at brande byen og området, er ved at få flere af de store internationale konferencer til området. Sidste år lykkedes det Copenhagen Capacity i samarbejde

med Invest in Skåne og Wonderful Copenhagen at lande den store konference BIO Europe, hvilket var første gang i 25 år, at konferencen blev afholdt uden for Tysklands grænser.

"I forbindelse med konferencen fik vi blandt andet kontakt til biotekselskabet Avineuro fra Californien, der forsker i små molekyler med terapeutisk fokus på neurologi. Virksomheden har nu valgt at slå sig ned i Greater Copenhagen", forklarer Anette Steenberg og uddyber: "Avineuro blev solgt på mulighederne for forskning og samarbejde her i det danske Medicon Valley, der er kendt for sin særlige triple helix - samarbejdet mellem universiteter, erhvervslivet og det offentlige".

Også Probiota-konferencen hjalp Copenhagen Capacity for første gang til Danmark i 2019. Konferencen sætter fokus på mikrobiomet (tarmbakteriers indflydelse på menneskers helbred), som er et fremadstormende tværfagligt forskningsområde, hvor Medicion Valley står stærkt. Copenhagen Capacity har store forventninger til at kunne tiltrække flere udenlandske investeringer inden for mikrobiomet fremover.

Målrettet indsats virker På trods af at Sverige, Holland og Tyskland er stærke konkurrenter, når det handler om at tiltrække de udenlandske investeringer, lykkedes det sidste år, at få Japans næststørste pharma-virksomhed Daiichi-Sankyo til Danmark for at oprette deres nordiske og baltiske hovedkontor.

"Daiichi-Sankyo var så glade for Copenhagen Capacity’s assistance og Medicon Valley, at de inviterede os med på en international pharma-konference i Kroatien for at fortælle andre internationale virksomheder om, hvad Greater Copenhagen kan tilbyde", siger Anette Steenberg.

-Vi ved, at hvis vi kan tiltrække 100 nye jobs i life science-sektoren, så fører det til ca. 500 mio. kr. i indtægt for Danmark Anette Steenberg

Mød Copenhagen Capacity på Folkemødet: ”Et epicenter for #dklifescience: Nyt folketing, hvad gør I?” – i Greater Copenhagens telt torsdag kl. 14, hvor udenlandske datterselskabsdirektører og talenter fortæller om, hvorfor deres virksomheder valgte Medicon Valley, og hvad der skal til for, at de investerer yderligere.

Læs mere på copcap.com

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

9

Talenterne skal finde vej til Danmark

Danmark skal blive endnu bedre til at tiltrække flere af de dygtige udenlandske talenter, hvis vi skal blive ved med at være førende på life science-fronten.

Det er altafgørende, at de danske life science-virksomheder kan tiltrække og fastholde flere talenter, så virksomhederne ikke flytter aktiviteterne til udlandet, hvor arbejdskraften findes Nikolaj Lubanski

Af Pia Bundgaard Hansen

S

elv om der gennem de seneste par år er blevet skabt mere synlighed omkring Danmark på den internationale life sciencescene, og flere udenlandske virksomheder har slået sig ned i Danmark, så ligger der stadig en stor opgave i at tiltrække og fastholde specialiseret arbejdskraft.

For eksempel prøver 25% af virksomhederne i Region Sjælland, som er den region i Danmark, der har størst mangel på kvalificeret arbejdskraft, forgæves at tiltrække ny arbejdskraft.

Kigger man specifikt på life science-sektoren, er en af udfordringerne, at branchen mangler højtspecialiserede eksperter.

"Det er altafgørende, at de danske life science-virksomheder kan

tiltrække og fastholde flere talenter, så virksomhederne ikke flytter aktiviteterne til udlandet, hvor arbejdskraften findes", siger Nikolaj Lubanski, der er Director of Talent Attraction i Copenhagen Capacity, som hvert år tiltrækker mellem 30-40 nye udenlandske investeringer eller virksomheder.

Danmark skal på verdenskortet Hos Copenhagen Capacity arbejder de for at brande Greater Copenhagen (samtlige kommuner og regioner i Østdanmark) på den internationale scene, så flere unge talenter bliver interesseret i at søge jobs her.

"Vi skal have Danmark på landkortet og alle de fordele, der er ved at bo her med fri adgang til uddannelse, vores åbne arbejdskultur, den danske grønne profil osv., så talenterne ikke vælger Paris, London, Singapore eller en fjerde destination", forklarer Nikolaj Lubanski.

De unge skal blive Et andet element, som Copenhagen Capacity arbejder på i samarbejde med industrien, er employer industrial branding, for at tiltrække talenterne ved at sætte fokus på de områder, hvor Danmark har en international førerposition fx indenfor forskning i diabetes og enzymer.

"Vi skal også sikre, at flere af de udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt studietid. Vi har lanceret en stribe karriereprogrammer, hvor vi hjælper omkring 200 unge om året med at netværke og finde vejen til virksomhederne", siger Nikolaj Lubanski.

Hvert år afholdes en International Talent Conference i samarbejde med nogle af de førende danske virksomheder som Novo Nordisk, Cowi, Mærsk og Arla bare for at nævne nogle få.

Virksomheder skal bygge bro til studerende Da Copenhagen Capacity er en fond, så formidler de kontakten mellem

talenter og virksomheder, men selve rekrutteringsdelen overlader de til professionelle aktører i branchen. Hos Copenhagen Capacity har de dog et ønske til virksomhederne: "Vi kunne ønske os endnu større åbenhed og nysgerrighed fra life science-virksomhederne, så det bliver lettere at bygge bro mellem dem og de nyuddannede talentfulde kandidater", siger Nikolaj Lubanski.

Virksomhederne kunne eksempelvis tilbyde flere specialeskrivningspladser, praktikpladser og studiejobs, som kan være med til at knytte bånd til de unge talenter.

Copenhagen Capacity er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at udvikle en internationalt konkurrencedygtig Greater Copenhagen-region.

Læs mere på copcap.com

250 internationale studerende møder danske virksomheder ved årets International Talent Conference, 24. maj 2019 hos Novo Nordisk. Foto: Andreas Andreou

10

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Forskning og uddannelse:

Vi skal være mere ambitiøse

3% er uambitiøst for et land som Danmark. Vi bør være mere ærgerrige og sammenligne os med lande, som investerer langt mere i forskning og uddannelse.

Det vil styrke Danmarks konkurrenceevne og bidrage til, at vi kan fastholde vores velfærdsmodel.

Af Marie-Louise Arnfast

Novo Nordisk Fonden Novo Nordisk Fonden har som dansk erhvervsdrivende fond to formål: at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen (Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S), og at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fonden har øget sine årlige udbetalinger fra 733 mio kroner i 2014 til 1,7 mia kroner i 2018. Ifølge fondens nye strategi, der er trådt i kraft i 2019, sigter man mod at firedoble udbetalingerne de kommende fem år til ca. 5 mia kroner årligt.

novonordiskfonden.dk

O

rdene er Lars Rebien Sørensens, bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden. De 3% hentyder til EU’s Barcelonamålsætning, der går ud på, at hvert EU-land inden 2020 skal nå en årlig investering i forskning og uddannelse på 3% af BNP, hvoraf den ene procent skal komme fra det offentlige. Danmark lever op til Barcelona-målsætningen, men det er ikke nok. Staten bør i de kommende år gradvist hæve sit budget til 1,5% af BNP, og de private virksomheder bør også øge deres investeringer, mener Lars Rebien Sørensen.

"Vi er globalt set nødt til at skabe teknologiske løsninger på de meget store udfordringer, vi står overfor i form af klimaforandringer, nødvendigheden af at brødføde en voksende befolkning og bekæmpelse af sygdomme. Det kan vi også, men det forudsætter, at vi investerer markant i forskning og uddannelse".

Lars Rebien Sørensen påpeger, hvordan vi i Danmark historisk set har formået at gå foran og skabe teknologiske gennembrud inden for så forskellige sektorer som landbrug, fødevareproduktion, vindenergi og lægemiddelfremstilling – sektorer, der i dag er rygraden i dansk økonomi og eksport. Det er ikke mindst disse styrkepositioner, der skal bygges videre på gennem en ambitiøs indsats inden for forskning og uddannelse. Men indsatsen skal ikke udelukkende ske i de meget videnstunge discipliner.

"Hvis ikke vi havde haft dygtige teknikere og håndværkere, der sammen med ingeniører og farmaceuter har udviklet nye og effektive måder at producere medicin på, så havde vi i Novo Nordisk ikke været der, hvor vi er i dag. Vi kan ikke leve af viden alene. Vi skal have produktionen med", siger han.

Debat om erhvervslivets vilkår er vigtig Derfor er det også magtpåliggende for ham at pege på, hvor vigtigt det er at have en debat om erhvervslivets vilkår, og hvad det skal til for at sikre, at vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv i fremtiden.

En debat, der bør fylde meget mere i såvel valgkamp som hverdag.

"Vi er nødt til at have en debat om, hvor pengene skal komme fra til velfærd og pension. Og hvad der skal til for at sikre et forsknings- og produktionsmiljø, der gør dansk erhvervsliv konkurrencedygtigt også fremover. Den debat er så godt som fraværende blandt politikerne i dag", siger han.

Som bestyrelsesformand for Danmarks økonomisk set stærkeste fond peger han samtidig indad i forhold til at løfte opgaven omkring forskning og uddannelse. Novo Nordisk Fonden donerer hvert år et milliardbeløb til primært klassisk forskning inden for life science området. Men ikke kun her. Fonden har i sin nye strategi besluttet at skrue markant op for bevillingerne de kommende 5 år, sådan at udbetalingerne når op over 5 mia årligt – og nu også rettes mod andre væsentlige og presserende samfundsopgaver end forskning.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

11

Vi er nødt til at have en debat om, hvor pengene skal komme fra til velfærd og pension Lars Rebien Sørensen 1,5 mia til skoleundervisning Et af de nye fokusområder er en storstilet indsats i forhold til uddannelsen i naturvidenskabelige fag i grundskolen og gymnasiet.

Initiativet hedder LIFE, og Novo Nordisk Fonden forventer at skyde 1,5 mia ind i det henover de kommende 10 år.

"Det er vigtigt, at vi også investerer i basale færdigheder, for vi kan ikke regne ud, hvor de næste gennembrud kommer. Dog ved vi, at de fleste vil inkludere informationsteknologi. Derfor er det digitale element en vigtig del af initiativet", fortæller han.

LIFE-projektet udvikler undervisningstilbud til børn og unge inden for de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Materiale leveres som klassesæt og tager udgangspunkt i en anvendelsesorienteret tilgang til fagene med mange eksperimenter og hands-on aktiviteter. Tilbuddet suppleres med adgang til en digital læringsplatform og besøg af et mobilt laboratorium med avanceret udstyr, der kan inddrages i undervisningen. Desuden bygges et læringscenter nord for København, hvor skoleklasser eksperimenterer med at løse virkelighedsnære problemer ligesom i virksomheder og forskningsmiljøer, lyder det ifølge Christine Antorini, direktør for LIFE: "Med LIFE bygger vi på børn og unges nysgerrighed i forhold til naturvidenskabelige fænomener – og forhåbentlig bidrager vi til, at flere vælger en uddannelse inden for området. Vi får brug for, at mange flere unge interesser sig for teknologi og de muligheder, der ligger for både job og at forme fremtidens samfund. Unge vil gerne være med til at løse de globale udfordringer også lokalt gennem viden og teknologiske løsninger".

Der bliver ikke tale om at erstatte undervisningen i grundskole og gymnasium. Der bliver tale om et supplement, som gennemføres i tæt samarbejde med lærerne.

"Vi overtager ikke det offentliges ansvar for undervisning. Vi ser LIFE som et supplement til den etablerede undervisning, der kan give den større gennemslagskraft. Mange skoler er pressede på tid og ressourcer, og vi kan med dette initiativ forhåbentlig være en katalysator, der får interessen for de naturvidenskabelig fag til at vokse lidt hurtigere", siger Lars Rebien Sørensen. Især den anvendelsesorienterede tilgang i undervisningsmaterialet ser han et stort potentiale i.

"Da jeg som ung tog min uddannelse, var det hele meget teoretisk.

Personligt fandt jeg det let at forstå matematik, fysik og kemi, men undervisningen var ikke inspirerende. Jeg tror, at mange flere ville have fattet interesse for fagene, hvis undervisningen havde været mere case-baseret og ikke så abstrakt, som tilfældet var. Det kan vi gøre bedre i dag, og det vil vi gerne bidrage til", siger Lars Rebien Sørensen.

LIFE LIFE er et læringslaboratorium under udvikling. Projektet omfatter, når det er fuldt etableret:

• Mad til flere – hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til en bæredygtig produktion af fødevarer?

• Læringspakker til lærere og elever i de naturvidenskabelige fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne

• Katalyse, kunstgødning og landbrug – hvordan kan katalysatorer bruges til effektiv produktion af kunstgødning og bidrage til bæredygtig fødevareforsyning til en voksende global befolkning?

• En digital læringsplatform med virtuelle laboratorier, digitale læringsspil mv.

• Mikrosafari – hvordan kan elever i indskolingen arbejde med biodiversitet og økosystemer?

• Et mobilt laboratorium, som skoler kan bestille besøg af

• Red dig Cell – hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme?

• Et læringscenter med specialiserede laboratorier, som etableres i 2021

• Kræftens gåde – hvordan løses kræftens gåde med viden om arvelige og miljømæssige årsager?

Indtil nu er 6 læringspakker udviklet og testes på en række skoler. Læringspakkerne omfatter følgende emner, som alle er i tråd med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål:

Læringspakkerne er udviklet af lærere, som er ansat i LIFE, i samarbejde med forskere og udvalgte virksomheder.

• Enzymer – hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og miljøbelastende metoder?

Det mobile laboratorium har debut på Folkemødet på Bornholm i juni, hvor en lokal 6. klasse prøver kræfter med det.

”Sideløbende med udrulningen af initiativerne vil vi samle op på effekterne gennem følgeforskning, sådan at vi bliver klogere på, hvad der motiverer børn og unge i forhold til de naturvidenskabelige discipliner”, siger Christine Antorini, direktør for LIFE.

JEG

DIG

Søg mere viden på www.novonordisk.dk

1. Rawshani, A., et al., Risk Factors, Mortality, and Cardiovascular Outcomes in Patients with Type 2 Diabetes. N Engl J Med, 2018. 379(7): p. 633-644. 2. International Diabetes Federation. Taking Diabetes to Heart Danish Survey Results. 3. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

Novo Nordisk Scandinavia AB · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

HAR NOGEN, DER STÅR DIT HJERTE NÆR, TYPE 2-DIABETES? Mange med type 2-diabetes ved ikke, at sygdommen øger risikoen for at udvikle en hjerte-karsygdom.1 Faktisk svarer én ud af fire danskere med type 2-diabetes i en ny undersøgelse, at de har ingen eller lav risiko.2

Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom.

Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

DK/CD/1118/1202

To ud af tre dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjerte-karsygdom.3

30. november 2018

Vær med til at ændre den statistik.

14

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Innovation er fremtidens målestok

I dag bliver ingen medarbejdere i sundhedsvæsenet målt på innovation, men det bør ændres, så behandlingerne i højere grad kommer til at handle om kvalitet i stedet for kvantitet.

Af Pia Bundgaard Hansen

D

et danske sundhedsvæsen har en lang tradition for at måle på, hvordan vi behandler flest mulige patienter på kortest tid, og hvordan driften af sygehusene kan optimeres. Fra politisk side er forslaget til sundhedsreformen, at centralisering i indkøb af medicinsk udstyr vil kunne imødegå sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer.

Siloerne mellem det offentlige og det private skal brydes ned, hvilket vil skabe rum for innovation og læring, men også åbne op for debatten om, hvem der skal have adgang til data.

Peter Huntley, direktør Medicoindustrien

"Det er kun omkring otte procent af det samlede driftsbudget i sundhedsvæsenet, som går til indkøb af medicinsk udstyr, så besparelserne vil næppe ændre noget markant", siger Peter Huntley, der er direktør i Medicoindustrien.

Ifølge Peter Huntley handler det ikke om kvantitet, men om at købe det udstyr, som kan sikre bedre behandlinger, øge kvaliteten og udnytte ressourcerne bedre.

"Vi er nået til et mæthedspunkt med optimeringerne nu, og vi bør i stedet kigge på, hvordan innovationen kan blive en ny målestok, for det er på det felt, at vi i Danmark for alvor kunne flytte os og sikre bedre behandlinger", forklarer Peter Huntley.

Siloerne skal brydes ned Ved at lade innovationen drive udviklingen vil det også kunne åbne op for et større samarbejde mellem de private aktører i life science branchen og det offentlige sundhedsvæsen.

"Det er jo typisk ikke på uddannelserne, at læger og sygeplejersker får træningen i at bruge et specifikt udstyr til en kikkertoperation.

Det sker inde på operationsstuen, hvor det er muligt at få teknisk assistance fra producenten", siger Peter Huntley og uddyber: "Siloerne mellem det offentlige og det private skal brydes ned, hvilket vil skabe rum for innovation og læring, men også åbne op for debatten om, hvem der skal have adgang til data".

Dataene skal i spil Det går lidt trægt i Danmark med bud på løsninger på, hvordan data kan deles hensigtsmæssigt på tværs af lægefaglige specialer samt, hvordan dataene kan deles med leverandørerne af lægemidler og udviklerne af medicinsk udstyr.

"Vi skal have hul på debatten om dataene, fordi der ligger et kæmpe potentiale i at kunne bruge data til at sikre patienterne bedre behandlinger, udvikle endnu bedre medicinsk udstyr, og så vil brug af data ændre arbejdsgangene i sundhedssystemet markant", forklarer Peter Huntley.

Pointen understreger netop, at life science industrien bidrager til to bundlinjer; ud over at tjene penge til Danmark gennem eksport, bidrager branchen også til sundhedens virke og udvikling.

Medicoindustrien er brancheorganisationen for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer, sælger eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr.

Læs mere på medicoindustrien.dk

Facts om den danske medicobranche – en del af life science-industrien Medicobranchen er en del af den danske life science-industri, som udgøres af medico- og pharmavirksomheder. Den danske life science-industri er blandt de førende på det globale marked for lægemidler og medicinsk udstyr. På en lang række områder bidrager industrien i gennemsnit mere til det danske samfund end dansk erhvervsliv generelt, viser nyeste tal. Ambitionen er, at Danmark skal være førende life science-nation i Europa i 2025.

Omsætning

211

Life science-industrien omsætter for 211 mia. kr. årligt.

Heraf omsætter medicobranchen alene for 64 mia. kr.

Forskning og udvikling

9

9% af omsætningen i life science-industrien anvendes på forskning og udvikling.

Medicobranchen står for 7,4% af dansk erhvervslivs samlede investeringer i forskning og udvikling.

Værditilvækst

77

Life science-industriens værditilvækst udgør ca. 77 mia. kr.

Heraf udgør medicobranchen alene 24 mia. kr.

Kilder: Erhvervsministeriets rapport fra 2019, baseret på nyeste tilgængelige tal fra 2016/2017, ”Life science-industriens fodaftryk på dansk økonomi” samt Medicoindustriens brancheanalyse ”Medicobranchen i tal 2017.”

16

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

For at sikre udviklingen er det vigtigt, at sundhedsvæsenet lukker sig mere op og indgår i nye partnerskaber med private aktører, der har løsningerne til, hvordan data kan generere udviklingen Lars Frelle-Petersen, direktør Dansk Industri

Foto: Agnete Schlichtkrull Copyright: Dansk Industri

Data kan redde liv

Der er et stort uforløst potentiale i, at sundhedsvæsenet i samarbejde med danske virksomheder bruger data til at innovere og bidrage til fremtidens behandlings-løsninger til gavn for den enkelte patient og hele samfundet.

Af Pia Bundgaard Hansen

I

Danmark har vi stolte traditioner for at indsamle data blandt andet i den kliniske forskning og de patientgenerede data i sygehusvæsenet. Det momentum og de data bør udnyttes intelligent til at udvikle endnu bedre medicinsk udstyr, forbedre behandlingen for patienterne, effektivisere arbejdsgangene på sygehusene og bryde nogle af de siloer ned, der eksisterer mellem de lægefaglige specialer i behandlingssystemet i dag.

"Ud over den store mængde data, som findes i offentligt regi, høster den enkelte dansker selv data i form af fx apps, hvor man registrerer blodtryk, måler hvilepuls eller søvnrytme. Der ligger et meget stort potentiale og en guldgrube af viden, hvis man på en forsvarlig etisk måde kan sammenflette de private datastrømme med dem fra sundhedsvæsenet", siger Lars Frelle-Petersen, der er direktør hos Dansk Industri.

Data skal drive udviklingen I Danmark bør vi fokusere på det potentiale, der ligger i at lade dataene drive udviklingen, hvilket også vil give et løft til life science industrien, der gennem de sidste 20 år har vokset sig til at være et af de vigtigste eksporterhverv. Beskæftigelsen i branchen er steget med næsten 50 procent siden 2001. Regeringen har blandt andet lanceret en vækstplan, der skal sikre, at danske life science-virksomheder forbliver blandt de førende på det globale marked for lægemidler og medicinsk udstyr, og sikre at life science bevarer en central dansk styrkeposition. Det kræver et vedvarende fokus og en mere intelligent brug af data, hvis Danmark skal styrke innovation, forskning og produktudvikling og holde fast i positionen.

"For at sikre udviklingen er det vigtigt, at sundhedsvæsenet lukker sig mere op og indgår i nye partnerskaber med private aktører, der har løsningerne til, hvordan data kan generere udviklingen", siger Lars Frelle-Petersen og sammenligner med, hvordan bankverdenen har

åbnet op for innovationskraften i samarbejde med private aktører, der har ideerne til at udvikle fremtidens teknologiske bankløsninger.

Siloerne skal brydes ned I dag bliver sundhedsvæsenet udfordret af patienter med kroniske sygdomme, der typisk har flere lidelser med i bagagen. De lægefaglige specialer er skarpt adskilte, og der er ikke tradition for at dele data. Tal fra sundhedsdatastyrelsen viser, at godt hver femte voksne dansker lever med mindst en af disse kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. 13 procent af danskere betegnes som multisyge, da de lever med flere af de nævnte kroniske sygdomme. Antallet af borgere, der er diagnosticeret med mindst en af de omtalte kroniske sygdomme, er steget med 31 procent mellem 2009 og 2017, og tallet forventes blot at stige.

De kroniske patienter oplever ofte, at sundhedspersonalet ikke har adgang til de relevante informationer om dem; det kan være manglende blodprøvesvar, eller en journal som er blevet ”væk” mellem afdelinger eller regioner. Som patient kan det også være svært at danne sig et overblik over aftaler og planer, fordi data ikke umiddelbart er strømlinede og let tilgængelige. De faktorer gør hverdagen for patienterne endnu mere uoverskuelig og kan gå ud over både privatliv og job.

"Tænk, hvis vi kunne bruge data til at sikre patienter med kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme eller KOL en bedre behandling, en bedre livskvalitet og muligheden for at blive på arbejdspladsen længere. Dataene findes, men vi mangler de innovative løsninger, der gør, at dataene kan bruges konstruktivt", forklarer Lars Frelle-Petersen.

Etikken skal på plads Deling af data vil også være i stand til give et større indblik i afvigelser i behandlingen. I dag når man går til kontrol hos lægen, er det ud fra et øjebliksbillede baseret på fx en blod- eller urinprøve, men ved at bruge data kunne der genereres meget mere viden, og patienten kunne

følges tættere, end tilfældet er i dag. Brugen af data åbner dog også op for en lang stribe kritiske spørgsmål - ikke mindst det etiske aspekt.

"Det er selvfølgelig vigtigt, at vi kigger på det etiske aspekt og sikrer, at adgangen til data foregår på en ansvarlig, forsvarlig og tryg måde, så data ikke kan misbruges eller lækkes", siger Lars Frelle-Petersen.

På sigt bør data også komme til at spille en rolle på området for personlig medicin, hvor den enkelte modtager behandling, som er skræddersyet efter den individuelle genetiske profil. I dag er der politisk interesse for at sikre retningslinjerne for at skabe en national genombank, som vil føre til mere skånsomme og effektive behandlinger baseret på de individuelle profiler, og her bør brugen af data også tænkes ind, så Danmark får et solidt og fremtidssikret afsæt.

Danskerne ønsker, at sundhedsfaglige kan få adgang til egne data. Omkring 80% af danskerne vil gerne have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata.

Kilde: sundhed.dk analyse

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

17

Det er fordi, suPAR er meget pålideligt i relation til at finde de patienter som ikke nødvendigvis behøver akut behandling.

Jakob Knudsen, direktør ViroGates

ny blodprøve kan aflaste hospitalerne

Mange indlægges, selvom de reelt er raske nok til at komme hjem. Ny teknologi kan hjælpe læger med at vurdere, om patienter bør indlægges eller ej via en test af et protein i kroppen. Der er enorme besparelser at hente – både økonomiske og menneskelige.

Af Tom Carstensen

D

u har næppe hørt om proteinet suPAR. Det kommer du nok til.

Proteinet kan nemlig fortælle læger, om en akut indlagt patient har brug for indlæggelse eller kan sendes hjem uden risiko.

Det er ikke altid let for læger at vurdere risikoen, når ældre patienter modtages akut. Derfor bliver mange indlagt, uden det egentlig var nødvendigt. Det er dyrt og fører til overbelægning og mangel på personale.

Men med den nye test fra ViroGates kan man via en test af proteinet suPAR minimere det problem, da testen giver en god indikation af, hvordan den samlede sygdomstilstand i patienten er.

”Vores test viser hurtigt niveauet af proteinet suPAR. Et lavt niveau betyder, at immunsystemet ikke er på overarbejde i kroppen, og så kan lægerne, baseret på en samlet vurdering bedre sende patienten hjem,” fortæller adm. direktør Jakob Knudsen fra ViroGates.

Firmaet har omkring 550 studier af testen på verdensplan, og i gennemsnit er patienterne indlagt 6,5 time kortere, når de får taget en suPAR test i Akutmodtagelsen på sygehuset.

Et dansk studie, der er lavet for nyligt på 16800 patienter viser, at det er muligt at sende flere patienter hjem inden for 24 timer uden at risikoen for dødsfald eller genindlæggelser forøges. ”Det er fordi, suPAR er meget pålideligt i relation til at finde de patienter som ikke nødvendigvis behøver akut behandling. De patienter er bedre tjent med ikke at blive udsat for risiko for infektioner i forbindelse med en eventuel indlæggelse. Sygehusvæsnet kan så ydermere spare ressourcer ved at behandle dem ambulant ved en aftalt tid.”

Ved at teste biomarkøren suPAR får lægerne et nyt værktøj, der gør at de lettere kan prioritere rigtigt, inden behandlingen sættes ind.

Og der er mange besparelser at hente. ”Der er et stort pres på sundhedssektoren. I Danmark bliver danskerne ældre og ældre samtidig med, at flere lider af kroniske sygdomme, og der er knappe ressourcer. suPAR testen kan hjælpe lægerne med at beslutte, hvilke patienter der kan sendes hjem, og hvilke der skal indlægges, og suPAR kan måles sammen med de øvrige blodparametre, der måles i hospitalets laboratorie. Ved at tilføje en suPAR test kan flere patienter sendes hjem, og dermed reduceres overbelægningen i Akutmodtagelsen,” siger Jakob Knudsen.

Og besparelsen er til at tage at føle på. I det danske hospitalsvæsen er nettobesparelsen ved at bruge produktet mere end 500 millioner kr.

Fordele ved at måle på suPAR • Flere patienter kan sikkert sendes hjem fra hospitalet • Signifikant nedgang i indlæggelser som følge af disse målinger.

• Identifikation af patienter i højrisikogrupper, der fører til hurtigere behandling af dem.

• Identifikation af kræft og andre alvorlige sygdomme i tidlige stadier, der giver mulighed for hurtig behandling og større overlevelsesrate.

Læs mere på virogates.com

Fakta • ViroGates A/S har hovedkontor i Birkerød og laver blodprøveanalyser til akutmodtagelser på hospitalerne • Der er til dato publiceret mere end 550 studier af suPAR baseret på mere end 350.000 blodprøver • Produktet kan afprøves i klinisk rutine på hospitalet.

Send en mail til info@virogates.com med rabatkoden 2019-03 og hør nærmere.

• Firmaet er børsnoteret i København under ticker ”VIRO”

18

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Jackie Diamond og Thomas Egeberg Lund har begge naturvidenskabelig baggrund og lang erfaring med at finde de rette folk til life/science industrien.

Vejen til den rigtige medarbejder Der er mangel på arbejdskraft i life science industrien, og de dygtigste medarbejdere er typisk ikke på jobjagt, så hos Kelly Scientific Resources Nordics har de specialiseret sig i at headhunte de helt rigtige medarbejdere.

Af Pia Bundgaard Hansen

B

rugen af data og digitaliseringen betyder, at jobbeskrivelserne i life science industrien hastigt ændrer sig. Det snævrer feltet af specialiserede medarbejdere yderligere ind i en branche, som i forvejen mangler arbejdskraft, og hvor for få unge talenter bliver uddannede.

Thomas Egeberg Lund

"Virksomhederne har ofte svært ved at finde de rette medarbejdere til at varetage opgaverne. De dygtigste er ikke på jobjagt, og det er ikke sikkert, at specialisten kan findes inden for Danmarks grænser", fortæller Thomas Egeberg Lund, som er Senior Consultant hos KSR Nordics, der globalt rekrutterer omkring 77.000 medarbejdere til branchen årligt. Kelly Services, der er repræsenteret i 15 lande i Europa, har to kontorer i Danmark.

"I KSR Nordics har vi valgt at specialisere os inden for life science sektoren, hvor vi har et dedikeret team, som har 100 procent fokus på denne specifikke branche og dens udfordringer på jobfeltet", forklarer Thomas Egeberg Lund.

Find din næste medarbejder Hos KSR Nordics er der et stærkt samarbejde kontorerne imellem, så hvis den rette kandidat ikke findes indenfor Danmarks grænser, så udvides søgningen til Norden og eventuelt til hele Europa.

"Mange life science virksomheder har svært ved at finde deres nye leder eller specialist, og vi oplever ofte, at de egnede kandidater må aktiveres, da de allerede sidder i gode stillinger", siger Thomas Egeberg Lund og uddyber: "I Danmark, hvor der er mange produktionsvirksomheder i life science branchen, er det også en stor udfordring at finde RA&QA medarbejdere til at varetage de regulatoriske og kvalitetsmæssige opgaver. Vi hjælper virksomhederne med at rekruttere alle typer medarbejdere".

Hos KSR Nordics hjælper de virksomhederne med at finde fuldtidsansatte, men også projektansættelser, barselsvikariater og medarbejdere til sæsonbetonet arbejde eller til at hjælpe, når der er produktionstoppe i industrien.

Følger branchen tæt Hos KSR Nordics, hvor alle medarbejderne selv har en videnskabelig baggrund, gør de meget ud af at bygge relationer op ved at have et tæt samarbejde med hele life science sektoren, deltage i konferencer og messer for at have føling med, hvordan branchen og jobfunktionerne hele tiden ændrer sig.

"Vi hører meget gerne fra virksomheder, der mangler arbejdskraft, men kandidater er også meget velkomne til at kontakte os, så skal vi nok hjælpe med at finde det rigtige match mellem medarbejder og virksomhed", forklarer Thomas Egeberg Lund.

Fakta KSR Nordics har to kontorer i Danmark og syv kontorer i alt i Skandinavien. Rekrutteringsfirmaet er repræsenteret i 15 europæiske lande. Kontakt Kelly Services thomas. lund@kellyservices.no telefon 0047 401 08 070 eller 0047 815 00 044.

Læs mere på kellyservices.dk

ALLE KAN VÆRE GENERALISTER. VI FORETRÆKKER AT VÆRE SPECIALISTER. For at finde de bedste talenter skal du bruge specialviden.

Og vores rekrutteringskonsulenter taler dit sprog.

Med akademisk viden og erhvervserfaring inden for Life Sciences ved vores konsulenter, hvordan de skal bringe din virksomhed sammen med de medarbejdere, I leder efter.

Find det rette talent med Kelly.

20

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

1

DIAGNOSTIKKEN ER NØGLEN I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

Fremtidens sygehusvæsen bliver digitalt. Det vil styre efter værdi for den enkelte patient, det skal forebygge sygdom og indlæggelser, og endelig skal det effektivisere og prioritere.

I

det fremtidsscenarie kommer diagnostikken til at spille en helt afgørende rolle. Moderne diagnostik udnytter det digitale potentiale, som er en central del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer. Diagnostikken bliver også bindeleddet i det moderne sundhedsvæsen. Den er patientens partner under hele patientforløbet.

Den skaber tryghed for patient og behandler, og den samler sundhedsvæsenet på tværs af faggrupper og sektorer. Flere af elementerne i fremtidens løsninger findes allerede.

Blodprøve i ambulancer sikrer patienter et effektivt behandlingsforløb Èt eksempel på en effektiv diagnostik handler om behandlingen af blodpropper i hjertet. Ifølge tal fra Hjerteforeningen rammes omkring 8.500 danskere årligt af en akut blodprop i hjertet.

Ved at anvende det lille, håndholdte instrument cobas h 232 allerede i ambulancen kan målingen af niveauet i biomarkøren Troponin-T diagnosticere blodpropper allerede under transporten.

Det betyder, at patienten kan transporteres direkte til det rigtige behandlingssted med de rigtige ressourcer, hvor den rigtige behandling kan blive påbegyndt hurtigere og mere effektivt. ”Ved at anvende denne diagnostiske mulighed allerede i ambulancen får patienten den bedste og meste effektive behandling hurtigst muligt, samtidigt med at sundhedsvæsenet sparer ressourcer,” forklarer Pernille Schmidt, som er direktør for Healthcare Development i Roche Diagnostics A/S. Og cobas h 232 er blot ét af Roche Diagnostics’ bud på en Point Of Care-løsning, der gør det muligt for sundhedsprofessionelle at udføre diagnostik tæt på patienten.

Efter mange års udvikling kommer Point Of Care-udstyr nu i mere brugervenlige formater, hvilket har gjort anvendelsen af den type instrumenter mere udbredt og tilgængelig på de lokationer og i de situationer, der understøtter behovet hurtigt at stille en diagnose.

Dertil kommer, at Point Of Care-instrumenter ikke er begrænset til de professionelle miljøer som eksempelvis praktiserende læge, ambulance eller hospital.

Denne type udstyr benyttes allerede i stor grad til visse typer af patienters daglige selvbehandling. Såvel mennesker med diabetes som patienter i blodfortyndende behandlinger kan tage blodprøver, udføre test og dermed dosere den korrekte mængde henholdsvis insulin og medicin. Selvbehandling giver dels de pågældende patienter mulighed for et langt mere stabilt behandlingsforløb, dels er det forbundet med enorme besparelser for det offentlige, at patienter kan monitorere og

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

21

behandle sygdomme uden at skulle opsøge praktiserende læge eller offentligt behandlingssted.

Diagnostik giver vished og sparer ressourcer Et andet område, hvor den hurtige diagnostik har bevist sin effektivitet, er i forbindelse med den traditionelle influenzasæson.

Mellem november og marts rammes hver femte dansker af influenza, og det medfører et voldsomt pres på hospitalernes akutmodtagelser, hvor den konventionelle influenzadiagnostik med svartider på mellem fire og 48 timer trækker ekstraordinært mange ressourcer ud af hospitalerne. Og medfører tilsvarende længe usikkerhed for patienterne.

Roches nyeste influenzatest foretages på en cobas® Liat®, der reducerer svartiden på en influenzatest til kun 20 minutter. ”Under influenzasæsonen, som nogle år er deciderede epidemier, er det afgørende hurtigst muligt at få identificeret de patienter, der skal indlægges i isolation. Både for den enkelte patients skyld, for at vedkommende ikke skal smitte andre og endelig for at undgå unødvendige indlæggelser,” påpeger Pernille Schmidt.

Den hurtige diagnose giver således patienterne og deres pårørende en hurtig afklaring, ligesom hospitalerne får frigjort ressourcer til mere presserende opgaver, undgår unødvendige indlæggelser og imødegår overbelægninger.

Den innovative tankegang skal imidlertid ikke begrænses til hvilke tests, der kan udføres. Den skal også inkludere en vurdering af, hvor tests rent geografisk kan foretages. Point Of Care-potentialet er således stort og ved at placere det rette udstyr med den rette kvalitet de rette steder, vil der kunne opnås en markant ressourceoptimering

i sundhedsvæsenet. Influenzatesten behøver ikke udelukkende være forbeholdt akutmodtagelser på sygehusene, den vil eksempelvis også kunne udføres mere patientnært hos egen praktiserende læge.

Blodprøver er hurtigere, sundere og billigere end scanninger Ved mistanke om for eksempel blødning i hjernen i forbindelse med en hjernerystelse anvendes oftest en CT-scanning med henblik på afklaring.

Men siden 2004 har Roche tilbudt et alternativ til scanninger i form af en biomarkør målt på blod, og siden 2013 har de danske og skandinaviske retningslinjer anbefalet, at akutmodtagelserne benytter biomarkøren S100B som den primære diagnostiske metode i analysen af milde hovedtraumer.

En blodprøve, som måler niveauet for biomarkøren S100B, kan således sammen med en klinisk undersøgelse i mange tilfælde helt erstatte en CT-scanning, når det drejer sig om at udelukke blødning i hjernen på grund af en lettere hjernerystelse hos voksne mennesker.

Et førende dansk-svensk studie fra 2014 vurderer, at cirka 20.000 patienter årligt får stillet diagnosen hjernerystelse på en dansk skadestue/traumemodtagelse, og at knap halvdelen af disse indlægges til observation efter en CT-scanning. Det svarer til godt 25 indlæggelser dagligt til trods for, at omkring 85% af alle disse hovedtraumer kategoriseres som ”lette” og betegnes som traditionel hjernerystelse, som kun kræver symptomlindrende behandling.

Og en stor del af disse CT-scanninger, som ofte tages ”bare for en sikkerheds skyld”, er overflødige og bør ifølge neurokirurg Christina Rosenlund, som er overlæge på neurokirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, og som blandt andet er medforfatter til de skandinaviske retningslinjer, erstattes med blodprøvetests. ”Der er alt at vinde ved at indføre testen. Samfundsmæssigt er den en besparelse. Selve blodprøven er billigere end en scanning, du kan sende en stor del af patienterne hjem kort efter den er taget, og mest af alt er den en klar styrkelse af patientsikkerheden, fordi de undgår røntgenstrålerne, samtidigt med at biomarkøren er mere præcis ved små læsioner end CT-scanneren. Hertil kommer, at den vil være en stor gevinst for de unge skadestuelæger på de helt små hospitaler, som ikke behøver at frygte, at de sender i virkeligheden meget syge patienter hjem."

Fremtidens muligheder ”Vi forventer, de kommende år vil byde på yderligere gennembrud inden for de diagnostiske løsninger, som kan revolutionere og løfte patienters behandlingsforløb. Det forudsætter dog, at diagnostikken tages mere systematisk i anvendelse, end tilfældet er i dag. Derfor arbejder vi for, at politikerne skal sætte diagnostikken på dagsordenen,”

lyder opfordringen fra Pernille Schmidt, som byder det politiske initiativ om et Behandlingsråd velkommen: ”Vi ser positivt på regeringens forslag om at ændre Medicinrådet til et Behandlingsråd, fordi det vil åbne op for debatten om diagnostik og forebyggelse, hvilket vil komme borgerne og dermed patienterne til gavn samt potentielt spare samfundet for store udgifter.”

Netop diagnostikken har et stort potentiale til forbedring af patienters sygdomsforløb, fordi den kan være med til at skabe sammenhæng, hvilket i dag er akilleshælen for sundhedssystemet.

Sundhedsvæsenet bliver udfordret i mødet med den demografiske udvikling og flere kronisk syge patienter. ”Diagnostikken kan være afgørende for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet, så patienterne får det bedste og mest effektive behandlingsforløb på tværs af afdelinger, sygehuse og sektorer,” påpeger Pernille Schmidt og slutter: ”Vi hilser også debatten om nye samarbejdsformer mellem de offentlige og private aktører velkommen. Vi er klar til at samarbejde om at skabe nye løsninger til gavn for patienter og sundhedsvæsen.”

Roche Diagnostics A/S leverer diagnostiske løsninger til hele det danske sundhedsvæsen. Alt fra udstyr til den private bruger i hjemmet til avancerede og innovative, integrerede løsninger til laboratorierne og hospitalerne.

Roche Diagnostics A/S er et dansk datterselskab af den schweiziske F. Hoffmann-La Roche koncern, som blev grundlagt i Basel i 1896, og som i dag er blandt verdens førende life science-virksomheder. Roche blev etableret i Danmark i 1970, og Diagnostics blev et selvstændigt selskab i 2005.

Roche er 75 medarbejdere i Diagnostics i Danmark, og internationalt beskæftiger Roche omkring 93.000 medarbejdere under Roches eller tilkøbte datterselskabers egne navne.

Læs mere på roche.dk

22

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Sam Kondo Steffensen

Uddannelsen til fremtidens topledere Topledere i healthcare & life science sektoren bliver i disse år udfordret af mødet med nye teknologier og strategier på et arbejdsområde, der er i stærk forandring. DTU Executive Business Education har sammensat et populært program for topledere, som giver kompetencerne.

Af Pia Bundgaard Hansen

S

ektoren står i et paradigmeskifte, hvor funktionsområder redefineres, og det udfordrer topledelsen, som ikke nødvendigvis har de rigtige kompetencer til at styre arbejdspladserne gennem forandringerne.

DTU har igennem flere år tilbudt deres ILC (Innovation Leadership Challenge) program for topledere indenfor healthcare & life-sciences. Uddannelsen inkluderer en uges forløb i udlandet, og fokuserer på at udvikle kompetencer indenfor design og strategisk ledelse af innovationssystemer i komplekse organisationer.

"For mange ledere er det for eksempel en udfordring at skulle anvende data intelligent for at sikre patienterne bedre lægemidler, bedre behandling og styrke effektiviteten. Lederne ved ikke, hvor de skal tage fat, og hvordan de skal drive nye initiativer", forklarer program director Sam Kondo Steffensen, der møder en voksende international interesse for ILC-modellen.

Siloer brydes ned Netop digitaliseringen og brugen af data samt de ændrede forretningsmodeller har åbnet op for et større samarbejde på tværs i sektoren, hvilket også er nyt for mange ledere.

"Life science sektoren har ikke en lang tradition for at drive

innovation i samarbejde med andre brancher, men siloerne er ved at blive brudt ned, og der er store gevinster at hente i et tværfagligt samarbejde enten internt i branchen eller med aktører udenfor", forklarer Sam Kondo Steffensen.

På ILC-programmet kommer deltagerne fra regioner, kommuner, universiteter, organisationer og private virksomheder indenfor medtech, pharma, biotek, udstyr, software, it og teknologi.

"Vi har valgt at bringe lederne sammen på tværs af funktioner og institutioner, hvilket er afgørende for at kunne finde effektskabende innovative tilgange til sundhedsvæsenets fundamentale udfordringer", siger Sam Kondo.

Deltagerne arbejder med egne cases ILC-programmet udmærker sig ved, at deltagerne arbejder i teams med deres egne udfordringer gennem hele programmet. Tiltaget betyder, at der bliver skabt en læringsplatform, hvor alle deltagerne lærer af hinandens cases.

"Det, at deltagerne arbejder med egne cases, sikrer, at de aktuelle udfordringer er i fokus gennem hele forløbet. Vi har set, at mange af projekterne er blevet realiseret i det danske sundhedsvæsen efterfølgende", forklarer Sam Kondo Steffensen.

Omkring 200 topledere har allerede gennemført programmet og skabt en unik gruppe af ledere med samme referencer og

uddannelseserfaring. På den baggrund er der skabt et vedvarende læringsnetværk ”Healthcare Innovation Leadership Network” med et voksende antal aktiviteter, inkl. tema møder og studieture.

Læs meget mere på www.executive.dtu.dk/healthcare

Læs om alle de uddannelser DTU Executive Business Education tilbyder på executive.dtu.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

23

Vi er enormt stolte af den danske life science branche. Life science er en dansk vækstmotor og gennem de sidste 25 år har eksporten steget fra omkring 4 pct. af den samlede vareeksport til nu at udgøre 16 pct.

Der eksporteres for 108 milliarder kroner årligt Mette Feifer, Markedsdirektør Dansk Erhverv

Ny regering skal holde fokus

Interview. Dansk Erhvervs markedsdirektør Mette Feifer forventer yderligere politisk handlekraft på life science området fra landets næste regering og ønsker fradraget for forskning hævet.

Af Søren Sorgenfri

U

dfaldet af folketingsvalget Grundlovsdag får mærkbar indflydelse på den danske life science industri. For uanset hvilken farve regering, som danskerne peger på, så har life science industrien på flere måder brug for politisk opmærksomhed. Det forklarer Dansk Erhvervs markedsdirektør, Mette Feifer i dette interview. ”Det er vigtigt, at det store politiske fokus på branchen fastholdes. I Dansk Erhverv mener vi, at det er en pligt for en kommende regering uanset partifarve, at holde fokus på branchen for det er blandt andet dansk life science, der skal bidrage til fremtidens vækst, beskæftigelse og innovative sundhedsbehandling,” siger hun og fortsætter: ”Der er stort fokus i valgkampen på at udvide velfærden, men mindre fokus på hvordan vi skal finansiere fremtidens kernevelfærd. I den sammenhæng spiller life science branchen en vigtig rolle, for der er et meget stort potentiale for yderligere vækst, der i sidste ende kan bidrage til den danske statskasse.”

Stor eksport Den danske life science branche eksporter årligt for mere end 100 milliarder kroner og taler med god grund med stor stemme på fremtidens arbejds- og eksportmarked, men ikke kun målt i kroner og ører. Life science handler om mennesker og borgernes ve og vel. ”Vi er enormt stolte af den danske life science branche. Life science er en dansk vækstmotor og gennem de sidste 25 år har eksporten steget fra omkring 4 pct. af den samlede vareeksport til nu at udgøre 16 pct. Der eksporteres for 108 milliarder kroner årligt,” siger Mette Feifer, og peger desuden på life science branchens kerneekspertise – at forbedre og redde borgernes liv.

”Hertil investerer udenlandske virksomheder massivt i Danmark, og vores patienter har traditionelt været blandt de første i Europa til at få gavn af de mest innovative behandlinger. Det skal de gerne blive ved med, det er jo det life science branchen arbejder for hver dag: At skabe nye og bedre behandlinger som redder liv,” forklarer hun og uddyber: ”Hertil bidrager branchen med udvikling af nye produkter, der hver dag gør livet lettere for patienter verden over. Det kan vi være rigtigt stolte af, og med endnu mere fokus på at sikre optimale rammer for virksomhederne, kan vi i Danmark være med til at komme med løsninger på nogen af de globale sundhedsudfordringer.”

Opvind skal fastholdes Sidste år blev der fra politisk hold vedtaget en vækstplan, der satte yderligere i life science industrien, der bredt set har luft under vingerne og ramt en opvind.

Opturen er dog ikke kommet af sig selv, og hvis man skal undgå branchen taber pusten, så skal der yderligere tiltag på bordet, forklarer Mette Feifer. ”Det går rigtig godt for branchen. Vækstplanen for life science fra 2018, som et bredt politisk flertal stod bag, var et vigtigt første skridt. Men vi skal hele tiden holde snuden i sporet for at sikre, at life science virksomhederne har de rette rammevilkår for mange andre lande satser også på life science,” siger hun og understreger: ”Branchen er unik, idet det offentlige både er godkendende og kontrollerende myndighed ift. markedsføring af nye produkter, og aftager af samme produkter Derfor skal man fra offentlig side sørge for, at der er smidige regler, der understøtter udviklingen af innovative produkter, der understøtter fremtidens patientbehandling, ligesom vi skal være gode til at lade nye teknologiske landvindinger nå patienterne hurtigst muligt.”

Ønske til politikerne Derfor har Dansk Erhverv også et konkret ønske til det kommende folketing samt regering, siger Mette Feifer.

Danske life science virksomheder investerer massivt i forskning og udvikling. Det er med til at skabe nye produkter og behandlinger, som kan redde liv og som kan skabe en endnu stærkere branche. Men desværre halter Danmark bagefter vores konkurrentlande i Europa, når det handler om at understøtte privat forskning og udvikling.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at en ny regering hæver fradraget for forskning og udvikling, det såkaldte FoU-fradrag, til 130 pct, så vores virksomheder kan konkurrere på mere lige fod med deres udenlandske konkurrenter,” slutter Mette Feifer.

Læs mere på danskerhverv.dk

24

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Vores værdiskabelse er, at kunderne kan stole på, at branchens produkter kommer sikkert frem i forhold til de forskrifter, der er Morten Studsgaard, adm. direktør

Kvalitetstransport af medicinalprodukter

Transport af medicinalprodukter er underlagt strenge krav og regulativer. Derfor skal det overlades til eksperter.

Af Tom Carstensen

N

år medicinalprodukter skal flyttes fra producent til forbruger, kræver det stor indsigt i de mange regler, der er på området.

Noget skal være koldt, noget skal være varmt, mens andet skal være på på frost. Selv små udsving kan være dybt problematiske for medicinen – og dermed for forbrugerne og producenterne.

BHS Logistics har igennem mange år slået sig fast som førende på området og er blevet markedsførende i Danmark og har et stort netværk i Norden og Europa. ”Det adskiller sig fra andet transport, da der er er en række Good Distribution Practice-regler, der fortæller os, hvordan vi skal gøre tingene,” siger Morten Studsgaard, der er CEO i BHS Logistics, om de regler, som oprindeligt kom fra USA og nu også er gældende i Europa. ”Dem har vi erfaringer med at efterleve i tyve år. Igennem al den tid har vi bygget vores kvalitetssetup op og konstant optimeret arbejdsgangene mod dette. Medicin skal transporteres under bestemte vilkår. Det handler om både sikkerhed og integritet”, siger Morten Studsgaard.

Morten Studsgaard overtog driften af BHS Logistics og begyndte at specialisere firmaet - der har været i familien siden starten i 1946 – over mod medicintransport fra en fortid som traditionelt transportfirma. ”Min farfar kørte fisk på Bornholm. Det har altid været et vejtransportfirma.

Omkring årtusindeskiftet kom der nye regler for måder at transportere medicin på. Før var det nærmest ligegyldigt, om det var en palle stål eller medicin, som man kørte rundt med”, siger Studsgaard om skiftet i reglerne. ”Det handler primært om temperaturen. Noget skal transportes på køl og er ekstra sensitivt. Noget skal transporteres på varme, og noget skal transporteres på frost”, siger han om de forskellige typer af services, som man opererer med i BHS Logistics.

Medicinalbranchen er stor i Danmark, og derfor er det afgørende, at firmaer som BHS Logistics, er på forkant med udviklingen inden for branchen. ”Vores værdiskabelse er, at kunderne kan stole på, at branchens produkter kommer sikkert frem i forhold til de forskrifter, der er”, siger Morten Studsgaard og fortæller, at man både opererer i Danmark, i resten af Norden – og i Europa. ”Vi er markedsledere. Vi bruger køleenheder, hvor vi står inde for, at produkterne kommer godt frem, og at de bliver opbevaret ved rette temperatur. Vi monitorerer temperaturen via vores eget control tower, som overvåger og reagerer på eventuelle alarmer, hvis noget går galt. Og reagerer hurtigt, så der produkterne ikke kompromitteres”, siger han.

For at sikre kvalitet i verdensklasse tager man i BHS Logistics sine forholdsregler. ”Vi har været med til at opbygge en stor ekspertise på dette marked. Det handler om styringen af vores enheder og kvaliteten af

det materiale, som vi kører rundt med. Vi adskiller os, fordi vi har hele kæden. Vi har vores egne trailere, og vi bruger primært vores egne biler”, siger Morten Studsgaard om firmaets strategi, som har været en succes. ”Vi er meget tilfredse med vores udvikling. Vi startede i Danmark med vores pharmasetup. Derefter udviklede vi det til resten af Europa og nu har vi et netværk, således at vi kan transportere medicinalprodukter over alt i Europa. Det er der ikke så mange andre, som kan”, siger Morten Studsgaard.

Faktaboks: Firmaet blev etableret på Bornholm i 1946 og er pionerer inden for pharmatransport siden 1990’erne.

BHS Logistics har kontorer i Rønne, Aarhus, København og Odense.

Virksomheden beskæftiger 280 ansatte og har en vognpark på 100 lastbiler og 375 trailere.

Læs mere på bhslogistics.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

25

Lægemidlers regulatoriske vej til markedet:

When you start - start right

Det er altafgørende at tænke det regulatoriske felt ind i lægemidlets vej til markedet.

Området er komplekst, og mange virksomheder vælger derfor at outsource opgaverne til eksperter.

Af Pia Bundgaard Hansen

H

os IWA Consulting ved de, hvor vigtigt det er at tænke det regulatoriske felt ind i lægemidlets udvikling allerede fra begyndelsen.

"Vi plejer at sige; When you start - start right, fordi det kan betale sig at have styr på det regulatoriske område, så det nyudviklede lægemiddel ikke bliver bremset af ekstra og omkostningsfulde dokumentopdateringer og reviews", siger Lillan Rejkjær, der er Managing Partner hos IWA Consulting ApS. Det obligatoriske eCTD format Dokumentationen til et nyt lægemiddel fylder typisk mellem 0,5-1.0 million sider, og det koster milliarder før lægemidlet er ude hos slutbrugeren. Tiden er kostbar i kapløbet med konkurrenterne, og

især mange mindre virksomheder har slet ikke kapaciteten til selv at løfte den regulatoriske opgave.

"Vi ved, hvilke krav der stilles til lægemidlerne, og hvor vigtigt det er at få den tekniske og elektroniske del til at hænge sammen fra begyndelsen, så vejen til markedet ikke bliver forsinket", fortæller Connie Lyngbek Thestrup, der er Managing Partner hos IWA Consulting ApS. Hos IWA Consulting arbejder de altid med det udgangspunkt, at al dokumentation skal kunne bruges i det elektroniske CTD format (eCTD), som i øvrigt er obligatorisk for alle ansøgninger, der indsendes i EU og US. "Vi arbejder altid sammen med kunden om nøje at definere opgaverne, så vi kan løse dem struktureret og med et globalt syn. Det er i det samspil, vi skaber en regulatorisk strategi for myndighedsgodkendelsen", siger Lillan Rejkjær.

De regulatoriske opgaver outsources Især SMV’erne kan have udfordringer med at ansætte den erfarne

Lillan Rejkjær, Managing Partner hos IWA Consulting ApS

Connie Lyngbek Thestrup Managing Partner hos IWA Consulting ApS.

in managing Global Regulatory Affairs

• IWA Consulting er et konsulentfirma med 22 medarbejdere med kompetancer, ekspertice, og mange års erfaring indenfor alt regulatorisk arbejde • IWA Consulting Team leverer regulatorisk specialiseret ekspert-service til internationale, private og offentlige institutioner • IWA Consulting Team assisterer offentlige institutioner, biotech, farma og medical device firmaer med at opnå deres regulatoriske milepæle til den fastsatte tid

Læs mere på iwaconsulting.dk

medarbejder med bred ekspertise til at varetage de mange specialiserede og komplekse regulatoriske opgaver. Det er ikke blot SMV’erne, men også større virksomheder, der vælger at outsource de regulatoriske opgaver enten til udførelse hos IWA Consulting, eller hvor IWA Consutling sidder onsite hos kunden.

"Det er vigtigt, at den eksterne konsulent er med i processen så tidligt som muligt for at skabe forståelse for den regulatoriske proces, som ligger til grund for godkendelsen af et lægemiddel.

Virksomheder kan via vores projektleder trække på ekspertisen fra alle 22 IWA Consulting medarbejdere", forklarer Connie Lyngbek Thestrup og uddyber: "Det giver ikke blot ekstra hænder, men et andet syn på, hvordan opgaverne løses bedst og mest effektivt med den fleksibilitet, det giver at have en ekspert ansat, når der er behov".

26

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Ballerup Kommune som Danmarks svar på Silicon Valley Ballerup rummer både et hav af Tech- og Life Science-virksomheder samt et levende studiemiljø ved DTU. Et stabilt politisk miljø, en aktiv Business-enhed og en høj grad af synergieffekt gør kommunen til et hotspot for både små og store virksomheder, der nyder godt af de dedikerede business parks.

Af Kåre Peitersen

L

ige børn leger som bekendt bedst. Også når det gælder større og mindre virksomheder, der har en tendens til at klumpe sig sammen i klynger med ligesindede. Et godt eksempel på det ligger i Ballerup Kommune, hvor man har hele 6 business parker, hvor især IT-, Finans- og ikke mindst life science-virksomheder har etableret sig i løbet af de sidste par årtier. Med op mod 46.500 stillinger i disse virksomheder samt 3.000 studerende ved DTU er der al mulig grund til, at Ballerup Kommune betegnes som Danmarks svar på Silicon Valley.

Ballerup Business skaber rammer for udvikling Og det er en titel, der forpligter, så i Ballerup Kommune tager man erhvervslivets forhold meget seriøst. Derfor nedsatte man for fem år siden enheden Business Ballerup, der som sin fornemmeste opgave har at bygge bro mellem kommunen og erhvervslivet – og tiltrække nye virksomheder til området.

“Vi har et meget tæt samarbejde med erhvervslivet og faciliterer bl.a. et topledernetværk i Lautrup-området og jævnlige workshops, hvor vi lytter til erhvervslivets erfaringer og ønsker, i forhold til den retning Lautrup skal udvikle sig i fremtiden. Når man bosætter sig i Ballerup Kommune bliver man en del af et spændende miljø, hvor der er masser af synergieffekt med de andre vidensstærke virksomheder”, forklarer erhvervsudviklingschef Jette Rau, der er Business Ballerups ansigt udadtil.

Erhvervsudviklingschef Jette Rau.

Borgmester Jesper Würtzen (S) fast på virksomhedsbesøg hver 14. dag.

Ballerup ligger lige i hælene på København, når det gælder antallet af arbejdspladser inden for Life Science.

Få besøg af borgmesteren Borgmesteren i Ballerup hedder Jesper Würtzen (S), og han investerer personligt meget tid i samarbejdet med erhvervslivet. Som en fast del af kalenderen er han på virksomhedsbesøg en gang hver 14. dag – og det er både hos store og små virksomheder inden for stort set alle brancher.

“En af fordelene ved Ballerup Kommune er, at vi har et meget stabilt politisk klima. Det har altid været en socialdemokratisk ledet kommune, og derfor kan vi tænke meget langsigtet. Vi bygger dog vores politik på brede forlig, og vi arbejder gerne på tværs internt i kommunen for at komme erhvervslivets behov i møde. Det kan fx være, at der skal foretages de nødvendige ændringer i en lokalplan i forhold til byggerierne”, siger Jesper Würtzen.

Hun og kollegerne i Business Ballerup tænker også konstant over, hvordan man kan vedblive at være en attraktiv erhvervskommune om ti og tyve år. For at imødekomme de nye behov fra tilflyttere, er man derfor gået i gang med at projektere en ny erhvervspark ved Kildedal Station, hvor bl.a. Novo Nordisk og Oticon allerede holder til. Og det bliver et helt andet område end de andre business parker.

“Det er en stor tendens i disse år, at man gerne vil blande bolig og erhverv, dels for at få nogle erhvervsområder, der lever efter arbejdstid, dels fordi de nye generationer gerne vil bo tæt på deres arbejdsplads.

Så det er målet med det nye område, , ud over at det skal have en meget stærk life science profil for at understøtte udviklingen i Medicon Valley.”, siger Jette Rau.

Har tanke for fremtidens Ballerup Traditionelt har det især været store domicilvirksomheder som Siemens, Tryg og Nets, der har præget Ballerup, men de senere år er også mindre og mellemstore virksomheder begyndt at flytte til kommunen. Og det er en fordel for alle parter, mener Jette Rau. “Vi er bl.a. aftagere af mange late start-ups, der vokser og har brug for plads. De mindre virksomheder med 5-10-50 ansatte har meget at tilbyde de store virksomheder ved at vise, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Derfor er der efterspørgsel på områder med co-working-karakter”.

Læs mere på businessballerup.info

Fagforeningen Pharmadanmark HVEM ER VI? Pharmadanmark er fagforeningen i life science-branchen. Vores medlemmer arbejder med lægemidler og medicinsk udstyr i industrien, i statslige myndigheder, på universiteter, hospitaler, i regioner, kommuner og på apotek.

Her arbejder de bl.a. med udvikling, produktion, regulering og sikker håndtering.

HVORFOR VÆRE MEDLEM? Pharmadanmark er en moderne fagforening, som arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningen tilbyder bl.a. hurtig og kompetent juridisk rådgivning. Pharmadanmark understøtter også det enkelte medlems kompetencer og netværk. Målet er, at faggruppen skal være mindst lige så værdifuld på fremtidens arbejdsmarked som i dag. Vi arbejder også for at sikre, at attraktive vidensjob bliver – og fortsat skabes – i Danmark.

LØN OG ANSÆTTELSE Få hjælp fra Pharmadanmarks specialiserede jurister til spørgsmål om fx løn, barsel og ferie – eller om problemer på din arbejdsplads, fx hvis du opsiges.

ARRANGEMENTER Året rundt har vi relevante og spændende arrangementer for medlemmerne, fx om lønforhandling, ledelse, regulatory affairs og fremtidens arbejdsmarked.

FAGBLADET PHARMA giver dig interessante og overraskende perspektiver på dit arbejdsområde. Reportager, artikelserier og baggrundshistorier dykker ned i emner som ny forskning, lægemiddelpolitik og tendenser på arbejdsmarkedet.

TIL STUDERENDE Deltag i netværksmøder, virksomhedsbesøg og arrangementer om studieteknik. Og dimittendmøder med eksempelvis gode råd om karriereveje. Pharmadanmark har også en af de billigste studenterforsikringer.

KARRIERERÅDGIVNING Vi har indgående viden om karrieremulighederne inden for dit felt. Få sparring om din karriereudvikling og hjælp til jobsøgning.

Pharmadanmark har også en mentorordning med en-til-en faglig sparring.

FAGLIGE NETVÆRK inden for en række områder såsom antibiotika og bivirkningsovervågning, hvor medlemmer kan blive opdateret med ny viden og netværke med fagfæller. Vi har også fagpolitiske udvalg om aktuelle emner.

FREDAG FORMIDDAG er et ugentligt nyhedsbrev i din mailindbakke – med nyheder om bl.a. forskning, fagpolitik og lægemidler.

TIL SELVSTÆNDIGE har Pharmadanmark forhandlet en række tilbud, der er særligt tilpasset dine behov: Et fagligt netværk, rabataftaler for ydelser inden for erhvervsjura og revision, bankfordele med mere.

PDA – PHARMADANMARKS ARBEJDSLØSHEDSKASSE giver dig op til 12.600 kroner oven i dagpengene, hvis du bliver ledig.

PDA er en fast del af dit medlemskab.

KONTANTE FORDELE Med et medlemskab følger kontante gevinster, herunder billige forsikringer, bankfordele og kort til Forbrugsforeningen.

POLITIK Som fagforening varetager vi vores medlemmers interesser på den politiske dagsorden. Her arbejder vi for en række mærkesager inden for sundhed, erhverv og forskning & uddannelse.

28

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Det handler om borgernes

liv og dagligdag

Fremtidens behandling- og forskningscenter for diabetes kommer til at ligger i Herlev, men skal også inspirere det store udland.

På den måde er vi brobyggere i mere end en forstand.

Vi er et offentligt hospital i Region Hovedstaden, men samarbejder intenst sammen med pharma- og medicoindustrien indenfor diabetes Allan Flyvbjerg, centerdirektør og professor

Fotos Steno Diabetes Center Copenhagen Af Søren Sorgenfri

H

ovedstadsområdet ser sin andel af byggepladser i disse år.

Lejlighedsbyggerier knopskyder hurtigere end en syren i foråret for at imødekomme Københavns boligmangel, men i Herlev er grundstenen lagt til fremtidens behandlingscenter for Region Hovedstadens borgere med diabetes og som fyrtårn på globalt plan.

Netop for at Steno Diabetes Center Copenhagen kan have fokus på at forbedre dagligdagslivet hjemme i lejligheden eller parcelhuset for personer med diabetes og give inspiration til udlandet i de næste mange år.

Man kan sige, at vi skal bygge bro mellem personer med diabetes’ almindelige hverdagsliv og deres diabetesbehandling Allan Flyvbjerg ”Man kan sige, at vi skal bygge bro mellem personer med diabetes’ almindelige hverdagsliv og deres diabetesbehandling. Det betyder, at vi med det nye diabeteshospital i Herlev, der bliver et ’ state-of-the-art’-hospital, kan gøre os nye tanker omkring fremtidens behandlingsformer og samtidig varetage vores nuværende opgaver på kompetent vis,” siger centerdirektør og professor, Allan Flyvbjerg.

Bløde værdier med kontant bundlinje Steno Diabetes Center har siden 1932 været hospital med speciale i

behandling, forskning, uddannelse af sundhedspersonale indenfor diabetes samt forebyggelse af diabetes. Det blev oprindeligt grundlagt som Niels Steensens Hospital og i 1991 fusioneret med Hvidøre Hospital, videreført som Steno Diabetes Center og frem til 1/1 2017 drevet som et privathospital ejet af Novo Nordisk A/S med specifikt fokus på diabetesbehandling og forskning med base i Gentofte.

Novo Nordisk A/S overgav Steno Diabetes Center til Region Hovedstaden og ud over drifttilskud fra Region Hovedstaden, har Novo Nordisk Fonden støttet initiativet med danmarkshistoriens største enkeltdonation på tre milliarder kroner. Om knapt to år så er det flyttedag fra Gentofte til Herlev, når Steno Diabetes Center Copenhagen rykker ud til nye og moderne faciliteter nær, men ambitionsniveauet er uændret, forklarer Allan Flyvbjerg. ”Vi måles på om, vi kan forbedre livslængde og livskvalitet for personer med diabetes 1- og type 2-diabetes. Mål for livskvalitet kan betragtes som bløde værdier, som kan være svære at konvertere til et regneark, men når et succeskriterie handler om et menneskes liv, så er det jo faktisk en ret kontant bundlinje. Derfor så handler det om for os i tanke og handling at sætte personer med diabetes, deres liv og hverdag over alt andet,” siger han.

Den unikke danske model Steno Diabetes Center Copenhagen har en offentlig-privat-partnerskabs-lignende struktur, der blandt andet støttes med fondsmidler fra Novo Nordisk Fonden. Det er en unik model på verdensplan. I USA ser man typisk store og velhavende virksomheder etablere en fond under firmaet, der står for velgørenhed og andre tiltag. I Danmark har vi en række erhvervsdrivende fonde som f.eks. Carlsbergfonden, AP Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden, der ejer de tilhørende firmaer. Altså den omvendte model.

En model der startet af Carlsbergs grundlægger, brygger Jacobsen, der havde blik for, gennem en erhvervsdrivende fond, at støtte forskning, kultur og velgørenhed. ”Det er mig bekendt enestående på verdensplan. Men vi har dog

lidt af et luksusproblem. For når vi siger, at vi vil være i den absolutte verdensklasse, så er der faktisk ikke tilsvarende institutioner ude i den store verden, som vi kan ’benchmarke’ os mod. Det betyder omvendt, at vi kan være inspiration for udlandet, og vi har på Steno Diabetes Center Copenhagen udenlandske gæster i gennemsnit hver tredje uge, der kommer for at se og høre om den danske model. Det glæder os, at vi kan inspirere på måde, for diabetes er en global udfordring, hvor vi skal lære af hinanden,” siger han. ”På den måde er vi brobyggere i mere end en forstand. Vi er et offentligt hospital i Region Hovedstaden, men samarbejder intenst sammen med pharma- og medicoindustrien indenfor diabetes. Vi vil gerne samarbejde med den private industri, men på den rigtige måde, hvor det handler om, gennem forskning og innovation, at udvikle ny medicin til gavn for personer med diabetes, i stedet for at deltage i firmasponsorerede kongresrejser.

Steno Diabetes Center Copenhagen har fokus på personer med diabetes’ vel og ve her og nu, men også på den lange bane. ”I dag kommer de fleste til kontrol hos egen læge eller på hospitalet tre til fire gange om året i 15 til 30 minutters tid. Men hvad så med resten af året minus de i bedste fald to timers kontrol? Der arbejder vi på, hvordan man bl.a. med ny teknologi – det kan være apps, skype med læge eller opload af data og andet – kan forbedre hverdagen for personer med diabetes i dag, i morgen og i fremtiden,” siger Allan Flyvbjerg.

Læs mere på sdcc.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

29

Vi har mange styrker, men en af vores forcer er netop, at vores størrelse giver en optimal blanding af overblik, sammenhæng og specialiseret faglighed.

Ulrik Rokkedal Therkildsen, adm. direktør

Distributøren med det store overblik

Mediq Danmark leverer sundhedsartikler til offentlige og private kunder i hele landet og har ekspertise og faglighed i højsædet.

Af Søren Sorgenfri

M

ediq Danmark har base i Brøndby, men leverer sundhedsartikler til hele landet. Til gavn for private og den offentlige sundhedssektor. Mediq Danmark er nemlig den største distributør af medicinsk udstyr og forbrugsartikler til sundhedssektoren og leverer til en bred vifte af aktører. Som hospitaler, plejehjem, lægeklinikker, speciallæger, virksomheder og hjemmesygepleje, men også en lang række produkter direkte til en mange tusinde privatpersoner. Her er det især diabetes-, stomi- og inkontinens hjælpemidler, ernæringsprodukter samt kompressionsstrømper, som Mediq byder ind med.

Det, der kan virke som en lang opremsning af kompetenceområder, er egentlig bare en understregning af Mediq Danmarks styrke.

For virksomhedens store størrelse kommer kunderne til gode.

Det forklarer administrerende direktør Ulrik Rokkedal Therkildsen. ”Vi har mange styrker, men en af vores forcer er netop, at vores størrelse giver en optimal blanding af overblik, sammenhæng og specialiseret faglighed. Det er en stor fordel i en tid, hvor der kommer flere og flere ældre og kroniske syge, samt at budgetterne bliver mindre og mindre”, siger han og fortsætter: ”Når vi har hele pakken og ekspertisen, så kan vi bedre rådgive den enkelte kommune til kvalitet og besparelser, som ofte udgør op mod 30-40 procent.Det kan vi, fordi vi kan se og servicere den store sammenhæng frem for et specifikt nicheproblem, samtidig med at vi har kompetencerne til at gå helt ned i detaljen hos den enkelte kroniker.”

Udfordrer det offentliges vanetænkning Mediq Danmark er med 170 medarbejdere ikke en succeshistorie, der har skrevet sig selv. Sundhedssektorens udfordringer og behov er under konstant forandring, og det kræver nytænkning og parathed. ”Vanens magt er stærk i de offentlige institutioner og skal vi hjælpe med de nødvendige produkter og services og samtidig tænke i baner, der kan føre til besparelser i de offentlige budgetter, så kræver det, at vi står tidligt op. Vi ser det som vores opgave, at udfordre ’sådan plejer vi at gøre’-tankegangen, ” siger han. ”Det betyder, vi har øje for gode og billige produkter, der anvendes med succes i udlandet, men endnu ikke har nået de danske breddegrader. Eller vi kigger på parallelimport. For hvis nøjagtig det samme produkt kan fås billigere ved at hente det i Sverige eller Tyskland, ja så er det, det som vi gør.”

Samme tankegang afspejler sig i Mediq Danmarks tilgang til private patienter. Det handler om nærhed, detaljegraden, professionalismen, uvildigheden og den faglige helhed. ”Vi er ude hos fru Hansen, når hun skal have taget mål til sine kompressionsstrømper. Vi leverer ernæringsprodukter til døren dagen efter bestilling til kronisk syge, det handicappede barn eller kræftpatienten, der ikke selv kan hente ernæringsdrikke eller sondemad på apoteket. Endvidere har vi ni diætister ansat i vores ernæringsteam, som dagligt yder rådgivning til sundhedspersonale og borgere inden for ernæringsrelaterede områder, herunder udarbejdelse af ernæringsog sondeplaner til personer med særlige ernæringsmæssige behov”.

Overblikket er et adelsmærke For Mediq Danmark handler det ikke kun om ”her og nu løsninger”.

For skal den enkelte kommune og de offentlige kasser have kvalificeret modspil og professionelt samarbejde, så kræver det, at der tænkes længere end bare det indeværende budgetår. ”En af udfordringerne i det offentlige er jo, at det kan være svært at bruge kikkerten med det lange perspektiv. Det handler jo om valgperioder og igangværende regnskabs- og budgetår. Men typisk kan der være mange penge at spare i offentlig regi ved at tænke mange år frem. Det, der kan være en besparelse her og nu, kan vise sig fordyrende i det lange løb, hvorimod den rigtige langsigtede planlægning kan blive til en betragtelig besparelse i det lange løb. Det kræver viden og ekspertise at rådgive kommunerne og det offentlige sundhedssystem her, så der kan spares på borgernes skattekroner,” forklarer Ulrik Rokkedal Therkildsen.

Og det er netop Mediq Danmarks styrke. Helheden og overblikket. ”For selv om vi leverer til hele landet, så er det et adelsmærke for os at være nede i detaljen hos den enkelte kunde,” slutter Ulrik Rokkedal Therkildsen.

Læs mere på mediqdanmark.dk

30

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Per Hommelgaard (tv) og Frederik Aage Christensen (th) fra NIRAS rådgiver pharmaog life science-sektoren i blandt andet GMP-kvalitetssikring og indførsel af ny teknologi.

(Foto: Michael Lauridsen)

Nye teknologier vil revolutionere life science-sektoren

Medicinalindustrien har ry for at være en konservativ branche, som kun langsomt tager nye teknologier til sig. Det skyldes især frygten for ikke at overholde reglerne for god fremstillingspraksis. Men nye teknologier kan øge kvaliteten, nedbringe omkostningerne og bringe nye produkter hurtigere til markedet.

P

harma- og life science-sektoren står på tærsklen til en ny epoke.

Bioteknologiske produkter, single-use produktion og personlig medicin vil ændre branchen for altid. Men nye muligheder giver også nye udfordringer, både på direktionsgangene og i produktionsenhederne. For hvordan kan virksomhederne omstille sig til øget kompleksitet i produktionen og stigende krav til kvalitetssikring uden at skade indtjeningen? ”Mange produktionsprocesser inden for life science bliver stadigt mere unikke. For eksempel tager personlig medicin udgangspunkt i den enkelte patients celler. Det kræver et mindre, mere fleksibelt produktionsapparat, der hurtigt kan omstilles til skiftende behov,” siger Per Hommelgaard, der i NIRAS rådgiver life science-virksomheder om nye trends inden for produktionsteknologi.

Omstilling til fremtidens produktionsrum For at ruste sig til fremtidens krav, hvor diversitet, fleksibilitet og hurtig omstilling er nøgleordene, må virksomheder ændre deres produktions set-up. Men for mange er det en udfordring at gå fra traditionel produktion i store ståltanke til den mindre og mere fleksible single-use produktion i engangsbeholdere. Et eksempel på fremtidens fleksible produktionslinje er det såkaldte manufacturing ballroom; et renrum, hvor mobile single-use enheder sikrer, at produktionen lynhurtigt kan omstilles. ”Mange pharma-virksomheder ønsker at modificere deres eksisterende produktionsfaciliteter til den nye single-use ballroomproduktion. En af fordelene ved single-use er, trods plastikforbruget, at man sparer på vand, energi og rengøring, hvilket gør produktionen mere bæredygtig. Desuden bliver virksomhederne mere fleksible i forhold til efterspørgsel,” forklarer Per Hommelgaard.

Kvalitet skal ind i hjertet af organisationen Den øgede kompleksitet i pharma- og life science-produktionen medfører stigende krav til generel kvalitetssikring af virksomhederne, omfattende GMP (god fremstillingspraksis) og nul-variation. ”Med indførslen af ISO 9001-standarden i 2015 er kvalitetssikring blevet et fælles ansvar for hele ledelsen i enhver organisation, der lader sig ISO-certificere eller adapterer standarden. Pharma-virksomheder kan med stor fordel følge trop og efterleve principper i denne standard.

Det er ledernes ansvar fra CEO til salgsdirektør, at kvalitet kommer ind i hjertet af organisationen, og at man er ordentligt forberedt på eksempelvis myndighedskontrol,” siger Frederik Aage Christensen, der er GMP & Quality Assurance Management Specialist i NIRAS. Han understreger, at slutproduktets kvalitet ikke er nok. Der skal være kvalitetssikring på tværs af både compliance og quality. Flere virksomheder i USA har fået milliardbøder, selvom kvaliteten af deres produkter var i top, fordi de så stort på compliance-standarderne. ”Kvalitetssikring på tværs af en virksomhed kan sikre en nemmere godkendelsesproces hos for eksempel Lægemiddelstyrelsen i Danmark og Food and Drug Administration i USA. Antallet af omkostningsfulde, utilsigtede hændelser, bedre kendt som nonconformities i pharmabranchen, kan også nedbringes. Så kvalitetssikring kan i høj grad ses på bundlinjen,” fremhæver han.

Ekstern hjælp til at ændre virksomheder Det kan være en stor udfordring for life science-virksomheder at skulle ændre både produktionsprocesser, kvalitetsprocedurer og tankesæt på én gang.

Per Hommelgaard påpeger, at mange life science-virksomheder

nyder godt af at få eksterne konsulenter til at lave en uvildig analyse og se organisationen i et holistisk perspektiv. Virksomhederne får dermed en bedre optimering af processer og en mere bæredygtig produktion, end de ville kunne opnå på egen hånd.

Frederik Aage Christensen er enig med sin kollega: ”Succesfulde organisationer har et konstant forbedringsfokus. Men det kan være svært at overskue sine egne svagheder. Ved at benytte ekstern ekspertise får pharma- og life science-virksomhederne den fornødne hjælp.

Og ved at gennemføre integrerede løsninger kan man samlet løse mange komplekse problemstillinger på tværs af en organisation – lige fra optimering af produktion til kvalitetssikring. Det giver disse selskaber en kolossal fordel.”

Læs mere på niras.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

NIRAS tilbyder komplet branchespecifik rådgivning på alle områder inden for life science.

• • • • • • • •

Overholdelse af GMP, kvalificering og validering Projektstyring af komplekse GMP-projekter Varme, ventilation og vand Udformning af renrum og forsyningsanlæg Laboratoriedesign Energioptimering af GMP-anlæg Procesudstyr Logistik og indretning af GMP-produktionsanlæg

NIRAS skaber grundlaget for bedre anlæg, som overholder alle krav. Med vores tværfaglige viden om GMP, teknologi og professionel projektstyring sørger vi for, at der er styr på alle kritiske faktorer inden opstart af produktionen.

Få vores bud på fremtidens løsninger Kunne du tænke dig at høre vores bud på fremtidens løsninger inden for life science-industrien, så kontakt: Frederik Aage Sørensen GMP & Quality Assurance Management Specialist M: +45 2761 3972 E: fach@niras.dk

Per Hommelgaard Life Science Production & Process Specialist M: +45 6034 0932 E: peho@niras.dk

31

32

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Det betaler sig at producere i Danmark

For sprøjtestøbe-virksomheden Carmo A/S, der leverer højkvalitetsprodukter i plast til medicoindustrien, er de ikke i tvivl om fordelene ved at holde produktionen på danske hænder: Slutprodukterne lever op til standarderne og kommer hurtigere på markedet.

Af Pia Bundgaard Hansen

P

å fabrikken i Espergærde har Carmo udvidet produktionsarealet til dobbelt størrelse. Faciliteterne lever op til branchens høje krav om validering, kvalitetsstyring og renrumsproduktion, så medarbejderne kan producere komplekse komponenter til medicoindustrien, som kræver ekstraordinær høj præcision samt renhed.

"Produktionsapparatet, råmaterialerne og elforbruget koster stort set det samme, uanset hvor du producerer i verden. Men ved at tænke smart kan det stadig betale sig at producere i højtlønsområder som Danmark, fordi det er en konkurrencefordel at have udviklingen tæt på produktionen", fortæller Claus Steenstrup Ishøy, der er administrerende direktør hos Carmo.

Claus Steenstrup Ishøy står i spidsen for et erfarent team, der har mere end 20 års erfaring i life science sektoren.

Udvikling og produktion følges ad Hos Carmo producerer de højkvalitetsprodukter i plast, der eksempelvis bliver brugt til nøglehulsoperationer på sygehusene eller delkomponenter til medico- og urinposer, og den danske virksomhed har fundet en niche på det globale marked.

"Produktionen i Danmark sikrer ikke blot, at kunderne hurtigere får deres produkter, men det giver os muligheden for at arbejde tæt sammen med kunden om udviklingen af produktet lige fra begyndelsen", siger Claus Steenstrup Ishøy.

Et eksempel er en petriskål, som en kunde før fik produceret med separat bund og låg, så en medarbejder manuelt skulle samle skålen. Det betød, at skålen efterfølgende skulle steriliseres, inden kunden kunne tage den i brug.

"I samarbejde med kunden fandt vi en løsning, hvor bunden og toppen af skålen blev produceret på en gang, så den færdige skål kunne emballeres automatisk, hvilket overflødiggjorde sterilisation og sparede kunden både tid og penge", siger Claus Steenstrup Ishøy.

Produkter styrkes løbende Hos Carmo sprøjtestøber de mange af produkterne, men 3D printere har også fundet vej til produktionen.

"Nærhed til produktionen giver os mulighed for at tænke kreativt mht. produktionsprincippet, så vi kan samle flere operationer og fjerne behovet for senere bearbejdning. 3D printere giver os mulighed for at teste og implementere ændringer hurtigt og eksperimentere mere kreativt", forklarer Claus Steenstrup Ishøy.

Robotter og automation blander sig naturligt med medarbejdere hos Carmo, der ikke blot har lang erfaring fra life science sektoren, men også inden for robotteknologi.

"Vi har medarbejdere, som selv kan bygge automationsceller, hvilket også er med til at forkorte hele produktionsprocessen for kunderne," fortæller Claus Steenstrup Ishøy, som samarbejder med kompetente danske værktøjsmagere, så kunderne får det optimale slutprodukt.

Carmo, der blev grundlagt i 1941, har 85 ansatte.

Carmo leverer højkvalitetsprodukter i plast til kunder i mere end 70 lande, og har blandt de største kunder globale producenter af engangsartikler, der anvendes på hospitaler og i hjemmeplejen.

Læs mere om alle mulighederne på carmo.dk

PRODUKTUDVIKLERENS PRODUKTUDVIKLING’S PLASTIKMARERIDT – og hvordan man løser det

Forsinkede lanceringer

Det uløselige problem

Udvikling af nye plastikkomponenter til medicoMed mere end 60-års erfaring og de dygtigste industrien kan ofte være en udfordring. Ved at medarbejdere inden for udvikling og støbning af arbejde med alle dele af værdikæden, er plastikkomponeneter, kan vi løse udfordet nemmere at udvikle “design for dringer, som ellers synes uløselige manufacturing”. Erfaring viser, at – fx design og støbning af kompoDesign nye lanceringer kan gøres 3 gannenter der holder helt tæt, og som ge hurtigere, så vigtige releasesamtidig har en høj kvalitet og og støbning datoer nås. robusthed.

For dyr produktion Stor erfaring med støbning af enkelt og multi-komponenter til medicoindustrien, gør det muligt at simplificere og forbedre produktionen.

Vi hjælper kunder med at reducere både CAPEX og OPEX med op til 40%.

af plastikkomponenter til medico industrien

For stor kompleksitet

Innovativ “design thinking” kombineret med brug af inline processer og ny teknologi gør det muligt at reducere jeres produktionsprocesser fra fx 4 til 1 trin. Dermed minimeres manuel håndtering og behovet for efterbearbejdning.

Hvad er jeres udfordring?

Carmo A/S • Højvangen 19 • 3060 Espergaerde • carmo.dk • denmark@carmo.dk

34

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Besparelserne på uddannelse kan på sigt blive et alvorligt problem for life science industrien, fordi dens succes bygger i meget høj grad på højtuddannede, kvalitetsbevidste og innovativt tænkende medarbejdere.

Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark

Stærk life science kræver fokus på uddannelse

Den danske styrkeposition inden for life science skyldes ikke mindst branchens mange højtuddannede medarbejdere. Derfor nytter det ikke nytte med besparelser på uddannelsesområdet, mener Rikke Løvig Simonsen, formand for fagforeningen Pharmadanmark.

D

ansk life science har længe stået i skyggen af fx green tech, men området har i de seneste år fået mere politisk opmærksomhed, ikke mindst i form af initiativerne i sidste års life sciencevækstplan, bl.a. en ny internationaliseringsstrategi og en styrkelse af Lægemiddelstyrelsen. ”Det er gode og rigtige initiativer, for den danske life science industri har brug for de bedst mulige rammevilkår for fortsat at kunne være en vækstmotor og skabe nye arbejdspladser. Men derfor er det også bekymrende, at man samtidig har ført en uddannelses- og forskningspolitik, som på sigt kan virke direkte modsat på ambitionerne om at sætte Danmark på verdenskortet som førende life science-nation,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark – fagforening i life science branchen.

Hun peger på, at det såkaldte omprioriteringsbidrag konkret har betydet, at alle uddannelsesinstitutioner har skullet spare to procent hvert eneste år. Derudover er institutionerne pålagt en række specifikke besparelser. ”Besparelserne på uddannelse kan på sigt blive et alvorligt problem for life science industrien, fordi dens succes bygger i meget høj grad på højtuddannede, kvalitetsbevidste og innovativt tænkende medarbejdere. Derfor skal der investeres i uddannelse.”

Arbejdsstyrke i verdensklasse Hun har bemærket, at såvel Venstre som Socialdemokratiet i valgkampen har lovet at afskaffe omprioriteringsbidraget. Det skal de holdes op på efter valget. ”Men hvorfor ikke én gang for alle udstikke en ny, offensiv

kurs og investere massivt i uddannelse? Danmark skal have en akademisk arbejdsstyrke i verdensklasse, og der skal være nok af den.

Universiteterne skal have kapacitet og ressourcer til at kunne levere alle de lægemiddelakademikere, bl.a. farmaceuter, medicinalkemikere og biomedicinere, som efterspørges fra lægemiddel- og medicovirksomhederne,” siger Rikke Løvig Simonsen og fortsætter: ”Man kunne også passende se på uddannelsesloftet og lægge eventuelle tanker om at forringe uddannelsesstøtten (SU) helt væk.

Der er bestemt ikke brug for initiativer, som lægger hindringer i vejen for de unge, som har evnerne og motivationen til at tage en lang uddannelse.”

Samtidig er der behov for at etablere endnu stærkere forskningsmiljøer på danske universiteter. ”Universiteternes frie grundforskning er en afgørende forudsætning for at sikre en pipeline af nye produkter og skarpe forskere til industrien. Kortsigtede besparelser på uddannelse og forskning hjælper ikke den danske life science industri til at udleve dens fulde potentiale – tværtimod.”

Også fokus på efteruddannelse Rikke Løvig Simonsen mener også, at det er vigtigt med nogle politiske visioner og ambitioner for, hvordan den danske arbejdsstyrke til stadighed kan efter- og videreuddannes. I de kommende år vil digitaliseringen af arbejdsmarkedet tage fart i form af kunstig intelligens og robotteknologi. Denne udvikling vil også påvirke life science industrien herhjemme. ”For mig at se er en af de helt store udfordringer i de kommende

år spørgsmålet om efter- og videreuddannelse. Når vi alle har udsigt til et arbejdsmarked, som vil ændres markant af ny teknologi, nye arbejdsformer og nye strukturer, så vil det kræve stor tilpasningsdygtighed og et konstant kompetenceløft af den enkelte lønmodtager. Det bliver endnu vigtigere at erkende, at man skal uddanne sig gennem hele arbejdslivet. Derfor skal rammerne på arbejdsmarkedet give reel mulighed for efter- og videreuddannelse,” siger hun.

Rikke Løvig Simonsen uddyber: ”Ser man på life science-området, så har Danmark et enormt vækstpotentiale. Men skal potentialerne forløses, kræver det, at de rigtige kompetencer er tilstede – i efteruddannelse af de eksisterende dygtige medarbejdere og naturligvis også hos de nyuddannede. Alle skal rustes digitalt.”

Læs mere på pharmadanmark.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

35

Single use teknologi og pharma 4,0 er fremtidens udfordringer

I en branche med en nulfejlskultur er erfaring og kvalitet et must, når det gælder om at yde den bedste service og være på forkant med fremtidens udfordringer.

Af Nicolai Lisberg

N

år et produkt inden for den farmaceutiske, bioteknologiske og medicinsk udstyr industrien skal fra idefasen til færdigt produkt, er erfaring afgørende. Den teoretiske såvel som den praktiske. Ved fortolkning af myndighedernes krav, og for mange af processer med kvalificering og validering, kan det være så komplicerede, at det kræver praktisk erfaring for at kunne løse opgaven fyldestgørende og derved sikre compliance.

Af samme grund gør AL Engineering en dyd ud af kun at have medarbejdere med mange års teoretisk og praktisk erfaring ansat i virksomheden. ”Vi vil kun have de bedste af de bedste, og alle vores medarbejder har en praktisk baggrund fra industrien. De er specialister inden for hver deres område, og mange har over 20 års erfaring inden for den farmaceutiske industri eller medicinsk udstyr. Det er en kæmpe fordel, fordi vi er inde over hele processen, så når man for eksempel skal indrette en sluse, så kender man alle arbejdsgange og faldgruber.

Det er viden, du ikke kan læse dig til. Det skal du arbejde dig til,” siger John Albertsen, der er stifter og ejer af AL Engineering.

Han grundlagde virksomheden i år 2000, og i begyndelsen bestod firmaet af fire-fem medarbejdere, der løste kvalificerings- og valideringsopgaver for farmaceutiske kunder. I 2009 besluttede han sig så for at udvide virksomheden og gik over til at også beskæftige sig med medicinsk udstyr som emneområde. I løbet af få år voksede firmaet til de omtrent 20 medarbejdere, der også er den dag i dag.

Fordi vi har den praktiske baggrund, er vi med når der skal laves ombygninger, etablering af nye produktionsafsnit eller der er nye skærpede myndighedskrav. Som produktionssupport på den kørende produktion er vi involveret i dagligdags rutine opgaver og agere brugere ved eksemplevis udarbejdelse af SOP’er protokoler, trendrapporter m.v. Der kommer hele tiden nye produkter på markedet, og her sørger vi for, at alt lever op til kravene,” siger John Albertsen og suppleres af Tina Linders, der er salgs- og marketingschef. ”Det er ekstremt vigtigt, at alt bliver gjort korrekt, når vi taler lifescience industrien. Der er en nulfejlskultur i branchen, og det er vi garant for, så når vi har fuldført en opgave, så kommer vi oftest hjem med flere. Det er den måde, AL Engineering er bygget op på.”

Generelt er branchen forholdsvis konservativ, men med Pharma 4,0, hvor visionen i branchen er højere effektivitet ved automatisering i hele værdikæden bl.a. baseret på data drevne beslutninger, står mange

Vi vil kun have de bedste af de bedste, og alle vores medarbejder har en praktisk baggrund fra industrien. De er specialister inden for hver deres område, og mange har over 20 års erfaring inden for den farmaceutiske industri eller medicinsk udstyr.

John Albertsen

John Albertsen, stifter og ejer af AL Engineering. farma virksomheder over for nye udfordringer. Hos AL Engineering gør de, hvad de kan for at være på forkant med udviklingen ved nøje at holde øje med, hvilken retning markedet bevæger sig hen i mod, ligesom de sidder med i ERFA-grupper med diverse aktører inden for branchen. ”Lige nu er IT softwarevalideringen et spændende område, og noget vi tror, der kommer meget mere af med Pharma 4,0. I dag er validering af softwaren der leveres sammen med udstyret til at kontrollere, monitorere og databehandle, lige så omfattende som valideringen af selve udstyret. Indenfor medicinsk udstyr er nye produkter blot en app som ligeledes kræver omfattende validering for at leve op til myndighedskrav. Der er sket et ret markant skifte i branchen, der er under opsejling, og det giver nogle nye, interessante udfordringer,” vurderer Tina Linders, mens John Albertsen nævner single use teknologien som en anden trend, som branchen er i gang med at forberede sig på.

”Vi har set teknologien vinde indpas, fordi den kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. De kan sparer plads, øge fleksibiliteten og effektiviteten samt fjerne rengøringsomkostningerne, men der er selvfølgelig også ulemper, såsom afgivelse af stoffer fra særligt plast, som er det materiale, der oftest anvendes. Rent økonomisk handler det også om at vurdere, hvornår single use er rentabelt i forhold til at købe et stort rustfrit anlæg, der godt nok er dyrere, men også har en længere levetid. Skalerbarheden fra udvikling til produktion med single use kan være en udfordring, men uanset hvilken løsning der vælges, er vi klædt på til at være med ind over hele processen.

AL Engineering’s kontor på Højbygaard Gods i Tuse Næs ved Holbæk

AL Engineering er et konsulenthus med mere end 20 års erfaring indenfor farmaceutisk industri og medicinsk udstyr Deres kerneydelser omfatter blandt andet: - Kvalificerings- og valideringsydelser - Miljømonitorering/renrumsvalidering - Produktionssupport - GAP analyser - QA/QC.

Læs mere på al-engineering.dk

HVORFOR FINGERPRIKKE¹ NÅR DU KAN SCANNE?²

Hvis du har diabetes, kan du søge om bevilling af Freestyle Libre på Borger.dk Få gode råd og læs om hvordan du søger på freestylediabetes.dk Eller ring til vores kundeservice på  39 77 01 90

Scan koden og se, hvordan du søger

1 En fingerpriktest med en glukosemåler er nødvendig i perioder, hvor blodsukkeret ændres hurtigt, da glukoseniveauet i interstitielvæsken måske ikke afspejler blodsukkerniveauet korrekt, eller hvis systemet rapporterer en lav eller faldende glukoseværdi, eller når symptomerne ikke stemmer overens med systemaflæsningerne. 2 Scanning af sensorer kræver ikke lancetter.

FreeStyle, Libre, and related brand marks are trademarks of Abbott Diabetes Care Inc. in various jurisdictions. © 2019 Abbott ADC-14181 v.1.0 05/19

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

37

Investering i en sund fremtid

Hos investeringsselskabet Impilo vil de gerne være en katalysator for især nordiske life science virksomheders udvikling og vækst.

Fokus er på virksomheder, der langsigtet skaber værdi i forhold til effektivt at sikre patienterne bedre behandlinger i sundhedsvæsenet.

Impilos team i København:

Hans-Christian Bødker-Jensen

Svitlana Babak Andersen

Af Pia Bundgaard Hansen

Fredrik Holmström

Daniel Berg

D

platform, der kommercialiserer og distribuerer medicin til patienter, der har sjældne sygdomme. Siden lanceringen har Impilo allerede lavet to opkøb for at styrke produktporteføljen. Derudover har Impilo også investeret i en minoritetspost i vækstvirksomheden Cavidi AB, der udvikler og fremstiller instrumenter og analyser til diagnostik af viralt load af HIV.

Mulighed for langsigtet ejerskab Hos Impilo indgår de gerne partnerskaber f.eks. med tidligere ejere eller investerer i selskaber, der endnu ikke er modne til at gå på børsen.

"Vi investerer ud fra en evergreen-struktur, hvilket giver os mulighed for at eje virksomhederne længere end de typiske 3-5 år, som traditionelle kapitalfonde kigger efter", forklarer Hans-Christian Bødker Jensen.

Impilos øvrige nordiske investeringer "Vi har også investeret i det norske selskab NutraQ, som blandt andet tilbyder kosttilskud direkte til forbrugerne via abonnementer. I dag modtager 250.000 abonnenter på tværs af de nordiske markeder samt i Tjekkiet produkter fra NutraQ", forklarer Hans-Christian Bødker Jensen.

Selv om Impilo ofte investerer i selskaberne, inden de bliver børsnoterede, så er Humana, der er ledende aktør indenfor for individog familieomsorg og personlig assistance i Norden, en undtagelse.

Humana, der har omkring 15.000 medarbejdere, som hjælper 8.000 borgere, har en omsætning på 6,7 milliarder SEK.

et koster milliarder at udvikle nye lægemidler eller medicinsk udstyr, hvilket hurtigt kan blive en udfordring for virksomhederne, der opererer lige under de allerstørste spillere på markedet.

"Vi investerer i virksomheder, der ligger i feltet mellem 200 millioner og op til to milliarder kroner, og som over en femårig periode kan fordoble indtjeningen", fortæller Hans-Christian Bødker Jensen fra investeringsselskabet Impilo, der har næsten fire milliarder svenske kroner i ryggen dedikeret til investeringer i nordisk sundhed.

Investeringer i sundhed Ud over afkastet er det også vigtigt for Impilo, at virksomhederne bidrager til den sociale bundlinje med bedre og mere skånsomme behandlinger af patienterne samt styrker effektiviteten i sundhedsvæsenet.

Impilo er majoritetsaktionær i Søborg-baseret Ferrosan Medical Devices (FeMD), der udvikler og producerer hæmostatiske produkter, som standser blødninger under og efter operationer.

"Vi investerer i en sund fremtid, og samlet for vores investeringer er, den langsigtede indsats mod at give borgerne mulighed for at leve sundere i fremtiden", siger Hans-Christian Bødker Jensen.

Impilo har investeret i Immedica Pharma – en paneuropæisk

Investeringer uden for Norden På trods af at Impilo primært kigger på det nordiske marked, investerer de dog også i internationale virksomheder f.eks. The Fertility Partnership, der er et af Europas ledende netværk af fertilitetsklinikker med otte klinikker i England og to i Polen.

Jens Bager

Henning Søgaard

Vi investerer ud fra en evergreenstruktur, hvilket giver os mulighed for at eje virksomhederne længere end de typiske 3-5 år, som traditionelle kapitalfonde kigger efter Hans-Christian Bødker Jensen

Impilo blev stiftet i 2017 og har i dag kontorer i København og Stockholm, hvor investeringsteamet består af 20 personer.

Bag dem står en række internationale og nordiske investorer, bl.a. TryghedsGruppen og Nykredit.

Læs mere på impilo.se

38

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

værktøjer til bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder DTU-selskabet Bioneer vil i de kommende år fokusere på udviklingen af avanceret celleteknologi som en service til danske og udenlandske virksomheder inden for det farmaceutiske og bioteknologiske område.

Mikkel Rasmussen analyserer stamceller

Ida Jørring klargører stamceller til DNA-engineering Af Nicolai Lisberg

S

om en af i alt syv danske Godkendte Teknologiske Service (GTS) virksomheder har Bioneer til opgave at levere services inden for en række teknologiområder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nyligt bevilliget midler for de næste to år, og i den periode vil Bioneer i særdeleshed have fokus på at udvikle mere avancerede modeller af sygdomme i deres laboratorier for at give især danske virksomheder muligheder for tidligere i processen at finde de mest lovende lægemiddelkandidater. ”I bund og grund handler det om, at vi skal levere så gode og relevante services som muligt, så vi kan være med til at hjælpe virksomhederne til at udvikle bedre produkter. Vi skræddersyer bl.a. cellemodeller til virksomheder, så de kan bruge dem til at undersøge, hvordan et nyt lægemiddel virker. Vi skal simpelthen kunne levere nutidens og fremtidens værktøjer til danske virksomheder,” forklarer Lars Hagsholm Pedersen, der er administrerende direktør hos Bioneer.

Sidste år havde Bioneer, der er ejet af Danmarks Tekniske Universitet, et overskud på over ti millioner kroner.

Et overskud som virksomheden geninvesterer i det danske samfund i form af ny viden og services, da de arbejder på not for profit vilkår og desuden har en resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. ”En af de ting vi vil fokusere meget på de næste par år er 3D print teknologi, hvor vi er i gang med at udvikle printteknikker til at kunne printe levende celler for at fremstille mindre vævsstykker. Vi kombinerer printteknikken med DNA-engineering, hvor vi meget præcist kan ændre cellers DNA og dermed fremstille de celletyper, der skal til, for at virksomhederne kan bruge dem til eksempelvis

Christian Clausen CSO screening for at finde nye stoffer som fremtidens lægemidler,” siger Christian Clausen, Forskningschef.

Udover 3D print teknologi vil Bioneer de næste par år også fokusere på mikrobiomet, det vil sige de mikroorganismer, mennesket har i mave-tarmsystemet, da de har en stor indflydelse på, hvordan ens helbredsmæssige tilstand er. ”Vi har en del aktiviteter i forhold til at kunne karakterisere nogle af de mikroorganismer, som findes i mave-tarmsystemet. Derudover har vi også aktiviteter, der drejer sig om, hvordan man opsamler mikroorganismer og kultiverer dem og pakker dem ind, så de kan indgives til kroppen igen på en hensigtsmæssig måde, således så mange som muligt af dem overlever. Det er en trend, der har kørt de sidste fem-ti år, og som for alvor er ved at bryde igennem nu,” lyder det fra Christian Clausen, som påpeger, at mikrobiomets påvirkning af immunsystemet er et område, der påkalder sig stor virksomhedsinteresse og hvor der mangler relevante laboratoriemodeller Lige nu og her går udviklingen altså i retning mod at kunne lave gode modeller af sygdomme, som eksempelvis kræftsygdomme og sygdomme i nervesystemet. Generelt er en af Bioneers fremmeste opgaver ifølge Lars Hagsholm Pedersen at kunne udvikle og forudse de teknologibehov, som virksomheder skal bruge for at kunne klare sig på fremtidens marked. ”Vi skal kunne se lidt ud i horisonten, og kommunikerer derfor jævnligt med danske virksomheder om hvad de får brug for de kommende år. Ved f.eks. at udføre tidligt præklinisk udviklingsarbejde for at undersøge om et kandidatstof har en god sandsynlighed for at virke som forventet, bringer Bioneer lægemiddelkandidater tættere på realisering, for det er rigtig dyrt at fejle, når virksomheder først er kommet ind i de kliniske afprøvningsfaser. Det er den grundlæggende

Lars H Pedersen CEO

tankegang bag Bioneers virke. At levere kvalificerede forskningsbaserede services, gerne i samarbejde med universiteter og hospitaler, og sikre at fremtidens biologiske værktøjer kan anvendes industrielt og skabe værdi for danske virksomheder".

• Bioneer er ejet af Danmarks Tekniske Universitet og er en af syv danske Godkendte Teknologiske Service (GTS) virksomheder.

• Bioneers services omfatter proteinproduktion, lægemiddelformulering og karakterisering, molekylær histologi og detektion samt stamcellebaseret modellering af sygdom.

• Bioneer leverer nye avancerede services, så danske virksomheder kan opnå lokal adgang til højteknologisk rådgivning og teknologi, der sikrer, at virksomhederne kan gennemføre teknologiske udviklingsprogrammer.

• Der ca. 50 medarbejdere, heraf 30 akademikere med life science uddannelser og 15 laboranter. Den årlige omsætning er ca. 70 mio DKK.

Læs mere på Bioneer.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

39

Fremtidens kræftbehandling har den enkelte patient i fokus Ved at fokusere på individuel behandling frem for individuelle lægemidler vil 2cureX med deres IndiTreat® test løfte succesraten for kræftbehandlinger.

Teknologien testes allerede på anerkendte hospitaler i Danmark, Tyskland og England, og håbet er at udbrede metoden yderligere i de kommende år.

Af Nicolai Lisberg

D

et største problem med behandlingen af kræftsygdomme er, at kun omtrent 25-30 procent af patienterne responderer på den første behandling, de modtager. Årsagen til dette skyldes ikke, at vi har for dårlige lægemidler, men at de enkelte patienters kræfttumorer responderer forskelligt på de samme medicinske behandlinger. Antallet af godkendte lægemidler til behandling af kræft er meget stort. For at kunne øge succesraten af kræftbehandlingen, er det nødvendigt at matche den enkelte patient med det mest effektive lægemiddel.

2cureX har udviklet testen IndiTreat® (Individualised Treatment), som matcher den enkelte kræftpatient med en effektiv behandling. I kræftbehandling er det meget vigtigt at finde en effektiv behandling først i behandlingsforløbet. Ellers risikerer man, at sygdommen udvikler sig livstruende. Stort set alle medicinske kræftbehandlinger har svære bivirkninger. En ineffektiv behandling vil derfor påføre patienten alvorlige bivirkninger uden at kræftsygdommen bremses.

Endvidere resulterer et langvarigt behandlingsforløb ofte i, at patienten udvikler resistens overfor efterfølgende behandlinger. ”Der er i øjeblikket stort fokus på de stadig stigende omkostninger

Ole Thastrup, der er medstifter af- og direktør hos 2cureX.

til medicinsk behandling” lyder det fra Ole Thastrup, der er medstifter af- og direktør hos 2cureX. ”Her vil IndiTreat® kunne hjælpe, for ikke nok med at teknologien kan finde den behandling, der virker i den enkelte patient, den kan også vise hvilke lægemidler patienten er resistent overfor. Det vil være en stor besparelse for sundhedssystemet at begrænse brugen af dyre lægemidler til netop den gruppe patienter, som vil få gavn af en given behandling” fortsætter Ole Thastrup.

Personlig medicin har været et populært udtryk siden det humane genom blev opklaret i år 2004. Ideen var at man med kendskab til det enkelte individs genetiske sammensætning måske kunne udvikle et lægemiddel, der var designet til den enkelte patient. Dette koncept har ikke vist succes. 2cureX ønsker i stedet for personlig medicin at introducere begrebet personlig behandling. Dette gøres ved at matche det mest effektive lægemiddel med den enkelte patient – identificeret blandt et stort panel af eksisterende lægemidler.

IndiTreat® testen udføres på en lille vævsprøve fra den pågældende patients tumor. Fra den vævsprøve er 2cureX i stand til at lave tusindvis af små mikro-tumorer med de samme egenskaber, som den der er i patienten. Disse mikro-tumorer bliver udsat for et stort panel af behandlinger for at se, hvilken behandling, der stopper tumorens vækst og endeligt slår tumoren ihjel. ”Det hele kan klares på to uger fra vi modtager vævsprøven, til vi sender vores resultater tilbage til den behandlende læge, som herefter kan sætte patienten i en effektiv behandling. Det gode ved metoden er, at man kan benytte allerede eksisterende lægemidler, så patienten kan komme i behandling med det samme. Der er mange eksempler på, at lægemidler godkendt til en type kræft har god effekt i en anden type kræft. Dette forhold udnytter vi i IndiTreat® teknologien, hvor lægemidler testes på tværs af kræfttyper” forklarer Ole Thastrup.

Flere anerkendte hospitaler i Danmark, England og Tyskland tester i øjeblikket metoden med kliniske studier indenfor kræft i tyktarmen, ovarier og i bugspytkirtlen, og indtil videre har responsen været positiv fra både læger og patienter. ”2cureX er født ind i hospitalsverden, i den forstand, at vi fra dag et har været tæt associeret med Bispebjerg Hospital. Det har gjort, at vi har fået en stor indsigt i behandlingsforløb og procedurer.

Samtidig har det skabt nogle meget aktive samarbejder med andre store kræfthospitaler i Danmark, Tyskland og England.

Når en kræftdiagnose og den efterfølgende behandling besluttes, har lægen en lang række redskaber i sin værktøjskasse bl.a. blodprøver, scanninger, genetisk profilering og så videre, men det de har manglet i dette puslespil, er et funktionelt test system, og det er den afgørende brik, vi nu leverer med introduktionen af IndiTreat®,” siger Ole Thastrup.

2cureX blev stiftet i 2006 og har til huse på Forskningscenteret Symbion.

Formålet er at forbedre kræftbehandlingen ved at fokusere på den individuelle behandling.

Ved at teste patientens kræftceller for deres følsomhed over for godkendte anti-kræft-lægemidler, hjælper IndiTreat® onkologen med at vælge den mest effektive behandling for den enkelte kræftpatient.

Fra 2cureX modtager en vævsprøve fra hospitalet, til de har deres resultater og patienten kan komme i behandling går der knap to uger.

Læs mere på 2curex.com