Generation & Ejerskifte

GENERATION & EJERSKIFTE

FAMILIEVIRKSOMHEDER FORTJENER BEDRE END DE AKTUELLE REGLER FOR VÆRDIANSÆTTELSE

GODE GENERATIONSSKIFTE FOR BÅDE SÆLGER

Eksperter i køb og salg af virksomheder.

Læs mere på nordicma.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

Anders W. Eriknauer Managing Partner

Exclusive financial advisor to Nørrebro Bryghus on the sale to Royal Unibrew

Exclusive financial advisor to RiskPoint on the minority investment from Nordic Capital

Exclusive financial advisor to the owners of Dansk Tandforsikring and Global Dental on the sale to Gjensidige

Exclusive financial advisor to the owners of Nordic Bioscience on the sale of Sanos Group to Investcorp

Exclusive financial advisor to Sundhedsgruppen on the sale to AnaCap Financial Partners

Financial advisor to Nordic I&P on the acquisition of Alm. Brand Liv og Pension

Exclusive financial advisor to Nørrebro Bryghus on the sale to Royal Unibrew

Exclusive financial advisor to Nordic Bioscience on the minority investment from KKR

Exclusive financial advisor to RiskPoint on the minority investment from Nordic Capital

Exclusive financial advisor to the owners of Dansk Tandforsikring and Global Dental on the sale Gjensidige

Exclusive financial advisor toInterflora on the sale to MyFlower Group

Exclusive financial advisor to the owners of Nordic Bioscience on the sale of Sanos Group to Investcorp

Exclusive financial advisor to Sundhedsgruppen on the sale to AnaCap Financial Partners

Financial advisor to Nordic I&P on the acquisition of Alm. Brand Liv og Pension

Exclusive financial advisor to Siteimprove on the investment by Summit Partners

Exclusive financial advisor to Nordic Bioscience on the minority investment from KKR

Exclusive financial advisor toInterflora on the sale to MyFlower Group

Exclusive financial advisor to Siteimprove the investment by Summit Partners

ENDELIG ER DER UDSIGT TIL PUNKTUM I SPØRGSMÅLET OM

VÆRDIANSÆTTELSE AF VIRKSOMHEDER VED GENERATIONSSKIFTE

Med det nye regeringsgrundlag er der forhåbentlig udsigt til at kunne sætte et endeligt punktum i den alt for lange føljeton om værdiansættelsen af virksomheder, der generationsskiftes fra én generation til den næste. I regeringsgrundlaget afsættes således i alt 1 mia. kr. til bl.a. ”at skabe en ny model for værdiansættelse.”

Det er godt nyt for de titusinder af familievirksomheder, som siden 2015 har været fanget i en art retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland. Dét år valgte den daværende skatteminister nemlig at afskaffe det retskrav på en skematisk værdiansættelse, som virksomhederne havde haft i over tre årtier.

Et retskrav som sikrede, at de økonomiske konsekvenser af et generationsskifte var både overskuelige og forudberegnelige. Sådan at den usikre transition, ethvert generationsskifte næsten uundgåeligt repræsenterer, kunne gennemføres mest skånsomt i forhold til både virksomheder, medarbejdere og det lokalsamfund, som mange familievirksomheder er uløseligt forbundet med. Siden har det politiske slag bølget frem og tilbage over den politiske midte: Først nedsat generationsskifteskat; så op igen; og så en ekspertgruppe til at se på spørgsmålet, som ikke kunne komme til enighed. Men nu, endelig, et håndslag over den politiske midte om at løse det helt centrale: Værdiansættelsen.

DI forventer således at pengene først og fremmest skal dække det mindreprovenu, der opstår, når man igen giver virksomhederne

retskrav på at blive værdiansat ud fra skematik frem for ved en individuel, håndholdt vurdering af Skattestyrelsen. Skematikken må nemlig nødvendigvis være lidt forsigtig i sin værdiansættelse, fordi vi jo i sagens natur ikke kan leve med, at nogen bliver beskattet af en værdi, der er højere end den reelle pris, hvis de solgte virksomheden. Den problematik kender vi fra ejendomsbeskatningen, hvor et bredt politisk flertal derfor er blevet enige om at give et forsigtighedsnedslag i den skematiske værdi (den offentlige vurdering), inden der pålægges skat.

Præcis som ved et generationsskifte af en virksomhed, står vi på boligskatteområdet med den udfordring, at vi ønsker at beskatte noget, som ikke er blevet solgt – og måske slet ikke er til salg. Og derfor er det da også oplagt at lade sig inspirere af principperne bag boligbeskatningen, når løsningen for familievirksomhederne skal findes.

Det er dog også værd at overveje, hvilken værdi det er, skematikken skal søge at ramme.

Skal man søge at finde værdien af det, som den hidtidige ejer har bygget op? Eller skal man forsøge at gætte værdien af det, som den næste ejer kan løfte det til? Kort sagt: hvor meget skal man gøre sig gisninger over fremtidig indtægt?

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Journalister Peter Klar

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Fotograf: Rasmus Flindt Pedersen

Udgiver

Det er helt korrekt, at en potentiel køber vil give et bud baseret på det sidste. Men skal en arveafgift baseres på det? Fra DI’s side mener vi at værdiansættelsen ved et generationsskifte i sagens natur bør skue mere bagud end fremad. Løfter næste ejer virksomheden til et nyt niveau, så kommer der nok en chance for at beskatte det en gang i fremtiden.

Så må man selvfølgelig acceptere værnsregler, der sikrer, at man ikke bare kan generationsskifte virksomheden ud af landet til den lave værdi. Eller sælge få år efter generationsskiftet, uden at der kommer en efterregning. Det er jo ikke for sådanne situationer at vi laver lempelige regler.

Alt dette glæder vi i DI os til at bidrage til løsningen af. Sådan at familievirksomhederne igen kan få den retssikkerhed, de mistede i 2015. Og sådan at Danmark også fremover kan nyde godt af det samfundsmæssige bidrag, de mange familievirksomheder yder. Ikke kun i kolde kontanter i eksportstatistikker og finansministeriets kasse; men også i den rolle, som familievirksomhederne ofte spiller i lokalsamfund uden for de store byer, hvor de fastholder private arbejdspladser og bidrager til det lokale kulturog foreningsliv.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

og farveafvigelser.

Af skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, Dansk Industri

Skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, Dansk Industri Foto Hans Søndergård

FAMILIEVIRKSOMHEDER FORTJENER BEDRE END DE AKTUELLE REGLER FOR VÆRDIANSÆTTELSE

Spørgsmålet om skatter og afgifter fylder uforholdsmæssigt meget, når en virksomhed skal skifte hænder i en familie. Ikke mindst på grund af uklarhed om værdiansættelsen, forklarer advokat Morten Breum-Leer fra CLEMENS Advokatfirma. Han hilser derfor SVM-regeringens hensigt om en ny model velkommen.

Fem linjer i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen har tiltrukket sig særlig opmærksomhed blandt erhvervsadvokater og virksomhedsledere. Den nye regering vil nedsætte bo- og gaveafgiften på generationsskifte fra 15 til 10 procent samt skabe en ny model for værdiansættelse. Meget mere står der ikke, og egentlige lovforslag eksisterer ikke endnu, men SVM-regeringens hensigtserklæring er alligevel blevet positivt modtaget. En nedsættelse af arveafgiften fra 15 til 10 er da til at forholde sig til, men der skal stadig lægges mange penge, og ifølge Morten Breum-Leer, Advokat (L) og partner i CLEMENS Advokatfirma, er det faktisk endnu vigtigere, at der nu ser ud til at blive gjort noget ved reglerne for værdiansættelse. For det er nødvendigt.

”Der er rigtig mange forskellige elementer i et generationsskifte, men lige nu fylder spørgsmålet om skatter og afgifter desværre uforholdsmæssigt meget, når en virksomhed skal skifte hænder i en familie, og det skyldes ikke mindst den uklarhed, der er omkring værdiansættelsen,” siger Morten Breum-Leer.

Utopisk målsætning

Den grundlæggende udfordring med den nuværende model for værdiansættelse er ifølge Morten Breum-Leer, at den i stedet for standardisering og robuste regler har sat et mere diffust mål om retfærdig værdiansættelse.

”Den tilgang er der to problemer med. For det første forsvinder forudberegneligheden, og for det andet viser praksis gang på gang, at modellens grundforudsætning om, at man kan finde og opgøre den rigtige værdi og den rigtige skat, er utopisk. Skåret ind til benet er det, en køber vil betale for, bestemt af det fremtidige cash flow, som køber mener at kunne få i virksomheden. Men den for ventning bygger på en hel masse anta gelser, som der kan være større eller mindre uenighed om.”

Fortid og fremtid

Så var det noget nemmere at arbejde

med værdiansættelse i forbindelse med generations- og ejerskifte ”i gamle dage”, hvilket vil sige frem til februar 2015, da SR-regeringen ophævede reglerne om værdiansættelse efter den såkaldte formueskattekurs, som med relativt enkle matematiske modeller gav mere sikre værdiansættelser, parterne kunne enes om.

”De klassiske modeller for værdiansættelse til generationsskifter, som vi gik bort fra dengang, var kendetegnet ved især at kigge på virksomhedens fortid. Den umiddelbare fordel ved det er, at du får konstaterbare data at arbejde med, og det giver forudberegnelighed. Omvendt er et almindeligt modargument, at gamle data kan være misvisende i forhold til at beskrive virksomhedens potentiale fremadrettet. Jeg er med på, at vi ikke skal ud i enten at kigge 100 procent tilbage eller 100 procent frem, men jeg konstaterer, at fremtiden fylder alt for meget i de nuværende værdiansættelsesmodeller, som man forsøger at handle virksomheder på, og at den værdiansættelse, der kommer ud af anstrengelserne, sjældent fremstår kvalificeret.”

Opslidende proces

Konsekvensen kan være, at sælger pludselig må acceptere en lavere pris end aftalt. Det har Morten Breum-Leer selv oplevet et frisk eksempel på.

”I eksemplet var sælger og køber blevet enige om en foreløbig pris, der naturligvis var betinget af, at man også kunne blive enige om de detaljerede vilkår, og at den due diligence, køber lavede, ikke gav anledning til noget. Og der kom intet nyt frem. Alt var lagt frem. Alligevel kom køber kort før deadline med et nyt bud, der var 14 procent lavere svarende til et tocifret millionbeløb. Og sælger valgte at gå med. Ikke af lyst, men fordi kræfterne til at problematisere den nye pris og forlænge processen yderligere, ikke var der. Noget sådant kan man ikke putte ind i nogen regnemodel, og derfor er det ikke realistisk at tro, at en regnemodel kan laves på en sådan måde, at den

Ifølge Morten Breum-Leer betyder den nuværende retsstilling, at virksomhedsejerne risikerer at skulle bruge årevis på at føre en skattesag om værdiansættelsen.

”Det er både opslidende og fjerner fokus fra forretningen.”

”Fremtiden fylder alt for meget i de nuværende værdiansættelsesmodeller, som man forsøger at handle virksomheder på, og den værdiansættelse, der kommer ud af anstrengelserne, sjældent fremstår kvalificeret”. Morten Breum-Leer, Advokat (L) og partner i CLEMENS Advokatfirma.

Godt for samfundet

Så længe en ny og mere standardiseret model for værdiansættelse blot er en hensigtserklæring fra SVM-regeringen, vil spørgsmålet om skat og afgifter og usikkerheden om værdiansættelse ifølge Morten Breum-Leer overskygge mange af de kvaliteter og positive perspektiver, der ellers kendetegner generationsskifter.

”I mange, mange velfungerende danske virksomheder sidder der ejere med et forståeligt ønske om, at familiemedlemmer, der ofte allerede har dyb indsigt i virksomheden, skal overtage denne. Familieejede virksomheder rummer mange værdier for samfundet. De er ofte bevidste om vigtigheden af at skabe og bevare lokale arbejdspladser, og med deres forankring sikrer de en sund variation af virksomheder i dansk erhvervsliv. Der er i mine øjne en samfundsmæssig værdi i, at ikke alle virksomheder bliver konsolideret ved eksempelvis at blive opkøbt af en kapitalfond, men kan finde en ny ejer i familien. Det bør nye regler for værdiansættelse understøtte. I det hele taget er det at skabe fornuftige rammevilkår for vores erhvervsvirksomheder jo utrolig vigtigt for skabe det BNP, der skal til, for at vi som samfund kan bevare og udvikle os.”

STÅR DU OVER FOR DEN

STORE BESLUTNING AT SKULLE GENERATIONSSKIFTE?

Hos CLEMENS Advokatfirma har vi indgående erfaring med alle aspekter af et generationsskifte, så vi kan følge dig sikkert igennem processen helt fra de indledende overvejelser til effektuering af transaktionen.

Når virksomheden skal overdrages til en ny ejer, spiller hensyn til såvel virksomheden som ejerens ønsker for fremtiden en afgørende rolle. Hertil kommer de skatte- og afgiftsmæssige forhold, som har stor betydning for finansieringsbehovet. Flere af de retsområder, der kan være relevante i en generationsskifteproces, er i konstant forandring, hvilket den omtalte udmelding fra SVMregeringen er et godt eksempel på.

Hos CLEMENS Advokatfirma er du sikret en sammenhængende rådgivning inden for alle de juridiske aspekter af processen, der tager udgangspunkt i dine konkrete ønsker sammenholdt med vores mangeårige erfaring med og opdaterede indsigt i de relevante regler og praksis. Det giver dig de bedst mulige vilkår for at træffe de rigtige beslutninger undervejs og opnå det mest optimale generationsskifte.

Se mere på www.clemenslaw.dk

Af Peter Klar

ER 3. GANG LYKKENS GANG FOR REGERINGENS NYE MODEL FOR VÆRDIANSÆTTELSE?

Danmark har en af verdens højeste generationsskifteskatter som betyder, at når man arver virksomheden, må en del af produktionsapparatet sælges for at kunne betale arveafgiften

Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark

Det er i sig selv et problem, men det er et lige så stort problem, at det er ekstremt usikkert og uigennemskueligt, hvad skattemyndighederne mener, produktionsapparatet er værd. Og det har desværre været virkeligheden for rigtig mange virksomheder siden 2015. Foreløbigt har der været to forsøg på at fjerne den usikkerhed, men vi venter stadig. Først har en ekspertgruppe i generationsskifte, nedsat af daværende skatteminister Morten Bødskov i 2020, arbejdet på at skabe konkrete anbefalinger til, hvordan en ny og mere gennemsigtig værdiansættelsesstruktur kan se ud i forbindelse med generationsskifte. Senere, som en del af regeringens reformpakke ”Danmark Kan Mere I” var der enighed om at nedsætte en ny uvildig ekspertgruppe, som skulle se på præcis det samme.

Desværre har ekspertgrupperne skuffet, og virksomhederne og deres arvinger står tilbage med håret i postkassen uden hverken forudsigelighed eller retssikkerhed. Skattemyndighederne kan nemlig fortsat til hver en tid vægte deres egen vurdering højere end den skematiske værdiansættelse. Det svarer i bund og grund til, hvis den offentlige ejendomsvurdering kun var vejledende og skattemyndighederne så efterfølgende hævede værdien, så skatten steg.

Denne uigennemsigtighed skaber stor usikkerhed omkring generationsskifte, mens den høje generationsafgift lægger et kapitaldræn på virksomheden. Det gør det mindre attraktivt for familierne at drive virksomhederne videre.

Næsten hver tredje ejerleder med beskæftigede i Danmark er over 55 år. Der er altså en stor gruppe for hvem, det i et vist omfang er relevant at overveje generationsskifte. Men de mange op- og nedjusteringer af arveafgiften, samt håbet om at få en mere gennemsigtig værdiansættelsesmodel, gør det svært at planlægge et generationsskifte.

Det er utroligt uhensigtsmæssigt, at der er så mange op- og nedjusteringer i lovgivningen for generationsskifte. Først og fremmest er det forvirrende for virksomhederne, som så vidt muligt forsøger at planlægge et generationsskifte i god tid, at skattesatsen nu flere gange er ændret over kort tid.

Samtidig har flere virksomheder udskudt deres generationsskifte i håb om, at ekspertgruppernes arbejde med værdiansættelsen ville føre til noget konkret og fjerne usikkerheden.

Det er et problem, fordi værdien af virksomheden ikke nødvendigvis afspejler hvor mange midler, der i bund og grund er bundet i maskiner og bygninger.

Derved vil virksomhederne ofte være nødsaget til at sælge flere af virksomhedens aktiver i forbindelse med et generationsskifte. Det kan selvsagt medføre enorme nedgange i virksomhedens produktivitet, og måske helt slå virksomheden ihjel. Ifølge en analyse fra SMVdanmark, mener 17 pct. af de små og mellemstore virksomheder, at den nuværende arvelov gør det svært for deres børn at overtage virksomheden.

Heldigvis er der gode nyheder, selvom det jo desværre sjældent er sådan, at træerne gror ind i himlen. I det nye regeringsgrundlag er der nemlig lagt op til en række afgiftsnedsættelser ved generationsskifte.

Her fremgår det, at der anvendes 0,5 mia. kr. til at nedsætte

bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct., hvilket er et skridt i den rigtige retning men stadig ikke nok.

Foruden nedsættelsen af bo- og gaveafgiftssatsen, er det samtidigt regeringens hensigt, at der indføres nye værdiansættelsesmodeller ved generationsskifte.

Myndighederne har ikke formået af løse opgaven, hvilket har ført til stor usikkerhed hos de virksomheder, der planlægger generationsskifte. Men det er lovende, at der i det nye regeringsgrundlag er fokus på generationsskifteproblematikken.

Nu skal det blive spændende at se, om regeringen kommer i mål. Det vil så være 3. forsøg.

Det er dog endnu uklart, hvordan sådan en model bør se ud på trods af ekspertgruppens tidligere arbejde.

I SMVdanmark frygter vi, at historien fra den tidligere ekspertgruppe i generationsskifte gentager sig i forbindelse med de nye værdiansættelsesmodeller.

Derfor så vi også helst, at politikerne for en gangs skyld tog fat om problemet selv, og gjorde det til en politisk beslutning i stedet for et udvalgsarbejde, som historisk har vist sig ikke at bære frugt.

Samtidig håber vi, at selve nedsættelsen af afgiften allerede vil træde i kraft i starten af året i betragtning af den umiddelbare enkelthed i implementeringen.

DET GODE GENERATIONSSKIFTE FOR BÅDE SÆLGER OG KØBER

Flere tusinde virksomheder i Danmark står i de kommende år over for et generationsskifte. Vi vil her kort forsøge at give nogle af vores betragtninger og opmærksomhedspunkter omkring processen og finansieringsløsningerne. Og der er flere forhold, som er vigtige at være opmærksomme på – både som køber og sælger.

Vores erfaring er, at du aldrig må undervurdere vigtigheden af at planlægge et generationsskifte i god tid. Som sælger skal du have for øje, at uanset hvor veldrevet en virksomhed du har, vil det være vanskeligt at få handlen på plads på kort tid. Hvad enten skiftet sker på én gang eller i en glidende overgang, er det helt afgørende at planlægge i god tid. I langt de fleste tilfælde er det relevant at arbejde med en tidshorisont på flere år. Fordi planlægning, som i mange andre sammenhænge, er nøglen til succes. Som sælger af en virksomhed skal du få belyst både skattemæssige problemstillinger og selskabsstruktur. Samtidig er den rette finansieringsstruktur vigtig for både køber og sælger.

Er din virksomhed attraktiv, når du skal sælge?

Står du som ejer af en virksomhed og kigger ind i et generationsskifte, er det vigtigt, at du fortsætter med at investere i virksomheden. Undlader du det, kan det have den konsekvens, at din virksomhed har mistet værdi, når du vil sælge. Er kadencen i virksomheden gået ned, er det både lettere og mere attraktivt for en ny ejer at starte i sit eget navn frem for at overtage en virksomhed, der er gået i stå. Det er derfor vigtigt, at strategien for din virksomhed er tydelig. Derudover skal du lægge en finansieringsplan for virksomhedens fremadrettede investeringer og finansieringsbehov, så du kan fastholde en attraktiv og salgbar virksomhed.

Den rette finansieringspakke for køber Som bank kan vi være med til at finansiere et generationsskifte, og for god ordens skyld skal det siges, at der findes ikke én rigtig model. En finansieringsløsning vil altid bero på en individuel vurdering.

Som led i vores rådgivning foretager vi en vurdering af værdiansættelsen og hejser flaget for eventuelle opmærksomhedspunkter, der kan påvirke den fremtidige finansieringsstruktur. Udspringer prissætningen af en markedskonform metode, eller er den blot fastsat ved skøn? Og er der lavet en god overdragelsesplan, der sikrer, at værdifuld viden ikke går tabt i forbindelse med overdragelsen?

Et succesfuldt virksomhedskøb tager udgangspunkt i en korrekt prissætning, der sammen med finansieringsstrukturen er vigtig at få etableret korrekt fra starten. Den rette finansieringspakke er afhængig af størrelsen på beløbet.

Her skal du være opmærksom på forhold omkring egenkapital, og om det er muligt at inddrage flere parter som fx sælger-finansiering, Vækstfonden eller kapital fra andre investorer. Det er vigtigt, at du tidligt i processen får inddraget både revisor, advokat og bank, så du fra start får sat det ”rigtige hold”.

Et livsværk skal leve videre

Ud over, at et generationsskifte omfatter finansierings- og investeringsmuligheder, som det kræver tid at sætte sig ind i at få undersøgt, kan vi ikke se bort fra, at der også kan være stærke følelser forbundet med et salg og et køb. Det kræver forberedelse.

Sker generationsskiftet inden for familien, kan det være en fordel at tænke arveplanlægning ind og også det, der hedder skattemæssig succession.

Og her bliver det endnu vigtigere at have det rigtige hold af rådgivere omkring sig.

Er der tale om et glidende generationsskifte, er kommunikationen mellem den eksisterende og nye ejer naturligvis utrolig vigtig.

Det handler om forventningsafstemning og fokus på det fælles mål – en succesfuld videreførelse af virksomheden.

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Læs mere på andelskassen.dk

Af Finn Dahl Jensen, afdelingsdirektør, Storkunder og Peter Krog Ellebye, analysechef i Andelskassen.

Finn Dahl Jensen, afdelingsdirektør, Storkunder Peter Krog Ellebye, analysechef

FLEKSIBEL KAPITAL GØR GENERATIONSSKIFTE NEMMERE

Kapitalfonden Polaris, som traditionelt har fokuseret på majoritetsinvesteringer, har nu udvidet værktøjskassen betragteligt med sin nye strategi Polaris Flexible Capital. Polaris kan nu skræddersy kapitalløsninger til de mange ejere, der vil gennemføre generationsskifte, foretage opkøb eller ekspandere på nye markeder uden at afgive kontrol med virksomheden.

Behovet for generationsskifter blandt mellemstore danske virksomheder er enormt. Antallet af virksomheder, der står foran et generationsskifte, er historisk højt, og aktiviteten har været lav under corona.

Men samtidig er mange af de finansielle døre i banker og pensionsselskaber, som virksomheder tidligere kunne banke på for at skaffe kapital til generations- og ejerskifter og offensive investeringer, nu lukket og låst. Derudover har mange virksomhedsejere et ønske om at bevare kontrol i stedet for at sælge magten i et klassisk kapitalfonds-generationsskifte.

Ansvarlig kapital uden kontrol

Dét komplekse hul i markedet vil kapitalfonden Polaris hjælpe med at lukke. 1. februar 2022 gik Polaris i markedet med en ny strategi, Polaris Flexible Capital.

”Vi har i stigende grad oplevet, at ejere ikke vil afgive magten i virksomheden, men gerne vil et delvist generationsskifte. Der kan også været et ønske om at vækste, men kapitalen mangler, og man vil ikke afgive kontrol. Den del af markedet lukker vi af med Polaris Flexible Capital, som kommer med enten ansvarlig kapital eller minoritets-egenkapital, uden at ejeren afgiver kontrol. Det betyder, at vi kan møde familien eller ejeren med åbent sind og finde frem til den løsning, der passer bedst til situationen,” siger Jesper Langmack, Partner and Head of Polaris Flexible Capital.

Skræddersyede løsninger

Med den nye fond kan Polaris nu tilbyde fleksible, skræddersyede løsninger på tværs af kapitalstrukturen.

”Vi har med Polaris Flexible Capital gjort vores værktøjskasse med kapitalløsninger meget større og mere varieret, så vi lettere kan facilitere eksempelvis et generationsskifte med vores fleksible kapital og tilbyde nogle af de mange forskellige kompetencer, som vores hus har tilegnet sig igennem de seneste årtier. Vi kan spille mere bredt alt efter ejernes behov,” siger Jan Johan Kühl, Managing Partner i Polaris.”

Hjælp til smidigt generationsskifte

Ifølge Jan Johan Kúhl kan fleksibel kapital for eksempel være i form af en minoritetspost, et juniorlån eller et ansvarligt lån, hvor Polaris Flexible Capital går ind i virksomheden med noget, der minder om egenkapital, men ikke har en ejerandel koblet på sig.

Fleksibel kapital på disse måder kan også hjælpe ejerne, når der skal findes penge til at betale arveafgift.

”Nu kan det godt være, at arveafgiften bliver sat lidt ned, men det er stadig ret store beløb, der skal falde. Man kan eje en større aktiepost, men har ikke nødvendigvis likviditet til generationsskiftet, og det kan være svært at sælge noget af det.

Der kan Polaris Flexible Capital hjælpe med et ansvarligt lån eller en minoritetsandel uden kontrol, og så kan man bruge den løsning til at betale arveafgift eller evt. købe et familiemedlem ud.”

Polaris oplever ofte også, at virksomheder udnytter mulighe-

den for fleksibel kapital offensivt til måske at købe en konkurrent eller etablere sig i et andet land.

”De står tit i den situation, at de ikke selv kan finansiere det, og at banken heller ikke vil hjælpe med finansiering. De har således brug for at få kapital ind, men vil ikke afgive kontrol, og der kan vi skræddersy en løsning,” siger Jesper Langmack.

Lukker hul i markedet

I det hele taget er banker trådt meget ud af markedet, forklarer Jan Johan Kühl.

”Kapitalforbruget for at yde lån til små og mellemstore danske virksomheder uden nogen kreditrating er gennem mange år steget til et nu meget højt niveau, så banker vil hellere låne penge til de helt store virksomheder. Tidligere var pensionskasserne også meget aktive i det her segment, men de er underlagt en stigende regulering, der betyder, at procestiden for at lave direkte investeringer er steget voldsomt. Afkast i forhold til tidsforbrug hænger ikke længere sammen for dem, når det drejer sig om mindre investeringer.”

”Og senest er der så sket det, at vi nu står foran den måske mest forventede recession i verdenshistorien, og det gør kun bankerne endnu mere konservative i forhold til at udlåne til især rentefølsomme sektorer relateret til særligt forbrug og byggeri. Der er således et hul i markedet skabt af en stigende regulering og den nuværende økonomiske udvikling, og det hul lukker vi med Polaris Flexible Capital.”

Kapitalfonden Polaris blev stiftet i 1998 og investerer i hele Norden med særligt fokus på Danmark og Sverige. Hovedfonden, hvor Polaris investerer med kontrol, er på 5,1 mia. kr. Den nye fond til fleksible investeringer uden kontrol, Polaris Flexible Capital, er pt. på ca. 750 mio. kr. med målet om at rejse samlet op imod 1 mia. kr. i løbet af løbet af Q1 2023.

Se mere på www.polarisequity.dk

Af Peter Klar

Jesper Langmack, Partner and Head of Polaris Flexible Capital.

Jan Johan Kühl, Managing Partner i Polaris.

EJENDOMME

NY PODCASTEPISODE UDE NU

Tilbudspligt ved salg af udlejningsejendomme

Juridisk direktør Lena Hartmann EjendomDanmark

Advokat og partner Steffen Ban-Olsen Kromann Reumert

Moderator, journalist Søren Vejby Partnermedier

Rasmus Jarlov Det Konservative Folkepartis finansordfører

DE KONSERVATIVE ER IKKE TILFREDSE, FØR SKATTEN ER HELT VÆK

Generationsskifteskatten for familieejede virksomheder er igen landet på den politiske agenda. Efter skatten blev banket i vejret under den tidligere regering, har den nye SVM-regering nu planer om at sænke skatten med en halv milliard kroner.

Det er godt, men det er også for uambitiøst og for lidt, lyder kritikken nu fra Det Konservative Folkepartis finansordfører, Rasmus Jarlov.

- Det eneste rigtige er, at vi fjerner generationsskifteskatten helt og aldeles, så Danmark kan komme væk fra at være det eneste land i Skandinavien, som har en så åndssvag og uretfærdig skat, siger Rasmus Jarlov. Med den seneste melding fra den nye regering fortsætter generationsskatten som et tovværk i det store politiske tovtrækkeri inde på Christiansborg. Den seneste borgerlige regering valgte at sænke skatten, hvorefter den efterfølgende og rene socialdemokratiske regering tredoblede skatten igen. Og nu sænker den nye SVM-regering så skatten en smule. Men kun med en halv milliard kroner ifølge regeringsgrundlaget, hvilket er mindre end den tredobling, som den rene socialdemokratiske regering gennemførte i sidste valgperiode. Det er med andre ord gået to skridt tilbage og et frem for alle de familieejede virksomheder, som ønsker generationsskifteskatten fjernet helt og aldeles.

- Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre tager både vækst og arbejdspladser ud af virksomhederne, når de vælger at beholde generationsskifteskatten. Hvis vi vil sikre, at de familieejede virksomheder skal forblive på danske hænder, så skal skatten helt væk, siger Rasmus Jarlov.

I dag er cirka 850.000 mennesker beskæftiget i de familieejede virksomheder. Og hele 9 ud af 10 små og mellemstore virksomheder er familieejede. I Det Konservative Folkepartis skatteplan har partiet valgt at afsætte 4,2 milliarder kroner til at udfase arveafgiften fuldstændig, så de familieejede virksomheder ikke skal skære i egenkapitalen eller igennem fyringsrunder på grund af skatten, når virksomhederne går i arv.

Danskerne ønsker heller ikke skatten

Følger man den politiske debat om generationsskifteskatten, hører man tit argumentet om, at de rige familier bare bliver endnu rigere. At det er helt fair, at der lægges skat på, når en virksomhed går fra den ene generation til den næste. Men de argumenter fra den politiske venstrefløj køber Rasmus Jarlov ikke.

- Jeg forstår ikke dem, der mener, at man skal straffe en virksomhed og dets medarbejdere, fordi sønnen eller datteren overtager ejerskabet. Tværtimod giver man den næste generation nogle meget svære betingelser og en virkelig dårlig start,

når den familieejede virksomhed skal finde penge til betale for overgangen, siger Rasmus Jarlov. Og meget tyder på, at Det Konservative Folkeparti ikke står alene med det synspunkt. En Epinion-undersøgelse fra 2022 viser, at hele 69 procent af danskerne støtter en afskaffelse af generationsskifteskatten. Målingen er foretaget blandt 2.000 danskere på tværs af politiske partier. Heraf siger 86 procent af de adspurgte også, at de familieejede virksomheder er vigtige for vækst og arbejdspladser i Danmark.

Et generationsskifte bør ikke være svært

Et andet væsentligt argument for at fjerne generationsskifteskatten er den langstrakte juridiske proces, som virksomhederne trækkes igennem, når den næste generation skal overtage. For mange virksomheder er det en årelang og kostbar proces, som er forbundet med stor økonomisk usikkerhed. Familiernes retssikkerhed bliver ofte sat på prøve, og især de små og mellemstore virksomheder kan have vanskeligt ved at blive enige med staten om den rigtige værdiansættelse. Ifølge Rasmus Jarlov er det endnu et godt argument for at afskaffe beskatningen.

- Det kan være svært at blive enige om værdien på en virksomhed, og vi har desværre set for mange eksempler på værdiansættelser, som er alt for høje og dermed sender en alt for stor regning afsted til familierne, som vil generationsskifte. Så også med familierne og virksomhedernes retssikkerhed for øje mener jeg, at det rigtige vil være at få fjernet skatten fuldstændig, siger Rasmus Jarlov.

Men det er ikke SVM-regeringens plan. I stedet har regeringen ambitioner om at afsætte en halv milliard kroner til et bedre værdiansættelsessystem. Hvad der helt præcist menes med et bedre system er på nuværende tidspunkt ikke forklaret nærmere i regeringsgrundlaget. Men der har i mange år været et politisk ønske om at finde en bedre måde at værdiansætte virksomhederne på.

I 2021 fremlagde en ekspertgruppe nedsat af partierne bag 2020-finansloven en rapport om værdiansættelse ved generationsskifte. Ekspertgruppen kom med anbefalinger, som skulle give et mere retvisende billede af virksomhedens faktiske handelsværdi.

Men det er på nuværende tidspunkt uvist, om den nye model for værdiansættelse vil tage udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger, eller om Skatteministeriet vil udarbejde en egentlig ny model for værdiansættelse. Og selvom regeringen må ende med at bruge anbefalinger fra ekspertgruppen, så er det ikke godt nok ifølge Rasmus Jarlov.

- Jeg er bekymret på virksomhedernes vegne, når ekspertgruppen lægger op til, at embedsmænd i Skattestyrelsen skal gætte på virksomhedernes indtjening de næste 23 år. Og jeg hæfter mig også ved, at ”Vækst i generationer”-netværket med store familieejede virksomheder ikke er tilfreds med ekspertgruppens anbefalinger, siger Rasmus Jarlov.

Vækst i Generationer er et netværk med 15 af Danmarks familieejede virksomheder og mere end 200 associerede medlemmer, der primært består af små- og mellemstore familieforetagender. De er ikke enige i ekspertgruppens anbefalinger, og de kritiserer ligeledes, at ekspertgruppen kun bestod af eksperter samt embedsmænd fra Skatteministeriet, Skattestyrelsen og Erhvervsministeriet. Der var ingen repræsentanter for de familieejede virksomheder i ekspertgruppen.

Konservative vil også fjerne bo og gaveafgiften Danmarks nye regering ønsker altså at bruge en milliard kroner på at gøre noget ved generationsskifteskatten. En halv milliard kroner til at sænke skatten og en halv milliard kroner til at få lavet et bedre system til værdiansættelser. Der står til gengæld ikke et ord om bo- og gaveafgiften i regeringsgrundlaget.

- Det er helt forkert, at vi har en skat på arv i Danmark. Når familierne allerede har betalt skat én gang af pengene, så skal der ikke betales endnu en skat, når nogen går bort, og familien skal arve. For mig er det et udtryk for et ekstremt samfund, hvor vi ikke anerkender, at folk har ret til at bestemme over deres egne værdier, når først de er blevet beskattet en gang, siger Rasmus Jarlov.

Står det til Det Konservative Folkeparti, så skal bo- og gaveafgiften ligesom generationsskifteskatten også fjernes helt. Partiet mener ikke, at staten skal tjene penge på dødsfald. Og staten skal heller ikke blande sig i, hvem der skal arve hvad. Procentsatsen for arveafgiften kan variere mellem 15 procent og 36 procent, alt efter hvem der skal arve.

I Sverige og Norge har man de seneste år fjernet skatten. Sverige afskaffede arveafgiften med virkning fra 2005, mens Norge afskaffede arveafgiften med virkning fra 2014. Arveafgiften indbragte den danske stat et provenu på 0,25 procent af BNP i 2021 – cirka 6,1 milliarder kroner. Så staten tjener gode penge på danskernes arv. Men det ændrer ikke på, at Det Konservative Folkeparti anser skatten som værende uretfærdig over for de mennesker, som har tjent og sparet igennem et helt liv, og som gerne vil give deres værdier videre.

THE XM.

BMW XM FLEXLEASING.

Månedlig leasingydelse kr. 22.975

Førstegangsbetaling kr. 273.750

Restværdi kr. 856.234 + moms uden afgift

Leasingperiode 12 måneder

Totalomkostninger i perioden kr. 549.450