Fremtidens Sundhedssektor

ANNONCETILLÆG APRIL 2020

Fremtidens

Sundhedssektor Fremtidens Som samfund skal vi i højere grad til at se på, hvordan vi kommer videre til næste fase, så digitalisering ikke kun bliver brugt til at udføre de samme handlinger hurtigere Henrik Bodskov, direktør IBM Læs mere side 10

Læs mere side 6

Mennesket i centrum, i alle faser Jakob Tarp Sørensen, direktør Aleca

Læs mere side 16

Flittige robotter giver blodprøvesvar på én time Bispebjerg Hospital

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Coronakrisen – en mulig accelerator for digital innovation Hvis man forlader sin komfortzone, finder man ofte ud af, at noget nyt og værdifuldt kan lade sig gøre, og det er netop det, digitalisering handler om. Det har coronakrisen lært både sundhedsvæsenet og private virksomheder på den hårde måde, mener Maiken Lykke, der er dansk landechef for IT-konsulenthuset Sopra Steria.

Telemedicin og videokonsultation er på grund af coronakrisen accepteret på en anden måde nu, end det har været tidligere, og vi har set, at det fungerer.

Af Peter Klar ”Digitalisering handler først og fremmest om at turde se muligheder.

Det er en måde at tænke og arbejde på, og derfor handler det for os ikke bare om et nyt IT-værktøj, der skal sælges til en kunde,” siger Maiken Lykke om filosofien, der driver IT-konsulenthuset Sopra Sterias arbejde med IT og digital transformation for private og offentlige kunder. ”Med det syn på digitalisering er det også underordnet, om vi arbejder med den private eller den offentlige sektor, da vi hjælper alle typer organisationer med digital kultur, digital ledelse, digitale arbejdspladser og digitalisering af kunderejsen med omnichannelkommunikation. Arbejdet er ikke afhængigt af, om vi taler om kunder, borgere, klienter eller samarbejdspartnere, da det for os altid er forståelsen for vores kunde samt dennes problemstillinger og gevinstrealisering, der er i centrum.”

Ud af komfortzonen Digitalisering og digital ledelse handler ifølge Maiken Lykke om at forlade sin komfortzone, så der bliver plads til noget nyt og værdifuldt.

Det har coronakrisen lært både private og offentlige virksomheder på den hårde måde. ”Under normale omstændigheder ville de fleste have arbejdet anderledes, end vi har været tvunget til under coronakrisen, men vi får tingene til at ske alligevel, og jeg er sikker på, at der nok skal komme noget godt ud af det. Mon ikke denne krise bliver en kraftig accelerator af den digitale udvikling, for med ét ser vi, hvad der kan lade sig gøre – ikke mindst når det drejer sig om virtuel kommunikation. Der er værdi at hente både for sundhedsvæsenet og private virksomheder.” ”Coronakrisen har vist os, hvordan IT kan være en digital driver for vores forretning og de services, vi skal levere. Også når det drejer sig om sundhedsvæsenet. Telemedicin og videokonsultation er acceptabelt på en anden måde nu, end det har været tidligere, og vi har set, at det fungerer. Det vil ikke alene give os mulighed for at finde flere og mere effektive digitale løsninger til sundhedsvæsenet, men

Så selv om det ser ud til, at vi bevæger os i retning af mere normale arbejdsgange, skal vi huske den læring, vi alle får lige nu, da der i fremtiden kan opstå andre situationer, som kalder på den type fleksibilitet, vi alle på rekordtid har oparbejdet Maiken Lykke, Sopra Steria

også hjælpe os til at få en bedre og mere fleksibel udnyttelse af vores arbejdsstyrke. I stedet for at forlade mit arbejde for at gå til lægen vil jeg i nogle tilfælde kunne nøjes med at booke et mødelokale og klare det på et kvarter.”

Konsulentens bagland giver ekstra værdi Omkring 70 af Sopra Sterias cirka 45.000 medarbejdere globalt sidder i Danmark – primært ude hos kunderne eller i hovedsædet på Midtermolen i København. Nærhed og tilstedeværelse hos kunden er normalvis højt prioriteret ud fra en filosofi om, at konsulenten skal kende kunden for at kunne bidrage til mest mulig forretningsværdi. Desuden er det vigtigt, at den enkelte konsulent kan trække på kompetencer i hele sit bagland - ikke bare i Danmark, men i hele den internationale Sopra Steria-organisation. ”Vi vil gerne give kunden hele Sopra Sterias erfaringsgrundlag.

Derfor er vores egne digitale arbejdsflader vigtige for os og vores kunder. Er der et problem, den enkelte konsulent ikke kan løse, kan konsulenten finde en ekspert, der kan, et sted i verden via vores cloudbaserede kompetencesystem. Og det kan gå meget hurtigt,” siger Maiken Lykke.

End-to-end leverandør Sopra Steria er stolt end-to-end leverandør af ydelser, der omfatter innovative kundetilpassede løsninger, som giver langvarig værdi i kundens økosystem på tværs af drift og udvikling. ”Vi kommer med en bred vifte af kompetencer inden for digitalisering og arbejder både med infrastruktur, applikationer og

integrationer. Jeg synes, at der mangler flere spillere som os, der kan hjælpe organisationer med at binde hele deres digitale økosystem sammen. Hvordan skal organisationerne ellers vide, hvad de skal tage fat i for at kunne træffe kvalificerede digitale beslutninger? Det er på det punkt, at vi adskiller os mest fra mange andre IT-konsulenthuse: vi både implementerer og rådgiver bredt, så digital transformation og andre projekter implementeres i virksomhedens kultur gennem forandringsledelse, der sikrer, at der kommer værdi ud af et projekt.

Dét er vores ambition,” siger Maiken Lykke.

Derfor handler digitalisering for Sopra Steria meget om både kultur og mennesker, da digitale løsninger, ifølge Maiken Lykke, først får rigtig værdi i samspillet med mennesker. ”Kunsten er at få nye digitale løsninger til at fungere i organisationen. Det kræver kultur, modenhed og et digitalt drive, hvis digitalisering skal give værdi. Der ligger en stor ledelsesopgave i at sikre, at der i organisationen er den nødvendige vilje til digitale løsninger, der understøtter alt, hvad organisationen laver.”

Datadrevne beslutninger Med Sopra Sterias hjælp kommer organisationer i gang med at træffe flere datadrevne beslutninger.

Ifølge Maiken Lykke genererer danske organisationer mange data uden at vide præcis, hvilke data de har, hvor de ligger, og hvordan de kan bruges. ”Det bliver hurtigt komplekst og uoverskueligt, hvis man glemmer at spørge sig selv, hvilke beslutninger man skal være klædt på til at tage.

Hvilke data er kritiske for virksomheden? Det er de data, vi skal have

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

”Mon ikke denne krise bliver en kraftig accelerator af den digitale udvikling, for med ét ser vi, hvad der kan lade sig gøre – ikke mindst når det drejer sig om virtuel kommunikation.

Der er værdi at hente både for sundhedsvæsenet og private virksomheder,” siger Sopra Sterias landechef i Danmark, Maiken Lykke.

Sopra Steria arbejder med at digitalisere virksomheder – offentlige som private – så arbejdsgange bliver forenklet, kundekontakt bliver mere effektiv, og medarbejdere får mulighed for at arbejde smartere. Sopra Sterias ydelser dækker hele værdikæden – fra idéudvikling, styring og ledelse, til udvikling, gennemførelse og videre forvaltning.

På blog.soprasteria.dk blogger Sopra Sterias medarbejdere om innovative digitale løsninger, spændende kundeprojekter og giver gode råd til organisationer, der har lyst til at give sig i kast med digital ledelse, digital kultur og digitalt arbejdsliv. frem. Du kan investere dig ihjel, hvis ikke du ved, hvilket datagrundlag du behøver for at træffe kvalificerede beslutninger. Derfor fylder identificering af forretningskritiske data meget i vores rådgivning.”

Omnichannel-overblik og mere til Digital ledelse og den digitale arbejdsplads handler i høj grad om at kigge indad i organisationen og samtidig bevare fokus på både kunder og eksterne partnere, så de også bliver mødt i deres behov. ”Når man som organisation skal kigge indad, er det vigtigt ikke kun at tænke i redskaber, men at analysere hele ens økosystem for at blive klogere på, hvilken digital udvikling, der skal til for at understøtte kulturen og herunder medarbejdernes effektivitet, handlemuligheder og arbejdsglæde.”

Når det handler om virksomheders servicering af eksterne partnere og kunder, står der ’omnichannel’ på mange af de opgaver, Sopra Steria løser. Fordelen ved en omnichannel-løsning er, at alle organisationens kanaler bindes sammen, og data bruges på tværs af forretningen. ”Der bliver talt meget om omnichannel, men i virkeligheden er der ikke ret mange virksomheder, der arbejder rigtigt med omnichannel.

Nok kommunikerer de eksternt gennem mange kanaler, men det sker ikke nødvendigvis koordineret. Ofte er det forskellige afdelinger, der varetager dialog på mail, telefon og sociale medier som Facebook og LinkedIn. Facebook ses typisk som en opgave for marketing, mens telefonen måske besvares af kundeservice. I rigtig omnichannelkommunikation er alle dine kanaler bundet sammen, så du får et samlet billede af kommunikation med dine kunder. Tidligere skete det med store, tunge systemer, kun de største firmaer havde råd til, men

de senere år er der kommet flere og mere kosteffektive løsninger. De er ofte cloud-baseret og pay-per-use, så det bliver langt mere fleksibelt og agilt for virksomheden at bruge.”

Hemmeligheden bag succes med omnichannel er ifølge Maiken Lykke, at man undlader at tænke enten internt eller eksternt, men kobler det til en samhørig opgave, som i mange tilfælde understøttes rigtig godt af de digitale muligheder, der ligger og venter på de danske organisationer.

Det vi lærer nu, får vi brug for i fremtiden I forbindelse med coronakrisen har det også, for rigtig mange organisationer, vist sig vigtigt hurtigt at kunne udpege og omstille kritiske funktioner, for at organisationen har kunnet arbejde videre. ”Stort set alle typer af organisationer har skullet spørge sig selv, hvor deres medarbejdere har skullet arbejde fra, i hvilket omfang arbejdet har kunnet fortsætte og hvilke værktøjer medarbejderne har haft behov for, for fortsat at arbejde effektivt. Derudover har det i høj grad også handlet om at kunne håndtere risici i infrastrukturen samt at få automatiseret de arbejdsopgaver, der har været mulige, for at frigive ressourcer,” påpeger Maiken Lykke og fortsætter: ”Uagtet om ens organisation har været berørt af coronakrisen eller ej, er det en god anledning til at kigge ind i, hvad der er kritisk for, at man kan opretholde den daglige drift og forretning under kritiske eller kriselignende forhold. Så selv om det ser ud til, at vi bevæger os i retning af mere normale arbejdsgange, skal vi huske den læring, vi alle får lige nu, da der i fremtiden kan opstå andre situationer, som kalder på den type fleksibilitet, vi alle på rekordtid har oparbejdet.”

Se mere på www.soprasteria.dk

Invester i løbende udvikling Ifølge Maiken Lykke er det nødvendigt for danske organisationer i højere grad at se på og investere i den løbende udvikling og digitalisering af forretningen: ”Traditionelt har vi set IT-projekter som noget, der har både start- og slutdato. I stedet bør vi anskue digitalisering som en konstant udvikling af virksomheden på lige fod med den øvrige forretningsudvikling.

Med budgetter, der giver plads til løbende udvikling af eksisterende platforme og systemer, sikrer man sig at få den rette værdi ud af ens tidligere investeringer.”

Det handler om at sikre, at de investeringer, man tidligere har gjort, ikke forældes, så man skal til at investere helt forfra: ”Derfor er det også vigtigt at kunne prioritere ved fx at arbejde med application portfolio management og ikke udelukkende med project portfolio management samt at droppe idéen om, at digital ledelse handler om at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Ligesom digitalisering i højere grad er kommet på agendaen på direktionsniveau, bør digitalisering også behandles som en del af den samlede strategi for forretningsudviklingen og den strategiske digitale portefølje,” slutter Maiken Lykke.

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I skyggen af Covid-19-krisen har det samarbejdende

Sundhedsvæsen udvist stor handlekraft Af Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

C

ovid-19-krisen har lært os mange ting. Men to ting står lysende klart. For det første, at alle samfundets aktører, både offentlig og private viser handlekraft uden tøven via samarbejde, når situationen kræver det. For det andet, at når vi står sammen, kan vi accelerere løsninger i et tempo, som ellers ville tage år eller måneder om at udvikle, beslutte og implementere. Det har vi set på sundhedsområdet, og løsninger vi troede hørte en fjern fremtid til, er implementeret på få uger. Det giver håb for fremtidens sundhedsvæsen.

Tag bare manglen på testkapacitet i sundhedsvæsenet, da vi stod midt i krisen. I løbet af en uge, havde både universiteter og Novo Nordisk meldt sig på banen og Region Hovedstaden kunne nu sende covid19 prøver til analyser hos Novo Nordisk i Måløv. I løbet af 14 dage, fik vi videokonsultationer primærsektoren, noget vi har talt om i 10 år. Psykolog-konsultationer og fysioterapi-træning blev til web-løsninger. Alt sammen med indsatser fra offentlige og private partnere på rekordtid. Mere end 1000 virksomheder meldte sig under fanerne, da Lægemiddelstyrelsen efterspurgte værnemidler og testkit, og regioner, styrelser og private aktører har efterfølgende samarbejdet om at fremstille og fremskaffe det nødvendige udstyr.

Tilsvarende har et forskerhold fra KU, Bispebjerg og Rigshospitalet på kun 14 dage etableret et forsøg med kunstig intelligens, der ved hjælp af sygdomshistorik skal udregne – og forudsige hvilke patienter med covid-19, der vil have størst risiko for at ende på intensivafdelinger eller i respirator. Og i løbet af en uge har regionerne oprettet en helt

ny covid-19 biobank, hvor prøver er udtaget og frosset ned, og hvor klinikere og forskere kan søge om adgang til prøverne til brug for fremtiden forskning i sygdommen.

Dette og meget mere, fortæller, at vi på nogle punkter har rykket vores sundhedsvæsen hurtigere, end vi hvad vi har gjort med selv de største planer og udspil de seneste år. Og lad os endelige bruge noget af denne erfaring i de kommende år, når vores sundhedsvæsen skal tilbage til det ”normale”. Eller faktisk skal vi måske slet ikke tilbage til normalen, men netop bruge dette momentum til at tage nogle af de tigerspring, som vi kun turde drømme om for få måneder siden.

Borgerne er i løbet af en måned blevet fortrolige med digitale løsninger. Det er nu, vi skal implementere telemedicinske og hjemmemonitoreringsløsninger nationalt, hvor patienters helbred trygt kan følges hjemmefra både hvad angår tjek af hjerterytme, blodsukker, iltmætning, puls osv. Vel at mærke uden at patienterne skal opsøge sygehuset. Men også digitale trænings – genoptræningssystemer kan etableres, hvor fysioterapeuten fra distancen kan følge med i , hvordan det går med dagens øvelser. Det er også oplagt at undersøge, om man kan implementere elementer fra værdibaseret sundhed, hvor der er fokus, hvad der giver værdi for patienten samt effekten af den samlede sundhedsindsats.

Der er et potentiale i de sundhedsdata, som borgerne selv indsamler, når de monitorerer sig selv, hvis den bliver bragt i spil i sundhedsvæsenet. Big Data og kunstig intelligens gør, at vi i fremtiden bliver i stand til at forudse og forebygge alvorlige sundhedsproblemer fremfor kun at behandle. Det vil medføre, at borgerne kan blive mere selvhjulpne, og

vi kan opdage og behandle sygdomme langt hurtigere, fordi borgernes sundhedsdata fanger de allertidligste indikationer af, at noget er galt.

En andet vigtig ting, Covid19-krisen har lært os, er at det offentligeprivat samarbejde er afgørende for sundhedsvæsenet optimale drift.

Det bliver ikke mindre i fremtiden. Det ser vi bl.a. med hele anskaffelse af værnemidler og udvikling af test-udstyr. Her er smidige indkøbsorganisationer, der både er tæt på klinikken og sine leverandører, afgørende. Både når der skal købes stort ind, og når der skal innoveres og udvikles nye produkter. Hvis man skal sikre en fortsat innovation i den danske sundhedssektor, er det vigtigt at indkøbsfunktionen og den kliniske funktion arbejder tættere sammen. Nærhed til det sundhedsfaglige personale og indgående kendskab til markedet er ganske enkelt afgørende for at kunne gennemføre avancerede og strategiske indkøb, der gavner både patientbehandlingen og økonomi.

Et tættere samarbejde mellem indkøbsfunktion og klinik vil også muliggøre målrettede indkøb, hvor indkøbsbeslutningen baseres på, hvordan et produkt eller en løsning bedst kan levere de ønskede resultater. Målet med behandlingen skal i højere grad handle om at reducere de samlede omkostninger ved pleje i stedet for udelukkende at fokusere på køb af et bestemt produkt til den lavest mulige pris.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor man vil tænke forsøg med udbud på tværs af regioner og kommuner.

Covid-19-krisen har vist, at vi kan samarbejde på tværs af offentlig og privat, når det gælder. Lad os bruge denne handlekraft, når der skal innoveres og implementeres i fremtidens sundhedsvæsen.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Kære læser.

Projektleder Emma Nordahl Jepsen · emma@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Udgiver

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Åbne standarder og mere visualisering Fremtidens sundheds-IT skal have fokus på integration af forskellige systemer og sektorer, og så skal der skrues meget mere op for visualisering af data, mener Cambio Denmark.

Af Peter Klar

S

undheds-IT og opsamling af sundhedsdata må ikke være et mål i sig selv, men skal først og fremmest være et middel til at opnå det sundhedsvæsen, vi ønsker.

I lyset af de mange teknologiske muligheder, vi både allerede har og stadig mangler at udnytte, har vi brug for at diskutere, hvad vi egentlig ønsker at opnå med vores sundheds-IT på længere sigt, og hvordan vi kan udnytte alle de lagrede data endnu bedre.

Det mener Managing Director i Cambio Danmark, Anne Mette Bang: ”Vi mangler en debat om, hvad vores sundheds-IT egentlig skal understøtte. Er det patientsikkerhed, effektivitet eller økonomi? Det er ikke svært at købe et system, der kan meget forskelligt. Udfordringen er at finde en løsning, som understøtter det sundhedsvæsen, vi ønsker, og det er nødvendigvis ikke ét system, der er løsningen her.” Åbne standarder Cambios eget bidrag til debatten og udviklingen består konkret i så vidt muligt at basere sine systemer på åbne standarder.

Dels for at fremme dataudveksling på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, dels for at skabe rum for maksimal fleksibilitet og valgfrihed, når kunder skal sammensætte IT-løsninger til deres egne behov.

To af Cambios tre hovedprodukter, det kliniske beslutningsstøttesystem CDS og systemet CIS til intensiv- og anæstesiafdelinger, er allerede bygget på åbne standarder og kan integreres med andre systemer.

Cambio’s tredje hovedprodukt, EPJ-systemet COSMIC, er under løbende udvikling, og tilstræber at have åbne standarder, som kan integreres op imod eller adoptere andre systemer. ”Jeg bruger nogle gange betegnelsen ’flex-system-princippet’ om den form for fleksibilitet, som vi ved bliver vigtig i fremtidens sundhedsIT. Forskellige kunder har ikke bare forskellige system-præferencer.

De har brug for forskellige komponenter på samme tid for at få den samlede løsning, der fungerer bedst for dem.

De ønsker ikke at være begrænset af et fastlåst system, der måske har en god booking-komponent, men hvor medicinmodulet måske ikke er optimalt til deres behov. Som kunde ville jeg efterlyse fleksibilitet, tilpasningsevne og mulighed for integration med andre systemer,” siger Anne Mette Bang.

Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere Anne Mette Bang, Cambio Denmark

Integration af systemer og sektorer Integration mellem sektorer bliver stadig vigtigere, fordi vores sundhedspolitik hele tiden forandrer sig, mener hun. ”I en tid, hvor der for eksempel glider flere sundhedsopgaver ud til kommunerne fra regionerne, bliver integration mellem forskellige systemer og sektorer stadig mere relevant. Vores sundheds-IT skal følge med, hvis vi gerne vil have, at patienter i højere grad bliver behandlet i eget hjem, eller at der sker endnu flere præventive tiltag i den nære sundhedssektor. Der bliver behov for måling og monitorering, hvilket øger behovet for integration af systemer og udveksling af data,” siger Anne Mette Bang.

Meget mere visualisering Derudover forventer hun, at de dashboards og grafiske fremstillinger, der allerede præger mange løsninger, bare er toppen af isbjerget i forhold til, hvad der er – eller bør være – i vente, når det gælder visualisering.

”Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere,” siger Anne Mette Bang, Cambio Denmark.

”Det er selvfølgelig afgørende, at vi har data til rådighed, men vi skal ikke kun have fokus på at dele og læse data. I fremtiden skal vores løsninger handle meget mindre om lagring og læsning af data og meget mere om strukturering og præsentation af data. Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere. Klinikere får mindre og mindre tid til at tilse og behandle hver patient. De får til stadighed brug for det hurtige, men detaljerede overblik, som en visualisering kan give. Samtidig er de nye generationer, der i fremtiden bliver klinikere eller patienter, stadig mere visuelt orienterede gennem billeder og video i deres digitale liv. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at visualisere data i vores sundheds-IT i fremtiden,” siger Anne Mette Bang.

Cambio Healthcare Systems er en svenskejet IT-virksomhed, som blev stiftet i 1993 og udelukkende arbejder med sundheds-IT. Cambio er en af nordens førende leverandører af informationssystemer til sundhedssektoren og en voksende aktør på det europæiske marked med i dag godt 120.000 brugere ved akut- og universitetshospitaler, lægeklinikker og i primærsektoren. Med Cambios helhedsløsninger leverer Cambios kunder sundhedsydelser til 4 millioner patienter. I Sverige har Cambio en markedsandel på 65 procent. I Danmark benyttes Cambios systemer af flere hospitaler og forsvaret, og også Grønland, Færøerne og Island er kunder.

Globalt beskæftiger Cambio cirka 700 medarbejdere, Udover implementering og drift hos danske kunder står Cambio Denmark for udvikling af Cambios intensiv- og anæstesisystem, CIS. Se mere på www.cambio.dk

5

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Aleca er en landsdækkende virksomhed, der har specialiseret sig i forebyggelse af sygdom og rehabilitering af sygemeldte og tilskadekomne.

Aleca hjælper sygemeldte og skaderamte forsikringskunder til at opnå det bedst mulige funktionsniveau samt komme tilbage til arbejde og en normal hverdag. Alecas behandlings- og rådgivningstilbud støtter mennesker i alle faser af et sygdomsforløb.

Teamet består af socialrådgivere, jobkonsulenter, ergoterapeuter, psykologer og smertelæger – i alt 36 fagpersoner fordelt på centre og klinikker i hele landet.

Aleca har tre rådgivningscentre, tre smerteklinikker, 23 psykologklinikker og ni akupunkturklinikker fordelt i hele landet.

Aleca henvender sig til sygemeldte med bl.a. bevægeapparatsskade, følger efter hjernerystelse, piskesmæld samt smertetilstande, og personer der har fået en psykisk lidelse, såsom stress, angst, depression eller PTSD.

”En mere proaktiv tilgang vil have potentiale til at skabe reel værdi til både mennesker og virksomheder i form af færre sygedage, større trivsel på jobbet og højere livskvalitet,” siger Jakob Tarp Sørensen, Aleca.

Mennesket i centrum – i alle faser

Læs mere på www.aleca.dk

Rehabilitering af sygemeldte har stadig større fokus på at skabe tryghed og overblik i et specialiseret sundhedsvæsen. I fremtiden vil rehabilitering blive mere proaktiv med vægt på forebyggelse og sunde livsvalg frem for kun behandling, vurderer sundhedsaktøren Aleca.

Af Peter Klar

P

atienter får i stigende grad behov for en rådgiver, der kan skabe tryghed og hjælpe med at finde rundt i de forskellige instanser, man er i kontakt med som sygemeldt. ”Med sygdom følger ofte bekymringer og usikkerhed. Hvilken behandling er den rette for mig? Kommer jeg tilbage i mit arbejde?

Og hvad med økonomien? Samtidig har mange svært ved at overskue det offentlige sundhedsvæsen, som bliver stadig mere specialiseret.

Der er ofte behov for en tovholderfunktion, som støtter patienten i alle faser af et sygdomsforløb.”

Sådan lyder vurderingen fra Jakob Tarp Sørensen, direktør i Aleca, en landsdækkende virksomhed specialiseret i at forebygge sygdom og rehabilitere sygemeldte og tilskadekomne forsikringskunder.

Patientens rådgiver Alecas team består aktuelt af 36 fagpersoner fordelt på socialrådgivere, psykologer, smertelæger, ergoterapeuter og speciallæger, der arbejder sammen i et tværfagligt miljø. ”Som patientens rådgiver er vi bindeleddet mellem den offentlige og private sektor, og vi tror på, at det vil løfte kvaliteten i patientforløbet, når det offentligt og private arbejder sammen. Vi forudser også, at der vil komme endnu mere samarbejde i fremtiden.”

En rådgiver fra Aleca støtter den sygemeldte i alle faser – fra etablering af behandling over møder med kommunen til afklaring af mulighederne for at vende tilbage til arbejdet. ”Ved at få tilknyttet en personlig rådgiver vil den sygemeldte blive mere tryg og opleve sammenhæng i forløbet og bedre kvalitet i

behandlingen. Og i sidste ende vil den sygemeldte komme hurtigere tilbage til arbejdet og en normal hverdag end ellers,” siger Jakob Tarp Sørensen.

Ved at få tilknyttet en personlig rådgiver vil den sygemeldte blive mere tryg og opleve sammenhæng i forløbet og bedre kvalitet i behandlingen

Proaktiv rehabilitering En anden tendens, han ser, er, at sundhedsaktører som Aleca i fremtiden ikke kun skal behandle mennesker for en bestemt sygdom, men også understøtte dem i at foretage sunde og vedvarende livsændringer – både efter ønske fra patienten selv og fra samfundet, der vil forvente det. ”Det betyder, at rehabilitering i langt højere grad vil blive proaktiv i stedet for reaktiv. Der vil komme mere fokus på sundhed i stedet for behandling. En mere proaktiv tilgang vil have potentiale til at skabe reel værdi til både mennesker og virksomheder i form af færre sygedage, større trivsel på jobbet og højere livskvalitet. Det Jakob Tarp Sørensen, vil også være godt for samfundsøkodirektør Aleca. nomien, at vi skal bruge færre penge på behandling og indlæggelser,” siger Jakob Tarp Sørensen. Større proaktivitet vil også betyde, at patienter vil deltage mere aktivt i behandlingerne frem for at være passive

Alecas team består af socialrådgivere, jobkonsulenter, ergoterapeuter, psykologer og smertelæger fordelt på centre og klinikker i hele landet. modtagere, forudser han. ”Fremtidens patienter vil i langt højere grad have adgang til viden og information om sundhed. Den tendens ser vi allerede blandt en del af befolkningen. Patienten bliver i stand til at have et mere ligeværdigt samarbejde med den sundhedsaktør, der som os er sat i verden for at hjælpe. Det kan for eksempel betyde en dybere og mere nuanceret dialog om, hvad der er den bedste behandling.”

Tilgængelig på nye måder Tendenserne stiller nye krav til Aleca som sundhedsaktør. ”For det første vil der være en stor forventning om, at det er mennesket og ikke systemet, der står i centrum. For det andet skal vi kunne se helheden i et sygdomsforløb og være i stand til at støtte op om patienten i alle faser og alle tænkelige relationer mellem institutioner og fagpersoner på tværs af den offentlige og private sektor. Dermed kan vi også reducere patientens eventuelle bekymring og forvirring forårsaget af den stigende specialisering i sundhedsvæsenet.”

Et mere ligeværdigt samarbejde mellem sundhedsaktør og patient betyder blandt andet, at sundhedsaktøren gør sig tilgængelig for patienten på nye digitale måder.

Aleca har investeret i nye digitale platforme, hvor behandlere og patienter kan have en sikker dialog via videokonsultation. ”Det styrker fleksibiliteten i behandlingen og er helt klart noget, vi vil se mere til. Vi vil hele tiden undersøge de teknologiske muligheder og implementere nye løsninger, når det giver mening. Man kan forestille sig en online patientuddannelse og brug af virtual reality – alt sammen for at ændre rehabilitering fra kun at have fokus på behandling til i højere grad at have fokus på det enkelte menneskes sundhed.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

Behovet sætter holdet Effektiv vagtplanlægning med EG Optima fra Silkeborg Data tager udgangspunkt i behovet, så ressourcerne anvendes optimalt, og flere opgaver kan løses bedre og billigere.

Af Peter Klar

H

vis vi skal redde den danske velfærd, som vi kender den i dag, skal vi have mere ud af ressourcerne. Det betyder, at vi skal planlægge mere effektivt og frigøre os fra tanken om, at blot fordi vi er mere effektive, får vi også mere travlt.

Den erkendelse er baggrunden for, at indtil videre to af fem regioner og tre kommuner har valgt vagtplansystemet EG Optima, som i Danmark implementeres og driftes af EG Silkeborg Data. Yderligere fem kommuner har skrevet kontrakt om igangsætning til start 2021.

EG Optima er en dansk udgave af det velafprøvede britiske vagtplansystem Optima, fra Allocate Software, som har over 900.000 daglige brugere og benyttes på 90 procent af alle engelske sygehuse.

Også i Sverige og Tyskland bruges EG Optima i vagtplanlægningen på hospitaler og i kommunale sundhedsydelser. ”EG Optima har en masse avanceret funktionalitet og understøtter behovet for fleksibel vagtplanlægning helt anderledes end hidtil.

Tidligere tog man i vagtplanlægning meget udgangspunkt i, hvem der kom på arbejde. Nu er fokus mere på borgeren. Systemet tager udgangspunkt i flowet af patienter og deres behov, og så vagtplanlægger man ud fra det,” forklarer Director i EG Silkeborg Data Carsten Mathiassen.

Vagtplaner med nye øjne EG Silkeborg Data har i mange år været specialiseret i at lave fleksible løn- og personaleløsninger til det offentlige og har de senere år oplevet øget efterspørgsel på en mere aktivitetsbaseret og agil vagtplansløsning med meget mere funktionalitet. Derfor har EG Silkeborg Data bragt Optima til Danmark. Behovet for at se på vagtplanlægning i det offentlige herhjemme med nye øjne har ifølge EG Silkeborg Data både en strukturel, en politisk og en kulturel baggrund.

Strukturelt står regionerne med en ny opgave i form af supersygehuse, mens kommuner skal drive stadig større enheder og for eksempel de nye sundhedshuse med stadig færre ressourcer.

På det politiske plan sker der en opgaveglidning fra de trængte regioner til de lige så trængte kommuner, for eksempel på sundhedsområdet,

hvor der ikke er udsigt til, at ressourcerne flytter med. På det kulturelle niveau har medarbejderne krav på rimelige arbejdsvilkår, og de forventer transparens og retfærdighed i vagtplanlægningen, så vagtbelastningen opleves fair.

En strategisk opgave ”Optima fjerner tidligere udfordringer ved regeldrevet og ressourcebaseret planlægning og giver i stedet vagtplanlæggeren værktøjer til behovsstyret planlægning, hvor borgerens behov er udgangspunkt for ressource-allokeringen,” siger CEO i EG Silkeborg Data, Allan Jepsen.

Implementeringen af EG Optima er skalérbar og faseopdelt, så den nemt kan erstatte en eksisterende løsning uden at miste fokus på de strategiske mål.

Tidligere tog man i vagtplanlægning meget udgangspunkt i, hvem der kom på arbejde.

Nu er fokus mere på borgeren.

Systemet tager udgangspunkt i flowet af patienter og borgere samt deres behov, og så vagtplanlægger man ud fra det Carsten Mathiassen, Director EG Silkeborg Data

I stedet transformerer EG Optima vagtplanlægning fra en rutinepræget opgave til en strategisk, forretningskritisk opgave, der fremover vil blive dyrket mere professionelt, forudser EG Silkeborg Data.

God interaktion Som udgangspunkt er EG Optima naturligvis fodret med de arbejdstidsregler, overenskomster og lokalaftaler, vi har i Danmark og på de enkelte arbejdspladser. Ud fra årstid, historik, patientflow, planlagte aktiviteter og andre parametre kan vagtplanlæggeren lægge mange forskellige behov ind i systemet. Dernæst udbyder vagtplanlæggeren opgaverne til medarbejderne, der har en app på deres telefon.

Medarbejderne kan den anden vej byde ind med ønsker til vagter og ferier. Når vagtplanlæggeren har fået input fra medarbejderne med de rette kompetencer, færdiggøres planen, hvorefter en ny periode skal planlægges. ”Systemet understøtter en god interaktion mellem vagtplanlægger og medarbejdere, så medarbejderne får en bedre oplevelse af vagtplanlægningen, har større indflydelse på deres vagter og er mere motiverede, når de møder på job,” siger Carsten Mathiassen.

EG Optima er integreret med lønsystemet i kommuner og regioner.

Derfor tager vagtplansystemet automatisk højde for alle de forskellige aftaler, der måtte være omkring arbejdsforhold, så for eksempel en læge, der arbejder på forskellige sygehuse, får korrekt løn.

Bedre og billigere Hvis det danske sundhedsvæsen får samme udbytte af Optima som andre steder i verden, hvor systemet benyttes, vil medarbejdernes sygefravær falde med 5-10 procent. Udbetalt overarbejde kan reduceres med 15 procent, og udgifterne til afløsere kan reduceres med 20 procent. ”Tid og medarbejdere er de to vigtige, men begrænsede ressourcer i det offentlige. Den hurtige, smidige og effektive opgaveløsning med borgeren i fokus er derfor forudsætningen for det offentliges evne til at fastholde og udvikle vores velfærdssystem. Effektiv vagtplanlægning, hvor behovet er i fokus, og ressourcerne anvendes optimalt, gør det muligt at løse stadig flere opgaver både bedre og billigere,” siger Allan Jepsen.

Allan Jepsen, CEO EG Silkeborg Data

EG Optima • Effektiv og brugervenlig personalestyring og arbejdstidstilrettelæggelse.

• Styrker kvaliteten i vagtplanlægningen • Rummer vagtplanlægning, vikarstyring og tværsektoriel koordination.

Digitaliseringsstyrelsens analyse fra januar 2020 af teknologisk understøttet vagtplanlægning i kommuner og regioner konkluderer, at EG Optima opfylder både de anvendelsesmæssige og systemmæssige behov. Samtidig er EG Optima den vagtplanløsning, der har mest avanceret funktionalitet.

Se mere på www.eg.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Opsamling af data er en sikkerhed både for hospitalet, der vil gå rengøringen efter, og for medarbejderen eller det eksterne rengøringsfirma, der på denne måde kan dokumentere sit arbejde flere år tilbage,” siger Carsten Bo Jallov, Data-know-how ApS.

I The Cleaning Systems mobile app IDEX har medarbejderen altid overblik over sine opgaver.

Brugerens egen opmåling og registrering kan kombineres med indscanning af en bygningstegning, så hele rengøringsområdet kan visualiseres og farvelægges.

Teknologi sikrer kvalitet i rengøringen

The Cleaning System fås i tre versioner, Light, Standard og Professional.

De består af en række forskellige moduler målrettet behovene hos institutioner og rengøringsvirksomheder i alle størrelser i forhold til areal, antal medarbejdere og opgaver.

Se mere på www.dataknowhow.com

Med opsamling og bearbejdning af data effektiviserer software som The Cleaning System rengøringen på hospitaler og andre steder med høje hygiejnestandarder.

Af Peter Klar

I

moderne rengøring begrænser de teknologiske tilføjelser til mopsystemer, mikrofiberklude og miljørigtige rengøringsmidler sig ikke til støvsuge- og vaskerobotter. Takket være den danske ITvirksomhed Data-know-how ApS er rengøring i dag videreudviklet med computerbaseret opmåling, beregning og fordeling af arbejdet, elektronisk opsamling af data, elektronisk kvalitetskontrol m.m. via tablet og andre mobile enheder.

I fremtiden vil der på rengøringsmedarbejderens vogn sidde en tablet, som i overskuelig form fortæller, hvor og hvordan der skal gøres rent. Med få tryk på skærmen kvitterer medarbejderen for opgavens udførelse, og sådan bliver rengøringen af hele afdelinger stue for stue dokumenteret for eftertiden i form af data, der gemmes og kan analyseres. ”Opsamling af data på denne måde er det nye store skridt inden for rengøring. Dokumentation er vigtig i bygninger som hospitaler, hvor der gælder særlige hygiejnekrav, og opsamling af data er en sikkerhed både for hospitalet, der vil gå rengøringen efter, og for medarbejderen eller det eksterne rengøringsfirma, der på denne måde kan dokumentere sit arbejde flere år tilbage.”

Alle rum registreres Det forklarer Carsten Bo Jallov, direktør i Data-know-how ApS., som siden 1987 har udviklet software til effektivisering og forbedring af rengøring. Sundhedssektoren udgør en stor del af kunderne, men også den kommunale sektor og mange rengøringsselskaber benytter Data-know-hows software The Cleaning System.

Den Windows-baserede software gør det nemt at opmåle og registrere lokaleindretningen på de etager og afsnit, hvor der skal gøres rent.

Brugerens egen registrering kan kombineres med indscanning

Opsamling af data på denne måde er det nye store skridt inden for rengøring Carsten Bo Jallov, direktør

af en bygningstegning, så hele rengøringsområdet kan visualiseres og farvelægges. ”I grafikken kan du for eksempel illustrere, hvem der skal gøre rent hvornår, og hvilke hygiejnekrav, der gælder for de enkelte rum i hver afdeling. Du kan distribuere arbejdsopgaverne til dine medarbejdere, og programmet understøtter de nyeste danske og internationale standarder for hospitalsrengøringsstandarder, som du altid har ved hånden og kan bruge i din planlægning,” siger Carsten Bo Jallov.

Beregne rengøringstid I opsætningen kan The Cleaning System tilpasses den enkelte kundes behov.

Når kunden opretter lokaler og angiver, hvilke standarder, der skal gøres rent efter, kan The Cleaning System indsætte tidsstandarder svarende til de kvalitetskrav, der skal arbejdes efter. ”Det gør det nemt at regne ud, hvor mange medarbejdere du har brug for. Systemet giver dig også mulighed for at beregne, hvordan det påvirker dit behov for personale, hvis du skruer op og ned for kvaliteten på forskellige afsnit. Du kan også beregne, hvor meget manuel rengøringstid du sparer, hvis du for eksempel lader en robot tage sig af gulvvasken på et stort areal,” forklarer Carsten Bo Jallov.

For hele sundhedssektoren Implementering af The Cleaning System er ofte en øjenåbner for nye kunder.

”Når vi kommer ud til nye kunder, er det ikke usædvanligt, at de ikke rigtig har det overblik over bygningsmasse, som er nødvendigt for at regne ud, hvor mange mennesker der skal være. Der kan være bygninger, hvor de samme mennesker har passet sig selv i mange år, uden at nogle har undersøgt, om de var det rigtige antal, eller om det samme arbejde kunne udføres af færre hænder.”

The Cleaning System benyttes bredt i sundhedssektoren og ikke kun på hospitaler. ”Den øgede fokus på hygiejne, ikke mindst i disse corona-tider, betyder, at mange sundhedsorienterede kommunale bygninger, specielt plejehjem og kommunale sundhedshuse og lægeklinikker, har glæde af og brug for øget hygiejnekontrol og dokumentation for korrekt udført arbejde,” siger Carsten Bo Jallov.

Kvalitetskontrol The Cleaning System følger Statens Serum Instituts nyeste retningslinjer for rengøring i sundheds- og plejesektoren. De kaldes også NIR - Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Den indbyggede kvalitetskontrol i The Cleaning System er baseret på den internationalt anerkendte skandinaviske INSTA 800 standard for kontrol af rengøringskvalitet. Systemet giver overblik over de rum, man er ansvarlig for. Man kan udtage enkelte rum til kontrol og evaluere resultatet. Derudover understøtter The Cleaning System den danske standard DS 2451-10 for kontrol af infektionshygiejne i patientnære områder. Alle kvalitetskontroller kan udføres på Android- og IOSbaserede tablets og smartphones. Ifølge Carsten Bo Jallov har The Cleaning Systems integration med gældende danske og skandinaviske kvalitetsstandarder gjort systemet efterspurgt i andre lande, der har taget de ofte skrappere nordiske kvalitetsstandarder til sig.

I dag benyttes The Cleaning System også af hospitaler, institutioner og virksomheder i blandt andet Sverige, Belgien, England, USA og Canada.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Overblik og tid til det væsentlige NOVAX A/S har i over 30 år leveret driftsstabile elektroniske journalsystemer, der optimerer hverdagen for landets sundhedsfaglige medarbejdere til glæde for patienter og borgere.

Af Peter Klar

N

år en lille ny borger kommer til verden i Danmark, og fødslen er registreret på sygehuset, er det med stor sandsynlighed en elektronisk journalløsning fra NOVAX A/S, som herefter sørger for, at den lokale sundhedspleje bliver underrettet automatisk, så en sundhedsplejerske kan tage kontakt til familien og starte en ny sag op.

90 af landets kommuner benytter journalsystemet fra NOVAX A/S i deres sundhedspleje. Løsningen dækker både den kommunale sundhedsplejes egne, daglige behov og alle de snitflader, hvor sundhedsplejen kommunikerer og udveksler data med andre offentlige faggrupper i barnets liv. ”Herefter følger vi børnene op gennem hele skoletiden. Det bliver til mange data, og med journalsystemet implementeret i 90 kommuner giver det os et ret godt overblik over børns sundhed i Danmark. Derfor benytter mange af kommunerne sig også af det statistiske værktøj ’Danmarksbørn’, vi har udviklet,” fortæller Michael Munk Jakobsen, Product Director hos NOVAX A/S. Danmarksbørn strukturerer og samler data fra den kommunale sundhedspleje. Det giver ledelsen et overblik over kommunens egen sundhedsfaglige indsats og et stærkt udgangspunkt for at optimere den, blandt andet gennem benchmark med andre kommuner.

Medarbejdere med specialviden NOVAX A/S er en af de få privatejede virksomheder i Danmark, som laver EPJ-systemer (Elektroniske Patientjournaler). Virksomheden startede for godt 30 år siden med at lave software til registrering af blodprøver.

I dag er omkring 60 medarbejdere i NOVAX A/S fordelt på Lystrup, Taastrup og Malaga beskæftiget med at lave specialiserede elektroniske journalløsninger til en bred vifte at sundhedsaktører i Danmark. ”Det har altid gennemsyret virksomheden, at de produkter, vi laver, skal være til gavn for kunderne og de mennesker, de hjælper, og ikke for en aktionærgruppe, og sådan vil vi fortsætte,” siger Michael Munk Jakobsen. Det kræver stor indsigt i lovkrav og arbejdsgange hos kunderne at kunne levere elektroniske journalløsninger målrettet mange forskellige højt specialiserede faggrupper i den offentlige og private sektor. Alene NOVAX A/S’ lægesystem fås pt. i 14 forskellige

NOVAX A/S har i mere end 30 år leveret elektroniske journalsystemer til den danske sundhedssektor.

versioner til alment praktiserende læger og diverse speciallæger. ”Derfor har vi medarbejdere med specialviden inden for de enkelte segmenter. Mange har en sundhedsfaglig baggrund, og mange har baggrund inden for sundhedsteknologi. På det kommunale område har vi medarbejdere med speciale i for eksempel misbrug og PPR. Det er også kendetegnende, at vores medarbejdere har været i firmaet i lang tid og har fulgt udviklingen i de forskellige grene af sundhedssektoren gennem mange år,” siger Michael Munk Jakobsen.

Det har altid gennemsyret virksomheden, at de produkter, vi laver, skal være til gavn for kunderne og de mennesker, de hjælper Michael Munk Jakobsen, Product Director hos NOVAX A/S. Hurtig implementering NOVAX-lægesystem er koblet på de nationale services og indeholder mere end 100 indstillinger, så lægen eller lægesekretæren nemt kan agere i det miljø, der er relevant for patienten og opgaven.

Systemet dækker i dag alt fra praktiserende læger og speciallæger til privatklinikker, privathospitaler og sundhedscentre. ”Praktiserende læger og private klinikker er selvstændige virksomheder, der skal finde deres lægesystem på et frit marked.

Det presser os til en kort turnaround tid, så en ny løsning er implementeret på under et halvt år. Men det betyder også bare, at vi konstant følger udviklingen og kundernes behov helt tæt.”

9

NOVAX A/S har i mere end 30 år leveret elektroniske journalsystemer til en række højt specialiserede faggrupper i den danske sundhedssektor.

De driftstabile journalsystemer fra NOVAX A/S understøtter kundernes faglighed og effektiviserer arbejdsgange, både i kommunalt regi og i den primære sektor.

I NOVAX-systemet er brugervenlighed, effektivitet og overblik naturlige omdrejningspunkter.

Se mere på www.novax.dk

Flere brugere i afgrænset miljø Udover sundhedspleje omfatter NOVAX-systemet til kommuner løsninger målrettet misbrug, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og sundhedscentre.

PPR-medarbejdere har ofte brug for kommunikation ud til resten af sundhedssektoren. Derfor har NOVAX A/S udviklet funktioner, som gør, at flere typer af brugere kan være i i et afgrænset miljø, hvor hver sundhedsfaglig medarbejder kun kan se den patientdata, medarbejderen har ret til og brug for. NOVAX A/S har også udviklet elektroniske journalløsninger, der imødekommer lovkrav og arbejdsgange hos institutioner og andre udbydere i zonen mellem offentlig og privat.

Det drejer sig for eksempel om aktører som genoptræningscentre under de store patientforeninger og rehabiliteringscentre for torturofre.

”Praktiserende læger og private klinikker er selvstændige virksomheder, der skal finde deres lægesystem på et frit marked. Det presser os til en kort turnaround tid, så en ny løsning er implementeret på under et halvt år,” siger Michael Munk Jakobsen, NOVAX A/S.

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Trods modvind indimellem er tjenester som Skat, Tinglysning, Nem-ID og e-Boks eksempler på vellykket dansk digitalisering, de fleste andre lande spejder langt efter.

”Vi bliver nødt til at diskutere de etiske dilemmaer, så vi kan modne debatten og sammen finde ud af, hvordan vi vil anvende de nye teknologier uden at ødelægge de værdier, der bærer vores samfund,” siger IBM Danmarks direktør Henrik Bodskov.

God teknologi skaber tillid

Henrik Bodskov (f. 1963). CEO i IBM Danmark siden 2015. Uddannet cand.merc. fra CBS. Indledte sin karriere i IBM i 2002.

IBM driver 15 forskningscentre i hele verden og får årligt omkring 9.000 patenter, hvoraf mange går tilbage til samfundet som CSR-arbejde.

De største forskningsområder i IBM er Healthcare & Life Sciences, Artificial Intelligence, Blockchain, Quantum Computing & Internet of Things.

Se mere på www.ibm.com

Danmark har hidtil været en mester i tillidsskabende digitalisering til gavn for borgere og samfund, mener IBM Danmarks direktør Henrik Bodskov. Men hvis vi skal undgå, at digitalisering i fremtiden kun handler om at sætte strøm til vanetænkningen, skal vi åbent diskutere, hvor i vores samfund ny digitalisering kan påvirke vores velfærd positivt.

Af Peter Klar

V

el kan det være irriterende, når et offentligt site er nede, og man har spenderet tid og en engangskode fra sit NemID nøglekort forgæves. Men set sådan lidt fra oven er digitaliseringen af det danske samfund faktisk en meget stor succes, mener Henrik Bodskov, CEO, IBM Danmark. ”Jeg er sådan set ret stolt af vores offentlige sektor og det niveau, vi har for digitalisering. Vi har nogle gode løsninger, og vi er langt foran mange af vores nabolande. Det må vi ikke glemme. Men vi skal også være klar over, at mange af de nye digitale løsninger, vi har fået, er baseret på et ønske om, at vi skal spare penge. Som samfund skal vi i højere grad til at se på, hvordan vi kommer videre til næste fase, så digitalisering ikke kun bliver brugt til at udføre de samme handlinger hurtigere. Digitalisering skal ikke kun handle om at sætte strøm til vanetænkningen. Vi skal fokusere mere på åbenlyse mangler i samfundet, hvor digitalisering kan påvirke vores velfærd positivt,” siger han.

Borgernes tillid Teknologi skal tjene os og ikke omvendt. Ellers risikerer vi at miste en af de stærkeste værdier i vores samfund: borgernes tillid. ”Enhver form for digitalisering, specielt inden for det offentlige, har konsekvenser for brugerne, dvs. borgerne, og de konsekvenser skal vi være mere bevidste om, når vi skaber nye løsninger. Hvis vi laver for mange skæverter, risikerer vi, at noget af borgernes tillid til systemet går tabt. Coronakrisen viste, at vi er et samfund, hvor der hersker en meget høj grad af tillid. Den teknologiske udvikling kræver, at vi tænker os godt om.”

God digitalisering Henrik Bodskov ser mange gode eksempler på digitalisering i Danmark. ”Der var ballade om den digitale tinglysning i starten, men jeg

Som samfund skal vi i højere grad til at se på, hvordan vi kommer videre til næste fase, så digitalisering ikke kun bliver brugt til at udføre de samme handlinger hurtigere

tror ikke, der er noget andet sted i verden, hvor det er så nemt at ordne tinglysning som i Danmark. Vores digitale skattesystem trænger til at blive fornyet, men er stadig foran de fleste andre lande, fordi vi i mange år har kunnet inkludere alt online. I Tyskland håber de vist i år eller næste år at komme op på at indberette 20 procent online. De sender også stadig gammeldags breve. Vi har e-Boks, hvor vi alle modtog brev fra myndighederne om, hvordan vi skulle forholde os til corona.”

Samfundsværdier i centrum Ifølge Henrik Bodskov har digitaliseringen dog nået et stadie, hvor det er afgørende, at vi løbende og åbent diskuterer emner som etik, brug af data og kunstig intelligens, hvis vi vil bevare de bærende værdier i vores samfund. ”I regeringens strategi for kunstig intelligens fra sidste år står, at vi skal sikre, at AI anvendes med vores samHenrik Bodskov, fundsværdier i centrum. Det vil sige direktør IBM værdier som frihed, frisind, tryghed, tillid. Jeg er helt enig.”

IBM Danmark har udnævnt en intern AI-etisk rådgiver, som virksomhedens udviklere og konsulenter kan henvende sig til, hvis de er usikre på, om deres projekter er etisk problematiske.

IBM Danmark har også lanceret et dataetisk dilemmaspil, der

viser, at der er meget forskellige niveauer for, hvor langt vi mennesker vil gå med ny teknologi.

De etiske dilemmaer ”I IBM forsøger vi at være meget ligefremme over for vores omgivelser – både kunder, partnere og borgere. Vi bliver nødt til at diskutere de etiske dilemmaer, så vi kan modne debatten og sammen finde ud af, hvordan vi vil anvende de nye teknologier uden at ødelægge de værdier, der bærer vores samfund. Den balance mellem befolkning og teknologi kan også give Danmark en konkurrencefordel, når det handler om at udvikle nye løsninger til gavn for et samfund.”

Vi skal også diskutere, hvordan vi anvender selve råstoffet i kunstig intelligens: data. ”I Danmark har vi enorme mængder af data til rådighed, fordi vi har et samfund med systemer, der har samlet data ind i årevis. Det rejser dilemmaet om, hvordan offentlige data, ikke mindst sundhedsdata, skal kunne anvendes. Hvilke typer data må du indsamle og samkøre, og må de bruges til andre formål end det, de er indsamlet til? Hvis ikke vi får taget debatten, skader vi den tillid, vi har opbygget til hinanden.”

Vi flytter os alle sammen Men samtalen giver kun mening, hvis også techgiganterne deltager i den, og de er ikke alle lige nemme at få i tale. ”Jeg tror, at vi alle sammen flytter os, for i den verden, vi lever i nu, skal du have modet til at gå ind i en debat, hvis du vil være med til at tage ansvar. Teknologien udvikler sig med lynets hast, og med de nye generationer af computere, kvantecomputere, stiger hastigheden, hvormed vi kan beregne ting, helt vanvittigt. Det betyder også, at vi snart kan bruge data og kunstig intelligens til endnu vildere ting end i dag. Mit eget udgangspunkt er, at det er positivt, hvis vi kan flytte hele menneskeheden én gang til. Hvis vi har computere, der kan regne 50 millioner gange hurtigere, kan vi måske også hurtigere finde en vaccine, når vi bliver ramt af en ny virus.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Farmaceuten som game changer Sundhedssektorens ønske om personlig medicin sætter patienterne i centrum. Paradigmeskiftet giver farmaceuterne en radikal ny rolle i arbejdet med at sikre patienterne den mest effektive behandling og begrænse skader og spild som følge af uhensigtsmæssig brug af medicin.

11

Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet har fokus på fag i krydsfeltet mellem sundhed og naturvidenskab, der alle har lægemidler som omdrejningspunkt og understøtter, at farmaceuter er uundværlige medarbejdere i lægemiddelindustrien, på hospitalerne og på apotekerne.

Læs mere på studier.ku.dk/farmaci

Af Pia Bundgaard Hansen

D

en personlige medicin, der ikke blot skal sikre skræddersyede og mere effektive behandlinger, men også en øget livskvalitet for patienten, skaber nye arbejdsgange i sundhedssektoren.

– Vi står i en udvikling, hvor farmaceutens fokus ikke længere ligger på lægemidlet alene, men på den effekt som lægemidlet har på den enkelte patients helbred og livskvalitet. Det er en radikal anden tilgang, hvor farmaceuten i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker kan bruge sin faglige ekspertise til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, fortæller Dorthe Tomsen, der er projektleder på Københavns Universitet og farmaceutisk konsulent.

Siloerne skal brydes ned Sundhedssektoren står i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra udelukkende at behandle og medicinere indenfor opdelte faglige specialer til en mere holistisk tilgang, hvor patienten inddrages aktivt og sættes i centrum. Det er jo sådan, at hjertelægen giver medicin mod blodtrykket, mens diabeteslægen ordinerer insulin uafhængigt af hinanden og ud fra de enkelte specialers guidelines. For mange patienter betyder det, at mængden af daglig medicin hurtigt er vokset samtidig med, at livskvaliteten falder på grund manglende overblik over bivirkninger på tværs af præparaterne.

– Patienterne skal inddrages mere aktivt i behandlingen. Det giver måske ikke mening at medicinere 87-årige Hans for at forebygge en blodprop, der kan komme ti år ude i fremtiden, hvis Hans ikke forventer at leve ti år mere, og medicinen påvirker livskvaliteten i en negativ retning, forklarer Dorthe Tomsen og uddyber: – Det er vigtigt, at de lægefaglige specialer bryder siloerne ned og samarbejder om at møde den enkelte patients ønsker og behov i den givne livssituation. Farmaceuterne kan med deres lægemiddelfaglige viden hjælpe lægerne på tværs af specialerne med at vurdere og sammensætte medicinen, der sikrer effektiv behandling og styrker livskvaliteten markant.

Medicin skal matche den enkelte Netop antallet af multisyge kommer til at stige i takt med, at vi lever længere, og de medicinske behandlinger bliver bedre. Omkring hver anden dansker over 65 år har mere end en diagnose, men multisygdom rammer også helt unge mennesker.

Dorthe Tomsen har gennem de seneste år fulgt udviklingen i Skotland tæt, hvor de i en årrække succesfuldt har arbejdet inden for rammerne af ”Realistic Medicine”, hvor læger i samarbejde med farmaceuter matcher medicinen til den enkelte patient: - Vi ved fra Skotland, at det er vigtigt, at lægerne går i front i arbejdet med at sikre patienterne en effektiv behandling, men farmaceuterne

Dorthe Tomsen, der er projektleder på Københavns Universitet og farmaceutisk konsulent, har oplevet en radikal ændring af farmaceutens rolle.

Det er vigtigt, at de lægefaglige specialer bryder siloerne ned og samarbejder om at møde den enkelte patients ønsker og behov Dorthe Tomsen, projektleder Københavns Universitet og farmaceutisk konsulent

skal også blive bedre til at vurdere og formulere risici for den enkelte patient.

Forbruget af uhensigtsmæssig medicin skal ned I Skotland, hvor forventningen er, at alle patienter bliver behandlet med udgangspunkt i ”Realistic Medicine” fra 2025, har farmaceuternes rolle i nytænkningen af behandlingen også været med til at reducere spild i sundhedssektoren markant.

- Vi skal væk fra one size fits all til både patientens og samfundsøkonomiens bedste. Når vi behandler ”for en sikkerheds skyld”, risikerer vi at komme til at overmedicinere. Det, at der siden slut 1990’erne

har været et øget fokus på lægemiddelrelateret patientsikkerhed, kommer naturligvis patienterne til gode. Men vi skal fortsat blive bedre til at skræddersy behandlingerne til den enkelte, så patienten undgår bivirkninger. Her kan farmaceuterne også være med til at reducere mængderne af uhensigtsmæssig medicinering, fortæller Dorthe Tomsen.

Farmaceutens mange roller Farmaceutens rolle er ikke kun ændret i behandlingen af patienter, men også i fremstilling af medicin, hvor data revolutionerer forretningsmodellerne, og personlig 3D medicin er lige på trapperne.

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Digital velfærd, Danmarks styrke Aldrig har det været tydeligere, hvor taknemmelige vi skal være for et stærkt velfærdssamfund, og de mange varme hænder, der er med til at løfte det. Og aldrig har det været tydeligere, hvordan teknologi gør vores velfærd og varme hænder endnu stærkere.

Af Mette Smith Thastum, chefkonsulent, DI

V

i oplever i disse uger, at digitale løsninger letter kontakten til og med det offentlige, selvom borgerservice er lukket, og hvordan digitale læringsværktøjer stimulerer vores børns læring, selvom læreren er gemt bag skærmen. Men ikke mindre afgørende oplever vi, hvordan digitale løsninger og teknologiske hjælpemidler i pleje- og sundhedssektoren understøtter varme hænders arbejde samtidig med at understøtte den enkeltes mulighed for at tage vare på egen omsorg, så længe helbredet tillader det.

Mens Danmark har været lukket ned, har mange flere fået kontakt til lægen via mobilen i lommen. Digitale visitationer er steget stødt.

Intelligent patientmonitorering skærmer personale for smitte samtidig med at give samme gruppe mere tid til andre livsvigtige gøremål.

Særligt værdien i kunstig intelligens manifesterer sig i disse uger, hvor mønstergenkendelse hjælper i diagnosticeringen såvel som behandlingen, sporer smittespredningen eller forudsiger den fremtidige smitteudvikling.

Kort fortalt: Forestil dig, at Danmark skulle være på vågeblus uden de digitale hjælpemidler. Det ville virkelig have gjort en dårlig situation helt forfærdelig.

Danmark er et digitalt velfærdssamfund, som vi kan være stolte af, og med verdens mest digitale offentlige sektor og en meget digitaliseringsparat befolkning, har vi da også vist, at vores samfund kan stå distancen under svære omstændigheder og køre nogenlunde videre på grund af den udbredte digitalisering.

Som borgere har vi tillid til teknologien, og vi har direkte adgang til virksomheder og kompetencer, der udvikler løsningerne i samarbejde med de offentlige myndigheder samtidig med at skabe flere

arbejdspladser til Danmark. Når DI slår på tromme for, at digitalisering og teknologi er et væsentligt værktøj for at få os igennem den krise, vi netop befinder os i lige nu, så er det fordi vores ståsted for at kunne gøre det, er ganske unikt. Hvis vi gør det rigtig, kan vi få endnu bedre velfærd samtidig med, at vi kan vise verden, at vi er en digital nation, der er værd at købe velfærdsløsninger fra.

Det er klart, at der er opgaver at tage fat om, hvis vi fortsat skal kunne fortælle en positiv, digital historie om vores velfærdssamfund.

Vi er et lille land i en stor verden, men måske er det netop også vores styrke. Vi inspirerer nationer omkring os. Danmark skal være kendt som det land, hvor den digitale udvikling bedst skaber værdi for samfundet, virksomheder og borgere.

Det kræver målrettet udvikling, innovation og digitale ambitioner.

Det er der også brug for på Christiansborg – og så skal der investeringer til for at matche ambitionerne.

Vi skal gå sammen på tværs af samfundet og sætte høje ambitioner for, hvordan vi kan styrke vores samfund med tech, der tæller.

Vi har netop vist først med klimapartnerskaberne og siden med et stærkt og ansvarsfuldt offentlig-privat samarbejde i kampen mod corona, at vi står stærkere, når vi står sammen.

Det offentliges brug af teknologi er i en vis grad udfordret af tunge beslutningsprocesser, digital umodenhed og analog ledelseskultur – ikke mindre tydelig i en krisesituation.

Ledere og offentlige medarbejdere skal føle, at de har både et incitament såvel som de rette kompetencer til at udfordre vante arbejdsgange og stolte traditioner – også når det brænder på.

Den hastige teknologiske udvikling kan også skræmme, og det er afgørende, at borgere og virksomheder fortsat oplever gevinsterne af det digitale velfærdssamfund.

Vi står overfor cyberkriminelle, der vil os det ondt, og nogle føler sig sikkert sikker usikre omkring adgangen og brugen af vores data. Mange frygter samtidig, at teknologier som robotteknologi og kunstig intelligens træder i stedet for fx den personlige omsorg eller retssikkerheden.

De skyggesider af digitaliseringen skal vi tage en åben dialog med danskerne om. Det er tiltrængt.

Derfor vil DI invitere til digitale folkehøringer, når landet åbner igen, så vi kan få dialog med danskerne om, hvordan vi kan gøre fx fremtidens skole, fremtidens sundhedsvæsen og fremtidens arbejdsplads endnu bedre med digitalisering.

Vi glæder os til at være med til at vise, hvordan digitalisering kan gøre den danske velfærdsstat bedre – også efter corona-krisen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Operation giver varigt vægttab og øget livskvalitet

13

”Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget. Betydningen af det viser sig mest tydeligt, når de kommer tilbage til kontrol efter at have tabt sig,” siger overlæge Thorbjørn Sommer.

Det er forandrede mennesker, der kommer til kontrol efter de operationer for overvægt, Mølholm Privathospital har udført mere end 5.500 af siden 2007.

Af Peter Klar

I

dag ved vi, at kraftig overvægt er en kronisk sygdom, der bekæmpes mest effektivt med en operation, som kan give patienten varigt vægttab, øget livskvalitet og mindre risiko for følgesygdomme af overvægt. Uden operation kæmper langt de fleste kraftigt overvægtige med en BMI på over 35 forgæves for at opnå varigt vægttab. ”95-98 procent af vores patienter har kæmpet med overvægt siden barn- og ungdommen. De kan faktisk være fantastisk dygtige til at tabe sig, men med tiden kommer kiloene tilbage. De udvikler, hvad vi kalder elevatorvægt. Trods adskillige succesrige vægttab stiger de i vægt over tid, og de ender med at være vedvarende overvægtige,” forklarer overlæge på Mølholm Privathospital Thorbjørn Sommer.

Mølholm Privathospital har siden 2007 haft 5.500 danskere igennem et overvægtskirurgisk forløb, der strækker sig over to år fra selve operationen.

Forandrede mennesker Ifølge Thorbjørn Sommer kæmper kraftigt overvægtige firkantet sagt mod deres egen biologi, fordi deres sult- og mæthedsfornemmelse gennem mange års overvægt er ændret permanent i forhold til normalvægtige. En overvægtsoperation baner vejen for permanent vægttab ved at ændre frigivelsen af de appetitregulerende hormoner til hjernen. ”Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget.

Betydningen af det viser sig mest tydeligt, når de kommer tilbage til kontrol efter at have tabt sig. De er helt forandrede som mennesker og kommer med en helt anden livsglæde og et helt andet livsmod, end da vi mødte dem før operationen,” siger Thorbjørn Sommer.

De positive følgevirkninger af varigt vægttab er mange. De smerter, patienter havde i muskler, led og det øvrige bevægeapparat, forsvinder.

80 procent af patienterne med type 2-diabetes bliver helbredt for diabetes efter en overvægtsoperation. Ligeledes kan patienter med forhøjet blodtryk eller forhøjet fedt i blodet ofte slippe deres tabletter efter operationen. Vigtigst af alt – de får et længere liv.

Mølholm Privathospital i Vejle har siden 2007 haft 5.500 danskere igennem et overvægtskirurgisk forløb, der strækker sig over to år fra selve operationen.

To typer fedmeoperation Mølholm Privathospital tilbyder to former for overvægtsoperation: gastrisk bypass og gastrisk sleeve. Gastrisk bypass ændrer på tarmenes forløb i maven, så maden bypasser den øverste del af tarmsystemet. Der bliver lavet en lille ny mavesæk, som kobles sammen med tyndtarmen længere nede. ”Det betyder, at maden passerer hurtigere ned i tyndtarmen. De appetitregulerende hormoner frigives tid95-98 procent ligere til hjernen, så patienten føler sig mæt tidligere. Ved en gastrisk bypass af vores fjerner man ikke noget fra kroppen, patienter har og den kan i princippet lægges tilbage på et senere tidspunkt, hvilket yderst kæmpet med sjældent er nødvendigt.”

Ved gastrisk sleeve bliver maveovervægt sækken lavet om fra en sæk til et rør. siden barn- og ”Vi fjerner tre fjerdele af mavesækken, så maden passerer hurtigere ned i ungdommen. tyndtarmen, og de appetitregulerende De kan faktisk hormoner frigives. En gastrisk sleeve være fantastisk kan ikke gøres om, men kan konverteres til en gastrisk bypass, hvilket dygtige til også sker yderst sjældent.”

Gastrisk bypass og gastrisk sleeve at tabe sig, har været udført i henholdsvis 50 og men med 20 år, så der er meget lang erfaring med virkningen af disse operationer.

tiden kommer kiloene tilbage Thorbjørn Sommer, overlæge

Operation kan ikke stå alene En overvægtsoperation kan dog ikke stå alene. Etablering og fastholdelse af nye spisevaner og andre

livsstilsændringer er mindst lige så vigtige, hvis behandlingen skal have varig effekt.

Derfor strækker et fuldt behandlingsforløb sig over to år fra operationsdagen. ”For de fleste begynder det med en gratis og uforpligtende snak med mig. Patienterne skal finde ud af, om det er noget for dem, og min opgave er at sikre, at de opfylder kriterierne og er kandidater til en operation.

Vi opererer ikke bare folk, der kommer ind ad døren. Vi gennemgår hele deres sygehistorie grundigt, og af den skal det gerne fremgå, at patienten selv har forsøgt at tabe sig.”

Herefter møder patienten til en forundersøgelse, hvor hele forløbet koordineres med læge, diætist og sygeplejerske, og patienten får en operationsdato med sig hjem. Patienten møder ind et par timer før operationen. Alle patienter overnatter, og 95 procent bliver udskrevet dagen efter om formiddagen. Herefter begynder det egentlige arbejde for patienten. ”Efter operationen har diætist og sygeplejerske løbende telefonisk kontakt med patienten om kost og adfærd i den nye hverdag. Patienten kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år, og patienten kan altid kontakte os, hvis der er spørgsmål eller brug for hjælp. Vi står naturligvis også klar, hvis der skulle opstå komplikationer.”

Patienter skal selv tage ansvar Hvis der etableres et godt samarbejde med patienten fra start, opnår man også et godt resultat på sigt. ”Man kan ikke bare fortsætte sit liv med de spisevaner, man havde før. Skønsmæssigt spiser 10-15 procent sig tilbage til overvægt. Ikke fordi operationen har fejlet, men fordi patienterne ikke lykkes med at lægge deres liv om og spise mindre. Hvis du efter en bypass-operation i hjertet fortsætter med at ryge og drikke, får du jo også større risiko for en blodprop. Hvis du efter en overvægtsoperation lægger dit liv om, kan din livslængde komme på niveau med normalbefolkningen, men det kræver, at man selv tager ansvar for, at det skal lykkes. Det er ikke bare et knips.”

Det er langt farligere ikke at blive opereret for kraftig overvægt, end det er at blive opereret. Risikoen for komplikationer ifm. en overvægtsoperation er i dag nede på niveau med risikoen ved en galdestensoperation. Dødeligheden nedsættes med 30 procent efter en fedmeoperation, hvilket svarer til en øget livslængde på 10-15 år.

95 procent af patienterne bliver udskrevet dagen efter operationen om formiddagen.

Efter operationen er patienten i løbende dialog med diætist og sygeplejerske og kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år.

Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget.

Se mere på www.molholm.dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IBM Watson Health er dedikeret til at udvikle smartere økosystemer i sundhedssektoren.

Det sker med løsninger, som gennem teknologier som Cloud, Analytics, AI og Blockchain forbedrer beslutningstagningen på nøgleområder som Operations, Financial, Research og Clinical. IBM stiller database og interaktionsværktøj til rådighed som en sevice via cloud – begge løsninger har brugere over hele verden.

Læs mere på www.ibm.com

IBM Watson Health tilbyder lægemiddelproducenter og andre sundhedsaktører intelligente løsninger, der afkoder vores optag af medicin og kan føre til mere oplyste beslutninger om lægemidler og behandling.

Big data afkoder vores reelle optag af medicin Med en af verdens største anonymiserede patientdatabaser skaber IBM Watson Health intelligente løsninger, der giver pharma og læger ny viden om, hvordan lægemidler interagerer med anden medicin, livsstil, fødevarer og sygdomme i forskellige stadier.

Af Peter Klar

D

er er brug for mere viden om, hvordan patienter ude i virkeligheden optager medicin. En klinisk test kan dokumentere et nyt lægemiddels isolerede effekt, men fortæller ikke, hvordan ny medicin interagerer med anden medicin, livsstilssygdomme og bestemte fødevarer.

Det er en problemstilling, IBM Watson Health er meget optaget af.

Med brug af en af verdens største databaser over patienter, patientforløb og medicin tilbyder IBM Watson Health lægemiddelproducenter og andre sundhedsaktører intelligente løsninger, der afkoder vores optag af medicin og kan føre til mere oplyste beslutninger om lægemidler og behandling.

Komplekst medicinforbrug Sundhedssektorens udfordring er, at forsøgspersoner i de kliniske tests, myndighederne baserer en godkendelse på, primært er raske unge mænd, forklarer Per Holst-Hansen, Sales Manager - Europe hos IBM Watson Health: ”Der er ikke krav om fifty-fifty fordeling af mænd og kvinder, selv om samfundet cirka er skruet sådan sammen, og selv om vi ved, at kvinder ikke optager medicin på helt samme måde som mænd.

Alkoholikere, storrygere og svært overvægtige indgår normalt heller aldrig i forsøg. Forsøget dokumenterer altså kun lægemidlets virkning isoleret set og eventuelle bivirkninger på kort sigt. Sådan fungerer det i Danmark og stort set alle steder.”

Medicinforbruget i virkelighedens verden er dog meget komplekst i forhold til et klinisk forsøg. I Danmark og resten af Vesteuropa står kroniske patienter ifølge Per Holst-Hansen for cirka 80 procent af alle sundhedsudgifter. Cirka 60 procent af alle ekspeditioner på et dansk apotek er til patienter, som får mere end ét receptpligtigt lægemiddel,

og omkring en fjerdedel af disse 60 procent får mere end 10 slags receptpligtig medicin.

af en sygdom reagerer på forskellige typer af medicin og behandling.

Som kunde kan man også vælge at bruge IBM’s analyseværktøj på sit eget datasæt og dernæst sammenligne resultatet med det store datasæt.

Hjælp fra big data IBM Watson Health udnytter i sine løsninger den database på cirka 250 Livsstil og fødevarer millioner amerikanske patienter, som IBM har samlet og anonymiseret De fleste læger har i dag adgang til et værktøj, som fortæller, hvordan gennem 40 år. Jo større et datasæt er, jo bedre bliver mulighederne for forskellige lægemidler påvirker hinanden. IBM’s løsninger går skridtet at se mønstre, man ellers ikke ville opdage. Når én patient ud af 10 videre og giver også viden om interaktioner mellem medicin, livsstil og reagerer utilsigtet på medicin, kan det være et tilfælde uden statistisk fødevarer. I kraft af databasen er det for eksempel muligt at tjekke for effekten af rygning og alkohol og fødevarer som soya, avocado og persille. signifikans. ”Vi kan også vise, i hvilken grad ”Derfor er det interessant at have store datasæt over patienter, forskellige lægemidler påvirker patientforløb og medicin, så man modermælken hos ammende får såkaldt RWE (Real World kvinder og fostret hos gravide.

Evidence, red.) gennem obserDer hører mere til et lægemidvationer af, hvordan medicin dels påvirkning end det, der er virker på rigtige patienter. Det beskrevet på indlægssedlen, og Der hører mere til et er noget helt andet end kliniske det kan være livsnødvendigt forsøg, og det giver også helt også at have styr på de andre lægemiddels påvirkning end det, andre indsigter, end vi kan opnå påvirkninger.” der er beskrevet på indlægssedlen, herhjemme med databaser af Et eksempel er blodfortynbegrænset størrelse,” siger Per dende medicin, der har et meget og det kan være livsnødvendigt Holst-Hansen. smalt terapeutisk vindue, som også at have styr på de IBM’s database giver munemt påvirkes af fødevarer. lighed for at teste hypoteser i en ”Målet med at bruge big data i andre påvirkninger database med cirka 50 gange flere denne sammenhæng er at kunne Per Holst-Hansen, Sales Manager patienter, end der er indbyggere tilbyde en mere individuel bei Danmark. Analyseværktøjet handling til hver enkelt patient, udnytter, at alle lægemidler, sygdomme og behandlinger er udstyret forbedre patientens livskvalitet og sandsynligvis også livslængde. Det med koder, som i kombination med patientinformation kan fortælle, vil også spare samfundet penge på lægemidler og behandling,” siger hvordan bestemte grupper og mængder af patienter i forskellige stadier Per Holst-Hansen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Fremtidens hospital behandler patienter med live data Fremtidens datadrevne hospital skal stille et gennemskueligt bagkatalog af data fra tidligere patienter til rådighed for klinikerne, så de kan finde den bedste behandling til hver enkelt patient i nuet.

Rigshospitalet er godt i gang, fortæller hospitalets nye innovationschef Henning Langberg.

S

undhedsvæsenet har altid brugt forskning til at forbedre behandlinger og forløb til gavn for fremtidens patienter. Men i en mere datadrevet sundhedssektor knyttes forskning tættere og hurtigere sammen med den kliniske virkelighed, så de enorme mængder data kan hjælpe lægen, sygeplejersken eller fysioterapeuten under diagnosticeringen, under operationen og i planlægningen af behandlingen til den enkelte patient. Det fortæller Henning Langberg, som er nyansat innovationschef på Rigshospitalet. ”I vores vision for fremtidens sundhedssektor skal vi blive bedre til at gøre data tilgængelige til dagligt brug, fordi tidstro analyser kan understøtte kliniske beslutninger. Jeg forestiller mig, at vi skal udvikle redskaber baseret på gode computeralgoritmer, som fx lægerne kan bruge som beslutningsstøtte,” siger Henning Langberg.

Han kommer fra Copenhagen Healthtech Cluster og Data Redder Liv, hvor han frem til sommer stadig er fungerende direktør. Her har han arbejdet for at bringe offentlige og private parter sammen i en fælles indsats for at udvikle sundhedsteknologiske løsninger og anvende sundhedsdata bedre.

Rigshospitalet går forrest I Henning Langbergs øjne er det oplagt for Rigshospitalet at gå forrest i en indsats for at udvikle et sundhedsvæsen, hvor data bliver anvendt meget mere systematisk til gavn for den enkelte patient. ”Rigshospitalet har optimale forudsætninger for at indgå i fremtidens sundhedssektor. Hospitalet kan trække på en stor mængde

anvendelige data og har både dygtige forskere og klinikere, som allerede nu går forrest i den udvikling,” siger Henning Langberg.

Han forklarer, at danske biobanker og store databaser for både syge og raske allerede nu giver unikke muligheder for at forbedre mange behandlinger og patientforløb med tidstro data.

Patienter medbringer egne data Sundhedsvæsenet forholder sig i disse år mest til data, som dyrkes i egen baghave. Men i de kommende år bliver datamængden kun forøget i kraft af, at patienter begynder at bringe egne sundhedsdata med ind i klinikken.

De kan komme fra egne telefoner og andet udstyr (wearables), man bærer på sig hele tiden, og som kan afsløre fx pulstal og kalorieforbrug.

Disse data kan være med til at kvalificere kliniske beslutninger ud fra den enkelte patients helbred og livsstil, arbejdsmæssige eksponering og måske endda selvindkøbte genetiske profil.

Disse informationer bør ifølge Henning Langberg indgå i en pulje af data, som man frivilligt kan vælge at stille til rådighed for sundhedsvæsenet. ”Samtidig vil vi se, at patienter begynder at tilgå eksperter – lødige eller mindre lødige – over hele verden. Vi ser allerede nu patienter bestille genprofil via 23&me. Teknologien gør det muligt, og patienterne vil forvente vores stillingtagen. Vi vil også i langt højere grad se patienter i hjemmebehandling, hvor de kan monitoreres via sensorer,

15

Det gode dataeksempel I Danmark har vi en stor database med alle billeddiagnostiske undersøgelser siden år 2000. Henning Langberg er i gang med at søge fonde til etableringen en slags digital tvilling til den database, så man kan bruge databasen til algoritmeudvikling, samtidigt med at man kan bruge den i driften i den daglige klinik.

Med 20 års bagkatalog af billeddata er det hensigten at bruge kunstig intelligens til at analysere tidligere patienters scanningsbilleder og finde frem til nye sammenhænge og forklaringsmodeller for sygdomme. Computeralgoritmerne vil kunne hjælpe radiologer i nuet med at sortere i information, så de nemmere og hurtigere kan danne sig et overblik over en specifik patients tilstand.

video og lyd. Disse muligheder vil samlet set ændre hele organiseringen af sundhedsvæsenet” siger Henning Langberg.

Datamodel skal bygge på danske demokratiske idealer Der kan være en bekymring for, at brugen af flere data og kunstig intelligens kan ende med at overtrumfe klinikernes beslutningstagen for patienterne. Men i Henning Langbergs optik skal en computeralgoritme være gennemskuelig og betragtes som et redskab, der ligesom en blodprøve, kan hjælpe fx læger til at træffe kvalificerede beslutninger. ”Jeg synes, at vi selv skal udvikle en skandinavisk eller europæisk model for brug af data i sundhedsvæsenet, og den skal bygge på demokratiske idealer og respekt for det enkelte individ. Vi har gode forudsætninger i Danmark, og alternativet er, at vi må bero os på løsninger udviklet i Kina eller USA. Der er imidlertid behov for, at innovation prioriteres langt højere, hvis Danmark skal opbygge en styrkeposition på dette område”.

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital.

De nye automatiserede laboratorieløsninger på Bispebjerg Hospital er leveret af Roche Diagnostics. Apparaturet er tilknyttet rørpostsystemet Tempus 600, der er leveret af Timedico.

Region Hovedstaden investerer i disse år ca. 20 mia. kr. i nye hospitalsbygninger, som skal skabe tidssvarende og funktionelle rammer for fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere på www.bispebjerghospital.dk

Flittige robotter giver blodprøvesvar på en time Nyt fuldautomatisk blodprøvelaboratorium på Bispebjerg Hospital minimerer risikoen for fejl og sikrer hurtigere diagnose, tidligere udskrivning og større flow af patienter.

Af Peter Klar

6

0 minutter. Længere tid går der maksimalt ikke, før det nye fuldautomatiserede laboratorium på Bispebjerg Hospital afleverer svar på en blodprøve. Laboratoriet er et af Europas største fuldautomatiserede blodprøvelaboratorier og blev taget i brug sidst i januar.

Ingen menneskehånd er i berøring med blodprøven, efter den er blevet sendt med rørpost fra et sengeafsnit eller er ankommet med bud fra et andet sygehus, et ambulatorium eller en praktiserende læge.

Det minimerer risikoen for forbytning og andre fejl.

Derudover er gevinsten ved hurtigere blodprøvesvar hurtigere og bedre udredning og diagnostik, hurtigere behandling, tidligere udskrivning og et større flow af patienter gennem sygehusvæsenet, forklarer ledende overlæge Jens Hannibal og ledende bioanalytiker Helle Brunsgaard Larsen.

Info i stregkoden Systemet benytter den stregkode, patienter i dag bliver udstyret med som identifikation. Stregkoden scannes, når blodprøven bliver taget, og på den måde opnås sikker patientidentifikation allerede i det første led.

Når blodprøven ankommer til laboratoriet, afgør en modtageanalyserobot ud fra stregkoden, hvilken analyse der skal foretages og sender blodprøven hen til den station, hvor den ønskede analyse foretages automatisk. Laboratoriet er aktuelt programmeret til at kunne udføre cirka 300 forskellige blodprøver. ”Den fuldautomatiske proces uden menneskehænder minimerer risikoen for prøveombytning og fejl betinget af identitetsproblemer.

Det bidrager også til at reducere risikoen for fejl, at arbejdsgangen er identisk fra prøve til prøve. På den måde kan vi være med til at højne patientsikkerheden,” siger Helle Brunsgaard Larsen.

Svartid under en time Den korte svartid på maksimalt en time gør den tidligere inddeling af blodprøver i tre kategorier – akut, sub-akut og rutine – overflødig.

Livsvigtige blodprøver bliver dog stadig foretaget så hurtigt som muligt. Det gælder blodprøver til hjertepatienter, der kommer ind med et muligt hjerteinfarkt, og patienter med mulig blodprop eller blødning i hjernen.

Før disse patienter kan behandles med blodfortyndende medicin, skal en blodprøve fortælle, om nyrefunktionen er i orden.

Tidlig blodprøverunde Laboratoriet servicerer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, andre

hospitaler, praktiserende læger og af det nye system, og der er vagt på i laboratoriet 24 timer i døgnet 7 speciallæger i Københavnsområdet. dage om ugen 365 dage om året. Selve hallen, hvor det fuldautomatiske Inden for en time afleverer systeanalysearbejde foregår, er på 350 m2. met automatisk sit prøvesvar til Laboratoriet skal i de første år analysere cirka 10 millioner blodSundhedsplatformen, så lægen kan prøver om året. træffe beslutning om den videre Når den nye udvidelse af Bispebjerg Hospital står færdigbygget, Den fuldbehandling. forventes laboratoriet at skulle levere 12-13 millioner prøvesvar om året. automatiske ”Både for patienter på en sengeafdeling og borgere, der har fået taget proces uden blodprøve hos menneskesin læge eller på et ambulatorium, hænder betyder den korte minimerer svartid på maksimalt en time, at risikoen for de hurtigere kan prøveombytning få stillet en diagnose og hurtigere og fejl betinget få behandling.

Og hvis de er af identitetsindlagt, kan de problemer blive udskrevet tid ligere end førhen,” siger Jens Hannibal.

Med en svartid på maksimalt en time er det en fordel at lave en ekstra blodprøverunde tidligt om morgenen. ”Det betyder, at man i mange tilfælde vil have et frisk blodprøvesvar at forholde sig til, når man Ledende overlæge Jens Hannibal og ledende bioanalytiker går stuegang om morgenen, så man potentielt Helle Brunsgaard Larsen. kan udskrive patienten om formiddagen,” siger Foto: Claus Peuckert.

Jens Hannibal.

10 mio. prøver om året Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital og skal på sigt servicere det nye akuthospital, der bliver bygget på området fra 2020.

Blodprøverne bliver sendt med rørpost fra hospitalets afdelinger og direkte ind i analyseapparatet uden nogen form for manuel håndtering.

Den længste transporttid med rørpost fra fjerneste afsnit 600 meter væk tager to minutter.

Laboratoriemedarbejderne er uddannet i overvågning og betjening

Laboratoriet skal i de første år analysere cirka 10 millioner blodprøver om året.

Foto: Claus Peuckert.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

De kloge hænder er fremtiden SOSU H Kursuscenter øger både kommende og nuværende SOSU-medarbejderes kompetencer i arbejdet med velfærdsteknologi, der nu kan blive en egentlig karrierevej.

Af Peter Klar ”Moderne velfærdsteknologi har borgerens behov i centrum, og derfor ser vi ingen modsætning mellem varme hænder og øget brug af velfærdsteknologi. Vi taler i stedet om ’kloge hænder’ – og de er stadig også varme,” siger Maj Britt Weidinger, projektleder i Videnscenter for Velfærdsteknologi/Øst under SOSU H. Her bliver både nye SOSU-elever og nuværende SOSU-medarbejdere, der tager SOSU H’s nye AMU-forløb (uddannelse), klædt på til at arbejde med velfærdsteknologi på et højere kompetenceniveau end tidligere.

Kræver nye kompetencer I dag handler det at arbejde med velfærdsteknologi ude hos borgeren om meget andet end evnen til at betjene et apparat.

Filosofien bag moderne velfærdsteknologi er, at borgeren er centrum i sit eget liv og derfor er en aktiv deltager – ikke en passiv modtager.

Velfærdsteknologi skal understøtte den enkelte borgers egen indsats, og det kræver nye kompetencer. ”Hardcore teknologiforståelse er stadig vigtig, men det er blevet mere væsentligt, at SOSUpersonalet selv kan analysere sig frem til borgerens behov og derefter vælge den teknologi på Hardcore markedet, der med hensyntagen teknologitil værdighed og etik kan gøre borgeren mere selvhjulpen.” forståelse er Det nye syn på velfærdsteknostadig vigtig, men logi kræver andre kompetencer såvel SOSU-hjælperne som det er blevet mere af SOSU-assistenterne. ”De skal være kritisk tænvæsentligt, at kende og kunne forholde sig til ny SOSU-personalet teknologi med fagprofessionelle selv kan analysere øjne, og de skal være kreative i forhold til løsningsforslag. De sig frem til skal også kunne kommunikere med borgere og hjælpe med at løse borgerens behov tekniske udfordringer. Samtidig Maj Britt Weidinger, skal SOSU-medarbejdere lære at opdage blinde punkter ved brug projektleder

af velfærdsteknologi. De skal spørge sig selv, hvilke andre ting hos borgeren de skal være opmærksomme på, når de inddrager en specifik velfærdsteknologi i plejen og relationen til borgeren,” siger Maj Britt Weidinger.

Teknologi som karrierevej SOSU H har i samarbejde med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning udviklet Velfærdsteknologisk Akademi, der blandt andet består af et AMU-forløb for nuværende SOSU-hjælpere.

Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste afvikles på akademiniveau i samarbejde KEA – Københavns Erhvervsakademi.

Hvert modul afsluttes med en prøve, der som undervisningen har fokus på deltagerens egen praksis. En stor del af uddannelsen består også af simulationsundervisning, så deltagerne øver sig i at formidle, vejlede og kommunikere med borgeren, kolleger og tværprofessionelle samarbejdspartnere om velfærdsteknologierne. ”Målet er at øge deltagernes kompetenceniveau, så de til sidst kan fungere som velfærdsteknologiske ressourcepersoner, lige som der allerede er ressourcepersoner på demensområdet og andre områder i kommunerne. På den måde gør vi det til en mulig karrierevej at specialisere sig i velfærdsteknologi, og kommunerne får nogle dygtige medarbejdere, der kan bidrage aktivt til implementeringen af velfærdsteknologi i praksis,” siger Ida Kristine Scheel, konsulent i SOSU H’s kursusafdeling.

17

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole og udbyder erhvervsuddannelser under indgangen Omsorg, Sundhed og Pædagogik.

SOSU H driver Videnscenter for Velfærdsteknologi/ Øst i samarbejde med SOSU Nykøbing Falster.

Begge skoler udbyder uddannelserne til SOSUhjælper, SOSU-assistent og pædagogisk assistent.

Videnscentrets formål er at indsamle, fastholde og videreformidle ekspertviden om velfærdsteknologi samt udvikle og forbedre digitalisering af undervisningen, så der opstår en sammenhæng mellem uddannelse og praksis.

SOSU H har i samarbejde med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning udviklet Velfærdsteknologisk Akademi, der blandt andet tilbyder AMU-forløb for nuværende SOSU-hjælpere. Hvis man er ufaglært eller har en kort uddannelse som for eksempel social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, PAU er den pædagogiske assistent er de nye AMUforløb gratis.

Se mere på www.sosuh.dk og www.videnscenterportalen.dk/vtoe/

Hvordan oplever borgeren situationen? ”Velfærdsteknologi har altid været en del af SOSU-uddannelsen, og der har også tidligere været (AMU-) uddannelser med fokus på velfærdsteknologi. Det nye er, at der nu er endnu større fokus på den enkelte medarbejders vurderingskompetence og teknologiforståelse,” siger Ida Kristine Scheel.

Efter endt uddannelse skal medarbejderne være i stand til aktivt at vælge teknologi til og fra ud fra borgerens behov og de løsninger, der er til rådighed for borgeren. ”Udfordringen er, at al velfærdsteknologi, du bruger, kan skabe afstand mellem dig og borgeren. Derfor har vi fokus på, hvordan velfærdsteknologiske løsninger ændrer medarbejderens relation til borgeren. For mange ældre borgere er velfærdsteknologi stadig et nyt fænomen, der måske kan skabe usikkerhed eller være svært at forstå, så det handler om hele tiden at have fokus på, hvordan borgeren oplever situationen,” siger Ida Kristine Scheel.

SOSU H klæder SOSU-medarbejdere på til at arbejde med velfærdsteknologi på et højere kompetenceniveau end tidligere.

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Datafællesskaber er kuren for sundhedssektoren

Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it og direktør i Sirenia.

Adgang til store mængder data om danskernes sundhed er en af de væsentligste forudsætninger for at skabe ny viden og udvikle nye løsninger, der kan forbedre den danske sundhedssektor. Men det kræver en ny tilgang til sundhedsdata.

D

e danske sundhedsdata hører til blandt de absolut bedste i verden og har potentialet til at sætte gang i en udvikling, der kan forbedre sundhedsvæsenet markant og samtidig skabe vækst og eksportmuligheder i danske virksomheder. Og der er behov for at gentænke det danske sundhedsvæsen.

Danmarks statistik anslår, at antallet af borgere over 80 år vil være fordoblet i 2040, og estimere også, at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030 sammenlignet med 2015.

Med en stigning i andelen af ældre borgere, betyder det også, at der i fremtiden vil være færre personer i den arbejdsdygtige alder, som kan være med til at løfte det øgede pres, som det danske sundhedsvæsen vil skulle kunne håndtere i fremtiden. ”Ud over at vi kan komme langt ved at anvende allerede kendt teknologi, ligger der også store potentialer i ny teknologi som f.eks. kunstig intelligens, Wearables og Blockchains til sikker udveksling af data og prædiktive analyser. Men det kræver, at sundhedsvæsenet begynder at arbejde anderledes med data,” udtaler Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it og direktør i Sirenia.

Mere end blot en elektronisk patientjournal Selvom Danmark er et af de lande i verden, der har flest sundhedsdata gemt om den enkelte borger, er vi på mange måder stadig bagud i forhold til, hvordan vi bruger disse data. Vigtig patient- og sundhedsdata ligger

ofte asynkront gemt i forskellige systemer, og når de bliver brugt, så er det ofte kun til en her-og-nu-behandling af én enkelt patient.

Dermed går vi glip af en lang række muligheder, der ikke bare kan forbedre kvaliteten af det enkelte patientforløb, men som også kan være med til at styrke hele det danske sundhedssystem. ”Ved at bruge de mange data proaktivt, kan vi hurtigere forudsige, hvem der bliver syge, og dermed forstå og forudse behovene, inden de bliver et problem for det enkelte menneske og sundhedsvæsenet generelt,” udtaler Freddy Lykke.

Begynder vi også at screene borgernes egne data, kan vi f.eks. spore og inddæmme virusser, inden de bliver til epidemier, fordi vi får de nødvendige data til at kunne sætte ind med en tidlig og effektiv indsats.

Samtidig kan kunstig intelligens og automatisering mange steder skabe bedre sundhedsmæssige resultater. F.eks. findes der allerede nu AI’er, der er bedre end lægerne til at spotte kræftknuder, reagere på patienthenvendelser samt finde mønstre og løsninger på komplicerede sygdomsforløb.

Betydelig bedre adgang til anonymiserede data Udfordringen er oftest ikke teknologien eller data, men at de mange digitale muligheder ikke bliver brugt optimalt i det danske sundhedsvæsen. ”Potentialet ved bedre anvendelse af teknologi og data er enormt,

men det kræver en stor og fokuseret indsats af både leverandører og sundhedsvæsen at indfri. Udfordringer er ofte at det er svært at arbejde med og implementere innovative løsninger, når man samtidig skal løbe ekstra stærkt for at holde budgettet,” siger Freddy Lykke.

Skal man videreudvikle det danske sundhedssystem, skal der derfor først og fremmest sikres en bedre incitamentsstruktur, hvor man både lokalt og nationalt belønnes for at investere i, teste og anvende sundhedsdata og -teknologi på nye og bedre måder.

En anden mulighed, der kan styrke sundhedsvæsens digitale rejse, er ifølge Freddy Lykke og IT-Branchen, at man sikre stærke innovationsmiljøer, ikke bare med forskere, men også med de virksomheder der udvikler løsninger til sundhedsvæsenet.

Vi har brug for udviklings- og datafællesskaber, hvor det offentlige, private virksomheder og forskere arbejder tæt sammen om at skabe nye sundhedsløsninger på baggrund af betydelig bedre adgang til anonymiserede data om danskernes sundhed.

Den tilgang har man haft succes med i Israel, hvor it-leverandørerne har fået direkte adgang til sundhedspersonale og anonymiseret data, så virksomhederne i tæt samarbejde med sundhedspersonalet har kunnet udvikle, teste og tilrette nye sundhedsløsninger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

IoT kan støtte fremtidens digitale sundhedssektor Mere og mere bliver digitaliseret – og den næste store bølge drives af digitaliseringen af vores ting; apparater, instrumenter og maskiner kommer på internettet og etablerer det såkaldte ”Internet of Things” (IoT). IoT kommer også til at påvirke vores sundhedssektor – og vi skal huske at stille krav om ansvarligt design, data-etik, sikkerhed og pålidelighed.

Af Morten Wagner, FORCE Technology

I

disse corona-tider har vi set, hvordan digitale teknologier kan hjælpe os med at arbejde hjemme fra, uden vi skal være fysisk tæt på hinanden. Samtidig finder mange af vores ting også vej ud på internettet. Vi kalder det Internet of Things, tingenes internet eller IoT. Mens den mest udbredte anvendelse af IoT i Danmark pt. er smarte pærer og lamper, er IoT efter mange års hype og forventninger nu ved at tage fart. Nye teknologier til mobil kommunikation, som 5G netværk, hjælper tingene med at komme på internettet. Nye typer sensorer giver tingene mulighed for at fange ny data – og teknologier til at analysere dataen er blevet langt mere avancerede, f.eks. med Kunstig Intelligens (AI) og Big Data. Det forudsiges, at vi vil have 43 milliarder IoT-ting i 2023 – hvilket er hele tre gange mere, end vi havde for 2 år siden .

IoT i sundhedssektoren har et enormt potentiale Sundhedssektoren er ikke et område, hvor vi har lyst til at se store, teknologiske, eksperimenter – men IoT bevæger sig alligevel med stor hast indenfor. For mens IoT aldrig kommer til at erstatte vores sundhedspersonale og deres varme hænder, kan IoT, i stedet for at blive en frygtet big brother, fungere som en big mother, der støtter og hjælper i sundhedssektoren. Vi kommer til at se IoT brugt til at optimere logistik og drift på hospitalerne, overvåge kritisk udstyr og fjernovervåge patienter .

I hænderne, på kroppen, på udstyret og i sengen Alarmer fra elevatoren, hospitalssengen eller respiratoren, og vedligehold på MR-scanneren er for patienterne usynlige konsekvenser af IoT i sundhedssektoren. Men vi kommer også på den længere bane til at mærke mulighederne.

Hos FORCE Technology har vi arbejdet med design og udvikling af fremtidens IoT sundhedsløsninger i samarbejde med danske virksomheder. F.eks. et lille, diskret elektronisk plaster til hjertemonitorering,

som ikke mærkes af patienten og som sender data til læger efter f.eks. en arytmi. Eller fremtidens intelligente pilleæsker, som hjælper patienter med at tage den rigtige medicin til den rigtige tid. Sammen med hospitaler, læger og fysioterapeuter har vi arbejdet på sensor-støttet telemedicin til fysisk genoptræning til ryg- eller KOL-patienter og udviklet armbånd til mental støtte og adfærdsregulering. Vi har endda arbejdet med små, intelligente kontaktlinser med indbyggede sensorer til monitorering af sukkersyge.

For nogle vil teknologier som disse virke skræmmende. Men med udgangspunkt i mennesket og dets livssituation kan vi nu designe og bruge teknologien til at give flere patienter adgang til behandling og sikre både forebyggelse og dybere indsigt i egen situation.

Krav til ansvarligt design, tryghed, sikkerhed og privatliv Skal vi kigge i krystalkuglen og spå om, hvordan IoT i sundhedsområdet vil udvikle sig, kan man holde øje med det private sundheds- og træningsmarked. Her startede for næsten 10 år siden en bølge af ”selv-måling” blandt teknologientusiaster, sports- og sundhedsinteresserede, der ville følge med i eget helbred. I 2009 lancerede Fitbit nemlig en af verdens første digitale sundheds-trackere, der dengang blot var en avanceret skridttæller med mulighed for at gemme data på en smartphone. Apple samlede hurtigt ideen op og lavede sammen med Nike intelligente skridttællere i sko. Derefter bølgede en masse såkaldte quantified self teknologier frem.

I dag er den digitale skridttæller så udbredt, at den er integreret i de fleste Smartphones, som kan have op til 18 sensorer, der konstant monitorerer vores adfærd. Sensorer er blevet så små og udbredte, at man kan måle søvnrytmer, overfladetemperatur og iltmætning via en fingerring. I Danmark har den danske IoT startup, Alliance Health, i samarbejde med iWEECARE i Taiwan lavet en klinisk godkendt kropstemperatur monitor til monitorering af børn. Og nu, særligt i forbindelse med COVID-19, er der opstået et akut behov for hurtig detektion af feber fra smittefri afstand, hvorfor man har fået travlt med pilotprojekter bl.a. i samarbejde med flere internationale

sundhedsmyndigheder. Det går nok et stykke tid, før vores smartphone kan analysere en blodprøve, og før vi kan gå til en AI-læge med data fra vores eget blodtryksapparat – men vi har set Corona-chatbots, og tjenester, der analyserer privates DNA helt udenom sundhedsvæsnet.

Og i november sidste år, købte Google så Fitbit, sikkert for at få flere fingre med i sundhedssektoren. Udviklingen leder os frem til et vigtig spørgsmål om tillid, bl.a. til håndteringen af vores data. Som så meget andet ny teknologi, kan IoT teknologi selvfølgelig misbruges, og vi skal være rigtig følsomme omkring vores sundhedsdata.

Mens nye sensorer, netværksteknologier og godt design måske ligner den største udfordring for IoT i sundhedssystemet, så er tillid, tryghed, sikkerhed og privatliv faktisk mindst ligeså stort – og omtanke og ansvarlighed i design og udvikling af fremtidens IoT teknologier i sundhedsvæsnet er absolut uomgåeligt.

Med sensorer i bl.a. bleer, kan sundhedspersonale - uden at forstyrre patienter - holde øje med f.eks. handicappede.

Såkaldte "wearables" tæller i dag både intelligente ure og ringe - og der kommer flere og flere sensorer i.

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Patienten som menneske Danmarks største psykiatriske privathospital – Skovhus Privathospital – insisterer på at se mennesket før patienten og hjælper lægerne til at bruge mest mulig tid på behandling og dagligt samvær med patienterne. Et nyåbnet kvindekrisecenter tæt på hospitalet er drevet efter de samme principper.

Af Peter Klar ”Alle mennesker har ressourcer i sig et sted. Det handler om at finde ud af, hvad de kan, fremelske og støtte det, og skabe grobund for, at de kan håndtere deres udfordringer selv, når de forlader os igen.”

Sådan lyder det, når direktør Kit Kjærsgaard skal sætte ord på det menneskesyn, der bærer landet største psykiatriske privathospital, Skovhus Privathospital ved Nykøbing Sjælland. ”Hvis du kommer og er svært psykotisk, kan du naturligvis have svært ved at få øje på dit eget potentiale i din første tid hos os, men det er kendetegnende, at når vi bagefter evaluerer tilfredshedsundersøgelserne, handler det for patienterne i bund og grund bare om at blive behandlet respektfuldt, føle sig set og hørt. Opleve, at der er tid, og at medarbejderne har lyst til en.”

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ifølge Kit Kjærsgaard handler det grundlæggende om at kunne se mennesket i patienten i stedet for at slå den psykiatriske patient i hartkorn med sin diagnose. ”I sproget siger vi rask væk ’en skizofren’ om en patient, der lider af skizofreni. Vi har internaliseret det at være psykisk syg som en del af patientens personlighed. Vi ville aldrig gøre det samme med somatiske sygdomme. Når vi som samfund ikke skiller sygdommen og mennesket i sproget, er det også svært i behandlingen, men det er, hvad vi arbejder med at gøre her på Skovhus Privathospital. Du er ikke bare en patient. Du er først og fremmest et menneske, der gennem sit liv har lavet mange forskellige ting. Men lige nu har sygdommen taget

magten, og vi kan hjælpe dig med at få magten tilbage. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Hvordan kan vi hjælpe dig?”

Inddrage patientens netværk Denne tilgang til psykiatrisk behandling kræver meget og løbende uddannelse af medarbejderne. Blandt andet skal medarbejderne sige ja til at tage en treårig systemisk-narrativ uddannelse for at arbejde

Det fungerer godt at sidde og spise sammen, og ikke kun se hinanden 20 minutter to gange om ugen. Når lægerne på den måde er en integreret del af patienternes hverdag, kan de også se mange ting hos patienterne, før de forværres Kit Kjærsgaard, Skovhus Privathospital

på Skovhus Privathospital. Det systemiske har fokus på, hvordan mennesker erkender, kommunikerer og handler i verden, mens det narrative tager udgangspunkt i, at vi mennesker skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om begivenheder i vores liv. Den systemiske tilgang kommer blandt andet til udtryk i netværkssamtaler. ”Det er meget vigtigt at få inddraget patientens netværk, før patienten skal tilbage til sin lejlighed eller bosted. Nogle er heldige at have pårørende, der er meget tæt på. Andre har ikke familie, men kan måske bruge en gammel skoleven eller en tidligere kontaktperson. Det er vigtigt, at man får bevidnet dialogen med os, og at man ikke er helt alene om at tage behandlingens udbytte med videre i sit forløb, for vi kan ikke være der altid.”

Tvang er ikke en mulighed Privathospitaler på psykiatriområdet må ikke anvende tvang. Det stiller krav til både medarbejdere og patienter. ”Som patient hos os har du aktivt valgt, at du gerne vil have hjælp på Skovhus Privathospital. Vi kan godt have svært psykotiske patienter, men da vi ikke må fysisk fiksere eller give medicin imod patientens vilje, er vi nødt til at gøre noget andet. Det kræver dygtige medarbejdere, som vi hele tiden uddanner på. De skal altid være på forkant med deres patienter.”

Det er muligt, fordi patienter, læger og personalet er tæt på hinanden hver dag. Lægerne og det øvrige personale har kontor midt på afdelingen mellem sengestuerne, og de indtager alle deres måltider sammen med patienterne. ”I psykiatrien er lægen sit eget vigtigste værktøj i forhold til at skabe

Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland blev grundlagt i 2007 og er med sine 50 sengepladser landets største psykiatriske privathospital.

Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privathospital for børn, unge og voksne, og tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi og behandler både privatbetalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige.

Hospitalet er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Se mere på www.skovhusprivathospital.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

tillid og arbejde med patienterne. Det er vigtigt at skabe en relation, hvor patienterne har lyst til at fortælle, hvordan de har det. Det fungerer godt at sidde og spise sammen, og ikke kun se hinanden 20 minutter to gange om ugen. Når lægerne på den måde er en integreret del af patienternes hverdag, kan de også se mange ting hos patienterne, før de forværres.”

Individuelle forløb Skovhus Privathospital tilbyder i videst muligt omfang individuelle forløb, hvor patienten tilknyttes den samme læge og primære kontaktperson gennem hele behandlingen. ”Man skal ikke opleve at se en ny læge, hver gang man kommer.

Det er dybt frustrerende at skulle starte forfra hver gang og opleve læger, der siger forskellige ting. Det er altid en overlæge med speciale i psykiatri, som du møder, når du træder ind hos os, og hvis der er kemi imellem jer, er det din læge i hele forløbet.”

Psykiatriske patienter kan også blive dårlige efter kl. 16 og i weekender, så på Skovhus Privathospital er der læger til rådighed 24 timer i døgnet syv dage om ugen.

Læger gør, hvad de er bedst til Psykiatriske overlæger, der arbejder for Skovhus Privathospital, har ikke ledelsesansvar og skal ikke bruge tid på administration. ”De skal koncentrere sig om det, de er bedst til, og det, som de allerhelst vil bruge deres tid på – at behandle patienter. Når de møder, har en sekretær forberedt alt for dem. De skal bare sætte sig ind og behandle patienter. Det var sådan, læger arbejdede før i tiden, inden de fik ledelsesansvar og administrationsopgaver. Her uddelegerer vi mest muligt til sekretærer og sygeplejersker, så lægerne får mest mulig tid til at være sammen med patienterne og kan lave det, de er uddannet til og brænder for.”

Dækker hele landet Skovhus Privathospital blev grundlagt den 1. februar 2007 som

21

ambulatorium og privathospital for psykiatriske patienter, der ikke kunne rummes i botilbuddet Granhøjen, der ligger i samme område.

Men privathospitalet greb hurtigt om sig, da behovet rakte langt ud over botilbuddet.

I dag er Skovhus Privathospital landets største psykiatriske privathospital og det eneste privathospital, der må indlægge psykiatriske patienter på det offentliges regning.

Kunderne omfatter regioner, kommuner, forsikringsselskaber og privatpersoner fra alle sociale lag i Danmark, der selv betaler for deres behandling.

Skovhus Privathospital har ingen ventetid på psykolog og psykiatrisk behandling.

Skovhus Privathospital har 50 sengepladser i Nykøbing Sjælland og dækker derudover hele landet med psykiatriske ambulatorier i Aalborg, Nyborg, Lyngby og snart også Aarhus.

Nyt kvindekrisecenter Skovhus Privathospital er indrettet i rolige landlige omgivelse tæt på skov og strand i det gamle amtshospital i Nykøbing Sjælland. Her har Skovhus for nylig også åbnet kvindekrisecentret Granhus med plads til 16 voldsramte kvinder med eller uden børn. Granhus skal afbøde manglen på krisecentre i Danmark. Ifølge Socialstyrelsens seneste undersøgelse om voldsudsatte kvinder og børn på krisecenter bliver halvdelen af alle henvendelser til kvindekrisecentre afvist på grund af pladsmangel. Granhus ligger tæt på privathospitalet og kan benytte de psykiatriske kompetencer på Skovhus efter behov. Granhus har uddannet personale på vagt døgnet rundt og kan derfor tage væsentligt sværere sager end andre krisecentre med frivilligt personale.

Kvindekrisecentret hører under en helt anden lovgivning, men bliver drevet efter de samme grundprincipper og det samme menneskesyn som privathospitalet, forklarer Kit Kjærsgaard: ”Ligesom de psykiatriske patienter skal voldsramte kvinder også have hjælp til at finde ud af, hvad de kan. De ved godt, hvad de ikke kan, for det har de desværre fået tævet ind i hovedet.”

”Det er altid en overlæge med speciale i psykiatri, som du møder, når du træder ind hos os, og hvis der er kemi imellem jer, er det din læge i hele forløbet,” forklarer direktør Kit Kjærsgaard.

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Sensorplasteret 'SENS motion' med tilhørende app anvendes til at motivere patienter til mere aktivitet, mens de er indlagt.

Sansevognen fra Moto Muto er en fleksibel løsning til sansestimuli, der afhjælper psykiatriske patienters tankemylder og uro.

Teknologi ændrer patientens rolle Velfærdsteknologi løser plejeopgaver på nye, mere effektive måder og ændrer ofte den rolle, vi traditionelt har givet patienter på et hospital.

Af Peter Klar

M

ed teknologiens hjælp bliver patienter mere aktive under indlæggelse, end de har været før – det understøtter deres rehabilitering.

Det er nærmest en kulturforandring, der finder sted med velfærdsteknologiens hjælp, fordi vi normalt forbinder en hospitalsindlæggelse med passivitet. ”Der er i vores kultur en forventning om, at man ligger ned, når man er indlagt, og det er selvfølgelig også ofte tilfældet. Men ifølge forskningen er inaktivitet ikke altid det bedste for patienten, og meget af den velfærdsteknologi, der udvikles i dag, skal understøtte, at patienterne er mere aktive og involverede i behandlingen, mens de er indlagt,” siger Charlotte Kira Kimby. Hun er leder af Videncenter for Velfærdsteknologi (VihTek) i Region Hovedstaden. ”God velfærdsteknologi rører ved den måde, vi agerer på i sundhedsvæsenet. Det handler ikke om at gøre den samme ting bedre, men at gøre noget nyt og anderledes, der løser en udfordring fra en ny vinkel – og mere effektivt. VihTek er mødet mellem klinisk praksis og den aktuelle teknologiske virkelighed, og sammen med producenten masserer vi en ny løsning ind i en klinisk praksis, hvor den også skal fungere sammen med kultur, arbejdsgange og personalets uddannelse.”

Dialog med producenter Det vælter frem med ny velfærdsteknologi, og VihTeks opgave er af afdække markedet og vælge de mest relevante løsninger ud til test og forsøgsprojekter. ”Vi lytter til hospitalernes udfordringer og prøver at finde løsninger, der kan hjælpe dem. Det kan være uoverskueligt for den enkelte kliniske afdeling selv af finde ud af, hvilken løsning de skal vælge.

Der er et stort marked med mange produkter af varierende kvalitet.

Vi laver pragmatiske tests af funktionalitet, nødvendige

God velfærdsteknologi rører ved den måde, vi agerer på i sundhedsvæsenet.

Det handler ikke om at gøre den samme ting bedre, men at gøre noget nyt og anderledes, der løser en udfordring fra en ny vinkel – og mere effektivt Charlotte Kira Kimby, leder Videnscenter for Velfærdsteknologi, Region Hovedstaden

arbejdsgange, opladningsbehov, hygiejne osv, så vi får et svar på, om produktet vil tilføre værdi i afdelingens pleje af patienterne,” siger Charlotte Kira Kimby.

En stor del af arbejdet består i at være i dialog med producenter af potentielle løsninger. ”En test viser, om produktet er klar til at blive taget i brug, eller om der er ting, leverandøren skal udvikle videre på. Vi gør meget ud af samarbejdet med virksomhederne, så de ved præcist, hvad hospitalernes udfordringer er. Vi vil helst have færdige løsninger der er klar til brug, men er det ikke muligt begynder vi helst samarbejdet så tidligt som muligt, gerne på idéplanet, for så kan vi hurtigt fortælle, hvad de skal prioritere i den videre udvikling.”

Fra passiv til aktiv Noget velfærdsteknologi, der øger mobiliseringen af patienter, udnytter kropsbaserede sensorer, der giver information til både patienter og personale.

I et vel overstået projekt på Lungemedicinsk Afdeling på

VihTek arbejder for at understøtte og fremtidssikre hospitalerne i Region Hovedstaden ved at identificere, udvikle, teste og implementere velfærdsteknologi til gavn for patienter, personale og pårørende.

VihTek arbejder mest indenfor rehabilitering, patientsikkerhed/forebyggelse, samarbejde mellem sektorer, VR. Se mere på www.regionh.dk/vihtek

Bispebjerg Hospital fik patienter sat små sensorer på kroppen med plastre og blev udstyret med en tablet, der viste, hvor aktive de var i løbet af dagen. På den måde øger patienter, der kan komme ud af sengen, selv deres aktivitetsniveau i et omfang, fysioterapeuter eller plejepersonale ikke har tid til at hjælpe med. ”Patientens tablet er let individualiseret i forhold til, hvad de kan formå. Det bidrager til at gøre dem mere motiverede og aktive, når de kan se deres eget aktivitetsniveau, og om de når de mål, de har været med til at sætte op. Det er en meget anden måde at arbejde på, fordi vi giver patienterne redskaber til at være deltagende og aktive.”

Sanse-stimulering Velfærdsteknologi handler ikke kun om at forhindre inaktive patienter.

Nogle gange er målet at få roen til at sænke sig. Personer med psykiske lidelser og misbrug kan opleve angst, stress og uro, men forskning viser, at stress og aggressivitet kan reduceres hos psykiatriske patienter gennem stimulering af sanser.

Derfor har VihTek i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct. Hans afprøvet mobile sansevogne, der bidrager til at reducere angst og tankemylder hos patienterne og giver dem en oplevelse af ro og glæde.

Region Hovedstaden har allerede etableret sanserum på flere psykiatriske afdelinger, men sanserum er dyre at installere, og de mange patienter, der ikke er på en afdeling med et sanserum, har ikke adgang. Det kan mobile sansevogne råd bod på. ”De rulles ind på stuen og projekterer lys, lyd og naturfilm, der bidrager til at gøre patienterne mere afslappede, så de får nemmere ved at koncentrere sig om samtaler og ting, de holder af. De får også lettere ved at falde i søvn,” forklarer Charlotte Kira Kimby. De to sansevogne bestod testen og blev efterfølgende købt af afdelingerne. ”Det er et godt eksempel på, at teknologien efterhånden er blevet så fleksibel, at vi kan komme ud til endnu flere patienter og hjælpe dem med deres specielle behov,” siger hun.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

”Vi investerer også i forskning og udvikling af nye behandlinger og andre sundhedsfaglige ydelser, dér hvor det giver mening,” siger administrerende direktør Michael Gram Kirkegaard.

Indgangen til hospitalet i den gamle tv-by i Søborg, som i dag huser det største af Aleris-Hamlets seks privathospitaler i Danmark.

Fra privathospital til sundhedsvirksomhed Aleris-Hamlet Hospitaler udvikler og fornyr sin rolle i sundhedsvæsenet med forskning, uddannelse, nye forretningsområder og innovative digitale sundhedsløsninger. Det vel og mærke uden at gå på kompromis med sin kerneforretning inden for privathospitaler i hele Danmark.

Af Peter Klar

U

den at vige fra sin kerneforretning, der hvert år sikrer behandling for tusindvis af danskere, som kommer enten via en sundhedsforsikring, henvist fra det offentlige eller som private kunder, gennemgår Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet Hospitaler, i disse år en transformation fra hospitalsvirksomhed til sundhedsvirksomhed i bredere og dybere forstand. ”Vi er efterhånden meget andet end en privat hospitalsvirksomhed, for vi investerer også i forskning og udvikling af nye behandlinger og andre sundhedsfaglige ydelser, dér hvor det giver mening,” siger administrerende direktør Michael Gram Kirkegaard.

Udover seks hospitaler driver Aleris-Hamlet Hospitaler bl.a. en fertilitetsklinik, Danmarks eneste privatejede patologi-laboratorium og en forretningsenhed, som udvikler digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til en bedre kundeoplevelse og et mere effektivt sundhedsvæsen.

De bedste behandlingsresultater skabes i bund og grund af glade medarbejdere Michael Gram Kirkegaard

Ny kapsel til behandling af tarminfektion Et af Aleris-Hamlets nye indsatsområder giver håb for patienter, der lider af den alvorlige taminfektion C-Diff forårsaget af bakterien clostridium difficile.

I projektet ’Microhealth’ har Aleris-Hamlets egne forskere i samarbejde med Københavns og A a rhu s Un i ver sit e t og støttet af Danmarks Innovationsfond samt Aleris’ egen Forskningsfond udviklet

og testet effekten af behandling med fækal mikrobiota transplantation (FMT) på kapselform.

Transplantationen foregår helt udramatisk ved, at patienterne indtager tarmbakterier og andre mikroorganismer i kapselform fra raske donorer. ”Det er en banebrydende tilgang til behandling af en sygdom, som hvert år rammer 3.000-5.000 danskere, og som flere desværre dør af. Vi har netop fået tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at fremstille og sælge FMT-kapsler gennem vores eget sygehusapotek.

Kapselbehandlingen af patienter med tarminfektionen kan foregå enten på vores hospitaler eller offentlige hospitaler,” siger Michael Gram Kirkegaard. Clostridium difficile er en af de mest almindelige årsager til diarré efter behandling med antibiotika og er en stor udfordring for infektionskontrol på sygehuse.

Skræddersyet fertilitetsforløb I efteråret åbnede Aleris-Hamlet som første privathospital herhjemme en fertilitetsklinik i fuld skala, Aleris-Hamlet Fertility, på sit største hospital i Søborg ved København. ”Ambitionen er at være first mover på området og give kunder, der søger fertilitetsbehandling, optimale betingelser ved at kombinere traditionelle fagkompetencer på en fertilitetsklinik med de mange specialister, vi har til rådighed på hospitalet. Med specialister som bl.a. psykologer, diætister, gynækologer og urologer i huset har vi mulighed for at skræddersy fertilitetsforløb på en helt anden måde, end man har set tidligere,” siger Michael Gram Kirkegaard.

Flere online løsninger Aleris-Hamlet har ikke kun fokus på udvikling af nye behandlingstilbud. ”Gennem de sidste fem-seks år har vi arbejdet på at optimere patientforløb ved hjælp af en online platform, som vi primært har brugt til online læge- og psykologydelser. Devisen er lidt, at vi gør

Aleris-Hamlet Hospitaler er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder.

Aleris-koncernen tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark.

På nordisk plan har Aleris ca. 4.500 medarbejdere på sine godt 100 lokationer og en årlig en omsætning på SEK 4,4 mia.

I Danmark driver Aleris-Hamlet Hospitaler landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted.

Aleris-Hamlet i Danmark omsætter for ca. 750 mio. DKK og har ca. 1.200 medarbejdere.

Se mere på www.aleris-hamlet.dk

det digitalt, når det er muligt, og fysisk, når det er nødvendigt. Vi ser en stadig større interesse for onlinekommunikation, både fra private brugere, forsikrings- og pensionsselskaber, og vi udvikler løbende ny funktionalitet til glæde for patienter og kunder. Erfaringer viser, at at en stor del af de normale besøg hos egen praktiserende læge kan klares online, så det er et område, hvor vi vil se en stor udvikling i de kommende år,” siger Michael Gram Kirkegaard.

Under coronakrisen har Aleris-Hamlet i april og maj stillet sin lægehotline gratis til rådighed, så alle har kunnet komme hurtigt og nemt i kontakt med en erfaren speciallæge i almen medicin via en mobil app eller PC. Udvikling er en nødvendighed Ifølge Michael Gram Kirkegaard er det helt nødvendigt, at AlerisHamlet deltager aktivt i udvikling og forskning, både inden for sin eksisterende kerneforretning og på nye behandlingsområder. ”Det er vigtigt for at sikre, at de sundhedsydelser, vi til enhver tid selv leverer, er af ypperste kvalitet. Samtidig tror jeg grundlæggende på, at vi bliver en mere spændende og attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, når vi er en del af et udviklings- og forskningsmiljø.

Det samme gør sig gældende inden for uddannelsesområdet, hvor Aleris-Hamlet Hospitaler hvert år bidrager med uddannelse af både sygeplejersker og lægesekretærer.” ”De bedste behandlingsresultater skabes i bund og grund af glade medarbejdere. De næste mange år vil der være en ganske alvorlig konkurrence om at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere på sundhedsområdet. I overlevelse ligger også evnen til at udvikle sig, og en vigtig del af det at udvikle sig som privathospital er evnen til at skabe arbejdsglæde og mening for det højt kvalificerede sundhedspersonale, man har hos sig, så man bliver en attraktiv sundhedsvirksomhed. Ikke kun set udefra af kunderne, men også indefra af medarbejderne.”

BESKYT OS I FRONTLINJEN

Røde Kors-nødhjælpere står i frontlinjen og kæmper døgnet rundt for at stoppe spredningen af COVID-19. I flygtningelejrene, i det krigsramte Syrien og i Afrikas slum. Men vi har lige nu akut mangel på beskyttelsesudstyr som mundbind, handsker, beskyttelsesbriller og kitler, så vores nødhjælpere kan fortsætte med at redde liv. Uden at risikere deres eget.

Hjælp os med at beskytte dem. Send en akutpakke med beskyttelsesudstyr til en nødhjælper.

Sms BESKYT til 1290 (150 kr.) eller støt via MobilePay 606966