Fremtidens Industri

ANNONCETILLÆG MARTS 2020

Fremtidens Industri Side 13

Den bæredygtige digitale tvilling indtager virkeligheden Peter Bornerup Sales Director, Factory Automation Siemens Digital Industries

Side 10-11

Klimamål og vækst kan følges ad Lars Sandahl Sørensen Adm. direktør, Dansk Industri

Side 4

Digitaliseringssudokuen Peter Gorm Larsen Professor, PhD, Head of DIGIT Centre

D KUMENTÉR JERES INDSATS MED EN VERDENSMÅLSCERTIFICERING

Tilmeld dig vores gå-hjem-møde d. 29. april 2020

www.bureauveritas.dk/sdg

Tlf. 7731 1000

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Innovation Factory North hjælper virksomhederne med at stille skarpt på Industri 4.0.

Aalborg Universitet stiller faciliteter og faglighed til rådighed, så virksomheder kan udvikle og afprøve ny teknologi

Brian Vejrum Wæhrens

Den nordjyske innovationsfabrik:

Charles Møller

Få produktionen gjort digital

Innovation Factory North (www.ifn. aau.dk), som løber over en treårig periode, bygger videre på viden, der er opnået gennem en række andre projekter fx MADE SPIR/ Digital, NordVest Smart Produktion, Labour 4.0, i4MS. Læs mere på www.ifn.aau.dk

Med Innovation Factory North åbner Aalborg Universitet op for et samarbejde med en række nordjyske virksomheder, som skal udnytte tværfagligheden og skabe nye forretningsmuligheder inden for Industri 4.0.

Af Pia Bundgaard Hansen Især for SMV’erne kan det være svært at komme i gang med Industri 4.0, finde de rette løsninger og den teknologi, som skaber værdien og væksten. Den nye partnerskabsmodel, der er lanceret med Innovation Factory North, giver virksomhederne mulighed for at arbejde med Industri 4.0.

Forskerne bag Innovation Factory North vil inddrage 10 teknologiproducenter og 60 virksomheder for at stille skarpt på, hvad implementeringen af nye teknologier kræver både i forhold til udviklingen af teknologierne og til kravene til kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. Xtel Wireless er en af de virksomheder, der allerede nyder godt af partnerskabet i Aalborg, hvor Universitetet stiller laboratorier, teknologier og den tværfaglige viden til rådighed.

– Det er jo ikke så meget teknologien i sig selv, der flytter noget, det er hele integrationen, der skaber resultaterne. Det er den proces, vi gerne vil gøre håndgribelig for virksomhederne, forklarer Charles Møller, der er professor ved institut for Materialer og Produktion.

– Med Innovation Factory North kan vi samle de kompetencer, der er i Nordjylland inden for Smart Produktion. Vi har udarbejdet en tretrinsmodel, der består af Awareness, Demonstrator og Forankring.

Modellen skal klæde virksomhederne på til selv at kunne drive digitaliseringen og Industri 4.0, siger Brian Vejrum Wæhrens, som er professor, institut for Materialer og Produktion.

Tretrinsmodellen skal være med til at modne virksomhederne og indledes med Awareness, hvor virksomhederne skaber rammerne for integrationen med Industri 4.0.

– I den her fase ser vi på mulighederne og skærper visionen.

Det kan fx være, at virksomheden ønsker at få produkterne 50 % hurtigere på markedet. Det handler om at skabe den stærke ide og matche den med de nødvendige Det er jo ikke kompetencer, teknologi osv., siger så meget Charles Møller.

Sæt gang i den danske vækst Tallene viser, at selv om de danske virksomheder ofte placerer sig i toppen af diverse internationale målinger, fx med en flot sjetteplads i verden med 240 robotter pr 10.000 medarbejdere, så er der langt op til førende nationer som Singapore, der har 800 robotter pr 10.000.

Samtidigt er den danske vækst for nedadgående, og mange virksomheder har svært ved at omfavne Industri 4.0 og få skabt værdi. Det er her partnerskabsmodellen kommer ind i billedet.

Få teknologierne prøvet af I Demonstrator-fasen stiller Universitetet deres Smart Produktion Lab til rådighed sammen med tværfaglige kompetencer, der kan opbygge konkrete demonstratorer - lige fra relativt simple modeller, hvor man ønsker

I

teknologien i sig selv, der flytter noget, det er hele integrationen, der skaber resultaterne.

en højere oppetid til kompleks integration af robotter, der skaber et sammenhængende digitalt flow i virksomheden.

–Vi hjælper med at bygge demonstratorerne, og så stiller vi dem til rådighed for virksomhederne, fortæller Charles Møller, der også understreger, at innovationsfabrikken har et interessant forskningsmæssigt perspektiv. Samarbejdet giver nemlig mulighed for, at studerende med forskellige faglige baggrunde kan deltage i projekter. Når de studerende mødes med virksomhederne, opstår samspillet, der kan lede til fremtidig rekruttering og karrieremuligheder.

Tredje fase Forankring handler om at integrere løsningerne i produktionen. Er der brug for kompetenceudvikling i virksomheden for at kunne drive den nye teknologi? Skaber løsningen den rette værdi?

Når alle de spørgsmål er på plads, er virksomhederne klar til selv at drive digitaliseringen og skabe værdi i Industri 4.0.

Trækker på alle erfaringer Innovation Factory North er en del af et større økosystem hos Aalborg Universitet, der også løser opgaver i MADE-regi. Nonprofit organisationen MADE - Manufacturing Academy of Denmark - har visionen om, at Danmark skal have en produktion i verdensklasse.

MADE består af virksomheder, universiteter, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner.

– Vi kan overføre vores erfaringer fra MADE-regi, hvor vi typisk hjælper de store etablerede virksomheder med Industri 4.0, til SMV’erne som er med i Innovation Factory North. På den måde kan virksomhederne få højst muligt værdi ind i produktionen, forklarer Brian Vejrum Wæhrens.

GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Få gode råd om skat, moms, revision, regnskab, GDPR, Cyber Security, Business Services & Outsourcing, Corporate Finance og Advisory.

Mød Sten, Nicolai og vores øvrige eksperter på www.bdo.dk

Sten Kristensen Partner, chef for Moms

Nicolai Thorsted Partner, chef for Skat

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Cyber-Fysiske Systemer, Blockchain, IoT, digitale tvillinger... Det kan være noget af en udfordring for både offentlige og private aktører at løse

digitaliseringssudokuen

Peter Gorm Larsen, Professor, PhD, Head of the DIGIT Centre

Jeg forstår i hvert fald godt, at særligt små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at navigere i den konstante strøm af nye, hypede digitaliseringstermer, som ofte bliver solgt på en måde, så man efterlades med indtrykket af, at det er det rene magi.

S

om samfund i hård, digital, international konkurrence klarer vi os bedst ved at sikre os, at virksomheder, myndigheder og universiteter arbejder sammen. Men det er vigtigt at understrege, at ikke alle digitale løsninger er lige meget værd for de forskellige typer organisationer. Forinden jeg vendte tilbage til den akademiske verden i 2005, arbejdede jeg 17 år i det private. Det giver mig en meget atypisk profil som professor på Aarhus Universitet (AU), som har været med til at give mig en indsigt i forskellige virksomheders forskellige behov.

Som leder af AU’s Center for Digitalisering, Big Data og Data Analytics (DIGIT) ønsker jeg, at vi kan hjælpe det omkringliggende samfund i gang med disse nye, digitale teknologiske muligheder i videst muligt omfang. Det kræver først og fremmest uddannelse af så mange nye kandidater som overhovedet muligt. Men der er desværre ingen tvivl om, at behovet for disse kompetencer er langt større, end vi er i stand til at levere de næste mange år, selvom vi gør alt, hvad vi kan, med de midler, vi har til rådighed.

Dernæst er det vigtigt, at universiteterne kan levere den nyeste viden, så vi kan være med til at løfte de private og offentlige organisationer op på et højere vidensniveau. I DIGIT har vi valgt syv strategisk vigtige områder, som vi er på forkant på:

• Big data analyse: Mange danske firmaer har hørt, at de skal sørge for at gemme masser af data om deres egne produkter. Desværre er der meget få af dem, som indtil nu har været i stand til at få værdi ud af dette. Her hjælper vi med at skabe mening i massive mængder data.

• Blockchain: En teknologi, der giver mulighed for at spore transaktioner på en sikker, distribueret måde. AU’s Concordium Blockchain Research Center Aarhus (COBRA) forsker i, hvordan man kan lave en ny generel open-source blockchain teknologi, som kan bevises matematisk.

• Cyber-Security: Et helt essentielt område for hele det digitale samfund og alle de digitale produkter, som omgiver os. Kernen er evnen til at kryptere information, så data kun udveksles med dem, som har lov til at se det.

• Digital Business Development: Digitaliseringen gør det muligt at skifte forretningskoncept fra at sælge produkter til at sælge en service.

Men det er ikke en let forretningsmæssig transition. Her forsker vi i, hvordan forretningen kan justeres med nye digitale muligheder.

• Internet of Things: Produkter, som kommunikerer med verden omkring os, kræver kommunikationsteknologi. I DIGIT forsker vi i, hvordan man kan komprimere data uden at miste information.

• Maskinintelligens: Hvordan får man en computer til at lære, hvordan man ønsker, at et system skal opføre sig, baseret på data

om systemet? Vi forsker i mange forskellige teknologier for at gøre maskinintelligens bedre, end det er i dag.

• Smarte produkter med fokus på Cyber-Fysiske Systemer: Dette er mit eget område, hvor vi forsker i, hvordan man kan lave matematiske modeller af både digitale dele og fysiske dele og kombinere disse således, at man bliver i stand til at analysere hele systemet f.eks. ved hjælp af co-simulation.

Mange af disse områder bliver naturligvis også kombineret med hinanden. Eksempelvis forsker vi i brugen af digitale tvillinger, som ligeledes topper hype-kurven. Her har jeg fået en større bevilling fra Poul Due Jensen fonden, som vi anvender på at afklare, hvor grænsen går for at lave digitale tvillinger af både produktionsapparater (Industri 4.0) og produkter.

Samtidig har vi andre mere anvendelsesorienterede projekter, hvor vi arbejder sammen med virksomheder på at skabe løsninger direkte relateret til dem. Jeg er koordinator for et EU-projekt kaldet HUBCAP, hvor 3M€ af de bevilgede 8M€ går til at hjælpe SMV’er i EU med at lære at lave cyber-fysiske modeller for deres egne systemer. Jeg håber inderligt, at det kan være med til at hjælpe mange danske virksomheder over de første udfordringer og i gang med digitaliseringsrejsen.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk Projektleder August Heinisch Schou · august@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen, Rikke Kokholm

Design Mogens Lauridsen · mogens@partnermedier.dk

Kære læser.

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Udgiver

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

Fleksibel produktion opfylder kundeønsker Med software og ny teknologi kan produktionslinjer gøres fleksible, så omstilling mellem emner bliver nemt, og det samme produkt kan fremstilles i forskellige formater afhængig af mere segmenterede kundegrupper.

Af Peter Klar

S

iden Ford-fabrikkerne indførte samlebånd i 1913 har effektive, strømlinede produktionslinjer, der kunne fremstille de samme emner dag ud og dag ind, været et ideal i industrien. Men nu går udviklingen i produktionshallerne i en mere fleksibel retning. ”Det er stadig udtryk for en effektivisering, men i dag har teknologien bare udviklet sig til, at software kan gøre produktionssystemerne meget fleksible, så man kan undgå langvarig og besværlig omstilling, når man skal skifte mellem produktion af forskellige emner,” siger Michael Nielsen, administrerende direktør for Beckhoff Automation i Danmark.

Lot Size One Megatrenden om fleksible produktionslinjer går populært under betegnelsen Lot Size One og har fået stor bevågenhed i industrien.

Et eksempel på en Lot Size One-løsning er Beckhoffs nye produkt XPlanar, der gør det muligt at bygge en multifleksibel produktion, der nemt kan omstilles og producere forskellige emner på samme linje. ”XPlanar er nærmest som et flyvende tæppe, hvor du kan smide emner på en pallette, der svæver rundt på et plan og afleverer emnerne ved de arbejdsstationer, hvor man skal bearbejde et eller andet.”

Personlige produkter Ifølge Michael Nielsen er Lot Size One-trenden inspireret af forbrugermarkedet og muligheden for at lade forbrugerne skabe deres egne, personlige produkter med teknologiens hjælp. ”For nogle år siden lancerede Nike for eksempel et koncept, hvor kunden kunne designe sin egen sko på Nikes hjemmeside ved at vælge snørebånd, farver og andre features. Den tankegang er ved at vinde indpas i produktionsindustrien, hvor man kan variere produkter og emballering i forhold til mere snævre kundesegmenter end før,” siger Michael Nielsen.

Kundetilpasning har markedspotentiale ”I øjeblikket ser vi det meget i medicinalindustrien, hvor man laver forskellige mængder og emballager til forskellige kundegrupper, men Lot Size One er velegnet til mange brancher, og i flere industrier er man stadig ikke klar over, at man vil have stor gavn af det.” ”Vi ser det også meget i fødevareindustrien. I stedet for, at alle kunder får den samme standardpakke med de samme 10 chokoladebarer, kan de få mindre eller større pakker med blandet indhold. Og i stedet for kun at pakke kødfars i 500 gram bakker, kan du med en

Det er stadig udtryk for en effektivisering, men i dag har teknologien bare udviklet sig til, at software kan gøre produktionssystemerne meget fleksible Michael Nielsen, administrerende direktør Beckhoff Automation i Danmark

fleksibel produktionslinje også pakke i 300 og 800 gram bakker uden besværlig omstilling.” ”Der er markedspotentiale i at kunne producere noget kundetilpasset, der får individuel indpakning, så kunden føler, at hun får noget unikt,” siger Michael Nielsen.

Ny løsningsarkitektur Beckhoff Automation er specialiseret i at levere infrastruktur i form af industricomputere og elektronisk motorstyring tilsat en stor mængde software til sine kunder, der typisk er maskinbyggere for industrien.

De mange muligheder, teknologien konstant kaster af sig, gør udvikling af nye løsninger til et dynamisk og ofte fælles projekt mellem Beckhoff og kunderne. ”Vi er meget involveret sammen med vores kunder i projekter om ny løsningsarkitektur i industrien. Vi både giver og tager imod idéer og forslag. Det er den måde, vi udvikler os selv på. Vi kan have opdaget noget, kunden ikke har set, og kunden kan have input, der tager højde for andre ting. Vi er agile og hurtige til at adoptere de input, vi får. Vi er til stede i mange brancher, og det giver noget synergi. Gode ideer i én branche kan sagtens eksporteres til en anden branche,” siger Michael Nielsen.

Data kan bruges endnu bedre Han vurderer, at den nuværende trend med opsamling at data og machine learning vil præge industrien stadig mere i de kommende år. ”Med Industri 4.0 og cloud-løsninger har vi pludselig fået en masse data til rådighed. Vi skal have modnet det yderligere, så endnu flere får brugt de her data i deres maskiner og produktionsmiljøer. Vi skal også have åbnet markedet op, så det bliver mere naturligt at dele data med andre, for eksempel underleverandører og branchefæller.” ”Når vi skaber information, mange har gavn af, og bygger machine learning oven på, får vi systemer, der kan optimere sig selv, så vores produktionslinjer bliver endnu mere fleksible – og effektive,” siger Michael Nielsen.

”Der er markedspotentiale i at kunne producere noget kundetilpasset, der får individuel indpakning, så kunden føler, at hun får noget unikt,” siger Michael Nielsen, Beckhoff Automation.

Beckhoff Automation er et globalt, familieejet tysk selskab med 4.300 medarbejdere på verdensplan.

Beckhoff implementerer åbne automationssystemer baseret på PC Control teknologi. Produktudvalget omfatter Industri PC’er, I/O og Fieldbus Komponenter, Drive Teknologi og automation software.

Som et flyvende tæppe kan XPlanar aflevere forskellige emner til forskellige arbejdsstationer.

Læs mere på www.beckhoff.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Som industrivirksomhed kan man koble sine sensorer til Digital Lab og få en digital tvilling – et digitalt spejl af, hvad der sker med produktet under produktionen.

Komplet simulering er en konkurrencefordel Simuleringssoftware, der kan beregne alle relevante fysikområder, hjælper innovative industrier med at udvikle nye og mere komplekse produkter i et stadig højere tempo.

Af Peter Klar

S

imuleringssoftware har været anvendt i mange år og bliver mere og mere avanceret. Det samme bliver industrivirksomheders behov for, hvad der skal kunne simuleres – og hvor tidligt i produktudviklingen det skal ske. ”Traditionelt har simulering især været brugt i testfasen mod slutningen af produktudviklingen. Men at foretage ændringer i et nyt produkt så sent i processen koster mange penge, og derfor råder vi vores industrikunder til at anvende simuleringssoftware i hele produktudviklingsfasen,” siger Mark Milton, Country Manager i EDR&Medeso.

Alle fysikker Dette er muligt i kraft af EDR&Medeso’s simuleringsprodukt Digital Labs. EDR&Medeso er nordisk partner for amerikanske ANSYS, der i mange år har samarbejdet med NASA, og tilbyder med Digital Labs sine kunder præcise forudsigelser af et produkt i drift på alle relevante fysikområder i sammenhæng.

Digital Lab kan forbinde de mekaniske, flouride, elektroniske og optiske elementer i en produktudvikling og kan simulere både de enkelte dele og hele det komplekse produkt. ”Dermed kan du se, nøjagtig hvilken indflydelse det har på produktet, når du justerer på et af fysikområderne. Når du sætter i produktion, ved du præcis, hvilket produkt kunden får, og hvordan produktet vil fungere under forskellige belastninger,” siger Mark Milton.

Hurtig og sikker produktudvikling Han og EDR&Medeso ser simulering som en nøgleteknologi til at udvikle nye og bedre produkter hurtigere og mere sikkert. ”Typisk står vores kunder i en konkurrencesituation, hvor de med stadig højere frekvens skal udvikle nye, hurtigere og bedre produkter inden for det samme R&D-budget. I den situation er simuleringssoftware værktøjet, der kan hjælpe dem. Produkter bliver mere og

mere komplekse, og det sker med ekstrem hastighed. Den øgede kompleksitet rejser spørgsmål om sikkerhed og garanti, som simulering kan hjælpe med at besvare.”

Derudover kan Simulation Driven Product Development, som megatrenden også kaldes, resultere i produktløsninger, industrivirksomheden ikke selv havde planlagt eller forudset.

Fra produkt til service Ifølge Mark Milton hjælper Digital Lab også virksomheder med at finde nye løsninger og forretningsmodeller, der tilfredsstiller moderne former for efterspørgsel ved i mindre grad at være baseret på et statisk produkt, men derimod den service produktet leverer. ”Set i det lys leverer Grundfos ikke pumper, men muligheden for at flytte en ønsket mængde vand i timen. Og Rolls Royce leverer ikke flymotorer, men den kraft fly har brug for. Med Digital Labs får virksomheder bedre mulighed for at servicere Vi er så tæt efterspørgslen i markedet og generere nye indtægtskilder.” på, hvordan Den digitale tvilling det vil blive i Softwaren i Digital Lab er baseret på 50 års erfaringer med virkeligheden, at simulere virkeligheden, og som vi overproduktet er certificeret af såvel Norsk Veritas som Lloyds. hovedet kan Digital Labs kan udnyttes af virksomheder i alle brancher komme og størrelser efter behov: fra et Mark Milton, par timers simulering på en Country Manager cloud-baseret løsning inden for en enkelt fysik til et fuldt i EDR&Medeso

implementeret Digital Lab med alle fysikker. Som industrivirksomhed kan man koble sine sensorer til Digital Lab og få en digital tvilling – et digitalt spejl af, hvad der sker med produktet under produktionen. ”Du får reel predicted analytics i realtid fra første sekund og kan præcist forudse, hvad der vil ske med produktet, og om du for eksempel nedsætter dets levetid, når det udsættes for forskellige påvirkninger. Vi er så tæt på, hvordan det vil blive i virkeligheden, som vi overhovedet kan komme. Det er en stor konkurrencefordel.”

EDR&Medeso tilbyder softwareløsninger og rådgivning til implementering af metoder til udvikling og fremstilling og er Nordeuropas førende leverandør af Digital Labs & Cloud Computing, BIM & Virtual Fabrication. EDR&Medeso er partner med flere af verdens største aktører inden for simulering og computer-aided engineering, bl.a.

Tekla, Trimble og ANSYS. EDR&Medeso har kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Finland og UK. www.edrmedeso.com

EcoStruxure Industry

TM

Schneider Electrics platform, der udnytter det fulde potentiale i Industry IoT – i hele din forretning.

Nysgerrig? Scan QR-koden © 2018 Schneider Electric. Alle rettigheder forbeholdes.

Schneider Electric er et varemærke og ejes af Schneider Electric SE, dets datterselskaber og associerede selskaber.

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Kardex Remstar er Danmarks og en af verdens førende producenter og leverandører af automatiserede lagerog plukkesystemer. De står bag 140.000 installationer globalt og 1.000 lagerautomat-installationer i Danmark på tværs af brancher. Med sin mangeårige erfaring inden for automatisering og lageroptimering er Kardex frontløber i udviklingen indenfor lagerautomatisering. www.kardex-remstar.dk

Automatiseret lager sikrer hurtig og fejlfri produktion Med sine automatiserede lagerløsninger hjælper Kardex Remstar produktionsvirksomheder med opgradering til Industri 4.0 Af Peter Klar

E

t automatiseret, softwarebaseret lager, der styrer og giver overblik over materialestrømmen, er et af de centrale elementer i Industri 4.0, dvs. den øgede integration mellem den digitale verden og den fysiske produktion. ”Industri 4.0 er idéen om, at intelligente, samtænkende produktions- og servicenetværk kan selvstyre elementer på kryds og tværs af industrielle værdikæder, og for mange produktionsvirksomheder starter opgraderingen til Industri 4.0 med automatiseret lagerstyring.”

Det siger Hallvard Bergsodden, Director of New Business Nordics hos Kardex Remstar, der producerer automatiserede lager- og plukkesystemer.

Just in time-levering I dag er det allerede almindeligt for automatiserede lagersystemer at levere til et just-in-time samlebånd for at sikre en jævn strøm af materialer.

Med løsninger bestående af et miniload-system kan man skabe en selvbærende produktion, hvor maskinerne selv vil bestille og importere dele eller materialer fra produktion eller mellemlagring.

Et eksempel på det er Kardex Remstars nye lagerautomat-løsning LR35 Vertical Buffer Module, som ved hjælp af conveyor-systemer leverer materialet just-in-time til samlebåndet, og forsyningen drives kun af behovet for produktion.

Tilpasses behov og rammer LR35 er en skalerbar og effektiv plukløsning med høj gennemstrømningshastighed, der håndterer tidskritiske ordrer på en enkel måde, så en operatør ikke skal bruge tid på at gå på lageret, men får bragt varen eller elementet til sig automatisk.

Lagerautomaten med tilhørende software og integreret KBS-lys kan også forbindes med conveyors og kundens logistiksystem til en fuldt ud integreret og automatiseret håndtering af varer.

LR35 kan nemt tilpasses virksomhedens behov og fysiske rammer.

Modulet er 2,5 meter bredt og kan skaleres op til 10 meters længde og 10 meters højde. Ind- og udførsel af varer kan placeres efter behov, og rullebaner kan tilsluttes i flere højder og etager.

Reducerer lagerpladsen ”LR35 er designet til virksomheder, der har begrænset lagerplads eller ønsker at udnytte deres lagerplads bedre. Vores lagersystem udnytter mulighederne i højden og reducerer typisk footprintet til lagerfunktionen med 80-90 procent,” siger Hallvard Bergsodden.

Det automatiserede lagersystem muliggør også løbende lageroptælling og lagerstyring via WMS og ERP-forbindelse samt styring af automatens "tilstand" og muligheden for at sende serviceanmodninger.

Automatiseret lagerfunktion i form af LR35 viser, at logistik i dag handler om meget mere end blot transport og emballering af varer.

Vi ser et klart Også hastighed, 0-fejl, fleksibilitet og konnektivitet med skift mod moderne informationskanaler forfinelse af er hjørnesten og vigtige faktorer i kampen mod konkurrenterne.

lagerarbejde og mod mere komplekse løsninger til lager eller produktion

Hallvard Bergsodden, Kardex Remstar

Forfinelse af lagerarbejdet ”Baseret på Industri 4.0 konceptet vil mange lageroperationer blive fuldt automatiseret i den nærmeste fremtid. Alle operationer vil blive udført hurtigere og endnu mere fejlfrit, da sofistikeret lagerstyringssoftware vil styre processerne. Denne udvikling er allerede tydelig i

logistik og intralogistik i dag. Netop her ser vi et klart skift mod forfinelse af lagerarbejde og mod mere komplekse løsninger til lager eller produktion. Dette sker for eksempel med brugen af automatiserede lagersystemer som LR35 i kombination med operatørstyringssystemer, dvs. pick to light, colour picking eller voice picking samt conveyor-systemer og intelligent lagerstyringssoftware,” siger Hallvard Bergsodden.

LR35 kan nemt tilpasses virksomhedens behov og fysiske rammer.

Ind- og udførsel af varer kan placeres efter behov.

Automatisk produktionsforsyning med LR35 Vertical Buffer Module

Optimer logistikken ved at samle lageret et sted og få varer leveret automatisk til produktionen.

LR35 Vertical Buffer Module er en effektiv løsning til at opnå højere produktivitet samtidig med at der spares både plads og tid.

Fordele •

Høj indlagringskapacitet som rummer et bredt spekter af varer

•

Lav indlagrings- og plukketid

•

Fleksibel længde og højde

•

Kan let tilpasses eksisterende bygninger og lay-out

•

Ergonomisk

Vi står til rådighed for mere information og laver gerne forslag til dit personlige løsningskoncept!

www.kardex-remstar.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Klimamål og vækst kan følges ad Hvis Danmark gennemfører den grønne omstilling på en måde, der samtidig sikrer virksomhedernes konkurrencekraft, kan vi nå vores klimamål uden at give køb på velfærd og velstand, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.

Af Peter Klar

K

an Danmark nå klimamålene og samtidig udvikle vores samfund og bevare vores velfærd og velstand? Ja, mener Dansk Industri og leverer i sin store 2030-plan 160 konkrete forslag til, hvordan det kan ske.

Forslagene er finansieret krone for krone og vil tilsammen sikre balance på de offentlige budgetter i 2030. Hvis forslagene bliver fulgt, vil de ifølge DI’s beregninger løfte velstanden i Danmark med mindst 110 mia. kr. i 2030, skabe 120.000 flere job i private virksomheder og reducere Danmarks CO2-udledning med mindst 65 pct.

DI deler regeringens ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030, men hvis Danmark skal nå helt i mål, kræver det massive investeringer i forskning og udvikling af nye løsninger, som ingen kender endnu.

En samlet plan DI vil hente pengene og den nødvendige fremtidige arbejdskraft ved bl.a. at reformere arbejdsmarkedet og den offentlige sektor. Flere skal hjælpes fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, Danmark skal fortsat tiltrække både ufaglærte og højtuddannede udlændinge, og SU-systemet skal i højere grad tilskynde til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder. Selskabsskatten skal harmoneres med niveauet i de lande, vi konkurrerer med, og den offentlig sektor skal arbejde smartere ved at udnytte teknologien maksimalt.

DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen har taget ja-hatten på og ser det ikke som sin opgave at bekymre sig om, hvorvidt den aktuelle parlamentariske sammensætning gør det muligt at gennemføre hele eller kun dele af planen. ”Vi har lavet en samlet plan, som gør, at Danmark kan nå klimamålene, samtidig med at vi udvikler vores samfund og bevarer vores velfærd og velstand. Det er ikke mig, der skal plukke i planen. Hvis der er andre, som har bedre forslag, må de komme på banen. Vores 2030-plan er den første detaljerede plan for, hvordan vi både kan blive et mere velstående samfund og reducere vores udledning af drivhusgasser med op mod 70 procent. Og alle vores forslag vil enten bidrage til at gøre Danmark grønnere eller til at gøre danskerne mere velstående – eller begge dele. Derfor er vi optimister, og vi glæder os til at drøfte forslagene med alle Folketingets partier,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Planer sikrer retning i forslag DI har i en årrække bidraget til erhvervspolitikken og samfundsdebatten med gennemarbejdede økonomiske planer. Tidligere har DI lavet både en 2020-plan og en 2025-plan. ”Planerne sikrer, at der er en retning i de politiske og økonomiske forslag, vi kommer med. Når vi har et ønske om at øge investeringerne ét sted – det kan for eksempel være til forskning – har vi altid forslag til, hvordan det skal finansieres. Jeg mener, at det er med til at gøre os til en troværdig samarbejdspartner for den til enhver tid siddende regering.” I 2030-planen er der indbygget en klimaplan. ”Vi satte os for at finde ud af, om det danske samfund kan nå det politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, og om regningen kan betales, uden at det går ud over vores vækst og velstand. Vi vurderer, at vi kan svare ja til begge dele – hvis vi griber det rigtigt an og gennemfører den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig sikrer virksomhedernes konkurrencekraft.”

Grøn indsats og grønne produkter På hvilke måder kan danske virksomheder ifølge DI bedst bidrage til at løse klimaudfordringen og indfri Parisaftalen, som forpligter landene

til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau? ”Danske virksomheder bidrager på to måder. De fleste virksomheder arbejder aktivt på at reducere deres eget klimaaftryk. De investerer i energieffektive teknologier og bruger vedvarende energi, hvor det er muligt. CO2-udledningen fra industrien er i de senere år faldet ganske meget.” ”En del virksomheder producerer også varer, som mindsker CO2udledningen hos deres kunder rundt omkring i verden. De producerer for eksempel vindmølleteknologi, fjernvarmeteknologi, biogasanlæg, energieffektive pumper, termostater, energirigtige vinduer og isolering.

Danske virksomheder er blandt de førende i verden til at producere grøn energiteknologi, og når vi eksporterer de varer, bliver det lettere for andre lande at leve op til deres klimaansvar og Paris-aftalen.”

Fremtidens teknologi er grøn DI ser ingen modsætning mellem klimamål og vækst.”Fremtidens teknologi er grøn – og det bliver efterspørgslen og ordrerne også. Der kan være tvivl om hastigheden af den grønne omstilling, men der er ingen tvivl om, at mangel på ressourcer og trykket fra klimaforandringerne vil føre til store forandringer over alt i verden. Hvis vi går foran med at levere løsningerne, er der en chance for, at vi kan få del i den vækst, som uvilkårligt vil komme.” ”Vi ser det i dag med vindmølleteknologien, hvor danske virk-

Hvis vi går foran med at levere løsningerne, er der en chance for, at vi kan få del i den vækst, som uvilkårligt vil komme Lars Sandahl Sørensen, DI-direktør somheder er førende i verden. Danske virksomheders løsninger bliver efterspurgt fra Tyskland og Spanien til USA og Japan. Det skyldes blandt andet, at politikerne allerede for mange år siden satte klimamål og skabte et marked for vedvarende energi. Nu gælder det om i fællesskab mellem politikere, virksomheder og resten af samfundet at gentage den succes – og finde vejene til grøn vækst.”

Danmark kan gøre en forskel Danmark står for mindre end 1 promille af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Kan det ikke være underordnet, hvad vi gør i Danmark? ”Absolut nej. Vi er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger. Derfor har vi også en forpligtelse til at reducere vores klimaaftryk. Indtil nu har den grønne omstilling været en stor fordel for det danske samfund. Vi har vist, at det kan lade sig gøre at begrænse udledningen af CO2, samtidig med at vi bliver rigere. Det er den vej, vi skal fortsætte ad i de kommende år.” ”Vi skal vise resten af verden, at det kan lade sig gøre at bringe udledningen af CO2 ned i nærheden af nul, samtidig med at vi er et velstående land med gode job til borgerne. På den måde kan vi få langt

større indflydelse på verden, end vores størrelse tilsiger. Det er vigtigt, at vi bruger det nationale mål til at sætte retning og tempo for indsatsen.

Samtidig skal vi hele tiden huske på, at målet skal indfries på en måde, hvor vi udvikler Danmark og gør en positiv grøn forskel globalt.”

Vi skal prioritere investeringer DI’s 2030-plan er fuldt finansieret – hvor skal pengene komme fra? ”En stor del af pengene til den grønne omstilling af vores samfund skal komme fra det finanspolitiske råderum – dvs. det beløb, politikerne har mulighed for at investere i vores samfund i et givent år, hvis der skal være balance i statskassen. Simpelthen at vi bliver enige om – sammen – at prioritere investeringer i at omstille vores samfund.” ”Resten af finansieringen bør komme fra reformer på arbejdsmarkedet og fra en fortsat effektivisering af den offentlige sektor. Hvis flere kommer i job, er vi flere om at skæppe i statskassen gennem skatter og forbrug. Og hvis vi sikrer, at vi blandt andet ved hjælp af digitalisering hele tiden gør tingene lidt smartere, bliver der bedre råd til at rykke vores samfund i en grønnere retning.”

Smartere offentlig sektor Fortsat digitalisering skal gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv. ”Hver dag gør dygtige medarbejdere i den offentlige sektor en forskel ved at yde alskens offentlig service i kommuner, på skoler, på sygehuse osv. Den service skal de selvfølgelig blive ved med at yde – og hele tiden på lidt smartere måder. Den offentlige sektor er allerede i gang med at blive mere digital, og det skal den blive ved med, fordi det både gør servicen bedre og mere effektiv. Derfor foreslår vi blandt andet, at der bliver afsat 15 mia. kr. frem mod 2030 til at fortsætte og styrke den digitale udvikling.” ”Vi ved også, at det er sund fornuft, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det sikrer, at vores skattekroner bliver brugt bedst muligt, og erfaringen viser, at konkurrence om opgaverne styrker kvaliteten af den service, der bliver leveret. På den måde vil flere udbud og øget digitalisering kunne være med til at bringe det danske samfund i mål med de ambitiøse 2030-tiltag.”

Kloge hoveder og dygtige hænder Ifølge Lars Sandahl Sørensen vil den grønne omstilling – grebet an rigtigt – betyde, at danske virksomheder kan eksportere nye grønne løsninger og på den måde skabe nye job. ”Vi får brug for flere kloge hoveder, der kan udtænke de løsninger, der skal til for at komme i mål med klimaambitionerne – og vi får brug for dygtige hænder til at gøre de gode ideer til virkelighed. Derfor er det også helt afgørende, at vi hele tiden sikrer, at virksomhederne har adgang til de kvalificerede medarbejdere, de har brug for.”

Udenlandsk arbejdskraft Og uden udenlandsk arbejdskraft, er den grønne omstilling ikke mulig i den skala, Danmark ønsker, understreger Lars Sandahl Sørensen. ”Allerede i dag er hver tiende medarbejder i virksomhederne fra udlandet, og behovet for udenlandsk arbejdskraft vil også være der i fremtiden. Det kan blive en udfordring for danske virksomheder, som er i skarp konkurrence med landene omkring os om de dygtige medarbejdere. Ligesom i Danmark er befolkningen i mange af vores europæiske nabolande aldrende, og andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder svinder. Vi kan derfor ikke forvente, at vi fremover vil have de samme muligheder for at tiltrække europæisk arbejdskraft som hidtil.” ”Derfor er det afgørende, at uanset om en kvalificeret medarbejder er dansk, tysk eller amerikansk, skal det være nemt og ubøvlet for en

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Det er vigtigt, at vi bruger det nationale mål til at sætte retning og tempo for indsatsen. Samtidig skal vi hele tiden huske på, at målet skal indfries på en måde, hvor vi udvikler Danmark og gør en positiv grøn forskel globalt.

Foto: Sif Meincke. Copyright: Dansk Industri.

Lars Sandahl Sørensen var koncerndirektør i SAS, inden han i august 2019 blev administrerende direktør i Dansk Industri.

Han har tidligere bl.a. været seniorrådgiver for en række investeringsselskaber og kapitalfonde, ligesom han har været kommerciel direktør på koncernniveau i ISS Group, adm. direktør for Visit Denmark/Dansk Turistråd og seniorkonsulent i DI’s internationale område. Han har også været ansat i Udenrigsministeriet.

Læs mere om DI's 2030-plan på: www.danskindustri.dk/ politik-og-analyser/2030

11

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Mere intelligens til de danske virksomheder!

Det er ikke fordi de danske virksomheder ikke kan tænke selv. Men faktum er, at vi som mennesker ikke længere kan følge med de computere vi omgiver os med. Kunstig intelligens bliver stadigt mere avanceret, og det er derfor afgørende for dansk erhvervslivs fremtid, at man får øjnene op og bliver en del af denne digitale transformation.

Af Rikke Kokholm

K

unstig intelligens – eller AI – er for mange noget der har med fremtiden at gøre. Men ifølge Lars Bork Dylander, CEO i 2BM, er fremtiden her allerede. Og en teknologi som AI, vil ikke blot være med til at ændre alt for virksomhederne. Det vil også være det springende punkt for, om en virksomhed er konkurrencedygtig. ”Hvis man som virksomhed vender ryggen til den digitale transformation, kan det blive svært at følge med både markedet og konkurrenterne, og derfor at arbejder vi hos 2BM med at implementere SAP-systemet hos vores kunder. Det betyder nu et skifte fra R3 til S4,” forklarer Lars, og fortæller videre, at netop dette inkluderer en helt ny version af ERP-systemet, som er baseret på kunstig intelligens.

En enestående mulighed for at forblive konkurrencedygtig, forbedre indtjeningen og lede virksomheden ind i fremtiden. Han oplever imidlertid at mange virksomheder stiller spørgsmålstegn ved, hvad denne udvikling betyder for dem.

The Big Why ”Vi kalder det The Big Why, fordi det drejer sig om de spørgsmål, som ledelsen i mange virksomheder rammes af, når det gælder digital transformation: ”Hvorfor er vi nødt til det?”, ”Hvad er Business Casen?”, ”Hvordan vil det påvirke vores virksomhed og måden vi arbejder på?”

Mange værger sig lidt imod at skulle flytte over på en ny platform, når nu den eksisterende fungerer glimrende, så hvorfor kan de ikke bare vente?”, siger Lars.

Men risikoen ved at vente kan blive katastrofal. Netop nu er vi på vej fra industri 3.0 til 4.0. Og for at få den fulde forståelse af vigtigheden af dette, er det værd at se tilbage på hvad der egentlig startede industrialiseringen. Dampmaskinen. Hvor man tidligere kun havde den fornødne energi f.eks. ved åens vandmølle, kunne man nu få den lige hvor man ønskede det. Det gav en enorm fleksibilitet og en markant fremgang i produktiviteten.

Udvikling ændrer set-uppet Strømmen kom med industri 2.0. Nu kunne man drive maskinerne endnu finere og sikrere – og man fik lys, så man kunne ikke længere bare gøre det hvor man ville. Men når man ville. Dermed ændredes måden vi indrettede vores virksomheder på. Med industri 3.0 kom computere, robotter og automatisering. Et enormt skidt for mange, men i virkeligheden ikke mere radikalt end dampmaskinen. Og nu er vi så på vej mod industri 4.0 med AI, IoT, 3D-printere og fuld fart over det teknologiske felt. Og ifølge Lars Bork vil det endnu en gang forandre alt: ”Industri 4.0 er baseret på kunstig intelligens som vil have stor betydning for danske virksomheder. Her ser vi nu, at AI bygges ind i alle tænkelige systemer, hvor algoritmer kan understøtte den daglige forretning. Den kunstige intelligens med selvlærende algoritmer bliver hele tiden bedre og mere integreret i virksomhedssystemerne, og dermed også i stand til at drive virksomheden både dygtigere og bedre end vi mennesker kan,” fortæller Lars, og understreger samtidig at vi må være omstillingsparate, når det gælder måden vi arbejder på.

I dag er det os mennesker, der interagerer med vores systemer – men i fremtiden vil det være omvendt. Her vil der være systemerne der giver os information, så vi bliver bedre til at tage beslutninger. Hurtigere. ”Ser vi f.eks. på et område som økonomisk månedssluk for en virksomhed, så vil ERP-systemet kunne komme med konstruktive forslag allerede inden måneden er omme baseret på ordrer, tilbud, m.m. Det vil også komme med forslag til bogføringen, og dermed er det dygtigere end mennesket til at gennemskue tingene.”

Favn teknologien for fremtidens skyld Nogle vil frygte, at AI overtager vores jobs. Andre vil spørge til, hvad de så skal lave. Og der er rigeligt at tage fat på, hvis man spørger Lars: ”Vi kunne i stedet koncentrere os om FNs Verdensmål og bruge teknologien og vores hoveder til at løse dem. Vi har allerede teknologierne

Industri 4.0 er baseret på kunstig intelligens som vil have stor betydning for danske virksomheder Lars Bork Dylander, CEO i 2BM

til det. Tænk bare på, hvorledes vi i sin tid løste problematikken med ozonlaget – netop fordi vi havde redskaberne til det!”

Ifølge ham er udviklingen et kæmpe skridt fremad, og han ser det som et privilegium at opleve kunstig intelligens som en ressource der kan være med til at forandre verden og gøre den bedre for endnu flere.

Og at vi skal bruge den, hersker der ingen tvivl om: ”De virksomheder som vælger at ignorere den digitale transformation vil blive hægtet af. Fastholder man sin position som en såkaldt Industri 3.0 virksomhed vil man ikke være i stand til at konkurrere mod Industri 4.0 virksomheder, der favner de nye teknologier. Og netop derfor skal vi tage AI yderst alvorligt,” slutter han.

2BM – Danmark førende IT-konsulenthus Som totalleverandør på SAP og lignende teknologier leverer 2BM rådgivning, licenser, implementering og applikationsstyring til en stor portefølje af kunder.

Målet er at bringe fremtidens teknologi ind i nutidens forretningsprocesser og derigennem skabe forretningsorienterede løsninger, der sikrer en endnu bedre præstation blandt de danske virksomheder.

Læs mere på www.2bm.dk/s4hana/

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

Det er nu 127 år siden, at Siemens etablerede sig i Danmark og har været en del af det danske samfunds udvikling lige siden. Siemens vil i fremtiden fortsat være Danmarks partner, når teknologi, digitalisering og bæredygtighed skal sikre velfærden og konkurrenceevnen.

Læs mere på www.siemens.dk/digital-enterprise

Den bæredygtige, digitale tvilling indtager virkeligheden

Peter Bornerup, Sales Director for Factory Automation i Siemens Digital Industries.

Innovation er en vigtig nøgle til at sikre en mere bæredygtig industri. Derfor må danske virksomheder ikke tøve med at adoptere teknologier og tage nye muligheder som den digitale tvilling til sig.

Af Pia Bundgaard Hansen

F

ørhen var der en skarp afgrænsning af de elektriske, mekaniske og automatiserede processer ude i industrien, men med digitalisering er siloerne blevet brudt ned, og processerne sker nu i samarbejde og integreres i virksomhedernes strategier.

Den bæredygtige tvilling Digitaliseringen sikrer en sammenhængskraft i værdikæderne, fordi alt er koblet sammen, og vi ser en tendens, hvor den digitale tvilling – altså den digitale model af selve det fysiske apparat - er ved at overtage førerpositionen. Den digitale tvilling er en bæredygtig metode, som gør det muligt at designe og fejlfinde alt fra en maskine til en hel produktion, før man fysisk opbygger den. Under drift kan data fra den fysiske produktion føres tilbage til den digitale tvilling og dermed give overblik over driftssikkerheden, optimere på fremtidens produktion og medvirke til at skabe nye forretningsmodeller.

– Ved at simulere maskinerne og produktionen i et virtuelt miljø, kan man omkostningseffektivt finde og rette de fejl man ofte ser i den virkelige verden. Vi ser, at idriftsættelsestiden kan reduceres med over 50%, og det er jo en kæmpe værditilvækst både for maskinleverandøren og fabrikkerne. Derfor er den digitale tvilling et godt eksempel på en bæredygtig teknologi, der også skærper konkurrenceevnen, forklarer Peter Bornerup, der er Sales Director for Factory Automation i Siemens Digital Industries.

Data skal udnyttes optimalt Brugen af andre teknologier som Cloud, Edge og AI sikrer industrien, at de effektivt og uden spild kan producere kundetilpassede produkter

i små partier. Data tilfører værdi i økosystemerne, og hos Siemens byder de virksomheder med digitalt fokus velkommen med blandt andet Industrial Edge-teknologier.

Her opsamles og analyseres data direkte på maskinerne, og alle softwareapplikationer udrulles og opdateres fra et centralt administrationssystem. Det kan naturligvis kombineres med en cloud løsning, der forbinder produktionsenheder, systemer og maskiner, så den værdifulde viden f.eks. kan bruges til procesoptimering, kvalitetsforøgelse, ekstra service samt sikring af drift.

Når teknologien giver mening, så følger effektiviteten og bæredygtigheden med Peter Bornerup, Sales Director Siemens Digital Industries

Tag godt imod robotterne Hvor Industri 3.0 arbejdede med automation, handler 4.0 om digitalisering, og selv om nogle virksomheder stadig tøver en smule, har Peter Bornerup et godt råd: – Digitaliseringen åbner op for at gøre tingene smartere, grønnere og mere konkurrencedygtigt. Robotterne og digitaliseringen er ikke en trussel – tværtimod.

Teknologierne vil være med til at sikre, at vi også fremadrettet kan holde arbejdspladser på danske hænder.

For mange virksomheder betyder det, at de skal gentænke forretningsmodellerne og se, hvor digitaliseringen giver mening.

–Det handler om at begynde med de små ting, men samtidig at have blikket rettet mod de store ændringer. Når teknologien giver mening, så følger effektiviteten og bæredygtigheden med, fortæller Peter Bornerup, der sammen med andre kolleger hjælper virksomheder med at komme godt i gang med digitaliseringen.

Sæt standarden for sikkerheden Mange er nervøse omkring digitaliseringen og sikkerheden - og med rette. Hackerangrebene har aldrig været mere udbredte. Det handler ikke længere om at have en strategi, hvis man bliver angrebet, men når man bliver angrebet.

IT-sikkerhed er en forudsætning for digitalisering og Industri 4.0.

Japan har som det første land indført lovgivning om standarder på området for cyber security.

- Sammen med 15 andre selskaber som Total, Airbus, Dell, IBM er vi gået sammen i Charter of Trust for at arbejde sammen om minimumsstandarder for cyber security, så vi i branchen taler samme sprog, siger Peter Bornerup.

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Optimer med ledninger i bundter

Hos CadCabel leverer de færdig rund- og – eller sekvensbundtet ledninger, afmålt længde, kabelkonfigureret i begge ender og mærket med klemmenummer i begge ender.

Læs mere på www.cadcabel.dk

Med stigende krav til dokumentation og opmærkning, samt ønsket om kortere tid til markedet gør det en forskel at vælge præfabrikerede ledninger i bundter frem for fortrådning fra rulle ved montage af eltavler.

Teknologien reducer montagetiden med 50-70 procent.

Af Pia Bundgaard Hansen

S

tore eltavler kan f.eks. have mere end 3.000 ledninger, hvilket betyder, at 6.000 ender skal håndteres. Det koster ikke blot mange arbejdstimer, men er også en kilde til montagefejl, hvilket øger produktionstiden.

Hos CadCabel, der fremstiller mere end 20 millioner ledninger om året, producerer og samler de ledningerne i færdige sæt, så de hurtigt kan monteres. CadCabel, der kun skal bruge 48 timer til at levere, arbejder udelukkende med ledninger og kabler og er på toptilisten af tyske aftagere af ledninger og kabler.

Optimer produktionen Hos CadCabel mærker de, hvordan den danske industri er i en omstilling mod de nye løsninger, og det skaber værdi i hele værdikæden.

– Vi skal anvende teknologien maksimalt til at sikre vores danske arbejdspladser. Ved at lade computerne og maskiner tage sig af rutinemæssige og datatunge opgaver, sparer vi tid, undgår fejl og kan producere billigere og bedre, siger Henning Jensen fra CadCabel.

Bundt-teknologien lever helt op til dette ved, at CadCabel kan levere indenfor 48 timer, og selve monteringstiden kan reduceres med 50-70 %. Da alle informationer står på ledningerne, er diagramlæsning ikke nødvendig. Det betyder også, at de faglærte kan koncentrere sig om de mere komplicerede og overordnede opgaver.

Ledninger i en færdig pakke Ledningerne er pakket i den rækkefølge, de skal bruges; i færdige rund- og – eller sekvensbundtede sæt. Ledningerne er afmålt i længde, termineret i begge ender, opmærket i begge ender eller på hele ledningen med numre, montageretning, anlægsnummer, placering eller andet helt efter ønske. Løsningen sikrer maksimal kvalitet, minimal montagetid og lav pris. Desuden slipper virksomhederne for indkøb af ledninger og tyller, lager og spild.

Hos CadCabel ligger der farvestrålende bundter af kabler i nærmest alle regnbuens farver. Maskinerne, der fremstiller ledningerne, kører 24/7 og producerer fortrådninger fra 0,5 til 6 mm2. Ledninger fra 0,5 til 6 mm² produceres på automatiske anlæg, hvorimod kabler op til 240 mm² produceres på semi-automatiske anlæg.

– Vi kan levere præcist de typer ledninger og kabler, kunderne efterspørger. Vi har mere end 1.000 forskellige ledninger og kabler på lager, og vi har cirka 1.000 forskellige kabelsko og tyller på lager, forklarer Henning Jensen.

Mærkning skaber overblikket Med bundt-teknologien fra CadCabel reduceres tidsforbruget til fortrådning og montering af el-tavler. Kundens konstruktionsdata overføres til CadCabel online som montagefiler.

– Vi har ingen omstillingstid på vores montagelinje, som producerer fortrådninger fra 0,5 til 6 mm2 i rund- og –eller sekvensbundtet ledninger, fortæller Henning Jensen.

De bundtede ledninger forsynes med en papirlabel, der er påtrykt kundens konstruktionsdata, og samtlige ledninger er påtrykt de ønskede tilslutningsinformationer Vi kan levere samt forsynet med de specificerede kabelsko eller special tyller. præcist de typer Ledningerne kan også forsynes ledninger og med mærkning fra virksomhekabler, kunderne derne Wago, Phoenix, Weidmüller, Murrplastik, Partex og mange efterspørger andre.

Det er også muligt at printe QRHenning Jensen, kode på ledninger og kabler, som CadCabel kan anvendes til mange formål som sporbarhed og diagramsøgning.

Arbejd smartere men ikke hårdere Digitaliseringen kan netop - som gravemaskinerne i sin tid - være med til at sikre, at industrien arbejder smartere, uden medarbejderne skal arbejde hårdere.

– I mine øjne skal industrien netop bruge de smarte løsninger for at styrke konkurrenceevnen, siger Henning Jensen.

Ledninger i bundter er et godt sted at begynde for at gøre arbejdet hurtigere, lettere og mere værdiskabende.

Teknologien kan bruges i togsæt, på varmekraftværker eller på produktionslinjer.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

”Typisk har vores kunder efter en måned med vores system installeret på deres produktionslinjer opnået en øget effektivitet på 15-20 procent,” siger Lars Märcher Sandig, CEO, Trendlog.io.

Trendlog.io hjælper industrivirksomheder til øget produktivitet gennem digitalisering.

Kør på data i stedet for mavefornemmelse Et digitaliseret produktionsgulv giver større effektivitet, overblik og indsigt, og det er nemmere at komme i gang med, end mange SMV’er tror.

Af Peter Klar ”Typisk har vores kunder efter en måned med vores system installeret på deres produktionslinjer opnået en øget effektivitet på 15-20 procent.

Og det er bare ved at få synliggjort deres egne data. Det svarer fint til DI’s undersøgelse, der viste, at digitaliserede virksomheder er 22% mere produktive, end før de digitaliserede sig.”

Ordene kommer fra Lars Märcher Sandig, CEO i Trendlog.io, som tilbyder produktionsvirksomheder datalogging-bokse monteret på produktionslinjen kombineret med en cloud-baseret platform, hvilket gør det nemt at opsamle, distribuere og analysere industrielle data.

Kør på data og fakta Plug&Log kalder Trendlog.io sin boks, der hjælper virksomheder med at digitalisere deres produktionsgulve og drage fordel af de data, de genererer på deres produktionslinjer.

Boksen kan installeres og retrofittes på al slags udstyr, både topmoderne maskiner og gamle produktionsanlæg.

Boksen kan monteres af en lokal elektriker og opsamler herefter information, som sendes til trendlog.io platformen, hvor kunden kan visualisere sine data efter behov. ”Hvad er oppetiden, hvor tit stopper maskinen, og hvorfor?

Virksomheden kan lave rapporter og alle de andre ting, der giver bedre beslutninger, bedre rutiner og bedre resultater. Det giver større indsigt i og overblik over produktionen. Man skal ikke længere køre på mavefornemmelsen, fordi man nu har data og fakta lige foran sig,” siger Lars Märcher Sandig.

Start med en simpel løsning Filosofien bag Trendlog.io er, at det aldrig må blive raketvidenskab at logge data. ”Det skal bare fungere og være et ekstra værktøj til at blive endnu bedre med det, du er god til. Producerer du øl på flasker, er det det,

du skal blevet bedre til ved at få større indsigt i din produktionslinje og blive mere effektiv. Ikke ved at bruge tid på at jonglere rundt med store regneark.”

Det er blevet påvist, at danske SMV’er har svært ved at komme i gang med digitalisering.

Jo enklere systemer, jo bedre, men mange IoT-løsninger er ifølge Lars Märcher Sandig unødigt komplicerede. ”Vi kan starte med en meget Så bliver det simpel løsning, og den bliver godt åbenlyst for modtaget. I stedet for at skulle købe den store Rolls Royce-løsning, som alle, hvordan mange tilbyder, har virksomheden produktionslinjen måske kun brug for nummerpladeholderen til at starte med. Det og den enkelte er egentlig det, vi leverer, til at maskine kører begynde med. Herefter kan virksomhedens digitalisering øges med Lars Märcher Sandig, trendlog.io. Eftersom vi udvikler og CEO i Trendlog.io tilbyder løsningen fra ground-up i forlængelse af virksomhedernes løbende behov, når de typisk ikke en fast grænse, men har derimod muligheden for at få sig selv og organisationen med i integrationen af nye ”systemer”, som man ikke tidligere har været vant til.”

Udover logning og visualisering af data tilbyder Trendlog.io nyudviklede, værdiskabende moduler, der for eksempel kommer med forecasts på service, vedligeholdelse og lagerfunktion baseret på data om virksomhedens produktion og forbrug.

Første skridt er nemt Trendlog.io er en abonnementsbaseret platform. Investeringen i

Trendlog.io hjælper små og store produktionsvirksomheder med at få fuld indsigt i deres daglige produktion. Ved hjælp af en sikker dataopsamlingsmetode og en brugervenlig cloudbaseret platform opsamler og visualiserer Trendlog.io alle vigtige data fra maskiner, sensorer, robotter, industrielle frysere eller forbrugsmålere. www.trendlog.io

hardware beløber sig til 10-15.000 kroner pr. boks, og abonnementet, som afhænger af, hvor mange data man har brug for at logge, starter for den typiske SMV’er fra 3.600 kroner om året med mulighed for gennemsnitligt to års historik i data. Det er nemmere at tage første skridt i digitaliseringen, end mange virksomheder tror. ”Mange gange sidder der allerede sensorer og signaler på maskinerne, som vi tager ind i systemet. Vi kan også selv levere sensorer, men når vi skal retrofitte, har maskinen ofte allerede de informationer, vi skal bruge. Vi skal bare have dem samlet op og digitaliseret.”

Ifølge Lars Märcher Sandig er mange andre IoT-løsninger til opsamling af data i dag baseret på evnen til at læse forskellige protokoltyper, så man kan tage data direkte fra PLC-systemerne.

Men det er kun en hjælp, når producenten af en maskine vil samarbejde.

Egne dashboards ”Vi kan også læse forskellige protokoltyper, men undgår helst at gå den vej. Måske kommer vi ud til en CNC-fræser fra en italiensk producent, som overhovedet ikke ønsker at frigive nogen informationer.

Det problem er vi helt ude over. For at måle en effektivitet på en produktionslinje har du egentlig kun brug for at vide, hvor mange emner der kommer ud, og hvor længe er den i drift. Ved at supplere med lidt algoritmer kan vi udregne effektivitet, oppetid osv. Med vores platform leverer vi i princippet bare en skabelon til, hvordan det kan se ud. Flere af vores kunder opretter deres egne dashboards, så de selv har de KPI-tal, der er vigtige for dem.”

Data som motivation Virksomheden kan også vælge at bruge Trendlog.io til at synliggøre sine data fra driften på en monitor i produktionen. ”Så bliver det åbenlyst for alle, hvordan produktionslinjen og den enkelte maskine kører. Måske går der oven i løbet lidt sport i at få den til at køre bedst muligt. Den mulighed udnytter flere af vores kunder.”

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Flere el-praktikpladser er til industriens fordel

Da elektrikerlærlinge kun udgør 6% af de beskæftigede elektrikere i industrien, er der et stort potentiale.

Læs mere om den nye uddannelse og de mange moduler på www.elektrikeruddannelsen.dk.

Jo mere teknologien vinder frem i produktionen, jo større bliver gevinsten for industrivirksomheder, der uddanner deres egne elektrikere efter den nye, specialiserede elektrikeruddannelse.

Af Peter Klar

E

lektrikerlærlinge kan blive nye nøglemedarbejdere i industrivirksomheder, der vil følge med i den teknologiske udvikling og har brug for medarbejdere, der forstår deres processer til bunds.

Med fjernelsen af autorisationskravet for at uddanne elektrikerlærlinge i industrien og indførelsen af 28 moduler i elektrikeruddannelsen er det blevet nemt for industrivirksomheder at tage elektrikerlærlinge og skræddersy deres uddannelse til virksomhedens præcise behov. ”Elektrikerlærlinge er en fordel for virksomheder, og jo mere teknologien vinder frem i produktionen, jo større bliver gevinsten ved at have uddannet elektrikere, der har erfaring med virksomhedens maskiner og produktion. Derfor er det vigtigt, at industrien tager flere elektrikerlærlinge end i dag. Både for lærlingenes og virksomhedernes skyld,” siger næstformand i Dansk El-Forbund, Benny Yssing.

Har lyttet til industrien I dag udgør elektrikerlærlinge 25 procent af de ansatte hos lokale el-installatører, men kun 6 procent af elektrikerne på industrivirksomheder. 87 procent af de nye elektrikere er uddannet hos lokale el-installatører.

Tænketanken Cevea har for Dansk El-Forbund undersøgt, hvad der afholder industrivirksomheder fra at tage elektrikerlærlinge, og hvad Dansk El-Forbund kan gøre for at motivere til flere praktikpladser i industrien.

Cevea foreslår blandt andet organiseret starthjælp til industrivirksomheder, der ikke før har haft elektrikerlærlinge, og så skal der sættes endnu mere fokus på værdien af at uddanne sine egne elektrikere.

Ifølge Benny Yssing viser analysen, at Dansk El-Forbund fortsat har en vigtig opgave med at fortælle industrien om fordelene ved den nye elektrikeruddannelse. Og give industrien starthjælp til at komme i gang, hvilket forbundet er klar til.

Tidligere havde elektriker-lærlingen fem specialer at vælge imellem. I dag er uddannelsen i stedet bygget op af 28 moduler, hvoraf mange afspejler den nyeste teknologiske udvikling.

”De mange nye, specialiserede moduler betyder, at industrivirksomheden, når den indgår uddannelsesaftale med en lærling, kan designe uddannelsens indhold, så den passer specifikt til virksomhedens behov,” siger Benny Yssing.

”I tidernes morgen uddannede vi allround-elektrikere, der kunne almindelig bygningsinstallation til hjem, erhverv og butik samt en smule industri. I dag er elektrikeruddannelsen meget mere specialiseret. Hvis man som el-ansvarlig i industrien selv har været igennem den gamle elektrikeruddannelse og ikke er orienteret om spændvidden i den nye uddannelse, kan man være usikker på, hvad dagens elektrikerlærlinge egentlig har af kompetencer og potentiale. Med analysen ved vi nu endnu mere om virksomhedernes viden, ønsker og spørgsmål, så vi kan arbejde endnu mere målrettet på at skabe flere praktikpladser.”

Hvis virksomheden arbejder med robotter, kan uddannelsen have fokus på det Benny Yssing, næstformand Dansk El-forbund

28 specialiserede moduler Dansk El-Forbund og installatørernes organisation TEKNIQ ændrede elektrikeruddannelsen i 2015.

Tidligere havde elektrikerlærlingen fem specialer at vælge imellem. I dag er uddannelsen i stedet bygget op af 28 moduler, hvoraf mange afspejler den nyeste teknologiske udvikling og ikke tidligere har været en formel del af elektrikeruddannelsen.

Blandt modulerne er nye, specialiserede discipliner som ’Automatiske løsninger i industrien’, SCADA løsninger ’, ’Robot-el-teknik-, ’Industrielle netværk og kommunikation’ og ’Industrielle processer i automatiske anlæg’. ”De mange nye, specialiserede

moduler betyder, at industrivirksomheden, når den indgår uddannelsesaftale med en lærling, kan designe uddannelsens indhold, så den passer specifikt til virksomhedens behov. Hvis virksomheden arbejder med robotter, kan uddannelsen have fokus på det, og hvis elektrikerjobbet indebærer vedligeholdelse af en kontorbygning, kan uddannelsen også handle om det,” siger Benny Yssing.

Nye nøglemedarbejdere Når elektrikeruddannelsen på denne måde tilpasses virksomhedens behov, opnår virksomheden at få nye nøglemedarbejdere med stor indsigt i virksomhedens systemer og processer, så de kan yde mere effektiv service og vedligehold af virksomhedens faciliteter end elektrikere, der tilkaldes udefra. ”Vi ved, at det kan være en udfordring, når elektrikere kommer til udefra for at servicere en virksomhed, fordi eksterne elektrikere ikke kender virksomhedens processer til bunds. Ét er at få et transportbånd til at køre igen, men når man måske skal udføre elektrikerarbejde blandt kemi eller andre avancerede produktionsforhold, der er unikke for virksomheden, bliver det svært. Med den nye elektrikeruddannelse har virksomheden fået mulighed for at uddanne lærlinge, der forstår disse ting fra starten og kan vedligeholde fabrikken effektivt,” siger Benny Yssing.

Karriere i virksomheden Virksomhedens mulighed for at designe uddannelsen øger også lærlingens motivation for at blive i virksomheden og gøre karriere eller bruge sin specialiserede uddannelse som afsæt til videreuddannelse, der også kan blive til gavn for virksomheden. ”I dag ser vi allerede nogle store virksomheder lave karriereplaner for deres elektrikerlærlinge. De kan for eksempel vælge at læse til ingeniør og dermed bidrage til virksomheden på nye kvalificerede måder i ingeniør- eller teknikerafdelingen,” siger Benny Yssing.

TIDEN ER INDE TIL EN EL-LÆRLING

En el-lærling stor fordel forfor virksomEn el-lærlingkan kanblive bliveenen stor fordel virksomheden. Den heden.

Den modulopbyggede modulopbyggedeelektrikeruddanelektrikeruddannelse og anbefales nelse ogansættelsen ansættelsenafafelektrikerlærlinge elektrikerlærlinge anbefales af Dansk Industri, Tekniq Arbejds-Udaf Dansk Industri, Tekniq og Dansk El-Forbund. giverne ogkan Dansk El-Forbund.

Uddannelsen dannelsen skræddersys, så den passer til både kan skræddersys, så den passer virksomhedens og lærlingens behov.til både virksomhedens og lærlingens behov.

El-lærlinge i industrien = Elektriker+ En el-lærling er elektriker+ for din virksomhed, fordi ellærlinge via den modulopbyggede elektrikeruddannelse får viden om den nyeste teknologi, også i relation til industrien.

Hvor der er en elektrikersvend, kan man også uddanne en elektrikerlærling. Det kan passe som fod i hose med virksomhedens behov og mulighederne for job efter læretiden.

Elektrikeruddannelsen er en fleksibel uddannelse, hvor man kan specialisere sig mellem 28 moduler, som udvælges af virksomhed og lærling i fællesskab. På den måde kan uddannelsen skræddersys, så den passer til både virksomhedens og lærlingens ønsker og behov.

El-lærlingene specialiseres indenfor for eksempel automation, kommunikationsnetværk, robotter eller netværksteknik.

De moduler, der retter sig mod industrien, kræver ikke autorisation for virksomheden.

Virksomheden behøver heller ikke at tilbyde alle kompetencer indenfor elektrikeruddannelsen. Det kan løses i et samarbejde med erhvervsskolen og andre virksomheder.

Du kan læse mere på www.elektrikeruddannelsen.dk.

Godkendelsen sker via EVU, El-branchens uddannelsessekretariat.

Det kræver kun tre ting at få en el-lærling 1. Virksomhedsgodkendelse via EVU.dk 2. Find en lærling – Dansk El-Forbund hjælper gerne 3. Uddannelsesaftale og valg af moduler Virksomhedsgodkendelse via EVU.dk 1. Opret en selvbetjeningskonto på EVU.dk 2. Afkryds virksomhedens arbejdsopgaver, som er relevante for at kunne uddanne lærlinge.

3. EVU sender godkendelse indenfor 10 hverdage.

www.def.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Danmark i spidsen for ny europæisk vision for kunstig intelligens Kunstig intelligens er for flere og flere virksomheder næste skridt i digitaliseringen og kan føre til ny forretning og innovation. Men det er vigtigt, at danske virksomheder er på forkant med udviklingen og at teknologien kan bruges trygt. Derfor har Dansk Standard været pennefører på en ny fælles europæisk vision for kunstig intelligens, der skal danne rammen for det fremtidige standardiseringsarbejde på området.

E

n ny fælles europæisk vision for kunstig intelligens skal være med til at sikre, at vi har en fælles tilgang til arbejdet i hele Europa og at vi kan bruge teknologien trygt både i Danmark og i resten af Europa. Danmark har taget førertrøjen på i udarbejdelsen af visionen og bragt danske interesser som bl.a. etik og menneskerettigheder helt op i linje et.

- Vi vil gerne være med til at sikre brugen af kunstig intelligens på en ordentlig måde. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes os at få bragt fokus på vigtigheden af etik, tillid og gennemsigtighed, når man arbejder med kunstig intelligens. Hvis vi ikke havde taget teten fra dansk side, havde der været nogle andre, der var løbet med den, og så var vi endt et helt andet sted med et helt andet fokus, siger Kim Skov Hilding, der er konsulent i Dansk Standard.

Politisk fokus på etik Ifølge Kim Skov Hilding er den nye europæiske vision helt i tråd med danske interesser og med det, regeringen ønsker på området.

Samtidigt er den i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens netop udkomne Whitepaper for kunstig intelligens. EU-Kommissionen deltager også i den europæiske fokusgruppe for kunstig intelligens, som Dansk Standard står i spidsen for.

- Nu begynder man at se frugten af det, man fra politisk hold har sået med bl.a. den nationale strategi for kunstig intelligens og det dataetiske råd, som regeringen har nedsat. Det er helt tydeligt,

at Danmark står stærkt i det europæiske arbejde, hvilket kan få stor betydning for danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, siger Kim Skov Hilding.

Som led i den nationale strategi for kunstig intelligens udgiver Dansk Standard desuden snart to danske specifikationer for kunstig intelligens.

Specifikationerne har fokus på hhv. gennemsigtighed og anvendelsen af kunstig intelligens til at træffe beslutninger i sagsbehandling.

- Specifikationerne sikrer, at vi har en fælles tilgang til kunstig intelligens, så vi kan bruge teknologien trygt og sikkert, siger Kim Skov Hilding.

De to danske specifikationer indeholder vejledning og checklister i forhold til, hvad man skal have for øje, når man arbejder med kunstig intelligens, og hvad der vigtigt for borgere, leverandører osv. Samtidig er der fokus på livscyklus, dvs. de overvejelser og opmærksomhedspunkter, der er vigtige i de enkelte faser fra ide til bortskaffelse, når man udvikler AI-løsninger.

Bæredygtig AI De danske specifikationerne vil også blive brugt som indspil til det europæiske standardiseringsarbejde, hvor man er i fuld gang med at se på, hvilke områder det er relevant at sætte standarder for. Dansk Standard står i spidsen for dette arbejde, og der er nu 70 medlemmer i fokusgruppen, som hører under de to europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC.

Udover etik, transparens og ansvarlighed er nogle af de emner, som fokusgruppen anbefaler standarder for, følgende: terminologi, sikkerhed, ledelse, datakvalitet, sporbarhed, teknisk konstruktion, interoperabilitet, tilgængelighed, sektorspecifikke-standarder og bæredygtighed.

- Et af de temaer, der bliver drøftet indgående, er, hvordan kunstig intelligens kan fungere som løftestang for grøn omstilling. Det handler fx om, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til energioptimering og energibesparelser samt andre grønne innovative løsninger baseret på, at man kan styre tingene mere bæredygtigt via data, uddyber Kim Skov Hilding.

Fokusgruppen skal levere deres endelige roadmap-rapport i foråret 2020. På baggrund af denne rapport bliver det besluttet, hvordan man fra europæisk side vil arbejde videre med standardisering inden for kunstig intelligens.

Kim Skov Hilding, konsulent i Dansk Standard.

AI Vision: CEN and CENELEC should ensure that AI is beneficial for citizens and society through standards that: • respect fundamental values and human rights recognized in Europe; • ensure appropriate governance of AI throughout the system lifecycle; • ensure trustworthy (robust, safe, secure, etc.) AI; • strengthen European competitiveness and benefits for society from AI in a global context.

Du kan læse mere om arbejdet her: ds.dk/kunstigintelligens

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

HARTING Denmark blev etableret i 2010 som datterselskab af den tyske koncern HARTING. HARTING Germany blev grundlagt i 1945 af Wilhelm and Marie Harting og er stadig 100 procent familieejet – nu med datterselskaber og salgskontorer i 44 lande i verden.

Læs mere på www.harting.com

Jumper-kabel (kabel mellem togvogne) produceret af HCS.

I fremtiden vil det ikke koste ekstra at customise Dominerende trends i industrien sigter mod muligheden for at customise produkter mest muligt.

Af Peter Klar

D

e bærende trends i den teknologiske udvikling i industrivirksomheder hænger tæt sammen og leder som i en kædereaktion til ét præcist mål: muligheden for at customise et produkt mest muligt. ”Gennem sammenhængende trends som Modularisation, Identification, Digitalisation, Integration og Miniaturisation kan vi i fremtiden komme ned og customise alt, uden at det vil koste flere penge,” siger Henrik Jensen, direktør for HARTING i Nord Europa.

Start med legoklodser Processen begynder med Modularisation, som er en af de grundlæggende krav til mere integreret industri og håndtering af de forandringer, smarte fabrikker skaber. ”Modularisation kan sammenlignes med at bygge dine produkter med legoklodser i stedet for at bygge med finere enkeltdele. Når du bygger i legoklodser – her moduler – kan det godt være, at dine omkostninger i starten bliver højere, men du ender ud med en meget mere effektiv og fleksibel produktportefølje. Når du bygger dine systemer og maskiner i en modulariseringsproces, kan du nemmere tilpasse de færdige produkter i forhold til dine kunders ønsker. Så kan du customise dine standardprodukter ned til enkeltdele,” forklarer Henrik Jensen.

Forstå dine processer Efter modulariseringen kan industrien begynde at identificere og forstå sine processer ved hjælp af sensorer, kommunikation og identifiers. ”Så begynder du for alvor at forstå din applikation, og du kan lave læring ud af identifikationen. Du kan se, hvor din applikation er effektiv, og hvor den er mindre effektiv, så du ved, hvor du skal investere.”

Det ses for eksempel i medicinalvirksomheder, forklarer Henrik

Jensen: ”Når en medicinalvirksomhed skal skifte proces i en produktionslinje, er den nødt til at køre en meget stor del af massen fra den nye proces, før den er helt sikker på, at maskinen er ren og fri for rester af den gamle masse. Når du hele tiden har styr på processen, ved du eksakt, hvad der findes af materialer og hvorhenne. Du sparer mange omkostninger, når du kan styre din produktion præcist med identifikation.”

Integration og digitalisering Med modularisering og indentifikation på plads kan virksomheden

Når du bygger dine systemer og maskiner i en modulariseringsproces, kan du nemmere tilpasse de færdige produkter i forhold til dine kunders ønsker Henrik Jensen, direktør HARTING, Nord Europa

integrere sine effektive processer med sit ERP-system og andre systemer – for eksempel de systemer, der taler med kunder.

Oven i kommer gevinsterne ved den løbende digitalisering. ”Du får hele tiden nye data ude fra den enkelte sensor og den mindste aktuator, så du ved helt nøjagtigt, hvordan din produktion i hele verden forløber.”

Tingene bliver mindre Slutmålet – og en helt overordnet trend i industrien – er, at tingene bliver mindre, end de har været tidligere, men med meget større funktionalitet. ”Når du når derhen, kan du customise ting ned til enkeltdele, og det er egentlig det, vi allerede oplever i stor stil i bilproduktion i dag.

Hos en bilforhandler kan du for eksempel vælge farve, rat, tag, sæde, osv. Herefter kan forhandleren faktisk fortælle dig, hvornår din bil bliver produceret, og hvornår du kan få den. Det kommer vi til at opleve med alle typer af produkter.”

Sætter standarder En anden trend, HARTING er meget engageret i, er elektrificering – E-Mobility. HARTING forbinder E-Mobility og brugen af vedvarende energi for at reducere udledning af CO2 og partikler og samarbejder blandt andet med BMW og Volkswagen om elektrificering af biler.

Derudover laver HARTING blandt andet backbone-systemer til tog.

HARTING’s løsninger arbejder med kommunikation, styring og regulering af hele produktionsapparatet ved at styre kommunikation og signaler til aktuatorer, sensorer og computere inden for transport, maskin- og robotindustri, automotive, energi og distributionssystemer. ”Vi er aktive på alle teknologier, og vi er også med til at sætte standarder for den globale udbredelse af nye teknologier,” siger Henrik Jensen.

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Svenske Prototal AB overtager den danske 3D-printvirksomhed Damvig A/S.

Dansk 3D-print bliver svensk

3D-print, som også kaldes "Additive Manufacturing" skaber 3D-objekter ved at lægge lag på lag oven på hinanden af et givent materiale.

Læs mere om alle mulighederne på www.damvig.dk

Sveriges største leverandør af 3D-print, Prototal AB overtager den danske 3D-printvirksomhed Damvig A/S. Overtagelsen åbner op for synergier, der giver kunder styrkede muligheder inden for 3D-print og de beslægtede teknologier samt forstærker markedspositionen.

Af Pia Bundgaard Hansen

3

D-print har i de senere år oplevet en voldsom vækst. Teknologien, der ikke længere er en dyr fremstillingsmetode, er en effektiv fremstillingsmetode, der sikrer, at produkterne kommer hurtigere på markedet samt, at produktionen bliver skalerbar.

Uanset om der skal fremstilles brillestel, robotarme, emballage, medicinalt udstyr eller noget helt femte er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan 3D-printes i dag.

En af Skandinaviens største Med Prototals køb af Damvig forstærker Prototal sin position som en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print af polymermaterialer. Ambitionen er markedsudvidelse, øget innovation og yderligere teknologiinvesteringer, der giver fremstillingsvirksomheder i ind- og udland endnu flere muligheder for at drage fordel af 3D-prints store potentiale.

- Vi er meget tilfredse med købet af Damvig. Det gode samarbejde, vi har haft i årenes løb med Damvig styrkes, og Damvig bliver en naturlig del af vores forretning. Som en del af Prototals nye fokusområde – digital produktion af plastikkomponenter – forstærker købet af Damvig muligheden for, at vi kan levere høj service til nuværende og kommende kunder gennem øget lokal tilstedeværelse, siger Henrik Lundell, CEO, Prototal AB. Familieejede Damvig er blandt de førende i både Danmark og Europa. Gennem 25 år har virksomheden opbygget stort know how

og fundet nye applikationsområder og tekniske løsninger, der har udvidet mulighederne inden for additive produktion. Damvig, der løbende har investeret i ny teknologi og råder over branchens mest avancerede produktionsudstyr, har både nogle af Danmarks største virksomheder på kundelisten og innovative start-ups. De seneste fire år har Damvig haft en årlig omsætningsstigning på 20 %.

- Overtagelsen af Damvig supplerer vores investeringer i additive produktion i Jönköping og Ystad. Købet er både en konsolidering af vores position i Norden samt et springbræt for yderligere investeringer og opkøb særligt i forhold til det centraleuropæiske marked. Ved at kombinere Damvigs produktionskapacitet med vores kan vi tilbyde et omfattende sortiment af industrielle 3D-printere i SLA-, SLS- og

Med Prototal AB’s køb af Damvig speedes udbredelsen af 3D-print op.

Henrik Lundell, CEO, Prototal AB

MJF-teknologier. Derudover vil vi nu kunne tilbyde vores kunder FDM og polyjetteknik, siger Henrik Lundell.

Prototal Industries fremstiller prototyper og serieprodukter i plast og er pionér i Sverige inden for 3D-print. Prototal AB løser bl.a. low volume serieproduktion inden for sprøjtestøbning.

Virksomheden har en omsætning på SEK 360.000.000 og har 175 medarbejdere på fem lokationer, hvor 100 medarbejdere er beskæftiget på hovedfabrikken i Jönköping.

Synergier og nye markedsmuligheder Indtil salget har Damvig været ejet af søskendeparret Susanne og Jesper Damvig. De fortsætter begge i virksomheden, der fortsat vil blive drevet under navnet Damvig A/S, og virksomheden vil også fremover være i Taastrup, København.

- Damvig har igennem årene gennemgået en rivende udvikling.

Vores vision har altid været og vil fortsat være at udbrede kendskabet til og brugen af 3D-print. Med Prototal AB’s køb af Damvig speedes udbredelsen af 3D-print op, siger administrerende direktør Susanne Damvig hos Damvig A/S. Susanne Damvig uddyber: - Kunderne får en lang række fordele ved Prototals opkøb af Damvig.

Nuværende og fremtidige kunder får større kapacitet, øget adgang til en langt bredere produkt- og teknologiplatform og desuden et øget serviceniveau med hensyn til færdigheder og levering. Grundet den bredere pallette og det øgede kapacitetsloft, kan vi fremover løse flere opgaver inhouse. Derfor forventer vi, at den nye ejerstruktur øger væksten yderligere i de kommende år.

3D PRINT WE KNOW-HOW Som en af de førende 3D print virksomheder i Europa, med mere end 20 års erfaring, har vi løsningen på dine komplekse opgaver og kan optimere dit workflow med 3D print. Vi kan printe med ekstrem høj præcision, i forskellige materialer og i mere end 100 farvekombinationer.

Vi benytter SLA, SLS, FDM og PolyJet 3D print teknologier.

Kort sagt WE KNOW-HOW. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER

OPKØB SKABER NYE MULIGHEDER Svenske Prototal AB har opkøbt Damvig A/S og skaber dermed en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print.

Som kunde får du nu en langt større kapacitet og en øget adgang til en bredere produkt- og teknologiplatform.

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Digitalisering stiller høje krav til ERP-systemer Gode ERP-systemer udnytter digitaliseringen til at hjælpe virksomheder med at træffe bedre beslutninger, forbedre produktionen, skabe nye produkter – og tiltrække dygtige medarbejdere, mener Daxiomatic.

Af Peter Klar

D

e danske virksomheder og i fuld gang med digitaliseringen, og det skaber travlhed hos leverandører af innovative ERP-systemer, der matcher og kan forstærke udviklingen. ”Som vi ser det, sker der en voldsom digitalisering lige nu, ikke mindst med robotter og automatisering, der effektiviserer produktionen.

Det stiller højere krav til virksomhedens ERP-systemer, der skal understøtte digitaliseringen, og det er tydeligt, at virksomhederne har fokus på dette. Teknologien bliver samtidig billigere og billigere, men også bedre og bedre.”

Det siger Kenneth Minck, Partner og Solution Architect i Daxiomatic, der leverer ERP-løsninger baseret på Dynamics 365 – Microsofts portefølje af integrerede virksomhedsapplikationer, der gør digital transformation tilgængelig for alle.

Bedre beslutninger Daxiomatics løsninger understøtter alle systemer i virksomheders produktion, drift, logistik, lager, salg og markedsføring. ”Vi understøtter primært produktions- og logistiktunge virksomheder, men vores kunder kommer både fra produktion, distribution, lager og robotindustri. Alle steder er målet at få ERP-systemerne til at udnytte digitaliseringen og hjælpe kunderne til at træffe bedre beslutninger, ved at systemerne bliver bedre til at tale sammen på kryds og tværs i virksomheden.”

Systemet bliver mere intelligent Microsoft Dynamics 365 hjælper virksomheder med at tiltrække

Alle steder er målet at få ERPsystemerne til at udnytte digitaliseringen og hjælpe kunderne til at træffe bedre beslutninger Kenneth Minck, Partner Daxiomatic

kunder og opbygge relationer, optimere driften, styrke medarbejderne og transformere produkter og tjenester. ”Vi engagerer kunderne i at lave løbende interaktion med systemerne.

Vi prøver på at lave systemer, som giver brugerne informationer, i stedet for at de skal søge efter dem. Systemet bliver mere intelligent og minder medarbejderne om, hvad de skal huske at gøre. For eksempel inden for salg og markering, hvor systemet hjælper med at opbygge og vedligeholde relationerne til kunderne. Vi bruger også de digitale relationer mellem virksomhederne, der handler med hinanden, så vi bidrager til, at vores kunder kommunikerer mere effektivt med deres kunder og leverandører.”

Data vist i struktureret form Optimering af driften handler ifølge Kenneth Minck især om at få data organiseret og vist i en struktureret form. ”Det kan for eksempel være som Business Intelligence, som alle efterhånden har, hvor man anskuer data på en analytisk og grafisk måde, så man kan forbedre sin effektivitet og træffe beslutninger på

et mere oplyst grundlag. Det handler om at gøre sine tilgængelige data synlige og dermed mere effektive i forhold til at forbedre produktionen og reducere omkostninger.”

Tiltrække dygtige medarbejdere Ved at bruge innovative ERP-systemer, der sætter barren højere i kraft af kunstig intelligens og machine learning og andre forbedringer, får virksomhederne nemmere ved at tiltrække dygtige medarbejdere. ”Vi skal give vores kunder værktøjer, de både kan bruge til at effektivisere deres produktion og til at tiltrække de bedste medarbejdere. Det er det, vores kunder vil vinde på i det lange stræk.

Unge mennesker vil helst arbejde, hvor der er de nyeste og mest innovative IT-systemer.”

Nye produkter og tjenester Daxiomatic kan integrere sine løsninger mod alle systemer og gør det dermed muligt for sine kunder at transformere produkter og tjenester og komme ud på alle relevante platforme, for eksempel webshops. ”Det handler om at skabe en oplevelse for sine kunder. Hvad skal der til for at gøre produkter, service og kundeoplevelsen bedre?

Med vores systemer kan man bruge data som et strategisk aktiv til at identificere nye markedsmuligheder, fremstille innovative produkter og skabe gode kundeoplevelser,” siger Kenneth Minck.

Kenneth Minck, Partner og Solution Architect i Daxiomatic

Når du vælger Dynamics 365-suiten, får du adgang til en kæmpe værktøjskasse med teknologier, der understøtter hele værdikæden i din virksomhed. Afhængigt af dit behov, aktiverer du de dele, der giver mest værdi for dig og din virksomhed.

Daxiomatic servicerer virksomheder i hele landet via hovedsædet i Odense og kontorer i Skanderborg og Roskilde.

Læs mere på www.daxiomatic.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Om den nye 3D-printer • Navn: L3DP - Multiprocess Large Scale 3D-printer • Størrelsen: 8x7x4 meter med en KUKArobot, der kører på seks meter skinner.

• Pris: Omkring seks millioner kr.

• Funktion: Kan printe emner top til tre gange én meter og op til 1 ton. Maskinen arbejder med 3D-print, lasercladding og laserhybridsvejsning • Materialer: Printeren håndterer både pulver og trådmaterialer • Svejsning: Det er over 1.500 grader varmt, der hvor maskinen svejser.

Kilde: FORCE Technology

Nordens største metal 3D-printer blev indviet:

Foto: Made.dk

’Nu kan vi printe emner op til 1 ton’ Solen skinnede, champagnepropperne sprang og overalt på Lindø Industripark vejrede Dannebrog, da FORCE Technology ved MADE Open Lab indviede deres nye store 3D-printer foran knap 150 deltagere, der fik set hvilke nye muligheder de innovative faciliteter giver danske produktionsvirksomheder.

Af Josua Ekberg Ravnholdt, MADE

D

et handler om størrelse. Og i et lille land som Danmark vækker det begejstring, at vi nu har nordens største metal 3D-printer.

Engang blev der lettet på hatten, når emner på størrelse med en kaffekop kunne fremstilles via AM – men nu er teknologien modnet, og ja – vokset: ”Vi er stolte af at åbne faciliteten i dag, efter vi har arbejdet på det i tre år. Med nordens største 3D-metalprinter er det nu muligt at printe emner op til 1 ton,” sagde adm. direktør Øjvind Andersen Clement, FORCE Technology, inden han klippede den røde snor over.

Det skete i forbindelse med MADE – Manufacturing Academy of Denmark’s – Open Lab om ’3D-print til agilt industrielt brug i stor skala’, hvor FORCE Technology indviede deres nye faciliteter under stor bevågenhed fra både lokale indbyggere og medier, og hvor eksperter, GTS’er og virksomheder gav indsigt i nye spændende muligheder for at fremstille emner i 3D-print og Additiv Manufacturing.

Det største tilløbsstykke var den nye Multiprocess Large Scale 3D-printer, som kan printe emner op til tre gange én meter. 3D-printeren har kostet i omegnen af seks millioner kroner plus en masse forarbejde fra FORCE Technologys stab, der næsten ikke kunne få armene ned: ”Det har været helt fantastisk at indvie denne nye facilitet. Det er noget, jeg har ventet på i en del år, så det er en stor forløsning. Det er en stor festdag for os,” sagde Peter Tommy Nielsen, der leder FORCE Technologys 3D-print afdeling.

En del af den grønne omstilling Nu bliver det meget billigere og nemmere at reparere og genbruge eksisterende komponenter – og ikke mindst at skabe nye komponenter: ”Man kan bygge et emne op fra bunden – og med den her teknologi, så kan man bl.a. spare en masse materiale: Eksempelvis startede man tidligere med et råemne på 220 kg., og så fræsede man materialet væk,

så det vejede 8 kg. Nu kan man printe den del sådan, at der er brugt for bare 9 kg. materiale. Det har et stort potentiale både økonomisk, da materialet er dyrt, men også fra en grøn betragtning,” forklarer Øjvind Andersen Clement.

Formand for uddannelses- og forskningsudvalget i Folketinget Bjørn Brandenborg var også på talerstolen, hvor han roste det nye center – og tiltaget med at indtænke cirkulær økonomi: ”Det er et fremragende eksempel på, at forskning skal ud i det virkelige liv. Det skal fastholde, at industrien i Danmark er med helt fremme. Testfaciliteterne på Lindø understøtter den grønne omstilling,” sagde han blandt andet fra talerstolen.

Tilgængelig for alle Danske virksomheder kan nu få adgang til at bruge printeren og teste nye løsninger, og der er allerede mange projektansøgninger i indbakken, lød det fra Peter Tommy Nielsen. ”Den nye maskine vil gavne danske produktionsvirksomheder, da de får adgang til en stor maskine midt i Danmark. Det er noget, man normalt skulle rejse langt efter, f.eks. til Tyskland eller Norge.

Størrelsen er også særlig, da det ikke er tilgængeligt andre steder – og slet ikke med alle de procesmuligheder, som vi har her,” forklarer han.

FORCE har haft fokus på at finde en løsning, hvor man kan printe billigt og hurtigt, da omkostningerne i deres erfaring er afgørende for, om virksomhederne vælger at 3D-printe. Interesserede virksomheder kan desuden få hjælp af specialister til at oprette en god business case.

Samarbejde er nøglen Med indvielsen af de nye faciliteter dækker FORCE Technology og Teknologisk Institut, der begge er GTS-institutter nu tilsammen hele bredden af 3D-print og AM-teknologier i hhv. stor og lille skala. Og vejen from mod indvielsen er blevet banet af et tæt samarbejde mellem virksomheder og GTS-eksperter:

”MADE er en meget væsentlig samarbejdspartner i relation til avanceret produktion i Danmark mellem industrien og forskningskompetencer. Det været afgørende for FORCE at anvende samarbejdet i MADE, hvor vi har fået vigtig input - både i forhold til kravspecifikationer til udstyret og væsentlig sparring fra industrien i forhold til, hvad 3D-printeren skal kunne arbejde med,” forklarer Øjvind Andersen Clement.

Bag om MADE • Navn: MADE – Manufacturing Academy of Denmark • Formål: At samle produktionsaktørerne i et nationalt netværk i Danmark og styrke avanceret produktion – det sker gennem forskning, innovation og uddannelse.

• Investorer: Industrien, fonde, foreninger og forskningsmiljøer har skabt og finansieret MADE. Læs mere på www.made.dk

Når små digitale skridt udvikler sig til store fordele Den danske maskinbygger DISA har startet deres digitale transformation gradvist og implementeret digitale tvillinger og virtuel idriftsættelse.

DISA stod over for forskellige udfordringer på samme tid. Deres kunder ønskede at sikre konkurrenceevnen med optimerede og præcise støbemaskiner, og samtidig ville DISA selv gerne have sat gang i den digitale transformation af deres virksomhed.

Efter at have haft succes med simulering af en del af maskinudviklingsprocessen, blev denne succes grundlaget for simulering af næste fase og så videre. På denne måde er det lykkedes DISA at minimere både risiko og indsats ved digitalisering. De er i dag i stand til at simulere hele støbelinjen, hvilket giver store fordele, da de nu kan teste både software og maskiner i den virtuelle verden og eliminere fejl, inden det hele installeres hos kunden – på kortere tid og med færre tilpasninger.

Læs mere om fordelene på www.siemens.dk/disa