Energi til fremtiden ISSUU

Page 1


GRØN STRØM ER

SIKKER ENERGI I EN

USIKKER VERDEN Læs mere side 2

ENERGISEKTOREN FRA HELE VERDEN KOMMER TIL DANMARK: DET HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE AT MØDES

Læs mere side 4

VORES ELFORBRUG ER MILEVIDT FRA KLIMAMÅL

Læs mere side 8

ENERGI TIL FREMTIDEN

Scan og få direkte adgang til podcasten her

GRØN STRØM ER SIKKER ENERGI I EN USIKKER VERDEN

Vi lever i uforudsigelige tider. Usikre tider. Listen af ting, der i disse måneder og år ryster verdensordenen, synes at blive længere og længere. Den verdensorden, som Europa og USA har bygget op siden afslutningen på Anden Verdenskrig, står måske over for sin afslutning. Troen på, at vi gennem øget samhandel og gensidig afhængighed skaber en rigere og fredeligere verden, vakler. Og forestillingen om, at den afhængighed, som import af energi skaber, kan eksistere uafhængigt af geopolitiske spændinger, er krakeleret. Vi så, hvordan Europas afhængighed af russisk naturgas gav Putin mulighed for at presse os. Vi stod imod, men det holdt hårdt.

Mere end nogensinde før har vi brug for en stærk og handlekraftig energipolitik – både i Danmark og Europa. Borgere og virksomheder skal have sikker energi i en usikker verden. Det kan ikke være energi, hvor vi er afhængige af tredjelande, som vi måske ikke deler verdenssyn med.

Behov for politisk plan for grøn strøm Derfor glæder jeg mig over, at Europa-Kommissionen har taget Green Power Denmarks forslag om et europæisk mål for elektrificering med i Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan. Kommissionens mål lyder på, at 32 procent af den energi, der bliver brugt i EU i 2030, skal komme fra strøm.

Sådan et mål for elektrificering har vi kæmpet for længe. For det er, når vi bruger egenproduceret grøn strøm fra vindmøller og solceller i stedet for olie, kul og naturgas, at vi sikrer vores frihed, uafhængighed, konkurrencekraft og sikkerhed. Jeg håber, at de danske politikere lader sig inspirere af udmeldingen fra EU og laver en plan for grøn strøm. Selv om forbruget af elektricitet her i landet steg med cirka fem procent sidste år, er det slet ikke nok. I dag dækker strøm kun 20 procent af det danske energiforbrug. Vi kan og skal gøre det bedre.

Regeringen og Folketinget skal tilskynde forbrugerne til at skrotte olie- og naturgasfyr, der skal gang i elektrificeringen af industrien, og vi skal fortsætte den grønne omstilling af personbiler og lastbiler. Samtidig skal vi sikre rette rammer for udbygning af vindmøller og solceller samt elnet, så den grønne strøm kan flyde på tværs af grænser og ud til forbrugerne.

Grøn energi giver gode liv

Vores usikre verden minder os om dét, vi nok godt vidste: At energi ikke bare er energi. Nej, energi er højspændt sikkerhedspolitik. Fossil energi truer vores frihed og sikkerhed. Her er grøn omstilling vores våben, og elektrificering er vores ammunition.

Selvom overgangen fra ét fossilt energisystem til et grønt er krævende og medfører investeringer på kort og mellemlang-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Robert Guldager, robert@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

sigt, er det åbenlyst, at Danmark og resten af Europa ikke kan leve med en situation, hvor vi er afhængige af at importere store mængder energi. Grøn energi fra sol og vind giver lavere energiregninger og styrker Europas konkurrenceevne. Det har virksomheder som Egetæpper og Arla vist, og andre vil følge efter. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være med at omstille os. Alternativet vil gøre os fattige og ufrie.

Allerede i dag skaber elektricitet og energi arbejdspladser i hele Danmark. Over 100.000 tjener deres månedsløn ved at arbejde i energibranchen. To ud af tre ansatte i energisektoren bor og arbejder vest for Storebælt.

Energibranchen er Danmarks næststørste eksportsektor og betaler store summer i statskassen til vores fælles velfærd. Vi risikerer at bremse den udvikling og gå glip af andre grønne gevinster, hvis ikke vi trykker power-knappen helt i bund. Udover sikkerhed, beskæftigelse, vækst og klima gavner transformationen fra et samfund drevet på fossil energi til grøn energi borgernes energiregning og virksomhedernes konkurrenceevne. Europæiske virksomheder betaler meget mere for energi end for eksempel deres amerikanske konkurrenter, og det svækker vores konkurrenceevne. Vores analyser viser, at de forbrugere, der har skiftet til en elbil og skrottet gasfyret, sparer godt 14.000 kr. på energiregningen om året.

Grøn energi giver gode liv. Et trygt liv. Et rigt liv. Et sundere liv. Og en sikker fremtid.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Af Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Foto: Green Power Denmark, Jeppe Bøje Nielsen

Scale up, Electrify, Deliver

Putting wind at the heart of Europe’s competitiveness

8-10 April 2025 • Bella Center · Copenhagen IN COLLABORATION WITH

ENERGISEKTOREN FRA HELE VERDEN KOMMER TIL DANMARK:

DET HAR ALDRIG VÆRET

VIGTIGERE AT MØDES

Det er sjette gang, at WindEurope Annual Event kommer til København, men intet er, som det plejer at være. I år er der meget mere på spil end nogensinde før, når hele verdens energisektor mødes i Bella Center i april. Det handler om statsstøtte, trusler om handelskrige og nye politiske vinde, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Der har aldrig før været så meget på spil. Sådan lyder det fra Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark, forud for WindEurope Annual Event, der finder sted i Bella Center fra 8. til 10. april. Her vil over 15.000 besøgende bevæge sig rundt i de for længst udsolgte udstillingshaller og deltage i et tætpakket konferenceprogram, hvor også adskillige ministre, Europa-Kommissærer og ambassadører deltager.

– Det helt store samtaleemne i den politiske del og konferencesporet bliver statsstøtte. Hvad kan Europa finde ud af kollektivt? På gulvet i udstillingshallerne vil det handle om truslen fra Kina. Det har kort sagt aldrig været mere relevant at mødes og diskutere internt i sektoren og med politiske beslutningstagere, mener Jan Hylleberg. Timingen af konferencen, der finder sted i København for sjette gang, gør bestemt ikke betydningen mindre:

– Når verden mødes i Bella Center vil det være tre måneder efter, at Trump tiltrådte som præsident. Det er en måned efter Tyskland formentlig har fået en ny regering. Den globale konkurrencesituation er helt ny og anderledes, end den var for blot et år siden. Vi skal forholde os til USA og Kina på måder, vi ikke har gjort tidligere. Der har aldrig før været så meget på spil i energisektoren – og særdeleshed i vindsektoren – som nu, siger Jan Hylleberg.

Han hæfter sig ved, at der er stor interesse fra beslutningstage-

re – herunder ministre og kommissærer – for at deltage, men også CEOs fra de allerstørste virksomheder kommer. – Det kan godt være, at man ikke ser dem alle i programmet, men de er der. Alle deres kunder er der. Hele verden kommer – i særdeleshed fra Europa, men USA, Kina og resten af Asien er der også.

Vigtig for mange flere end den traditionelle vindindustri Jan Hylleberg har efterhånden deltaget i rigtig mange udgaver af den årlige konference og været med til af skaffe arrangementet til København utallige gange – også i år, hvor Green Power Denmark er den nationale vært og samarbejdspartner på eventet. Han har set, hvordan det har udviklet sig over årene: – Fokus og markedet har ændret sig over årene. Det handler ikke længere om bare at sætte en vindmølle i jorden, og lægge en vindmøllevinge ind på gulvet i udstillingsområdet. WindEurope Annual Event er et event, der dækker meget bredt i værdikæden. Det blev for alvor tydeligt for to år siden, da European Energy f.eks. udstillede reagensglas med deres første grønne metanol. Det handler nemlig også om brint og grønne brændsler til de sektorer, der ikke kan elektrificeres. Det handler om digitalisering, data, droner og meget mere. Der er en helt ny underskov af virksomheder og services, som i dag binder en mere kompleks og forgrenet energisektor sammen.

”– Det helt store samtaleemne i den politiske del og konferencesporet bliver statsstøtte. Hvad kan Europa finde ud af kollektivt?”

Jan Hylleberg, viceadm. direktør Green Power Denmark

Og Jan Hylleberg er ikke i tvivl om, at der er meget at komme efter for danske virksomheder i Bella Center: –

Det er alt andet meget billigere at komme til Bella Center end Bilbao eller Madrid, så de danske virksomheder kan få flere kolleger med – og det vil jeg anbefale. Der er et stort fagligt program, man kan tappe ind i, og muligheden for at danne relationer og skabe og vedligeholde netværk er eminent. Og det er vigtigt at høre, hvilke budskaber og signaler, der bliver sendt i de politiske diskussioner.

Foto: Green Power Denmark, Jeppe Carlsen

3 SKARPE OM WINDEUROPE ANNUAL EVENT

1. Hvad er WindEurope Annual Event?

WindEurope Annual Event er en af verdens største og vigtigste events for vindsektoren, og har over årene udviklet sig, så der er meget at komme efter også for dem, der interesserer sig bredt for elektrificering, netudvikling, innovation og energimarkederne. Arrangementet, der både har et konference- og et udstillingsspor, har nemlig et stærkt fagligt program med spor som ’Powering the Future stage’, ’Market Theatre’ og ’Research & Innovation in action’.

Som navnet siger, er det den europæiske vindorganisation WindEurope, der står bag. Organisationen arbejder for at fremme udviklingen og anvendelsen af vindenergi som en central del af Europas energisystem og har medlemmer fra hele vindindustrien, herunder producenter af vindmøller, energiselskaber, udviklere, forskningsinstitutioner og finansielle aktører.

Eventet finder sted årligt på skift i europæiske byer. I 2025 er det sjette gang, at eventet kommer til København. Green Power Denmark er igen i år national vært og samarbejdspartner.

2. Hvem kommer til København 8.-10. april?

WindEurope forventer over 15.000 deltagere i Bella Center til årets Annual Event. Men det er måske mere interessant at se på, hvem der kommer fremfor hvor mange, der kommer.

I skrivende stund er én Europa-Kommissær, otte energi- og klimaministre fra Europa, adskillige CEO’er, forskere og organisationer på konferenceprogrammet, hvor over 350 talere vil holde oplæg og deltage i debatter om alt fra konkurrenceevne, sikkerhed, udbygning af elnettet til sameksistens mellem grøn energi og natur.

Dertil kommer over 550 udstillere fra hele værdikæden, der fylder Bella Centers store messehaller helt ud. Alt fra Aalborg Gummivarefabrik til Ziton, der servicere offshore vindmøller. Du kan møde virksomheder, du aldrig har hørt om, med specialer, du ikke vidste eksisterede. Der er alt fra start-ups til de største virksomheder i branchen – herunder danske Vestas og spanske Iberdrola.

Du kan kort sagt se det nyeste, netværke og nørde tre dage i streg om alt fra det mindste til det største, det abstrakte og digitale AI til de meget konkrete kabler og naceller.

3. Hvorfor bør du interessere dig for i WindEurope Annual Event?

Når verdens vind- og energisektor kommer til København tre dage i april, så er det i en tid, hvor den globale konkurrencesituation er helt ny og anderledes, end den var for blot et år siden, da WindEurope holdt sit Annual Event i Bilbao.

Vi skal forholde os til USA og Kina på måder, vi ikke har gjort tidligere. Der har aldrig før været så meget på spil i energisektoren – og særdeleshed i vindsektoren – som nu. Derfor er det vigtigt at holde øje med de signaler både politikere og markedet sender fra Bella Center.

Teknologiudviklingen går stærkt, og selvom nogle aktører har skruet ned for deres engagement i den grønne omstilling, så det også et marked, der fortsat tiltrækker mange spillere. Derfor er det værd at holde øje med, hvad der sker på udstillingsgulvet og i konferencelokalerne.

To become an exhibitor or sponsor please contact: sales@windeurope.org

NYT FÆLLES SPROG FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I INDUSTRIEN

Dansk industri står midt i en omfattende grøn omstilling, hvor energiforbruget ikke længere blot er en detalje, men afgørende for virksomheders fremtidige konkurrenceevne og omdømme. Årsagen er tydelig: stadigt skrappere klimakrav fra både myndigheder og kunder, stigende energipriser og et marked, der kræver større gennemsigtighed og grundigere dokumentation end nogensinde før. Her spiller den nye europæiske standard EN 17956 en central rolle som et redskab, industrien kan navigere efter.

Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/S, har allerede integreret standarden i virksomhedens daglige drift. For Daniel Staun handler det grundlæggende om at gøre det usynlige energiforbrug synligt og håndgribeligt. Med EN 17956 kan virksomheder klassificere deres tekniske isoleringsløsninger i et letforståeligt system med bogstaver fra A til G – præcis som man kender det fra energimærker på bygninger og husholdningsapparater.

“Når man får sat en tydelig energiklasse på sine anlæg, bliver det langt lettere at sætte konkrete mål for forbedringer og følge udviklingen over tid,” siger Daniel Staun. Han peger på, at standarden – offentliggjort i december 2024 – har stort potentiale, selvom den stadig er ny i industrien.

Dokumentation og fleksibilitet

Standarden bygger på konkrete beregninger, der kan gøre arbejdet med energieffektivisering mere struktureret. Eksempelvis kan en virksomhed med et procesrør på 76 mm, der holder en konstant medietemperatur på 80 grader, beregne, at energitabet skal holdes på 19 watt per meter for at opnå energiklasse B. Ud fra disse beregninger kan virksomheden vælge den rette isoleringsløsning, materialetype og placering med større sikkerhed og dokumenterbarhed. Faktorer som produktvalg, omgivende temperatur, rørenes bæringer og overfladernes afstrålingsevne indgår alle i vurderingen. En vigtig fordel ved standarden er, at den ikke favoriserer

”Hos Norisol har vi eksempelvis sat os et ambitiøst mål om, at mindst 15 procent af vores anlæg skal være energiklasse B inden udgangen af 2025.”

Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/S

bestemte materialer. Virksomhederne står frit til at vælge eksempelvis mineraluld, skumprodukter eller nye innovative isoleringsformer – så længe dokumentationen understøtter, at løsningen lever op til den ønskede energiklasse. Dette skaber en fleksibilitet, som gør det muligt at skræddersy løsninger ud fra konkrete behov og økonomiske overvejelser.

Et konkurrenceparameter for fremtiden

Daniel Staun nævner også, at standarden understøtter virksomheders arbejde med miljøcertificeringer som ISO 14001. “Når man arbejder med løbende forbedringer, er standarden

et fremragende værktøj til at sætte klare mål og følge op. Hos Norisol har vi eksempelvis sat os et ambitiøst mål om, at mindst 15 procent af vores anlæg skal være energiklasse B inden udgangen af 2025,” fortæller Daniel Staun. Men energieffektivisering handler om mere end blot at opfylde standarder og certificeringer. Det handler i høj grad om at sikre virksomheders langsigtede konkurrenceevne. “Det minder meget om boligmarkedet,” påpeger Daniel Staun. “Når vi skal købe hus, er energimærket blevet afgørende for vores beslutning. Den tendens ser vi nu også slå igennem i industrien. Hvis man ikke klart kan dokumentere energiforbruget, risikerer man simpelthen at blive fravalgt.”

Store gevinster – men også udfordringer

Ifølge Daniel Staun er teknisk isolering en af de absolut mest rentable investeringer, virksomheder kan foretage. Han forklarer, at tilbagebetalingstiden på en god isoleringsløsning typisk kun er to til tre år. “Det er en investering, som kun foretages én gang og derefter skaber en løbende besparelse uden behov for vedligeholdelse. De penge, man sparer, kan geninvesteres i nye bæredygtige projekter som solcelleanlæg eller varmepumper, hvilket skaber en positiv spiral.”

Implementeringen af standarden indebærer dog også visse udfordringer. Især ældre anlæg kan være vanskelige at efterisolere grundet pladsmangel og tilgængelighed.

I sådanne situationer kræves kreativitet og innovative løsninger, for eksempel ved at vælge isoleringsmaterialer med særligt lave lambda-værdier, der giver bedre isoleringsevne med mindre materialetykkelse. Hos Norisol løses disse ud-

Af Martin Andersen

“Når man får sat en tydelig energiklasse på sine anlæg, bliver det langt lettere at sætte konkrete mål for forbedringer og følge udviklingen over tid,” siger Daniel Staun, direktør Region Syd hos Norisol A/S.

”De virksomheder, der allerede nu vælger at tage initiativet, får et klart forspring. At vente for længe kan blive dyrt. Det er en win-win for både klimaet og forretningen – og derfor bør virksomheder gribe chancen nu”

Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/S

fordringer ofte i samarbejde med virksomhedens egen stilladsafdeling, som sikrer adgang til svært tilgængelige områder på anlæggene.

Daniel Staun understreger, at energieffektivisering ikke blot handler om her-og-nu-besparelser, men om at ruste virksomheder til fremtiden.

“Om få år vil det blive en forventning, at man klart kan dokumentere sin energiklasse. Kan man ikke det, kan det me-

get vel føre til undren – og ultimativt fravalg af kunder og samarbejdspartnere. Det handler om at være på forkant med udviklingen.”

For at komme godt i gang anbefaler Daniel Staun virksomheder at begynde med de såkaldte lavthængende frugter: “Begynd der, hvor gevinsterne hurtigt viser sig. Besparelserne fra de første tiltag kan geninvesteres i større initiativer. På den måde opbygges indsatsen gradvist, og forbedringerne finansierer sig selv.”

Når Daniel Staun vurderer industriens aktuelle niveau i Danmark, giver han branchen karakteren fire på en femtrins-skala. “Vi er godt med, men vi mangler stadig de sidste 20 procent. Dem skal vi hente hjem, hvis vi skal fastholde vores førerposition i Europa og fortsat være konkurrencedygtige på verdensplan.”

Dokumentation bliver afgørende

Standarden EN 17956 giver ifølge Daniel Staun industrien et fælles sprog, som øger transparens og troværdighed. “Når vi som leverandør kan dokumentere vores indsats for energieffektivisering klart og tydeligt, står vi stærkere i både nationale og internationale sammenhænge. Det handler ikke længere kun om virksomhedens grønne profil – det er afgørende for, om man vinder eller taber ordrer,” siger Daniel Staun. Han opfordrer virksomheder til at handle hurtigt: “De virksomheder, der allerede nu vælger at tage initiativet, får et klart forspring. At vente for længe kan blive dyrt. Det er en win-win for både klimaet og forretningen – og derfor bør virksomheder gribe chancen nu.”

Hør meget mere om emnet i podcasten Energi til fremtiden

VORES ELFORBRUG ER MILEVIDT FRA KLIMAMÅL

Det går trægt med at bruge den klimavenlige strøm – især i opvarmningen og industrien. Derfor foreslår Green Power Denmark politiske initiativer, der tilskynder forbrugerne til at vælge elbilen og varmepumpen fremfor benzinbilen og naturgasfyret.

!4.500.000.000.000 kilowatt-timer. Så svimlende et tal skal europæernes elforbrug op på, hvis EU skal leve op til sine klimaambitioner. Det handler om at skifte benzinbil og naturgasfyr ud med elbil og varmepumper eller fjernvarme. Men det går for langsomt med at erstatte kul, olie og naturgas med grøn strøm i opvarmning, industri og transport.

- Elektrificeringen er i gang. Men lige nu tøffer vi afsted på en knallert, hvor vi ellers burde sidde i den hurtigste elbil med speederen helt i bund. Vi skal trykke på den store power knap, så vi fjerner CO2 i opvarmning, industri og transport og samtidig sikrer uafhængighed af fossile brændsler. Alt, der kan elektrificeres, skal elektrificeres, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.

Derfor var smilende også brede i den grønne erhvervsorganisation, da Europa-Kommissionen fremlagde Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan. Her sætter den et mål om, at 32 procent af den energi, der bliver brugt i EU i 2030, skal komme fra strøm.

Kommissionens egen fremskrivning viser, at andelen af elektricitet i det endelige energiforbrug vil blive fordoblet fra 25 procent i 2024 til cirka 50 procent i 2040. Derfor mener Green Power Denmark også for, at EU bør lande på et mål på 35 procent i 2030 i stedet for 32 procent. - Sådan et mål for elektrificering har vi kæmpet for længe. For det er, når vi bruger egenproduceret grøn strøm fra vindmøller og solceller i stedet for olie, kul og naturgas, at vi sikrer vores frihed, uafhængighed og sikkerhed, siger Martin Ingerslev.

Danmark mangler plan for elektrificering Ifølge Green Power Denmark bør den danske regering og Folketinget lade sig inspirere af udmeldingen fra EU og lave en plan for grøn strøm. Selv om forbruget af elektricitet i Danmark steg med cirka fem procent sidste år, er det stadig langt fra slet ikke nok. I dag dækker strøm kun 20 procent af det danske energiforbrug.

– I Danmark er vi dygtige til at udvikle grøn teknologi og producere CO2-fri strøm. Vi har alle muligheder for at blive Europas power house. Men det sker kun, hvis nogen bruger strømmen, og i øjeblikket truer det lave elforbrug udbygningen af vindmøller og solceller. Vi skal have produktion og forbrug til at spurte om kap – ellers kommer vi alt for sent i

Vi skal trykke på den store power knap, så vi fjerner

CO2 i opvarmning, industri og transport og samtidig sikrer uafhængighed af fossile brændsler.

Alt, der kan elektrificeres, skal elektrificeres.

Martin Ingerslev, cheføkonomo i Green Power Denmark

klimamål, og andre lande løber med de grønne investeringer, siger Martin Ingerslev og fortsætter: Elektricitet og energi skaber arbejdspladser i hele Danmark. Energibranchen er Danmarks næststørste eksportsektor efter life science og betaler store summer til statskassen til vores fælles velfærd.

Afskaf komplekse puljesystemer

Industrien er et af de steder i samfundet, hvor potentialet for at erstatte fossile brændsler med grøn elektricitet er stort. Ifølge en kortlægning af Energistyrelsen kan der sættes strøm til mere end 90 procent af virksomhedernes energiforbrug. Men ofte bremser bureaukratiske ansøgningspuljer og begrænset gennemsigtighed om tilgængeligheden af gode projekter. Derfor foreslår Green Power Denmark at afskaffe komplekse puljesystemer og i stedet indføre et grønt fradrag på for eksempel investeringer i elbaserede anlæg, varmepumper og elektriske processer.

– Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder gerne vil elektrificere. Men flere tøver med at tage skridtet, da det kan være en stor økonomisk investering her og nu. Derfor bør politikerne hjælpe og tilskynde virksomheder til at træffe det grønne og elektriske valg, siger Martin Ingerslev. Elafgiften skal ned Tilbage til Bruxelles hvor Europa-Kommissionen også opfordrede medlemslandene til at reducere afgifterne i forbindelse med fremlæggelsen af Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan.

I Danmark er elafgiften på 90 øre pr. kWh inklusive moms, og

det er en af de højeste i Europa. Green Power Denmark har længe foreslået politikerne gradvist at sænke afgiften og har anvist en konkret finansieringsmodel.

– Der er masser af gode argumenter for at sætte elafgiften ned. En nedsat elafgift vil få flere til at vælge grønne løsninger; det vil gøre det billigere at være dansker og give samfundsøkonomisk gevinst på en måde, der mindsker indkomstforskellene. Men alligevel betaler danskerne stadig Europas højeste elafgift, og ofte er elafgiften højere end selve strømprisen, siger Martin Ingerslev.

Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan en gennemsnitlig dansk familie spare over 3.000 kroner om året, hvis politikerne vælger at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau.

– Statslige afgifter på elektricitet er et levn fra den fossile fortid. Når vi skal bruge mere grøn elektricitet af hensyn til klimaet og vores sikkerhed, virker afgifterne mod hensigten, siger Martin Ingerslev.

Green Power Denmarks cheføkonom påpeger, at selvom danske politikere løbende har sat afgiften ned over de seneste år, burde de være endnu mere ambitiøse. Martin Ingerslev ser gerne, at regeringen og Folketinget sænker elafgiften til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre pr. kilowatt-time.

– Lige nu går vi med museskridt, og det dur ikke, når der skal fart i den grønne omstilling. Vi skal bruge syvmileskridt, siger Martin Ingerslev og uddyber:

- En sænkelse af elafgiften til EU’s minimumsniveau motiverer forbrugerne til at bruge mere strøm, når den er grøn og gør samtidig prissignalet mere tydeligt. Det er en afgørende

forudsætning for at øge fleksibelt elforbrug, der er vigtigt for den grønne omstilling. Jo mere fleksible forbrugerne er, desto nemmere og billigere bliver det at omstille hele energisystemet til grøn energi, samtidig med at det kan reducere behovet for investeringer i infrastruktur.

Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan en gennemsnitlig dansk familie spare over 3.000 kroner om året, hvis politikerne vælger at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau.

Foto: Green Power
Denmark_Jeppe Carlsen

CARBONCUTS ANSØGER

OM UNDERSØGELSESLICENS I UDBUD OM KYSTNÆR CO2-LAGRING

Som offentliggjort af Energistyrelsen, bekræfter CarbonCuts sin deltagelse i den fjerde udbudsrunde af tilladelser til at efterforske og anvende undergrunden til geologisk lagring af CO₂

Det fjerde udbud omfatter kystnære områder i Danmark - ud for den nordlige del af Jyllands Vestkyst. Licensområderne er udpeget af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) på baggrund af deres geologiske egnethed til CO₂-lagring.

Myndighederne har forud for udbuddet gennemført en strategisk miljøvurdering af licensområdet for at sikre, at en eventuel fremtidig lagring kan foregå miljømæssigt forsvarligt.

Ansøgningen understøtter CarbonCuts ambition om at etablere sig som ambitiøs operatør inden for CO₂ håndtering- og lagring - i første omgang i Danmark.

“Vi har siden vores etablering i 2022 og med Rødby licensen i hus opbygget et stærkt og kompetent team af undergrundseksperter og specialister, der alle arbejder målrettet på at udvikle sikre og effektive løsninger til CO₂ håndtering- og lagring. Jeg ser derfor ansøgningen som et naturlig næste skridt for os,” siger Ken Wesnæs, adm. direktør i CarbonCuts. Det er CarbonCuts anden licensansøgning inden for de seneste to år.

”Vi har siden vores etablering i 2022 og med Rødby licensen i hus opbygget et stærkt og kompetent team af undergrundseksperter og specialister, der alle arbejder målrettet på at udvikle sikre og effektive løsninger til CO₂ håndtering- og lagring. Jeg ser derfor ansøgningen som et naturlig næste skridt for os.”

Ken Wesnæs, adm. direktør i CarbonCuts

I juni 2024 vandt CarbonCuts statens licens til at undersøge Rødby Strukturen, en geologisk struktur på Sydlolland - med projektnavnet, Projekt Ruby. CarbonCuts er i fuld gang med efterforskningsaktiviteter på Lolland og har blandt andet netop gennemført Danmarkshistoriens største landbaserede 3D-seismiske undersøgelse, der dækker et landareal på 220 km² – et vigtigt skridt i vurderingen af områdets potentiale for CO₂-lagring. CarbonCuts forpligter sig med den nye licensansøgning til at gennemføre indledende undersøgelser, der skal afdække områdets egnethed til CO₂-lagring.

Læs mere om den seneste licensrunde på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk

SEAT S.A. OG DEN SPANSKE REGERING INVESTERER 10 MIA. EURO

I ELEKTRISK MOBILITET

SEAT S.A., den spanske regering og regionerne Catalonien, Valencia og Navarra har underskrevet ”The CASA SEAT Declaration” - en erklæring og aftale om at fremme elektrisk mobilitet i Spanien.

Med aftalen forpligter parterne sig til at tage afgørende skridt for at fremskynde omstillingen til elbiler i landet.

Wayne Griffiths, CEO for SEAT S.A., understregede behovet for handling:

- “I marts 2021 lovede vi at elektrificere vores virksomhed og sætte Spanien på elektriske hjul. Siden da har vi arbejdet hårdt for at realisere dette mål. Men markedet halter efter –kun 5 % af de solgte biler i Spanien er elektriske, langt under EU-gennemsnittet på 13,6 %. Med denne erklæring sender vi et stærkt signal: Kun i fællesskab kan vi gøre Spanien til et foregangsland for bæredygtig mobilitet.”

Aftalen blev indgået ved en ceremoni på CASA SEAT i Barcelona, hvor Jordi Hereu, Spaniens industriminister, Salva-

dor Illa, præsident for Generalitat de Catalunya, Carlos Mazón, præsident for Generalitat Valenciana, og María Chivite, præsident for Navarra, deltog. De bekræftede alle deres støtte til initiativet og fremhævede vigtigheden af offentligt og privat samarbejde for at sikre Spaniens fremtid som en førende bilnation.

Med denne investering forpligter parterne sig til: Incitamenter til elbilskøb – direkte støtteordninger, skatteincitamenter og regionale tilskud.

Udbygning af ladeinfrastruktur – med fokus på ultra-hurtige ladestandere langs hovedfærdselsårer. Elektrificering af offentlige bilflåder – statslige og regionale myndigheder skal gå forrest.

Proaktiv kommunikation om elbiler – for at imødegå myter og øge accepten af elbiler i befolkningen.

SEAT S.A., Volkswagen Group og PowerCo investerer 10 milliarder euro for at gøre Spanien til et centrum for elektromobilitet i Europa. Fra 2026 vil fire nye urbane elbiler blive produceret i Spanien, med 70 % af komponenterne fremstillet lokalt af over 100 leverandører. Samtidig sikrer investeringen over 145.000 arbejdspladser i bilindustrien. Jordi Hereu, Spaniens minister for industri og turisme, kaldte initiativet afgørende for landets fremtid: - “Vi står over for en historisk transformation af bilindustrien og mobiliteten. Offentligt-privat samarbejde er vigtigere end nogensinde for at sikre Spaniens position i den grønne omstilling.”

Denne aftale markerer et vigtigt skridt for Spanien mod en fuldt elektrificeret fremtid – og sender et stærkt signal til hele Europa om landets ambitioner inden for bæredygtig mobilitet.

ENERGI TIL FREMTIDEN Danmarks nye podcast om energi og klima

Morgendagens energisystem

Green Power Denmark & ekspertpanel

Power-to-X

Green Power Denmark & ekspertpanel

Elnet til meget mere

Green Power Denmark & ekspertpanel

Havvind & Energiøer

Green Power Denmark & ekspertpanel

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.

Scan og få direkte adgang til

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Energi til fremtiden ISSUU by Partnermedier - Issuu