ARKITEKTFIRMAET ADEPT VINDER OPGAVE OM TRANSFORMATION AF
NU KAN OGSÅ LAGEREJENDOMME OG KULTUREJENDOMME FÅ SVANEMÆRKET Læs mere side 2
3 HURTIGE
ARKITEKTFIRMAET ADEPT VINDER
OPGAVE OM TRANSFORMATION AF INDUSTRIOMRÅDE I TJEKKIET
Det danske arkitektfirma ADEPT har en vision om at vinde frem på andre markeder i Europa. Det passer godt sammen med, at firmaet netop er kåret som vinder af masterplanen for udviklingen af det tidligere jernværk Žofinka i en af Tjekkiets største byer, Ostrava.
Projektet er et af de største enkeltstående udviklingsprojekter i byen og vil i løbet af de næste 20 år omdanne det tidligere industriområde til et livligt og ressourcebevidst blandet bymiljø. En del af opgaven bliver at formgive områdets første 300 boliger, oplyser ADEPT i en pressemeddelelse.
Med afsat i en helhedsorienteret dansk byudviklingsmodel er den vindende masterplan formet med fokus på blandede funktioner og en inkluderende bystruktur, der fremmer social interaktion og grøn diversitet. ADEPT oplyser videre:
”Det 20 hektar store udviklingsområde ligger kun få minutter fra byens centrum og direkte ovenpå det tidligere slaggebjerg fra det lokale jernværk. Planen er udviklet som et forbillede for, hvordan tidligere industrigrunde kan gentænkes som inkluderende og klimatilpassede bykvarterer ved at integrere landskab, mobilitet, boliger og kulturarv forankret i stedets DNA.
Udviklingen understøttes af klare arkitektoniske retningslinjer og governance-rammer, der skaber rum for innovation, uden at gå på kompromis med områdets overordnede sammenhæng med by og region.”
ADEPT slog i konkurrencen 29 andre teams. Ifølge Martin Laursen, partner i og medstifter af arkitektfirmaet, vil det transformerede område forbinde de grønne kvaliteter i nærområdet med storbyens skala og stedets industrielle fortid og dermed skabe et attraktivt kvarter.
“Masterplanen er inspireret af stedets særlige topografi og historie og er formet med en menneskelig skala – hvor boligkarréer med grønne gårdrum definerer en attraktiv byplan med landskabskvaliteter og en bred vifte af offentlige rum som de naturlige mødesteder i området,” forklarer Laursen om planens barende principper.
AKF SØGER AT BEVARE
INDUSTRIELT UDTRYK VED BOLIGBYGGERI I NORDVESTKVARTERET
På hjørnet af Frederiksborgvej og Bispevej i hjertet af Københavns NV tager et nyt bolig- og byudviklingsprojekt form. Efter en grundig miljøoprensning skal AKF opføre 51 nye ejerboliger, en dagligvarebutik og en ny café, der skal være med til at samle det industrielle Nordvest og det omkringliggende boligkvarter.
Det oplyser AKF, der siden 2018 selv har haft til huse på nabogrunden, i en pressemeddelelse. Det seneste halve år har ejendomsselskabet haft gang i et større kogearbejde af den 3770 kvm. store industrigrund. Et større miljøarbejde har været nødvendigt, førend grunden har kunnet omdannes til et nyt boligkvarter, men med rene jordprøver er grunden endelig oprenset, og første spadestik har netop fundet sted. Frederiksborgvej 59 husede tidligere en lokal autoforhandler med tilhørende værksted. I dag er autoforhandlerens udtjente bygninger revet ned, og det er derfor bogstaveligt talt i selskabets egen baghave, at den nye ejendom vil skyde op. Netop derfor har det også ligget AKF ekstra meget på sinde at udvikle et projekt, der giver noget tilbage til den by, de selv er en aktiv del af. Det nye byggeri trækker tråde tilbage til kvarterets industrielle arv. Arkitekturen er inspireret af klassiske industribygninger med robuste former og karakteristiske skrå tagflader, såkaldte shedtage. Facaderne på den fire-fem etagers høje ejendom bliver beklædt med genbrugstegl, ligesom bygningen bliver certificeret med Svanemærket, DGNB-guld og DGNB-hjerte, hvor sidstnævnte er en udmærkelse, der stiller ekstra strikse krav til luftkvalitet, akustik, visuel og termisk komfort samt arkitektonisk værdi. De 51 ejerboliger er fordelt på 1 til 5 værelser i størrelser fra 50 til 142 kvm. Øverst i bygningen etableres lejligheder med ekstra loftshøjde i det, som AKF betegner som ”ægte newyorker-stil”. Udenfor byggeriet skabes et grønt og offentligt tilgængeligt byrum med opholdszoner og plads til fælles aktiviteter, som skal fungere som samlingspunkt for både beboerne, forbipasserende og naboerne i Nordvest.
Nedrivningen af de tidligere erhvervsbygninger, som i sin tid udgjorde det markante hjørne af Frederiksborgvej og Bispevej, blev planlagt med et klart fokus på genanvendelse. Materialer som mursten, limtræsbjælker og loftplader blev nænsomt demonteret og genbrugt direkte i AKF’s eget byggeri i Brøndby. I alt blev 95 pct. af materialerne genanvendt eller genbrugt – et resultat af en målrettet indsats for at minimere spild og udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt.
”Mens resterne af den gamle autoforhandler nu indgår i nye række- og fælleshuse i Brøndby, vil en moderne bygning snart skyde frem på den tidligere industrigrund. AKF har dermed ikke blot genanvendt gamle bygningsdele, men søger også at videreføre stedets historie i et forsøg på at give ny værdi til den industri, der engang var en levende del af hverdagen i Nordvest,” skriver AKF.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
NU KAN OGSÅ LAGEREJENDOMME OG KULTUREJENDOMME
FÅ
SVANEMÆRKET
En lang rækker typer af ejendomme – f.eks. parcelhuse, boligudlejningsejendomme og kontorejendomme – har nogen tid haft mulighed for at bevise en miljøstandard ved at få Svanemærket. Nu bliver flere typer ejendomme føjet til listen, oplyser Miljømærkning Danmark, der står bag den danske administration af det nordiske miljømærke, i en pressemeddelelse.
Det vil nok især interessere professionelle ejendomsinvestorer, at lagerejendomme er kommet med på listen. Men også kulturejendomme, så som museer, kulturhuse, teatre, biografer og biblioteker, er fremover inkluderet.
”Vi oplever fortsat stigende interesse for svanemærket byggeri, og nu er det altså også muligt at opnå Svanemærket på lager- og kulturbygninger i bred forstand. Det er dels noget, vi har mærket efterspørgsel på i markedet, og samtidig er der er et stort miljø- og klimapotentiale her,” siger Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent i Miljømærkning Danmark.
Særligt lagerbyggeri er et område, hvor organisationen ser et stort miljømæssigt potentiale og efterspørgsel på muligheden for at bruge svanemærket.
”Der bliver opført rigtig mange kvadratmeter lagerbyggeri, og der bliver anvendt en masse materialer, så der er altså et stort potentiale for at gøre en forskel ved at bygge mere miljø- og klimavenligt. Desuden bliver lagerbygninger ofte opført samtidig med kontorbyggerier, og da der allerede i dag er mulighed for at opføre svanemærkede kontorbygninger, giver det rigtig god mening, at det nu bliver muligt at få certificeret lagerbygninger – og det er også noget, der er efterspurgt af bl.a. bygherrer,” fortæller Stinus Kappel Andersen. Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljøog klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen samt til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Det er bl.a. med til at fremme cirkulær økonomi og sikre mere effektiv brug af ressourcer. For lagerbygninger gælder desuden lidt andre krav end for andre bygningstyper:
”Når det kommer til lagerbygninger, giver det ikke i samme grad mening at stille krav til f.eks. indeklima, dagslys og akustik. Til gengæld skal lagerbygninger f.eks. have installeret solcelleanlæg, hvilket denne bygningstype er oplagt og meget velegnet til. Desuden stiller Svanemærket krav om, at lagerbygninger skal være designet med fokus på principperne for design for disassembly (afmontering, red.), så de nemt og effektivt kan skilles ad ved endt levetid, og materialerne på den måde kan genbruges eller genanvendes. Slutteligt skal lagerbygninger opføres, så de er klimatilpasset til fremtidens vejrforhold,” siger Stinus Kappel Andersen.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Foto fra pressemeddelelsen
Visualisering fra pressemeddelelsen
PR-foto stillet til rådighed af ADEPT
Det er i første række de klassisk, attraktive områder, som Manhattan i New York, som nyder godt af, at nogle af de globale investorer igen viser interesse for kontormarkedet. Foto: Flickr. / Mai B
MSCI: DE GLOBALE KONTORMARKEDER SER UD TIL AT HAVE PIL OPAD IGEN
Efter nogle år, hvor investorerne har skyet investeringer i kontorejendomme, er nogle af de allerstørste vendt tilbage til dette segment. Det skyldes bl.a., at arbejdsgivere har held med at begrænse hjemmearbejde. Udviklingen kan også komme det danske kontormarked til gode, selv om de underliggende trends her skiller sig ud fra den globale norm.
Ejere af kontorejendomme i verdens metropoler kan, efter nogle meget svære år, endelig tillade sig at håbe på bedre tider forude. Nogle af de allerstørste investorer, som Blackstone og Norges Bank Investment Management, er f.eks. begyndt at sætte penge i segmentet igen, efter at det i periode ellers nærmest har været tabu. Det fremhæver Tom Leahy, der er chef for analyser af europæiske og mellemøstlige ejendomsmarkeder hos dataleverandøren MSCI, i en ny analyse. ”Efter flere år med faldende efterspørgsel, stigende tomgang og faldende værdier begynder mere positive indikatorer at vise sig. Nyudlejningen (eng: uptake, red.) fortsatte med at komme sig i 2024, omend i varierende tempo. Asiatiske byer er nu tæt på niveauerne før COVID-19, mens Nordamerika, Europa og dele af Australien fortsat halter bagefter i forskellig grad,” skriver Tom Leahy. ”Tomgangsprocenterne er fortsat høje i europæiske og nordamerikanske byer, men de er enten ved at stabilisere sig eller begyndt at falde. Udlejningsaktiviteten er også steget i vigtige globale byer. I fjerde kvartal 2024 lå efterspørgslen i London 32 pct. over gennemsnittet for de seneste ti år, mens kontorudlejningen i Manhattan i januar 2025 var 36 pct. højere end det månedlige gennemsnit for de seneste ti år,” fortsætter han.
Lang corona
Den svære tid for kontorerne skyldes den velkendte historie om langsigtede bivirkninger af lockdowns under coronaen: Mange af de hjemsendte kontorfolk lærte hurtigt at holde af hjemmearbejdet, og de var modvillige mod at komme tilbage på kontoerne, specielt hvis de havde lang pendling mellem hjem og arbejdsplads. Så mange kontorer blev ved med at stå tomme efter pandemien, og snart begyndte lejerne at opsige de kvadratmeter, der alligevel ikke blev brugt. Det kom som et chok for ejendomsselskaberne. Som Tom Leahy anfører, var kontorer globalt set det segment, der blev investeret mest i perioden mellem 2007 og 2021. Ingen havde forestillet sig en verden, hvor det var normalt at udføre lønnet kontorarbejde fra hjemmene. Så meget hårdere føltes opbremsningen i pandemiens kølvand. Det er endnu heller ikke klart, hvordan fremtiden bliver. Situationen er dynamisk, og der bliver eksperimenteret og flyttet grænser.
I Asien er de ansatte stort set tilbage på kontorerne på fuld tid, ifølge MSCI. I de mere individuelt orienterede vestlige kulturer er hjemmearbejde derimod stadig udbredt. Men nogle store amerikanske virksomheder, f.eks. Amazon og J.P. Morgan, har skruet bissen på over for deres ansatte og sagt til dem, at de skal møde ind på arbejdet alle ugens fem arbejdsdage.
Populære bycentre Andre virksomheder er mere pragmatiske, så sammenlagt er efterspørgslen efter kontorer faldet. Men det er et fald, der på nuværende tidspunkt er effektueret, så MSCI ser stigende efterspørgsel i nogle dele af kontormarkedet. I f.eks. London og Paris er der således stigende efterspørgsel efter kontorer med central beliggenhed. Det har trukket huslejerne op i 2024. Derimod ser det stadig slemt ud for kontorer i de to byers forstæder, selv de nære af dem. En genoplivning af de globale kontormarkeder vil givetvis også igen få internationale investorer til at se mod danske kontorer, selv om situationen i Danmark er og var en noget anden.
I Danmark skete der aldrig masse-opsigelser af kontorkvadratmeter, og især i Københavns centrum var der stadig god efterspørgsel efter ledige kontorer. Ifølge de seneste markedsdata fra EDC Erhverv Poul Erik Bech er det en trend, der stadig gælder, selv om den måske har taget af. Afkastkrav og markedslejer på kontorer har i seneste kvartal ligget fladt i det meste af landet, men i de mest centrale områder af hovedstaden er der stadig nogen vækst i markedslejerne.
Af Sten Thorup Kristensen
