Ejendomme

EJENDOMME COVID-19 HAR VENDT OP OG NED PÅ EJENDOMSINVESTORERS PRIORITERINGER

SKARP KRITIK AF REGERINGENS KLIMAAMBITIONER FOR BYGGERIET

LÆS MERE SIDE 6-7

LÆS MERE SIDE 8-9

TORSDAG 14.01.2021

ANNONCETILLÆG

JURA INVESTERING KONTOR & LAGER PROPTECH

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

E J E N D OMME

HER HAR I OS TILBAGE...

Vi har stadig til gode at se, hvad vaccinerne vil betyde for coronakrisen. Under alle omstændigheder er coronakrisen blevet en slags normal. Mange har lidt tab, men vi er langt fra de første måneders uro og forvirring. Markederne fungerer igen, og dermed er der også atter basis for en ejendomssektion, der kommer som tillæg til Berlingske hver 2. torsdag.

Forinden krisen var ejendomsmarkedet på toppen. Omfanget af transaktioner var ganske vist faldet betragteligt siden toppunktet i 2017, men det var ikke på grund af faldende priser, og virketrangen i markedet havde også holdt sig. Samtidig var der overskud til arbejde med både nye digitale redskaber og til at efterkomme omgivelsernes krav om bæredygtighed.

Eneste store, sorte sky på himlen var Folketingets indgreb mod boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, som gav usikkerhed om værdien af ældre boligejendomme.

Indgrebet er siden effektueret. Tab er konstateret, men usikkerheden er mindre. Præcis omvendt er det med effekterne fra coronakrisen.

Lige nu er der meget fokus på den sundhedsmæssige del.

Alle glæder sig til, at vi igen kan omgås hinanden i tryghed.

Det vil forhåbentligt være tilfældet inden for ganske få måneder. Men ingen kan endnu forudsige de langsigtede økonomiske effekter. Vil der komme en mere langvarig

økonomisk krise, når det står klart, hvor mange virksomheder og almindelige mennesker, der har lidt økonomiske tab? Eller vil løsladelsen fra isolationen tværtimod medføre et boom af optimisme, som også vil ses i den økonomiske aktivitet?

Vil renten og/eller inflationen stige eller falde? Vil hjemmearbejde forblive almindeligt, så kontorer kommer til at stå tomme? Omvendt, i hvilket omfang vil forbrugerne vende tilbage til den fysiske detailhandel, når de få lov til det, og endda slipper for at gå med mundbind?

Selv om ingen kender svarene på disse spørgsmål, er ejendomsinvestorer nødt til at have en holdning til dem. At ramme rigtigt vil være afgørende for at opnå gode afkast i de kommende år. På den måde har det sjældent være mere spændende at være i ejendomsbranchen, end det er lige nu.

Det er også spændende, at dagsordnerne om digitalisering og klima ikke bare har overlevet coronakrisen, men også er blevet styrkede.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Lasse Thorup, lassethorup@partnermedier.dk

Som i så mange andre brancher har man også i ejendomsbranchen taget nye, digitale redskaber til sig, mens lockdowns satte grænser for møderne i den fysiske verden. Og klimadagsordenen er med klimaloven blevet mere konkret.

Fra politisk hold handler det nu mindre om symbolik og mere om konkrete begrænsninger i CO2-udledninger. Det bør stå godt til en branche, hvor man allerede i en årrække har gjort en stor indsats med at gøre byggeriet – både processen og de færdige ejendomme – mindre energikrævende.

Vi glæder os til at skrive om det alt sammen. 2021 bliver nok ikke så hektisk, som 2020 var det. Men det kan bestemt blive lige så interessant.

Med venlig hilsen Redaktionen

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores man-

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

ge sponsorer og annoncører. Vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

tekstforfattere og journalister har

Forsidefoto: Dansk Industri

gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANN ONC E T I L L Æ G O G S P O N S O RERET I NDHOLD

E JE N DOMME

Arkitek�egnede huse siden 1980

Hos os handler det ikke om at finde drømmehuset - det handler om at skabe det selv...

Hos Lind & Risør skabes jeres drømmehus i tæt samarbejde med en af vores dyg�ge og erfarne arkitekter, som i sidste ende gør hele forskellen på et typehus og et drømmehus. Mere p plads handler nemlig ikke al�d om flere m² - men om hvordan man udny�er dem bedst muligt. Det handler om de kloge kvadratmeter. kvadr Her får I tegnestue og byggefirma under samme tag og der dermed et hus bygget i høj kvalitet med et gennemarbejdet og nøje udvalgt materialevalg fra anerkendte leverandører.

Jeppe Mosen Bjerg Arkitekt hos Lind & Risør A/S

Bes�l inspira�onsbog på vores hjemmeside

WWW.LR-HUS.DK

LIND & RISØR A/S � ERIK HUSFELDTS VEJ 9 � 2630 TAASTRUP � TLF. 43 32 20 00

Chris�an Stochholm Arkitekt hos Lind & Risør A/S

3

4

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

E J E N D OMME

Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Foto: Jens Rosenfeldt

2020 VAR ET HÅRDT ÅR, MEN DER ER GOD GRUND TIL AT TRO PÅ FREMTIDEN Et nyt år er tid til at se fremad, selvom der er bagage med fra 2020. Ejendomsbranchen forventer tab, men der er også en stædig tro på fremtiden. Behovet for boliger er der fortsat, og mange er gået langt for at finde løsninger for butikkerne.

Sidste år var hårdt på sundhedsfronten. Det var et mørkt år for dansk økonomi.

Og ganske som i mange andre brancher har ejendomsbranchen kunnet se, hvordan udsigterne blev mere dystre, som året gik.

Men selvom et svært år er afsluttet, er der stadig grund til optimisme, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. Der har nemlig også været en stor vilje til at finde løsninger og så er der mere end nogensinde brug for, at man moderniserer bygningerne, så de kan imødekomme ændrede behov: ”Hele verden har stået i en usædvanlig situation, men det får den ikke til at stå stille. Alle har forholdt sig til coronaen og dens følgevirkninger. Der har dog også været et bemærkelsesværdigt fokus hos mange samarbejdspartnere på at bevare så mange gode, virksomheder som muligt. Ligesom den store velvilje fra udlejerne har holdt hånden under mange butikker og restauranter,” siger Jannick Nytoft. ”Derfor er der også grund til at tro på fremtiden i vores branche. Danskernes behov for boliger, lagerlokaler og moderne kontorer forsvinder ikke. Ejendomsbranchen står i forvejen i midt i en transformation på mange områder, og fx er den øgede digitalisering nok i stigende grad speedet op.”

Samtidig understreger han dog, at heller ikke ejendomsbranchen er gået urørt gennem 2020.

En helt ny undersøgelse viser således, at investorerne efter et år, hvor intet har været, som det plejer, forventer tab i omegnen af 30-40 milliarder kroner.

Fra fysisk butik til netbutik Det er blandt andet en stigende onlinehandel, der har hjulpet de erhvervsdrivende med at finde midlertidigt fodfæste.

Men med flere nedlukninger er der mange butikker og restauranter, der har overlevet på udlejernes, kreditorernes og hjælpepakkernes nåde. Og kigger investorerne i spåkuglen, er det ifølge den nye analyse forventningen, at nogle butikker ikke vil klare sig: ”Det ændrer ikke på, at der er et stærkt incitament for at bevare erhvervslejerne. Derfor har udlejerne udvist en sjælden stor fleksibilitet. Lukker en butik, bliver det ifølge investorerne sværere end tidligere at finde en ny lejer til de tomme lokaler.

Kan så mange butikker som muligt klare sig, indtil coronaen – nok hjulpet på vej af vaccinerne – slipper sit tag, så alle stærkere,” siger Jannick Nytoft.

Han påpeger, at det også vil kræve nytænkning fra lejere, udlejere og samfundet som helhed, hvis tomme lokaler skal have nye funktioner i fremtiden.

Efterspørgsel på lejeboliger Men mens butikkerne får kunstigt åndedræt, har boligmarkedet – herunder lejeboligerne – ikke haft brug for hjælp til at holde pusten oppe. Tværtimod.

Tomgangen for lejeboliger er faldende, og ved årets udgang var den faldet 0,5 procentpoint siden sommeren. Investorerne har da også større forventninger til netop boligområdet.

Den fremgang og tiltro er ikke mindst båret frem af et boligmarked, der mod alle forventninger har sat tempoet op.

Buldrende boligmarked ”2020 blev et rigtigt bolig-år og intet tyder på, at det ikke også kommer til at være tilfældet i 2021. Vores bolig betyder rigtigt meget og om muligt endnu mere i en sundhedskrise, hvor der er fokus på det nære. Den store efterspørgsel er på alle typer af boliger – nogle vil eje, andre vil leje. Nogle vil have en have, mens andre vil bo moderne og have fleksibilitet,” siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i Jyske Realkredit.

Netop fleksibiliteten er lejeboligernes styrke, mener Jannick Nytoft. Det er blevet endnu tydeligere i en tid, hvor mange har været mere hjemme end nogensinde før: ”Når der er tryk på, er der også mange, der trækker stikket på boligkøbet og flytter i en lejebolig, mens de afventer udviklingen. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi har en bred palette af boligformer, så der er noget til alles behov. Det er her, at vi som branche skal vise omverdenen, hvorfor vi er så samfundsvigtig.”

Fremtidsudsigterne Da der er et tungt åg fra året før, kan der stadig komme udfordringer i 2021; ikke mindst da coronaen stadig fylder. Mikkel Høegh kalder den økonomiske situation for ”ganske speciel”, fordi restriktionerne følger sundhedsudviklingen, og derfor rulles ud og tilbage løbende: ”Vi står i en økonomisk krise, hvor ledigheden stiger, og væksten falder, som følge af restriktioner. Men vi lærte i 2020, at økonomien hurtigt retter sig, når restriktionerne ophører,” siger han.

ANN ONC E T I L L Æ G O G S P O N S O RERET I NDHOLD

E JE N DOMME

CENTRE I EN CORONATID: HÅBER AT STÅ FORREST I GENÅBNINGSKØEN De danske centre har flere gange undervejs i ”dansen med coronaen” måtte lukke ned. Netop nu er fokus på hjælpepakker, og så skal der findes en langsigtet plan for genåbningen. Forhåbningen er, at centrene kan være blandt de første til at genåbne.

De blev lukkede. De genåbnede. Og så blev de igen lukket ned lige op til jul. Selvom shoppingcentrene har gennemført mange tiltag for at minimere smitten, har de været ramt af flere nedlukninger – med store konsekvenser for både butikkerne og centrene selv.

Samtidig er besøgstallene - selv i de perioder, hvor centrene har været åbne – faldet, når der fx kommer krav om mundbind eller opfordres til, at kunderne handler alene: ”Vi har løbende tilpasset alle aktiviteter, når der er kommet nye anbefalinger fra myndigheder. Men jeg mindes ikke, at vi nogensinde har haft et år med så mange udfordringer. Som centre har vi et stort ansvar for at sikre, at det er forsvarligt for vores kunder at besøge centrene og for at støtte vores butikker gennem nedgange og nedlukninger,” siger Finn Sture Madsen, vicedirektør i Danske Shoppingcentre.

Fokus på hjælpepakker Med den seneste nedlukning af centrene følger et stort ønske: hjælpepakkerne skal ud og virke. Tidligere har sagsbehan-

dlingstiden været for lang, ligesom pakkerne har været skruet sammen på en måde, så det særligt ramte kæder. ”Når der igen åbnes for ansøgning og udbetaling af hjælpepakkerne, er det vigtigt, at de hurtigt bliver udbetalt. I detailhandel er de efterhånden yderst pressede på likviditeten, og selvom vi gør alt, hvad vi kan fra vores side, så er der hårdt brug for, at hjælpepakkerne kommer ud og hjælper de tvangslukkede virksomheder,” siger Finn Sture Madsen.

Tal fra EjendomDanmark viser også, at restanceniveauet siden marts måned generelt har ligget højere end tidligere.

Selvom der løbende gives henstand og findes lokale løsninger på et globalt problem.

Genåbning forude Så længe smittetallene er høje, er der ikke udsigt til en genåbning. Men på den lange bane er det også vigtigt, at der skabes gode modeller for en gradvis genåbning, mener Finn Sture Madsen: ”Vi har haft en konstruktiv dialog med Erhvervsministeriet om,

hvad der kan gøres både generelt og særligt for centrene. Der er brug for at blive lagt en langsigtet plan, som erhvervslivet kan handle efter. Det har gjort ondt længe, men nu nærmer vi også nogle meget kritiske punkter.”

Gode muligheder Centrene har stærke kort på hånden til at håndtere en genåbning, lyder det fra Finn Sture Madsen.

Her er der nemlig en solid og etableret kontrol af kundestrømmene.

Derfor er det hans forhåbning, at centrene denne gang vil stå langt fremme i køen, når genåbningen af samfundet er en realitet: ”Vi har en stor samfundsøkonomisk betydning, og der er en lav smitterisiko. Vi kan i høj grad kontrollere, at der ikke samles for mange, og vi kan ensrette. Ligesom vi jo har rigtig gode muligheder for at sikre os, at vi ikke har flere besøgende, end der vurderes forsvarligt,” siger Finn Sture Madsen.

5

6

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

E J E N D OMME

Under coronakrisen er der sat turbo på mængden af data i ”skyen”. Det har gjort datacentre interessante som en ejendomskategori for sig.

COVID-19 HAR VENDT OP OG NED PÅ EJENDOMSINVESTORERS PRIORITERINGER Der er meget ringe tiltro til en god fremtid for butiksejendomme – også de mere fornemme af slagsen. Derimod flokkes investorer om at få lov til at investere i ejendomme til datacentre og logistik. På boligmarkedet er hypen om servicerede boliger til unge og gamle pludselig sat på pause. I stedet tror investorerne på billige udlejningsboliger.

Af Sten Thorup Kristensen Mange investorer går ind i ejendomsmarkedet, fordi de ønsker sikre investeringer.

Men det coronaramte 2020 har været en påmindelse om, at selv den største sikkerhed er relativt, og at uforudsete begivenheder pludselig kan ændre vilkårene.

Det ser man tydeligt i 2021-udgaven er rapporten Emerging Trends in Real Estate, hvor PwC og Urban Land institute har spurgt en lang række europæiske investorer til deres tanker om nutiden og fremtiden på ejendomsmarkedet.

At der er negativ stemning om butikssegmentet, er ingen overraskelse. Det var allerede inden coronakrisen udfordret af den stigende nethandel, og nu er den helt gal.

Shoppingcentre uden for byerne, der for bare et par årtier siden var supermoderne og blev regnet som toppen af al bekvemmelighed for familier med bil, er nu den af 27 definerede kategorier, investorerne har de allerlaveste fremtidsforventninger til.

Boliger med seng Derimod er det overraskende, at nogle af de kategorier, der

indtil for et år siden var hypede, nu pludselig er faldet langt ned ad listen. Det gælder f.eks. alle de undergrupper af ejendomme, hvor brugerne forventer, at der følger en seng med lejekontrakten. Ældreboliger er stadig pænt med på en 11.-plads, men bofællesskaber, ungdomsboliger og servicerede lejligheder (f.eks. til udstationerede medarbejdere) ligger alle i den tunge ende.

Endnu længere ned ad listen ligger fleksible og servicerede kontorer – altså kontorfællesskaber og co working-spaces.

Her er der gennem 2010’erne foretaget store investeringer og udviklingsarbejder. Man kan heller ikke udelukke, at denne kontorform på langt sigt vil blive styrket af coronakrisens erfaringer.

Men her og nu har man set risikoen ved at tilbyde lejerne fleksibilitet – nemlig at de hurtigt kan sige op, når økonomien strammer til. Investorerne ser mere glasset som halvt tomt end som halvt fyldt, og kategorien bliver bedømt som nummer 20 ud af de 27. Det er kun en plads bedre end klassiske kontorer i forstæder, hvor der er særlig risiko for tomgang.

Heller ikke de ellers meget eftertragtede kontorer i bycentre er der stor forhåbninger til. De ligger på som nummer 17 på listen. Investorerne frygter dels en lavkonjunktur, der vil koste

på lejeindtægterne, og dels en mere langsigtet effekt i samme retning, hvis hjemmearbejdet forbliver udbredt.

Investeringer i skyen Men nogle kategorier skal naturligvis ligge i toppen af listen, og her finder man nogle typer af ejendomme, som investorerne for få år siden dårligt ænsede.

Allerøverst ligger en højdespringer, nemlig datacentre. Under coronakrisen har vi brugt internettet endnu mere, end vi gjorde i forvejen, og ikke blot til at købe ind, men også til at se film og høre musik.

Især det sidste vil givetvis falde tilbage igen, men tilbage vil stå en slags gennembrud for cloudbaserede tjenester.

Og clouden findes som bekendt ikke i virkeligheden i skyen, men i gigantiske ejendomskomplekser uden for byerne. På andenpladsen ligger logistikejendomme. De var i forvejen eftertragtede, fordi nethandlen som nævnt også var i fremgang før 2020. Men pandemiens år har kun gjort dem endnu mere interessante for investorerne.

I toppen af listen er der yderligere to bemærkelsesværdige træk. For det første at en mindre gruppe af investorer har set en mulighed i ejendomme relateret til sundhedsvæsenet. Det

ANN ONC E T I L L Æ G O G S P O N S O RERET I NDHOLD

E JE N DOMME

Der bliver behov for langt flere ældreboliger, og det er noget, man arbejder intenst med i ejendomsbranchen. Her er det en ejendom, Bovieran har udviklet. Lige pt. er de europæiske investorer dog mere optagede af bl.a. logistikejendomme til at servicere nethandlen. Foto: Bovieran.

er næppe noget dårligt bud, at der vil blive prioriteret højere kapacitet i f.eks. hospitalsvæsenet.

For det andet ser investorerne nu billige lejeboliger som næsten lige så interessante som andre lejeboliger. Normalt vil investorer finde det mest interessant at leje ud til velstående befolkningsgrupper, der har råd til at betale en høj husleje.

Men i den nuværende situation er det altså vurderingen, at der også vil komme en stigende efterspørgsel efter billige boliger.

Igen er det nok frygten for en længerevarende lavkonjunktur, der spøger.

Tysk sikkerhed Men en ting er hvilke typer af ejendomme, investorerne foretrækker. Noget andet er, hvor de gerne ser disse ejendomme befinde sig. For så vidt angår denne geografiske

dimension er det Tysklands år. Berlin, Frankfurt, Hamborg og München er henholdsvis nummer 1, 4, 6 og 7 på listen.

“Investeringsinteressen domineres aktuelt af en ‘flight-tosafety’, hvor markederne i en mere turbulent og usikkerhed tid søger mod en sikker investeringshavn, og her er Tyskland øverst på ønskelisten. Men også over det nordiske investeringsmarked blæser der milde vinde, og mens investeringsinteressen i kølvandet på COVID-19 kortvarigt blev domineret af lokale aktører, må man sige, at investeringslysten fra resten af verden nu også omfavner Norden, hvor særligt boligudlejning, logistik og kontor opfattes som aktiver, der kan klare lidt blæsevejr,” udtaler Kim Søborg Petersen, partner i PwC. Interessen for Norden er dog ikke større, end at Stockholm og København ligger henholdsvis lige over og lige under midten af listen, mens Oslo ligger tredjesidst på den. Det sidste

formentligt som en reaktion på den modgang, der møder olieindustrien, og dermed norsk økonomi.

Også de fleste britiske byer ligger i den tunge end af listen.

London er dog en bemærkelsesværdig undtagelse. Den britiske hovedstad er fremdeles Europas mest aktive ejendomsmarked, og den ligger også på andenpladsen i henseende til investorernes vurdering af fremtidsudsigterne, selv om data til rapporten blev indsamlet på et tidspunkt, hvor der stadig var maksimal usikkerhed om, hvad brexit ville betyde i praksis. ”London må være det mest transparente og likvide marked i Europa. Det er et marked, hvor international føler sig meget komfortabel,” forklarer en anonym investor i rapporten, mens en anden fremhæver en gunstig kurs på det britiske pund.

Kontor med os lige ved hånden?

Room for Human Potential

Vi bor selv i HUBNORDIC i Ørestad, og er derfor tæt på vores kunders ønsker og behov i det daglige.

Læs mere om vores kapacitet og muligheder for tilpassede løsninger på hubnordic.dk, eller ring til markeds- og ejendomschef Stig Fermi-Erichsen på tlf. 2844 2661

7

8

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

E J E N D OMME

Såvel brancheorganisationer som producenter i den danske byggebranche kritiserer boligminister Kaare Dybvad Bek og regeringen for et uambitiøst strategiudspil til bæredygtigt byggeri. (Foto: Boligministeriet)

Elly Kjems Hove, der er branchedirektør i DI Byg havde meget gerne set nogle helt konkrete milepæle i udspillet fra boligministeren. Der er brug for handling nu, mener hun. (Foto: DI Byg)

Politikerne skal på banen. Der er nemlig brug for både en standardiseret og lovpligtig livscyklusanalyse med henblik på at dokumentere byggematerialers indhold. Det mener Palle Thomsen, der er direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre. (Foto: Danske Byggecentre)

SKARP KRITIK AF REGERINGENS KLIMAAMBITIONER FOR BYGGERIET Boligminister Kaare Dybvad Beks udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri mødes med krads kritik fra byggebranchen. Det er uambitiøst og uden konkret målsætning, lyder det fra såvel brancheorganisationer som producenter.

Af Henrik Malmgreen I starten af december annoncerede boligministeren regeringens udspil til en egentlig strategi for bæredygtigt byggeri.

Men knapt var blækket på papiret tørt, førend det mødte massiv kritik. Endda fra byggebranchen selv, der fra flere sider kalder udspillet for luftigt og uden konkret målsætning.

På trods af regeringens ambitioner for grøn omstilling og en reduktion i CO2 forbruget, er det imidlertid ikke første gang, der høres kritik.

Efter 2 års forarbejde, blandt andet baseret på input fra byggebranchens eget klimapartnerskab, skød Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sidste sommer en prøveperiode på 2 år i gang med henblik på at teste en ny, frivillig bæredygtighedsklasse.

Den indeholdt heller ikke ét eneste konkret ord om CO2 reduktion, hvilket blandt andre undrede Dansk Byggeri, der i dag er et branchefællesskab under Dansk Industri.

Krav kommer alt for sent Boligminister Kaare Dybvad Bek forsvarede sig dengang med,

at den frivillige bæredygtighedsklasse vil bidrage til et øget fokus på både klimamæssig, økonomisk og social bæredygtighed i byggeriet, men mente, det ville være for tidligt at indføre konkrete CO2 grænseværdier som krav. Nu er der gået et halvt år, og den nye strategi, der tager udgangspunkt i den frivillige bæredygtighedsklasse, rummer stadig ingen grænseværdier »Det er uambitiøst og for sent i forhold til det bidrag, som byggeriet skal levere i det samlede regnskab. Der er brug for at øge efterspørgslen på bæredygtige løsninger, og vi efterly-

ANN ONC E T I L L Æ G O G S P O N S O RERET I NDHOLD

E JE N DOMME

Der er mange gode intentioner i regeringens nye strategi for bæredygtigt byggeri. Men ambitionsniveauet er for lavt, lyder det fra såvel brancheorganisationer som producenter. (Arkivfoto: Henrik Malmgreen)

5 VIGTIGE INDSATSOMRÅDER ser derfor et grænseværdikrav, f.eks. gældende fra 2023, der skærpes frem mod 2030«, siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri. I strategien tales der nemlig først om et egentlig grænseværdikrav fra 1. januar 2027.

Det europæiske perspektiv »Det er positivt, at man gør klar til at stille egentlige krav til den maksimale CO2 udledning fra nybyggeri. Vi havde dog gerne set milepæle for udledningen. Der er brug for handling, hvis vi skal nå 70 pct. målsætningen i 2030«, siger Elly Kjems Hove, der er branchedirektør i DI Byg, hvor man ligeledes fremhæver samspillet med det europæiske program for bæredygtigt byggeri - LEVEL(S) - idet byggeriet i Danmark i høj grad er europæisk reguleret.

I branchen havde man altså håbet på et noget mere ambitiøst udspil fra regeringen. Især set i lyset af, at byggebranchen står for 39 pct. af den samlede CO2 udledning, og at 11 pct. stammer fra materialerne alene.

Det betyder, at de i visse bygningstyper udgør en større klimabelastning end driftsenergien. Derfor er der behov for at være meget konkret, når bæredygtighed skal dokumenteres på tværs af værdikæden.

Brug for en varedeklaration Det er imidlertid ikke så nemt, som det lyder. For én ting er politik, en anden er praksis. Danske Byggecentre administrerer databasen Bygdok.dk, og her er mere end 530.000 forskellige byggematerialer registreret. Blot 15.000 af dem er dog forsyn-

et med en EPD - Environmental Product Declaration - hvilket blandt andet skyldes, at det i dag ikke er obligatorisk for producenterne at levere en sådan. »Derfor skal politikerne på banen. Der er behov for både standardiseret og lovpligtig livscyklusanalyse, hvilket vil være med til at dokumentere byggematerialers indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød. Ellers kommer vi ikke videre i bæredygtighedens navn«, siger Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Regeringens strategi lægger da også op til en videreudvikling af livscyklusværktøjerne (LCA).

Fodslæbende ambitioner For at EU kan leve op til de politiske ambitioner om mindsket CO2 udledning, skal en række EU-direktiver ligeledes revideres i løbet af 2021, og af regeringens strategi for bæredygtigt byggeri fremgår det da også, at man vil arbejde aktivt for en revision af byggevareforordningen, der afstikker reglerne for markedsføring af byggevarer på det indre marked, herunder reglerne for CE-mærkning. Men træerne vokser ikke ind i himmelen. »Vi har brugt rigtig mange ressourcer både i tid og penge på at kunne levere til byggebranchens stigende efterspørgsel på miljødata. Derfor er det trist, at regeringen er så fodslæbende, når det kommer til at indføre rammekrav«, siger Niels Søndergaard, der er administrerende direktør i DK Beton. Her er man nemlig for længst klar til at kunne levere produkt- og projektspecifikke EPD-data.

Regeringens nye strategi for bæredygtigt byggeri rummer 5 indsatsområder.

De vigtigste punkter er: • Mere klimavenligt byggeri og anlæg, som blandt andet skal reguleres med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse.

• Holdbare bygninger af høj kvalitet, hvor der i højere grad anvendes klimavenlige byggematerialer.

• Ressourceeffektivt byggeri, hvor der tilstræbes mindre materialespild på byggepladsen.

• Energieffektive og sunde bygninger samt en målrettet energieffektiviseringsindsats.

• Digitalt understøttet byggeri, hvor den almene boligsektor er frontløber for digitalisering af hele bygningens livscyklus.

(Kilde: Transport- og Boligministeriet)

9

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

10 E J E N D OMME

PROPTECH REVOLUTIONERER DEN DANSKE EJENDOMSBRANCHE Mens vi i Danmark i mange år har været internationalt førende og kendte for vores progressive og innovative tilgange til arkitektur og bæredygtig byudvikling, har den danske ejendomsbranche i alt for begrænset grad været opmærksom på de enorme muligheder og forandringer som digitaliseringen og den hastigt voksende mængde af nye innovative proptech-løsninger og forretningsmodeller bærer med sig.

Af Jakob Stoumann og Nadim Stub, Proptech Denmark Indtil for ganske nyligt så det således ud til, at den danske ejendomsbranche ikke i rette tide ville formå at komme med på det digitale tog og hermed i praksis sætte hele vores internationale førerposition over styr som nogle af de bedste i verden til at skabe effektive, funktionelle og bæredygtige ejendomme og byer med høj ’liveability’ faktor.

Heldigvis blev 2020 i høj grad året, hvor den danske ejendomsbranche for alvor fik øjnene op for den digitale revolu-

tion, som netop nu udspiller sig inden for fast ejendom verden over, og i fællesskab fik sat proptech øverst på branchens agenda.

Dette bl.a. med etableringen af PropTech Denmark – en nonprofit medlemsorganisation, som netop samler ejendomsbranchens aktører omkring det fælles mål at fremme teknologisk innovation og digital transformation inden for fast ejendom samt at styrke hele økosystemet omkring udviklingen og brugen af nye proptech-løsninger. ”Generelt er der et kæmpe potentiale såvel som stor nødvendighed for at vi tænker langt mere digitalt og innovativt i den

danske ejendomsbranche. Selv er vi i BoStad gået i gang med en omfattende digitalisering og nytænkning af vores ejendomsadministration, drift og facility management. Dette både med henblik på at automatisere og effektivisere men også ift. at kunne udvikle bedre services og oplevelser for vores lejere.

- Vi har derfor også valgt at være en del af PropTech Denmark, så vi kan dele erfaring og viden med andre i branchen og holde os opdaterede på, hvilke nye proptech-løsninger og leverandører, der kan være relevante for os at samarbejde med”, udtaler William Kanta, CEO for boligselskabet BoStad A/S.

ANN ONC E T I L L Æ G O G S P O N S O RERET I NDHOLD

E JE N DOMME 11

William Kanta, CEO for boligselskabet BoStad A/S.

FAKTA

Proptech er gået fra 0 til 100 på kort tid Udviklingen af det danske proptech økosystem og hermed også digitaliseringen af den danske ejendomsbranche er på mange måder accelereret fra 0 til 100 i løbet af 2020.

COVID-19 krisen og det herfra kommende behov for digitalt at kunne samarbejde og kommunikere med kolleger, kunder, samarbejdspartnere m.v. har uden tvivl været med til at give ejendomsbranchen et betydeligt skub i en mere digital retning. Men nye individualiserede forbrugerpræferencer, øgede krav om service og fleksibilitet fra kunder og lejere, et kontormarked i opbrud, voksende fokus på bæredygtig ejendomsdrift og presset fra flere og flere brugere og beboere, der som udgangspunkt forventer at kunne tilgå services, information og kommunikation digitalt og friktionsløst - er også alle tendenser, der på kort tid har været med til at rykke proptech helt op i toppen af ejendomsbranchens agenda.

Sideløbende er der på få år vokset en stor underskov af danske proptech startups frem – altså iværksættervirksomheder som udvikler og tilbyder nye digitale løsninger relateret til ejendomsbranchen. PropTech Denmarks seneste kortlægning viser, at der i dag er mere end 120 proptech startups i Danmark. Flere af dem har oplevet kraftig vækst i 2020 og har også formået at tiltrække betragtelige investeringer fra både danske, nordiske og Europæiske investorer – det gælder bl.a. startups som Proper, LifeX, Good Monday, Prosedo og Aeroguest.

Selvom PropTech Denmark først officielt gik i luften i februar 2020, tæller organisationen i dag allerede over 100 medlemmer. Medlemsbasen inkluderer virksomheder fra

hele værdikæden inden for fast ejendom - herunder både etablerede ejendomsvirksomheder og teknologileverandører såvel som en lang række innovative proptech startups. Og i oktober kunne PropTech Denmark også slå dørene op til PropTech LAB – Danmarks første kontorfællesskab dedikeret til proptech startups og andre virksomheder, som arbejder med digital innovation inden for fast ejendom. ”Der er sket utroligt meget inden for dansk proptech det seneste år. Og PropTech Denmark har uden tvivl været en afgørende faktor i at få sat proptech og digitalisering meget højere på agendaen i den danske ejendomsbranche. Det er er et initiativ, som giver medlemmerne ny viden og inspiration om, hvad proptech kan gøre for dem i praksis. Og så er det i høj grad blevet det centrale hub, hvor etablerede ejendomsaktører og de nye innovative proptech startups netværker og mødes”, udtaler Rasmus Juhl Nyholm, CEO Cobblestone og Bestyrelsesformand i PropTech Denmark.

Med PropTech Denmark har branchen således fået en unik aktør, som samler og faciliterer samarbejde på tværs af hele ejendomsbranchens værdikæde og det digitale økosystem.

Og netop samarbejdet mellem de etablerede spillere og de nytænkende tech-virksomheder er nøglen til succesfuld digital transformation.

Det viser erfaringer fra mange andre brancher som eksempelvis finanssektoren, der også de seneste år har gennemgået en markant digital transformation også kaldet fintech.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Proptech Denmark

Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Globalt set er proptech i hastig vækst.

Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

12 E J E N D OMME

“En servitut, der indeholder byggelinjer, vil eksempelvis være relevant for en køber, der ønsker at udvikle ejendommen, hvorimod en sådan servitut ikke har samme relevans for en køber, som blot ønsker at bevare den eksisterende ejendom.”

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

EJENDOMSADVOKATEN

DUE DILIGENCEUNDERSØGELSER VED TRANSAKTIONER AF FAST EJENDOM I ejendomstransaktioner anvendes betegnelsen »due diligence« om en mulig købers undersøgelse af sælgers ejendom forud for handlens gennemførelse. En veludført due diligence minimerer risikoen for overraskelser og sikrer, at endelige forhandlinger sker på et oplyst grundlag.

Ved gennemførelse af købers due diligence i forbindelse med en fast ejendomstransaktion tilstræber den mulige køber at foretage undersøgelser af ejendommen, der er nødvendige for, at denne kan træffe investeringsbeslutningen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Sagt med andre ord har due diligence-undersøgelsen til formål at give køber et indgående kendskab til ejendommen, således at risikoen for skuffelser, »lig i lasten« og andre skjulte overraskelser, minimeres. Due diligence-undersøgelsen har altså til formål at afdække risici til brug for værdiansættelse af ejendommen og fastlæggelse af øvrige aftalevilkår.

Sælgers loyale oplysningspligt Som udgangspunkt indeholder købsaftalen vilkår om, at køber ikke efterfølgende kan gøre krav gældende om forhold indeholdt i due diligence-materialet. Der stilles derfor krav til sælgers loyale oplysning om forhold, der kan have negativ indflydelse på ejendommens værdi, ligesom der stilles krav til den måde, oplysningerne leveres til køber på.

Sælgers viden, herunder øvrige personer med samme viden, defineres typisk altid i købsaftalen. Sælgers viden kan eksempelvis defineres som den viden, som sælgers ledelse og/eller bestyrelse havde eller burde have haft på datoen for underskrivelse.

Sælger skal således ved købers due diligence iagttage sin

loyale oplysningspligt med henblik på at beskytte sig mod efterfølgende krav – altså er sælgers formål primært at opnå et »clean exit«.

Væsentlige fokuspunkter i due diligence-undersøgelser af fast ejendom Hvor køber i virksomhedstransaktioner typisk fokuserer på IP-rettigheder, ansættelsesretlige problemstillinger, koncernstrukturer mv., vil køber i fast ejendomstransaktioner på den juridiske side bl.a. fokusere på servitutter, ejendomsdatarapporter, lejeforhold, arealer og planforhold.

Når der foretages due diligence-undersøgelser af ejendomme, gennemgås først ejendommens tingbog, der indeholder oplysninger om adkomsthaver, hæftelser og servitutter.

Forud for gennemgang af tinglyste servitutter er det vigtigt at overveje, hvilke servitutter der har relevans for den pågældende køber.

En servitut, der indeholder byggelinjer, vil eksempelvis være relevant for en køber, der ønsker at udvikle ejendommen, hvorimod en sådan servitut ikke har samme relevans for en køber, som blot ønsker at bevare den eksisterende ejendom.

Uagtet den fremtidige brug af ejendommen vil køber typisk altid være opmærksom på servitutter om forkøbsret, hjemfaldspligt, salgs- og pantsætningsforbud og brugsrettigheder for tredjemand.

Et andet fokuspunkt er ejendomsdatarapporten, der indeholder en sammenfatning af de oplysninger, som offentlige myndigheder har om ejendommen.

Rapporten indeholder bl.a. ejendommens BBR-meddelelse, hvor der fremgår oplysninger om eksempelvis arealer, byggesager og olietanke.

Ejendomsdatarapporten giver tillige mulighed for at undersøge, om der på ejendommen er forfalden gæld til kommunen, verserende sager for huslejenævnet eller forurening.

Hvis transaktionen omhandler en udlejningsejendom, er gennemgang af lejekontrakter også væsentligt.

Ved gennemgang af erhvervslejekontrakter bør der typisk fokuseres på særlige vilkår som eksempelvis uopsigelighedsperioder, afståelsesret og arealer og specifikationskrav.

Gennemgang af boliglejekontrakter vil typisk indebære en undersøgelse af kontraktens overensstemmelse med lejelovens præceptive bestemmelser og en vurdering af lejens lovlighed, herunder gennemgang af det senest varslede regnskab for evt. omkostningsbestemt udlejning eller gennemgang af byggeregnskaber ved evt. udlejning efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Betydningen af ovenstående eksempler afhænger af det scope, der fastsættes ud fra købers forretningsplan. Det er derfor vigtigt at afklare formålet med transaktionen, inden due diligence-undersøgelsen igangsættes.

Vi udvikler morgendagens Danmark Freja Ejendomme udvikler og sælger ejendomme over hele landet, og forvandler statens og regionernes udtjente industriområder og tomme bygninger til levende og aktive lokalmiljøer.

—— Læs mere på freja.biz og jernbanebyen.dk

AN N ON CE T I L L ÆG OG SPON SOR E R E T I N D H OL D

14 E J E N D OMME

SMART CITY BIDRAGER TIL ET BÆREDYGTIGT FREDERIKSBERG Da Frederiksberg etablerede Smart City netværk over hele byen i 2018 var det med ét mål for øje: at udnytte den ny teknologi til at skabe den bedste og mest bæredygtige by.

Af borgmester Simon Aggesen (C) Smart City er for tiden så omtalt, at mange foranlediges til at tro, det er et mål i sig selv at være Smart City. Det er det ikke – i hvert fald ikke på Frederiksberg. Målet på Frederiksberg er at være en bæredygtig, CO2 neutral og veldrevet by, som er skøn at bo i og besøge. Her er Smart City teknologien et af de nyeste værktøjer, som vi venter os meget af.

Den CO2 neutrale by Frederiksberg skal være CO2 neutral i 2030, og her spiller Smart City en stor rolle som et værktøj i de enkelte projekter, der skal nedsætte udledningen.

Et eksempel er Frederiksberg Kommunes ambitiøse elbilstrategi og ønsket om at blive elbilby nummer et i landet. Rationalet er, at hvis flere vælger elbil, udledes mindre CO2. Men her er især en stor barriere. Langt de fleste på Frederiksberg bor i etageejendomme uden mulighed for at lade en elbil op på matriklen. Det stiller store krav til antallet af offentlige ladestandere, et krav som Frederiksberg er i fuld gang med at opfylde. Smart-City-teknologien kan bidrage med at vise, hvor den nærmeste ledige stander er. Og det kan være en væsentlig faktor – sammen med en række andre – når det handler om at gøre livet som elbil ejer mere attraktivt.

Den klimatilpassede by Frederiksberg er i fuld gang med at skybrudssikre byen, og Smart City-netværket spiller også en stor rolle her.

Et eksempel er på Langelands Plads, hvor et regnvandsbassin opsamler og forsinker regnvandet, inden det løber ud i kloakken. Sensorer og målere på anlægget og lokale vejrstationer gør det muligt at indsamle data og få et datagrundlag, som kan bruges til at gøre driften mere effektiv.

Det giver indsigt i, hvor lang tid det tager, før bassinet er fyldt i

forhold til hvor meget nedbør, der er faldet og hvor meget, der vil fordampe. Det bliver også muligt at fjernstyre regnvandsbassinet, så det tilpasser sig det aktuelle behov.

Vandet holdes tilbage fra kloakken via et fjernstyret spjæld.

Sensorer i brønden fortæller, hvad vandstanden er. Og er der skybrud på vej, kan spjældet åbnes, så bassinnet bliver tømt og dermed er klar til at aflaste kvarteret.

Det gør, at utætheder lokaliseres og udbedres hurtigt, og at vandspildet minimeres. I det store perspektiv muliggør Smart City-netværket realtidsaflæsning af varmeforbruget på tværs af kommunen hvilket giver muligheder for at optimere hele varmesystemet, så der kan opnås væsentlige energibesparelser.

Den fremkommelige by Trafiktællinger er en vigtig metode, når det handler om at planlægge trafikken i tætte byer. Jo mere vi ved, desto bedre kan vi planlægge, så der skabes maksimal fremkommelighed og trafiksikkerhed. I Frederiksberg kommune er vi netop ved at afslutte et forsøg med kameraer, der bruger kunstig intelligens til at tælle forskellige typer af trafikanter, deres hastighed og indbyrdes færden. Det giver langt mere viden om trafikmønstrene – og dermed kan kommunens trafikplanlæggere planlægge trafikken endnu bedre. Teknologien kan også måle effekten af kampagner for trafiksikkerhed på en måde, så disse kan justeres og planlægges endnu bedre. Al data bliver indsamlet og behandlet i fuld overensstemmelse med persondataloven.

Den fælles vidensby Et af Frederiksbergs vigtigste arbejdsprincipper er, at byens mange aktører skaber de bedste løsninger sammen.

Byens nye bæredygtighedsråd med landets fremmeste eksperter er med til at sætte retning, og det næste store skridt bliver vores bæredygtighedslaboratorium, hvor innovative projekter udvikles i tæt samarbejde med de lokale forsknings- og vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og private aktører.

Alle er velkomne. Det er vores fælles by – og den bliver bedst ved fælles løsninger. Og med Smart Citynetværket er mulighederne utallige.

Netværket gør også byen attraktiv for leverandører af Smart City-løsninger og forskere fra hele verden. Byens størrelse på 8,7 km2 og udformning skaber unikke muligheder for hurtigt at indsamle erfaringer i en urban kontekst.

Den effektive og veldrevne by Frederiksberg Forsyning har udskiftet eller opgraderet stort set alle vand- og fjernvarmemålere, så data nu hentes via Smart City-netværket. Det skaber stort potentiale, ikke mindst for kunderne. For eksempel har de indbyggede alarmer, der kan aflæses online via netværket, afsløret et løbende toilet, der gav en forhøjet vandregning, og en vandtemperatur hos en kunde, som var alt for høj på grund af forkert isolering af ejendommens rør.

Et andet eksempel er, at der er installeret måleudstyr i 19 brønde i vandledningsnettet. Gennem Smart City-netværket er der mulighed for online-overvågning af vandledningsnettet.

Den fremtidige by Blandt de nye ting på vej hos os er et projekt, hvor Smart City-netværket skal bidrage til at køle byen ned og dermed mindske varme-ø-effekten.

Et andet er et klimatilpasningsprojekt og en p-kælder bag rådhuset, hvor al opsamlet vand skal genbruges frem for at ryge i kloakken. Begge projekter handler om løsninger på typiske udfordringer i en stor by – løsninger som Smart City kommer til at bidrage væsentligt til. Men vi skal altid huske, at hvor spændende de nye værktøjer end er, så er det kun værktøjer.

Det afgørende for, hvordan vores byer udvikler sig er ikke Smart City. Det afgørende er og bliver de valg, vi træffer.

&

7,/ 6$/*

9HOEHOLJJHQGH GRPLFLOHMHQGRP

/DJHU 3URGXNWLRQ 3URGXNWLRQVYHM *ORVWUXS 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

7,/ /(-( .RQWRU RJ ODJHU

%\JQLQJHQ HU RSIยบUW L RJ HU L SODQ VDPW PLQGUH NยจOGHU (MHQGRPPHQ HU Pt L VWXHSODQ RJ Pt Sยง VDO .ยจOGHUHQ HU Sยง Pt +HUXGRYHU HU GHU JDUDJH RJ FDUSRUW Sยง Pt Pt NU NU

%\JQLQJHQ HU L VWXHSODQ LQGUHWWHW PHG UHFHSWLRQ NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWยบUUHOVHU PยบGHORNDOHU PY VDO HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU NยบNNHQ PHG VSLVHSODGV PY .ยจOGHU HU LQGUHWWHW PHG RSEHYDULQJVUXP

6ย *(6

6ย *(6

%UHJQHUยบGYHM $ VDO %LUNHUยบG 6DJVQU $UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

6ย *(6

Pt O\VH VDOV NRQWRUHU Pt ODJHU L VWXHQ PHG UDPSH

/HMHPยงOHQH NDQ OHMHV HW OHMHPยงO Sยง Pt NRQWRUHU RJ HW OHMHPยงO Sยง Pt YยจUNVWHG OHW PRQWDJH ODJHU PHG OLGW NRQWRUHU L VWXHSODQ 'H Pt NRQWRUHU OLJJHU Sยง VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU 'H Pt ODJHU YยจUNVWHG RJ NRQWRUHU OLJJHU L VWXHSODQ PHG YDUHDGJDQJ IUD UDPSHQLYHDX 5DPSHQ GHOHV PHG HQ DQGHQ OHMHU 2YHUWDJHV Q\PDOHW RYHUDOW RJ PHG Q\H PRGHUQH WยจWYยจYHGH PยบUNH WยจSSHEHOยจJQLQJHU /RIWHUQH HU KYLGH IRUVยจQNHGH O\GGยจPSHQGH ORIWHU

6ย *(6

6ย *(6

.21725

/$*(5 352'8.7,21

(5+9(596*581'

+27(/ 5(67$85$17

.21725

.ยบEHQKDYQ Pt

.ยบEHQKDYQ $GPLQLVWUDWLRQ PHG ODJHU

9HVWHJQHQ Pt HUKYHUYVJUXQG

.EK 1 .EK 9 Pt

+ยบUVKROP Pt WLO EยบUQHLQVWLWXWLRQ

,QWHUQDWLRQDO YLUNVRPKHG VยบJHU FD NYP NRQWRU WLO GHUHV GDQVNH NRQWRU ย UOLJ OHMH RPNULQJ NU PLR

9HOHWDEOHUHW YLUNVRPKHG VยบJHU DOW XQGHU HW WDJ FD Pt NRQWRU RJ FD Ptb b ODJHU SURGXNWLRQ

9LUNVRPKHG VยบJHU HUKYHUYVJUXQG Sยง Pt (YW PHG QHGVOLGWH E\JQLQJHU

.XQGH VยบJHU OHMHPยงO Sยง Pt L .ยบEHQKDYQ 1 HOOHU 9 PHJHW JHUQH L %URJDGHUQH .XQGHQ VยจOJHU YLQ IยบGHYDUHU WDNH DZD\ ย UOLJ OHMH PD[ NU

6ยบJHU Q\W KMHP 9HORUGQHW EยบUQHLQVWLWXWLRQ IUD RPUยงGHW VยบJHU Q\H UDPPHU JHUQH ยจOGUH FKDUPHUHQGH PHG JRGH XGHDUHDOHU

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

7HOHIRQ

6ย *(6

&

6ย *(6

7HOHIRQ

6ย *(6

7HOHIRQ

6ย *(6

7HOHIRQ

6ย *(6

7HOHIRQ

6ย *(6

,19(67(5,1*

.21725

.21725 /$*(5

.21725 /$*(5

,19(67(5,1*

,19(67(5,1*

.ยบEHQKDYQ %ROLJXGOHMQLQJVHMHQGRPPH

9HVWHJQHQ Pt NRQWRU

.ยบEHQKDYQ 1RUG NYP

.ยบEHQKDYQ 1RUG Pt

.ยบEHQKDYQ 0LQ Pt

6WRUNยบEHQKDYQ )UD Pt

6YHQVN LQYHVWRU VยบJHU EROLJXGOHMQLQJVHMHQGRPPH L .ยบEHQKDYQ *HUQH EODQGHW EROLJ HUKYHUY ,QYHVWHULQJVUDPPH NU PLR

,QWHUQDWLRQDO YLUNVRPKHG VยบJHU NYP NRQWRU Sยง 9HVWHJQHQ

)LWQHVV YLUNVRPKHG VยบJHU ORNDOHU L +HOOHUXS RJ RPHJQ )UHGHULNVEHUJ ย UOLJ OHMH PD[ NU

)LWQHVV YLUNVRPKHG VยบJHU ORNDOHU L +HOOHUXS RJ RPHJQ )UHGHULNVEHUJ ย UOLJ OHMH PD[ NU

/RNDO LQYHVWRU VยบJHU XGOHMQLQJVHMHQGRP L .ยบEHQ KDYQ 3ULV PD[ NU PLR

.XQGH VยบJHU HMHQGRPPH WLO LQYHVWHULQJ EHOLJJHQGH L .ยบEHQKDYQVRPUยงGHW (MHQGRPPHQH VNDO YยจUH Sยง NYP RJ VWยบUUH 3ULV RS WLO NU PLR

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

6ยบJHU ,'

7HOHIRQ

7HOHIRQ

7HOHIRQ

7HOHIRQ

7HOHIRQ

7HOHIRQ

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

.RQWRUHMHQGRP L GHW JUºQQH 1RUGVM¨OODQG

7,/ 6$/* .RQWRU .RQJHYHMHQ +ROWH 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV

NU Pt NU

7HOHIRQ

(MHQGRPPHQ OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RQJHYHMHQ RJ GHQ OLOOH YLOODVLGHYHM 5XGHN¨UHW PHG JRGH WLONºUVHOVIRUKROG RJ SDUNHULQJVSODGVHU E§GH S§ HMHQGRPPHQ RJ S§ 5XGHN¨UHW (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW VRP YLOODHMHQGRP PHQ HU QX LQGUHWWHW RJ DQYHQGHV VRP NRQWRUHMHQGRP 'HQ OLJJHU L HW YLOODRPU§GH L 1\ +ROWH GHU HU XGODJW WLO EROLJIRUP§O 'HQ NDQ GRJ RJV§ DQYHQGHV WLO NRQWRU VRP QX (MHQGRPPHQ HU οOWVHW KYLG RJ IUHPVW§U PHJHW πRW RJ YHO YHGOLJHKROGW PHG EO D HW Q\HUH VRUW WHJOWDJ (MHQGRPPHQ OLJJHU KºMW XG PRG .RQJHYHMHQ PHG KRYHGLQGJDQJ KHUIUD

(

&

.

RQWRUHU L 5DGLRKXVHW VRP L GDJ RSIDWWHV VRP HW DUNLWHNWRQLVN KRYHGY¨UN 7,/ /(-( .RQWRU :RUVDDHVYHM WK )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

&

Pt Q\LVWDQGVDWWH ELOOLJH NRQWRUHU OHMH NXQ

SU P§QHG ,VKºM

Pt

‡UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

%DOGHUVE¨NYHM ,VKºM 6DJVQU

7,/ 6$/* .RQWRU $UHDO ‡UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt

Pt YHOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG GRPLFLOSU¨J

NU

$UHDO ‡UOLJ OHMH ‡UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

Pt WUDοNDOW YHOEHOLJJHQGH ELOOLJW NRQWRU 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU

.Y¨JWRUYVJDGH ./ .ºEHQKDYQ 9 6DJVQU

)

1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

.XQ PHWHU IUD 0HWURVWDWLRQ .ºEHQKDYQ +

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

&

3DXO %HUJVºHV 9HM ' VW VDO *ORVWUXS 6DJVQU

&

ORWWH 1HZ <RUNͳHU NRQWRUHU L JUºQW RPU§GH L ) 6ºERUJ Q¨U PRWRUYHMHQ 7,/ /(-( .RQWRU

$UHDO Â&#x2021;UOLJ OHMH Â&#x2021;UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

7UDQVIRUPHUYHM 6ºERUJ 6DJVQU

$UHDO

Pt

Â&#x2021;UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)

Pt UHJXOยจUW OHMHPยงO VRP HU YHOHJQHW WLO

UHVWDXUDQW

(UKYHUYVDQGHO FHQWUDOW SODFHUHW Sยง ย ERXOHYDUG

7,/ /(-( 'HWDLO %UยบQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UยบQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

(

7HOHIRQ

Pt NU NU

ย ERXOHYDUG 67 .ยบEHQKDYQ 1 6DJVQU

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

5HJXOยจUW FHQWHUOHMHPยงO WLO QRQIRRG YLUNVRPKHG

6WXGLHVWUยจGH 67 .ยบEHQKDYQ .

6DJVQU

)

7HOHIRQ

Pt NU NU

5RVHQJยงUGHQ 67 .ยบEHQKDYQ .

6DJVQU

Pt

ย UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

'

)ORW PLQGUH EXWLNVOHMHPยงO L JRG VWDQG

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW

$UHDO

&

0XOLJKHG IRU V\QOLJ VNLOWQLQJ Sยง HMHQGRPPHQ

7,/ /(-( 'HWDLO %UยบQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UยบQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

)ORW RJ YHOKROGW HMHQGRP PLGW L .ยบEHQKDYQ

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW

&

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

2UGUXSYHM % 67 7+ &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

$UHDO

Pt

ย UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

Pt ODJHU PHG PLQGUH NRQWRU L +HUVWHG

,QGXVWULSDUN 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 6PHGHODQG *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

&HQWUDO EHOLJJHQKHG L &KDUORWWHQOXQG /HMHPยงOHQH HU RSGHOW PHG KHQKROGVYLV RJ Pt Sยง VDO /RNDOHUQH NDQ OHMHV VDPOHW HOOHU HQNHOWYLV $GJDQJHQ WLO OHMHPยงOHQH VNHU YLD ฯ RW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH KDU ฯ RW RJ EUHG IRUGHOLQJVJDQJ VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUHU PยบGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWยบUUHOVHU RJ DQWDO )OHUH Q\GHOLJH WRLOHWNHUQHU PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH

'

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO Sยง ย ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ย ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

'

+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

$UHDO ย UOLJ OHMH ย UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

DETAIL TIL LEJE Nyhed

Rødovre Port 2, bygning A+B, Rødovre

1.992 m² detail • Rødovre Station Nu udbydes Rødovre Port-projektet, der ligger lige ved Rødovre Station. Udgangen fra stationen er lige foran indgangen til lejemålet. Der er 200 p-pladser i ejendommens kælder.

Mere end 3.000 tager hver dag toget fra Rødovre Station. Genboen er Rødovre Gymnasium med mere end 900 elever og lærere, ligesom det store boligområde omkring Damhus Boulevard repræsenterer et stort og købedygtigt publikum. 500 meter nede ad vejen ligger Hendriksholm Skole med mere end 600 elever og lærere. Der vil være gangbro over Tårnvej/Avedøre Havnevej, så de mange boliger på vestsiden af Avedøre Havnevej også vil være naturlige brugere af de mange nye butikker. Det markante byggeri i sig selv kommer til at indeholde 534 boliger og 15-20 erhvervslejemål.

Selve lejemålet har indgang på hjørnet lige ud for Rødovre Station. Der er direkte op- og nedgang fra p-kælder samt elevator hertil. �ndretningen vil være meget �eksibel, da ejendommen primært er søjlebåren.

Overtages som 'whitebox', hvor lejer selv færdigindretter.

Overtagelse ca. 01.01.2022.

Areal Årlig leje

1.992 m² Sags nr.

4.183.200 kr.

DETAIL TIL LEJE

DETAIL TIL LEJE

Gammel Kongevej 172C, st., Frb. C Areal Årlig leje Sags nr.

Østergade 17, st. tv., København K

91 m² 268.450 kr.

11502614

• Bedste beliggenhed på Østergade • Meget reel forretning med stort vinduesparti • 72 m² i stueplan samt god kælder 72 m² • Danmarks bedste butiksbeliggenhed

Nyhed KONTOR TIL LEJE

11502645

Sags nr.

C

Nyhed

• Dejlig og meget reel butik • To gode udstillingsvinduer • Indeholder stort butikslokale, baglokale og toilet • Kan anvendes til detail, dog ikke varm mad

E

144 m² 1.224.000 kr.

Areal Årlig leje

C

Nyhed

11502635

Nyhed D

DETAIL TIL LEJE

Nyhed D

KONTOR TIL LEJE

Dannebrogsgade 1, 2. tv., København V

Amagerbrogade 122, st. tv., København S

Vester Voldgade 83, 4. th., København V

250 m² kontor • Fuldstændig nyrenoveret • momsfrit

68 m² butik • momsfri • Amagerbrogade

150 m² kontor • ved Rådhuspladsen

Her er muligheden for at leje lækre kontor-/kliniklokaler centralt på Vesterbro. Lejemålet er fuldstændig nyrenoveret, med nye trægulve (sildebensparket), �ot og diskret stuk, fyldningsdøre, nyt væv, nyt køkken, nye toiletrum, nye vinduer med lydruder m.v. Alt står simpelthen snorlige og er lavet i de bedste materialer. Der er dejligt højt til loftet i alle rum – dvs.

3,20 meter.

Direkte til Amagerbrogade i krydset ved Englandsvej og Øresundvej udlejes denne butik/klinik med mulighed for hurtig overtagelse. Butikslokalet er nyistandsat med hvide vægge og grå klinker og har to store termovinduer, som giver gode udstillings- og reklameringsmuligheder til gadens konstante tra�k. Baglokalet indeholder køkken og toilet og er ligeså med hvidevægge og gråt vinylgulv. Desuden indeholder butikken en kælder på 59 m².

Skønt kontor til leje lige ved Rådhuspladsen med adgang til fantastisk tagterrasse. Beliggenheden på hjørnet af Vester Voldgade og Løngangsstræde er helt rolig til trods for, at det er midt i København. Lejemålet er beliggende på 4. sal (elevator) og har et �nt kig ud over byens tage og til Københavns Rådhus tårn.

Lækkert hårdtræsgulv i alle kontorer og i gangen. Kontoret indeholder p.t. 6 kontorer/møderum á ca. 15-20 m², fordelingsgang, 2 toiletter og et skønt spisekøkken.

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

250 m² 375.000 kr.

Sags nr.

11502639

127 m² 150.315 kr.

Driftsudgifter pa.

Sags nr.

14.035 kr.

11502616

150 m² 195.000 kr.

Driftsudgifter pa.

Sags nr.

22.350 kr.

11502640

KONTOR TIL LEJE

Købmagergade 9, 1-5. sal, 1150 København K

2.780 m² kontor • domicil i indre København Unik mulighed for domicil i indre by!

Købmagergade 9 er en smuk og statelig ejendom opført i 1910, hvor det nu er muligt at leje domicil fra 1. til 5. sal. Der er meget �otte adgangsforhold, hvor både portrum og trappeopgang er klassiske og �ot vedligeholdt. Højloftede etager, hvor der er køling og luftskiftesystem. Der er både personelevator og vareelevator.

Området er hjertet af København, med Illum som genbo, og dermed �n parkering for gæster. Alt er indenfor gåafstand: caféer, restauranter, butikker m.v.

Der er kun 250 meter til Metro på Gammel Strand og 400 meter til Kongens Nytorv, hvor alle metro linjer går fra, så der er f.eks. kun 12 minutter til Københavns Lufthavn.

Ejendommen har en meget �eksibel indretning – og der kan indrettes med både storrumskontor og mindre kontorer. Der er mulighed for at tilleje lager/arkiv i kælder efter behov.

Lejemålet overtages istandsat og indrettet i samråd med lejer.

Overtagelse ca. medio 2021.

Areal Årlig leje

D

2.780 m² Sags nr.

4.613.450 kr.

KONTOR TIL LEJE

KONTOR TIL LEJE

Amagertorv 33, 4. tv., København K

E

Areal Årlig leje Årlig drift

167 m² 192.050 kr.

25.200 kr.

Sags nr.

11502535

Søndre Fasanvej 45, st.

2., Frederiksberg Areal Årlig leje Sags nr.

DETAIL TIL LEJE

155 m² 209.250 kr.

11502487

C

• På Amagertorv med dejlig udsigt • Utroligt lyse lokaler med hvide vægge • Flotte lyse stavparketgulve og nyere sprossede vinduer • Overtages nymalet og med nybehandlede trægulve

D

11502537

• 5 minutters gang fra Fasanvej Metro st.

• Virkelig flotte og repræsentative lokaler • Lejemålet er tidligere gennemgribende renoveret • Egner sig til kontor, showroom/butik eller klinik

D

KONTOR TIL LEJE

C

DETAIL TIL LEJE

Købmagergade 9, st. th., København K

Vester Voldgade 83, 3. th., København V

Gammel Kongevej 76, st. tv., Frederiksberg C

270 m² butik • sublim beliggenhed på Købmagergade

160 m² kontor • Nyistandsat • Tagterrasse • Elevator

250 m² butik • Gammel Kongevej ved Værnedamsvej

Skal man ligge på Købmagergade – så er det her beliggenheden.

Lejemålet består i stueplan af et a�angt meget reelt butikslokale med højt til loftet og niveaufri adgang. Endvidere mindre varemodtagelse med indgang fra porten samt personalelokale med lille køkken og et toilet. Der er direkte nedgang til kælderen, på yderligere 233 m². Kælderen er yderst reel og højloftet.

Yderst lækkert og nyistandsat kontorlejemål beliggende i præsentabel ejendom med elevator (dog ca. 8 trin).

Lejemålet består af reception/storrumskontor, 4 store kontorrum, lille kontor/teknikrum, køkken med spiseplads samt to toiletter. Adgang til den dejlige og meget store tagterrasse i 6. sals højde – her er der en udsigt over byens tage, der kan tage pusten fra de �este!

Dette skønne kontorlejemål overtages nyistandsat.

I kvarteret ved Værnedamsvej udlejes meget reel butik med nok Gammel Kongevejs bedste facade: 22 meter facade til Gammel Kongevej og 10 meter facade mod Schønbergsgade. Èt stort rum med højt til loftet. Hjørne med 8 store vinduer til Gammel Kongevej og 2 store vinduer mod Schønbergsgade. Lejemålet indeholder ét stort rum til salgsareal, baglokale, personalerum med køkken samt to toiletter. Endvidere god kælder på 37 m² til let lager/opbevaring.

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

503 m² 2.933.000 kr.

Sags nr.

11502498

160 m² 216.000 kr.

Driftsudgifter pa.

Sags nr.

22.880 kr.

11502495

250 m² 714.800 kr.

Sags nr.

11502582

KONTOR TIL LEJE

Kompagnistræde 32A, København K

1.143 m² kontor • Selvstændigt domicil i København K Kompagnistræde – 350 meter fra Metroen på Rådhuspladsen.

Nu udlejes selvstændigt gårdhus med meget �otte adgangsforhold. Lejemålet består af hele det smukke gårdhus fra 1795. Adgang er via smukt portrum og er en meget velholdt gård med springvand, skulptur mv. Her er fuldstændig fred og ro, til trods for den utroligt centrale beliggenhed med mange skønne caféer, restauranter, specialbutikker m.v. Her �ndes ALT i gåafstand.

Lejemålet er indrettet med forskellige storrumskontorer, enkelte cellekontorer samt toiletter på alle etager. I stueplan er der �n reception, og her er der mulighed for at indrette kantine / stort konferencerum.

I kælder er der brusefaciliteter, herre- og dametoiletter samt et anretterkøkken.

Lejemålet fremstår virkelig �ot – blandt andet en meget �ot etage på �. sal med loft til kip.

Nyistandsættes af udlejer i samråd med lejer.

Der er adgang til privat tagterrasse i 4. sals plan med udsigt til byens tårne. Terrassen er ca. 50 m².

Alt i alt et skønt domicil i hjertet af København, som bare skal ses.

Areal Årlig leje

C

KONTOR TIL SALG

DETAIL TIL LEJE

Jægersborgvej 102, kld., Gentofte

E

Areal Pris Fællesudgifter

121 m² 995.000 kr.

15.256 kr.

Sags nr.

11502522

• Ejerlejlighed til erhvervsbrug i kælder • Kan både anvendes til kontor og lager • Tæt på København og motorvej • Lave fællesudgifter og skatter

1.143 m² Driftsudgifter pa.

1.628.900 kr. Sags nr.

LAGER TIL LEJE

Frederiksberg Alle 8, kld., Frederiksberg C Areal Årlig leje Sags nr.

160.020 kr.

11502459

Værkstedvej 47, st., Valby

158 m² 189.600 kr.

11502603

E

• Beliggende på eftertragtede Frederiksberg Allé • Anvendes til butik, kontor eller klinik • Tæt på det populære Værnedamsvej • Består af tre lokaler, lagerlokale, køkken samt bad

Areal Årlig leje Årlig drift

425 m² 348.300 kr.

19.662 kr.

Sags nr.

11502559

• Dejligt lyst atelierlignende enhed • Stueplan på 349 m² og god kælder på 76 m² • Lejemålet ligger i Håndværkerbyen lige ved Grønttorv • Unik mulighed for at få en yderst central beliggenhed

DETAIL TIL LEJE

Glasvej 3, st., København NV Areal Årlig leje Sags nr.

349 m² 418.800 kr.

11502353

D

• Højloftet • Ingen afståelse • Stort butikslokale • Mange anvendelsesmuligheder D

C

DETAIL TIL LEJE

DETAIL TIL LEJE

INSTITUTION TIL LEJE

Åboulevard 3, st. 1., København V

Østerbrogade 200, st. 1., København Ø

68 m² butik • 47 m² god kælder • ved Søerne

Fælledvej 132, Dragør

Direkte på Åboulevard og nabo til Marathon Sport, udlejes denne meget synlige forretning med stort vindue og gode skiltningsmuligheder. Lejemålet indeholder godt salgslokale ud mod Åboulevard. I forlængelse heraf er et godt lokale mod gården, der kan anvendes til salgsareal/kontor. I dette er der lille køkken og udgang til gård. Endvidere pænt toilet samt højloftet kælder på 47 m² med direkte nedgang fra lejemålet, der kan anvendes til opbevaring/lager m.v.

Areal Årlig leje

115 m² 125.500 kr.

Sags nr.

11502515

Areal Årlig leje Sags nr.

306 m² 336.600 kr.

11502570

G

• Sjældent udbudte lokaler til daginstitution, udflytter • Midt i den skønne natur i Dragør • To bygninger på hver 153 m² • Der er plads til ca. 70 børn

150 m² butik + 68 m² kælder • God facade Nu udlejes pæn og meget reel butik på Østerbrogade. Nabo til Bad & Stil samt Boghandleren. Genbo til bl.a. T-Hansen.

Lejemålet indeholder: I stueplan er der ét stort rum til salgsareal (p.t. opdelt, men let væg) samt toilet og nedgang til lejemålets kælder. I kælderen, der er pæn og højloftet, er der mulighed for lager, ligesom der er et lille køkkenafsnit.

Areal Årlig leje

218 m² 334.000 kr.

Sags nr.

11502610

LEJE

ANDERSEN ERHVERV

BÅDEHAVNSGADE 12, 3.

2450 KØBENHAVN SV ◆ Attraktivt og indbydende lejemål beliggende på ejendommens 3. sal, med stort lysindfald i alle rum ◆ God beliggenhed i Sydhavnen tæt på motorvejsnettet ◆ Øverst i bygningen befinder sig en fælles terrasse med exceptionel udsigt over Amager, Kalveboderne, det nye Bella-Center Hotel, Fields og Københavns Lufthavn

KONTORLEJEMÅL MED EXCEPTIONEL UDSIGT Beliggenhed: 2450 København SV

!

LEJE

F L O T K O N T O R / K L I N I K L E J E M Å L PÅ 1 . S A L Etageareal: 238 m²

Årlig leje:

!

D HE

NY

LLEEJJEE

V I N K E LV E J 3 S T . , 4 0 0 0 R O S K I L D E

202.300 kr.

Etageareal: 612 m²

Årlig leje:

K R AT B J E R G 3 3 8 , 3 4 8 0 F R E D E N S B O R G

Årlig leje: Kontantpris:

600.000 kr.

10.000.000 kr.

810.900 kr.

LLEEJEJE

SALG/ LEJE

EJENDOM TIL PRODUKTIONSVIRKSOMHED Etageareal: 1.500 m²

!

D HE

LY S T N Y E T A B L E R E T K L I N I K / K O N T O R

MARIEVEJ 3, 1. SAL, 2630 TAASTRUP

NY

262.500 kr.

Etageareal: 350 m²

D HE

NY

Årlig leje:

LAGER- OG KONTOREJENDOM FARUM GYDEVEJ 64, 3520 FARUM Etageareal: 1.800 m2

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Årlig leje:

848.750 kr.

SALG/ INVEST

ANDERSEN ERHVERV

BORUPVANG 2, 3450 ALLERØD ◆ Hele ejendommen, der består af

4.254 m2, kan købes som investeringsejendom og herefter udlejes

◆ Borupvang byder på 3.102 ledige

m2 fordelt over 4 etager i Borupgård erhvervskvarter

◆ Ejendommen er nyrenoveret med topmoderne indretning

◆ Ejendommen har for nylig fået nyt tag samt energivinduer

◆ Alle kontorarealerne er velindrettede og indbydende, med stort lysindfald fra mange vinduer og har ventilationsanlæg med køling

◆ Vareelevator, som kan nå alle

etager, og nedkørselsrampe til underetagen

◆ Gode tilkørselsforhold, og gode parkeringsforhold med ca. 90 pladser til fri afbenyttelse for ejendommens lejere

ALLERØDS FLOTTESTE KONTOREJENDOM TIL SALG Beliggenhed: 3450 Allerød

Kontantpris: Afkast: Etageareal: 4.254 m²

SALG

DOMICIL I ISHØJ

SALG

PRÆSENTABEL KONTOREJENDOM M E D M U L I G H E D F O R B O L I G PÅ 1 . S A L

KOLDLAGER/VÆRKSTED/KONTOR Etageareal: 979 m²

35.000.000 kr.

7,7 %

Kontantpris: 9.900.000 kr.

Baldersbækvej 28, 2635 Ishøj

Etageareal: 442 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Kontantpris: 4.650..000 kr.

Kantatevej 26B, 2730 Herlev

Hjort

Ejendomsmæglere. Valuarer. MDE

Hjort Hjort Ejendomsmæglere. Valuarer. MDE

Velkommen til vore butikker Hjort » 2 butikker - 1 salær « Velkommen til vore butikker Velkommen til vore butikker »butikker 2 butikker -salær 1 salær « EDC Hjort — også erhvervsmæglere » 2 1 « Velkommen til EDC Hjort Velkommen til vore butikker EDC Hjort — også- erhvervsmæglere 2 butikker 1 salær « Velkommen» til EDC Hjort Ejendomsmæglere. Valuarer. MDE Ejendomsmæglere. Valuarer. MDE

Bedste dækning Hos EDC Hjort du den bedste dækning, idet Velkommen til får EDC Hjort Velkommen til EDC Erhverv Hjort vi er en del af Danmarks største mæglerkæde Bedste dækning 230 boligbutikker og 1.200 Bedstemed dækning Både boligog erhvervsmæglere Hos EDC Hjort får du den bedste dækning, idet medarbejdere Velkommen EDC Hjort Hos EDC Hjort får til du den bedste dækning, idet Hjort Velkommen til EDC Erhverv vi er en delHjort af Danmarks største mæglerkæde Hos EDC er vi stolte over, at vi udover vi er en del af Danmarks største mæglerkæde med 230 boligbutikker og 1.200 Toneangivende iog Gentofte 2 succesfulde boligbutikker også har en effektiv Bedste dækning med 230 boligbutikker 1.200 Kommune Både boligog erhvervsmæglere medarbejdere EDC Hjort med 2erhvervsafdeling. boligbutikker i Hos EDC Hjort fårerdu densine bedste dækning, idet og resultatorienteret medarbejdere Hos EDC Hjort er vi stolte over, at vi udover og største Hellerup, toneangivende vi er enCharlottenlund del af Danmarks mæglerkæde Toneangivende iog Gentofte Kommune 2 succesfulde boligbutikker også har en effektiv i Gentofte med 230 boligbutikker 1.200 Toneangivende iKommune Gentofte Kommune Lokalt orienterede EDCresultatorienteret Hjort er med sine 2erhvervsafdeling. boligbutikker i og medarbejdere EDC Hjort erErhverv med sineHjort 2 boligbutikker i EDC opererer nord for København Charlottenlund ogdin Hellerup, toneangivende Garant for netop bolighandel Charlottenlund og Hellerup, toneangivende Tina Ortmann Abildgaard med primære målområder i Gentofte Kommune iEDC Gentofte blev etableret i 1977 af ejendomsToneangivende iKommune Gentofte Kommune Lokalt orienterede i Gentofte Kommune Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar MDE og Lyngby-Taarbæk Vi lægger vægt på mægler Tage N.Hjort Hjort.

IKommune. dag er den EDC Hjort erErhverv med sine 2 boligbutikker i ansvarlige EDC opererer nord for København Mobil 40 32 00 13 Garant for netop at have indsigt i din allebolighandel typer&erhvervsejendomme på indehaver ejendomsmægler valuar MDE Charlottenlund og Hellerup, toneangivende Garant for netop din bolighandel Tina Ortmann Abildgaard med primære målområder i Gentofte Kommune EDC blev etableret i 1977 af ejendomsMail toa@edc.dk Tina Ortmann Abildgaard, der med sine mere leje og salgs-/investeringssiden. i Gentofte Kommune Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar MDE EDC blev etableret i 1977 af ejendomsog Lyngby-Taarbæk Vi lægger vægt på mægler Tage N. Hjort.

IKommune. dag erfor den end 30 N. års erfaring er er garant dinansvarlige sikre mægler Tage Hjort.

I dag den ansvarlige Mobil 40 32 00 13 at have indsigt i alle typer&erhvervsejendomme på indehaver ejendomsmægler valuar MDE bolighandel.

Garant for netop din bolighandel indehaver ejendomsmægler & valuar MDE Stærk ledelse Mail toa@edc.dk Tinaetableret Ortmann Abildgaard, der med sine mere leje og salgs-/investeringssiden.

EDC blev i 1977 af Tina Ortmann Abildgaard, derejendomsmed sine mere Partner og erhvervsdirektør John Munch, Valuar & end 30 N. års erfaring er er garant for dinboligsite sikre Bedste markedsføring og bedste mægler Tage Hjort.

I dag den ansvarlige end 30Ejendomsmægler års erfaring er garant for din sikre MDE går forrest for det stærke og bolighandel.

Hos ejendomsmægler EDC Hjort får du: vort effektive indehaver & valuar MDE Stærk ledelse bolighandel. erfarne 3 mands team. landsdækkende køberkartotek; Danmarks Tina Ortmann Abildgaard, der med sine mere Partner og erhvervsdirektør John Munch, Valuar & Bedste markedsføring og bedste boligsite bedst besøgte boligsite (EDC.dk med end 30 års erfaring er garant for din sikre Bedste markedsføring og MDE bedstegår boligsite Ejendomsmægler forrestover for 5det stærke og Hos EDC Hjort får du: vort effektive mioHjort besøg om (kilde Dansk Online Landsdækkende netværk bolighandel.

Hos EDC fårmands du:måneden vortteam. effektive erfarne 3 landsdækkende køberkartotek; Danmarks indeks)) samt landets bedste digitale EDC Erhverv Hjort er en del af EDC Erhverv´s landsdækkende køberkartotek; Danmarks bedst besøgte boligsite (EDC.dk med over 5 markedsføring.

Alle boliger vises på Bedste markedsføring bedste boligsite netværk af erhvervsspecialister, bedst landsdækkende besøgte boligsite og (EDC.dk med over såvel 5 mio besøg måneden (kilde Dansk Online Landsdækkende netværk EDC.dk som Boligsiden.dk.

Hos EDC Hjort fårom du: vort(kilde effektive mio besøg omsikrer måneden Dansk Online hvilket stor omsætningshastighed for indeks)) samt landets bedste digitale EDC Erhverv Hjort er en del af EDC Erhverv´s landsdækkende køberkartotek; Danmarks indeks)) samtkunder. landets bedste digitale vores markedsføring.

Alle boligermed vises på såvel landsdækkende netværk afsåvel erhvervsspecialister, bedst besøgte (EDC.dk over 5 markedsføring.boligsite Alle boliger vises på John Munch EDC.dk som Boligsiden.dk. mio besøg om måneden Dansk Online hvilket sikrer stor(kilde omsætningshastighed for Mathias Trebbien-Nielsen Tina Ortmann Abildgaard EDC.dk som Boligsiden.dk.

Partner, Ejendomsmægler & Valuar MDE Spørg os førstbedste digitale indeks)) samt landets Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar, MDE Partner & butikschef, Ejendomsmægler MDE vores kunder.

Sæt ikke Alle din boliger erhvervsejendom MobilMobil 20 44 4612 markedsføring. vises på såveltil leje/salg, 31 43 39 08 Mobil 40 32 00 13 John Munch Mathias Trebbien-Nielsen Mail Mail jm@edc.dk førsom duBoligsiden.dk. har spurgt os.

Tina Ortmann Abildgaard mtr@edc.dk EDC.dk Mail toa@edc.dk Partner, Ejendomsmægler & Valuar MDE Mathias Trebbien-Nielsen

Spørg os først TinaIndehaver, Ortmann Abildgaard butikschef, Ejendomsmægler & Valuar, MDE Partner Afmeld evt. fremtidige reklamebreve fra EDC Hjort Ejendomsmægler ved at sende mail til 263@edc.dk med&emnefelt »afmeld samt fuldeMDE Ejendomsmægler MDE Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar, MDE Partner & butikschef, Sæt ikke din erhvervsejendom til leje/salg, Mobil 20 44 43 46 Mobil 31 39 08 12 Mobil 40 32 00 13 navn og adresse.

Mobil 31 39mtr@edc.dk 08 12 Mobil 40 32 00 13 Mail Mail jm@edc.dk før du har spurgt os.

Mail toa@edc.dk

Tina Ortmann Abildgaard Mail toa@edc.dk

Mathias Trebbien-Nielsen Mail mtr@edc.dk

Afmeld evt. fremtidige reklamebreve fra EDC Hjort ved at sende mail til 263@edc.dk med emnefelt »afmeld samt fulde butikschef, Ejendomsmægler Indehaver, &Hellerup Valuar, MDE Partner EDC Hjort Erhverv Hjort Afmeld evt. fremtidige reklamebreve fra EDC Hjort Ejendomsmægler ved at sende mail til 263@edc.dk med&EDC emnefelt »afmeld samt fuldeMDE EDC Hjort Charlottenlund navn og adresse.

Mobil 31 392920 08 12 Mobil 40 32 130D 00 132900 Hellerup Strandvejen Ordrupvej 105 Charlottenlund navn og Ordrupvej adresse. 105 2920 Charlottenlund

Mail mtr@edc.dk

Mail toa@edc.dk Telefon 39 62 95 25 Telefon 45 95 00 70 Telefon 39 63 95 25 EDC Hjort Hellerup Erhverv Afmeld evt. fremtidige reklamebreve fra EDC Hjort ved at sende mail til 263@edc.dk med emnefelt »afmeld samt fulde EDC Hjort Charlottenlund 292@edc.dk Mail 281@edc.dk Hjort Hellerup EDC EDC Erhverv HjortHjort 263@edc.dk EDC Mail Hjort Charlottenlund EDC Mail

Strandvejen 130D 2900 Hellerup Ordrupvej 105 2920 Charlottenlund navn og Ordrupvej adresse. 105 2920 Charlottenlund Strandvejen 130D 2900 Hellerup Ordrupvej 105 2920 Charlottenlund Ordrupvej 105 2920 Charlottenlund

Telefon 39 63 95 25 Telefon 39 63 95 25 Mail 263@edc.dk EDC Hjort Charlottenlund Mail 263@edc.dk

Telefon 39 62 95 25 Telefon 39 62 95 25 Mail 292@edc.dk EDC Hjort Hellerup Mail 292@edc.dk

Telefon 45 95 00 70 Telefon 45 95 00 70 Mail 281@edc.dk EDC Erhverv Hjort Mail 281@edc.dk

Telefon 39 63 95 25 Mail 263@edc.dk

Telefon 39 62 95 25 Mail 292@edc.dk

Telefon 45 95 00 70 Mail 281@edc.dk

Ordrupvej 105 2920 Charlottenlund

Strandvejen 130D 2900 Hellerup

Ordrupvej 105 2920 Charlottenlund