EdTech

edtech

God e-learning er god forretning Side 3

DI foreslår spilleregler for kunstig intelligens i undervisningen Side 8

Maj 2023

EDTECH I NYE RAMMER

Hvis der er én ting, vi ved, så er det, at den digitale udvikling ikke stopper. Vi befinder os midt i en AI-revolution og kan kun gætte på, hvordan verden kommer til at se ud. Derfor er det vigtigt, vi diskuterer hvordan og hvornår, vi bruger EdTech, og sikrer, at både de eksisterende og kommende generationer bliver digitalt forsvarligt klædt på.

Af Esben Trier, direktør EdTech Denmark

Ivores tidsalder skal børn, unge og voksne navigere i digitale miljøer, og blive bevidste brugere af digitale værktøjer for at komme ind eller begå sig på arbejdsmarkedet og blive deltagende borgere i vores demokratiske samfund. Det kræver, at vi har en fælles forståelse for, hvordan uddannelsessystemet skal mestre dette. Og lige så vigtigt på arbejdsmarkedet, og hvordan vi sikrer fortsat uddannelse og omskoling for at imødekomme de store, uundgåelige ændringer, teknologien vil få for automatisering og måden, vi arbejder på.

AI er en transformativ, banebrydende teknologi, der vil skabe gennemgribende ændringer i hele samfundet. AI befinder sig i sin primitive fase, men stiller allerede nu grundlæggende spørgsmål til vores formåen over for teknologien.

Et foregangsland, der gerne skal beholde førertrøjen på Danmark er kendt for sin stolte skoletradition og uddannelseskvalitet, og globalt set har Danmark en hovedrolle som foregangsland i udviklingen af digital læringsteknologi, der netop tager udgangspunkt i måden, vi driver uddannelse på i Danmark og Norden.

Således har Danmark i dag ca. 170 EdTech-virksomheder, hvilket er et meget højt antal set i global målestok. Ud over det hjemlige marked, så er EdTech også et voksende eksportområde og et prioriteret indsatsområde for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor Vækstfondens største investering nogensinde netop er i en EdTech-virksomhed.

Samarbejde på tværs

Edtech Denmark er en interesseorganisation, hvis medlemmer kommer fra alle forskellige dele af det digitale økosystem. Vores formål at forbinde uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer og ikke mindst virksomheder, som arbejder med digital læringsteknologi. På den måde faciliterer vi samarbejde mellem aktørerne; henholdsvis producenterne, køberne samt brugerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Derfor er vores mål er, at Danmark skal være førende inden for udvikling af digital læringsteknologi, der muliggør og styrker livslang læring og dermed Danmarks position som vidensnation.

Teknologiforståelse for alle

Vi ser et stærkt stigende behov for digitale færdigheder, men vi ser også en uomtvistelig stor udfordring, når det gælder udbuddet af kompetencer. Mange arbejdsopgaver vil undergå store forandringer, ikke mindst efter fremkomsten af kunstig intelligens. Jobs vil ikke nødvendigvis forsvinde, men ændre sig.

Det kommer vi også til at se i den offentlige sektor, hvor der allerede nu er brug for nye kompetencer på stort set alle niveauer. Industrien og virksomhederne melder om samme mangel og har de samme behov; brede digitale kompetencer samt specialiserede kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere.

Her har uddannelsessystemet en afgørende rolle at spille for at give vores børn og unge mulighed for at udvikle viden, indsigt og forståelse for både teknologi og måden hvorpå digitaliseringen påvirker vores demokrati. Grundlæggende digitale færdigheder er allerede nu lige så vigtige, som at kunne læse og regne, hvis man vil klare sig på arbejdsmarkedet. En gensidig afhængighed.

Den 5. industrielle revolution Med andre ord står vi netop nu på kanten af den 5. industrielle revolution. Vi bliver nødt til at indstille os på og være villige til at acceptere store ændringer i måden vi uddanner, arbejder og lever på. Vi skal sikre, at virksomheder og den offentlige sektor forstår den transformation, som AI repræsenterer.

Gennem 40 år har vi som samfund forsøgt at forholde os til det digitale, og de muligheder fx computeren gav os, når det gælder uddannelse. Det har givet masser af udvikling, mere lighed og meget mere velstand.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk

Journalister Pia Bundgaard Hansen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Oscar Halkjær

Udgiver:

Den udvikling har også betydet ændringer for, måden vi fx eksaminerer på. Spoler vi frem til i dag, handler debatten om, hvorvidt det er snyd, at eleverne kan klikke på de røde streger, som stavekontrollen automatisk viser i en tekst. Men burde vi ikke i stedet diskutere, om tiden er ved at løbe fra en eksamensform, hvor man sidder i timevis for at skrive en stil, når vi ved, at man nu og i fremtiden kan løse denne type opgave på et splitsekund med AI. På arbejdsmarkedet vil opgaven blive løst med et værktøj, der på sekunder formulerer 30 siders grundlag til en rapport eller 30 slides til en præsentation. Så måske er det også tid til at gentænke måde vi underviser på.

AI skal ikke erstatte den menneskelige kreativitet Men selvfølgelig skal den kreative skriveproces ikke skal tages ud af skolen. Tværtimod skal det kreative netop styrkes. For her kan mennesker noget, som AI stadig ikke kan. Det er måske oplagt at sammenligne med dengang, lommeregneren gjorde sit indtog i 70’erne.

Den blev også anset som et redskab, der snød, og man spåede matematikfagets snarlige død, og ingen ville kunne regne fremover. Og ja, måske er vi alle lidt dårligere til hovedregning i dag. Men til gengæld kan har vi et redskab, vi kan betjene og udregne ting ud korrekt, hurtigt og på den måde fx selv lave regnskaber. Idag findes der allerede AI-værktøj, der hjælper dig med at kode cellerne i dit excel-ark, som alle undtagen kvikke revisorer bøvler med.

Lige meget, hvor meget vi stritter imod, så er AI kommet for at blive. Og det vil påvirke måden, vi lærer i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet. Negativt, hvis vi ikke handler bevidst. Positivt, hvis vi med åben pande tager de nødvendige diskussioner om, hvilken rolle vi ønsker, teknologi skal spille. Lad os derfor for et øjeblik lægge snakken om snyd og restriktioner til side og i stedet tale om, hvordan, hvorfor, hvor ofte og hvornår vi vil bruge EdTech.

Og huske på, at der er 170 danske EdTech-løsninger at vælge imellem.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.

God læselyst!

GOD E-LEARNING ER GOD FORRETNING

E-learning skal være interessant, tilpasset målgruppen og på linje med velproduceret tv, podcasts og videoer, hvis det skal være investeringen værd. Hos Virtio, der udvikler e-learning med video, lyd og gamification for nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer, arbejder de målrettet med at skabe relevant indhold, der motiverer og udvikler medarbejdere og virksomheder.

De fleste, der har været udsat for e-læring, ved, hvordan det kan være særdeles svært at komme igennem. Ofte handler det bare om det – at komme igennem. Gerne så hurtigt som muligt, så man kan vende tilbage til sine opgaver.

”Mange får et dødt udtryk i øjnene, når snakken falder på e-learning. Med god grund. Meget læring er kedeligt og alt for langt fra medarbejdernes verden og hverdag. Det er et kæmpe problem – spildte ressourcer, frustrerede medarbejdere og manglende effekt,” forklarer Frederik Lindhardt, Director of Learning og den ene af to foundere i Virtio.

”Gang på gang oplever vi, at ‘One size fits no one’, når man taler læring. Mange LMS-systemer kommer fx med masser af standardiseret indhold. Men hvis e-learning skal rykke for alvor, skal det målrettes. Budskaberne skal være relevante, og pakket ind i et format, som passer til medarbejderne,” forklarer Frederik Juulstrup, Creative Director, og den anden co-founder hos Virtio, som har fokus på at skabe forudsætningerne for et konstruktivt og inspirerende læringsmiljø.

Velproduceret læring koster ikke mere

Ser man på porteføljen har Virtio fat i en pointe, for med kunder som Novo Nordisk, HK og KL demonstrerer virksomheden, at kompliceret læring kan formidles på måder, som medarbejdere finder mening med og værdi i.

”E-learning kan være så meget mere. Danskerne er audiovisuelle med et stort medieforbrug. Vi ser serier, dokumentarer, SoMe-videoer, lytter til podcast og spiller spil. Det er oplagt

Mange får et dødt udtryk i øjnene, når snakken falder på e-learning. Med god grund. Meget læring er kedeligt og alt for langt fra medarbejdernes verden og hverdag.

at bruge de formater i e-learning. Vi plejer at sige, giv os jeres PowerPoint, så laver vi en dokumentar,” siger Frederik Juulstrup. Han uddyber: ”Og hemmeligheden er, at det ikke er dyrere at producere i høj kvalitet. Det handler mere om tilgang og mindset.” Virtio skabte fx en podcastserie om overvægt for Novo Nordisk. Serien åbnede for en helt ny målgruppe og opnåede 10.000 lytninger efter kun to måneder, hvilket oversteg Novo Nordisk egne forventninger. Den var tilrettelagt og produceret, som man gør på DR.

E-learning med brugeren i centrum

Godt læringsindhold tager udgangspunkt i et indgående kendskab til medarbejderne og forretningen.

””Brug formater, der svarer til behovene – både virksomhedens og medarbejderens. Det nytter jo ikke noget at give en sælger, der arbejder i sin bil, et timelangt e-learning-forløb på en skærm. Han/hun skal da have en podcast, som kan lyttes fra møde til møde,” forklarer Frederik Juulstrup.

Frederik Lindhardt tilføjer:

”Samtidig skal e-learningen være relaterbar. Når man laver læring for sygeplejersker, så er sygeplejerskerne med, når man laver læring for ledere, så følg lederne i aktion. Det handler om at gøre materialet relevant og virkelighedsnært for målgruppen, hvis man vil skabe en udvikling.”

Virtio har skabt et udviklingsforløb for dagplejere i alle landets kommuner. Læringen bliver serveret som små dokumentarfilm med en blanding af reportage fra fem forskellige dagplejere rundt om i landet samt eksperter og praktikere.

Læring er forretningsudvikling

Udvikling er afgørende i disse år, hvor markederne og kravene forandrer sig. Det kan give læring og træning en vigtigere rolle end nogensinde før. Noget som Virtio er enige i. ”Træning ligger ofte hos CHRO’en, men effekten skal jo kunne mærkes ovre hos CFO’en. Det handler om at gøre medarbejderne mere effektive og bedre til at løse deres udfordringer og arbejdsopgaver. Læring, videndeling, træning er forudsætningen for udvikling. Men det kræver, at e-learningen sidder i skabet,” siger Frederik Lindhardt.

Begynd læringsrejsen her www.virtio.io med velproduceret og relevant indhold til e-learning, der flytter medarbejdere, virksomheder og organisationer.

FAKTA

Læring og træning er afgørende for organisatorisk succes – hvis det gøres ordentligt og opfylder behovene i kerneforretningen.

Derfor udvikles forløb hos Virtio altid på et fundament af analyse, strategi, design og produktion i tæt samarbejde med kunden.

Virtio producerer læringsindhold samt giver ekspertrådgivning for at hjælpe virksomheder med at nå deres forretningsmål.

Deres hold af erfarne fagfolk har hjulpet alt fra Novo Nordisk til KL.

Se mere her: www.virtio.io

Af Pia Bundgaard Hansen

Frederik Lindhardt, Director of Learning, founder Virtio

Til venstre Frederik Lindhardt, Director of Learning og til højre Frederik Juulstrup, Creative Derector.

TEKNOLOGIEN DER STYRKER UNDERVISNINGEN

Med LMS’et fra itslearning ønsker vi at skabe strukturen sammen med uddannelsesstedet, så de studerende ikke oplever denne platforms-forvirring

Simone Dissing, folkeskolelærer og konsulent hos itslearning

Flere undersøgelser peger på, at en læringsplatform (LMS) har en positiv indvirkning på de studerendes engagement, motivation og læringsresultater, men det forudsætter struktur og tilgængelighed. itslearning, der er Europas førende udbyder af LMS, har udviklet en platform, der er let at anvende, intuitiv, sparer tid og er fyldt med pædagogiske og didaktiske redskaber, som understøtter læringen.

For mange er e-learning eller fjernundervisning, blevet en fast del af skemaet. Dog opstår der let platforms-forvirring, når uddannelser og undervisere bruger forskellige platforme. Mange brugere oplever desuden, der skal mange klik til med musen, for at finde rundt på platformene. Hos itslearning har de gjort det enkelt for alle at kunne tilgå alt, hvad der har med læring at gøre, så fokus er på læringen uden forstyrrende ”støj”.

LMS styrker læringen

Rambøll Management Consulting har i samarbejde med Københavns Professionshøjskole i 2019, kortlagt erhvervsskoler-

FAKTA

itslearning, der blev stiftet i 1999 i Bergen i Norge, er med millioner af brugere Europas førende LMS. Platformen, der er cloudbaseret, kan bruges på alle uddannelsesniveauer, og har en oppetid på 99.99%.

LMS står for Learning Management System. Læs mere på www.itslearning.dk

nes anvendelse af digitale ressourcer, og hvordan LMS påvirker undervisningen.

Undersøgelse (emu.dk) viste, at LMS og digitale materialer har en positiv indvirkning på de studerendes engagement, motivation og læringsresultater.

Ved at bruge de forskellige interaktive digitale værktøjer som fx itslearning LMS kan tilbyde, kan underviserne være de didaktiske digitale skabere af en mere dynamisk og autentisk undervisning, der styrker udviklingen af kompetencer hos de studerende. Struktur og genkendelighed i LMS’et, gør det enkelt for underviserne at administrere kursusmateriale og kommunikation, hvilket sparer tid, giver mere tid til feedback og støtte i realtid til de studerende.

LMS skal skabe struktur og være tilgængelig for alle Center for it i undervisningen (CIU) har i deres undersøgelse ”Det nationale elevpanel” Undersøgelse CIU analyseret de studerendes opfattelse af og holdning til anvendelsen af it på erhvervsuddannelserne. En ung EUD-elev udtaler: ”Det er svært at finde rundt i de forskellige platforme, og jeg har afleveret opgaver forkerte steder et par gange. Det skal være sådan, at alle lærere skal lægge lektier og opgaver samme sted. Og vi skal aflevere opgaverne på samme måde.” Udsagnet og analysen fra CIU understøtter vigtigheden af, at LMS’et skal tilbyde genkendelighed, struktur og tilgængelighed.

”Med LMS’et fra itslearning, ønsker vi at skabe strukturen sammen med uddannelsesstedet, så de studerende ikke oplever denne platforms-forvirring. Det giver jo ikke mening, at undervisere arbejder i ti forskellige systemer, på hver sin måde. Det skaber utryghed for de studerende på deres uddannelsesrejse. Derfor ønsker vi at samle alt ét sted i itslearning, så de studerende ikke behøver at bekymre sig om lavpraktiske ting, men blot skal fokusere på deres læring,” siger Simone Dissing, folkeskolelærer og konsulent hos itsle

arning.

I Tyskland, Norge og Finland bruger folkeskolerne itslearning, og herhjemme bliver platformen blandt andet anvendt

af erhvervsskoler, sprogskoler samt videregående uddannelser som Københavns Professionshøjskole, UCL og SDU. ”Det er nemt at svare på, hvordan itslearning er med til at gøre de daglige opgaver enkle for de studerende. I vores samtaler med studerende hører vi, at itslearning er meget intuitiv, og at det er nemt for dem at finde præcist det, de skal bruge. Læringsoplevelsen på UCL begynder og slutter i itslearning”, Daniel C. Nørregaard, Læringsteknologisk Konsulent på UCL.

Sikkerheden vægtes højt

AI er sammen med Chat-GPT blevet buzzwords, og teknologien stiller store og vigtige krav til anvendelsen af Edtech - både ud fra sikkerhed i forhold til dataflows, og i måden AI bliver brugt på.

”Vi er meget opmærksomme, når det handler om sikkerhed for vores brugere og uddannelsesinstitutioner. Et større team hos itslearning fokuserer udelukkende på denne del. Det er lige fra udviklingen af, hvordan AI kan integreres sikkert inden for sikre rammer til, hvor det kan komme til nyttig gavn”, udtaler Simone Dissing.

LMS styrker de studerende

Det digitale vil aldrig kunne stå alene, men et LMS kan være med til at rammesætte en ensartethed, uden det bliver kedeligt.

De digitale redskaber kan skabe motivation, en digital fagstruktur og en nyttig dataindsamling med fokus på at have læringen og de studerende i centrum.

”Aktiv undervisning og læring handler i virkeligheden om at styrke de studerende. Det handler om at opdage, at når man som underviser gør det godt i en undervisnings- og læringssituation, så lærer man også noget af de studerende. Og jeg synes, at det, itslearning gør godt, er, at det giver de studerende mulighed for at deltage aktivt også på den digitale læringsplatform,” Sara Kvist, Specialkonsulent til pædagogisk udvikling og e-læring på Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet (SDU).

Af Pia Bundgaard Hansen

En af de oplagte anvendelsesmuligheder af teknologi i skolen, er at den kan understøtte den undervisningsdifferentiering som alle ønsker sig, men som sjældent finder sted til gavn for både de svageste, men også de stærkeste elever.

DIGITALE VÆRKTØJER UNDERSTØTTER BØRNS ALMENE OG DIGITALE KOMPETENCER

Der verserer for tiden en debat om, hvorvidt skærme har overtaget undervisningen og vores børn og unges liv. I diskussionen bruges skærm, mobiltelefoner, sociale medier og teknologi i flæng, og dækningen er i udpræget grad negativ og problematiserende. Nogle taler endda for en retur til pen og papir i skolen.

Der er for tiden en debat om, hvorvidt skærme har overtaget undervisningen og vores børn og unges liv. I diskussionen bruges skærm, mobiltelefoner, sociale medier og teknologi i flæng, og dækningen er i udpræget grad negativ og problematiserende. Nogle taler endda for en retur til pen og papir i skolen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal tænke os godt om, når det kommer til brugen af digitale værktøjer i skolen. Men at gå tilbage til en analog verden er ikke en løsning, som giver vores unge de bedste forudsætninger for en tidssvarende uddannelse, der forbereder dem på den virkelighed, der venter efter skolen.

Teknologi skaber værdi når den bruges rigtigt og er en uundgåelig del af børnenes liv, som de skal klædes på til at håndtere rigtigt. Teknologi er en integreret del af nutidens samfund, og eleverne skal derfor udvikle en forståelse for teknologien og dens anvendelse.

En af de oplagte anvendelsesmuligheder af teknologi i skolen, er at den kan understøtte den undervisningsdifferentiering som alle ønsker sig, men som sjældent finder sted til gavn for både de svageste, men også de stærkeste elever.

Digitale værktøjer kan støtte men aldrig erstatte læreren. Teknologien kan frigive de ekstra hænder som lærerne mangler i klasseværelset og fx hjælpe læsesvage elever, børn med andet modersmål end dansk eller børn med andre kognitive udfordringer, som skolen også skal kunne rumme.

Læseværktøjerne i Teams for Education er et godt eksempel på dette. Ved hjælp af disse værktøjer kan lærerne stille læseopgaver tilpasset den enkelte elevs niveau, og eleverne kan øve sig i at læse foran skærmen og få individualiseret og relevant live feedback via kunstig intelligens.

Netop understøttelsen af læsning burde være et stærkt argument for positiv brug af teknologi i skolen: Den seneste PIRLS undersøgelse viser at 4. klasseseleverne læser dårligere end nogensinde, og den primære årsag er, at der kommet flere svage læsere til. Samtidigt har hver 6. dansker mellem 16 og 65 år i dag dårlige læsefærdigheder, hvilket betyder, at 583.000 danskere har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle spørgsmål om indholdet.

Der ville være en stor samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af teknologien til at løfte denne færdighed. Øvelse gør rent faktisk mester, og klasserumsundervisning med 25 eller flere elever i klassen, giver ikke optimale betingelser for, at alle får mulighed for at læse højt og få feedback i det omfang, det er nødvendigt. En bonus ved teknologien er, at man ved samme lejlighed tilgodeser de børn, som finder det utrygt at læse op for en større forsamling. De får mulighed for at træne oplæsning uden at skulle forholde sig til den ekstra stressfaktor.

Teams for Education (som alle skoler har gratis til rådighed) indeholder også et værktøj til at udvikle elevernes kritiske og analytiske tænkning: Search Coach træner eleverne i at stille effektive søgeforespørgsler, og træner deres evne til at identificere fakta og troværdige kilder til information på nettet. Dette

er i høj grad en relevant kompetence, da en OECD-rapport fastslår, at færre end 1 ud af 10 elever på 7. klassetrin og derover evner at skelne mellem fakta og meninger. Elever som er blevet undervist i teknologiforståelse i skolen klarer sig bedre på dette område.

Speaker Coach til Microsoft PowerPoint er endnu et eksempel på positiv anvendelse af teknologi i skolen. Eleverne får her mulighed for at træne mundtlig fremstilling mens AI’en lytter på og giver live feedback. Det betyder at eleven kan øve en præsentation i et trygt miljø, inden den leveres i klassen. Efter hvert forsøg modtager eleven en oversigt med tips til hvordan eleven kan forbedre den mundtlige fremstilling ift. tempo, brug af fyldeord, toneleje, og sprogbrug.

Ved at lade teknologien agere assistent for læreren og effektivisere arbejdsgange, såsom rettelse af opgaver eller formulering af eksamensopgaver, kan læreren i højere grad fokusere på at skabe engagerende, interaktive og personlige læringsoplevelser – og være et menneske som forhåbentlig har overskud til at holde af børnene og skabe et rart og inkluderende læringsmiljø, hvor børnene trives.

Teknologi skaber værdi når den bruges rigtigt, og vi skal klæde vores børn og unge på til at navigere i den digitale verden. Børnene skal lære at forholde sig reflekteret og kritisk til teknologien. Vi skal have en faglighed omkring teknologien ind i folkeskolen og en effektiv vej er at indføre Teknologiforståelse som skolefag og ved samme lejlighed sikre, at lærerne klædes på til opgaven.

Angelique Espensen, Education Lead, Microsoft Denmark and Iceland

NATIONAL OG LOKAL STRATEGI FOR LÆRING OM OG MED TEKNOLOGI

Det danske samfund står overfor en gennemgribende digitalisering. Vi skal derfor have en samlet strategi for kompetencer inden for teknologi og digitalisering, så vi ikke kommer i baghånd når nye produkter, som ChatGPT melder sin ankomst. Det kræver et fælles sprog for kompetencer og en skalerbar og differentieret måde at lave strategi, som tilgodeser perspektiver fra nationalt plan til den hyperlokale implementering. Denne udfordring arbejder CompetencySpace med hver dag.

ChatGPT er den hurtigst voksende app til dato. Alle som har interageret med ChatGPT kan ikke være i tvivl om, at der er noget her, som er nyt. Selvom den underliggende teknologi langt fra er ny, er den oplevede kvalitet af AI-baserede produkter massivt anderledes i dag end for bare få år siden. ChatGPT er bare et aktuelt eksempel på, at vi lever med en turboladet digitalisering, som forandrer samfundet og vores måder at interagere med hinanden på i alle livsarenaer (skole/uddannelse, arbejde, fritid, familieliv etc.). Derfor står det også klart, at vi som samfund, erhvervsliv og borgere er nødt til at forholde os til teknologi som et livsvilkår.

Vi skal ikke alene forholde os til nye specifikke teknologier, men også til den måde disse teknologier ændrer vores relationer til hinanden. Det står også klart, at teknologiudviklingen massivt ændrer på sammensætningen af kompetencer i samfundet og behovet for nye kompetencer. Men hvilke kompetencer?

Det er ikke en triviel opgave at besvare dette spørgsmål. De færreste danskere vil kunne redegøre for, hvordan generati-

ve sprogmodeller som ChatGPT er opbygget, vedligeholdt og løbende videreudviklet. Det samme kan siges om andre aspekter af livet og ting vi som mennesker skal forholde os til i denne verden. Men da teknologien og den forandringskraft der ligger i f.eks. anvendelse af kunstig intelligens (AI) er så gennemgribende, påtvinger os en fælles kompetenceudvikling som samfund. Med andre ord er vi nødt til at investere tid, ressourcer og penge i at løfte befolkningens generelle digitale kompetencer. Dette er ikke nogen nyhed, og har været forsøgt med svingende resultater gennem mange år. Initiativer til opkvalificering og udvikling af undervisning i skole og uddannelse har taget mange former fra datalære, over EDB, til PC-kørekortet og senest teknologiforståelse som en ny faglighed (og tværfaglighed) i uddannelsessektoren - “fra ble til Ph.d”, som Danske Universiteter og Danske Professionshøjskolers indsats er blevet kaldt.

Det private erhvervsliv er ingen undtagelse. Her har IT-kompetencer og digitalisering været højt på dagsordenen. I dag ikke mindst på en trist baggrund, som truslen for cyberkriminalitet og digital terror. Det er også dokumenteret, at tek-

nologi brugt til automatisering, forecast-analyser og digitale kunderejser har øget effektiviteten for blot at nævne nogle områder. Inden for virksomheds- og arbejdspladslæring, Learning & Development (L&D) samt strategisk HR har behovet for medarbejderudvikling med særligt fokus på teknologi også været støt stigende.

Vi kan derfor stoppe op her og konkludere. Teknologiudviklingen er kommet for at blive, den har en grundlæggende omkalfatrende konsekvens for hele samfundet, og vi er ikke i tilstrækkelig grad rustet til at imødegå, tæmme eller styre udviklingen, med mindre, at vi kan fostre de rette kompetencer til de opgaver vi står overfor.

Holmgang med teknologi gennem involverende og fælles strategiudvikling Når vi taler om, at der er behov for strategisk at arbejde med teknologiforståelse, så er det på flere planer, herunder: statsligt og kommunalt, skole og uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og organisationer (NGO) samt individuelt som borgere.

Fælles for uddannelsessektoren er, at teknologiforståelse er en

Mathias Lund, direktør og medstifter af CompetencySpace, faglig direktør for EdTalk.dk og medstifter samt tidligere bestyrelsesmedlem af Edtech Denmark

Andreas L. Tamborg, medstifter af CompetencySpace, Ph.d. og adjunkt ved Institut for Naturfagenes didaktik, Københavns Universitet.

ny faglighed, hvis man ser på det generelt (tekniske universitetsuddannelser og erhvervsuddannelse kan med rette siges at have arbejdet med aspekter af teknologiforståelse i mange år).

Det betyder, at der ikke fra centralt hold i noget væsentligt omfang er defineret rammer for arbejde med teknologi som stofområde og teknologiske undervisningsformer. Vi venter stadig på en politisk beslutning om skæbnen for teknologiforståelse som et fag og/eller som dimension i fag i folkeskolen, ligesom der på ungdoms- og erhvervsuddannelser ikke er nogen fælles tilgang til teknologi, altså udover datajuridiske, indkøbsmæssige og praktiske aspekter ved allerede eksisterende teknologi.

At der ikke er nogen målrettet strategi for uddannelsessektoren ift. teknologi gør, at kerneaktørerne kommuner og skoler er tilbageholdende med at investere og prioritere, fordi de er bange for at investere i noget, som de ender med ikke at kunne udnytte pga. ændringer i rammebetingelserne. Samtidig venter der en stor regning ift. opkvalificering af undervisere på alle niveauer, nye indkøb af teknologi (artefakter, processer og systemer) samt en ændring i måden vi praktiserer uddannelse på.

Fordelen ved en langsigtet strategi for kompetencer inden for teknologi er, at vi ikke kommer i baghånd. Coronakrisen var et eksempel på, at selv når der sker pludselige omfattende ændringer, så er vi rimeligt robuste og reaktive som samfund og uddannelsessektoren og erhvervslivet viste vejen ift. en radikal digitalisering i hjemmeskole og arbejde. Alle skoler og mange uddannelsesinstitutioner samt virksomheder er vendt tilbage til mere fysisk samvær og samtidighed. Vi befinder os samtidig i en ny normal, hvor det digitale for alvor er blevet noget vi er vant til. For at ruste os til fremtiden kræver det, at vi etablerer et fælles sprog for teknologi og de relevante komeptencer, vi har behov for. På den måde skal vi ikke haste beslutninger igennem om brug eller forbud mod anvendelse af f.eks. ChatGPT.

Hvis vi grundlæggende forstår teknologien bedre og får et mere præcist begrebsapparat til at tale om teknologi, så vil vi

kunne planlægge bedre og i sidste ende træffe bedre beslutninger. Det er netop den opgave, vi har kastet os over i regi af CompetencySpace. Som forskere og konsulenter arbejder vi med kortlæging af kompetencer.

Vi arbejder ovenpå en løbende opdateret database over relevante kompetenceområder.

Gennem de sidste 3 år har CompetencySpace gennemført samarbejder med især aktører inden for uddannelsesverdenen om at udvikle strategiske indsatser, der berører ofte sammensatte kompeteneområder kendetegnet ved en høj grad af tvetydighed, særligt indenfor det digitale område. Hvad skal vejledere i IT og innovation i grundskolen kunne for at yde virksom support til deres lærerkollegaer, der vil inddrage nye teknologier i deres undervisning?

Hvis vi skal udbyde efteruddannelse til lærere i undervisning om og med teknologi, hvad skal sådanne kurser da indeholde? Hvis vi skal udvikle en skolestrategi for teknologiforståelse, hvad skal den da indeholde, og hvordan sikrer vi sammenhæng til igangværende satsninger? En fællesnævner for vores samarbejdspartnere er, at de har været afhængige af at inddrage deres interessenter, for at kunne træffe kvalificerede beslutninger i ovennævnte spørgsmål. I CompetencySpace indhenter vi sådanne aktørers prioriteringer, hvilke delelementer af et komplekst kompetenceområde, de finder vigtige i relation til en bestemt beslutning. Disse prioriteringer integreres og synliggøres som metadata i en database over det pågældende kompetenceområde, der er repræsenteret i en graf struktur (forestil dig et stamtræ for kompetencer)

Denne tilgang tillader et aggregeret overblik, der giver opdragsgiveren en samlet indsigt i, hvad interessenterne hver for sig og tilsammen vurderer som vigtigt. Det gør det muligt for ledelsen at træffe beslutninger, der er i synlig og klar overensstemmelse med vigtige aktørers prioriteringer samt er transparente ift. til- og fravalg overfor medarbejderne. Dette er et eksempel på hvordan man kan arbejde med strategi gennem et fælles sprog for kompetencer fra nationalt til lokalt plan med mulighed for individuel tilpasning og differentiering.

FAKTA

EKSEMPLER PÅ INITIATIVER FOKUS PÅ TEKNOLOGI OG KOMPETENCER

Den nationale Alliance for Teknologiforståelse Alliancen mener, at der er behov for, at teknologiforståelse indføres som en solid og ambitiøs faglighed i det danske uddannelsessystem på alle niveauer. Første skridt er indførsel af fagligheden i folkeskolen understøttet af forskning og udvikling og kompetenceudvikling af lærere og undervisere. Dette vil skabe udgangspunkt for udvikling af teknologiforståelse på ungdoms- og videregående uddannelser.

KomDigital

”Digitale kompetencer skal styrkes i samspil med virkeligheden” Det er grundtanken i partnerskabet KomDigital, der samler 18 af de vigtigste repræsentanter for Hovedstadsregionens virksomheder, organisationer, medarbejdere og vidensinstitutioner.

I tæt samarbejde med regionens virksomheder og organisationer leverer partnerskabet vækstrettede løft af digitale kompetencer.

Digital upgrade - call for action

Uddannelses- og Forskningsministeriet lancerede et initiativ og en pulje til forbedring af digitale kompetencer på de videregående uddannelser. Ambitionen var, at alle studerende får en grundlæggende forståelse for digitale teknologier. Og så skal digitale teknologier bruges til at gøre undervisningen endnu bedre.

Fremtidens digitale skole

ATV - Akademiet for de tekniske videnskaber havde en arbejdsgruppe som beskæftigede sig med digitalisering i skolen. Formålet med projektet var at styrke implementeringen af digitale læringsredskaber i folkeskolen. Projektet formulerede en fælles, ambitiøs vision for fremtidens digitale skole.

SMV:Digital

SMV:Digital er et samlet program, hvor du kan få hjælp til digital omstilling af din virksomhed, styrke dit online salg, investere i ny teknologi eller udvikle dine digitale kompetencer.

Forsøg med teknologiforståelse i Folkeskolen Forsøg med teknologiforståelse er afviklet fra 2018-2021.I forsøget er teknologiforståelse afprøvet både som et selvstændigt fag og integreret i eksisterende fag. I alt 46 skoler har deltaget i forsøget.

Makerspaces som læringslaboratorier

VILLUM FONDEN ønsker at understøtte dannelse til en digital verden hos alle børn og unge og inviterer landets kommuner til at etablere lokale læringslaboratorier – makerspaces – for teknologiforståelse og digital dannelse.

Industriens Fond - Nye teknologier

Industriens Fond fokuserer også i uddelinger på teknologi, og som de skriver “der både skaber og dræber virksomheder”. Vores fremtidige konkurrenceevne afhænger af virksomhedernes evne til at omsætte ny teknologi til ny vækst.

DI FORESLÅR SPILLEREGLER FOR KUNSTIG INTELLIGENS I UNDERVISNINGEN

Fremkomsten af ChatGPT og generativ AI har sendt rystelser gennem undervisningssektoren, og mange er med rette usikre på, hvordan man bedst forholder sig til de nye muligheder for automatisk generering af bl.a. tekst. Derfor foreslår DI nu et sæt spilleregler for, udformet som principper, hvordan generativ AI kan bruges i undervisningen.

For blot et halvt år siden var det de færreste, der gjorde sig tanker om kunstig intelligens, men nu er det et af de mest diskuterede emner.

ChatGPT bliver hyppigere brugt både i arbejdssamhænge og i uddannelsessektoren, og selvom der har været snak om at sætte kunstig intelligens på pause, er det ikke den rette vej at gå, i følge DI. Spørgsmålene og dilemmaerne hober sig op, og debatten om hvordan vi forholder os til teknologiens muligheder og skyggesider er vigtig, fordi vi har at gøre med en teknologi, der potentielt kan transformere rigtig mange dele af vores samfund og ikke mindst læringen.

Fremfor at sætte kunstig intelligens på pause eller at forbyde den skal vi tage diskussionen om, hvordan vi kan bruge den, så den er en medspiller og ikke en modspiller i læring. Teknologien udvikler sig alt for hurtigt til, at vi kan sidde og vente på reguleringen.

DI Digital har, sammen med vores medlemmer med ekspertise inden for AI og digital læring, udarbejdet 7 principper for hvordan generativ AI f.eks. ChatGPT kan anvendes i undervisningen – og til gavn for læringen.

Læs mere på www.danskindustri.dk

DI’S PRINCIPPER FOR BRUG AF GENERATIV AI I LÆRING

1. Kontrol/ejerskab

Vi skal have kontrol over generativ AI, når vi bruger det i læring. Det betyder bl.a. at generativ AI i læring altid bør være støtteredskab og ikke stå alene. Et redskab som ChatGPT skal f.eks. aldrig bruges til at skrive din danskaflevering, ligesom Google Translate heller ikke skal bruges til at udarbejde din engelskaflevering.

2. Risikobaseret tilgang

Anvendelse af Generativ AI i læring skal tage højde for varierende risici i læring. Eksempelvis risiko for vildledning eller manglende læringsudbytte.

3. Høj datakvalitet

GPT-4 og andre nye generative AI modeller er baseret på store mængder data, og data kvaliteten er generelt højere end tidligere set. Men brugere af generativ AI modeller i læring bør være opmærksomme på, at bias i datasæt kan forekomme.

4. Deklarering

Al brug af generativ AI i læring skal deklareres svarende til brug af referencer og kilder.

5. Test/afprøvning i kontrolleret miljø Vi skal løbende eksperimentere og teste generativ AI i læring. Test og eksperimentering skal foregå i kontrollerede miljøer f.eks. nationale og europæiske sandkasser.

6. Hæv kompetenceniveauet Lærere og elever skal klædes på med kompetencer til at forstå muligheder og begrænsninger ved brug af generativ AI i læring.

7. Følge målet med uddannelse Brug af generativ AI i læring skal altid understøtte formålet med læring og omfavne danske læringsværdier og didaktiske principper.

Principperne er ikke en facitliste. Det er industriens første bud og et oplæg til en utrolig vigtig debat om en af de mest spændende teknologiske nyskabelser vi har set længe.

Af Cecilie Bjørk Thomsen DI Digital

KAN GENERATIV AI VÆRE EN AKTIV MEDSPILLER I KLASSELOKALET?

Generativ AI har taget verden med storm, og der er behov for snarrådig handlen. Den kunstige intelligens er generativ i den forstand, at den kan omdanne input til output, uden at brugere skal lave de frustrerende mellemregninger.

Generativ AI er ikke nyt som sådan, men stormen kommer sig af, at tek nologien er blevet demokratiseret. Den er ikke længere forbeholdt ud dannede programmører og software ingeniører, nej, den er blevet tilgæn gelig og brugbar for alle. Med store sprogmodeller som fx ChatGPT, er det blevet muligt for sågar folkeskolebørn, med simple sproglige kom mandoer at producere musik, skrive tekster, generere kunst og meget mere.

En ny dreng i klassen: Bisse eller behjælpelig? Den generative AI er således i gang med at ’flytte sko le’, fra de flestes ubevidsthed, og muligvis ind i klasse lokalerne. AI’en er nu noget, vi er nødt til at forholde os til, hvilket børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, gjorde i starten af maj 2023. Mini steren nedsatte en ekspertgruppe, der på 10 måneder, skal rapportere til Børne- og Undervisningsministe riet om brugen af AI-teknologier i grundskolen samt ungdomsuddannelser. Ekspertgruppen er sammensat af fagfolk med pædagogisk-, teknisk- og undervis ningsmæssig kompetence.

Ministerens sigte er klart: ”Vi skal undgå, at de (red. kunstig intelligens) skal bruges som snyd til eksamen”. Desuden arbejder ministeren på en vejledning til sommerens prøver som bl.a. skal imødegå snyd til ek samen. Argumentet om at forebygge snyd er væsent ligt, men det gør debatten en smule endimensionel. For hvis vi alene opfatter den nye dreng i klassen som en bisse, der er kommet for at fremme snyd til ek samen, så kan vi risikere at overse nogle af de mere nyttige og positive egenskaber, han muligvis også har.

I DI Digital, branchefællesskabet for teknologivirk somheder i Danmark, har vi tidligere henledt debat ten på, at det er nødvendigt at være konstruktive i vores regulering og eventuelle implementering af ge nerativ AI i undervisningen. Vi har i samarbejde med medlemsvirksomhederne sammenfattet syv princip per for, hvordan den generative AI-teknologi kan an vendes i undervisningen til gavn for den enkelte elevs læring. Med principperne tilgår vi ikke blot teknolo gien med skepsis, men bringer derimod teknologien frem i lyset, som en mulig aktiv medspiller i læring. Af de syv principper fremgår det bl.a., at vi skal tage ejerskab over teknologien. Som vi gjorde det med lommeregneren, der ligeledes blev spået til at frarøve

Af Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital

Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital Foto: Sif Meincke

7 TING DU SKAL VIDE OM AI I SKOLEN

Kunstig intelligens kommer til at ændre undervisning i skolerne på godt og ondt. Professor i uddannelsesvidenskab Nikolaj Elf giver her et indblik i, hvordan skolen vil ændre sig, og hvad vi skal være opmærksomme på.

1. AI vil effektivisere og forbedre feedback og vurdering Teknologi kommer ikke til at afløse læreren, men vil effektivisere feedback til eleverne inden for bestemte områder. Forskning viser, at inden for undervisning i fremmedsprog kan teknologier give feedback på kvaliteten af elevernes sprogbrug. Der bliver også forsket i feedback på elevers skriveudvikling i dansk.

Kunstig intelligens vil kunne foreslå, hvordan eleverne kan gøre noget bedre – både på individuelt elevniveau og på klasseniveau. Feedback og vurdering udgør et stort arbejde for læreren, og der vil intelligent software kunne aflaste. Et muligt fremtidsscenarie kan være at fodre en kunstig intelligens med elevers samlede skriftlige afleveringer. Den vil så kunne analysere de styrker og svagheder, som eleverne har – både individuelt og på klasseniveau. Det kan læreren bruge som en indikator på, hvor han eller hun skal sætte ind. På den måde vil AI kunne blive en del af formativ feedback.

behov for at forholde sig til, hvad det er for et fænomen. Hvad gør folk i praksis? Og hvordan kan skolerne og lærerne udnytte det rent didaktisk?

3. Lærerens nye rolle

Hvis en teknologi kan udføre et arbejde bedre, end vi selv kan, kan vi fokusere på at lave noget andet. Inden for undervisning gælder det blandt andet vurdering og feedback.

I den bedste af alle verdener kan intelligente teknologier få den betydning, at de i højere grad kan få os til at stille mere kritiske eller undersøgende opgaver, som retter sig mod at forholde sig til nutiden og fremtiden. Især fremtiden er noget, teknologierne ikke er gode til at forholde sig til.

Læreren kan have mere fokus på spørgsmål om undring, undersøgelse, refleksion, kritik, valg og identitetsudvikling og lignende komplekse spørgsmål samt på samarbejde mellem eleverne.

Der er store potentialer i at gentænke relationen mellem lærer og elever og at tænke en ny type af faglighed, hvor fokus mere bliver på kritisk at forholde sig til det, som maskinen kan understøtte os i. Men sådan ser virkeligheden ikke ud lige nu.

4. Sådan kan data bruges i klasseværelset

Der er en tendens til at forstå brug af AI som ren plagiering eller snyd. Jeg tror snarere, det er udtryk for dels en nysgerrighed på ChatGPT, dels et forsøg på at effektivisere en læringsproces.

Nikolaj Elf, professor

På anekdotisk niveau hører vi, at ChatGPT bliver brugt til snyd. Det kan være et tegn på, at eleverne allerede nu bruger og måske også misbruger det i uddannelsessystemet. Det er en vigtig opgave for læreren at være opmærksom på.

Hvis man beder ChatGPT om at skrive sine opgaver en-til-en, har man jo ikke udført et selvstændigt arbejde som elev, og man har heller ikke forholdt sig til den problemstilling, man skulle forholde sig til. Og derfor udvikler eleven sig ikke. Det skal betragtes som, at eleven ikke har været studieaktiv. Men det er også vigtigt, at skoleledelser og lærere forholder sig aktivt til kunstig intelligens og prøver at få en systematisk viden om, hvad der rent faktisk foregår i praksis. Hvad gør eleverne og hvorfor?

Der er en tendens til at forstå brug af AI som ren plagiering eller snyd. Jeg tror snarere, det er udtryk for dels en nysgerrighed på ChatGPT, dels et forsøg på at effektivisere en læringsproces.

Det kan også være et udtryk for, at hvis eleven alligevel skal svare det, som alle andre svarer, fordi det er sådan man svarer i et fag, hvorfor så ikke få en maskine til at gøre det? Der er

Der foregår pt. nogle spændende projekter i blandt andet Norge, hvor man samarbejder med Big Tech-virksomhederne og bruger deres software i alle klasserum. Man er gået ind i dialoger om, hvilke data de har på elevers gøren og laden for eksempel på internettet, og hvordan data kan udnyttes til undervisningsplanlægning.

Man undersøger, om det vil være muligt at monitorere, hvordan eleverne arbejder og bruger teknologi i deres læreprocesser gennem store datamængder og kunstig intelligens. Måske vil man også kunne bruge data til at forankre elevers læring med nationale læringsmål.

Det er nogle af de overvejelser, man gør sig i Norge. Nationale læringsmål vil altså kunne knyttes tæt og datadrevet til elevernes praksis, og hvordan de udvikler sig, og man vil på baggrund af datainput kunne lave undervisningstiltag, så man sikrer elevers læring.

Men spørgsmålet er naturligvis, om det er en vej, vi ønsker at gå. Man kunne for eksempel indvende, at det bliver alt for instrumentelt og Big Brother-agtigt. Men det er ikke nødvendigvis den vej, det behøver at gå. Det kan være et nyttigt redskab for den enkelte elevs udvikling og lærerens mulighed for at hjælpe.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er bestemte dele af skolens undervisningsopgave, der kan understøttes på den måde. De større opgaver med at danne børn, understøtte deres sociale og individuelle udvikling, vil være lærerens gebet.

5. Vigtigt med øje for økonomi og magt

Allerede nu, når man for eksempel sælger Google-licenser til skoler, har Google enormt meget data på eleverne. Hvem ejer egentlig de data? Hvis skolerne skal købe data, bliver det dyrt. Der er magt forbundet med at have data på folk. Og hvor stiller det den enkelte elevs retsstilling?

I Norge prøver man på kommuneplan at finde ud af, hvordan man kan stille krav til Big Tech i forhold til at levere data om elevernes arbejde. Kommuner kan blive en stærk aktør på området.

Det betyder, at eleverne og lærerne i højere grad skal rustes til at forholde sig kritisk til viden. En ph.d.-afhandling forsvaret for nylig viser, at eleverne bruger Googles søgemaskine relativt ukritisk, når de skal skrive tværfaglige opgaver.

Nikolaj Elf, professor

Men spørgsmålet er naturligvis, om det er en vej, vi ønsker at gå. Man kunne for eksempel indvende, at det bliver alt for instrumentelt og Big Brother-agtigt. Men det er ikke nødvendigvis den vej, det behøver at gå.

Nikolaj Elf, professor

På samme måde er der en afgivelse af magt ved at bruge AI i undervisningen, fordi algoritmer, som vi ikke kender, vælger de informationer, vi får adgang til. Derved bliver det en partikulær, magtstyret viden, som er baseret på nogle personaliserede algoritmer.

Det betyder, at eleverne og lærerne i højere grad skal rustes til at forholde sig kritisk til viden.

En ph.d.-afhandling forsvaret for nylig viser, at eleverne bruger Googles søgemaskine relativt ukritisk, når de skal skrive tværfaglige opgaver.

Der er brug for at tage nogle kritiske diskussioner af, hvad det er for en information, og hvad det er for et indhold, som eleverne bruger i deres afleveringer. Navigerings- og informationssøgningskompetencer bliver utroligt vigtige.

2. ChatGPT og snyd

Af Katrine Friisberg, Syddansk Universitet

6. Flere kritiske og kreative opgaver

Det er vigtigt, at skoler og lærere bruger teknologien til at understøtte det, som er lærerens arbejde:

Nemlig at få eleverne til at udvikle sig og lære noget. Klassiske, reproducerende opgaver, som for eksempel hvad romantikken i hovedtræk går ud på, vil AI kunne give gode svar på. Derfor skal undervisningen ikke dyrke de reproducerende opgaver så meget. Derimod skal man lægge vægt på de undersøgende og individuelt reflekterende problem- og projektorienterede opgaver, hvor man kan inddrage den viden, som teknologien kan bidrage med.

Det vil man i højere grad tænke ind i designet af undervisningens formål og materialer. For eksempel ved at læreren ikke lægger store tekstmængder frem med viden om en bestemt periode, men at man arbejder med aktiviteter, der handler om at forholde sig kritisk eller undersøgende og kreativt til det. Det er også vigtigt at få viden om, at de her teknologier er en

Det er også vigtigt at få viden om, at de her teknologier er en del af mange professioner. For eksempel bruger redaktioner allerede ChatGPT til at producere artikler. Jeg mener, at det er vigtigt at vide, at der er sådanne praksisser, som er en del af en profession.

Nikolaj Elf, professor

del af mange professioner. For eksempel bruger redaktioner allerede ChatGPT til at producere artikler. Jeg mener, at det er vigtigt at vide, at der er sådanne praksisser, som er en del af en profession.

ChatGPT udgør en yderligere eksponering af den tilgængelige viden, vi har haft via internet i mange år. Mange har debatteret, om eleverne skal have adgang til internet i undervisningen eller til eksamen.

Argumentet for det er, at man får adgang til en enorm mængde viden, som man kan inddrage. Men det er klart, det skal ske kritisk.

7. AI truer vores bogkultur

Med AI bliver vi i endnu højere grad afkoblet fra den viden, som findes i bøger, som ikke nødvendigvis er digitaliseret. Der er altså en videnshistorie og en bogkultur, som kan være i risiko for at gå tabt.

HVORDAN KAN EDTECH SIKRE EN ANSVARLIG ANVENDELSE AF TEKNOLOGI

I UDDANNELSESSEKTOREN OG ERHVERVSLIVET?

Angelique Espensen, Education Lead, Microsoft Denmark and Iceland

Teknologi udgør et kæmpe potentiale for uddannelsessektoren og erhvervslivet

Microsoft tror på, at teknologi, og herunder også teknologi understøttet af kunstig intelligens (AI), ikke alene kan hjælpe en presset uddannelsessektor, men også kan inspirere til nysgerrighed, kreativitet og nye opdagelser.

I en undersøgelse fra 2023 foretaget af Manpower Group udtaler 77 procent af arbejdsgiverne, at de har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Arbejdsgivere søger både tekniske og bløde kompetencer, herunder selvdisciplin, problemløsning og kritisk tænkning. Mange af de jobs og stillinger som vores unge skal ud i efter skolen findes måske ikke i dag, og derfor er det vigtigt at udstyre dem med de færdigheder, som de skal bruge i omskiftelig fremtid.

Helt konkret anslås det, at omkring 85 procent af de job, som de unge skal ud i inden 2030, endnu ikke eksisterer.

Vi er enige med DI og ITB om, at sociale og fysiske fællesskaber er afgørende for børns udvikling, og at teknologi i skolen udelukkende skal bruges der, hvor den understøtter undervisningen, og skaber bedre læring for børnene. Børn og unge skal beskyttes mod skadeligt indhold, misinformation og afhængighedsskabende algoritmer, og de skal samtidigt rustes til at navigere reflekteret og kritisk i en digital verden.

Dette kræver at vi gentænker de kompetencer og færdigheder som vi underviser og eksaminerer vores unge i i skolen.

Helt konkret er der behov for at overveje scenarier for hvordan teknologi – herunder også AI - kan bruges i undervisningen til at understøtte elevernes individuelle læring og kritiske tænkning.

På samme måde skal lærere og undervisere klædes på og udstyres med værktøjer til at udnytte det positive potentiale i teknologien og minimere risici ved skyggesiderne. En effektiv vej til at opnå denne faglighed, er at ved at indføre Teknologiforståelse som fag i grundskolen. Det kan ikke gå hurtigt nok.

I Microsoft ønsker vi at være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores børns fremtid, og udvikle teknologi på en sikker og ansvarlig måde. Derfor samarbejder vi tæt med den danske uddannelsessektor, kunder og myndigheder for at finde de rigtige anvendelsesmuligheder for teknologi i undervisningen.

Louise Herping Ellegaard, Angel Investor Foto: Seedster

Ansvarlig anvendelse af EdTech baseret på Clio Onlines erfaringer

Som en pioner inden for EdTech (Education Technology) herhjemme, vil jeg påstå, at EdTech har revolutioneret uddannelsessektoren siden 2006, hvor jeg var med til at grundlægge det digitale undervisningsforlag, Clio Online.

Selvom skærmen i øjeblikket er lidt af en syndebuk, må jeg minde om, at uden elevers og læreres erfaring med digitale redskaber, ville vi have været fuldstændig fortabte under Corona-lockdowns. Men erfaringerne fra Clio Online kan guide os mod en ansvarlig anvendelse af teknologien.

Clio Online revolutionerede grundskolens undervisning ved at udnytte internettets mange muligheder.

Forskellen fra traditionelle tekstbøger var, at Clio Onlines indhold altid kunne opdateres med den nyeste viden. Teksten blev suppleret med videoer, lyd og billeder for at skabe en multimodal læringsoplevelse.

Denne tilgang skabte en dynamisk læringsproces, hvor eleverne kunne engagere sig i og diskutere aktuelle nyheder i realtid og relatere dem til historien. Elevernes kritiske tænkning og evne til at se sammenhænge mellem fortid og nutid blev styrket gennem denne tilgang.

Differentieret undervisning var en anden nøglefaktor for Clio Online. Ved at tilpasse tekster til forskellige sværhedsgrader og inkludere funktioner som højtlæsning, blev det muligt at imødekomme elevernes individuelle behov.

Implementeringen af Dyslexie-skrifttypen gjorde desuden læsning mere tilgængelig for ordblinde elever.

Erfaringerne fra Clio Online viser os vigtigheden af at fokusere på differentiering og inklusion i EdTech. Teknologien bør være et redskab til at imødekomme forskellige elevgruppers behov og skabe en mere engagerende undervisning. Vi skal bruge teknologien, når det giver mening, og kun der.

Vi må nemlig huske, at teknologi aldrig bør erstatte den menneskelige interaktion. Lærerne spiller stadig en afgørende rolle i at facilitere og guide læringssituationen, og vi skal ikke sidde bag skærmen som zombier. EdTech skal ses som et supplement, der beriger undervisningen og støtter lærernes indsats – og aldrig som en digital sut.

DI Digital

EdTech kan spille en afgørende rolle, hvis vi husker på en række principper

De vigtigste principper er:

• Samarbejde mellem interressenter: EdTech-virksomheder skal samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, politikere og andre relevante interessenter for at udvikle og implementere teknologiløsninger, der imødekommer samfundets behov og udfordringer, og dermed sikrer en positiv indvirkning på uddannelse og arbejdsmarkedet.

• Etisk design og kompas: Løsningerne skal være funderet på etiske designprincipper, der fokuserer på at fremme brugernes velfærd og beskytte deres privatliv. Dette indebærer at undgå udnyttende og manipulerende funktioner samt sikre, at teknologien er inkluderende og tilgængelig for alle uanset evner eller baggrund, og fx gennem forskellige læringsstile.

• Databeskyttelse og sikkerhed: EdTech-virksomheder skal beskytte brugernes personlige oplysninger og sikre deres sikkerhed. Løsninger bør være transparente, og brugerne skal have kontrol over deres data, samt gøres opmærksomme på deres rettigheder med information om, hvordan deres oplysninger indsamles, opbevares og anvendes med klare retningslinjer for praksis.

• Udvikling af digitale kompetencer: EdTech bør prioritere at fremme digital kompetence blandt undervisere og studerende, arbejdsgivere og ansatte. Hvordan man navigerer, kritisk vurderer og bruger teknologi effektivt og ansvarligt, samt udvikler digitale færdighederdigital teknolgiforståelse - og sætter brugerne i stand til at træffe informerede beslutninger om brugen af teknologi.

• Evaluering og udvikling: EdTech-løsninger skal løbende evalueres for at sikre, at de opfylder deres formål og leverer værdi til brugerne. Det kan være resultater, brugerfeedback, forskning og data om anvendelse og adfærd for at identificere områder med plads til forbedring.

Lad os høste gevinsterne

ved digital læring

Alle uddannelsesinstitutioner og virksomheder står ved en skillevej. Skal vi holde fast i velafprøvede analoge metoder til læring og undervisning, eller skal vi udvikle læringen og i stigende grad gøre brug af muligheder, som digital læring tilbyder? I DI Digital ser vi flere grunde til at gå i en mere digital retning.

For det første bliver verden kun mere digital, og det viser sig også ved, at stadig flere virksomheder ansætter medarbejdere til at varetage it-relaterede opgaver (Digitalisering - Danmarks Statistik (dst.dk).

For det andet er brug af teknologi i undervisningen med til at skabe en mere tidssvarende undervisning, der sikrer, at fremtidens arbejdsstyrke har de grundlæggende kompetencer, der skal til for at kunne varetage de mange jobs, der uundgåeligt vil forudsætte grundlæggende eller avancerede digitale kompetencer. Samtidig åbner digitale læreingsplatforme f.eks. for muligheden for at tilpasse undervisningen til enkelte elever, så de stærke elever bliver udfordret, og de svage elever får mulighed for at træne i deres eget tempo.

For det tredje står virksomhederne foran en gigantisk opgave, når det kommer til efteruddannelse. For det er ikke kun de unge mennesker, som ser ind i et digitalt arbejdsliv. Både ledelse, medarbejdere og organisationer skal holde sig ajour med de nyeste teknologier og tilegne sig nye digitale kompetencer, så både erhvervslivet og samfundet kan høste gevinsterne ved de digitale muligheder. Digitale læringsmidler er et vigtigt element i efteruddannelse, da det gør det mere tilgængeligt, fleksibelt og kan øge læringsudbyttet for medarbejderne.

Den digitale udvikling fortsætter, om vi er klar eller ej, så lad os bruge digital læring - ikke overalt, men præcis der, hvor den kan løfte kvaliteten af skolernes undervisning og virksomhedernes efteruddannelse af medarbejdere.

Esben Trier, direktør EdTech Denmark

Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i

BLENDED LEARNING FLYTTER KURSUSDAG TIL HVER DAG

Blended learning kombinerer det bedste fra traditionelle kursusforløb med digital læring. Hos Seminarer.dk, der har mere end 25 års erfaring med kompetenceudvikling, mærker de, at den hybride læringsform vinder hastigt frem, fordi den er udbytterig, engagerende og fleksibel. Blended learning forankrer viden og flytter den for alvor fra kursusdagen til hverdagen.

Nogle mennesker har det bedst med at efteruddanne sig ved at sidde i et kursuslokale sammen med kolleger og undervisere, hvor det handler om at lytte, reflektere og diskutere. Andre foretrækker at fordybe sig foran computeren med e-learning, når det passer ind i programmet.

Med blended learning kombineres det bedste fra begge verdener.

”Blended learning er ikke et nyt fænomen, men vi mærker en klar modenhed hos organisationerne nu, og teknologien understøtter fuldt ud konceptet,” siger Nicky Strandstoft, direktør og ejer i Seminarer.dk, der især tilbyder efteruddannelse på velfærdsområdet. Nicky Strandstoft uddyber:

”Kombinationen af det digitale og fysiske læringsrum favner mange læringsformer og gør undervisningen til en oplevelse, der giver et højt læringsudbytte, styrker kompetencerne og binder teorien tættere på hverdagen. Konceptet gør det desuden muligt at få bredt læring ud i organisationerne.”

Blended learning sikrer stor praksisnærhed En traditionel kursusdag bliver ofte brugt på, at en underviser præsenterer teori og ny viden for deltagerne. Viden og teori, der også kunne formidles gennem digitale lektioner. Så kunne tiden sammen i kursuslokalet i stedet blive brugt på at sparre, debattere, reflektere og koble læringen til praksis. Ved at kombinere det traditionelle kursusforløb med digitale læringsaktiviteter bliver dette netop muligt, og derfor kan man nå et meget højt læringsniveau og -udbytte. Kursisterne kan i ro og mag gennemgå den relevante teori i de digitale lektioner, hvorefter de fx mødes på fysiske kursus- og træningsdage.

Når det sker, har de dermed allerede de samme forudsætninger samt et fælles sprog, og sammen med underviseren kan de derfor fokusere på at få forankret den nye viden og redskaberne i relation til deres praksis. Det hæver det taksonomiske niveau markant.

Mange, der har været på et traditionelt kursus, ved også, at det nogle gange ville være rart at kunne gense en teori eller genhøre underviserens refleksioner over en case, så man igen kan huske alle detaljerne.

Det er netop muligt gennem blended learning, hvor teoridelen findes i digitale lektioner, som kan ses både før og efter en kursusdag. Ved kontinuerligt at have adgang til lektionerne kan kursisterne fastholde deres viden ude i praksis. Blended learning åbner også op for en mere strategisk tilgang til læring og kompetenceløft.

”Den hybride form gør det mere enkelt for organisationerne at forankre læring og dermed også planlægge kompetenceløft strategisk; hvem der skal involveres, og hvordan viden skal

Af Pia Bundgaard Hansen

Digitale læringselementer i blended learning kan være videooptagelser af fagoplæg eller livestreaminger i studie med fageksperter (undervisere fra Hjerneskadecentret i Odense).

bredes ud på tværs. Det er helt klart den retning, jeg fornemmer, kompetenceudviklingen bevæger sig i. Vi vil gerne understøtte den rejse,” forklarer Nicky Strandstoft. Når Seminarer.dk modtager tilbagemeldinger fra kursister og samarbejdspartnere, kan de se, at blended learning bliver vurderet som meget engagerende og udbytterigt.

Kompetenceudvikling, der passer ind i den enkeltes hverdag Hos Seminarer.dk har de i arbejdet med blended learning bl.a. udviklet forløb, der kombinerer digitale lektioner med live-streaming, og forløb, der indeholder såvel digitale lektioner som fysiske kursusdage.

I forbindelse med et online forløb om neuropædagogik, lavet i samarbejde med Socialpædagogerne, kunne kursisterne vælge mellem tre forskellige tidspunkter til at “mødes” til live-streaming med hinanden og underviserne. Et af tidspunkterne var kl. 20.

”Vi kunne se på tilmeldingerne, at kursisterne fordelte sig ret ligeligt på de tre tidspunkter. Så det sene tidspunkt var et populært valg for en del, selvom det ligger uden for traditionel arbejdstid. Den fleksibilitet ville have været svær at genskabe på et traditionelt kursusforløb,” siger Nicky Strandstoft og uddyber: ”Vi har produceret vidt forskellige faglige forløb som blended learning. Vi har blandt andet udviklet forløb om mindfulness, kognitiv terapi, udbrændthed og naturterapi. Fælles for forløbene er, at kursisterne kan tilgå det digitale materiale, når de har lyst.”

Det skal være velproduceret

For at den digitale læring skal blive en succes, er der en væsentlig pointe: Materialet skal være velproduceret.

“Vi ved, at læring skal være nem at gå til og opleves motiverende og engagerende - også når det foregår digitalt,” forklarer Nicky Strandstoft.

Når Seminarer.dk producerer blended learning, foregår det derfor in-house i professionelle produktionsfaciliteter, og alt er udviklet af digitale læringsarkitekter. I samarbejde med de pågældende undervisere tilpasser de samtlige forløb til emnet og målgruppen, ligesom de arbejder med didaktik og forskellige taksonomiske niveauer.

Det betyder fx, at digitale lektioner med teori bl.a. indeholder refleksionsspørgsmål, cases og øvelser, så kursisterne bliver aktiveret, og forskellige læringsstile- og tempi tilgodeses.

En del af fremtidens viden

Hos Seminarer.dk ser de det som deres fornemste opgave at være med til at støtte, at læring kommer i anvendelse:

”Vi vil gerne tage et medansvar for, at borgerne rundt omkring i kommunerne føler sig forstået. Det kræver, at medarbejderne er klædt godt på rent fagligt. Det stiller krav til os, og måden vi sammensætter uddannelserne på,” fortæller Nicky Strandstoft og uddyber:

”Det handler om at gøre læringen så relevant som mulig for den enkelte medarbejder og organisation. Vi hjælper med at tilrettelægge modulerne, så organisationerne får det maksimale ud af forløbet.”

FAKTA

Et blended læringsforløb er kompetenceudvikling, der består af flere typer asynkrone og synkrone læringsaktiviteter. Der kan f.eks. være tale om en kombination af digitale lektioner, fysisk undervisning og vejledning med en underviser samt sparring med andre kursister.

Scan for at læse mere og se eksempler på blendede læringsforløb