Mod diabetes

Page 1

ANNONCETILLÆG NOVEMBER 2021

Mod diabetes Visionen er at skabe de bedste mulige behandlingsresultater for hver enkelt borger, der er tilknyttet centrene, så de får et langt liv med høj livskvalitet Allan Flyvbjerg, klinisk professor og direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen

Læs mere side 2

Læs side 6

En revolution for de mest alvorligt syge Frederik Persson, forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen. Rikke Borg, overlæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Læs side 10

Den nyeste teknologi er yderst lovende Kirsten Nørgaard, klinisk professor og leder på Steno Diabetes Center Copenhagen

Information om livet med type 2-diabetes, inspiration, tips og råd - læs mere på: moddiabetes.dk


2

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

STOR SOCIAL ULIGHED INDEN FOR DIABETESBEHANDLING Der er stor forskel på, hvor godt eller skidt personer med diabetes lever med deres sygdom. Åbningen af et helt nyt diabeteshospital skal løfte forebyggelse og behandling af diabetes i hele Region Hovedstaden.

I

DIABETES Der findes to former for diabetes; type 1-diabetes og type 2-diabetes. Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunforsvaret angriber de celler i kroppen, der producerer insulin, så man til sidste ikke selv kan producere insulin. Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype og tegner sig for 90% af tilfældene i Danmark. Som type-1 diabetes er det kronisk sygdom, med meget høj arvelighed, hvor man får forhøjet blodglukose, fordi kroppen enten ikke producerer tilstrækkeligt meget insulin og / eller fordi kroppen ikke formår at udnytte insulineffekten optimalt.

Af Christina Wex

knapt 90 år har Danmark været førende i ambitionen om at tilbyde personer med diabetes et længere og bedre liv med sygdommen. Nu har Novo Nordisk Fonden i samarbejde med de fem regioner i Danmark og Det Grønlandske Selvstyre taget initiativ til etablering af specialiserede diabetescentre i Danmark og et diabetes- og livsstilscenter i Grønland. ”Visionen er at skabe de bedste mulige behandlingsresultater for hver enkelt borger, der er tilknyttet centrene, så de får langt liv med høj livskvalitet,” siger Allan Flyvbjerg, der er klinisk professor og direktør ved Skandinaviens største diabeteshospital, der er etableret i København.

Helt nyt diabeteshospital åbnet Steno Diabetes Center Copenhagen er opført ved siden af Herlev Hospital, og det er netop i den forgangne uge blevet indviet. ”Novo Nordisk A/S har overdraget hospitalet til den offentlige sektor og samtidigt er der givet en meget stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden,” forklarer Allan Flyvbjerg. Donationen til Region Hovedstaden beløber sig til 3 milliarder kroner, hvoraf 700 millioner er blevet brugt på opførelsen af det nye hospital, som skal servicere 11.000 personer med diabetes

FAKTA Stene Diabetes Center Copenhagen Novo Nordisk Fonden har doneret 3 mia. kr. til det nye Steno Diabetes Center Copenhagen. Samarbejdet bygger på en af de længste traditioner for samarbejde mellem det offentlige og det private. Det nye hospital er opført i forbindelse med Herlev Hospital og er et indbydende sted, hvor personer, der lever med diabetes, kan få råd og vejledning. Læs mere på www.sdcc.dk

i hovedstadsområdet. Resten af beløbet skal anvendes til forskning, uddannelse og udvikling af nye behandlingsprincipper over de næste 10 år. Det er danmarkshistoriens største enkeltdonation, der naturligvis kommer med meget store forpligtelser. ”Ud over at have ansvaret for de 11.000 personer med diabetes tilknyttet hospitalet, skal vi også medvirke til at løfte både forebyggelse og behandling af diabetes i hele regionen, gennem en tværfaglig indsats, der involverer andre hospitaler, praktiserende læger og kommuner,” forklarer han.

nogenlunde uændret de sidste 10 år,” forklarer Allan Flyvbjerg. Behandlingskvaliteten er generelt rigtig god i Danmark, og de nyeste undersøgelser viser da også, at personer med diabetes lever 10-20 år længere end tidligere. ”Det handler dels om, at man er blevet bedre til at identificere sygdommen tidligere end før, og naturligvis at vi er blevet bedre til at behandle den end før. Det er de væsentligste faktorer, når man vil sikre personer med diabetes et godt liv uden alvorlige komplikationer,” slutter Allan Flyvbjerg.

Stor social ulighed Der eksisterer nemlig en stor social ulighed i diabetesbehandlingen, hvor visse befolkningsgrupper har markant højere dødelighed og en dårligere reguleret diabetes, hvilket kan give mange komplikationer. ”Selvom man umiddelbart ville tro, at Region Hovedstaden er en homogen størrelse, er det langt fra tilfældet. Der er meget stor forskel på indsatsen i forskellige områder. For eksempel er der et stort behov for at øge kvaliteten af forebyggelse og behandling blandt mennesker med diabetes på Vestegnen, der bl.a. er kendetegnet ved en forholdsmæssig stor forekomst af personer med anden etnisk herkomst end dansk, som vi ved er arveligt mere disponeret til at udvikle type 2-diabetes end etnisk danskere.” Målet er at få alle sektorer til at arbejde sammen og løfte bunden. ”Vi har flere forskellige igangværende udviklingsprojekter med det fælles mål at lavet et løft i hele regionen og i særdeleshed der, hvor borgere er særligt udsatte. For at sige det med noget, der kan lyde som en kliché, men faktisk giver god mening i dette tilfælde; vi skal behandle folk forskelligt for at behandle dem ens,” fastslår Allan Flyvbjerg. Behandlingskvaliteten er god Omkring 280.000 danskere lever med diabetes, det svarer til ca. 5% af befolkningen. Mens kun 0,5% har type 1-diabetes, har 4,5% type 2-diabetes. Antallet stiger med 3% om året, hvilket overvejende skyldes, at dødeligheden falder. ”Antallet af nye tilfælde er konstant, og tendensen har været

Visionen er at skabe de bedste mulige behandlingsresultater for hver enkelt borger, der er tilknyttet centrene, så de får et langt liv med høj livskvalitet ALLAN FLYVBJERG, KLINISK PROFESSOR OG DIREKTØR FOR STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN


Mod diabetes


4

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

DIABETES HAR UDVIKLET SIG TIL EN PANDEMI AF HIDTIL USET OMFANG

Ifølge nye tal er hvert 10. menneske på hele kloden nu ramt af diabetes. Vi må gøre mere for at forebyggelse og screene, siger International Diabetes Federation.

N

Professor Andrew Boulton, President for International Diabetes Federation

Redaktion: John Bo Northroup 20. århundrede,” siger professor Andrew Boulton, president for International Diabetes Federation.

år vi bruger begrebet pandemi, tænker de fleste på COVID-19, men diabetes har længe været en folkesygdom. Den rammer bredt, men med store geografiske forskelle, og hårdest i de fattige dele af verden, hvor alt for mange ikke modtager den fornødne behandling. Nye tal fra 2021 fra den internationale diabetes-organisation, International Diabetes Federation, viser, at så mange som 537 millioner voksne mennesker over hele jorden har diabetes. Det er en stigning på 16 pct. i forhold til den seneste opgørelse i 2019, og dermed har vi allerede nu nået det niveau, som eksperter ellers tidligere forudså ville indtræffe i 2030. International Diabetes Federation forudser nu, at diabetes-forekomsten stiger til 783 millioner mennesker i 2045, hvilket, forudsat, at befolkningsfremskrivningerne holder, vil svare til at en ud af otte mennesker på hele kloden vil være ramt af diabetes. ”Det er paradoksalt, at når vi lige om lidt skal fejre 100-året for insulinens opfindelse 1921, så er der stadig mennesker, der dør af diabetes. De kunne være reddet, hvis bare de havde adgang til insulin - nok den største medicinske opdagelse i det

Skamplet på verdenssamfundet ”Det anslås at halvdelen at alle personer med diabetes ikke modtager insulinbehandling fordi de ikke har råd til det. Det er en skamplet på verdenssamfundet,” siger Andrew Boulton. Hvis diabetes ikke bliver opdaget og behandlet i tide, kan det udvikle sig alvorligt. Personer med diabetes har højere risiko for at blive ramt af livstruende sygdomme såsom hjerteanfald, hjerneblødning, nyresvigt, blindhed og behov for amputationer. Det indebærer både reduceret livskvalitet for de berørte og høje sundhedsudgifter for samfundet. Diabetes-pandemien er især på hastig fremmarch i Mellemøsten og tidligere udviklingslande i Asien. Årsagerne er bl.a. dårlig kost, især indtag af fast food, i takt med velstandsudviklingen, for lidt bevægelse, overvægt og en aldrende befolkning. ”Da jeg besøgte et stort land som Indien første gang for mange år siden, var der meget få biler. I dag er billedet helt anderledes. Næsten alle bevæger sig med motoriseret transport, hvor de i øvrigt bruger størstedelen af tiden i en kø, og der er generelt mindre fysisk bevægelse i samfundet,” noterer Andrew Boulton.

En tsunami af diabetes efter corona Og så spiller den aktuelle corona-pandemi også en negativ rolle for udviklingen af diabetes. ”Jeg frygter en tsunami af nye diabetes-tilfælde når folk igen begynder at besøge lægen i normalt omfang. Det skyldes, at mange borgere, især dem der bor tæt og i lejligheder, ikke er kommet så meget ud og bevæge sig. Nogle har endda nærmest været indespærrede i lange perioder på grund af lockdown,” påpeger Andrew Boulton, der forudser, at den manglende bevægelse har kendetegnet stort set alle aldersgrupper. Hvad kan der gøres for at komme diabetes til livs? Helt at udrydde sygdommen er næppe realistisk, men vi kan gøre mere for at forbygge. ”Type-2 diabetes kan i mange tilfælde undgås ved brug af screening i forhold til dele af befolkningen, der er særligt udsatte. Desuden er nye teknikker til test vundet frem. Der er f.eks. udviklet en nem og billig priktest, der er velegnet i alle dele af verden,” påpeger Andrew Boulton. Desuden er generel oplysning som f.eks. den aktuelle Verdens Diabetes Dag vigtige værktøjer i kampen mod diabetes.

Verdens Diabetes Dag er en global kampagne og FN-dag, som skaber opmærksomhed om temaer med relation til diabetes. Dagen blev introduceret for første gang i 1991 af International Diabetes Federation og FN gjorde det i 2006 til en officiel mærkedag som en reaktion på det øgende antal af mennesker, der rammes af diabetes. Datoen den 14. november er fødselsdagen for Sir Frederick Banting, som opfandt insulinen sammen med Charles Best in 1921. Verdens Diabetes Dag er verdens største opmærksomhedskampagne, som anslås at nå ud til 1 milliard mennesker i mere end 160 lande.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Irian Rajic, irian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Christina Wex, John Bo Northroup

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores

Forsidefoto Shutterstock

mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Find spændende information om kampagnen på:

moddiabetes.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Læs mere på www.worlddiabetesday.org


Mod diabetes


6

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

EN REVOLUTION FOR DE MEST ALVORLIGT SYGE Det medicinske præparat SGLT2-hæmmere hjælper ikke bare mennesker meddiabetes, så de ikke får komplikationer med nyrerne. Det kan anvendes på tværs af flere medicinske specialer.

Af Christina Wex

Frederik Persson, forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Rikke Borg, overlæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

FAKTA SGLT2-hæmmer er for nylig godkendt til behandling af Type 2-diabetes samt til kronisk nyresygdom og hjertesvigt og betragtes som et epokeskifte i behandlingstilgangen. Det er et præparat, der gives i tabletform, og det er ikke en kostbar behandling.

og derfra designe behandlingen meget præcist. Kræft- og blodlæger er meget længere fremme i individualiseret behandling.”

SGLT2-hæmmer er udviklet til diabetesbehandling, men en række forsøg har vist, at det ligeledes kan anvendes i behandlingen af nyre- og hjertepatienter. Dermed kan vi hjælpe nogle af de mest syge i sundhedssystemet,” siger Frederik Persson, forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen. Præparatet er godkendt i EU til behandling af både diabetes, hjertesvigt og kronisk nyresygdom, og retningslinjer for anvendelsen er på vej ud til alle relevante læger i Danmark. ”Hidtil har man ikke haft meget andet at byde mennesker med diabetes på end at forsøge at sænke blodsukkeret og blodtrykket for at undgå komplikationer med nyrerne. Nu kan vi rent faktisk forebygge, at det sker, så færre risikere at opleve svært nyresvigt, hvor man enten skal i dialyse eller have ny nyre.”

Færre skal i dialyse Også for nyrelægerne repræsenterer SLGT2-hæmmere en helt ny behandlingsmulighed. ”Det er fantastisk, at et præparat, der er udviklet til diabetesbehandling, viser sig at have en positiv effekt også på kronisk nyresygdom,” siger Rikke Borg, overlæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Hun har været en del af et internationalt og randomiseret studie med over 4.000 deltagere, der har bekræftet præparatets positive effekt. ”Det, at kunne forebygge og sikre folk en lavere grad af nyresygdom og en højere grad af nyrefunktion, betyder, at færre skal i dialyse, og færre har behov for transplantation. Det betyder også færre dødsfald.”

Behandlingen skal designes individuelt Mens mange mennesker med diabetes er bekymrede for at få komplikationer med synet eller være nødt til at forholde sig til amputationer, fylder det i virkeligheden meget lidt. ”Det, der fylder, er hjerte-karsygdomme og belastning af nyrerne, fordi de hurtigere bliver slidt op. Næsten ingen mister synet i Danmark på grund af diabetes,” siger Frederik Persson. ”SGLT2 er en revolution i den forebyggende behandling.” Frederik Persson er af den overbevisning, at man skal blive bedre til at individualisere diabetesbehandlingen. ”Vi håber i fremtiden at kunne tage nyrebiopsier fra diabetespatienter, ligesom man tager vævsprøver fra kræftpatienter,

Helt nye muligheder for at behandle Det er første gang siden 1980’erne, at der kommer afgørende nyt i forhold til behandling af nyresygdom. ”Derfor er det selvfølgelig virkelig stort for os. Vi har ikke haft mange behandlingsmuligheder udover at passe på blodtrykket, så at stå med et middel, der kan forebygge og begrænse de alvorlige konsekvenser, som nyresygdom kan føre med sig, er jo netop det vi ønsker os, som nyrelæger,” siger Rikke Borg.

Læs mere på www.nyre.dk

ET UNDER PÅ NIVEAU MED PENICILLINENS OPFINDELSE Malene Deele er landsformand i Nyreforeningen og kender til sygdommens udfordringer på egen krop. Hun er begejstret ved udsigten til at kunne forebygge med ny medicin. ”For os i Nyreforeningen er SGLT2-hæmmere et under på niveau med penicillinens opfindelse,” understreger hun. Tidligere har der ikke været et medicinsk præparat til rådighed, som kunne organbeskytte. ”De resultater, som forskningen indtil nu viser, er derfor intet mindre end en revolution. Det betyder, at man i langt

Malene Deele, landsformand Nyreforeningen

højere grad kan stoppe sygdommen, så patienterne ikke oplever nyresvigt.” Tidligere har blodtryksregulering og kostvejledning været de eneste forebyggende tilbud til personer der var i gang med at udvikle nyresygdom. ”Nu skal vi i gang med at omtænke forebyggelse, fordi vi tidligere kan sætte patienter i behandling med SGLT2-hæmmere. Det stiller krav til, at vi tidligere skal kunne identificere personer i risikogruppe for udvikling af nyresygdom.”

For Malene Deele er det vigtigt, at der bliver arbejdet på tværs af medicinske specialer. ”Multiple sygdomme skal behandles samlet. Diabetes og nyresygdom er modstridende sygdomme, og der er behov for en samlet indsats, hvis ikke vores patienter skal få svære og mere alvorlige forløb, herunder dødsfald. Vi ønsker en samlet plan for behandling af denne gruppe for at sikre deres liv, livskvalitet og sundhed længst og bedst muligt,” slutter Malene Deele.


Mod diabetes

HAR DU DIABETES ELLER HJERTEKARSYGDOM?

DK-8099-02-11-21-CVRM

SÅ HUSK AT TALE MED LÆGEN OM DINE NYRER

Mennesker med diabetes og/eller hjertekarsygdom har særlig høj risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Kronisk nyresygdom kommer snigende. Og mennesker med diabetes (type 1 og 2) og/eller hjertekarsygdom er særligt udsatte. De første mange år kan være helt symptomfri, men tidlig diagnosticering kan gøre en stor forskel for resten af dit liv. Tal derfor med din læge, og spørg til dine nyretal. Hvis ikke din læge allerede kender dem, er de nemme og hurtige at få med en helt almindelig blodprøve.

AstraZeneca A/S, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup, Tlf. 43 66 64 62, www.astrazeneca.dk


8

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

Vi skal styrke udviklingen mod et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der skaber værdi for personer med diabetes ALLAN FLYVBJERG, KLINISK PROFESSOR OG DIREKTØR FOR STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN

SYGDOMME I MUNDEN ER ET STEDBARN I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I mange år har klinisk professor Allan Flyvbjerg argumenteret for, at egenbetalingen på tandpleje og -behandling for personer med kronisk sygdom skal sættes ned.

A Af Christina Wex

llan Flyvbjerg er klinisk professor og direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. I mange år har han formidlet viden om sammenhængen mellem tandsundhed og kroniske sygdomme, og han er en skarp kritiker af den ulighed, der eksisterer i tandplejen og -behandling på grund af en meget høj egenbetaling. ”Der er noget helt galt ved den måde, vi tænker sygdom i munden og sygdom i resten af kroppen på. Hvis man har dårlige tænder, kan man udvikle dårlige hjerteklapper. Behandlingen

FAKTA Sygdomme i munden er blevet benævnt den 6. diabetiske senkomplikation. Modsat øvrige komplikationer, påhviler det personen selv at betale for 80-85% af behandlingen. Øvrige komplikationer betales af det offentlige sundhedsvæsen. Steno Diabetes Center Copenhagen tilbyder skræddersyet diabetesbehandling til personer med diabetes. Det nybyggede hospital ligger i forbindelse med Herlev Hospital for netop at skabe sammenhæng mellem alle hospitalets specialer. Læs mere på www.sdcc.dk

for dårlige hjerteklapper bliver betalt af det offentlige sundhedsvæsen,” forklarer Allan Flyvbjerg. ”Man vil til gengæld ikke betale for behandling af de dårlige tænder, selvom det kunne have forhindret udvikling af dårlige hjerteklapper. Det giver ikke mening, hverken af hensyn til individet eller til samfundsøkonomien.” Oldnordisk opfattelse Forskelsbehandlingen hænger tæt sammen med en oldnordisk opfattelse af, hvad der er folks ”egen skyld” i forhold til arvelig disponering og levestil. ”Hvis man har en arvelig disponering for lungekræft og samtidig lever på en måde, der udløser sygdommen, det kan fx være at ryge, betaler det offentlige for behandlingen,” forklarer Allan Flyvbjerg og fortsætter: ”Går man til munden, kan borgeren på samme måde være arveligt disponeret for at udvikle parodontitis, altså betændelse i tandrødder og tandkød, og gør de samme ting som lungekræftpatienten, der udløser sygdommen, men her skal borgeren betale 80-85 % af behandlingen selv. Uligheden skriger en i ansigtet, og den tankegang hører ikke hjemme i et offentligt sundhedsvæsen som det danske.” Diabetes og tandpleje forbindes For nylig blev Allan Flyvbjerg belønnet med Tandlægeforeningens Sundhedspris for sin indsats i den offentlige debat, og emnet ligger ham meget på sinde. Som direktør for det nyåbnede Steno Diabetes Center Copenhagen vil han sætte yderligere fokus på emnet. ”En af opgaverne for os bliver at tilvejebringe yderligere viden, så vi kan få ændret forholdene. På hospitalet er der indrettet en tandklinik, hvor vi skal fokusere på oral sundhed for personer med diabetes. Det er første gang, man forbinder diabetes og

oral sundhed under samme tag, hvilket i sig selv er overraskende, i betragtning af at parodontitis i flere årtier er blevet betegnet som den 6. senkomplikation til diabetes.” Socialt stigmatiserende Sundhed i mund og tænder har i det hele taget en tæt sammenhæng med kronisk sygdom, og det er ikke kun gældende for diabetes. Man har i mange år vidst, at kronisk sygdom øger risikoen for at udvikle parodontitis. Det er en sygdom, der bevirker, at man får blottede tandhalse og generelle gener og ubehag i munden. ”Når man har parodontitits, har man øget risiko for blandt andet hjerte/kar-sygdomme, gigtsygdom eller type 2 diabetes. Det går begge veje, men det er der mange, der ikke ved. Den somatiske sygepleje og tandplejen arbejder overhovedet ikke sammen, de er som to forskellige planeter,” siger Alan Flyvbjerg. Udover at være direkte sundhedsskadeligt at have dårlige tænder, er det også socialt stigmatiserende. ”Det er ikke nemt at få et job, hvis man har dårlige tænder. Det signalerer usundhed, og at man ikke har styr på tingene.” Det kan gøres bedre Steno Diabetes Center Copenhagen er af The Global Coalition for Value in Healthcare of the World Economic Forum blevet vurderet til at være et af verdens mest avancerede og nytænkende initiativer og blev i marts i år udpeget som verdensførende og et forbillede, som andre lande og sundhedssystemer kan lære af. ”Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af. Vi skal arbejde med værdibaseret sundhed, som handler om både om længere levetid og om at gøre tingene smartere. Og så skal vi have tilfredse ”kunder”, hvilket ikke er noget, man ellers typisk taler om i sundhedssystemet,” slutter Allan Flyvbjerg.


Mod diabetes


10

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

DEN NYESTE TEKNOLOGI ER YDERST LOVENDE Teknologien har gjort det muligt at regulere diabetes på en måde, som giver både behandlingstilfredshed, livskvalitet og frihed, og som på sigt også økonomisk giver god mening.

K

Af Christina Wex irsten Nørgaard er klinisk professor og leder af en forskningsenhed på Steno Diabetes Center Copenhagen, der forsker i diabetes og teknologi. Det nye hospital, der er blevet opført i forbindelse med Herlev Hospital, er bygget til at modtage op til 14.000 mennesker med diabetes om året. Som forsker bruger Kirsten Nørgaard omkring halvdelen af sin arbejdstid på forskning og den anden halvdel sammen med patienter med type 1-diabetes. ”Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blodsukkermålinger og insulininjektioner,” forklarer hun. Næsten 100% teknologisk Den nyeste teknologi er yderst lovende med en insulinpumpe

FAKTA Den mest optimale behandling af diabetes sker ved brug af en insulinpumpe, der automatisk frigiver insulin, og en glukosemåler, der måler blodsukkeret hvert 5. minut og sender signal til insulinpumpen, såfremt der er behov for at regulere dosis. Løsningen giver bedre livskvalitet og færre indlæggelser og bevilges af regionerne ud fra en individuel vurdering. Læs mere på www.sdcc.dk

og en kontinuerlig glukosemåler og automatisk insulindosering, fraset at patienterne skal tage insulin på pumpen ved måltiderne. De studier, der indtil nu er lavet i type 1-diabetes, viser særdeles gode resultater på diabeteskontrollen. ”Det er det bedste, jeg nogensinde har set til at hjælpe alle patienter, også de patienter, der har en dårligt reguleret diabetes. Den kaldes en hybrid closed-loop eller hybrid kunstig bugspytkirtel,” fortæller Kirsten Nørgaard. Økonomien afgør Aktuelt har kun 25% med type 1-diabetes en god diabeteskontrol i Danmark, og situationen er stort set den samme i andre lande. Netop en god kontrol er afgørende for at forhindre følgesygdomme som fx nyresygdom med risiko for dialyse. Den nye teknologi koster ca. 40-48.000 kr. om året at anvende. For at patienter skal kunne få løsningen bevilget, skal flere ting være opfyldt. Først skal de opfylde kriterierne for at få en insulinpumpe. Disse er fastsat af Sundhedsstyrelsen og blev senest opdateret i 2012. ”Kriterierne er faktisk meget liberale, og mange opfylder dem. Desuden skal patienter opfylde kriterier for at få en kontinuerlig glukosemåler, som kan fungere sammen med pumperne. Som reglerne er i dag, kræver det en meget dårlig diabeteskontrol. Reglerne er meget strammere end de faglige organisationer som Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler; nemlig at alle med type 1-diabetes bør have kontinuerlig glukosemåler,” understreger Kirsten Nørgaard. Cost-benefit-analyser vil vise, at det betaler sig På trods af ovenstående regler, er der regionerne imellem stor forskel på, hvor mange penge der anvendes til diabetesteknologi per diabetespatient. ”Mit håb er, at der snarest kommer cost-benefit-analyser, som, jeg vurderer, vil fortælle, at det alene fra et økonomisk perspektiv kan betale sig at tilbyde alle, der ønsker det, den nyeste teknologi.”

Og én ting er økonomien, en anden er behandlingstilfredshed og den frihed, som patienterne oplever i hverdagen, når de ikke længere skal stikke sig i fingeren mange gange om dagen for at måle blodsukker.

Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blodsukkermålinger og insulininjektioner KIRSTEN NØRGAARD ER KLINISK PROFESSOR OG LEDER AF EN FORSKNINGSENHED PÅ STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN, DER FORSKER I DIABETES OG TEKNOLOGI


Mod diabetes


12

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

ATRIEFLIMREN KAN HAVE ALVORLIGE KONSEKVENSER Har man Type 2-diabetes, har man også øget risiko for at udvikle atrieflimren, og det er ikke altid, man kan mærke det. Derfor er det vigtigt med løbende kontrol.

F

Risikoen for at få en blodprop i hjernen, hvis man har atrieflimren, øges med yderligere 70%, hvis man samtidig har diabetes. JENS BIRKEDAL FRIBERG, AMAGER-HVIDOVRE HOSPITAL

Af Christina Wex lere og flere danskere lider af atrieflimren. Det er en tilstand med uregelmæssige elektriske impulser i hjertets forkamre, hvor hjertets forkamre ikke trækker sig sammen, men står og flimrer. Dette medfører, at blodet ikke bliver pumpet ordentligt frem og tilbage, så der kan danne sig størknet blod i forkamrene.

FAKTA Forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko for atrieflimren. Symptomerne er hjertebanken, åndenød og brystsmerter. En sund livsstil formodes at kunne mindske risikoen, det vil sige motion, sund kost, ingen rygning, vægtregulering og kontrol af blodtrykket.

”Symptomerne på atrieflimren er oftest hjertebanken med hurtig og uregelmæssig puls, åndenød, svimmelhed, træthed og evt. brystsmerter. Med tilstanden følger en øget risiko for blodpropper, for det størknede blod kan rive sig løs og blive transporteret med blodstrømmen til hovedet, hvor det sætter sig som en blodprop i hjernen,” forklarer overlæge, lektor ved hjertemedicinsk afdeling, Amager-Hvidovre Hospital, Jens Birkedal Friberg. Faktisk skyldes ca. 25% af alle blodpropper i hjernen atrieflimren. Et af de store problemer ved tilstanden er, at mange ikke bemærker, at de har det. ”Op mod 40%, der har atrieflimren, mærker det ikke, og det er meget risikabelt at gå rundt med noget, som potentielt kan resultere i en blodprop af den mere alvorlige slags, hvor man kan risikere halvsidig lammelse og talebesvær. Det er patienter, som kan være vanskelige at genoptræne. Desværre er der ganske mange mennesker, der dør af sådanne blodpropper. Langt de fleste blodpropper i hjernen, som opstår under atrieflimren, kan undgås, hvis atrieflimren opdages i tide, og der startes blodfortyndende behandling.” Øget risiko med diabetes De faktorer, der disponerer for atrieflimren, ligner på mange måder de faktorer, som er knyttet til type 2 diabetes; forhøjet blodtryk og overvægt.

”Har man Type 2-diabetes, har man 20-40% større risiko for at udvikle atrieflimren, end mennesker, der ikke har diabetes. Årsagen til den øgede risiko for at udvikle atrieflimren er kompliceret, men skyldes blandt andet, at blodsukkeret ikke er ordentligt reguleret,” siger Jens Birkedal Friberg, ”og risikoen for at få en blodprop i hjernen, hvis man har atrieflimren, øges med yderligere 70%, hvis man samtidig har diabetes.” Det er altså noget, man skal tage meget alvorligt. ”Det er en god idé at få målt sin puls regelmæssigt og at få taget et hjertediagram, fx i forbindelse med løbende diabeteskontrol, netop fordi man ikke altid kan mærke det. Og så skal man selvfølgelig søge læge, hvis man bliver opmærksom på nogle af de nævnte symptomer.” En sund livsstil Man skønner at 130.000 danskere har atrieflimren, heraf har 20% også diabetes. Har man fået konstateret atrieflimren, kan man få blodfortyndende medicin for at reducere risikoen for en blodprop i hjernen, ligesom man kan tilbydes medicin, der regulerer rytmeforstyrrelsen. ”Endelig er det de traditionelle råd, man henviser til; motion, sund kost, ingen rygning, vægtregulering og selvfølgelig at sikre, at blodtrykket er reguleret,” anbefaler Jens Birkedal Friberg.


Annonce

Mod diabetes

MÆRK DIN PULS Atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer, er en af de hyppigste rytmeforstyrrelser i hjertet og er i dag en folkesygdom. Over 130.000 danskere lever med hjerteflimmer, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år. Hjerteflimmer giver 5 gange højere risiko for at udvikle en blodprop. Nogle af symptomerne er hurtig og uregelmæssig puls, hjertebanken og åndenød, men ikke alle mærker deres hjerteflimmer.

Du kan selv nemt måle, om du har uregelmæssig puls

2 fingre

2 gange dagligt i 2 uger

ER DIN PULS UREGELMÆSSIG? TAL MED DIN LÆGE. For at stille den endelige diagnose kræves det, at din rytmeforstyrrelse dokumenteres på EKG (elektrokardiogram).

PP-ELI-DNK-0574/CV-DK-2100054


14

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

PAS GODT PÅ DINE FØDDER Har man diabetes, er fødderne særligt udsatte for komplikationer. En analyse af fødderne, gode sko og regelmæssig pleje kan forebygge eventuelle problemer.

Christine Brix Harkamp, Ortopædisk sko- og indlægsspecialist hos Sahva

Af Christina Wex

Vi anbefaler, at man får lavet en analyse af sine fødder, hvis man har fået stillet diagnosen diabetes,” siger ortopædisk sko- og indlægsspecialist Christine Brix Harkamp fra Sahva. På 40 klinikker rundt omkring i landet vejleder Sahva blandt andet om sunde sko med optimal komfort til fødderne. Målet er at sikre kunderne et aktivt liv med god livskvalitet. ”Det er velkendt, at netop fødderne er et udsat område, når man har diabetes, men mange problemer kan forebygges med de rigtige sko, strømper og ikke mindst den rette pleje. Fødderne skal være med os igennem hele livet og fortjener masser af kærlighed.”

FAKTA Sahva har mere end 40 klinikker fordelt over hele landet, hvor fagligt dygtige specialister står klar til at hjælpe med individuelt tilpassede hjælpemidler af højeste kvalitet. Med kunden i centrum udvikler og designer Sahva højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, brystproteser og kompressionsprodukter, samt ortopædisk fodtøj og indlæg. Sahva vejleder også i sunde sko med optimal komfort til dine fødder, så du får mulighed for et mere aktivt liv med en højere livskvalitet. Læs mere på www.sahva.dk

Følesansen påvirkes En af følgesygdommene ved diabetes kan være dårligt blodomløb og nerveskade, som ofte rammer fødderne. Det betyder, at følesansen nedsættes. ”Det er noget, man godt kan komme til at overse i begyndelsen, fordi man ikke rigtig mærker det. Med tiden kan man komme til at opleve en brændende følelse under fødderne, en oplevelse af, at fødderne sover, eller at man går på vat. Man kan også helt miste følesansen.” Mister man følesansen, er man i risiko for at få sår på fødderne, som man ikke opdager, og de kan udvikle sig slemt. ”I yderste konsekvens kan nerver også gå til grunde.” Forebyg komplikationer Budskabet er meget enkelt, at man skal sørge for at holde øje med fødderne for at undgå komplikationer. ”Der er meget, man selv kan gøre. En fodterapeut kan foretage en omhyggelig analyse af føddernes tilstand og vurdere, hvilke sanser, der eventuelt måtte være nedsatte, og om der er en fejlstilling, som man bør få rettet op på med indlæg,” siger Christine Brix Harkamp. Fejlstilling kan nemlig resultere i vabler og hård hud, og det er tegn på, at huden er overbelastet. ”Når huden bliver overbelastet, stiger risikoen for at få revner og sår, og herfra kan det udvikle sig til noget mere kompliceret.” Christine Brix Harkamp anbefaler, at man højst tager fodbad fem minutter ad gangen, fordi længere ophold i vand øger risikoen for revner og sår. Et almindeligt brusebad efterfulgt af en god creme på fødderne er meget bedre, og så bør fodterapien overlades til en professionel behandler. Større fødder med alderen En af de ting, som mange glemmer, uanset om man har diabe-

tes eller ej, er, at fødderne bliver større med alderen. De bliver lidt mere flade, og skal have mere plads i skoene. ”Man skal huske at justere sin skostørrelse i forhold, så der er plads til både foden og tæerne, måske endda til et indlæg. Samtidig må foden ikke glide rundt i skoen, for derved opstår risikoen for at få lavet mærker og tryk.” Har man fodproblematikker, som gør at man ikke kan købe almindeligt fodtøj, kan man - hvis ortopædkirurgen har vurderet det, søge sin kommune om ortopædisk fodtøj, understreger Christine. Ortopædisk fodtøj kan inddeles i forskellige kategorier: • Fabriksfremstillet fodtøj, som har mere støtte end en standardsko. Hælkappen er stabil, og sålen er fast. • Semi-ortopædisk fodtøj som er lavet over en standard læst, hvor der er mulighed for at tilpasse ud fra særlige krav til funktion. Det kan for eksempel være at indbygge en forhøjelse, skabe øget volumen eller gøre plads til hammertæer. • Individuelt fremstillet fodtøj (tidligere kaldet håndsyet) er det fodtøj der kan laves, hvor de andre kategorier ikke er tilstrækkelige. Dette laves over en individuelt tilpasset læst, som passer til den enkelte bruger. Fødderne skal have kærlighed ”Fødderne er pakket ind størstedelen af tiden. Vi skal pakke dem ind i det rigtige for at passe bedst muligt på dem.” Endelig er der de vigtige råd til en sund livsstil, som også har afgørende betydning for føddernes tilstand. ”Man skal stadig huske at leve efter KRAM og forholde sig til Kost, Rygning, Alkohol og Motion, for her kan man virkelig gøre en forskel selv,” understreger Christine Brix Harkamp. Man kan få en gratis vurdering af sine fødder hos Sahva ved at bestille tid hos deres kundeservice på 7011 0711.


Mod diabetes


ANNONCE Mod diabetes

SOV SOM EN DRØM Drømmer du om at falde i søvn og sove godt uden sovepiller? CBNnight er et nyt, naturligt kosttilskud, der virker som et sovemiddel, men er helt uden kemiske stoffer. Lige meget hvad man laver, så performer man bare bedre ovenpå en god nats søvn. Desværre er søvnløshed en forhindring for mange, både periodisk og dagligt. Derfor har Jan Bo Timming, grundlægger og ejer af Swiss Original Cannabis, i to år arbejdet målrettet på at udvikle soveolien CBNnight, som er et naturligt, søvndyssende kosttilskud ekstraheret fra cannabisplanten. ”CBNnight virker søvndyssende og afslappende og gør, at du falder i søvn, sover tungere og er udhvilet næste dag – ligesom en sovepille, men helt uden afhængighedsdannende og kemiske stoffer,” forklarer han.

Jan Bo Timming, stifter og ejer af Swiss Original Cannabis

Og det er netop sagens kerne – nemlig at fremstille et naturligt sovemiddel, der virker, uden at udsætte kroppen for medicin og afhængighedsdannende stoffer. Og det er lykkedes, forklarer Jan Bo Timming, som var blandt de første til at prøve soveolien på egen krop: ”Da vi stod med den første flaske, prøvede jeg tre dråber for at mærke effekten. Jeg tog dråberne og satte mig til at arbejde. Så gik der 15-20 min, og så begyndte jeg at gabe – du ved, hvor man slet ikke kan holde det tilbage. Så gik jeg ind og lagde mig på sofaen, og vågnede først seks timer senere.” Den søvnige cannabinoid CBNnight er en unik formel skabt til søvn, som består af CBN cannabinol og terpiner fra cannabisplanten indica. CBN er én af ca. 100 forskellige små cannabinoider i cannabisplanten. I mange år kaldte man CBN ”den søvnige cannabinoid”, fordi folk følte træthed efter indtagelse af cannabis med et højt indhold af CBN. Men senere har man opdaget, at det er CBN i kombination med indicaterpiner, som gør en træt. ”Terpiner fra cannabisplanten indica, som er lugt og smag, har meget at sige ift. til den samlede virkning på ens søvn. Så det er den unikke kombinationen af CBN-olie og indicaterpiner, der giver denne “sovepille” virkning og det, der gør CBNnight så virkningsfuldt,” forklarer Jan Bo Timming.

Selvom CBN-olien og terpinernes søvndyssende virkning har været kendt længe, er metoden til at ekstrahere CBN-olie og terpiner fra indicaplanten først opfundet i 2018. Metoden har Swiss Original Cannabis siden videreudviklet og forfinet i eget laboratorium med det formål at udvikle dette naturlige sovemiddel, som endelig så dagens lys i starten af 2021. Sov godt uden sovepiller For den bedste virkning anbefales det at indtage max. 2-3 dråber CBNnight under tungen inden sengetid. Effekten af CBNnight mærkes tydeligt efter ca. 20 min., forklarer Jan Bo Timming:

Man føler sig træt, begynder at gabe og får lyst til søvn. Ikke som sovemedicin, der slår dig total omkuld, indtil det er ude af kroppen igen, men du føler en naturlig træthed, falder nemmere i søvn, sover en dybere søvn og føler dig afslappet dagen efter.” CBNnight egner sig både til symptombehandling, hvis man en gang imellem har svært ved at sove, samt til hverdagsbrug, hvis man døjer med søvnbesvær. Men ligesom med alle andre cannabisprodukter skal man prøve sig frem og mærke efter, hvor meget man har brug for, hvorefter man kan skrue op eller ned for sin dosis. Og det er vigtigt at være skarp på mængden, fordi tager man for meget, risikerer man at føle sig træt dagen efter, hvorimod man med rette dosis er frisk og klar til en ny dag. ”Det unikke ved CBNnight er, at det er et stærkt, naturligt sovepræparat, der kombinerer det naturlige med det yderst effektfulde,” afslutter han. Læs mere på swissoriginalcannabis.com/cbnnight/