Den hybride arbejdsplads som koncept er kommet for at blive. Den er reelt blevet et konkurrenceparameter for virksomhederne i kampen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og giver desuden virksomhederne mulighed for at gå forrest ind i en teknologisk spændende verden.
Millennials (Y) og Z generationerne møder os med digitale erfaringer fra deres opvækst og læ ringsmiljø. De stiller derfor helt andre krav til os som arbejdsgivere i forhold til de ”produkti onsområder”, vi stiller til rådighed for dem som medarbejdere. Det betyder, at vores Facility ma nagement strategi skal stemmes af med deres ar
bejdsvaner og ikke mindst deres forventninger”. Det siger Niels Bull, der er administrerende direktør i et af landets førende AV-firmaer, AVC - Audio-Visuelt Centrum A/S. I dag er det nemlig sådan, at alle rum i en virksom hed principielt er egnet til møder og arbejdsaktivi tet, uanset om det er foyeren, gangarealerne, kantinen, et mødelokale eller en arbejdsplads ved skrivebordet.
Desuden er der i dag øget fokus på den hybride arbejdsplads, hvilket Corona pandemien i høj grad har været medvirkende til.
Det bedste fra to verdener ”Såvel arbejdstid som arbejdssted er i dag fleksible størrelser, og det skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedet for alvor har taget videokonferencen til sig som teknologi. Vi bruger min dre tid i bilen til møder ude i byen, og vi kan lettere klare opgaver hjemmefra, hvis der er behov for arbejdsro, eller hvis man af andre årsager er nødt til at arbejde fra privatboligen”, siger Niels Bull videre.
Som udgangspunkt mener han dog, at både de ansatte og de ledelsesansvarlige har måtte sande, at det fysiske møde på ar bejdspladsen er givende - både når det gælder den sociale in teraktion og det faglige løft, samt den interaktion, der opstår, når mennesker mødes og har en direkte kontakt til hinanden i samarbejdet. At der over de seneste år er integreret en digi tal strategi for vores kommunikationen i vores arbejdsdag, er imidlertid indiskutabelt.
Væk med rutineopgaverne
”Vi forventer øjeblikkelig adgang og forbindelse til informati on, mennesker og værktøjer på arbejdspladsen - helt på sam me måde, som vi forventer det i vores privatliv. Vi kender det fra de apps, vi dagligt anvender, og som vi ikke kan forestille os at leve uden. Vi elsker apps, fordi de hjælper os til at være mere produktive, de ved, hvem vi er, de ved, hvor vi er, og de ved, hvilke præferencer, vi har. Derfor kan de komme med relevante forslag baseret på vores adfærd og vaner”, uddyber Niels Bull.
Et af de produkter, man tilbyder kunderne hos AVC A/S, er softwaren RICOH Spaces.
Hvis virksomheden ønsker en effektiv organisation, bør den
forsøge at frigøre medarbejderne fra rutineopgaver såsom at booke møder, gøre klar til besøgende, bestille catering eller bare finde ud af, hvor et møde skal holdes på et givent tids punkt. Det kan faktisk være ganske tidskrævende rutineop gaver.
Ændret adfærd og rutiner
De kan måske synes mindre vigtige, men er et godt eksempel på, at man ved at tilbyde generationerne Millennials og Z en app, der er med til at gøre dem langt mere effektive, kan ændre hverdagen markant. De adopterer app’en, ændrer adfærd samt arbejdsrutiner, og arbejdspladsen oplever et løft, hvor der i stedet for at skulle bruges tid på pligtopgaver skabes tid og rum til intern udvikling og kundekontakt. ”I AVC A/S har vi naturligvis også fokus på optimal udnyttel se af vores faciliteter og ressourcer. Vi har en strategi om en hybrid arbejdsplads, hvilket giver os mulighed for at anven de kontorer og kvadratmeter fleksibelt. Det betyder, at vi kan optimere anvendelsen, når vi tager i betragtning, at langt fra alle kollegaer er på arbejde samtidig. Mange møder foregår via videokonference, en del af arbejdsstyrken har møder ude hos kunder, og enkelte arbejder hjemmefra”, forklarer Niels Bull.
Bedre kommunikationsløsninger
Han fortæller videre, at ved hjælp af RICOH Spaces har man ge virksomheder fundet ud af, at i gennemsnit udnyttes ar bejdspladserne og kvadratmeterne på kontoret maksimalt 35-50 pct. Det har været vigtig information for AVC A/S som leverandør af løsninger til Unified Communication. Man tilbyder nemlig kunderne realtidsdata over, hvor meget
I dag er den hybride arbejdsplads et samlet koncept, der giver virksomhederne mulighed for at tiltrække fremtidens arbejdskræft og gå forrest ind i en teknologisk spændende verden, hvor de i praksis udøver deres forretning lokalt, men kommunikerer og handler global
Administrerende direktør Niels Bull AVC - Audio-Visuelt Centrum A/S.
et skrivebord benyttes, hvor ofte videokonferencesystemet kø rer, om mødelokalerne er booket etc.
”Dermed kan vi hjælpe kunderne til besparelser på driften, som kan allokeres over i investeringer med henblik på at ska be bedre kreative kommunikationsløsninger. Den hybride ar bejdsplads er i dag mere end blot en ”hjemmearbejdsplads”.
Den er et samlet koncept, hvor det at kunne møde forskellige, digitale behov, kunne skabe fleksibilitet i driften samt opnå en økonomisk, grøn byggestrategi udgør fundamentet for udvik ling af virksomhederne”, slutter Niels Bull.
Fremtidens fleksible møderum I et samarbejde med den danske virksomhed SEANICS bidrager AVC A/S lige nu til udviklingen af fremtidens mødelokaler til storbyer verden over. SEANICS har nemlig udviklet et modulært system, der som byggeklodser blandt andet kan sættes sammen til kontor- eller konferencebrug. De er ud ført i organisk biomateriale og flyder på vandet. Det er et spændende danskudviklet koncept med fokus på de danske designtraditioner hvor arbejds miljøet understøttes af æstetiske og funktionelle rum, i de smukke samt naturlige rammer. AVC A/S har udstyret mødelokalerne med moderne, digitale kommunikationsløsninger fra øverste hylde - Uni fied Communication.
Mødedeltagerne kan effektivt afvikle møder, uanset om de er til stede i lokalet eller deltager online og dermed spares dyr samt forurenende transport.
Interessen for projektet er stor, for alle kan se ideen ved at supplere dyre bygningskvadratmeter i stor byerne, med mødelokaler i en beroligende og smuk atmosfære i byer som Cape Town, Amsterdam eller København.
AVC A/S – for yderligere information, Administrerende Direktør Niels Bull, nbk@avc.dk
RICOH Spaces - For yderligere information Sales Director Michael Nielsen, michael.nielsen@ricoh.dk
SEANICS - For yderligere information, Co-Founder Kasper Eich-Romme, kasper@goboat.dk
Er der noget, vi har lært i de senere år, så er det, at vi kan arbejde stort set alle steder. Det kræver blot, at vi har den rette teknologi. At vi har de virtuelle og hybride systemer til rådighed, der sikrer, at vi nemt kan sam arbejde med kollegerne og afholde møder på digitale platforme.
Hvad der i coronanedlukningernes første tid oplevedes en smule akavet, er blevet hverdag for de fleste. Og det har givet os mulighed for en helt ny måde at tænke arbejdsliv på, hvor meget kan udføres hjemmefra.
Plads til ro og fordybelse
Det giver mulighed for en langt mere fleksibel hverdag, end vi har væ ret vant til tidligere, og dermed også mulighed for at skabe en bedre balance mellem job og privatliv.
Mange har ligeledes erfaret, at de arbejder mere uforstyrret, når de ar bejder hjemme. Mens de spontane samtaler, der naturligt opstår i lø bet af en arbejdsdag, kan være både værdifulde og inspirerende, er de også ofte nogle tidsrøvere. Når man sidder alene på sin arbejdsplads derhjemme, er der en anden plads til ro og fordybelse. Og så sparer man både tid og penge, når man ikke hver dag skal transportere sig mellem hjem og arbejdsplads.
For virksomhederne kan det at give medarbejderne mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemmefra og på et fælles kontor ligeledes betyde, at udgifterne til kontorer kan reduceres, fordi der pludselig ikke skal være plads til alle på én gang.
Fællesskabet er stadig vigtigt Betyder det så, at det fælles kontor med tiden bliver overflødigt? Næppe. Det får bare en ny betydning som et vigtigt fælles touch point, hvor vi mødes, når vi skal sparre og udvikle i faglige og inspi rerende rammer. Det er også her, vi får oplevelsen af at være en del af en større sammenhæng, for det sociale fællesskab er vigtigt, om end måske ikke lige vigtigt for alle eller i samme omfang, og det er jo netop derfor, det er så vigtigt med fleksibiliteten. Den skal give den enkelte mulighed for at indrette arbejdslivet efter personlige behov, som også sagtens kan variere, alt efter hvor man er i livet.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk
Journalister Michael Fahlgreen, Christina Wex, Peter Klar Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forside Adobe Stock, murattellioglu
Udgiver
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Medlem af
Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
IT-Branchens CIO Transformation Board har udarbejdet en praktisk tjekliste, så du kan se, om du har styr på den hybride arbejdsplads.
Under COVID-19 arbejdede 48% af danskerne online og hjemmefra. Et skifte der for altid vil forandre, måden vi arbejder på.
Nogle medarbejdere kan ikke vente med at komme tilba ge, mens andre har fundet ud af, at de helst vil arbejde hjemme fra. I hvert fald nogle gange om ugen. 2/3 af danskerne siger således, at de også efter coronakrisen gerne vil have helt eller delvis mulighed for at arbejde remote efter coronaen.
At så mange danskere fortæller, at de både vil have mulighed for at arbejde på kontoret og hjemmefra, betyder også, at virk somhederne må tage et opgør med den måde, de arbejdede på før, men også i forhold til den måde de var nødt til at arbejde på under coronaen.
Desværre har 68% af virksomhederne ikke en plan for, hvordan de skal få den hybride hverdagen til at fungere. Det bliver i høj grad CIO’en rolle at definere dette.
I en mere og mere digital hverdag – og især under coronaen –oplever mange CIO’s, at deres rolle har forandret sig markant. 3 ud af 4 CIO’s siger f.eks., at deres rolle er blevet bredere, at
deres ansvar er blevet større og at de har fået mere indflydelse på topledelsens beslutninger under COVID-19. CIO’ens rolle som den kosteffektive leder af virksomhedens it-infrastruktur har ganske enkelt flyttet sig. I dag kigger top ledelsen i langt højere grad mod CIO’en, når man taler om virksomhedens strategi, forretningsmæssige transformation, kultur og processer, for at få svar på fremtidens løsninger på disse områder. I en post-coronatid, hvor medarbejderne skal tilbage på arbejdet, ligger der derfor også en opgave for CIO’en i at sætte retningen for den hybride arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere ved, hvad der forventes af dem.
CIO’ens tjekliste til den hybride arbejdsplads
Der er tre større strategiske områder, som CIO’en både kan og bør påvirke omkring fremtidens hybride arbejdsplads:
• Fastsæt rammerne for den hybride arbejdsplads
• Få styr på den hybride hverdag
• Styrk den hybride kultur
IT-Branchens CIO Transformation Board
Med CIO Transformation Boardet samler IT-Branchen de mest visionære CIO’s fra Danmarks store og mellemstore virksom heder. CIO’s fra virksomheder hvor digitalisering udgør en strategisk del af forretningen – men hvor man også vil mere end blot at digitalisere forretningen.
Rammerne
• Vi har truffet beslutning om flextid vs fixtid
• Alle ved, hvornår de SKAL møde ind, og hvornår de KAN arbejde hjemme
Hverdagen
• Alle ved hvad formålet med den hybride arbejdsplads er
• Vi har styr på arbejdstilsynets og de it-mæssige krav til hjemmearbejdspladser
• Ledere og medarbejdere støttes med de rigtige it-værktøjer i deres hybride hverdag
• Læs mere om Den hybride hverdag.
Kulturen
• Vi bruger kulturen til at drive transformationen
• Vi gør det nemt at arbejde i en hybrid virksomhed
• Der er organiseret faste sociale arrangementer
Verden har forandret sig og er blevet mere hybrid. Det stiller helt nye krav til virksomhedernes organisation, it-infrastruktur og ikke mindst CIO’en.Når de nye teknologiske løsninger til hybridt ar bejde er implementeret, og kontoret er blevet ommøbleret for at matche flyvende medarbej dere, der kun møder ind nogle dage om ugen, skal den hybride arbejdsplads for alvor træde i karakter – og dén byrde hviler først og frem mest på lederens skuldre. ”Det er en enorm forandringsproces, hvor teknologien og ind retningen kun udgør den praktiske del. Derudover skal virk somhederne til at drive deres processer og arbejdsmiljø på nye måder, og det giver lederne nogle nye opgaver og stiller dem i det hele taget i en ny situation, som mange ledere oplever som et paradoks.”
Det siger Line Kolsbjerg Larsen, partner i rådgivningsvirksom heden Good Company, som blandt andet hjælper virksomhe der med facilitering af komplekse hybridmøder og uddanner medarbejdere, der har ansvar for at facilitere onlinemøder.
Det psykologiske spil
Good Company rådgiver ledere om den hybride arbejdsplads og de ledelsesudfordringer, den fører med sig. ”Det paradoks, lederne pludselig oplever, handler om, at den måde, de var ledere på før hele det hybride set up, ikke længere rækker. Selv om de kommer tilbage til de samme fysiske ram mer, så skal lederne tage behovet for en forandringsproces me get alvorligt, for ikke bare møder medarbejderne ikke længere ind hver dag – forholdet mellem lederen og medarbejderne har typisk også forandret sig,” siger partner i Good Company, Sille
van Loon. Distance skaber risiko for mistillid og grobund for forestillinger om, hvordan modparten mon tænker, og så kører det psykologiske spil i flere retninger – en problematik, som den hybride arbejdsplads er nødt til at adressere. ”Som rådgivere møder vi alle trinnene i den negative spiral. Nogle medarbejdere har måske fået smag for at bestemme lidt mere selv, og nogle ledere kan føle, at de lider et kontroltab. De kan så få lyst til at tage kontrol tilbage og styre lidt mere, for kan medarbejderne mon finde ud af, hvad de skal lave, hvis ikke lederen ringer jævnligt? Og hvis lederen beder medarbejderne om at komme ind på kontoret – tænker medarbejderne så, at lederen er overkontrollerende? Omvendt hører vi fra medar bejdere, at de kan være bekymrede for, at lederen, der ringer sjældent, ikke interesserer sig for dem, eller at lederen, der rin ger ofte, ikke stoler på dem. Og gad vide, om der foregår noget bag linjerne hjemme i virksomheden, som jeg ikke er en del af?” siger Sille van Loon.
Virksomheder skal eksperimentere Moralen er, at de virksomheder, der kun har fokus på digitale løsninger og fysisk indretning, og ikke på, hvordan forandrin gerne påvirker ledelsesopgaven og arbejdsmiljøet, ikke bliver vellykkede hybride arbejdspladser.
Virksomhederne må prøve sig frem, for der er ingen one size fits all-løsning.
”Vi møder virksomheder, der har givet alle medarbejdere mu lighed for at arbejde hjemme, lige så meget de vil, mens andre virksomheder kalder alle medarbejdere tilbage på kontoret med
fuld fysisk mødepligt. Og så er der mellemtingen med to-tre hjemmearbejdsdage om ugen, som vi ser mange steder. Vores erfaring er, at kombinationen mellem den bevidste indretning af det fysiske kontor og fokus på inddragelse af medarbejdere og ledelse i forandringsprocessen er afgørende for et godt ar bejdsmiljø,” siger partner i Good Company, Solveig Hvidtfeldt. Virksomhederne skal undersøge, eksperimentere og evaluere, hvordan de skaber gode relationer mellem medarbejdere og værdi for virksomheden i en mere hybrid hverdag.
Ifølge partnerne i Good Company peger aktuel ledelsesforsk ning også på, at det faktisk er helt relevant at spørge, hvad ge vinsten egentlig er ved tilstedeværelse, for det hybride arbejde ligger nok mere naturligt for os, end mange havde tænkt over. ”Remote teams har været nævnt i ledelseslitteraturen siden 1970erne, og nye undersøgelser viser, at 58% vil kigge efter et nyt arbejde, hvis de ikke har mulighed for at arbejde hjemme fra. Det nye er ikke idéen om den hybride arbejdsplads, men at vi har været tvunget til at afprøve det under corona og nu vir kelig har fået smag for det. Vi fandt ud af, at vi godt kunne fun gere i nogle arbejdsfællesskaber online og har fået mange andre gevinster. Vi sparer tid og CO2, vi gør op med en dårlig fysisk mødekultur, og vi sætter nye projekter i gang hurtigere. Hvis vi lærer at bryde isen og skabe tillid mellem mennesker, der er samlet online, kan vi sagtens lykkes med gode og produktive, relationsskabende onlinemøder og hybride arbejdspladser,” si ger Solveig Hvidtfeldt.
Good Company har arbejdet sammen med ind retningsarkitekterne fra RITA arch for at hjælpe virksomheder med at få den ideelle indretning af deres fysiske rammer og samtidig sikre involvering af medarbejdere omkring den fremtidige hybride møde- og samarbejdskultur. En kultur, der er kom met for at blive på langt de fleste arbejdspladser.
Se mere på www.goodcompany-cph.dk Se mere på www.ritaarch.dk
4
gode råd til den hybride leder 4 GODE RÅD TIL DEN HYBRIDE LEDER
Fokuser på samarbejde og snitflader
Styrk sammenhæn gen ved bevidst brug af fysiske møder. Nye relationer plejes bedst ved at mødes fysisk og fornemme stemning og kulturelle spilleregler.
Hav fokus på samar bejde i opgaveløs ningen, og sæt fokus på udvikling af kompetencer. Den uformelle sparring er reduceret.
Tag hånd om samarbejdet
Hjælp medar bej derne med grænseløsheden gennem løbende forventningsafstemning fx. hvornår skal arbejdes udføres?
Sæt mere tid af til faste 1:1 møder med medarbejderne.
Italesæt vigtigheden af at sætte fokus på egen og andres triv sel, og opsæt ram mer for, hvordan trivsel kan drøftes.
Den sociale sammenhængskraft
Understøt socialt samvær ved fx at lægge op til ufor melle kaffemøder og fælles møder.
Hav fokus på kollegaskabet, så der ikke opstår et A og B hold, fordi nogle arbejder mere hjemme end andre.
Gå forrest i at sætte feedback og fællesskab på dagsordenen.
Understøt leverancerne
Hav fokus på mængden og ind holdet af opgaver.
Hjælp medarbejderen med at or ganisere arbejdet, der skal udføres i samarbejde med andre.
Ifølge rådgivningshuset Good Company medfører den hybride arbejdsplads først og fremmest et stort behov for forandringsledelse med fokus på, hvordan de nye kontaktflader og relationer påvirker ledelsesopgaven og arbejdsmiljøet. Af Peter Klar Partnerne Good Company: Sille van Loon, Line Kolsbjerg Larsen og Solveig Hvidtfeldt.Metaversets virtuelle potentiale vil løfte virksomheders rekruttering, oplæring og samarbejde til nye højder og gøre fysiske afstande ubetydelige, forudser Metas landeschef i Danmark.
Af Peter KlarDe hybride og virtuelle arbejds- og samarbejds former, vi kastede os ud i under corona, var kun et forvarsel om den teknologiske udvik ling, der er i vente. Pandemien tvang os til at bruge de teknologi ske muligheder for videokonference-møder, der allerede var til stede i markedet, men det var stadig en oplevelse i 2D, og selv om vi måske udvekslede vigtige informationer og fik ordnet ting i virksomhedens in teresse, havde vi ikke følelsen af at være sammen. Intet kan helt erstatte den fysiske fornemmelse af at være i rum sammen, men teknologien kan gøre det meget bedre end 2D, og det vil vise sig, når metaverset udfolder sig i de kom mende år.
Metaverset er betegnelsen for det tredimensionelle internet af forbundne rum, vi kan træde ind i, når vi bærer VR-briller. Mens underholdningsgiganter og store brands nu undersøger det kommercielle potentiale i, at forbrugere kan træde ind i en tredimensionel verden, åbner metaverset også en helt ny verden af muligheder for virksomheder, når det gælder re kruttering, oplæring og samarbejde, forklarer Pia Tandrup landechef i Danmark for Meta, der blandt ejer Facebook og Instagram og som for nyligt har lanceret det hyper-avancere de Quest Pro headset, målrettet netop professionelle brugere. ”Under pandemien betød de virtuelle værktøjer, vi havde til rådighed, at vi nåede super meget og var effektive på en måde, vi ikke lige havde forudset. Men vi er stadig begrænsede af teknologien, når vi går sammen virtuelt. Det kan være svært at komme til orde på et online-møde, og ikke alle er måske lige så tilstedeværende, som deres skærmbillede giver ind tryk af. Vi er i kontakt med hinanden, men vi er ikke sam men-sammen. Derfor vender mange tilbage til deres fysiske arbejdsplads, fordi det stadig betyder meget for os at mærke hinanden.”
I det virtuelle rum
I metaverset bliver de hybride samarbejdsformer løftet til et endnu mere virkelighedsnært niveau, forklarer Pia Tandrup. ”I Meta bruger vi vores egen platform Horizon Workrooms som et virtuelt mødelokale, der samler folk, uanset hvor i ver
den de befinder sig. Du kan indrette mødelokalet, som du vil, og hænge de billeder på væggen, du foretrækker.”
Alle sidder i kraft af deres avatar omkring det samme virtuel le bord – og ifølge Pia Tandrup er det med følelsen af faktisk at være sammen.
”Fordi en VR-brille stadig er en lidt klodset ting, kan det umiddelbart virke fjollet at sidde derhjemme og tage den på for at gå ind i et virtuelt rum, men når man først sidder der, er det meget nærværende. Du kan se alle, du får et større og dy bere udbytte af mødet, du fornemmer de andres kropssprog og kan føre en samtale med personen ved siden af dig. Når du efter mødet taget VR-brillen af igen, har du følelsen af at have været sammen med andre mennesker.” siger Pia Tandrup.
Afstande betyder mindre Ikke bare giver metaverset mulighed for, at deltagerne i et møde via for eksempel Metas egen løsning Horizon Workro oms kan benytte whiteboards med post it-notes og tilkoble egne bærbare computere og afspille medier, som var det et virkeligt, fysisk møde.
Det åbner også nye muligheder for at rekruttere og oplære medarbejdere på distancen.
”Den fysiske afstand imellem os kommer til at betyde mindre end i dag. I Danmark er afstandene ikke store, men i mange andre lande er fysiske afstande en kæmpe faktor med betyd ning for, hvordan virksomheder rekrutterer og fungerer. Med metaverset behøver du i princippet ikke at skulle flytte din husstand hen til et sted, hvor der er en jobmulighed. Med de rette kompetencer kan du bo langt fra storbyen eller jobbet og stadig have følelsen af at være en del af arbejdspladsen,” siger Pia Tandrup.
Metaverset gør det allerede muligt for mekanikere, kirurger og andre specialister at træne færdigheder, uden at deres læ remestre er direkte til stede, som de var før.
Og måske også uden, at det materiale, de træner med, er det samme som i virkeligheden.
Det næste skridt
”Vi kender af gode grunde endnu ikke metaversets potentia le. Vi kunne heller ikke begribe internettets potentiale, da det blev udbredt for 25 år siden. Men alle med en mobiltelefon har i dag adgang til augmented reality og bruger det i filtre
Du kan se alle, du får et større og dybere udbytte af mødet, du fornemmer de andres kropssprog og kan føre en samtale med personen ved siden af dig. Når du efter mødet taget VR-brillen af igen, har du følelsen af at have været sammen med andre mennesker.
Pia Tandrup er landechef i Danmark for Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram.
uden at tænke nærmere over det. Det er en rejse, vi er på, og metaverset er måske i virkeligheden bare det næste skridt, hvor vi kan føle, at vi er lidt mere sammen. Metaverset erstat ter ikke alle andre teknologier, men er endnu et skridt i lang teknologisk udvikling.”
Direktør Kim Fussing fra TeltTilFest.dk.
Når kunderne bestiller et telt til firmafesten eller den private fest hos TeltTilFest.dk forgår al kommunikation via 5G-netværket hos 3Business.
Når der skal holdes fest, og husets eksisterende lokaler enten er for små eller ikke egnet til fe stivitas, er der mange som lejer et festtelt, der stilles op i haven – hvad enten der er inviteret 10 eller 1.500 gæster.
”Vi lever af at være i kontakt med kunder, og hjælper dem med alt fra teltopstilling til bord dækning, pyntning og opvask. Derfor valgte vi også 3Business som telepartner sidste år, fordi vi vægter en lynhurtig internet forbindelse og et godt og ærligt samarbejde højt” fastslår direk tør Kim Fussing fra TeltTilFest.dk.
Booking som forretningskritisk funktion Helt centralt for TeltTilFest.dk står virksomhedens bookingsy stem, der er kritisk for at virksomheden overhovedet kan fun gere. Her styres blandt andet indkommende bestillinger, lager beholdning og opgaver i forbindelse med hver enkelt opgave. ”Bookingsystemet skal være tilgængeligt konstant og kunne tilgås online. De fleste af vores systemer ligger på vores compu ter, og skal være tilgængelige – både for os og vore kunder. En
TeltTilFest.dk anvender i dag følgende løsninger fra 3Business:
• Internet
• Telefoni
• Omstillingsløsningen: 3Kontakt
Når du lejer telt hos TeltTilFest.dk lejer du ikke ’bare’ et telt. Du kan få alt dette med i pakken:
• Opstilling og nedtagning af telt og gulv
• Opstilling af borde og stole
• Oppyntning af teltet – gerne med lys og planter
• Dækning af borde med dug og service
• Vi tager selvfølgelig også opvasken
• Mulighed for udlejning af toiletvogne og badmobiler
Vi har altid 3Business med i lommen og med omstillingsmuligheder fra mobiltelefonerne behøver vi ikke sidde i samme kontor for at arbejde tæt sammen både in- og eksternt
Lars Jensen, TeltTilFest.dk
så enkel funktion som e-mail, der måske ikke er det allermest avancerede IT-værktøj, er umådeligt vigtigt for os, fordi hele vores kommunikation kører via e-mail. Det er altafgørende, at vores internet bare spiller, ellers vil vi ikke kunne kommunikere med vores kunder og give dem den bedst mulige kundeoplevel se. Det er vigtigt for os, at vi har en ordentlig internetforbindel se, der ikke falder ud og som er lynhurtig” pointerer direktør Lars Jensen.
Internetløsning i verdensklasse På trods af at TeltTilFest.dk blev etableret et par år før Co vid-19-udbruddet, hvoraf virksomheden de tre første år blev drevet som fritidsvirksomhed, har TeltTilFest.dk de seneste to år årligt haft 10-15 ansatte i sommersæsonen. Og de løber
stærkt! For de to direktører Kim Fussing og Lars Jensen er en arbejdsuge på op til 80 timer ikke ualmindeligt i sommersæso nen, hvor hele Danmark flytter udendørs.
”På et tidspunkt havde vi en kunde, der ønskede vores tilstede værelse under hele arrangementet. Det krævede blot et telt og en trådløs router, så havde vi etableret et lokalkontor, hvor jeg sad og arbejdede. Vi har aldrig fri. Når vi er hjemme, tager vi stadig telefonen og arbejder online. Der er det altså vigtigt, at internetforbindelsen også fungerer og er hurtig. Jeg kan sagtens sidde og arbejde hjemme, selvom familien er på computeren, ser TV eller spiller. Det må betyde at vi har en internetløsning i verdensklasse” uddyber Lars Jensen.
VM-fodbold og julefrokoster styres fra familiens skød For TeltTilFest.dk har 2022 været det bedste år i virksomhe dens historie, og det ser ud til at fortsætte ud over den ’normale’ sæson. Virksomheden er både blevet bedt om at opstille telte i forbindelse med VM i fodbold, og nu, hvor restauranterne må holde julefrokoster, vil de gerne have opsat telte i længere pe rioder.
”Med 3Business har vi løsninger, der bare virker og det spiller både hos os privat og på arbejdet. Vi kan mærke markant for skel på vores teleløsning nu og fra tidligere”, slutter Kim Fus sing.
3Business’ internet spiller bare og virker altid. Vi er afhængige af at have et godt og stabilt netværk, og det ved vi, at vi får hos 3Business
Kim Fussing, TeltTilFest.dk
Af Michael Fahlgren
Add-On Products har specialiseret sig i kalender- og planlægningsløsninger, der hjælper de stadig mere hybride virksomheder og deres medarbejdere med at bruge tiden og udnytte ressourcerne mere effektivt. Det handler om at møde virksomhederne og medarbejderne i den virkelighed, de er i, mener Add-On Products.
Itakt med, at det hybride arbejde bliver mere og mere udbredt, vokser behovet for værktøjer, der kan hjælpe virksomheder og medarbejdere med at optimere brugen af de ressourcer, der skal være til rådighed i en mindre stationær hverdag.
Den gode nyhed for virksomheder og medarbejdere er, at de redskaber har været tilgængelige længe.
”Den fleksibilitet, der skal til for at etablere velfungerende ram mer for mere hybridt arbejde, hænger naturligt sammen med de planlægningsværktøjer, vi har hjulpet virksomheder med i en årrække,” siger Jesper T. Sonne, Area Manager i Add-On Products, som udvikler softwareløsninger til planlægning af arbejdspladser, møder og ressourcer til Microsoft-services som Outlook, Exchange & Office 365.
Ind og ud af kontoret
”Set fra virksomhedens synsvinkel handler den hybride ar bejdsplads i bund og grund om, hvordan den kan optimere brugen af sine ressourcer, både så virksomheden bliver mere kosteffektiv, og så de ressourcer, der er, kan understøtte en mere fleksibel hverdag. Hvad koster det at have skriveborde eller rum stående? Hvor meget bliver de brugt? Har vi for mange eller for få i forhold til vores nye behov? De spørgsmål har vi med vores løsninger hjulpet virksomheder med at besvare i mange år. Men efterspørgslen er da eskaleret de seneste år, og der er meget mere fokus på den hybride arbejdsplads, hvor medarbej dere flyder ind og ud af kontoret, end vi har set tidligere,” siger Jesper T. Sonne.
Nemt at overskue og booke I en mere hybrid organisation har medarbejderen måske ikke
Den fleksibilitet, der skal til for at etablere velfungerende rammer for mere hybridt arbejde, hænger naturligt sammen med de planlægningsværktøjer, vi har hjulpet virksomheder med i en årrække.
Jesper T. Sonne, Area Manager Add-On Products
længere behov for sit eget, faste skrivebord, men har i stedet brug for at have adgang til et skrivebord efter behov. Add-Ons løsninger er derfor også en hjælp til medarbejderne, for jo nemmere det er at overskue og booke de ressourcer, man har behov for, jo bedre kan man optimere sine arbejdsproces ser.
”Det at finde et skrivebord eller et mødelokale med det rigti ge udstyr er ikke medarbejdernes primære arbejdsopgave, og det kan skabe en del forvirring og frustration i virksomhedens udvikling mod en mere hybrid arbejdsplads, hvis ikke de ting er på plads og fungerer gnidningsfrit, så ikke medarbejderne spilder arbejdstid,” siger Simon Fisker, Product Owner i AddOn Products.
Overblik på farten Med løsningerne Resource Central og Workspace Booking App kan virksomhedens medarbejdere let se ledige kontorpladser og mødelokaler – også med deres mobil, når de er på farten. Uanset om du er på kontoret eller på farten kan Workspace hjælpe dig med at administrere din arbejdsdag og finde det rig tige arbejdssted efter behov.
Du kan søge efter ledige ressourcer for at finde et arbejdssted, der passer til dine kriterier, eller du kan bruge interaktive plan tegninger, der visuelt indikerer de ledige møderum og fleksible arbejdsstationer.
En ekstra tilføjelse, der giver overblik og får dagligdagen til at glide nemmere, er Add-On Products’ dynamiske digitale skær me til booking af kontorpladser, der også kan fungere som dis play til møderumsbooking.
Skærmene kan ud over det kombineres med Workspace appen for øget fleksibilitet og nemhed.
Tæt på kollegaen
I Workplace-appen kan du som medarbejder for eksempel søge efter en arbejdsstation eller et møderum nær bestemte kollega er eller dit team.
”Det kan være, at du ved, at du den kommende torsdag skal arbejde sammen med en bestemt kollega. Så er det relevant at sidde i nærheden af personen, og i vores app kan du nemt finde ud af, hvor personen har placeret sig, og hvor der er ledige sta tioner. Men der er også mulighed for, at virksomheden selv kan sætte kriterier for, hvem der kan sidde hvor, så ikke medarbej derne møder ind hulter til bulter, men sidder placeret menings fuldt i forhold til deres arbejdsområder og de kolleger, de har mest at gøre med. Virksomheden har stadig den overordnede
Af Peter Klar Bookning af mødelokale direkte på digitalt skilt.Bookning af skrivebord i Workspace-appen.
styring, men medarbejderne oplever en høj grad af fleksibilitet,” forklarer Jesper T. Sonne.
Nyt syn på skriveborde
Han fortæller, at der hos nogle kunder lige frem er opstået kon kurrence blandt medarbejdere om at få plads ved de mest efter tragtede skriveborde.
”Det er naturligvis sat på spidsen og sagt med et glimt i øjet, men det er sikkert, at mange virksomheder vil få et helt nyt syn på skriveborde. Deres placering, egenskaber og udstyr vil blive faktorer i medarbejdernes trivsel og effektivitet. Omvendt vil medarbejderne ikke længere se skrivebordet som deres eget, men som en værdi, de kan booke, når de har brug for et bestemt skrivebords kvaliteter.”
Add-On kan også være behjælpelig, når virksomhederne nu skal finde ud af, om de har det antal skriveborde, de har behov for.
”Med kombinationen af sensorer og rapportering fra vores plat form kan vores løsninger hjælpe virksomhederne med at måle på, hvor meget de enkelte borde og arbejdspladser bliver brugt.”
Virksomhedernes virkelighed
Når brugere af Add-On’s løsninger sidder og skal planlægge et møde i Outlook, invitere deltagere og vælge et lokale, er AddOn til stede med sin app og giver overblik over de ressourcer, der skal til for at holde mødet.
”Det hele handler om at minimere den tid, medarbejderen skal bruge for at finde og booke de nødvendige ressourcer. Og det behøver ikke at begrænse sig til mødelokaler og skriveborde. Vi integrerer også virksomhedens bilflåde, cykler, bærbare com putere, bestilling af kantineservice, parkeringspladser og book ning af ladestanderne udenfor til medarbejdernes elbiler. Også dér kan virksomheden opstille regler i systemet, så ikke den samme medarbejder blokerer en ladestander en hel dag. I det hele taget handler det for os om at møde virksomhederne i den verden, de og deres medarbejdere er i, og så hjælpe dem med de fordele og ulemper, der møder i det hybride arbejdsmarked,” siger Simon Fisker.
I løsningen Resource Central indikerer interaktive plantegninger de ledige møderum og fleksible arbejdsstationer.
Add-On Products hjælper offentlige og private virksomheder til bedre kommunikation, vidensdeling og mere effektive arbejdsgange.
Add-On Products software inkluderer håndtering og booking af bl.a. fleksible arbejdspladser og digitale skilte samt en række andre serviceydelser, der alle let integreres med Microsoft Outlook® og Office 365.
Flere end 500.000 klienter på verdensplan bruger Add-On Products’ produkter til at betjene såvel interne som eksterne kunder.
Add-On Products er Microsoft Gold Partner og anerkendt globalt for prisvindende produkter. Add-On Products har hovedkontor i Vejle, et lokalt salgskontor i Toronto, Canada og en udviklingsafdeling i Hanoi, Vietnam.
Se mere på www.add-on.com
Hjemmearbejde er blevet mainstream og det i en sådan grad, at det nu tilbydes af 9 ud af 10 virksomheder, viser ny undersøgelse. Ifølge Dansk Industri giver udviklingen nye fordele, men udfordrer også lederne.
Af Peter G. H. MadsenTilbage på kontorerne. Sådan skulle det ef ter sigende have lydt i mange virksomheder ovenpå corona og de tilhørende nedluknin ger. En ny undersøgelse viser imidlertid, at mulighederne for hjemmearbejde fortsat er meget stort i mange virksomheder – og det har tilmed været i vækst.
I undersøgelsen, som er foretaget blandt 233 virksomheder, der er medlemmer af Dansk Industri (DI), svarer 94 procent, at de tilbyder hjemmearbejde én eller flere dage om ugen. Ifølge fagleder Christine Secher fra Future of Work i DI er ud viklingen udtryk for at hjemmearbejde er blevet mere main stream.
- For et år siden var mange virksomheder optaget af, om de skulle åbne op for muligheden for øget hjemmearbejde, grun det nye erfaringer med hjemmearbejde under corona. I dag har de fleste virksomheder taget stilling og åbne for mere hjemmearbejde. Virksomhederne er nu optaget af at håndtere de udfordringer der kan være, siger Christine Secher.
Hjemmearbejde over 3 dage om ugen er sjældent Ifølge DI’s undersøgelse har 2 procent af virksomhederne gi vet mulighed for fem hjemmearbejdsdage om ugen, 3 procent for tre dage om uge, 25 procent for to dage om ugen og 8 pro cent for en dag om ugen.
For flertallet af virksomhederne gælder dog, at det ikke er fastlagt, hvor meget hjemmearbejde, som de giver de ansatte mulighed for.
Fagleder Christine Secher fra DI påpeger, at der er både forde le og ulemper ved hjemmearbejde.
- Fordelen ved hjemmearbejde er bedre work/life-balance og en bedre udnyttelse af tid. Det er ikke kun i forhold til mindre tid til transport, det handler også om en bedre udnyttelse af arbedsdagen, siger hun og tilføjer:
- På den anden side udfordrer øget hjemmearbejde lederne. Ledelsesopgaven er anderledes, når de ansatte ikke er på kon toret i samme omfang og det er forskelligt, hvem der er på kontoret og hvornår.
- En anden udfordring er tætte relationer i samarbejde og vi densdeling.
Hjemmearbejde påvirker hele arbejdspladsen
Christine Secher mener derfor også, at det er vigtigt, at hver enkelt virksomheder nøje overvejer, hvorvidt hjemmearbejde er relevant for den enkeltes arbejdsopgave.
- Når virksomheden skruer op for hjemmearbejde påvirker det andre områder som ledelse, kontormiljø, hvordan du skal arbejde når du møder ind på kontoret, mv. Og det skal virk somhederne arbejde med hvis de vil have succes med hjem mearbejde og mere hybride arbejdsformer, siger hun.
”- For et år siden var mange virksomheder optaget af, om de skulle åbne op for mulig heden for øget hjemmearbejde, grundet nye erfaringer med hjemmearbejde under corona. I dag har de fleste virksomheder taget stilling og åbne for mere hjemmearbejde.
Virksomhederne er nu optaget af at håndtere de udfordringer der kan være
Christine
fra Future of Work i DI
Secher,
30 timers arbejde med fuld løn og fri om freda gen. Det er en af de nye arbejdsmodeller, der er i vælten i både ind- og udland, og selv om det endnu overvejende foregår som eksperimenter, må enhver leder stille sig selv to spørgsmål: Hvordan i al verden opretholder vi produktivite ten? Hvor har vi fejlet, hvis det virkelig kan lade sig gøre at udføre det samme arbejde på 30 som på 37 timer? Spørger vi Michael Pedersen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, lyder svaret på det første spørgs mål, at mange arbejdstimer ikke er lig med høj produktivitet. I vores protestantiske arbejdsetik er lange arbejdsdage et adels mærke, og det er vi nødt til at tage et opgør med. Svaret på det andet spørgsmål er lidt mere kringlet, men læg ger pres på diskussionen om, hvilke arbejdsopgaver der egent ligt skaber værdi.
”Uden at genstarte diskussionen om pseudoarbejde, må vi nok erkende, at vi i viden- og kontorarbejde producerer en del, der ikke nødvendigvis er efterspurgt. Måske bruger vi alt for meget tid på en opgave, fordi vi har personlige ambitioner, fordi opgaven ikke er afgrænset godt nok, eller fordi vi venter på input fra andre.”
”Hvis vi vil øge produktiviteten, kommer vi ikke uden om at diskutere, hvilke arbejdsopgaver der skaber værdi og for hvem,” siger Michael Pedersen, der siden 2018 har fulgt 10 private virksomheder med fire dages arbejdsuge.
Individet kontra det kollektive Også koordinering spiller en central rolle, hvis fire dages ar bejdsugen skal lykkes.
”Vi ved, at de medarbejdere, der har mest indflydelse på egen arbejdstid, også arbejder mest. Professor Heejung Chung kalder det for The Flexibility Paradoks i sin bog fra 2022, og selv om det kan være befriende for den enkelte at blive sat fri, rummer det flere problemer. Et af dem er, at de mange arbejdstimer ikke nødvendigvis er koordineret eller afstemt med interessenter,” siger CBS-lektoren og uddyber:
”Vi har så travlt, så travlt. Ja, det er muligt, men måske venter vi for meget, måske er den gal med synkroniteten. Det kan godt være, vi selv har tilrettelagt vores arbejde, men pludselig vælter det ind med opgaver, der alle skal løses til i morgen, mens der ikke sker så meget dagen efter.”
Det handler om ubalance mellem individet og det kollektive, og så handler det om, at vi i videnarbejde aldrig har fået løst koordinationsproblematikken.
”Noget af det, der adskiller videnarbejde fra industriarbej de er, at arbejdsopgaven ikke er givet. På fabrikken kan vi afgrænse, dele produktionen op og optimere. Så langt er vi aldrig kommet i videnarbejde, hvor vi stadig diskuterer, hvad der er produktive eller uproduktive handlinger.”
Det er her, de store ledelsesudfordringer ligger, og sat på spid sen handler det om ledelsesret og -pligt. En fire dages arbejdsuge er lig med faste rammer, og for at
det skal have sin gang på jorden, skal medarbejderne med på rejsen. Hvordan, vender vi tilbage til.
Fire fokusområder Organisationer er under forandring. Det samme er lederrol len, og i dag er det nærmest en selvfølgelighed, at både ar bejdspladser og ledere kan håndtere det hybride arbejde. Nu kommer så diskussionen om fire dages arbejdsugen, og den er ifølge Michael Pedersen med til at intensivere nogle af de ledelsesudfordringer, vi har – tilmed med mindre tid sam men med vores medarbejderne.
Ifølge CBS-forskeren kræver det fokus på fire forhold:
1 Strategisk ledelse: Det handler om alle de overvejelser, der måtte ligge i det strategiske perspektiv. Hvad er formålet? Hvad vil interessenterne sige?
Hvad vil det betyde for arbejdsopgaverne og produktionen? Skal vi have en vagtordning om fredagen, hvor alle holder fri? Kan eksperimentet rulles tilbage - og meget, meget mere.
2 Personaleledelse: En fire dages arbejdsuge kræver, at vi ændrer på arbejdsrytmer og arbejdsvaner, og det kræver tæt dialog med medarbejderne. I de fleste af de virksomheder, der har indført 30 timer, har medarbejderne bifaldet det, men no gen har ikke har ønsket at opgive deres autonomi og fleksibili tet. Hvad gør man så? Skal de forlade virksomheden? Et andet aspekt er, at alle privataftaler som f.eks. bilsyn eller tandlægebesøg skal parkeres til om fredagen. Det skal hånd hæves, og det kræver tilvænning.
3 Privatlivet: Som leder skal man have en fornemmelse for, hvad der sker fredag, lørdag og søndag, når medarbejderne har fri. Sidder de og laver skyggearbejde? Øger de deres arbejdstid et andet sted ved f.eks. at starte egen virksomhed. Vi betaler stadig for 37 timer, selv om de kun arbejder 30 timer. Er det i orden? Det er en svær diskussion, og spørgsmålet er, hvornår eller om vi skal blande os.
4 Dit eget arbejdsliv: Som leder får du ikke nødvendigvis en 30 timers arbejdsuge, men også du får kortere arbejdstid. Hvis du tidligere arbejdede lørdag eller søndag, kan du nu bruge fredagen. Her er det vigtigt at kommunikere til medarbejder ne, at bare fordi du arbejder på din fridag, så forventer du ikke, at andre gør det. Dit job er anderledes, du får mere i løn osv.
Fri om fredagen mod mindre frihed
Michael Pedersen har forsket i SMV’er og især ejerledede virksomheder, hvor lederen selv har ført an i implementerin gen af en fire dages arbejdsuge. Her har man eksperimenteret med en række forskellige værktøjer som korte og effektive møder, fokusbånd eller tidsstyringsværktøjet Promodo, hvor man arbejder uforstyrret i perioder af 25 minutter.
Ét er metoderne, noget andet er motivationen, og så er vi til bage til, hvordan man får medarbejderne med på rejsen.
”For overhovedet at kunne indføre de her ændringer, er man nødt til at give en gave, og det er den fire dages arbejdsuge.
Sagt på en anden måde: For at få en type frihed, betaler man prisen i form af en anden type frihed,” siger CBS-forskeren.
”Det er stort set lykkes i de virksomheder, jeg
har fulgt, og det Måske. Hvis du påtager dig et større ledelsesansvar, og hvis dine medarbejdere er klar til at give køb på en form for frihed i opgaveløsningen til fordel for en anden. Og det er langt fra attraktivt for alle, lyder det fra CBS-forsker Michael Pedersen. Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfLHjemmearbejde og større fleksibilitet har øget motivationen, men koordinationen er blevet endnu sværere.
ønsker at gå hele vejen? Jo, når det handler om håndtering af hybrid- eller hjemmearbejde, mener Michael Pedersen, med reference til et par organisationsteoriens fædre, Herbert Si mon og James Mars.
I 1950’erne formulerede de, at ledelse og organisering grund læggende handler om to faktorer: Det ene er motivation, det andet er koordination.
”Mange af de udfordringer vi har med videnarbejde er ble vet intensiveret efter corona, hvor hjemmearbejde er blevet normen. Hjemmearbejde og større fleksibilitet har øget mo tivationen, men koordinationen er blevet endnu sværere. Den svingende arbejdsintensitet lægger et pres på folk, og det kan fire dages arbejdsugen med faste rammer være med til at løse,” siger han og uddyber:
”Mange af de virksomheder, der havde indført fire dages ar bejdsugen før corona, var rigtigt godt rustet til det, fordi de havde alle de formater og regler, der skal til for at få arbejdet og koordineringen til at fungere. De havde haft diskussionen,” siger CBS-lektoren.
Arbejdspladsen som et kollektiv
Det var oprindeligt interessen for forandringsledelse, der op tog Michael Pedersen. Hvordan kom man i hus med så stor en forandring som at indføre en fire dages arbejdsuge? Det viste sig, at det i høj grad handlede om vaner, rutiner, koordinationsproblematikker mm.
Herfra voksede interessen, og for CBS-forskeren handler det i dag om, hvordan vi indretter vores arbejdsliv. Ikke om arbejdsugen skal være på lige præcis 30 timer, men om at tage et opgør med lange arbejdstimer som normen for succes.
Er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Han er grundlæggende optaget af, hvad der sker for både ledere og medarbejdere, når vi tør eksperimentere med at indrette arbejdslivet på nye måder.
Michael Pedersens forskningsfelt afgrænser sig til arbejdslivet på viden- og kontorarbejdspladser.
Siden 2018 har han fulgt 10 virksomheder med fire dages arbejdsuge, hvor IIH Nordic anført af Henrik Stenmann er den mest kendte.
Michael Pedersen optræder på konferencen ”Organisationer i bevægelse 2022”, som CfL afholder i samarbejde med Djøf 29. november.
Mindre selvledelse, mindre stress
Forskningen i fire dages arbejdsuger har også været en personlig rejse for Michael Pedersen.
Tilbage i 2005 begyndte han at skrive ph.d. om selvledelse og stress, og han har selv været stor fortaler for selvledelse, fleksibilitet og frisættelse.
CBS
ville få en enorm effekt at rulle fire dages arbejdsugen tilbage. Det ville medarbejderne ikke finde sig i,” siger han og påpeger samtidigt, at man ikke bare kan skrue på de samme knapper i en 37 timers arbejdsuge i håb om at få effektiviteten op. ”Virksomheder, der bruger nogle af værktøjerne uden at ind føre en fire dages arbejdsuge, støder ind i problemer, ganske enkelt fordi guleroden er væk.”
Mere styr på hjemmearbejdet Er der så slet ikke noget at lære for virksomheder, der ikke
”Fænomenet er stadig nyt, men det interessante for mig er attituden eller modet til at turde eksperimentere med vores arbejdsliv og ikke være bange for ledelsesmæssigt at sige, at nu kører vi et eksperiment i et halvt år.”
”Det kræver, at alle afprøver f.eks. Pomodoro eller at alle –trods ønsker om fleksibilitet og hjemmearbejdsdage – får fa ste mødedage. Vi skal eksperimentere med vaner og rutiner, og vi skal turde bryde med dem,” siger Michael Pedersen med en særlig opfordring til lederne:
”Man skal turde tage ledelsesretten med to ting for øje: Du skal tage den for at sikre koordination i arbejdet, men sam tidigt sikre dig, at motivationen ikke falder. Du skal kigge på kollektivet – hvad har I af kollektive forpligtelser som arbejdsplads - og ikke kun på, hvad der motiverer den en kelte.”
I dag må han erkende, at det ikke har løst stress problematikken.
Tværtimod er stresskurven fortsat op ad de seneste 20 år, og det er ikke fordi vi har fået mindre fleksi belt arbejde.
”Det er som om, at fleksibilitet ikke er nøglen til at løse det problem, og det er fire dages arbejdsugen et interessant modspil til. Vi skal væk fra kun at fokuserer på individuel frisættelse og hen mod kollektive aftaler og vaner. En af de største stressfaktorer er, at man har lavet en række arbejdsopgaver, som ingen andre finder interessante.”
Michael Pedersen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på
Er det tid til at opdatere din viden for at følge med i en verden i konstant udvikling?
Bliv klogere på, hvordan en af vores fire masteruddannelser kan flytte dig og din organisation.
Læs mere om dine muligheder for efteruddannelse på:
master.cbs.dk