Dansk Biotek

ANNONCETILLÆG OKTOBER 2020

DANSK BIOTEK NOVO NORDISK FONDENS BIOINNOVATION INSTITUTE

ET UDSTILLINGSVINDUE FOR DANSKE BIOTEKSTART-UPS Jens Nielsen, professor og CEO hos Novo Nordisk Fondens start-up inkubator, BioInnovation Institute LÆS MERE SIDE 17

SLIP KAPITALEN LØS PÅ BIOTEK

Hans Schambye, CEO i Galecto, formand brancheorganisationen DANSK BIOTEK LÆS MERE SIDE 8-9

SKRÆDDERSYEDE LABORATORIEANALYSER TIL DANSKE BIOTEKFIRMAER

R

Peder S. Andersen, Head of Int. Business Development, Pharma Services hos Unilabs Danmark LÆS MERE SIDE 14-15

R

R

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Hans Schambye Foto: Henriette Dan Bonde

INVESTER I FREMTIDENS VÆKST Den danske life science branche (lægemidler, medicinsk udstyr og biotek) indtager i dag en helt central plads i dansk økonomi. Med imponerende vækstrater hvert år udgør branchens eksport i dag 19 pct. af den samlede danske vareeksport, og samfundsbidraget er tilsvarende stort: 24,7 mia. kr. i selskabs- og personskatter.

oruden det økonomiske bidrag spiller life science branchen en helt afgørende rolle i at tilbyde innovativ patientbehandling til borgere i Danmark såvel som globalt. Hver eneste dag hjælper danske life science virksomheder patienter til at få et bedre og sundere liv.

COVID-19 krisen har tydeligt illustreret denne sammenhæng: Dels har den danske life science eksport sikret, at vi trods nedlukning og global finansiel afmatning fortsat har genereret indtægter til landet, og dels viser kampen mod virussen, at løsningerne på sundhedskrisen kommer fra biotek.

Det er derfor vigtigt at huske den dobbelte bundlinje, som life science branchen repræsenterer: Samfundsbidrag og sundhed.

Man kan med rette sige, at Danmark i dag er blevet til en life science nation. Det er godt, for branchen er mindre følsom overfor konjunkturer, og vi har et godt fundament til at bygge branchen endnu større.

Fremdriften er i mange år blevet drevet af de store, globalt orienterede danske life science virksomheder. Det er dog afgørende også at kigge på vækstlaget i life science branchen: Biotek.

Biotekbranchen er mangfoldig og dækker over dels forskning i, og udvikling af, innovative lægemidler, og dels bioteknologiske produkter til anvendelse i eksempelvis industriel produktion og fremstilling af klimavenlige brændstoffer.

Samtidig er biotekbranchen kendetegnet ved en lang og omkostningsfuld udviklingsfase. Det koster i gennemsnit mindst 10 mia. kr. at udvikle et nyt lægemiddel, og det tager 10-15 år fra idé til markedsføring. En succesfuld biotekbranche har derfor behov for stærke og tålmodige investorer.

Stærk forskning er fundamentet I Danmark har vi sundheds- og life science forskning i absolut

verdensklasse på universiteterne. Denne forskning er fundamentet for alle fremskridt i life science branchen. Desværre kan man objektivt påvise, at i Danmark bliver alt for lidt af den gode universitetsforskning til nye virksomheder og nye produkter. Det er en skam, for det er netop biotekbranchen, som meget af life science branchens innovationskraft kommer fra: Omkring 70 pct. af alle nye lægemidler er oprindelig udviklet af en biotekvirksomhed.

Når Danmark halter bagud i skabelsen af nye biotekvirksomheder, risikerer vi, at store dele af den fremtidige vækst går uden om os. Vi skal derfor fra dansk side sikre, at mere af den viden, der bliver genereret på universiteterne, også finder vej ud i erhvervslivet.

I tillæg bør der også gøres mere for at sikre, at flere forskere og studerende tør tage springet og blive iværksættere. Det kan dreje sig om mere undervisning i iværksætteri, smidigere rammer for kommercialisering af egen forskning, men det er samtidig vigtigt, at potentielle biotekiværksættere kigger ind i et kapitalmarked, der honorerer gode idéer. Det er ikke altid tilfældet i dag.

Desværre hører det også til sjældenhederne, at en dansk biotekvirksomhed har vokset sig stor og succesrig. Eksemplerne kan tælles på én hånd i de seneste 20 år. Der er mange årsager til, at vi kun har set få, rigtige successer i Danmark.

Dels stiftes der som sagt for få, nye firmaer, dels lukker alt for mange virksomheder tidligt pga. akut kapitalmangel, og dels bliver spirende successer solgt i stedet for at vokse sig store lokalt. Den mest centrale årsag er dårlig adgang til finansiering.

Biotekbranchen udmærker sig som nævnt ved at have lange og omkostningsfulde udviklingsforløb med meget store kapitalbehov. Det er derfor helt centralt, at nationale og internationale investorer ser Danmark som et interessant sted at investere.

Vi skal derfor arbejde på at sikre, at rammevilkårene i Danmark er konkurrencedygtige.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Landene omkring os er tydeligvis i gang med at gøre sig attraktive for biotekbranchen – life science strategier bliver annonceret, og man prøver at tiltrække både mennesker og kapital.

Også i Danmark har regeringen planer om snart at præsentere en ny life science strategi – det er vi i DANSK BIOTEK meget glade for, men det er vigtigt, at det bliver en ambitiøs strategi, der adresserer branchens behov.

I Danmark har vi en ekstremt stærk base med store life science firmaer, dygtige, veluddannede mennesker og stolte traditioner for innovative produkter.

Men vi kan ikke forlade os på fortidens successer. Vi har fra DANSK BIOTEK peget på, at man fra politisk side kan sikre, at life science i Danmark fortsat trives og vokser ved at sørge for, at rammevilkårene er optimale. Der er meget, man kan gøre: Skattekreditten til virksomheder med store forskningsog udviklingsomkostninger skal styrkes, adgangen til viden og kapital skal sikres, det skal gøre attraktivt at investere, og vi skal mobilisere kapital, der i dag ikke er tilgængelig for vækstvirksomheder. I Sverige har man skabt en blomstrende biotekbranche ved at have en stærk aktie-kultur. 60% af alle svenskere ejer aktier – de bidrager dermed til at holde hjulene i gang, samtidig med at de sparer op til pensionen. Vi kunne gøre det samme, men desværre ser vi i stedet en stigende skat på aktie-avancer, som vil forringe mulighederne og forhindre vækst.

Biotekbranchen rummer en verden af uforløst potentiale.

Danmark er allerede en life science nation, men det er vigtigt, at vi også får vækstlaget – biotek – med. For det er DANSK BIOTEKS forhåbning, at man fra politisk side prioriterer gode rammevilkår for branchen, så man samtidig kan lægge kimen til flere virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Novozymes og ALK-Abelló. Det vil gavne Danmark, dansk økonomi og livskvaliteten for mennesker i hele verden. Der er med andre ord ingen grund til at tøve.

Kære Læser

Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, John Bo Northroup, Pia Bundgaard Hansen, Michael Fahlgren

blevet til i samarbejde med vores

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

F

Af Hans Schambye, formand i DANSK BIOTEK

Discover your passion Every cure and therapy we contribute to starts with our people and our shared passion for advancing tomorrow’s medicine.

As we expand our capabilities and capacity, over the next two years, we are looking for 300 new colleagues who share our passion, drive, and energy – what we call Genki – to join our existing Hillerød team of 800.

When our customers’ cures, vaccines, and biologics make strides, we know our manufacturing expertise helped make it happen. Working here means feeling proud of what you’re fueling: the achievements of companies reimagining what’s possible in biopharmaceuticals.

Join us - embrace every day as an opportunity for impact where we know it matters most: human lives.

We have what we call Genki: passion, energy, and drive.

Discover more at

fujifilmdiosynth.com/careers/denmark

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIOTEK-VÆKSTHUSET HAR VOKSEVÆRK

I dag er cirka 125 life science-startups tilknyttet Copenhagen Bio Science Park, COBIS, i den markante bygning i Universitetsparken.

Kontorhotellet og inkubatormiljøet COBIS kan ikke længere være i sin karakteristiske bygning i Universitetsparken i København og inddrager snart også naboejendommen på sin mission for at stimulere det boblende startup-miljø inden for life science.

G Af Peter Klar

odt nok er den moderne, markante COBIS-bygning på Ole Maaløes Vej i Universitetsparken blandt naboer som Rigshospitalet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet indrettet med fleksible skillevægge, så husets mange startups kan skalere op og ned efter behov i vante omgivelser, men der er alligevel grænser for vækst, når en enkelt bygning skal holde for.vI dag er cirka 125 life science-startups tilknyttet Copenhagen Bio Science Park, som COBIS er en forkortelse for, og på grund af pladsmangel og stor efterspørgsel fra nye potentielle kunder overtager COBIS ved årsskiftet naboejendommen med yderligere 3.500 m2. ”Vi vil gerne udvide yderligere på et tidspunkt, men til at starte med indretter vi os i ejendommen på nabomatriklen. Som life science-miljøet er i dag er det vores klare opfattelse, at vi snildt kan fylde nabobygningen op med flere startups,” siger direktør for COBIS, Morten Mølgaard Jensen.

Kollektiv ånd overvandt finanskrisen COBIS åbnede i 2009 og er i dag 100 procent ejet af forskerparken Symbion. COBIS blev født direkte ind i finanskrisen, hvor kapitaladgangen umiddelbart lukkede ned, men forskningen fortsatte ufortrødent, og i stedet for tomme kvadratmeter fik COBIS masser af innovative beboere. ”Der var fuld gang i dansk life science, da vi kom til for at styrke sektoren yderligere. Der var mange gode virksomheder, der producerede mange gode resultater. Da finanskrisen ramte,

var der imidlertid knaphed på kapital til de mange gode virksomheder, men i stedet var det nok den kollektive ånd, som et miljø som COBIS skaber, der hjalp mange startups videre trods de svære vilkår. De indså, at de simpelthen måtte stå sammen og finde andre måder at overleve på end via den klassiske måde ved at rejse kapital. En af metoderne var at lokalisere sig sammen, dele nogle omkostninger og få adgang til hinandens kompetencer og ressourcer. Så kunne de få pengepungen til at strække længere. Vi fik ret hurtigt en fin gruppe startups, som brugte hinanden på kryds og tværs, og den ånd har lagt fundamentet til det, COBIS er i dag – det naturlige sted at søge hen, hvis man vil starte ny virksomhed inden for life science,” siger Morten Mølgaard Jensen.

”

COBIS er i dag det naturlige sted at søge hen, hvis man vil starte ny virksomhed inden for life science Iværksætter som levevej Han ser det som en vigtig forklaring på COBIS’ succes, at det er blevet nemmere og mere fristende for unge forskere og specialister at blive iværksættere inden for life science.

”At blive iværksætter i den her sektor er gået fra at være et nødvendigt alternativ til ønskejobbet i en etableret virksomhed til at være noget, folk fra start prioriterer som en levevej. Som samfund er vi også blevet bedre til at hylde dem, der tør tage den chance det er at starte et selskab op. Når man sidder med en god idé, er det blevet mere normalt at undersøge, om den kan blive til en virksomhed og ikke kun en licensaftale eller noget, der glider ind i en større virksomhed.”

En anden vigtig faktor er, at de mennesker og organisationer, der tager imod iværksættere for at hjælpe og samarbejde, bliver flere og stærkere. ”Det bedste eksempel på det er selvfølgelig tilblivelsen af BioInnovation Institute (BII) skabt af Novo Nordisk Fonden for at hjælpe de gode idéer, der bliver født i de akademiske miljøer.

De har brug for rådgivning om kapitalrejsning, regulatoriske problemstillinger, patentspørgsmål osv, og her er BII en ny stærk aktør i økosystemet, der tilbyder startups fysiske rammer, de kan lande i, og de kan endda også få tidlig kapital til at betale nogle af regningerne.”

Større appetit på danske startups Længere oppe i værdikæden er der ifølge Morten Mølgaard Jensen sket en markant stigning i, hvor meget risikovillig kapital, startups kan rejse. ”I COBIS er den kapital, der bliver rejst til virksomhederne, de sidste fem år gået fra 600-700 mio. kroner om året til mere end 2 milliarder på nuværende tidspunkt i indeværende år. Der flyder simpelthen mere kapital ind i systemet generelt, og vi ser også nu, at det ikke kun er nationale investorer, men også internationale investorer, der har fået større appetit på danske

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

”Som life science-miljøet er i dag, er det vores klare opfattelse, at vi snildt kan fylde nabobygningen op med flere startups,” siger direktør for COBIS, Morten Mølgaard Jensen.

Mulighederne i COBIS matcher startup’ens modenhed som selskab.

Det er blevet nemmere og mere fristende for unge forskere og specialister at blive iværksættere inden for life science. biotek-startups. Dertil kommer, at flere og flere lader sig notere på børserne rundt om i verden og rejser kapital den vej rundt.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at det kun i mindre omfang sker i Danmark, men selvom noteringen sker i Sverige eller USA, så er det stadigt til gavn for Danmark, da det jo ofte er her, at arbejdspladserne skabes.”

Den sidste afgørende faktor er de danske politikeres fortsatte fokus på life science. ”Man har alle dage være glad for biotek i Danmark, og man styrker sektorens rammevilkår løbende. Forhåbentlig får vi snart den nye superklynge-organisation for life science og velfærdsteknologi som led i en ny life science-strategi. Politikerne er godt klar over, at den her sektor er en vækstmotor for Danmark. Den skal de holde hånden under og sørge for trives. Sektoren har tredoblet sin eksport på de seneste 10 år og leverer allerede i dag næsten 17% af vores samlede eksport i Danmark. Og dens bidrag til vores økonomi og samfund bliver blot endnu større i fremtiden.”

fokus på digital health og forskellige former for services til life scienceindustrien.

Modenhed og muligheder Mulighederne i COBIS matcher startup’ens modenhed som selskab. Det første spæde skridt er en virtuel løsning med adgang til visse faciliteter, men ikke et egentligt kontor. Derefter kan man vælge en kontorplads i et fælleskontor eller eget kontor, hvis man har brug for det. Laboratorier kan lejes med forskellige udstyrsniveauer efter behov.

Ifølge Morten Mølgaard Jensen er cirka halvdelen af virksomhederne i COBIS klassiske biotekvirksomheder, som arbejder på at udvikle lægemidler, en fjerdedel beskæftiger sig med diagnostik og medicotekniske løsninger, og en fjerdedel har

Data driver værdien Det andet store område, der fylder i øjeblikket, er brug af data og kunstig intelligens i alle afskygninger. ”Hvordan bliver vi bedre til at analysere og bruge den gigantiske datamængde, vi efterhånden producerer, både når det gælder patientdata og andre sundhedsdata, vi generelt samler op i mange forskellige sammenhænge. Men digitaliseringen af sundhedsvæsenet handler også om implementering af nye smarte løsninger i behandlingen af patienter.

Et billede af et hospital om 20 år er et billede af dit eget hjem, fordi der vil være så mange behandlingsformer, du er i stand

Stor bølge af IT-løsninger Lige nu optager COVID-19 mange virksomheder i COBIS – både vaccineaktører, udviklere af behandlingsformer og mange andre. ”Det er lidt overset, at pandemien har ekstremt mange følgeeffekter overalt i verden, som innovative firmaer som vores også arbejder med at finde løsninger på. For eksempel spørgsmålet om, hvordan kan vi hjælpe alle de ensomme, fysisk og psykisk sårbare mennesker bedst muligt igennem pandemien? Der sker mange ting inden for life science, som adresserer nogle af de her ting.” Moderne life science handler ikke kun om lægemidler, men også om digital helse. ”Forskellige former for IT-løsninger bliver nu rullet ud og hjælper folk med at møde andre eller at holde humøret højt, når man bliver isoleret. Der har været en stor bølge af projekter på det felt.”

til at håndtere derhjemme. Et eksempel er kræftbehandlingen, som i stigende grad flytter hjem til patienten. I COBIS ser vi flere og flere startups, der som udgangspunkt er IT-projekter, men som kigger ind i sundhedssektoren med forskellige teknologiske løsninger.

Men vi ser i høj grad også, at dem, der allerede er i biotek, anvender data i langt højere grad end tidligere. Data har jo alle dage drevet værdien i biotek, men man bliver langt mere opmærksom på, at data skal være værdiskabende i projektporteføljen fremadrettet,” siger Morten Mølgaard Jensen.

FAKTA COBIS (Copenhagen Bio Science Park) åbnede i 2009 og ejes i dag 100 procent af forskerparken Symbion.

På sine 13.000 fleksible m2 tilbyder COBIS biotek- og andre life science-startups kontorer, laboratorier og andre faciliteter, de har brug for.

COBIS hjælper også med forretningsudvikling, indgåelse af partnerskaber og kapitalrejsning.

Se mere på www.cobis.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Alejandra Mørk, CEO

Hanne Wulff Nielsen, VP Drug Development Counselling & CMC Development Solutions

INTEGRERET RÅDGIVNING ” BANER VEJEN FOR NYE LÆGEMIDLER

I kraft af vores indsats bliver biotekkunden bedre i stand til at levere professionel dokumentation og argumentation for sin lægemiddelkandidat til myndigheder såvel som investorer

Med sine eksperter og integrerede services kan Drug Development Consulting-virksomheden KLIFO rådgive biotekvirksomheder på hele den lange, komplekse vej fra fundet af et aktivt lægemiddelstof til det opnår markedsføringstilladelse – uanset om det er i Europa eller USA.

U Af Peter Klar

dvikling af et nyt lægemiddel er en langvarig og kompleks proces med mange kritiske faser, der kræver, at biotekvirksomheder undervejs får brug for rådgivning fra mange forskellige eksperter med kompetencer, der supplerer dem der allerede findes i biotekvirksomheden. Derfor har den store danske Drug Development Consulting-virksomhed KLIFO specialiseret sig i rådgivning på tværs af flere forskellige fagområder og gjort integrerede services til et af sine varemærker. ”Det betyder, at vi til enhver situation kan sammensætte et relevant og meget kompetent team af eksperter, der hver bidrager til, at udviklingen af biotekkundens lægemiddelkandidat går den rigtige vej og komplementerer de høje kompetencer, som biotekkunden selv er i besiddelse af,” siger CEO i KLIFO, Alejandra Mørk.

Bro mellem Europa og USA Ved hjælp af denne sammensætning af eksperter sikrer KLIFO, at biotekkunden altid har et klart billede af, hvilke muligheder og risici der er på et givent stadie i udviklingen af lægemidlet.

”I kraft af vores indsats bliver biotekkunden bedre i stand til at levere professionel dokumentation og argumentation for sin lægemiddelkandidat til myndigheder såvel som investorer.

Investormiljøerne og -traditionerne er forskellige i Europa og USA, og vi kan hjælpe med at skræddersy informationen til modtageren.”

I det hele taget er den vej, en lægemiddelkandidat følger i sin udvikling frem mod godkendelse til markedsføring, ikke ens i Europa og USA. KLIFO har erfaringen og kompetencerne til at rådgive og arbejde på begge fronter – og ikke mindst bygge bro imellem de to regioners krav og forventninger. ”Lægemiddeludvikling er global i sin natur, og de to markeder er typisk de vigtigste for dansk biotek i første omgang,” siger Alejandra Mørk.

Hele tiden nogle skridt foran Produktudvikling har mange ubekendte, og man bliver klogere hen ad vejen, når man skal forholde sig til nye data eller nye omstændigheder i markedet, der kan påvirke den udviklingsplan, man har lagt fra start. ”I KLIFO er vi hele tiden nogle skridt foran, så vi kan se, hvad der bliver behov for. Det er et spørgsmål om løbende at foretage en risikovurdering af projektet. Hvordan sikrer man, at de data, man generer i én fase, har en naturlig sammenhæng med

det, der skal ske videre? Det hjælper vi med,” forklarer Hanne Wulff Nielsen, VP Drug Development Counselling & CMC Development Solutions hos KLIFO. Fremstilling og kvalitetssikring For at udvikle en lægemiddelkandidat med succes er det – udover at lave de dyre- og menneskeforsøg, der skal til for at vise sikkerhed og effekt – vigtigt at kunne lave et produkt, som patienterne kan indtage. Skal det være tablet, kapsel, inhalationsspray, injektionsvæske eller noget helt andet?

Til at støtte biotekkunderne med dette har KLIFO højt specialiserede og erfarne CMC-folk (Chemistry, Manufacturing and Control), der ved alt om, hvordan man fremstiller og kvalitetssikrer et lægemiddel. ”Det spænder fra, hvordan man laver et aktivt stof, og hvordan man tester det, til hvordan man sikrer, at det er det samme, man laver fra gang til gang. Det handler også om, hvordan man bevæger sig fra at lave en lille mængde, der bruges til de første forsøg, til at opskalere først til større forsøg og siden til de mængder, der skal bruges, når produktet er godkendt og skal på markedet,” siger Hanne Wulff Nielsen.

Ligeledes er der mange vigtige spørgsmål, der skal besvares, når det gælder det færdige produkt.

Hvordan skal det fremstilles, hvor skal det ske og hvordan

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

KLIFO har specialiseret sig i rådgivning på tværs af flere forskellige fagområder og gjort integrerede services til et af sine varemærker.

lever man op til myndighedskrav til dokumentation af kvaliteten.

Få myndighederne i tale undervejs Et væsentligt element i lægemiddeludvikling er at kunne navigere igennem de meget skrappe krav, som myndighederne naturligt nok stiller.

Det går lige fra krav, forud for, at en myndighed kan godkende, at der udføres forsøg på mennesker, til krav til den dokumentation, som en ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA i Europa og NDA eller BLA i USA) skal indeholde. ”Der er mange regulativer og guidelines, som skal kendes, forstås og fortolkes. Der er ligeledes flere muligheder for at få myndighederne i EU (EMA) og USA (FDA) i tale undervejs.

Disse muligheder for at få ”Scientific Advice” fra myndighederne er af meget stor værdi, for de kan sikre, at man får diskuteret udviklingsplanerne og kan justere dem ind undervejs, så sandsynligheden for, at den endelige ansøgning opfylder myndighedernes krav, er betragteligt højere,” siger Hanne Wulff Nielsen.

Rådgivning om ansøgninger KLIFO har regulatoriske eksperter, der har omfattende erfaring i, hvad der kræves, og hvordan man præsenterer sit materiale,

så myndighederne i Europa og USA kan give bedst mulig feedback om deres forventninger til forsøg, dokumentationen og ansøgning. De regulatoriske eksperter hos KLIFO leverer også rådgivning om, hvilke ansøgningsprocedurer, der skal anvendes til de forskellige typer af lægemidler, og hvis biotekkunden ønsker det, kan KLIFO’s eksperter på det regulatoriske område ligeledes stå for selve udarbejdelsen af ansøgningerne.

Den fleksible samarbejdspartner KLIFO er med andre ord den fleksible samarbejdspartner, som kan træde til netop på det serviceområde og det tidspunkt, hvor biotekkunden har brug for rådgivning. ”Det kan være, at vi starter samarbejdet i et specifikt fagområde, og så bygger vi andre elementer på, i takt med at behovet ændrer sig. Vi kan rådgive vores kunder, lige fra de har fundet deres lægemiddelkandidat, til de har fået produktet godkendt.

Og derefter kan vi hjælpe dem med at vedligeholde produktet, for eksempel hvis kunden ønsker godkendelse til nye indikationer, eller hvis markedet har ændret sig, og produktet skal forbedres eller ændres. Det er et af vores særkender, at vi i kraft af vores integrerede services og vores eksperter med forskellige, afgørende kompetencer er dygtige til at fitte ind, tage over og aflevere igen undervejs på lægemiddelkandidatens vej mod markedet,” siger Alejandra Mørk.

FAKTA KLIFO blev stiftet som kontraktforskningsvirksomhed i 1994 og har siden udviklet sig til et internationalt Drug Development Consulting-firma med kompetencer på alle områder inden for udvikling af lægemidler.

KLIFO tilbyder Drug Development Counselling, CMC Development Solutions, Regulatory Affairs Solutions, Clinical Operations Solutions, Clinical Trial Supply Solutions, Pharmacovigilance Solutions og Quality Assurance Solutions.

Se mere på www.klifo.com

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SLIP KAPITALEN LØS PÅ BIOTEK Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og forsøger at omsætte forskning til behandling og forretning, og det hænger sammen med manglen på adgang til risikovillig kapital og den hjemlige investeringskultur, mener brancheforeningen DANSK BIOTEK

G ”

Redaktion: John Bo Northroup Det er ikke at tage munden for fuld at sige, at biotek i høj grad er løsningen på coronakrisen og fremtidssikringen af dansk økonomi”, siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. Formanden peger på, at life science er meget lidt konjunkturafhængig, og fordi pharma fylder så uforholdsmæssigt meget i dansk økonomi og eksport, er dansk økonomi indtil videre sluppet nådigt gennem coronakrisen.

Og her er biotek første led i den meget lange kæde fra idé til produkt. Til lægemidler, til industriel brug, til fiskeri, planter og landbrug. Det kræver en underskov af bredt funderede biotekvirksomheder. Et økosystem, der kan fostre den næste Novo, Novozymes, Chr. Hansen eller Genmab. ”Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og bliver iværksætter for at prøve at omsætte den gode idé til en virksomhed, der kan skabe jobs og vækst til glæde for samfundsøkonomien,” siger Hans Schambye.

Ifølge Schambye skal vi især finde forklaringen på denne tilbageholdenhed i manglen på risikovillig kapital og fraværet af en bredere investerings- og aktiekultur: Pensionskasserne må på banen ”Se til Sverige, hvor hele 60 procent af befolkningen ejer aktier.

I Sverige er pensionskasserne aktive investorer i svenske biotekvirksomheder og der er adgang til kapital via børsmarkedet.

Faktisk er flere danske biotekvirksomheder gået over Øresund og har haft succes med at rejse kapital hinsidan. ”Jeg kunne godt tænke mig at de danske pensionskasser lempede en lille smule på konservatismen. Tænk hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups. Det ville være højrisikovilligt, javist, men at sætte en så lille andel af formuen i spil ville ikke betyde noget for pensionskasserne eller for vores pensioner, men omvendt gøre en kæmpe forskel for unge biotekselskaber, der har overskud på ideer, men underskud på kapital”, siger Hans Schambye, der også peger på den høje danske skat på aktier som en væsentlig barriere for at udvikle en bredere folkeligt baseret investeringskultur, hvor det er ok, at løbe en risiko.

Ifølge Hans Schambye er der dog også grund til at være taknemmelig for, at det generelt er ganske nemt og ubureaukratisk at drive virksomhed i Danmark, bl.a. takket være en meget udstrakt grad af digitalisering af den offentlige sektor.

Hans Schambye, formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. Foto: Henriette Dan Bonde

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

BIOTEK KAN BETYDE NOGET FOR FOLKESUNDHEDEN En stor del af biotekvirksomhederne har deres udspring i universiteters og universitetshospitalers forskning.

Dermed bliver udgangspunkterne mange og diverse både i forhold til de teknologier, der bringes ind i lægemiddeludvikling, og i forhold til de sygdomme og sygdomsmekanismer, det tilstræbes at behandle. Orphazyme er et godt eksempel på indgående forskning i sygdomsmekanismer, som har dannet grundlag for at kunne udforske behandlingsmuligheder for forskellige sjældne sygdomme. ”Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter,” forklarer Alejandra Mørk, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og CEO for KLIFO. ”Behandling af kræftsygdomme via målrettet påvirkning af immunsystemet er i dag ved at blive main stream, og de store lægemiddelfirmaer investerer store summer på det.

Men baggrunden for at vi er nået dértil, er at rigtig mange forskningsgrupper og små biotekvirksomheder har drevet både forskningen og den tidlige lægemiddeludvikling, der skabte resultaterne, og som har ført til reelle behandlingsmuligheder for de svære kræftsygdomme,” siger Alejandra Mørk, og fortsætter: ”At nye lægemidler og behandlingsformer når frem til patienter kræver ud over penge og kompetence, en vilje, en kampgejst, en udholdenhed og en evne til at overkomme udfordringer.”

Som eksempel peger Alejandra Mørk på Y-mAbs, som har indsendt registreringsansøgning til de amerikanske myndigheder på et lægemiddel til behandling af en sjælden form for kræft i hjernen hos børn. Udviklingen af lægemidlet er begyndt på en universitetshospital i USA. Y-mAbs har været i stand til at bruge kliniske data og fremstillingsmetoder fra hospitalet og taget det videre ind i en industriel lægemiddeludvikling, og samtidigt fundet veje til, hvordan data genereret i universitetsmiljøet kan anerkendes af myndighederne i forhold til de krav, man generelt stiller til lægemiddelindustrien. ”Det er en kæmpe præstation, og havde ikke været mulig uden denne evne og vilje til at overkomme udfordringer,” påpeger Alejandra Mørk.

Alejandra Mørk

”

Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter

9

FREMTIDENS BIOTEK Hvis vi kigger ind i fremtiden, vil bioteknologien uden tvivl få stor betydning inden for

forurenende cementfabrikker, der globalt står for en væsentlig del af CO2-udledningen. Og bioplastik.

Fødevarer: Det gælder fremstilling af proteiner til erstatning af animalske proteiner, olier til erstatning af f.eks. palmeolie, vitaminer og andre essentielle stoffer.

Planter: Miljøvenlige biologiske sprøjtemidler og gødning. Planter, der er modstandsdygtige overfor tørke, sygdomme og ikke kræver gødning, kan sikre at vi kan dyrke nok fødevarer til at dække den voksende befolkning.

Miljø: Bakterier, der kan opfange CO2 og lave det om til nye produkter. Alger, der kan opfange CO2 og omdanne det til protein.

Energi: Anden- og tredjegeneration af brændstoffer fremstillet ved fermentering af affald og andre cirkulære råvarer.

Industri: Biocalcification, hvor bakterier kan lave “biologisk cement”, en form for tandsten, så vi måske kan undgå de voldsomt

Mikrobiomet: Sammensætning af bakterier i f.eks. maven og jorden. I mennesket har alle ca. 1 kg bakterier i tarmen og der er ca. ti gange flere celler (bakterier) i tarmen end hele ens krop består af.

Forståelse af mikrobiomet i mennesker, dyr og jorden kan være med at sikre, at vi bedre kan forstå samspillet mellem bakterier, kroppen, planter osv., og kan bidrage til at forbedre og måske endda erstatte medicinsk behandling, udvikle nye og bedre lægemidler eller undgå sprøjtning af planter.”

HVAD ER BIOTEK?

Henrik Dalbøge, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og bestyrelsesformand i BioSynthia, fortæller: ”Bioteknologi er i princippet et bredt begreb.”

Historisk genkender vi bioteknologi fra fremstilling af øl, vin, mejeriprodukter, ekstraktion af enzymer fra planter og dyr (trypsin, osteløbe), fermentering af mikroorganismer som svampe og isolering af enzymer fra dem.

I 80’erne begyndte genteknologi at spille en vigtig rolle inden for bioteknologien, og bruges nu udbredt i fremstilling af både medicinske produkter og f.eks. enzymer.

I begyndelsen var fokus på at isolere arveegenskaber fra mennesker og dyr og overføre dem til mikroorganismer, til fremstilling af medicinske produkter som f.eks. humant væksthormon og insulin, der i dag laves i henholdsvis bakterier og bagegær i stedet for at blive ekstraheret fra mennesker og dyr.

Bioteknologi var også på banen med rene enzymer til f.eks. vaskepulver, så tøj kunne vaskes ved meget lavere temperatur og stadig blive rent.

Over årene ledte den udbredte brug af især enzymer til begrebet industriel biotek.

Senere er der kommet mange andre produktklasser til som f.eks “aktive mikroorganismer”.

Det er i princippet non-GMO organismer, der som rene organismer, eller i blanding med andre, bruges til rensning af oliespild, rensning af spildevand etc.

Mikroorganismer bruges også i dag til mennesker. Det er “Probiotika”, dvs. de gode bakterier, der kan hjælpe med fordøjelsen. Og til kvæg, grise, kyllinger til at forbedre udnyttelsen af foder, reducere sygdomme etc.

Til planter, hvor det har vist sig at tilsætning af bestemte bakterier (non-GMO) til jorden kan få planterødder til at vokse sig større hvorved planter vokser hurtigere og med brug af mindre gødning.

Inden for planteområdet blev særlig Round-up resistente planter kendt i den brede offentlighed. Måske en gevinst for landmanden, men ikke nødvendigvis for miljøet.

Henrik Dalbøge

FAKTA DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i.

Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Søren Møller, managing partner i Novo Seeds: “Vi bruger ekstra tid på at opbygge virksomhederne, og det er vigtigt at invitere andre investorer med, så vi får adgang til deres kompetencer og kapital.”

”INGEN HAVDE TROET, AT VI VILLE NÅ HERTIL” På 13 år har Novo Seeds bidraget til at forvandle dansk biotek til en spirende succes. Med penge, videnskab og management er der skabt en underskov af lovende biotek-virksomheder. De udenlandske investorer banker på døren, men der er stadig flere ideer, end der er penge til at udvikle.

D

Redaktion: John Bo Northroup et var i 2007. Lige inden finanskrisen og paradoksalt nok på toppen af en højkonjunktur, at Novo Holdings kunne konstatere, at det gik ned ad bakke for dansk biotek. Det skulle der gøres noget ved, og derfor så Novo Seeds dagens lys. Et investeringsselskab, der skulle investere i spæde, men særdeles lovende biotek-virksomheder med stort kommercielt potentiale.

På godt et årti er det lykkedes at skabe en underskov af danske

”

Der er sket et signifikant skifte i udlandets syn på dansk biotek.

Til det bedre Søren Møller, managing partner, Novo Seeds

biotek-virksomheder. I det bagvedliggende økosystem går videnskab, penge og management hånd i hånd. ”Vi indså, at der var mangel på risikovillig kapital. Og ikke alene det. Også mangel på talent og management, og det har Novo Seeds bidraget til at gøre noget ved,” siger Søren Møller, der er managing partner i Novo Seeds.

Og resultaterne taler for sig selv. Novo Seeds har i dag 20 biotek-selskaber i sin portefølje, hvoraf ti har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase. Orphazyme, som Novo Seeds gennemførte den første investering i tilbage i 2010, har netop opnået dobbelt børsnotering i USA og Danmark.

Virksomheden afventer godkendelse af deres første produkt i det amerikanske lægemiddelagentur FDA og står dermed på spring til at komme ind på det meget vigtige nordamerikanske marked. Novo Seeds har siden 2007 i alt investeret godt 1 mia. kr. og foreløbig gennemført fire exits, som ud over Orphazyme tæller Lysogene, EpiTherapeutics og Contera Pharma.

Tålmodige penge Novo Seeds går typisk ind som den første investor i et ungt selskab, bygger selskabet op og trækker siden andre investorer med. Det unge selskab har typisk en videnskabelig grundlægger, som både efterspørger langsigtet finansiering og branchenær sparring. ”Biotek-iværksætterne kommer til os, men vi kan også finde på at gå proaktivt til værks og gribe fat i talentfulde folk og facili-

tere etablering af en biotek-startup på et område, hvor vi ser et behov i markedet,” fortæller Søren Møller.

I biotek og farma er der i sagens natur lange horisonter, fordi det tager så ufattelig lang tid fra idé til marked, og Novo Seeds’ holdetid for en investering kan være op til otte til ti år. ”Dermed er vi uden tvivl en tand mere langsigtede end andre biotek-investorer. Vi bruger ekstra tid på at opbygge virksomhederne, og det er vigtigt at invitere andre investorer med, så vi får adgang til deres kompetencer og kapital,” fortæller Søren Møller.

Udlandet har fået øjnene op for dansk biotek Samtidig spiller Novo Seeds en meget vigtig rolle i forhold til at hente yderligere kapital til de biotek-selskaber, som det partnerbaserede team har kastet sin kærlighed på. Og her taler vi om vigtige og store udenlandske biotek-investorer, ikke sjældent fra USA, hvor risikovilligheden, også i forhold til biotek, generelt er større end i Europa. Faktisk er det Novo Seeds, der trækker langt størstedelen af udenlandske investeringer til dansk life science ved at syndikere med internationale investorer. ”For de udenlandske investorer giver det tryghed, at der er en lokal, professionel dansk investor i form af Novo Seeds, som lægger hånden på kogepladen, og både har nærhed til selskabet og de specifikke rammebetingelser for at drive virksomhed i et land som Danmark,” siger Søren Møller.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

Novo Seeds har siden 2007 investeret mere end 1 mia. kr. i biotekselskaber. I dag er der 20 selskaber i porteføljen, hvoraf ti har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase.

FAKTA Han vurderer, at det i dag er betydelig nemmere at forklare udenlandske investorer om dansk biotek og at få dem til lommerne end for ti år siden. ”Der er sket et signifikant skifte i udlandets syn på dansk biotek. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi efterhånden har formået at skabe et økosystem, som er rygtedes ude i den store verden. Og betydningen af det positive feedback-loop mellem talent/management, ideer, videnskab og penge,” siger Søren Møller og tilføjer, at de udenlandske investorer nu begynder at banke på døren, hvor trafikken før i tiden kun gik den anden vej.

”Det er utrolig positivt,” siger Søren Møller og han hæfter sig desuden ved, at hvor hovedparten af danske biotekselskaber, som har tiltrukket udenlandske investorer frem til 2018, havde Novo Seeds som dansk anker, er der nu ved at komme andre aktører på banen, hvilket Novo Seeds hilser velkomment. Økosystemet formår samtidig at trække både udenlandske forskere og management til Danmark, fordi den danske biotek-branche er fagligt stimulerende. ”Sådan er det, når succes avler succes. Ingen havde troet, at vi ville nå hertil, og vi er overbeviste om, at potentialet er til endnu mere,” slutter Søren Møller.

NOVO SEEDS BEGYNDER AT KUNNE SE MARKEDET Der blev givet en stille high-five i Novo Seeds’ kontorer, da Galecto i slutningen af september rejste 400 mio. kr. Finansieringen giver selskabet mulighed for at færdigudvikle et lungefibrose-program og sætte fart på udviklingen af to yderligere kliniske programmer. ”Vi kan nu se vejen til markedet, og det er fantastisk. Vi ser frem til, at Orphazyme bliver det første selskab, der er udviklet i Novo Seeds-porteføljen, som får godkendt et lægemiddel. Galecto bliver meget vel det næste,” siger Søren Møller, managing partner, Novo Seeds.

Novo Seeds’ mission er at finde den rette innovation og sætte den sammen med de rigtige mennesker, så der kan udvikles lægemidler, der kan komme patienter til gode.

Denne korte sætning illustreres af Galectos mere end tiårige udviklingsforløb, hvor første skridt blev taget, da det videnskabelige grundlag blev lagt i 2009. ”Det var Hans (Schambye, nuværende CEO for Galecto), der fandt en universitetsgruppe i Lund, som havde et spændende molekyle og nogle stærke publikationer. Hans vurderede, at det kunne blive til et biotek-selskab, og så begyndte vi at arbejde med det,” fortæller Søren Møller.

Forventningen var, at Galecto skulle fokusere på kræftbehandling, men det blev hurtigt ændret til lungefibrose. ”Det er ikke usædvanligt, at man får gode resultater, der

sender et projekt i en anden retning, end den man først havde udset. Herefter grundlægger man selskabet, og så er udviklingsvejen skitseret, men inden det sker, så handler det om at afsøge mulighederne og vælge det bedste,” siger Søren Møller. Han peger desuden på, at Galecto har fået mere viden og sidenhen er vendt tilbage til kræftbehandlingen.

Løbende kapitalrejsning har været afgørende for Galectos udvikling, og Novo Seeds forblev selskabets største investor også efter 2018, hvor der blev rejst 590 mio. kr. ”Den runde var et stort skridt fremad for Galecto, fordi vi bl.a. fik OrbiMed og HBM med i investorkredsen. OrbiMed er en meget stærk, amerikansk investor, og Galecto har nu også etableret sig derovre. Det var et gennembrud og en blåstempling,” siger Søren Møller og tilføjer om udsigten til at nå til en potentiel godkendelse: ”Det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og dygtighed, og der er ingen garantier for, at det lykkes. Derfor er det også fantastisk, når det rent faktisk lykkes, og vi er tæt på nu.”

I sin portefølje har Novo Seeds desuden STipe Therapeutics, NMD Pharma og Draupnir Bio. Det er alle tidlige selskaber, som hver især har rejst trecifrede millionbeløb, hvilket er mere end Galecto havde på samme tidspunkt. ”Vi har meget mere at byde på, efterhånden som selskaberne modnes,” siger Søren Møller.

• Novo Seeds har til formål at bygge fremtidens lovende biotek-virksomheder med stort kommercielt potentiale.

• I spidsen for Novo Seeds står managing partner Søren Møller og en partnergruppe, som består af Emmanuelle Coutanceau, Jørgen Søberg Petersen, Morten Graugaard Døssing og Aleks Engel.

• Novo Seeds har siden 2007 investeret mere end 1 mia. kr. i en række biotek-selskaber, Der er i dag 20 i porteføljen, hvoraf 10 har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase.

• Orphazyme, som er udviklet i Novo Seeds-porteføjlen, afventer den vigtige godkendelse i det amerikanske lægemiddelagentur FDA og står dermed på spring til at komme ind på det meget vigtige nordamerikanske marked.

• Novo Seeds har gennemført fire exits, heraf to som børsnoteringer.

• Novo Seeds agter at investere 400 mio. kr. hvert år i de kommende år i primært danske, men også nordiske projekter, eller projekter hentet til Norden.

• Herudover arbejder Novo Seeds også på at tilvejebringe kapital til danske biotekselskaber ved at investere i venture-fonde. Således har Novo Seeds for nylig investeret i en ny nordisk venturefund, Eir Ventures, samt styrket en veletableret spiller, Sunstone Ventures.

• Den samlede værdi af Novo Seeds portefølje er 1,2 mia. kr. ved udgangen af 2019.

• Novo Seeds blev etableret i 2007 som en afdeling for tidlige investeringer i Novo Holdings, et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, og varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver. Novo Holdings er anerkendt som en internationalt førende life science-investor med fokus på langsigtet værdiskabelse og forvalter også en bred portefølje af finansielle aktiver.

Se mere på www.novoholdings.dk

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LOVENDE RESULTATER I KAMPEN MOD MODERMÆRKEKRÆFT

”

Vores data demonstrerer tydeligt vores forventede hypotese om, at kombinationen med vores immunterapier forstærker behandlingen uden store bivirkninger

Kombinationen af cancervacciner, der er udviklet på IO Biotechs T-win® platform, og immunterapi-midlet nivolumab, har vist forbløffende gode resultater, og blev i september præsenteret på årets ESMO-kongres.

R Af Peter Klar

esultaterne af et fase I/II studie, hvor kombinationen af IO Biotechs cancervacciner IO102 and IO103 og immunterapi-midlet nivolumab blev prøvet på patienter med metasterende modermærkekræft (modermærkekræft), der har spredt sig via blodet rundt i kroppen, har opnået endnu bedre resultater, end forskerne bag studiet på forhånd havde turdet håbe på. Selv om studiets formål primært var at demonstrere, at behandlingen er sikker for patienterne, hvilket også blev påvist, overgik både responsrater og komplette responsrater langt de mest optimistiske forventninger. Der deltog 30 patienter med metasterende modermærkekræft i forsøget. 79 procent af patienterne oplevede, at deres tumorer blev mindre (respons), og 45 procent oplevede, at tumorerne forsvandt fuldstændig (komplet respons).

Desuden blev der lokaliseret vaccine-specifikke hjælpe T-celler i perifere blod mononukleære celler og i tumoren, hvilket

betyder, at vaccinen både eliminerer tumoren direkte samt rekrutterer T-celler til at dræbe tumoren.

Klart bedre end nivolumab alene Resultatet blev 18. september præsenteret af studiets leder, professor Inge Marie Svane, Herlev Hospital, på den årlige ESMO-kongres (European Society for Medical Oncology), som på grund af covid-19 foregik virtuelt.

Det helt nye studie var inviteret af ESMO som et såkaldt ”late-breaking abstract”, hvilket gives til studier, der har opnået særligt interessante resultater.

Resultaterne af studiet viste desuden at være signifikant bedre end historiske data for respons og komplet respons, når nivolumab anvendes alene. Data fra behandling med immunterapien nivolumab alene viser en respons på 45 procent og en komplet respons på 19 procent.

Når immunterapien kombineres med cancervaccinerne fra IO Biotech, opnår dermed dobbelt så mange patienter respons, og tre gange flere patienter opnår komplet respons.

De bedste resultater i behandling af modermærkekræft hidtil “Disse tidlige resultater er ekstremt opløftende og peger imod en signifikant fordel ved at føje vaccinen til standardbehandlingen med anti-PD1 immunterapi. Ikke bare har vi set, at næsten dobbelt så mange patienter som forventet har haft gavn af behandlingen. Det er også vigtigt at notere, at kombinationen blev tolereret meget godt af patienterne,” siger Inge Marie Svane, der leder Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital.

Hun tilføjer, at resultaterne af studiet nok er de bedste, hun hidtil har opnået med patienter med modermærkekræft.

Hun ser meget positivt på mulighederne for, at der nu også vil blive foretaget kliniske fase II-studier med cancervaccinen for at teste det i et større internationalt, randomiseret studie, hvor man sammenligner med standardbehandling.

Den gennemsnitlige tid for patienter, der behandles med nivolumab alene og overlever, uden at canceren progredierer (progressionsfri overlevelse), er under ét år.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

Patienterne i studiet, hvor nivolumab kombineres med vaccinen fra IO Biotech, har foreløbig oplevet en gennemsnitlig progressionsfri overlevelse i 780 dage.

Stort behov for ny og mere effektiv behandling af modermærkekræft Også hos IO Biotech er der glæde over resultaterne – og muligheden for at præsentere dem på årets ESMO. “Vi er meget tilfredse med, at studiet blev udvalgt som late-breaking abstract på ESMO. Der er et stort udækket behov for mere effektiv behandling til patienter med modermærkekræft, og vores data demonstrerer tydeligt vores forventede hypotese om, at kombinationen med vores immunterapier forstærker behandlingen uden store bivirkninger” siger Mai-Britt Zocca, Ph.d. og CEO i IO Biotech.

Unik teknologisk platform IO Biotech er et biotekfirma i klinisk fase, som udvikler disruptive immunterapier til behandling af cancer.

IO Biotech blev stiftet ved årsskiftet 2014/2015 med udgangspunkt i forskning på Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi (CCIT).

Virksomhedens pipeline af banebrydende immun-modulerende anti-cancer terapier er udviklet på baggrund af IO Biotechs unikke teknologiske platform T-win®, som gør det muligt at aktivere T-celler, som er specifikke for immun-suppressive molekyler.

IO Biotech har en lang række af prækliniske og kliniske kandidater, hvoraf hovedkandidaterne IO102 and IO103 er målrettet proteinerne IDO and PD-L1 på overfladen af både immunforsvarsceller og kræftceller.

De to proteiner har en immundæmpende effekt, og ved at målrette en vaccine mod dem, nedregulerer man immunhæmningen og aktiverer immunforsvaret, der skal angribe kræftcellerne.

Behandlingerne forventes af have en effekt på adskillige former for cancer såsom lungecancer, hoved-hals cancer og blærecancer.

Ny investering Udover IDO og PD-L1, som er i klinisk udvikling, har IO Biotech adskillige kandidater i præklinisk fase.

På baggrund af de mange lovende prækliniske og kliniske data, der bekræfter IO Biotechs teknologiske platform og potentiale, tror investorerne bag IO Biotech – Novo Holdings, Sunstone Life Science Ventures og Lundbeckfonden Emerge – så meget på biotekvirksomhedens arbejde med at udvikle lægemidler mod kræft, at de i sommer lagde yderligere 33,5 millioner kroner i firmaet – primært til kræftsatsningen IO102 og IO103, der nu har vist så positive resultater mod modermærkekræft.

IO Biotechs hovedaktiv, lægemiddelkandidaten IO102, bliver i øjeblikket afprøvet som førstelinjebehandling mod ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i kombination med den amerikanske medicinalkæmpe Merck/MSD’s multiblockbuster Keytruda plus kemoterapi.

Målsætningen med dette studie er, at IO102 skal forstærke effekten af kræftmidler af typen PD-1 hæmmere, som Keytruda hører ind under. Studiet viste i begyndelsen af 2020 lovende interim-data.

FAKTA IO Biotech blev stiftet ved årsskiftet 2014/2015 med udgangspunkt i forskning på Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi (CCIT).

På baggrund af sin unikke teknologiske platform T-win®, som gør det muligt at aktivere T-celler, som er specifikke for immun-suppressive molekyler, udvikler IO Biotech disruptive immunterapier til behandling af cancer.

Se mere på www.iobiotech.com

Professor Inge Marie Svane, overlæge, leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital (Medstifter af IO Biotech).

Professor Mads Hald Andersen, PhD (CSO og medstifter af IO Biotech)

IO Biotech’s management team. Øverst Mai-Britt Zocca (CEO og medstifter af IO Biotech).

Nederst fra venstre mod højre, Eva Erhnrooth (CMO), Ayako Pedersen (VP Translational Research) og Mikkel Dybkjær (CFO).

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SKRÆDDERSYEDE LABORATORIEANALYSER TIL DANSKE BIOTEKFIRMAER

Unilabs understøtter kliniske studier i 75 lande på tværs af terapiområder som onkologi, hjertesygdomme og orphan drug til genterapi.

Unilabs kan tilbyde danske biotekvirksomheder at udføre alle de laboratorieydelser og andre praktiske opgaver, der skal til for at gennemføre kliniske studier både nationalt og på tværs af landegrænser.

H Af Peter Klar

os Unilabs finder danske biotekvirksomheder alle de laboratorieydelser, der skal til for at gennemføre både prækliniske og kliniske studier i forbindelse med udvikling af nye lægemidler – også på tværs af landegrænser. ”Vi dækker kliniske studier i 75 lande, og vi er meget stærke, hvis man vil køre et klinisk studie i Europa og måske skal etablere sine resultater i flere lande. Fordi vi har så mange laboratorier og tilknyttede specialfunktioner som for eksempel logistik, har vi mulighed for

”

Vi kan kort sagt hjælpe biotek-kunderne på tværs af alle deres forskellige behov i en udviklingsfase

at levere næsten enhver laboratorieydelse, også indenfor stærkt specialiserede områder som f.eks. patalogi og genetik og vi kan leverer det i henhold til GCP og øvrige standarder, der kræves i klinisk forskning. Vi kan kort sagt hjælpe biotek-kunderne på tværs af alle deres forskellige behov i en udviklingsfase,” siger Peder S. Andersen, Head of Int. Business Development, Pharma Services, hos Unilabs Danmark.

Biotek slipper for krævende praktik Unilabs projektledere i København fritager biotekkunderne for alle de praktiske byrder, der er forbundet med at planlægge og koordinere gennemførelsen af laboratorieanalyser under kliniske forsøg. ”Det er opslidende og tidskrævende selv at skulle kontakte og styre flere leverandører. Vores projektledere sørger for at vælge det laboratorium, der er velegnet til opgaven, og står for alt det praktiske arbejde forbundet med pakning og udsendelse af collection-kit, afhentning af prøven og afsendelse til laboratoriet. Og efter analysen sikrer de, at kunden får sine resultater og data tilbage inklusive al den dokumentation, som studiet kræver,” forklarer Peder S. Andersen. Unilabs har alle relevante supportfunktioner in-house. Det drejer sig blandt andet om logistik, scientists, læger, IT- og data managers.

Tæt samarbejde Projektlederen arbejder tæt sammen med kunden, mens studiet varer, og det styrker biotekselskabets kvalitetssikring af forsøget.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Vi har kørt godt 4.000 kliniske forsøg på den måde gennem de sidste 30 år. Uanset om man er en stor medicinalvirksomhed eller et lille biotekfirma, har man som regel brug for hjælp til at gennemføre laboratorieanalyser under et klinisk studie. Alle de faciliteter og teknologier, der skal til, har man sjældent inden for murene. Det er også en kompleks opgave at sikre korrekt dokumentation, og kompleksiteten i projektet stiger, hvis forsøget kører i flere lande.”

Serving pharma På hjemmesiden servingpharma.com, der er dedikeret til Unilabs laboratoriekunder i pharma, er der case-stories og informationer om, hvordan Unilabs hjælper biotekfirmaer og medicinalvirksomheder med at gennemføre kliniske studier.

Unilabs kan levere alt fra klinisk kemi, patologi og genetik til billeddiagnostik – og alt sker naturligvis efter aktuelle kliniske forskningsstandarder. Unilabs blev grundlagt i 1987 som tre diagnostiske laboratorier i Schweiz og voksede hurtigt med en strategi om at erhverve partnerlaboratorier af høj kvalitet i hele Europa. I 2007 fusionerede Unilabs med det store billeddiagnosticeringsselskab Capio, hvis rækkevidde omfattede Sverige, Norge, Finland, Danmark og Storbritannien. Unilabs er i dag en af de største udbydere indenfor diagnostiske ydelser i Europa og tilbyder som den eneste både laboratorie, billeddiagnostik og patologi som samlet ydelse.

Lægelig ekspertise i laboratoriet Unilabs er også unik som laboratorievirksomhed ved at have

en meget stor andel af uddannede læger i staben.

Ud af i alt 12.500 medarbejdere globalt er 10 procent læger. ”Lægerne er garant for, at vi ikke bare har en stor forståelse af de forskellige prøver, vi kører, men også ved, i hvilken kontekst de skal bruges. Vi kan for eksempel rådgive kunden om, hvilke analysemetoder, der egner sig bedst i forhold til at opnå forskellige typer information. Lægerne kan give en dybere sparring til vores kunder. De betyder også, at vi har mulighed for ikke bare at levere resultaterne, men også kan tilbyde at foretage en fortolkning, hvor det er relevant.”

Grøde i biotek-branchen Lige nu oplever Unilabs to markante tendenser i life science. ”For det første er der især travlt på onkologi-området, fordi vi har fået meget ny viden fra molekylærbiologi om, hvilke mutationer i hvilke gener der forårsager forskellige cancer-former.

For det andet er der de sidste 10 år sket det, at meget af grundforskningen og de tidlige stadier er flyttet fra farmaceutiske virksomheder til biotekbranchen. De færreste store firmaer har de samme forskningsafdelinger, som de havde for 10 år siden.

De har skubbet mere af forskningen og risikoen ud i biotekmiljøet, som vi nu kan hjælpe med deres udviklingsprojekter og det store laboratoriearbejde, som det kræver at skabe et nyt lægemiddel,” siger Peder S. Andersen.

15

FAKTA Clinical Trials hos Unilabs • Method development, transfer and validation.

• Scientific expertise.

• Good Laboratory Practice (GLP), Good Clinical Practice (GCP), ISO/IEC 17025:2017 and 15189:2012.

• Project Management.

• Study-specific Laboratory Manuals and documents including information from external laboratories if applicable.

• Study-specific sampling kits.

• Logistics Management.

• Dedicated support to Investigators, Study Monitors and Sponsors, responding to requests within 24 hours.

• Esoteric Laboratory Testing (e.g. safety, PK/ PD/efficacy parameters, biomarkers, ADA and molecular genetic testing.).

• Quality Assurance.

• Data Management.

Se mere på www.servingpharma.com og www.unilabs.dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

START-UP UDVIKLER NYT MIDDEL MOD VANDBÅRNE SYGDOMME Biotek-virksomheden Sundew gør sig forhåbninger om at vækste på et internationalt marked inden for få år med et nyt miljøvenligt middel mod vandbårne sygdomme, som f.eks. fiskesygdomme. Start-up virksomheden har fornylig fået 10 mio. kroner i støtte fra Novo Nordisk Fondens startup inkubator BioInnovation Institute, som er sat i verden for at accelerere tidlige life science og biotek-innovationer i deres vej mod markedet.

S

Redaktion: John Bo Northroup undew er en dansk-hollandsk biotek start-up, der udvikler en række lovende og miljøvenlige biologiske midler imod vandbårne sygdomme og skadedyr.

Selskabet blev stiftet i 2018 af fire forskere med lang erfaring inden for biotek og med en fælles fortid i biotekfirmaet Evolva. I dag er Sundew en af de 78 start-ups, som Novo Nordisk Fondens innovationsinitiativ Bioinnovation Institute har hjulpet på vej med en finansiering på 10 mio. kroner.

I dag ser vi, at fiskebestanden lider.

Til at bekæmpe dette har Sundew udviklet et middel, der udover at være effektivt og billigt også er bæredygtigt.

Produktet forebygger og bekæmper ”Ich”, der er en protozoisk fiskeparasit, der angriber en lang række ferskvandsfisk, herunder vigtige kulturarter som ørreder, karper, tilapia og maller.

Start-up virksomheden Sundew udvikler et nyt miljøvenligt middel mod vandbårne sygdomme, som f.eks. fiskesygdomme, og er netop blevet optaget i Novo Nordisk Fondens start-up inkubator, BioInnovation Institute, med 10 mio. kroner i finansiering.

FAKTA Sundew er en dansk-hollandsk biotek startup med fokus på vandbårne sygdomme, f.eks. fiskesygdomme. Selskabet blev stiftet i 2018 af fire forskere med en fælles fortid i biotekfirmaet Evolva og lang erfaring i at lave værdifulde stoffer ved hjælp af mikrober. Sundew er netop optaget i BioInnovation Institutes inkubatorprogram, Creation House, med 10 mio. kroner i funding til at udvikle deres start-up mod markedet. Sundew har kontor hos BioInnovation Institute i København.

Kan erstatte skadelig formalin I dag bruges der op imod 400.000 liter formalin om året i Danmark på at holde fiskedræberen ”Ich” nede. Så store mængder er både kræft- og allergifremkaldende og i Danmark kræves særlig dispensation fra miljø- og fødevareministeriet for at anvende stoffet. Hvis formalin bliver fejldoseret blot en anelse, kan det i sig selv slå fiskene ihjel. Det er myndighederne anbefaling, at formalin så vidt muligt bliver erstattet af mindre farlige alternativer. Sundew har udviklet et grønt og miljøvenligt alternativ, kaldet Biokos, som er et fedtprotein; et overfladeaktivt stof, der ødelægger parasitterne i løbet af få minutter fra det er kommet i vandet.

Særligt er det bakterien Pseudomonas H6, der nedbryder parasitterne. Denne opdagelse er oprindeligt gjort af hollandske forskere og siden har professor Kurt Bachmann fra København Universitet testet Biokos med lovende resultater. Som næste skridt vil Sundew nu foretage miljøstudier og teste, at Biokos ikke har bivirkninger for nulevende organismer i havet.

Disse tests er vigtige, da der altid er en risiko for, at et nyt stof

kan forsage stor skade på især krebsdyr. Det første markedsmæssige indtog bliver akvarier, fordi det er nemmere at gøre erfaringer i mindre målestok forud for opskalering til det store marked for dambrug.

Stort markedspotentiale i Asien ”Vi ser et kæmpe globalt potentiale for vores produkt til bekæmpelse af vandbårne sygdomme. Ikke mindst i Asien, hvor fiskeopdræt end betydelig mere udbredt end i eksempelvis Europa,” siger de to fortrøstningsfulde medstiftere af Sundew, Neil Goldsmith og Jørgen Hansen. ”Vi har på et tidligt stadie været i dialog med store potentielle kunder i Asien, og Danmarks ambassade i Beijing og Tokyo har været meget hjælpsomme i denne forbindelse. Af samme grund vil vores hjemmeside snart blive oversat til kinesisk,” fortæller Neil Goldsmith og Jørgen Hansen.

Et af selskabets mindre aktionærer er desuden lokaliseret i Indien, og det er naturligvis en yderligere fordel i forhold til en kommende bearbejdning af det indiske marked.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

Novo Nordisk Fondens inkubator, BioInnovation Institute, der har CEO og professor i systembiologi Jens Nielsen i spidsen, bringer ny biotek forskning tættere på markedet ved hjælp af eksperthjælp, netværk, unikke finansieringsmuligheder og adgang til BII’s laboratorie- og kontorområde

NOVO NORDISK FONDENS BIOINNOVATION INSTITUTE

ET UDSTILLINGSVINDUE FOR DANSKE BIOTEK-START-UPS

Den danske life science- og biotekindustri er i hastig udvikling. Den fortsatte vækst er i høj grad i hænderne på forskere og iværksættere, der formår at bringe life science og biotek-innovation på markedet i form af nye produkter og services til gavn for mennesker og samfund

L

Redaktion: John Bo Northroup ife science og biotek er en stærk innovativ industri i Danmark, som over de seneste ti år har haft en stigende betydning for dansk økonomi.

Omsætningen i life science og biotekindustrien udgør i dag godt 6 pct. af omsætningen i den samlede danske økonomi, men der skal sikres forskning, innovation og forretningsudvikling i topklasse som en vigtig forudsætning for en fortsat stærk dansk life science- og biotekeksport. Det er igennem innovative produkter, at borgere hver dag hjælpes med bedre behandling af sygdomme og lidelser, som skaber værdi for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Men også nye bæredygtige, grønne og klimavenlige løsninger har en stærk kobling og afhængighed af nye udviklinger i biotek-industrien.

Hos Novo Nordisk Fondens inkubator, BioInnovation Institute (BII), støttes tidlig forskningsbaserede innovation og start-ups inden for life science og biotek med det almennyttige formål at udvikle nye produkter og services til gavn for mennesker og samfund. Det gøres gennem forskellige forretningsudviklingsprogrammer, adgang til BII’s laboratorie- og kontorområde i COBIS i København, et internationalt netværk af eksperter og investorer og risikofrie finansieringsmuligheder på op til 10 mio. kroner per start-up og 18 mio. kroner per forskningsprojekt over tre år. ”Rejsen for life science-iværksættere er oftest langvarig. I gennemsnit tager det helt op til 12 år at bringe et nyt produkt på markedet. Hos BII har vi ambitioner om at forkorte rejsen og lette livet for biotek-iværksættere ved hjælp af netværk,

rådgivning om forretningsudvikling, støtte og unikke og meget fordelagtige finansieringsmuligheder,” forklarer Jens Nielsen, der er professor og CEO hos BII, og fortsætter: ”Da BII åbnede dørene i 2018 med 392 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden var vi meget optagede af, hvor mange life science iværksættere, der ville søge vores programmer. I dag kan vi konstatere, at antallet af ansøgere med forskning af høj kvalitet ganske enkelt har været overvældende. Faktisk har kvaliteten af forskningen, som ansøgningerne bygger på, været så høj, at vi har kunnet udvælge nogle rigtig stærke projekter til vores programmer. Det resulterede i, at Novo Nordisk Fonden i 2019 bevilgede yderligere 73 mio. kroner til BII for at yde støtte til innovativ forskning med stor kommercielt potentiale.”

Vil gerne vise dansk biotek frem for udlandet BII’s succes beror ikke blot på at kunne hjælpe start-ups på et kritisk udviklingsstadie, men også i at kunne tiltrække danske og internationale investorers opmærksomhed mod det spirende start-up potentiale. BII optager start-ups på et udviklingsstadie, hvor forskningen bag innovationen har vist et stærkt og lovende kommercielt potentiale, men hvor investorer generelt vil finde en investering i det umodne forskningsprojekt eller start-up for risikabel.

BII har netop annonceret etableringen af et nyt samarbejde med otte prominente danske og udenlandske investorer.

De otte globale life science investorer, Wellington Partners, Sofinnova Partners, SR One, The March Fund, Novo Holdings, Rock Health, New Enterprise Associates (NEA) og BioVentures vil rådgive BII i udvælgelsen af deltagere til BII’s programmer med det mest lovende kommercielle potentiale. Samtidig får

investorerne et kig på de lovende og fremadstormende start-up innovationer i Danmark og Norden, som kan være med til at skabe generel opmærksomhed og vækst i den danske biotek-industri. ”Det er en vigtig opgave for BII ikke kun at understøtte vores programdeltagere med den støtte og finansiering, der skal til, for at få deres virksomhed tættere på investorerne. Det er også en vigtig prioritet for os at vise udenlandske investorer, at Danmark huser megen forskning i den absolutte topklasse fra de danske universiteter, som med den rette støtte kan tage form af nye produkter og løsninger.”

335 mio. kr. til 78 tidlige life science start-ups BII har netop bevilget 104 mio. kroner i støtte til tre universitetsprojekter og fem tidlige start-up virksomheder: Ciana Therapeutics, TwelveBio, Sundew, Bainan Biotech og 2N Pharma.

Start-up virksomhederne og forskningsprojekterne arbejder alle inden for farmakologi, sundhedsteknologier og bioindustri og udvikler bl.a. en ny tilgang til CRISPR-genredigeringsteknologien, et nyt lægemiddel til behandling af knogleskørhed, en ny behandling til øjenkomplikationer relateret til sukkersyge, udviklingen af biologiske midler imod vandbårne sygdomme og skadedyr inden for fødevareindustri, samt en ny lovende sklerosebehandling. BII har siden åbningen i 2018 bevilget 335 mio. kroner i alt til 78 tidlige life science start-ups og forskningsprojekter med det almennyttige formål om at støtte tidlig innovation, der kan bringe nye produkter og services på markedet til gavn for mennesker og samfund.

Læs mere på www.bioinnovationinstitute.com

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIO-SERVICES INDENFOR LIFE SCIENCE PÅ FORKANT MED FREMTIDEN Bioneer støtter danske biotekvirksomheders udviklingsprojekter med den nyeste teknologi i avancerede laboratorier, de færreste biotekvirksomheder selv kan opbygge.

H Af Peter Klar

os Bioneer i forskerparken DTU Science Park i Hørsholm kan danske life science virksomheder få hjælp til deres udviklingsprojekter med den mest moderne og nyskabende teknologi. ”Vi udvikler bioteknologiske og biomedicinske serviceydelser til danske og udenlandske virksomheder, hospitaler og universiteter, som har brug for specialiseret kompetencer i deres udviklingsforløb frem mod markedet. Vi kan dække rigtig mange af life science-virksomhedernes behov i udviklingsfasen, og de opgaver vi løser er tit og ofte relativt kompliceret,” siger CSO i Bioneer, Christian Clausen.

Den nyeste teknologiske viden Bioneer er 100 procent ejet af DTU og er et af Danmarks syv såkaldte GTS’er (Godkendt Teknologisk Service), der med særlig godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet bistår erhvervsliv og forskerverdenen med den nyeste teknologiske viden, der kan komme hele samfundet til gavn.

Arbejdet i Bioneers laboratoriefaciliteter spænder bredt fra produktion af proteiner og enzymer til udvikling af avanceret cellemodeller som kan bruges i lægemiddeludvikling. ”Vi er sat i verden for at udvikle teknologier og services, der mange gange ligger på forkant af markedet. Nogle af disse teknologier er ofte så avanceret, at hvis nogen skal gøre det, er det en type virksomhed som os. På den måde kan virksomhederne bruge os som en udviklingspartner og få adgang til teknologier og kompetencer, de ikke selv ville kunne opbygge.,” siger Christian Clausen.

Cellemodeller og AI Det gælder ikke mindst Bioneers udvikling af cellemodeller til screening af lægemidler, hvilket kobles sammen med kunstig in-

FAKTA Bioneer udvikler forskningsbaserede bioteknologiske og biomedicinske serviceydelser til danske virksomheder, hospitaler og universiteter, som har brug for specifikke kompetencer i deres udviklingsforløb frem mod markedet.

Bioneer er 100 procent ejet af DTU og er placeret i forskerparken DTU Science Park i Hørsholm.

Se mere på www.bioneer.dk

telligens (AI) i analysen af de store datamængder, der genereres. ”Det kan være hjerneceller, leverceller og cancerceller, som vi kan lave ud fra stamceller og en såkaldt gen-saks kaldet CRISPR. Ved at bruge gen-saksen kan vi skabe celler, der repræsenterer en specifik sygdom, f.eks Alzheimers, og analysere dem meget detaljeret i et meget avanceret mikroskop. Her bliver der taget tusindvis af billeder af de sygdomsspecifikke celler og raske celler, som er med som kontrol. Så kan vi se, hvordan et givent lægemiddel påvirker de syge celler holdt op imod de raske celler.”

Arbejdet skaber en enorm datamængde, der er i centrum for Bioneers nyeste udviklingsspor, hvor Bioneer forventer at udnytte mulighederne i kunstig intelligens. ”Både nationalt og internationalt er der meget stor interesse for den datamængde, vi genererer i vores sygdomsspecifikke cellemodeller. Koblet op på kunstig intelligens vil man kunne se nogle ting, som man ikke ellers kan fange, og man vil potentielt også kunne forudsige virkningen af lægemidler. Vi kan ekstrahere meget større information end nogensinde om lægemidlers effekt på syge celler fra de her meget komplekse datasæt, der bliver skabt i vores laboratorie-modeller.”

Ifølge Christian Clausen er kombinationen af AI og sygdomsspecifikke cellemodeller et typisk eksempel på hvordan Bioneer udvikler teknologi og kompetencer som ligger på forkant af markedet. . ”Det er eksempel på en ny teknologi, hvor vi kan se nogle tendenser til, at der senere vil komme et klart behov for at udnytte teknologiens muligheder. I fremtiden kanvirksomheder, der vil være blandt de første til at bruge teknologien til at finde nye lægemidler komme hurtigt i gang ved at samarbejde med os.”

Proteiner og enzymer til prækliniske forsøg Bioneer har etableret en facilitet til produktion af proteiner og

enzymer til prækliniske forsøg. Danske og udenlandske biotekvirksomheder kommer til Bioneer med idéer til proteiner, de gerne vil have lavet med henblik på test i celler og dyr, inden de eventuelt starter på de omkostningstunge kliniske forsøgsfaser. ”De små og mellemstore virksomheder har meget ofte brug for at få produceret protein hurtigt for at få testet en idé. Vi kan lave den organisme og udvikle de teknologier, der skal til for at producere proteinet, og vi kan gøre det i forskellige skalaer. Det kan også være virksomheder, der skal bruge et bestemt enzym inden for den grønne omstilling.”

For virksomhederne er det helt centralt, at Bioneer kan lave et protein med teknologier, der gør, at virksomheden på et senere tidspunkt kan overføre det til et stort produktionslaboratorium og producere det i stor skala til de kliniske faser. Yderligere hjælper Bioneer virksomhederne med at teste stabiliteten af proteinet, som er en vigtig parameter for at det i sidste ende kan blive til et lægemiddel. ”Det er meget vigtigt for virksomhederne, at proteinerne bliver produceret i en proces og kvalitet, som kan overføres til en såkaldt Contract Manufacturing Organization (CMO).” ”Perioden fra man producerer proteinet og renser det op, til man har det i en form, man kan bruge til dyre- og laboratorieforsøg, består af en masse små processer, og det kræver specialiseret viden og stor erfaring at forstå de små elementer, man kan skrue på, for at resultatet bliver helt optimalt. Mange af de virksomheder, vi hjælper, har ikke faciliteterne og de har ofte heller ikke den rigtige sammensætning af kompetencer i virksomheden at gøre det.

Det vil være alt for omkostningstungt for mange af dem at etablere hele det set-up, der skal til.

Ved at samarbejde med os kan de komme hurtigt videre i deres udvikling.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

BIOTEK-DNA GØR FUJIFILM I HILLERØD TIL OMBEJLET CDMO FUJIFILM Diosynth Biotechnologies i Hillerød er født ud af den danske biotekverden og er nu blandt verdens fem største kontraktproducenter af biotek-produkter. Efterspørgslen er enorm, og en fordobling af kapaciteten for seks milliarder kroner er sat i gang.

S Af Peter Klar

iden FUJIFILM Corporation (Fujifilm) i 2019 købte Biogens fabrik i Hillerød og gjorde den til en af verdens største kontraktproducenter (CDMO) af biotek-lægemidler, er ordrerne væltet ind i et omfang, så det japanske moderselskab nu har besluttet at investere seks milliarder kroner i en udvidelse. ”Vi har oplevet meget kraftig vækst. Efterspørgslen er enorm, og vi har også måttet sige nej til nogle ordrer. Så nu fordobler vi vores kapacitet og vil ansætte 100-150 nye medarbejdere årligt de næste tre år,” siger direktør Lars Petersen.

Virksomheden har 800 medarbejdere i dag og planlægger at have mindst 1.100 medarbejdere, når udvidelsen er færdig.

Vigtig del af Fujifilms healthcare-strategi Mange danskere kender nok primært Fujifilm for film til kameraer, men den japanske gigant har en vidtgående healthcare-strategi, som fabrikken i Hillerød er en vigtig del af, idet der kun er en håndfuld producenter i verden, der kan lave kontraktproduktion af biologisk medicin i samme store skala.

Fabrikken producerer primært biologiske produkter som anti-stoffer og andre terapeutiske behandlinger mod for eksempel cancer og multipel sklerose. Mere end 15 af verdens 20 største medicinal- og biotekfirmaer har allerede lagt ordrer eller besøgt fabrikken med interesse for at starte samarbejde.

Født ud af biotekverdenen Den ombejlede fabrik skiller sig da også ud fra andre kontraktproducenter på en række punkter, forklarer Lars Petersen. ”Først og fremmest er vi jo født ud af den innovative danske biotekverden, idet vi har været ejet af Biogen, som vi producerede for i 16-17 år, og som vi fortsat laver lægemidler for, nu som kontraktproducent. På grund af vores baggrund i biotekverdenen og den viden og erfaring, vi har med os, har vi forudsætninger for at forstå vores kunder og deres behov. Det gør os meget attraktive. Kontraktproducenter er normalt

født som kontraktproducenter, mens vi er født med det samme tankesæt, som vores kunder har. Vi er den første kontraktproducent, som reelt udspringer af den samme industri, som nu outsourcer til os.”

Kontraktproduktion optimerer supply chain For det andet er hele medicinmarkedet kommet under kraftigt prispres, hvor kontraktproduktion kan være en løsning. ”Alle forbrugere efterspørger lavere priser, samtidig med at der også kommer kopimedicin inden for bioteknologi. Kontraktproduktion kan være med til at reducere medicinalvirksomhedernes produktionsomkostninger, når de optimerer deres supply chain.”

For det tredje har covid-19 skabt akutbehov for produktion af lægemidler og vacciner, der ifølge Lars Petersen har skabt et nærmest desperat behov for mere kapacitet i mange medicinalvirksomheder. ”Vi oplever pt. meget større efterspørgsel, end vi kan tilfredsstille, selv med den udvidelse, vi er ved at foretage.”

Kompetente medarbejdere Når produktion af bioteklægemidler ikke er outsourcet i samme grad som andre medicinprodukter, skyldes det ifølge Lars Petersen produkternes kompleksitet, og her er kompetencerne blandt eksempelvis danske medarbejdere på højautomatiserede anlæg som FUJIFILM Diosynth Biotechnologies’ fabrik i Hillerød vigtig. ”Den lavteknologiske medicinproduktion, typisk af piller, er for længst outsourcet. Der er ikke ret meget innovation. Der er en kemisk formel, som man varierer. Men i den højteknologiske del af medicinindustrien, som vi tilhører, er der stadig mange patenter, som medicinalvirksomhederne ville være bekymrede for at outsource. Derfor har der aldrig tidligere været outsourcing i stor skala af biotek-medicin. Det er uhyre vigtigt at have kompetente medarbejdere i produktionen af komplekse, biologiske lægemidler. I mange medicinalvirksomheders øjne er Danmark et stabilt land, hvor man ved, hvad man får. Her er sunde værdier og bæredygtighed i bredeste forstand i højsædet.”

Business case med mennesket i centrum Den menneskelige faktor er central i FUJIFILMS bæredygtighedsarbejde. På fabrikken i Hillerød handler sustainability ikke kun om miljø, men mindst lige så meget om, hvad der er væsentligt for det hele menneske på tværs af diversitet og kultur. ”Selv om vi har højautomatiseret vores produktion, er det lykkedes os at skabe en kultur, hvor det hele menneske producerer medicin. Det handler ikke kun om at stille maskiner op. I alt hvad vi gør, har vi medarbejderen først. Rækkefølgen i vores strategi er best place to work, så kunderne , og dernæst spørgsmålet om, hvad vi skal bruge af teknik. Vi ser, at vi har en stærk business case i markedet, der samtidig sætter mennesket før produktion, systemer og processer,” siger Lars Petersen.

FAKTA FUJIFILM Diosynth Biotechnologies i Hillerød er blandt verdens fem største kontraktproducenter af biologiske lægemidler. Fabrikken blev i 2019 solgt af Biogen til Fujifilm, og indgår i gruppen FUJIFILM Diosynth Biotechnologies med virksomheder i Danmark, USA og UK. Fabrikken beskæftiger 800 medarbejdere, der ventes at stige til 1.100, når en planlagt udvidelse til seks milliarder kroner er gennemført om fire år.

Se mere på www.fujifilmdiosynth.com

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DEN GODE IDÉ SKAL BESKYTTES I TIDE

Sikring af IP-rettigheder er afgørende for at tiltrække investorer fra start og undervejs, fordi både grundidéen og patentets senere position på markedet er beskyttet. Et eksempel er Blue Cell Therapeutics, der med hjælp fra Plougmann Vingtoft rettidigt har søgt patent på sin stamcelle-baserede metode, der giver impotente mænd potensen tilbage efter operation for prostatacancer.

D Af Peter Klar

er er ikke plads til følelsen af skønne spildte kræfter i biotekbranchen. Hverken når det gælder et produkt, der ikke virker efter hensigten, eller når det handler om mangelfuld sikring af IP-rettigheder, så en ellers god idé med kommercielt potentiale ikke er beskyttet tilstrækkeligt. Begge dele er ensbetydende med videnskabeligt og økonomisk nederlag for forskere og investorer. Derfor er IP-rettigheder (Intellectual Property Rights), herunder især patentrettigheder, en meget vigtig del af biotekselskabers forretningsstrategi.

Både i forhold til at tiltrække investorer fra start og undervejs for at finansiere daglig drift og kliniske forsøg og i forhold til at sikre en eneret for det endelige produkt på et konkurrencepræget marked, hvor konkurrenter kan stå klar til at kopiere produktet, hvis det ikke er ordentligt beskyttet.

Investering skal beskyttes ”Det tager mange år at udvikle et produkt inden for biotek-

nologi. Det betyder, at man skal have investorer med, og de vil gerne have en vis form for sikkerhed for, at den viden, der ligger bag produktet, er bundet i virksomheden. Derfor er en patentansøgning, hvor man sikrer sine IP-rettigheder og binder dem til virksomheden, nærmest alfa og omega for at tiltrække investeringer. Biotek-produkter kan nemt være 5-10 år undervejs, og partnere, der skal investere langsigtet i produktet, vil naturligvis gerne beskytte deres investering ved at sikre sig, at det produkt, der er under udvikling, ikke bliver kopieret af andre,” siger patentrådgiver Jakob Lohmann fra IP-rådgivningsvirksomheden Plougmann Vingtoft.

Han har selv en baggrund som kandidat i molekylær biologi og Ph.d. i medicin og har efterfølgende uddannet sig som European Patent Attorney, der er en fælles europæisk uddannelse inden for det patentjuridiske område.

Impotens efter prostatacancer Plougmann Vingtoft leverer IP-ydelser til mange danske universiteter og universitetshospitaler – blandt andet Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Her opdagede overlæge og professor Søren Sheikh for fem

år siden en ny form for stamcellebehandling, der kunne give impotente mænd potensen tilbage med stamceller udvundet af deres eget fedtvæv på maven.

I kraft af det patent, han og Syddansk Universitet med hjælp fra Jakob Lohmann og Plougmann Vingtoft har ansøgt om, kunne han stifte spin-out selskabet Blue Cell Therapeutics, som i dag holder til i BII i København og nu arbejder målrettet på en behandling til mænd, der er blevet impotente efter operation for prostatacancer.

Prostatacancer er den hyppigste cancerform hos mænd, og her er en standardbehandling – fjernelse af prostata – meget effektiv.

Til gengæld rammes mange af mændene af impotens bagefter, og Viagra® og lignende lægemidler virker kun på nogle af patienterne.

Ved kliniske test har Blue Cell Therapeutics’s stamcellemetode givet potensen tilbage til 60 procent af de mænd, der havde været impotente i over et år. ”Metoden er opdaget i et stamcellecenter, jeg fik en bevilling til på Odense Universitet, men hvis jeg ville have en ny behandling hele vejen ud til patienterne, var det ikke nok at være læge i

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

”

Man skal have investorer med, og de vil gerne have en vis form for sikkerhed for, at den viden, der ligger bag produktet, er bundet i virksomheden

Overlæge og professor Søren Sheikh, Blue Cell Therapeutics.

Patentrådgiver Jakob Lohmann fra IP-rådgivningsvirksomheden Plougmann Vingtoft.

det offentlige. Jeg skulle have private investorer ind, og for at få det, skulle den metode, jeg havde opdaget, beskyttes,” fortæller Søren Sheikh.

indlevering, hvor man som virksomhed kan videreudvikle uden at konkurrenterne kender til teknologien.

Patent på metoden De i alt 12 celletyper i det ekstrakt, han benyttede, var velkendte. Til gengæld opdagede han, at en af celletyperne – de blå celler – var ligefrem proportional med effekten.

Jo flere af de blå celletyper, der var til stede, jo bedre virkede stamcellebehandlingen, og det blev kernen i den patentansøgning, der har hjulpet Blue Cell Therapeutics med at rejse privat kapital med.

Søren Sheikh stiftede Blue Cell Therapeutics, der licenserer patentrettigheden af Syddansk Universitet, som nu er blandt investorerne sammen med Odense Universitetshospital og Novozymes. Derudover støttes Blue Cell Therapeutics af Eurostars. ”Patentet giver ro og sikkerhed i maven, både for investorerne og for mig selv, der har taget orlov fra hospitalsverdenen,” siger Søren Sheikh.

Nyhed og opfindelseshøjde Forskellige kriterier skal være opfyldt, for at man kan få patent på en videnskabelig idé.

Der skal være tale om både nyhed og opfindelseshøjde. Det vil sige, at opfindelsen skal være udtryk for metodisk eller teknisk nytænkning og adskille sig væsentligt fra kendte teknikker og metoder.

Derudover skal opfindelsen have industriel anvendelighed. ”Vi starter som udgangspunkt altid med at vurdere, om en opfindelse er patentbar, og om det er kommercielt relevant at indlevere en patentansøgning for at sikre rettighederne. Det handler ikke kun om at skabe grundlag for investeringer. Det sikrer også arbejdspladser i biotekbranchen at sikre sine rettigheder i tide,” siger Jakob Lohmann fra Plougmann Vingtoft.

Ifølge Jakob Lohmann kan det nemt tage fem år, fra man indleverer sin patentansøgning, til man har patent i Europa.

En patentansøgning bliver dog først offentliggjort 18 måneder efter indlevering, så den er stadig hemmelig i en periode efter

Freedom-to-Operate analyse Under sagsbehandlingen er biotekselskabets idé stadig indirekte beskyttet, ikke mindst fordi efter 18 måneder kan andre i markedet kan se, at der er indsendt en patentansøgning. ”Derfor vil det være risikofyldt for konkurrenter at starte en udvikling eller produktion af et lignende produkt, hvis de ved at der allerede findes patentrettigheder på teknologien. Men det er ikke ualmindeligt, at ét firma får patent på en specifik teknologi, hvorefter et andet firma udvikler en alternativ løsning på det samme problem.” ”Når et biotekfirma er kommet længere i sin udvikling og er mere sikker på, hvordan slutproduktet ser ud, kan vi lave en analyse (en såkaldt ”Freedom-to-Operate” analyse), der vurderer, om biotekfirmaet gerne må sælge produktet, når det er helt færdigt. For selv om du har dit eget patent, kan konkurrenter have andre patenter, som vil genere dig. Dette er også vigtigt for investorer at vide. Analysen er sammen med det oprindelige patent med til at minimere investorernes risiko,” siger Jakob Lohmann.

IPR fylder for lidt IP-rettigheder er ikke et fag på universitetet for medicinere og biokemikere. Det skal de selv finde ud af. ”Det gør vi for lidt ud af i Danmark,” mener Søren Sheikh. ”Vi er opdraget til at publicere og skaffe ny viden. Vi glemmer, at hvis forskning reelt skal blive til en behandling, så skal den bringes videre til afgørende kliniske test og produktion. Det kan man ikke få offentlige penge til. Det burde ikke være kontroversielt at gøre det, jeg har gjort, men det er det stadigvæk mange steder, selv om det kommer samfundet til gode i form af behandlinger, arbejdspladser og indtjening til landet. Og det kan ikke lade sig gøre uden patentbeskyttelse. Der er uden tvivl konkurrenter i markedet, som ville være et problem for Blue Cell Therapeutics, hvis ikke vi havde beskyttet vores metode ordentligt med Plougmann Vingtofts hjælp.”

FAKTA Alle biotekvirksomheder er afhængige af IPrettigheder. De IP-rettigheder – fx patenter – kan enten være rettigheder, som udspringer af virksomhedens egen forskning, eller rettigheder som virksomheden har indkøbt eller indlicenseret fra andre. Der er særlige krav til patentering af bioteknologiske opfindelser, krav der fordrer, at man til enhver tid er opdateret på den særlige europæiske retspraksis på området.

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens førende rådgivningsvirksomheder inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR (Intellectual Property Rights).

Plougmann Vingtoft har årelang erfaring som rådgivere for den europæiske biotekindustri og kan guide både startups og etablerede virksomheder sikkert gennem processen.

Se mere på www.pv.dk

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Nils Brünner, CSO i Scandion Oncology, som udvikler lægemidler mod kræftceller, der er resistente over for kemoterapi.

DERFOR ER DET ATTRAKTIVT AT GÅ PÅ BØRSEN I SVERIGE Investeringsmiljøet i Sverige er meget bedre end i Danmark, mener Scandion Oncology. Symbolsk svensk skat på aktieudbytte giver større omsætning på aktien og øger investorers risikovillighed, som er afgørende for biotekvirksomheder.

G ” Af Peter Klar

Da vi havde etableret Scandion Oncology, forsøgte vi at rejse penge ved en privat investorrunde, men det var næsten umuligt i Danmark, indtil vi fortalte, at det var vores plan at gå på den svenske børs inden for et år.

Så ville alle gerne være med, for det betød, at de nemt ville kunne handle aktien og dermed selv afgøre, hvornår de ville aktivere deres investering. Vi fik 500 procents overtegning på vores aktier,” siger Nils Brünner, CSO i Scandion Oncology, som udvikler lægemidler mod kræftceller, der er resistente over for kemoterapi.

I sine to år på den svenske Spotlight-børs er Scandion Oncology-aktien steget mere end 1.000 procent.

Større omsætning på aktien Ifølge Nils Brünner er der flere gode grunde til, at Scandion Oncology – og flere andre danske biotekselskaber - er gået på børsen i Sverige for at rejse kapital. ”Investeringsmiljøet er langt bedre i Sverige end i Danmark.

Med Scandion Oncology er det tredje gang, jeg er på den svenske børs med et firma, og det er det samme hver gang. Der er meget større omsætning på aktien, så man kan altid købe og sælge. Der er en anden investerings- og opsparingskultur i Sverige end i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at beskatningen på aktiegevinster i Sverige er symbolske 0,3 procent. Det betyder, at mange svenskere selv investerer deres pensionsmidler.”

For de danske biotekselskaber er fordelen ved det likvide svenske aktiemarked, at det skaber større risikovillighed blandt biotekinvestorer. ”Der er himmelvid forskel på, hvordan det er gået de danske firmaer, der er gået på den danske børs, og dem, der er gået på den svenske børs,” siger Nils Brünner.

Ikke besværligt Og det er ikke spor besværligt, understreger han, selv om man er registreret som dansk selskab. ”I Sverige er der professionelle firmaer, som lever af at hjælpe alle de mindre virksomheder på børsen med at skrive rapporter og indsende de rigtige regnskaber. Man skal ikke ansætte

ekstra folk, fordi man er kommet på børsen i Sverige.”

Noteringen i Sverige er ifølge Nils Brünner afgørende for, at Scandion Oncology har kunnet rejse kapital nok til hurtig igangsætning af fase II kliniske studier og hurtig produktion af lægemidler nok til studier et godt stykke frem i tiden.

Husk også EU-støtten Som biotekfirma skal man også huske muligheden for at få EU-støtte – op til 2,5 millioner euro. ”Mit råd er, at man finder et professionelt firma til at hjælpe sig med at skrive ansøgningen. Selv om jeg har skrevet mange ansøgninger gennem alle mine år i forskning, kan jeg ikke skrive dem så godt, som de kan. Gennem tilskudsprogrammet EUopSTART under Uddannelses- og Forskningsministeriet kan man i øvrigt få dækket halvdelen af sine udgifter til ansøgningen,” siger Nils Brünner.

Anden afprøvning af SCI-101 Scandion Oncology går i oktober i gang med anden kliniske afprøvning af lægemiddelkandidaten SCO-101, som i kombination med kemoterapi bekæmper kræftceller, der ellers er resistente mod kemoterapi.

Afprøvningen skal primært foregå på de onkologiske afdelin-

”

Med Scandion Oncology er det tredje gang, jeg er på den svenske børs med et firma, og det er det samme hver gang.

Der er meget større omsætning på aktien, så man kan altid købe og sælge ger på Aalborg Universitetshospital og Herlev Hospital.

Her skal SCO-101 testes i behandlingen af patienter med bugspytkirtelkræft, som rammer cirka 800 danskere hvert år. ”Vi har i dag ikke rigtig nogen behandling, der gør en væsentlig forskel for patienterne. Bugspytkirtelkræft kan oftest ikke opereres. Eneste mulighed for disse patienter er kemoterapi,

som kun gavner 25 procent af patienterne, og den gavn er ofte kortvarig, fordi kræftcellerne bliver resistente overfor kemoterapi,” siger Nils Brünner.

Den tredje kliniske test af SCO-101 er også på vej. Her skal SCO-101 testes på patienter, som har metastatisk brystkræft og er blevet resistente over for behandling med antiøstrogener.

Dette studie finansieres blandt andet af en EUROSTAR-bevilling, som Scandion Oncology modtog tidligere på året.

FAKTA Danske Scandion Oncology blev grundlagt i 2017 og blev i 2018 noteret på Spotlight-børsen i Stockholm.

I international kræftbehandling er der et stort medicinsk behov for stoffer, der kan bekæmpe resistens i kræftceller. Markedsværdien af Scandion Oncologys produkter vurderes at være 4 mia. euro årligt.

Professor emeritus ved KU, Nils Brünner, er CSO, Bo Rode Hansen er ny CEO, mens Peter Høngaard Andersen (bl.a. co-founder af Zealand Pharma og Glycom) er bestyrelsesformand.

Se mere på www.scandiononcology.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

”

Tiden er moden, og det skal vi udnytte til at komme på markedet.

Kombinationen af genetisk analyse og funktionel test er fremtiden

NY DANSK KRÆFTTEST NÅR MARKEDET

Ole Thastrup, direktør og stifter, 2cureX

Selskabet 2cureX kan nu lancere sin funktionelle kræfttest IndiTreat, der identificerer effektiv individuel behandling ved at teste mange lægemidler på tusindvis af 3D mikrotumorer skabt ud af en enkelt tumorprøve.

C Af Peter Klar

orona betyder, at 2cureX må sende sin imødesete kræfttest IndiTreat på markedet i Europa uden at mødes med lægerne.2cureX lancerer sin test i forbindelse med årets ESMO-kongres (European Society of Medical Oncology), som finder sted i virtuel form i anden halvdel af september, og har i sommerens løb sikret sig kapital til en solid entré i den internationale kræftbehandling. ”Der er stor interesse blandt investorerne. Vi rejste 30 millioner kroner i juli, og vi har et options-program, der kan give yderligere 50 millioner kroner i foråret 2021. Det sikrer os midlerne til at gennemføre en større markedslancering, end vi først havde planlagt, og selskabet er nu i stand til at køre en stabil proces med økonomien på plads et godt stykke tid,” siger direktør og stifter Ole Thastrup.

3D mikrotumorer IndiTreat er en ny, funktionel testmetode, som matcher den individuelle kræftpatient med den mest effektive behandling for vedkommende ved at vise, hvordan den samme tumor responderer på mange forskellige behandlinger.

Metoden er udviklet af 2cureX i samarbejde med det tyske Universitetsmedicinske Center i Hamborg-Eppendorf.

Metoden består i, at man udtager en lille smule af patientens tumorvæv og herudfra genererer tusindvis af små 3D-mikrotumorer med samme egenskaber som den oprindelige tumor.

I laboratoriet udsættes disse 3D-modeller af patientens tumorvæv for forskellige typer behandling for at finde netop den, der har den største effekt på den enkelte patients tumor.

Tiden er rigtig Der er blevet arbejdet på individuel behandling til kræftpatienter i årtier, og opklaringen af det menneskelige genom i 2003

har ikke været det ventede gennembrud. I 2019 konkluderede et stort ESMO-metastudie, at kun 0,8-3,0 procent af patienterne fik gevinst af behandling med et middel, der matchede deres genetiske profil. ”Selv om genetikken kommer til kort, når vi skal finde ud af, hvilken behandling patienten skal have, er den stadig et super værktøj til at lave en god karakteristik og diagnostik af den pågældende cancer. Men det skal så suppleres med en funktionel test som IndiTreat for at få et solidt svar på, hvad der skal behandles med. Vi har talt med mange hospitaler i Skandinavien og alle hjørner af Europa i det sidste år, og alle siger, at de mangler det afgørende værktøj for at give en effektiv, individuel behandling. Jeg tror på, at tiden er moden, og det skal vi udnytte til at komme på markedet. Kombinationen af genetisk analyse og funktionel test er fremtiden,” siger Ole Thastrup.

Skræddersyet behandling Foreløbig har IndiTreat været afprøvet med succes på tyktarmskræft, æggestokkekræft og bugspytkirtelkræft. ”Ved kræftformer, hvor det er vigtigt hurtigt at vælge den rigtige medicin og sekvens af medicin – som f.eks. æggestokkræft – gør IndiTreat det muligt hurtigt og effektivt at teste både standardbehandlingen, eksperimentel behandling og off label behandling på patientens tumor, så behandlingen kan målrettes og skræddersys på en helt nye måde, så snart tumoren opdages,” siger Ole Thastrup.

Accelerere kliniske studier Det primære fokus for 2cureX er at hjælpe aktuelle kræftpatienter, men Ole Thastrup arbejder også for, at hans funktionelle test snart kan bruges til at hjælpe nye lægemidler hurtigere igennem de kliniske studier.

I første omgang skal IndiTreat afprøves ifm. et klinisk studie af en lægemiddelkandidat til behandling af kemoresistente brystkræftpatienter.

Dette projekt udføres i samarbejde med det danske biotekselskab Scandion Oncology og Erasmus Medical Centre, Rotterdam. ”Potentielt kan testen accelerere selektionen af de patienter i det kliniske studie, som responderer på det nye lægemiddel.

Det vil gøre, at det kliniske studie går hurtigere igennem, og at dets resultater vil have større signifikans,” siger Ole Thastrup.

FAKTA 2cureX har udviklet og markedsfører nu IndiTreat, et analyseværktøj til bestemmelse af den optimale behandling for den enkelte kræftpatient.

Ud fra en lille vævsprøve fra tumoren skaber IndiTreat et stort antal 3D mikrotumorer med samme egenskaber som den originale tumor. 3D mikrotumorerne testes over for mulige kræftlægemidler og lægemiddelkombinationer, og IndiTreat måler således, hvilken behandling der er mest effektiv til behandling af den enkelte patient.

Se mere på www.2curex.com

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY GASFABRIK SIKRER PROCESINDUSTRIENS FORTSATTE VÆKST I DANMARK

Med Danmarks største luftgasfabrik sikrer Linde at pharma- og biotekindustrien fortsat kan udvikle produktionsprocesser i Danmark, hvor der ofte anvendes luftgasserne nitrogen (N2) og oxygen (O2).

M

Redaktion: John Bo Northroup ed en splinterny fabrik i Vejle bliver Linde Gas endnu bedre til at levere både industrielle og medicinske gasser til en støt stigende kundekreds i Danmark.

Det gælder også kunderne i pharma og biotek, som ofte har meget store forbrug til full scale produktion, der foregår i Danmark og ikke i udlandet. ”Vi har alle de gasser, som Pharma og biotek-branchen har brug for, bl.a. de højrene gasser og gasblandinger, siger Jan A. Christensen, der er Head of Regional Specialty Gas Segment.

Med den nye fabrik i Vejle har Linde Gas tredoblet sin danske produktionskapacitet, og det er vigtigt, fordi der ifølge Jan A. Christensen indtil fornylig har været mangel på produktionskapacitet til industrigasser i Danmark. Det nye produktionsanlæg hæver kundernes forsyningssikkerhed markant.

Denne er i forvejen høj, idet Linde Gas er en del af verdens største gasselskab med de fordele, det indebærer i forhold til at sikre kunderne forsyning fra validerede back-up fabrikker i nabolandene.

I kvalitetskontrol, forskning og udvikling anvendes en lang række højrene og meget specifikke kalibreringsgasser og specielle gasblandinger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Vi har et meget tæt samspil med pharma- og biotekkunder om nye anvendelsesmuligheder for gasserne, og leverer såvel til den farmaceutiske produktion - direct spend - som til laboratorier og støtteprocesser - indirect spend - og det er en del af forklaringen på vores succes inden for området,” siger Jan A. Christensen.

Når gasforbruget i Danmark øges skyldes det ifølge Jan A. Christensen, at stadigt større dele af procesindustrien får øjnene op for, at gasser kan anvendes til at effektivisere mange processer.

Strategisk fokus på pharma og biotek ”Vi ser at pharma og biotek vokser i Danmark, og i modsætning til andre brancher flytter de ikke til lavtlønslande, især fordi det er meget forskningsbaseret aktivitet. Derfor investerer vi også i ny produktion i Danmark,” forklarer Ole Kronborg, Vicepresident i Linde Gas A/S og tilføjer at en luftgasfabrik er en meget langsigtet investering.

Så det er ikke en flygtig flirt. Linde Gas i har i mere end 30 år haft strategisk fokus på netop pharma og biotek og har sammen med kunderne løbende udviklet de produkter og sevices, som har været nødvendige for at kunderne har kunnet opfylde de myndighedskrav, som de er blevet mødt med.

Det har givet Linde mange kompetencer til at arbejde tæt sammen med industrien.

Vil gerne vokse sammen med biotek-iværksætterne Linde Gas tilbyder en skræddersyet global produktserie, VERISEQ, til API-produktion (Active Pharmaceutical Ingredients).

Den ny luftgasfabrik/fyldestation i Vejle bliver ofte auditeret af kunderne, sådan at produktionen altid er up-to-date i forhold til nye og gældende standarder, og ud fra, hvad der vigtigt for selskabets kunder.

Samme produkt for gasformig i flasker og bulk leverancer gør det let at skifte leveranceform ved vækst.

Jan A. Christensen fremhæver, at selskabet har egen ingeniørafdeling med stor erfaring i design/installation af gasanlæg til pharma/biotek branchen, der lever op til selv de mest krævende tolkninger af GMP retningslinjer.

Linde samarbejder både med de største pharma- og biotekvirksomheder om nye projekter, produktioner, laboratorier og testfaciliteter og sparrer om gasforsyning, anlægsdesign, installation, optimering, sikkerhed og kvalitet, men yder også

25

Jan A. Christensen, Head of Regional Specialty Gas Segment

rådgivning til start-up virksomheder om brug af gasser med det lønlige håb at vokse sammen med biotek-iværksætterne.

Hvad foregår der på en luftgasfabrik?

Råstoffet på Lindes nye luftgasfabrik er helt almindelig, livgivende luft, som alle levende væsener indånder. Linde renser og nedkøler luften til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet gasserne oxygen og nitrogen ændrer form til væsker, der kan destilleres fra hinanden. De indgår så i Lindes mange industri-, special- og medicinske gasser med afgørende betydning for det moderne samfund. Anvendelsesmulighederne er utallige. Gasserne bruges for eksempel til lægemiddelproduktion, produktion af elektronik, ilt til patienterne på hospitalerne, svejsning og skæring i stålindustrien, iltning af dambrug samt rensning af spildevand og frysning og køling af fødevarer, brint til rent brændstof og meget mere. Linde leverer også avancerede procesløsninger, som bidrager til vækst, effektivitetsforbedringer og reduktion af emissioner.

Linde Gas i dag Tidligere i år tog AGA, der har været et selskab i Linde-koncernen i 20 år, navneforandring og hedder nu slet og ret Linde.

Koncernen er verdens største industrigasvirksomhed med en omsætning på ca. 28 milliarder USD. Virksomheden betjener brancher som kemi & raffinering, fødevarer, elektronik, bioteknologi og medicinalindustri, sundhedssektoren, metalindustri og anden produktionsindustri.

Linde har globalt i mange år udviklet gasrelaterede applikationer/udstyr/løsninger sammen med såvel kunder som globale anlægsleverandører med henblik på full scale produktion.

Linde er globalt kendt som en stærk engineering spiller, med fokus indenfor separationsteknologi.

Det er essentielt at gasserne som anvendes til Active Pharmaceutial Ingredients produktion, overholder alle relevante kvalitetskrav.

FAKTA To store opfindere bag Linde Gas Ånden i Linde Gas er præget af to store opfindere – svenske Gustaf Dalén og tyske Carl von Linde.

De bliver også kaldt gassens forfædre.

Gustaf Dalén er manden bag AGA. Han var én af århundredets store opfindere, hvis fantastiske resultater – og skæbnesvangre eksperimenter – med gasser og luftarter i 1912 gav ham Nobelprisen i fysik.

Carl von Linde var en unik ingeniør og entreprenør. Med teknikken, der omdannede luft til væske, skabte Carl von Linde forudsætningerne for at producere gasser ved hjælp af lave temperaturer – en teknologi, som førte til et verdensomspændende patent. Alle gasfabrikker anvender i dag denne teknik.

Læs mere: https://www.kemifokus.dk/ aga-og-gassens-aarhundrede/

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

INTERVIEW MED BRIAN MIKKELSEN, ADM. DIREKTØR DANSK ERHVERV:

SPØRGSMÅL OM INDSATSEN INDEN FOR BIOTEKNOLOGI Af Michael Fahlgren

Hvor stor betydning tillægger Dansk Erhverv bioteknologien for Danmark generelt?

Overordnet set er biotek jo en central del fødekæden i life science branchen. Netop lægemiddelvirksomheder har jo sammen med resten af life science branchen vist sig at være en helt central bidragsyder til Danmark. Derfor er biotek-virksomheder af stor betydning – dels fordi de en dag kan vokse sig store, men også fordi, at deres opfindelser ofte ender i de store virksomheder. Den sidste del er vigtig at huske, for udenlandske life science virksomheder foretager ofte enorme opkøb i biotekvirksomheder.

Hvor står dansk bioteknologi sammenlignet med resten af verden – efter Dansk Erhverv mening?

I Danmark har vi life science forskning i særklasse. Der sker rigtigt mange interessante ting rundt om på universiteterne.

Desværre er vi ikke gode nok til at få båret denne forskning ud i nystartede virksomheder. Det er en skam. Vi mener i Dansk Erhverv, at vi skal sikre gode rammer for, at nystartede virksomheder kan få adgang til den start- og vækstkapital, som de har brug for. Med andre ord er vi forskningsmæssigt i top, men uhensigtsmæssige rammevilkår sætter en begrænsning på, at biotek i Danmark kan nå sit fulde potentiale.

Vi foreslår: • En flad skat på aktiegevinster på 27 pct.

• Forhøjelse af rammen i skattekreditordningen, samt at de 130 pct. FoU-fradrag også indregnes i grundlaget for skattekreditten • Afskaffelse af fantomskatten Hertil er det afgørende, at vi sikrer, at flere tør tage springet som iværksætter.

Danmark har historisk set været god til at tiltrække og fastholde forskning og udvikling i Danmark. Men for at denne styrkeposition kan fastholdes, så kræves det imidlertid, at rammevilkårene for virksomhederne er i top.

I de senere år har vi desværre set, at der er et større fokus på at lægge meget snærende værnsregler ind i skattelovgivningen – hvilket på kort sigt måske kan fastholde investeringer, men på langt sigt vil afskrække nye investeringer – dette er senest set med CFC-lovforslaget, som hvis det bliver vedtaget vil gøre det meget lidt attraktivt at lægge ny forskning og udvikling i Danmark.

Og er der særlige områder, hvor vi især kan gøre os gældende?

Overordnet set er der mange super interessante virksomheder inden for kræft-området.

Hvordan ser Dansk Erhverv på fremtiden inden for dansk bioteknologi?

Potentialet er virkeligt stort for biotekbranchen. Der er krummer i dansk life science forskning, og jeg [BMK] er overbevist om, vi med de rette rammevilkår vil kunne skabe 2-3 nye, store virksomheder inden for de næste 10-15 år. Og det hele starter altså med gode vilkår for kapitalrejsning.

Biotek udvikler sig hele tiden og for øjeblikket smelter den farmaceutiske biotek til dels sammen med den mere klimaorienterede biotek.

Et konkret eksempel på det er udviklingen af probiotika. Hvad er efter din vurdering vigtigt for at dette område kan udvikle sig og udfolde dets potentiale?

Probiotiske produkter er et spændende forretningsområde, der har et stort potentiale for både dens slutbrugere, virksomhederne, eksporten og klimaet.

I det hele taget sker der mange spændende udviklinger inden for hele bio solutions-området, men der er brug for en national strategi for området for at forløse sektorens både klimamæssige og økonomiske potentiale.

Den har vi stadig til gode at se, og det arbejder vi blandt andet for i Dansk Erhverv.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

27

”Vi vil påtage os mere risiko, men vil også have mere kontrol over nye vacciner, som vi selv står for at udvikle,” siger Bent U. Frandsen, CEO i ExpreS2ion Biotechnologies.

”

Aktionærerne sætter pris på, at vi har kastet os over COVID-19, som helt åbenlyst passer lige ind i de teknologier, vi arbejder med

VACCINE-TEKNOLOGI I VÆLTEN

Den pt. bedste danske life science-aktie i 2020, ExpreS2ion Biotechnologies, er genstand for stor investorinteresse.

En aktuel kapitalrejsning skal skaffe yderligere op til 216 mio. svenske kroner til biotekvirksomheden, der både er del af den danske COVID-19 vaccine og arbejder på en lovende vaccine mod brystkræft.

D ”

Vi, der arbejder med vacciner, har hele tiden vidst, at der ville komme en pandemi igen på et tidspunkt. Vi ventede nok en influenza, der var gået helt ud af proportioner. I stedet kom denne coronavirus med det akavede navn COVID-19. Men vi er glade for, at vi kan demonstrere, at vi også kan gøre noget ved den.”

Ordene kommer fra Bent U. Frandsen, CEO i ExpreS2ion Biotechnologies, der lægger bioteknologisk platform til den lovende danske covid-19 vaccine, som udvikles i samarbejde med AdaptVac, Bavarian Nordic, Københavns Universitet, et tysk universitet og to hollandske universiteter.

I forvejen har ExpreS2ion og AdaptVac markeret sig med den igangværende udvikling af en vaccine mod brystkræft, der har vist meget stærk effekt på mus.

kombineret med joint venture-selskabet AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles). Her producerer man en ufarlig virus-skal (eller virus-partikel), som beklædes med ens vaccine-protein. Fordi vores immunforsvar netop er udviklet til at reagere kraftigt på proteiner på overfladen af virus (forkølelsesvirus, influenzavirus o.s.v) får man et varigt respons og dermed stor chance for immunitet også for proteiner, som for sig selv ellers ville være blevet stort set ignoreret af immunforsvaret. ”Vores vacciner fremkalder en mærkbar reaktion med såkaldt neutraliserende antistoffer, som giver en længerevarende effekt.

Den hellige gral er naturligvis at opnå en potentiel livsvarig effekt lige som de HPV-vacciner mod livmoderhalskræft, der gives til piger i dag. Nogle af de komponenter, der indgår i HPV-vacciner, er også baseret på en VLP-teknologi. Man kan godt sammenligne på tværs af platforme, og sammenlignet med data fra foreløbige studier er den immunrespons, vores vaccine skaber i mus, flere gange højere. Det tyder på, at vi har en meget effektiv vaccine.”

Flerdoblet markedsværdi ExpreS2ion er noteret på børsen i Stockholm, og biotekvirksomhedens markante resultater har gjort den til årets bedste danske life science-aktie. Efter et hop på 23 procent i begyndelsen af september er aktien steget med mere end 300 procent siden nytår.

Derfor har der også været stor interesse for ExpreS2ions aktuelle aktietegning, som varer til 19. oktober. ”Vi satser på at rejse op til 216 mio. svenske kroner. Det maksimale, vi tidligere har rejst, er 18 mio. svenske kroner i forbindelse med vores notering. Flerdoblingen af vores markedsværdi viser, at aktionærerne sætter pris på, at vi har kastet os over COVID-19, som helt åbenlyst passer lige ind i de teknologier, vi arbejder med.”

Aktionærer kan tegne for 131 mio. i første omgang med mulighed for yderligere 85 mio. svenske kroner i 2021.

Vil udnytte brystkræftvaccine licensen Som led i sin nye pipeline-strategi overtog ExpreS2ion i februar 2020 rettighederne til brystkræft-vaccinekandidaten AV001 fra AdaptVac for 12 måneder på en eksklusiv ”option to license”-aftale. Det har også påvirket ExpreS2ions-aktiens kurs. ”Det er bestemt vores plan at udnytte optionen og licensere AV001 mod en sygdom, der på verdensplan er skyld i 600700.000 menneskers død hvert år.”

Udover COVID-19 og brystkræft har ExpreS2ion fokus på vacciner mod influenza og malaria, som ikke benytter VLP-teknologi, men primært består af antigener lavet i S2-celler. Inden for malaria har ExpreS2ion nu to projekter i klinisk fase.

Fra service til pipeline ExpreS2ion startede som et biotek-servicefirma, der lavede proteiner for kunder i deres patenterede system udviklet i bananflueceller. Aktieudvidelsen afspejler, at ExpreS2ion nu satser fuldt ud på en strategi med egen pipeline. ”Vi vil påtage os mere risiko, men vil også have mere kontrol over nye vacciner, som vi selv står for at udvikle.”

Kernen i ExpreS2ion Biotechnologies er en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Schneider 2-celler, oprindeligt isoleret fra bananflue-fostre. I udviklingen af brystkræftvaccinen AV001 og COVID-19 vaccinen er platformen

Sikre ikke-virale vacciner er fremtiden Står det til ExpreS2ion, er brystkræft, COVID-19, malaria og influenza kun begyndelsen. Vacciner udviklet på virksomhedens platform er vejen frem mod præventiv behandling af mange flere sygdomme, mener Bent U. Frandsen. ”Det ligger i vores vision at vi laver vacciner, der på denne måde forhindrer sygdomme i at udvikle sig med alle de besparelser, det fører med sig for verdens sundhedsvæsener. Vacciner har man brugt i over 200 år, men frem for den klassiske metode med at injicere vira i små doser tror vi mere på vores ikke-virale og meget effektive måde at gøre det på.”

FAKTA ExpreS2ion Biotechnologies ApS, stiftet i 2010 og med hovedsæde og forskning og udviklings-drift i Hørsholm, har udviklet og patenteret en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Schneider 2-celler fra Drosophila insekter (bananfluer).

ExpreS2ion og NextGen Vaccines ApS, der er et spin-out fra Prof. Ali Salantis forskningsenhed på Københavns Universitet, ejer i fællesskab AdaptVac ApS. I den aktuelle udvikling af brystkræft- og COVID-19 vacciner er ExpreS2ions platform kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles), der kan binde et hvilket som helst protein på overfladen af en partikel, der, som navnet antyder, ligner en virus, men er helt harmløs, og meget effektivt skaber de ønskede antistof-reaktioner i kroppen.

ExpreS2ion rejste 18 mio. svenske kroner, da virksomheden blev noteret som ExpreS2ion Biotech Holding AB på børsen i Stockholm i 2016. Målet for den aktuelle aktieemission er 216 mio. svenske kroner, idet der i oktober 2020 rejses 131 mio. svenske kroner med mulighed for at deltage i to warrant-ordninger, der kan tilføre yderligere op til 85 mio. svenske kroner i 2021.

Kursen på ExpreS2ion-aktien er mangedoblet siden 2019, og ExpreS2ion er pt. blandt de bedste nordiske life science-aktier i 2020.

Se mere på www.expres2ionbio.com

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BRUGER BIG DATA TIL AT SKABE EN MERE BÆREDYGTIG VERDEN

Begrebet big data har primært fået stor opmærksomhed i tech-industrien. Det er dog ikke kun hos giganterne Facebook og Amazon, at big data spiller en afgørende rolle. The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainabilitys mission er at blive verdensførende inden for data-generering og analyse af data. Derfor træner man forskere i evnen til at læse, forstå og kommunikere data som information.

En øget forståelse af, hvad data skal bruges til kan i sidste ende føre til bedre cellefabrikker og dermed mere bæredygtige produkter i fremtiden.

D

Redaktion: John Bo Northroup

FAKTA DTU Biosustainability er endnu et barn af Novo Nordisk Fonden, som i 2011 skabte et center, der tidligere i år fik tilført yderligere 750 mio. kr. til fortsat udvikling. Dermed kan centret fortsætte sine forskningsaktiviteter og bestræbelser på at blive verdensførende i udvikling af ny viden og teknologi til bæredygtig produktion af biokemikalier og grønnere forbrugsprodukter ved hjælp af såkaldte cellefabrikker.

Centret satser på tre hovedområder: Bæredygtige kemikalier, biobaserede produkter og nye mikrobielle fødevarer og fødevareingredienser.

Centret agter at hjælpe med at fremme en mere bæredygtig livsstil og bruge biologi som et værktøj til at skabe en mere miljøvenlig fremstilling af f.eks. medicin, fødevareingredienser og specialkemikalier. Det er produkter, som i dag fremstilles primært ved hjælp af enten oliebaserede processer eller ekstrahering fra sjældne planter til skade for klimaet og verdens naturressourcer. En vision, der er inspireret af FN’s 17 bæredygtighedsmål.

Læs mere på www.biosustain.dtu.dk

et er generelt blevet nemmere og billigere at generere data, og det betyder en støt stigende mængde data. Samtidig bliver der til stadighed udviklet nye metoder til at uddrage viden fra data, og med den rette kobling mellem mere data og bedre metoder, kan biotek-branchen blive mere effektive, når det kommer til at udvikle og opdage nye bæredygtige produkter.

Det kræver dog, at man er i stand til at få den maksimale værdi ud af data, og her kommer digitalisering ind i billedet.

Det fortæller Evelyn Travnik. Hun er Chief Information Officer ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, DTU Biosustain. Samtidig leder hun centrets Informatics Unit, der er geografisk spredt mellem DTU Biosustain og University of California, San Diego.

Hendes team er tværfagligt og består af både softwareingeniører, dataspecialister og biologer, hvis arbejder understøtter over 300 forskere. ”Hos Center for Biosustainability arbejder vi meget med data management, data awareness og data literacy (data-kundskab; evnen til at læse, forstå og kommunikere data som information, red.),” siger Evelyn Travnik.

Datakundskab er helt fundamentalt, da det ikke blot er data i sig selv, der er nøglen til alt godt, men derimod kvaliteten af data. Centret har derfor valgt at gøre brug af FAIR data principperne. Det står for at gøre data Findable, Available,

Interoperable og Reusable. Principper, som Center for Biosustainability håber også vil brede sig til andre dele af forskningen og erhvervslivet.

Fælles viden og indsigt FAIR-principperne er ikke kun vigtige for at kunne gennemskue, hvordan data er blevet genereret. De er også afgørende i forhold til korrektheden af de konklusioner, man drager på baggrund af sine data. Det kan spare en helt masse tid, hvis man undgår at falde ned i en masse sorte huller i processen, fortæller Evelyn Travnik. ”Verden kigger ind i store bæredygtighedsproblemer og vi kan kun løse disse udfordringer, hvis erhvervsliv og forskning samarbejder effektivt. Hvis vi formår at skabe fælles viden og indsigt, som alle parter kan trække på. Det er vigtigt, at vi bestræber os på at frembringe forskningsresultater med reproducerbarhed, og som er troværdige og forståelige. I dag er der megen forskning, der ikke er reproducerbar. Og – hvad der er meget væsentligt – vi har behov for at dele forskningsresultaterne i et format, der er nemt at tilgå, udveksle og integrere på tværs af industrier og videnskabelige miljøer,” understreger hun. Helt lavpraktisk peger Evelyn Travnik på, at i øvrigt brugbar data ofte ender i ”døde” dokumenter som power points og pdf-filer, hvilket er et format, der er meget vanskeligt at arbejde med. Derfor gør Center for Biosustainability meget ud af at forsøge at fremme standardiseringer af formater for data, som gør det nemmere at dele og udveksle data.

Evelyn Travnik tilføjer, at Center for Biosustainability også

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

arbejder på at udvikle et fælles format for at dele og udtrykke viden på en måde så mennesker og computere bedre kan tale sammen.

Husk at kigge bagud Det sker nemlig alt for ofte, at forskere arbejder med data i siloer. Hvis derimod data er nemt tilgængeligt og samlet et sted, vil det være nemmere for folk fra forskellige faggrupper at kunne analysere et problem fra et 360 graders perspektiv og komme op med bedre løsninger på store samfundsproblemer.

Derfor er det ganske enkelt nødvendigt at have en mere tilgængelig og struktureret adgang til viden end tilfældet er i dag. ”Vi glemmer alt for ofte at kigge bagud og lære fra allerede etableret viden og tidligere erfaringer, og når vi ikke gør det, er det som at genstarte hjernen efter hvert projekt.”

Det er netop silotænkningen og den manglende læring fra tidligere erfaringer som Center for Biosustainability ønsker at gøre op med. Derfor arbejder man aktivt på at skabe nye formater og solid infrastruktur, der gør det muligt at drage nytte af tidligere data. Forestil dig eksempelvis, at du skal bygge en ny Formel 1-bil fra bunden. Bilen består af næsten 6.500 komponenter og selv de mindste detaljer har afgørende betydning. Men ikke alle i et team er ekspert på alle kompo-

Evelyn Travnik, Chief Information Officer ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, DTU Biosustain.

nenternes funktioner. Det drejer sig derimod om teamwork og tilgængeligheden af data. Det samme gør sig gældende på The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, hvor man udvikler cellefabrikker. ”Vi skal bruge big data til at skabe big picture; et fuldt billede, hvor vi kan se, ja se, hvordan alting hænger sammen, og gøre denne viden fælles for alle. Vi har brug for et teamwork, der ikke begrænser sig til det enkelte laboratorium eller virksomhed, men som er virkelig globalt. En vaccine mod COVID-19 kalder helt oplagt på sådan et globalt teamwork. Men det gælder også i forhold til at finde løsninger på problemer såsom fødevaresikkerhed og en mere bæredygtig produktion af medicin og dagligvarer, siger Evelyn Travnik.”

Mangel på data-kundskab giver udfordringer Selvom der fortsat er sten, som skal ryddes af vejen, er Evelyn Travnik dog overbevist om, at vi har en gylden mulighed for at løse store samfundsproblemer ved hjælp af big data.

Hendes optimisme bunder i, at der allerede nu findes stærk computerkraft, der er en høj volumen af data og flere brugbare metoder til at analysere data er blevet udviklet. Den største udfordring bliver derfor at blive skarp på, hvordan man kan gøre brug af alle disse ressourcer på én og samme tid.

Yderligere skal der findes mere effektive måder for mennesker og computere at arbejde sammen på, og generel datakundskab skal udbredes for at opnå den maksimale værdi af data.

Et studie fra Gartner understøtter denne pointe, da de tidligere har peget på, at det faktisk ikke er de teknologiske fremskridt,

som udgør den største udfordring, men derimod manglende datakundskab. Men det er dog fortsat også afgørende at ændre det enkelte individs mind-set. For en forsker er det eksempelvis naturligt at holde sin forskningsdata tæt på kroppen, men der er behov for større vidensdeling, hvis vi i et internationalt fællesskab skal komme op med løsninger på globale problemer.

Lifelike er et skridt i den rigtige retning For at fremme denne udvikling har Center for Biosustainability udviklet en platform med navnet LifeLike. Ved at bruge LifeLike (https://lifelike.bio/) kan man bedre forstå sine egne data i et brugervenligt miljø, opnå dyb indsigt ved brug af kunstig intelligens og dele data-historik, som andre kan genbruge.

Platformen er bygget ved hjælp af kunstig intelligens og skal hjælpe med at fortolke skjulte, utilgængelige og ’døde’ data, der typisk er gemt væk i elektroniske laboratoriebøger, Google Slides eller videnskabelige papirer. Dermed kan LifeLike forhåbentlig være en del af løsningen på mange af de problemer som Evelyn Travnik peger på. ”Vi ønsker, at LifeLike skal være en virtuel assistent, der kan give forskere mulighed for at finde skjulte biologiske forbindelser på få sekunder snarere end, at det tager måneder eller år.

Forhåbentlig kan det være et skridt i retning mod hurtigere at kunne opdage og udvikle bæredygtige løsninger. Det er vores ønske og håb,” understreger Evelyn Travnik.

Center for Biosustainability samarbejder aktuelt med andre forskningsinstitutter og industrien for at videreudvikle LifeLike platformen.

FAKTA Hjælp til produktudvikling Når man i en virksomhed jagter opdagelse af nye produkter eller gerne vil udvikle eksisterende produkter, bør man efter Evelyn Travniks opfattelse være opmærksom på • Betydningen af teamwork. Det kan lyde banalt, men det er afgørende vigtigt at personer i en organisation ikke holder data tæt til kroppen, men rent faktisk deler og diskuterer med hinanden.

• Fokus på at genbruge tidligere genereret data fremfor at generere ny data.

• Fokus på endemålet fra brugerens/kundens perspektiv snarere end en mere teoretisk problemformulering. Her er det en stor fordel, hvis forskere og industri samarbejder tidligt i processen, også sådan at afstanden fra idé til produkt bliver så kort som muligt.

• Designtænkning, som er et redskab til problemløsning via en forståelse af de behov, der i dag ikke bliver dækket.

• Betydningen af at foretage beslutninger baseret på evidens og rationalitet. Her kan computere især hjælpe os.

Læs mere på www.biosustain.dtu.dk

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SÅDAN BLIVER BIOTEK VÆKSTDYNAMO Dansk biotek har potentialet til at vækste, men området har brug for mere opmærksomhed både politisk, men også fra befolkningen. Vicedirektør i Dansk Industri Henriette Søltoft fortæller om, hvordan branchen kan blive fremtidens vækstdynamo, der bidrager til grøn omstilling og bedre behandlinger i sundhedssektoren.

I

Af Pia Bundgaard Hansen Danmark er det ofte vindmøllerne og de danske grise, der fremhæves, når snakken falder på succesfulde eksporteventyr. I den sammenhæng bliver biotek ofte overset, men faktisk leverer danske biotekvirksomheder 70% af industrielle enzymer på globalt plan. Enzymer, som via intelligente løsninger, kan være med til at forebygge fødevaremangel eller reducere mængden af forurening fx plast i verdenshavene.

Derudover er biotek fødekæden for medicin; 70% af de lægemidler, der er i handlen, er netop begyndt som biotek. Dansk Biotek står stærkt, og der er potentiale til meget mere, men det forudsætter, at branchen får mere opmærksomhed.

Mere fokus på biotek Biotek er et guldæg, der har potentialet til at blive meget større, generere flere arbejdspladser, sikre grøn omstilling, bedre behandlinger til borgerne og styrke eksporten. Det kræver dog en stribe tiltag: ”Både politisk og i befolkningen skal vi have skabt meget mere opmærksomhed omkring, hvad branchen kan, fordi det er her fremtidens medicinske behandlinger opstår, og nøglen til de grønne løsninger ligger,” forklarer Henriette Søltoft og uddyber: ”Biotek kan fx sikre, at danskerne kan blive længere på arbejdsmarkedet, løse udfordringerne med bedre medicinske behandlinger til den voksende gruppe af ældre i Vesten. Branchen kan både forebygge samt behandle og har et uforløst potentiale, når det kommer til både vækst og eksport.”

Biotek er som en del af hele life science-industrien en af årsagerne til, at Danmarks eksport ikke er styrtdykket under COVID-19. I 2019 steg den danske eksport af lægemidler med 27 procent til 127 milliarder kroner. Gennem de seneste 20 år er den danske life science-branche, som foruden lægemidler producerer medicinsk udstyr og bioteknologi, blevet en bærende søjle i dansk økonomi.

Ny national strategi for biotek Hos DI glæder de sig over, at regeringen har taget initiativ til udvikle en national strategi inden for området. Strategien skal

FAKTA Siden sidste opgørelse i 2018 har der især været markant vækst i eksporten og danske investeringer i life science i udlandet. Life science-industrien har næsten tredoblet eksporten de seneste ti år, og havde i 2019 en eksport på 142 mia. kr. svarende til 19 procent af vareeksporten i Danmark.

Kilde: www.em.dk

afløse Erhvervsministeriets vækstpakke, der udløber i 2021.

DI peger på, at for biotek kan blive en vækstdynamo, skal der fra politisk side satses mere på offentlig forskning end de 1% af BNP, der er afsat i dag.

Under COVID-19 er BNP skrumpet, derfor har regeringen sat 700 mio. ekstra af til forskning, men hos DI så de gerne, at tallet var endnu højere. Derudover skal der skabes kraftigere incitamenter i sundhedsvæsenet for klinisk forskning, og rammerne skal styrkes. ”Den offentlige grundforskning skal tilføres flere midler, så flere ideer genereres i samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet. Det betaler sig at investere massivt nu, så vi kan høste frugterne senere i form af flere arbejdspladser, ny teknologi og lægemidler, som ikke blot kommer de danske borgere til gode, men også kan eksporteres til andre lande,” siger Henriette Søltoft og understreger: ”Vi skal have skabt rammerne, så det bliver attraktivt for virksomhederne at investere i forskningen. Det er et langt sejt træk, og så skal biotek have adgang til kapital og finansiering fx gennem salg af aktier.”

Henriette Søltoft peger på Sverige, hvor der er en aktiekultur med meget større velvillighed til at investere i risikobetonede aktier. En lempelse af skattereglerne kunne være med til at stimulere det danske aktiemarked.

Investeringer i fremtiden Hos DI anbefaler de desuden, at forsknings- og udviklingsfradraget på 130% gøres permanent, og at skattekreditordningen også hæves, samt at loftet for begge ordninger fjernes.

Regeringen forhøjede i juni fradraget for udgifter til forskning og udvikling til 130% i perioden 2020-2021.

Den såkaldte fantomskat, hvor skat på milepælsbetalinger ved salg af virksomheder, skal desuden fjernes, fordi virksomhedsledere med den nuværende beskatning risikerer at betale mere i skat, end de har tjent. Det Konservative Folkeparti har fremsat forslag om at fjerne fantomskatten.

Vicedirektør i Dansk Industri Henriette Søltoft

”

Både politisk og i befolkningen skal vi have skabt meget mere opmærksomhed omkring, hvad branchen kan, fordi det er her fremtidens medicinske behandlinger opstår, og nøglen til de grønne løsninger ligger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

31

Kasper Vindelev, statsautoriseret revisor og partner i PKF Munkebo Vindelev.

Biotek-investorer er gode til at have de lange briller på, men ofte er udviklingen meget accelereret i forhold til mere traditionelle brancher med kort vej fra etablering til en eventuel exit

EN ØKONOMISK RÅDGIVER SKAL KENDE VILKÅRENE I BIOTEKBRANCHEN Det statsautoriserede revisionsaktieselskab PKF Munkebo Vindelev har en særlig fokus på biotekselskaber og alle de særlige regler, der gælder for en af Danmarks vigtigste brancher.

G ” Af Peter Klar

Biotekbranchen er spændende at arbejde med, fordi der sker meget hele tiden. Nogle gange er biotekselskabernes udviking et langt, sejt træk, fordi forskning tager tid, og biotek-investorer er gode til at have de lange briller på, men ofte er udviklingen meget accelereret i forhold til mere traditionelle brancher med kort vej fra etablering til en eventuel exit.

Derudover har man som revisor kontakt til en bred vifte af professionelle investorer, blandt andet i forbindelse med de kapitalrejsninger, der er naturlige og nødvendige for branchen, samt de deraf afledte ejerstrukturer” siger statsautoriseret revisor Kasper Vindelev.

Han er partner i PKF Munkebo Vindelev, som i en lang årrække har haft særlig fokus på servicering af den danske biotekbranche.

Speciel branche med særlige regler Biotekbranchen giver et revisions- og rådgivningsfirma mulighed for at arbejde med forskellige områder, der ikke er så udbredte i det øvrige danske erhvervsliv i bred forstand, og som til gengæld kræver, at man følger ekstra skarpt med i disse ting. Og det har PKF Munkebo Vindelev gjort i mange år for at være på omgangshøjde med en speciel branche, som aktiverer særlige regler både i regnskabslovgivningen og i særdeleshed i skattelovgivningen, for eksempel særlige regler for forskningsog udviklingsomkostninger, afskrivninger, skattekreditordningen, beskatning ved exit, aktieaflønningsprogrammer og meget andet.

Optimering af forskernes tid til forskning ”Vi har fulgt branchen tæt i mange år via kundeforhold og et bredt netværk i branchen. I den forbindelse har vi med stor interesse betjent mange virksomheder lige fra den spæde start, hvor rådgivning om det bedste set-up er vigtigt, og derefter med både de løbende daglige opgaver som lønadministrati-

on og bogføring til de årligt tilbagevendende basisopgaver, regnskab og revision. Det handler meget om at finde den arbejdsfordeling, som gavner virksomheden mest. Ofte er forskerne fra starten involveret en del i det administrative, selv om de ønsker at maksimere deres indsats i forskningen. De fleste investorer har desuden fokus på, at forskerne bruger mest mulig tid på at forske.”

Skat og exit Biotekbranchen og resten af den danske life science-industri har stor betydning for dansk økonomi, og skiftende regeringer har ændret og tilpasset de vilkår, biotekselskaberne arbejder under.

Det betyder løbende ændringer af regler og lovgivning, hvilket kræver ekstra indsigt hos biotekselskabets økonomiske rådgiver.

For eksempel på skatteområdet, hvor der eksisterer særlige afskrivningsregler med forøgede afskrivninger, og hvor den såkaldte skattekreditordning, som kan give biotekselskaberne forbedret likviditet på kort sigt, ofte anvendes.

Et andet område, hvor biotekvirksomheder trækker på PKF Munkebo Vindelevs erfaring og ekspertise er ved vurdering og håndtering af beskatning ved forskellige former for ”exits”. ”En ”exit” kan have forskellige former; salg af aktier, salg af rettigheder til forskningsresultater og patentrettigheder eller en licensaftale til udnyttelse af resultater og patenter. Der er forskellige skatteregler i spil i de forskellige scenarier.”

Aktieaflønning ses ofte PKF Munkebo Vindelev har også stor erfaring med aktieaflønning, som er meget anvendt i biotekbranchen. ”Mange investorer vil gerne motivere og fastholde vigtige medarbejdere. Reglerne for aktieaflønning er relativt komplicerede og bliver justeret af og til. Det er vigtigt, at aktieaflønningsprogrammer bliver struktureret ordentligt, herunder så de ikke får utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og dette arbejde sker ofte i et samarbejde med advokat og revisor,” siger Kasper Vindelev.

Der er desuden en række indberetningspligter, som det er vigtigt at have styr på, for virksomheder, der tilbyder deres nøglemedarbejdere aktieaflønning som en del af deres lønpakke.

Internationalt netværk Som navnet fortæller, er PKF Munkebo Vindelev med i det globale revisornetværk PKF International.

Det har danske biotekvirksomheder glæde af, når de får behov for assistance i udlandet. ”Når selskaberne etablerer datterselskaber eller starter andre aktiviteter i udlandet, eller måske skal vide noget om momsog skatteregler i andre lande, så trækker vi på vores netværk af dygtige kolleger og finder en effektiv løsning på biotekselskabernes udfordringer.”

FAKTA PKF Munkebo Vindelev, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev stiftet i 1993 og beskæftiger i dag omkring 30 medarbejdere.

PKF Munkebo Vindelev er medejer af skatterådgivningsfirmaet ReviTax. PKF Munkebo Vindelev tilbyder et konstruktivt samarbejde på et højt fagligt niveau og har hele tiden fokus på at tilføre sine kunder værdi gennem løbende sparring.

Se mere på www.pkf.dk

Making our world more productive

Setting New Standards for Safety and Quality.

VERISEQÂŽ Pharmaceutical Grade Gases.

VERISEQÂŽ Pharmaceutical Grade Gases from Linde are traceable and developed to fulfill important functions in the pharmaceutical and biotech industries. Combining high-tech equipment, optimal supply and comprehensive services, Linde is a preferred partner all over the world. www.linde-gas.dk