REGERINGEN UDPEGER INDUSTRIPARKER, MEN
VIL VÆRE ET STORT ARBEJDE AT TRÆKKE DEM I GANG
Læs mere side 3
SF’S OVERBORGMESTERKANDIDAT TORDNER MOD EJENDOMSINVESTORER FRA PENSIONSSEKTOREN Læs mere side 4-5
EJENDOMSBRANCHEN SAMLEDES TIL TOPMØDE UNDER TEMAET ’NUTIDEN’ Læs mere side 6
BLUE CAPITAL FIK HURTIGT SOLGT
STORT PROJEKT OG NÆRMER SIG SAMLET EJENDOMSVÆRDI PÅ 4 MIA. KR.
Blue Capital udbød i november den næsten 11.000 kvm. store Billigblomst-butik i Aarhus-forstaden Tilst til private investorer. Og selv om projektet til 85 mio. kr. er det største fra udbyderen i seks år, var der udsolgt dagen efter, at prospektet var sendt ud. Det oplyser Blue Capital.
”For to år siden udbød vi Billigblomst-kædens afdeling i Hillerød til investorer, og der var stor interesse for at blive medejer af ejendommen. Det nye udbud omfatter en endnu større butik, som sidste år blev moderniseret, renoveret og fik både nyt drivhus og ny lagerhal for i alt 45 mio. kr.,” siger senior investeringsrådgiver Johnni Rasmussen fra Blue Capital i en pressemeddelelse.
Plantecentret har adresse på Runetoften og ligger ud til Viborgvej, en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus. Projektet omfatter en grund på 21.000 kvm. (svarende til næsten tre fodboldbaner), bygninger på 8700 kvm. med solcelleanlæg samt en såkaldt rovero – overdækkede arealer til udendørs planter – på 2200 kvm. Butikken åbnede i 2011 som landets første Billigblomst-forretning. Siden er yderligere ti centre over hele kongeriget kommet til. Det store Billigblomst-center er placeret midt i et populært handelsområde – klos op ad Netto og Rema og med bl.a. Bauhaus, Bilka, Elgiganten, jem & fix, Jysk, Harald Nyborg og thansen i nabolaget. De kommende investorer i ejendommen er sikret en lejekontrakt med hele 20 års uopsigelighed fra lejer. ”Det er en lang løbetid, som Billigblomst har forpligtet sig til, og det giver investorerne ekstra stor sikkerhed, da ejendommen er gældfri efter 20 år. Samtidig har både Billigblomst og investorerne i ejendommen fordel af, at Aarhus ifølge alle prognoser vil fortsætte de foregående års udvikling med stigende indbyggertal og dermed udbygget kundeunderlag,” siger Johnni Rasmussen. Gennem 15 år har Blue Capital udbudt flere end 120 projekter med storbutikker og erhvervsejendomme for samlet mere end 3,7 mia. kr., til en kundegruppe på nu over 600 investorer. Sidste år blev 12 projekter til i alt 312 mio. kr. lanceret – alle blev udsolgt inden for få dage. I år er Billigblomst-plantecentret i Aarhus det foreløbig ottende udbud; den samlede værdi af de hidtidige projekter er lidt over en kvart mia. kr.
Blue Capital udbyder projekter, hvor lejerne – foruden Billigblomst – er storbutikker som Elgiganten, jem & fix, Jysk og thansen, dagligvarekoncerner som Coop, Rema1000 og Salling Group samt fastfoodkæderne Burger King og Sunset Boulevard.
Selmer Gruppen fra Vejle oplyste i sidste uge, at dens portefølje af ejendomme og projekter nu udgør mere end 4,5 mia. kr., og at den er aktiv i markedet med henblik på at gennemføre et større frasalg. Porteføljen omfatter både færdigopførte ejendomme i fuld drift, ejendomme under opførsel, og dertil et antal konkrete udviklingsprojekter. Alle ejendomme og projekter er indenfor boligsegmentet og primært tæt-lav samt en mindre andel etageboliger.
Siden koncernens markante porteføljesalg på 2,5 mia. kr. til Heimstaden i august 2021 har Selmer Gruppen fokuseret på at genopbygge en større portefølje af velbeliggende og nyopførte boligudlejningsejendomme. Herudover har koncernen investeret betydelige ressourcer i udvidelse af organisationen, initiativer indenfor ESG, bæredygtighed og business intelligence, samt etablering af eget byggeselskab sammen med sin faste medinvestor Hokton A/S.
”Det er kun fire år siden, at vi solgte en stor del af porteføljen fra. Det viste sig at være den rigtige beslutning, da vi efterfølgende har haft mulighed for at fortsætte investeringerne i et afdæmpet marked. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi allerede nu har genopbygget en så markant portefølje,” siger Dennis Hauschild Grünberger, direktør og indehaver af Selmer Gruppen i en pressemeddelelse.
Siden koncernens porteføljesalg i 2021 har koncernen gennemført flere enkeltstående salg til professionelle ejendomsinvestorer. Selmer Gruppen oplever nu en stigende interesse for boligudlejningsejendomme, og forventer derfor indenfor nærmeste fremtid at kunne frasælge en stor del af porteføljen. ”Vi oplever en markant stigende interesse for vores projekter, og vi har flere konkrete dialoger i gang om salg. Vi vurderer derfor, at tidspunktet nu er rigtigt til at prøve markedet for en større del af vores portefølje,” siger Dennis Hauchild Grünberger. Foruden porteføljen på 4,5 mia. kr. har koncernen sikret sig en betydelig pipeline af udviklingsprojekter med potentiale til mere end 150.000 kvm. boligetagemeter, hvor udviklingsarbejderne er igangsat med henblik på at få lokalplaner vedtaget. Pipelinen er geografisk spredt over det meste af landet, men med hovedvægt på projekter beliggende på Sjælland. I den forbindelse har selskabet fra 2025 etableret kontor i København. Billedet er fra Nørrehaven i Vejle, som Selmer Gruppen har udviklet.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
K ære Læser
BOLIGUDVIKLEREN BALDER HÆDRES FOR FOKUS PÅ FÆLLESSKABER OG KUNDETILFREDSHED
Det blev svenskejede Balder, der løb med hovedprisen og titlen som Årets Ejendomsvirksomhed, da EjendomDamark torsdag i sidste uge for femte gang uddelte priser. Det skete under konferencen EJENDOM2025, der blev afholdt på Hotel Scandic Falkoner på Frederiksberg.
I nomineringen fremhævede juryen særligt virksomhedens fokus på fællesskab: ”Balder nomineres for deres konstante fokus på fællesskaber og kundetilfredshed. Med initiativer, der styrker sammenholdet i deres ejendomme, viser Balder, hvordan der kan skabes langsigtede relationer. Balder har gjort det til et særkende at sætte fællesskabet i centrum, der tjener som en inspiration for resten af branchen.” Balders moderselskab blev stiftet i Göteborg så sent som i 2005. Siden da er en portefølje på 60 ejendomme vokset til over 1900 i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og altså Danmark. Det danske selskab ejer i dag 4413 lejeboliger, og flere er under udvikling. ”Vi ved, at et hjem er mere end en bolig. Det er en følelse af tryghed og af at høre til. Et godt nabolag er derfor essentielt, hvorfor alle vores boliger er placeret i aktive, fremsynede og gennemtænkte nærområder. Et nabolag, hvor hverdagen fungerer - tæt på institutioner, indkøb, kultur og grønne arealer, og altid tæt på offentlig transport og storbyens puls. Kort sagt - de perfekte rammer om en inspirerende hverdag med plads til gode stunder,” skriver Balder på sin hjemmeside.
De to andre nominerede var Refshaleøens Ejendomsselskab og A. Enggaard. Førstnævnte blev nomineret ”for at udvikle et industriområde til et kulturelt hotspot. Selvom området stadig er under udvikling, bevares visionen om at skabe et sundt miljø, hvor erhverv, kultur og fællesskab kan trives. Refshaleøen er et forbillede for, hvordan byrum kan revitaliseres og løftes til mere end bygninger, når der skabes rammer, hvor innovation og oplevelser kan leve side om side.”
”A. Enggaard nomineres for sit mangeårige bidrag til by- og ejendomsudvikling i Danmark, hvor virksomheden igen og igen har vist evnen til at forvandle områder og skabe nye rammer for både boliger, erhverv og fællesskaber. Senest ses dette i Gellerup, hvor virksomheden er med til at udvikle et udsat boligområde til en levende bydel.” Årets ESG-pris gik til Fælledby Energifællesskab for virksomhedens arbejde med at skabe grøn energi og bæredygtige løsninger i bydelen prisen for at være Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed til Earthbreak, som køber konventionelt landbrug og give jorden og naturen en pause, bl.a. med henblik på at genetablere biodiversitet. På billedet ses prismodtagerne fra Balder.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
11 kommuner, eller kommunalsamarbejder, har fået Folketingets blå stempel som industriparker for især virksomheder, der arbejder med grønne teknologier. Men foreløbigt indebærer det ikke meget mere end netop stemplet, og det er op til kommunerne at omsætte visioner til virkelighed.
Af Sten Thorup Kristensen
Kører man igennem Danmark om 10 eller 20 år, vil man se 11 nye industriparker, hvor unge produktionsvirksomheder trives og vokser. De nye virksomheder vil understøtte hinanden i den forstand, at de vil trække arbejdskraft og underleverandører til deres respektive lokalområder. De 11 lokalområder blev udpeget i forrige uge, som udmøntning af en politisk aftale mellem regeringspartierne, de konservative, de radikale, SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti fra november sidste år. Allerede denne aftales navn siger, hvad det er for en type virkemidler, man vil tage i brug for at realisere visionen: ”Aftale om rød løber for produktionsvirksomheder”.
Der er kun et problem: En rød løber handler i sig selv kun om symbolikken, og endnu er der ikke noget håndfast at tilbyde produktionsvirksomheder, ud over et løfte om at etablere en one stop-sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen, så virksomhederne ikke skal søge tilladelse hos diverse forskellige myndigheder, der kan have stærkt varierende sagsbehandlingstider.
Hvis det system kommer til at fungere, er det svært at se, hvorfor det ikke skulle udrulles til resten af landet også. I så fald vil industriparkerne være tilbage ved kun at handle om symbolik.
Forskellige udgangspunkter
Alligevel er Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus
Sjælland, der hjælper iværksættere og virksomheder i de 17 kommuner i Region Sjælland, særdeles positiv over for tiltaget.
”Når der kommer de her store offentlige udmøntninger, så kan man godt kigge lidt på Sjælland og tænke, at de bare har sat en stor kaffekop på kortet. Men det kan man ikke sige, at de har gjort denne gange. Man har set rigtigt i vurderingen af, hvilke områder der er i vækst i Region Sjælland,” siger Line Fossing Riel.
Betragter man alle de 11 kommende industriparker, ligger omtrent halvdelen i områder, der i forvejen er kendt for at være store på industrivirksomhed, mens det i den anden halvdel mere er en ambition at nå denne status, men dog en ambition, der er understøttet af ny eller kommende infrastruktur.
På Sjælland er der udpeget industriparker i Kalundborg, Næstved/Vordingborg og Lolland. Førstnævnte kan man sige allerede er landets førende industriby, for så vidt at Novo Nordisk har sit største produktionsanlæg der. De to sidstnævnte forbereder sig derimod på de muligheder, som Femernforbindelsen vil give. Disse muligheder skal udnyttes på en mere systematisk måde en blot at sælge jord til f.eks. logistikejendomme.
Lokale kraftcentre
”Det er endnu ikke defineret, hvad det er, der skal ske industriparkerne. Det skal man først til at forme nu. Men man vil få koncentreret nogle produktionsvirksomheder uden for de større byer, og det giver bedre muligheder for,
at man også kan vokse. Problemet for dem er jo ofte, at de har problemer med at vokse, hvis de ligger for bynært. De har brug for at kunne modulere rundt med pladsen. Vi kan også se, at når man placerer industrivirksomheder i samme område, giver det et kraftcenter for lokal vækst. Så det, at man udpeger industriparkerne, skærper alles opmærksomhed på, hvad der skal til for at få det til at lykkes,” siger Line Fossing Riel.
En af de ting, der skal lykkes, er den forenklede og centraliserede offentlige sagsbehandling. Ifølge Line Fossing Riel er det ofte ”en kæmpe showstopper” for virksomhederne, når de ikke kan finde vej gennem sagsbehandlingen, eller når de f.eks. prøver at gennemskue, hvilke kommuner der har kortest sagsbehandlingstid. Også andre knaster skal håndteres. ”Det er et kæmpe arbejde, der skal gøres nu. Nu er der udpeget nogle områder, men det er ikke i alle de områder, at kommunen ejer al jorden, og hvis man skal udvikle noget, er man nødt til at have noget land at gøre det på,” siger Line Fossing Riel.
De 11 industriparker er ikke for alle – de er for lidt større virksomheder og for grønne virksomheder. Det fremgår ikke, hvorfor små produktionsvirksomheder fra andre brancher ikke må være med. Men det kan jo være, at det er en ting, der bliver ændret på, når man først kommer i gang.
De otte andre udpegede industriparker skal ligge i Aalborg, Skive, Ikast-Brande, Viborg, Horsens, Esbjerg, Aabenraa og Kerteminde.
En del af problemet med de høje priser på at bo i København kan løses ved, at pensionsselskaberne accepterer at tjene færre penge, mener Sisse Marie Welling fra SF, der har en god chance for at blive den næste overborgmester i København. PR-foto: Københavns Kommune
Pensionsselskaberne bør vise samfundssind og skrue ned for fortjenesten, når de lejer boliger ud til københavnerne. Sådan lød det fra SF’s spidskandidat Sisse Marie Welling på et boligpolitisk vælgermøde. Pensionsselskaber afviser kritikken: De er forpligtede til at få det bedst mulige afkast til deres kunder og medlemmer. Men de har forslag til, hvad kommunen selv kan gøre.
Af Sten Thorup Kristensen
Endnu før vælgerne overhovedet har smidt stemmesedler i valgurnerne til kommunevalget på tirsdag, står i hvert fald én ting klart: Ejendomsselskaber får ikke mange venner i den kommende borgerrepræsentation i Københavns Kommune. Ordet ”ejendomsselskab” blev ganske vidst ikke meget brugt, da partiernes spidskandidater mandag i sidste uge til ”boligpolitisk vælgermøde” i kælderen under Politikens Hus. I stedet blev selskaberne omtalt som ”spekulanter”. Næsten unisont så kandidaterne ejendomsbranchen som synderen bag den nuværende tilstand på det københavnske boligmarked, hvor både ejerboliger og lejeboliger er blevet dyre, og hvor byggeaktiviteten de seneste år heller ikke har trukket mod den politiske vision om en by med blandede boligformer.
Vreden vokser
I stedet er der alt overvejende bygget private lejeboliger. De har været favoriseret over ejerboliger på grund af en ændring af momsloven fra 2011.
Andelsboliger er meget vanskelige at etablere i nybyggeri, og den almene sektors byggeri har især ligget underdrejet siden 2021-2022, hvor et hop i renter og materialepriser gjorde det næsten umuligt at opføre boliger, der holder sig
under den lovbestemte maksimalpris. Man kan indvende, at det er underligt at bebrejde de private bygherrer, som dog har tilført København boliger, at de andre sektorer ikke har bygget så meget. Men sådan ser de fleste politikere altså på det.
Det virker endda som om, at vreden har fået en tak mere, siden der i 2018 udbrød storm over Blackstone, som blev det store eksempel på et selskab, der aggressivt søgte at opnå højere huslejer. Dengang talte man også i runde vendinger om ”udenlandske” investorer eller spekulanter, hvilket levnede plads til, at der også var andre syndere end Blackstone.
Men de danske ejendomsinvestorer gik dengang mestendels fri af kritikken.
Opfordring til samfundssind
Sådan er det ikke længere. På det boligpolitiske vælgermøde fik den danske pensionssektor en ordentlig bredside fra en af favoritterne til at være den næste, der kan iføre sig overborgmesterkæden, nemlig Sisse Marie Welling fra SF. ”Noget andet, vi synes er vigtigt, er, at pensionskasserne viser lidt mere samfundssind. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at størstedelen af pensionsmidlerne i Danmark skal forrentes ved, at huslejerne bliver dyrere i København. Når man har en så lukrativ en ordning, som pensionskasserne i Danmark har, er det rimeligt, at man
viser noget mere samfundssind. Selvfølgelig kan man godt finde en økonomisk model, hvor man kan tjene penge på at bygge boliger i København, uden at det skal koste 35.000 for en bolig til en familie,” sagde hun. Adspurgt af ordstyreren, Niels Krause-Kjær, om hun ville bede pensionskasserne tjene færre penge, lød svaret: ”Ja.” Derefter uddybede Sisse Marie Welling: ”Ellers må de finde et andet sted at tjene deres penge. Der er developere nok, der gerne vil bygge i København. Det er superlukrativt at bygge i København. Vi har brug for at få bygget de rigtige boliger. Vi har brug for at kunne styre boligudviklingen. Jeg mener ikke, det er for meget som politiker at bede pensionskasserne, som har en meget lukrativ ramme at køre forretning på, at vise lidt mere samfundssind, og så må man skrue lidt ned for profitraterne.”
Skal følge loven
Sisse Marie Welling satte ikke navn på nogen af de selskaber, hun hentydede til, men EJENDOMME har forelagt hendes kritik for tre pensionsselskaber. Et af dem takkede nej til at kommentere det følsomme emne. Men både adm. direktør Peter Olsson fra AP Ejendomme og investeringsdirektør Michel Nellemann Pedersen fra PKA har sendt kommentarer. Begge hæfter sig ved, at de administrerer andre
menneskers pensionsopsparinger, og at de ikke i praksis kan understøtte lokale boligmarkeder finansielt.
”Når vi fastsætter lejen, bliver vi nødt til at følge udviklingen på boligmarkedet generelt. Ellers ville helt almindelige lønmodtagere i hele Danmark ende med at betale med deres pensioner for, at vores lejere i København får en billigere husleje. Det ville hverken være fair eller i overensstemmelse med lovgivningen for en pensionskasse som PKA,” skriver Michael Nellemann Pedersen.
Er der andre muligheder?
Også Peter Olsson pointerer, at det ikke vil være lovligt at gøre det, som Sisse Marie Welling ønsker, at pensionsselskaberne skal gøre.
”Uanset, hvad man måtte mene om samfundssind hos udlejere af boliger, er lovgivningen for pensionsselskaber soleklar. Vi er efter loven forpligtet til at søge de bedst mulige afkast til kunderne, og vi må og kan således ikke tage de nævnte hensyn. Loven kræver således, at andre hensyn kun må indgå, hvis de ikke kompromitterer vores afkast,” skriver han.
Det udelukker principielt ikke, at pensionsselskaberne og den måske kommende overborgmester kan mødes. Det kan de, hvis det, som Sisse Marie Welling er inde på, er muligt at finde en model, efter hvilken man kan opføre billigere boliger, uden at pensionsselskaberne tjener færre penge på
det. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis det er muligt at bygge boliger i en lavere standard. Det mener ingen af de to ejendomsdirektører dog er realistisk i praksis.
Andre ønsker til byggeriet
”Der er flere lag i den diskussion, men jeg tror ikke, at ret mange ønsker, vi skal gå på kompromis med f.eks. den arkitektoniske i byggeriet i vores hovedstad eller formindske ambitionerne for bæredygtighed, også med udformningen af rekreative byrum mm. København er en attraktiv by, og vi skal ikke kaste os ud i byggeri, som ikke lever op til det,” skriver Peter Olsson.
Michael Nellemann Pedersen supplerer: ”Når boligpriserne i København stiger, har det ikke noget med pensionskasserne at gøre. Det skyldes helt enkelt, at mange flere gerne vil bo i København, end der er boliger til. Vi har et godt samarbejde med Københavns Kommune om at få bygget de nødvendige boliger, og vi har over de seneste år bygget både store og små boliger samt seniorbofællesskaber og ungdomsboliger i København. Vi bidrager gerne til endnu flere boliger til alle behov, for det er det eneste, der på længere sigt kan holde boligpriserne i København i balance.”
Dyr myndighedsproces
Derimod ser Peter Olsson ting, som kommunen selv kan gøre.
”Der, hvor der kan gøres en forskel på omkostningerne til byggeriet, er en smidig og hurtig myndighedsproces fra køb af grund til byggestart, så der ikke løber omkostninger på projektet på grund af ventetid i mange måneder. Det kan gøre en reel forskel i omkostninger og dermed på prisen,” skriver han og tilføjer, at det også vil hjælpe at fremrykke boligfelter, som ellers først skulle bebygges senere. Mere boligbyggeri reducerer ikke i sig selv huslejen. Pensionsselskaberne er stadig forpligtet til at opkræve det, som markedet kan bære. Men med nybyggeri vil konkurrencen blive større, så investorerne i og udenfor pensionssektorerne må sætte huslejen lavere for at få boligerne udlejet.
Endelig anfører Peter Olsson, at det vil hjælpe at fire lidt på ambitionen om en blandet by – konkret at lægge mindre vægt på at fastholde de borgere, der stifter familie.
”Et andet geværgreb er at opføre flere, mindre boliger. De er ekstremt efterspurgte, og der er stor efterspørgsel på mindre boliger med færre kvadratmeter pr. person i husstanden. Det vil blot kræve, at København opgiver den såkaldte 95 kvm.-regel, så der i samme byggefelt kan blive plads til flere københavnere. Det løser ikke udfordringerne alene, men det vil absolut have en positiv effekt,” skriver Peter Olsson.
Fantastisk stemning og engagerede snakke fyldte Scandic Falkoner på Frederiksberg, da EjendomDanmark torsdag den 6. november afholdt årets topmøde EJENDOM 2025.
Af Lisette Lykke Andersen
Med temaet ’Nutiden’ og et og tætpakket program kunne bestyrelsesleder Henrik Dahl Jeppesen byde en veloplagt forsamling velkommen til årets topmøde for ejendomsbranchen.
Her benyttede han lejligheden til at minde om EjendomDanmarks opgave - nemlig at fremlægge fakta og skabe forståelse for, hvordan markedet fungerer. Eksemplificeret ved udgivelsen af de nylige faktaark om boligmarkedet i landets fem største byer. ”Nogle gange skal vi huske, at politisk interesevaretagelse ikke kun handler om at sætte vores præg på de ting, som gennemføres. Nogle gange kan det også fungere som en vaccine mod de ting, som så ikke gennemføres,” sagde han, inden dagens program gik i gang.
Grøn omstilling gennem transformation
David Zahle, arkitekt og partner i BIG – Bjarke Ingels Group, var første hovedtaler på topmødet. Han blev landskendt i 2016 som vært på TV-programmet Mesterlige ombygninger, hvor han hjalp boligejere med ambitiøse ombygningsprojekter.
På topmødet fortalte han om, hvordan BIG arbejder med
den grønne omstilling. Deltagerne blev præsenteret for den arbejdsproces og tankegang, der præger BIGs ambition om at levere bæredygtige projekter – blandt andet gennem transformation af bygninger frem for nedrivning og nybyggeri.
Økonomi og politik
Dagens økonomiske indblik kom fra Roman R. Müller, Head of Investment Management Retail hos Union Investment Retail i Hamborg. Han delte sine erfaringer med det europæiske marked for ejendomsinvesteringer – særligt gennem de udfordrende år, det har været siden 2019 med Covid 19-udbruddet. Tredje hovedtaler var Lone Dencker Wisborg, diplomat og tidligere NATO-ambassadør. Med udgangspunkt i sine 30 års diplomatiske erfaring satte hun fokus på de aktuelle geopolitiske udfordringer og gav et skarpt indblik i, hvordan internationale spændinger og uforudsigelighed påvirker os alle.
Hendes budskab var, at vi må forvente mere – og ikke mindre – usikkerhed. Hendes råd lød derfor: ”Lav scenarieplaner, hvor I vurderer sandsynlighed og impact – og forbered jer ud fra det. Selv hvis der sker noget helt andet, vil I være bedre rustet til fremtiden.”
Byudvikling og boligmarkedet
Ud over oplæggene fra de tre hovedtalere, bød dagen også på fordybelse med to paneldebatter.
Kenneth Horst-Hansen, PensionDanmark, Anne Marie Oksen, CEJ Ejendomsadministration, og Britta Jespersgaard, ProDomus, delte deres perspektiver på ’Boligformer i bevægelse’.
I panelet ’Ejendomsbranchen som drivkraft – fra byudvikling til samfundsudvikling’ deltog Niels Fribo, Danica Ejendomme, Flemming Joseph Jensen, Balder Danmark og Jakob de Linde, Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Begge debatter var præget af engagerede indlæg og i debatten om ’Fremtidens boligformer’ var spørgelysten fra tilhørerne også stor.
Dagens afsluttende punkt var også dagens højdepunkt: Uddelingen af de tre prestigefyldte branchepriser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Mest Nytænkende Virksomhed og Årets ESG-pris.
Det foranderlige trusselsbillede påvirker drift, ejendomsservice og arbejdsmiljø. I denne udgave af BusinessReview – Ejendomme får du værktøjer til at forberede dine medarbejdere bedst muligt.
Af Simone Mei Jensen
Cyberangreb, droner over lufthavne og storme, der kan mørklægge hele kvarterer, er blot nogle af de udfordringer, virksomheder i ejendomsbranchen står overfor, og truslerne udvikler sig konstant. Jesper Oelert Pedersen, CCO og kommerciel direktør i Coor Danmark, og Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom i EjendomDanmark, diskuterer, hvordan virksomheder kan ruste sig mod alt fra GPS-forstyrrelser og forsyningsproblemer til uventede demonstrationer uden at skabe unødig uro blandt medarbejdere og lejere.
De deler også konkrete råd til, hvordan virksomheder kan arbejde målrettet med beredskab, risikostyring og tryghed fra nationale infrastrukturløsninger til den daglige indsats i receptionen.
Du kan lytte til afsnittet her eller på din foretrukne platform.
Vi bringer livet tilbage til Rådhuspladsen
I 2026 slår vi dørene op til den ikoniske Helmerhus-bygning på Rådhuspladsen, som er ved at gennemgå en omfattende transformation. Allerede nu har I mulighed for at sikre jeres organisation en plads i ejendommen, hvor I får enestående kontorfaciliteter.
Highlights
• Restaureres fra inderst til yderst
• Egne altaner og tagterrasser
• Fælles kantine, mødecenter og reception
• Behagelige kontorlokaler med køl og ventilation
Metro og S-tog lige rundt om hjørnet
Forventes certificeret med DGNB Sølv
Læs mere på helmerhus.dk
Kontorlejemål fra 433 m² til 6.419 m² i hjertet af København
Regeringen har offentliggjort dele af deres boligpolitiske udspil. Et af målene med udspillet er at sikre flere ejerboliger, men kravet er dog en vej med faldgruber, mener EjendomDanmark. Nu er det op til kommunerne at få ambitionen i mål.
Af Amalie Dvinge Agerbo
Flere ejerboliger. De toner har lydt gentagende gange fra politisk side, og nu fremlægger regeringen et forslag om, at der skal stilles krav om ejerboliger i nybyggeri.
“Der er ingen hemmelighed, at vi ikke betragter flere krav som den gode vej til at skabe boliger nok. Mere komplekse lokalplaner gør også processen med at skabe boliger nok mere kompleks, selvom jeg fuldt ud anerkender, at der selvfølgelig også skal bygges ejerboliger – ligesom vi har brug for lejeboliger, almene boliger og andelsboliger,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Regeringen har foreslået, at det fremover skal være muligt at stille krav om opførsel af ejerboliger i nye lokalplaner. EjendomDanmark deler ambitionen om at skabe
mangfoldige byer med et blandet udbud af boligtyper. “Alle boligtyper har deres værdi, og ejerboliger er for nogle et godt valg – for andre er det enten økonomisk uden for rækkevidde eller uforeneligt med det liv, man ønsker. Derfor skal vi anerkende hver boligform for dens bidrag, og eksempelvis viser en ny undersøgelse, at 7 ud af 10 lejere også vil vælge en lejebolig næste gang,” siger Peter Stenholm.
Kommunernes benspænd
Derfor er han glad for, at kravet om 25 procent ejerboliger ikke er suppleret af yderligere tiltag i den retning – netop fordi flere krav i lokalplanerne vil mindske boligbyggeriet. “Flere krav betyder, at det er sværere at tiltrække investeringer til byggeriet, som kan medføre, at der bliver bygget færre boliger. Vi tror i høj grad på, at markedet selv
kan løse problemet med de rette rammevilkår og håber, at der i den kommunale valgkamp nu vil komme fokus på de benspænd, som kommunerne selv kan fjerne,” siger Peter Stenholm.
Han peger på en oplagt måde at sætte skub i byggeriet: ”En oplagt løsning, der vil øge boligudbuddet, er at tilskynde kommunerne til at få sat fart på sagsbehandlingen, så man ikke skal vente i flere år på en ny lokalplan, byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Sådan kan vi skabe en reel effekt.”
Samtidig har regeringen spillet ud med en pakke til førstegangskøbere.
Ejendom med 59 boligenheder og ét erhverv. Lejedannelse efter reglerne om fri markedsleje (lejelovens § 54).
Budfrist 10. december 2025 kl. 12.00. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Udbudsmaterialet og udbudsvilkår kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Colliers Danmark A/S på email: dk.udbud-aarhus@colliers.com
Der gøres opmærksom på, at Aarhus Kommune forbeholder sig ret til at vælge mellem de modtagne bud eller at forkaste dem alle.
• Overtages med min.
30 ledige lejligheder
• Mulighed for yderligere ejerlejlighedsudstykning
• Ingen minimumspris
45 30 69
Beliggenhed:
3650 Ølstykke
Grundareal:
Beliggenhed:
• Stor erhvervsgrund i Ølstykkes veletablerede industriområde.
• Lokalplanen tillader virksomheder med aktiviteter i høje miljøklasser på 3-4.
• Lokalplanen tillader lettere industri, lager-og værkstedvirksomhed samt servicevirksomheder.
• Alle nabogrunde er solgt.
• Ifølge lokalplanen må man bygge i 2 etager, dog max 10 meter, med en bebyggelse på max 40%.
• Tæt på den kommende Frederikssundmotorvej.
• Der er formodning om fortidsminder - grunden er ikke undersøgt.
3600 Frederikssund Kontantpris:
Beliggenhed:
11.000.000 kr.
STRANDVANGEN 40 3600 FREDERIKSSUND
• Stor og velbeliggende erhvervsgrund i det østlige Frederikssund — et nyere erhvervsområde, som endnu ikke er fuldt udbygget.
• Grunden byder på attraktive rammer for erhvervsudvikling, produktion, lager eller logistik.
• Kort afstand til Frederikssund centrum og indfaldsvejene mod Roskilde, Hillerød og København.
• Nem tilkørsel fra både Frederikssundmotorvejen (rute 211) og den kommende motorvejsforlængelse.
• Mulighed for delkøb videre udstykning på et areal på 10.000 - 30.000 m 2
• Erhvervsjord i den nyere del af Lynges erhvervsområde.
• Nærmeste nabo er Matas med et nyt lagerbyggeri på 35.000 kvm.
• Matrikel 2af har et samlet areal på 17.508 m2
kr.
• §3-naturområder indgår i bebyggelsesprocenter –områder der ikke kan bebygges.
• 1,2 km fra afkørsel 11 -Allerød Syd på Hillerød Motorvejen og 27 km til Rådhuspladsen.
• - Lokalplanen er udlagt til virksomheder med ”særlige beliggenhedskrav” op til kap. 6.
• Bygningshøjde er 10 meter i den aktuelle lokalplan.
kr.
• Imponerende og præsentabel ejendom med en central trafikal beliggenhed i Hørsholm.
• Indretningen byder på lyse og rummelige kontorer, der egner sig perfekt til både arbejdsstationer og showroom-faciliteter.
• Bygningen er tegnet af Kim Utzon Arkitekter og opført af Rosendahl Design Group A/S i 2003.
• Lejemålet deles med Rosendahl Design Group og har adgang til en stor bemandet kantine samt fælles indgang i den præsentable hovedbygning.
• Nærmeste nabo er bl.a. Novonesis, DTU Science Park, Oterra og TRACKMAN A/S.
• Tæt på E47 Helsingørmotorvejen afkørsel 9 – og 150S hurtig motorvejsbussen.
• Lejemålet udgør aktuelt ca. 1.450 m² – Fleksibelt tilgang til ønskede arealstørrelse.
• På Kromosevej 7 i Humlebæk udbydes lokaler, der kan indrettes til de høje krav inden for medico, pharma og high tech.
• Mulighed for etablering af laboratorier, renrum og testmiljøer i sikre og fleksible rammer.
• Ejendommen rummer i dag 12.160 m², som fleksibelt kan opdeles og tilpasses efter lejers behov.
• Lagerhallerne er udstyret med porte, sluser og ramper.
• Gode tilkørselsforhold og store parkeringsarealer.
• God beliggenhed i Nordsjælland, tæt på motorvej afkørsel nr. 5 på E47 Helsingør motorvejen.
• Nærmeste nabo er Nordsjællands største padelcenter og Coloplast A/S´ hovedkontor.
• Der er mulighed for opførelse af et nyt 10.000 m² byggeri på matriklen, med en fri loftshøjde på 10 meter.
Visualisering
Beliggenhed:
3400 Hillerød
Grundareal:
Etageareal: 751 m²
På ejendommen med den attraktive adresse på Herredsvejen 12B, har Hillerød Kommune tilkendegivet, at ejendommen må benyttes til pladskrævende varegrupper samt engroshandel.
• Herredsvejen er en af hovedvejene ind i Hillerød, med kun 2 min. kørsel til forlængelsen af Hillerødmotorvejen.
• Stor sf-belagt plads foran bygningen på ca. 1.000 m2 og 2 indhegnede varegårde på hhv. ca. 350 m2 og 400 m2
• Ejendommen er opført i 2013, og har siden været benyttet til engrosbutik. Derfor fremstår alt inde og ude pænt og velvedligeholdt.
• Ejendommen er 751 m2 + 100 m2 udhuse m.v. Der er en mindre byggereserve på grunden på forventeligt ca. 200 m2
• Naboerne er McDonalds, Clever, INGO og Tvilum. I området findes desuden Bauhaus, Ilva, et stort udvalg af bilhuse, Jem & Fix, Silvan, Bygma, T. Hansen, Harald Nyborg, Jysk og mange flere.
Kontant pris: 12.500.000 kr.
Beliggenhed:
2610 Rødovre
Etageareal: 853 m²+125 m2 kælder
Beliggenhed: 2610 Rødovre
• To erhvervslejligheder på Erhvervsvej 28 i Rødovre.
• Der er tale om en samlet erhvervsejendom der primært består af en lagerdel med tilhørende kontorer.
• Beliggenheden er central i Rødovres erhvervskvarter med god tilgængelighed til både offentlige transportmidler og motorvej.
• Bygningen har tidligere været benyttet til vinhandel og lager samt showroom for en gardinvirksomhed.
• Ca. 850 kvm udenomsareal med p-pladser og oplagsplads.
• Der er ca. 800 meters gang til den kommende letbane der kører på Ring 3 fra Ishøj til Lyngby.
Kontantpris:
• Flerbrugerejendom, med forskellige virksomheder og lagerlejemål.
• Lejemålet tilbyder stor fleksibilitet og kan tilpasses efter behov.
• God beliggenhed i et meget attraktivt erhvervskvarter i Rødovre –tæt på Motorring 3/E47 og Islevdalvej.
• Kort afstand til offentlig transport.
• Gode tilkørsels-og parkeringsmuligheder.
• Der hører to mekaniske porte til lejemålet på stueetagen, der giver nem adgang til både varebiler og trucks.
• Eget toilet og et flot og moderne snedker køkken.
• Lyse og rummelige lokaler.
Etageareal: 800 m²
VANGEDEVEJ 225, ST. TV. 2870 DYSSEGÅRD
• Her udbydes et istandsat lejemål med nyt køkken og toilet, nye gulve og nymalet på alle flader.
• Unik beliggenhed i Dyssegård.
• Tæt på S-tog og bus og i kort gåafstand til Dyssegård Station.
• Flot lokale med stor synlighed ud til Vangedevej. Lejemålet kan anvendes til f.eks. butik, kontor eller serviceerhverv (f.eks. klinik).
• Lejemålet udgør i alt ca. 157 kvm., bestående af butikslokale/kontor, kælderrum/depot, garage, samt depotrum i baghus.
– Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.
Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Nu udbyder Københavns Kommune en spændende og strategisk beliggende ejendom på Strømmen 3A, 2450 København SV med matr.nr. 2125 Valby, København til salg.
Ejendommen får et forventet grundareal på ca. 18.483 m² og et samlet etageareal på 35.000-40.000 m².
Med sin placering lige ved København Syd station – som i den nære fremtid bliver et af de vigtigste knudepunkter i København og en af landets største stationer – er ejendommen ideelt placeret til udvikling af et nyt og levende byområde.
Køber får en unik mulighed for at skabe en tryg, mangfoldig og bæredygtig bydel, med gode forbindelser
til lokalområdet, der skal rumme boliger (herunder almene boliger), erhverv og plejecenter.
Udbudsmateriale
Alt relevant materiale er tilgængeligt på Dalux via følgende link: https://tinyurl.com/Strommen2025
Spørgsmål til udbudsmaterialet stilles på Dalux i mappen ”Spørgsmål/svar”.
Tilbud skal uploades senest 19. december 2025 kl. 12:00 i mappen ”Mit tilbud”.
KØBESUM: DKK 26 MIO
KØBESUM: DKK 85 MIO
KØBESUM: DKK 10 MIO
KØBESUM: DKK 32 MIO
KØBESUM: DKK 17 MIO
KØBESUM: DKK 43 MIO
KØBESUM: DKK 32 MIO
KØBESUM: DKK 16 MIO
KØBESUM: DKK 42 MIO
KØBESUM: DKK 20 MIO