4 minute read

Livet er en virkelighed, der skal opleves

PÆDAGOGIKKENS USTYRLIGHED

Af Sebastian Nemeth, adjunkt ved VIA Pædagoguddannelsen

Livet er en virkelighed,

der skal opleves

Når det normative køn udfordres. Om pædagogiske strategier for at arbejde normkreativt med køn og kropslighed for at øge transkønnede børn og unges muligheder.

Virkeligheden i normativitetens tegn

Overskriften til denne artikel er formuleret ud fra den danske teolog og filosof Søren Kirkegårds klassiske citat: “Livet er ikke et problem, der skal løses, men en virkelighed der skal opleves.” Citatet er centralt, fordi det sætter virkeligheden, livet, i direkte forbindelse med det menneske, der oplever det. Det, jeg oplever, er altså min virkelighed. Mit liv.

Det danske samfund bygger på tanker om frihed, mulighed og fællesskab. Vi er langt hen ad vejen enige om, at der skal være plads til alle. Alligevel findes der en minoritetsgruppe af børn, hvis virkelighed udfordres af hverdagens kønsnormative kultur.

Kønsforståelsens basis

Børn er ikke født med en viden om, hvad det betyder at være dreng eller pige. Man kan diskutere, hvor meget af den biologiske krop, der er kønnet fra fødslen. Men en stor del af betydningen for drengethed og pigethed er konstrueret igennem kulturelle og diskursive samfundsstrukturer. Filosof og queer-forsker Judith Butler argu-

PÆDAGOGIKKENS USTYRLIGHED

Problemet er ikke, at disse aktiviteter eksisterer, men at der er langt imellem variablerne. De transkønnede børn møder derfor ikke fortællinger, de kan spejle sig i.

menterer for, at denne kulturelle konstruktion af køn starter, så snart en jordemoder erklærer barnets køn til scanningen baseret på observerede kønsorganer på fostret. Allerede i denne erklæring begynder verden omkring det lille foster at etablere sig for barnet.

Kønnede kasser

Det er i de kønnede kasser som børnene tilbydes, at børn med en flydende kønsidentitet kan opleve, at de ikke passer ind. Eller endda oplever deres virkelighed voldet af de artefakter, lege, regler og strukturer som den pædagogiske dagligdag indeholder. Hvad gør det 5-årige barn, der har en oplevelse af ikke at passe ind, når der er blå og røde børnerum i garderoben? Hvem går de til, og hvordan kan de udtrykke denne form for oplevelse? Hvilken oplevelse af kropslighed og dysfori giver hverdagen det 13-årige barn, der identificerer sig som dreng, men har en piget krop, når pædagogen eller læreren begynder at tale om pubertet og kropslighed? Hvad stiller en 14-årig non-binær ung op, når vedkommende konsekvent bliver opfattet som ’én af drengene’? Disse børn og unge oplever gang på gang deres virkelighed overskredet i lege, aktiviteter, sprog, regler og strukturer i hverdagens institutionsliv.

Fortællinger man kan spejle sig i

Legetøjsproducenter tillægger traditionelt en kønnethed i legetøj. Alt fra Barbiedukker til blå brandbiler markedsføres kønnet. Men i pædagogisk praksis eksisterer denne form for tillagt kønnethed også. Vi fortæller fx historien om Askepot og synger børnesange, der er tydeligt kønnede. Problemet er ikke, at disse aktiviteter eksisterer, men at der er langt imellem variablerne. De transkønnede børn møder derfor ikke fortællinger, de kan spejle sig i.

Tal om transkønnethed

LGBT Danmark estimerer, at 50.000-100.000 borgere lever kønnet på en anden måde end det klassisk normative cismand og cis-kvinde. Det tal inkluderer ikke børn, men der var i 2019 registreret 168 børn til udredning ved sexologisk klinik. Psykiatriafdelingen i Region Hovedstaden estimerer, at omkring 75% af de børn, der oplever kønsubehag i barndommen, finder deres egen måde at overleve i denne uoverensstemmelse mellem kropsligt udtryk i det tildelte køn og egen oplevelse af køn.

Vi ved derfor ikke præcist, hvor mange børn og unge, der er tale om. Men vi ved, at et ikke ubetydeligt antal børn og unge kæmper med mulighed eller sprog for at udtrykke deres kønsidentitet. Konsekvenserne af dette er kendte og nedslående. Projekt Sexus har vist, at 66% af alle transkvinder og 78% af trans-

Foto: Jakob Bjerre

OM

Sebastian Nemeth sne@via.dk

Sebastian Nemeth er adjunkt ved VIA Pædagoguddannelsen.

Sebastian er videnmedarbejder i programmet Samfund og mangfoldighed i Forskningscenter for Ledelse, organisation og samfund.

Udover arbejdet i VIA var Sebastian i 2019 tildelt årets ildsjæl ved Landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge, for sit arbejde med tryghed og deltagelse for unge i det danske bræt- og rollespilsmiljø.

PÆDAGOGIKKENS USTYRLIGHED

Det er i de kønnede kasser som børnene tilbydes, at børn med en flydende kønsidentitet kan opleve, at de ikke passer ind.

mænd har haft selvmordstanker, og knap 25% har forsøgt at begå selvmord.

Fem anbefalinger

DIF udformede i januar 2022 syv anbefalinger til arbejdet med transkønnede børn i sporten. Ønsket var at skabe lige deltagelsesmuligheder i dansk idræt uanset kønsidentitet. Inspireret af dette projekt har jeg lavet fem råd til den almene pædagog.

Første råd: Hav klare retningslinjer for, hvordan I arbejder med køn og kønnethed i institutionen. Kommunikér det tydeligt til forældre og børn.

Andet råd: Hav opmærksomhed på, hvornår I opdeler børnene kønnet i fx pige- og drengegrupper. Hvornår er alle børn i fællesskab med hinanden, og hvornår kan det være klogt at adskille? Reflektér over om jeres beslutninger baserer sig på jeres egne kønsnormer eller på børnenes oplevede virkelighed.

Tredje råd: Undersøg, hvordan I bruger sproget og tiltal børnene med deres navne og som børn, i stedet for at lade tydeligt kønnede kategorier dominere. Læg mærke til ord som skat, smukke, prinsesse, supermand, stærke og seje. Det er problematisk, hvis nogle tillægsord kun bruges eller fremhæves for pigerne, mens andre kun bruges om drengene. Fjerde råd: Det er ikke en pædagogisk opgave at udrede børns køns- eller kropsdysfori. Derfor må det inkluderende fællesskab gøres åbent for alle børn – også de, der måske ikke passer ind i pædagogens normative perspektiv.

Femte råd: Overvej, hvordan I kan sikre, at der er alsidige rollemodeller i institutionen. I kan arbejde med bevidst at bryde med vante roller og være opmærksomme på, at aktiviteter, der tilgodeser klassiske kønsstereotyper, er tilgængelige for alle.

Modelfoto: Erika Zimmer Brandt