7 minute read

2.000 km hjemmefra

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Af journalist Hanne Duus, VIA University College, hd@via.dk

Grib verden

– pædagogstuderende i international praktik

Mange pædagogstuderende vælger at tage en eller to af deres praktikperioder i udlandet. På VIA er der et omfattende internationalt samarbejde med forskellige pædagogiske institutioner over hele verden, som de studerende kan få gavn af.

Vi vil gerne sætte fokus på nogle af de internationale muligheder, hvor pædagogstuderende møder andre kulturer, og sammen med dem udveksler pædagogik på tværs af hele verden. Denne gang har vi talt med Kenneth Carlsen, der læser til pædagog på VIA i Viborg. Han har været et halvt år i praktik på en specialskole i det nordnorske. Mød Kenneth og hør om praktikken og hans oplevelser.

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

32-årige Kenneth Carlsen har været i praktik på en specialskole i Nordnorge. Her har han både fået praktisk erfaring inden for sin specialisering i social- og specialpædagogik, lært noget om den norske kultur, og så har han set det mest magiske nordlys.

I starten af december 2021 tog 32-årige Kenneth Carlsen et fly fra Danmark til det nordlige Norge. En rejse på godt 2.000 km. Til daglig læser Kenneth til pædagog på VIA i Viborg. Den tredje praktik har han været på en specialskole i Hardstad ved Tromsø.

”Jeg ankom i december måned. Det var jo mørkt hele tiden. Et ganske andet klima og noget helt andet end herhjemme,” siger Kenneth, der drømte om at komme i praktik i Japan eller på New Zealand, men det satte coronaen en stopper for. Og som mange andre studerende måtte Kenneth skyde en hvid pind efter en drøm om international praktik på den anden side af jorden. ”Jeg er vild med Japan og de japanske traditioner, men på grund af corona var det udelukket. Den eneste reelle mulighed var de skandinaviske lande. Så jeg valgte Norge, der jo er meget lig Danmark, hvad mentaliteten angår. Og det gav god mening, for dels kunne jeg komme på en specialskole, dels har jeg valgfag i Natur og udeliv, og det er der jo masser af i Nordnorge,” siger Kenneth, og tilføjer:

”Jeg var i Nordnorge i et koldt fjeldområde med dådyr, rener og elge. Der er masser af fantastisk natur, hvor vi kan vandre, stå på ski – og se nordlys”. I det hele taget er Kenneth rigtig godt tilfreds med de lange praktikker på pædagoguddannelsen.

Godt med lange praktikker

”Jeg synes det er optimalt, at der er to gange et halvt års praktik på pædagoguddannelsen. Det giver virkelig mulighed for at fordybe sig i det pædagogiske arbejde. Og hvis man vil i international praktik, er et halvt år bestemt ikke for lang tid. Der skal jo både være tid til at vænne sig til det nye land, den nye kultur, og til at lære den pædagogiske praksis at kende,” siger Kenneth.

Han har været et halvt år på Stangenæsskolen i Hardstad, der er en specialskole med plads til 64 elever med blandede diagnoser. Der er børn og unge med autisme, ADHD, stærkt ordblinde, social angst, depres-

PRAKTIK I NORDNORGE

Stangnes skolen ligger midt i den norske vildmark med adgang til fjelde og hav. Sammen med eleverne har Kenneth stået på langrendsski, roet i kano og sovet under åben himmel.

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Hvis man vil i international praktik, er et halvt år bestemt ikke for lang tid. Der skal jo både være tid til at vænne sig til det nye land, den nye kultur, og til at lære den pædagogiske praksis at kende.

sion og så er der mange, der er meget skoletrætte.

Både naturfag og samarbejde

”Der er rigtig meget praktisk læring, og ikke så meget røvtil-sæde-undervisning. Vi er en del væk fra det firkantede klassemiljø og tager i stedet forskellige steder hen. Det har været mega spændende at være der i praktikken, for de har virkelig givet mig frie hænder,” siger Kenneth, der forklarer, at eleverne ikke har brug for at være i klassen fra 8-14 hver dag. Derfor er dagene inddelt forskelligt, så eleverne kommer forskellige steder hen alt efter, hvad der passer bedst til den enkelte.

I VILDMARKEN

På flere ture ud i vildmarken overnattede pædagogerne i iglooer uden tag med udsigt til himlen, mens eleverne sov i lavoer (samiske tipier) ved siden af. ”Tirsdag er der fx stationsdage, hvor vi tager ud på en bondegård og laver praktisk arbejde. Her hjælper eleverne med reelt arbejde, og på et tidspunkt vurderer bonden processen. Har de været gode til det, de skulle lave? Og kunne de finde ud af at samarbejde? Det hjælper dem til at blive meget mere selvstændige,” siger Kenneth, og forklarer, at flere af eleverne har udfordringer med at samarbejde.

”I starten kommer de til os voksne, når der er noget, de ikke kan finde ud af. Så foreslår vi, at de spørger en af deres kammerater, og stille og roligt bliver de mere og mere selvstændige. De lærer at tage vare på sig selv og at henvende sig til andre mennesker. Det er en lige så vigtig læring som at fodre heste og lære om naturfag,” siger Kenneth.

Studerende i praktikken

Han har været rigtig glad for sit praktikforløb, og han har lært rigtig meget. Noget af det han virkelig har taget til sig, er den modtagelse han fik i Norge, hvor der var plads til, at han kunne falde rigtig til.

”Den første måned skulle jeg bare observere. Undersøge, hvilke metoder de brugte, og hvordan de formidlede deres budskaber. Jeg talte ikke med i normeringen. Det er virkelig godt. Her så de på mig som studerende,” siger Kenneth, der fortæller, at selvom Norge og Danmark ligner hinanden rigtig meget, så er der udfordringer. Fx med sproget.

Sproglig barriere

I følge Kenneth, er sproget den største barriere, for det kan virkelig være svært at forstå hinanden, selvom norsk og dansk er meget lig hinanden.

”Hvis jeg nu havde været i Spanien eller i Rumænien, ville vi

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

NATUR OG UDELIV

Som en del af praktikken arbejdede Kenneth også med sit valgfag i Natur og udeliv. ”Det gav bare så god mening at lave noget sammen udenfor”..

Vi stod på langrendsski med pulk, roede i kano, var ude i høj sol og minusgrader. Vi har bygget en halv igloo, gravet os lidt ned, og så lå vi der i vores soveposer under åben himmel og så nordlys.

have snakket engelsk sammen. Men her snakker vi sammen på vores egne sprog, og det har sine udfordringer. For nordnorsk kan virkelig være svært at forstå. Og de har svært ved at forstå dansk. Så jeg skandinaviserede mit sprog; så gik det lidt bedre,” siger Kenneth, der har skrevet om deltagelsesbarriere i sin afsluttende praktikopgave. Netop om forståelsen mellem ham og eleverne.

”I januar stod jeg og snakkede i næsten 40 minutter foran en hel klasse. Indtil min vejleder kom forbi og fortalte, at de overhovedet intet forstod,” fortæller Kenneth med et grin.

Sov under åben himmel

Som en del af praktikken har Kenneth også inddraget sit valgfag i Natur og udeliv. På de særlige stationsdage, hvor de var ude af huset, tog de ind imellem også ud i fjeldene eller andre steder i naturen.

”Det giver god mening for mange af vores elever, at det vi skal lære er anvendeligt. Pludselig giver det mening, fordi vi er ude i naturen. Vi stod på langrendsski med pulk, roede i kano, var ude i høj sol og minusgrader. Vi har bygget en halv igloo, gravet os lidt ned, og så lå vi der i vores soveposer under åben himmel og så nordlys. Jeg har set nordlys mange gange. Både meget svagt, fordi det ikke har været koldt nok og så helt magisk, hvor det bare har spillet max. Fed oplevelse. Og ved siden af var eleverne inde i lavoen (et samisk telt), hvor de hørte højt musik. En fed blanding af en vild naturoplevelse og så elevernes dakkedakfest – helt ude i vildmarken,” siger Kenneth, der bestemt vil anbefale at tage mindst et halvt år til et andet land.

”Man lærer meget om både det andet land, dets kultur – og også om sit eget land. Og så er det sundt at blive sat i en ny situation, som man ikke helt har styr på. Så kan du mærke på egen krop, hvordan fx udsatte mennesker har det, når de bliver flyttet ind i nye rammer,” siger Kenneth, og tilføjer:

”Og så får du en oplevelse for livet”.