Page 1

w w w. hv fkb h. dk

07 2 01 0

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

SÅDAN ADOPTERER MAN ET HUS ØSTERBRO-IKON FÅR NYT FUNDAMENT I VALBY

Øget politisk slagkraft | ”Livsstilsfag“ med egen opvisning | Østerbro-ikon flytter til Valby | 500 år for Den danske flåde | Håndværket, det blev væk | Glas, der driller øjet | Nyt fra klubberne | Det sker


DU VÆLGER SELV DIN FREMTID

— VI HJÆLPER DIG MED AT GØRE DET GODT På Københavns Tekniske Skole vælger du en uddannelse inden for grundforløbene, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling eller Strøm, styring og it

Bygge og anlæg

Bygnings- og brugerservice

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Boligmontering Bygningsmaler Flisemontør Gulvlægger Murer Snedkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen

Ejendomsservice Serviceassistent Sikkerhedsvagt

Medieproduktion

Produktion og udvikling

Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker

Butiksguldsmed Cnc-teknikuddannelsen Former Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Metalsmed Procesoperatør Produktør Støbetekniker Teknisk designer Værktøjsuddannelsen Ædelsmed Produktør

Strøm, styring og it Elektriker Teater-, udstillings- og eventtekniker Webintegrator

2057

Når fremtiden er vigtig...


KOMM E N TA R

Ansvaret er altid ledelsens Mod personligt svigt, lav moral og bevidst snyderi har man svært ved at gardere sig. Et ulykkeligt eksempel herpå oplevede vi, da TV2 i begyndelsen af juli afslørede, hvordan et antal medarbejdere i aftenteam’et under Haand­værkerforeningens Hjemmeplejeenhed havde fusket med deres tidsregistreringer, gået private ærinder i arbejdstiden – ja, var endog taget hjem og holdt fri. Det behøver knap nok at nævnes, at de pågældende omgående blev fritaget for tjeneste; to endog anmeldt til politiet. Ledelsen af og bestyrelsen for Haandværkerforeningens Plejehjem reagerede selvsagt med bestyrtelse og beklagede omgående over for Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. I spidsen for enhver slags virksomhed står en ledelse, der må påtage sig ansvaret for et svigt – uanset om der er tale om fysisk produkt eller om ydelser til de svageste af vore medborgere: Handicappede eller syge ældre, der har behov for hjælp til at klare dagligdagen.

FORS I DE N

erik pe dersen

Ledelsen af Hjemmeplejen var ikke sin opgave voksen, og det har vi draget konsekvenserne af. Ud over med øjeblikkelig virkning at overflytte ledelsen af aftenhjemmeplejen til Københavns Kommune bad kommunen os naturligt nok dokumentere, at vi var i stand til i det hele at imødekomme de krav, mål og retningslinier, der gælder for driften af en hjemmeplejeenhed, inden for en forholdsvis kort tidsfrist. Det mente ledelse og bestyrelse principielt var muligt. Men i lyset af, at det under alle omstændigheder var politisk besluttet at overføre ledelsen af den samlede 125 mand store hjemmeplejeenhed til andre dele af den kommunale forvaltning fra 1. september, forekom det mest hensigtsmæssigt at opfordre til, at denne overførsel skete med det samme. Heri var Københavns Kommune enig. Det ulykkelige hændelsesforløb i Hjemmeplejen påvirker heldigvis ikke i ringeste måde driften og ledelsen af vort Plejehjem, der for øvrigt nok en gang har modtaget topkarakter i en offentlig tilsynsrapport.

Hengiven h ed for d et god e h åndvær k – og en vis portion legelyst, aner man – foranledigede d irek tør erling ed lun d til at ad optere – ne drive, flytte og genopføre – ”on kel toms hytte “ u d e f ra d et gamle baneterræn på østerbro. læs historien si de 10 ( foto: Henri k nielsen) .

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3


Oldermænd og formænd med fokus på

Øget politisk slagkraft “Kommunen som kunde” – “Vækst i hovedstaden” – “Uddannelsespolitik”. Således lyder de tre hovedoverskrifter for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns erhvervspolitiske indsats fremover. En skærpet erhvervspolitisk interessevaretagelse skal understøtte medlemsvirksomhederne i deres dagligdag og således være yderligere en medlemsfordel. De tre hovedoverskrifter blev præsenteret på Haandværkerfor-

eningens halvårlige møde for oldermænd og formænd i de tilsluttede laug og foreninger i midten af juni. Oplægget er blevet til i samarbejde med Håndværksrådet. »Kommunen udgør en vigtig del af de små og mellemstore virksomheders kundegrundlag. Derfor bør vi arbejde for, at kommunen, henholdsvis kommunernes opgaver bliver udbudt på en sådan måde, at mindre virksomheder har en fair

Åbent brev om p-strategi

4

Københavns Kommune overvejer på ny at stramme adgan-

ster Bo Asmus Kjeldgaard, at vedtagelsen af en sådan

gen til Indre By. Det fremgår af et antal notater og redegø-

parkeringsstrategi vil gøre det ulig vanskeligere for hånd-

relser fra kommunens teknik- og miljøforvaltning.

værkere og servicevirksomheder at servicere virksomhe-

Således overvejer kommunen at indgøre en “lilla zone”

der og beboere i bydelen. Også virksomheder med forret-

i Indre By med 1 times parkeringsbegrænsning à 45 kro-

ningssted i Indre By vil selvsagt komme i vanskeligheder.

ner samt et mindre antal gratis halvtimes-parkeringsplad-

»Haandværkerforeningen ser med forståelse på, at In-

ser. Samtidig skal beboerne have lov til at parkere også om

dre By søges “fredeliggjort” med henblik på sikring af

dagen, hvilket forventeligt vil medføre flere ansøgninger

byens særlige miljø til glæde for beboere, turister og by-

om parkeringstilladelser. Dermed vil antallet af gadepar-

ens brugere. Men forudsætningen er en Indre by, der

keringspladser i Indre By blive så begrænset, at det bliver

fungerer og trives,« hedder det i Haandværkerforenin-

endog meget svært at finde parkeringsplads.

gens brev. Foreningen foreslår at stille den fortsatte be-

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn har skrevet til

grænsning af gadeparkeringspladser i bero og at tilbyde

overborgmester Frank Jensen og teknik- og miljøborgme-

erhvervsbiler ”håndværkerkort“ til parkering.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010


Oldermænd og formænd godkendte offensivt erhvervspolitisk oplæg under oldermandsmødet i juni.

chance for at byde på dem,« understregede bestyrelsesmedlem Jan Bruus Sørensen, der forelagde det erhvervspolitiske oplæg sammen med foreningens 2. næstformand Per Vangekjær.

Aktiv medspiller »Det er vigtigt, at Haandværkerforeningen bliver en aktiv medspiller og er engageret i at udvikle hovedstaden og hovedstadsområdet, så

vore medlemmer kan få gavn af et hovedstadsområde, der udnytter sin trækkraft og dynamik til gavn for samfundets velfærd – og virksomhedernes.« En vej hertil er ifølge Jan Bruus Sørensen og Per Vangekjær at skabe synlighed om foreningens medlemmer og holdninger. Et af initiativerne bliver en årlig erhvervskonference, der har til formål at skabe dialog mellem virksomhederne og repræ-

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5


Uddannelseskl ausul belønner SMV’er Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn har intet at erindre

For hver gang grænserne på 4,0 mio kr. i lønudgift og

imod den uddannelsesklausul, som Københavns Borgerre-

10,0 mio kr. i samlet ordre bliver passeret, skal virksom-

præsentation vedtog i juni – snarere tværtimod. Klausulen

heden beskæftige mindst en praktikant. Effekten ventes

forudsætter nemlig intet nyindtag af elever som forudsæt-

at være mellem 300 og 400 praktikstillinger.

ning for at byde på kommunale opgaver, men kan snarere

I et læserindlæg sendt til dagpressen kvitterer Haand-

siges at belønne virksomheder, der i forvejen beskæftiger

værkerforeningens 2. næstformand, malermester Per Van-

elever. Og det er just de små og mellemstore virksomheder,

gekjær, og bestyrelsesmedlem, direktør Jan Bruus Sørensen,

der traditionelt påtager sig det største uddannelsesansvar.

for den københavnske måde at indføre uddannelsesklau-

Ifølge den “københavnske model” forudsættes virksomhe-

suler på:

der at beskæftige elever eller praktikanter i tilfælde, hvor –

”Københavnermodellen er for os at se det bedste bud på

• En udbudt opgave varer mere end 6 måneder

en model, som på den ene side tilgodeser de mange små

• Lønudgiften er mindst 4,0 mio kr., eller den samlede or-

og mellemstore virksomheder, der allerede i dag uddan-

dre mellem kommunen og entreprenøren er på 10,0 mio

ner lærlinge og på den anden side sender et signal til øvri-

kr. eller mere

ge virksomheder om, at det er både forretningsmæssigt og

• Opgaven ikke vurderes uegnet til at omfatte praktik

sentanter for deres markeder, herunder kommunerne. I konferencen skal medvirke repræsentanter for både Københavns og Frederiksberg kommuner.

INDSEND mailadresser! Omvendt skal medlemmerne ori-

samfundsmæssigt nyttigt at give de unge en praktikplads.”

enteres tættere om foreningens erhvervspolitiske arbejde. Det skal blandt andet ske ved at opfordre medlemmerne til at meddele foreningens sekretariat deres emailadresser, hvorpå de kan få tilsendt Håndværksrådets og Haandværkerforeningens fælles elektroniske nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer omkring 10 gange årligt.

Overordnet sigte Også uddannelsespolitik bliver et centralt indsatsområde. Her er hensigten at styrke samspillet med erhvervsskolerne i foreningens områer h v erv spolitikkens strategiske sigte er v ir ksom h e dernes o v erord ne d e rammev ilk år.

6

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

de og at påvirke folkeskolerne til at blive bedre til at vejlede om de mange karriereveje inden for håndværket. »Vi skal arbejde for at fremme og styrke erhvervsuddannelserne i hovedstaden for at være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden,« sagde Jan Bruus Sørensen, mens Per Vangekjær slog til lyd for tillige at skabe et samspil mellem de lokale uddannelsesudvalg. I respekt for laugenes og foreningernes faglige integritet får Haandværkerforeningens erhvervspolitik et overordnet, tværfagligt sigte.


Indbydelse Den mørke tid er Haandværkerforeningens lyse tid – med et hav af arrangementer, udflugter og foredragsaftener arrangeret af Haandværkerforeningen og Haandværkerforeningens 21 flittige klubber. Traditionen tro indbydes samtlige medlemmer med ledsagere til

Haandværkerforeningens Åbningsaften Fredag, den 24. september kl. 19.00 i Moltkes Palæ – hvor vi også byder medlemmer optaget i Haandværkerforeningen gennem det seneste år hjertelig velkommen.

Menu Stegt multe med kantareller, majskerner, løvstikke og brunet smør Kalvemørbrad og kalvehaleterrine med foie gras Serveres med stegte Karl Johan-svampe, kartoffel-kastanie-gratin og kirsebærsky Marinerede blommer på marcipan, blomme/Madeira-sorbet og mørk chokolade Hertil serveres hvid- og rødvin. Efterfølgende serveres kaffe Den musikalske ledsagelse varetages af Jørgen Riis-Poulsen. Redaktør Adam Pade vil causere over udsnit af Moltkes Palæs historie – med gæsternes velvillige bistand. Efter middagen spiller orkestret Keep Chickens op til dans, og der serveres forfriskninger i den frie bar. Påklædning: Smoking eller mørkt tøj. Åbningsaftenen koster 850,- kroner alt inklusiv pr. person. Tilmelding til Åbningsaftenen sker ved henvendelse til Haandværkerforeningens kontor på tlf 3312 2717, dog tidligst fra mandag, den 06. september kl. 09.00 og senest fredag den 17. september.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N


”Livsstilsfag” med egen opvisning Moltkes Palæ danner onsdag den 3. november rammen om en helt ny foreteelse. Med afsæt i håndværket – det håndgjorte, unikke produkt – vil de københavnske såkaldte livsstilsfag have premiere på, hvad initiativtagerne bestræber sig på skal være en årlig begivenhed: En eksklusiv opvisning. Premieren sker tilmed under kongelig bevågenhed, idet Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har påtaget sig protektoratet for 2010. Skrædderlauget er initiativtager, og øvrige medvirkende er Buntmagerlauget, pelsauktionshuset Kopenhagen Fur, Guldsmedelauget, Københavns Frisørlaug og med varme linier til både Haandværkerforeningen og Moltkes Palæ. Herudover indbydes elever fra de relevante uddannelsessteder til at medvirke. Opvisningen har som mission at sætte fokus på håndværket og de særlige kvaliteter, der kendetegner unikadesign. Med større fokus skabes forhåbentlig også bedre omsætning, hvilket ikke mindst er en forudsætning for, at fagene også fremover kan rekruttere dygtige elever til at føre fagene videre.

8

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

”Desværre er mange gamle håndværk ved at blive glemt i Danmark, da de nærmest ingen omtale får,” hedder det i initiativgruppens velgennemarbejdede prospekt. ”Der oprettes inden for mange af vore håndværksfag færre elevpladser, hvilket er alarmerende, hvis der også i fremtiden skal findes håndværkere, der sætter kvalitet og faglighed højt”. En af de måder, fagene kan tiltrække fokus på, er ved en øget synliggørelse af fagenes produktion – tilskåret, tilrettet og syet tøj, pelsværk, specielt formede hatte og håndlavede smykker med individuelt særpræg. Tanken er at afvikle opvisningen ad flere omgange, og der vil blive udbudt billetter, så også den brede offentlighed får mulighed for at overvære opvisningen. Meningen er, at publikum efter opvisningen kan få de udførende håndværkere i tale og høre om de materialer og metoder, der kendetegner deres produkter. Netop nu arbejdes der på at afholde en efterfølgende udstilling for den brede offentlighed.

07 2010

F O T O: S T EEN E VALD


Et antal håndværksfag tager nu sagen i egen hånd og vil vise det ypperligste af, hvad fagene formår.

De køben havnske livsstilsfag går nu sammen om en fælles opvisning – her en kreation af buntmagermester P ia C hristenseN .

Et stærkt team af specialister - med indblik i din branche

Kontakt til Carsten Vaarby på tlf.: 36 10 37 61 med dine tanker om den fortsatte udvikling af din virksomhed. Weidekampsgade 6 2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30 www.deloitte.dk

. .

.

.

Revision Skat Consulting Financial Advisory

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9


Østerbro-ikon flytter til Valby Vi skal tilbage til 1905 – til Søndre Frihavnsvej, just uden for baneterrænet. Det år står den tyske jøde, sømanden Louis Islins skibsprovianteringsforretning færdigopført. Et pudsigt hus: Næsten imposant med sine fem fag brede facader, sine drager yderst på tagryggen og med små, kulørte relieffer på bjælkeender. Imposant – men ikke desto mindre bare tre meter dybt. Indendørs præger det karakteristiske loft i opalglas med forgyldte lister, og for dog at kunne kalde sig et hus er det forsynet med kælder – formentlig en forudsætning for at kunne drive butik her på stedet. Ejendommeligt er huset også derved, at der i hele husets historie ikke har været vinduer ud mod baneterrænet. Ingen ejer måtte fristes til at sætte kulørte lamper i vinduerne og dermed uafvidende sende forkerte signaler til førerne af kystbanetogene. Her har været livlig trafik; sådan er et havneområdes natur. Frihavnen var forholdsvis ny og trak nyt liv til. Forretningen gik da også så vel, at der var grundlag for at udvide ejendommen med yderligere seks fag to år senere, hvormed også tagetagen blev udnyttet. Da tillagdes i bygningens midte noget lig en kasse i bredere dybdemål end resten af huset. Huset blev pludselig et barn af en helt anden bygningstradition; tanken ledes hen på historiske bygninger – tyske måske – med etapevis tilbyggede stokværk.

Hje m for fem mennesker I 1922 blev ejendommen overtaget af købmand C.L. Lind og blot tre år senere af Niels Richardt Jondahl, der boe10

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

on kel toms hytte ble v oprindelig op ført ud for baneterrænet på østerbro. en vejudvidelse gjor de, at det måtte væk . det kom det og i er dag smukt beliggende på valby bakke.


FOT O: HENRIK NIEL SEN

Et helt specielt stykke københavner-historie – kombineret med håndværksfaglig kompromisløshed – har vundet fæste på Valby Bakke: Her ligger nu Onkel Toms Hytte.

de her sammen med sin familie – to voksne, to unge døtre, en svigersøn og to colliehunde. Jondahl drev gennem mere end 50 år sin vin- og tobaksforretning herfra, indtil vognmand Steen Heick Hansen overtog ejendommen i 1983. Han var kommet i huset, siden han var 13 år og

nærede stor kærlighed til det. Allerede da eksisterede der planer om en vejudvidelse. Men – Onkel Toms Hytte? Intetsteds findes historien dokumenteret, men der hersker den myte, at en del af huset blev opført som pa0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11


villon under en koloniudstilling i Tivoli. Historien kunne i det mindste være tænkelig, for i sin arkitektur leder huset ikke i ringeste grad tanken hen på den slavehytte i Maryland, der inspirerede forfatterinden Harriet Becher-Stowe til sin roman af samme navn fra 1852. I dag hedder Søndre Frihavnsvej ikke længere Søndre Frihavnsvej, men derimod Folke Bernadottes Allé. Her har længe hverken været basis for skibsproviantering eller tobakshandel; tværtimod trængte moderniteten sig på, og den mere end 15 år gamle trussel om at udvide vejen er realiseret. Ejendommen skulle rives ned.

Nul interesse for bevaring Paradoksalt nok vakte bygningen ikke fredningsmyndighedernes interesse; ej heller Københavns Kommunes. Nemmere blev det måske heller ikke af, at ejendommen til alle tider lå på lejet grund – et DSB-areal. Steen Heick Hansen gjorde ellers en brav indsats – bistået af lokale Østerbroborgere og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, men lige meget hjalp det. En håndværker med ærinde hos Edlund A/S i virksomhedens campus i Valby erindrede sit møde med direktør Erling Edlund og opfordrede ham til at se huset, endnu mens det stod. »Og så købte vi det!« siger Erling Edlund, der derpå greb fat i sit netværk af håndværksmestre for at nedtage og gen-realisere Onkel Toms Hytte på Bjerregårdsvej 16 i Valby. Her kunne det finde plads på Valbyhus’ tilliggende jordstykke – i øvrigt over for en villa fra samme periode, ligeledes forsynet med dragehoveder. Erling Edlund har læsere af Hånd & Værk tidligere

onkel toms hytte sk al i dag anvendes til mød eformål . mens vind uerne alle er nye, er lo ftet d et originale .

12

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010


stiftet bekendtskab med: Gennem årene har han gennem opkøb ført op imod 10 ejendomme tilbage til fordums storhed med en kompromisløs sans og hengivenhed for det gode håndværk. Ejendommene indgår i, hvad Erling Edlund gerne kalder et campus, der som forbillede har det typiske amerikanske universitet. Denne campus danner rammen om Edlund A/S, der udvikler avanceret software til forsikringsselskaber både i og igennem de senere år navnlig uden for Danmark. Erling Edlunds tankegang er den, at hans medarbejdere – højt specialiserede softwareudviklere og programmører – også er håndværkere. Mødet med det fysiske håndværk – det smukke, det individuelt forarbejdede, det gennemtænkte håndværk – er således en forlængelse af det arbejde, de præsterer på deres skærme.

P et ER A BELI N STÅ R BAG UDSMYKN I N GEN MED DE FI RE ELEMEN TER. I MI DTEN ET UDS N I T A F DEN FORN EMME SMEDEJERN STRA P P E, HVI S TRI N BÆRER P RÆG A F S I N TI D. N EDERST DEN historicistiske drage.

Specialisterne Erling Edlund lod sig fra første færd bistå af Erik Møller Arkitekter, der i forvejen har været involveret i flere af hans ambitiøse renoverings- og bevaringsopgaver på Valby Bakke. Blandt de mange håndværksmestre, der kastede sig ud i opgaven var tømrerfirmaet N.A. Nielsen & Søn A/S, Ballerup. Det 25 mand store firma havde prøvet det før: Dels at arbejde med bevaringsværdigt og fredet byggeri, dels medvirke til at nedtage og genskabe ét. Historisk byggeri er firmaets speciale, fortæller Kaare Nielsen, der er tredie generation i virksomheden: »Husets fodrem bliver grundigt opmålt med hjælp fra en landinspektør, tømmerdelene nummereret og derefter pakket ned. Siden fik vi huset ud på vores værksted for at gennemgå tømmeret,« fortæller Kaare Nielsen. Murværket fik murerfirmaet Karl A. Hansen Entreprise A/S i Ishøj lov til at gennemgå. Murstenene i de udmurede tavl blev nænsomt nedtaget og lagt i nummererede kasser.

Bevaringen – og fornyelsen Tagbeklædningen af skifer stod ikke til at redde og blev erstattet af samme slags – norsk alta-skifer – der blev sorteret og oplagt med de tykkeste forneden og tyndeste foroven.

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13


Bindingsværket er det originale fra 1907 – inklusive den skævhed i husets længdeakse for at følge vejen. Vinduerne er alle nye. De oprindelige høje butiksvinduer var ikke så originale endda, næppe bevaringsværdige, i hvert fald ikke energibesparende og ej heller svarende til bygningens nye formål: At være mødelokale for virksomhedens gæster. Huset er også forsynet med nyt bad og toilet, og under bygningen er etableret en kælder med udgang til et orangeri i kælderplan med ovenlys i fuld bredde – eller en mistbænk, som Erling Edlund selv betegner det store, lyse rum. Hvor træværket er fornyet, har Erling Edlund selv – fra et savværk på Fyn – udvalgt de fyrretræskævler, hvorfra nye bjælker er spejlskåret. Sagsarkitekt er arkitekt Jacob Erlangsen, hvis tegnestue mestendels er specialiseret i kostelige restaureringsopgaver. »Huset var generelt i fin stand. Selv fodremmen – der ofte udsættes for ødelæggende fugt – lod sig reparere,« fortæller han. Jo, parterne har naturligvis drøftet, hvilke “greb” man kunne tillade sig at gøre i sådan et hus. »Vi har tilpasset huset en ny funktion, som huse gennem historien jævnthen bliver. Huset ville ikke umiddelbart kunne indrettes til beboelse, og funktion som butik har det selvsagt heller ikke længere. Vi har tilføjet en mindre isolering indvendig under panelerne udført af poppeltræ, så de indre dimensioner ikke føles forandret,« forklarer Jacob Erlangsen. Peter Abelins fortræffelige gengivelser af jord, vand, ild og luft er selvsagt heller ikke originale. Man spørger uvægerlig: Hvorfor al denne umage? »Det fænger jo, at huset skal rives ned,« forklarer Erling Edlund, der dog klart tillige har ladet sig fænge af husets lange, veldokumenterede historie. Her er billeder af inter­iører fra 1940’erne, portrætter af ejerne, og i en email fra Steen Heick Hansen noteres, at hans børnebørn – hvis barndomshjem huset også har været – tilfældigt, upåagtet og mageløst – just hedder Louis og Emilie i lighed med husets første ejere.

den f ine sme d e jernstrappe er original , mens trappen i træ er ny.

14

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010


h ån dvær ker h old et bag samlet til k lassebilled e. fv. Kaare N ielsen og Henri k N ielsen ( tømrerf irmaet N . A . N ielsen), E ri k Strauss og Julian d on (elinstallatørfirmaet Delco A pS ) , søren lin berg jensen og t h omas k jøller (Kjøllers tag og VVS A pS ) , glyn owen ( maler) , Brian Torp og Bent Torp ( murer f irmaet k arl a. h ansen entreprise A /S ) og P eter ørndrup ( malerfirmaet h åndvær k –Farv er – Harmoni).

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD ARKITEKTER INGENIØRER ENERGI ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT-&RÅDGIVNING VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15


500 år for den danske Flåde Onsdag den 29. september kl. 20.00 i Laugshuset. Pris kr. 75,- inkl. øl og vand. Alle medlemmer af foreningen er velkomne. Tilmelding til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 senest den 22. september.

F O T O: BRIAN BERGMANN/SC ANPIX

medlemsarrangement:

500 år for den danske Flåde En af Danmarks ældste statsinstitutioner – Flåden – fylder 500 år i år. Helt præcis henføres stiftelsesdagen til den 15. august 1510. Da udnævnte Kong Hans sin lensmand Henrik Krummedige til “øverste kaptajn og hø-

aftenens gæst d en 29. september: pens. komman dør , Poul Grooss.

16

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

vedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen”. Det stolte jubilæum fejres rundt om i landet – og tillige naturligvis i Haandværkerforeningen. Her har Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne – der står åben for ethvert medlem af foreningen – indbudt en af de mest indsigtsfulde og vidende personer på dette felt, pensioneret kommandør Poul Grooss – i dag ansat på Forsvarsakademiet som militærhistoriker. Ham skal vi møde onsdag den 29. september kl. 20.00 i Laugshuset på Nørre Allé. Flåden har helt naturligt – ikke mindst betinget af vor geografiske beliggenhed – spillet en afgørende rolle i Danmarks historie. Danmark har fra tidligste tid haft interesse i at kontrollere, hvem der færdedes i Østersøen, dels for at forsvare dansk suverænitet, dels for at kunne opkræve skatter. Kong Hans’ flåde kan dateres til året før – 1509 – da han lader bygge to “kraveller” udelukkende som krigsskibe. Frem til midten af 1600-årene var den danske flå-


h olmen h ar i år hun d red er været blandt d en danske flå d es væsentligste baser.

de herre over Østersøen, indtil Christian IV taber slaget under Torstensson-krigen og indgår fred med den nye stormagt, Sverige, i Brømsebro. Senerehen følger som bekendt andre statsmagter, men med vore udstrakte kystarealer har Flåden ikke desto mindre altid stået centralt. Gennem de seneste års såkaldt aktivistiske udenrigspolitik har den danske flåde været i offensiven – lige fra Kuwait-krigen i 1990 frem til piratjagt ud for Afrika. Poul Grooss vil skildre Danmarks rolle som “maritim nation” og Flådens historie fra allertidligste tid til i dag. Vi skal høre om Hansetiden, Den store nordiske Krig, den dansk-norske flåde, slaget på Reden, Køben-

havns Bombardement, om de to verdenskrige og om Flådens teknologiske udvikling fra vikingetidens skibsbyggeri til nutidens moderne enheder. Holmen har igennem flere århundreder været Danmarks suverænt største arbejdsplads af sin art og indtager både en teknologisk og en håndværksmæssig rolle. Aftenens gæst har en lang, spændende karriere bag sig: Chef for Søværnets torpedobåde, chef for korvetterne Olfert Fischer og Peter Tordenskiold, han har været knyttet til Forsvarets Efterretningstjeneste og har været forsvarsattaché i London, Dublin og Haag. Siden 2005 har Poul Grooss tillige været rejseleder for rejsebureauet Cultours, der arrangerer militærhistoriske rejser.

Gørtler

METALSMEDEN PER SATTERUP HANSEN

Gørtler Metalsmeden ApS Per Satterup Hansen Gammelgårdsvej 75F · 3520 Farum · Tel. 4495 2140 www.goertler-metalsmeden.dk

Speciale · Messing beslag · Butik inventar · Special belysninger · Bronze arbejde Bygningsarbejde i tombak · Skilte og bogstaver · Arkitektopgaver · Messing gelænder Reparation og polering af kirkekroner · Svejsning af stål · Rustfri · Aluminium Messing bronze · Kobber slaglodning · Sølvlodning

Glasskade Hærværk

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17


Elever på de erhvervsfaglige grunduddannelser inden for byggeriet skal helt fra første dag indprentes respekt for og forståelse af, hvad en bygning er – de materialer, den er opført i, den tid, den repræsenterer, og hvilken kulturhistorisk rolle den spiller. Dermed er sindene mere åbne over for at tilegne sig de fornødne kompetencer til at medvirke i restaurerings- og istandsættelsesopgaver i det fredede og bevaringsværdige byggeri. Som det er i dag, mangler især den yngre generation af håndværkere sans for, indsigt i og kompetencer til at håndtere det historiske byggeri. Grunduddannelserne bør måske ligefrem suppleres af en overbygning – en håndværkets “master-grad” – der tillader de unge at gå endnu dybere ned i de håndværksmæssige kompetencer. Indtil videre findes restaureringshåndværkeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole – et sådant tilbud burde måske blive mere alment. Således mener præsidenten for Bygningskultur Danmark og formanden for medlemsorganisationen BYFO, Birthe Iuel, der fremfor alt ønsker at skærpe bevidstheden om dét at passe godt på den historiske bygningsmasse. Hun efterlyser holdningsændringer – såmænd både hos de yngre håndværkere, rigtig mange håndværksmestre, enkelte rådgivere og ligefrem bygningsejerne selv. Men holdningsbearbejdningen bør tage udgangspunkt i grunduddannelserne.

Må starte i skolen Hånd & Værk har sat hende stævne med afdelingschef Torsten Lindum Poulsen. Han er ansat i fællessekretariatet Byggeriets Uddannelser, der varetager sekretariatsfunktionerne for en række faglige fællesudvalg i byggeriet. Han kender således rigtig meget til både uddannelserne, formålene med dem og til skolernes “kunder” – eleverne og virksomhederne – og kan dermed give et godt bud på de muligheder, der måtte være for at opfylde bygningsejernes ønsker. Hans første reaktion er en erkendelse af, at det gode, det unikke håndværk har trange kår, fordi byggeriet i stigende grad bliver industrialiseret; bygningsdelene bliver til fabriksfremstillede komponenter. Og bygges der en-

18

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

FOT O: HENRIK NIEL SEN


Håndværket, der blev væk i duel om det gode håndværk: forman den for BYFO, præsi dent for byg ningskultur danmark Birthe I uel og afdelingschef torsten lindum poulsen, byggeriets uddannelser.

Især yngre håndværkere bør have styrket deres kernekompetencer for at kunne varetage opgaver i den historiske bygningsmasse. Men de t kræver, at bygningsejerne stiller krav til virksomhederne.

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19


birthe iuel: »Der bør etableres fælles undervisningsforløb inden for enkelte fagdiscipliner for arkitektstuderende og elever inden for håndværket. Det kunne også bidrage til en større gensidig respekt fagene imellem.«

delig “i hånden”, er alting på forhånd beregnet til sidste detalje. Håndværkere af den gamle skole fungerede i højere grad selvstændigt – ikke mindst fagligt. Endelig påpeger han, at de erhvervsfaglige uddannelser i dag skal dække så bredt over almene, personlige og faglige kompetencer, at det i sig selv sætter begrænsninger for, hvor langt eleverne når rundt i deres grunduddannelse. »Grunduddannelserne har i dag til formål at uddanne unge til at løse ukendte opgaver og udfordringer, som de kommer til at møde i deres arbejdsliv, fremfor – som tidligere – at være gentagelser af faglige traditioner og metoder,« siger Torsten Lindum Poulsen. »Efter- og videreuddannelse skal have en meget tydeligere plads i arbejdslivet fremover i takt med den stadig hurtigere udvikling inden for bygningsmaterialer, krav, specialisering og virksomhedsorganisering.«

Virksomhederne skal efterspørge »Og først og fremmest skal behovet for disse kompetencer være tilstede i dagligdagen; virksomhederne skal efterspørge dem,« noterer han.

20

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

Birthe Iuel stiller sig på sine medlemmers vegne parat til at indskrive specifikke krav til håndværkernes kunnen i udbudsmaterialerne. Men det er ikke uproblematisk. På den ene side har bygningsejerne ikke tilstrækkelig indsigt til at stille de rigtige krav – og henvender sig jo netop til håndværkerne for at få den fornødne rådgivning – og på den anden side mangler også mange bygningsejere den nødvendige respekt for det hus, de er ejere af. De har behov for at blive rådgivet væk fra “billigst muligt” – en holdning, der er alt for fremherskende: »Og det kan undre. Altså – veteranbilentusiaster rejser gerne verden rundt for at finde netop dén originale reservedel til deres bil, som de mangler. Men om man sætter nye, billige vinduer i en bevaringsværdig ejendom frem for at restaurere og vedligeholde de originale; det ser man ofte stort på,« påpeger Birthe Iuel. »Her bør den dygtige, den kompetente håndværker også kunne sige fra.«

Det (evigt) manglende samspil Endnu en brist, når det gælder forsvarlig vedligeholdelse af den bevaringsværdige bygningsmasse, er det typisk


Torsten lindum poulsen: »Grunduddannelserne har i dag til formål at uddanne unge til at løse ukendte opgaver og udfordringer, som de kommer til at møde i deres arbejdsliv.«

manglende samspil – både håndværksfagene imellem og håndværkerne og rådgiverne indbyrdes. »Håndværkerne og rådgiverne – der også mangler stilhistorisk indsigt ind imellem! – bør have et antal fælles referencer. Der bør etableres fælles undervisningsforløb inden for enkelte fagdiscipliner for arkitektstuderende og elever inden for håndværket. Det kunne også bidrage til en større gensidig respekt fagene imellem,« foreslår Birthe Iuel. Torsten Lindum Poulsen bekræfter, at skellet mel-

lem håndværkere og arkitekter er blevet større: Gennem de senere år er tilgangen til arkitekt- og ingeniørstudiet præget af stadig færre ansøgere med en håndværksmæssig baggrund. Det betyder på længere sigt, at den konkrete forståelse af den praktiske byggeopgave bliver mindre – og samspillet sværere.

Fælles forløb – ja tak! Han tilslutter sig i øvrigt gerne tanken om fælles uddan-

Udfordringerne:

Løsningerne:

• Yngre generationer af bygningshåndværke-

• De unge skal præges i den rigtige retning allerede fra

re mangler kompetencer til selvstændigt og fag-

grundforløbet

ligt forsvarligt at varetage opgaver i den historiske

• Der etableres en videregående uddannelse i hvert af

bygningsmasse

byggefagene

• Unge håndværkerelever savner en holdning til

• Håndværksvirksomhederne etablerer en mærknings-

dét at være håndværkere og bibringes ikke respek-

ordning, der let overskueligt redegør for virksomhedernes

ten for bygningen

kompetencer

• Der mangler samspil håndværkere – og hånd-

• Rådgivere, bygherrer og bygningsejere skal påvirkes til at

værkere og rådgivere – imellem

efterspørge kvalitet og kompetencer

• Efterspørgslen på håndværkere med særlig høje kompetencer mangler

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21


nelsesforløb for arkitektstuderende og håndværkere. »Vi arbejder meget med både den vertikale og den horisontale dialog i beskrivelsen af uddannelserne,« uddyber han: »I den horisontale dialog gælder det om at skærpe respekten for hinanden fagene imellem, at tage et fælles ansvar for byggeopgaven. Men skolerne og virksomhederne er traditionelt skarpt fagligt opdelt. Det er her, ændringerne skal slå igennem.« Torsten Lindum Poulsen tilføjer, at det rent faktisk fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne, at eleverne skal lære at arbejde mere selvstændigt og løsningsorienteret: De skal selv foretage beregninger og formulere løsningsforslag – og dermed også kunne rådgive.

Et fælles ansvar – trods alt Behovet for tværfaglig dialog er påtrængende i takt med det moderne byggeri, der forudsætter et vist samarbejde, når det gælder eksempelvis energioptimering: Her er

ingen kæde stærkere end det svageste led, og det fordrer samarbejde. Som samtalen forløber, bekræftes, at alle parter har et ansvar for at styrke holdninger og kompetencer. »Når vi taler holdninger, handler det også om håndværkernes holdning til sig selv: Den faglige stolthed, der prægede den gamle, kompetente håndværker – den mangler. Den bør bibringes eleverne under deres skoleophold,« mener Birthe Iuel. Torsten Lindum Poulsen supplerer: »Den faglige stolthed og holdningen til godt udført arbejde skal i højere grad komme fra oplæringen i praktikvirksomheden. Mester skal udstråle den faglige stolthed og præge både sine svende og sine elever. Skolen skal supplere med viden om stilhistorie og bygningskultur.« – Hvilket på ny fordrer, at kunderne efterspørger den håndværksmæssige kvalitet frem for … “billigst muligt” – hvormed en ring turde være sluttet.

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

struktur – dermed får passiverne en aktiv

radikalt fra alle andre, er der mere fokus

rolle i virksomhedens drift.

på selve driften end på balancen. Men

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

måske er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

stering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for

gerne med vores anbefaling.

at tilpasse virksomhedens finansielle

Erhverv København - telefon 44 55 27 27

22

pleje, finansiering, inve-

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

Tænk nyt


AKTUELT Glarmesterfaget på tryk Nogen bestseller bliver den næppe – heri ligger den snævre faglitteraturs væsen – men nødvendig: Det er den og bliver den som indslag i biografien om det danske håndværk. Glarmesterlauget har udsendt bogværket “Glas & glarmesteren – 800 år med glas i Danmark”, den første samlede dokumentation af det danske glarmesterfag, dets organisation og dets materiale. Trods fagets 800 år gamle rødder – der dermed rækker længere tilbage end lauget – er der ikke tale om en nogen rejse down Memory Lane. Værket er koncentreret om det moderne glarmesterfag – laug, Døgnvagt, engagementet i SAMA, europæisk samarbejde, Nordisk Center for Glas, skolen i de fine nye bygninger i Audebo ved Holbæk – og hvad eller hvem, der har skabt det: Herunder ikke mindst oldermand, glarmester August Duvier (1860-1928), der med en veludviklet sans for de moderne tider fik gjort sit fag offensivt og udadvendt.

Men den koncise historiske gennemgang af glas i Danmark tager nu også points: Her redegøres for teknologi og begreber og teknisk stade – altsammen forsynet med illustrationer. Glasset som materiale er herudover helliget sit eget kapitel, hvori man kan forvisse sig om, at gennemsnitsmassefylden for glas er ca. 2.300 kg/m3, og gennemsnitsmassefylden for flaske- og rudeglas er 0,84 kJ/(kg*C), hedder det om glassets natur og mystik; en mystik, der understreges af, at glas er et “uordnet materiale, der ikke optræder i de tre gængse former enten som gas, væske eller i fast form”. Visse anliggender har naturligvis mere intern betydning end appel til en bred offentlighed, men som et stykke fag- og kulturhistorie hører bogen hjemme i ethvert velassorteret bibliotek om dansk håndværkskultur. “Glas & glarmesteren – 800 år med glas i Danmark” tilrettelagt af Gitte Kjær og Hans-Georg Nielsen. Glarmesterlauget, 2010. 155 vel-illustrerede sider. Pris kr. 350,(medlemspris kr. 300,-). Kan bestilles i Glarmesterlauget på 3313 6510.

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 68, 1264 KØBENHAVN K TLF: 33 30 15 15 FAX: 33 13 19 91 WWW.CK.DK KONTAKTPERSON: ESKILD SCHJERNING STATSAUT. REVISOR BORGM. SCHNEIDERS VEJ 52, 2840 HOLTE TLF: 45 42 41 99 E-MAIL: ESC@CK.DK

1216 CK Annonce DGS bagerog konditor_2.indd 1

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

1/19/10 12:07 PM

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23


Glas, der driller øjet Øjet og hjernen vil så gerne putte alting i bås. Øjet ser, hvad det ser, og hjernen identificerer det som noget kendt. Hvem kan ikke se et ansigt eller et landkort oppe i lammeskyerne på en varm, dansk sommerdag? Det er øjets evne til at se og hjernens tilbøjelighed til at tolke ud fra erfaringen, som glaskunstneren Stine Bidstrup udfordrer – eller måske bare driller i al stilfærdighed. Det sker særlig med hendes serie af dråber – små glasskulpturer, hun fylder med vand, og som både spejler, bliver til lidt af et prisme og leger kispus med øjet. Sådan vender hun tingene på hovedet, forvandler og fordrejer former og kilder synssansen.

Glas ved et tilfælde Stine Bidstrup (28) har to tilgange til sin kunst: Glaspusterens og billedkunstnerens. Hun benytter sig af kunsthåndværkerens metoder til at fremstille fiktion. Det ligner ikke noget; det er. Det er hun blevet hædret for med en stribe af priser og legater – netop i år har hun modtaget et legat fra Statens Kunstfond og modtog Kunsthåndværkerprisen på Københavns Rådhus under Haandvær-

kerforeningen og de tekniske skolers medaljefest i maj. Herudover har hun gæsteforelæst og udstillet i ind- og udland. Det var nok meningen, hun skulle finde beskæftigelse i den kreative sektor eller endog være kunstner, men det var tilfældet, der afgjorde, at hendes medium blev glas. Hun drog på højskole på Bornholm efter gymnasietiden, prøvede at puste glas – og blev fænget. Fænget i den grad, at hun efter højskoleopholdet gennemførte uddannelsen som glaspuster på Glas- & Keramikskolen på Bornholm – en skole, der nu hører under Danmarks Designskole. »Men da jeg var færdig med uddannelsen, vidste jeg med mig selv, at jeg ikke … var færdig,« smiler hun. Samme år, som hun udgik fra Glas- & Keramikskolen, rejste hun med Danmarks Designskoles mellemkomst på udvekslingsophold i USA. Her blev hun først indskrevet på Pilchuck Glass School, siden på Rhode Island School of Design. Det var i 2004.

Med computerens hjælp skaber stine bidstrup mønstre, som hun blæser ind i glasset – fra serien ”studies in S earc h of or der and chaos“.

24

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010


FOT O: HENRIK NIEL SEN

Glaskunstneren Stine Bidstrup har på bare fem år præsteret en bred udstillings-, foredrags- og undervisningsvirksomhed – alt sammen ved siden af sin finurlige leg med sit materiale.

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25


Und er sit USAop h old udvikle d e stine b idstrup sine d rillende vand d rå ber .

»På skolen på Rhode Island hørte glaskunst og billedkunst under samme ”faktultet”. Det betød en mere kunstnerisk opfattelse af glasset som materiale. Mit synspunkt blev konceptuelt, og glassets optiske betydning fik større og større indflydelse,« siger hun og konstaterer, at det godt kan være svært at løsrive sig fra glasset som et funktionelt materiale.

Blev i USA Rhode Island var en formidabel oplevelse. Dels stillede skolen krav om et ”artist’s statement” – en redegørelse for egne idéer og intentioner, dels omgikkes hun medstuderende fra seks nationer. ”Eksamen” var en udstilling, så om dét at arbejde under pres erfarede hun også. Efter uddannelsen blev hun i USA. Hun gennemførte et antal arbejdsophold, der gav hende lejlighed til at

bear bej dede fotos – eksempelvis segmenter af et bybilled e – lukket inde i glas skaber deres egne h istorer.

26

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010

arbejde i forskellige miljøer og udvikle nye sider af sin kunst. Det var under opholdet i USA, hun begyndte på sine dråber; glasskulpturer monteret i det offentlige rum – eventuelt i tilknytning til konkret gadeinventar. Det var også her, hun integrerede sin interesse for fotografiet med kunsten. Stærkt virker glas-”montrerne” med tematiske fritskrabne fotos i halvtone af eksempelvis byskilte. Motiverne er med en film som mellemled på det nærmeste sandblæst ind i glasset og malet, hvortil hun har føjet en ny flade af glas. Samme princip – men mere forfinet og mindre undergrundsagtigt – benytter hun nu til sine små, fritstående skulpturer: På computeren tegner hun mønstre, der ligner tredimensionelle snit, printer dem ud, overfører dem på film og lukker dem inde i sine skulpturer, som hun blæster ad to eller flere omgange. Dermed svæver mønstret inde i glasset. Værkerne kalder hun under ét ”Studies in Search of Order and Chaos”. Med disse føler hun, at hun er genindtrådt i kunsthåndværket; her benytter hun sig af håndværkerens teknikker for at nå frem til målet. Udstillinger, gæsteforelæsninger, legater og hæder – du har været meget om dig på kort tid?

Kunstneren er iværksætter »Det skal man da være! Som kunstner driver man jo også sin egen virksomhed, man er en slags iværksætter. Derfor må man gøre sig synlig,« forklarer Stine Bidstrup, der gennem de senere år har virket som gæste- og fast lærer på sin gamle skole på Bornholm, undervist på Engelsholm Kunstskole og været gæsteunderviser og undervisningsassistent på skoler i USA. Hun er permanent repræsenteret på Glasmuseet i Ebeltoft og på Museum of American Glass i USA. Hertil kommer udstillingsvirksomheden: Fra ”Talente 2005” i München og ”Fri Form” i Rundetårn til Den Fries Efterårsudstilling, Skulpturbiennalen Klijkduin i Haag og på Maison et Objet i Paris. Den konkrete, massive, kantede form fik et skud for boven, da hun som en blandt flere indbudte kunstnere i 2008 fik lov at bearbejde møbelfabrikanten Gubis møbler. Mens andre gjorde fysiske indgreb i dem, forsynede Stine Bidstrup dem med sine dråber i organiske former.


Du holder meget af den helt klare transparens. Har du noget forhold til farver? »Farver er spændende, og det er først nu, jeg begynder at arbejde med dem. Men jeg skal lære noget mere om farver, førend jeg for alvor kaster mig ud i dem,« siger Stine Bidstrup og ser stjålent på to af sine egne værker: En skulptur i rødt glas, hun af andre grunde ikke er et hund­

rede procent tilfreds med, og en skulptur med indbygget røg. Klichéspørgsmålet: Hvordan henter man inspiration? »Inspiration avler inspiration! Ellers ser jeg kunstudstillinger i massevis. Men jeg har i forvejen rigtig mange idéer, jeg gerne vil prøve af, og en masse eksperimenter foran mig,« fortæller hun.

stine b i d strup – om sin ud faren hed : »Som kunstner d ri v er man jo også sin egen v ir ksom h e d, man er en slags ivær ksætter .

05003

Der for må man gøre sig synlig .«

Din naturlige sparringspartner Kontakt statsaut. revisor

www.kpmg.dk

Claus Witt, Telefon 38 18 34 28

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27


Teaterklubben til Hamborg 18.-20. marts 2011 Byrundtur, sejlads med MS Louisiana Star, James Last-koncert. Afgang med bus fra Rewentlowsgade/Stampegade kl. 07.00, hjemkomst samme sted søndag kl. ca. 20.00. Pris kr. 3.977,- inkl. bus, overnatninger og udflugter. Enkeltværelsestillæg kr. 750,-. Alle medlemmer er velkomne.

blandt destinationerne: hamborgs

medlemsarrangement:

fornemme rådhus.

Pariserstemning i Hamborg Teaterklubben indbyder alle foreningens medlemmer til at tage med klubben til Hamborg i marts 2011. Næsten helt parisisk kan stemningen opleves, når man sejler med MS Louisiana Star og oplever “Die Schwimmende Dinnershow auf der Elbe” med fransk varietéoptræden og en fransk gallabuffet. Det bliver afslutningen på den første dag i Hamborg, fredag den 18. marts, hvortil turen går med bus samme dags morgen. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er indbudt til turen, der på andendagen består af en byrundtur, hvor man passerer Hamborgs Rådhus, Børsens, Reeper-

bahn, Hamburger Dom, universitetet og kommer ned langs Alster. Aftenen sluttes af med en James Last-koncert. Søndag besøger man St. Michaelis-kirken og bygningskomplekset Krayenkamp opført i 1676-77 som bolig for købmandsenker. I dag er her indrettet museer. Naturligvis medvirker en guide – tilmed en ganske kompetent én af slagsen; nemlig ingen mindre end formanden for Teaterklubben, Preben Askbo. Og han kender sit Hamborg! Tilmelding skal ske snarest muligt.

Emailadresser efterlyses! • • •

Få adgang til Håndværksrådets rabatportal Modtag Haandværkerforeningens elektroniske nyhedsbrev 10 gange om året Hjælp vore klubber med et spare kostbar porto

Få mere ud af dit medlemskab af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn! Indberet din emailadresse til Haandværkerforeningens sekretariat og kom tættere på din egen forening. Skriv til hvf@hvfkbh.dk – og gør det i dag!

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

28

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2010


NYT FRA KLUBBERNE Heldagstur til Møn VANDREklubben

Formand: Ole Pries, tlf. 4919 1310 Vandreklubben “gør” Møns Klint søndag den 15. august med afgang med bus fra parkeringspladsen ved østsiden for Rungsted Station og opsamling på busholdepladsen på østsiden af Lyngby Station. Som vanligt er tilrettelagt en lang (10 km) og en kort (8 km) tur. Ved Kraneled (Kraneledvej 6) venter vandrekammerat Thomas Rosenberg på sin gård, hvor medlemmerne kan indtage de medbragte madbpakker. Der vil være udskænkning af kolde øl, snaps, vin og vand. Ankomst tilbage i Rungsted ca kl. 18.15.

gaard, Jørgen Haugen Sørensen, Henning Damgaard-Sørensen og Erik A. Frandsen. Veksølund ejes af Jørgen Hansen, der er søn af billedhuggeren Poul Hansen. Poul Hansen åbnede gården som udstillingssted i 1977. Efter en kyndig rundvisning ved Dina Rawat går turen til Smørum Golfklub, hvor der er bestilt en let frokostanretning. Pris pr. person er 175 kr. ekskl. drikkevarer Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

Besøg i AOC Gourmetklubben

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420

Skulpturer i Veksø KUnstklubben

Formand: Torsten Jagd, tlf. 3534 4969 Kunstklubben besøger søndag den 22. august den smukke firlængede gård, Veksølund (Kirkestræde 6, 3670 Veksø), der i dag danner rammen om en enestående samling af store moderne skulpturer af kunstnere som Bjørn Nør-

Gourmetklubben planlægger et besøg i Restaurant AOC, den Michelinstjerne-priste restaurant i hvælvingerne under Moltkes Palæ den 10. september. Først for står dog årets maritime tur, der i år er et dagscruise med Oslo-båden. Det bliver den 22. august. Og så er julearrangementet ved at være på plads: Det henlægges til Restaurant Grøften i Tivoli 30. november. Og mon ikke der i lighed med tidligere år vil være lidt overraskelser undervejs?

0 7 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29


NYT FRA KLUBBERNE Sæsonstart i september DAMERNES KEGLEklub

Formand: Annette Bollmann, tlf. 4498 5415 Damernes Kegleklub indleder sin sæson onsdag den 8. september kl. 18.00. Klubben spiller også denne sæson den anden onsdag i hver måned frem til juni 2011. Da afslutter klubben traditionen tro sæsonen med en sommerudflugt. Kontingentet udgør 300 kroner.

Flot repertoireplan MUSIKklubben

Formand: Inge G. Pedersen, tlf. 3534 0258 Haandværkerforeningens Musikklub lægger ud med en hel repertoireplan for den kommende foreningssæson, som medlemmerne har haft mulighed for at vælge fra i god tid. I planen indgår blandt andet en jubilæumskoncert med 25 års jubilaren Liselotte Nielsen, der mødes med Henrik Kofoed på Gammel Scene, og i december skal medlemmerne overvære forestillingen Madame Butterfly. I januar oplever medlemmerne en opførelse af La Boheme og i februar operetten My Fair Lady. I begyndelsen af marts indbyder klubben til en “operabuffet” i Laugshuset under medvirken af operasanger-

inden Ingeborg Børch. Endelig følger forestillingen “Et Folkesagn” på Gammel Scene sammen med Teaterklubben.

Kongefest 30. november SKYDE- OG KEGLEklubben

Formand: O. Ramkow-Pedersen tlf. 2327 9008 Skyde- og Kegleklubben spiller også i den kommende sæson den første og tredie onsdag hver måned; sæsonen starter den 1. september. Af særlige begivenheder er Kongefesten den 30. oktober på Bellahøjgård, juleafslutningen i Plejehjemmets festsal den 15. december, og så er der kegleturnering med Bagerlauget den 23. september.

Indleder sæson i september DANSEklubben

Formand: Peter Nielsen, tlf. 4444 2395 Danseklubben indleder sin sæson mandag den 27. september, og sæsonen fortsætter frem til mandag den 11. april. Instruktører er fortsat Annette og Jørgen Kørner. Danseaftenen den 8. november er helliget les Lanciers, så medlemmerne kan være i træning til Haandværkerforeningens stiftelsesfest den 20. november.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 30

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Fax: 44 98 01 90 G A R A N T I P Å K VA L I T E T

07 2010


H A A N DVÆR KER FOR E N I N GE N I K JØB EN H AV N DRON I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27517 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW: HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol R EDAKTI ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Vibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade TRYK Rosendahls/Fihl Jensen A/S

BE STY R E LS E FO RM A ND : Erik Pedersen Adm. direktør, litograf 1 . NÆSTFO RM A ND, FO RM A ND FO R P L J E H J E MME T: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 2 . NÆSTFO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Peter Steen Mortensen Murermester Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Viceoldermand, konditormester D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ane-Marie Jensen Ole E. Nielsen

Niels Roth Oldermand, snedkermester

Næste nummer udkommer onsdag den 15. september. Redaktionen slutter tirsdag, den 24. august.

0 1 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31


UMMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E NI NG E N

Tirsdag 17/08 Haandværkerforeningen: Paris Tirsdag 17/08 Svømmeklubben Torsdag 19/08 Plejehjemmet 50 år Fredag 20/08 Golfklubbens jubilæumsmatch, afrejse Søndag 22/08 Kunstklubben: Veksølund Søndag 22/08 Jazzklubben, Gourmetklubben Tirsdag 24/08 Svømmeklubben Torsdag 26/08 Golfklubben: Månedsmatch Tirsdag 31/08 Svømmeklubben Onsdag 01/09 Vandreklubben: Sønderjylland Onsdag 01/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 02/09 L’hombreklubben Lørdag 04/09 Teaterklubben: Revymuseet Tirsdag 07/09 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 08/09 Damernes Kegleklub Torsdag 09/09 Bowlingklubben Tirsdag 14/09 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 15/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 16/09 L’hombreklubben Lørdag 18/09 Golfklubben: Mallorca Lørdag 18/09 Teaterklubben: Calendar Girls, Odense Tirsdag 21/09 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Torsdag 23/09 Bowlingklubben Fredag 24/09 Haandværkerforeningen: Lysfest Lørdag 25/09 Kunstklubben: Et klunkehjem Mandag 27/09 Danseklubben Tirsdag 28/09 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Torsdag 30/09 Golfklubben: Månedsmatch, L’hombreklubben

A l henvendel se t il :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K

Hånd & Værk  

Hånd & Værk 07 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you