Magasinet Outsite 23

Page 46

HVOR OG HVORDAN MÅ DU FÆRDES I NATUREN? Af Johanne Skjold Mortensen Foråret er for alvor i gang, og sommeren er på vej. Vejret byder på overnatningsture og lange gåture. I skovene og langs stranden frister naturens spisekammer. De lyse nætter er over os, og det kribler efter at komme ud og sove i telt igen. Men hvor meget er det egentlig, at vi må sanke? Og hvor må vi slå teltet op? Må vi blive i skoven efter, at det er blevet mørkt? Det er på tide at få genopfrisket reglerne for vores færden i naturen. Foråret er for alvor i gang, og sommeren er på vej. Vejret byder på overnatningsture og lange gåture. I skovene og langs stranden frister naturens spisekammer. De lyse nætter er over os, og det kribler efter at komme ud og sove i telt igen. Men hvor meget er det egentlig, at vi må sanke? Og hvor må vi slå teltet op? Må vi blive i skoven efter, at det er blevet mørkt? Det er på tide at få genopfrisket reglerne for vores færden i naturen. OFFENTLIG SKOV Offentlige skove indebærer skove ejet af Naturstyrelsen, af offentlige stiftelser, kommuner, statsinstitutioner eller folkekirken. Når du går ind i skoven, vil der typisk være et skilt ved indgangen, der angiver hvem, der ejer skoven. I den offentlige skov har vi “begrænset adgang”. Det vil sige, at den kan blive midlertidigt lukket, hvis der skal afholdes jagt eller laves intensivt skovarbejde. I den offentlige skov må du vandre rundt lige så tosset, du vil til fods. Du behøver ikke at begrænse dig til veje og stier, men du må også bevæge dig ud i skovbunden. Er du på cykel, så hold dig til vejene og stierne. Hvis du på din tur gennem skoven falder over nogle ramsløg eller nogle lækre tragtkantareller, kan du samle sammen til frokosten, da det er lovligt at samle fra skovbunden til eget brug. Når maven senere rumler, og det bliver tid til at slå sig ned og spise sin frokost, kan du 46

OUTSITE

frit gøre det i skovbunden, så længe du ikke er tættere end 50 meter på nærmeste beboelse eller driftsbygning. Efter en varm dag i skoven kommer du måske forbi en lun sø i en lysning, og du kan med god samvittighed tage et dyp og blive kølet ned, for du må både bade i skovens vandløb og søer. Når solen går ned, kan du roligt tænde pandelampen. Man må nemlig opholde sig i offentlig skov døgnet rundt. Hvis du vil overnatte i telt, skal du benytte dig af lejrpladser, primitive overnatningssteder eller friteltningsskove. Hvis du i stedet har pakket hængekøjen, eller har efterladt teltet derhjemme til fordel for en nat under åben himmel, er det intet problem. Overnatning direkte i skovbunden er lovligt, såfremt det er på liggeunderlag, i sovepose, i hængekøje eller under regnslag. PRIVATEJET SKOV Den privatejede skov byder ikke på ligeså store eventyr som den offentlige, og her er vi mere begrænsede i vores færden. De er gode til søndagsturen, da du udelukkende må færdes til fods og cykel på veje og stier. Du må altså ikke gå på opdagelse i skovbunden. Hvis du vil ud og mærke skovbunden, skal du have lov fra ejeren. Det samme gælder, hvis du vil overnatte eller lave bål.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.