10 minute read

Outdoorshow

Højdepunkter fra årets Outdoorshow

- du kan stadig nå at være med Trods corona blev årets store outdoormesse i Silkeborg en publikumssucces med spændende mennesker og gode snakke om friluftsliv. Det bedste af det hele: Du kan stadig nå at være med. Se hele eller dele af programmet, som blev streamet live i samarbejde mellem Team Nord og Magasinet Outsite - og mød blandt andre Mount Everest-bestigeren Rasmus Kragh, profiler fra Alene i Vildmarken, kajakeventyrer Susanne Jars og mange flere. Eller få et udpluk af højdepunkterne her.

De to tidligere deltagere i Alene i Vildmarken, Christian Hjorth og Kim Krohn delte ud af deres vildmarkserfaring og oplevelser under optagelserne til tv-programmet.

← Lars Nyhuus fra Team Nord bød velkommen til Outdoorshow sammen med direktør på Hotel Scandic Silkeborg, Simon Kristensen →

Outdoorshow i Silkeborg har efterhånden slået sit navn fast som Danmarks største outdoormesse. Sidste år, måtte messen dog aflyses med kort varsel - ja, du ved hvorfor - og sådan kunne det også være gået i år. Men arrangørerne fra Team Nord, nægtede at lade sig slå ud. I samarbejde med Magasinet Outsite og en række engagerede friluftsfolk blev messen i år gennemført som en ren online-begivenhed. Arrangørerne var på forhånd spændte på, hvordan konceptet ville blive modtaget. - Vi ved jo ikke, hvor mange, der vil se med, men nu prøver vi det af, sagde Team Nord-direktør, Lars Nyhuus Henriksen - af mange nok bedre kendt som vinder af Alene i Vildmarken 2018 - inden starten. Al bekymring i den retning blev dog hurtigt gjort til skamme. Rigtig mange fulgte med i løbet af dagen og programmet har i skrivende stund fået over 8000 visninger. Dertil kommer medieomtale i blade, avis, tv og radio. Outdoorshow foregik som sædvanlig ved Hotel Scandic Silkeborg på kanten af Silkeborg Langsø og landets største skovområde. Og selv om publikum var savnet på pladsen, var der god stemning blandt de engagerede vandrebloggere, kajakentuisater, bjergbestigere, vildmarksfolk, udstyrsforhandlere og andre friluftsmennesker, som udvekslede viden og erfaringer. Tipier, telte, havkajakker, bål, firehjulstrækkere med tagtelte og smilende mennesker dannede således kulisse om de interviews og snakke, som gik direkte ud på nettet med frisk luft og lidt bålrøg fra skovkanten i Silkeborg.

UD I VILDMARKEN

De to vildmarksentusiaster Christian Hjorth og Kim Krohn var først på programmet, og de delte veloplagt ud af deres bedste vildmarkstips og oplevelser i forbindelse med henholdsvis 44 og 60 dage ”Alene i Vildmarken” i 2017 og 2020. Deres vigtigste råd til mindre erfarne friluftsfolk var klart: Kom ud og få dine egne erfaringer og oplevelser. Lad være med at overkomplicere tingene eller købe dig fattig i letvægtstelte og ergonomiske rygsække - bare kom afsted, gå ud af døren og brug naturen, lød det fra to, som begge har dyrket friluftslivet siden barnsben i henholdsvis de danske skove og på Grønland.

De fik dog også lejlighed til at vise mere jordnære friluftsfærdigheder i en konkurrence om at tænde bål og bygge lejr med en tarp. Hvem, der vandt, kan du se her.

FRILUFTSLIV PÅ HJUL

Friluftsliv er mange ting, og en sjov og anderledes måde at dyrke det på blev synliggjort af de firehjulstrækkere med tagtelte, som fyldte godt på pladsen. Det var Jørgen Hedevang og venner, som viste deres flotte overlandere frem. Blandt vennerne var Inge og Lars Jørgensen og deres 1975 Volvo C303 med tagtelt. De har kørt firehjulstrækker siden 1986, hvor de tog turen helt til Indien. Nu til dags går turene mest rundt i Europa. - Det er friheden til at køre hen, hvor vi vil. Der er ikke noget, der stopper os, fortæller parret, som med tagteltet kan overnatte næsten overalt - oftest omgivet af natur, som de har helt for sig selv. Samtidig er der plads til lidt komfort og det tager næsten ingen tid at slå lejr. Det er stadig udelivet, som er i fokus, og parret er meget opmærksomme på at passe på naturen og kun efterlade dækaftryk.

EVEREST UDEN ILT

Et af dagens højdepunkter, var interviewet med bjergbestigeren Rasmus Kragh, der som den første dansker nogensinde kom til tops på Mount Everest uden brug af iltflasker. Det var hans tredje forsøg, og han fortalte i en inspirerende snak om forberedelserne, udfordringerne og strabadserne på vej til toppen, sejren og om den mentale nedtur han oplevede, da euforien havde lagt sig oven på flere års benhårdt, målrettet arbejde. Successen på bjerget kom med en pris, men også med en selvindsigt og erfaringer, som Rasmus Kragh i dag kan bruge i sit arbejde som coach og mentaltræner. Se hele snakken her.

↑ Lars og Inge Jørgensen dyrker udelivet i hele Europa med deres Volvo med tagtelt. De nyder friheden til at kunne køre hvorhen de vil og samtidig komme tæt på naturen.

KAJAKEVENTYR I ALASKA

Eventyr og friluftsliv hænger sammen og for Susanne Jars foregår det eventyr i havkajak. Den århusianske kajakroer skal til sommer på en seks uger lang ekspedition langs Alaskas kyst sammen med den tyske eventyrer Freya Hoffmeister, som er i gang med at ro hele vejen rundt om Nordamerika. Freya Hoffmeister inviterer udvalgte kajakroere med som romakkere. I de arktiske farvande, er det altså danske Susanne Jars, som har fået æren og fornøjelsen. Om nogen har hun da også evnerne og den erfaring, som skal til for at gennemføre turen. Hun har tidligere boet i Grønland og undervist i kajak på østkysten, hvor hun især har været med til at sætte fokus på sikkerhed og brugen af sikkerhedsudstyr. I sommer roede hun det meste af Danmark rundt i alt 1175 kilometer på 36 dage. Se hele snakken med Susanne Jars her.

MINDRE PLASTIK I HAVENE

Susanne Jars havde på Outdoorshow selskab af Tobias Ørskov fra A Better Ocean, der arbejder med at genanvende plastikaffald fra verdenshavene. Det sker i samarbejde med virksomheder og lokale organisationer på blandt andet Filipinerne og Sri Lanka, men også i Danmark. Ved et stort arrangement ved Tangkrogen og Mølleparken i Aarhus deltog eksempelvis op mod 200 mennesker, som på fire timer samlede 220 kilo affald. Det plejer at være super hyggeligt, folk er glade, det gavner miljøet og de får frisk luft, fortalte Tobias Ørskov fra A

Kajakeventyrer Susanne Jars fortalte blandt andet om udstyr. Hun har masser af erfaring fra både Danmark og Grønland og til sommeren går turen til Alaska. Pagajen er malet hvid, da det eftersigende skræmmer hvalrosser væk, og det virker tilsyneladende. Susanne Jars har i hvert fald aldrig mødt en. ↓

Better Ocean, som på baggrund af den store opbakning satser på at medvirke til flere af den slags arrangementer fremover.

MERE OG BEDRE NATUR

Naturen er vores fælles rum til leg, læring, afslapning, motion og oplevelser, men hvordan får vi bedre og mere af den? Det gjorde forfatter Rune Engelbreth os klogere på i selskab med direktør for Outdoor Institute Heiko Buch-Illing. Rune Engelbrecht er ophavsmand til nogle af tankerne bag de 15 nye naturnationalparker, som er på vej i Danmark. - Hvis vi vil standse biodiversitetskrisen, skal vi have mere natur, hvor naturen får lov at udfolde sig på egne præmisser, forklarede han.

- Vi skal have vandet tilbage, holde op med at dræne og afvande, så søer og moser opstår, lade træerne blive gamle og hule, så de bliver levested for masser af arter. Skove skal have lov til at være skove uden motorsave, og vi skal have nogle store dyr, der skaber lysninger og tramper hul i den kedelige ensformige natur, så der kommer lys ned til jordbunden og igen bliver plads til blomster. - Der bliver plads til alle, men man skal nok vende sit til, at når man går i naturnationalparkerne, så er det på naturens præmisser, man er gæst i andre arters hjem. Det betyder ikke, at vi ikke kan komme der. Der skal stadig være stier, vi kan stadig gå tur, og vi kan stadig cykle i en del af det, forklarede han.

FRILUFTSLIV PÅ VANDET

I løbet af dagen fik publikum også lov til at komme en tur med ud på Silkeborg Langsø. Det skete i selskab med Michael Aaby, der præsenterede lidt af en nyhed i Danmark. Nemlig de lette og hurtige robåde fra Row Generation. Robåden er udviklet i Sverige og velegnet A Better Ocean arbejder med indsamling og genanvendelse af plastikaffald både i Danmark og udlandet, fortalte Tobias Ørskov fra Virksomheden. ↓

Michael Aaby fra Row Generetion havde medbragt den svenskudviklede robåd, som takket være sin sødygtighed og fart er særdeles velegnet til friluftslivseventyr.

← Ayo Hansen har skrevet kogebogen ”Den sultne rejsende” og viste, hvordan man kan lave mad i Omnia-ovn. ↓

til friluftsliv og naturoplevelser, fordi den er særdeles sødygtig, hurtig og har plads til udstyr og overnatningsgrej. Samtidig kan den spændes på en trailer eller taget af en bil, så den er velegnet til både korte hyggeture og langfart. Michael Aaby var på et cykeleventyr til Nordkap, da han på vej ned gennem Sverige første gang så båden, og blev imponeret over dens fart. Med de to årer kan én mand uden problemer holde 5-6 knob over længere stræk, og bådens stabilitet gør den meget sikker.

LÆKKER MAD PÅ TUR

Du kender måske Trangia og Jetboil, men har du også hørt om Omnia? Hvis ikke, er det en fejl. Det stod klart da forfatter og blogger Ayo Hansen introduceredet madlavning på den elegante og lette miniovn. Hun har skrevet bogen ”Den sultne rejsende” med Omnia-opksrifter og viste på Outdoorshow, hvordan man blandt andet kan lave crossainter, kebab og grøntsagsretter i en Omnia. Omniaen er en ”gryde” med hul i midten, som nemt kan placeres oven på et trangia. Den enkle, men ret geniale konstruktionen virker som en ovn.

Ayo Hansen driver bloggen “Home is where i park”, hvor hun fortæller om at bo i en campervan og forfølge eventyret i hverdagen. Når verden åbner op, har hun blandt andet planer om at rejse til Rumænien og Mongoliet og skrive endnu en kogebog.

BLOGGERNES VANDRETIPS

Mange outdoorfolk holder af at tage på kortere eller længere vandreture i Danmark, men hvordan kommer man egentlig i gang, hvis man ikke lige har prøvet det før? Det gav de to bloggere Maria Rømer og Hanne Jensen råd til. På nettet er de kendt som henholdsvis Curly Camper og Hannah in Colors.

Curly Camper blogger især om mikro-eventyr. Det handler om de små eventyr i hverdagen, som ikke kræver en masse grej eller en hel uge eller en weekend. - Man kan jo starte med at gå en tur i sit nærmiljø, sove i telt i haven og prøve tingene af i det små. Det kræver i virkeligheden ikke særlig meget. Brug det udstyr du har derhjemme, og kom i gang. Hannah in Colors blogger om vandreture i Danmark året rundt, grej og bål, og der er altså masser af konkrete tips og inspiration at hente på de to bloggeres hjemmesider. På Outdoorshow gav de blandt andet råd til, hvordan man bedst forretter sin nødtørft i naturen - se med her, hvis du er nysgerrig.

GLÆD DIG TIL NÆSTE ÅR

Dagen bød i øvrigt også på politisk debat om udvikling af outdoor-mulighederne. Det skete med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes vision om at være landets outdoor-hovedstad og med deltagelse af lokale byrådsmedlemmer. Morten Nyhegn fra Tur Trading fortalte om outdoorbranchen, set indefra, og Kajaksmeden og Havkajakroernes magasin, Havkajak, viste, hvordan en gammel kajak kan få helt ny liv gennem en total makeover.

Alt i alt en god dag ved Hotel Scandic i Silkeborg. - Det gik over al forventning. Vi har ikke prøvet at lave sådan et medie-outdoorshow før, så det var premiere og generalprøve på én gang. Jeg synes, vi lykkedes med opgaven, præcis som vi havde turdet håbe på, lyder det fra arrangør, Lars Nyhuus Henriksen, som derfor godt tør sige, at Outdoorshow vender stærkt tilbage næste år - forhåbentlig med et stort fysisk tilstedeværende publikum - og livestreaming på nettet, så du også kan følge med hjemmefra.

Lokale politikere fra Silkeborg fortalte om visionerne om at gøre Silkeborg til landets Outdoorhovedstad. ↑ De to vandrebloggere, Curly Camper og Hannah in Colors delte tips og tricks til microeventyr og vandring i Danmark.

This article is from: