Magasin om åbenhed og fællesoffentlig digitalisering
CASES: Om 2-faktor autentifikation og IoT
Rapportér huller i vejen med SIGNALEN
Synspunkt: Mere storytelling i OS2
NR. 2 MARTS 2023
Om magasinet
Vi håber med denne publikation at give dig et indblik i spændende og innovative digitale løsninger.
Afsenderen på dette magasin er OS2 – Offentligt Digitaliseingsfællesskab. www.os2.eu
Har du feedback eller spørgsmål, må du meget gerne sende dem til os på mail: os2@os2.eu.
Magasin om åbenhed og fællesoffentlig digitaliseing marts 2023.
Redaktion: Charlotte Heikendorf og Rasmus Frey, OS2-sekretariatet.
Grafisk design og layout:
Thomas Kallmoes Vestergaard
Tryk: ITK / Grafisk Service
ISSN: 2794-395X
Indhold er licenseret under en Creative Commons Kreditering: DelPåSammeVilkår 4.0 International Licens.
Omslagsfoto: Annie Spratt, Unsplash
Indhold
3 LEDER: Den digitale transformation
4 Skalering af OS2iot til GovTech Midtjyllands kommuner
8 Borgerne giver besked, hvis gadelampen er i stykker
12 SYNSPUNKT: Er storytelling et overset musthave i OS2produkterne?
14 OS2faktor gør sikkerhed mere overskueligt
18 Svensk app gør skoleplatform nemmere
22 OS2-FÆLLESSKABET: De korte nyheder
24 Om OS2 – Offentligt Digitaliseingsfællesskab.
26 Om Open Source Metoden
Af Bo Fristed, CIO i ITK, Aarhus Kommune og forperson for OS2 – Offentligt Digitaliseringsfællesskab.
Den digitale transformation
Den digitale transformation – og de muligheder der følger med – spiller en stadig større rolle i at understøtte de komplekse problemer (Wicked Problems), som samfundet står overfor.
Der er store ambitioner i såvel de nationale som de tværkommunale strategier, og også lokalt efterspørges effektivisering gennem digitalisering, for at frigøre ressourcer til kerneopgaverne.
OS2 kan hjælpe til, og med vores nye betalingsmodel har vi netop øget vores kapacitet. På kontoret i Aarhus har vi 4 dygtige kolleger, men sidst vi talte efter, var der mere end 100 kolleger ude i kommuner og regioner, der var aktive omkring vores OS2-løsninger i vores koordinations- og styregrupper.
Vores nye fokus er endnu et skridt i retning af at gøre OS2 mere professionelt og give os mulighed for at bidrage med endnu mere værdi.
OS2 er et fællesskab, der skaber åbne og behovsdrevne digitale løsninger. Det er modellen, der er styrken – ikke kildekoden i sig selv. Det er tænkningen om at udvikle og eje løsningerne sammen, der kan bidrage til at opnå en mere effektiv og bæredygtig offentlig sektor. Denne tænkning ser vi også et stærkere fokus på ude i Europa og i resten af verden.
Med vores nye fokus er vi i gang med at modne tre af vores produkter yderligere. Derudover har vi en ambition om at tage hul på mindst to nye løsninger i 2023. I bestyrelsen har vi særligt øje for borgervendte løsninger, hvor offentlige myndigheder sammen kan adressere samfundets Wicked Problems. Derfor modtager vi gerne flere idéer fra jer. #
os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 3
CASE: Skalering af OS2iot til GovTech Midtjyllands kommuner
OS2iot, der samler data fra forskellige IoT-sensorer, er under implementering i GovTech Midtjylland. Det midtjyske fællesskab samler lige nu til bunke af gode cases, der kan få endnu flere kommuner i gang med OS2iot.
GovTech Midtjylland er samarbejde mellem Region Midtjylland og 16 midtjyske kommuner. Samarbejdet ledes af en styregruppe, et forretningsudvalg og en følgegruppe og har en stabsfunktion baseret i Aarhus Kommune, hvorfra der arbejdes på afdækning, indkøb og projekter på tværs. Kim Stannov Søvsø er daglig leder og Alexander Ibsen er projektmedarbejder. Det er Alexander, man ringer til for at komme godt i gang med den fælles IoT-platform, OS2iot. Kim sidder også med i styregruppen for OS2iot.
Den gode case
IoT-data har et stort potentiale. GovTech Midtjylland har cases med bl.a. overvågning af løbende toiletter på skoler og persontælling af bløde trafikanter på cykelstier eller vandreruter. Begge er projekter lavet i samarbejde mellem flere kommuner.
Kim og Alexander fortæller, at nogle kommuner kan have startvanskeligheder med at systematisere deres IoT-arbejde, fordi de enten har meget få sensorer eller at de mangler idéer til cases, hvor de vil kunne få stor gavn af at samle deres enheder under en platform.
Det er også de andre kommuners ambition at komme i gang (med OS2iot, red.), de er bare ikke kommet dertil endnu. Eller de har ikke nok IoT-appli-
os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 5
Tekst: Charlotte Heikendorf
kationer til, at det har givet mening at prioritere det endnu, siger Alexander Ibsen, projektmedarbejder i GovTech Midtjylland.
Flat-rate løsning
I Aarhus Kommune er OS2iot fuldt implementeret og Alexander fremhæver, at Aarhus kan stå som eksempel for andre kommuner og inspirere dem til at komme i gang. Og videndeling om muligheder såvel som praktisk erfaring er netop kernen i et samarbejde som GovTech Midtjylland.
OS2iot er en netværksserver, der modtager og viderestiller IoT-data fra sensorer uanset transmissions-
teknologi. Det vil sige uanset, om det er LoRaWAN sensorer, Sigfox, NB-IoT, Wifi eller andet. Aarhus Kommune har tidligere brugt et alternativ til OS2iot, men er hoppet med på OS2iot-vognen bl.a. fordi at de derved ikke skal betale per sensor, men kun for brugen af selve datafordeleren.
Det er billigt at prøve og nemt at komme i gang. Kommunerne i GovTech Midtjylland kan ringe til Alexander og få en bruger og så flytte deres gamle IoT-cases over i platformen og begynde at oprette sensorer. Det er få tusinde kroner, vi snakker om for at være godt i gang med sin IoT-rejse med afsæt i en fælles måde at gå til udfordringerne på, siger Kim.
Når man lykkes med noget i en kommune, så er det tilgængeligt for alle de andre kommuner. Det er jo meget i tråd med hele open source tankegangen. Det synes jeg er noget af det skønne, og noget af det, som jeg i hvert fald gerne vil arbejde for.
IoT-cases på tværs
Udover at være billig i skalering, kan organisationerne i GovTech Midtjylland bruge fællesskabet til at bygge projekter på tværs. Favrskov Kommune og Aarhus
Kommune, der fysisk ligger ved siden af hinanden, kan dele deres data og indsamle information om bl.a. vandløb eller trafik.
Vi skal ikke betale en løbende abonnementsomkostning per sensor for at flytte en lille bid data, når vi udvider de her cases. Det er jo interessant, når vi begynder at få mange hundreder eller flere tusinde sensorer på, siger Kim.
Som Alexander siger, så er den største fordel ved at bruge OS2iot på tværs i regionen, at alle kan deles om at lave IoT-projekter så effektivt og smart som muligt.
Community understøttende
I styregruppen for GovTech Midtjylland bliver der talt om, hvordan man kan bygge flere community-understøttende funktioner ind i OS2iot. Det vil gøre det nemt at gå på opdagelse i de andres brug og indsamling af data og hvilke sensorer de bruger. Et slags internt casekatalog der kan vedligeholdes i platformen ved at trække på metadata.
Når man lykkes med noget i en kommune, så er det tilgængeligt for alle de andre kommuner. Det er jo meget i tråd med hele open source tankegangen. Det synes jeg er noget af det skønne, og noget af det,
OS2iot
OS2iot er en open source netværksserver beregnet til at indsamle, berige og fordele data fra IoT-enheder. Produktet tilbyder samtidig monitorering af et IoT-netværk og håndtering af de enkelte IoT-enheder, så man kan skabe overblik og tage ejerskab over sine egne IoT-data.
Det er også de andre kommuners ambition at komme i gang med OS2iot, de er bare ikke kommet dertil endnu. Eller de har ikke nok IoT-applikationer
som jeg i hvert fald gerne vil arbejde for, siger Kim Stannov Søvsø.
Kim har også et ønske om, at styregruppen for OS2iot og GovTech Midtjylland fortsat skal holde øje med de større perspektiver på EU-niveau, når der sker nytænkning på data spaces og datastandardisering. Når det bliver holdt øje med i styregrupperne, behøver den enkelte kommune ikke bekymre sig om hele tiden at være oppe på beatet på EU-niveau. Og hverken GovTechMidtjylland eller OS2iot behøver at bygge noget parallelt med europæiske standarder. #
6 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 7
– Kim Stannov Søvsø, afdelingsleder for GovTech Midtjylland
til, at det har givet mening at prioritere det endnu.
– Alexander Ibsen, projektmedarbejder i GovTech Midtjylland.
Hvad kan Open Source? Borgerne giver besked, hvis gadelampen er i stykker
Tekst: Charlotte Heikendorf
Foto: Olaf Wisser, Unsplash
I Holland er flere kommuner gået sammen om et open source projekt, hvor tekstklassifikation sender en indrapportering fra en borger direkte videre til den rette medarbejder.
Er der et hul i vejen? En skilt der er væltet? En gadelampe der ikke virker? I Holland samarbejder en række kommuner om en formular, der via et REST API forbinder borgerrapport med sagsområder i kommunen. Her kan borgere give besked til kommunen, hvis noget i det offentlige rum ikke er, som det burde og så bliver de via Signalen sendt til den korrekte medarbejder. Alle beskeder bliver kategoriseret automatisk, prioriteret og derefter håndteret.
Lige nu er Signalen softwaren i brug i 10 hollandske kommuner, hvor løsningen håndterer over 700.000 rapporter om året. Mere end 2000 medarbejdere
burger Signalen. I 2023 kommer der flere kommunerne til og Jacco Brouwer fra Vereniging Nederlandse Gemeenten (svarende til Kommunernes Landsforening) har ambition om international udbredelse.
Rapport fra borger til rette medarbejder
Den hollandske Signalen bruger en tekstklassifikations-algoritme til at sende rapporten ud til den rette medarbejder. Den kan også bruges til at holde styr på status af arbejdet og kommunikere med borgeren, når arbejdet er færdigt.
Det er et nemt værktøj at rapportere fejl til. Også uden at skulle installere endnu en app. Det er muligt at følge med i processen og endda genåbne sagen, hvis det ikke er gjort godt nok. Og en rapport kan sendes anonymt eller med meget få personlige oplysninger.
os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 9
‘One size fits all’. Sådan beskriver Jacco Brouwer Signalens værdi for de kommunale medarbejdere. Signalen virker til alle kommuner. Alle kan få indflydelse på løsningen eller rette den til hos sig selv. Den passer ind i eksisterende it-infrastruktur. Desuden har Signalen indbygget historik og alle kan følge med i status.
Jan Ainali fra Foundation for Public Code uddyber per mail til OS2, at en løsning som Signalen er til gavn for alle: Kommuner der får selvbestemmelse over koden, kommunale medarbejdere der kan få direkte indflydelse, hvis de finder en fejl eller ønsker en ændring og borgere der kan kigge i kode eller ‘bare’ sende en besked til deres kommune.
Offentlige penge, offentlig kode
I modsætning til lignende løsninger som FixMyStreet, er Signalen både 100% open source og velorganiseret. Men open source er ikke – som der står i en artikel på platformen Open Source Pleio fra 7. juli – den vigtigste grund til, at kommunerne søger hen til løsningen. Kommunerne ser på, hvad løsningen kan, hvad der koster, hvor sikkert det er og hvem kan de ringe til, hvis der er problemer. Det udtaler Jacco Brouwer i samme artikel. De vælger fordelene over licenstypen.
Til OS2 skriver Jacco Brouwer:
We believe that open source and working together is the only way to go, to improve the quality of the public services. We believe that these public/private collaborations projects should be mission driven instead of procuring public money multiple times on closed software from parties that are driven by profit maximization. If we spent public money on software, the code should always be open.
Tværkommunale styregruppe
Signalen er offentlig kode, som kan hostes af private leverandører eller som en Software as a Service (SaaS). Forvaltning af Signalen handler både om at håndtere lokale tilpasninger, hosting eller SaaS samt facilitering af sammenslukningen igennem Vereniging Nederlandse Gemeenten.
Signalens udvikling er styret af en fælles styregruppe, der repræsenterer flere kommuner. De enkelte kommuner står for lokal håndtering af systemet. Selv eller i samarbejde med private it-leverandører. Leverandørøkosystemet omkring løsningen har fordel af, at systemet er open source, fordi de kan levere dele og services til løsningen, frem for at det er et monopol for en enkelt leverandør.
Bliver overset af Code Stewards Også baseret i Holland er Foundation for Public Code, der er ‘Stewards’ for Signalen. Signalen er i kategorien INCUBATION og er nu i gang med at fintune deres proces, dokumentation og åbne flere ressourcer. Det skriver Code Steward Jan Ainali fra Foundation for Public Code. #
Improvement of customer satisfaction
Foundation for Public Code hjælper med at modne Signalen.
10 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 11
What I really like is the ‘one size fits all’ principal in which Signalen is able to provide a full open source software solution that works for every municipality, from a metropole like Amsterdam to a tiny village like Waadhoeke.
– Jacco Brouwer, Vereniging Nederlandse gemeenten
and the quality of public services are the foundations of our mission.
– Jacco Brouwer, Vereniging Nederlandse gemeenten
Signalen softwaren er i brug i 10 hollandske kommuner, hvor løsningen håndterer over 700.000 rapporter om året
Signalen bruger en tekstklassifikationsalgoritme til at sende rapporten ud til den rette medarbejder.
SYNSPUNKT:
Er storytelling et overset musthave i OS2-produkterne ?
Blogindlæg
Lotte Kyvsgaard, it-projektleder, Favrskov Kommune
OS2-produkterne er langt fra en hyldevare, så storytelling om produkternes ‘fødsel’ skal muligvis tænkes ind for at give nye anvendere indblik i processen.
Jeg har deltaget i efterhånden en del workshops, konferencer og almindelige koordinationsgruppe-møder i de OS2-produkter, jeg er så heldig at være en del af, hvor samtalerne ofte drejer sig om, hvordan kommunerne af de respektive produkter involveres mere i udvikling, sparring og generel viden om produktet. En del produkter oplever nemlig, at
det er svært at få kommuner til at byde ind med ansvar, engagement og ressourcer til den videre udvikling og drift af produkterne.
Men hvorfor er det så svært? Hvad er det for en kode, vi i OS2-produkterne ikke altid knækker? Eller er der noget, vi slet og ret overser?
Opstarten af et OS2-produkt bygger på en god idé og et muligt samarbejde, der fostres i idé-udveksling, sparring og udvikling. Efter en del møder og udviklingstimer er de involverede kommuner klar til
at tilbyde produktet i OS2-universet. Flere kommuner kommer til – måske involveres enkelte i denne tidlige fase i et nyetableret formelt samarbejde i en koordinationsgruppe, og udviklingen tager til i fart. Koordinationsgruppen præsenterer nu produktet for yderligere kommuner, for i denne proces er den gode idé nemlig blevet til et produkt. Der er så at sige fokus på løsningen – ikke processen. Her præsenteres funktionaliteterne – ikke hvordan der gennem flere måneder er blevet talt frem og tilbage i koordinationsgruppen om opbygning, dataflow, sikkerhed, placering af tekst, og hvordan man logger på. Og heller ikke om, hvordan alle er kommet med deres bud og ønsker til design og funktionalitet, og hvor der er klippet en hæl og hakket en tå for at ende med et fælles produkt.
Det forklarer måske nogle kommuners adfærd, når først et produkt er taget i brug. Jeg har oplevet en kritisk tilgang, hvor vi i koordinationsgruppen blev udsat for verbal afklapsning i forbindelse med en funktionalitet, som en kommune mente var en del af ‘pakken’. Der blev ikke tilbudt sparring eller ressourcer fra den pågældende kommune, men i stedet krav om ændring af produktet. Som var vi leverandør og kunde, hvor kunden altid har ret. Sjældent har jeg følt et mere misforstået samarbejde.
Som skaber og udvikler af et OS2-produkt er du stolt og begejstret for dette nye vidunder, du har været med til at frembringe. Alle har tænkt rundt om den givne udfordring, produktet er sat i verden for at løse. Alle har været kreative og strukturerede. Alle har været højtflyvende, konkrete, frustrerede og ikke mindst begejstrede. Og i sidste ende er der nu et produkt, der kan udfylde et hul hos kommunerne. Vi deler produktet i den gode OS2-ånd, og vi fortæller, beskriver og er i løsnings-mode, når andre kommuner viser interesse for produktet. Men vi medbringer aldrig historien om blod, sved og tårer, eller rettere om engagement, fordeling af ansvar og det at løfte i fælles flok. Jeg tror, vi fremad skal have den rejse med i vores præsentation af vores produkt, for først dér inviterer vi fremtidige anvender-kommuner ind i historien om produktet og engagementet – og væk fra tanken om den færdige hyldevare. #
Vi deler produktet i den gode OS2-ånd, og vi fortæller, beskriver og er i løsnings-mode, når andre kommuner viser interesse for produktet. Men vi medbringer aldrig historien om blod, sved og tårer, eller rettere om engagement, fordeling af ansvar og det at løfte i fælles flok.
os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 13
– Lotte Kyvsgaard, it-projektleder, Favrskov Kommune
CASE: OS2faktor
gør sikkerhed mere overskueligt
OS2faktor er billigere end alternativerne, fuldt ud gennemsigtig og har aldrig været ude af drift i Rebild Kommune.
Lars Højberg fortæller her om sine erfaringer med OS2faktor-løsningen og arbejdet.
Lars Højberg fra Rebild Kommune sidder i Børn og Unge forvaltningen og er med i koordinationsgruppen for OS2faktor. Rebild har været med fra starten, da implementeringen af Aula i 2019 satte fokus på behovet for at udvikle en 2-faktor autentifikationsløsning til Skole- og Dagtilbudsområdet.
Ingen step-up før OS2faktor Rebild Kommune har ikke haft en step-up (2-faktor autentifikation) løsning tidligere, men et stigende fokus på sikkerhed og GDPR i kommunerne kaldte på en. Som Lars siger: Vi kom fra et miljø, hvor man på Skole-/Dagtilbudsområdet ‘fik enderne til at nå hinanden’ på bedste vis. På det administrative felt var der ikke den samme opmærksomhed på det, som der er i dag.
Tekst: Charlotte Heikendorf
14 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering
Foto: Muhammad Zaqy Al Fattah, Unsplash
og fællesoffentlig digitalisering
OS2faktor giver sikkerhed omkring erhvervsidentiteter i registrering, udstedelse og spærring. Løsningen kan bruges som extention i bl.a. Chrome browseren, til Windows og iOS og med en hardware nøgle.
Keep-it-simple
OS2faktor MFA er, hvad Lars kalder ‘den lille pakke’, der kom inden OS2faktor Login. Rebild startede ud med OS2faktor MFA og den har været stabil siden da. De har aldrig oplevet, at den har været ude af drift eller nede. Løsningen er simpel. En keep-it-simple tilgang, der er intuitiv for brugere på tværs af faggrupper.
Lars sidder i koordinationsgruppen for OS2faktor sammen med forskellige faggrupper, bl.a. it-arkitekter, projektledere og konsulenter. Det giver en god mavefornemmelse, fortæller Lars. Deltagelsen i koordinationsgruppen har hjulpet ham med at få indsigt i løsningen og i udvikling af en løsning, som mange kan have gavn af.
Leverandøren har også spillet en stor rolle i udvikling af løsningen og givet support til Rebild Kommune.
Det er jo det, der gennemsyrer OS2-regiet: Altså at det er mange forskellige typer, der er med til at udvikle løsninger. Det giver en god mavefornemmelse, siger Lars.
Hvad er NSIS?
NSIS står for National Standard for Identiteters Sikringsniveauer.
Formålet med standarden er at skabe en fælles ramme for tillid til digitale identiteter og digitale identitetstjenester gennem en række tekniske og organisatoriske krav.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
at det er mange forskellige typer, der er med til at udvikle løsninger. Det giver en god mavefornemmelse.
Til sammenligning med andre lignende produkter er OS2faktor billigere. Markant billigere. Men derudover skal der så også tænkes arbejdstid og aktiv deltagelse i koordinationsgruppen ind. Det giver det bedste resultat i implementering og drift, hvis man deltager i en arbejdsgruppe.
Produktet er billigere end konkurrenternes og så får du samtidigt en know-how med ud i den sidste ende, som er uvurderlig, siger Lars.
Lars kan kun anbefale løsningen til andre kommuner. Ifølge ham er noget af det vigtigste, at løsningen ikke er en black box kode, men gennemsigtig for alle. Samtidigt har alle mulighed for at hive fat i koordinationsgruppen med nye udviklingsønsker. Som Lars siger: Man bliver nødt til ikke at tænke, at JEG skal bruge hjælp og hele tiden være centreret om sig selv, men at det giver en rigtig god synergi, når man selv kan være med til at bidrage til et fællesskab og så modtage hjælp på den måde. Jeg giver noget og får noget. Og er med til at løse en fælles udfordring, som ligger på tværs af rigtig mange kommuner. #
Implementering i Børn og Ungeområdet
I Rebild startede implementeringen op i Børn og Unge, hvor medarbejderne brugte systemet til at lave step-up og autentificere sig i forhold til Aula.
Lærere og pædagoger bruger primært Chromebooks. Områdets it-ansvarlige pushede derfor en extension ud til Chrome browseren og så kørte det hele gnidningsfri derfra. Kommunen skal til at overgå til OS2faktor Login og er i gang med en ekstern NSIS-revision. Lars’ afdeling vil lave overgangen til OS2faktor Login så let som muligt og derfor har de lavet forsøgsgrupper, der allerede nu arbejder med Login-løsningen. Det er de tilfredse med, siger Lars.
Med en koordinationsgruppe på tværs af fagligheder kommer løsningen tæt på praksis. Det skal være et system, som er gearet til de folk, som er nede på jorden og som ikke er udviklet i en teoretisk sky eller i en administrativ afdeling i en kommune som ikke har haft fingrene i jorden forklarer Lars.
Gennemsigtighed, ikke en black box
16 os2 • åbenhed
Produktet er billigere end konkurrenternes og så får du samtidigt en know-how med ud i den sidste ende, som er uvurderlig
– Lars Lyngsøe Højberg, Rebild Kommune
Det er jo det, der gennemsyrer OS2regiet: Altså
– Lars Lyngsøe Højberg, Rebild Kommune
Hvad kan Open Source? Svensk app gør skoleplatform nemmere
Tekst: Charlotte Heikendorf
Foto: Washington Oliveira, Unsplash
Stockholms skoleplatform for elever, lærere og forældre blev udgivet i 2018, men frustrationerne over den betød, at en gruppe forældre gik i gang med en mere brugervenlig, open source app til at supplere platformen. Knap et år efter at appen Öppna Skolplattformen gik i luften, blev de politianmeldt af kommunen.
Hvad hedder vikaren? Skal børnene have idrætstøj med? En gruppe fædre i Stockholm Kommune med skolebørn har stået i front i udviklingen af en åben frontend til kommunens skoleplatform. En platform, hvor man kan melde sit barn sygt, se børnenes kalender eller deres karakterer. Siden juni 2022 har platformen også være oversat til ukrainsk.
Udvikling fra appen kom ud af egne frustrationer og er ifølge holdet bag et konkret eksempel på innovation og medborgerindflydelse i offentlig digitalisering. Med Öppna Skoleplattformen kan forældrene få et overblik over aktiviteter i og informationer fra skolen – på alle deres børn samlet. Det kan man også i
Stockholm Kommunens platform, men som der står på hjemmesiden for appen Öppna Skoleplatformen: Vad vi förstår har mest energi lagts på de bakomliggande delarna. Resultatet av det är att användarupplevelsen för många målgrupper har blivit lidande. Appen derimod er udelukkende frontend.
Kompliceret platform, nemmere app Stockholms skoleplatform er et ambitiøst projekt startet i 2013 og klar til implementering i 2018. Platformen har kostet over en milliard svenske kroner og har været i modvind undervejs. På WIRED forklarer de systemet sådan: The platform is a complex system that’s made up of three different parts, containing 18 individual modules that are maintained by five external companies. The sprawling system is used by 600 preschools and 177 schools, with separate logins for every teacher, student, and parent. The only problem? It doesn’t work.
Öppna Skolplattformen er en rimelig ukompliceret størrelse til sammenligning. Den gemmer ingen
The platform is a complex system that’s made up of three different parts, containing 18 individual modules that are maintained by five external companies. The sprawling system is used by 600 preschools and 177 schools, with separate logins for every teacher, student, and parent. The only problem? It doesn’t work.
– Matt Burgess, WIRED, 04/11/2021
oplysninger og trækker sin information fra et API i Stockholm Kommunes egen digitale skoleplatform. Appen viser den information, som allerede findes på skoleplatformen – men uden kompleksiteten – og den viser kun det, som de enkelte forældre kan få adgang til.
Når forældrene vil se f.eks. barnets karakterer, skal de autentificere sig med BankID og barnets karakterer bliver så vist igennem en in-app browser. Selv har udviklerne udelukkende adgang til egne børns data – ikke andre forældres (appen er ikke lavet til lærere). Da appen blev publiceret i AppStore i iOS og Playstore til Android, var den testet af udviklerne selv og deres venner.
Politianmeldt
I februar 2021 erklærede uddannelsesdirektør fra Stockholm Kommune, Lena Holmdahl, at de ikke var interesseret i at samarbejde med appudviklerne. De satte en juridisk undersøgelse af appen i gang med fokus på sikkerhed. På det tidspunkt havde Skoleholms skoleplatform fået kritik over manglende sikkerhed, hvor brugerne kunne tilgå andres persondata.
Den 15. april offentliggjorde Uddannelsesforvaltningen sin juridiske undersøgelse af open source appen og den 16. politianmeldte de udviklerne bag. Da det skete, forklarede vicedirektøren for it og digitalising i skoleområdet Hélène Mossberg, at appen kunne være ulovlig, fordi den håndterer persondata.
Først i august blev Öppna Skolplatformen clearet. Politirapporten, som WIRED har fået adgang til igennem Christian Landgren (initiativtager og udvikler på Öppna Skolplattformen), konkludere, at appen ikke har sendt følsomme data til tredjepart eller er en risiko for brugerne.
Logger ingen data
Appen er bl.a. open source for, at alle kan se, at den ikke logger persondata. Erik Hellman, en af de primære personer bag appen, skriver i en mail til OS2: Open Source var rätt självklart för oss. Alla vi som är med i projektet har åsikten att mjukvara som
18 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 19
og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering
Open Source var rätt självklart för oss. Alla vi som är med i projektet har åsikten att mjukvara som utvecklas med offentliga medel (d.v.s. skattefinansierat) bör i första hand vara open source. Vår förhoppning med projektet har, förutom att göra en fungerande app för föräldrar i Stockholm, att skapa något som fler skolor
ska kunna använda utan att man ska behöva betala för samma utveckling om och om igen.
utvecklas med offentliga medel (d.v.s. skattefinansierat) bör i första hand vara open source.
Udviklernes råd er – udover at gøre det åbent – at det offentlige skal lære af deres fejl til næste gang. Det siger de i et interview i podcasten Known Unknowns. De opfordrer til, at der bliver lavet standarder om privat-offentligt samarbejde i Sverige. At private virksomheder bliver inddraget tidligt i processen. Og at det offentlige starter småt, så man kan slå projekter ihjel, før de bliver alt for dyre monolitter.
Mest downloadede
Få timer efter at appen blev udgivet til AppStore, var den den mest downloadede betalte app på platformen. Android versionen kom en uge efter. Öppna Skolplattform lever nu i både Gøteborg og Stockholm. Udviklerne får flere forespørgsler, om de vil lave appen, så den passer til andre byer. Det går, som Erik Hellman forklarer, langsomt, fordi det kræver udviklere i disse byer, som har børn i en lokal skole. #
Stockholms Skolplattform blev igangsat i 2013 for at gøre det nemmere for børn, forældre og lærere at få den rette information fra grundskolen.
Den 21. februar 2021 blev version 1.0.0 af Öppna Skolplattformen udgivet.
I Appstore og i Playstore har appen fået 4,2 ud af fem stjerner ud af over i alt 400 anmeldelser. Tal fra i sommer var 40.000 downloads i alt.
Appen er udelukkende en frontend applikation. Den koster pt. 11 svenske kroner og er under Apache 2.0 licens.
20 os2 • åbenhed
21
– Erik Hellman, en af de primære personer bag appen.
Screenshots fra appen, Öppna Skolplattformen (Github)
OS2-fællesskabet: De korte nyheder
# Over 100 forskellige personer er aktive i en arbejdsgruppe omkring et eller flere OS2produkter. De kommer samlet set fra 40 forskellige offentlige myndigheder.
# 20 kommuner gav tilsagn til udvikling af OS2valghalla 3.0, så crowdfundingen kom i mål. Leverandøren Precio Fishbone er valgt og udviklingen er gået i gang efter grundig prioritering af udviklingsønsker fra koordinationsgruppens side.
# I december 2022 gennemførte Alexandra Instituttet et code review af OS2iot. Forbedringspunkterne indgår i det løbende vedligehold af OS2iot.
# Donationer fra to leverandører til OS2iot: KMD har doneret en ny integrationskomponent til IoTnetværksserveren OS2iot. Den nye funktion gør det nemmere at sende data fra OS2iot til FIWARE. FIWARE er en open source platform, der har til hensigt at bygge et åbent og bæredygtigt økosystem til at understøtte Smart Cities og andre lignende IoT-områder. Sensade har bidraget med funktionalitet, der gør OS2iot bedre kompatible med deres parkeringsløsning.
# Organisationskomponenten
OS2sofd er blevet et nyt produkt i OS2s portefølje.
OS2sofd bliver allerede brugt i 25 kommuner og det er nu muligt at tilslutte sig for at styrke samarbejdet.
# 17 kommuner bidrog til crowdfundingen af OS2skoledata, der kan håndtere stamdata for elever og lærere på skolerne. Produktet er færdigudviklet og klar til at blive sat i brug.
# Bestyrelsen: I 2022 fik
OS2 en ny suppleant i Thor
Dekov Buur (teamleder i Københavns Kommune) efter Bjørg Tausen trådte ud. Regnskabschef i Middelfart Kommune, Eva Iversen, indgik som bestyrelsesmedlem efter Christian Christensen. Inge Speiermann-Vognsen, markeds- og innovationschef
i KOMBIT, er blevet observatør i bestyrelsen. Bestyrelsen er desuden Jens Kjellerup (chefkonsulent, Ballerup
Kommune), Henrik Brix (digitaliseringschef, Favrskov Kommune), Leon Johansen (forretningsudvikler, SKI), Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe (digitaliseringschef, Vallensbæk Kommune) og Bo Fristed (CIO, ITK, Aarhus Kommune).
# En ny betalingsmodel blev godkendt på generalforsamlingen 2022.
Betalingsmodellen gør det muligt at styrke indsatsen omkring flere OS2-produkter og udviklingen af nye projekter. Det skal sikre, at OS2fællesskabet fortsat kan udvikle sig og skalere i takt med efterspørgslen.
# Ansættelser: I forlængelse af en ny betalingsmodel er Thomas Gjerulff blevet ansat til at styrke produkterne OS2borgerPC, OS2display og OS2forms samt at standardisere gode processer og best practice.
22 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 23
OS2 Offentligt Digitaliseringsfællesskab
Foreningen OS2 blev stiftet den 24. april 2012 af Ballerup, Ishøj, København, Syddjurs og Sønderborg kommuner med det formål at samarbejde om digital udvikling.
Vision:
OS2 vil styrke digitaliseringen i det offentlige Danmark. Det gør vi ved at skabe fælles innovative digitale løsninger og med metoder, der baserer sig på åbenhed og ejerskab.
Visionen blev vedtaget på generalforsamlingen i foråret 2022 og giver en fælles retning i foreningen.
Vi bygger open source software med fire friheder
Frihed til at dele
Frihed til at bruge
DE 4 FRIHEDER
I OPEN SOURCE
OS2 skaber rammerne for, at offentlige myndigheder kan udvikle behovdrevne digitale løsninger. Open source er et middel til samskabelse, innovation og lokalt ejerskab.
OS2-fællesskabet er grundlæggende organiseret i en bestyrelse, et fællessekretariat, produktkoordinatorer og projekt- og produktspecifikke arbejdsgrupper. De enkelte arbejdsgrupper koordinerer indsatsen og strategien inden for de projekt- og produktspecifikke udviklingsområder.
Det er et afgørende succeskriterie for samarbejdet, at alle parter oplever OS2 som åbent, resultatskabende og ligeværdigt.
Frihed til at tilpasse
Frihed til at undersøge
os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 25 24 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering
Open Source metoden Open Source i OS2
De fire friheder
Open source giver frihed til udviklere og brugere:
Frihed til at:
1. se
2. ændre
3. bruge
4. dele
Samarbejde om den bedste kode
Med open source kan flere arbejde sammen og videre på andres kode.
Kan være økonomisk
skrøbeligt
I nogle open source projekter behøver brugerne ikke at betale udviklerne, som arbejder gratis på løsningen.
Frivillige maintainers
skaber retningen
Open source er et meritokrati, hvor den dygtigste bliver hørt oftest. Maintainers er projektledere, der styrer retningen.
Friheder til jer
I får fuld ejerskab over den kode, som I implementerer. Det giver mulighed for at bruge andres tilpasninger og lave jeres egne.
Flere leverandører
Open source giver
leverandørfrihed og OS2
har mange leverandører
tilknyttet, som I kan vælge imellem, hvis I vil.
Bæredygtigt
finansielt grundlag
Anvenderne deler udgifter til udvikling, vedligehold og code review. Lokal brug af rådgivere eller hosting betaler anvenderne selv.
Arbejdsgrupper styrer retningen
Styregrupper sætter vision og budget.
Koordinationsgrupper prioriterer udviklingsønsker, så løsningen ikke stikker af i flere retninger.
26 os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering os2 • åbenhed og fællesoffentlig digitalisering 27