REPORTAGE
SALMERNE SKAL IND I KROPPEN Hvordan står det egentlig til med danskernes salmesang? Det gav lektor Hans Raun Iversen et kvaliϐiceret bud ved et arrangement i Hjortshøj nær Aarhus den 30. august. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Forsker og universitetslektor Hans Raun Iversen var inviteret til Syng Nyt-netværkets årlige salmedag i anledning af hans aktuelle bog ”Salmesang: grundbog i hymnologi”, som han sammen med kollegaen Peter Balslev-Clausen har redigeret og bidraget til. Og det er da også en både unik og ambitiøs udgivelse. ”Vi har arbejdet med den i seks-syv år. Med bogen forsøger vi at komme rundt om salmesangens praksis i Danmark – intet mere, intet mindre. Den skal være fælles for alle: digtere, komponister, kirkemusikere, præster og almindelige folk. Derfor har den også bidrag med fra alle sider,” forklarede Hans Raun Iversen. Bogen er den første bog af sin art, som ikke kun handler om musikken og teksterne, men i høj grad også om sangpraksis. ”Hvad er det, der sker med os, når vi synger? Og hvad er det overhovedet at synge salmer – hvordan lærer man det? Hvordan holder vi salmesangen i live på vores tids betingelser? Vores bog om de spørgsmål skulle gerne blive grundbogen i de næste 20 år – eller forhåbentlig kun 10 år, for det går jo stærkt i øjeblikket,” konstaterede han.
UDGANGSPUNKTET ER GODT Hans Raun Iversen var tilbage i 1994 med til at lave en stor nordisk salmebrugs-undersø20
gelse, og i anledning af den nye bog blev der herhjemme i 2013 gennemført en mindre undersøgelse af danskernes forhold til salmesang. De to undersøgelser dokumenterer på den ene side næsten en halvering af, hvor mange danskere, der kan svare bekræftende til spørgsmålet: ’Har du sunget salmer inden for den sidste måned?’ (fra 40 procent til 21 procent på kun 19 år). På den anden side er det stadig et godt stykke over halvdelen, der har en salmebog stående på hylden. Og på spørgsmålet: ’Synger du/din familie salmer til jul?’ er der kun et ret beskedent fald fra 90 procent til 82 procent. ”Da vi lavede den nordiske undersøgelse, viste det sig, at vi i Danmark er ubetinget langt foran de andre nordiske lande på de aller leste parametre. I Sverige var det til sammenligning 30 procent, der sang salmer til jul. Det siger selvfølgelig også noget om, at de ganske enkelt ikke har en ’Et barn er født i Betlehem’. Men jeg tror, det er helt afgørende, at salmesangen trods alt stadig har så godt et udgangspunkt herhjemme,” lød det fra Hans Raun Iversen.
EN NY SALMEBEVÆGELSE Ud over dette pegede forskeren på lere tendenser, som lige nu kan give yderligere anledning til optimisme på salmesangens vegne: ”Vi står på et historisk højdepunkt med hensyn til salmefornyelse. Det gælder i høj grad i salmeskrivningen, og det gælder i melodiproduktionen. Det er et fantastisk højdepunkt,” gentog Hans Raun Iversen, som forklarede højdepunket med, at vi kulturelt står PO-bladet