NYHEDER Maria Winther Jørgensen erkender, at det måske ikke er alle korledere, der føler sig klædt på til at gå i dialog med skoleledelsen. Derfor arbejder FUK lige nu på et skriftligt materiale, som skal kunne fungere som afsæt for den proces. ”Det bliver et præsentationsmateriale, som korlederne kan give til skolen, og som illustrerer, hvad der egentlig foregår henne i kirken, når der er kor. Materialet vil fortælle om, hvad der sker med børnene, socialt, fagligt og musikalsk, når de synger i kor. Der er jo megen læring forbundet med at synge – eksempelvis oplever mange børn at blive bedre læsere, fordi der i korsangen er masser af tekst at arbejde med,” konstaterer hun. Helt konkret er det Maria Winther Jørgensens antagelse, at de næste par skoleår vil være præget af skolernes eksperimenter med indholdet af den såkaldt understøttenFoto: Folkekirkeinfo
Maria Winther Jørgensen, sekretariatsleder i FUK, ser med fortrøstning på, at det kirkelige korliv vil spille en rolle blandt danske skoleelever – også efter folkeskolereformen.
PO-bladet
de undervisning. Derfor er det også nu, at man som kirkekorleder gør klogt i være meget opmærksom på, hvad der sker på den lokale skole. ”Det er rigtig vigtigt, at korlederne er skarpe på at fortælle, hvad det er for et arbejde, der foregår i koret, og hvilken læring børnene får med derfra.
KIRKEN SOM SAMARBEJDSPARTNER? Maria Winther Jørgensen lægger ikke skjul på, at folkeskolereform er lidt af en udfordring for en interesseorganisation som FUK. ”Hovedbestyrelsen har nedsat et udvalg, som aktivt skal følge udviklingen og informationen i forbindelse med reformen. Men FUK kan ikke som organisation stille med en opskrift eller en køreplan for samarbejdet med skolerne, fordi der i så høj grad vil være tale om lokale initiativer,” siger sekretariatslederen. Selv deltog hun i november i et møde i Undervisningsministeriet, hvor en række organisationer var inviteret i anledning af reformen. I den sammenhæng var det naturligt at spørge, hvordan man med et kirkeligt tilhørsforhold kan forvente at blive mødt, når man kontakter skolen – altså om man risikerer at få at vide, at der ikke er nogen muligheder for samarbejde, fordi skolen ønsker at forholde sig religiøst neutral. ”På mødet blev det klart, at den slags afgørelser skal tages på et lokalt plan. Dog er skolerne forpligtede til at stille sig åbne over for alle interessenter, også kirkelige,” konstaterer Maria Winther Jørgensen, der naturligvis håber, at reformen på længere sigt vil vise sig som en gevinst for rekrutteringen til kirkekorene. Undervisningsministeriet giver via hjemmesiden uvm.dk/Den-nye-folkeskole en grundig introduktion til folkeskolereformen.
9