Organist org nr. 6, juni 2016

Page 18

ANMELDELSE

EN TILSKYNDELSE TIL AT SYNGE NYT Med det uautoriserede salmebogstillæg ”100 salmer” har kirkerne fået nem adgang til mange nyere salmer. Og udgivelsen er meget indbydende, dog med en upraktisk udformet koralbog. Af Georg Klinting Nye salmer har brug for præsters velvilje for at blive taget i brug. Det er jo den enkelte præst, der har det suveræne ansvar for valget af gudstjenestens salmer. I praksis medfører præsters positive holdning til nye salmer gerne en udstrakt brug af løse sangblade. Efterhånden melder sig et naturligt ønske om at bruge sangbøger frem for løsblade, og her kommer det nys udgivne salmebogstillæg ”100 salmer” ind i billedet. Lad det være sagt straks: Tillægget rummer rigtig mange gode salmer, både sådanne, som allerede synges mange steder, og sådanne, som endnu er så nye, at de venter på at blive kendt og taget i brug. Men der er også gode salmer, man leder forgæves efter i tillægget. Eksempelvis savner jeg Holger Lissners nadversalme ”Når du samler os om bordet” og Lars Busk Sørensens trosbekendelsessalme ”Vi tror, der indes en evig Gud”. Omvendt er jeg positivt overrasket over, at der er blevet plads til Jens Rosendals ”Som solskin over mark og hav” under afsnittet ”Begravelse, sorg og savn” og Tove Ditlevsens ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden” under ”Morgen- og aftensalmer”.

18

Morten Skovsted m.fl. (red.) 100 salmer Eksistensen 2016 Salmebog 150 kr. (120 kr. ved 30 stk.) Nodebog 350 kr. På eksistensen.dk (Se indhold og lyt til melodier via 100salmer.dk)

Rimeligt nok er hovedparten af salmerne af yngre dato end salmebogen af 2002. Intentionen er helt klart at tilskynde menighederne til at synge nyt, og man må sige, at det udgivne materiale både ved sit indhold og ved sin form indbyder til littig benyttelse. Udgivelsen ”100 salmer” omfatter både sangbog til menigheden og koralbog til organisten. Sangbogen er på forbilledlig vis udstyret med énstemmig nodesats til hver enkelt salme. Det gælder også de ire salmer, der må klare sig med lånemelodi fra DDK.

Organist.org 6/2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.