Organist org nr. 6, juni 2016

N r. 6

J

UNI 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

AFSKED MED FORMANDEN SIDE 2 & 6

NY RAPPORT OM KIRKEMUSIKSKOLERNE SIDE 12

MANGE SPÆNDENDE BOGUDGIVELSER SIDE 20

PRÆLUDIUM

POSTLUDIUM

Af Anders Thorup

2

Så blev det alligevel slut.

Jeg havde for længe siden besluttet at trække mig fra formands- og bestyrelsesarbejdet i Organistforeningen, når min treårs valgperiode udløb ved generalforsamlingen i 2017 og også bekendtgjort dette – i hvert fald i en snævrere kreds. Men sådan skulle det ikke være. Helbredet ville det anderledes. Ved mandagens generalforsamling i Herning har jeg trukket mig fra posten, og bestyrelsen konstituerer sig med den hidtidige næstformand, Henriette Hoppe, som ny formand.

Den post, som hun de facto har beklædt på forbilledlig vis siden min sygemelding kort før jul.

Når jeg om nogle år kan se tilbage på mit arbejdsliv, blev det jo til en betragtelig andel, der blev lagt i FPO/Organistforeningen. 20 år i bestyrelsen og heraf de 11 som formand betyder selvfølgelig, at foreningen har fyldt meget i både liv og tanker. Det er derfor heller ikke let at sige farvel, hvilket jeg vil gøre med stort vemod. Men også med stor glæde tænke tilbage på årene, som har budt på utallige store og spændende oplevelser og først og fremmest givet mulighed for at møde et utal af interessante og inspirerende mennesker. Jeg tænker her ikke mindst på de af vore egne medlemmer, der har valgt at yde en indsats for fællesskabet som bestyrelsesmedlem eller som tillidsrepræsentant. Men også på alle de bekendtskaber, jeg har gjort i andre fagforeninger, i andre faglige og administrative organer og i mødet med vore nordiske kollegaer.

Vigtigt for en formand er naturligvis forbindelsen til alle foreningens medlemmer. Her har vi haft en vigtig ansigt-til-ansigt mulighed ved vort årsmøde (der jo paradoksalt nok er noget indskrænket i år).

En anden vigtig kommunikationskanal er det blad, som du nu sidder med. Jeg har gennem årene skrevet godt over hundrede indlæg til bladet. De leste selvfølgelig Præludier som dette, men også alt muligt andet. Og denne kommunikation er ikke nær så énvejs, som man skulle tro. Jeg har forbavsende ofte modtaget små bemærkninger, kommentarer og hilsner fra jer, affødt af noget, jeg har skrevet. Det har virkelig varmet med alle disse små livstegn ude fra den virkelige verden.

Bliv ved med det. Jeg er sikker på, at min efterfølger også vil sætte pris på det.

(Fortsættes side 4)

Organist.org 6/2016

INDHOLD OG KOLOFON

INTERVIEW

NYHEDER

SIDE

6

FRA BESTYRELSEN

SIDE

10

SIDE

16

FARVEL TIL ANDERS

RAPPORTER

GRAMEX

I anledning af, at Anders Thorup efter 11 år træder ned af formandsstolen, har Organist.org talt med den ihærdige og a holdte eksformand.

Læs i dette nummer blandt andet om et menighedsråd, som har fået en bod for lere overenskomstbrud, og om en ny rapport

Henrik Strøm er Organistforeningens repræsentant i DOKS’ Gramex-udvalg. De kollektive midler, som udvalget fordeler, kan også søges af Organistforeningens medlemmer, fortæller han.

UDGIVELSER

DEBAT

18

STILLINGER

SIDE

24

SIDE

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

om af kirkemusikskolerne.

34

SALMEBOGSTILLÆG

GEOFLEKS/ØKONOMI

ÉN ORGANIST SØGES

Vi anmelder det nye salmebogstillæg ”100 Salmer” fra forlaget Eksistensen, hvorefter vi omtaler en række spændende og aktuelle bogudgivelser.

Jens Erik Rasmussen skriver et indlæg, hvor han kobler sine foreløbige erfaringer med geogra isk leksibilitet sammen med vikarsatser. Desuden et nyt indlæg fra Jesper Fink-Jensen.

En deltidsstilling som organist ved Thorsager, Bregnet (billedet) og Feldballe Kirker på Syddjursland er ledig fra den 1. august eller senere.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Organistforeningens netop afgåede formand, Anders Thorup, på altanen i hans hjem på Bregnevej i Nakskov.

Foto: Ingrid Riis, ingridfotografi.dk www.organist.org

Organist.org 6/2016

3

PRÆLUDIUM

(Fortsat fra side 2) Så blev det alligevel ikke helt slut.

Jeg har altid haft den holdning, at når man trak sig fra en ledende stilling, så burde man forlade ledelsen for ikke at hænge over efterfølgerens skulder og blande sig uberettiget. Når jeg så alligevel bliver siddende i bestyrelsen endnu et år, er det absolut ikke på eget initiativ, men på opfordring af den øvrige bestyrelse og begrundet i problemerne med overhovedet at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Så det næste år er jeg ham den gamle ovre i hjørnet, der sider og mumler om, hvordan vi plejer at gøre. En in aftægtspost, som jeg med glæde og ydmyghed vil påtage mig i ét år.

Men så er det også helt slut.

Forhenværende formand – kommende fuldtidsorganist Anders Thorup OBS: Kom til reception og sig tak til Anders – se modsatte side!

KIRKEMUSIKKENS DAG 16. JUNI 2016 KL. 10-21 Sted: Emmaus – Galleri og Kursuscenter, Haslev Emner & Medvirkende Salmesang og kirkesangbog – Inge Marstal og Rasmus Nøjgaard Natkirke – Signe Malene Berg Orgler og orgelspil – Kristian Olesen, Poul Skjølstrup, Peter Arendt og Ole Brinth De unge og orglet – Katrine Immerkjær Kristiansen

Signe Malene Berg

Katrine I. Kristiansen

Inge Marstal

Kristian Olesen

Pris: kr. 725,- inkl. mad og koncert Arrangør: Sjællands Kirkemusikskole i samarbejde med Dansk Kirkemusiker Forening, Organistforeningen og DOKS Tilmelding: Senest den 12. juni med navn, adresse, mail, telefon og ansættelsessted til Emmaus Galleri og Kursuscenter på emmaus.haslev@gmail.com Mere Information: www.kirkemusikskole.dk

4

Organist.org 6/2016

RECEPTION Organisƞoreningens formand, Anders Thorup har eŌer 20 år som medlem af foreningens bestyrelse, heraf 8 som næsƞormand og 11 år som formand, valgt at overlade posten som formand Ɵl nye kræŌer.

Organisƞoreningen inviterer i den forbindelse venner, kolleger og samarbejdspartnere Ɵl recepƟon.

RecepƟonen holdes onsdag den 8. juni 2016 kl. 13-15 på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (opgang H, lokale ”Kredsen”)

Med venlig hilsen

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleഩIഩwww.Organisƞoreningen.dk

INTERVIEW

ELLEVE TRAVLE, LÆRERIGE OG GIVENDE ÅR For Organistforeningens formand siden 2005, Anders Thorup, har det faglige organisationsarbejde været en gave. Nu trækker han sig dog tilbage fra topposten og ser frem til at blive organist på fuld tid igen.

Tekst: Elisabeth Lykke Nielsen Foto: Ingrid Riis Måske ligger det i generne eller opdragelsen.

Begge Anders Thorups brødre er tillidsmænd, og selv har han også altid haft den holdning, at han gerne vil bidrage til fællesskabet. Men han indrømmer, at det med pligtfølelsen ret hurtigt gjorde plads for noget andet, efter at

han i 1996 blev valgt ind i Organistforeningens bestyrelse: Iveren efter at påvirke vigtige beslutninger og selv lære mere.

Det var efter at have været tillidsmand i blot et år, at Anders Thorup i 1996 blev valgt ind i Organistforeningens bestyrelse. ”Det er en principiel og politisk holdning hos mig – det med, at man engagerer sig. Så det startede altså som en forpligtelse, men siden har jeg fundet ud af, at bestyrelsesarbejdet gav mig selv en hel masse,” fortæller Anders Thorup.

Når man arbejder med at undersøge andre menneskers arbejdsbetingelser, bliver man også klogere på sine egne, og derfor tøvede han ikke med at lade sig opstille til næstfor-

Ved arbejdsbordet på førstesalen her i sit hjem i Nakskov har Anders Thorup tilbragt utallige timer til gavn for Organistforeningens medlemmer.

6

Organist.org 6/2016

INTERVIEW mand, da der blev rykket rundt på pladserne om bordet i Organistforeningen allerede i 1997. Og da den tidligere formand, Egon Mortensen, i 2005 valgte at stoppe efter 22 år på posten, var Anders Thorup også klar til at prøve kræfter med formandshvervet. ”Det interessante ved bestyrelsesarbejdet er, at man får indsigt, viden og en helt anden horisont, end når man sidder på sin øde ø hjemme på pulpituret,” siger Anders Thorup og tilføjer: ”I mine første år som formand var læringskurven meget stejl, for der lå mange store opgaver og ventede på os,” da jeg tiltrådte.

DEN FØRSTE OVERENSKOMST På daværende tidspunkt havde kirkeministeriet besluttet, at man ville ophæve tjenestemandsordningen og fremover kun ansætte organister på overenskomstvilkår. ”Hagen ved det var, at vi slet ikke havde en overenskomst, så situationen var helt ny på begge sider af bordet,” fortæller Anders Thorup.

Arbejdet med overenskomsten kom til at tage et par år, og indbefattede talrige møder i ministeriet, hvor også forhandlere og konsulenter fra DOKS deltog. De to fagforeninger havde allerede dengang et tæt samarbejde og kom begge velforberedte til forhandlingsbordet. ”Vores medlemmer efterspurgte en bedre adskillelse af arbejde og fritid, så vi ik skruet noget sammen, der regulerer vores arbejdstid: For eksempel en fem dages arbejdsuge og et sæt arbejdstidsregler,” fortsætter han.

Hvorvidt resultatet var tilfredsstillende, har han stadig svært ved at svare entydigt på. ”Selve det, at vi ik en overenskomst, var et fremskridt. Men da vi ikke havde noget at

Organist.org 6/2016

En tidligere organistformand ved sit klaver. Til daglig er det især kirkegængerne i Stormarkskirken i den østlige del af Nakskov, der nyder godt af hans spil.

sammenligne med, er det svært at sige, om vi kunne have opnået mere, end vi gjorde. Tidligere var der faste lønrammer – et på samme tid trygt og rigidt system, som nu blev a løst af et lønsystem med kvali ikations- og funktionstillæg, så lønnen bedre afspejler indsatsen,” sammenfatter Anders Thorup.

SYMPOSIUM I DANMARK En anden vigtig milepæl i bestyrelsesarbejdet var Nordisk Kirkemusiksymposium, som blev a holdt i Danmark i 2004. Med over 1000 deltagere fra de fem nordiske lande var det et arrangement, der stillede store musikalske, logistiske og praktiske krav, husker Anders Thorup. ”Jeg kom med i den arbejdsgruppe, der fra 2000 forberedte symposiet, som løb af stablen i Aarhus i 2004, og jeg tør godt sige, at der er tusind gange lere småting at tage høj-

7

INTERVIEW de for, når man sidder med det, end når man ser det udefra. Der kom jeg virkelig i menneskehænder blandt branchens garvede foreningsfolk,” siger han.

Anders Thorup ik blandt andet det redaktionelle ansvar for bogen med programmet til symposiet – igen en lille nødvendig ting for deltagerne, men et kæmpe stykke arbejde for ophavsmanden. ”Jeg tror, vi nåede at holde 24 møder i arbejdsgruppen, inden symposiet blev a holdt.

For mig betød det, at jeg virkelig lærte en masse,” fortæller Anders Thorup, der også ser det fællesnordiske samarbejde som en særlig bonus, han har haft ud af bestyrelsesarbejdet.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS En enkelt dråbe malurt er der også dryppet i bægeret i løbet af årene. ”Hvis jeg skal pege på en ting, der ærgrer

mig, er det, at vi stadig har tre organistforeninger i Danmark. Vi har arbejdet seriøst på at inde en ordning, men forskellige ting gør, at det ikke er lykkedes at slå os sammen,” siger Anders Thorup og peger på de forskellige centralorganisationer som en af årsagerne til, at det umiddelbart er svært at lægge de tre organisationer sammen.

Men for den afgående formand er der ingen tvivl: Til trods for, at det er tre meget forskellige miljøer at færdes i, ville en samling af de tre forbund gavne alle medlemmer, ikke mindst når der skal forhandles overenskomster.

Ikke desto mindre fremhæver han samarbejdet med DOKS med Charlotte Muus Mogensen i spidsen som “eksemplarisk”: ”Når der nu skal være forskellige foreninger, så kommer man ikke tættere på at være én forening, end med det parallelløb, vi har haft,” siger Anders Thorup.

Anders Thorup er glad for arbejdet i haven, hvor han netop har kreeret et nyt plantestativ.

I baggrunden er det hustruen Anette.

8

Organist.org 6/2016

INTERVIEW

UDFORDRINGER MED STRUKTUREN Selvom Anders Thorup ser tilbage på elleve særdeles travle år som formand for Organistforeningen, føler han ikke, at der er rent bord til den næste formand. Opgaverne vil altid melde sig, og ikke mindst det øgede samarbejde på tværs af sogne- og provstigrænser betyder, at der også fremover vil blive meget at tage fat på for Organistforeningen. ”Indtil for et års tid siden var der meget bøvl med kirkelukninger i København, men det er ved at være løst nu. Til gengæld vil sognestrukturen på landet snart komme til at give udfordringer,” spår han.

Ifølge Anders Thorup tegner alt nemlig til, at det bliver nødvendigt med et omfattende samarbejde mellem de små landsogne, hvis ikke nogle skal blive tvunget til at lukke. Det kan på den ene side give nogle af de fuldtidsstillinger, Organistforeningen gerne ser, men omvendt er skrækscenariet, at organisten bliver en slags cykelvikar – noget, foreningen selvsagt ikke er interesseret i. ”Vi vil have gode stillinger under velordnede forhold, for eksempel de mange praktiske ting omkring, hvem chefen er og hvem, der tager sig af arbejdsmiljøet og alt den slags. Bestyrelsens job er at være garant for, at der ikke sker noget hen over hovederne på medlemmerne. Men griber man det rigtigt an, kan det også blive rigtigt godt,” lyder det optimistisk.

dende i bestyrelsen, er det ikke fordi, jeg ikke vil give slip på posten, men fordi jeg er blevet bedt om det, og fordi jeg gerne vil give en hånd med,” fortæller Anders Thorup, der i øjeblikket er valgt på et mandat, der rækker til 2017.

Herefter skal man ikke forvente at støde på Anders Thorup i Organistforeningens bestyrelse.

Forventningen er, at posten som menigt bestyrelsesmedlem bliver mindre tidskrævende, end formandsposten har været. For selvom Anders Thorup har været frikøbt i 25 procent af sin organiststilling i Nakskov, så har timerne ikke rakt. ”Jeg glæder mig til at blive organist på fuld tid igen, siger han. Og så glæder jeg mig til at komme tilbage til en situation, hvor jeg både har arbejde og fritid. Måske kan jeg komme ind og høre noget opera i København, men ellers må jeg sige, at jeg ikke har nogle konkrete planer om, hvad tiden skal gå med nu, hvor den igen bliver min egen,” slutter han.

ORGANIST PÅ FULD TID IGEN Sin egen fremtid ser han også lyst på. I første omgang rykker han væk fra pladsen for bordenden i bestyrelsen og inder sig et sæde som menigt bestyrelsesmedlem. ”Min generelle holdning er, at når man har siddet på en toppost, bør man forsvinde, når man trækker sig. Når jeg alligevel bliver sid-

Organist.org 6/2016

Anders Thorup viser med passion sin æblelund frem for fotografen. Den får han efter al sandsynlighed mere tid til at sysle i fremover.

9

NYHEDER

BOD TIL MENIGHEDSRÅD FOR ”GUL” FORHANDLING Et nordjysk menighedsråd er efter forhandling i Moderniseringsstyrelsen blevet idømt en større bod for ukorrekt håndtering af dets tidligere organists løn.

I en sag fra Vive-Hadsund Pastorat i Aalborg Stift har menighedsrådet undladt at rykke en organist op i løntrin i forbindelse med vedkommendes overgang til overenskomstansættelse i 2010. I stedet har menighedsrådet i lere omgange forhandlet løntillæg med en ikke-forhandlingsberettiget organisation. Organistforeningen blev først opmærksom på fejlene i forbindelse med organistens jobskifte i år, hvilket netop skyldes, at vedkommende i stedet var medlem af den gule ”fagforening”.

Organistforeningens og CO10’s påstand om overenskomstbrud blev behandlet i Moderniseringsstyrelsen, hvor der ved et møde den 2. maj blev aftalt en bod på 11.500 kr. til menighedsrådet. Organisten er nu medlem af Organistforeningen.

BURDE IKKE KUNNE SKE

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

Hos Organistforeningen vækker sagen undren. At et menighedsråd indgår aftaler uden om Organistforeningen –den eneste forhandlingsberettigede organisation for PO’ere i folkekirken, er der som sådan ikke noget nyt i.

Men oftest er der tale om, at menighedsrådet forsøger at indgå aftalerne direkte med organisten. ”Hvordan det har kunnet ske, at alle parter, altså både den ikke-forhandlingsberettigede organisation på den ene side og menighedsrådet og stiftet på den anden side, har kunnet overse, at de gjorde noget ulovligt, kan i den grad undre,” lyder det fra fungerende formand Henriette Hoppe.

I Organistforeningens øjne burde den relativt høje bod derfor også have været endnu større, når man ser den i forhold til forseelsens karakter. ”Forhandlingen endte med et noget lavt beløb, da modpartens argument var, at organisten ikke havde lidt noget økonomisk tab. I stedet for at blive rykket et løntrin op havde organisten jo fået et tillæg. Men vi mener ikke, at et overenskomstbrud kan forsvares ved at sige, at ’der skete jo ikke noget’,” slår Henriette Hoppe fast.

Hun efterlyser samtidig et system, som kan sikre, at der ikke via FLØS kan anvises løntillæg, før menighedsrådet har bekræftet, at aftalen er indgået med den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Filip

Hadsund Kirke i Himmerland

10

Organist.org 6/2016

NYHEDER

AFTAGERORIENTERET ANALYSE AF FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Kirkemusikskolerne skal tænke visionært og strategisk. Til den opgave har de nu fået et arbejdsdokument i form af rapporten ”Analyse af kirkemusikskolerne” samt en række arbejdsspørgsmål fremlagt af Kirkeministeriet i form af et såkaldt kommissorium.

Brinth samt to medarbejdere fra Kirkeministeriet. I rapporten bliver der gjort status for kirkemusikskolerne med hensyn til deres uddannelser på et overordnet plan, samt deres elever og deres økonomi. Desuden bliver der skitseret et ”fremtidsscenarie for folkekirkens aktiviteter i et kirkemusikalsk perspektiv”.

Hvordan vil behovet for kirkemusikere udvikle sig i folkekirken de næste ti år? Og hvordan kan behovet bedst opfyldes? Bruges udgifterne til uddannelse af kirkemusikere på den rigtige måde? Og hvad med fremtiden for selve kirkemusikken og de aktiviteter, der er forbundet med den? Ikke de nemmeste spørgsmål at besvare, men nu har Kirkeministeriet i samarbejde med kirkemusikskolerne gjort et forsøg.

En rapport afsluttet ultimo marts belyser en række væsentlige forhold for kirkemusikskolerne. Og på baggrund af denne rapport har styregruppen bag analysearbejdet foreslået et nyt kommissorium for de tre kirkemusikskoler. Heri anmodes kirkemusikskolernes bestyrelser om at udarbejde en fælles vision og strategi. Kirkeminister Bertel Haarder har efterfølgende godkendt dette kommissorium fra styregruppen, som består af bestyrelsesformændene, altså biskopperne i de tre kirkemusikskolers hjemstifter, samt en stiftskontorchef og ministeriets afdelingschef.

Selve den 41 sider lange rapport beskriver hovedresultaterne af et analysearbejde, som primært er udført af en arbejdsgruppe bestående af rektor Hans Chr. Hein, rektor Ole

ORGANISTMANGEL OM TI ÅR?

Organist.org 6/2016

Et centralt formål med analysen har været at undersøge, hvordan behovet for kirkemusikere vil udvikle sig i folkekirken de næste ti år – ikke kun hvor mange PO’ere der antalsmæssigt er brug for, men også hvilke kompetencer der er relevante. Og dette overordnede fokus på selve folkekirken som jobmarked er faktisk nyt, når det gælder kirkemusikskolerne. ”Udgangspunktet for analysen har været at undersøge folkekirkens behov, hvor tidligere undersøgelser primært har taget udgangspunkt i skolernes og elevernes behov og holdninger,” forklares det i rapporten.

Arbejdsgruppen bag undersøgelsen har på baggrund af tal fra FLØS kigget på afgangsmønsteret blandt kirkemusikere over de seneste fem år, altså hvor mange der er stoppet i en fast kirkemusikerstilling, og hvilken alder de har haft. Dette mønster har arbejdsgruppen så sammenholdt med en række forskellige faktorer: de ansatte kirkemusikeres og nuværende kirkemusikstuderendes alder, det generelle beskæftigelsesniveau i faggrupperne samt mønsteret for, hvor mange, der over en syvårig periode er blevet uddannet fra kirkemusikskolerne, og endelig hvor mange de

11

NYHEDER tre kirkemusikskoler har tænkt sig at uddanne fremadrettet. ”Størstedelen af organistpopulationen er mellem 50 og 65 år, hvilket umiddelbart kunne tyde på, at der vil opstå problemer med bemanding af orgelbænkene inden for en relativt kort periode. Sammenholder vi alderspro ilen med eleverne på kirkemusikskolerne, er det dog ikke så alarmerende, idet

Det siger tallene om kirkemusikskolerne Kirkemusikskoleanalysens statistiske undersøgelser viser blandt andet følgende: • De toårige basisforløb fungerer godt som fødekæde for eksamensuddannelserne. Blandt eleverne på organist-basisuddannelsen fortsætter 3 procent direkte på eksamensuddannelsen efter det første år, mens 43 procent gør det efter det andet år.

• Blandt de studerende på kirkemusikskolernes organist-eksamensuddannelse har 51 procent allerede fast stilling i folkekirken, mens 28 procent har vikaropgaver uden at være fastansat.

I alt 79 procent af de organiststuderende har altså en aktiv tilknytning til de folkekirkelige arbejdsmarked. Og for de fastansatte studerende er der langt fra kun tale om små ”studiejobs”: 42 procent af dem tjener mere end 20.000 kr. om måneden, mens 35 procent tjener mellem 10.000 og 20.000 kr. om måneden.

• Der er en virkelig høj frafaldsprocent blandt elever på organist-eksamensuddannelsen: I 2009-2015 droppede gennemsnitligt 39 procent af eleverne ud. For kirkesangerne var det tilsvarende tal 12 procent. Rapporten kommer ikke ind på mulige årsager til det høje frafald blandt organisterne, men det fremgår, at det er en problematik, som nu bliver fulgt til dørs: ”I kirkemusikskolernes resultataftaler for 2015 er der indføjet et mål vedrørende dokumentation for frafald, således at der kan dannes et fælles overblik på tværs af skolerne.”

12

gennemsnitsalderen her er 42,9 år,” hedder det.

Ved at lægge de forskellige faktorer sammen kan arbejdsgruppen konkludere, at der ikke ser ud til at være tegn på en generel organistmangel i løbet af de næste fem år, men at der er grund til at være meget opmærksom på, hvad der sker derefter. ” Alderspro ilen viser (…), at der er en stor gruppe organister, der på nuværende tidspunkt er omkring 52 år. Da denne gruppe nærmer sig pensionsalderen i løbet af de næste 5-10 år, og den gennemsnitlige gennemførselstid for en eksamensuddannet organist er 3,16 år, bør der om 3-5 år laves en genberegning af tallene,” skriver arbejdsgruppen i rapporten.

MÅSKE MERE DECENTRALT Når der ikke ser ud til at være risiko for organistmangel de nærmeste år, så gælder det vel at mærke på landsplan. Der kan være betydelige regionale forskelle – uden at folkene bag rapporten dog har set sig i stand til at undersøge dette nærmere. ”Det har ikke været muligt at afdække, om der aktuelt er varige rekrutteringsproblemer i større områder,” skriver arbejdsgruppen i rapporten.

Styregruppen bag undersøgelsen følger imidlertid op på denne ”løse ende” med en overvejelse i forbindelse med indstillingen til ministeren af et kommissorium for kirkemusikskolerne. Det handler om den fysiske placering af undervisningen, som med i alt 11 afdelinger allerede foregår ganske decentralt. Styregruppen inder grund til at nævne muligheden for en endnu større geogra isk spredning: ”Der kan måske opstå behov for at uddan-

Organist.org 6/2016

NYHEDER ne mere decentralt og individuelt for at kunne dække behovet for kirkemusikere overalt i Danmark. Mange elever har et andet hovederhverv, og hovedparten gennemfører både eksamensfrie og eksamenslinjer som deltidsstudie,” hedder det.

Samtidig gør styregruppen opmærksom på, at der kan være geogra iske forskelle på, hvilke uddannelsesniveauer der er brug for hos kirkemusikerne. ” Rapportens analyse viser, at der er behov for en meget dynamisk styring af fordelingen af elever mellem de eksamensfri linjer, eksamenslinjerne og efteruddannelsen (…).

Den fortsatte sammenlægning af menighedsråd kan medføre en større efterspørgsel efter højere uddannede kirkemusikere og dermed eksaminerede kirkemusikere. (…) Der kan [også] opstå mangel på kirkemusikere i nogle områder, f.eks. i visse landområder, og her vil det ofte være de kortere uddannede, herunder eksamensfri, der kan opstå mangel på.”

Hermed indikerer styregruppen, at der kan være grundlag for yderligere at styrke de seneste mange års tendens til, at folkekirkens musikere er blevet bedre og bedre uddannet: ”Ved sammenlægning af menighedsråd og samarbejder mellem menighedsråd kan man skabe grundlag for større og mere attraktive stillinger for kirkemusikere og får dermed også mulighed for at styrke det musikalske islæt i kirkens aktiviteter,” skriver styregruppen.

BILLIGERE PÅ SJÆLLAND Et andet vigtigt analysetema er kirkemusikskolernes interne økonomi. Rapporten beskriver, hvordan det nu i højere grad end tidligere er blevet muligt at sammenligne kirkemusikskolerne på dette felt. I kapitlet

Organist.org 6/2016

om økonomi gennemgår arbejdsgruppen de enkelte kirkemusikskolers lokalefaciliteter, ejendoms- og lønomkostninger. ”Hvad koster en kirkemusiker?”, lyder overskriften på et afsnit, som konkluderer, at omkostningen er væsentlig lavere på Sjælland end på de to vestdanske kirkemusikskoler – eller det var den i hvert fald i 2012-2014. På Sjællands Kirkemusikskole var den årlige omkostning pr. aktiv elev knap 5.500 kr., mens på begge de andre lå over 7.600 kr. Målt i procenter var omkostningerne 40 procent højere i Vestervig og 45 procent højere i Løgumkloster. ”Årsagen bør undersøges nærmere, men en del af forklaringen er, at Vestervig og Løgumkloster har højere befordringsomkostninger,

Det siger tallene om organisterne Kirkemusikskoleanalysens statistiske undersøgelser viser blandt andet følgende: • Blandt alle landets uddannede organister var der i det første halvår af 2015 i alt 384 DOKS’ere og 662 PO’ere, der var aktive som organister i folkekirken – i den forstand, at de modtog løn gennem FLØS mindst én gang i løbet af det halve år.

• DOKS’erne er i høj grad centreret omkring hovedstadsområdet, Nordsjælland og Aarhus, hvorimod PO’erne har det, der i notatet betegnes som en ”fin fordeling i alle landsdele”: 54 procent af DOKS’sene kommer fra Københavns, Helsingør eller Aarhus Stift, mens det samme gælder for 29 procent af PO’erne.

• ”Tallene viser at ca. 7 procent af organisterne under 60 år, der arbejdede fast i de første måneder af 2014, ikke arbejder fast i 2015. Tilsvarende støder en langt større andel, end den som kirkemusikskolerne uddannede i 2015, til arbejdsmarkedet. Der eksisterer med andre ord en gruppe af organister som løbende bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet (…) – en form for fleksibel reserve.”

13

NYHEDER

Tre slags organister Som et oplæg til drøftelse definerer rapporten tre profiler for kirkemusikere på følgende måde (forkortet): 1. Landsby/sognekirkemusikeren, som ofte er på deltid, arbejder med kirkemusik for kernemenigheden, måske suppleret med et børnekor og deltagelse i møder og arrangementer.

2. Pastorats-kirkemusikeren er fuldtidsansat i et flersognspastorat og varetager de samme opgaver som førstnævnte profil, men derudover har kirkemusikken en særlig funktion i forhold til temagudstjenester, fælles gudstjenester osv.

3. Den specialiserede kirkemusiker arbejder typisk i større bysogne, har et højt kvalifikationsniveau, og der er en funktionsdeling, så dele af kirkemusikopgaverne varetages af andre personalegrupper. Her er flere uddannelsesveje til stillinger, idet det er den fagprofessionelle tilgang der efterspørges.

og at Sjællands Kirkemusikskole i gennemsnit har lere elever at fordele omkostningerne på. (…) Uddannelsen af kirkemusikere på de mindre afdelinger er forholdsmæssigt dyrere på grund af små hold. (…) Afdelingerne viser sig imidlertid samtidig at være af stor betydning for nærområdet. (…) Det bør undersøges, om forskellene i skolernes undervisningsomkostninger pr. elev kan tilskrives lokale forhold, kvalitetsforskelle, rekrutteringsgrundlag mv., eller om der er tale om en reel forskel i skolernes effektivitet,” konkluderer arbejdsgruppen.

I styregruppens indstilling til ministeren lægges der dog ikke op til konkrete tiltag, som skal undersøge forskellene.

OVERVEJ RYTMISK MUSIK Et centralt formål med kirkemusikskoleanalysen var desuden at lave ”en vurdering af den nuværende måde at undervise kirkemusikere

14

på, herunder organiseringen af undervisningen og udgifterne til undervisningen, i forhold til fremtidens behov”. Og som det fremgår, giver rapporten delvist et svar i forhold til de økonomiske aspekter. En egentlig vurdering af organiseringen må man til gengæld kigge langt efter, og analysen omfatter heller ikke selve uddannelsernes indhold og metode.

I et afsluttende afsnit med overskriften ”Hvad siger interessenterne?” bliver strukturen og indholdet dog strejfet lere gange. Her har ni interessenter – biskopper, kirkemusikerformænd, konservatorierektorer og en MGK-lederformand – deltaget i en kvalitativ spørgeundersøgelse og er blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt kirkemusikerne i dag kan dække alle kirkemusikalske behov. Og på baggrund af interessenternes svar lyder arbejdsgruppens opsummering: ”Svarene [er] forskelligartede. Der er også forskel på holdningerne til, om kirkemusikerne selv skal kunne dække alle behov, eller om kompetencerne i højere grad skal hentes ind gennem samarbejde. Det bør på baggrund af udsagnene overvejes, om man ønsker at bibeholde den nuværende struktur for kirkemusikskolernes uddannelser, herunder om der skal lægges større vægt på andre elementer i uddannelsen end nu, herunder den rytmiske musik.”

Interessenterne er også blevet spurgt om, hvordan de kirkemusikalske uddannelser kan struktureres og udnytte fordele ved samarbejde. ”Kirkemusikskolerne burde forstærke samarbejdet med MGK omkring nogle nye kompetencer inden for rytmisk kirkemusik,” siger MGK-ledernes formand, Jan Jacobsen, i rapporten – og blandt andet på den baggrund anfører arbejdsgruppen:

Organist.org 6/2016

”Det bør overvejes, hvordan interessenternes tanker om fremtidens kirkemusikuddannelser kan indgå i den fremadrettede strategi, herunder om samarbejdet med andre aktører og uddannelser kan styrkes og i hvilket omfang.”

Rapporten skulle ifølge den oprindelige plan faktisk have indeholdt en analyse af ”kirkemusikeruddannelsen i relation til musikeruddannelser generelt”. Dette har arbejdsgruppen dog ikke set sig i stand til at realisere inden for tidsfristen på mere end et år: ”Arbejdsgruppen har ikke nået at lave en egentlig sammenligning af relevante uddannelser,” hedder det i rapporten, som nøjes med at konstatere, at musikskolernes MGK opererer på nogenlunde samme kompetenceniveau som kirkemusikskolerne, mens konservatoriernes niveau er højere.

STILISTISK ADRÆTHED Til gengæld rummer analysens afsluttende kapitel med overskriften ”Et fremtidsscenarie for folkekirkens aktiviteter i et kirkemusikalsk perspektiv” en række indikationer og perspektiver på, hvor folkekirken og dens musik er på vej hen, og dermed også indirekte, hvilke kirkemusikalske kompetencer der er brug for. Her tales der blandt andet om ”specialiserede samarbejder i provsti og stift”, hvor ”én kirke varetager en bestemt type arrangementer, mens en anden kirke specialiserer sig i noget andet”. Og i forlængelse heraf konstaterer rapporten, at ”udviklingen med en øget specialisering stiller krav til de ansattes fortsatte kompetenceudvikling”.

Herefter følger blandt andet et længere og mere teoretisk anlagt afsnit om kirkemusikkens praktisk-teologiske dimension og kirkemusikerens rolle i den sammenhæng. Indhol-

Organist.org 6/2016

det har i dette afsnit ikke så meget karakter af egentlig undersøgelse, men fremstår i højere grad som arbejdsgruppemedlemmernes – i praksis de to rektorers – personlige og fagligt funderede iagttagelser og overvejelser. De to rektorer, Ole Brinth og Hans Chr. Hein, sammenfatter dette således: ”Faglig dygtighed er naturligvis en kernekompetence, og der stilles krav til såvel faglig som stilistisk bredde. Nutidens kirkemusiker skal være en stilistisk adræt og samarbejdsorienteret kirkelig medarbejder med sans for musikkens plads og betydning for kirkens forkyndelse. Han eller hun besidder indsigt i folkekirken og dens opgave, og fungerer som en musikalsk inkluderende, kvali iceret dialogog samarbejdspartner for præst og menighed.”

Styregruppen bag undersøgelsen indikerer i sin indstilling til ministeren, at man med fordel kan arbejde på en konkretisering. ”Arbejdet med analysen har vist, at der er behov for at udarbejde konkrete kompetencepro iler for kirkemusikere i folkekirken, så der er en overordnet fælles målsætning for, hvad kirkemusikerne skal kunne i forhold til folkekirkens behov,” hedder det.

Dette er et af de delelementer, som kirkeministeren nu har bedt kirkemusikskolernes bestyrelser om at arbejde videre med.

Det såkaldte kommissorium består af en anmodning til bestyrelserne om ”at udarbejde en fælles vision og strategi i et 10-årigt perspektiv” – suppleret af en lang række konkrete spørgsmål, som skal hjælpe drøftelserne på vej.

Kirkeministeriet er netop nu i gang med at følge konkret op på analysen i forbindelse med møder med de enkelte kirkemusikskolebestyrelser.

Filip 15

FRA BESTYRELSEN

SØG STØTTE TIL DIT KIRKEMUSIK-PROJEKT Et udvalg hos DOKS mødes to gange årligt for at uddele midler til organister fra Gramex’ kollektive pulje. Midlerne kan tildeles på baggrund af en saglig ansøgning og et projektbudget.

Gramex er godkendt af Kulturministeriet som en medlemsorganisation, hvis primære formål er at indhente betaling på vegne af udøvende kunstnere og pladeselskaber, hvor deres indspillede musik afspilles offentligt.

Hovedparten af de midler, Gramex indhenter til sine medlemmer, går direkte til de enkelte kunstnere og pladeselskaber, men en anden del af disse midler kan ikke fordeles individuelt, fordi rettighedshaveren ikke kan lokaliseres. Disse midler samles i en pulje af kollektive midler.

Gramex-midlerne uddeles gennem musikernes egne organisationer, blandt andet Dansk Korforbund, Dansk Musikerforbund og DOKS. Der er intet krav om medlemskab af hverken Gramex eller de enkelte musikerorganisationer, for at man kan ansøge om Gramex-midler.

ARBEJDET I UDVALGET DOKS’ Gramex-udvalg holder møder efter ansøgningsfristerne, som er medio marts og medio september. På mødet vurderes de indkomne ansøgninger – der kommer mellem 30 og 40 ansøgninger pr. termin.

Udvalget har ikke nogen nedskreven politik for tildelingen af midlerne, men arbejder i praksis ud fra de tidligere møders historik.

Der lægges vægt på, at de formelle forhold er

16

Henrik Strøm er Organistforeningens repræsentant i DOKS’ Gramex-udvalg

i orden – i form af en god beskrivelse af projektet og et gennemskueligt budget, der tydeligt viser, hvordan en eventuel støtte vil blive brugt.

Efter en grundig vurdering af de enkelte ansøgninger indstilles en del af disse til at modtage støtte, og andre afvises. Herefter vurderes det, hvor mange penge de enkelte indstillede ansøgere skal modtage i støtte til netop deres projekt. Der uddeles i omegnen af 150.000 kr. pr. ansøgningstermin.

MIDLERNE ER FOR ALLE En lang række projekter vil kunne opnå støtte med midler fra DOKS’ Gramex-midler. Der lægges vægt på projektets omfang og faglige ambitioner, og der kunne helt oplagt være tale om f.eks. en cd-udgivelse, støtte til betaling af undervisning i forbindelse med en studieorlov, støtte til korarbejde, herunder rejser og

Organist.org 6/2016

FRA BESTYRELSEN

Om Gramex og Koda De indspillende kunstneres ophavsretsorganisation, Gramex, forveksles undertiden med komponisternes ophavsretsorganisation, Koda, som den da også har et tæt samarbejde med. Når man som kunde vil afspille indspillet musik offentligt, skal man blot henvende sig hos Koda, hvorefter organisationerne fordeler pengene. Nogle penge kan dog ikke fordeles direkte og uddeles derfor i form af offentlige puljer, henholdsvis Gramex’ kollektive midler og Kodas kollektive båndmidler.

deltagelse i workshops, og støtte til en bog/ nodeudgivelse.

Det er vigtigt at understrege, at du som ansøger ikke behøver at være medlem af en bestemt organisation for at ansøge om midler fra Gramex. Har du f.eks. et lille historisk orgel i en af dine kirker, hvor du vil lave en orgelfestival – så er Gramex-midlerne en mulighed.

Vil du lave en opsætning af Händels Messias med lokale kor og landsdelens orkester – så er Gramex-midlerne også en mulighed.

I det hele taget er Gramex-midlerne en mulighed for mange af Organistforeningens medlemmer. Ansøgningsskema og nærmere oplysninger indes på doks.dk under ”DOKS” > ”Gramex”.

Med ønsket om at se nogle ϔlere ansøgninger fra vores medlemmer, Henrik Strøm Organist.org 6/2016

BYGGESTEN TIL S P I R E KO R E T

Kursus for korledere, der ønsker inspiration til kor for de aller yngste sangere LØRDAG 29.10.2016 KL. 9.30-15.30 SØNDERMARKSKIRKEN I VEJLE FREDAG 04.11.2016 KL. 9.30-15.30 SKT. LUKAS KIRKE I ÅRHUS LØRDAG 05.11.2016 KL. 9.30-15.30 ENGHAVE KIRKE I KØBENHAVN Pris: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: 15.10.2016 For information om kurset, skriv til korkonsulenterne på kursus@fuk.dk eller læs mere på fuk.dk.

Kurserne gennemføres med støtte fra

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR 17

ANMELDELSE

EN TILSKYNDELSE TIL AT SYNGE NYT Med det uautoriserede salmebogstillæg ”100 salmer” har kirkerne fået nem adgang til mange nyere salmer. Og udgivelsen er meget indbydende, dog med en upraktisk udformet koralbog.

Af Georg Klinting Nye salmer har brug for præsters velvilje for at blive taget i brug. Det er jo den enkelte præst, der har det suveræne ansvar for valget af gudstjenestens salmer. I praksis medfører præsters positive holdning til nye salmer gerne en udstrakt brug af løse sangblade. Efterhånden melder sig et naturligt ønske om at bruge sangbøger frem for løsblade, og her kommer det nys udgivne salmebogstillæg ”100 salmer” ind i billedet.

Lad det være sagt straks: Tillægget rummer rigtig mange gode salmer, både sådanne, som allerede synges mange steder, og sådanne, som endnu er så nye, at de venter på at blive kendt og taget i brug. Men der er også gode salmer, man leder forgæves efter i tillægget.

Eksempelvis savner jeg Holger Lissners nadversalme ”Når du samler os om bordet” og Lars Busk Sørensens trosbekendelsessalme ”Vi tror, der indes en evig Gud”. Omvendt er jeg positivt overrasket over, at der er blevet plads til Jens Rosendals ”Som solskin over mark og hav” under afsnittet ”Begravelse, sorg og savn” og Tove Ditlevsens ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden” under ”Morgen- og aftensalmer”.

18

Morten Skovsted m.fl. (red.)

100 salmer Eksistensen 2016 Salmebog 150 kr. (120 kr. ved 30 stk.)

Nodebog 350 kr.

På eksistensen.dk (Se indhold og lyt til melodier via 100salmer.dk)

Rimeligt nok er hovedparten af salmerne af yngre dato end salmebogen af 2002. Intentionen er helt klart at tilskynde menighederne til at synge nyt, og man må sige, at det udgivne materiale både ved sit indhold og ved sin form indbyder til littig benyttelse.

Udgivelsen ”100 salmer” omfatter både sangbog til menigheden og koralbog til organisten.

Sangbogen er på forbilledlig vis udstyret med énstemmig nodesats til hver enkelt salme. Det gælder også de ire salmer, der må klare sig med lånemelodi fra DDK.

Organist.org 6/2016

ANMELDELSE

ÆSTETISK NYDELSE I koralbogen er melodistemmen kopieret til en selvstændig nodelinje over spillesatsen til orgelet eller klaveret. Det er formodentlig en større fordel for kirkesangeren end for organisten. Der er i øvrigt blevet råd til dette, ved at hver koral har fået tildelt en hel side i koralbogen (to af koralerne har fået to sider).

Flertallet af koralerne er udstyret med en klassisk irestemmig sats, der er velegnet til fremførelse på orgel. Omkring en jerdedel har en sats, der mere eller mindre lægger op til fremførelse på klaver. Alle koralerne er forsynet med becifringer. Det gælder både koralbogen og sangbogen.

Nodetrykket er en æstetisk nydelse. Men det er en ulempe, at koralbogen er i stående format, så meget mere som den stive indbinding vanskeliggør et sikkert opslag uden brug af tøjklemmer eller lignende. Man kunne med fordel have udstyret koralbogen med spiralryg. En in detalje er i øvrigt, at begyndelseslinjen i sidste salmevers er angivet ved hver koral, således at organisten ikke selv behøver at skrive den ind i koralbogen for at blive uafhængig af signal fra kirkesangeren.

Et stort til lykke med udgivelsen!

KOM TRAL MED MIG 52 KORSANGE AF THOMAS LENNERT FOR DE MINDSTE

Udgivelsen består af fire hæfter To teksthæfter: BIND 1 - Korprøven og lege, BIND 2 - Gudstjenesten Noder til begge bind findes dels i PARTITUR og BECIFRET MELODILINJE Sangene er oplagte til spirekorene, men også til juniorkonfirmander og større børn.

Marianne Christiansen, Biskop over Haderslev stift og formand for Folkekirkens Ungdomskor Alle sangene er leveret i et let tilgængeligt og genkendeligt sprog tekstligt og musikalsk. Jeg garanterer, at sangene virker i praksis – og ikke kun på papiret.

Marlene Lollike, korleder i Rosenvængets sogn, Østerbro

Se mere om udgivelsen og priser på WWW.THLMUSIK.DK Kan også købes hos WWW.NODER.DK

Organist.org 6/2016

19

UDGIVELSER

AKTUELLE BØGER Her er en række spændende bognyheder, som fortjener omtale.

Kim Thinggaard, red.

Dansk Tidebog I, 3. udgave ProRex Forlag 2016 100 kr. hos prorex.dk

Formanden for Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang (TGS), organist Kim Thinggaard, har i ti år arbejdet på en revision af basis-tidebønssamlingen ”Dansk Tidebog”, som udkom i 1. udgave i 1961 og i 2. udgave i 1971.

Samlingen bliver udgivet af TGS i kommission hos ProRex Forlag. Bind 1 er nu på gaden og rummer Ugens Tidebønner.

Bogen består af teksterne til de enkelte ugentligt tilbagevendende bønner samt ganske få melodier. Men det betyder ikke, at materialet ikke skal synges. Redaktøren skriver, at ”det meste af denne tidebog [kan] synge uden forberedelser til Tonus In Directum”, hvilket han forklarer nærmere i et efterskrift.

Bagi indes desuden et tillæg i form af enkle gregorianske melodier til en række af bønnernes faste led. Udgivelsen rummer også hele Salmernes Bog samt oversigter over, hvornår man traditionelt synger hvilke salmer. Her er der tale om en lettere modernisering af 1931-oversættelsen, fordi 1992-oversættelsen er for vanskelig at synge.

20

Iben Munkgaard Davids Begravelse er en påske Anis 2016 168 kr. på eksistensen.dk

En fagbog om begravelsesgudstjenestens liturgi. Forfatteren er sognepræst ved Brændkjærkirken i Kolding og har specialiseret sig i begravelsesliturgi og gudstjenesteudvikling.

Bogen rummer historiske oplysninger, konkrete eksempler på liturgier og taler, og der er også en række konkrete overvejelser om både salmernes og musikkens rolle. ”Der er lere pårørende, der giver udtryk for, at musikken bar med ved begravelsen, så de også derigennem ik lov at få a løb for sorgen og kunne mærke kroppen trods den helt uvirkelige situation, som et dødsfald kan være. I stort set enhver rituel strategi har musikken en vital funktion for at styre helhedsindtrykket af den kirkelige handling i den ene eller anden retning,” skriver Iben Munksgaard Davids blandt andet.

Hun mener, at musik sakraliseres af den sammenhæng, den indgår i, og derfor kan et sekulært stykke musik sagtens bruges ved en begravelse. Hun anbefaler, ”at præst og organist laver en lille grundsamling af gode musikforslag ved begravelsen”, og det kunne f.eks. være svenske viser: Evert Taubes ”Nocturne” eller ”Vem kan segla förutan vind”.

Organist.org 6/2016

UDGIVELSER

Stine Isaksen og Peter Frost, red.

Hjertesproget Videncenter for Sang 2016 149 kr. + 40 kr. hos stine@ sangenshus.dk eller hos noder.dk

Det helt nye Videncenter for Sang, som hører under Sangens hus i Herning, har som et af dets første store projekter samlet antologien ”Hjertesproget: 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning”. De 16 artikler repræsenterer en bred vifte af studier i sang – nogle er forskningsbaserede, mens andre er forankrede i praksis.

Der er seks temaer, som hver har to til ire tilhørende artikler: (1) ”Sang i kultur og historie”, bl.a. med Inge Martals artikel ”Sang, krop, sjæl og ånd”, (2) ”Stemmen” med KarenMaria Bauns artikel ”At arbejde med drengestemmer i overgang” og Susanne Ekens artikel ”Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig?”, (3) ”Sangerens identitet”, bl.a. med norske Tiri Bergesen Scheis artikel ”Hvem er en ’ekte’ sanger?”, (4) ”Sang med børn”, bl.a. med Margrethe Enevolds artikel ”At bryde ud i sang”, (5) ”Kor og korledelse” med Phillip Fabers artikel ”Intonation i korsang – Hvorfor falder det?” og Jim Daus Hjernøes artikel ”Rytmisk korledelse anno 2016” og (6) ”Effekten af sang” ”, bl.a. med norske Anne Haugland Balsnes’ artikel ”Korsang for et bedre liv”.

Tre af artiklerne er på norsk, en enkelt er på engelsk, og resten er på dansk. I øvrigt kan nogle af dem læses online på videncenterforsang.dk/category/publikationer.

Organist.org 6/2016

Karin Johansson A cappella Bo Ejeby Förlag 2015 188 kr. hos noder.dk

Den svenske bog ”A cappella. Tjugofem körledares röster” rummer 25 små interviews med en lige så mange svenske korpersonligheder.

Forfatteren er kirkemusiker og har siden specialiseret sig i musikpædagogik. Hun er underviser ved Musikhögskolan i Lund.

Hvordan ser dagens korledere på korledervirksomhed? Hvordan arbejder man kunstnerisk og pædagogisk for at udvikle koret og sig selv som korleder? Hvad er vigtigt at satse på i uddannelsen af nye korledere og korsangere?

Hvordan kan korlivet udvikles? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som bogen giver forskellige svar på. Svarene skal tilsammen give et kalejdoskopisk billede af, hvad det vil sige at være korleder i dag.

Blandt de 25 medvirkende korledere er der lere fremtrædende af slagsen, som også er velkendte herhjemme, bl.a. professor Gunnar Eriksson, Fredrik Malmberg, Gunnel Fagius, Dan-Olof Stenlund – og dansk-svenske Lone Larsen.

I bogens indledning fremhæver Karin Johansson ire hovedområder, hvor der i bogen kommer særligt værdifulde idéer og tanker frem: for det første ”interaktionen mellem kor, korleder og publikum”, for det andet ”kor og sundhed”, for det tredje ”kor som udtryksmiddel” og for det jerde ”dimensioner af korlederens tavse praktiske viden”.

21

UDGIVELSER

Elisabeth Bengtson-Opitz Anti aging för rösten Wessmans Musikförlag 2013 186 SEK hos bl.a. bokus. com

Denne bogudgivelse er godt tre år gammel, men vi medtager den her, fordi vi burde have omtalt den dengang – og fordi den er aktuel på en anden måde. Svensk-tyske Elisabeth Bengtson-Opitz medvirker nemlig på Nordisk Kirkemusik Symposium til september med et seminar, som handler om det sangpædagogiske koncept ”Anti aging for stemmen”, som har givet hende stor opmærksomhed i Tyskland og en række andre lande.

Bengtson-Opitz har været professor i sang og sangmetodik ved Universitet der Künste i Berlin, og siden 1993 har hun været det ved musikhøjskolen i Hamburg. Hendes bog og metode henvender sig til sangere, som gerne vil gøre noget for deres stemme med henblik på at få den til at holde livet ud og endda forbedre dens klang. ”Mange korledere har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan man kan modvirke alderstegn såsom overdrevet vibrato, højtliggende åndedræt, dårlig intonation og mange andre uønskede forandringer i stemmen,” skriver hun i forordet.

Bogen rummer en smule teori efterfulgt af konkrete og letforståelige anvisninger på kropsøvelser, tale- og sangøvelser. Man kan se mere på forfatterens tyske hjemmeside, www. bengtson-opitz.de.

22

Anthony Marks How to use Voice for Life Royal School of Church Music 2015 £25 via rscmshop.com

Royal School of Church Music er en traditionsrig britisk organisation med et stort international netværk og eget forlag. RSCM kalder sin guide til korøvelser og sangøvelser for “The Voice of Life”. Den henvender sig til alle korsangere og er tænkt som en komplet ramme omkring korsangeres udvikling af deres vokale færdigheder, deres musikalske forståelse, og deres repertoirekendskab.

Metoden opererer med fem niveauer – fra hvid til gul – og til hvert niveau indes en række materialer. Materialet i den nyreviderede ”How to use Voice for Life” henvender sig til korlederen, som gerne vil hjælpe sine sangere med at få det optimale ud af metoden. Udgivelsen hører sammen med bogen ”The Voice for Life Guide to Musicianship”, og sammen med den giver den med masser at tekniske og praktiske råde ifølge RSCM en komplet introduction til at undervise og vurdere sangere.

På rscmshop.com inder man bøgerne under ”Voice for Life” > ”Voice for Life Choir Trainer’s Books”. Klikker man på ”sample pages”, kan man faktisk se alle bogens 232 sider.

Organist.org 6/2016

2016 - 2017 Kurser

Fagpakker

Planlæg din eŌeruddannelse

Uddannelser med specialkompetencer

På kirkemusikskolernes fælles hjemmeside finder du en samlet oversigt over skolernes kursusudbud.

Med de nye fagpakker får du:

Oversigten opdateres løbende med nye kurser. På nuværende Ɵdspunkt rummer den kurser frem Ɵl og med foråret 2017.

x Videreuddannelse på højere niveau x Mulighed for specialisering x TeoreƟsk fundament x PrakƟske færdigheder

Husk at søge dit menighedsråd om støƩe Sang, spil og bevægelse i kirken Ɵl eŌeruddannelse. for 0-5 årige Vær også opmærksom på, at der kan søges støƩe via Kompetencefonden.

Uddannelsen giver teoreƟsk/pædagogisk indsigt og prakƟske færdigheder i at stå for kirkens musikalske legestue samt inddrage sang, spil og bevægelse i gudsKorlederstemmen tjeneste for og med børn.

EŌeruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven Kursusmoduler og individuel sangundervisning mellem modulerne Første gang fredag d. 7. okt. i Silkeborg

Uddannelsen består af tre moduler: 1. Sang spil og bevægelse for 0-5 årige 2. Gudstjeneste med børn

3. Projekt (prakƟk og prøve)

Kurset er arrangeret af FUK og udbydes i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole og Løgumkloster Kirkemusikskole

Modul 1 udbydes på Vestervig Kirkemusikskole i eŌeråret 2016.

Modul 2 og 3 udbydes i foråret 2017.

Kirke og samfund, kommunikaƟon og netværk

TilreƩelæggelse og gennemførelse af sang- og salmearrangementer

Udbydes af Sjællands Kirkemusikskole i foråret 2017

Udbydes af Løgumkloster Kirkemusikskole i foråret 2017

www.kirkemusikskole.dk

DEBAT

GEOGRAFISK FLEKSIBILITET OG VIKARSATSER Nogle steder er der positive processer i gang med indførelse af geograϐisk ϐleksibilitet mellem ϐlere sognes organister.

Men hvis det nye samarbejde skal kunne fungere godt, skal andre organister helst ikke friste menighedsrådene med vikararbejde til dumpingpriser.

Af Jens E. Rasmussen Som tillidsrepræsentant har jeg i løbet af 2015 været involveret i et forløb om indførelse af geogra isk leksibilitet for organisterne i et område. Forud herfor lå de lokale menighedsråds overvejelser om vikarbøvl og -udgifter, de ansatte organisters stillingsstørrelser, et ønske om et bedre netværk og dermed arbejdsmiljø blandt de lokale organister, og sidst men ikke mindst bedre kvalitet i vikardækningen.

Set i lyset af de kon likter og besværlighe-

Jens E. Rasmussen er organist ved Sulsted Kirke nord for Aalborg.

24

der, man tidligere har hørt om ved indførelsen af sådanne ordninger, kan jeg konstatere, at der indtil nu har været et forbilledligt forarbejde fra menighedsrådenes og deres personalekonsulents side for at involvere de berørte organister i løbet af processen: De enkelte organister har holdt møder med deres kontaktpersoner/menighedsråd for at a klare, om den enkelte organist overhovedet var interesseret i en sådan ordning, og for at vurdere stillingsstørrelsen i forhold hertil. Sideløbende hermed er der holdt en række fællesmøder med alle organister og kontaktpersoner, hvor man sammen har drøftet forskellige modeller for samarbejdet.

HENSYN TIL ORGANISTERNE Et spørgsmål, der hurtigt trængte sig på, var, om de forskellige menighedsråd var villige til at lytte gudstjenestetidspunktet, som de leste steder normalt var kl. 10. Uden en opblødning af dette tidspunkt ville organisterne jo netop ikke kunne dække hinanden, der hvor der var mest brug for det. De respektive menighedsråd meldte tilbage, at de ikke var interesserede i at lytte gudstjenestetidspunkter, og det så dermed lidt sort ud for ordningen.

Men en nærmere analyse viste, at der alligevel var basis for en ordning: Mange gudstjenester blev alligevel holdt på andre tidspunkter end kl. 10, og desuden skulle rådighed i forbindelse med begravelser og tjenester på lørdage jo også dækkes. Herefter blev en model til, hvordan ordningen kunne fungere, lanceret på basis af det forgangne års gudstjenestetidspunkter.

Organist.org 6/2016

DEBAT Efter organisternes mening var der for meget a løsning i nabokirkerne i den første model – man ønskede i højere grad primært at være tilknyttet egen kirke/sogn og kun, når det var strengt nødvendigt, at dække i nabosognet. En ny model blev lagt på bordet, og den tilgodeså dette ønske: Nu skulle lertallet af organister primært dække tjenester i egen kirke, mens to organister skiftedes til at være ”bagvagt”, dvs. dække de andre organisters fridage.

HONORARNIVEAU BETYDER NOGET Der er nu iværksat et prøveår, hvorefter ordningen evalueres. Og det kan konstateres, at der i forbindelse med indførelsen af ordningen ikke planlægges med at sætte organister ned i tid – hvilket måske havde været aktuelt uden ordningen.

En katalysator for et vellykket forløb som ovennævnte er, at løse vikarer til stadighed overholder Organistforeningens vejledende minimumssatser – for jo dyrere vikarerne er, des mere motiveres menighedsrådene til at bruge allerede ansatte til vikardækningen.

Holdninger, som kommer til udtryk i dette blads debatspalter, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Organistforeningens holdning. Konkret er foreningen hverken entydigt positiv eller entydigt negativ over for geograϔisk ϔleksibilitet. Men hvis der eksempelvis er tale om, at et menighedsråd lægger en trussel om beskæring af timetallet til grund for en sådan stillingsændring, vil foreningen se på sagen med stor alvor. Det er væsentligt, at fokus ligger på mulighederne i et samarbejde snarere end på at spare penge.

ØKONOMISTYRING MÅ BERO PÅ KIRKENS FORMÅL Som opfølgning på hans eget debatindlæg i maj-nummeret har Jesper Fink-Jensen sendt os en præcisering af sin begrundelse for at aϐholde gudstjenester med kun få kirkegængere.

Af Jesper Fink-Jensen Jeg vil gerne sige tak for, at mit indlæg ”Kritik af et kirkeligt kassesystem” er blevet så fyldigt omtalt i Henriette Hoppes leder i maj-udgaven af ”Organistbladet”. Den kompakte fremstillingsform, som mit indlæg er skrevet i, har tilsyneladende givet anledning til, at man kan læse nogle andre ting ind i det, jeg har skrevet, end det, der var min intention. Jeg vil derfor

Organist.org 6/2016

gerne forklare lidt grundigere, hvad meningen med indlæggets afsluttende afsnit er: Afsnittet indledes med en konstatering af, at man ikke sjældent hører, at antallet af deltagere i en kirkelig aktivitet er dens måske væsentligste succeskriterium.

Min første pointe er, at denne opfattelse for gudstjenestens vedkommende kan tilbagevises ved, at den som en religiøs begivenhed har en mening i sig selv. Deltagerantallet er derfor uden større betydning for, om gudstjenesten lever op til sit formål. I den anden ende af skalaen inder vi koncerter m.m. og kirkens kommunikation udadtil, der ikke er religiøse begivenheder, men som fungerer som bindeled mellem kirke og samfund. Her er delta-

25

DEBAT gerantallet vigtigere, fordi formålet med aktiviteten er at nå ud til så mange som muligt.

Tidligere i teksten har jeg beskrevet de seks kategorier gudstjeneste, kirkelige handlinger, diakoni, kirkelig undervisning, koncerter m.m. og kommunikation som en gradvis overgang mellem religiøse og kommunikative aktiviteter. Deltagerantallet bliver derfor af større betydning, jo længere ned på listen man kommer.

Min anden pointe er, at deltagerantallet ved en kirkelig aktivitet ikke er et økonomisk succeskriterium, fordi deltagerantallet må sættes i forhold til, hvad aktiviteten koster.

Dette er et argument for, at flere små billige arrangementer i kroner og ører er lige så gode som ét stort. Nøgletallet ”pris pr. publikumsmedlem” gør det muligt at sammenligne små og store arrangementer med en fælles økonomisk målestok. Nøgletallet kan derfor bruges som et argument for, at

de mindre kirkers arrangementer er lige så gode som de stores, for selv om der ikke er så meget publikum til aktiviteterne i de små kirker, er udgifterne formentlig også tilsvarende lavere.

Min tredje pointe er, at eftersom (ad 1) gudstjenesten er en religiøs begivenhed, er det (ad 2) i orden, at kirken bruger relativt mange penge per deltager, fordi det er denne aktivitet, der er i bedst overensstemmelse med kirkens overordnede formål. Dette er et argument for at blive ved med at a holde gudstjenester, selv om der kun er få deltagere.

Det er samtidig en blank afvisning af afsnittets indledende præmis om, at der skal være mange til stede ved en kirkelig aktivitet, for at den kan betragtes som en succes.

I modsætning til en erhvervsvirksomhed er kirkens formål ikke at tjene penge, men derimod at skabe det bedst tænkelige grundlag for religiøse oplevelser og udbredelsen af det kristne budskab. Kirkens enkeltstående aktiviteter inansieres derfor kun i meget begrænset omfang via brugerbetaling, så der er stort set ingen af aktiviteterne, som skal kunne løbe rundt i sig selv, eller som bliver nedlagt, fordi de ikke gør det.

Ud fra disse betragtninger er kirkens målsætning derfor ikke i overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling, som Henriette Hoppe identi icerer, hvori støtten til kultur, der ikke kan tjene sig selv ind, bliver taget væk. Konklusionen på mit indlæg skal derfor forstås på den måde, at det giver mening at afholde gudstjenester med få deltagere, men at man skal være mere opmærksom på udgiftsniveauet, når kirken bruger penge på aktiviteter, der kun i begrænset omfang er i overensstemmelse med dens overordnede formål.

Jesper Fink-Jensen, organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker ved Sorø

26

Organist.org 6/2016

SKANDINAVISK ORGELKLUB SIDSTE NYE AF ORGELUDGIVELSER FRA HELE VERDEN!

2 sendinger per år til mellem DKK 900,– og 1200,– per sending!

Prisen er afhængig af antal abonnenter og mængde i sendingene.

Vi giver 25-35 % rabat på noder som leveres i dette abonnement.

Vi giver dig et gavekort på noder fra vores katalog på DKK 1.000,- ved indgåelse af abonnement i Skandinavisk Orgelklub. (Porto og forsendelsesomkostninger kommer oveni).

Abonnementet er bindende for 1 år og fornyes automatisk såfremt det ikke opsiges inden fristen som er 30.11. for efterfølgende år.

I IºUVWH VHQGLQJ YLO GX ŵ QGH EODQW DQGHW

www.cantando.com Tlf. +47 51 86 90 00 order@musikkforlaget.no

FOTO: CHRISTIAN R. PEDERSEN

Har du brug for inspiration til julerepertoiret?

Tjek Nodebasens store udvalg af sange til brug i kirkekoret, ”spirekoret” og gospelkoret – eller find en ny julesang til menigheden.

køb down load print

.dk

KOR · KIRKE · MENIGHED

DAMS KORDIRIGENTUDDANNELSER

NÆSTE ÅRS KURSUSPROGRAM ER PÅ GADEN NU! DAM udbyder kordirigentkurser på flere niveauer for dirigenter for klassiske kor, rytmiske kor og børnekor Nyhed: 2-årig efteruddannelse for øvede børnekordirigenter Desuden mange andre spændende tilbud.

Læs mere på: damdk.dk/kurser

Line Groth

Kristine Poulsgaard Tjørnholm

Jan Scherer

Morten Schuldt-Jensen

Margrete Enevold og Pia Boysen

ÅBENT HUS

I anledning af vores 50-års jubilæum, vil det glæde os at se kunder og samarbejdspartnere til Åbent hus mandag den 1. august 2016 fra kl. 11.00-15.00.

Se nærmere på vores hjemmeside og Facebook.

Med venlig hilsen Peter Christensen »Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet«

Terkelsbøl Bygade 59 · DK - 6360 Tinglev · Tlf. +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

Orglet i Sct. Jørgens kirke, Aabenraa HV – SV – P · 16 stemmer Facade: Arkitekt Gert Madsen

MARCUSSEN & SØN · ORGELBYGGERI A/S STOREGADE 24 · DK-6200 AABENRAA Tlf. 74 62 23 50 · Fax 74 62 44 99 www.marcussen-son.dk · info@marcussen-son.dk

INSPIRATIONSDAGE

FOR ORGANISTER, KORLEDERE OG MUSIKLÆRERE Fredag den 2. september & lørdag den 3. september 2016

Erasmus Baumgartner

Helene Gjerris

Alice Granum

Haderslev SANGAKADEMI

Ulla Munch Michael el B Bojesen Helle Høyer Vedel

NYT FRA MIXTUR Flemming Chr. Hansen Lasse Toft Eriksen Mads Høck 15 præludier over morgensalmer Mange gudstjenester indledes med en morgensalme og mange organister vælger et præludium, der på den ene eller den anden måde kan knytte sig til denne salme. Præludiet kan på den måde pege hen på salmens melodi, karakter eller toneart og det kan skabe en god, sammenhængende start på gudstjenesten.

Med disse 15 præludier over morgensalmer har Forlaget Mixtur ønsket at udgive en række satser, der kan være med til at skabe denne sammenhæng.

Med øje for at præludierne ikke skal være for svære at gå til og at de skal kunne realiseres på relativt små instrumenter.

Forlaget Mixtur, FMX 01-015 36 sider, hæftet

Nodeeksempler fra udgivelsen: FLEMMING CHR. HANSEN LASSE TOFT ERIKSEN MADS HØCK

)/(00,1* &+5 +$16(1 /$66( 72)7 (5,.6(1 0$'6 + &.

SU OXGLHU RYHU PRUJHQVDOPHU

15 PRÆLU DIER

'HQ P¡UNH QDW IRUJDQJHQ HU

0HORGL $XJ :LQGLQJ

I

D DD E

II " D E ¡¡ ¡¡ ¡¡ DD

¡¡ ¡¡ ¡¡

¡¡ ¡¡ ¡¡

" D E DD

¡ ¡ ¡

¡ ¡

¡

¡ ¡

À

¡

Ì

X

Mads Høck MORGENSA LMER OVER

for orgel

¡¡ ¡¡ ¡¡

¡ ¡ 20%¡¡ ¡på ¡ korsæt

¡ ¡ ¡

¡ ¡

¡

'HQQH HU GDJHQ VRP +HUUHQ KDU JMRUW

0HORGL 9XOSLXV 7K /DXE 6WROW

D E K ¡ ¡ G

" E K ¡ D ¡

Lasse Toft Eriksen

¡ ¡ ,¡ ¡

¡ ¡ ¡¡ ¡¡¡ ¡¡ , ¡

¡ ¡ ,¡ ¡

¡ ¡ ¡¡ ¡¡¡ ¡¡ , ¡

K ¡ ¡¡

K ¶ ¡¡ ¡¡

¡ ¡ ¡¡¡ , , ¡

¶ ¡K ¡ ¡¡¡¡¡

*XG GX VRP O\VHW RJ GDJHQ RSORG

0HORGL $XJ :LQGLQJ

&DOPR R

Flemming Chr. Hansen

" ¡ ¡¡ ¡¡¡

Q

" ¡ ¡¡ ¡¡¡

ÌÌÌ

( II )

ÌÌÌ

¡ ¡¡ ¡¡¡

¡ ¡¡ ¡¡¡

ÌÌÌ

FORLAGET MIXTUR

ÌÌÌ

(I)

¡ ¡ Q ¡ ¡¡ ¡¡¡

¡

Ì ÌÌÌ

Ì ¡ ¡ ¡¡ ¡¡

Ì Ì ÌÌ

)RUODJHW 0L[WXU

149,00 kr. info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

Skandinavisk Orgelcentrum Mange menighedsråd anskaffer et øveorgel til organisten Et øveorgel giver organisten større fleksibilitet.

Ingen kostbar opvarmning af kirken, når organisten skal øve.

- det universelle klassiske orgel Trinløs, elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk!

Idèelt for konservatorier, musikskoler og organister!

32 registre.

2 manualer, fuldt pedalspil.

4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk.

”Mit menighedsråd har bevilget mig et Studio 150 øveorgel. Nu kan min forberedelsestid placeres, så det passer ind i både kirkens og min kalender, og menighedsrådet sparer dyr opvarmning af kirken. En helt klar win-win løsning for os alle!"

Charlotte Andersen, organist, Hylleholt Kirke

dV hil n Da

io ar

Fås også med konkavt pedalspil.

Studio 150

28 registre 2 manualer fuldt pedalspil

4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

å

np e s l e i N er .dk Book P booking

oncert k e k 48 r i k 0 20 36 info@ 7 n o f e l eller te

”

Tak for en rigtig flot koncert!

Det var et “super” program, passede perfekt til kirkerummet, det var noget folk kunne li’! Det er utroligt hvad musik formår, når den bliver fortolket på så fin en måde.

Organist Harriet Hørning, Vedsted Kirke

Vi kan desværre kun give 10 stjerner ud af 10 mulige. Publikum var vildt begejstrede Vagn Kraglund, Lions Club, Dronninglund Slotskirke Det var utrolig smukt og blev en virkelig hyggelig aften! :-) Organist Mikaela Jacobsen, Øsby Kirke

KIRKEKONCERT JULEKONCERT med Danmarks populæreste trompetist www.kirkekoncertbooking.dk | www.julekoncerter.dk | www.trompet.com www.facebook.com/pernielsenmusic

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 5, 2016, side 34.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

Altid klar med hjælp såvel ved handel som forespørgsel paaske@nodehandleren.dk Tlf. 43 53 38 08

NODEhandleren 34

Organist.org 6/2016

STILLINGER

ORGANIST VED THORSAGER, BREGNET OG FELDBALLE KIRKER, SYDDJURS PROVSTI, AARHUS STIFT

ORGANISTEN SKAL varetage flg. opgaver: · Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger · Arrangere koncerter og musikgudstjenester · Indgå i et fagligt team sammen med de to øvrige organister samt præsterne.

THORSAGER, BREGNET OG FELDBALLE SOGNE er kendetegnet ved et aktivt menighedsliv med mange forskellige aktiviteter og en velsyngende menighed.

VI FORVENTER, at du · har indsigt og forståelse for kirkens liv og kirkemusikkens tradition og fornyelse · har gode samarbejdsevner · har lyst til at deltage i menighedens liv · vil spille nye salmer fra vores salmebogstillæg og andre salmeudgivelser.

VI KAN TILBYDE · et godt arbejdsklima · fagkolleger · mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstider · gode instrumenter KIRKERNES ORGLER: · Thorsager Kirke: Bruno Christensen 2004 på 15 stemmer · Bregnet Kirke: P.G. Andersen & Bruhn 2006 på 19 stemmer · Feldballe Kirke: Bruno Christensen 1992 på 8 stemmer LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelse af PO-organist i henhold til Overens-

Organist.org 6/2016

komst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater, jf. Kirkeministeriets cirkulære af 26. september 2013. Årslønnen for ansøgere med kirkemusikeruddannelse i orgel og kor eller ansøgere med præliminær orgeluddannelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2016 kr.

283.464, og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961. Indplacering sker efter anciennitet.

Der ydes et rådighedstillæg for 2-3 kirker på kr.

28.734 årligt (pr. 1. april 2016). Der vil kunne forhandles individuelt kvalifikationstillæg.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk NÆRMERE OPLYSNINGER omstillingen kan fås ved henvendelse til organist Helle Zederkof på tlf.

24456236 ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Helle Zederkof på mail: hellez@mail.tele.dk, senest d.16. juni.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes om muligt at finde sted d.28.juni.

Se mere om kirkerne på www.thorsager-bregnetfeldballe.dk Foto: Malene Thyssen/Wikimedia Commons

STILLINGEN som organist ved Thorsager, Bregnet og Feldballe Kirker er ledig med tiltrædelse 1.august eller senere. Vi søger en organist – gerne en med POeksamen – og stillingen er på 25%, dvs. gennemsnitligt 9,25 timer pr. uge.

Thorsager Rundkirke

35

MEDLEMMER

NY ADRESSE  Finn Thomas Hove, Mikkels Vej 7, 7140 Stouby

FORENINGSKALENDER 8. juni: Reception for Anders Thorup, se side 5 8. juni: konstituerende bestyrelsesmøde 16. juni: Kirkemusikkens dag, se side 4

RET DINE OPLYSNINGER I MEDLEMSDATABASEN Organistforeningens medlemssystem på webadressen camponline.organistforeningen.dk er nu blevet koblet på organistforeningens hjemmeside.

Indtil videre består de forbedrede muligheder for det første i, at man som medlem selv kan rette sin pro il og dermed sine stamoplysninger hos Organistforeningen i form af adresse, kontaktoplysninger mm. For det andet kan man i medlemssystemet tilmelde sig arrangementer, som Organistforeningen har oprettet, og der er tale om et langt mere håndterbart arrangementsmodul end det, foreningen hidtil har brugt i forbindelse med tilmelding til årsmøder.

I første omgang er det væsentligt, at du som medlem – hvis du ikke allerede har gjort det – logger dig ind og tjekker dine oplysninger samt retter dem, hvis det er relevant. Alle medlemmer, som Organistforeningen har registreret en mailadresse på, har den 21. april modtaget en mail med emnet ”Adgang til Organistforeningens webportal”. I modsat fald bedes du kontakte sekretariatet.

SÅDAN GØR DU Proceduren er den, at du går til www.organist.org, klikker på ”For medlemmer” og her-

efter logger ind på nøjagtig samme måde som tidligere, dvs. med mailadressen som brugernavn og medlemsnummeret som adgangskode (sidstnævnte kan ses på bagsiden af dette blad). Denne adgangskode er det fortsat ikke muligt at ændre.

På den øverste medlemsside, som du kommer ind på efter at have logget dig ind, er der et tydeligt link til ”Min side”, som du skal klikke på. Herefter kommer du ind i selve medlemssystemet, hvor du i menuen til venstre klikker på ”login”. Nu skal du bruge den midlertidige adgangskode, som du modtog på din mail den 21. april. Og når du herefter er logget ind, klikker du på ”Min profil”, klikker på knappen ”ret”, indtaster/retter dine oplysninger og klikker på ”gem”.

Det vil også være en god idé at ændre dit kodeord til "Min side" til noget, du kan huske.

Det gør du ved at klikke på ”Skift kodeord” og derefter klikke på linket i den mail, du modtager (vær opmærksom på, at denne mail måske havner i en spam-mappe). Vælg så et nyt kodeord, som er mindst otte karakterer langt, og som indeholder både bogstaver og tal. Slut af med at klikke på ”Skift”.

Tak for dit bidrag til at gøre medlemskartoteket mere komplet!

d e m Syng hør r e g n i l l æ t r o f ster e d o g Hei

&

il

Bod d e v -

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musikquizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

KLUMME

ORGANISTFORENINGEN ... ER DET OS? Af Christian Holdensen Indimellem bliver jeg som tillidsmand ringet op af medlemmer, som har spørgsmål eller er kommet i klemme og presset i forhold til menighedsrådet. Arbejdsforholdene er måske blevet af en sådan karakter, at man har svært ved at leve med det. Nu må der gøres noget, og nu må vi have fagforeningen på banen, siges der.

Der kan være store frustrationer og mange store spørgsmål – og en forventning om, at fagforeningen løser alle spørgsmål. Alle bør selvfølgelig være opmærksom på, at det sjældent er en fordel at komme for langt op ad kon likttrappen, før der gøres forsøg på at løse eventuelle problemer. Men i Organistforeningen gøres et stort arbejde, og der er mange, som kan takkes for de resultater, Organistforeningen har opnået til gavn for både enkeltmedlemmer og hele organiststanden.

Blandt enkelte medlemmer fornemmer jeg til tider en forventning om, at Organistforeningen skal være en kæmpe fagforening, der virkelig har magt, og som kan opnå store resultater og løse alle organistproblemer.

Det forsøges der også på. Men man kan spørge: hvem er det lige, Organistforeningen er?

Ja, det er en forening af medlemmer, og det er medlemmernes indsats i foreningen, der har betydning for, hvor kraftfuld Organistforeningen er.

LAD OS NU STÅ SAMMEN Nogle medlemmer har sagt ja til i en kortere eller længere tidsperiode, ganske frivilligt

38

Christian Holdensen er organist ved Linå og Sejs-Svejbæk Kirke samt tillidsrepræsentant i Aarhus Stift

og ulønnet, at lægge nogle kræfter heri, f.eks. i form af en bestyrelsespost eller som tillidsmand, eller de har tilbudt at løse andre opgaver. Vi må konstatere, at der ikke ligefrem er kø ved f.eks. tillidsmandsvalgene.

Organistforeningen er vores egen forening, som består af medlemmer. Den er ikke en fremmed stormagt, men en forening af alle os PO-organister (kirkemusikere med orgel og korledelse), der ønsker et interessefællesskab og en fagforening, som varetager vores faglige interesser og forhandler for os gennem hele systemet fra menighedsråd til kirkeministerium mv. Det er medlemmernes indsats, dygtighed og engagement, der er med til at afgøre styrken i Organistforeningen.

Lad os derfor stå sammen om den opgave, det er at skabe en god Organistforening.

Organist.org 6/2016

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk Pia Jeanette Nielsen 6230 Rødekro Tlf. 2082 4313 / 2146 8646 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 henrik.stroem@gmail.com

Organist.org 6/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk   Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

Børnekorakademiet har siden 2012 tilbudt en toårig efteruddannelse i børnekorledelse for viderekomne i Jægersborg Kirke nord for København. Fra januar 2017 bliver uddannelsen nu også udbudt i Vestdanmark, nærmere bestemt i Christianskirken i Fredericia. Også her bliver det med de særdeles erfarne undervisere i børnekorledelse Pia Boysen og Margrete Enevold (billedet) som ledende instruktører og med deres bøger ”Børnekor med Poesi og Bevægelse 1-4” (Dansk Sang) som grundbøger.

Det nye tilbud er resultatet af et nyt formaliseret samarbejde mellem Børnekorakademiet, Dansk Amatørmusik (DAM), Musiklærerforeningen, FUK, kirkemusikskolerne og Sangens Hus. ”Efteruddannelsen henvender sig til børnekorledere med erfaring i ledelse af børne- og ungdomskor. Den er

tilrettelagt med undervisning i ire semestre (spire-, børne-, junior- og pigekor) og inder sted primært den første fredag i hver måned kl. 11-16,” fortælles det i materialet på bornekor.weebly.com, hvor man kan inde nærmere informationer, blandt andet om optagelsesprøven, som er den 11. november.

Et andet resultat af det brede samarbejde er, at DAMkurset Børnekor Basis allerede fra efteråret 2016 udbydes tre forskellige steder i landet.

I Aarhus er det med Anne Lise Quorning og Merethe Lammert Køhl Hansen som instruktører og Pia Boysen som gæsteinstruktør på to af de seks undervisningsdage (tilmeldingsfrist 1. august). Og i Slagelse og Odense er det med Susanne Wendt og Marlene Lollike som instruktører (tilmeldingsfrist 1. september). Nærmere informationer indes på damdk.dk.

Filip

Foto: Erik Norsker

POPULÆR KORLEDERUDDANNELSE KOMMER TIL JYLLAND