DIGITALT Tankegangen med, at alle musikalske detaljer havde en egentlig menu eller funktion i programmet, var meget betryggende, og jeg havde umådelig meget glæde af programmet. Jeg mener stadig, at Finale har en naturlig plads som et af de to lagskibe på nodemarkedet i dag. Grunden til, at jeg efter en årrække skiftede til Sibelius, er ganske enkelt hastighed. Ikke programmets, men min. Jeg prøvede ved et tilfælde en version af Sibelius (2 eller 3, tror jeg), og satte mig for at indskrive en enkelt klaversats, der skulle transponeres. Efter ti minutter var mit indskrivningstempo hurtigere end i Finale, og efter længere tids brug stod det mig ret klart, at der – i hvert fald for mig – var langt kortere til et færdigt layout.
DET ER NÆSTEN SNYD Det skal for retfærdigheds skyld siges, at jeg ikke har brugt Finale siden 2011-udgaven. Men dengang var min overordnede fornemmelse af forskellen på de to programmer, at hvor man i Finale havde en funktion/dialog-
boks til hver musikalsk ”fænomen”, så ”gjorde man det bare” i Sibelius. Jeg havde en helt anden fornemmelse af faktisk bare at arbejde direkte på et stykke nodepapir i stedet for at skulle skifte redigeringsmodus, alt efter hvad det lige var, jeg skulle. Nogle gange virkede det nærmest som ”snyd”, men på den gode måde. Og det passede mig meget int. Der er ingen tvivl om, at man kunne trække små detaljer frem i både Finale og Sibelius, hvor det ene er bedre end det andet, og valget mellem disse to må være op til den enkelte. Hvis man har tid til det, vil jeg faktisk anbefale at hente demoversioner ned af begge og beslutte sig for en lille opgave. Hvis man f.eks. indskriver det samme forspil i begge programmer og justerer layout, til man er tilfreds, er jeg ret sikker på, at man efterfølgende har en fornemmelse af, hvilket der passer ens temperament bedst. Mit valg af nodeprogram: Sibelius – med MuseScore som det gratis alternativ, og med interesse for Notes (se boksen, red.).
Konkurrence på vej fra Steinberg Den tyske producent Steinberg står bl.a. bag det førende lydredigeringsprogram Cubase. Nu er firmaet på vej med et nodeskrivningsprogram, som ventes at skabe røre på markedet inden for ganske få år. Forhistorien er, at det britisk udviklede Sibelius i 2006 blev opkøbt af amerikanske Avid. Nogle år senere valgte Avid at lukke Sibelius-kontoret i London, og Steinberg greb i 2012 og ansatte størstedelen af de britiske udviklere, som var blevet ledige på markedet. Det hold har nu i 3 1/2 år arbejdet på at bygge det ultimative nodeskrivningsprogram op fra bunden. Der er hverken offentliggjort noget programnavn eller nogen lanceringsdato, men udviklingen af det kan følges via en blog på adressen blog.steinberg.net.
Organist.org 5/2016
Chefudvikleren hos Steinberg, Daniel Spreadbury, skriver en ”Development diary” under overskriften ”Making Notes”. Dog er ”Notes” tilsyneladende kun en arbejdstitel for programmet.
15