Organist.org nr. 8, september 2019

N r. 8

 S

EPTEMBER 2019

 1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

LITURGI TIL DEBAT SIDE 4

PRÆLUDIUM

NYE KIRKEPOLITIKERE SKAL LÆRE FOLKEKIRKENS SAMMENHÆNGSKRAFT AT KENDE Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

Da den nye socialdemokratiske regering blev præsenteret på Amalienborg slotsplads den 27. juni, var det nu tidligere borgmester i Roskilde, Joy Mogensen, der trådte frem som kommende ny kirkeminister. Organistforeningen byder den nye kirkeminister velkommen og ser frem til et godt, tillidsfuldt og konstruktivt politisk samarbejde.

Ligeledes er Folketingets kirkeudvalg blevet sammensat på ny med de respektive kirkeordførere fra partierne og med socialdemokraten Julie Skovsby som formand. Det er ingen hemmelighed, at kirkepolitik ikke har den højeste prioritet og største interesse hos de folkevalgte politikere.

Både den nye kirkeminister og den nye formand for kirkeudvalget har i flere interviews i dagspressen ikke lagt skjul på, at deres spidskompetence og politiske fagområde hidtil ikke har været kirkepolitik.

For Organistforeningen er det naturligvis helt afgørende, at lovgivning og vigtige kirkepolitiske beslutninger, der har konsekvenser for de rammebetingelser, folkekirken er underlagt, bliver taget på grundlag af solid viden om og fortrolighed med den særegne størrelse, folkekirken er. Vi forventer også, at man fra politisk hold har øje for, at de mange kirkefunktionærer, der i det daglige arbejde er en væsentlig og uundværlig del af kirkens mangfoldighed af funktioner, aktiviteter og udvikling, skal have de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår. Kirkefunktionærerne udgør en dyrebar sammenhængskraft i folkekirken med kompetent faglig viden og erfaring samt besiddelse af en væsentlig og bredspektret ressourcerigdom.

Derfor bør og skal medarbejderne og de faglige organisationer lokalt som centralt inddrages og høres i de debatter og beslutninger, der udfolder sig både på politisk plan, og i det, der angår kirkens indre liv og vækst.

Det gælder også, når Landsforeningen af Menighedsråd målrettet arbejder for at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation. Samtlige kirkefunktionærorganisationer udsendte en fælleserklæring i slutningen af juni (kan læses på hjemmesiden), hvor vi udtrykker bekymring for dette forehavende, da vi mener, det vil få afgørende konsekvenser for forholdet mellem stat og kirke, for den nuværende tostrengede ledelsesstruktur, ja for hele magtbalancen i folkekirken.

Vi vil årvågent og med klare holdninger og krav om lydhørhed følge debatten.

Organist.org 8/2019

INDHOLD OG KOLOFON

REPORTAGE

NYHEDER

SIDE

4

ANMELDELSER

SIDE

12

SIDE

18

LITURGI TIL DEBAT

SALMER MM.

NYE NODER

På folkekirkemødet under Himmelske Dage i Herning blev de to sidste af tre rapporter om folkekirkens liturgi præsen­ teret, blandt andet af Jørgen Demant (billedet) fra gudstjenesteudvalget.

Læs desuden om, hvordan salmebogens 450 års-jubilæum bl.a. markeres med studiedag på Sjællands Kirkemusikskole (billedet). Desuden kort nyt om bl.a. et nyt salmehistorisk netværk.

Vi anmelder Leif Kaysers ”koralbog” (Edition S), Betty og Peter Arendts ”Himlen og jorden må feste” (Kirkefondet) og samlingen ”Peter Møller Salmemelodier” (DOKS/Mixtur).

UDGIVELSER

SIDE

BAGGRUND

24

SIDE

STILLINGER

30

SIDE

34

FLERE ORGELNODER

KINO-ORGLER

STILLINGER

Fra Danmark og udlandet udkommer der naturligvis meget mere, end vi har plads til at anmelde. Vi bringer et overblik over noget af det.

Musiker og elorgel-samler Anton Stormlund har sendt os et tip: I England er der rige muligheder for at erhverve sig et spændende kinoorgel til meget beskedne penge.

• Ommersyssel Østre Pastorat ved Randers • Karlslunde (billedet) og Karlstrup Kirker ved Køge Bugt • Mørkhøj Sogn ved Gladsaxe

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Orglet i Hjerting Kirke ved Esbjerg er bygget af Carsten Lund i 1994 med 31 stemmer på 3 manualer og pedal.

Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organist.org

Organist.org 8/2019 3

REPORTAGE

ÅND OG TIDSÅND SKAL SPILLE SAMMEN Rapporterne fra de biskoppelige udvalg om gudstjenesten og om dåb og nadver udkom i slutningen af maj. Vi var med, da Elof Westergaard, Jørgen Demant og Tine Lindhardt præsenterede rapporterne og svarede på spørgsmål.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch I 2016 nedsatte folkekirkens biskopper tre fagudvalg, som med hvert sit perspektiv skulle kigge kirkens gudstjenestefejring efter i sømmene og udarbejde materialer som oplæg til en folkelig debat. Og på en kølig Kristi himmelfartsdag 2019 blev de tre færdige rapporter med tilhørende ”pixiudgaver” så præsenteret i et stort telt på markedspladsen midt i Herning. Anledningen var folkekirkemødet i forbindelse med ”Himmelske dage på heden”.

Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard er formand for arbejdsgruppen om autorisation, som havde lanceret sin rapport allerede et år

tidligere. Han indledte med at opsummere de væsentligste spørgsmål i forbindelse med arbejdet. ”I folkekirken skal vi finde ud af, hvordan vi på den ene side kan holde fast i det, som er væsentligt for os, nemlig at vi er samlet om gudstjenesten, og på den anden side hvordan grokraften og virkelysten rundt om i landets menigheder også fortsat kan trives og få lov til at udvikle sig. Der er jo en enorm lyst til at prøve nye gudstjenesteformer af. Hvordan sørger vi for, at der også fremover er en kvalitet i det? Og hvad betyder sådan et ord som ‘genkendelighed’?” spurgte Elof Westergaard.

Han uddybede senere med, at det også handler om at finde en balance mellem folkekirken som sognemenigheder over for folkekirken som én kirke, hvor ikke mindst gudstjenesten udgør det fælles: ”Hvad skal der være frihed til, og hvad skal der ikke være frihed til? Og giver et ord som autorisation overhovedet mening i dag?” ”Gudstjenesten er et stykke kultur, der er farvet af himmelsk ånd og jordisk tidsånd”, sagde sognepræst Jørgen Demant, da han i Herning præsenterede rapporten fra udvalget om gudstjenesten.

4

Organist.org 8/2019

REPORTAGE I rapporten slår fagudvalget fast, at autorisation såmænd fortsat giver mening, blandt andet for at værne om det læremæssige indhold og for at give ritualerne juridisk gyldighed. Men samtidig anbefales det, at man overvejer, om tiden er inde til en mindre grad af autorisation.

GUDSTJENESTENS ÅNDEDRÆT

Sognepræst Jørgen Demant er fagsekretær for ”gudstjeneste-udvalget”. Han overtog stafetten fra Westergaard med nogle overordnede bemærkninger til den nye rapport, som har fået titlen ”Gudstjeneste – Om gudstjenestelivet i Den Danske Folkekirke”. ”Gudstjenesten er en blanding af himmelsk indhold og jordisk form. Og forudsætningen for udvalgets samtaler har været, at når man ændrer på formen, så ændrer man også ved teologien. Man kan sige, at gudstjenesten er et stykke kultur, der er farvet af himmelsk ånd og jordisk tidsånd. Ånd og tidsånd må ikke spilles ud imod hinanden, når man arbejder med gudstjenesten. Men tidsånden udvikler sig, og derfor må vi hele tiden give gudstjenesten et tjek,” forklarede Jørgen Demant.

Herefter kom han kort ind på overvejelser om bibeloversættelse og bønner – og mere fyldigt om salmesangen. Han citerede formanden for udvalget, biskop Marianne Christiansen: ”Salmesangen er åndedrættet i vores gudstjeneste. Det har Marianne jo ret i. Men hvordan står det så til med salmesangen i dag? Der skrives mange salmer – tusind styk om året, kan jeg forstå – men er det de rigtige salmer, der vælges til gudstjenesterne? Skal der flere nye salmer til, eller vælger præsterne alt for mange nye salmer?” spurgte Jørgen Demant. ”Marianne Christiansen har en god pointe, når hun siger, at skal man gøre rede for, hvad

Hovedpunkter i liturgi-kommissoriet Arbejdsudvalget skal undersøge: Gudstjenesten. Evangelisk-luthersk gudstjeneste i dag – væsen,funktion, udtryk og sted.

Arbejdet skal munde ud i en rapport (betænkning), som skal følges op af en åben konference og offentlig debat.

De konkrete områder og emner, der kan/skal belyses: • Hvad er det grundlæggende i evangeliskluthersk gudstjenesteliv, historisk og i dag?

• Hvad er musikkens og sangens betydning og udfordring i gudstjenesten?

• Hvilke tendenser og pejlemærker viser sig for gudstjenestefejring i dag?

• Hvad er ’den gode gudstjeneste’, teologisk, liturgisk, eksistentielt?

• Hvad er den samfundsmæssige betydning af, at der holdes gudstjeneste/højmesse?

man tror på i Den Danske Folkekirke, så henviser man til salmesangen. Derfor er det måske vigtigt, at man indsynger en kanon af salmer, som både sidder i krop og i sjæl.”

I fagudvalget har der været stor uenighed om, hvordan det egentlig står til med sangen i kirkerne. Og som Jørgen Demant påpegede, så skyldes uenigheden nok, at der er steder, hvor det går godt, men også mange steder, hvor det ikke gør. ”Hvad gør vi ved det? Skal der flere ‘gelænderlærker’ til, eller skal korsangerne ned på gulvet – eller skal de helt ud? Det er meget konkrete spørgsmål, man skal tage stilling til, når man skal have salmesangen op at stå de steder, hvor den ikke går så godt,” konstaterede han. >

Organist.org 8/2019 5

REPORTAGE

FORESLÅR LITURGISK CENTER

LANGE RITUALER MERE POPULÆRE

Ifølge Jørgen Demant er folkekirken blevet religiøs igen. Hvilket forklarer den udbredte lyst til at afprøve nye gudstjenesteformer. ”Vi går i kirke med hele vores krop og sjæl, og troen får krop igennem selve ritualet. Derfor er det vigtigt ikke bare at fokusere på ordet, men på selve udformningen, gestikken, scenen, alt det performative. Det handler ikke bare om, hvad vi siger, men om, hvordan vi gør – hvilket ikke mindst bliver afsløret gennem alle de alternative gudstjenester, hvor der bliver eksperimenteret med æstetik, form, genre, ramme. Disse gudstjenester er vækstlaget i vores gudstjenesteliv, og i fremtiden bør vi overveje forholdet mellem søndagsgudstjenesten og disse andre gudstjenester,” mente Jørgen Demant.

Herefter nævnte han kortfattet et par ting, som over de seneste 25 år er kommet til at betyde en hel del mere end før. For det første det lidt kontroversielle spørgsmål om medinddragelse af menigheden, som er blevet heftigt diskuteret i fagudvalget: Skaber de frivilliges medvirken under gudstjenesten større menighedsfællesskab, eller skaber det et A- og et B-hold? Og for det andet er det i stigende grad kommet på dagsordenen, hvordan man skaber et godt gudstjenestefællesskab, hvor alle føler sig velkomne.

Jørgen Demant sluttede sit oplæg med at gøre opmærksom på, at den nye rapport ikke har til opgave at komme med svarene. ”Vi drøfter spørgsmål, som skal være med til at kvalificere den samtale, vi skal i gang med.

Altså, vi opstiller dilemmaer og udfordringer.

Men der er ét enkelt forslag, som vi håber, bliver taget op af biskopperne: at der skal oprettes et liturgisk center, som skal være med til at inspirere, oplyse og danne det liturgiske arbejde i folkekirken fremad,” sagde han.

Den sidste oplægsholder var biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt, som fortalte om arbejdet i det udvalg, som beskæftigede sig med sakramenterne, altså dåb og nadver. ”I vores fagudvalg har vi forsøgt at gøre en dyd ud af, at vi ikke skal være enige. Der er selvfølgelig mange opfattelser og tolkninger, og det er vigtigt at have en samtale et godt stykke tid og at holde den åben,” sagde Tine Lindhardt.

Sakramente-udvalget har ved siden af selve rapporten lavet to 16 siders-hæfter – om henholdsvis dåben og nadveren. Hæfterne beskriver teologi, tradition og praksis og slutter med ”spørgsmål at komme i gang på”. ”Hvordan skal vi i dag forstå, ikke bare med hjernen men også med hjertet, hvad der sker i dåben og nadveren? Håbet er fra fagudvalgets side, at vi med gennemgangen i de her to ’Kort fortalt’-hæfter kan give et godt grundlag for, at I og mange andre kan få drøftet, hvad det her betyder,” sagde Tine Lindhardt til den store forsamling af folkekirkemødedeltagere.

Hvad angår sakramenternes praktiske udformning, findes der for nadverritualets vedkommende hele fire muligheder. I hæftet om nadveren er disse sammenstillet på en overskuelig måde. ”Vi har ikke så mange undersøgelser af nadverpraksis. Men tilsyneladende er der i dag langt flere steder end tidligere, hvor man bruger de såkaldte B- og C-ritualer, hvorimod det korte A-ritual faktisk ikke bruges ret mange steder. Dét kom lidt bag på mig – og vi ved ikke ret meget om, hvorfor det er sådan,” indrømmede Tine Lindhardt.

6

ORGANISTEN OVERGIK PRÆSTEN

Da der efterfølgende var tid til spørgsmål fra forsamlingen, blev Elof Westergaard spurgt Organist.org 8/2019

REPORTAGE

Biskop Tine Lindhardt fortalte i sit oplæg, at en række sogne i hendes fynske stift i 2019 og 2020 har fået status af liturgiske frisogne, hvor der bliver arbejdet flittigt med udvikling af gudstjeneste og liturgi. På to områder giver hun dog ikke lov til at eksperimentere, nemlig omkring dåben og nadveren. ”Her er vi inde i hjertet. Det er steder, hvor man flyttes fra ét sted til et andet, og ham der handler, det er Gud,” begrundede hun.

om sit syn på biskoppens rolle som tilsynsmyndighed, når det gælder liturgien. Her pointerede han, at tilsyn ”er både godt og nyttigt, men det skal foretages med lempe”. Samtidig fremhævede han i et overraskende ærligt svar, at det efter hans opfattelse er godt og nødvendigt, at liturgien nu er kommet på dagsordenen: ”Vi er på en måde taget på en dannelsesrejse sammen, fordi der ikke tidligere er blevet talt så meget om og arbejdet så meget med liturgi. Jeg håber virkelig, at mange vil tage det som en invitation til, at vi faktisk får højnet dannelsen på det her område. Et af de steder, hvor jeg har været præst, må jeg indrømme, at det sådan set var organisten, der

vidste mere om liturgi, end jeg gjorde. Og det dur ikke i længden. Jeg tænker, det er noget, vi skal arbejde med – præsterne, menigheden, de ansatte. En større liturgisk bevidsthed de kommende år … det er vigtigt,” mente Elof Westergaard.

INDDRAGET ELLER FREMMEDGJORT?

Herefter spurgte et medlem af KFUM&K’s hovedbestyrelse, om man har tænkt over, hvordan de unge tager imod gudstjenesten. Til det svarede Jørgen Demant blandt andet, at det svar, som menigheden giver i gudstjenesten, næsten eksklusivt er lagt ind i salmesangen – hvilket godt kan rumme en udfordring. >

Organist.org 8/2019 7

REPORTAGE ”Hvordan inddrager vi de unge i det svar?

Der er mange unge, der gerne vil synge, men der er også mange, der har korslagte arme, når det kommer til lige præcis salmesangen.

Og hvordan vi måske skal til at finde alternativer i menighedens udtryk for svar til det, der siges i ordet, det synes jeg, er en af de største udfordringer i folkekirken fremover,” erkendte Jørgen Demant.

Tine Lindhardt supplerede med at sige, at grunden til, at man øjensynligt bruger B- og C-nadverritualerne mere end tidligere, kunne være, at de rummer en stor højtidelighed og en anderledeshed, som tiltaler folk. ”Desuden er en del af leddene i både B- og C-ritualet jo egentlig inddragende led, hvor præst og menighed står og taler og synger frem og tilbage – eller messer frem og tilbage. Men det, som nogen vil opleve som højtideligt og inddragende, det vil andre jo opleve som noget, der er så højtideligt og så fremmed at det bliver fremmedgørende. Spørgsmålet

er derfor, hvordan vi kan arbejde med formen, sådan at vi får inddragelsen med, samtidig med, at vi får udtrykt de ting, som er vigtige at udtrykke, og som er teologisk væsentlige,” pointerede Tine Lindhardt.

Nu er der foreløbigt lagt op til en bred folkekirkelig drøftelse af dette – samt naturligvis de mange øvrige spørgsmål, som de tre liturgirapporter rejser. Enhver er velkommen med input, hvilket kan ske ved at deltage i efterårets og forårets liturgikonferencer rundt om i landet og/eller at skrive til en særlig mailadresse. ”Alt bliver hørt og læst og samlet op af de tre biskopper Elof Westergaard, Marianne Christiansen og Tine Lindhardt. Det vil blive fremlagt på bispemøde i oktober 2020, hvor biskopperne vil tage fat på overvejelser om, hvad der videre skal ske,” loves det i forbindelse med præsentationen af rapporterne og proceduren på folkekirken.dk Se pluk fra gudstjenesterapporten på s. 10.

Deltag i liturgidebatten I hele landet vil der blive arrangeret konferencer og debataftener, hvor gudstjenestens liturgi sættes til debat. Det sker i efteråret 2019 og i foråret 2020.

I skrivende stund er følgende blevet offentliggjort: 16. november 2019: Konference i Fyens Stift 21. marts 2020: Konference i Københavns Stift 25. april 2020: Landsdækkende konference på Fyn Hold øje med flere arrangementer på folkekirken.dk under ”Liturgiarbejde” > ”Sådan kan du deltage” Send dit bidrag Alle er velkomne til at indsende kommentarer, forslag og overvejelser om folkekirkens liturgi frem til og med den 10. september 2020 til folkekirkensliturgi@km.dk I efteråret 2020 gennemgår biskopperne alt, hvad der er sendt ind (…). Derpå vil de overveje, hvad der videre skal ske. Om der eventuelt skal laves vejledninger, nedsættes et liturgiudvalg eller måske en liturgikommission eller noget andet.

8

Organist.org 8/2019

BAGGRUND

PLUK FRA GUDSTJENESTE-RAPPORTEN I rapporten ”Gudstjeneste – Om guds­ tjenestelivet i Den Danske Folkekirke” står der blandt andet sådan her om korsang og salmesang – og om den mulige nødvendighed af alternative æstetiske udtryk.

Vekselsang mellem kor og menighed er et grundtræk i kristen gudstjenestetradition.

Korsangen er med til at udvide gudstjenestens universelle perspektiv: Der er andre stemmer end vores egne. Som der står i et af nadverritualerne: Vi synger lovsang ”med hele din menighed på jorden i og himlen, i kor med alle engle”. Koret repræsenterer ideelt set englesangen (…).

Nogle steder opleves en manglende sammenhæng mellem korsang og menighedssang, så korsangen ikke understøtter, men nærmest erstatter menighedssangen. Af akustiske, musikalske eller vanemæssige grunde bliver ikke kun kormusikken, men også salmesangen til ”lyttemusik” for menigheden, som føler, at de ikke kan synge med eller ikke kan leve op til korets klang. (…)

det moment i gudstjenesten, som skulle kalde på deltagelse.

Måske skyldes denne ligegyldighed eller modstand ikke manglende dannelse eller traditionsbevidsthed, måske skyldes det, at nogle mennesker ikke oplever, at sang som religiøs udtryksform er relevant for dem. Eller at tonen og sproget i den danske salmesang ikke rammer og udtrykker de religiøse overvejelser og følelser, de har. Hvis det er tilfældet, så ændres situationen ikke af kirkens tiltag inden for salmesang. Så bør vi måske overveje andre æstetiske udtryk, som kommer den moderne kirkegænger i møde. Måske skal vi indstille os på andre musikalske-poetiske former i gudstjenesten; et andet tonesprog, andre instrumenter, moderne kompositionsmusik, dans, lovsangskor, spoken word eller andet.

Der ligger en vigtig drøftelse i spørgsmålet om, hvorledes vi som menighed kan svare på ordet og sakramentet? Hvilken stemme vil menigheden have, så den mærker den som en ægte stemme?

EN ÆGTE STEMME

Der er delte meninger om salmesangens aktuelle situation i folkekirken. (…) Til trods for [en] styrkelse af fællessangen er gudstjenestens salmesang mange steder udfordret. Og dette opleves ikke kun, når der er lav gudstjenestedeltagelse. Det skyldes hos nogle deltagere i gudstjenesten en blanding af tilbageholdenhed, skepsis og afstandtagen til netop 10

Find den 61 sider lange rapport, som udkom Kristi himmelfartsdag på folkekirken.dk under ”Liturgiarbejde” > ”Gudstjenesten”.

Den overordnede side giver også et godt overblik over hele forløbet med liturgiarbejdet.

Organist.org 8/2019

SØRENGEMMER GEMMER THURE LINDHARDT & SØREN fortolker ~~ ~~ fortolker

HØJSANGEN KOM, LAD OS LØBE! LØBE! Lindhardt og og Skuepilleren Thure Lindhardt musikeren/komponisten Søren Søren Gemmer Gemmer musikeren/komponisten opsætningen præsenterer opsætningen LØBE!’ baseret baseret på på ‘KOM, LAD OS LØBE!’ Gamle Testamente.

Testamente.

Højsangen fra Det Gamle Tekstens poesi og drama drama vækkes vækkes til til live af Thure Lindhardts Lindhardts distinkte, distinkte, nærværende læsning læsning og og indhylles indhylles i sakrale klaverklange, klaverklange, analoge analoge synthesizere og elektroniske elektroniske lydlandskaber fremkaldt fremkaldt kvadrofonisk kvadrofonisk fra alle kirkens fire hjørner. hjørner.

BOOKING: BOOKING: Oplæsningskoncertenkan kanbookes bookes Oplæsningskoncerten danskekirker kirkermed medhenblik henblikpå på ii danske opsætningiiefteråret efteråret2020.

2020. opsætning Henvendelserettes rettestil: til: Henvendelse Søren SørenGemmer Gemmer gemmergemmer@gmail.com gemmergemmer@gmail.com 2331 23319422 9422 MERE MEREINFORMATION: INFORMATION: sorengemmer.com sorengemmer.com

Alle Allefotos: fotos:Mike MikeHøjgaard Højgaard/ /neue.pink neue.pink

Om Om ALTING ALTING HAR HAR EN ENTID TID--Lindhardt Lindhardtog ogGemmers Gemmersfortolkning fortolkningafaf Prædikerens Bog, der turnerede i danske kirker i 2018 Prædikerens Bog, der turnerede i danske kirker i 2018og og2019: 2019:

“De “De stærke, stærke, både både håbefulde håbefuldeog ogresignerende resignerendeord ordfra fra Prædikerens Prædikerens Bog Bog fik fik et et forrevent forreventog ogundertiden undertidennæsten næstenlyrisk lyrisk lydlandskab lydlandskab at at fremstå fremstå i,i, da daden denelektroniske elektroniskemusik musikog ogflyglets flyglets akustiske akustiske lyd lyd blandede blandede sig sig ind indog ogud udafafden denætsende ætsenderecitation.” recitation.”

Mads Mads Djernes, Djernes, sognepræst sognepræstiiNørremarkskirken, Nørremarkskirken,Vejle, Vejle,og ogorganist. organist.

“...en “...en overraskende overraskende medrivende medrivendeoplevelse oplevelseafafPrædikerens Prædikerensbog, bog, hvor hvor Thure Thure Lindhardts Lindhardts stærke stærkeog ogintense intenseformidling formidlingafafteksten teksten blev blev underbygget, underbygget, kommenteret kommenteretog ogledsaget ledsagetafafSøren SørenGemmers Gemmers fantasifulde fantasifulde musikalske musikalske univers. univers.En Enunik unikoplevelse oplevelsehelt heltuden udenfor for de gængse genrebegreber og stilarter.” de gængse genrebegreber og stilarter.”

Sven-Ingvart Sven-Ingvart Mikkelsen, Mikkelsen,organist organistiiSankt SanktMarkus MarkusKirke, Kirke,Frederiksberg Frederiksberg

NYHEDER

KORT NYT

NY LÆREBOG OM LITURGISK ORGELSPIL PÅ VEJ OM ET ÅR Adjunkt i orgelspil ved Syddansk Musikkonservatorium har fået tildelt arbejdstimer til udarbejdelse af en “Lærebog i udformning af liturgisk spil med afsæt i det 20. og 21. århundredes harmonik og formsprog”. ”[Det er] et emne som jeg i hele mit kirkemusikalske virke har været dybt optaget af, og som jeg nu får mulighed for at konkretisere og udfolde. Materialet skal udarbejdes i samspil med mine studerende og forventes færdiggjort inden udgangen af august 2020,” fortæller Mikkel Andreassen på sin Facebook-side og tilføjer: ”Det bliver spændende at afsøge, undersøge og konkretisere!”

keminister Mette Madsen (1924-2015). Som vi fortalte i juni, er dens formål at uddele legater som påskønnelse for kunstnerisk skaben på det kirkelige felt. Den 20. juni blev de første to årlige legatportioner a 75.000 kr. så uddelt ved en reception i Kirkeministeriet, og de gik til salmedigter Holger Lissner og komponist og organist Christian Præstholm (billedet). ”Holger Lissner har ikke alene selv skrevet en lang række kollekter og salmer af høj poetisk og teologisk kvalitet, men også arbejdet målbevidst for at forny salmegenren og dermed også gudstjenesten i den danske folkekirke. Christian Præstholm arbejder med stor flid på at forny orglets repertoire til praktisk brug i de danske kirker, og hans respekt for såvel musikhistorien som for sine kollegers musikalske arbejde er helt unikt,” hedder det i begrundelsen.

NYT SALMEHISTORISK NETVÆRK ETABLERES

PRÆSTHOLM OG LISSNER MODTAGER LEGAT Kirkeminister Mette Madsens Fond blev etableret i 2017 ved testamente efter tidligere kir-

12

Efter mere end 40 år med salmeforskning år har foreningen Hymnologisk Selskab (det tidligere Salmehistorisk Selskab) i marts nedlagt sig selv. End del af arbejdet vil nu blive videreført i et nystiftet Salmehistorisk netværk, som i regi af netværket Syng Nyt vil repræsentere det danske salmearbejde i det nordiske fællesskab Nordhymn.

Organist.org 8/2019

NYHEDER ”Der vil ikke blive tale om dannelse af en ny forening i formel forstand men om etablering af et netværk, hvor medlemmerne kan arbejde dedikeret med det, de brænder for, in casu det salmehistoriske arbejde og det nordiske salmesamarbejde,” skriver Syng Nyt-formand Morten Skovsted i nyhedsbrevet fra netværket.

Syng Nyt indbyder derfor alle interesserede til et stiftende møde søndag d. 22. september kl. 15-17 i Hjortshøj Sognegård nord for Aarhus. På mødet skal der tales om arbejdsformer og mulige tiltag inden for det salmehistoriske arbejde. Et vigtigt spørgsmål er desuden, hvordan netværket ønsker at samarbejde med Nordhymn, som udgiver tidsskriftet Hymnologi, hidtil i samarbejde med det nu nedlagte Hymnologisk Selskab.

Man tilmelder sig arrangementet på mail@ syngnyt.dk, men man kan også blive en del af netværket ved blot at sende en positiv tilkendegivelse til Morten Skovsted på samme mail­ adresse.

Filip

Nyt på nettet … eller rettere sagt gammelt: Det Danske Filminstitut har gjort en 11 minutter lang dokumentarfilm fra 1955 om Compenius-orglet på Frederiksborg Slot tilgængelig via portalen www. danmarkpaafilm.dk (søg på ”Compenius”).

Gratis billeder på Folkekirken.dk: Billederne i Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse kan bruges til illustration i f.eks. kirkeblad eller på hjemmeside. De lå tidligere på adressen folkekirken.papirfly.com, men er nu at finde på www.folkekirken.dk under ”Kontakt” > ”Materialebanken” > ”Billed- og materialedatabase”.

Der er blandt andet en række billeder, som viser orgelspil og børnekor, men ingen billeder af en syngende menighed eller af babysalmesang.

TILLYKKE TIL NYE ORGANISTER Organistforeningen siger tillykke 21 nyuddannede organister, som i juni 2017 har bestået eksamen fra de tre kirke­musikskoler, heraf langt de fleste med titlen Kirkemusiker med Orgel og Korledelse.

VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE Fem fra Vestervig, herunder: Anders F. Olesen, Mariager Alla Blanc, Aarhus N Lise Gawol, Nørresundby Torben Aas Kjær, Skive (PO)

LØGUMKLOSTER KIRKEMUSIKSKOLE Ni fra Løgumkloster, herunder: Helene E.J.D. Haahr, Sønderborg Minako Jensen, Middelfart Peer Munkgaard, Langå Doris Sommerlund, Rødekro Monica Zaharia, Hejnsvig Karen M.L. Haarløv, Assens

SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE Og syv fra kirkemusikskolen i Roskilde, herunder: Stamen Stantchev, Varangerbotn, Norge Frida Rolskov Pedersen, København N Evgenia Ustinova, Ølstykke

Organist.org 8/2019 13

NYHEDER

HANDLER LANDSFORENINGENS VISIONER BLOT OM DEN DANSKE MODEL? Kirkefunktionærer og menighedsråd ser forskelligt på spørgsmålet om folkekirkens magtbalance i forbindelse med Landsforeningens ønske om forhandlingsberettigelse.

råde inddrages, så der sikres en solid folkelig og politisk opbakning bag folkekirken også i fremtiden”. Udtalelsen kan læses i sin helhed i en nyhed fra primo juli på www.organist.org.

I forlængelse af et fælles møde den 27. juni tog de ni faglige organisationer for kirkefunktionærer et usædvanligt skridt og udsendte en fælles udtalelse. I pressemeddelelsen udtrykker organisationerne en stærk bekymring omkring Landsforeningen af Menighedsråds ambition om at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation – en grundlæggende ændring, som der med den nye magtbalance i Folketinget måske kan skabes et politisk flertal for. ”Gennem flere år har Landsforeningen forsøgt at italesætte sig som arbejdsgiverorganisation med ønske om fuld forhandlingsret dog uden at gøre det klart, hvilken vision der ligger bag, eller hvad man ønsker at ændre i de aftaler og overenskomster, der arbejdes efter. Folkekirkens ansatte ønsker ikke at være brikker i et eksperiment, der afgørende vil rykke ved magtbalancen i folkekirken og i forholdet mellem kirke og stat og ser ingen grund til at ændre på, at folkekirkens overenskomster aftales med Kirkeministeriet/ Moderniseringsstyrelsen,” står der blandt andet.

De faglige organisationer slutter af med at appellere til ”en bred drøftelse af folkekirkens forhold, hvor alle aktører på kirkens om-

I en nyhed på menighedsraad.dk den 1. juli svarer Landsforeningens næstformand og formand for personaleudvalget Inge Kjær Andersen, at hun er meget uenig i tanken om, at Landsforeningens ønske skulle være udtryk for en privatisering eller bevægelse imod en adskillelse af kirke og stat. ”Jeg anerkender selvfølgelig, at der er en bekymring (…). Men mere præcist så ønsker vi, at menighedsrådene får forhandlingsretten, fordi de er arbejdsgivere for kirkefunktionærerne, og at de delegerer ansvaret for forhandlingen til deres organisation, altså Landsforeningen af Menighedsråd. Menighedsrådenes status som offentlig forvaltningsmyndighed ændres ikke. Det er sådan set bare den danske model, vi gerne vil indføre,” argumenterer hun.

Inge Kjær Andersen kommer fortsat ikke med antydninger, som kan besvare det indirekte spørgsmål, der ligger i organisationernes udtalelse: Hvad ønsker Landsforeningen egentlig at ændre i kirkefunktionærernes aftaler og overenskomster?

14

PROJEKT FOR PROJEKTETS SKYLD?

INVITERER TIL DIALOG

På det mere generelle plan fortæller Inge Kjær Andersen, at hun på sine møder rundt omOrganist.org 8/2019

NYHEDER kring i landet møder stor opbakning til projektet blandt Landsforeningens medlemmer. ”Vi er også afklarede med, at forhandlingsretten kan betyde en anden prioritering af de økonomiske ressourcer, som foreningen har til rådighed. Men afklaringen af de praktiske konsekvenser må tage den tid, det tager. Men jo før vi kan få forhandlingsretten, jo bedre,” lyder den lidt tvetydige melding fra Inge Kjær Andersen på menighedsraad.dk

”Vi er bestemt indstillet på dialog mellem parterne, for vi er enige med organisationerne om, at den danske model er kendetegnet ved, at man taler og aftaler sig til rette,” forsikrer hun.

Over for Organistforeningen har Landsforeningen da også lovet at invitere organisationerne til et dialogmøde om sagen i løbet af sensommeren.

Filip

MARKERING AF SALMEBOGENS 450 ÅR I 450 år har danskerne haft en fælles salmebog. Det markeres blandt andet med en studiedag på Sjællands Kirke­ musikskole, med nye melodier og med interessante artikler.

Den 10. august var det præcis 450 år siden, at den sønderjyske præst, salmedigter og salmeoversætter Hans Thomissøn (1532-1573) udgav 270 salmer med titlen ”Den danske Psalmebog”.

I den anledning holder Sjællands Kirkemusikskole lørdag den 28. september kl. 10-17.30 en studiedag med overskriften ”Thomissøns Psalmebog 1569-2019”. Det sker i samarbejde med blandt andre Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvorfra dagens to oplægsholdere kommer. Filolog og teolog Marita Akhøj Nielsen og ph.d. i musikhistorie Bjarke Moe er henholdsvis ledende redaktør og noderedaktør på det omfattende projekt ”Musik og sprog i reformationstidens danske salmesang”. Projektet går blandt andet ud på at digitalisere og formidle viden om de dansk-norske salme- og messebøger fra reformationstiden.

Kort tid efter udgivelsen af ”Thomissøns Psalmebog” i 1569 blev den autoriseret af kong Frederik den 2., hvilket for første gang indebar, at Danmarks ca.

1.500 kirker blev pålagt at anskaffe sig bogen.

På den måde er der tale om et jubilæum for Salmebogen – forstået som den bog, der skal rumme danskernes fælles salmerepertoire.

Organist.org 8/2019 15

NYHEDER ”Foredragene vil opridse den kulturhistoriske baggrund for reformationstidens salmesang og belyse, hvor, hvornår og hvordan man har sunget salmer. Undervejs i foredragene vil vi give eksempler på tekster og melodier, som har overlevet til i dag. Ved at synge nogle af salmerne sammen vil vi forsøgsvis sætte os i datidens kirkegængeres sted og få et indtryk af, hvordan man opfattede tekst og musik i salmerne,” skriver oplægsholderne.

Det vil også blive rig lejlighed til spørgsmål og diskussion om, hvordan salmesang i dag forholder sig til det historiske arvegods.

Studiedagen bliver rundet af med aftensang i Roskilde Domkirke ved sognepræst Maria Harms. Nærmere info og tilmelding senest den 14. september via kirkemusikskole.dk.

NYT FRA FLENSBORG OG ESBJERG

Jubilæet bliver fejret på flere måder rundt omkring. Dagen efter selve jubilæumsdagen var der blandt andet gudstjeneste med fejring af salmebogens 450 års-jubilæum ved biskop Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke.

Stiftet havde som en del af markeringen fået to af dets organister til at komme med deres bud på en ny melodi til Hans Thomissøns salme ”Jeg løfter mine øjne op” (DDS 47). Det er Pojken Flensborg og Hans Esbjerg fra Henholdsvis Uldum og Langskov Kirker ved Tørring og Christianskirken i Fredericia. Melodierne er tilgængelige på folkekirken.dk via et link fra nyheden ”Salmebogen fylder 450 år” (klik på krydset ud for ”FAKTA – De nye melodier”).

Folkekirken.dk har også lavet en pædagogisk og ganske grundig gennemgang af Salmebogens historie med tidslinje. Den kan findes under ”Om troen” > ”Salmer” > ”Salmebogens historie”. De nedslag i dansk salmehistorie, som danner udgangspunkt for journalist Nan-

16

na Rønnov Johansens gennemgang, kan ses i boksen.

DOKS bringer i Organistbladets augustnummer en interessant klumme af hymnolog Mads Djernes. Han argumenterer for, hvorfor jubilæet for salmebogen som nationalt fællesstof er værd at fejre. Jubilæet giver blandt andet også grund til at overveje, om vi også fremtidigt skal have en autoriseret salmebog, mener Djernes. Artiklen kan findes på doks. dk under ”Organistbladet” > årgang 2019 > august > ”Klumme – Den fælles salmesang fylder år”.

Filip

450 års salmehistorie 1569: Thomissøns salmebog – den første med kongelig autorisation 1699: Kingos salmebog – bestemte salmer til hver søndag 1740: Pontoppidans salmebog – som mest bliver brugt af hoffet 1778: Guldbergs salmebog – et hemmeligt projekt 1798: Balles salmebog – som starter sangkampe 1845: Mynsters salmetillæg – plads til både gamle og nye digtere 1855: Roskilde konvents salmebog og to tillæg 1899: Psalmebog for Kirke og Hjem – gør plads til kirkelige retninger 1953: Den Danske Salmebog – forener sønderjysk og national salmesang 2002: Den Danske Salmebog – den mest omfangsrige nogensinde

Organist.org 8/2019

ODENSE I N T E R N AT I O N A L E

O R G E L F E S T I VA L TORSDAG D. 24. OKT KL. 19.30, ODENSE KONCERTHUS Åbningskoncert med Odense Symfoniorkester og organist Olivier Latry, Frankrig FREDAG D. 25. OKT KL. 15.00 - 18.00, ODENSE KONCERTHUS Orgelklubben med Katrine Immerkjær Kristiansen, Danmark FREDAG D. 25. OKT KL. 19.30, SCT. HANS KIRKE Rytmisk orgelkoncert med organist Mads Granum og percussionist Martin Klausen, Danmark LØRDAG D. 26. OKT KL. 10.30, FREDENS KIRKE Cirkus og orgel – Familiekoncert med organist Hugo Bakker og fire cirkusartister, Holland LØRDAG D. 26. OKT KL. 15.00, VOR FRUE KIRKE Koncert med organist Angelo Castaldo, Italien SØNDAG D. 27. OKT KL. 16.00, MUNKEBJERG KIRKE Koncert med organist Guy Poupart, Luxembourg MANDAG D. 28. OKT KL. 19.30, THOMAS KINGOS KIRKE Koncert med organist Gerben Mourik, Holland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 10 - 13, ODENSE KONCERTHUS Masterclass med organist Daniel Zaretsky, Rusland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 14.30 - 17.30, SCT. HANS KIRKE Masterclass med organist Daniel Zaretsky, Rusland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 19.30, ODENSE DOMKIRKE Koncert med organist Gunnar Idenstam, Sverige ONSDAG D. 30. OKT KL. 15.00, KIRKESALEN PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Koncert med mezzosopran Emma Oemann, cellist Mette Spang-Hanssen, trompetist Henrik Hou, basunist Robert Holmsted, organist Torben Krebs og organist Tina Christiansen, Danmark ONSDAG D. 30. OKT KL. 19.30, ANSGARS KIRKE Koncert med organist Daniel Zaretsky, Rusland TORSDAG D. 31. OKT KL. 19.30, ODENSE KONCERTHUS Finalekoncert med Odense Symfoniorkester, Filharmonisk Kor og organist Tromas Trotter, England

facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival Festivalen er støttet af Frobeniusfonden, Augustinus Fonden, Toyota-Fonden og Odense Kommunes Musikpulje

ANMELDELSER

OVERFLØDIGHEDSHORN AF SALMER FRA HELE VERDEN Verdenskirkemusikerne Betty og Peter Arendt har samlet en kærkommen efter­ følger til sangbogen ”Vi har et håb – 45 salmer og sange fra alverden” fra 2001.

Denne gang dog uden korstemmer.

Af Christina Funch Mellgren ”Himlen og jorden må feste” er et nyt sanghæfte med 70 sange fra hele verden samlet af Betty og Peter Arendt og udgivet af Kirkefondet og oversat af kendte, danske salmedigtere, så de kan bruges ind i en dansk kontekst. Temaerne for sangene er bl.a. skaberværket, året, gudstjenesten, velsignelse og lovsang, tro, håb og kærlighed, fællesskab og liv og død, og de er meget forskellige, da de repræsenterer den store mangfoldighed i salmesang verden over.

Alle salmerne er trykt énstemmigt med becifring og så vidt muligt med første vers på originalsproget under noden.

Hæftet er farverigt og i en flot opsætning med letlæselige noder og tekster, og forekommer som et uudtømmeligt overflødighedshorn af melodier og tekster. Desuden med meget bredspektrede anvendelsesmuligheder, da de bærer præg af at være slidstærke ”hit” fra hele verden.

Over hver sang er oprindelseslandet angivet. Det giver en hurtig ide om, hvad man bevæger sig ud i – bare for at nævne få eksempler: en indisk meditativ melodi som ”Giv os lys” i mol, eller en argentinsk langfredagshymne som ”Nu er det tiden”, der med sine arketypiske sekster og harmoniske molvendinger af Pablo Sosa nærmest synger sig selv på den danske tekst af Holger Lissner, og den is-

18

Betty og Peter Arendt, red.

Himlen og Jorden må feste: 70 salmer og sange fra hele verden Kirkefondet 2019 Sangbog: 198 kr.

Cd med 20 salmer: 150 kr.

Bestilles via kirkefondet.dk

raelske ”Jeg løfter mine øjne mod bjergene” over salme 121, som emmer af klesmermusik. Der er også nordiske sange og blandt andet en estisk frihedssalme: ”Hører I de fjerne klokker ringe?”. Det mest anderledes og nye er at synge kirkemusik på kinesiske pentatone melodier. F.eks. ”Guds Gavmildhed” på melodi af You Zhiting.

SAVNER KORSTEMMER OG FORSPIL

I noterne om musikalsk tradition står der, at de afrikanske sange som regel vil være sunget i flere stemmer uden akkompagnement. Som Organist.org 8/2019

ANMELDELSER korleder tænker jeg jo straks, at en supplerende udgivelse med kor ville falde i god jord.

Nu kan man som ganske almindelig dansker med et simpelt node- og akkordoplæg være lidt blottet for ideer til, hvordan nogle af sangene skal akkompagneres. Har man oplevet Betty og Peter Arendt live, ved man, at med sangene følger sjove forspil, klap eller rytmiske mønstre, som ikke lige fremgår

af noderne. Specielt de latinamerikanske. Det kan derfor klart anbefales at købe cd’en med 20 af sangene, da der er masser af inspiration til f.eks. forspil og efterspil på klaveret.

Hermed en ekstra sangbog til både kor og menighed, der kan sætte alverdens kulør og forfriskende farver på kirkens budskab. Tak til Betty og Peter for et flot bidrag til kirkelivet.

KAYSERS KORALBOG HAR KARAKTER Leif Kayser (1919–2001) står ikke mindst tilbage som en af det 20. århundredes væsentligste komponister af orgelmusik.

Nu har organist Jørgen Ellegård Frederik­ sen med stor grundighed samlet hans enestående produktion af brugsmusik til gudstjenesten i fem sammenhørende bind.

Af Henrik Strøm Her i hundredåret for komponisten Leif Kaysers fødsel er hans samlede orgelværker og korværker udgivet på forlaget Edition S – således også hans omfattende produktion af forspil og salmesatser. Til trods for, at Leif Kayser ikke selv bestred et fast organistembede, og det liturgiske spil derfor ikke naturligt var en del af hans virke, vidner udgivelsen her om komponistens fantastisk indlevede forståelse for menighedssangen og koralstoffet i lidt videre forstand.

Udgivelsen omfatter tre bind med forspil og orgeludsættelser af salmemelodier alfabetisk ordnet samt et tillæg i form af to bind med korsatser til mange af salmerne. Leif Kayser

Jørgen Ellegård Frederiksen, red.

Leif Kayser: Forspil og salmesatser I-III 800 kr. samlet eller 360 kr./bind

Jørgen Ellegård Frederiksen, red.

Leif Kayser: Korsatser til Forspil og salmesatser, Bind I-II 280 kr./bind

Edition S, 2019 Bestilles fra edition-s.dk

Organist.org 8/2019 19

ANMELDELSER har i alt behandlet mere end 150 melodier fortrinsvist fra den protestantiske tradition, men også enkelte melodier fra den katolske tradition er repræsenteret i udgivelsen (Leif Kayser var ordineret præst i Den Katolske Kirke). Herudover findes også enkelte melodier af Leif Kayser selv, bl.a. til ”Den store mester kommer” og ”Ingen er så tryg i fare”.

FORSPILLENE

Kaysers forspil er helt overvejende meget velfungerende og gengiver tydeligt originalforlæggets tema og tonalitet i en forfriskende form. Forspillene er relativt korte, og sværhedsgraden er i de fleste tilfælde meget overkommelig. En række af forspillene er dog noget længere, og koralstoffet bearbejdes meget originalt og sprænger fuldstændig det lidt brugsprægede udtryk, som godt kan karakterisere enkelte af de korte forspil.

SALMESATSERNE

Orgeludsættelserne af salmemelodierne er samlingens hovedomdrejningspunkt, dels fordi der er så overvældende mange, og dels fordi de er så originale. Kayser havde en fantastisk fornemmelse for det harmoniske aspekt, og udsættelserne har et umiskendeligt personligt udtryk, netop hvad dette angår. I Kaysers harmoniske univers hersker der en udogmatisk tilgang til dissonansbehandling og affinitet, som på en eller anden måde foregriber det ny-kirketonale paradigme inden for den lyriske jazz, som opstod i Norden i slutningen af 1990’erne – 20 år efter Kayser havde skrevet hovedparten af sine salmesatser.

Til hver enkelt melodi findes en række udsættelser. Satserne er overvejende kantional-

20

satser med melodien i overstemmen, men også tenor- og bascantusfirmus forekommer. I enkelte tilfælde forekommer melodien i alten eller delt mellem stemmerne. De sidstnævnte tilfælde egner sig ikke umiddelbart til ledsagelse af menighedssangen, men vil i nogle tilfælde fungere fortræffeligt som akkompagnement til en af korsatserne eller med en solist. Satserne er af meget varierende sværhedsgrad, hvilket ikke så meget motiveres af store tekniske krav, men mere af kravene om musikalsk overskud til at læse løse fortegn i flæng, foruden evnen til at omsætte satserne meningsfuldt på orglet.

KORSATSERNE

Som supplement til orgelsatserne findes også en række korsatser til 95 af melodierne i orgelbindene. Korsatserne er meget varierede, fra en del tostemmige satser delt mellem herrer og damer til firestemmige satser. Korsatserne kan i mange tilfælde akkompagneres af en af orgelsatserne, og kan for de tre og firestemmige udsættelsers vedkommende også synges a cappella.

FRIHED UNDER ANSVAR

Udgivelsen rummer uanede muligheder for variation i salmeledsagelsen og fortolkning af salmeteksterne, og i samlingens praktiske anvendelse må det være op til den enkelte kirkemusiker at forløse udgivelsens store potentiale under hensyn til Kaysers egen vejledning: ”Orgelspil er både lovprisning og en praktisk foranstaltning til at samordne menighedens sang.”

Udgivelsen har karakter – den højeste karakter!

Organist.org 8/2019

ANMELDELSER

MELODISAMLING MED MEGET AT HENTE Kun få af Peter Møllers (1947-1999) salmemelodier har vundet stor udbredel­ se, herunder ”Det første lys er Ordet” og ”Du, som ud af intet skabte”. Men til både nye og ældre salmer skrev han et væld af andre melodier, som fortjener opmærksomhed. Derfor har DOKS i samarbejde med Mixtur udgivet en gedigen samling med 110 Peter Møllermelodier fra 1974-1998.

Af Henriette Hoppe Det har været en fornøjelse at gennemgå ”Peter Møller Salmemelodier”. Ikke alene er jeg blevet præsenteret for nyt melodistof, men jeg har også nydt at få indblik i en stor musikers arbejde med det svære at skrive originale og brugbare salmemelodier.

Der er tale om en samlet udgivelse af de bedste af Peter Møllers salmemelodier, udvalgt af Holger Lissner, Lasse Toft Eriksen og Poul Skjølstrup Larsen. Samlingen er ordnet kronologisk og bagerst forsynet med noter til de enkelte salmer, om deres tilblivelse, samarbejde med salmedigtere og forslag til brug.

Noterne er skrevet af Holger Lissner, hvilket giver god mening, da han og Peter Møller havde et til tider tæt samarbejde, og læsningen giver et indblik i den tid, da der begyndte for alvor at komme gang i produktion af nye salmer i Danmark.

Som komponist havde Peter Møller sit særegne tonesprog, selvom han var dybt forankret i det klassiske. Dette skinner igennem i mange af salmerne, ikke så meget i melodiføringen, der i vid udstrækning tager det for-

Holger Lissner, Lasse Toft Eriksen og Poul Skjølstrup Larsen, red.

Peter Møller Salmemelodier DOKS og Forlaget Mixtur 2019 299 kr. fra noder.dk INDHOLD (EKSEMPLER) Ånd, når du daler (Lissner) Vov at være den, du i Kristus er (Frostenson/Lissner) Fredløs er freden (Marcus Lauesen) Mystiske Jord (Ole Sarvig) Ikke en spurv (Hallqvist/Lissner) Nu rinder solen op (Kingo) Det lakker nu ad aften brat (Selnecker/ Grundtvig) Øjne, I var lykkelige (Grundtvig) Nu står der skum fra bølgetop (Lars Busk Sørensen) Bekender vi har syndet (Lars Busk Sørensen) Vi kommer, Herre, til dig ind (Smedegaard Andersen) Mal byen rød (Hans Anker Jørgensen) Så bøjed den dødsdømte nakken (Lisbeth Smedegaard Andersen) De dybeste lag i mit hjerte (Jens Rosendal)

Organist.org 8/2019 21

ANMELDELSER nødne hensyn til egnetheden til fællessang, men mere i harmoniseringen, der er på en gang fantasifuld og stram, både med kirketonale og moderne islæt. Det har moret mig ved gennemgangen af samlingen at opleve, hvor mange (og velfungerende) bud Peter Møller kunne give på at omgå den traditionelle tonale kadence til slut.

Jeg undrede mig lidt over, at enkelte melodier var skrevet som alternativ til i forvejen brugte, men forklaringen var at finde i noterne: Den nye salmetekst, som melodien oprindeligt er skrevet til, er af udgiverne valgt fra som mindre god, og så er der valgt en kendt salme med et matchende versemål. Måske ikke den mest elegante løsning. Og så er et par melodier bragt to gange med forskellig tekst, lidt forvirrende og unødigt.

SARVIG/MØLLER FUNGERER GODT

Man kan spørge, hvorfor så få af disse melodier er almindeligt kendt; nogle har aldrig været udgivet før. Svaret er ikke enkelt.

Jeg kan godt lide Peter Møllers forslag til Johannes Johansens ”Dommer over levende og døde”, men ville jeg vælge den frem for koralbogens melodi? Jens Rosendals ”Velsignede stund” synes jeg giver nogle helt andre associationer med Peter Møllers melodi end med melodien til ”Den signede dag”, som den nok

er skrevet til. En stribe mere rytmiske melodier fra 1995 vil næppe kunne fungere til fællessang med de noterede akkompagnementer, men er mere med for at vise bredde i Peter Møllers produktion.

Og så finder jeg, at kombinationen Ole Sarvig/Peter Møller er helt rigtig. De gådefulde og komprimerede tekster lever med disse melodier, og udfordringen med korte eller meget uregelmæssige versemål er mødt med kreativitet.

Men personligt oplever jeg også nogle af samlingens melodier lidt for ferske, hvor lidt mere rytmisk variation og lidt større tonespring ville have virket velgørende.

UPRAKTISK SOM ORGELBOG

Udgivelsen er som vanligt i god Mixtur-kvalitet, nodetryk og opsætning er gennemarbejdet og læsevenlig. Et lille hjertesuk: En sådan hardback-udgave egner sig ikke til at spille efter. Hvis ønsket var, at man skulle tage den frem og spille fra den som fra koralbogen, så lader det sig ikke gøre uden at gøre vold på bogen og med stadig risiko for, at den ender på pedalet.

Der er meget at hente i denne udgivelse, både til fornyelse af salmesangen, motetter, eller, som jeg selv har fundet, til refleksion over ens egen kompositoriske praksis.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 22

Organist.org 8/2019

BLUE TRAIN

www.bluetrain.dk

... på sporet af en god koncert til din kirke?

NODEhandleren har stadig noder fra alle forlag.

Velkommen til at drage nytte af 38 års erfaring.

www.nodehandleren.dk

Tlf. 21 21 20 78 . paaske@nodehandleren.dk Organist.org 8/2019 23

UDGIVELSER

FLERE SPÆNDENDE ORGELNODER Fra Danmark og udlandet udkommer der naturligvis meget mere, end vi har plads til at anmelde. Her er et overblik over noget af det.

Jørgen Ellegård Frederiksen, red.

Leif Kayser: Partitas & Organ Chorales Edition S 72 sider 378,75 kr. fra edition-s.dk

24

Foto: Werner Meyer/leifkayser.dk

I juni 2019 var det 100 år siden, Leif Kayser blev født.

Forlaget Edition S har markeret dette ved at udgive Kaysers orgelmusik og kormusik. Hans musik kan betegnes som fritonal og er ofte yderst kompleks.

Særligt orgelmusikken udgør en meget væsentlig del af Kaysers samlede værk, og han står da også tilbage som det 20. århundredes mest flittige komponist af dansk orgelmusik. På noder har meget af denne dog hidtil været vanskelig tilgængelig, men dette har altså nu ændret sig, ikke mindst på grund af Bagsværd-organisten Jørgen Ellegård Frederiksen, som har været foregangsmand i at få samlet og redigeret de mange Leif Kayser-kompositioner.

Ud over ”Forspil og salmesatser, bind I-III”, som vi anmelder på side 20 her i bladet, indeholder bindet ”Partitas & Organ Chorales” en række af Leif Kaysers relativt tilgængelige og overkommelige orgelværker.

Heri findes der fem partitaer over blandt andet ”Den lyse dag forgangen er, og natten”, ”Jeg ved et evigt himmerig” og ”Nu bede vi den Helligånd” samt 11 orgelkoraler over blandt andet ”Guds godhed vil vi prise”, ”Jeg vil mig Herren love” og ”Til himlene rækker”.

For dem, der ønsker nærmere bekendtskab med Leif Kaysers musik, rummer Jørgen Ellegård Frederiksens uofficielle Kayser-hjemmeside mange nyttige oplysninger. Der er blandt andet et link til en tekstfil med ”Forsøg på opstilling af sværhedsgrad af Leif Kaysers orgelværker”. Ikke overraskende vurderer Frederiksen heri forspillene og ledsagesatserne som de enkleste, efterfulgt af orgelkoralerne, og et stykke højere på sværhedsbarometret ligger partitaerne.

På listen har Frederiksen markeret nogle af orgelværkerne som ”Mine foretrukne værker; generelt venlig karakter”, og blandt kompositionerne i det ovenfor omtalte bind har han givet dette stempel til orgelkoralerne og til partitaen ”Den lyse dag”. Se mere på leifkayser.dk I øvrigt indspillede Frederiksen i Leif Kaysers dødsår 2001 en cd med en række andre favoritter (dacaporecords.dk/udgivelser > søg på ”Kayser”).

Leif Kayser ved orglet i Solbjerg Kirke ca. 1985

Organist.org 8/2019

UDGIVELSER

Bjarne Hersbo O, havde jeg dog tusind tunger Egen udgivelse 2019 24 sider 149 kr. hos noder.dk (Anmeldes i oktober)

Ole Ugilt Jensen Harmonivarianten Egen udgivelse 2019 84 sider 249 kr. hos noder.dk Se også koralsamling.dk (Anmeldes i oktober) Ifølge den yderst erfarne musikteoretiker og nodeforlagsmand Ole Ugilt Jensen (kendt fra Edition Egtved mm.) er man i folkekirken efterhånden begyndt at synge og spille salmer i ”visetempo” snarere end ”koraltempo”. Derfor mener han, at det for mange af salmernes vedkommende vil være mere naturligt med viseharmonisering frem for traditionel nodemod-node-harmonisering, og derfor har han lavet ”Harmonivarianten” med 73 af de mest sungne salmemelodier. ”Harmonivarianten kan anvendes både som alternativ og variant til eksisterende koraler. De fleste af satserne kan spilles med melodien som solostemme og øvrige stemmer som et underliggende ’harmonisk tæppe’,” skriver Ole Ugilt Jensen i forordet.

I sine bestræbelser på at tilpasse harmoniseringerne til nutidens ører – uden at det dog på nogen måder bliver moderne eller poppet – har han valgt at udsætte kirketonale melodier i dur-mol-harmonisering. Læs i næste nummer, oktober 2019, hvad vores anmelder synes om dette og om udgivelsen i det hele taget.

Den tidligere organist ved Sct. Johannes Kirke i Herning Bjarne Hersbo har i løbet af sit virke flittigt komponeret gudstjenestemusik. Nu fortsætter han med at udgive noget af det, som ikke tidligere har været udgivet. En af de fire aktuelle udgivelser er ”Med salmen ’O, havde jeg dog tusind tunger’ som inspirationskilde til forspil, ledsagesatser, mellem- og efterspil til orgelbrug”, komponeret i 2011. Værket kan bruges som en sammenhængende partita, eller man kan plukke derfra til gudstjenestebrug. Vi kigger nærmere på det i næste nummer.

Desuden foreligger orgeludgivelserne ”Pour Orgue: Trois Pièces en forme de Concert”, ”Fadervor – The Lord’s Prayer – Das Vaterunser: Seven Organpieces in One” og ”Kirkesonate nr. 2”. Prøvesider og indspilninger kan findes på www.hersbo.dk/Musik.htm

Karl-Peter Chilla, red. ... das spiele ich morgen XI Strube Verlag 2019 36 sider Ca. 100 kr. hos noder. dk/nodehandleren.dk Som sine ni populære forgængere indeholder denne samling ”let spilbare og godt klingende orgelstykker fra barok, klassik og moderne”.

Denne gang med blandt andet to Buxtehudeorgelkoraler over ”Min sjæl, du Herren love”, redaktørens egen orgelkoral over ”Lover den Herre”, og frie værker af eksempelvis Couperin, Telemann, Albrechtsberger og Vierne.

Organist.org 8/2019 25

UDGIVELSER

James D. Hicks, red.

The Nordic Journey Series Cantando 2018 124 sider 299 NOK på shop.cantando.com

William Byrd Organ and Keyboard Works Bärenreiter 2019 69 sider Ca. 300 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

En samling med otte originale stykker af en række fremtrædende orgelkomponister fra hele Norden undtagen Norge (selvom – eller måske fordi – forlaget er norsk). Danmark er repræsenteret med SvenIngvart Mikkelsen, der har komponeret et stykke med titlen ”Summer Fantasy” samt en ”Variations and Fugue On A Danish Folk Tune”, nærmere bestemt ”Dronning Dagmar”. De øvrige komponister er Santeri Siimes fra Finland, Pauli í Sandager i fra Færøerne, Mauri Viitala fra Finland, Hildigunnur Rúnarsdóttir fra Island og Mårten Jansson fra Sverige.

Sidstnævnte har komponeret et anderledes bud på ”Ein feste Burg ist unser Gott”.

Den elizabethanske hofkomponist William Byrd (1543-1623) er vel mest kendt for sine madrigaler og motetter, men hans værker for tasteinstrumenter er også et bekendtskab værd. Her er de samlet i en ny Urtextudgave: fem store fantasias samt en række mindre værker, blandt andet tre preludes og tre voluntaries.

Karl-Peter Chilla. J.S. Bach light Strube Verlag 2019. 56 sider.

Ca. 190 kr. hos noder.dk/nodehandleren.dk 25 af Bachs mesterværkværker bearbejdet, så de oprindeligt temmelig teknisk krævende stykker kan spilles uden pedal, også af den mindre virtuose organist, eksempelvis G-dur-fugaen og førstesatsen af ”Orgelkoncert i a-mol efter Vivaldi”. Ni af stykkerne er koralbearbejdelser, eksempelvis ”En sød og liflig klang”, to versioner af ”Hvo ikkun lader Herren råde” og (selvfølgelig) ”Jesu bleibet meine Freude”.

26

Organist.org 8/2019

UDGIVELSER

Godehard Weithoff, red.

Freiburger Orgelbuch 2 Carus Verlag 2019 192 sider Ca. 400 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Girolamo Frescobaldi Organ and Keyboard Works, vol. IV Bärenreiter 2019 124 sider Ca. 460 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Den første ”Freiburger Orgelbuch” udkom i 2004 som et omfattende kompendium af orgelmusik fra hele ”verdenslitteraturen” samlet af fremtrædende organister i Amt für Kirchenmusik der Erzdiözese Freiburg. Sværhedsgraden er helt gennemgående let til middelsvær. Nu har de gjort kunsten efter med denne toer, som rummer hele 87 gudstjenesteegnede værker med meget stor stilistisk spændvidde, heriblandt mange ”ukendte perler”. Blandt komponisterne er Pachelbel, Brahms, Rheinberger, Reger, Stanley, Elgar, Boëly, Franck, Widor, Tournemire og Sweelinck.

Med bind fire i serien (ud af fem bind) har Bärenreiter nu fuldendt sin videnskabeligt nyredigerede udgivelse af Frescobaldis samlede værker for tasteinstrumenter. Peterskirke-organisten var ved siden af Sweelinck den ene af de to store pionerer inden for orgel- og cembalo-musik i den første del af 1600-tallet. Dette bind rummer de to store værker ”Fiori musicali” (Venedig 1635) og ”Aggiunta” (Rom 1637).

Günter Berger.

Jazzpartita in fünf Sätzen über „Stille Nacht“ Strube Verlag 2019. 12 sider.

Ca. 125 kr. hos noder.dk/nodehandleren.dk Günter Berger (f. 1929) var organist og orgelprofessor i bl.a. Bremen. Som komponist er han ifølge forordet inspireret af Bartok og Messiaen, men her har han altså lavet fem rimeligt overkommelige, jazzprægede udsættelser af ”Glade jul” (triosats). Satserne har følgende betegnelser: ”Bossa nova”, Brazilian samba”, ”Hardbop”, ”Bright swing” og ”Five time Blues”.

Organist.org 8/2019 27

UDGIVELSER

FLERE NODER OG BØGER Blandt de mest interessante nyere udgivelser er også følgende, som vi ikke har anmeldt før, men som for størstedelens vedkommende vil blive omtalt i de kommende numre.

KORNODER • Jørgen Ellegård Frederiksen, red.: ”Leif Kayser: Works for Mixed Choir”, Edition S 2019 • Torbjørg Torp Nilssen og Hans Olav S. Baden: ”Stå op”, KFUM&K 2018 • Jan Schumacher, red.: “Ludwig van Beethoven: Choral Collection” Carus Verlag • V. Hempfling & S. Engebretson, red.: ”Hallelujah – Gospels and Spirituals“, Carus Verlag 2018 • Mårten Jansson: ”Missa Brevis Arosiensis”, Bärenreiter 2019 • John Rutter: “Anthems and Choral Songs for upper-voice choirs”, Oxford University Press 2019 • Bob Chilcott: “Samba Mass”, Oxford University Press 2019 • Svein Ellingsen: Andreasvesper – en generasjons­ gudstjeneste, Cantando 2018 • Christian Bährens: ”Laudate Dominum” (SSAA), ”Lux aeterna” (SSAA) og “The Lord is my shepherd” (SATB), Cantando 2019 • Ivar Jarle Eliassen: “Hvor elskelige dine boliger er” (til procession, for SATB, diskant, menighed og orgel), Cantando 2019

SALME- OG MELODISAMLINGER • Sigurd Barrett og Eskild Dohn: ”Sigurd synger salmer for store og små – 15 kendte salmer gendigtet”, Dansk Sang 2019

ØVRIGE BØGER • Anne Mia Lykner, Martin Lysholm Hornstrup, Pernille Bach-Mortensen: ”Skabt af Gud : • Konfirmationsforberedelse for udviklingshæmmede”, Eksistensen 2019 • Hanne Davidsen: ”Jul • Påske • Pinse – Kirkespil for børn”, Eksistensen 2019 • Karen-Maria Baun Hørlück, Signe Elisabeth Alsted og Sven Prytz: ”Sang med overgangsstemmer”, Dansk Sang 2019 • Henrik Fibiger Nørfelt: ”Johan Lorentz : Christian 4.s orgelbygger”, Miltivers 2019 • Suzuki Organ School Vol. 1-5, Alfred 2019

28

Organist.org 8/2019

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium med Diplom-eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoniorkestre fra 1991 til 1996.

Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker.

I 2015 besluttede jeg “kun” at beskæftige mig med Bachs 6 fantastiske solo-suiter for at opnå større fordybelse og perfektionering inden for netop dette repertoire. Jeg spiller mindst 3 cellosuiter dagligt, og det er interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvikler sig over tid. Måned efter måned, år efter år ...

Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter?

Koncerten vil vare ca. én time.

Honorar: 7000 kr. alt. inkl.

www.cellomusik.dk • Tlf. 22 64 66 58

Hele Danmarks fagmesse for kirken 26. september 2019 • kl. 9.00-17.00 Læs mere på www.kirkensforum.dk

Organist.org 8/2019 29

BAGGRUND

HVORFOR ER DER KUN ÉT KINOORGEL I DANMARK? Musiker og elorgel-samler Anton Stormlund har sendt os et tip: I England er der rige muligheder for at erhverve sig et spændende kinoorgel til meget beskedne penge.

Af Anton Stormlund

Ud over de velkendte organistopgaver som at stå for musikledsagelse og måske korledelse i kirkerne, så har mange organister alternative musikfunktioner som selskabspianister eller ”B3”-Hammond-jazz-udøvere – kort sagt: de har en bredere musikalsk funktion, der ligger ud over opgaverne i kirken.

Anton Stormlund, Vejle, er (Hammond-)organist og er ikke mindst kendt for sine imponerende private samlinger af instrumenter og apparater af forskellige slags. I Holsted Stationsby i Sydvestjylland har han indrettet en samling med bl.a. Hammond-orgler, og i det tidligere Hornstrup Forsamlingshus nord for Vejle kan man (på et gruppe­besøg) stifte bekendtskab med hans kinoorgel, som oprindeligt blev opstillet i en biograf i London i 1927, og som det tog ham otte måneder at installere.

På billedet ses han i stedet ved Compton-kinoorglet i Haarlem, Holland, hvor han i juni 2019 spillede koncert.

Anton Stormlund har desuden skrevet bogen ”Kino orglet : musikkens mageløse multi-instrument” (egen udgivelse 2007). Den er udsolgt, men kan bestilles hjem på biblioteket.

Læs mere om alt dette på kinoorgel.dk, hvor man også kan se en video om hans Christie-kinoorgel.

30

Organist.org 8/2019

BAGGRUND Foto: Wikimedia Commons/W. H. Hoedt

Kinoorgel Et kinoorgel er et pibeorgel, som er designet til at kunne imitere et helt (symfoni)orkester, og det anvendtes meget i USA og England mellem ca.

1910 og 1940. Selv efter tonefilmens fremkomst forblev det populært og fik sit klimaks 1930’erne, hvor det anvendtes ved indledningen til filmen og imellem forestillingerne og især i England som en del af kombinerede film- og varietéforestillinger samt ved grammofonoptagelser og radioudsendelser. I USA blev der installeret mere end 7.000 kinoorgler, men i Danmark kendes kun det Wurlitzer-orgel, som var installeret i Palladiumbiografen på Vesterbrogade i København fra 1938 til 1960.

Rudolph Wurlitzer Company byggede i alt 2.234 orgler, heriblandt det, som fortsat er verdens største pibeorgel (målt i antal stemmer: 374), nemlig The Wanamaker Grand Court Organ i indkøbscentret Macy’s Center City (tidligere Wanamaker’s department store) i Philadelphia, USA. På billedet fra 1948 trakteres det af Marcel Dupré.

De almindelige kinoorgler var naturligvis langt mindre. De havde ofte piano og andre slagtøjsinstrumenter indbygget, såvel som en lang række lydeffekter, herunder dampskibsfløjte, togfløjte, politifløjte, torden, regnskyl, bølgebrus, hylende stormvejr, flyvemaskine, bilhorn, telefonklokke, pistolskud, hanegal, div. fuglesang, fuglekvidder, hestehove, sirene, skralde, porcellænssmadring, koklokke, ambolt. (Kilde: da.wikipedia.org)

Ud over at fokusere på forholdene i embederne, så gøres der centralt også nye tiltag, som skal skabe interesse for faget som organist; sidst hørte jeg om et landsdækkende projekt, der skulle motivere børn til orgeltangenterne.

Og så må jeg forundres over, at ingen i den store kreds af orgelinteresserede tilsyneladende har interesse i teaterorglet eller i kinoorglet. Det er jo besynderligt, at der ikke på et officielt sted står ét eneste af disse prægtige instrumenter i Danmark. I Ipswich i England bruges kinoorglet for eksempel til gudstjeneste i en moderne kirke, der også bruges til andre kulturelle formål. Det fungerer fint, idet tremulanter og effekter i orglet ikke aktiveres under kirkelige gøremål.

ALDRENDE ENTUSIASTER

Lige nu kan sådanne instrumenter erhverves for ganske få penge, primært i England. Efter deres oprindelige funktion i en biograf eller et teater er slut, er de opstillet hos private entusiaster, der nu er blevet ældre og gerne vil afhænde ”til et godt hjem” og lille pris. Her kunne en dansk opstilling være et spændende projekt, ikke mindst i en kirke, som indrettes til flere kulturelle funktioner – og det er der en tendens til i tiden.

Mange organister samt andre musikere har siden 2002 besøgt min samling og hørt mit CHRISTIE 3/9-kinoorgel med ”phantom”-flygel, og de har udtrykt stor begejstring for instrumentet, dog uden at nogen selv er gået ind i et tilsvarende projekt.

Det er tankevækkende, at der i Danmark der i tusindvis af orgler spændende fra det mindste portativ til det største koncertorgel, endog med anvendelse af mange tekniske trakturer, men ét eneste teater-/kinoorgel på offentligt tilgængeligt sted findes ikke.

Organist.org 8/2019 31

Stærke fællesskaber – også til din fordel

3

%

PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af Organistforeningen

Ring: 3378 1906

v

– eller gå på lsb.dk/co10 og book møde

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Som medlem af Organistforeningen kan du få fordele i Lån & Spar – en solid bank fra 1880. Vi er nemlig en bank for fælles­ skaber. I dag ejet af Organistforeningen – og mere end 45 andre organisationer.

Få 3 % på lønkontoen – Danmarks højeste rente.

Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche.

Læs mere og book møde på lsb.dk/co10

Du er medlem af Organistforeningen og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit­ vurderes ud fra).

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine real­ kreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

HARMONI-VARIANTEN Harmonivarianten indeholder 73 salmemelodier fra det klassiske repertoire. Melodierne bringes med en viseagtig harmonisering i dur-mol, hvor den harmoniske puls er langsommere, end den man finder i eksisterende koralbøger. For det meste er der tale om en halvering.

HA RM ON I-VAR IAN TE N 73 SALMEMELODIER FRA DET KLASSISKE REPERTO IRE

Harmonivarianten kan anvendes både som alternativ og variant til eksisterende koraler. De fleste af satserne kan spilles med melodien som solo-stemme og øvrige stemmer som et underliggende ”harmonisk tæppe”.

AF OLE UGILT JENSEN

Red. Ole Ugilt Jensen 86 sider, spiralindbundet 249,00 kr.

Anthems and Choral Songs John Rutter

Freiburger Orgelbuch 2 Freiburger Orgelbuch har trods den tyske titel et udsyn der rækker langt ud over den tyske/østrigske grænse. Således findes der i denne fine antologi mangfoldig orgelmusik til gudstjenestebrug fra Frankrig, England, Spanien, Italien og sågar USA. Noden er inddelt i kapitler og du finder derfor musik til hele kirkeåret: - præludium og postludium - nadver - frie stykker - koralbearbejdelser - intermezzo - versetter Musik af bl.a. Buxtehude, Tunder, Karg-Elert, Elgar, Guilmant, Tournemire, Zipoli, Sweelinck, Couperin osv.

Carus Verlag, CV18.076/00 192 sider + CD 399,00 kr.

10 10 ÅR I ESBJERG

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

Endelig er nu udkommet en samling med de mest populære Rutter-satser for ligestemmigt kor. Samlingen spænder over både kirkeligt og verdsligt repertoire og indeholder bl.a.

Rutter-klassikkere som ”All things bright and beautiful” og ”For the beauty of the earth”.

Oxford University Press 64 sider, 9 titler 99,00 kr.

Organist.org 8/2019 33

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 4, 2019, side 26.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. (OBS: overenskomsten gælder ikke ved ansættelse i valgmenigheder).

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

ORGANIST TIL OMMERSYSSEL ØSTRE PASTORAT, RANDERS NORDRE PROVSTI, AARHUS STIFT VI SØGER ny organist til ansættelse pr. 1. december 2019, så vil du spille julen ind, sammen med os, så søg.

VI ER et 12-sogns-pastorat med 3 præster og 2 organister. Arbejdsstedet er de 12 kirker, med ansættelse ved Råby menighedsråd.

STILLINGEN er på 37 timer ugentligt.

OMMERSYSSEL ØSTRE PASTORAT består af 12 kirker, 3 præster, kirkesangere, graver og gravermedhjælper ved de forskellige kirker og p.t. 2 organister, som vi søger en ny kollega til.

Der er 6.011 indbyggere i Ommersyssel Østre Pastorat og 5.285 folkekirkemedlemmer.

Ommersyssel Østre Pastorat er i sin spæde start, så der vil være mulighed for at få indflydelse og tænke nye tanker for pastoratets kirkeliv, med deltagelse af de ansatte ved kirkerne.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de 2 øvrige organister og andre kirkefunktionærer.

34

DEN ANSATTE FORPLIGTES PÅ: • Gudstjenester ved 2 kirker på søndage • Andre kirkelige handlinger ved de 12 kirker lige fordelt mellem de ansatte organister • Vikardække for kollegaer i pastoratet • Plejehjemsgudstjenester i pastoratets p.t. 2 plejehjem • Kirkekapel og sygehuskapel i Randers • Korledelse for Gjerlevkoret og evt. andre kor • Deltagelse i konfirmandundervisning kan forekomme (p.t. varetaget af anden organist) • Deltagelse i forskellige arrangementer arrangeret af menighedsråd og præster • Sørge for 4 af pastoratets orgler (Gjerlev, Enslev, Sødring og Råby kirkeorgler), tilsyn og sørge for vedligeholdelse.

VI FORVENTER EN ORGANIST DER: • Er en dygtig organist, der kan begå sig både på kirkernes orgler og på klaverer, der er til både klassisk og rytmisk kirkemusik • Aktivt vil deltage i udviklingen af pastoratets kirkelige liv, opstart af børnekor, andre kortyper, syng sammen-arrangementer eller andet

Organist.org 8/2019

STILLINGER Arrangerer og deltager i diverse arrangementer, evt. jule-, påske-, midsommer- eller andre koncerter i pastoratets kirker Deltager aktivt i personalemøder og andre fællesmøder i pastoratet Deltager aktivt i planlægning af arbejdsplan sammen med kollegaer og kordegn.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR: Ansættelsen vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister samt tilhørende protokollater.

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

NÆRMERE OPLYSNINGER om Ommersyssel Østre pastorat kan fås på: www.ommersysseløstrepastorat.dk

Årslønnen for ansøgere med kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til Ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en årsløn inden for intervallet 309.460,01 kr.-377.083,60 kr. (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen.

Rådighedstillægget ligger inden for 39.816,23 kr. til 61.839,93 årligt (nutidskroner). Både lønindplacering og rådighedstillæg bestemmes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) fastlægges i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløn 1 udgør kr. 298.609,82 årligt (nutidskroner), og basisløn 2 udgør kr. 313.737,82 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør kr. 36.019,05 årligt (nutidskroner) for tjeneste ved flere end 4 kirker.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ring og hør nærmere om stillingen og aftal gerne et besøg i kirken. Kontaktpersoner: Formand Mona Jensen kan kontaktes på tlf.: 2225 7776; du er velkommen til at kontakte organist: Anker Sigfusson, tlf.: 2052 0779.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til: Råby Kirkes mailadresse: 8193fortrolig@sogn.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 22 september 2019.

ANSÆTTELSESSAMTALER og prøvespil forventes at finde sted i uge 41. Ved samtaler og prøvespil vil organist fra andet sogn deltage som konsulent.

Ansættelsesudvalget består af medlemmer fra pastoratet, præst og medlemmer af Råby menighedsråd.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest inden ansættelse.

Foto: Wikimedia Commons/Claude David

Gjerlev Kirke

Enslev Kirke

Organist.org 8/2019 35

STILLINGER

ORGANIST VED MØRKHØJ KIRKE, GLADSAXE HERLEV PROVSTI, HELSINGØR STIFT ORGANISTASSISTENT SØGES fra 1. december 2019.

DER ER VED KIRKEN ansat to organister. Én organist og korleder på fuldtid samt organistassistent på deltid med 19 timer ugentligt. Begge stillinger med gensidig vikarforpligtigelse ved ferie og fridage.

VI LÆGGER VÆGT PÅ at vores organister er godt forankret i folkekirken og ser det som en fordel at indgå i et kollegialt fællesskab. Det ønskes, at den, der ansættes, både magter det klassiske orgelspil og mestrer de rytmiske musikformer – også på klaver.

Stillingen omfatter højmesser, kirkelige handlinger og koncerter samt akkompagnement til korprøver og korkoncerter.

KIRKEN RÅDER OVER flg. instrumenter: Et Frobenius orgel fra 1969 med 17 stemmer fordelt på to manualer og pedal, et Yamaha-flygel samt et Nord Electro 5HP.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 309.460,01 kr. og 377.083,60 kr. årligt (nutidskroner).

Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.816,23 kr. og 61.839,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

36

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Christian Devantier på telefon 53614124 eller formand Christine Hoff Hansen på telefon 26147990 samt på kirkens hjemmeside, www.moerkhoej-kirke.dk.

ANSØGNING med relevante bilag sendes til: 7134fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. september. Der vil være prøvespil og ansættelsessamtaler den 8. oktober for udvalgte ansøgere.

Foto: Wikimedia Commons/Claus B. Storgaard

ANSÆTTELSE af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 298.609,82 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 313.737,82 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 30.269,02 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Alle lønbeløb er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Mørkhøj Kirke

Organist.org 8/2019

STILLINGER

ORGANIST TIL KARLSLUNDE OG KARLSTRUP KIRKER, GREVE-SOLRØD PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som organist ved Karlslunde og Karlstrup Kirker er ledig pr. 1. november 2019. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Både PO/KMOK- og DOKS-organister opfordres til at søge.

KARLSLUNDE OG KARLSTRUP KIRKER er smukke landsbykirker, beliggende ved Køge bugt, nær Køge bugt-motorvejen samt S-toget mellem Køge og København. En ny regional togbane er også lige åbnet.

Vi er en aktiv arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, både personligt og fagligt.

For en uddybet profil beskrivelse henvises til den udvidede stillingsannonce på www.karlslundekirke.dk eller www.karlstrupkirke.dk ORGLET i Karlslunde Kirke er et Jensen og Thomsen-orgel fra 1997 med 2 manualer, pedal og med 24 stemmer. Orglet i Karlstrup Kirke er et Haugaard Rasmussen orgel fra 2012 med 2 manualer, pedal og 12 stemmer.

Der er Børne- og ungdomskor ved Karlslunde Kirke samt voksenkor ved Karlstrup Kirke. Der er ansat korleder ved begge kirker, men medvirken ved øvedage og koncerter kan forventes.

DER ER PLIGT TIL at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet måtte indgå med andre ansættelsesmyndigheder.

ANSÆTTELSE sker ved Karlslunde Sogns Menighedsråd beliggende Hovedgaden 24, 2690 Karlslunde.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 309.460,01 kr. og 377.083,60 kr. årligt (nutidskroner).

Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.816,23 kr. og 61.839,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 298.609,82 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 313.737,82 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 30.269,02 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Eva Bruus Jensen på tlf. 46150644 / mail 7200@sogn.dk eller Sognepræst Christina Feddersen på tlf. 46151638 / mail cfe@km.dk ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Karlslunde Kirke, Hovedgaden 24, 2690 Karlslunde, Att: Eva Bruus Jensen eller på mail til 7200fortrolig@ sogn.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 13. september 2019 kl. 12.00.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted 22. september 2019 og evt. 23. september 2019.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest samt at der vil være prøvetid i stillingen.

Organist.org 8/2019 37

MEDLEMMER

NYE MEDLEMMER 

Minako Jensen, Spurvevej 7, 5500 Middelfart (Nørre Aaby Kirke, Fyns Stift) 

Doris Sommerlund, Sønderballevej 93, Genner Str, 6230 Rødekro (Tinglev Kirke, Haderslev Stift) 

Monica Zaharia, Torvegade 1, 7250 Hejnsvig (Grindsted Kirke, Ribe Stift) 

Torben Aas Kjær, Kirke Alle 111 A, 7800 Skive (Vinderup og Sahl Kirker, Viborg Stift) 

Peer Munkgaard, Bakkevej 1, 1 tv, 8870 Langå (Langå og Torup Kirker, Aarhus Stift) 

Anders Olesen, Vesterskoven 4, 9550 Mariager (Oue og Valsgaard Kirker, Aalborg Stift)

UDNÆVNELSER/NYT JOB 

Henriette Mariegaard, Vallekildevej 23, 2700 Brønshøj, pr. 1.8.2019 ansat ved Buddinge Kirke, Helsingør Stift 

Peter Simonsen, Knivholtvej 2m 2 th, 2720 Vanløse, pr. 1.8.2019 ansat ved Hyltebjerg Kirke, Københavns Stift 

Søren Lindeløv, Haretoften 10, Ledøje, 2765 Smørum, pr. 1.7.2019 ansat i vikariat ved Karlslunde og Karlstrup Kirker, Roskilde Stift 

Charlotte Hjerrild Andersen, Strandvejen 76, 4654 Faxe Ladeplads, pr. 1.7.2019 ansat ved Faxe Kirke, Roskilde Stift 

Tove Bitch Antonsen, Lyngvej 8, Rebild, 9520 Skørping, pr. 1.8.2019 ansat ved Astrup og Rostrup Kirker, Aalborg Stift

RUNDE FØDSELSDAGE 

Lene Martinsen, Erantisvej 2, Slagslunde, 3660 Stenløse (Gundsømagle Kirke, Roskilde Stift), 60 år den 9. september 2019 

Henriette Hoppe, Kirkegade 4A, st 14, 6623 Vorbasse (Ødsted og Jerlev Kirker, Haderslev Stift), 60 år den 14. september 2019 

Ida Hovalt Jensen, Præstegårdsvej 11, V Åby, 5600 Faaborg (Vor Frue Kirke, Svendborg Fyns Stift), 50 år den 14. september 2019 

Birger Nymand, Ålholmparken 74, 3400 Hillerød, 70 år den 20. september 2019 

Lars Reinholt Madsen, Hornumvej 2 A, Hornum, 8783 Hornsyld, 60 år den 22. september 2019 

Vibeke Busch, Trankær Vænge 87, 8310 Tranbjerg J (Røgen, Sporup og Søby Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 24. september 2019

38

HUSKESEDLEN Efteruddannelse: Ansøgning om midler fra Den Statslige Kompetencefond åbner den 4. september 2019.

Husk forudgående MUS-samtale.

Læs meget mere på www.kompetenceudvikling.dk Jobsøgning: Find alle de aktuelle stillings­ opslag, vi har modtaget, på www.organist.org/stillingsopslag.

FORENINGSKALENDER 7. oktober kl. 10-16 TR-dag i Solvang Kirke, Amager 21. oktober Bestyrelsesmøde i Vejle 25. november Bestyrelsesmøde i Vejle Maj 2020 Organistforeningens årsmøde, ca. tre dage 10.-13. september 2020 Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors, Finland

Læs mere om Nordisk Kirkemusiksymposium 2020 på nks2020.fi

Organist.org 8/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Kirkegade 4A, st. 14, 6623 Vorbasse Tlf. 2259 6813 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk Jette Plougheld Nedre Mosevej 33, 9990 Skagen Tlf. 24 40 80 89 E-mail: jp@skagenkirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 2259 6813 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 8/2019 39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

FORRYGENDE ORGELEFTERÅR Haderslev Domkirke er i gang med en lang fejring af 200-året for kirkens historiske Siseby-orgel (billedet). Jubilæumsfejringen strækker sig frem til den 15. maj 2020 i form af koncerter med blandt andre Vibeke Astner, Bine Bryndorf, Ulrik SpangHanssen og Jørgen Ellekilde (se hado.dk/koncert).

I hovedstadsområdet er der Helleruplund Orgelfestival d. 8. september til 3. november med bl.a. Benjamin Righetti, Schweiz, Thomas Ospital, Frankrig, og Johannes Unger, Tyskland (se helleruplund.dk/koncerter) og Jægersborg Orgelda­ ge d. 29. september til 2. november med bl.a. Gerben Mourik, Holland, Arvid Gast, Tyskland, og kirkens egen Mads Damlund, som bl.a. vil opføre Peter Navarro-Alonsos ”Jægersborg Orgelbog” (se jaegersborgkirke.dk/musik-og-sang).

Odense Internationale Orgelfestival lægger ud torsdag den 24. oktober kl. 19.30 med Odense Symfoniorkester og organist Olivier Latry, Frankrig. Herefter er der blandt andet ”rytmisk orgelkoncert” i Sct. Hans Kirke fredag med organist Mads Granum og percussionist Martin Klausen og ”Orgel og cirkus” i Fredens Kirke lørdag med den hollandske organist Hugo Bakker samt akrobatister fra Rotterdam. Desuden byder ugen på koncerter med Angelo Castaldo, Italien, Guy Poupart, Luxembourg, Gerben Mourik, Holland, Daniel Zaretsky, Rusland, Gunnar Idenstam, Sverige, og Thomas Trotter, England (facebook. com/OdenseInternationaleOrgelfestival).

Endelig afholdes Copenhagen International Organ Festi­ val for fjerde gang den 5.-8. november, bl.a. med præsentation af de nyrenoverede Marcussen-orgel i DKDM’s koncertsal. Information om festivalen følger på dkdm.dk/det-sker/festivaler Det unikke og yderst velklingende Siseby-orgel blev bygget i 1819-20 som orgelbygger Jürgen Marcussens første (store) orgel. Det regnes for at være verdens ældste orgel fra et endnu eksisterende orgelbyggeri.