NYHEDER
FOLKEKIRKENS PARADOKS: UKLAR LEDELSE, NEDGØRENDE BEMÆRKNINGER – OG STOR TILFREDSHED Af alle brancher på det danske arbejdsmarked er det i folkekirkens branche, at medarbejderne er mest tilfredse med jobbet og oplever den bedste balance mellem beføjelser og ansvar. De har også lavest risiko for at blive mødt af modstridende krav til arbejdet eller at komme bagefter med det. Men det er også branchen med mest mobning og dårligst kommunikerede målsætninger. Af Filip Graugaard Esmarch I midten af august kunne man på DR.dk læse om ”folkekirkens elendige psykiske arbejdsmiljø” – mindre end to måneder efter, at Arbejdstilsynet havde udnævnt medarbejderne i folkekirkens branche til landets mest tilfredse. Hvordan kan det dog hænge sammen? DR’s forsideoverskrift var måske en stramning – men selvfølgelig langt fra grebet ud af den blå luft. Den baserer sig på tal fra en spørgeundersøgelse, hvor mange kirkefunktionærer og præster svarer, at de har følt sig nedgjort på deres arbejdsplads, og endnu lere kirkefunktionærer anfører, at menighedsrådet ikke har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer. Samtidig bekræfter DR’s undersøgelse indtrykket af en høj jobtilfredshed i folkekirken. Noget af forklaringen på det brogede billede kan måske indes i en række andre svar i Arbejdstilsynets omfattende undersøgelse ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”. Dem vil vi her i artik-
10
len se nærmere på og supplere med tallene fra DR.
DÅRLIG LEDELSE OVERRULES Men først en ekspertvurdering. Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet, blev af Kristeligt Dagblad i slutningen af juni bedt om en vurdering af situationen i folkekirken. Han henviser i avisens artikel netop til visse resultater fra undersøgelsen fra Arbejdstilsynet (AT), som kan belyse den paradoksalt høje jobtilfredshed i folkekirken, særligt to faktorer: ind lydelse på opgaveløsning samt arbejdstempo. Mange af folkekirkens medarbejdere værdsætter den høje grad af selvledelse, samtidig med at de i det daglige normalt ikke er tynget af et stort arbejdspres. Og derudover består en vigtig del af forklaringen ifølge Kurt Klaudi Klausen i, at de kirkeligt ansattes arbejde forekommer meningsfuldt. ”Vi har at gøre med en kategori af medarbejdere, hvor troen på meningen med arbejdet er så stærk, at det kompenserer for dårlig ledelse. Det overruler simpelthen dårlig ledelse, at de tror på, at de gør en forskel,” siger Kurt Klaudi Klausen til Kristelig Dagblad.
FOLKEKIRKENS BRANCHE AT's første runde af spørgeskemaundersøgelsen ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere” blev gennemført i foråret 2021 og vil derefter blive gentaget hvert andet år. Resultatet er præsenteret over to rapporter, som udkom i henholdsvis febru-
Organist.org 5/2022