Organist.org, nr 4, april 2017

N r. 4

A

PRIL 2017

1

6. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

KORSANG I DEN NYE FOLKESKOLEVIRKELIGHED SIDE 12

PRÆLUDIUM

TJENESTEMANDSANSATTE ORGANISTER – EN OVERSET GRUPPE?

Af Henriette Hoppe

Fra arbejdsgiversiden var et af de erklærede mål med overenskomsten for organister, at ansættelsesformen skulle ligne det generelle arbejdsmarked, så vidt det kunne lade sig gøre. Målet var dog også at udfase tjenestemandsansættelserne, som af Finansministeriet bliver opfattet som en dyr og usmidig ansættelsesform. Efterhånden som de hidtil ansatte tjenestemænd går på pension eller på anden måde forlader folkekirken som arbejdsplads, bliver deres antal mindre.

De tjenestemænd, der er tilbage, har ikke været genstand for megen opmærksomhed. Lønmæssigt er de gået i stå, så snart de er landet på slutløn. Det har ikke været lige let for alle at forstå, hvorfor overenskomstansatte har kunnet forhandle sig til kvali ikationstillæg for ekstra kompetencer, mens tjenestemændenes løn fulgte skalaløntrinnene slavisk.

Fordelene ved at forblive tjenestemandsansatte har alle dog kunnet se. Overenskomsten giver betydelig mindre tryghed i ansættelsen. At der med overenskomsten blev mulighed for at sætte ansatte ned i tid, har vi måttet sande. Udtryk som ”jamen, så må vi se på stillingen” betyder sjældent øget timetal for en overenskomstansat.

Til gengæld har menighedsrådene måttet prøve at vænne sig til, at den overenskomstansatte ikke er en kirkens tjener i den gammeldags forstand. Den deltidsansatte har ret til at kende sin rammetid, og planlagte aktiviteter skal adviseres minimum 30 dage forinden. Og selvom mantraet ofte lyder, at man skal være leksibel, så er man ikke til rådighed på samme måde som en tjenestemand. Fordelen var – som tidligere nævnt – muligheden for individuelle løntillæg.

Får tjenestemændene da slet ingenting? Jo, der er hvert år (lidt) penge i en lokallønspulje til fordeling blandt tjenestemændene.

Vi skal i bestyrelsen vurdere, om vi skal smøre det tyndt ud over alle.

Det har vi valgt ikke at gøre. Ved fordelingen af puljen for 2016 valgte vi at omklassi icere lønramme 19-stillingerne til lønramme 20. Det betyder, at der ikke er lere medlemmer af Organistforeningen, der er i lønramme 19.

Vi har endvidere valgt at prioritere en omklassi icering til lønramme 29 for en tjenestemand, der oven på PO-uddannelsen har taget en masteruddannelse. Vi mener naturligvis, at videreuddannelse skal afspejle sig i lønnen.

(Fortsættes på side 4)

2

Organist.org 4/2017

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

STÆVNE 2017

SIDE

4

SIDE

TEMA

10

SIDE

12

UDDANNELSE MM.

SØREN JOHANNSEN

KOR I FOLKESKOLEN

Læs i dette nummer om en aktuel undersøgelse af folkekirkens musikalske kompetencebehov, om en vejledning om dens organisters arbejdsmiljø og om en opdatering dens personalepolitik.

Organist Søren Johannsen har gennem mange år for inet sit samarbejde med sin faste duopartner, trompetist Dorthe Zielke.

Vi har bedt ham fortælle lidt om ”hemmeligheden” bag succesen.

Efter folkeskolereformen har mange organister gjort sig erfaringer med de samarbejdsmuligheder, reformen har åbnet for.

Læs om en række konkrete erfaringer omkring dette.

BAGGRUND

REGNSKAB

ANMELDELSER

SIDE

18

LUTHERSK KORSANG Vi bringer et uddrag af Ole Brinths artikel i den nye bog ”Lutherrosen: Essays om musik og poesi”, hvori han blandt andet gør opmærksom på, at salmesang og korsang er lige luthersk.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

SIDE

22

Få et overblik over Organistforeningens aktuelle økonomi.

SIDE

31

ORGEL/KOR/SALMER Vi anmelder “Lutherrosen: antologi for blandet kor” (FUK/ Mixtur) og Peter Wagners bog "Compendium of Organ Performance Technique, Volume I and II" (Bärenreiter).

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: blad@organist.org.

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Låsby Kirke mellem Aarhus og Silkeborg har 15 stemmer fordelt på to manualer og pedal, og det er bygget af P.G. Andersen og Bruhn i 2013. Læs mere på laasbykirke.dk/kirken/kirken/orgel Foto: Henrik West

Organist.org 4/2017

www.organist.org

3

NYHEDER (Præludium fortsat fra side 2) Vi vil også for 2017-puljen prioritere omklassi iceringer fra lønramme 20 til lønramme 23-26.

Vi vil her tage hensyn til dem, der nærmer sig pensionsalderen, idet en omklassi icering for dem vil betyde en bedre livsvarig pensionsudbetaling. Så satser vi på, at vi får de lidt yngre med hen ad vejen.

Tjenestemændene skal – på trods af de manglende muligheder for lokal lønforhandling – glæde sig over sikkerheden i ansættelsen, glæde sig over, at en tjenestemand ikke kan sættes ned i tid og dermed løn, og glæde sig over, at de får en livslang pension. Og så ik de sammen med de overenskomstansatte en 5-dages arbejdsuge. Det er ikke så tosset at være tjenestemand.

ORGANISTERS KOMPETENCEBEHOV KORTLÆGGES En undersøgelse bestilt af Organistforeningen skal give et ϐingerpeg om, hvad man egentlig skal lære for at kunne varetage et typisk organistjob.

Af Filip Graugaard Esmarch I forlængelse af analysen af Folkekirkens Kirkemusikskoler, som Kirkeministeriet præsenterede i april sidste år, blev skolernes bestyrelser anmodet om at gennemføre en visionsproces om kirkemusikkens og kirkemusikuddannelsernes fremtid. Det har nu fået Organistforeningens uddannelsesudvalg til at iværksætte en undersøgelse, som analysevirksomheden Oxford Research i øjeblik arbejder på. Formålet er via en række interviews at opnå en mere sikker viden om, hvad der i folkekirken efterspørges på det kirkemusikalske felt. ”Vi vil gerne påvirke udviklingen i retningen af, at fremtidige uddannelser kommer til at svare mere til de aktuelle behov. Og i den forbindelse oplever vi lige nu, at det er nødvendigt at få lagt alle kort på bordet,” forklarer Henriette Hoppe, Organistforeningens formand.

4

Organistforeningen har allerede i efteråret præsenteret sit eget visionsoplæg, hvori den slår fast, at det ”det er Organistforeningens opfattelse, at der ikke med de nuværende basis- og videreuddannelses-tilbud på kirkemusikskolerne eller på konservatorierne tilbydes uddannelser, der i sig selv dækker det kompetencebehov, der efterspørges”.

I oplægget foreslår foreningen derfor, at kirkemusikeruddannelsen i orgel og korledelse skal suppleres med en overbygning samt en diplomuddannelse som videreuddannelsesmulighed. Den aktuelle undersøgelse skal i forlængelse heraf fungere som en dokumentation af, hvad der rent faktisk efterspørges hos kirkemusikerne.

OGSÅ ANDRE FAGGRUPPER Henriette Hoppe har en vis formodning om, at uddannelsesudvalgets formodninger om et bredere kompetencebehov viser sig at holde stik. Samtidig understreger hun, at der selvfølgelig ikke er ”bestilt” nogen bestemt konklusion af undersøgelsen. ”Det kan for eksempel være, det viser sig, at folk hellere vil have kirke- og kulturmedar-

Organist.org 4/2017

NYHEDER bejdere eller musikpædagoger til at varetage visse opgaver. Vi må jo erkende, at man nogle steder vælger at placere opgaver som babysalmesang hos andre end organisten,” siger hun og tilføjer, at det er et vilkår, man må leve med. ”Hvis organisten ikke er klædt på til opgaverne, går menighedsrådet andre steder hen efter personer med de ønskede kompetencer.

Vi vil dog til enhver tid hævde, at kirkemusikfagligheden netop ligger hos organisten.

De efteruddannelses-fagpakker, vi har været med til at udvikle hos kirkemusikskolerne, skal gerne klæde vore medlemmer godt på til fremtidens udfordringer, men er dog ikke kun rettet imod organister. De giver mulighed for et generelt kompetenceløft for ansatte i folkekirken.”

PRÆSENTERES PÅ STÆVNET Det er i øvrigt ikke første gang, at Organistforeningen undersøger kompetencebehovet.

Tilbage i 2008 var det daværende FPO for alvor begyndt at fokusere på efteruddannelse, og bestyrelsen gennemgik derfor en række stillingsopslag fra henholdsvis 1989 og 2006.

Her var det tydeligt, at både stillingsstørrelserne og indholdet af stillingerne havde udviklet sig i løbet af de mellemliggende år, og menighedsrådene var begyndt at efterspørge en mangfoldighed af nye kompetencer. ”I den aktuelle undersøgelse vil vi gerne belyse det mere bredt og ikke bare ud fra stillingsannoncer. Undersøgelsen kommer i højere grad til at vise, hvad der egentlig foregår ude i sognene. Og vi vil lade de forskellige typer af interessenter komme med et bud på, hvad de godt kunne tænke sig, at der skulle foregå,” siger Henriette Hoppe.

Bestyrelsen har afsat 100.000 kr. til undersøgelsen fra Oxford Research, som kommer til

Organist.org 4/2017

at ligge klar i slutningen af april. Tirsdag den 23. maj vil den som et programpunkt på Organistforeningens stævne i Helsingør blive præsenteret af chefanalytiker Sandy Brinck, og i dette blads spalter vil man i juni-nummeret kunne læse nærmere om dens resultater.

I kirkemusikskolernes regi er der nedsat et fælles udvalg, som arbejder med spørgsmålet om fremtidens kirkemusikeruddannelse. Alle i bestyrelserne deltager dog på sidelinjen, fortæller Henriette Hoppe. ”Vi har indtil videre været til et fælles møde, hvor vi snakkede om kirkemusikernes uddannelsesbehov. Og nu håber jeg selvfølgelig, at alle i bestyrelserne vil studere vores undersøgelse, så den også blive brugt som et værktøj i forbindelse med overvejelserne. Forhåbentlig vil den kunne sparke nogle døre ind i forhold til at få en mere praksisrettet uddannelse for organister,” opsummerer hun.

ORGANISTER SPØRGES OGSÅ Hos Oxford Research begrundes undersøgelsen i en kort nyhed på irmaets hjemmeside, oxfordresearch.dk: ”Der er sket en række væsentlige ændringer på organisternes arbejdsfelt, herunder sammenlægninger af sogne, nye ledelseslag, nye former for gudstjenester samt brugen af mere IT, som har betydning for relevante kompetencer i faget. Der er derfor behov for en analyse, som stiller skarpt på nutidens samt fremtidens kompetencebehov blandt organister i den danske folkekirke,” skriver analysevirksomheden, som samme sted beskriver sin tilgang til opgaven således: ”Kompetenceanalysen samler den eksisterende viden via et omfattende dokumentstudie samt kvalitative interview med interessenter samt fokusgrupper med organister.”

5

NYHEDER

NY FOLDER OM SIKKERHED PÅ ORGELBÆNKEN I en ny branchevejledning om organister og arbejdsmiljø gøres der blandt andet opmærksom på, at arbejdsmiljøloven kræver arbejdstilladelse til børn under 13 år – så før du giver koristerne ”lommepenge”, skal du omkring politiet.

Branchearbejdsmiljørådet Service-tjenesteydelser har i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd udarbejdet en folder om organisters arbejdsmiljø. Den opsummerer en række af de væsentligste ting at være opmærksom

på, når man skal sikre et godt arbejdsmiljø for organisten. Dermed henvender folderen sig både til menighedsrådene og de ansatte selv.

Et af de mest organistspeci ikke afsnit i folderen handler om arbejdsstillinger: ”Gode arbejdsstillinger og god betjeningsteknik ved orglet er vigtigt for at undgå belastninger og nedslidning på bevægeapparatet (…). Orgelbænken skal være stabil og skal let kunne hæves og sænkes, så den kan tilpasses den enkelte organist. Bænken skal let kunne lyttes til passende afstand fra klaviaturet.

Temperatur Hvis opvarmning af et arbejdsrum efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokalopvarmning af området omkring orglet. Der findes eksempler på, hvordan man kan montere en plasticoverdækning rundt omkring spillebordet for at gøre det muligt for organisten i ugens løb at øve i god temperatur (såfremt der findes lokalopvarmning).

Belysning Dårlig arbejdsbelysning betyder, at nodelæsningsmulighederne forringes, hvorved organisten tvinges til at skyde hovedet frem for at se noderne bedre. Dette vil især belaste nakkens øverste led, [hvilket] ved længere tids belastning kan give symptomer som pandehovedpine, svimmelhed m.m. (…) Der skal være belysning ved pedalerne.

Lyd Ingen person må udsættes for et gennemsnitligt lydtrykniveau over 85 dB(A) under arbejdet, målt over en 8 timers arbejdsdag. Kraftig musik kan ødelægge hørelsen og give stress. (…) Overvej indretning evt. lydabsorberende skærme af plexi, der er tilpasset æstetisk til orglet. (…) Hvis man ikke kan løse problemet, bør man altid bruge høreværn, når belastningen er over 80 dB(A). En løsning kan være at få fremstillet formstøbte propper til organisten.

Læs mere i ”Branchevejledning: organisters arbejdsmiljø” fra Branchearbejdsmiljørådet Service-tjenesteydelser.

Den kan hentes på organist.org under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø”.

6

Organist.org 4/2017

NYHEDER Sædet på bænken skal være så glat, at organisten ikke hindres i hofteledsbevægelser. (…)

Da stor variation af arbejdsstillinger under arbejdet er vigtigt, er størst mulig grad af leksibilitet væsentlig,” står der.

STEM IKKE FRA STOLEN Herefter følger en række afsnit om de vigtige udefrakommende faktorer: varme, ventilation, indeklima (skimmelsvamp), lys og lyd.

Inden for det fysiske arbejdsmiljø kommer folderen desuden kort ind på risikoen for nedstyrtning. Rækværket på pulpituret skal være mindst 110 cm. højt, men det hjælper måske ikke meget, hvis man skal op over det for at stemme piber: ”Ved stemning af orglet fra orgelfacadens yderside skal der overvejes, om det kræver specielle sikkerhedsforanstaltninger. Der må kun anvendes typegodkendte stiger (CEmærkede) – og husk, en stol kan aldrig erstatte en trappestige,” hedder det.

I afsnittet om det psykiske arbejdsmiljø fokuseres der blandt på vigtigheden af, at der er klarhed over, hvem der gør hvad. Det hævdes også, at et godt samarbejde bygger på ”normer for gensidige forpligtelser”, og at det i den sammenhæng er særlig vigtigt for organister, at man sikrer sig, at der er ”mulighed for social og faglig støtte (da der forekommer meget alenearbejde)”.

KORBØRNS ARBEJDE Endelig gør folderen opmærksom på et speci ikt forhold omkring børnekor, som måske mange steder er temmelig overset: ”Når I har et børnekor (børn under 13 år) [skal I] have tilladelse hos politiet til at børnene optræder. Der skal ansøges for hvert enkelt barn,” hedder det.

Herefter henvises der til en side på politi. dk (søg på ”børns arbejde”), hvor det fremgår, at det ganske vist ikke handler om, hvorvidt børnene optræder, men om de arbejder – altså speci ikt om de får løn for deres medvirken ved højmesser og/eller koncerter. I så fald skal papirarbejdet altså være på plads. Og den blanket, man skal bruge, kan hentes fra den nævnte side om børns arbejde på politi.dk.

Landsforeningen af Menighedsråd har dog tidligere drøftet spørgsmålet med Arbejdstilsynet, som ved den lejlighed kunne oplyse, at der i spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om arbejde eller blot en fritidsbeskæftigelse, vil ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil der blandt andet blive lagt vægt på, om korbørnene synger sammen med (ældre) ansatte, og/eller om de har mødepligt. De kan man læse nærmere om på organist.org under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø” > Børnekor og arbejdsmiljøloven”.

Filip

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk Organist.org 4/2017

7

NYHEDER

NYT FORSLAG TIL PERSONALEPOLITIK OG HÅNDBOG Landsforeningen af Menighedsråd har i samarbejde med Folkekirkens Samarbejdsudvalg opdateret det forslag til personalepolitik, som indes på hjemmesiden folkekirkenspersonale.dk og som kan anvendes til inspiration på de folkekirkelige arbejdspladser. Samtidig er dokumentet blevet forsynet med en skitse til personalehåndbog.

I personalepolitikken er der først og fremmest sket ændringer i værktøjsdelen, som nu er gjort så meget færdig, at der ikke er åbenlyse mangler. Der er nye afsnit om MUS, obligatorisk arbejdsmiljødrøftelse og ferie, og afsnittene om APV og ”forebyggelse og hånd-

8

tering af vold, trusler og chikane” er blevet udvidet.

Den tre sider korte personalehåndbog beskriver ”eksempler på procedurer og praksis, det kan være en god idé at skrive ned”, og samtidig gøres der opmærksom på, ”at det kan være helt andre forhold, der er vigtige at beskrive hos jer”. I udkastet handler det nærmere bestemt om alarmsystem, skærmbriller, fravær og sygdom, ferie, gaver, it og mobiltelefoner samt ytringsfrihed/tavshedspligt.

Dokumentet ligger godt gemt på folkekirkenspersonale.dk under ”Løn og ansættelse” > ”Regler” > ”Vejledninger”.

Filip

Organist.org 4/2017

BB

RJ Y¨U PHG WLO PXVLNOLYHWV IHVW PHG PDVVHU DI NRQFHUWHU RYHU KHOH ODQGHW

086,./,9(76

)(678*(

2.72%(5 129(0%(5 ::: 63,/'$16. '.

STÆVNE 2017

NÅR TROMPETEN SMELTER IND I ORGELKLANGEN Organist Søren Johannsen har gennem mange år forϐinet sit samarbejde med sin faste duo-partner, trompetist Dorthe Zielke. Vi har bedt ham fortælle lidt om ”hemmeligheden” bag succesen.

Af Filip Graugaard Esmarch Når deltagerne på dette års stævne i Organistforeningen tager bussen ind til en yderst eksklusiv rundtur til tre københavnske kirker, venter der dem blandt andet et møde med Søren Johannsen og Dorthe Zielke, henholdsvis organist ved Christians Kirke og fremtrædende trompetsolist med en fortid som assistent i DR SymfoniOrkestret og Det Det Kongelige Kapel.

Den anerkendte og særdeles koncertaktive duo vil ved den lejlighed fortælle om – og give eksempler på – deres arbejde med at transskribere klassiske værker. De leste værker, som direkte er komponeret for trompet og orgel, er fra før 1800 og dermed for naturtrompet. Men Dorthe Zielke spiller ventiltrompet. ”Det er ret begrænset, hvad der er skrevet for den moderne trompet og orgel. Derfor var det nærliggende for os at inde musik skrevet for andre besætninger og tilpasse det netop vores besætning,” fortæller Søren Johannsen.

REHARMONISERING ER NO-GO Man det er naturligvis ikke alt, der egner sig lige godt til den øvelse. ”Overordnet set skal satsen bestå af en solistisk stemme, altså til trompeten, og et akkompagnement til orglet. Det dur for ek-

10

sempel ikke at transskribere en fuga og lade trompeten spille en af stemmerne – dertil er trompeten for dominerende i forhold til de andre stemmer, som spilles i orglet. En cantus ϔirmus-koral går til gengæld fortrinligt, især hvis det er med cantus ϔirmus-melodien i øverste stemme. Det kunne også være en homofon plenumsats, hvor trompeten kan smelte ind i orgelklangen og fremhæve ønskede stemmer, typisk den melodibærende,” forklarer Søren Johannsen.

For ham er det et succeskriterium for den gode transskription, at man – når man lytter til den – har fornemmelsen af, at sådan her kunne komponisten lige så godt have skrevet, hvis han altså havde fået opgaven at skrive for trompet og orgel. ”Og jeg mener ikke, man kan forsvare at ændre i komponistens brug af harmonier og melodi. Til gengæld inder jeg det i orden, at man skærer i formen, altså udelader afsnit eller gentagelser – det går ikke ud over stykkets grundkarakter. Men ændrer man ved melodi, harmoni eller rytme, er der tale om et nyt arrangement eller en parafrase og ikke en transskription,” uddyber Søren Johannsen.

BEFORDRER MUSIKOPLEVELSEN Og der kan være særdeles gode grunde til, at man som organist søger ind i et samarbejde med en instrumentalsolist. Søren Johannsen har oplevet, at kombinationen orgel/trompet evner at åbne op for orgelmusikken hos folk, som ellers er mere forbeholdne. ”Selvfølgelig er orgelmusik en selvstændig kunstform og indtager som sådan en frem-

Organist.org 4/2017

STÆVNE 2017 trædende plads i musikhistorien. Det er dog ikke nemt for orgelfremmede ører at lytte til genren. Det hjælper, hvis man har et stort orgel og en stor smuk kirke med efterklang. Sidder man med to manualer og 16 stemmer i en mindre kirke, kan samspillet med et andet instrument være meget befordrende for publikums musikoplevelse. Og især trompeten er velegnet, fordi instrumentets dynamiske område kan matche orglets svageste gedakt-

stemme til dets plenum,” forklarer Søren Johannsen og uddyber: ”Jo mindre et orgel, jo færre klanglige variationsmuligheder – og så kan en timelang koncert være tung kost. Her hæver samspillet variationen markant. Og det samme gør sig naturligvis gældende, når instrumentalsolister indgår i liturgiske sammenhænge – til både salmesangen og tjenesternes frie musikformer.”

Søren Johannsen og Dorthe Zielke har dannet duo siden 1999, og de har udgivet fem cd’er sammen, bl.a. med instrumentale versioner af Bachs Mathæuspassion (2012) og Händels Messias (2013).

Søren Johannsen er også kendt som en talentfuld orgelsolist i egen ret, og han har bl.a. indspillet César Francks samlede værker. I år 2000 gjorde han sig bemærket ved i Christians Kirke at opføre intet mindre end J.S. Bachs samlede orgelværker i løbet af ét døgn. Den vilde præstation blev optaget i Guiness Rekordbog i kategorien ”Længste orgelkoncert”.

Man kan læse meget mere om Johannsen og Zielke på sorenjohannsen.dk og trompetist.dk

Organist.org 4/2017

11

TEMA

SPIREKOR SOM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING I to små landsogne nordøst for Kolding ϐinder vi et inspirerende eksempel på, hvordan et samarbejde mellem kirke og skole omkring korsang kan fungere. Og der er gode argumenter for, at noget lignende skal etableres mange andre steder.

Af Dorthe Kodal Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. musik, og i 2010 blev jeg færdiguddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole.

Nu arbejder jeg på syvende år som organist i Eltang og Sdr. Vilstrup Kirker i Kolding Provsti, hvor jeg har 30 korbørn i alderen 8-14 år.

Al korundervisningen foregår på Eltang Skole, der er en lille landsbyskole med 120 elever.

Samarbejdet med skolen var etableret, inden jeg kom til, og der var en god tradition for, at korundervisningen foregik i forlængelse af børnenes skoledag. Den tradition har vi stadig, men i 2014 i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen ik jeg i samarbejde med skolelederen indført, at spirekoret for 2. og 3. klasse blev en del af den understøttende undervisning.

FREMMER EN ALSIDIG UDVIKLING Med indførelsen af folkeskolereformen i august 2014 mødte vi første gang begrebet ”Understøttende Undervisning”. Hver årgang på en folkeskole har omkring fem af disse understøttende undervisningstimer i ugen.

Hensigten med dem er ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside at skabe ”en sammenhængende skoledag, så eleverne møder

12

en varieret og anvendelsesorienteret undervisning”.

Ifølge vejledningsmaterialet på emu.dk er den understøttende undervisning kendetegnet ved at sigte bredere på ”at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”. Nogen særskilte mål for den understøttende undervisning indes ikke, men ”alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen”.

I folkeskolens formålsparagraf hedder det bl.a., at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie samt fremmer elevernes alsidige udvikling.

EN OPLAGT AKTIVITET Når man underviser i folkeskolen, er der klare mål for, hvad eleverne skal lære på de enkelte klassetrin i hvert fag. Jeg skal hilse og sige, at det ikke er så lidt, de skal kunne i musik. Men når vi taler om den understøttende undervisning, så er der altså ingen klare mål – her skal man opfylde folkeskolens formålsparagraf og generelt fagenes mål samt styrke elevernes kompetencer.

Og på det punkt er vi organister jo nok ikke i tvivl om, at netop korsang er en oplagt aktivitet, når det handler om at sigte bredere på

Organist.org 4/2017

TEMA at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Derudover indfanger korsangen jo også det meste af folkeskolens formålsparagraf om blandt andet uddannelsesparathed og fortrolighed med dansk kultur og historie.

For os er det indlysende, at korsang vil være en god aktivitet i den understøttende undervisning.

Men det er desværre ikke alle, der tænker som os. Nogle mener, det er vigtigere at lave lektier til de respektive fag, mens andre mener, at motorisk træning er det eneste saliggørende. Hvis vi som organister skal ind og have del i den understøttende undervisning, så skal vi være klædt på til at forklare skoleledere, hvorfor netop korsang er en så god en aktivitet for elevens generelle udvikling.

UNDERSTØTTER LÆRINGEN Her er vi hjulpet godt på vej af vores tids nyeste forskning fra 2016. Ifølge ”Masseeksperimentet”, som blandt andre hjerneforskeren Peter Vuust står bag, så viser de mange test af eleverne entydigt, at der er en sammenhæng mellem musikudøvelse og styrken af elevernes såkaldte arbejdshukommelse. ”Men vi ved ikke, om det er, fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik”, siger Peter Vuust i et interview på fyens.dk.

Hjerneforsker Kjeld Fredens har til gengæld i mange år været overbevist om, at udviklingen af børns musiske evner gør dem i stand til at dygtiggøre sig i alle fag. Han mener, at musik understøtter alle andre fag. Han laver følgende sammenligning: at man ikke kan gå, hvis ikke man kan holde balancen, men

Organist.org 4/2017

man tænker ikke over, at man holder balancen, når man går. Ligeledes mener Kjeld Fredens at musikkens parametre (puls, rytme,

Musikalske børn husker bedre Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet har stået i spidsen for ”Masseeksperimentet”, hvis spændende resultater blev offentliggjort sidste år. Med flere end 20.000 deltagende elever fra 0. klasse til gymnasiets 3.g. er der tale om verdens største forsøg med fokus på, hvordan forskellige faktorer har indflydelse på musikalske hørefærdigheder, og hvordan musikalsk aktivitet har betydning for arbejdshukommelsen.

En vigtig konklusion i rapporten er, at børn, der spiller et instrument eller går til sangundervisning, er bedre rustet til at lære andre færdigheder såsom at læse og regne. Efterfølgende er forskerne nu i gang med – via tests på en mindre gruppe af forsøgspersoner – at finde forklaringer på dette ved at undersøge, hvad der egentlig sker hjernen, når vi lærer nye musikalske færdigheder.

Det forklarer Peter Vuust i en video på naturvidenskabsfestival.dk/eksperiment2016.

Fra siden naturvidenskabsfestival.dk/masseeksperiment/resultater2016 kan man downloade rapporten ”Musik i hjernen”.

13

TEMA styrke, dynamik, timing med mere) er forudsætning for indlæring, men man tænker ikke over, at man bruger musikkens parametre, mens man tilegner sig ny viden.

Der burde ikke være tvivl om, at korsang er meget fordelagtig for barnets udvikling, både musisk og generelt. Det kan derfor kun være en fordel for skolen at invitere organisten indenfor, fordi den hermed får en underviser med meget høj faglighed inden for sit felt. Og det står klart og tydeligt på undervisningsministeriets hjemmeside, at den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvali ikationer. Her er organisten et meget int bud på personale med relevante kvali ikationer, og det vil jo være en endnu større gevinst for skolen, hvis det ligefrem er kirken, der lønner organisten.

EN WIN-WIN-SITUATION Hvis man tilbyder kor i skoletiden, skal koret være for alle, man må ikke tilbyde korundervisning for nogen og ikke for andre. Alle behøver ikke at ville være med, men alle skal have tilbuddet. Når koret er for alle og foregår på skolen, så tiltrækker det lere og andre børn, end hvis det var en eftermiddagsaktivitet i kirken. Det har den fordel, at der kan komme rigtig mange børn til kor.

For mig er det en stor glæde i mit arbejde gennem korsangen at være med til at invitere mange børn og deres forældre med i kirken og give dem gode oplevelser der, så børnene ud over at lære at synge og få kendskab til kristendommen også får en stor fortrolighed med deres lokale kirke. Man kan dog risikere, at der fra forældrenes side ikke er den store opbakning til, at børnene deltager i kirkelig sammenhæng. Og da korundervisnin-

14

gen foregår på skolen, er det min erfaring, at jeg ikke kan forlange, at de skal deltage i kirken. Men i praksis har jeg kun oplevet ganske få børn, der af forskellige årsager ikke har formået at deltage dér.

Mit kor synger hvert år til skolens årlige billed- og musikaften, hvilket giver mig mulighed for at præsentere koret for hele skolen og deres forældre. Jeg samarbejder som sådan ikke med nogen på skolen, men jeg tilpasser mig de behov, der opstår i løbet af skoleåret, det kan være i forhold til mødetid, og hvilket lokale jeg kan bruge. Jeg indordner mig meget gerne, jeg er bare så glad for, at jeg kan have kor på skolen. Det er en uvurderlig fordel for mig i forhold til mit korarbejde, og jeg kan kun anbefale alle andre at forsøge at få et samarbejde med sognets skole op at stå.

Artiklen er et sammendrag af et oplæg, Dorthe Kodal holdt på en kursusdag i Fredericia den 24. februar arrangeret af FUK og Løgumkloster Kirkemusikskole.

Dorthe Kodal er organist og korleder ved Eltang og Sdr. Vilstrup kirker ved Kolding samt musiklærer på Thorstrup Skole ved Varde.

Organist.org 4/2017

TEMA

KIRKE OG KORSANG – I SAMARBEJDE MED DEN NYE FOLKESKOLE Nu er det godt et par år siden, folkeskolens elever ϐik en længere og mere varieret skoledag. Siden da har syddanske organister gjort sig mange erfaringer med de samarbejdsmuligheder, reformen har åbnet for, viser en undersøgelse.

Af Hanne Korsgaard Sundbøll, Korkonsulent Syd, Folkekirkens Ungdomskor Den nye folkeskole rummer nye muligheder, som er værd at være opmærksom på – som organist og korleder og som menighedsråd.

Muligheder for samarbejde mellem kirke og skole – også om korsangen.

I 2016 har Løgumkloster Kirkemusikskole og Folkekirkens Ungdomskor foretaget en spørgeundersøgelse, hvor en række organister og korledere i Ribe, Haderslev og Fyens Stifter har fortalt om deres lokale samarbejder mellem kirke og skole, bl.a. omkring korsang. Besvarelserne vidner om mange og forskelligartede musikalske samarbejder mellem kirke/organist og skole.

DEN NYE FOLKESKOLE Den nye folkeskole er i sit grundlag kendetegnet ved at være en ’åben skole’. En skole, der åbner sig over for det omgivende samfund og inddrager omverdenen i skolelivet, bl.a. ved at arbejde sammen med lokale organisationer.

Samarbejdet skal styrke sammenhængskraften og bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med de muligheder, som foreningsliv og lokalområde rummer. Et samarbejde mellem

Organist.org 4/2017

skole og folkekirke er derfor oplagt, f.eks. med et tilbud om korsang for børn og unge.

Nyt er det også, at skolen i elevernes ugentlige skemaer tilrettelægger understøttende undervisning – det kan f.eks. være korsang. I forbindelse med den understøttende undervisning lægges der op til, at skolen kan lade undervisere udefra, med relevante faglige kvali ikationer, stå for forløb i skoletiden – det kan f.eks. være organisten/ korlederen.

Den nye folkeskole giver altså gode muligheder for samarbejde mellem skole og kirke om korsang. Og det er oplagt, at kirke og skole samarbejder om at få lere børn og unge til at synge i kor. Samarbejdet kan også kompensere for nogle af de udfordringer og problemer, som skolereformen kan medføre i det daglige kirkekorarbejde, f.eks. længere skoledage.

FLERE MODELLER FOR KORSANG Vores spørgeundersøgelse viser, at der er store lokale forskelle mellem samarbejdserfaringerne, bl.a. fordi skolereformen implementeres forskelligt lokalt. Det viser sig, at der ofte er større interesse for kirke-skole-samarbejdet i landdistrikterne end i de store byer, bl.a. fordi samarbejdet er en gevinst i styrkelsen af sammenhængskraften i de mindre lokalsamfund.

Samarbejderne mellem organist/korleder og skole falder i undersøgelsen i to kategorier: den egentlige korsang og de bredere kirkemusikalske projekter. Hvad korsangen angår, har vi eksempler på, at organisten leder kor på skolen efter skoletid – f.eks. i 3.-5. kl.   i sfo-tiden med elever fra 1.-3. kl.

– evt. med en pædagog fra SFO’en 15

TEMA   i den understøttende undervisning i skoletiden, oftest i 1.-4. kl.

– ofte medvirker en lærer   i en musiktime, for at reklamere for kirkekor/rekruttere korsangere.

Korsangen på skolen er oftest et tilbud til skoleeleverne – ikke obligatoriske timer. En del organister kommer på skolen og leder kor, og enkelte steder er der pædagoger, der følger børn til kirken efter skoletid/i sfo-tiden.

At have kor i skolens lokaler kan medføre en række udfordringer, f.eks. med lokaler, der ikke er koregnede, og manglende mulighed for at synge i kirken. Der kan opstå pædagogiske udfordringer, bl.a. fordi børnene ikke oplever det fysiske skift til kirkens lokaler, eller der er måske tale om en meget stor gruppe elever, og der kan være elever, der deltager i korsangen, uden det største engagement. Ofte er skolen åben over for at lade en lærer/pædagog deltage i kortimerne, hvis organisten beder om det.

En stor del af organisterne anbefaler kortere korforløb på skolen, f.eks. 8-10 uger, mens andre har gode erfaringer med kor på skolen i løbet af hele skoleåret. Korsang på skolen omfatter mange steder også optræden med koret på skolen og medvirken ved gudstjenester i kirken.

Når organisten leder kor på skolen, kaldes det sjældent kirkekor, men blot korsang.

Og det musikalske repertoire består af både kirkelig og ikke-kirkelig musik: salmer, årstidssange, kanons, gospel og øvrige populære sange.

KIRKEMUSIKALSKE PROJEKTER Når undersøgelsens deltagere samarbejder med skolen om andre former for kirkemusikprojekter, kan der eksempelvis være tale om

16

  salmeprojekter – med klassebesøg i kirken, med præst og organist   musicals – samarbejde mellem organist og musiklærer på skolen, f.eks. jule-krybbespil   morgensang – hvor organisten spiller til morgensang på skolen i en periode   tværfaglige forløb/temaforløb på skolen/ i kirken (dansk, kristendom, musik), der evt. munder ud i en gudstjeneste   folkekirkens skoletjenestes projekter – som lærerne på skolerne kan bruge i undervisningen i samarbejde med kirkens organist/præst.

HVORDAN KØRER DET? Mange skoler er åbne over for at lægge information om kirkekor på skolernes intranet, og nogle organister kommer på besøg i skoleklasserne eller til morgensang og fortæller om muligheden for at gå til kirkekor eller korsang på skolen.

Menighedsrådene bakker generelt op om samarbejdet og inansierer oftest organistens løn. Det er udelukkende organisten selv, der tager kontakt til skolen, og der peges på, at det er vigtigt, indledende at tage kontakt til skoleledelsen og sikre, at den bakker op om samarbejdet, ligesom det er relevant at pege på samarbejdsmuligheden i den åbne skole. Specielt i de kirkemusikalske projekter, er samarbejdet også kommet i stand på baggrund af henvendelse fra skolen til kirken.

En del af organisterne oplever, at korsang på skolen kan medføre et tidsmæssigt pres, da der kun er afsat et vist antal timer til korarbejde i deres organiststilling. Med korsang på skolen sættes organisten i en helt anderledes undervisningssituation end vanligt. Det kræver mere forberedelse, mødeplanlægning med skoleledelse/musiklærer og i øvrigt mere transporttid.

Organist.org 4/2017

TEMA For alle de forskellige former for samarbejder mellem kirke og skole gælder det, at både organister og skole er meget glade for samarbejdet, og at samarbejdet er værdiskabende for begge parter. Kirkens organist/korleder har den musikalske ekspertise, læreren/ skolen har den pædagogiske ekspertise, og et samarbejde mellem kirke og skole om korsang vil komme både elever og lærere, skole og kirke til gode. I store træk peger undersøgelsens deltagere derfor på gode muligheder for og erfaringer med skole-kirke-samarbejdet omkring både korsang og kirkemusikalske projekter.

Dorthe Kodal, organist og korleder, fortalte om sine konkrete erfaringer med gode samarbejder med folkeskolen om korsang – og gjorde dermed de overordnede overvejelser meget konkrete og aktuelle.

Har du spørgsmål til undersøgelsen, erfaringer med eller andre inputs til samarbejdsfeltet mellem kirke og skole, så er du velkommen til at kontakte korkonsulent Hanne Korsgaard Sundbøll, Folkekirkens Ungdomskor.

STOR INTERESSE Løgumkloster Kirkemusikskole og Folkekirkens Ungdomskor har netop a holdt en velbesøgt kursusdag om kirke og korsang i den nye folkeskole. De deltagende organister, præster og kirke- og kulturmedarbejdere blev præsenteret for forskellige vinkler på samarbejdsfeltet og var tydeligvis interesserede i at tage skridt ud i og ind i den nye folkeskole.

Lektor Else Marie Okkels (UC Syd, Forskning og Udvikling) betonede organistens rolle som den professionelle musiker i samarbejdet med folkeskolen. Gode samarbejder kan opstå, når lærerne samtidig står med pædagogisk og didaktisk erfaring og viden. Hun gjorde samtidig opmærksom på, at et samarbejde med folkeskolen stiller krav om organistens leksibilitet og respekt for de andre rammer, som folkeskolen tilbyder.

Kursusdeltagerne ik også gode, oplysende vinkler fra Lene Thiim fra Folkekirkens Skoletjeneste i Kolding, om det forkyndende aspekt, når organisten kommer fra kirken til skolen.

Et felt, som der kan opstå usikkerhed om.

Organist.org 4/2017

Hanne Korsgaard Sundbøll er Korkonsulent i Folkekirkens Ungdomskor, område Syd. Dette indebærer, at hun bl.a. fungerer som vejleder og inspirator for kirkekorlivet i Løgumkloster Kirkemusikskoles geografiske område, altså Ribe, Haderslev og Fyens Stifter. Hun er desuden organistassistent ved Langenæskirken i Aarhus samt korleder for børne- og ungdomskor ved Sankt Lukas Kirke og Langenæskirken.

17

BAGGRUND

SALMESANG OG KORSANG ER LIGE LUTHERSK Vi har fået lov at bringe et uddrag af Ole Brinths artikel i den nye bog ”Lutherrosen: Essays om musik og poesi”.

Her skriver han under overskriften ”Martin Luther og salmesangen” blandt andet om, hvordan menighedssang og ϐlerstemmig korsang ser ud til at være ligeværdige hos Luther, og hvorfor det forekommer relevant – som led i fejringen af reformationsjubilæet – at genintroducere katekismussalmen som genre.

FUK og Forlaget Mixtur har fuldendt sit storstilede udgivelsesprojekt ”Lutherrosen” med et femte bind, som udelukkende indeholder tekster, primært i form af korte essays skrevet af de digtere og komponister, der har leveret indholdet til de øvrige bind. Desuden skriver kirkehistoriker og komponist Nils Holger Petersen om ”Martin Luther og (kirke-)musikken”, den musikkyndige Haderslev-biskop Marianne Christiansen skriver mere speciϔikt om ”Martin Luther og musikken i gudstjenesten”, og endelig kommer udgivelsernes hovedbagmand, rektor på Sjællands Kirkemusikskole Ole Brinth, på baggrund af citater og skrifthenvisninger fra Luther med en række begrundelser for de konkrete valg, som er truffet i forbindelse med udgivelsesprojektet.

Af Ole Brinth Luther [satte sig for] at skrive salmer til brug i menigheden og dermed give yderligere rammer for sang og lovsang til Gud. Menighederne skal synge, og Luther lægger i de afslut-

18

tende afsnit i fortalen [til Klugs salmebog fra 1533] vægt på menighedernes særlige ansvar over for, at også de unge synger, og tilføjer her, at det gerne må være lerstemmigt! Ungdommen skal opdrages ”udi Musica oc andre gode Konster”, og evangeliet skal indplantes i de unge ved at synge salmer frem for ”forgífftige Boleuiser oc kiødelige sang” [citeret efter Hans Thomissøns oversættelse fra 1569, red.].

Af Luthers ord om, at han gerne ser, at salmerne kan synges i satser for lere stemmer, fremgår, at salmer for ham at se, samtidigt med at de er og skal være hvermandseje og tjene til hvermands-sang, også kan iklædes en anden musikalsk dragt gennem lerstemmig sang med det kunstnerisk set rigere facetterede udtryk, som deraf måtte følge.

Umiddelbart efter ordene om ungdommen og den lerstemmige sang taler Luther – meget sigende! – helt overordnet og nærmest programmatisk om kunst og evangelium og understreger, ”at ieg er icke i den mening / at alle Konster skulle ved Euangelium forstørris forgaa og ødeleggis / som somme Suermere […] faaregiffue: Men at ieg vilde gierne see / at alle Konster / oc besynderlig Musica / maatte forfremmis / oc tiene den som dem giffuit oc forskaf it haffuer”.

Set herudfra er salmesang og korsang ikke modsætninger for Luther – der er snarere tale om et ”både-og” frem for et ”enten-eller”.

LUTHERS SALMER I LUTHERROSEN I forbindelse med udarbejdelsen af oplægget til Lutherrosen har Luthers ord om, at salmer-

Organist.org 4/2017

BAGGRUND ne gerne må sættes og synges i irstemmighed – se ovenfor – været inspirationskilden til at bestille ny-komponerede satser til fem udvalgte Luthersalmer. Luthers formulering er i forbindelse med arbejdet med Lutherrosen dog blevet forstået friere, idet vendingen ”settes og siunges i ire stemmer”, som står at læse i Luthers fortale, er blevet forstået som, at salmerne gerne må synges lerstemmigt. (…)

Salmesang [er] i en luthersk forståelse såvel den menighedssungne enkle, stro iske salme, der er skrevet til jævne folk, for at ”Guds ord også i sang skal forblive i folket” (Luthers brev til Spalatin), som den samme, enkle, stroiske salme ”sat og siunget i ire stemmer” med særligt henblik på ungdommen (Luthers fortale til Thomissøns salmebog). Begge former for salmesang har vægt og betydning.

Med Lutherrosen spejles denne dobbelthed deri, at der på en og samme gang inden for rammerne af Lutherrosen fremlægges nye salmer og nye korsatser over kendte salmer.

Gennem nydigtede salmer med nykomponerede melodier bringes et tilskud til berigelse af salmesangen i dens menighedsbårne form, OG med nykomponerede korsatser over Luther-salmer bringes et tilskud til korenes repertoire og til (indirekte) berigelse af salmesangen gennem korisk fremførelse af kendte Luthersalmer.

NYE KATEKISMUSSALMER Ud fra den læsning af Luthers fortale i Thomissøns salmebog og af Luthers brev til Spalatin, der er fremlagt [forud for det ovenfor citerede], ses argumenter for, at der til stadighed skal skrives nye salmer. Det rimer med den almene moderne erfaring, at som sprog og tid, samfund og teologiske forståelser og mange andre forhold ændrer sig, er det af vig-

Organist.org 4/2017

Masterclass i juniorkorledelse

Fredag d. 19. maj kl. 16-19 og lørdag d. 20. maj kl. 10-16

Børnekorakademiet afholder dirigentmasterclass med fokus på ledelse af juniorkor (4.-7. klasse).

Pia Boysen og Margrete Enevold underviser med Det Danske Juniorkor som øvekor.

Sted: Jægersborg kirkes sognegård, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte Priser: Aktiv deltagelse begge dage: Kr. 2.000,Passiv deltagelse begge dage: Kr. 1.200,Pris inkl. frokost om lørdagen.

Tilmelding senest 11. maj: Kirsten Hanehøj // kirsten@hanehoj.dk

www.bornekorakademiet.dk

19

BAGGRUND tighed, at der arbejdes med nye salmer, og at der dermed kommer nye ord at synge og det gerne til nye toner. Virkeligheden er da også, at der i de seneste mange år er digtet og komponeret salmer og salmemelodier i stort tal, og at menighederne har taget en lang række af de nye salmer i brug. (…)

Inden for den lerhed af tilgange, som præger Luthers salmedigtning, har en gruppe af salmedigterne ladet sig udfordre af at digte salmer om katekismens led. Alle Luthers [45] salmer har i tidens løb været optaget i danske salmebøger, og herigennem har så også alle Luthers forskellige tilgange til det at skrive salmer i svingende grad været repræsenteret gennem tiderne i de forskellige salmebøger, herunder salmer over katekismens led.

For katekismussalmen som type gælder, at vi i dag med DDS har trossalmen ”Vi tro, vi alle tro på Gud”, som vel i praksis er stort set ude af brug, tilbage som en enkeltstående repræsentant for Luthers arbejde med denne salme-type.

Som det bl.a. fremgår af Luthers gudstjenesteordning fra 1526 (”Deutsche Messe”), hvor katekismus-oplæring anvises plads i gudstjenesten, var katekismus-oplæring et centralt anliggende for Luther. Her har Luthers salmer over katekismens hovedpunkter spillet en rolle og katekismussalmer sat sit præg på luthersk gudstjenesteliv såvel i Tyskland som i andre lande, herunder også Danmark.

Et (sent) udslag af dette grundpræg i Luthers gudstjenesteordning og gudstjenesteforståelse kan man se i Bachs Dritter Theil der Clavierübung, der er bygget op over en salmemesse og her rummer koralbearbejdelser over melodier til katekismussalmer om katekismens hovedled: De ti Bud, Dåben, Boden, Fadervor, Troen og Nadveren.

20

Som en af frugterne af arbejdet med salmerne til Lutherrosen er der nu – i god samklang med luthersk tradition – fremlagt en række nydigtede katekismussalmer med nykomponerede melodier, og hermed er der (atter) skabt mulighed for at kunne synge salmer om alle katekismens hovedpunkter.

“Lutherrosen: Essays om musik og poesi” (FUK/ Mixtur) har bidrag af samtlige digtere salmemelodikomponister og korkomponister, som har været involveret i projektet ”Lutherrosen”, der også omfatter salmesamlingen ”17 salmer” (med tilhørende melodibog) samt korsamlingerne ”Antologi for ligestemmigt kor” (20 satser) og ”Antologi for blandet kor” (14 satser). Desuden fungerer bogen som notebind, i den forstand at den rummer forslag til anvendelse i kirkeåret får både salmernes og korsatsernes vedkommende.

Bogen er på 113 sider og kan købes for 199 kr. hos noder.dk

Organist.org 4/2017

Se godt - se godt ud

REGNSKAB 2016

ORGANISTFORENINGENS REGNSKAB 2016 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note

2

3 4 5 6 7 8

2016

Budget 2016 (ej revideret)

2015

Kontingentindtægter

2.554.154

2.598.000

2.633.133

Bruttoresultat

2.554.154

2.598.000

2.633.133

Kontingentudgifter Medlemsblad Organist.org Mødeudgifter m.m.

Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger Sekretariatslønninger og formandshonorar

-287.811 -156.943 -436.216 -132.416 -402.101 -1.401.427

-300.000 -156.840 -360.900 -128.112 -313.602 -1.515.300

-318.146 -101.465 -312.467 -139.683 -556.746 -1.736.215

Kapacitetsomkostninger i alt

-2.816.914

-2.774.754

-3.164.722

-262.760

-176.754

-531.589

Resultat før afskrivninger 9

Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat

10 Andre finansielle indtægter 11 Øvrige finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat

-9.510

-10.686

-10.375

-272.270

-187.440

-541.964

23.619 0

22.000 0

21.472 -140

-248.651

-165.440

-520.632

0

0

0

-248.651

-165.440

-520.632

Disponeret fra overført resultat

-248.651

-165.440

-520.632

Disponeret i alt

-248.651

-165.440

-520.632

Årets resultat Forslag til resultatdisponering:

22

Organist.org 4/2017

REGNSKAB 2016

Balance 31. december Aktiver Note

2016

2015

0

9.510

0

9.510

Deposita

25.583

25.583

Finansielle anlægsaktiver i alt

25.583

25.583

Anlægsaktiver i alt

25.583

35.093

15.878 0 69.841

53.320 25.532 65.631

Tilgodehavender i alt

85.719

144.483

15 Likvide beholdninger

1.666.676

1.902.925

Omsætningsaktiver i alt

1.752.395

2.047.408

Aktiver i alt

1.777.978

2.082.501

Anlægsaktiver 12 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver 13 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 14 Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

Organist.org 4/2017

23

REGNSKAB 2016

Balance 31. december Passiver Note

2016

2015

Egenkapital 16 Egenkapital

1.505.610

1.754.261

1.505.610

1.754.261

Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandører af varer og tjenesteydelser 17 Anden gæld

2.820 29.734 239.814

0 59.963 268.277

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

272.368

328.240

Gældsforpligtelser i alt

272.368

328.240

1.777.978

2.082.501

Egenkapital i alt

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

Jensen Bugge

Book Jensen & Bugge til en folkemusikgudstjeneste www.jensen-bugge.dk - info@jensen-bugge.dk - 30 28 15 19

24

Organist.org 4/2017

REGNSKAB 2016

Noter 2016

1.

Budget 2016 (ej revideret)

2015

Foreningens væsentligste aktiviteter Foreningens formål er: - at udøve forhandlings- og aftaleretten for medlemmerne i overensstemmelse med gældende hovedaftale og overenskomster, herunder at forhandle løn og ansættelsesvilkår for alle stillinger under foreningens forhandlingsområde, - at bistå medlemmerne i deres faglige, tjenstlige og kunstneriske interesser, - at virke for en styrkelse af standens og de enkelte medlemmers faglige og kunstneriske niveau ved et engagement i uddannelse og efteruddannelse, - at virke for en styrkelse af sammenholdet mellem medlemmerne ved at afholde et årligt landsmøde samt at støtte initiativer, der etablerer netværk for foreningens medlemmer.

2.

Kontingentindtægter Kontingentindtægter Bod for overtrædelse af overenskomst Gebyrindtægter Regulering kontingentrestancer Gruppeliv Helbredssikring

3.

2.538.178 14.500 6.200 -5.190 300 166

2.588.000 0 10.000 0 0 0

2.568.087 37.500 10.040 16.475 550 481

2.554.154

2.598.000

2.633.133

266.666 12.146 8.999

300.000 0 0

273.557 6.057 38.532

287.811

300.000

318.146

Kontingentudgifter Kontingenter FTF & CO II FTF Arbejdsskadeordning FTF Socialrådgiverordning

Organist.org 4/2017

25

REGNSKAB 2016

Noter

4.

257.094 195.840 20.000 -327.560 -10.048 1.874 19.743

257.000 195.840 0 -322.500 -10.000 0 36.500

229.510 192.000 0 -320.045 0 0 0

156.943

156.840

101.465

105.095 42.605 48.590 72.000 19.283 108.173 40.470

60.000 30.000 7.500 80.000 25.400 108.000 50.000

82.261 47.731 2.942 22.694 20.546 106.242 30.051

436.216

360.900

312.467

106.028 26.388 0

111.300 16.812 0

108.088 6.993 24.602

132.416

128.112

139.683

Lokaleomkostninger Husleje Rengøring og vedligeholdelse Flytteomkostninger

26

2015

Mødeudgifter m.m.

Kørselsudgifter Bestyrelses- og udvalgsmøder Nordisk faglig konference Udgifter tillidsmænd Gaver Frikøb af formand Generalforsamling og stævne

6.

Budget 2016 (ej revideret)

Medlemsblad Organist.org Trykning og distribution Honorar redaktør Honorarer andre eksterne Annonceindtægter Abonnementer og løssalg Annoncer og reklamer Administrationsomkostninger

5.

2016

Organist.org 4/2017

REGNSKAB 2016

Noter

7.

Budget 2016 (ej revideret)

2015

11.969 116.157 76.372 30.730 19.092 9.599 24.847 17.237 7.298 10.177 12.193 6.435 57.646 2.349

6.355 102.964 49.980 10.000 19.000 17.300 25.750 8.000 8.500 0 16.753 7.000 42.000 0

12.440 113.954 226.944 47.498 27.232 15.630 25.476 9.116 8.380 1.843 16.350 6.240 45.643 0

402.101

313.602

556.746

1.281.817 72.149 3.114 5.047 0 -9.491 13.246 35.300 245 0

1.348.000 73.000 8.000 7.500 0 0 13.500 60.000 5.300 0

1.569.276 92.524 19.610 6.540 1.866 -15.424 10.222 45.108 5.432 1.061

1.401.427

1.515.300

1.736.215

Administrationsomkostninger Kontorartikler Edb-omkostninger Computercamp projektomkostninger Mindre nyanskaffelser Telefon Porto og gebyrer Revisorhonorar Forsikringer Faglitteratur og tidsskrifter Annoncer og reklamer PBS-gebyrer Leasing af kopi/frankeringsmaskine Rejseomkostninger Reparation og vedligeholdelse af inventar

8.

2016

Sekretariatslønninger og formandshonorar Lønninger Lønsumsafgift Feriepengeforpligtelse, regulering Personaleudgifter Udlæg rejseomkostninger sekretariat Lønrefusion ATP-bidrag mv.

Kørselsgodtgørelse sekretatiat Kursusudgifter Rejseomkostninger

Organist.org 4/2017

27

REGNSKAB 2016

Noter

9.

9.510

10.686

10.375

9.510

10.686

10.375

23.619

22.000

21.472

23.619

22.000

21.472

0

0

140

0

0

140

Øvrige finansielle omkostninger Ikke-fradragsberettigede renter

12.

2015

Andre finansielle indtægter Renter, pengeinstitutter

11.

Budget 2016 (ej revideret)

Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar

10.

2016

Materielle anlægsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Kostpris 1. januar 2016

51.875

Kostpris 31. december 2016

51.875

Af- og nedskrivninger 1. januar 2016

42.365

Årets afskrivninger Af- og nedskrivninger 31. december 2016 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2016

28

9.510 51.875 0

Organist.org 4/2017

REGNSKAB 2016

Noter

13.

53.865 33.300 -33.845

15.878

53.320

0

25.532

0

25.532

685.840 17.257 768.450 36.614 158.515 0 0

401.636 18.006 794.301 36.614 271.774 379.972 622

1.666.676

1.902.925

1.754.261 -248.651

2.274.893 -520.632

1.505.610

1.754.261

Likvide beholdninger Lån & Spar 116-04-60459 Danske Bank, erhvervskonto Vestjysk Bank, højrente Danske Bank, obligationskonto Danske Bank, girokonto Lån & Spar 401-28-17210 Lån & Spar 116-04-60459

16.

43.915 10.998 -39.035

Andre tilgodehavender Tilgodehavende tilskud Gramex

15.

31/12 2015

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Kontingenter Annoncer Hensat til tab på kontingentindtægter

14.

31/12 2016

Egenkapital Egenkapital 1. januar 2016 Årets overførte overskud eller underskud

Organist.org 4/2017

29

Noter

17.

31/12 2015

24.927 50.857 3.583 123.913 36.534

33.959 71.998 1.983 122.527 37.810

239.814

268.277

Anden gæld Moms A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ATP og andre sociale ydelser Feriepenge Skyldig lønsum

18.

31/12 2016

Eventualposter Eventualforpligtelser Huslejeforpligtelse: Foreningen har indgået en lejekontrakt med 3 måneders opsigelsesvarsel. Huslejeforpligtelsen udgør årligt 84.000 kr. + moms.

ÆNDREDE KONTINGENTER FRA JULI Bestyrelsens forslag til kontingentsatser gældende fra 1.7.2017 er: Kontingentforslag pr. måned: < 15 timer pr. uge 15-21 timer pr. uge 22-31 timer pr. uge 32-37 timer pr. uge Studerende Pensionister Ekstraordinære

30

kr. 275,00 kr. 310,00 kr. 380,00 kr. 450,00 kr. 50,00 kr. 80,00 kr. 130,00

Organist.org 4/2017

ANMELDELSER

ET KOMPENDIUM, MAN KAN HAVE GLÆDE AF Et omfattende øvelsesmateriale indsamlet af den tyske organist Peter Wagner, som set med danske briller beϐinder sig på den pædagogiske højreϐløj.

Af Allan Jarmer Organist Peter Wagner er født i 1967 og har en karriere i det tysk-katolske område med erfaring i undervisning og store organist- og koropgaver. Han har i disse to bind systematiseret materiale fra lærebøger og øvelser af Marcel Dupré, Fernando Germani, Charles Louis Hanon og Johannes Brahms, så de fremstår i 60 ”øveenheder” med 30 nummererede enheder i hvert bind. ”Det didaktiske koncept er baseret på omhyggelig forberedelse, koncentreret-gentagen øvelse, og den resultatgivende internalisering af bevægelsesmønstre med det mål at optimere det individuelle, tekniske potentiale”. Efter en kort omtale af orgelspillets grundteknik er det side op og side ned med øvelser, der skal gentages i stigende metronomtal. Stikord til øvelserne er ” ingerua hængighedsøvelser”, ”dobbeltgreb”, ”trille igurer”, ”tavs fodsubstitution”, ”skalastudier” etc. Der er mange lere temaer, hver med mange underpunkter.

EN FLUGT FRA ETUDER Hvordan skal man nu karakterisere disse udfordringer, og er det let eller svært? Det er kun øvelser i teknik/motorik, ikke kunstnerisk udtryk. Det er både let tilgængeligt og udfordrende i sværhedsgrad. Samlet er bøgerne på ca. 320 siders øvelser. Når man tænker på Finn Viderøs orgelskole, som er på ca. 130 siOrganist.org 4/2017

Peter Wagner, red.

Kompendium der Orgelspieltechnik I-II Bärenreiter Ca. 650-750 kr. for begge bind hos noder.dk og nodehandleren.dk

der med få øvelser og mange ”rigtige” orgelstykker, så er der unægtelig en forskel. Peter Wagner har udgivet en ”komplet” øvelsessamling, mens Finn Viderø har udvalgt øvelser efterfulgt af passende kompositioner.

I 1900-tallet er der i det hele taget en lugt væk fra etuder i dansk musikpædagogik. Man dropper f.eks. Carl Czernys etuder og lader eleven spille ”rigtige” klaverstykker fra starten. Peter Wagners øvelseskompendium ligger derfor på, hvad vi i Danmark kunne kalde den pædagogiske ”højre løj”, men har altid været en gængs metode i udlandet.

Disse øvelser er ikke musikalsk formede, 31

ANMELDELSER som Czernys etuder var. Man kan sige meget om Czerny, men han var elev af Beethoven i lere år, og hans egen mest berømte elev hed Franz Liszt, så noget rigtigt må han have gjort.

Samme niveau er vi ikke på her, men det er heller ikke det rene Gøg og Gokke. De danske organister vil dog hellere studere rigtige kom-

positioner for at slå to luer med ét smæk: blive teknisk dygtigere og lære ny musik. Men selvom vi ikke øver slavisk på hele kompendiet, kan man godt have glæde af denne øvelsessamling og vælge øvelser til sig selv og til elever.

FLOT OG KOMPLEKS KIRKEKORMUSIK Voksenkor-bindet fra FUK-serien ”Lutherrosen” er en spændende blanding af nye bibelske motetter og udsættelser af kendte Luther-salmer – i mange tilfælde dog med en sværhedsgrad, hvor et gennemsnitligt folkekor vil have svært vil at følge med.

Af Lene Rom Frederiksen I anledning af reformationsåret står vi her med 14 nykomponerede korsatser. Det er yderst kompetente bidragydere, der har komponeret og arrangeret satserne i denne samling. Det musikalske udtryk og sværhedsgraden i satserne spænder vidt og varierer mellem iørefaldende/kendte salmer og mere udfordrende melodier.

Philip Faber har bidraget med to satser – den første, ”Syng for Herren”, med en smuk fortællende indledning efterfulgt at et mere energisk ”omkvæd”. En smuk, men udfordrende sats med store spring og vekslende taktarter. Sats nummer tretten er Fabers arrangement af Walters/Luthers melodi til ”Nu fryde sig hver kristen mand”. En meget velklingende og mere ”tilgængelig” sats, hvor melodien ligger i tenor og sopran, og understøttes

32

Lutherrosen Antologi for blandet kor FUK/Mixtur 199 kr. på noder.dk (rabat ved køb af 10 stk.)

smukt af en dejlig klaversats og melodiske korstemmer.

Merete Wendler har tre satser med, én helt nykomponeret og to arrangementer. ”Alle fol-

Organist.org 4/2017

ANMELDELSER keslag, klap i hænderne” har en sprudlende indledning efterfulgt af et meget energisk Bstykke, hvorefter der i C-, D- og E-stykkerne leges med tema som fuga i mange takt- og tonearter. Satsen samles smukt i F-stykkets smukke sats og lander i et pompøst halleluja!

Den næste sats, ”Behold os, Herre! ved dit ord”, med et smukt, mere traditionelt første vers, et dejligt andet vers med vekselsang mellem tenor og bas omkredset af velklingende lydestemmer fra alt og sopran. Satsen samles smukt i tredje vers. Den sidste sats af Merete Wendler er ”Nu bede vi den Helligånd”. Igen en smuk indledning med ”Herre, hør vor bøn” efterfulgt af melodien i polyfon sats, som samles til slut i samme stemning som indledningen.

BOJESEN, LORENTZEN OG GUNGE Vi får også tre satser fra Michael Bojesens hånd. En meget dynamisk og sangbar udsættelse af Davidssalmen ”Kom, lad os juble for Herren”. Satsen bæres af en meget fast rytme, omend igen i mange taktarter, og udvikler sig meget spændende dynamisk. ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer” er endnu en polyfon sats i lere taktarter. Smuk melodiføring som understøtter teksten. Der indes to udgaver af satsen, hvor nr. 9 har en tostemmig bas lere steder, hvilket bidrager med en smuk fylde.

Så er vi nået til Jakob Lorentzen, som har to satser med. Igen en spændende polyfon sats i vekslende taktarter. Mere ”moderne” i tonesproget og med et meget sangbart tema: ”Løft dig højt over himlen, Gud”. Velarrangeret og lot og smukt afsluttet. Den næste, ”Løft dig

Organist.org 4/2017

højt over himlen, Gud” (Salme 57), er samme sats, men med et arrangement af ”Af dybsens nød” i midten. Sjov og effektfuld idé.

Bo Gunge var et, for mig, ubeskrevet blad, men et spændende bekendtskab. ”Når I kommer sammen” er ikke umiddelbart så sangbar som de øvrige satser i hæftet, men denne gang er vi i 4/4 i hele satsen. Satsarbejdet kan virke en smule fortænkt, men med gode melodiske fraser. Til gengæld leverer han en meget spændende bearbejdelse af ”Vor Gud, han er så fast en borg” med sopranen som melodiførende og de andre stemmer i smuk rytmisk melodiføring.

FOR HURTIGT SLUT Som den sidste når vi frem til Merete Kuhlmann, som har leveret en meget smuk og sangbar melodi til ”Om Herrens store godhed vil jeg synge” (Salme 89). En lot arrangeret sats, hvor alle stemmer får mulighed for at udfolde sig. Den er alt for hurtigt slut. Så får vi heldigvis mere i ”Lovet været du, Jesus Krist”, som indledes med et buldrende orgelakkompagnement og enstemmigt kor. 2. og 5. vers er i koralstil, og tenor og bas får i 3. vers en lyrisk 6/4-melodi, som går igen hos sopranernes, solist eller lille gruppes 4. vers. Denne gang dog i 4/4.

Det er en spændende, gennemarbejdet smuk udgivelse. Vi har mange gode kor i vores kirker, som vil kunne anvende satserne, men for mange af os, der har ”folkekor” i kirken, er sværhedsgraden i overkanten, ikke mindst på grund af de mange og hurtigt vekslende taktog tonearter.

33

DEXIBELL

DET NYE DIGITAL-PIANO MED DEN BEDSTE KLAVERLYD

DEXIBELL H7/H3 ,ϯ͗ ϳϯ ǀčŐƚĞĚĞ ƚĂŶŐĞŶƚĞƌ Ͳ Ϯ y ϯϱ tĂƩ ,ϳ͗ ϴϴ ǀčŐƚĞĚĞ ƚĂŶŐĞŶƚĞƌ Ͳ Ϯ y ϱϲ tĂƩ

DEXIBELL P7/P3 Wϯ͗ ϳϯ ǀčŐƚĞĚĞ ƚĂŶŐĞŶƚĞƌ Ͳ Ϯ y ϯϱ tĂƩ Wϳ͗ ϴϴ ǀčŐƚĞĚĞ ƚĂŶŐĞŶƚĞƌ Ͳ Ϯ y ϯϱ tĂƩ DĞĚ ŶLJ ƚĞŬŶŽůŽŐŝ ƟůďLJĚĞƌ Ğƚ DEXIBELL DIGITAL-PIANO dig nye ƵĚƚƌLJŬƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŝ Ěŝƚ ŬůĂǀĞƌƐƉŝů͘ EĂƚƵƌůŝŐ ŐĞŶŐŝǀĞůƐĞ ǀĞĚ ƐƚĂĐĐĂƚŽ ƐƉŝů͕ hďĞŐƌčŶƐĞƚ ƉŽůLJĨŽŶŝ͕ EĂƚƵƌůŝŐ ƵĚŬůĂŶŐ ǀĞĚ ůĂŶŐĞ ƚŽŶĞƌ ĞůůĞƌ ůĂŶŐƐŽŵŵĞ ƉĂƐƐĂŐĞƌ ;ŽƉ Ɵů ϭϱ ƐĞŬƵŶĚĞƌƐ ƐĂŵƉůŝŶŐƐƟĚͿ͕ &ŽƌƚĞͲƉĞĚĂů ŵĞĚ ŬŽŶƚƌŽů ĂĨ ŽǀĞƌƚŽŶĞƌ͕ ŬƵƐƟƐŬ ŬůĂǀĞƌĨŽƌŶĞŵŵĞůƐĞ ŵĞĚ ǀĂƌŝĂďĞů ƐƚƌĞŶŐĞͲ ŽŐ ĚčŵƉĞƌ ƌĞƐŽŶĂŶƐ͘ ,ϯ ŽŐ ,ϳ ĨĊƐ ŝ ŚǀŝĚ ŽŐ ƐŽƌƚ͕ ďĊĚĞ ŵĂƚ ŽŐ ŚƆũŐůĂŶƐ͘

&Žƌ LJĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ŽŐ ŚĞŶǀŝƐŶŝŶŐ Ɵů ĨŽƌŚĂŶĚůĞƌ͗ DĂƚƌŝdž ^ĂůĞƐ Ͳ нϰϱ ϮϳϭϬϮϲϭϰ Ͳ ũĞΛŵĂƚƌŝdžƐĂůĞƐ͘ĚŬ

HAR DU FORSIKRET DIT BARN LIGE SÅ GODT SOM DIG SELV? Børn er det bedste, vi har. Alligevel er der mange børn, der ikke har deres egen ulykkesforsikring. Med en Børneforsikring kan du sikre dit barn hele vejen rundt med ulykkes-, sygdoms- og sundhedsforsikring.

Se mere på tjm-forsikring.dk eller ring til os nu på 70 33 28 28.

MEDLEMMER

NYT MEDLEM

HUSKESEDLEN

 Jonna Pleisner, Flaskegade 5, 1799 København V

 Tilmelding til stævnet senest onsdag den 19. april – det foregår ved at logge ind på organist.org/for-medlemmer og klikke på ”Min side”. Når du er på min side skal du vælge ”Arrangementskalender” og herefter ”Stævne 2017 Organist-foreningen”. Tilmeldingen er som udgangspunkt sat op til deltagelse i hele stævnet, men har du andre ønsker så se valglisten igennem og vælg til eller fra (hvis du har problemer så kontakt sekretariatet, tlf. 7565 9560)  Husk som deltager at sende en korsats til Bo Andersen (se marts-nummeret side 24).  Tjek stillingsopslag på organist.org/ stillingsopslag, hvor vi opdaterer løbende (der er ikke indkommet nogen stillingsopslag til dette nummer af bladet).

ADRESSEÆNDRING  Goulnar Christensen, Hejsagerløkke 14, 6100 Haderslev

UDNÆVNELSE  Peter Lindhardt Toft, Vestergade 50, 9760 Vrå, er pr. 1.3.2017 ansat som barselsvikar ved Bjergby og Mygdal Kirker, Aalborg Stift

RUNDE FØDSELSDAGE  Helen Berggren, Lundhøjvej 36, 9800 Hjørring (Sct. Hans Kirke, Hjørring), 70 år den 12. april 2017  Kirsten Gjørtz, Ettrupvej 18, 7760 Hurup Thy, 70 år den 15. april 2017  Anne Mette Biehe, Lykkensdalsvej 125, 8220 Brabrand (Voel, Svostrup og Dallerup Kirker, Aarhus Stift) – 50 år den 15. april 2017  Anette Haahr Jørgensen, Nørregårdsvej 25, 5672 Broby (Vester Hæssinge, Sandholts Lyndelse og Horne Kirker, Fyens Stift), 50 år den 20. april 2017  Susanne Dyhr, Sofielundsvej 20 1.tv., 2600 Glostrup (Glostrup Sogn, Helsingør Stift), 60 år den 20. april 2017  Gurli Lund-Jensen, Blegindvej 43, 8362 Hørning (Fruering og Vitved Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 24. april 2017  Birgit Pedersen, Sirgræsvej 17, 4660 Store Heddinge, 75 år den 29. april 2017

FORENINGSKALENDER 24. april 2017: bestyrelsesmøde 21.-24. maj 2017: Organistforeningens stævne i Helsingør 23. maj 2017: generalforsamling (OBS: også medlemmer, som ikke deltager i stævnet, er meget velkomne)

BACHS CELLO SUITER J.S Bach har komponeret 6 suiter for solocello.

Anker Sigfusson opfører gerne to suiter i jeres kirke.

Anker Sigfusson er uddannet cellist fra DJM 1990 og har været fastansat i Ålborg og Sønderjyllands Symfoniorkestre fra 1991 til 1996.

Han har ofte optrådt som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker siden 1998.

36

MERE INFO: www.cellomusik.dk Honorar efter aftale MAIL: anker.cellomusik@gmail.com TLF.: 2264 6658

Organist.org 4/2017

MEDLEMMER

ERFARINGER FRA ET SALMEMARATON I Herning Nordre Provsti lagde hele 22 kirker orgel og personale til et fælles salmemaraton, som forløb over to et halv år.

Af Maria Krogh Melgaard ”Veien gik lige tæt forbi Kirken, Orglet spilled og Folk sang saa smukt derinde; saa satte store Claus sin Sæk med lille Claus i tæt ved Kirkedøren, og tænkte, det kunde være Ganske godt, at gaae ind og høre en Psalme først, før han gik videre.”

(Fra H.C. Andersens eventyr ”Lille Claus og Store Claus”) Sådan lød indledningen i informationsmaterialet om provstiets salmemaraton og kirkesafari. Vi har forhåbentlig noget bedre for, når vi sætter os i kirken, både som ansatte, som menighed, og som den, der sætter sig ind for første gang.

En kirke kan ses. Men den kan også høres i salmesang. Gennem vores kirkesafari ik vi lov at opleve provstiets kirker – også i brug. Vores kirker har hver deres udseende og historie og fortjener at blive oplevet, set og brugt.

EN TROFAST SKARE ”Salmemaraton og Kirkesafari” blev skudt i gang lørdag den 6. september 2014 og sluttede den 3. december 2016. Det blev a holdt hver anden lørdag (jule- og sommerferier undtaget). Alle kirker (i alt 22) i Herning Nordre Provsti var med, og vi ik således besøgt hver af disse kirker 2-3 gange.

Udvalget bestod af en kirkesanger, en or-

Organist.org 4/2017

ganist, en præst samt provsten, og det gjorde, at vi hver især kunne være bindeled til vores fagområde. Vi sendte før startskuddet plan ud for hele perioden, så man vidste præcis, hvilke datoer, man skulle være aktiv som medvirkende. Vi havde fordelt salmerne efter de overordnede kategorier i salmebogen og fordelt højtidssalmer på de datoer, det faldt naturligt.

Ud over rendyrket salmesang var der et kort præludium, midtvejs læsning af søndagens tekst, velsignelse og fadervor. Efter ca. en times salmesang var der mulighed for en kop ståkaffe i kirken, og efterfølgende mulighed for en bid lokal kirkehistorie, når en fra det lokale menighedsråd eller en anden fra menigheden fortalte om kirken og dennes historie.

Vi mødte stor velvilje fra alle medvirkende og oplevede, at der var en trofast skare og dertil lokal tilslutning til egen kirke, så vi hver gang var ca. 40-60 deltagere og enkelte gange op til 90.

ALTERNATIVE MELODIVALG Nogle organister gav udtryk for, at det var en stor opgave at spille 18 salmer uden pause.

Og bare fordi, det er forskellige kirker, er det jo ikke nødvendigvis forskellige organister, så nogle organister var på noget oftere end andre.

Fra udvalgets side var der lagt op til, at man måtte hjælpe hinanden på tværs af sogne- og faggrænser, og denne mulighed skabte grobund for et godt samarbejde på tværs. Nogle salmer var det muligt at udvælge vers i, an-

37

MEDLEMMER

HUSK VANDFLASKEN Inden start a holdt udvalget en ”påskemaraton” i en af de medvirkende kirker for at afprøve konceptet, få en fornemmelse af, hvor mange salmer det var muligt at synge på den afsatte tid, og høre fra de medvirkende, hvad der fungerede og ikke gjorde. Ud fra denne gang planlagde vi så resten af forløbet. Vi var selv aktører (kirkesanger, organist og præst) ved denne dag, så vi havde prøvet det af på egen krop så at sige.

Salmemaraton og kirkesafari var en rigtig god oplevelse, og ingen af delene havde givet det samme alene – det var netop samspillet, der gjorde helhedsoplevelsen. Nogle løb med noget af vejen, og nogle kom over målstregen med en hel maraton i stemmebåndene. Og en vigtig erfaring blev gjort hurtigt i forløbet: som i al anden hård fysisk træning, må man huske sin vand laske!

38

Maria Melgaard er organist ved Aulum Kirke mellem Herning og Holstebro

Salmemaraton & Kirkesafari

Kirker, der medvirker 2014 2015 2016

Hvorfor deltage?

- Musik giver glæde - Du ser andre kirker og oplever kirkerummet og dets virkning på salmesangen - Musikken kan tale på en anden måde, end en tekst - Du bliver bekendt med nye salmer - Oplev sammenhængen og helheden i

Aulum kirke Baunekirken Feldborg kirke

30/5 7/2 21/3 14/11 20/9 31/10 Grove kirke 19/9 Haderup kirke 16/5 Haunstrup kirke 18/10 28/11 Hodsager kirke 7/3 Ilskov kirke 2/5 Nøvling kirke 13/6 Simmelkær kirke 13/12

Sinding kirke Snejbjerg kirke Studsgård kirke Sunds kirke Timring kirke Tiphede kirke Tjørring kirke Vildbjerg kirke Vind kirke Vinding kirke Ørnhøj kirke Ørre kirke

12/3 9/4 21/5

5/11 10/9 18/6 7/5 8/10

4/10

24/1 3/10 29/11

10/1 5/9 15/11 6/9 1/11

12/12 17/10 18/4 21/2

13/2 19/11 30/1 27/2 22/10 16/1 3/12 4/6 23/4 24/9

www.lundtofte.dk

dre sang man a cappella, som solosang fra kirkesanger, som korsang eller hhv. kvinder og mænd sang vers skiftevis stående og siddende. Udtryksmulighederne var mange og nuancerede, og det samme gjaldt dermed salmerne og disses fortælling, stemning og udtryk.

Midtvejs evaluerede vi i udvalget på forløbet og på de tilbagemeldinger, vi ik fra de medvirkende, og det kom til udtryk, at der var mange vers at skulle igennem. Men fra udvalgets side vurderede vi, at det ikke måtte vare længere end de 2,5 år, vi havde sat af, for at man skulle kunne skimte målstregen og ikke få overbelastningsskader undervejs.

Der viste sig også af og til at være lere salmer med samme melodi, og her blev der så lagt op til at bruge de mere alternative melodivalg, så man også ik hørt nogle nye.

salmebogen

Herning Nordre provsti

PPihl ihhll & SSchelling chelllling

Saxofon og Harpe

Pihl & Schelling – klassiske hits af bedste skuffe!

www.pihl-schelling.dk • 30 82 88 52

Organist.org 4/2017

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Organist.org 4/2017

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

ER DU BARE DIG SELV? På Organistforeningens stævne i Helsingør vil deltagerne onsdag den 24. maj få et foredrag om personlig fremtræden at rejse hjem på.

Det er ved skuespiller Torben Jetsmark, som i en menneskealder har undervist i dette emne. I sin bog ”Sig det så det ses: kropssprog og kommunikation” (Gyldendal 1995) skriver Torben Jetsmark sådan: Der indes groft sagt to slags mennesker: De, der i dagligdagen spiller roller, og de, der ikke ved, at de gør det!

I den sidste gruppe er der mange, der hårdnakket vil benægte, at de benytter sig af noget så lumpent som ”rollespil”. Deres moralske og religiøse kodeks forbyder dem at ”forstille sig”, hvorfor enhver tænkning i de baner bliver bandlyst.

Selvom vi antager, at der

er mennesker, som helt uforstilt går rund og er ”sig selv”, kommer de ikke uden om, at omgivelserne tildeler dem et image, måske et, de slet ikke kan identi icere sig med. De leste kender situationen: Man møder et menneske for første gang, ser et ”billede”, der er sammensat af mange detaljer, og straks begynder en fortolkningsproces: I vores bevidsthed skabes et image, som kan bide sig fast i erindringen og måske holde sig der lang tid efter, at vi har lært den pågældende at kende.

Denne fortolkningsproces går i gang, hvad enten billedet, vi ser, er tilfældigt eller iscenesat med største omhu. (…)

Summen af ubevidste og bevidste detaljer i vores udseende er det, vi almindeligvis benævner kropssproget.

Det er det, som først læses og fortolkes ved personlig fremtræden.

Torben Jetsmark