Jørgen Sønderby er passioneret økolog og naturplejer. Derfor passer det fint ind i hans verden, at han nu her på engen, sammen med en række andre landmænd, skal vådlægge lavbundsjorden. Han har efterhånden gennemført så mange klimatiltag, at det er svært at finde nye, han kan kaste sig over.
Side 4-5
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det har ikke overraskende vækket store følelser både blandt politikere og i landbrugserhvervet, at Økologisk Landsforening sammen med otte andre grønne organisationer har publiceret rapporten ”Fra Foder til Føde II”, som sætter tal på, hvor me-
get den animalske produktion skal reduceres, hvis Danmark skal leve op til sine mål for klimaet, miljøet og naturen.
Tallene er markante, og nogle ser dem som en afvikling af landbruget. Det er fuldt forståeligt, når landbrugere med en animalsk produktion ser med nervøsitet og skepsis på rapporten og disse tal. For mange er det ikke kun økonomi, men også identitet, der er på spil her.
Hans Christian Skibby, landbrugsordfører for Danmarksdemokraterne, skriver i et debatindlæg i LandbrugsAvisen, at forslaget er ”tudetosset” og ”ude af takt med virkeligheden”.
Peter Jørgen Kock, formand for
1. Urinprøver blev offentliggjort på plantemesse: Samtlige indeholdt forbudt pesticid
2. PFAS fundet i øko-æg: Børn bør begrænse deres indtag
3. KRONIK: Skovlandbrug er ikke længere den lille fikse idé, men et seriøst videnskabeligt fagområde
4. Pesticidproducenter har holdt studier om skader på hjernen skjult for myndighederne
5. Forbrugerråd: Sådan kan du mindske risikoen for PFAS
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
familielandbruget Vest-Jylland, skriver også i LandbrugsAvisen, at: ”Vi er meget uenige, når det foreslås, at der skal skæres 70-90 procent i den animalske produktion”.
LandbrugsAvisens ansvarshavende chefredaktør, Christian Friis Hansen, skriver bl.a. i sin leder: ”Det er, som om nogle af disse mennesker, der foreslår det ene og det andet på landbrugets vegne, befinder sig i en anden verden end alle andre.”
Der er dog også økologer, som ser anderledes på det.
Mælkeproducent Mads Helms aner en anden og mere faretruende udvikling forude: En simpel fremskrivning viser, at der med den
nuværende strukturudvikling vil være blot ca. 650 mælkeproducenter i 2040.
»Hvorfor kan en rapport med en vision for en klimaansvarlig landbrugsproduktion give så meget debat, mens man nærmest siger, at det er en naturlov, at strukturudviklingen fortsætter, og det må vi bare acceptere og leve med?« spørger han.
Det mest banebrydende ved rapporten er, at man faktisk for første gang ser en beregning af, hvor mange husdyr vores land kan bære, hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser.
Beregningerne er lavet med udgangspunkt i officielle tal, og når
kritikere kalder det ”tudetosset” eller siger, at de er ”uenige” i de foreslåede reduktionstal, vil man forvente, at de går i rette med selve beregningen og påpeger fejlene i den. Det har bare ikke været tilfældet.
Hvis ikke der kan findes fejl i tallene, er man jo nødt til at tage debatten om, hvorvidt vi virkelig skal fortsætte med vores overtræk på naturkontoen – og hvor længe det reelt kan blive ved, før økosystemer kollapser. Ellers er man nødt til at erkende, at det faktisk er på tide i det mindste at diskutere, hvordan vi kan få indrettet landbruget, så det bliver bæredygtigt. For det er det på ingen måde lige nu.
Hvordan skal fremtidens landbrug se ud?
Hvad er de tre største trusler mod økologien?
Hvordan ser Økologisk Landsforening ud i 2030?
Det er bare nogle af de spørgsmål, vi skal omkring, når vi på tre medlemsmøder i januar 2024 tager hul på en samtale om økologien som et reelt bud på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
Alle medlemmer opfordres til at komme og deltage i dialogen:
10. januar kl. 17 – 19 på Halkær kro i Nordjylland
17. januar kl. 17 – 19 på Gram Slot i Sønderjylland
25. januar kl. 17 – 19 på Mejnerts Mølle på Vestsjælland
Læs mere og tilmeld dig på okologi.dk
UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus
Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt Oplag 2.200
ISSN 2596-8181
REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868
Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 13
Øko-branchen overvejer at øge kyllingers tilvækst, men forskere advarer
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5 - 10 års klimakamp i Mammen
Side 6-7
- Frivillig aftale hjalp ikke på dødelighed - nu forsøger Enhedslisten med lov
Side 8-9
- Økologispecialet er kommet dårligt fra start
- Innovationscenter er klar til 2024 med gratis rådgivning
- De store industrilandbrug medvirker til, at folk flytter fra landet, mener sociolog
Side 10-11
- Innovationscenter brygger på gennembrud for biodiversiteten
- 60 landbrug har bedt om hjælp til at få mere biodiversitet
- Regenerativt landbrug udfordrer økologien
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 14 - 19
Rapport: Så mange husdyr har et dansk økologisk landbrug plads til
Side 12-13
- Økodag jagter 40 værtsgårde til 2024
- Kvæg overgræsser natur til skade for biodiversiteten
- FAGLIGT TALT: Her er afgrødernes top 10 for 2024
- NYT FRA ICROFS: Øko-mål kan indfries med nye gødningsprodukter
Politik & udvikling
Side 14-15
- Friland-næstformand om ny rapport: »Vidtgående og på kanten af useriøst«
Side 16-17
- Øko-vision kan opfylde flere grønne mål - hvis forbrugerne vil være med
Side 18-19
- DEBAT: Det er os, ikke koen, der er et klimaproblem
- DEBAT: Lad os indrette et landbrug med respekt for husdyr og miljø
- Spisemærket er reddet på målstregen
- Regeringen skuffer med »uansvarlig« øko-strategi
MAD & MARKED
SIDE 20 - 26
Kragerup gods dropper økologien, men holder fast i bælgfrugterne
Mad & Marked
Side 20-21
- MARKEDSKLUMME: Redningen af spisemæket er årets bedste julegave
- Naturmælk holder hånden under andelshaverne
- Bunden er nået, og både Salling Group og Coop forventer vækst i økologisalget
Side 22-23
- Kokkene på Vejlsøhus blev bidt af bælgfrugter
- Coops salg af bælgfrugter står i stampe
- Flere bælgfrugter har kurs mod i køkkenerne
Side 24-25
- Nøglen til succes ligger i udlandet
- Danske virksomheder vil ud i verden
- Dansk eksport sætter rekord
- Polen er åben for mere dansk økologi
Side 26
- Han vil helst lave plantefars, men det er den formede plantebøf, der hitter
AF LOUISE KØSTER
At vi i Økologisk Landsforening føler stort ejerskab for Det Økologiske Spisemærke, er vist ingen hemmelighed. Hver dag arbejder vi for, at spisemærket kan trække mere økologi ind i de private og offentlige køkkener. Hver dag kobler vi marken med bordet, fordi det er sådan, det hænger sammen.
Jo mere økologi, der spises i de private og offentlige køkkener, jo mere vokser det økolo-giske areal og forbrug. Hver dag er vi med til at forsyne nye køkkener med et stærkt styringsværktøj, der fører til mindre madspild, mere grønt på tallerkenen, mindre, men godt kød og mejeri fra dyr, der har haft en himmel over hovedet og græs under klov, hov og fod.
Hver dag giver vi de køkkenfaglige incitamenter til at lægge saksen i skuffen og i stedet slibe kniven. Nu skal der ikke kun klippes poser op - køkkenhåndværket skal i brug. Det skaber arbejdsglæde og faglig stolthed.
Da spisemærket for en lille måned siden landede i regeringens sparekatalog for finansloven 2024, materialiserede spisemærkets bagland sig ved at rejse en fælles røst. Faktisk et højt opråb, der udmøntede sig i fælles debatindlæg i såvel landsdækkende medier som lokale, artikler i faglige medier, tv og radiointerviews. En bølge rejste sig på de sociale medier, og under hashtagget #bevarspisemærket blev stemmerne fra alle de mange store og små køkkener høj og tydelig.
For mærket har formået at skabe lige præcis det, der flytter økologi og bæredygtighed, nemlig et bredt fællesskab på tværs. Spisemærket er et fælles værktøj og referenceramme.
Det er ikke kun køkkener og producenter. Det er også grossister, der har skabt faktureringssystemer, så økologiprocenten kan tælles og gøres op. Det er kantineoperatø-
rerne, der kan hjælpe deres kunder, private virksomheder, med at levere på deres bæredygtighedskrav, fordi Det Økologiske Spisemærke fører til netop det: mere bæredygtighed.
Det er faglige organisationer, der oplever, at deres medlemmers arbejdsglæde øges, og arbejdspladserne oplever, at de kan fastholde dem.
Det er erhvervets organisationer, der kan se, at deres virksomhedsmedlemmer kan levere på deres ESG-mål og de kontraktlige forpligtigelser, de har overfor kommuner, regioner og andre offentlige aktører.
Det er også restauranter i hele landet, som med Det Økologiske Spisemærke kan vise, at de aktivt handler på de store udfordringer, vi står overfor i verden med klimakrise, biodiversitetskrise og dyrevelfærden, der presses yderligere med inflation og priskrig.
De viser, at man kan tage skeen i den anden hånd og gøre noget andet, uden at det slår bunden ud af økonomien.
Fællesskabet bag Det Økologiske Spisemærke er langt større og bredere, end de fleste er klar over -
også politikerne. Det viser de stemmer, der rejste sig, da spisemærket blev lukningstruet. Fra Randers Regions Hospital, ØKO Nord og Bispebjerg Hospital, til Meyers, ISS og Compass Group over Kost og Ernæringsforbundet, Horesta og Forbrugerrådet Tænk til Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening og videre til Dansk Cater, Dansk Industri og Dansk Erhverv og mange, mange flere, blev det tydeligt, at spisemærket er et fælles anliggende.
Det viser også os i Økologisk Landsforening en meget vigtig ting; Det er i fællesskab med andre, vi lykkes bedst.
I fremtiden vil vi danne alliancer og partnerskaber med mange forskellige aktører fra hele spektret.
Den tid, hvor vi anså nogle organisationer for ikke at være passende partnere, er forbi, simpelthen fordi opgaven, vi skal løse, er for vigtig, og fordi mange af dem, vi tidligere har dømt ude, i de seneste år er blevet knivskarpe, bomstærke stemmer, som politikere, fonde og civilsamfund lytter til, og som derfor flytter dagsordener.
De venter ikke på nogen, og de
samarbejdspartnere, vi traditionelt har samarbejdet med, indgår i dag i brede alliancer med lige netop dem.
Her i årets sidste avis vil jeg hylde det brede fællesskab, et format vi bryster os af at mestre, men hvor vi ligesom mange andre organisationer altid kan lære nyt og blive bedre.
I Det Økologiske Spisemærkes fællesskab krydser jeg fingre for, at vi kan træne fællesskabsmusklen mange år i fremtiden.
Vil du være med til at gøre den fællesskabsmuskel endnu stærkere, vil jeg opfordre dig til at stille op til det repræsentantskabsvalg, der venter i starten af det nye år.
I repræsentantskabet kan du være med til at sætte en retning for vores forening og være med til at skabe stærke løsninger og visioner for nutidens og fremtidens økologi.
Du kan læse mere om valget på www.okologi.dk/generalforsamling. Her får du også i det nye år nyt om den økologiske vidensfestival, der for første gang i 2024 bliver en del af årets generalforsamling.
I ønskes alle et lykkebringende og lyst nytår!
Solceller, lavbundsjord og færre malkekvæg i besætningen er hovedingredienserne i den opskrift, der skal nedbringe klimaaftrykket hos økolog Jørgen Sønderby i Mammen. Men selv om han de seneste 10 år har arbejdet målrettet mod at begrænse CO2-udslip, bliver kampen kun hårdere og hårdere.
KLIMA
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHLJørgen Sønderby skridter stolt over græsset mellem de høje tuer i den
fugtige lavbundsjord. Engen her er ikke bare et stykke naturskøn eng ved Korreborg Bæk. Det er en del af hans livsfilosofi og livsværk. Som nu har fået en helt ny rolle.
»Lavbundsjorden her bliver virkelig noget, det batter i CO2-regnskabet,« forklarer han, og viser nogle af de kvier, der går på græs i hans idylliske engarealer ved Mammen vest for Bjerringbro.
Køerne i hans besætning laver græs om til mælk til det specielle Thise-brand ’græsmælk’. Dyrene skal hovedsageligt leve af græs og må ikke fodres med proteiner udefra.
DELER ERFARINGER
Jørgen Sønderby er passioneret økolog og naturplejer. Derfor passer det fint ind i hans verden, at han nu her på engen, sammen med en række andre landmænd, skal gennemføre
et lavbundsprojekt: Stoppe drænrørene og sætte jorden ud af drift. Når lavbundsprojektet på engen snart bliver realiseret – altså lavet til våde enge så det stopper med at afgive CO2 – kan Jørgen Sønderby vinge endnu et klimatiltag af på en lang liste, som allerede er blevet realiseret på hans bedrifter.
»Vi har arbejdet med klima gennem 10–15 år, så vi er ved at have taget de fleste initiativer, så der er ikke så meget tilbage at flytte på,« siger han med stolthed.
»Vi har nogle konsulenter, der kommer jævnligt, og det er klart, at vi stadig tager mod gode råd. Desuden mødes vi i erfa-grupper, blandt andet arrangeret af Thise, hvor vi deler erfaringer med andre landmænd og bliver vist rundt hos dem. Det giver sommetider mere at se, hvordan tiltag virker hos landmænd, der har
prøvet noget af hjemme, det er det bedste for mig,« siger Jørgen Sønderby.
LÆHEGN HØRER SIG TIL
På bilturen tilbage fra lavbundsjordene på engen mod Jørgens Sønderbys bedrift, Knebberhedegaard, bliver markerne mindre og mindre, efterhånden som vejen snor sig mellem hans egne marker.
Modsat de fleste landmandskollegers kæmpemarker har han nemlig gennem 35 år konsekvent indkapslet sine marker i mindre felter med kilometervis af læhegn, som nu optager omkring 13 hektar af hans jord. Og som egentlig også gør det mere besværligt at tage slæt på markerne og drive landbrug.
»Hver gang vi får mere jord, så planter vi det til med læhegn, for vi synes ligesom, det hører til. Oprinde-
ligt var det mest for give mere liv og styrke biodiversiteten. Det var ikke tænkt ind i en klimasammenhæng, men det får vi så ros for nu,« siger han med et stort smil.
SOLCELLER OG FÆRRE KØER
I 2022 havde Jørgen Sønderby besøg af to klimakonsulenter fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der skulle hjælpe ham med at give bedriften endnu et nøk i den rigtige retning i kampen mod CO2-udslip. »De var blandt andet med til at give det sidste skub til mit solcelleprojekt, og fik mig også overbevist om, at jeg skulle lave et endnu mere reduceret opdræt, end vi havde i forvejen. Det vil sige, at jeg har skåret endnu mere ned i besætningen, og det tæller selvfølgelig en del i klimaregnskabet,« fortæller Jørgen Sønderby, der siden har reduceret be-
sætningen fra 285 til 250 malkekøer.
»Når man kigger i klimahandlingsplanen, så var det fornuftigt at gøre. Og så blev der også lidt mere plads til køerne, vi bruger lidt mindre halm, og så yder de også lidt mere. Men der skulle lige et lille skub til fra konsulenterne,« siger han.
Malkekøerne går i dag under et tag, der er siden 2022 har været delvist dækket af solceller, som sender klimavenlig strøm direkte ind i driften af besætningen og især til den energikrævende malkeproces.
Solcellerne leverer først og fremmest strøm til et nyt og særligt energieffektivt isvandsanlæg, der skal køle mælken, men solcellestrømmen hjælper også til at opvarme vandet til køerne. Systemet er tilkoblet en simpel timer, så solcellerne som sommeren laver isen om dagen, mens det om vinteren laves om natten, når strømmen er billigst. Og strømmen fra solcellerne blev mere værd en beregnet.
»Vi planlagde ud fra, at hvis vi kunne spare 30 øre pr. kilowatt, jamen, så var det fint. Nu sparer vi nærmest en krone. Det gør det ikke ringere.«
THISE OG RETTIDIG OMHU
Leverandørerne hos konkurrenten Arla er nu blevet underlagt et skemalagt system, der betyder, at mælkeproducenterne bliver belønnet for at gennemføre tiltag, der nedsætter CO2-aftrykket - som dem Jørgen Sønderby har gennemført. Thise har endnu ikke lavet et tilsvarende system, men Jørgen Sønderby er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid.
»Thise har jo opfordret landmændene til det, så jeg tror egentlig, at deres leverandører er foran, men vi skal selvfølgelig blive bedre. Det er rart at være på forkant med nogle af de tiltag, for så kommer det jo ikke som en overraskelse, hvis vi også bliver præsenteret for sådan et skema,« siger Jørgen Sønderby.
RØDBEDER OG GULERØDDER
I foderladen præsenterer Jørgen Sønderby et farveorgie af rodfrugter i store bunker, som består af blandt andet pastinakker, persillerødder, rødbeder og gulerødder.
Rodfrugterne er affaldsprodukter fra den økologiske producent DanRoots i Tange, som han også har et marksamarbejde med. Hver uge får han leveret ca. 70 ton gennem de cirka 10 måneder om året, der er sæson. Rodfrugterne udgør omtrent 10 pct. af foderet.
»I stedet for at gå til spilde eller
ende i et biogasanlæg, fodrer vi køerne med dem,« forklarer han og tilføjer, at når de får en blanding, der hovedsageligt består af rødbeder, kan det tydeligt ses i køernes urin.
»Men mælken bliver ikke rød af det,« forsikrer han med et smil og tilføjer, at der er mange vitaminer i rodfrugterne, som køerne får glæde af.
Som producent af Thise Græsmælk skal dyrene fodres efter princippet ’feed no food’, der betyder, at dyrene ikke må fodres med afgrøder, der kan spises af mennesker.
CO 2 -TILTAG GAV PLUS
Han har desuden valgt at blande malkeracerne jersey, Dansk Holstein og RDM, så han får stærkere dyr, der kan holde i flere år. Og han vælger at lade græsmarkerne ligge i fred uden pløjning i flere år end normalt, hvilket er med til både at binde CO2 og spare brændstof til traktorerne.
Efter mere end 10 års kamp mod CO2-belastningen, vurderer Jørgen Sønderby, at de mange løbende investeringer har givet plus på bundlinjen.
»På de fleste områder giver det rigtig god mening. Der været nogle investeringer helt klart, men totalt set, tror jeg, at det ender i plus. Men det er klart, at hvis man bliver smidt ud i det og skal foretage det hele i løbet af et år, så er det svært at finde finansieringen til det. Hvis man får nogle år til at implementere det, så tror jeg, de fleste vil sige, det løber rundt, men det skal ikke komme for pludselig,« fastslår han.
KEMIKALIER ER GRÆNSEN
Efter mange års målrettet indsats, er udledningen stadig ikke i nul og kommer det aldrig, så længe der er dyr på gården. Efterhånden som de fleste råd fra klimakonsulenter og kollegaer er fulgt, bliver det bliver det sværere og sværere at finde på nye tiltag.
»Vi er ved at være der, hvor det begynder at blive svært, for jeg føler, at vi er ved at være der, hvor vi har lavet det meste. Og skal vi til at fodre køerne med kemikalier for at sænke CO2’en, så er jeg sikker på, at jeg ikke er med længere. Der tror jeg nok, vi stopper. Vi har nogle holdninger til, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Der er politikere, der har en holdning til, at alt kan lade sig gøre, men der tror jeg, at der er der nogle landmænd der siger: Nu holder vi.”
Artiklen er skrevet i Projektet ”Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima,” der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
I foderladen præsenterer Jørgen Sønderby et farveorgie af rodfrugter, som er affaldsprodukter fra den økologiske producent DanRoots i Tange. Hver uge får han leveret ca. 70 ton i de cirka 10 måneder om året, der er sæson. Rodfrugterne
Enhedslistens Søren Egge Rasmussen (t.h.) besøgte en økologisk grisebesætning hos Bertel Hestbjerg, før han fremsatte forslaget i Folketinget - her er dyrene af en krydsning, der giver færre grise end den foretrukne krydsning hos konventionelle griseavlere.
Foto: Enhedslisten
Siden danske landmænd i 2014 indgik en frivillig aftale om at nedbringe dødeligheden hos søer og pattegrise, er det gået i den gale retning. Det har fået Enhedslisten til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal tvinge landmænd til at forbedre dyrevelfærden og sænke dødeligheden i danske svinestalde.
DYREVELFÆRD
AF UFFE BREGENDAHL
Grisene hos økolog Bertel Hestbjerg er af krydsningen TN 70 fra Topigs Norsvin, som han har haft stor succes med at indføre i besætningen. De får færre og større grise, og det har betydet en væsentlig reduktion i dødeligheden blandt søerne. Ifølge Bertel Hestbjerg er sodødeligheden her faldet fra 10 til 4 pct. efter skiftet i genetik, mens pattegrisedødeligheden er faldet fra 25 til mellem 15 og 17 pct.
Avlstendensen blandt økologernes fritgående grise har været inspiration i et beslutningsforslag, som Enhedslisten har stillet med en række krav til danske svinestalde. Kravene skal blandt andet forbedre søernes dyrevelfærd og først og fremmest nedsætte den store dødelighed, landmændene ikke selv har formået at få ned.
»Vi er nødt til at gribe ind politisk for at sikre, at vi får nedbragt dødeligheden og generelt får forbedret dyrevelfærden i staldene. Det er jo blevet forsøgt med en frivillig aftale i 2014, men siden dengang er dødeligheden steget, så det er på tide at tage hånd om det,« siger Søren Egge Rasmussen, dyrevelfærds- og landbrugsordfører for Enhedslisten.
Han tilføjer, at Enhedslisten med beslutningsforslaget tager udgangspunkt i de væsentligste punkter, som det også er realistisk at gennemføre med hjemmel i dansk lovgivning og uden EU-indblanding.
FEM LOVKRAV
Beslutningsforslaget har netop været til debat i Folketingssalen og indeholder fem punkter, der stiller krav om, at farende og diegivende søer skal være løse, krav om fri adgang til kvalitetsgrovfoder for alle søer, indsats mod varmestress i sostalde, og ikke mindst et krav om at søerne kun må få det antal grise, de selv kan passe. Det sidste krav anser Søren Egge Rasmussen selv som det mest afgørende.
»Der, hvor forslaget nok umiddelbart kan flytte mest i forhold til dødeligheden, er at skifte til en krydsning af søer med et antal patter, der svarer til, hvor mange grise de får i et kuld. På den måde kan de bedst muligt selv klare at passe deres grise,« siger Søren Egge Rasmussen, der har fremsat beslutningsforslaget på vegne af Enhedslisten.
Kravet vil medføre, at også de konventionelle landmænd skal avle på
krydsninger, der får færre grise, alt efter hvor mange patter de har. I dag føder søerne ofte så mange grise, at det fører til omfattende brug af ammesøer.
»Det er en total falliterklæring, at der ikke er sket forbedringer, og på grund af avlsmetoderne føder søerne så mange grise, at de bliver presset alt for hårdt til en helt unaturlig situation med langvarige faringer og risiko for komplikationer,« siger Søren Egge Rasmussen.
FÆRRE GRISE
De fritgående økologiske poppelgrise hos Hestbjerg Økologi, som Søren Egge Rasmusen besøgte før beslutningsforslaget blev fremlagt, er en krydsning af grise, som måske også kan nedsætte dødeligheden hos de konventionelle, hvor alle søerne går i stalde.
Her er den traditionelle so typisk en krydsning fra avlsselskabet DanBred, mens Bertel Hestbjergs krydsning er fra hollandsk-norske Topigs Norsvin, der især breder sig hos økologerne.
»Også i konventionelle staldanlæg fungerer TN 70-soen godt, og kan være med til at sænke dødeligheden. Men det er klart, at det vil koste noget, at søerne ikke får så mange grise som i dag. Hos de mest effektive konventionelle landmænd får en so årligt over 40 grise, mens der med den nye krydsning måske kun bliver 36,« siger Bertel Hestbjerg, men tilføjer, at der sandsynligvis også vil være lavere dødelighed hos pattegrisene og søerne,
og at der kan sendes flere søer til slagterierne, når de ikke dør i staldene: »Desuden er TN 70-soen mindre pasningskrævende og når der ikke skal laves ammesøer, vil landmanden have plads til flere søer i stalden.«
REKORD FEM ÅR I TRÆK
Det er ikke kun hos pattegrisene, at dødeligheden er steget. Nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation viser, at sodødeligheden satte rekord med 16,5 pct. i 2022. Det var femte år i træk, at dødeligheden steg - på trods af at der i 2014 blev indgået en frivillig aftale med landbruget om, at tallene skulle forbedres. Dengang troede formanden for Danske Svineproducenter, Jesper Block Nielsen, ikke på, at den frivillige aftale mellem landbruget og daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) kunne udmøntes i virkeligheden.
»Jeg tror ikke på, at vi nogensinde kommer i mål med en dødelighed under 14 pct. for pattegrisene. Det er en biologisk umulighed,« mener Jesper Block Nielsen;
»Den aftale var dødfødt fra starten.«
AVL ER VEJEN FREM
Jesper Block Nielsen har selv en konventionel besætning med 1.800 søer, der hvert år laver 37.500 smågrise og 25.000 slagtesvin. Han erkender, at avlen i branchen siden 2014 er gået i den forkerte retning mod at fremavle søer, der får flest mulige grise, og som samtidig har laveste mulig
foderforbrug per gris. Derfor har han selv valgt at bruge netop TN 70-grise i sin egen besætning.
»For mig giver det ikke mening, at søerne ikke kan passe deres egne grise, og så slipper vi også for at skulle flytte dem rundt ved ammesøer,« forklarer han.
»Men det er en balance i branchen, fordi andre krydsninger med et mindre foderforbrug til gengæld kan have et mindre CO2-aftryk per gris. Så der er mange hensyn af tage – hvem skal vi stille tilfreds?« spørger Jesper Block Nielsen og fastslår:
»De kan sagtens lave en lov, men den sænker ikke dødeligheden i mine stalde.«
Et beslutningsforslag som det Enhedslisten nu har fremsat, behandles normalt to gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, vil ministeren på det pågældende område efter de almindelige parlamentariske spilleregler være politisk forpligtet til at udmønte beslutningen. Men måske ender Enhedslistens forslag om forbedret dyrevelfærd for søer med at blive opslugt af de kommende dyrevelfærdsforhandlinger.
»Det kan sagtens være, at forslaget ender med at indgå i velfærdforhandlingerne, men vi er nødt til at flytte det fra at være frivilligt til noget mere håndfast,« fastslår Søren Egge Rasmussen.
Fødevareministeren har flere gange varslet, at han vil indkalde partierne til forhandlinger om nye regler for dyrevelfærden i år, men alt tyder nu på, at det ikke sker før 2024.
Det vil formentlig forringe kyllingernes velfærd, hvis den økologiske branche øger deres daglige tilvækst, vurderer forskere fra Aarhus Universitet i en ny rapport.
Den daglige tilvækst blandt økologiske slagtekyllinger varierer fra land til land, og det udfordrer den danske konkurrenceevne, hvor tilvæksten er lavere end i flere af vores nærmeste lande, og omkostningerne dermed er højere.
Derfor har Landbrug & Fødevarer bedt myndighederne om at få undersøgt, hvad det vil betyde for kyllingernes velfærd, at man øger væksten fra 38 g pr. dag til 44 g, så den matcher nabolandene. Nu er Aarhus Universitet klar med en rapport, hvor forskerne Anja Brinch Riber og Kaitlin Elizabeth Wurtz fra Aarhus Universitet har gennemgået den tilgængelige litteratur på området, og evidensen peger på, at det sandsynligvis vil påvirke velfærden negativt, hvis de økologiske kyllinger skal vokse hurtigere.
De negative effekter ved øget tilvækst er påvirkning af gangegenskaber, mobilitet, benlidelser, kontaktdermatitis, adfærd, kardiovaskulære sygdomme, brystmyopatier, varmestress og dødelighed.
Baggrunden for debatten om øget vækst er, at de danske økologiske fjerkræproducenter er pressede af en stigende import af økologisk kyllingekød fra udlandet. Importen udgør nu ca. 20 pct. af det danske salg, og økokyllingerne kommer især fra Tyskland, hvor de må vokse 44 g om dagen
En øget tilvækst på 6 g pr. dag kan virke beskeden og vil stadig samlet set ligge ca. 20 g under turbokyllingens, men rapporten peger alligevel på, at de få eksisterende undersøgelser, der sammenligner genotyper med mindre forskelle i vækstraten, viser, at langsommere vækst forbedrer dyrevelfærden.
VÆKST SPILLER STOR ROLLE
I undersøgelser har man bremset tilvæksten hos en specifik genotype ved foderreduktion, og her så man forbedret bensundhed og lavere forekomst af brystmyopati. På baggrund af det vurderer forskerne, at velfærden gradvist vil forværres, i takt med at væksten øges.
»Forhold som management, belægningsgrad, ernæring og lys kan spille en rolle for slagtekyllingers velfærd, men undersøgelser viser sam-
økologisk husdyr vi kigger på, så har vi jo fastsat produktionsregler, der sikrer en vis produktionseffektivitet og en passende klima- og miljøbelastning, velvidende at vi har påvirket dyrenes velfærd. I det særlige tilfælde med kyllinger, så er konkurrenceforhold også et aspekt, fordi vi ikke har harmoniserede regler,« siger han med henvisning til de vidt forskellige vækstkrav i den økologiske produktion rundt omkring i Europa.
Han mener derfor stadig, at man i erhvervet bør drøfte, om man skal afprøve en højere tilvækst, som svarer til den i Tyskland, og så kan man evaluere forsøget efter et år. Sideløbende skal der dog være en fælles indsats for at presse på for harmoniserede regler i EU:
»Det har vi bestemt brug for med den forøgede handel med økologisk kylling på tværs af grænserne, og vi kan starte processen i EU ved at indsende et dansk forslag.«
tidig, at det er genetik med fokus på vækstrate, der spiller den største rolle,« siger rapportens hovedforfatter, Anja Brinch Riber, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab.
Selv om andre faktorer kan have en indvirkning, resulterer selv mindre reduktioner af vækstraten i forbedret velfærd, såsom bedre gangegenskaber og mindre modtagelighed overfor varmestress, lyder en del af konklusionen i en ny rapport om effekterne ved øget tilvækst hos kyllinger. Arkivfoto: Økologisk Landsforening Overordnet set konkluderer den tilgængelige litteratur, at lavere vækstrate resulterer i øget velfærd.
Selv om andre faktorer kan have en indvirkning, resulterer selv mindre reduktioner af vækstraten i forbedret velfærd, såsom bedre gangegenskaber og mindre modtagelighed overfor varmestress.
Det kan dog ikke udelukkes, at når det kommer til mindre forskelle i vækstraten, kan andre genetisk funderede forskelle mellem genotyper, som for eksempel adfærdstræk og kropsbygning, også påvirke velfærden.
Derudover ændrer genotyper sig med hver avlscyklus, så tidligere resultater er muligvis ikke længere helt repræsentative eller gældende for den nulevende version af genotypen.
»Men overordnet set konkluderer den tilgængelige litteratur, at lavere vækstrate resulterer i øget velfærd,« siger Anja Brinch Riber.
VIL AFPRØVE ØGET VÆKST
Lars Holdensen, chefkonsulent for økologi i Landbrug & Fødevarer, er dog ikke helt overbevist om, at en øget tilvækst på seks gram gør dyrevelfærden ringere.
ANJA BRINCH RIBER, SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR HUSDYR- OG VETERINÆRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET
»AU konkluderer i sin rapport, ’at det vurderes sandsynligt, at der inden for intervallet 38 til 44-45 g/ dag vil være gradvise forværringer af velfærden, i takt med at vækstraten øges’, men samtidig har vi ikke set sammenligninger af forhold, der relaterer sig til en vækstforøgelse nede på dette niveau, og i et sammenligneligt produktionssystem,« siger han.
Over for Økologisk Landbrug henviser Anja Brinch Riber dog til flere steder i rapporten, hvor der står, at øget vækst på helt ned til 3-4 gram dagligt viser negative konsekvenser, hvad angår trædepudesvidninger og
gangegenskaber. Det gælder også for genotyper, der har endnu lavere vækstrater end den nuværende økologiske.
Lars Holdensen er dog ikke overbevist om, at eksempelvis de tyske øko-kyllinger skulle have dårligere velfærd end de danske:
»Baseret på de forskningsartikler jeg har studeret, er der ikke noget, der tyder på, at de tyske økologiske kyllinger har en væsentligt dårligere velfærd end de danske kyllinger, fordi deres tilvækst er lidt hurtigere. Jeg synes, at det er værd at bemærke, at Efsa (EU’s fødevaresikkerhedsagentur, red.) i sine dyrevelfærdsanbefalinger for slagtekyllinger fra sidste år har anbefalet, at kyllingers tilvækst bør begrænses til 50 g pr dag (Efsa anbefaler en tilvækst på max 50 g, red.) for at sikre deres velfærd. Efsas anbefalinger betragter jeg som apolitiske og uden hensyn til andet end velfærd.«
UENS REGLER I EU
Han pointerer samtidig, at det handler om at finde den rette balance, hvor man på den ene side tager hensyn til dyrevelfærden og på den anden side får sikret en rentabel effektivitet.
»Dyrevelfærden i økologien er utrolig vigtig, men uanset hvilket
ØL VIL HÆVE LEVEALDEREN Økologisk Landsforening (ØL) afviser dog at hæve tilvæksten, hvis ikke man samtidig hæver kyllingernes levealder. Foreningen kan således acceptere, at kyllingerne vokser hurtigere - til gengæld skal de minimum blive 56 dage gamle mod de nuværende ca. 53 dage (antallet af dage varierer dog imellem producenterne).
»Hvis velfærden er i orden, og dette monitoreres løbende, vil vi gerne være med til at sætte skub under salget og kyllingerne levetid. Det tyder ikke umiddelbart på, at man udelukkende kan sige, at væksten pr. dag er lig med dårlig velfærd. De kyllinger, der bliver 70-80 dage, har f.eks. ofte større tilvækst pr. dag end dem, der kun bliver 53 dage. Men meldingerne er, at velfærden her er god,« siger Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i ØL.
ØL ønsker samtidig, at de minimum 56 dage bliver definitionen på en langsomt voksende race. Det betyder, at en del af de konventionelle kyllinger, der anprises som langsomt voksende, ikke længere må blive det.
»Det er en udfordring, at forbrugerne har vænnet sig til at købe kyllinger, som har et kort liv og ikke bevæger sig nok, så der hverken er struktur eller smag i kødet. Derudover handler økologi også om at have en respekt for dyret,« siger Mads Sejersen Vinther, fagpolitisk chef i ØL. At hæve levealderen fjerner dog ikke de mulige konsekvenser for velfærden, påpeger Anja Brinch Riber: »Kyllingerne vil ikke blot vokse hurtigere, men også opnå en højere slutvægt, hvilket øger risikoen for velfærdsproblemer yderligere. Det vil forringe dyrevelfærden yderligere.«
I år kan landsbrugseleverne for første gang vælge økologi som speciale på deres uddannelse. Men kun fire ud af de 15 danske landbrugsskoler udbyder økologispecialet til deres elever.
AF NINNA JALOB
I år voksede landbrugsuddannelsen og gik fra tre til fire specialer, så landbrugselever nu kan opnå titlen som faglært økolog på hovedforløb 2 af deres uddannelse. Et længe ventet ønske fra Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening.
Efter en rundringning til landbrugsskolerne står det dog klart, at opbakningen til specialet er lille. Kun fire ud af de 15 skoler vil på nuværende tidspunkt udbyde specialet til deres elever.
Agroskolen Hammerum ved Herning er en af de 11 skoler, hvor økologispecialet er kommet dårligt fra start.
»Ingen af vores elever har ønsket økologispecialet, fordi det fratager dem muligheden for at specialisere sig inden for husdyr og planter. Eleverne ved, at undervisningen leverer et tilstrækkeligt niveau af økologi, og det tjener hverken eleverne eller fagligheden med små hold på uddannelsen,« siger forstander Jeppe Bomann.
Et smalt elevgrundlag går igen hos flere af skolerne, som udover manglende efterspørgsel nævner mangel på ressourcer og i nogle tilfælde faldende elevtal på uddannelserne.
»Personligt synes jeg, at vi leverer et godt økologiprodukt i vores valgfag, og når elevgrundlaget heller ikke er der, så er det jo svært bakke op om specialet. Hvis jeg havde 25 elever, som ønskede en specialisering i økologi, ville jeg indføre specialet, men lige nu sender jeg de elever, der kommer til mig og ønsker økologi, til Kalø,« fortsætter Jeppe Bomann.
VIL VARE LIDT ENDNU
Ifølge forstander Lars Møgelbjerg Andersen på Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg vil den dårlige start vare et par år endnu
»Efter vores vurdering vil en efterspørgsel tidligst vise sig i foråret 2025. Mange lærlinge ønsker en specialisering i husdyr eller planter. Økologispecialet skal rumme begge dele og vil derfor for en del - også lærlinge fra økologiske bedriftervære mindre attraktivt, idet der er
Personligt synes jeg, at vi leverer et godt økologiprodukt i vores valgfag, og når elevgrundlaget heller ikke er der, så er det jo svært bakke op om specialet.
JEPPE BOMANN, FORSTANDER, AGROSKOLEN HAMMERUMmindre specialisering i det felt, de brænder for,« forklarer han i et skriftligt svar til Økologisk Landbrug, hvor han samtidig bekræfter, at Asmildkloster Landbrugsskole ikke vil udbyde økologispecialet på det kommende hovedforløb 2 til foråret.
På Morsø Landbrugsskole har man valgt at udbyde økologispecialet, men forstander Jonas Lundgren Korsgaard forventer ikke at oprette specialet på det kommende hovedforløb 2, da alle elever har valgt en specialisering inden for enten planter eller husdyr.
Efterspørgslen ser helt anderledes ud på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som har stor succes med økologispecialet, og forstander Nikolaj Houkjær er glad for, at de endelig kan skrive faglært økolog på deres uddannelsesbeviser.
»I år har der ikke været interesse for specialerne i planter og husdyr. Vi kører udelukkende økologispecialet. Der er endda elever, der har sat deres uddannelse på standby for at få specialet til foråret. For vores elever er Kalø et aktivt tilvalg, fordi vi har fokus på økologi. Vores elever var nok ikke blevet landmænd, hvis vi ikke havde eksisteret.«
På trods af succesen tilslutter forstander Nikolaj Houkjær sig sine kollegaers kritik af længden på økologispecialet. Til forskel fra de andre specialer, hvor eleverne i 7,5 uge går i dybden med enten husdyr- eller planteproduktion, skal specialise-
ringen i økologi favne begge dele i samme tidsrum.
Nikolaj Houkjær håber på en fremtidig løsning, der vil give mere tid til økologispecialiseringen. Kalø Økologisk Landbrugsskole har i mange år været kendt for sin profil med fokus på økologi, bæredygtighed og klima. I Slagelse ligger landets anden økologiske landbrugsskole Jernbjerggaard, hvor økologispecialet har fået en varm velkomst, men ønsket om at få en fuld økologisk uddannelse står stadig højt på listen.
L&F: GIV DET TID
Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F) og formand for det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen, som har arbejdet for at få indført økologispecialet, siger, at man bør væbne sig med tålmodighed:
»Specialiseringen i økologi er ny, og den skal finde sine ben at stå på. Alle skoler har en businesscase, og derfor kan man blive fagudlært økolog, hvor det giver mening ift. elevgrundlag og ressourcer. Landbrug og Fødevarer er i tæt samarbejde med skolerne, og vi følger specialerne. Om et par år vil vi evaluere på økologispecialet, men indtil da må vi vente og se.«
Specialiseringerne på landbrugsuddannelsens hovedforløb 2 udbydes på de fleste af landets skoler kun til foråret, og derfor vil der gå et år, før skolerne igen vil tage stilling til om, de skal udbyde specialet.
Disse skoler udbyder specialet:
• Morsø Landbrugsskole
• Kalø Økologisk Landbrugsskole
• Jernbjerggaard (Slagelse)
• Hansenberg (Kolding)
Udbyder ikke:
• Nordjyllands Landbrugsskole (Nibe)
• Techcollege (Aalborg)
• Agroskolen Hammerum (Herning)
• Asmildkloster Landbrugsskole (Viborg)
• Bygholm Landbrugsskole (Horsens)
Dalum Landbrugsskole (Odense)
• Grindsted Landbrugsskole
I år har Icoel i samarbejde med DLBR-rådgivningen over hele landet udført ca. 300 omlægningstjek, 120 udviklingstjek og 40 informationsmøder. Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen
Konventionelle landmænd, der overvejer at lægge om til økologi, kan få et gratis omlægningstjek næste år. Ligeledes kan økologer, som har behov for et udviklingstjek, få gratis rådgivning.
Der er gode forudsætninger for at øge det økologiske areal i 2024. Fonden for Økologisk Landbrug har nemlig bevilget midler til, at omlægningskonsulenter fra bl.a. Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) ligesom i år atter kan foretage gratis omlægnings- eller udviklingstjek.
De gratis besøg er målrettet både konventionelle, der leger med tanken om at omlægge til økologi, og eksisterende økologer.
I år har Icoel i samarbejde med DLBR-rådgivningen over hele landet udført ca. 300 omlægningstjek, 120 udviklingstjek og 40 informationsmøder med varierende fagligt indhold.
For den konventionelle landmand vil rådgivningen omhandle muligheden for at lægge om til økologi, mens det for den økologiske kan være et udviklingstjek, hvor man for eksempel gennemgår produktionen og ser på, hvilke justeringer eller investeringer økologen evt. bør foretage.
hov for,« siger Jens Peter Hermansen, chefkonsulent hos Icoel.
Han understreger, at selvom midlerne kommer fra en økologisk fond, vil rådgivningen være objektiv: »Ingen skal lokkes. Økologi bliver kun en succes, hvis den enkelte landmand har succes med det, og de skal selv have noget ud af det for at kunne bidrage positivt.«
LYS FOR ENDEN AF TUNELLEN
Skulle man som landbruger være tøvende med at lægge om til økologi efter et lidt tungt år, hvor salget stagnerede, maner Jens Peter Hermansen til ro. Han ser ingen tegn på, at økologien vil stå i stampe.
Specialiseringen i økologi er ny, og den skal finde sine ben at stå på.
LONE ANDERSEN, VICEFORMAND, LANDBRUG & FØDEVARER• Gråsten Landbrugsskole
• Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus
• Kjærgaard Landbrugsskole (Bramming)
• Roskilde Tekniske Skole
»Det er jo herligt, når vi får midler til det her, for rådgivning er et essentielt redskab dels til at få udviklet økologien, dels til at få nye økologiske producenter. Flirter man med tanken om at lægge om til økologi, er denne gratis rådgivning målrettet den enkelte bedrift rigtig god til at få afsøgt mulighederne, og den håndsrækning, som vi har erfaret, at mange har be-
»Når vi hører på vandrørene, hvad der forventes i foodservice og detailhandel, er det heldigvis opløftende, og ser man på de helt store trends, kommer hensynet til natur, miljø, biodiversitet og grundvand til at spille en større rolle i fremtiden. De økologiske grundprincipper passer rigtig godt til fremtiden. Uden at skulle negligere de eksisterende økonomiske bump på vejen, så ser det lyst ud, og det er der, hvor den enkelte landmand skal overveje, hvornår han eller hun skal foretage investeringer,« siger han og tilføjer: »Nok er det et agilt erhverv, men det også kapitaltungt med bygningsmasse og maskiner, som har en lang afdragsprofil. Det er ikke noget, man lige omlægger fra dag til dag – man er nødt til at se på det hen over en årrække og vurdere, hvor pilen peger henad. Tror man, at den positive udvikling, som økologi har haft, er slut, skal man selvfølgelig spørge sig selv, hvad det så er, man skal producere på sine marker. Har man et bedre bud end økologi, så er det da dét, man skal overveje. Men økologi har altså rigtig lyse udsigter, og jeg tror, at det i fremtiden bliver det fundament for fødevareproduktionen, som det konventionelle er i dag.«
Vil vi skabe liv på landet igen, skal landbruget væk fra et ensidigt økonomifokus og i højere grad pleje det sociale samvær og naturen, mener sociolog: »Hvis der ingen livskvalitet er på landet, hvorfor skal man så være der?«
ØKOLOGIKONGRES ’23
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKBirte Linddal Jeppesen viste de omtrent 500 fremmødte i konferencesalen billeder fra tre gårde på det enorme lærred bag hende: Yduns Have, Fru Møllers Mølleri og Nørregården, et hhv. økologisk, konventionelt og biodynamisk landbrug.
Tre eksempler på landbrug, der går imod strømmen, som i dag er præget af stadigt større bedrifter i efterhånden ret affolkede områder.
De tre landbrug formår at være samlingspunkter for lokalbefolkningen og er et billede på, hvordan fremtidens landbrug bør se ud, lød det fra Birte Linddal Jeppesen, der er sociolog og fremtidsforsker og netop
»At være bæredygtig handler ikke kun om det økonomiske, men også det miljømæssige og sociale. Landbruget har primært leveret på den økonomiske bæredygtighed,« sagde Birte Linddal Jeppesen, da hun holdt oplæg på økologikongressen. Foto: Uffe Bregendahl
kun handle om at gøre os mætte.
Landbruget har primært leveret på den økonomiske bæredygtighed. Det har været enormt effektivt, men det er samtidig gået ud over det miljømæssige.
BIRTE LINDDAL JEPPESEN, SOCIOLOG
har forsvaret sin ph.d.-afhandling om, hvordan dansk landbrug kan genopfinde sig selv og gøre det attraktivt for flere at bo på landet.
BRUG FOR BÆREDYGTIGHED
Set i lyset af de kriser menneskeheden står med - her nævnte Birte Linddal Jeppesen klimaet, biodiversiteten, MRSA, nitratforurening, gæld, tiltagende ensomhed og affolkning af landet - har verden hårdt brug for nye bæredygtige livsformer, og det er fremtidens landbrug nødt til at bidrage til; det skal ikke længere
»Fremtidens landbrug skal være med til at sikre et mere afbalanceret forhold, mellem det vi tager fra naturen, og det vi giver tilbage. Det hidtidige natursyn, der har præget os mennesker, har været, at vi er hævet over naturen og har kunnet udnytte den. Man har pumpet søer tørre, rettet åer ud over hele landet, og biotoper er blevet ødelagt,« sagde hun på årets økologikongres, der fandt sted på Vingsted Hotel- og Konferencecenter d. 21.-22. november.
DET FÆLLES BEDSTE
Løsningen er ’multifunktionalitet’: Bedrifterne skal kunne mere end bare lave fødevarer for at være bæredygtigt, mener hun.
»Man er nødt til at tænke i the common good (det fælles bedste, red.). Man kan ikke kun tænke i én funktionalitet. At være bæredygtig handler ikke kun om det økonomiske, men også det miljømæssige og sociale. Landbruget har primært leveret på den økonomiske bæredygtighed. Det har været enormt effektivt, men det er samtidig gået ud over det miljømæssige. Man har været så dygtig i landbruget, at man faktisk har effektiviseret sig selv ihjel,« forklarede Birte Linddal Jeppesen og skyndte sig at tilføje, at landbruget ikke er den eneste produktionsgren, som har mang-
let blik for de andre bundlinjer. I forbindelse med sin ph.d. besøgte hun de tre førnævnte landbrug for både at observere og tale med de
DYREVELFÆRD: EU-Kommissionens udspil på dyrevelfærdsområdet bærer præg af at være hastet igennem, mener Trine Vig, der er chefkonsulent i Fødevarer- og Ernæringspolitik hos Landbrug & Fødevarer. Her er man skuffet over udspillet: »Vi havde forventet og håbet, at EU-Kommissionen ville fremlægge et forslag, der sikrer en ensartet implementering og håndhævelse af reglerne, og som giver det løft i dyrevelfærden, som er formålet. Desværre er det ikke tilfældet,« siger hun til LandbrugsAvisen. Hos World Animal Protection er der også kritik af udspillet. Det vil sænke den maksimale transporttid fra 24 til 21 timer og forbyde transport af helt små kalve, men det er alt for lidt, mener Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver og ekspert i landbrugsdyr i World Animal Protection Danmark. /hhk
POLITIK: Økologisk Landsforening er indkaldt til drøftelse med fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) af rapporten ’Fra Foder til Føde II’, som foreningen er medforfatter til. Det oplyser Fødevareministeriet i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvori ministeriet også skriver, at en række af rapportens emner vil indgå i arbejdet i de grønne trepartsforhandlinger. Disse er Økologisk Landsforening dog ikke inviteret med til på nuværende tidspunkt. Miljøministeriet deltager også til drøftelsen. /hhk
Det hidtidige natursyn, der har præget os mennesker, har været, at vi er hævet over naturen og har kunnet udnytte den.
BIRTE LINDDAL JEPPESEN, SOCIOLOG
kunder, som besøger landbrugene og deres gårdbutikker.
»Alle, der kom på de tre gårde, sagde, at de ville have mere fra gårdene; flere åbningsdage, flere produkter, flere dyr på marken og mere biodiversitet,« sagde hun.
Hun nævnte et eksempel med Yduns Have, der på abonnementsbasis leverer grønt til ca. 60 familier, som på en fast ugedag skal hente varerne på gården; her observerede hun, at nogle kunder blev der i flere timer, fordi det sociale var så vigtigt for dem.
»En satte sig tilbage i bilen og ventede med åben dør, til der kom andre at snakke med,« fortalte hun.
BEVÆGELSE I GANG
Hun ser da også en tendens i samfundet, som stille og roligt bevæger sig henimod de sociale fællesskaber på landet; bevægelser som Andelsgaarde, bofællesskaber med landbrug og fødevarefællesskaber er alle eksempler på, at for nogle danskere handler landbrug ikke kun om fødevarer, men også om fællesskab og natur.
En udfordring er dog, at systemet i dag tilgodeser de store effektive landbrug. Det er hårdt arbejde for de små landbrug også at agere samlingspunkt; økonomien er ofte presset, og der mangler både lovgivning og strukturelle rammer for at understøtte dem, argumenterede hun:
»Fremtidens landbrug bør også levere livskvalitet på landet. Når funktioner falder på landet, er der ikke noget rum at mødes i. Hvis der ingen livskvalitet er på landet, hvorfor skal man så være der? Hvis lovgivningen er lavet, så den tilgodeser dem med en stor besætning, er det svært, fx når det er sværere for det lille landbrug at låne penge end for den store svinebonde, som vil bygge en ny stald. Der skal måske også ændres på støttestrukturen.«
FUGLEINFLUENZA: Fødevarestyrelsen har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenzasmitte fra middel til høj. Danske besætninger med høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ skal derfor lukkes inde eller overdækkes for at undgå smitte fra vilde fugle. Det skyldes, at der sket en stigning i fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og i vores europæiske nabolande – især i vadehavet ved Tyskland og Holland. Foder og vandtrug skal overdækkes, og overflade og regnvand, som dyrene har adgang til, må ikke kunne forurenes med vilde fugles afføring. Finder man en død fugl i naturen, som man tror kan være død af fugleinfluenza, kan man melde fundet til Fødevarestyrelsen på appen Fugleinfluenza-Tip. /ubr
VEJ I H ØRING
NATUR: Nu skal den femte og sidste udpegning af i alt op mod 70.000 ha af fremtidens urørte skov på statens arealer i offentlig høring. Det omfatter 7.700 ha, og fem specifikke arealer i det vestlige Danmark er udvalgt. Det drejer sig om Fanø Plantage, en større del af Tvorup Klitplantage i Thy, skovområder i Oksbølområdet, Engelsholm Skov ved Vejle og Rise Skov i Himmerland. Høringsperioden løber fra den 15. december til den 1. marts 2024. /ubr
Hvad er god biodiversitet i og omkring marken egentlig, og hvordan opgør man i det hele taget biodiversitet? Det skal et kommende værktøj snart kunne beregne, så landmænd fremover kan få en præcis karakter for deres biodiversitetsindsats.
BIODIVERSITET
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKSpecialkonsulent og biolog Bent Rasmussen har svært ved at skjule sin begejstring, da han fortæller om det værktøj for biodiversiteten, han og flere kolleger har arbejdet på for Innovationscenter for Økologisk Landbrug det seneste år.
Marknaturværktøjet, som de kalder det, vurderer størrelsen og tilstanden af de naturelementer, landbrugeren har på sin bedrift, så biodiversiteten og naturtilstanden kan gøres målbar.
»Når naturtilstanden gøres målbar, kvalificerer vi diskussionen om biodiversiteten fra at være holdningspræget til at blive håndgribelig« siger Bent Rasmussen og tilføjer:
»Så vi har virkelig manglet dette værktøj. Nu skal vi stoppe med at snakke og starte med at lave de nødvendige landskabsforbedrende indsatser i stedet.«.
Den tekniske del af marknatur-
værktøjet er klart, men regnemodellen bag er ikke færdigudviklet - det går holdet bag udviklingsprojektet i gang med næste år.
»Jeg har ventet på denne her mulighed i årevis,« siger Bent Rasmussen med et næsten saligt smil og sender en stor tak til projektets samarbejdspartnere fra SESS-Århus Universitet og de fonde, der har finansieret de igangværende udviklingsprojekter.
SER PÅ BETINGELSERNE
Traditionelt bruger biologer oftest artsindeks, når et områdes naturstatus skal beskrives. Altså hvor mange forskellige dyre- og plantearter man
kan finde i området. Marknaturværktøjet derimod har ikke direkte fokus på arterne, men på de levesteder arterne har brug for. Det opererer med opdeling af landbrugsbedriften i tre arealtyper: Faste landskabselementer (levende hegn, markveje, mergelgrave m.m.), permanente græsarealer og omdriftsarealerne med afgrøder i et sædskifte. Samlet set bidrager de som levesteder for marknaturen, men deres tilstand og aktuelle drift betyder meget for, hvor stor denne værdi er.
»Den klassiske naturrådgivning har været fin nok, men den har bare ikke rigtig gjort noget for, at udviklingen for marknaturen fortsat går i
den gale retning. Lykkes det her, kan vi lave endnu bedre rådgivning, og vi kan dokumentere en reel natureffekt af økologien overfor de miljøbevidste forbrugere,« siger Bent Rasmussen. De landskabsfunktioner, der skal være til stede, for, at agerlandsarterne trives, er velkendte, og der findes allerede en lang liste af plejeindsatser. Men for at finde ud af hvordan disse landskabsfaktorer og indsatser skal vægtes i forhold til hinanden, skal projektgruppen konsultere tidligere forskningsprojekter om marknaturen, der skal laves computersimuleringer af korrelationer mellem landskab og udvalgte agerlandsarter og analyseres for sammenhænge
Elementer som vådområder og læhegn vil tælle op i den nye bereningsmetode for biodiversiteten fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Foto: Uffe Bregendahl
mellem arter og landskabstræk ud fra eksisterende moniteringsdata.
Den færdige beregningsmodel skal undervejs afstemmes med relevante naturorganisationer for den nødvendige kvalitetssikring samt landmændene selv.
KRAV FRA EU
Muligheden for at måle biodiversiteten er blevet særdeles relevant, efter at EU har vedtaget krav om, at virksomheder og finanssektoren skal afrapportere deres ESG (Environmental, Social and corporate Governance), hvilket berører alt fra klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet og arbejdsforhold.
Et målbart naturhensyn efterspørges derfor allerede fra både detailleddet og finansieringsinstitutterne, fortæller Bent Rasmussen. Og selv om landbruget ikke i første omgang er omfattet af ESG-kravene, vil det alligevel indirekte blive konfronteret med udfordringerne, fordi der samarbejdes med virksomheder højere oppe i værdikæden, som forventes at lægge kravene videre til deres leverandører.
Udviklingsprojekterne med marknatur er støttet af GUDP/ORDD, Fonden for Økologisk Landbrug og EU.
landbrug har bedt om hjælp til at få mere biodiversitet
I løbet af 2023 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rådgivet ca. 60 landbrug om, hvordan de kan understøtte biodiversiteten bedre på deres arealer.
Fortællingen om, at landbruget ikke gør noget for den grønne omstilling, vil Jens Peter Hermansen gerne gøre op med. Han er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er dermed i berøring med en del landmænd såvel konventionelle som økologiske. Han kan selvfølgelig ikke tale på vegne af hele landbruget, men han vil gerne slå fast, at der er en del landmænd, som gerne vil gøre
noget ekstra for biodiversiteten.
»Vi hører hele tiden, at landbruget ikke vil gøre noget, man vil ikke udtage lavbundsjorder, og man vil ikke prioritere natur frem for drift. Men vi har altså eksempler på landmænd, der gerne vil gøre noget, og som vi i løbet af året har rådgivet, så de netop kan handle,« fortæller Jens Peter Hermansen.
AFSÆT I DET KONKRETE STED
I løbet af 2023 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rådgivet ca. 60 landbrug om, hvordan de kan understøtte biodiversiteten bedre på deres arealer.
Han lægger særligt vægt på, at rådgivningen tager udgangspunkt i den enkeltes bedrift; det er altså ikke den samme færdige model, der skal presses ned over vidt forskellige bedrifter.
»Vi tager afsæt i den konkrete bedrift og peger på specifikke tiltag,
man kan gøre - og hvordan man kan gøre det. Det er så tanken, at landmanden kan se, at der kommer noget ud af det og selv vil og kan arbejde videre med det. Vi følger gerne op med rådgivning igen på et senere tidspunkt eller samler flere landmænd i en erfagruppe, hvis det skulle være.«
Selv hvis tankerne hos den enkelte landbruger ikke lige nu er på at få skabt mere biodiversitet, bør man alligevel overveje det ud fra andre hensyn, mener Jens Peter Hermansen. Han ser nemlig en tendens til, at aktører omkring det enkelte landbrug stiller krav om grønne tiltag, både hvad angår klima og mere natur.
»Det kan fx være mejerier, slagterier, kreditgivere eller pensionskasser, som ser på den overordnede linje for landbruget, og hvilken retning det skal bevæge sig i, og ud fra det pålægger landbruget nogle krav. Det er så også mit håb, at de vil hjælpe
landmændene med at få lavet de her tiltag,« siger han.
NATUR TAGER TID
Men hvad skal man så måle artsrigdommen på? Det er det helt store og åbne spørgsmål, når det handler om at vurdere, hvad det enkelte landbrug helt konkret har gjort for biodiversiteten. For hvad er en god biodiversitet? Og hvornår er man lykkedes med sin indsats?
Der er ikke et endegyldigt svar på det, lyder det fra Jens Peter Hermansen. I stedet ser rådgiverne på, hvilke rammer der bliver skabt på bedriften, for at man i fremtiden - forhåbentligkan få nye arter til at flytte ind.
»Natur tager tid. Den skal sprede sig fra nogle omkringliggende arealer, så det handler for os som rådgivere om at hjælpe landmanden med at få skabt de rigtige betingelser, men der er ingen garanti for, at dyrene
kommer, selvom man har skabt de rigtige forudsætninger for dem.«
Jens Peter Hermansen forventer, at landmændenes interesse for at hjælpe biodiversiteten på vej vil fortsætte og sprede sig i erhvervet.
»Branchen har taget særdeles positivt imod vores rådgivning i år, og det er noget, innovationscenteret arbejder meget målrettet med. Den faglighed der ligger til grund for rådgivningen tilvejebringes både i eget regi og i tæt samarbejde med universiteter og fonde. Jeg er sikker på, at biodiversitet knyttet til landbrugslandet er et område, der vil få et stort fokus og prioritet i de kommende år. Både drevet af ønsker fra landbruget selv og forventninger fra det øvrige samfund.”
En del af arbejdet med at tilvejebringe og formidle viden om biodiversitet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Under økologikongressen fik tilhørerne blandt andet en præsentation af en række regenerative certificeringsordninger - nogle af dem med meget uigennemsigtige retningslinjer. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Flere fødevareproducenter brander deres produkter som ”regenerative”, uden de nødvendigvis er dyrket økologisk eller uden brug af sprøjtemidler. Det regenerative begreb er opstået af de økologiske principper, og derfor kæmper økologer nu for at fastholde de to begreber som uadskillelige.
ØKOLOGIKONGRES ’23
AF UFFE BREGENDAHL
Det røde danske Ø-mærke risikerer at få konkurrenter, der kan forvirre forbrugerne, når de står med varen i hånden i butikken og skal træffe valget med at vælge fødevarer fra en mere miljøvenlig produktion. Fødevareproducenterne lokker de bevidste forbrugere med deres egne definitioner på bæredygtighed, og et af de buzzwords, der for alvor breder sig er ordet ”regenerativt”. Det dækker reelt over, at markernes jordkvalitet kontinuerligt skal forbedres, mens de dyrkes, men der er meget forskellige opfattelser af, hvornår en mark dyrkes regenerativt. Er det for eksempel uden brug af sprøjtemidler?
»Der er nærmest ikke en multinational fødevarevirksomhed tilbage i verden, som ikke har et eller andet at sige om regenerativt landbrug, og som ikke gerne vil bruge det til at mar-
kedsføre sine produkter og har mål for, hvordan produkterne skal blive regenerative inden for et eller andet tidsrum,« sagde konsulent Jon Aagaard Enni fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug under et oplæg på økologikongressen i november.
IKKE NØDVENDIGVIS ØKO
Han nævnte bl.a. store koncerner som Nestlé, Unilever og PepsiCo.
»Arla og Carlsberg er også i gang med regenerative projekter, men de er endnu ikke begyndt at skrive regenerativt på deres varer,« siger han.
På Carlsbergs hjemmeside fremgår det, at alle øl inden 2040 skal brygges på råvarer fra regenerative landbrug – som ikke nødvendigvis er økologiske.
»Det er vigtigt at sige, at det her ikke nødvendigvis er økologi. Altså vi kender nogle af principperne i forvejen fra det økologiske landbrug med eksempelvis høj biodiversitet, men det her vil jeg snarere kalde for det gode fra begge verdner, for det handler i lige så høj grad om at sørge for, at jorden og planterne kan give et stort afkast – på en bæredygtig måde,« siger Birgitte Skadhauge, der er vicedirektør for Carlsberg Laboratorium.
Hun kalder deres definition af regenerativt landbrug for »et slags lysegrønt landbrug«.
Carlsberg definerer regenerativt landbrug, som at landmanden skal regenerere jorden til, hvad den har været, eller noget, der er sundere, end den er nu, så jorden bliver mere frugtbar.
Arla er en anden stor spiller på
fødevarefronten, der også har omfavnet begrebet ”regenerativt”. I en forsøgsordning over fire år har selskabet udpeget seks regenerative landbrug i Danmark, hvoraf de to er økologiske.
På sin hjemmeside skriver Arla, at man med forsøgene vil samle mere viden og data om, hvordan mælkeproduktion kan være med til at forbedre jordkvalitet, kulstofbinding, vandkvalitet og biodiversitet via regenerative landbrugsmetoder.
»De agrokemiske virksomheder er også begyndt at komme ind i det regenerative – som Syngenta og Bayer/Monsanto. Og det er klart, at når sådan nogle spillere kommer ind, så kommer der også nogle modreaktioner. Og min største spådom for fremtiden er, at jeg tror, vi ikke slipper for at forholde os til det, fordi der er så store økonomiske interesser, som pusher det her. Der er politisk interesse. Det kommer til at være en kampplads på værdier i et godt stykke tid,« vurderer Jon Aagaard Enni, der på økologikongressen holdt et oplæg, som satte det regenerative landbrug ind i et internationalt historisk perspektiv.
STOR FORSKEL PÅ ORDNINGER
Han sammenlignede derudover en række af de nuværende regenerative certificeringsordninger, som også for ham er svære at gennemskue.
»Der er stor forskel på dem. Nogle af dem er økologiske, de fleste er ikke. De fleste har offentligt tilgængelige retningslinjer, men nogle har kun delvist, og der skal man henvende sig og skrive en e-mail til dem
for at få resten af reglerne. En af dem kunne man slet ikke få noget at vide om, med mindre man var inviteret til at være med, selv om det er et mærke på et produkt,« forklarer han. Kampen om regenerative værdier er altså allerede i fuld gang, og en af de helt store spillere er den amerikanske Regenerativ Organic Alliance (ROA), der har lavet certificeringsordningen ROC - Regenerative Organic Certified - for økologiske, regenerativt dyrkede produkter.
På økologikongressen fik Elisabeth Whitlow, executive director i ROA, mulighed for at slå et slag for certificeringen, der uden for USA allerede er udbredt i Japan, Sydamerika og Europa. Certificeringsprogrammet blev lanceret i 2017, da en række organisationer gik sammen, fordi de så, at de amerikanske økologiske standarder kom under pres fra alternative regenerative tiltag.
»Det var vigtigt at få økologien ind i navnet, fordi vi mener, at landmændene har kæmpet hårdt for den betegnelse, og det er vigtigt, at vi opretholder de økologiske principper,« siger Elisabeth Whitlow.
DANSK BRONZE
ROA er organiseret i tre kategorier: Guld, sølv og bronze, og Jon Aagaard Enni fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug vurderer, at det røde danske ø-mærke ofte repræsenterer strengere regler end ROC, og at de fleste danske økologer formentlig ville gå direkte ind i bronze-kategorien uden at skulle ændre meget ved deres nuværende praksis, hvis
de sprang med på den amerikanske certificering
Ifølge Elisabeth Whitlow er fem mio. ha allerede certificeret under ROC - og omkring 900 forskellige økologiske og regenerative produkter har deres mærke. Hun hævder, at organisationen står over for at lancere en meget stor samarbejdsaftale med mange flere gårde i den nærmeste fremtid - og hun håber også, at Danmark hopper med på certificeringen.
ÆRGRELSE HOS ØL Hos Økologisk Landsforening ærgrer forperson Louise Køster sig over, at begrebet bliver misbrugt af producenter, der stort set kan gøre, som de vil. Men hun er tilbageholdende over for, om man skal omfavne den private amerikanske certificering og anbefale, at den kan lægges ind over danske økologiprodukter.
»Vi har jo i forvejen et helt unikt og statskontrolleret system i det danske økologimærke med kongekrone på, som forbrugerne har stor tillid til. Det skal vi jo værne om,« siger Louise Køster og påpeger, at overtrædelse af økologireglerne faktisk giver en bødestraf, mens overtrædelser hos en certificeringsordning som ROC ikke har de samme konsekvenser.
Læs hele artiklen på: tinyurl.com/ regenerativkamp eller ved at scanne QR-koden med din tlf.
En værtsaften på Gothenborg viste, at mange værter oplever Økodag som en festdag, og evalueringerne fra gæsterne vidner også om stor tilfredshed med arrangementet, som både styrker økologien og det lokale sammenhold.
ØKODAG
AF JAKOB BRANDT
Næste år er det 20. gang, at Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier fejrer Økodag, når de økologiske køer kommer på græs (i seneste nummer skrev avisen fejlagtigt, at det var 25. gang, red.).
Ifølge projektleder Malene Jensen er der ingen tvivl om, at det populære event er med til at stimulere salget af økologiske mejeriprodukter, og hun roser de landmænd, som år efter år er klar til at åbne deres gårde for gæster, give dem en god oplevelse og gøre dem lidt klogere på økologien.
PØLSER ER ET MUST
Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier har allerede fået tilsagn fra næsten halvdelen af de ønskede værtsgårde, og flere af værterne deltog, da foreningen inviterede til værtsaften på Gothenborg ved Them.
»En lille snes værtsgårde har tilmeldt sig, men vi vil gerne op på 40
gårde, når vi afholder Økodag, som i 2024 bliver afviklet d. 14. april,« siger Malene Jensen.
Både økologer fra mejerierne Arla, Thise, Naturmælk og Them var repræsenteret, og de havde god tid til at dele erfaringer og lytte til gæsternes evaluering af Økodag 2023, som bl.a. rummede en del pølsesnak.
»Vi har fået ca. 7.000 evalueringer fra gæsterne i 2023, og mange af dem handler om grillpølser. Folk kan simpelthen ikke forstå, hvis der ikke er grillpølser nok til alle. Så det er en rigtig god ide at lave en pølsebod og sørge for, at der er pølser nok,« sagde Malene Jensen.
Langt hovedparten af tilbagemeldingerne var dog i den meget positive ende af skalaen, og blandt de kun fire pct., som beskrev Økodag som en dårlig oplevelse, handlede det i ni ud af ti tilfælde om, at der havde været for mange gæster og for meget trængsel på gårdene.
FASTHOLDER BOOKING
For at mindske risikoen for overfyldte gårde til næste år holder Økodag fast i et bookingsystem, hvor gæster kan bestille gratis billetter til de enkelte gårde, så værterne selv har mulighed for at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange gæster der er plads til på gården.
»Billetsystemet gør det samtidig nemmere for mejerierne og værterne at beregne, hvor mange smagsprøver og hvor meget mad og kaffe, de skal servere,« sagde Malene Jensen.
Camilla Holst, som er ansvarlig for Økodag hos Arla, deltog også i mødet, og selvom mejeriselskabet det
seneste år har vinket farvel til flere økologiske leverandører, forsikrede hun om, at mejerikoncernen ikke har planer om at drosle ned for engagementet i Økodag. Nærmest tværtimod.
»Sidste år havde vi 27 værtsgårde. I år går vi efter 30, da det er vigtigt at vise forbrugerne, hvad økologien kan, og hvad der sker ude på gårdene. Samtidig vil vi gerne brande økologien på biodiversitet og lave nogle aktiviteter for børn, der handler om biodiversitet,« sagde Camilla Holst.
SIKKERHED SKAL I HØJSÆDET Spørgsmål om gæsternes sikkerhed fyldte en del på værtsmødet, og der var bl.a. et forslag om, at nye værter bør få besøg af en ’sikkerhedskonsulent’ for at få styr på, hvordan værterne undgår farlige situationer.
Niels Peter Dissing, som driver Sømosegård mellem Silkeborg og Kjellerup, opfordrede til at tænke på det gode naboskab.
»Vi har store maskiner og fylder meget på vejene, så når vi holder Økodag, har vi foreningen bag det lokale forsamlingshus i Sinding til at sælge pølser, kage og kaffe. På den måde tjente forsamlingshuset sidste år 22.000 kr. på tre-fire timer. Det giver dem et medejerskab til Økodag, og det er med til at styrke det lokale sammenhold,« siger han.
Han nyder at få gården fyldt med glade gæster, men han er ikke kun Økodagsvært af lyst:
»Jeg synes, at vi som landmænd har pligt til at fortælle forbrugerne, hvad vi laver ude på gårdene og vise dem, hvor maden kommer fra.«
De kalkrige overdrev er levested for en mangfoldighed af lyskrævende planter og insekter. Derfor er det vigtigt, at man ikke overgræsser dem, siger Christian Frølund Damgaard, som har udviklet en ny model, der skal vurdere det gavnlige græsningstryk mere nøjagtigt. Arkivfoto: Malthe Karstensen
Kvæg overgræsser natur til skade for biodiversiteten
Nye resultater viser, at at landbrugsdyrene græsser nogle naturområder for hårdt, hvilket går ud over dyre- og plantelivet. En ny beregningsmodel skal forbedre planlægningen for afgræsning på de enkelte arealer.
En af måderne at pleje de kalkrige overdrev i Danmark på er ved at lade dyr græsse på området, så det ikke vokser til. En funktion, som landbrugets kvæg bl.a. udfylder, når de får lov at afgræsse i tråd med Naturstyrelsens retningslinjer.
Nye resultater fra Aarhus Universitet tyder dog på, at dyrene faktisk til tider græsser for hårdt, hvilket går ud over den biodiversitet, som dyrene ellers skulle understøtte.
Det forklarer Christian Frølund Damgaard, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og står bag de nye resultater.
»De græssede områder har en lavere dækning af følsomme arter, end de områder, hvor der ikke bliver græsset. Noget tyder altså på, at vi bør græsse områderne på en anden og mindre intensiv vis. Eksempelvis sætte færre dyr ud per kvadratmeter eller lade dem gå der i kortere tid,« siger han i en pressemeddelelse fra universitetet.
HAR UDARBEJDET EN MODEL
De kalkrige overdrev er levested for en mangfoldighed af orkideer og andre lyskrævende planter samt masser af insekter. Derfor er det vigtigt, at vi ikke overgræsser dem, siger Christian Frølund Damgaard. Siden 2004 har Miljøstyrelsen i samarbejde med forskere fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet overvåget til-
standen af de danske naturtyper. En gang om året udgiver de den såkaldte Novana-rapport med resultaterne af overvågningen, og det er data fra de rapporter, som Christian Frølund Damgaard har brugt og plottet ind i en statistisk model, som han selv har udviklet. I den bruger han variabler såsom jordbund, kvælstofdeposition fra luften, mængden af nedbør, jordens pH-værdi, og om området bliver græsset eller ej.
Modellens resultater viser, at der en statistisk sammenhæng mellem kvælstofsdeposition og græsning i forhold til en reduceret dækning af følsomme plantearter på de kalkrige overdrev. Ved at skrue på variablerne kan modellen forudsige, hvordan et lavere græsningstryk eller mindre kvælstof påvirker plantesamfundet.
»Sagt lidt enklere så viser modellen, at græsning og kvælstof fører til færre følsomme planter på områderne,« siger han og tilføjer, at også mængden af nedbør ser ud til at spille ind.
RÅDGIVNING KAN STYRKES
Når Christian Frølund Damgaard fx taster Ugleenge ind i sin model, spytter den et nedslående resultat ud: I dag er 27 pct. af området dækket af følsomme planter, men ifølge modellen er der stor sandsynlighed for, at kun 14 pct. af området vil være bevokset med følsomme planter om fem år, hvis den nuværende græsning fortsætter.
»Tallene i modellen viser, at området med stor sandsynlighed bliver græsset for hårdt - og netop det med at italesætte sandsynligheder eller usikkerheder, når vi tager beslutninger om naturforvaltning er vigtigt,« siger han.
Ifølge Christian Frølund Damgaard kommer de usikkerheder sjældent med i rådgivningen:
»Hvis vi udnytter vores data i højere grad, kan vi bedre udstille de usikkerheder, der er. Dermed vil jeg mene, at vores rådgivning bliver af en højere kvalitet.«
Svingende udbytter i høsten 2023 stiller store krav til gode udbytter og høje priser i 2024. Markplaner for 2024 skal derfor være robuste, og der skal ses på muligheder og laves forbedringer for at sikre et godt resultat. En grundig velovervejet markplan, hvor hver enkelt mark drøftes, og den bedste afgrøde til arealet vælges.
Til inspiration er der udarbejdet
en top 10 over afgrøder med lavt, middel og højt udbytte. Her kan man indplacere sig med de seneste fem års gennemsnitsudbytter på hver enkelt afgrøde og dermed få hjælp til at vælge de bedste afgrøder.
Det er vigtigt, at sædskiftet på hver enkelt bedrift sammensættes, ud fra de muligheder der er på bedriften.
Er vinterraps dyrket flere gange uden held, skal man ikke nødvendigvis fortsætte med at dyrke raps.
Sædskiftet skal sammensættes af sikre afgrøder, der erfaringsvis altid lykkedes, og afgrøder fra top 10, hvor der er mulighed for et højt bruttoudbytte ved afgrødesalg plus et tilskud.
De 10 valgte afgrøder er hyppigt dyrkede salgsafgrøder i Danmark.
I denne kronik er der udelukkende fokuseret på indtægter ved forskellige udbytteniveauer og tilskud. Omkostninger til at frembringe afgrøderne som stykomkostninger,
TOP 10
kr./ha,
miljøvenligt
Tilskud med de nye bioordninger: Grundbetaling 1.900 kr. + økologisk arealstøtte 1.200 kr. + tillæg reduceret N, 650 kr., varieret planteproduktion 615 kr., klima- og miljøvenligt græs 1.500 kr.
maskinomkostninger og jordleje er ikke med her. Vi ser meget store variationer i omkostningerne til dyrkning af en hektar landbrugsjord. Stigninger i udgifter til energi, gødning, udsæd og maskinstation betyder, at det skal tilstræbes at reducere udgifterne på alle indsatsfaktorer.
Hestebønner bør kun dyrkes på god jord eller med vanding. Krav til rodukrudtstryk, kalkning og gødning skal også være opfyldt. Et højt udbytte i hestebønner med en pris på 410 kr./Hkg betyder, at der fremkommer et flot bruttoudbytte. Er der modsat et lavt udbytte med den høje Hkgpris, bliver bruttoudbyttet hurtigt lavt og ofte med de samme omkostninger til dyrkning og jordleje.
Den nye afgrøde, klima og miljøvenligt græs (græs > 2 år) er her indregnet med et mindre udbytte, da de ældre græsarealer her tænkes afsat til græsprotein eller biogas. Afgrøden vil ofte kunne dyrkes med lave omkostninger.
Øko-mål kan indfries med nye gødningsprodukter
NYT
FRA
HELENE ULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS
Nye vinde blæser for kløvergræs og genanvendelse af spildevandsslam for økologisk planteavl.
En markant forøgelse af det økologiske areal udfordrer tilgængeligheden af næringsstoffer. Løsningerne på udfordringen var omdrejningspunktet for sessionen ’Fordobling af økologisk areal fordrer øget recirkulering’ på Økologikongres 2023.
EU’s økologiforordning fastlægger, hvilke recirkulerede produkter og gødningsstoffer økologer må anvende. I dag er kildesorteret organisk
dagrenovation (madaffald) tilladt som gødningsprodukt i økologien.
Derimod er slagteriaffald, slam fra dambrug, fødevareindustri og kommunalt spildevandsslam kun tilladt konventionelt.
Spørgsmålet er, hvor meget listen ændres, i takt med at nye restprodukter kommer til, at kvaliteten af restprodukter ændres, og at accepten af brugen rykker sig.
Der er sket betydelige forbedringer af kvaliteten af samfundets affaldsstrømme som følge af regulering og udflytning af produktion til andre lande ifølge lektor Jakob Magid fra Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet.
Desuden har niveauet af tungmetaller været faldende gennem årtier, og risikoen ved at anvende spildevandsslam som gødning kan i dag sammenlignes med risikoen ved konventionel svinegylle.
Desuden står det klart, at landbrugsjorden neutraliserer og dermed beskytter os mod uønskede stoffer.
De økologiske forbrugeres holdninger til brugen af slam går i retning af accept, når de bliver gjort opmærksomme på manglen af næringsstoffer - og får at vide at risikoen er meget lav. Det viser kvalitative undersøgelser i Organic RDD projektet ’RECONCILE’.
En afstemning på økologikongressen indikerede desuden, at ca.
halvdelen af recirkulerings-sessionens deltagere var positivt stemt over for hhv. slam fra dambrug og kødaffald samt den reneste halvdel af kommunalt spildevandsslam.
Kløvergræs kommer til at fylde i biogasanlæg i fremtiden ifølge seniorforsker Henrik B. Møller fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.
Biogas er på nuværende tidspunkt en væsentlig forudsætning for, at en stor del af samfundets affaldsstrømme kan recirkuleres.
I fremtiden vil kløvergræs og
vedvarende græs kunne stille en stor mængde ekstra økologisk kvælstof til rådighed. Der vil kunne høstes store mængder kvælstof (100-200 kg N/ha) i overjordisk biomasse i kløvergræs.
Når majs forsvinder i 2025, og brugen af energiafgrøder kun må indgå med 4 pct., har kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer et stort potentiale som en væsentlig del af biomassen til biogasanlæg.
Kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer kan være med til at sikre såvel en fortsat høj energi-
produktion som en stor mængde kvælstof til økologien.
Man kan reducere afhængigheden af konventionel husdyrgødning med aftaler om leverancer af økologisk kløvergræs i biogasanlæg og muligheden for at få økologiegnet gødning retur.
Chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, satte på kongressen fokus på kløvergræs - både til grønt protein og biogas.
Han pointerede, at gødningen fra det afgassede kløvergræs vil udgøre en vis del af det samlede input til et biogasanlæg. Det stiller dog en række krav til dokumentation, både fra den økologiske landmand, der leverer kløvergræs, og fra biogasanlægget der skal deklarere de råvarer, som anvendes, så det kan dokumenteres, at gødningen kan anvendes på økologiske marker.
Aftaler om udveksling af kløvergræs og gødning mellem økologiske landmænd og biogasanlæg bliver efterhånden mere udbredte.
En rapport, som bl.a. Økologisk Landsforening står bag, sætter nu konkrete tal på, hvor meget der skal skæres i antallet af kvæg, grise og fjerkræ for, at Danmark kan leve op til sine klima- og miljømål.
FRA FODER TIL FØDE II
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Dyreholdet i dansk landbrug skal mere end halveres, hvis landbruget både skal leve op til klimamålene samt EU’s Vandrammedirektiv og holde sig inden for de planetære grænser samt drives 100 pct. økologisk. Helt konkret skal kvægholdet reduceres med ca. 65 pct., fjerkræholdet med ca. 75 pct. og antallet af grise med ca. 95 pct.
Sådan lyder beregningerne i rapporten ’Fra Foder til Føde II’, som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klima-
bevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening udgav i november.
Tilbage vil være ca. 610.000 kreaturer, 1,3 mio. slagtesvin og 33 mio. fjerkræ. Ud over de store husdyrproduktioner skal bestanden af små drøvtyggere - får og geder - reduceres med ca. 10 pct., mens antallet af heste og hjorte er uændret, og minkproduktionen forventes helt ophørt i 2040.
Reduktionen i antallet husdyr og de andre tiltag i omlægningen vil sænke udledningen af klimagasser med 78 pct.; fra 7,76 mio. ton CO2e til 1,67 mio. ton.
»EN NY VEJ«
Rapporten formulerer det, som foreningerne kalder »en ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug«, hvor dansk landbrug i 2040 vil være klimaneutralt, har udfaset brugen af syntetiske sprøjtegifte, er stort set selvforsynende med foder, producerer mere mad på et mindre areal og har sænket gødningsforbruget.
’Det er en vej, hvor der tages samtidigt hensyn til klima, vandmiljø,
dyrevelfærd, drikkevand og biodiversitet, og hvor vi respekterer de planetære grænser. Samtidigt har vi lagt til grund, at Danmark og vores landbrug skal leve op til internationale og nationale forpligtelser, og dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange mennesker som i dag,’ skriver organisationerne i rapporten.
MINDRE FODER, MERE MAD Rapporten er en efterfølger til Fra Foder til Føde, som blev udgivet i 2020 af mange af de samme organisationer, der står bag denne rapport, men som noget nyt er en del af landbruget repræsenteret via Økologisk Landsforening.
»Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100 pct. bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug,« siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, som samtidig
opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.
DE PLANETÆRE GRÆNSER I forhold til rapporten fra 2020 går Fra foder til føde II skridtet videre ved at indregne de planetære grænser og vores nationale og internationale forpligtelser fra politiske aftaler og regler inden for klima og miljø og dyrevelfærd som styrende for landbrugets fremtid, og foreningerne har beregnet, hvad der skal til for, at disse forpligtelser og målsætninger kan indfries.
»Vi har skabt en form for landbrug i dag, som ikke er bæredygtigt. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og det kan ikke bare løses med små kemiske fix som at give køerne et hvidt pulver (der reducerer metanen, red.) og den slags. Vi er nødt til grundlæggende at nytænke den måde, vi har et landbrug på,« siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, til Information.
I dag bruger den danske husdyr-
produktion flere proteiner på at fodre dyrene, end den leverer til tallerkenerne, og derfor vil en nedskalering af denne produktion til fordel for en øget produktion af planteproteiner til konsum kunne brødføde flere. I dag producerer dansk landbrug proteiner nok til 16-17 mio. mennesker, men da det samtidig importerer proteinfoder, der svarer til 23 mio. menneskers behov, er der i dag et proteinunderskud i den danske produktion. Bliver visionen en realitet, kan dansk landbrug producere proteiner svarende til 12 mio. menneskers behov uden at importere proteinafgrøder, og dermed går der ikke proteiner tabt fra 23 mio. mennesker til husdyrene.
MERE PLADS TIL NATUR Landbrugsarealet vil også falde markant: Ca. 680.000 hektar skal tages ud af dyrkning, så det dyrkede areal falder fra 2,54 mio. ha til 1,67 mio. ha. Arealet med foderafgrøder vil falde fra at optage 76 pct. af det danske landbrugsareal til kun at udgøre 25 pct. På de dyrkede arealer vil arealet med afgrøder til human konsum omvendt vokse fra at udgøre ca. 10 pct.
Vi har skabt en form for landbrug i dag, som ikke er bæredygtigt.
BJARKE MØLLER, DIREKTØR, RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
af landbrugsarealet til 60 pct.
De nuværende permanente græsarealer skal fremover udelukkende blive afgræsset ekstensivt, de tilføres ikke gødning og pløjes ikke om. Arealet med natur fordobles, og arealet med skov øges med 30 pct., når den fulde udtagning er gennemført.
For at nå dertil skal der bl.a. indføres en ensartet klimaafgift for landbruget, som indarbejdes i landbrugsstøtten, så den i højere grad belønner grønne tiltag på bedriften frem for antallet af hektar. Provenuet fra afgiften skal føres tilbage til landbrug, der igangsætter grønne tiltag. Derudover skal der investeres mere i at udvikle plantebaserede fødevarer og økologien, momsen på økologi fjernes, og efteruddannelse af køkkenpersonale og eksportfremstød skal styrkes.
ØKONOMISK HJÆLP
Organisationerne foreslår desuden, at der etableres en grøn omstillingsfond til gældsafvikling i landbruget, at staten får forkøbsret til jord i konkursramte landbrug, og så kan ekspropriation være nødvendigt som miljøværktøj, mener de. I så fald skal landmanden sikres erstatning for tabet af jorden.
Omlægningen af landbruget skal ikke kun nedbringe presset på naturomgivelserne, men også de samfundsmæssige omkostninger. Organisationerne henviser til en opgørelse fra Københavns Universitet, der viser, at overtrækket på naturens ressourcer koster Danmark ca. 245 mia. kr. årligt.
Besparelserne for skatteyderne består bl.a. i færre udgifter til nye drikkevandsboringer og fremtidig rensning af drikkevandet, da en økologisk omlægning vil eliminerer landbrugets brug af syntetiske pesticider.
Den vil desuden føre til et lavere antibiotikaforbrug til husdyrene, som i dag står for to tredjedele af det samlede antibiotikaforbrug i Danmark, og dermed sænke risikoen for antibiotikaresistens, samtidig med at luftforureningen fra landbruget vil blive mindre. Og da et større fokus på plantebaseret mad også frigør plads til mere natur, og danskernes kost må formodes at blive mere planterig, vil det betyde en sundere livsstil. Alt sammen noget, der giver os færre sundhedsudgifter.
I et skriftligt svar til Information skriver Landbrug & Fødevarers Flemming Nør-Pedersen bl.a. om Fra Foder til Føde II, at han savner, »at man i planen løfter blikket og forholder sig til, hvad den enkelte forbruger ønsker at spise, og hvad der efterspørges.«
Næstformændene for hhv. Friland og Thise reagerer på en ny rapport fra ni organisationer, der anbefaler mere end en halvering af det danske husdyrhold. Der er både skepsis og nysgerrighed hos begge.
Dyreholdet i dansk landbrug skal mere end halveres, hvis landbruget både skal leve op til klimamålene samt EU’s Vandrammedirektiv og holde sig inden for de planetære grænser. Helt konkret skal kvægholdet reduceres med ca. 65 pct., fjerkræholdet med ca. 75 pct. og antallet af grise med ca. 95 pct. - og så skal alle dyr holdes ude eller have adgang til det fri.
Det er blandt budskaberne i den nye rapport ’Fra Foder til Føde II’, som ni organisationer, bl.a. Økologisk Landsforening, netop har udgivet om visionerne for fremtidens landbrug, der skal drives økologisk. En markant omlægning, som Nicolaj Pedersen, økologisk griseproducent og næstformand i Friland under Danish Crown, ikke lige ser ske foreløbig.
»Det er så voldsomt vidtgående, at det er på kanten af useriøst,« siger han og fortsætter:
»Men jeg tænker også, at det er spændende læsning. Vi kan bruge det til at sige, at her er en kontant plan, hvis vi gør sådan her. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at det er et indspark til en debat, og så kan det være, at vi skal lytte til det bedste fra flere sider – også de konventionelleog måske mødes et sted på midten. Der skal være plads til os alle sammen.«
MÆLKEPRODUCENT ER PÅ VEJ
Torsten Wetche, der er økologisk mælkeproducent og næstformand for Thise, mener at retningslinjerne i rapporten egentlig er de samme, som han har levet efter de seneste seks år.
»Så det er jo ikke en fremmed verden for mig. Jeg er selv gået den vej og mener selvfølgelig, at det er den rigtige vej at gå med plads til mere natur, større biodiversitet og flere plantebaserede afgrøder i stedet for dyrefoder,« siger han, men efterlyser en økonomisk beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at føre rapportens anbefalinger ud i livet.
»Jeg har måske lidt svært ved at overskue konsekvenserne af det, hvis vi alle sammen skal lave det på
samme måde,« siger Torsten Wetche.
Han producerer i dag det økologiske nicheprodukt ’Thise Græsmælk’, som nogle forbrugere er villige til at betale lidt ekstra for i forhold til almindelig økologisk mælk.
»Det er svært at gennemføre anbefalingerne i rapporten, hvis befolkningen ikke ønsker det, og flertallet gerne vil have, at man producerer billige varer med effektive metoder. Det skal komme enten helt ovenfra eller fra forbrugerne: Om de vælger bønner og gule ærter frem for en billig flæskesteg.«
SKAL ÆNDRE LIVSSTIL
Om det er realistisk at afsætte de plantebaserede varer, der vil følge af den anbefalede omstilling, kan griseproducent Nicolaj Pedersen godt være i tvivl om:
»Vi skal sige sandheden til forbrugerne; at det her betyder, at de skal lægge deres livsstil om,« siger han og tilføjer:
»Der er mange, som har skåret ned på kødforbruget, men det er stadig få mennesker, der spiser plantebaserede fødevarer hele ugen. Så selv om efterspørgslen på kød i Danmark er gået ned, er der stadig en efterspørgsel på de animalske varer.«
Rapporten pointerer blandt andet, at den danske husdyrproduktion bruger flere proteiner på at fodre dyrene, end den leverer til tallerkenerne, og derfor vil en nedskalering af denne produktion til fordel for en øget produktion af planteproteiner til konsum kunne brødføde flere. I dag producerer dansk landbrug proteiner nok til 16-17 mio. mennesker, men da det samtidig importerer proteinfoder, der svarer til 23 mio. menneskers behov, er der et proteinunderskud i den danske produktion.
Bliver visionen en realitet, kan
dansk landbrug producere proteiner svarende til 12 mio. menneskers behov uden at importere proteinafgrøder, og dermed går der ikke proteiner tabt fra 23 mio. mennesker til husdyrene.
Men altså forudsat at dansk landbrug kan omlægge store arealer til at producere afgrøder direkte til konsum – og at der er aftagere til dem. Griseproducent Nicolaj Pedersen mener, at det er farligt at fjerne produktionen fra Danmark.
»Selv om jeg er økolog i hjertet, mener jeg, at man skærer et ben af dansk landbrug, hvis man skalerer husdyrproduktionen så langt ned. Man risikerer jo bare, at produktionen flyttes til andre lande, hvor dyrevelfærden, biodiversiteten og CO2udledningen har meget dårligere kår,« siger han.
»Kødforbruget i verden er jo stigende, så der er jo en efterspørgsel. Også i Danmark, hvor vi i forvejen ikke er så fintfølende med, hvor kødet kommer fra. Det koster på klimaregnskabet, at vi producerer grise i Danmark og eksporterer dem, men vi kan lave dem bedre end i udlandet,« tilføjer han.
UHELDIGT KLIMAKAPLØB?
Især forslaget om at nedskalere antallet af husdyr i Danmark vil påvirke CO2-udledningen, men det foreslås også, at der bliver indført en ensartet klimaafgift for landbruget, som indarbejdes i landbrugsstøtten.
Både Nicolaj Pedersen og Torsten Wetche er skeptiske i forhold til at give husdyrene en hovedrolle i CO2debatten. De forudser, at det kan ende med at give et bagslag og føre til et uheldigt »klimakapløb i landbruget.
»Man kan ikke råde bod på CO2problemerne ved at straffe dyr og planter i naturen, der afgiver for
meget CO2. Jeg er bange for, at når vi har en CO2-politik, der peger mod dyrene, vil vi se nogle ekstremt effektive landbrugsmetoder blive udviklet til at imødekomme afgifterne. For eksempel ved at tildele malkekøer medicin i foderet, der skal nedsætte CO2-udslippet. Dyr kan ende i glasbure, så man kan opfange CO2’en fra dem. Det er ikke vejen at gå,« siger Torsten Wetche.
Nicolaj Pedersen ser allerede kapitalfonde, der foretager store milliardinvesteringer i landbruget på baggrund af CO2-debatten.
»Der investeres milliardbeløb i syntetisk kød, i kemikalier til kvægfoder, der skal få dem til at bøvse mindre og bygninger med vertical farming, der ikke udleder CO2, og det er en trist udvikling,« mener han.
SKAL OGSÅ MARKERE SIG
Selv om Nicolaj Pedersen altså mener, at den nye rapport er for vidtgående, er det alligevel godt, at der kommer noget konkret, der kan blafre med økoflaget.
»Hvis ikke vi hele tiden byder ind med noget nyt, bliver vi indhentet af de konventionelle, der også flytter sig. De udvikler for eksempel nye metoder til spot-sprøjtningen, der kan nedsætte deres pesticidforbrug med to tredjedele, og det er jo et eksempel på, at de haler ind på os,« siger han og tilføjer, at det derfor er nødvendigt at definere præcist, hvor økologerne adskiller sig – også uden for Danmark:
»Vi skal være mere skarpe på, hvad vi egentlig mener med biodiversitet. Vi vil gerne snakke om biodiversitet og bæredygtighed, men det bliver meget fluffy. Vi er nødt til at vide præcist, hvornår vi er bæredygtige, og lave ens regler for det i hele EU. Eller bliver der helt uens konkurrence.«
Forskere vurderer, at visionerne i rapporten
’Fra Foder til Føde II’ kan gøre landbruget mere bæredygtigt og opfylde klima- og miljømål. Den helt store hæmsko for omstillingen er danskernes madvaner.
Professor Jørgen E. Olesen klukker lidt i telefonen, da han bliver spurgt, om den nye rapport ’Fra Foder til Føde II’ er for naiv, når den taler for et 100 pct. økologisk og CO2e-neutralt landbrug med langt færre husdyr for sig i 2040.
Han trækker lidt på det og indleder så med det positive. Der er nemlig en række målsætninger, som han vurderer, at rapportens visioner kan få landbruget i mål med. Han har antydet, at der er et »men« på vej, men det kommer vi til.
»Det er fuldstændig rigtigt, at der er meget, man skal nå, hvad angår klimaet, næringsstofudledningen, pesticider og biodiversiteten, og det kan sagtens tænkes, at denne plan opfylder målsætningerne, hvis indsatserne målrettes de rigtige steder. Så jeg er enig i meget af det, der står heri,« siger han om planen, som ni organisationer, heriblandt Økologisk Landsforening og Foreningen for Regenerativt Jordbrug, er medforfattere på.
Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, uddyber, at det handler om at udtage de rigtige arealer fra omdrift, så de har den størst mulige effekt på eksempelvis vandmiljøet, og nye skove skal være de rigtige steder for at øge biodiversiteten mest muligt. Omlægningen til økologi vil betyde udfasningen af syntetiske pesticider til gavn for drikkevandet.
»Men,« siger han så;
»Det hele afhænger af, om vi kan levere fødevarer nok, og om vi samtidig kan imødekomme den efterspørgsel, der er på bioenergi og biomaterialer. Skal den grønne omstilling frigøre os fra fossil energi, skal vi skaffe andre kilder til både energi og materialer, og de skal bl.a. komme fra det her land. Det synes jeg ikke, at rapporten tager reelt stilling til,« siger Jørgen E. Olesen.
Han savner også flere detaljer om, hvor næringsstofferne skal komme fra, da økologerne i dag er afhængige af konventionel husdyrgødning, og et svar på, hvad det hele kommer til at koste.
»Det kræver massivt med penge, hvis man skal tage så store arealer ud af drift, som rapporten foreslår. Hvor kommer de penge fra?« spørger han.
Rapporten foreslår, at en del af omstillingen finansieres af EU’s landbrugsstøtte, som skal omlægges, så den belønner grønne tiltag, frem for hvor mange hektar en landmand har - og dét kalder Jørgen E. Olesen »en god idé«.
Organisationerne henviser desuden til, at der vil være besparelser for samfundet, hvis landbruget omlægges i harmoni med de planetære grænser: Forskning fra Københavns Universitet har beregnet, at Danmarks aktuelle miljø- og klimaaftryk koster omkring 250 mia. kr. om året.
Netop derfor har foreningen specifikt skrevet i rapporten, at det fremtidige landbrug skal dyrkes efter de økologiske principper (sundhed, kredsløb, retfærdighed og forsigtighed) og ikke de økologiske regler som skrevet i EU’s økologiforordning. Dermed er visionen ikke begrænset af regler, påpeger Louise Køster.
»Vi er nødt til hele tiden at kigge på mulige løsninger og være nysgerrige på tingene, hvis vi skal nå i mål. Vi kan ikke undgå at skulle tage disse drøftelser. Vi bliver jo også hele tiden klogere, og noget holder vi igen med, indtil der foreligger mere evidens for, om det er farligt eller ej. Vi har jo vores forsigtighedsprincip, men det må ikke komme til at spænde ben for omstillingen,« siger hun.
Christian Bugge Henriksen, lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, kalder rapportens visioner for »spændende«.
Jeg kan ikke finde en tilsvarende systematisk betragtning af landbrugets udfordringer. Den rejser en principiel diskussion, som ikke kun handler om klima eller dyrevelfærd, men helheden.
ANDERS BLOK, LEKTOR VED SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG MEDLEM AF KLIMA- OG OMSTILLINGSRÅDET
OMSTILLING ER IKKE GRATIS
Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, anerkender dog, at der mangler en samfundsøkonomisk beregning af, hvad det vil koste at omlægge landbruget i det foreslåede tempo – målstregen hedder 2040 – og foreningen opfordrer derfor politikerne til at afsætte midler, så der kan laves beregninger af, hvad det eksempelvis vil betyde for eksporten, primærlandbruget og de nært tilknyttede erhverv.
»Vi kommer ikke gratis igennem denne omstilling, og det siger alle landbrugsorganisationer. Men landmanden, som måske har et lån bundet op på et stort produktionsapparat, skal selvfølgelig ikke hænge på regningen – han eller hun har blot gjort det, som man har fortalt, var den rigtige måde at gøre det på. Vi siger i rapporten, at omstillingen skal kompensere landmændene. Det bliver da hamrende dyrt, men vi har ikke råd til at lade være,« siger Louise Køster.
Hun anerkender, at Jørgen E. Olesen har en pointe med næringsstofforsyningen og afhængigheden af den konventionelle husdyrgødning.
»Der er ikke nogen tvivl om, at denne plan vil betyde en mindre belastning af miljøet, klimaet og biodiversiteten,« siger han.
SAVNER ØKONOMIFOKUS
Han har med en kollega udarbejdet et andet fremtidsscenario, som tog udgangspunkt i, hvordan landbruget skal se ud, hvis det skal producere fødevarer, der er i tråd med EAT Lancet-kostanbefalingerne, som udkom i 2019. Her er anbefalingerne, at man globalt set sænker forbruget af animalske fødevarer, men at nogle regioner skal øge indtaget. I sit scenario nåede han også frem til, at antallet af husdyr i dansk landbrug skal sænkes – dog ikke i samme omfang som det foreslås i Fra Foder til Føde II.
»Skal man foretage sådan en omstilling, er det alfa og omega, at det bliver en fair omstilling – derfor savner jeg lidt mere fokus på det økonomiske. Hvad vil indtjeningen være for landbruget, og hvad vil man helt konkret gøre for at understøtte omstillingen og gøre det attraktivt for landmændene at gå med i den? Fra politisk side mangler der rammebetingelser, som gør, at man tør kaste sig ud i omstillingen. Investeringer kan ikke afskrives, man har ikke sikret afsætningen, og vi er langt fra at opfylde det behov, der reelt er i forskningen – det nævner rapporten også,« siger Christian Bugge Henriksen, der ligesom Jørgen E. Olesen mener, at det giver god mening at lave landbrugsstøtten om, sådan som organisationerne foreslår.
STATUS QUO ER USIKKERT
Selvom det for dagens landmand kan virke skræmmende og økonomisk usikkert, når der tales om så markant en omlægning, er nutidens økonomi faktisk ikke mere sikker, understreger
Christian Bugge Henriksen.
»Det bliver ikke lettere at være svineproducent i Danmark, for konkurrencen fra Kina bliver kun større, og selvom der er udsigt til, at forbruget vil stige, har fremskrivninger fra OECD og FAO (FN’s fødevareorgan, red.) år efter år vist, at realprisen på kød er faldende, hvilket betyder, at danske landmænd, som producerer til dette marked, vil få mindre og mindre for deres kød, samtidig med at de stilles over for større og større krav. Alt det vil så ramme foderproduktionen, som udgør langt størstedelen af vores planteproduktion. Det er en usikker branche,« siger han.
MARKANT CO 2 E-REDUKTION
Ifølge rapporten vil omlægningen skære en stor luns af landbrugets udledningen af drivhusgasser så det i 2040 går i netto nul. Udledningen vil da være faldet fra 7,76 mio. ton CO2e til 1,67 mio. ton.
Hverken Christian Bugge Henriksen eller Jørgen E. Olesen har haft mulighed for at gennemgå beregningerne af drivhusgasserne i detaljer, og de er derfor tilbageholdne med at konkludere, om udledningen af drivhusgasser kan sænkes så meget, som det anføres.
Jørgen E. Olesen siger, at han har »sjusset« sig frem til, at udledningen kan halveres, mens Christian Bugge Henriksen gerne vil dykke ned i detaljerne »for at se, hvordan der er opnået så stor en reduktion«.
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, henviser til, at man i beregningerne har brugt Energistyrelsens tal og regnemodel.
Hele planen står dog og falder med én ting, påpeger begge forskere: Efterspørgslen.
»Det handler om en ganske betydelig omstilling i fødevareforbruget. Forbrugerne skal med. Rapporten er
lidt inde på det og skriver, at vi må gå foran med de offentlige køkkener, men der synes jeg, at man er for naiv. Vi har jo allerede taget et skridt ad den vej – det smitter bare meget lidt af på befolkningens generelle forbrug. Der skal noget andet til – også i regeringens strategi. Vi skal i højere grad nudge forbrugerne i en plantebaseret retning. Det er ikke nok, at vi kun aktiverer de professionelle køkkener. Jeg tror også, der er en ganske betydelig barriere i supermarkederne. Vil man have en færdiglavet varm ret, skal man hen til slagteren. Det er baseret på kød. Det er de færreste, der på rygraden kan lave en plantebaseret ret,« siger Jørgen E. Olesen.
UTILSTRÆKKELIGE MIDLER
Christian Bugge Henriksen mener, at det er utilstrækkeligt at afsætte midler til Plantefonden, der som udgangspunkt og indtil videre primært er målrettet mindre udviklingspro-
jekter og markedsfremme; man er også nødt til at øremærke flere midler til det, han betegner som »strategisk forskning«, der styrker hele den plantebaserede værdikæde fra jord til bord, og blandt andet får forsket mere i at udvikle på sorterne, så forbrugerne i højere grad vil vælge det plantebaserede:
»Man kan ikke lave den omstilling, før det er attraktivt for forbrugerne, og tilstrækkeligt mange af dem, skal vælge det, for at resten følger med.«
SOCIOLOG: LANG VEJ IGEN
Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, og medlem af Klima- og Omstillingsrådet, mener, at der er lang vej igen, hvis danskerne skal ændre kostvaner, i tråd med den vision som de ni organisationer fremlægger i rapporten.
»Vi er ikke kommet rigtigt i gang med den omstilling. Der er en grund til, at de regeringsbærende partier
Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, håber, at rapporten
Fra Foder til Føde II kan starte en debat om fremtidens landbrug. Hun siger, at man ikke kommer igennem den grønne omstilling gratis, men omvendt har vi som samfund ikke råd til at lade være med omstille os.
Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
fylde, når det samtidig skal brødføde flere millioner mennesker.
»Jeg kan ikke finde en tilsvarende systematisk betragtning af landbrugets udfordringer. Den rejser en principiel diskussion, som ikke kun handler om klima eller dyrevelfærd, men helheden. Vi har en tendens til at splitte miljøspørgsmålene op i siloer. I øjeblikket diskuterer vi en CO2afgift på landbruget – men hvad så med biodiversiteten? Kvælstofudledningen? Pesticidresterne? Dyrevelfærden? Det er jo slet ikke en del af den diskussion. Her bryder man med silotænkningen, og det er ekstremt vigtigt. Der ser jeg virkelig værdien i denne rapport, for det er en meget vigtig opgave, hvis vi skal have en informeret debat om, hvilket landbrug vi vil have,« siger Anders Blok, som også hæfter sig ved, at organisationerne er åbne omkring nogle af usikkerhederne i beregningerne; det viser nemlig, at der er behov for yderligere forskning for at videreudvikle dem.
VIL ÅBNE DEBAT
Netop debatten om fremtidens landbrug er det centrale for Økologisk Landsforenings medvirken i rapporten, fortæller Louise Køster og siger, at rapporten kun er blevet endnu mere relevant, efter at regeringen skrottede partnerskabet bag udviklingen af landbruget og erstattede det med trepartsforhandlinger.
Anders Blok griner lidt, da han bliver spurgt, om planen har nogen chance for at overleve den politiske maskine på Christiansborg. Men måske skal man slet ikke se på den som en politisk handlingsplan.
»Jeg synes, vi skal se på den, som at vi er i gang med at modne landbrugsdebatten i Danmark, så den kommer på omgangshøjde med de mange udfordringer, som knytter sig til særligt det animalske landbrug. Sådan en visionsrapport har størst potentiale, når det handler om at modne samtalen og flytte nogle hegnspæle. Derfra og så til at den kommer ind i det politiske rum, er der langt. Det bør man måske ikke have en ambition om, men det bety-
hidtil har været fodslæbende, når det kom til at åbne for hele den debat. Bare se hvordan det gik, da der var forslag om to kødfrie dage i kantinerne. Der er også en masse myter i omløb, når det handler om den plantebaserede dagsorden, så det er op ad bakke med en stor del af befolkningen. Omvendt skal vi også huske, at det er en voksende gruppe, der spiser mindre kød. Normerne er ikke fastlåste – de er ved at flytte sig lidt, og de rykker sig mod en større kødskepsis hos en stigende del af befolkningen,« siger Anders Blok.
HAR IKKE SET LIGNENDE FØR
Han hilser rapporten velkommen, og mener, at den fremsætter en vision og viden, som han ikke har set fra andre organisationer eller politikere før. Han finder det især interessant, at den vælger at tage udgangspunkt i de planetære grænser og ud fra dem beregner, hvor meget landbruget kan
Af de ni organisationer, der står bag Fra Foder til Føde II, er det kun én, nemlig Danmarks Naturfredningsforening, der får adgang til disse forhandlinger:
»Vi prøver i virkeligheden at skubbe til en drøftelse af vores fremtidige landbrug og få økologien længere ind på spillepladen. Vi tager os mod til at snakke om, hvilket landbrug vi gerne vil have, frem for det vi ikke vil have. Som økologer ønsker vi, at alle dyr har adgang til det fri. Om det så skal ende med præcis det antal husdyr, som angives i rapporten, vil jeg lade stå åbent. Der kan også komme teknologiske løsninger, som kan få indflydelse på antallet, men bottom line er: Vi vil have et landbrug, der er i balance, inden for de rammer vi har sat baseret på de politiske målsætninger for klimaet, naturen, biodiversiteten og EU’s Vandrammedirektiv. Vi har så lagt det ekstra benspænd ind for os, at det hele skal dyrkes økologisk.«
Vi tager os mod til at snakke om, hvilket landbrug vi gerne vil have, frem for det vi ikke vil have. Som økologer ønsker vi, at alle dyr har adgang til det fri. Om det så skal ende med præcis det antal husdyr, som angives i rapporten, vil jeg lade stå åbent.
LOUISE KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSORENING
der ikke, at den er uden betydning, for den kan være med til at lægge et pres på udformningen af en CO2-afgift, så den også tager højde for andre miljøudfordringer end blot klimaet,« siger Anders Blok.
Adspurgt om en så drastisk omlægning af landbruget kan afstedkomme folkelige protester som i Holland, hvor regeringen forsøgte at reducere antallet af husdyr for at leve op til EU’s miljøkrav, svarer Anders Blok, at der godt kan komme en modstand:
»Men det vil være et spørgsmål om, hvor stor den modstand reelt er. Kritik kan godt blive blæst op, så man er nødt til at se på, om der er demokratisk opbakning til det eller ej, og det afhænger rigtig meget af, hvilken politik man vælger at føre. Det handler om hensynet til landbrugerne, som vil blive klemt, og det skal man få løst: Hvordan skal de kompenseres, hvem skal bære de økonomiske byrder, og hvad med gældsafviklingen? Men det kan ikke være sådan, at vi ikke kan lave noget som helst, fordi der sidder 7.100 mennesker og potentielt kan komme i klemme,« siger han med henvisning til det nuværende antal af heltidsbedrifter.
Jeg har tidligere været ude at bakke op om rapporten ”Fra Foder til Føde II”, som Økologisk Landsforening har været del af. Jeg er glad for, at der endelig er nogen, der har nogle konkrete visioner for, hvordan landbruget kan se ud i en klimatilpasset verden.
Det er nok tvivlsomt, at det ender, som det bliver foreslået, i hvert fald til 2040. Men rapporten er et fint udgangspunkt til en god drøftelse af hvorfor, hvad og hvordan vi skal gøre.
Der er i klimadebatten meget fokus på koen og os landmænd, og selvfølgelig bøvser koen, for det er den skabt til, og vi landmænd har et ansvar med den måde, vi produce-
ender ved de forkerte. Det er jo desværre sådan, at det er de 10 pct. rigeste og ressourcestærkeste af os, der står for 90 pct. af problemet, mens de 90 pct., der kun står for 10 pct. af problemet, jo ofte bruger alle deres ressourcer på at få dagligdagen til at hænge sammen og derudover drømmer om et liv som de 10 pct. rigeste.
MANGLENDE ANSVAR
Jeg bliver fortvivlet over os mennesker og vores manglende ansvar i mange ting, på trods af at vi aldrig har været bedre uddannede og bedre informerede.
Hvorfor er det, at der allerede nu er ny rekord af solgte flyrejser til den kommende sommerferie? Hvorfor kan verdens ledere ikke blive enige om en udfasning af fossilt brændsel?
Og så videre.
Jeg bliver også fortvivlet over de prioriteringer, vi gør, når vi handler.
Lad os indrette et landbrug med respekt for husdyr og miljø
Jeg bliver fortvivlet over os mennesker og vores manglende ansvar i mange ting, på trods af at vi aldrig har været bedre uddannede og bedre informerede.
Det gode ved rapporten er, at den ikke skriver os landmænd og vores dyr ud af ligningen, men siger, at rammerne og metoderne skal være anderledes.
Økologisk Landsforenings og otte andre grønne organisationer er med rapporten ”Fra Foder til Føde II” kommet med deres bud på, hvordan fremtidens danske landbrug kunne se ud, hvis vi reelt ønsker at beskytte klima, natur og biodiversitet.
tilbagemeldinger fra forbrugere, der er glade for vores produkter, kan jeg da alligevel blive i tvivl om, hvorvidt vi reelt har gang i noget bæredygtigt.
jeg var dreng. Jeg trænger til at høre positive historier om artsdiversitet og en natur, der regenererer.
rer på. Det gode ved rapporten er, at den ikke skriver os landmænd og vores dyr ud af ligningen, men siger, at rammerne og metoderne skal være anderledes.
ALARMERENDE UDVIKLING
Der har været en del kritik af, at rapporten foreslår en kraftig reduktion af vores husdyrproduktion, men netop samtidig med at rapporten udkom, kom der tal, som viste, at der gennem de seneste par år er forsvundet ca. 6 pct. af mælkeproducenterne årligt, så der nu er 1.950 producenter tilbage. Med lidt simpel fremskrivning vil der være ca. 650 mælkeproducenter tilbage i 2040.
Det, synes jeg, er meget mere alarmerende end rapporten ”Fra foder til Føde II”s anbefalinger. Det er givet, at strukturudviklingen vil fortsætte, og produktionen vil samles endnu mere. Men hvorfor kan en rapport med en vision for en klimaansvarlig landbrugsproduktion give så meget debat, mens man nærmest siger, at det er en naturlov, at strukturudviklingen fortsætter, og det må vi bare acceptere og leve med?
Ligeledes synes jeg, at klimadebatten har et problem ved konstant at sende sorteper videre og ofte
Nu vil Danpo igen satse på de såkaldte turbokyllinger, der absolut ikke har haft en værdigt liv, bare fordi vi forbrugere synes, det er for dyrt at købe nogle, der har haft et mere acceptabelt liv.
Nu ved jeg godt, at det ikke er nogen af jer læsere, der er blandt disse forbrugere, men skal vi have en bedre verden, er det nødvendigt, at vi alle hjælper til.
LIVSNØDVENDIG PROCES
Det er ikke koen - som vi absolut ikke kan undvære på grund af dens rolle for natur og biodiversitet samt fødevaresikkerhed - der er et problem.
Det er heller ikke os landmænd, I behøver bekymre jer om, for vi er født omstillingsparate, hvilket er nødvendigt, når det, man arbejder med, er påvirket af naturen, vejret og politikerne. Og de landmænd, der ikke kan finde ud af at omstille sig, vil helt naturligt forsvinde. Nej, det er alle os almindelige mennesker, der skal til at leve anderledes, samt kræve af vores politikere, at de tør tage de nødvendige beslutninger.
Jeg håber, at rapporter som fra ”Fra foder til føde II” med tiden vil starte en diskussion om denne livsnødvendige proces.
Umiddelbart har reaktionerne fra diverse organisationer med rødder i landbruget været negative og næsten spydige. Det er jo aldrig behageligt at blive udfordret på ens eksistensgrundlag.
Sammenlignet med de seneste 300 års afbrænding af fossile energikilder tænker jeg, at landbrugets bidrag til det varmere klima er minimalt. Men jeg er bange for, at den måde, vi har indrettet landbruget på, har en signifikant betydning for tilbagegangen i biodiversitet, faldende naturværdi og ringere vandkvalitet.
Uanset hvor meget eller lidt man kan klandre landbruget for ovenstående ubalancer, så har vores sektor, ligesom alle andre dele af samfundet, også et ansvar for at indrette os på en mere bæredygtig måde.
Jeg er selv landmand med en relativt stor animalsk produktion. Jeg og min familie har haft og har stadig et fantastisk arbejdsliv, hvor vi producerer økologisk grisekød til den gruppe af forbrugere, som har præferencer herfor.
Med hensyn til hr. og fru Danmark giver det ofte medvind, når vi fortæller om vores produktion. Grise på græsmarker med skygge fra poppeltræer. Lang dieperiode hvor smågrisene går sammen med soen mv.
Men på trods af en produktion, der kører godt, tilfredse medarbejdere, en sund økonomi og mange
Jeg bliver ked af det, når der skrives om mangel på fisk og liv i vores fjorde. Når der skrives om tilbagegang for insekter og fugle. Når jeg hører om, hvor meget vild natur vi mangler i Danmark for at undgå, at flora og fauna lider tilbagegang. Hvor meget vi skal ændre for at sikre biodiversitet på et rimeligt niveau. Og jeg bliver trist, når jeg hører om pesticidrester i drikkevandsboringer og i fødevarer.
VIGTIGT AT TVIVLE
Jeg er helt sikker på, at hvis Danmark var blevet fundet af opdagelsesrejsende i 2023, så ville vi ALDRIG have valgt at forme vores landbrug som det, vi ser i dag. Vi ville have prioriteret naturen, det rene vand, husdyrenes trivsel og de sunde fødevarer.
Der er jo ikke nogen af os landmænd, der har gjort noget forkert. Vi er blevet inspireret at tidens strømninger. Politiske ønsker om større fødevareproduktion har skubbet til en udvikling i retning af højere effektivitet og større produktionsenheder.
Men derfor kan man jo godt blive i tvivl. Jeg mener, at det i mange sammenhænge er vigtigt at tvivle. Hvis ikke vi tvivler, lever vi et liv med skyklapper. Hvis økonomerne nu har ret? Hvis landbruget virkelig ikke betyder noget som helst for vores samfundsøkonomi? At de negative afledede effekter af vores landbrugsproduktion er større end det økonomiske og beskæftigelsesmæssige bidrag, vi bringer. Hvis nu….?
Jeg ved det ikke. Men jeg drømmer om at kunne fange fladfisk i Limfjorden sammen med mine børnebørn. At fange en bækørred i den samme lille å, der var så fuld af liv, da
VI PRODUCERER MAD NOK Jamen, hvad så med forpligtelsen til at producere mad?
Fu.. det. I dag producerer vi i verden mad til 15 mia mennesker, har jeg ladet mig fortælle. Det handler om fordeling og madspild. Lad os indrette et landbrug, hvor vi, med respekt for husdyr og miljø, producerer sund mad til danskerne. Så får vi samtidig plads til vild natur, rent vandmiljø, skov, krat og hede. Det er da et fedt scenarie og ville være et eksempel til efterfølgelse. Og jeg er overbevist om, at uanset hvordan vi vælger at indrette fremtidens landbrug, vil der stadig være meningsfuld beskæftigelse for både de landmænd og de slagteriarbejdere, der nok ikke bliver plads til i fremtiden.
Det er ikke, fordi jeg er blind for, at der givetvis er store værdier, som på kort tid skal afskrives. En kæmpe opgave, som jeg tror på, at vi som samfund magter.
Vores politikere har målsætninger om at sikre os mod et klima, der løber løbsk. Målsætninger om fortsat at sikre rent vand i hanerne. Målsætning om en levende natur, med urørte arealer, stor biodiversitet og liv i vandløb, fjorde og hav.
Hvis det ikke skal være rendyrket ”kejserens nye klæder”, så er der nogen, som bliver nødt til at komme med bud på, hvordan vi kan omstille os. Det gør Økologisk Landsforening og de øvrige grønne organisationer med rapporten ”Fra Foder til Føde II”. Sandsynligvis vælger vi ikke at gøre ret meget. Men i det mindste er det vel okay, at nogen forsøger at forholde sig til, hvor radikalt vi rent faktisk skal agere, hvis der skal reel handling bag de fine skåltaler.
Regeringen har lyttet til kritikken af at fjerne Det Økologiske Spisemærke fra finansloven, så nu har den fundet midler til at føre mærket videre.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det affødte en kraftig reaktion, da det med den seneste finanslov stod klart, at Det Økologiske Spisemærke blev skrottet. Adskillige organisationer, som repræsenterer fødevarerproducenter, hotel- og restaurationsbranchen og køkkenprofessionelle, gik i medierne med deres kritik af politikernes beslutning, og det lader til at have båret frugt.
Det Økologiske Spisemærke er nemlig blevet reddet i 11. time, så det kan videreføres i 2024.
»Det er en vidunderlig nyhed! Jeg er rigtig glad for, at regeringen har ombestemt sig og opdaget, at spisemærket er et vigtigt værktøj for rigtig mange. Vi har kæmpet for, at Det Økologiske Spisemærke skal bevares. Danmark har i den grad behov for et mere bæredygtigt landbrug og med det en mere bæredygtig tallerken,« siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening.
Ida Auken, fødevare- og landbrugsordfører for Socialdemokratiet, er glad for, at det nu endelig kan bekræftes, at mærket er reddet.
»Spisemærket er vigtigt for So-
cialdemokratiet. Det er vigtigt, at vi har alle de mange køkkener med, så vi kan få mere økologi og flere plantebaserede fødevarer, og vi kunne mærke en meget stor kærlighed til mærket fra branchen selv, så selvfølgelig skulle det reddes,« siger hun.
STYRELSE SKULLE SPARE
At mærket overhovedet kunne forsvinde fra finansloven, når nu et regeringsparti angiveligt vægter det
så højt, skyldes, at Fødevarestyrelsen skulle finde besparelser, og her blev spisemærket udpeget som en af dem. Der blev ikke fundet anden finansiering til det på finansloven, hvilket ærgrer Ida Auken, men de mange organisationernes opråb har sat skub i tingene.
»Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes. Det hjælper helt klart i sådan en diskussion, at så mange har vist, at mærket har betydning
for dem i deres hverdag,« siger hun. Beløbet kommer fra en anden pengekasse og er ikke lige så højt som før. Derfor mangler der stadig midler til promovering af mærket, men alt det administrative er sikret.
GÆLDER KUN ÉT ÅR
Bevillingen gælder dog kun et år. Det betyder, at organisationernes kamp fortsætter efter nytår - hvilket Ida Auken også opfordrer dem til.
»Det er altid vigtigt at holde økologien på dagsordenen, og jo flere, der har fokus på økologi, desto stærkere står det,« siger hun.
Og Louise Køster er klar:
»Vi er ikke færdige med at kæmpe for Det Økologiske Spisemærke. Bevillingen er for ét år, så vi skal blive ved med at vise, at spisemærket er en vej mod grønnere og mere bæredygtig madlavning.«
Læs mere på side 20
Økologistrategien er
blevet forsinket flere
måneder, men kort før jul blev den så offentliggjort. Lytter man til kritikken fra 13 organisationer, burde strategien dog ryge tilbage på arbejdsbordet.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologi er ”en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget”, og »en fordobling af det økologiske areal reducerer landbrugets klimaudledning med 0,5 mio. tons CO2e og vil være ”til gavn for miljø, drikkevand og natur”. Det står der i landbrugsaftalen fra oktober 2021.
Alligevel skal man læse langt ned i økologistrategien for at få øje på nye konkrete initiativer, der skal drive økologien mod den fordobling, som
landbrugsaftalen sigter efter i 2030. En stor del af strategien er blot opsummeringer af status på markedet, gamle tiltag og bevillinger og hvilke barrierer, der findes.
»Regeringen er god til at tale om ansvarlighed. Den nye økologistrategi er simpelthen det modsatte: uansvarlig. Hvis økologien skal nå de mål, som regeringen selv har sat sig. Økologien er et middel til at få et landbrug med et lavere klimaaftryk, mere natur, rent havmiljø, rent drikkevand og et godt liv til dyrene i landbruget, men økologistrategien leverer ikke, hverken på udbredelse eller udvikling af økologien,« siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, som er en af hele 13 organisationer, der nu kritiserer regeringens økologiarbejde.
Ifølge Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, kan dokumentet slet ikke betegnes som en egentlig strategi for et fordoblingsmål.
Kritikken deles af Landbrug &
Fødevarer Økologi, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Vegetarisk Forening, Dansk Erhverv, Horesta, Biodynamisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen og Madland.
MANGLER FOKUS PÅ EKSPORT
Da strategien udkom, var det især afskaffelsen af spisemærket - som siden blev reddet - de fleste organisationer hæftede sig ved i deres kritik, men de kritiserede også den manglende understøttelse af eksporten, der er nedprioriteret i finansloven.
»Det er bekymrende, at der sker en generel nedskæring i Fødevarestyrelsens eksportarbejde, herunder også på økologiområdet. Vi har tværtimod brug for det modsatte for at den danske fødevaresektor kan fastholde og udvikle eksporten af danske fødevarer,« siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.
Derudover er midlerne til markedsfremme under Fonden for Økologisk Landbrug reduceret væsentligt de senere år og ligger dermed langt fra sit tidligere niveau.
USIKKER FORSKNINGSFREMTID
Strategien får også kritik for sin mangel på fast finansiering af hhv. økologiforskning og innovation, som Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Icrofs) og Innovationscenter for Økologisk Landbrug spiller en vigtig rolle for.
Innovationscentrets bevilling udløber næste år, og det er således uvist, hvad der sker både med centret efter 2024, men også de projekter, som medarbejderne arbejder på, og som løber til efter 2024.
I det hele taget er det ikke holdbart, at forskningscentrene skal leve med den usikkerhed, der følger, når bevillinger ikke rækker flere år frem, mener organisationerne.
»Vi er skuffede over, at strategien ikke i langt højere grad rammer bedre plet, i forhold til hvilke centrale indsatser, der bør sættes i værk og hvilke af de eksisterende, der skal føres videre og styrkes for at nå målene. Jeg kan kun være uforstående overfor, at man blandt andet sparer det eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det er vigtige indsatser, som skal sikre, at der skabes afløb for flere økologiske varer, i takt med at produktionen vokser som man nu fjerner,« siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.
Af de nye konkrete tiltag, der trods alt ér at finde i strategien, er forøgelsen af den økologiske arealstøtte med 330 kr. pr. ha, så den samlede støtte bliver 1.200 kr. pr. ha. Derudover vil regeringen arbejde for, at der kommer fokus på økologiske produkter i den danske anvendelse af EU’s skoleordninger.
MARKEDSKLUMME
AF MONA CARØE, CHEFØKONOMA, REGIONSHOSPITALET RANDERS
Lige så chokeret jeg blev, da jeg hørte, at politikerne ville afskaffe Det Økologiske Spisemærke, lige så glad blev jeg, da det lige før jul stod klart, at der er sikret et politisk flertal for at redde spisemærkerne, så de kan køre videre i 2024. Det er årets bedste julegave til de mange professionelle køkkener, som allerede har et spisemærke eller arbejder på at få det.
Ideen om at droppe spisemærkerne var fuldstændigt katastrofal og helt useriøs i forhold til alle de køkkenprofessionelle, som har arbejdet med omlægning af deres køkkener. Tanken var simpelthen ikke til at bære, og har man bare fulgt lidt med på de sociale medier i de seneste uger, kan ingen længere være i tvivl om, hvor stor betydning hele branchen tillægger spisemærkerne i forhold til omlægningen af de professionelle køkkener.
Spisemærkerne er hele omdrejningspunktet for det enkelte køkkens arbejde med økologien. De minder køkkenpersonalet om, at økologien spiller en vigtig rolle, og de er med til at sætte en retning for arbejdet i køkkenet.
Jeg håber samtidig, at vi ikke igen til næste år risikerer at havne i en situation, hvor der for at spare nogle få mio. kr. bliver sået tvivl om behovet for Det Økologiske Spisemærke.
MONA CARØE, CHEFØKONOMA, REGIONSHOSPITALET RANDERS
Kravene til dokumentationen bag spisemærkerne og statskontrollen af de spisemærkede køkkener er samtidig med til at sikre en høj grad af troværdighed bag den økologiske mad. Når køkkenerne skifter en konventionel råvare ud med en økologisk, kan de straks se effekten via opgørelsen over økologiprocenten. På den måde fungerer spisemærkerne samtidig som en væsentlig motivationsfaktor, og de har i høj grad bidraget til at skabe de kulturændringer, som er nødvendige, når man vælger at købe årstidens råvarer og bruger flere grøntsager og bælgfrugter i maden.
Samtidig viser erfaringerne, at har et køkken først fået bronzemærket, vælger mange at sigte mod næste trin, som er sølvmærket. Jeg kan selv huske, hvordan vi blev motiveret af spisemærkerne og den voksende økologiprocent, da hospitalet gik fra bronze til sølv, og til vi i 2016 blev landets første guldmærkede hospital. Det gav en stor stolthed blandt personalet, at vi kunne skilte med guldmærket, og i dag er den økologiske mad blevet en vigtig del af brandingen af regionshospitalet. Siden er andre hospitaler fulgt i vores fodspor.
Det er kun halvanden måned siden, at de mange private og offentlige køkkener, som i år har modtaget et spisemærke, blev hyldet af hele branchen, som var samlet til Økologisk Landsforenings inspirationsdag i Skuespilhuset i København. Jeg er utrolig glad for, at de også i 2024 får mulighed for at skilte med økologien sammen med alle os andre. Jeg håber samtidig, at vi ikke igen til næste år risikerer at havne i en situation, hvor der for at spare nogle få mio. kr. bliver sået tvivl om behovet for Det Økologiske Spisemærke og den statslige kontrol, som er en uundværlig drivkraft for omlægningen af de professionelle køkkener.
Tak for gaven og god jul.
Naturmælks tankbil er parat til at slå en ekstra sløjfe på mælkeruten, hvis der er en økolog på Sjælland, Fyn eller i det sydlige Jylland, som ønsker at blive andelshaver. PR-foto: Naturmælk
Det seneste år har Naturmælk mistet ca. 10 pct. af sin egen mælk, og mejeriet kom ud af året med et resultat på 1,8 mio. kr. mod 2.9 mio. kr. året før.
MEJERI
AF: JAKOB BRANDT
Årets resultat for Naturmælk ligger et stykke under det budgetterede overskud på 4-5 mio. kr. Men resultatet kommer ikke bag på mejeriledelsen, som efter endnu et turbulent år har vinket farvel til et par af de største mælkeproducenter.
Mejeriformand Jens Krogh forklarer i den forbindelse, at det faldende overskud er resultatet af en bevidst og kontrolleret budgetoverskrivelse, som også fremgår af årsrapporten fra det sønderjyske mejeri.
»Årsagen bunder i ønsket om at udbetale den højst mulige aconto mælkepris til mejeriets andelshavere hen over året med et lavere, men dog et kontrolleret og acceptabelt resultat i forhold til det budgetterede årsresultat for mejeriet,« hedder det i ledelsesberetningen i Naturmælks årsrapport, som både omfatter mejerierne Naturmælk i Tinglev i Sønderjylland og
sjællandske Øllingegaard, som ligger mellem Skævinge og Gørløse.
»Vi kører et skævt regnskabsår, og de høje priser i slutningen af 2022 er med til at give et skævt billede i forhold til de øvrige mejerier. Det er samtidig en medvirkende årsag til, at vi ikke holdt budgettet,« siger Jens Krogh, som dog ikke lægger skjul på, at der igen har været tale om et udfordrende år med krigen i Ukraine og de høje priser på foder og energi.
Formanden er dog fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden:
»Vi har været i stand til at give en afregning, som er lidt bedre end Arla, og nu kigger vi ind i et nyt år, hvor vi til forskel for sidste år har fået en god start og ligger på niveau med de øvrige mejerier, så vi ser fortrøstningsfuldt på fremtiden for Naturmælk,« siger Jens Krogh.
PLADS TIL MERE MÆLK
Den seneste periode har mejeriet været nødt til at købe mælk udefra for at dække efterspørgslen.
»Vi har sagt farvel til et par af vores store leverandører, som synes, at de havde malket nok køer, så vi kan godt bruge 2-3 mio. kg mælk,« siger Jens Krogh.
Den vurdering er mejeridirektør Leif Friis Jørgensen enig i.
»Vi regner med at indveje ca. 40 mio. kg mælk fra vores egne andelshavere i år, men der er rigelig med dansk mælk på markedet, så vi har gode muligheder for at tilkøbe økologisk kvalitetsmælk fra andre mejerier,« siger direktøren, som med egne ord holder døren på klem, hvis der skulle være en økolog på Sjælland, Fyn eller i den sydlige ende af Jylland, som har lyst til at levere mælk til Naturmælk.
ÅBNER CAFÉBUTIK OG KØKKEN Mejeriet sigter mod et resultat for det kommende år på 4-6 mio. kr. Det skal bl.a. nås via et øget salg til et normaliseret foodservicemarked.
Samtidig er det tanken at koncentrere en større del af mejeridriften i Tinglev, mens udvikling og produktion af nye plantebaserede produkter skal ske på Øllingegaard, som inden sommerferien får indrettet et udviklingskøkken.
»Mejeriet får også egen butik og en café, så vi i weekenderne kan invitere vores kunder ud på Øllingegaard, som er en smuk gammle proprietærgård med 70 ha jord,« siger Leif Friis Jørgensen, som også forventer, at mejeriernes samarbejdspartnere vil blive flittige gæster på det nordsjællandske mejeri.
Landets to største dagligvarekoncerner er enige om, at det økologiske salg har nået bunden, og de forventer en voksende salgskurve i de kommende år.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Efter en længere periode med faldende tendens i salget af økologiske fødevarer lyder der nu igen mere positive meldinger fra Danmarks to største dagligvarekoncerner, idet både Coop og Salling Group forventer, at økologisalget i Danmark står foran en ny periode med vækst.
»Bunden er nået, og jeg tror, at vores økologiandel er begyndt at vokse igen,« sagde Thomas Roland, CSRchef i Coop under en paneldebat på økologikongressen på Vingsted Hotel & Konferencecenter.
Henrik Olesen, kommunikationsog CSR-direktør i Salling Group, er enig i, at det ser ud til, at økologien er ved at genfinde sin tidligere styrkeposition i dansk dagligvarehandel.
Han både tror og håber på, at markedet går frem, men konstaterer, at der er tale om et meget volatilt marked, så det er vanskeligt at spå om, hvor hurtigt økologien vender tilbage på vækstsporet.
»Vi kan se, at 2023 ikke bliver meget bedre end 2022, men det er formentlig rigtigt, at det begynder at vende igen, uden at vi kan sige, om det bliver et kvantespring, eller om væksten kommer langsomt igen – måske mest det sidste,« sagde Henrik Olesen.
SELVFORSTÆRKENDE PROCES
Inden Thomas Roland tog til Jylland for at deltage i kongressen, havde han gravet lidt i Coops salgstal for økologiske fødevarer. De viser, at dagligvarekoncernens samlede økologiandel i 2022 lå på godt 16 pct.
I dag er andelen ca. et procentpoint lavere, men efter hans vurdering er det seneste halvandet års tilbagegang i økologisalget ikke udtryk for, at forbrugerne har vendt ryggen til økologien.
»Jeg tror, at det primært er et resultat af en periode med høj inflation og usikkerhed om privatøkonomien, som fik flere til at handle i discountbutikkerne, hvor det økologiske udvalg er mindre.«
TROR PÅ NY COOP-KÆDE
Nu da fødevarepriserne er begyndt at falde, forventer han, at flere kunder vil finde tilbage til deres tidligere indkøbsmønstre. Det kan blive star-
ten på en selvforstærkende proces, hvor butikkerne gradvist begynder at hente flere økologiske varer ind på hylderne.
»Men jeg vil gerne se, om tallene holder fast. Vi nærmer os jul og nytår og ikke mindst januar, hvor vi alle skal være sunde på grund af nytårsforsætterne. Det plejer at være de største øko-måneder i løbet af året, så lad os håbe at den trend bliver forstærket i løbet af de kommende måneder,« sagde Thomas Roland, som forventer, at Coops økologiandel vil være større om et år.
Det begrunder han med, at Coop i år har taget hovedparten af ’det interne skrald’, hvad angår lukningen af Irma-kæden, som havde landets højeste økoandel.
»Vi mangler kun at lukke enkelte butikker, så nu skal vi til at konvertere butikker til den nye Coop-kæde, som får et rigtigt flot økologisk sortiment,« sagde Thomas Roland.
VI VÆLGER MED TEGNEBOGEN
Hvis man vil sælge økologi, så skal man have et bredt sortiment, mener Henrik Olesen.
»Økologien skal fylde noget – både i butikken i avisen og online. Skarpe priser er vigtige, men jeg tror også, at det handler om, at vi skal blive bedre til at italesætte, hvad økologiske varer
Skarpe priser er vigtige, men jeg tror også, at det handler om, at vi skal blive bedre til at italesætte, hvad økologiske varer er og kan.
HENRIK OLESEN, CSR-DIREKTØR, SALLING GROUP
er og kan. I en periode glemte vi lidt storytelling. Jeg tror, at der er noget, vi kan hente her,« sagde Henrik Olesen.
Han tror, at kæderne måske var blevet lullet lidt i søvn, fordi væksten i økologisalget gennem mange år mere eller mindre kom af sig selv.
Frem til for et par år siden var kæderne vant til, at økologien stort set voksede hvert år. Det havde bragt økoandelen i Danmark op på 12-13 procent, da inflation og usikkerhed fik markedet til at tippe i 2021.
»Da det skete, tvang det danskerne til at vælge mellem deres kærlighed og deres tegnebog, og når vi står ved køledisken nede i Brugsen eller
Netto, så vælger vi med tegnebogen, og vi er ret konsekvente,« sagde han om årsagen til, at forbrugerne i takt med de galoperende prisstigninger begyndte at skovle flere tilbudsvarer i indkøbskurven.
Det betød, at de lidt dyrere økologiske varer kom i klemme
»Det er desværre sådan, det er. Skarpe priser og et bredt udvalg er afgørende for salget,« sagde Henrik Olesen.
EN GLÆDELIG UDVIKLING
Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening glæder sig over de positive meldinger fra dagligvarehandlen og deres tro på, at forbrugeroptimismen er på vej tilbage og snart vil kunne aflæses i form af et større økologisalg.
»Det er en glædelig udvikling, da det ikke er discount, som driver innovationen. Det økologiske marked har brug for producenter og kæder, som går foran og udvikler nye premiumprodukter, så der igen bliver plads til økologi i flere kvaliteter og flere positioneringer,« siger markedschefen.
Via foreningens partnerskaber med de danske dagligvarekæder håber han derfor, at det bliver muligt at påvirke flere kunder til at navigere efter andet end pris, så de bliver stimuleret til at genfinde et indkøbsmøn-
Det er en glædelig udvikling, da det ikke er discount, som driver innovationen. Det økologiske marked har brug for producenter og kæder, som går foran og udvikler nye premium-produkter.
CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
ster, hvor der igen bliver plads til flere af økologiske højkvalitetsprodukter, og medicinen er enkel:
»Det handler om, at vi skal blive endnu bedre til at kommunikere fordelene ved økologi, så kunderne forstår, hvad det er, de betaler for, når de stopper økologiske varer i indkøbskurven,« siger Carsten Ahrenfeldt, som samtidig udtrykker håb om, at kæderne snart er klar til at give de økologiske varer en mere fremtrædende placering i butikkerne, så de via nudging-initiativer kan være med til at løfte det økologiske salg i 2024.
For køkkenchef Benedikte Overby, og souschef Rasmus Kristensen blev det en kæmpe øjenåbner at se, hvor mange bælgfrugter der bliver dyrket i Danmark. Her anretter de de sidste fade, inden dagens gæster myldrer ind til frokostbuffeten på Vejlsøhus, som det seneste år har øget forbruget af bælgfrugter markant.
• Vejlsøhus Hotel- & Konferencecenter er en del af Ferskvandscenteret i Silkeborg, som også omfatter en miljøkursusafdeling, en erhvervspark, Gl. Skovridergaard Hotel & Konferencecenter, og Aqua Akvarium & Dyrepark.
Restaurant-køkkenet laver mad til hotelgæster, selskaber og a la carte.
• På en typisk dag er der omkring 60-80 kursister og ca. 30-45 gæster i restauranten, hvor der både bliver serveret tallerkenanretninger og mindre buffeter.
• Har Det Økologisk Spisemærke i bronze (44 pct. økologi)
De ansatte i køkkenet på Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter er overraskede over, hvor mange forskellige bælgfrugter, der bliver dyrket i Danmark, og hvor nemt det er at integrere dem i menuen.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Da køkkenchef Benedikte Overby i foråret blev enig med souschef Rasmus Kristensen om, at han og en af kokkeeleverne i restaurantkøkkenet på Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter skulle være frontløberkøkken for danske bælgfrugter, vidste de ikke helt, hvad de ville få ud af forløbet, som er planlagt af Økologisk Landsforening og Plantebaseret Videnscenter.
Her et lille år senere er de begge blevet ramt af bælgfrugtbegejstring, og de er glade for, at de sagde ja tak til at ’lege’ med de danske bælgfrugter, som køkkenet i dag bruger i alt fra brød, salater og cremer til chokoladeis og julemarcipan.
»Det har været en kæmpe øjenåbner for os at deltage i frontløberprojektet,« siger både Benedikte Overby og Rasmus Kristensen, som kigger tilbage på et inspirerende forløb, hvor de bl.a. kunne trække på faglig sparring fra den erfarne gastronomisk erådgiver Bo Frederiksen, som er faglig chef hos Meyers Madhus i København.
BUFFET MED BÆLGFRUGTER
Samtidig er det ifølge Rasmus Kristensen guld værd, at køkkenets tre øvrige kokke og de tre kokkeelever betragter det som en spændende faglig udfordring at undersøge, hvor linser, bønner og ærter kan erstatte andre mere klimabelastende ingredi-
De orange Hasselback butternut squash til frokostbuffeten bliver pyntet med grøn kålpesto, friske spirer og krydrede ingrid-ærter.
enser, uden det går ud over den kulinariske oplevelse.
»Tidligere brugte vi ikke ret mange ærter, bønner og linser i maden, men nu er der nærmest gået lidt sport i at finde ud af, hvor vi kan bruge dem i de forskellige retter,« siger Rasmus Kristensen.
Han er kokkeuddannet og har arbejdet på Vejlsøhus i fem år, hvor grøntsagerne gradvist er kommet til at fylde mere og mere, og gennem de seneste måneder har fået selskab af fuegobønner, ingrid-ærter, anicia- og belugalinser.
»Vi forsøger at bruge bælgfrugter i mange af de retter, vi laver i forvejen,« siger Rasmus Kristensen, som netop har halet en plade med hasselback butternut squash ud af ovnen.
Kl. er ti minutter i 12, og de første kursister er så småt ved at samles ved indgangen til restauranten og dagens frokostbuffet. Det kan aflæses på trafikken i det lidt trange køkken,
hvor medarbejderne snor sig ud og ind mellem hinanden med skåle med humus lavet på ingrid-ærter, friskbagt rugbrød, som både indeholder kikærter og fuego-bønner, samt mazarinkagen, bl.a. bagt på linsemel, til kaffen. Rasmus Kristensen anretter de lune butternuts på mindre fade og pynter det orange frugtkød med grøn kålpesto, som bliver toppet med friske spirer og ingrid-ærter.
»Ærterne er kogt møre, og så har jeg vendt dem i krydderier og bagt dem tørre i ovnen,« siger den jyske kok, inden de sidste fade sætter kurs mod restauranten, som har plads til 100 spisende gæster.
INGEN KRITIK FRA GÆSTERNE
En del af de kursister, som spiser på Vejlsøhus, er mænd med fysisk arbejde. De er vant til at spise en solid kost med en del kød, og kokkene var lidt usikre på, hvad de ville sige til køkkenets nye flirt med bælgfrugterne.
»Nu ved jeg, at det ikke er farligt at reducere mængden af kød, og at man sagtens kan få store arbejdsmænd til at spise bælgfrugter,« smiler Rasmus Kristensen og fortsætter:
»For mig har det været en kæmpe øjenåbner at finde ud af, hvor mange forskellige bælgfrugter der bliver dyrket i Danmark, men jeg er nok mest overrasket over, hvor nemt det har været at integrere bælgfrugterne i maden uden, at der har været nogen kritik fra gæsterne.«
Han vurderer, at Vejlsøhus har øget forbruget af bælgfrugter med ca. 80 pct. i løbet af projektet, og han kan godt lide tanken om, at de danske bælgfrugter er med til at give maden et mindre klimaaftryk.
»Jeg tror, at det er sundt, at der kommer mere fokus på bælgfrugterne. De kan rigtig meget, og de smager megagodt.«
Læs mere på økonu.dk/mad-og-marked
Ingrid-ærten ser ikke ud af meget, men Rasmus Kristensen er overrasket over dens mange anvendelsesmuligheder.
Netop som flere af landets professionelle køkkener er ved at få smag for danske bælgfrugter, vælger en økologisk kikærtepionér at sætte produktionen på pause.
BÆLGFRUGTER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Efter fem sæsoner med kun ét enkelt godt høstår har godsforvalter Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods behov for at holde en pause fra de økologiske bælgfrugterv. De knap 80 af godsets 1200 ha, som han de seneste år har brugt til at teste dyrkning af økologiske bælgfrugter, er nu lagt tilbage til konventionel drift under det midtsjællandske gods nord for Slagelse.
Her har han testet potentialet i et stort antal bælgfrugter, men er for det meste kun blevet belønnet med ingen eller meget små høstudbytter.
»Jeg har sået kikærter hvert år, men jeg har også testet vintervalmuer, hvid og gul lupin, sojabønner, kidney- og mungbønner, hvide og sorte bønner, hestebønner, solsikker, røde og grønne linser og nok endnu flere, jeg ikke lige kan huske, og det har været supersjovt,« siger den 54-årige kikærtepionér og tilføjer quinoa og amarant til listen over afgrøder, han har testet med varierende held gennem de seneste fem år.
KIKÆRTERNE ER FAVORITTEN
De protein- og kostfiberrige kikærter stammer oprindelig fra Mellemøsten, hvor de indgår i en lang række fødevarer. Olav Ditlevsens særlige interesse for kikærter stammer fra hans ungdom, hvor han ad to omgange arbejdede i australsk landbrug, hvor kikærter var en populær afgrøde.
På daværende tidspunkt anede
han ikke, at danske bælgfrugter tre årtier senere ville blive udråbt som et grønt alternativ til de klimatunge, animalske proteiner, som ifølge klimaforskerne fylder alt for meget i den danske fødevareproduktion.
Han vidste heller ikke, at den omskiftelige danske sommer nærmest er skræddersyet til at lave benspænd for dyrkning af kikærter, som har brug for et lunt klima uden megen nedbør og en tør stabil høstperiode, da kikærterne modner uensartet. Det har han lært på den hårde måde.
»2022 gav en god høst. De andre år har jeg nok i snit tabt 200.000 til 300.000 kr. på bælgfrugterne. Det kunne jeg godt leve med, men i år gav mine 20 ha med kikærter kun 4,5 t kikærter i alt! Og frøstandene fra syv ha med vintervalmuer, som
jeg var nødt til at håndhøste, kunne være i en bærepose.
»Hvis jeg regner alle omkostninger til dyrkning og rensning med, har bælgfrugterne nok alene i år kostet mig ca. 750.000 kr.,« siger Olav Ditlevsen, som derfor har meddelt Grøn Fokus, som hidtil har aftaget bælgfrugterne, at produktionen stopper.
GROSSIST
Den beslutning ærgrer direktør Stefan Skov-Jespersen fra Grøn Fokus, som er en del af Dagrofa Foodservice. Men når han hører på beretningerne fra bælgfrugtmarkerne på godset, hvor høst efter høst er regnet væk eller ødelagt af lus og andre skadedyr, forstår han behovet for en pause.
»I år har høsten været rent tilsæt, men vi forventer stadig, at der er et
Godsforvalter Olav Ditlevsen holder døren åben for at genoptage produktionen af økologiske kikærter, men det sker først, hvis han finder sorter, som trives bedre i det omskiftelige danske klima. Foto: Kragerup Gods
marked for danske bælgfrugter, så vi søger efter nye samarbejdspartnere og håber og tror, at der er flere økologer, som har lyst til at prøve nogle ting af i marken,« siger Stefan Skov-Jespersen, som især oplever en voksende interesse for danske bælgfrugter fra landets store kantinekæder.
OLAV HOLDER DØREN PÅ KLEM
Olav Ditlevsens drøm om at producere økologiske kikærter til human ernæring har fået et knæk, men det betyder ikke, at det er slut med at dyrke de proteinrige kikærter på det sjællandske gods.
»Jeg er ikke typen, der giver op. Jeg er nok lidt dumstædig, så selv om jeg har lagt al jorden tilbage til konventionel drift under godset, vil jeg fortsætte med at så konventionelle kikærter for at se, om jeg kan finde nogle sorter, der passer bedre til det danske klima,« siger Olav Ditlevsen, som holder døren åben for et comeback som økologisk bælgfrugtdyrker.
Undervejs har han oplevet stor interesse for sit arbejde og har deltaget i mange konferencer og møder.
»Det har været megaspændende, men jeg synes, at jeg har stået meget alene med kikærteproduktionen. Jeg ville gerne have haft nogle kolleger at udveksle erfaringer med.«
En undersøgelse fra Rybner Analyse viser, at landets professionelle køkkenerne især lægger vægt på god kvalitet og økologi, når de vælger bælgfrugter
En undersøgelse fra Rybner Analyse viser, at forbruget af økologiske bælgfrugter til konsum er stigende
i landets professionelle køkkener, men efterspørgslen er fortsat på et relativt lavt niveau.
Når køkkenerne bruger flere bælgfrugter, er det typisk kombineret med et nedsat kødforbrug. Syv ud af ti køkkener siger således, at de bruger mindre kød, når de indfører flere bælgfrugter.
Samtidig oplyser 40 pct. af køkkenerne, at de forventer, at de i fremtiden vil bruge ’lidt flere’ eller ’mange flere’ bælgfrugter.
Analysen viser, at den største barriere for at få flere økologiske bælgfrugter ind i de professionelle køk-
kener ser ud til at være manglende viden om råvarerne, og hvordan de kan bruges i køkkenerne.
»Jeg troede faktisk, at køkkenerne var kommet lidt længere med brugen af danske bælgfrugter, men jeg kan se, at mange køkkener mangler kendskab til udvalget af danske bælgfrugter,« siger Dorte Rybner Lauridsen, som driver Rybner Analyse.
62 pct. af køkkenerne oplyser, at de bruger bælgfrugter mindst en gang om ugen. 16 pct. bruger bælgfrugter hver 2.-3. uge, og 16 pct. bruger dem højest en gang om måneden. Kun 5 pct. siger, at de aldrig
bruger bælgfrugter, da de ikke passer ind i sortimentet.
Undersøgelsen er bestilt af Økologisk Landsforening i forbindelse med projektet ’Økologiske bælgfrugter til konsum’. Den blev gennemført i uge 48 og er baseret på 83 interviews i Norstats onlinepanel blandt personer, som arbejder med planlægning eller tilberedning af mad og måltider i et professionelt køkken. Analysen er støttet af Fonden for økologisk landbrug.
Læs mere om analysen på økonu.dk/mad-og-marked
Mange taler om bælgfrugter som vigtige ingredienser i fremtidens klimarigtige kost, men Coop oplever ikke den store bælgfrugtbegejstring blandt kunderne, oplyste CSR-chef Thomas Roland i forbindelse med økologikongressen i november.
Her havde han trukket salgstallene for Coops samlede salg af bælgfrugter. De viste, at salget har ligget helt stille i to år.
For projektleder Mie Hegnar fra Økologisk Landsforening, der arbejder med at udbrede brugen af bælgfrugter i landets professionelle køkkener, kommer det ikke som den store overraskelse, at det går trægt med at få flere bønner og linser på menukortet i de private husholdninger.
»Danskerne er meget optagede af sundhed og klima, men vi er meget konservative, når vi køber ind til aftensmaden, og det er de færreste, der kobler bælgfrugter til klima og sundhed,« siger Mie Hegnar, men hun er overbevist om, at plantetrenden nok skal slå igennem.
»Vi har jo tidligere set, hvordan det tog ca. ti år at få danskerne til at spise fuldkorn. Det skal nok komme, men det handler om at få bælgfrugterne frem i lyset, og så skal vi blive ved med at inspirere borgerne med nye opskrifter.
Hun oplyser i den forbindelse, at det nu er muligt at downloade et nyt gratis opskrifthæfte på foreningens hjemmeside. /jb
FRONTLØBERNES OPSKRIFTER MED DANSKE ØKOLOGISKE
BÆLGFRUGTER
Sammen med fem frontløberkøkkener har Økologisk Landsforening og Plantebaseret Videnscenter lavet et opskriftshæfte, som skal inspirere landets professionelle køkkener til at bruge flere danske bælgfrugter i maden, men private kan også bruge det.
Organic Plant Protein henter over 90 pct. af omsætningen i udlandet, men der er stadig et godt stykke vej til sorte tal på bundlinjen efter endnu et år med et stort minus i regnskabet.
EKSPORT
Organic Plant Proteins fabrik ved Hedensted er stadig et stykke fra at få sorte tal på bundlinjen. Selskabet, som blev grundlagt af Hanegal-stifter Ulrik Kern-Hansen i 2019, har netop offentliggjort et årsregnskab med et resultat på minus 8,2 mio. kr.
Det er ganske vist en forbedring i forhold til året før, hvor underskuddet lød på 11,8 mio. kr. Men over de seneste tre år har selskabet, der er specialiseret i at producere råvarer til fødevareproducenter af plantebaserede alternativer til kød, tabt 30 mio. kr. på tre år.
Det er store tal for et selskab med kun ti ansatte og en produktionskapacitet, som langt fra er udnyttet fuldt ud, men det slår ikke skår i optimismen hos Ulrich Kern-Hansen og selskabets direktør Nikka Sig Kristensen.
De tanker begge optimisme i de mange positive signaler, selskabet løbende modtager fra de udenlandske markeder, som de begge betragter som nøglen til at opnå succes for virksomheden.
»Isoleret betragtet er et underskud af denne størrelsesorden ikke tilfredsstillende, men ud fra en sam-
let vurdering mener ledelsen alligevel, at regnskabsåret 2022/2023 har været endnu et positivt og vigtigt skridt i virksomhedens udvikling,« hedder det i ledelsesberetningen.
»Vi er jo ikke gået break-even endnu – det siger sig selv, når vi stadig har underskud på et stort beløb. Men det, der giver tro på tingene, er, at vi oplever en så stor fremgang på eksportmarkedet. Vi har set en fordobling det seneste år og det samme året før. Det forventer vi også for indeværende år,« siger Ulrich Kern-Hansen til FødevareWatch.
Det giver også ekstra tro på fremtiden, at selskabet i 2022 fik andelskoncernen Danish Agro som medejer. Det giver flere muskler og sikrer adgang til lånekapital. Samtidig har de nye ejere bidraget med vigtige kompetencer i bestyrelsen, oplyser Nikka Sig Kristensen
»Udviklingen går den rigtige vej. Salget vokser måned for måned, og vi har fået nogle store udenlandske spillere med,« siger direktøren, som ikke ønsker at gå i detaljer med specifikke navne, ligesom hun heller ikke ønsker at oplyse omsætningstal.
En messedeltagelse på Foodex Japan i Tokyo i marts 2023 viste, at der er et stort potentiale for virksomhedens produkter i Japan og i andre dele af Asien. For at udnytte det har Organic Plant Protein udvidet salgskorpset med to erfarne medarbejdere, hvoraf den ene er placeret på et nyt salgskontor i Japan.
Efter regnskabsåret afslutning har virksomheden desuden deltaget i tre store internationale messer. Det drejer sig om Anuga i Köln, Plant Based World Expo i New York og Plant Based World Expo i London, som alle
har givet interessante kontakter til potentielle kunder, men ifølge Nikka Sig Kristensen kan der nemt gå op mod to år fra den første kontakt, til den første ordre lander i Hedensted.
KURS MOMD BIOFACH
Med hensyn til at komme længere ud i verden med de danske proteinprodukter, beskriver hun det som en stor fordel, at Ulrik Kern-Hansen fra starten har satset internationalt ved at bygge en fabrik med en stor produktionskapacitet.
»Samtidig har vi mange forskellige produkter på hylden, og begge dele er vigtige, når vi skal snakke med de store udenlandske spillere,« siger Nikka Sig Kristensen, som i løbet af året har deltaget på flere internationale messer.
»I øjeblikket har vi mest fokus på Europa, hvor Tyskland er vores største marked, men et land som Polen er også interessant, fordi mange producenter vælge at få produceret deres varer i landet på grund af de lave lønninger,« siger direktøren,
Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark forventer at få 30-35 virksomheder med på Biofach-messen, som i 2024 søsætter et nyt foodservice-initiativ.
Det bliver et mix af garvede eksportvirksomheder som Thise og Friland og helt nye aktører på eksportfronten, som midt i februar deltager på den danske fællesstand på Biofach, hvor de skal forsøge at sætte mere skub i dansk eksport.
Messen bliver afholdt i Nürnbergs store messecenter i dagene fra 13.16. februar, og i år har Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening sammen med Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark stået i spidsen for arbejdet med at sammensætte holdet af danske udstillere.
»De danske virksomheder vil ud i verden, og det er gået godt med at rekruttere udstillere til verdens største økologimesse. Igen i år har vi plads til ca. 30-35 virksomheder på standen, og der er kun få ledige pladser tilbage,” siger Birgitte Jørgensen, som oplyser at messen i år introducerer et nyt initiativ, som primært henvender
til horeca-branchen.
HEL HAL TIL FOODSERVICE
»Biofach handler først og fremmest om at se, lugte, smage, føle og håndtere økologiske produkter. Men messen har meget mere at byde på,« forklarer Steffen Waris, direktør for Biofach og søstermessen Vivaness, som udstiller naturkosmetik parallelt med hovedmessen.
Biofach har således i år reserveret en hel hal med inspiration til foodservice-branchen. Her kan gæsterne opleve eksempler på ’best practice’ og møde ideer og finde inspiration til både indkøbere og udstillere på messen, som ifølge direktøren er verdens
vigtigste møde- og netværkssted for alle, der arbejder og handler professionelt med økologi.
»Med dette nye område skaber vi et interaktivt netværksrum, der giver masser af muligheder for at øge viden og dele erfaringer. Deltagerne vil også få værdifuld viden, som kan hjælpe dem med at optimere deres egne forretningsprocesser,« siger Steffen Waris.
Ifølge eksportrådgiver Tanja Asmussen fra Danmarks Ambassade i Berlin harmonerer messens nye initiativ godt med, at Tyskland i oktober lancerede et økologiske spisemærke
som til februar drager til Nürnberg for at deltage i verdens største økolgimesse..
»BioFach er en af mine favoritmesser, og vi tager afsted med fire mand,« siger direktøren og lufter lidt af salgstalen:
»I Organic Plant Protein går vi op i at lave så rene varer som muligt. Vi bruger ingen kemi eller tilsætningsstoffer og bruger kun tre ingredienser. Det er salt, ærter og hestebønnekoncentrat, som giver vores produkter en meget neutral smag.«
efter dansk model med bronze-, sølvog guldmærker.
»Hvis det tager fat ligesom i Danmark, kan det blive en eksportmotor for dansk økologi,« skriver Tanja Asmussen på LinkedIn.
Dermed sigter hun mod det store potentiale i en tysk foodservicesektor, som dagligt står for ca.16 mio. offentlige bespisninger.
• Alle udstillerne på den danske stand er 10. januar inviteret til et online kick-off møde forud for messen.
Med en vækst på tre pct. i 2022 cementerer eksporten sin rolle som motor for den hjemlige produktion af økologiske fødevarer, som især bliver afsat på de danske nærmarkeder.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDTDanmarks eksport af økologiske føde- og drikkevarer steg i 2022 med tre pct. sammenlignet med året før. Det viser den nye årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Målt i værdi sikrede det danske eksportindtægter til Danmark for 3,4 mia. kr.
Det er 109 mio. kr. mere end i 2021, hvor eksporten voksede med hele 17 pct., og det glæder Dennis Hvam, der er international markedschef i Økologisk Landsforening, at økologien fortsætter sin fremgang på et ellers noget usikkert internationalt marked.
»Vi glæder os over, at eksporten er steget i et 2022, hvor krigen i Ukraine og stigende inflation ellers fik det økologiske hjemmemarked til at stagnere, men hvor vi er sluppet fri af corona. Det bekræfter os i, at dansk økologi står enormt stærkt i udlandet, og når vi kan lykkes med at skabe en vækst i eksporten i en så svær tid, så er jeg overordentlig positiv på vegne af økologiens fremtid,« siger Dennis Hvam.
Han mener, at salgsfremgangen
6 mia. kr.
2016201720182019 2020 20212022
Import Eksport Kilde: Danmarks Statistik
på de udenlandske markeder viser, at eksporten af økologiske fødevarer har udviklet sig til en vigtig motor for udviklingen af landets økologiske fødevareproduktion og de politiske mål om at fordoble det økologiske salg fra 2020 til 2030.
TRO PÅ STØRRE VÆKSTRATER
Med afsæt i den store innovationskraft, der præger de danske fødevareproducenter og de igangværende dialoger og eksportaktiviteter, som Økologisk Landsforening har planlagt i 2024, forventer Dennis Hvam, at eksporten vil fortsætte med at stige i de kommende år.
»Vi kan se på tallene for salget af økologi herhjemme, at det stille og roligt er begyndt at gå den rigtige vej. Og det, vi hører, når vi taler med folk i både ind- og udland, er, at økologien er fremtiden, og at vi nok skal vende tilbage til store vækstrater i eksporttallene,« siger Dennis Hvam.
Nogenlunde samme vurdering lyder fra Mette Jasper Gammicchia, som er afdelingschef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer. I en pressemeddelelse hæfter hun sig især ved det forhold, at der er vækst i eksporten, selvom om forbrugerne på de danske eksportmarkeder også har været presset af inflation og høje priser, som betyder, at rådighedsbe-
løbet til fødevarer er blevet lavere:
»Det er glædeligt, at der i et marked præget af stort prisfokus alligevel er plads til en vækst i den danske økologieksport.«
Tyskland er fortsat Danmarks suverænt vigtigste eksportmarked efterfulgt af Sverige. Eksporten til begge lande steg i 2022 med seks pct. Det betyder, at Tyskland aftager 51 pct. af Danmarks økolgieksport, mens Sverige står for 12 pct.
Men eksporten vokser også på andre markeder, og selv om en del af fremgangen skyldes prisstigninger i kølvandet på usædvanligt høje inflationsrater, kan økologerne også glæde sig over fremgang på det vigtige kinesiske marked, som traditionelt har været en stor aftager af danske mejerivarer. Efter et fald i økologieksporten til Kina fra 2020 til 2021 viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at det kinesiske marked er på vej op igen. Således er omsætningen steget fra 141 mio. kr. i 2021 til 170 mio. kr. i 2022. Det er en stigning på 21 pct.
KØDEKSPORTEN VOKSER
Stigningen i eksporten gør sig især gældende inden for store produktgrupper som kød og kødvarer (+16
pct.) samt frugt og grøntsager, hvor økologien traditionelt står stærkt, men der er også fremgang for eksporten af økologiske drikkevarerisær plantedrikke - som er mere end fordoblet.
Trods den positive udvikling, advarer Dennis Hvam mod at lade fremgangen bliver en sovepude.
»Det er vigtigt, at vi fortsætter det målrettede eksportarbejde, som virksomhederne derude og Økologisk Landsforening har lavet i mange år. Det er også vigtigt, at vi holder politikerne op på deres fordoblingsmålsætning. For der er mange derude, der kan se, at vi er en succes. Hvis vi hviler på laurbærrene, så risikerer vi, at andre fylder hullerne i markedet,« siger Dennis Hvam, som allerede har blikket rettet mod Danmarks næste store eksportfremstød.
Det løber af stablen i februar måned, når han sammen med ca. 30 danske virksomheder drager til Nürnberg, hvor Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark står i spidsen for den danske fællesstand på BioFach.
Det er verdens største messe for økologiske fødevarer, hvor producenterne skal forsøge at sætte endnu mere skub i eksporten til et stadig noget uforudsigeligt verdensmarked.
I Polen er økologien på vej ind i den brede dagligvarehandel, og det giver nye åbninger for danske fødevareproducenter, vurderer Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening efter besøg i Warszawa.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT»Polen overraskede os, og selv om polakkerne i gennemsnit kun bruger ca. 60 kr. om året på økologi, kan vi se, at Polen kan udvikle sig til et interessant marked for økologiske fødevarer,« siger Dennis Hvam, international markedschef hos Økologisk Landsforening (ØL).
Efter to travle dage i Warszawa, hvor han og to kolleger fra ØL var på farten for at brande dansk økologi over for polske dagligvarekæder og grossister, drømmer han om, at danske fødevareproducenter kan skrive et nyt dansk eksporteventyr i Polen.
Turen til den polske hovedstad
blev en god oplevelse for den danske trio, som blev modtaget med åbne arme, overalt hvor den kom.
»Vi brugte turen til Polen til at fortælle om ’den danske model’ og om de mange innovationspriser, som danske producenter har høstet gennem de seneste år,« siger Dennis Hvam, som rundt om i de polske butikker kunne se, at Polen allerede importerer flere økologiske produkter fra Danmark.
Det gælder bl.a. snackprodukter fra RawBite og shots fra Bangs, og han håber og tror, at disse produkter
FOODSERVICE: Med en ny strategi, der har fået navnet ’Planterejsen’, vil den værdibaserede bank Merkur Andelskasse forsøge at skubbe den danske fødevareproduktion i en mere plantebaseret retning. Banken er derfor klar til at yde flere lån til landmænd, som bidrager til omstillingen fra en kødbaseret kost til en grønnere kost. /jb
NYT OM NAVNE: Frilands direktør Claus Hein har sagt ja til en stilling som direktør for europæisk detailsalg i Danish Crown, og han afløses af Søren Tinggaard, som Danish Crown henter hjem efter fire år i Kina. Han ser frem til at stå i spidsen for salget af kødprodukter, som kan noget ekstra på dyrevelfærd. /jb Læs mere på økonu.dk
SNACKFIRMA
SNACK: Odense-virksomheden The Organic Crave Company, der udvikler og sælger økologiske proteinchips, dropper kampen mod snackmarkedets giganter og vil i stedet satse på at nå ud til generation Z, som er betegnelsen for unge født fra midt-1990’erne til 2012. Det fortæller medejer og direktør Rafael De Souza Andersen i et interview med FødevareWatch. /jb
UNDERSØGELSE: Økologi står stærkt som kvalitetsmærke, men prisen spiller stadig en hovedrolle hos de fleste, når de vælger råvarer til aftensmaden, lyder et par af de overordnede budskaber i Madkulturens store årlige befolkningsundersøgelse Madkulturen23. Den stiller i år skarpt på, hvordan borgerne i Danmark forholder sig til kvaliteten af de råvarer, de bruger i de private husholdninger. /jb Læs mere på økonu.dk
KLIMA: Selv om flere har skruet ned for kødforbruget, viser undersøgelsen Madkultur23, at klimahensyn spiller en mindre rolle, når danskerne køber ind til aftensmaden, hvor kødet stadig spiller hovedrollen på de fleste tallerkener. Samtidig er bekymringen for madens klimabelastning faldet, så den nu kun optager halvdelen af de unge, viser undersøgelsen. /jb
snart får selskab af mange flere danske øko-varer. Det håb fik ny næringen under besøget i Polen:
»Bare kom med varerne, så har jeg plads på hylderne,« lød meldingen fra Smak Naturys direktør, Michael Kapica.
Selskabet har et sortiment på 6.000 økologiske varer og driver tre økologiske profilbutikker i Warszawa, og direktøren forventer at åbne flere butikker i de kommende årbåde i Warszawa og i landets øvrige store byer.
Læs mere på økonu.dk/mad-og-marked
PESTICIDER: Den årlige pesticidrapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen viser atter, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil minimere risikoen for pesticidrester i sine fødevarer. Næsten 80 pct. af konventionelt dyrket frugt fra ind- og udland og godt 40 pct. af grønsagerne indeholdt pesticidrester. 51 pct. af dansk konventionel frugt indeholdt pesticidrester, og for grøntsager var der rester i 20 pct. af prøverne. /hhk Læs mere på økonu.dk
Årets plantemesse af
Dansk Vegetarisk Forening bød på besøgsrekord. Messen gav et indblik i de huller, der er i markedet, og som producenter og iværksættere forsøger at udfylde, bl.a. med sundere snacks og plantefars til kantiner. En sundere variant af hasselnøddecreme kan være på vej.
Ronni Lundegaard stod ved kogepladerne og lagde de kugleformede plantedeller ned i en gryde med olie. Ved siden af ham hang et banner, der opremsede de Meny-supermarkeder og Inco-butikker, hvor man som noget helt nyt kan købe hans linsebøffer.
Alle ligger i Storkøbenhavn - han vil først have ordentligt fodfæste i markedet, før han vil forsøge at favne bredere ud i det danske landskab. Det er i Storkøbenhavn, at efterspørgslen på det plantebaserede er klart størst, forklarede han.
Med sit cateringfirma så Ronni Lundegaard et hul i markedet. Omtrent 10 pct. af de spisende gæster spiser enten vegansk eller vegetarisk, og det udfordrer kokkene i de små køkkener, fordi de typisk er uddannede i at lave måltider bygget op om kød.
»Så hvorfor ikke lave en plantefars? Det er en schweizerkniv, for den kan bruges til meget mere end bare bøffer,« sagde Ronni Lundegaard, der sidste år valgte at skabe Veganfood.
»Folk savner erstatninger, der kan det samme som det, de kender, og skal vi rykke flere mod det plantebaserede, er det vigtigt, at det er en succes, første gang de smager det. Så skal det sidde lige i skabet. Jeg synes, at der hidtil har manglet fokus på smagen, for det må altså hverken være for tørt eller smagsløst. Markedet er helt sikkert blevet bedre nu end for fem år siden, så markedet ér i gang. Det vil vi gerne kunne bidrage til,« uddybede han.
FARSEN ER MERE ALSIDIG
Ved standen bød en af virksomhedens konsulenter på smagsprøver af linsebøffen, som er baseret på Veganfoods plantefars. Bøffen er deres klart mest populære produkt, selvom Ronni Lundegaard faktisk hellere vil sælge farsen. Den er bedst, fortalte han, og nævnte, at den jo kan bruges
til både bøffer og i fx en bolognese eller lasagne, hvorimod bøfferne kun har én anvendelse. Til gengæld er den nem at gå til for personalet i de køkkener, han leverer til.
Prisen forsøger han at holde så langt nede som muligt, og det betyder, at produktet er blevet en hybrid af økologi og konventionelle fødevarer: Kikærterne og linserne er økologiske, men de øvrige ingredienser er konventionelle.
»Det er en meget federe tanke at kunne lave det helt økologisk, men prisen bliver for høj, så jeg har valgt, at det plantebaserede må komme først.«
BESØG FRA TYSKLAND
På den anden side af hallen, som knap 4.300 gæster besøgte i løbet af weekenden d. 4.-5. november, fandt man Lini’s Bites fra Tyskland.
Da stifteren, Eileen Pesarini, som ung fik konstateret gluten- og laktoseintolerance, var hun nødt til at genopfinde sin passion for madlavning. Hun begyndte derfor at eksperimentere med snacks uden raffineret sukker, mælk og smør og kunne i 2019 stifte Lini’s Bites, der nu har 23 ansatte. Produkterne er økologiske, veganske, glutenfri og uden raffineret sukker. Sødmen kommer fra dadler
Folk savner erstatninger, der kan det samme som det, de kender, og skal vi rykke flere mod det plantebaserede, er det vigtigt, at det er en succes, første gang de smager det.
RONNI LUNDEGAARD, STIFTER AF VEGANFOOD»Vi er etablerede i Tyskland og vil gerne ekspandere, så nu er vi her for at se nærmere på det danske marked,« fortalte brand manager Pak Hin Lam, som har fået positiv respons fra messens gæster.
»Mange siger, at det er super lækkert, og at de mangler det i Danmark. Man kan altså lave noget lækkert uden kunstige tilsætningsstoffer,« fastslog han.
EN SUNDERE SLAGS NUTELLA
Tæt derpå fandt man Nøddebazaren, som ud over at sælge økologiske nødder vil teste et - måske - kommende produkt, der skal være en sundere
version af de gængse hasselnøddecremer som fx Nutella. Formålet på messen var at få feedback fra gæsterne for at finde ud af, om det er noget, man skal gå videre med, og evt. om smagen skal justeres.
Julie Lovin, der er partner og CMO i Nøddebazaren, præsenterede produktet og tog imod responsen fra gæsterne. Den var så positiv, at hun og kollegerne vil videreudvikle produktet, fortæller hun nu efter messen.
»Vores produkt er mindre sødt, end man er vant til, så vi var der for at se, hvordan folk tog imod det, når det var en sundere version, end man er vant til fra eksisterende produkter på markedet. Vi fik bekræftet, at det er noget, vi vil arbejde videre med,« siger Julie Lovin.
Næste skridt er at lave to smagsvarianter - den ene bliver samme smag, som var at prøve på messen, mens den anden vil være lidt mere sød. Varianterne skal så gives til udvalgte smagstestere for at få yderligere feedback.
»Vores produkter skal være gode for kroppen; det er økologiske nødder, og det må ikke være alt for sødt. Så vi skal finde ud af, hvordan vi laver et produkt, der taler ind i vores værdier, men som folk også stadig har lyst til at købe,« siger hun og fastslår,
at de ikke har tænkt sig at gå på kompromis med økologien.
PESTICIDER I URINEN
Julie Lovin var en af de 21 frivillige, som forud for messen havde fået testet sin urin for pesticidrester, og hos hende blev der fundet fem typer. I de 48 timer op til testen kunne hun erindre at have spist tre konventionelle fødevarer, og det var med til at understrege, hvor vigtig økologien er. »Økologisk er usprøjtet, det er vigtigt for biodiversiteten og for os mennesker,« siger hun, men tilføjer samtidig at Nøddebazaren vil skridtet videre og aftage fra økologiske landbrug, som dyrker efter de regenerative principper.
Hun er på det rene med, at principperne betyder, at nødderne har en højere pris, og det kan afskære dem fra en del kunder.
»Vi har valgt at få en lavere avance, hvilket gør det sværere for os at vokse, men vores filosofi har altid været at gøre økologiske nødder tilgængelige for alle. Nogle vælger os fra pga. prisen, men vi mener stadig, at økologien er en nødvendighed. Vi har i forvejen en stor kundebase, som accepterer prisen, fordi den også synes, principperne er nødvendige. Vi skal bare have lidt flere til,« siger hun.
Tid: 10. januar, kl. 17-19
Sted: Halkær Kro Mad- & Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe
Arrangør: Økologisk Landsforening
Tid og sted: 15. januar, kl. 10.30-16
Sted: Birkemosegaard gårdbutik og landbrug, 4583 Sjællands Odde
Tid: 17. januar, kl. 17-19
Sted: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram Arrangør: Økologisk Landsforening
Tid: 25. januar, kl.17-19
Sted: Mejnerts Mølle A/S, Forsingevej 4, 4470 Svebølle Arrangør: Økologisk Landsforening
BIOFACH
Tid: 13.-16. februar
Sted: Nürnberg
Arrangør: Organic Denmark & Bio Aus Dänemark
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
• Biodynamisk vinterseminar den 13. januar i Odense.
• Ny podcast om ’Michelin-kokken og biodynamikken’.
• Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.
• Podcast om ’Karl Henning vitale jord’.
• CRISPR er GMO – Underskriftskampagne mod GMO uden risikovurdering og mærkning.
• Videoer om jordens mikroliv og frugtbarhed.
Læs mere på www.biodynamisk.dk
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på www.okologi.dk/ /arrangementer/
Landsorten
diversiteten i et råvaremarked præget af ensartethed Derfor søger vi en person,der vil være med til at bringe engagerede bagere og møllere sammenmed entusiastiske landmænd i en branche derbrænder forøkologi og kvalitet Her eren enestående mulighed for et job med vide rammer og mulighed for at være med helt fra idetilfærdigt resultat
Læs
EU vil droppe risikovurdering og mærkning af mange nye GMO-teknikker (kaldte NGT). Bl.a. CRISPR, som ifølge EU-domstolen er GMO, og som ikke lever op til hverken EU’s eller IFOAMs forsigtighedsprincipper. Agro-tech-firmaer vil af med reglerne, så de hurtigere kan sælge nye GMO-afgrøder. I ”Netværk for risikovurdering og mærkning af GMO” er vi 11 danske organisationer, der arbejder sammen med over 100 grønne organisationer i Europa for at sikre økologernes og forbrugernes ret til frø og fødevarer uden skjult GMO. Vi arrangerer en konference den 27/2 på Christiansborg om emnet.
Læs mere og støt underskriftindsamlingen på www.noah.dk/gmofrimad
FÅ INDFLYDELSE PÅ ØKOLOGISK LANDSFORENINGS POLITISKE LINJE – STIL OP TIL REPRÆSENTANTSKABET
D. 1. februar 2024 er der frist for kandidatur, hvis du vil vælges ind som repræsentant for din medlemsgruppe (afstemning foregår online d. 8. februar)
D. 23. februar 2024 er der frist for kandidatur til fritvalgspladserne (afstemning foregår fysisk på den ordinære generalforsamling d. 2. marts).
På okologi.dk/rep finder du vigtige datoer, opstillingsmuligheder, valgmøder og repræsentantskabets arbejde.
Økologisk Landsforening indkalder til årsmøder i fagudvalgene, ordinær generalforsamling samt økologisk vidensfestival 2024
Vi har sammensat et spændende program, som byder på en bred pallette af faglige og festlige indslag samt rig mulighed for debat og netværk med nye og gamle kollegaer og andre økologi-interesserede. Fredag aften vil der være middag og fest i et samlet lokale, hvor vi har inviteret en festtaler, som de fleste nok kender, men måske ikke for hans passion for økologi. Følg med på okologi.dk/gf hvor du fra d. 15. januar 2024 vil kunne tilmelde dig, finde praktisk information og program.
Udsendelse af dagsorden sker en uge før generalforsamlingen. Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 indkomne forslag skal være modtaget skriftligt senest fredag d. 19. januar 2024 og sendes til asj@okologi.dk.
Vi glæder os til at se dig!
Det hele sker d. 1. d. 2. marts 2024 på Comwell Køge strand i Køge. Årsmøder og temamøder foregår fredag d. 1. marts.
Generalforsamling og vidensfestival foregår lørdag d. 2. marts.