Magasinet Økologisk nr 22

ØKOLOGISK

MENNESKER, MAD & MILJØ

THERESA ELSKER

NÅR BØRNENE HJÆLPER

FOR

HVIS

KOEN

SKULLE VÆLGE, VILLE DEN

Når hjertet er med...

Et lille mejeri, som NATURMÆLK, sætter en ære i at fremstille produkter, der smager.

Den gode råvare, mælken, forarbejdes så skånsomt som muligt fra ko til bord.

Dette er et bevidst valg, for at bevare struktur og smag i vores produkter.

Mejeristerne anvender det oprindelige tillærte håndværk, når der fremstilles friskkærnet smør og under fremstillingen af ost.

En del af vores oste produceres i små ostekar, hvor håndarbejdet i fremstillingen er afgørende for resultatet. Vi mener, at et produkt frembragt af menneskehænder og ikke udelukkende maskinelt, vinder i smagen.

Vi er faktisk helt overbeviste om, at det kan smages, at man gør sig umage!

Og alt vores mælk er DANSK - naturligvis...

NATURMÆLK det økologiske mejeri - Gerrebækvej 24, 6360 Tinglev - tel. 74 64 28 01 - www.naturmaelk.dk

ØKOLOGISK

# 22 FORÅR 2013

ANSV. REDAKTØR:

LEDERSKRIBENT:

REDAKTØR:

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN:

En svaneklat på økologien

AF PAUL HOLMBECK,

FOTOGRAFER:

LAYOUT:

TRYK:

OPLAG:

ANNONCER: ABONNEMENT

MEDLEMSKAB

NÆSTE NUMMER:

Paul Holmbeck

TEMA: FORÆLDRE OG BØRN

6 På Kastaniegården brænder Theresa Jessing for det enkle liv 14 Økologisk besøger den rullende naturbørnehave Muldvarpen

18 Køkkenkompetencer er afgørende for børn ifølge Sif Orellana

FAKTA, GUIDES OG OPSKRIFTER 27

6 18 38

Theresa Jessing nyder, at hun har god tid til børnene hver dag

Sif Orellanas køkken er et magisk madlaboratorium

Is tilberedt med omhu er brødrene Anders og Rasmus Eibyes passion

Nyt om Bøger + sæsonens bog 30 uide til e ektiv og bæredygtig solcreme 32

Test af babymad

Økodag

37

Bag om produktet: Minimælkens vej fra ko til karton

38 Økologernes Hofretter med Hansens Flødeis

42 Sommerkuller på æblegården i Norge 46 Guide til gårdferie i Norge

50 Mød et medlem: Ditte Daugbjerg Christensen

51 5 hurtige til Polymeros Chrysochou

MmmMm ... TotAl MegEt ØKolOgi i kiWi

meD 10 % rabat på det Hele

Når du går i KIWI, kan du leve sundt og lige så økologisk, du vil – uden at blive ruineret. Vi giver dig nemlig 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser, blot du viser dit LÅRkort ved kassen, når du handler.

TEMA

FORÆLDRE

OG BØRN

De bedste dage er, når vi arbejder sammen

Theresa Jessing

er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og vild med kreative projekter. Hun har udgivet tre bøger med forslag til sjove og personlige gaver, håndarbejde og opskrifter på mad og lækkerier. Hun optræder jævnligt på DR i tv-udsendelserne om bonderøven, som er optaget på Kastaniegården, hvor hun bor med sin familie. Herfra driver hun også sin virksomhed Sort Lakrids, hvor hun arbejder med illustration og sælger egne og andres produkter. Tre bøger har Theresa Jessing foreløbig udgivet. Den seneste er ”Livet på Kastaniegården, som udkom i efteråret.

På Kastaniegården lever Theresa Jessing og bonderøven Frank Erichsen det enkle liv med god tid til børnene. De bliver også inddraget i dyrkning af familiens mad.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO : SOFIE AMALIE KLOUGART

- Kommer du med mere brænde, Alma Hvor er det nt Theresa Jessing opmuntrer sin to-årige datter, som med lidt besvær bærer et stykke brænde hen til sin mor og lader det dumpe ned i en kæmpe kurv. Almas far, Frank Erichsen – bedre kendt som bonderøven fra tv-udsendelserne på DR - etter pil på livet løs, mens gæs og høns spankulerer frit rundt i haven. Selvom det regner, er familien i vigør udenfor.

- Nu er kurven fyldt, Alma, og jeg bærer den ind, siger Theresa Jessing. Men Alma insisterer på, at der skal mere brænde i kurven og trisser på sine små ben målrettet hen og henter endnu et stykke og lægger det i kurven.

- Tak for hjælpen, siger hendes mor, og den lille pige smiler stolt.

Hun er ligesom sin storebror Johan på re vant til at blive inddraget i de mange gøremål på Kastaniegården på Djursland, hvor deres forældre har valgt at leve det enkle liv på landet.

Derfor dyrker de selv en stor del af den mad, familien spiser. Det er arbejdskrævende, men børnene bidrager gerne. F med at fodre dyr, få karto er i jorden og bælge bønner. Og det er en stor glæde for deres forældre at se, hvor meget de allerede kan.

Her i forårsmånederne er der fokus på køkkenhaven, som er grobund for de måltider, familien nyder resten af året. De forspirede karto er skal i jorden, og sidste år var Johan virkelig optaget af det, selvom det er et stort projekt at få sat rækkevis af karto er.

- Han var opslugt af det hele dagen, hvor vi alle re var i gang udenfor. Den slags dage, hvor vi hjælper hinanden og er sammen om de praktiske gøremål, er de bedste. Der opstår følelsen af samhørighed. Det er virkelig hyggeligt at være sammen om sådan et projekt, fortæller Theresa Jessing lidt senere over en kop friskmalet ka e i det hyggelige hus.

På slagbænken og stolene rundt om det lange bord ligger bløde skind, og midt i lokalet hænger en kæmpe hængekøje med plads til hele familien. En gave fra Frank til Theresa, som både familien og gæster nyder at slænge sig i.

Oven over den blåstribede hængekøje hænger et kæmpe bundt løg. Af egen avl naturligvis, for familien er selvforsynende med de este grøntsager, bær, kød, æbler og honning. Og delvist med æg, mel, mælkeprodukter og af og til cider og øl.

- Det er en stor tilfredsstillelse at grave sine egne karto er op af jorden og luge jordbærbedet sammen med Johan og tale om, at der kommer ere jordbær næste år, hvis vi får alt det, der ligner græs, væk. Sidste år har han fjernet

rigtig meget græs, for han elsker jordbær, fortæller Theresa Jessing. Også Alma nyder allerede at deltage blandt andet med at bælge bønner. Hun synes, det er spændende at være med til at åbne bønnerne og komme dem i en skål og den tomme skal i en kurv. Det er en sjov leg for hende.

Børnene er med til at passe dyrene og afgrøderne, og de lærer af det. Lærer at passe godt på koen, som giver mælk. Og passe på mælken for ellers smager havregryn kedeligt.

For Theresa Jessing giver det stor mening at bruge det meste af sin tid på skabe sine egne fødevarer og være så selvforsynende som muligt. For at kunne leve livet enkelt.

- Det er magisk at spise de råvarer, vi selv fremstiller. At lave smoothies til morgenmad om vinteren med bær, vi har i fryseren. Eller om sommeren at nyde hjemmelavet tykmælk, øde, honning og bær, vi har plukket med rumpen i vejret, siger Theresa Jessing og fortsætter:

- Det giver en himmelsk smag og oveni en himmelsk fornemmelse, når vi nyder resultatet af samarbejdet mellem natur og menneske. At fremstille alle råvarer til et måltid - eller næsten - giver en ganske særlig tilfredsstillelse. Især i forhold til børnene. At vi ved, hvad de putter i munden, og at vores indsats mætter deres små maver.

Udover at dyrke masser af grøntsager, dyrker familien på Kastaniegården også noget andet: Den gode smag.

Den hører med til det gode liv, mener de. De værdsætter råvarer fulde af smagsnuancer og dyrket uden brug af sprøjtemidler. Ud fra et ønske om at få færrest mulige skadelige sto er inden for døren.

Derfor skal mælken hverken være skummet eller mini-mælk men sødmælk, ligesom Frank har introduceret Theresa til masser af smør og øde i madlavningen, da de mødte hinanden for seks år siden. Alma er lærenem, for hun gu er ivrigt knækbrød med masser af tandsmør på sin mors skød.

En stor del af året er smørret hjemmelavet, og det giver udover en god smag en særlig værdi for parret på Kastaniegården.

At malke koen, si mælken, lade den stå på køl et døgn indtil ødes skummes fra, og den syrner, før den piskes til smør og vaskes og saltes gør det til en særlig oplevelse at spise smørret. Det er noget helt andet end at købe en pakke smør. Oveni er det både lærerigt, givende og sjovt, mener de.

Jagten på den gode smag betyder, at familien for eksempel ikke køber tomater om vinteren. Heller ikke økologiske.

- Deres smag minder på ingen måde om dem, vi dyrker og plukker i vores drivhus. De smager simpelthen uinteressant. Så selvom der hører tomatsalat til lasagne for mig, fordi min far altid lavede det, må jeg undvære det om vinteren. Og så sætter jeg endnu mere pris på det i sæsonen, understreger Theresa Jessing.

Peberfrugt, squash og auberginer savner hun også uden for sæsonen.

- Men jeg får dårlig samvittighed, hvis det ryger i indkøbskurven. Og det giver jo ikke mening at starte bilen og køre til Aarhus for at købe økologisk persillerod på torvet om onsdagen.

Smagen er i top i sæsonen

Familien spiser de fødevarer, der er i sæson, for de smager allerbedst. Desuden vil de spare miljøet for CO2-belastning og mener ikke, det er en god ide at yve jordbær hertil, så vi kan købe dem året rundt.

Råvarerne af egen avl slipper op i løbet af vinteren, men en del bliver konserveret og nydt året rundt som ketchup, tomater i olie, sennep, eddike.

Selvom familien på Kastaniegården selv fremstiller mange madvarer, bliver de nødt til at tage på indkøb af og til. Så køber Theresa helst økologisk.

- Jeg kigger i den Ø-mærkede afdeling, og hvis de ikke har det, jeg skal bruge, må vi undvære.

De har desuden startet en økologisk indkøbsforening sammen med andre

i nabolaget. De deler for eksempel en sæk med 25 kg sukker og et kilo kanel, for storindkøb er billigere og sparer tid.

Hangen til økologi er ikke noget, Theresa Jessing har med hjemmefra. Der var ikke øko-mærke på fødevarerne i hendes barndomshjem. Men i dag køber hendes mor øko-mælk og andre økologiske produkter til datterens familie, fordi hun ved, det betyder noget for dem. Hun bor i samme landsby og har ofte fornøjelsen af Alma, Johan og deres forældre.

Giver

gerne øko-arv

videre til børnene

Den økologiske præference giver Theresa Jessing meget gerne i arv til sine egne børn. Og en kommentar fra Johan tyder på, det allerede er lykkedes:

- De her underhylere er økologiske, siger han en dag og peger på mærket, som dog ikke er Ø-mærket men et mærke for Änglamark, som Kvickly forhandler. Men økologisk mærkning har han allerede sans for.

- Det er jo deres hverdag og virkelighed, og det smitter forhåbentlig af på deres holdninger. Men jeg håber ikke, de bliver sådan nogle børn, som siger: hvis det ikke er øko-mælk, skal jeg ikke have noget, når de kommer hjem til andre, siger hun med et stort smil.

Udover forkærligheden for økologi, vil Theresa Jessing også gerne give respekten for dyr videre til sine børn. Dyr skal have det godt, indtil de slagtes og bliver til sunde og nærende måltider.

Johan og Theresa samler æg.

Ligesom sine forældre elsker Alma økologi.

- Johan er begyndt at spørge, hvad er det for et dyr, vi spiser i dag. For han er med til at fodre både hønsene, grisene og koen, og han har et afslappet forhold til en dag at spise dem, fortæller hun.

Han er også vant til at se slagtede dyr i modsætning til sin mor, som stadig synes, det er lidt af en overvindelse, når der hænger parterede dyr på Kastaniegården.

- Fornemmelsen af slagtehus kan stadig godt overvælde mig, for det meste af mit liv har kød været noget, jeg fandt i pakker i supermarkedets køledisk, fortæller hun.

Et godt kyllingeliv giver bedre smag

Kødet fra de særdeles fritgående kyllinger på Kastaniegården smager også helt anderledes end det, Theresa er vokset op med.

- De første gange blev jeg overrasket over smagen og tænkte, at det var sejt, for der er en helt anden muskelmasse og struktur i kødet end hos masseproduceret fjerkræ. Heldigvis vokser vores børn op med smagen af kylling, som den skal smage. Udover en bedre smag er det en helt anden oplevelse at spise en kylling, som man ved har haft et godt liv. Det er et givende måltid, mener hun.

Ligesom i andre børnefamilier har de også oplevet kræsenhed på Kastaniegården. Johan har i en periode været kræsen og ikke spist karto er eller

noget, der var grønt, men til gengæld gerne rød peber, ødeskum og snoller. Hans forældre tager det roligt, og så længe han er vild med gulerødder og mange andre sunde fødevarer, gør de ikke et stort nummer ud af det.

- Det er fair, at der er noget, man ikke bryder sig om i en periode. Vi forsøger ikke at give det for meget opmærksomhed. Så længe det ikke ender med, han kun vil spise hvedeboller. Heldigvis er han igen frisk på at smage på tingene, fortæller hans mor.

Vigtigt med god tid til børnene

Theresa Jessing elsker livet på Kastaniegården med sin familie og god tid til børnene. Hun er vokset op på landet og har boet i København og Kolding men har brug for de store vidder og roen ude på landet.

Det går simpelthen for stærkt i byen for hende, så hun nøjes med ture til København og Aarhus og nyder at komme hjem til freden og familien.

Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, og i en skurvogn i haven arbejder hun med sine egne kreative projekter. Når hun savner tid til sit eget kreative virke, tænker hun på det liv, som mange familier med små børn lever. Og vil på ingen måde bytte.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at leve et liv, hvor jeg har god tid til mine børn hver dag. De gode oplevelser behøver ikke vente til weekenderne. Vi nyder vores rolige morgener, for Alma og Johan behøver først være i

Børnene deltager gerne, når dyrene fodres.

Alma hjælper gerne med at bage.

vuggestuen og børnehaven omkring klokken ni - halv ti.

Hun er glad for, hun ikke er på arbejde otte timer om dagen og væk fra børnene i de bedste timer.

- Jeg er på ingen måde blind for, hvor heldige vi er, at vi ikke behøver tjene en masse penge, for det må være hårdt at undvære de små størrelser så længe.

To børn og tre bøger

Da hun mødte Frank, havde hun et godt arbejde i Aarhus, men siden er der kommet to børn og tre bøger imellem hende og et ”almindeligt” arbejde. Den seneste ”Livet på Kastaniegården”, som udkom i november, er en beretning om den livsstil, hun og Frank Erichsen har valgt.

Et liv hun stortrives med, men som hun ikke ønsker skal tage sig ud som et glansbillede. Hun fortæller for eksempel, at der ligesom i mange andre familier ikke altid er tid til at gøre det store ud af aftensmaden mellem de mange gøremål som at fodre dyrene, bade børn og ordne vasketøj.

- Nogle dage handler det om at aftale, hvem der laver noget hurtig aftensmad, og hvem der lukker dyrene ind, fortæller Theresa Jessing.

På den måde er familien på Kastaniegården en helt almindelig familie, selvom de har valgt at leve et liv, der adskiller sig fra de este andre familiers.

Theresas gode råd om børn og mad

1. Lad børnene være med i alle dele af processen fra jord til bord, hvis det er muligt. Alle har godt af at forholde sig til, hvorfra vores mad kommer, og hvordan den bliver til.

2. Lad børnene være aktivt med i køkkenet. Det giver ekstra rod, men det er også ekstra sjovt.

3. Børn kan mere end voksne tror eller tør lade dem begive sig ud i. Under rolige og koncentrerede forhold hjælper mine unger f med at skære æblestykker til grød med en god, skarp kniv eller rive gulerødder på rivejernet, hakke nødder. Når man selv er til stede og sørger for, at de forstår, de har en opgave, plejer de at honorere ansvaret til fulde.

Et forårsprojekt for børn og voksne

Forår er lig med forspiring, og forsøg med frø og planter kræver ikke andet end en vindueskarm eller et bord ved et vindue. Det er et sjovt og lærerigt forårsprojekt for både børn og voksne at tage frø fra tomaten og tørre dem på en avis og lægge dem i lille potte med jord og følge, hvad der spirer op. Når planterne er vokset, vælges de stærkeste ud og omplantes i en større potte med mere jord. Ren magi i den mørke muld, og et spændende projekt at pleje den voksende plante og i sidste ende nyde en hjemmeavlet tomat.

Frøene kan plantes i en urtepotte, en lille skål eller en hjemmelavet potte foldet af avispapir. Avispapir på 30 gange 18 cm vikles om den nederste del af en pind på 4 cm i diameter og lidt papir bukkes om pinden til en bund og derefter bankes det i pottefacon på et hårdt underlag. Fordelen ved denne potte er, at den kan plantes direkte i en større krukke, når der er brug for mere plads.

FOTO: MORTEN TELLING NATURBØRNEHAVE

Det styrker fællesskabet at hjælpe hinanden

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

Den ko på mælkekartonen ser helt øko ud”

JULIE 5 R

I den rullende naturbørnehave

Muldvarpen i Ry hjælper de 25 børn til.

Midt i en lysning i skoven skyder et kæmpe hvidt telt op som en anden paddehat. Inde under den 120 kvadratmeter store teltdug er der både sandkasse, borde og bænke samt bålsted.

Ved siden af teltet står en stor grønmalet vogn med buet tag. Den er bygget af miljøvenlige byggematerialer og har muldtoilet, solcelleanlæg og en lille vindmølle på taget. Her har den private børnehave Muldvarpen sin base i smukke omgivelser.

Et par gange om året ruller Muldvarpen til en ny naturplads i nærheden af Ry. Med nye udfordringer for de 25 børn og fem voksne. Flytningen gavner ikke bare børnene men også naturen omkring børnehaven, som ikke slides op men får ro til at restituere.

Børnehaven nyder godt af naturens spisekammer. I disse forårsmåneder plukker børn og voksne fx hyldeblomster og forvandler dem til læskende saft,

ligesom det er et fast forårsritual at smage på de første bøgeblade.

Ved Muldvarpens sommerplads er der en køkkenhave, hvor bl.a. rabarber og rødbeder gror lystigt. Og børn og voksne hygger sig med at sylte og tilberede kompot.

Muldvarpen vil gerne være en familie

- I Muldvarpen vil vi gerne være en familie, og derfor inddrager vi børnene i de daglige gøremål. Det giver oplevelser, gode relationer og styrker fællesskabet, siger pædagog Anne Bille, der er leder og initiativtager til den private børnehave.

Det gør en forskel for børnene, om de bliver aktiveret eller deltager i en aktivitet, som har et mål, er loso en i Muldvarpen.

- Vi mener, børnene har godt af at lære, at de voksne ikke altid står til rådighed, for der er noget, der skal gøres. For eksempel tændes op, så vi ikke fryser. Pyt med at det tager længere tid, når børnene er med, for de giver dem en stolthed over, at de fx har snittet grøntsager og rørt i gryden. Så smager maden bare bedre, fortæller Anne Bille.

Mad over bål en gang om ugen

Hver tirsdag kører hun og tre af børnene i Netto. De køber ind til bålmad, som børn og voksne tilbereder og nyder om onsdagen. De varer, børnene lægger i

Mads t.v og Wilhelm t.h

indkøbsvognen, er som regel med det røde økomærke. For børnehaven prioriterer, at maden skal være økologisk. I den udstrækning pengene rækker.

- Nogle økovarer er langt dyrere, og så må vi vælge dem fra. Det ved børnene godt, siger Anne.

Flere af børnene i Muldvarpen har allerede godt styr på øko-mærket.

- Økologisk er sådan et rødt mærke, som er på vores mælk og gulerødder og meget andet, fortæller Mads.

- Det køber jeg mega mange gange, når jeg er ude at handle med min far eller mor. Der er også økomærker på det frugt, Anne køber til børnehaven, forklarer Wilhelm.

- Det er sådan et mærke, der er på mælken, siger Julie og peger på mælkekartonen på bordet.

- Ja, det kender jeg også godt. Og økogulerødder, økomælk og økoæbler smager rigtig, rigtig godt, siger Agnes.

- Den ko på mælkekartonen ser helt øko ud, mener Julie, og de to piger griner.

Mange børn vil gerne hjælpe til Når Muldvarpen har bålmad på menuen om onsdagen, vælger børnene selv, om de vil være med til at lave maden, eller de hellere vil lege.

- Mange vil gerne deltage. Men hvis de bliver trætte af at skære gulerød-

der, kan de ikke bare lige smutte, så skal de gøre det færdigt, siger Anne Bille.

- Når vi laver bålmad, er det nogen gange pasta og kødsovs eller suppe, fortæller Mads og Wilhelm.

- Boller og karry har vi også lavet, supplerer Agnes og Julie.

De foretrækker bålmad frem for madpakkerne. Det smager meget bedre, siger Julie.

- Og det er mere hyggeligt, og så plejer vi at sidde udenfor og spise, tilføjer Agnes.

Viola, Lulu og Amalie på re år vil lige så gerne spise deres madpakker.

- En gang vi skulle have bålmad, kom jeg alligevel til at tage min madpakke med, fortæller Lulu, og de tre piger fniser. De kan godt lide at hjælpe med maden derhjemme.

- Jeg har lige prøvet at lave æggekage. Det smagte godt, siger Lulu.

- Og jeg har bagt boller med min mor i dag, fortæller Viola.

- Jeg har været med til at lave suppe med sådan nogle kødboller i, siger Amalie og viser bollerne med hænderne.

Mads vil også gerne hjælpe til derhjemme, og Wilhelm fortæller, at han næsten altid hjælper med at lave mad.

Pædagog Anne Bille håber, at deres lyst til at deltage hænger sammen med, at de er vant til at bidrage, når børnehaven byder på bålmad.

Agnes t.v og Julie t.h

Viola t.v, Lullu og Amalie t.h

FORÆLDRE OG BØRN

TRYL KØKKENET OM TIL ET MAGISK MADLABORATORIUM

Det er helt afgørende for børns livskvalitet og sundhed, at de får køkkenkompetencer.

Succeskriteriet er hurtig mad, som tiltaler både små og store smagsløg, siger kogebogsforfatter

Sif Orellana. Hun betragter fælles måltider som limen i familielivet.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

Hjemme hos forfatter, forlægger og foredragsholder Sif Orellana er køkkenet husets hjerte. Det er ikke bare hyggeligt og hvidmalet med et sort skab spækket med smukt porcelæn. Det er et magisk madlaboratorium, som hendes tre sønner på 9, 13 og 15 og de to delebørn på 13 og 18 gerne eksperimenterer i.

Rundt om det store spisebord nyder hele familien på fem børn og to voksne resultatet af eksperimenterne. Ofte er der også kammerater. For de ved, at der bliver serveret lækker mad i nr. 18 på villavejen i Risskov.

Her er aftensmåltidet helligt og samler hele familien, selvom der er fodbold, badminton og meget andet på programmet.

På en tallerken ligger et gigantisk stykke parmesan klar til at høvle af og et arsenal af grydeskeer og andre køkkenredskaber kæmper om pladsen i keramikskålen. De samler ikke støv men bruges ittigt. Kun den cremefarvede køkkenmaskine risikerer at blive lidt støvet, for den glemmer familien at bruge.

Sif Orellana er ikke uddannet inden for mad men på universitetet som cand.mag i litteraturhistorie og massekommunikation. Hendes interesse for hyggeligt samvær i køkkenet med børnene har resulteret i re bestsellere med opskrifter og inspiration til børnefamilier.

”Krudtugler og kanelsnegle”,”Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne”, ”Rollinger og roulader” og ”Spilopper og stjerneskud” hedder bøgerne. De to sidste blev nomineret til titlen som verdens bedste børneog familiekogebog i 2009 og 2011 af den internationale kogebogskomite Gourmand World Cookbook Awards. Hendes seneste bog ”Gartnerinden og lykkesmeden” er en inspirationsbog til kvinder.

Børnene har en fast ugentlig maddag

Sif Orellana nyder at lave mad og helst sammen med sine børn. De har det seneste års tid haft en fast ugentlig maddag. Men helt fra de var små, har de været med i køkkenet. Det har givet bonus, for de har nu køkkenkompetencer og ansvar for maden en dag om ugen.

En god maddag starter helst med en fælles indkøbstur, hvor sanserne stimuleres, og Sif Orellana og hendes sønner er sammen om forventningens glæde.

- Når børn er med til at købe ind og vælge det, de synes ser bedst ud, vil de også gerne smage, siger Sif Orellana, der foretrækker, at de varer, der ryger i indkøbskurven, er økologiske. Både af hensyn til familien og miljøet.

Successen er i hus, hvis maden er hurtig at bikse sammen, men alligevel smager skønt og tiltaler både små og store smagsløg. En Jamie Oliver kogebog med mad på 15 minutter bliver ittigt brugt for tiden, når børnene vælger den ret, de vil servere for familien.

- I går var det Lucas’ maddag, og han var først med på indkøb og derefter med i køkkenet. Han blandede selv krydderierne til en pastaret Chori o Carbonara og en catalansk salat, fortæller Sif Orellana.

Kokken får karakterer fra 1 til 10

Når familien er samlet om maden, giver de karakterer fra 1-10, for det skærper sanserne. Og kokken lægger selv for.

- Lucas gav for pastaretten og 8 for salaten og en n forklaring på, hvad der manglede for at få højere karakterer, siger Sif Orellana.

Lysten til at trylle køkkenet om til et magisk madlaboratorium stammer fra hendes egen barndom, hvor hun og hendes søster ofte var med deres mor i køkkenet. Duften af nybagte kardemommeboller er et kært barndomsminde for hende.

Moderen var hjemmegående med stor passion for madlavning. Hun var ikke bare dygtig til at lave lækker mad. Hun var lige så god til at stimulere sine børns interesse.

- Prøv at dufte til paprikaen, og læg mærke til, hvad der sker, når du svitser den med noget karry, kunne hun sige. Det var et rent sanselaboratorium, og min mor havde lys i øjnene, og hendes begejstring smittede, husker Sif Orellana.

Derfor er køkkenet blevet en legeplads for hende og familien.

- Køkkenet er et sted, hvor vi får stimuleret vores sanser. Mad skal ikke bare mætte en knurrende mave. I vores familie spørger et af børnene ofte allerede ved morgenbordet, hvad vi skal have til aftensmad? Vi er en familie, der deler stor madglæde, siger hun.

Forældres tid og engagement giver pote

At tage børn med i køkkenet er besværligt til at starte med, erkender Sif Orellana. Men det er vigtigt, uanset hvor travlt forældrene har.

- Det handler om, at vi som forældre investerer tid og engagement i det. Og heldigvis gør øvelse mester, så børn forholdsvis hurtigt får færdigheder, som letter arbejdet.

Sif Orellana fremhæver, at børn som udgangspunkt er interesseret i mad. Mange af seerne til tv-programmer som ”Spise med Price” og ”Blomsterbergs køkken” er børn.

- Heldigvis er både Jens og jeg utrolig glade for at lave mad, og den glæde giver vi videre. Vi nyder ligesom børnene, når hele familien er samlet om et godt måltid og får talt og grinet sammen.

I weekenden, hvor der er god tid, bliver der brugt ekstra tid på madlavningen. Nogle gange får hvert familiemedlem deres egen klump dej og designer deres personlige favoritpizza og hygger sig med at eksperimentere og diskutere om parmesan eller mozarella er bedst.

Ofte er der to retter på menuen om lørdagen.

- Hvis vi også serverer forret eller dessert, sidder vi længere ved bordet, og det er så hyggeligt at prioritere hinanden og fællesskabet i familien. At dele oplevelser, sorger og glæder. Det giver en forbundethed med hinanden. Det er limen i et familieliv, mener Sif Orellana.

Det er ikke usædvanligt, at der er otte børn og to voksne rundt om bordet. Heldigvis har familien en ekstra plade til deres ellers store spisebord.

Nybagte boller hver morgen

Også hverdagene starter med et fælles måltid, og Sif Orellana bager nybagte boller hver morgen. Familiens ældste på 18 kan ikke klare mere grød, og det tager ikke lang tid med en dej, som hæver koldt natten over og bare skal på pladen med et par skeer, mener hun.

Dejen bruger hun også til at bage foccacia til børnenes madpakker. Hver dag.

- Det er ikke så overskudsagtigt, som det lyder, forsikrer Sif Orellana. Og fremhæver at det kun varer en time og et kvarter inklusive den tid, familien spiser morgenmad. Og at hun arbejder hjemmefra, og det gør morgenerne mindre stressede, fordi hun ikke også skal ud af døren.

- Det er hurtigt, og for mig er det en stor glæde, at mine børn har god og nærende frokost med, som de ser frem til at spise. Jeg prøver at få lidt magi ind i hverdagen og madlavningen, forklarer hun.

Magi i form af eksotiske navne til maden gør det mere tillokkende for børn at være med i køkkenet og spise fx grøntsager er hendes erfaring.

- Det trick har jeg brugt ere gange med stor succes. Hvis grovboller hedder Kong Hulabulas skjulte mandelskat eller

Sifs tip til at få børn til at spise grøntsager

Bland grøntsagerne i retter, som du ved, at børnene holder af.

Giv retterne sjove og op ndsomme navne - det skærper børnenes nysgerrighed.

Server grøntsagerne i gode salater og bland gerne lidt bær eller frugt i også, f.eks. jordbær, hindbær, blåbær, appelsin, æble, pære eller melon. Bær og frugter læsker og smager de este børn rigtig godt.

Lav en skål med gulerod- og bladselleristænger og en lækker dip af en mild ødeost rørt op med salt, peber og lidt nthakket timian som snack.

Tag ungerne med ud at handle og lad dem vælge nogle grøntsager, de selv synes ser spændende ud.

Tag børnene med ud i køkkenet og lad dem deltage i madlavningen. Mad, som de selv har været med til at lave, vækker deres stolthed og stimulerer nysgerrigheden efter at smage.

Dyrk selv grøntsager og krydderurter i haven og lad børnene være med til at passe dem.

Abrakadabraboller eller andre sjove navne, som drengene ofte nder på, lyder det mere spændende. Mine to ældste har fx døbt en grøntsagssuppe, de selv har lavet: Kanonkongen skyder med chili, fortæller Sif Orellana.

Jo mere involveret jo mindre kræsne Hun mener, kræsenhed bekæmpes ved at inddrage børnene. Jo mere børn bliver involveret i madlavningen, jo mindre kræsne er de, lyder hendes loso

- Hvis de vælger de gulerødder, de synes ser mest lækre ud i supermarkedet, vil de være tilbøjelig til at smage på dem. Eller hvis man fortæller en historie om, at kage med gulerod hjælper mod dårligt humør. Det handler om at få fantasien i spil, råder Sif Orellana.

Samværet omkring spisebordet modvirker også kræsenhed. For hvis alle andre siger uhm, hvor er det lækkert, får de este børn lyst til at prøve.

Som en god start på ugen bager familien hver mandag kage, fx kokosmakroner eller kanelsnegle.

- Hjemmebagt kage er en del af min egen bagage, og jeg elsker at bage og bliver rastløs, hvis der går nogle dage, hvor jeg ikke bager, siger Sif Orellana.

Heldigvis vil hendes børn og deres kammerater meget gerne sætte tænderne i nybagt kage. Og være med til at røre dejen sammen.

- Madlavning er at udtrykke kærlighed til sin familie. At man gør sig umage er en kærlighedserklæring. Fra min barndom husker jeg tydeligt, når jeg kom cyklende kold hjem fra skole og blev mødt med duften af hjemmebag. Det gav mig følelsen af, at her hører jeg til og bliver holdt af, siger hun med et stort smil.

Sifs opskrift på en nem og lækker ret:

Couscous-salat med frisk mynte og hakkede mandler

4-6 pers.

En god eksotisk-inspireret salat, der er elsket af både børn og voksne hjemme hos os. Giv børnene en portion med i madpakken eller nyd den som tilbehør til aftensmaden ledsaget af et godt hjemmebagt ute og grillet kød. Opskriften er fra ”Rollinger roulader”.

4 dl couscous

5 dl kogende grøntsags- eller kyllingebouillon faste kryddertomater i skiver friskkværnet sort peber olivenolie

4 små hakkede skalotteløg el. 1 almindeligt løg

2 spsk. små kapers

FDB-analyse:

Kun hvert 10. barn har en maddag

Kun ni procent af danske børn har en fast maddag. Det viser en undersøgelse fra FDB analyse. 1.100 danskere har svaret på spørgsmål om børnenes rolle i køkkenet. 26 procent mener, at børn i køkkenet tager for lang tid. 19 procent kan bedre lide at lave mad uden børnene. 48 procent af forældrene svarer, at børnene ikke gider være med til at lave mad. To ud af fem børn, eller 44 procent, deltager i køkkenet cirka en gang om ugen.

1 spsk. revet skal af en usprøjtet citron

3 4 dl smuttede, grofthakkede mandler

4 spsk. hakket frisk mynte

ca. 100 g rucola

200 g fetaost i mundrette stykker

Hæld couscoussen op i en skål og hæld den kogende bouillon over. Lad couscoussen trække i ca. 5 minutter, til bouillonen er opsuget. Varm lidt olivenolie på en pande, og steg tomatskiverne forsigtigt på begge sider. Drys dem med lidt friskkværnet peber og læg dem på en tallerken. Hæld lidt mere olie på panden og steg de hakkede skalotteløg, til de er bløde. Tilsæt kapers, citronskal og mandler, og lad det hele stege et par minutter. Tilsæt couscous og mynte, og lad retten simre yderligere 2 minutter. Hæld retten i et stort fad eller portionsanret den på 4- otte tallerkener. Pynt med rucola, fetaost og stegte tomater. Dryp med lidt olivenolie og pynt med den friske mynte.

SÅ GODT AT DET IKKE

ER SKIDT FOR NOGET

Änglamark er økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter af høj kvalitet. De spænder vidt. Fra opvasketabletter til tomater. Fra babymad til sengetøj. Der er over 600 forskellige

varer i Änglamark familien. Og dermed mere end rigeligt til at blive en helt naturlig del af din hverdag. Ikke alle varianter findes i alle butikker. Læs mere på facebook.com/anglamark

Ny A38 med hyldeblomst

Arla Foods lancerer en ny variant af Arla A38® i uge 16. En forårsfrisk kombination af sødme fra økologisk hyldeblomst og let syrlighed fra A38. Ligesom alle de andre Arla A38® varianter er det nye skud på stammen syrnet med den gavnlige Acidophilus kultur og indeholder samtidig alle mælkens vitaminer og mineraler. Vejledende udsalgspris 16,95,-

Økologisk hudpleje til mor og baby

Velplejet hud og et bæredygtigt miljø går hånd i hånd i Dermas serie til mor og barn. Den er både økologisk certi ceret, Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. De tre mærker i én hudplejeserie er forbrugernes garanti for, at produkterne er både allergivenlige, miljøvenlige og økologiske. Derma Eco baby består af re basisprodukter: shampoo/bad, creme, salve og olie plus en solcreme til den sarte babyhud. Dermas Eco Woman-serie byder på makeupfjerner, renseservietter, rensegel, skintonic, 24H Creme til normal/kombineret hud, 24H Creme til tør hud, bodylotion, håndcreme og shampoo.

Økologisk Maj Bock

Gårdbryggeriet Herslev Bryghus ved Roskilde Fjord er klar med en økologisk øl Maj Bock, der passer perfekt til årstiden. Øllen er nummer tre i rækken af i alt 10 økologiske årstidsøl. De to første er Økologisk Paaskebryg og Økologisk Forårsbryg. Maj Bock er af tysk oprindelse og brygget med store mængder Münchenermalt, som giver en dejlig smag af brød og sødme. Det er en kraftig øl med karakter, som er velegnet til før middagen snacks som kraftige

oste og krydrede pølser, ligesom den giver modspil til kraftige kødretter. Herslev Bryghus har lagt hele produktionen om og siden januar i år udelukkende brygget økologiske øl, fortæller brygger og grundlægger af Herslev Bryghus Tore Jørgensen. Bryggeriet har også en produktion af øleddike og brændevin lavet på bryggeriets øl. Bryghuset bruger korn fra egne marker, og hvert bryg har sin egen smag og historie. Rundvisninger med ølsmagning kan arrangeres efter aftale.

Frosne færdigretter skal ikke bare være hurtig mad men også god mad. Så velsmagende at den kan serveres til gæster ifølge Halkær Ådal Økologisk ApS, som står bag en ny serie økofærdigretter med rod i det danske landkøk-

FROSNE FÆRDIGRETTER

ken. Nøgleordene er smag, dyrevelfærd og økologi samt adgang til friske råvarer fra stald, mark og have. Med en smartphone kan forbrugerene se, hvor kødet kommer fra, og den bionedbrydelige bakke er velegnet til både ovn og mikroovn. Færdigretterne ndes foreløbig i re varianter med kød og sovs med grøntsager i, som bare skal varmes: Limousinegryde med velmodnet Limousine ungdyr, Kylling med rødder, Braiseret Gris og Halkær Hak farsbrød. Vejl. udsalgspris fra 69-99 kr. for to personer i Irma, Salling og webshoppen HalkaerAadal.dk.

Guld-spisemærke til café Fika

Café Fika i Aarhus har fået Det økologiske Guld-Spisemærke. Det betyder, at 90-100 procent af maden er økologisk. Også Marlieses Gårdcafe på Orø kan nu bryste sig med guldmærket, mens Fire y i København har fået sølv. Fødevarestyrelsen står bag Det Økologiske Spisemærke, som giver overblik til forbrugere, der også vil spise økologisk, når de går ud. Bronzemærket får køkkener med en økologiprocent på 30-60 procent. Sølvmærket er i hus, hvis 60-90 procent af maden er økologisk. Læs mere på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Foto: Louise Houmøller Olesen

FRANCK & FISCHER

Dansk designet økologisk legetøj og boligtekstiler til børn. Besøg vores website og få info om vores produkter, certificering, produktion og forhandlere www.franck-fischer.com

Vælg mellem 1000 økologiske varer Levering til døren i hele Danmark hver onsdag Bestil søndag inden kl. 14.00 NETOP NU 5 kg blandet frugt kr. 100,-

Følg os på Facebook www.facebook.com/oekovejen

Vi er på Facebook for: at høre din mening om os og vore produkter at høre hvilke produkter, du synes vi skal have at fortælle dig om nye produkter og tiltag at fyre de fedeste konkurrencer af

MADBØGER , DU BØR LÆSE

Alice Hart serverer en samling opskrifter på grønne retter i den franske kogebog Spis grønt hele ugen. Samlingen rummer 141 opskrifter af varierende sværhedsgrad på sunde retter af årstidens friske råvarer. Fra supper til snacks, gryderetter, desserter og festmad. Både vegetarer og andre, der vil mindske mængden af kød, kan nde inspiration. Bagest er der menuforslag til fx en romantisk grøn middag eller en grøn brunch. 299 kr., 256 sider, Lindhart og Ringhof.

300 lette opskrifter og viden om madvarer, køkkenredskaber og teknikker præsenterer Katrine Klinken i Børnenes Kogebog, som udkommer i en let revideret udgave. Knap 30.000 eksemplarer er første udgave solgt i. Den nye version byder på dugfriske fotos og endnu mere grønt og fuldkorn og er ikke ”bare” for børn men også andre kulinariske nybegyndere. Katrine Klinken er uddannet kok og ernærings- og husholdningsøkonom. 250 kr., 544 sider, Politikens Forlag.

SÆSONENS BOG

Nem nordisk mad hedder madskribenten Trine Hahnemanns nye kogebog. Hendes hjerte banker for de nordiske råvarer og madtraditioner, og den nye kogebog rummer på 50 nye hverdagsretter med nordisk inspiration. Opskrifterne er lige til at gå til og kan derfor med fordel bruges af travle familier og andre, som sætter pris på at samle familien omkring spisebordet, men ikke har tid til at stå i køkkenet i timevis til hverdag. Basisviden om, hvordan man sammensætter et hverdagsmåltid, er nøglen til en god måltidskultur og dermed et godt liv. Det er vigtigt at sikre, at viden om vores madkultur bliver bredt ud - ikke mindst til vores børn, er Trine Hahnemanns holdning. 229,95 kr. 128 sider, Gyldendal.

3 SPØRGSMÅL TIL TRINE HAHNEMANN

Hvorfor banker dit hjerte for nordisk mad?

For mig handler nordisk mad om at forsøge at leve på en mere bæredygtig måde. Spise efter sæson og de råvarer, der gror på vores del af kloden. Tænke over hvor meget kød vi spiser, få grønsager ind i maden og købe økologisk. Jeg er meget begejstret for, hvordan vi har fornyet vores madtradition. Der er mange referencer til min mor og mormor i den måde, jeg laver mad på. Og en masse, der er anderledes og inspireret af alle de producenter, landmænd og kokke, jeg arbejder sammen med. Der er så mange nye fantastiske produkter i Danmark lige nu fra fx Skærtoft Mølle, Knuthenlund og Naturmælk bare for at nævne nogle. Det giver så meget mening.

Hvorfor brænder du for hverdagsmaden?

Fordi livet også skal leves i hverdagen. Den skal også handle om god mad, hvor vi sætter os ned sammen og spiser. Det handler om mennesker, og en af de bedste måde at være sammen på er at dele et måltid. Det er en meget vigtig del af vores kultur.

Hvad er dit bedste bud på en ret, der smager af forår?

Æggekage med asparges og ramsløg eller svinemørbrad med rabarber-chutney.

Kylling med bagte rabarber og agurke-radisesalat

Opskrift fra Trine Hahnemanns nye kogebog Nem nordisk mad

Rabarber og kylling er en fantastisk kombination – det er en forårsmiddag med masser af smag.

Til 4 personer

1 økologisk eller fritgående kylling skåret i 8 stykker

salt og friskkværnet peber

300 g rabarber

50 g rørsukker

Agurke-radisesalat:

1 agurk

1 bdt radiser

1 dl gedemælksyoghurt (eller yoghurt naturel)

1 fed nthakket hvidløg

2 spsk hakket mynte

salt og friskkværnet peber

Til servering: ye kogte karto er

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad, drys med salt og peber, og steg dem i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Skyl rabarberne, skær dem i mindre stykker, og bland dem med sukkeret i en skål. Tag kyllingen ud af ovnen, læg rabarberne under den, og sæt den tilbage i ovnen i endnu 15 minutter.

Skær imens agurk og radiser i små tern. Blend eller pisk ingredienserne til dressingen sammen, smag til med salt og peber, og vend det hele sammen i en skål. Server kylling og rabarber med agurke-radisesalaten og kogte karto er.

OPLEV ØKODAG VED TORVEHALLERNE!

Se de forårsglade køer fra Engmosegaard live på storskærm, når de kommer på græs kl. 12.00. Det sker søndag 21. april.

Se arla.dk/harmonie

Skærm dig mod solens skarpe stråler

Det kan være en jungle at købe bæredygtige solcremer. Her kan du se en håndfuld cremer, du roligt kan smøre på din egen og børnenes sarte hud.

Forårssolen lokker både børn og voksne ud i det fri. Vi hungrer efter lys og varme oven på en lang og mørk vinter, og det er fristende at slikke sol uden solcreme. Men solens stråler er særligt skarpe for huden nu, hvor den er bleg og ubeskyttet. Så husk solcremen.

Magasinet Økologisk har bedt Forbrugerrådet anbefale nogle gennemtestede solcremer, som beskytter huden uden at belaste miljøet. Forbrugerrådets blad Tænk har endnu ikke testet dette års produkter. Til juni bringer de en ny test, så solcremerne her på siden er testet tidligere. Og de er ifølge testchef Stine Müller værd at kigge efter. De er alle både Svane- og Blå Krans mærket, så både miljø og sundhed er tilgodeset i valget af indholdssto er.

- Anbefalingerne er baseret på tidligere

års erfaringer fra test af solcremer, men da producenterne frit kan ændre i produkternes indhold fra år til år, kan vi naturligvis ikke garantere, at de omtalte produkter vil klare sig godt i dette års test af solcreme, siger hun.

Udover en god solcreme beskytter skygge, en hat og tøj også. Ligesom det er vigtigt at smøre rigeligt solcreme på kroppen for at få ordentlig beskyttelse.

- Smør- og smør igen. Flere cremer har problemer med vandfastheden af beskyttelsen, og samtidig forsvinder cremen også, når du f.eks. tørrer dig med håndklædet, så vær opmærksom på at smøre dig jævnligt, lyder rådet fra Stine Müller.

Hun understreger, at det ikke er nødvendigt at styrte ud og købe solcreme, så snart de første solstråle bryder frem. Resterne fra sidste års solcreme kan bruges op først.

Er videnskaben

på vildspor?

Information spørger dem, der ved mest

I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis.

Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

FOTO: COLOURBOX

4. 5. 3. 1. 2.

1. Matas Sollotion: Matas Sollotion har to år i træk klaret sig nt i Tænks test af henholdsvis faktor 15 og faktor 30 cremen. De holdt begge faktoren og beskyttede også nt mod solens UVA stråler. 2. Derma Sollotion: Tænk har haft Derma Sollotion med i test i ere år både i 2009, 2010 og 2011. De har i alle tilfælde givet den beskyttelse mod solens stråler, som de lover. Selvom Derma cremerne et par år har haft problemer med vandfastheden, er de alligevel et godt valg, både hvad angår indholdssto er og funktion. Bare husk at smør dig ind jævnligt. Derma har også en børnesolcreme, Derma Eco Baby faktor 30, der udover svanen og Den Blå krans også er Ecocert certi ceret. Tænk har endnu ikke testet denne creme. Supermarkedernes egne produkter: 3. Änglamark, 4. Minirisk, 5. Levevis: Sidste år testede Tænk også et par af supermarkedernes egne produkter: Levevis fra Føtex og Bilka, Minirisk fra Fakta og Änglamark fra Coop. Alle disse produkter klarede testen godt. Det er gode og billige bud på en solcreme.

Gode råd fra forbrugerrådet

Køb en solcreme, der er mærket med Svanen. Det er din garanti for, at solcremen hører til blandt de mindst miljøbelastende produkter og samtidig er fri for en række problematiske sto er fx mistænkte hormonforstyrrende sto er og nanopartikler.

Gå efter et produkt uden parfume, hvis du vil nedsætte risikoen for allergi.

Vil du gerne have en solcreme med mindst mulig risiko for at få allergi, kan du gå efter produkter med Astma- og Allergi Danmarks Blå krans.

Gå efter solcreme med en certi cering som f.eks. Ecocert, hvis du gerne vil have en solcreme, med et indhold af økologiske sto er.

Fra og med i år er producenterne forpligtiget til at oplyse i ingredienslisten om et eventuelt indhold af nanopartikler. Så kig efter det, hvis du vil være forsigtig.

Ja tak, jeg vil gerne bestille et

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Ris med kylling og grøntsager / Semper

Kan købes i alle supermarkeder. Vejledende udsalgspris 14,95 kr. for 190 gram. Kilopris 79 kr. Næringsindhold: Energi 340 kJ pr 100 gram.

Sanna: Det har en n mild smag og kan godt spises direkte fra glasset. Albert har spist lasagnen fra Semper koldt uden problemer, men det bliver bedst, hvis det varmes lidt. Den har også en god konsistens og smager ok, og der er lidt at tygge på for Albert. Han kunne godt lide den. Det virker lidt mere som mad i forhold til den fra Hipp.

Julie: Smagen er fersk og ikke så interessant. Jeg har købt ere andre produkter fra Semper, som er rigtig gode. Luna bryder sig ikke meget om ris, så hun spiste ikke lige så meget, som hvis hun for eksempel får Sempers lasagne.

Den er hun helt vild med, og den smager også rigtigt godt, så den ville jeg have givet topkarakter.

Færdigmadet fint alternativ

Ernæringseksperten og sygeplejersken har sagt ja til at lade deres babyer lægge smagsløg til en test af færdigmad, som er let at tage med på farten og sikrer et fuldt måltid til sultne babymaver. Albert på 10 måneder og Luna på syv gu ede gladelig de tre færdigretter.

Dom: Sanna / Julie /

Kartofler, majs og kalkun / Hipp

Kan købes i Føtex, Bilka og Superbest. Vejledende udsalgspris 15,95 kr. for 190 gram. Kilopris 84 kr. Næringsindhold: Energi 294 kJ pr 100 gram.

Sanna: Det ser ikke så indbydende ud som de andre varianter, jeg tidligere har købt fra Hipp. Duften er ikke så tiltalende, og farven og smagen er lidt kedelig. Denne variant synes jeg ikke er så lækker, at jeg vil købe den igen, men jeg køber gerne andre. Albert er mere positiv, for han spiste det med velbehag.

Julie: Den var mere spændende i smagen end de andre. Men den kunne godt have haft endnu mere smag efter min mening, så børnene vænner sig til at spise almindelig mad.

Sundhedsplejersken anbefaler, at vi evt. spicer færdigmad lidt op, så børnene får godt med smagsoplevelser. Og det gør jeg ofte fx med smøreost. Luna synes, den er rigtig god og spiste det meste. Jeg har også købt andre gode varianter fra Hipp.

Dom: Sanna / Julie /

TEKST OG FOTO: MARIANNE GREGERSEN PRODUKTFOTO: ARNE BJERRE

Testens fire smagsdommere:

Sanna Fisker og Albert

Sanna Fisker er uddannet kandidat i human ernæring og arbejder som lektor på professionshøjskolen Metropol i København og bor i Lyngby. Hun er mor til Oskar på re år og Albert på 10 måneder, som kan lide det meste og meget gerne selv vil spise med ske.

Julie Kock Nielsen og Luna

Julie Kock Nielsen er sygeplejerske og kandidat i sundhedsvidenskab og arbejder på rusmiddelcentret i Gladsaxe, bor på Østerbro og er mor til Luna på syv måneder. Datteren har en god appetit og mod på mad med masser af smag. Hendes mor mener, at færdigmad generelt er lidt for fersk i smagen. Men så tilfører hun selv mere smag, for hun køber jævnligt færdigmad til Luna.

Ragout med kartofler, oksekød, pastinak og tomat/ Lovemade

TEST VINDER

Kan købes hos SuperBest og www.superbest.dk og onlinesupermarkedet www.nemlig.com. Vejledende udsalgspris 14,95-17,95 kr. for 190 gram Kilopris 79 - 95 kr. Næringsindhold: Energi 349 kJ pr. 100 gram. Produktet adskiller sig fra de andre, da det er på frost. Det kan holde sig 16 timer i køleskab efter optøning og gå direkte fra frost til mikroovn eller varmes i en gryde.

Sanna: Det minder meget om hjemmelavet og frisklavet mad og smager rigtig godt med en n konsistens. Albert kan rigtig godt lide den. Den er på højde med mad, jeg selv har lavet og frosset ned og tøet op senere. Rigtig god. Færdigmad i glas er nt, men det her minder mere om hjemmelavet mad.

Julie: Luna kan godt lide den, og jeg kan lide princippet om, at den er frosset og bevarer smagssto er og næringssto er, men for mig falder produktet på det praktiske. Det er besværligt uden en mikroovn, for det tager tid at varme i et vandbad. For lang tid med en sulten baby. Portionen er også for stor til Luna. Jeg ville nok ikke købe det igen af de grunde. Desuden er smagen for fersk.

Dom: Sanna / Julie: /

Ernæringsekspert Sanna Fisker

Er hjemmelavet mad bedre for en baby end færdigmad?

Jeg foretrækker selv hjemmelavet mad, som evt. har været frosset ned i små portioner. Men der er rigtig gode alternativer inden for færdigmad, som også holder ernæringsmæssigt. De er blevet langt bedre og heldigvis også økologiske. Småbørnsforældre behøver bestemt ikke have dårlig samvittighed over at give barnet færdigmad. Hvis det er det, man kan overskue i den periode, hvor en baby giver ekstra pres i familien, er der ikke noget i vejen med det. Men det er vigtigt, barnet også bliver introduceret for forskelligt hjemmelavet mad. Jeg har serveret mere færdigmad for Albert end til vores første søn Oscar, fordi der er ekstra meget at se til med to børn.

Hvad er det vigtigste, når det gælder mad til babyer og småbørn?

Udover at de får fedtstof nok, også selvom de er babybuttede, og at de ikke får for meget salt og sukker, er det vigtigste, at de bliver præsenteret for meget forskellig mad. Selvfølgelig mad, der passer til deres alder, men de skal lære at spise det samme som resten af familien. Det er uheldigt, hvis de kun vil spise mad fra glas eller vænner sig til, at al maden skal være grød-agtig. Derfor er det vigtigt at vænne dem til forskellige smage og konsistens og udfordre deres tyggeevne. Ligesom det er vigtigt, at de får lov at lege med maden, røre ved den og selv prøve at ramme munden med en ske. Det er et vanvittigt rod, men det skal til.

Vil du anbefale færdigmad?

Hvis man ikke har tiden til at lave maden til sin baby selv, er der helt sikkert nogle ne alternativer, som holder ernæringsmæssigt. Men jeg vil hellere anbefale et lager i fryseren af hjemmelavet mad. At man tilbereder en stor portion babymad som fx moste karto er eller grøntsager med laks og fryser det ned i små portioner. Eller laver en masse kødboller og skeboller til fryseren, og tager en ud hver dag, som barnet kan få sammen med en mos eller små kogte stykker af karto er og de grøntsager, der er i køleskabet.

Græs giver din mælk friskere smag

Når køer lukkes ud under åben himmel og kan gå og gumle græs, giver det mælken en anden smag. Den bliver mere frisk og krydret, siger forsker Mette Krogh Larsen fra Aarhus Universitet.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

Mette Krogh Larsen

Lektor i kvalitet af råmælk på Institut for Fødevarer - Fødevarekemi og -teknologi på Aarhus Universitet.

Mælken får en anden smag, når køerne kommer på græs, for mælkens smag er afhængig af det foder, de sætter til livs. Det viser ere forsøg både med vores egen besætning på Foulum og på forskellige gårde. Hvis køerne æder meget majs-ensilage, får mælken en corn akes-agtig smag, som er lidt sødlig, mens den får en mere frisk og krydret smag, når de går på græs.

På en økologisk græsmark er der typisk både urter og en række forskellige græsser, og det påvirker mælkens smag. Men det er små nuancer, det handler om, og noget de færreste forbrugere vil lægge mærke til, når mælken er hældt over havregrynene eller i ka en.

Jeg vil mene, jeg selv på en heldig dag kan smage forskel på, om en ko har fået meget majs-ensilage eller har gået på græs.

Mens det ikke kan ses på mælkens udseende, at køerne er kommet på græs, kan det ses på smørret, som bliver mere gult. Det er så tydeligt, at forbrugerne også kan se forskellen. Det behøver man ikke være forsker for.

Indholdet af nogle vitaminer som D-vitamin, E-vitamin og karotener, som er forstadiet til A-vitamin, samt linolensyre, som er en omega 3-fedtsyre, er højere i mælk fra køer, der kommer på græs. Det viser videnskabelige undersøgelser fra Aarhus Universitet og andre steder i verden. Frankrig har i EU stillet et forslag om smør med en fedtsammensætning, som hjælper med at holde blodets kolesterolniveau inden for normal-området. Det kan kun køer, der kommer på græs, leve op til. Via foderet på en græsmark kan man altså ændre på sammensætningen af fedtsyrer, så smørret bliver mindre usundt.

Frode Lehmann

Økologisk mælkeproducent, som leverer mælken fra de 100 malkekøer på slægtsgården på Stensigmose ved Flensborg Fjord til det lille økologiske mejeri Naturmælk.

Vi forsøger så vidt muligt at fodre med det, vi selv avler, og holde forbruget af økologisk kraftfoder nede. Men selvom vi bruger en masse græs i foderet også om vinteren, får mælken alligevel en lidt anden smag, når køerne kommer på græs.

På vores græsmarker er der omkring 12 forskellige urter, og det giver mælken en herlig frisk smag. Der sker også en stor forandring med smørret. Det bliver meget mere gult og lidt blødere. Jeg tvivler på, at forbrugerne kan smage synderlig forskel på, om vores køer er på græs eller ej. Men forbrugerne får i hvert fald en bedre smag i munden, fordi det er dyrevelfærd i top, at køerne kommer ud i det fri. I forhold til konventionel mælk, hvor dyrene får majs-foder, tror jeg, de este kan smage forskel.

At køerne kommer på græs betyder ikke noget for mængden af mælk, vi producerer. Måske falder det en anelse et par dage efter, køerne bliver lukket ud, fordi de farer rundt og nyder det. De skal lige have brændt krudt af, men så bliver de mere rolige igen og giver lige så meget mælk, som de plejer.

Ligesom mennesker har køerne godt af frisk luft og motion. De bliver mindre syge og lever længere. Hvis alle køer selv kunne vælge, ville de ud i sommerhalvåret. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Økodag er en festdag

70 økologer over hele landet inviterer til køernes forårsfest søndag den 21. april. Blandt dem er Frode Lehman i Sønderjylland. For ham er Økodag en fantastisk dag, som han ser frem til hvert år.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

På 70 gårde rundt omkring i Danmark inviterer økologer indenfor til den årlige Økodag søndag den 21. april. Økologisk Landsforening er initiativtager til dagen, som holdes i samarbejde med syv økologiske mejerier. Arrangørerne forventer, at 100.000 børn og voksne tager imod invitationen og oplever køerne blive lukket ud kl. 12.

Modsat konventionelle køer skal økologiske være på græs mindst seks timer om dagen i minimum 150 dage om året. Flertallet af de konventionelle køer lever hele deres liv inden døre.

Gitte og Frode Lehman, som driver slægtsgården på Stensigmose re kilometer fra Sønderborg, er blandt de økologer, som nyder økodagen.

- Det er en fantastisk dag, som vi ser frem til hvert år. Det er virkeligt en fest, når køerne lukkes ud efter et halvt år indenfor, siger Frode Lehman og fortsætter:

- Selvom vores køer har en smuk udsigt over Flensborg Fjord fra stalden, vil de meget gerne på græs. Så snart vi begynder at rumstere udenfor dagen før, står de henne ved porten og venter på at blive lukket ud.

Ægteparret er syvende generation på slægtsgården, som de overtog i 1981 og har drevet økologisk siden 1995. De har cirka 150 hektar jord og 100 malkekøer og lige så mange ungdyr. I år er det sjette gang, de slår dørene op til Økodag.

Dagen er blevet så stor en succes, at den er lige ved at vokse dem over hovedet. De første år kom der et par hundrede besøgende, men sidste år kom hele 2400, så det er ved at knibe med pladsen. Ikke mindst at få så mange biler parkeret på deres lille vej.

- Det er ikke bare en herlig dag for køerne men også for os. Vi nyder, at så mange glade mennesker kommer for at se et økologisk landbrug og få en god snak. Det er den bedste markedsføring af økologisk mælk overhovedet, mener Frode Lehman.

På QR koden kan du se alle de 70 gårde, som er med i økodagen. De kan også ndes på okodag.dk.

OBH Nordica kødhakketilbehør

Hjemmelavet pasta fra dit

eget italienske køkken

AUkendt - ikke solgt endnu

Kødhakker til Hercuels køkkenmaskine. Til hakning

stållegering. Type 7601

OBH Nordica Hercules 1200 køkkenmaskine

Formstøbt aluminium, 1200 watt, trinløs hastighedsregulering, 3 kraftudtag, 5,5 liter skål, stænklåg, konstant omdrejningshastighed. Type 6682

OBH Nordica pastatilbehør

delle, bucatini, fusilli og tre størrelser makaroni. Opskifter medfølger. Type 7608

Bruges med OBH Nordica Hercules køkkenmaskine og OBH Nordica kødhakketilbehør.

MINIMÆLKENS VEJ FRA KO TIL KARTON

En dansk ko producerer i gennemsnit

25 liter mælk om dagen. En del af mælken bliver til det populære produkt minimælk, men mælkens vej til kartonen er ikke ens for en karton med økologisk mælk og en konventionel mælk.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

Et langt stykke af vejen bliver økologisk og konventionel mælk produceret på samme måde, men før mælken sætter kurs mod mejeriet, er der forskel på køernes levevilkår.

Køer, som lægger yver til økologisk minimælk, går ude og gumler græs i sommerhalvåret på marker uden sprøjtegift. Det er et krav, at økokøer er ude seks timer hver dag, hvis vejret er til det. Flertallet af konventionelle køer kommer ikke ud om foråret. De må blive inden døre året rundt.

Hos økologerne bliver køerne fodret med minimum 60 procent grovfoder, og en økoko får langt mere græs end en konventionel ko både sommer og vinter. Grovfoder og græs er sundt for køerne.

Der er også forskel på den plads, køerne har i stalden. De økologiske køer har krav på minimum 6 m2 i stalden, og der skal minimum være en liggeplads per ko. Endnu er der ingen lovkrav til konventionelle køer på dette punkt.

Mindre mælk hos økologen

FAKTA

25 år efter den første økologiske mælk blev produceret i Danmark, er ca. hver tredje liter mælk i danskernes indkøbskurv økologisk.

HVAD KOSTER MINIMÆLK?

Pristjek i tre silkeborgensiske supermarkeder først i marts 2013: En liter dansk konventionel minimælk svinger fra 4.95-6.95.

I gennemsnit koster de tre kartoner 5,60. En liter økologisk minimælk koster i alle tre supermarkeder 7.95. Altså koster den 42 procent oven i den konventionelle.

Kilder: Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Thise Mejeri.

Når først råmælken ankommer til mejeriet i en tankvogn, er produktionsprocessen ens, lige indtil sidste skridt, før mælken fyldes på kartoner.

På mejeriet bliver mælken, som ca. har en fedtprocent på 4,2 procent, vejet ind og afkølet. Næste skridt er at centrifugere mælken og dele den i skummetmælk og øde.

Derefter bliver mælken pasteuriseret ved 72 grader i 15 sekunder. Det er et lovkrav, at al mælk varmebehandles for at dræbe eventuelle bakterier.

Herefter tilbageføres den mængde øde, der skal til for at nå op på 0,5 procent fedt, som kendetegner en minimælk. Hvis mælken skal fra mejeriet som letmælk og sødmælk, tilføres større mængder øde.

Tappeoperatør tjekker fedtprocent

En økoko giver omkring 15 procent mindre mælk end en konventionel ko. Det skyldes blandt andet, at der er restriktioner på de fodermidler, som økologer må fodre med. Fx beskyttet fedt, der giver en højere ydelse men også en mindre sund mælk.

Hvis en ko hos økologen bliver syg, er der krav om, at dyrlægen skal tilkaldes. Og hvis koen kommer i medicinsk behandling, skal der gå dobbelt så lang tid, før koens mælk må leveres til mejeriet som hos den konventionelle landmand. Det giver sikkerhed for, at eventuelle medicinrester ikke havner i mælken og tilskynder landmanden til at forebygge sygdomme frem for at behandle.

Når mælken rammer tappetanken, er temperaturen nede på 2-3 grader, og før mælken bliver fyldt på kartoner, måler tappeoperatøren proteinindholdet og fedtprocenten for anden gang for at sikre, at fedtprocenten er den ønskede.

Som sidste trin bliver en del mælk homogeniseret. Det vil sige, at fedtpartiklerne fordeles under højt tryk for at undgå, at mælkefedtet sætter sig i toppen af kartonen. Der er ingen forskel i regelsættet for økologisk og konventionel mælk, men de este økologiske mejerier fx Thise og Naturmælk lader deres minimælk forblive uhomogeniseret.

Nu er mælken klar til at blive skibet ud til forbrugerne. Den hurtigste version lander i supermarkedet et døgn efter, koen blev malket.

Kunsten at gøre sig umage med is

Selvom solbærisen fra Hansens Flødeis blev nomineret til Politikens

Økologisk Guld 2012, foretrækker forbrugerne virksomhedens vanilleis. Men solbærisen ligger lunt på brødrene Eibyes egen top tre, og de holder ved og håber, den hopper højere op af salgslisten.

TEKST : MIE KJÆRSGAARD BERTELSEN FOTO: HANSEN IS

På en stille vej i Jægerspris ligger det lille ismejeri Hansens Flødeis. Her dyrker brødrene Anders og Rasmus Eibye deres passion: Is.

Selvom Hansens Flødeis kun har et årti på bagen, har familien fremstillet is i re generationer. Ismejeriet ejes og ledes i dag af brødrene Anders og Rasmus, men opskriften på isen går helt tilbage til deres oldefars tid. Det var derfor med en vis ærefrygt, brødrene kastede sig over produktion af is, men de har gjort det så godt, at deres solbæris blev indstillet til Politikens Økologisk Guld 2012.

- Vores motto er, at vi gør os umage. Vi føler et ansvar for historien og produkterne. Vores ønske er at gøre familien stolt og skrive et godt kapitel i familiens ishistorie, siger Anders Eibye.

Selv køerne gør sig umage, fortæller de to brødre. De er følsomme og producerer ikke ret meget mælk af gangen. Hvis der er udskiftning i personalet, som malker dem, kan de give mindre mælk.

Oldefar startede isproduktion

Brødrene Eibyes oldefar Hans Hansen startede sin mejerivirksomhed i 1922 og begyndte at producere krystal-is. Virksomheden blev kendt som Frederiksborg Is, men i 1997 k Hans Hansens barnebarn, Hans Jørgen Eibye, mulighed for at sælge Frederiksborg Is-navnet.

Han beholdt mejeriet, som kom til at hedde Hansens Flødeis, og vendte tilbage til den oprindelige fremstillingsmetode, hvor han videreførte sin bedstefars opskrifter og metoder. Og Hansens Flødeis producerer stadig is på

maskiner magen til dem, oldefar brugte i 20’erne.

Også solbærisen, som blev nomineret til Politikens Økologisk Guld, bliver fremstillet på maskiner magen til oldefars. Men isen er endnu ikke en af forbrugernes favoritter. Tværtimod kæmper solbærisen mod de traditionelle isvarianter, når forbrugerne køber desserten.

Jordbær og vanille er danskernes fortrukne

Mange danskere fortrækker jordbæris og vanilleis, fremgår det af brødrene Eibyes salgsliste. Når de besøger forhandlerne af deres is, ligger solbærisen tilbage i frysedisken.

- Solbær er ikke en eksotisk frugt, men alligevel holder folk sig til de traditionelle is som fx jordbæris og nougat. Det kan være lidt demotiverende, at folk ikke køber solbærisen, som er en af vores egne top tre yndlingsis, siger Anders Eibye.

- Vi er stædige, så selvom solbærisen langtfra ligger i toppen af salgslisten, vurderer vi efter vores egen smag og lader den blive på markedet, tilføjer Rasmus Eibye.

Hansens Flødeis har tidligere rettet sortimentet til efter forbrugernes smagsløg. Fx sælger de ikke længere deres økologiske kokosis, fremstillet uden mælk eller øde, i små bægre. Men brødrene k ere mails fra kunder, der var utilfredse med, at isen udgik. Derfor sælger de den nu i 5 liter spande fra mejeriets lille butik. Og mange kunder kommer kørende langvejs fra for at købe den, fortæller brødrene.

Brødrene Anders og Rasmus Ejbye er 4. generation med passion for is

For et år siden begyndte Hansens Flødeis et samarbejde med deres nabo Svanholm. Godsets 120 jerseykøer leverer mælk til al den is, Hansens Is fremstiller. Mælken fra jerseykøerne har mere protein og fedt end normal mælk, og det giver mælken mere ødesmag. Jerseymælken har et fedtindhold på 6 %, hvor letmælk fra almindelige sortbrogede køer har et fedtindhold på 4,5 %.

En cremet mælkeis

Dansk is er normalt fremstillet på øde, så derfor er det sjovt at prøve at producere en mælkeis, som er cremet, fortæller Rasmus Eibye. Imens de este mennesker stadig bobler under dynen, bliver køerne på Svanholm malket. Mælken bliver herefter fragtet direkte til ismejeriet og er derfor altid frisk, når isen produceres.

Hansens Flødeis hælder først jerseymælken op i blandingstankene, hvor de tilsætter sukker, vanilje, æggeblommer og stabilisator. Her varmes blandingen op til 75 grader, imens der røres i halvanden time. Netop den proces er atypisk for isproduktion. Normalt bruger isproducenter en hurtig pasteurisering på under 1 minut.

- Det er lidt ligesom, når du laver en god sauce. Jo længere saucen får lov at simre, jo bedre bliver den. Vi har valgt den mere langsommelige metode, da isen får en mere intens smag, og dens naturlige struktur bevares, fortæller Anders Eibye, imens han går rundt blandt maskinerne i det lille ismejeri.

Efter opvarmningen bliver blandingen kølet ned til 5 grader og får lov at

modne i et døgn. Så kommer isen på tappelinjen, hvor iscremen fryses ned ved hjælp af en indvending iskold cylinder. Når isen er tappet, blandes den med solbærrene, som inden er blandet med solbærsaft og sukker.

Derefter kommes isen i bæger med label og låg på. Efter denne proces er isen ni minus-grader, hvilket er forholdsvis varm. Derfor hurtigfryser Hansens Flødeis deres is ned til minus 40 grader i 40 minutter. Det kserer de små iskrystaller, så isen forbliver lækker cremet. Nu er solbærisen klar til komme ud til forhandlere landet over.

Et ansvar for miljøet

Brødrene Eibye stræber efter at fremstille så rene produkter som muligt og skade miljøet mindst muligt. Derfor bruger de solbær fra Kasachstan til solbærisen, fordi bærrene er tørret i solen, og det belaster miljøet mindre end at tørre dem elektrisk.

- Is er et spændende produkt at producere. Du kan skrue på så mange knapper for at ændre produktet. Både temperatur, luft, sødme og syre spiller ind ved produktionen. Man kommer ud i alle hjørner af fysikken. Det er udfordrende, men berigende, fortæller Rasmus Eibye.

- At nde ingredienserne til isen og vide, hvordan tingene er fremstillet og behandlet, er sjovt. Det gør det værd at komme på arbejde hver dag. Vores vanilje kommer fx fra bjergene mellem Uganda og Congo. Her samles vaniljestængerne ind, og afrikanske kvinder skraber vaniljekornene ud. Det er en langvarig proces, men resultatet er fantastisk, fortæller Anders Eibye.

OPSKRIFT

Pandekager med is

Til ca. 12 pandekager

200 g mel

50 g grahamsmel

1/2 tsk. salt

2 spsk. rørsukker kornene fra 1 vaniljestang

2 tsk. kardemomme

4 dl mælk

1 dl øl

4 æg

Rør først de tørre ingredienser sammen, tilsæt mælk og øl og til sidst æg. Dejen har bedst af at hvile en times tid i køleskabet men kan også straks forvandles til sprøde pandekager. Steg pandekagerne i smør på en varm pande og server dem lune med ansens Solbæris.

Historien bag opskriften

Opskriften er fra Anders Eibyes kone Maja Schondel. Hendes familie elsker pandekager og har deres helt egen familieopskrift. Anders Eibye har tidligere nydt sin kones pandekager med sukker. Men efter Hansens har startet produktion af is med solbær, spiser han pandekagerne sammen med den. Syren fra solbærrene spiller smukt sammen med de søde pandekager, og fedmen fra mælken i isen, giver retten et sommerligt twist.

FOTO: LOUISE POMMER LYKKEGAARD

/ / ÆGTE DANSK DESIGN FÅ BEOPLAY A9 MED DIT

NYE MULTIFORM KØKKEN

// Køb et Mulitform køkken og få den nye Beoplay A9 med i købet (værdi 15.000 kr.). Kampagnen gælder fra 18. februar til 8. april 2013. Besøg din

Multiform butik og tal med vores vore s faguddannede indretningsarkitekter.

Udsigten fra Nes Kirke. Herfra kan du se, at Nesodden har en rig æbletradition. I baggrunden ser du også en del af vandspejlet på den over 30 km lange Norsjö.

SOMMERKULLER PÅ ÆBLEGÅRDEN

Værtsparret Amund og Kari Bye kunne ikke ønske sig en bedre ramme, da jeg og min ægtefælle gæstede deres sydnorske gård sidste år. Pinsesolen dansede en hed dans, fuglene jublede og frugttræerne stod i fuld blomst.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Sveden springer frem på panden. Ikke mindst på min højgravide Iben, der lider i den tropiske varme.

Vi sidder i solen bag stuehuset på Amund og Kari Byes gård og kigger ud over Nesodden – en stor tange i Norsjö, midt i Telemark.

Selv her ud på aftenen sitrer luften af hede. På målestationen Gvarv/Nes få kilometer herfra er der få timer før målt 30,6 grader. Norgesrekord for maj.

Varmen får sneresterne til at kampsmelte på det over 1000 meter høje Lifjell i nordhorisonten.

Amund Bye har heldigvis både varm omsorg og kold æblemost klar til at nedkøle de nyankomne gæster med.

Både konventionelle og økologiske æbler

Amund og Kari Bye mangler bestemt ikke råvarerne til at lave æblemost. Næste morgen viser Amund Bye os rundt i æblelundene omkring Søndre Nes Gård, mens han lufter sine to store hunde.

Gården har både konventionelle og økologiske æbler. Det er tilladt, så længe der er mindst 5 meter mellem markerne.

Den 70 hektar store konventionelle plantage rummer 7000 træer af sorter som Åkerø, Gul Gravenstein og Aroma. Her bliver der hvert år høstet 50-100 ton, eller – ifølge Amund Bye – ca. 1 procent af Norges spiseæbler.

I løbet af 2011 og 2012 er der plantet 6000 økologiske træer ind på yderligere 34 hektar, der nu venter på at blive store nok til at bære frugt.

Jeg spørger ham, hvorfor han nu forsøger sig med det økologiske spor. Svaret er knap så ideologisk, som jeg forventede.

- Det er en markedssag. Vi får mere støtte til at sætte det i gang end ved de konventionelle træer, fordi regeringen har et mål om, at 15 procent af alle marker skal være økologiske. Desuden er prisen på økologiske æbler cirka

25 procent højere. Udbyttet er ganske vist mindre, men klarer man at få mere end 20 procent mindre udbytte, så kan det økologiske godt give overskud.

Passion for

fugle

Amund Bye har dog en passion for en rig biodiversitet, som passer godt til den økologiske produktion.

- For mig er det spændende den biologiske mangfoldighed. Jeg har hængt mere end 20 fuglekasser op til bl.a. mejser, uesnappere og stære, som tager nogle af de insekter, der kan give skader på æbleplanterne. Min plan er at sætte 10 nye kasser op hvert år. Det er ”kjempe- nt” at have det liv omkring os, siger han og bliver i et hårdt ryk trukket af sted af de store hunde.

Undervejs mod en skoveng, Amund og Kari er vilde for at vise os, forklarer Amund Bye, at der er kommet en større fuglebestand på gården, siden de overtog den for ca. 10 år siden.

- Der er blandt andet kommet ere fugle, der er eksotiske for os nordmænd. Jeg har eksempelvis set kernebidere. Her i nat blev der hørt nattergal for første gang i år ude på Norssjö. Der er også observeret ere sjældne uglearter i området.

Hvad frøbanken gemte på …

Efter at have gået i skov nogle minutter, træder vi ind i en lysning. Den smyger sig smukt ned til bredden af Norsjö, hvor en lille sandstand har kilet sig ind mellem klippernes tunger.

Lysningen gemmer på en tomt fra et husmandssted fra ca. 1750, da jorden var dansk. Amund Bye forklarer, at stedet har ligget brakt i over 115 år, og at han har sat sig for at undersøge, ”hvad der ligger i frøbanken” foran os. Engens græs bliver høstet midt på sommeren, og høet fjernet. Det giver ere

Amund og Kari Bye udlejer deres stabbur. Det er gårdens gamle forrådskammer, der i dag er renoveret og gjort til en ferielejlighed i to planer. Her kan bo 2-3 personer. Fra 15.4-1.7 og 15.8-15.10 er prisen 3.000 norske kroner pr. uge. I højsæsonen 4.000 kroner. Lejen inkluderer gratis lån af robåd og skeret i Norsjö. Se mere og læs bl.a. om stedets kulturhistorie på grenske.no.

blomster muligheden for at komme op.

- Jeg har fået en biolog til at kortlægge, hvad der dukker op, og han var fyr og amme, da han hørte om stedet. Her er blandt andet fundet forglemmigej og en sjælden natviol. Og hør Fuglene. Det er fantastisk Jeg har hængt 7 fuglekasser op her i lysningen. Jeg nyder at se deres aktivitet og hvilke fugle, der kommer i kasserne.

Om eftermiddagen serverer Kari Bye va er i skyggen under gårdspladsens store lønnetræ. Skrigende svaler snupper træets summende insekter til deres pippende unger. En svag sommerbrise skubber til lønnens forårsgrønne blade med en lys lyd.

Så triller et par biler ind på gårdspladsen. En af gæsterne er Tone Gislerud fra Norsk Landbrugsråd. Hun er rådgiver i distriktet inden for frugtområdet. Hun forklarer, at alene i Sauherad Kommune, som Nesodden er placeret i, gror ca. 25 procent af alle norske æbler. Omtrent 40 procent af dem er økologiske.

- Hvad er den største udfordring, når en landmand vil omlægge sin frugtgård til økologi, spørger jeg.

- Ukrudtet En maskine, der kan gøre arbejdet godt med at fjerne det, er dyr. Den koster fra 80.000 – 100.000 kroner, og det er et regnestykke, om den investering kommer hjem. I Norge bliver der nemlig også givet størst støtte til de små brug, så nye maskiner giver forholdsmæssigt store omkostninger, forklarer Tone Gislerud.

Kjetil Nyhus – manden der driver Amund og Karis jord – forklarer da også, at deres maskine ikke er helt god ved træerne, men god til at køre gødning ud.

Jeg stiller et nyt spørgsmål til Tone Gislerud: Hvad er jeres bedste argument for at omlægge til økologien?

- Du kan ikke overbevise en landmand – han skal selv have interessen, svarer hun.

- Og en vilje til at se på naturen, tilføjer Amund Bye.

Tone Gislerud forklarer, at hun rådgiver en konventionel, der er meget dygtig og sagtens kunne blive økolog – men han vil ikke lægge om.

Hans argumenter er typiske, forklarer hun: Udbyttet er ikke så stort, og ved skadeangreb frygter han, at han ikke kan gøre en indsats, der umiddelbart virker. Og så synes han, at der ikke er nok erfaringer med økologien.

Derfor kører han stadig ud og sprøjter mod bl.a. ”frugttræmitter”.

- Men sjovt nok er de faktisk ikke noget stort problem for økologerne. Man siger, at de konventionelle sprøjter på problemerne, men de fjerner dem ikke – måske fordi de også dræber en del af den biologi, der bekæmper skadedyrene, gisner Tone Gislerud.

Amund og Kari Bye er gæstfrie. Egentligt skulle vi selv stå for aftensmaden, men vi bliver budt på grillaften i skovengen.

Bænket om bålpladsen nyder vi de sidste solstråler, der skyder gennem skovtykningen. Pølsernes fedt syder over de varme kul. En kølig dåsebajer i den varme hånd. Fuglene synger solen ned. Amund og Kari er på deres yndlingsspot.

- Vores sted er for dem, der er optaget af naturen. Og det vil vi gerne tage vare på – bedre end da vi overtog ejendommen for 10 år siden. Vi er snart pensionister, og vi får 10-15-20 år her, hvis vi er heldige.

Iben og Kari ved bålet. Amund har ryggen til.

En tanke på eftertiden...

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver

Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen

Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.:

Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

Navn:

Adresse: Postnr.: By:

Ny Kongensgade 20 1557 København V

derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren –eller benyt nedenstående kupon.

Øjenforeningen

+ + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

Amble gård – ved den vilde Sognefjord Ingebjørg og Gert Heiberg driver gården, der har været i familiens eje siden 1690. Fra et af de 7 fritliggende feriehuse har du ot udsigt til Sognefjorden og fjeldsiderne, der rejser sig stejlt op over det salte vand. Stedet har en økologisk produktion med mange forskellige dyr. Når du overnatter, kan du gratis låne både med motor samt ske i gårdens private fjeldvande. Tjek www.amblegaard.no.

Birgit Svendsen i Hodalen driver rmaet Fjellurt sammen med en lokal kollega. Bag navnet står en økologisk urteproduktion af cirka 100 forskellige sorter, der ender som krydderier, snapsekrydderier, te og andre norske specialiteter. Gårdbutikken har åben 1.6-15.9. Stedet byder også på kvæg, bl.a. de norske Gunhild malkekvæg. Birgit Svendsen tager også imod grupper på rundvisninger. Tjek www.fjellurt.no.

GUIDE TIL GÅRDBESØG I NORGE

Vores langstrakte broderland i nord har masser af tilbud til dig, der gerne vil holde en ferie tæt på naturen og få en oplevelse af, hvad økologisk landbrug er.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: OLE JONNY TRANGSRUD

Gå ind på hanen.no på internettet. Hanen er den organisation, der administrerer norsk bygdeturisme, herunder gårdbutikker og overnatninger på økologiske gårde. På forsiden af Hanens hjemmeside nder du et link til det aktuelle katalog, som du kan bladre i en online-version af. Kig efter den norske søster til Ø-mærket: Det grønne Ø fra Debio i de enkelte gårdbeskrivelser. Gårdene er delt op i fylker – som svarer til amter/regioner. Hvis du blot vil lave et kort besøg på en økogård i Norge, så arrangerer den norske økologi-organisation Oikos hver sensommer en række åben gårde-dage. Se mere på tinyurl.com/a7xlpxk.

Klap en ged på Lofoten Hugo Vink og Marielle de Roos på øgruppen Lofoten driver en alsidig økologisk gård. I gårdens butik nder oste, gedekød, bær og urter. Du kan bestille en rundvisning på forhånd og se mejeriet, som ligger i et smukt kulturlandskab, hvor gederne græsser på bjergengene. Stedet er åbent 15.5 til 15.9. Tjek www.lofoten-gardsysteri.no.

”Heste, grise, køer og får hører til vores BONDEGÅRD”

Lundens bondegårdsferie tilbyder moderne og rummelige lejligheder; Samt spændende faciliteter som f.eks. sanserum, sansehave, legeplads, kæledyr og meget mere.

I det dejlige sønderjyske, hvor der er vide marker og mødet med naturen er uforglemmelig.

Hos os tilbyder vi gæsterne oplevelser og ren velvære.

Vi glæder os til at byde dig og dine nærmeste velkommen hos Lundens Bondegårdsferie!

Vi byder jer velkommen hos Lundens Bondegaardsferie

Elisabeth og Regin Hansen

Methaslundvej 1, 6240 Løgumkloster

Tlf.: +45 23 86 53 09 E-mail: info@lundensbondegaardsferie.dk www.lundensbondegaardsferie.dk

Ta’ på bondegårdsferie på Lykkebjerg

Lykkebjerg er beliggende på Vestsjælland.

Her er køer og kalve, heste, grise, får, geder, høns, kaniner, katte og en hund.

Ta’ på ferie her og hjælp bondemanden med at passe alle dyrene eller slap blot af i den grønne natur.

Lejligheder i forskellige størrelser.

Offentlig transport lige til døren.

Se nærmere på www.lykkebjergferie.dk

Lykkebjerg Bondegårdsferie v. Gitte og Niels Henrik B. Nielsen Jyderupvej 87 · 4291 Ruds Vedby · Tlf. 4030 3808 eller 2232 9208 info@lykkebjergferie.dk · www.lykkebjergferie.dk

ØKOLOGISK ELSK LEV SPIS

ØKO-VEN - KUN 25 ,- OM MÅNEDEN

Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens arbejde for mere økologi i Danmark – både på marken, i butikkerne, i o entlige køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der udkommer re gange om året. Du kan også blive tilmeldt en ugentligt nyhedsmail, der orienterer om den nyeste viden, nye produkter og arrangementer. Det koster kun 25 kr. om måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERET

Personligt medlemskab af Økologisk Landsforening er en overbygning til Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte ind ydelse på foreningens arbejde, da du har stemmeret på den årlige generalforsamling. Som Personligt medlem får du ydermere avisen Økologi & Erhverv, der udkommer hver anden uge. Avisen dækker alle led i den økologiske sektor og er spækket med nyheder, baggrund og analyser. Det koster 125 kr. i kvartalet eller 490 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

Varm salat med perlebyg, grillede asparges og purløgsdressing

Til 4 personer

2 spsk olivenolie

1 porre, skåret i tynde skiver

225 g perlebyg

5¼ dl grønsagsbouillon

400 g haricots verts

250 g grønne asparges, uden de træede ender

Til dressing

saften af 2 citroner

1 pasteuriseret æggeblomme

¾ dl olivenolie

1 lille bundt nthakket purløg evt. hele stængler til pynt

Opvarm 1 spsk olivenolie i en stor gryde og svits porren ved lav varme og under omrøring 5 minutter, til den er blød, men ikke har taget farve. Tilsæt perlebyg og bouillon og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre 40 minutter, eller til næsten al væden er opsuget. Byggen skal være al dente.

Vend haricots verts i og lad det simre 5 minutter yderligere, så de varmes igennem. Læg låg på gryden og stil den til side. Lav dressing: Pisk citronsaft og æggeblomme sammen i en skål med et nip salt. Tilsæt langsomt olivenolie under konstant piskning – først dråbe for dråbe, så der dannes en tyk, cremet dressing. Rør halvdelen af purløget i og krydr med salt og peber, Opvarm en grillpande ved høj varme. Pensl aspargeserne med resten af olivenolien og krydr med salt og peber. Når panden er rygende varm, steges aspargeserne i et enkelt lag 2-3 minutter, til de er grillede på alle sider.

Server perlebyggen i varme skåle og læg grillede asparges ovenpå. Dryp med dressing, drys med resten af purløget og pynt evt. med purløgsstængler.

MØD ET MEDLEM

DITTE DAUGBJERG CHRISTENSEN

37 år, medejer og direktør af biografen Øst for Paradis i Aarhus

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?

Økologi er vigtig for mig, og med mit medlemskab støtter jeg en god sag, og at nogle fører ordet for mig og kæmper for at udbrede økologien. Oveni kan jeg gøre meget selv ved at købe økologisk og have en bæredygtig livsstil. Og i mit arbejde vise lm, som inspirerer folk til at tænke på miljøet og bæredygtighed. Vi har fx vist en tysk dokumentar uden tale, som handler om produktionen af konventionelle råvarer.

Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om økologi?

Når folk mener, det er for besværligt, dyrt eller at de ikke kan gøre en forskel ved at købe økologi. Jeg tror, det er den lille handling i hverdagen, som gør en forskel. Og jeg mener, jeg gør en forskel ved at købe økologi. Hvis du ikke køber

økologisk, hvem skal så? Vi skal tænke over vores aftryk på miljøet ikke mindst af hensyn til vores børn. Alle kan gøre en forskel. En lille bitte forskel er stadig en forskel.

Hvorfra stammer din interesse for økologi?

Da jeg var barn, handlede min mor meget i helsekosten. Men i starten var min primære grund til at købe økologi dyrevelfærden. Først da jeg blev gravid, tænkte jeg på pesticidrester og miljøet. Især inden for hudplejeprodukter og skønhedsprodukter begyndte jeg udelukkende at købe økologisk. I dag bruger jeg økologien som en rettesnor, når jeg handler. Stort set alt, hvad jeg køber, er økologisk, og jeg synes, jeg kan smage forskel. Fx k vi en kylling med en af kasserne fra Årstiderne. Jeg oplevede en kæmpe forskel i smagen. Der var mere saft og kraft i den.

fair to WEAR har et stort udvalg af bæredygtigt tøj til mænd, kvinder og baby. Alt er økologisk og Fair Trade-certificeret i lækre, naturlige kvaliteter.

Hos fair to WEAR udbyder vi et stort udvalg af økologiske og Fair Trade produkter inden for tøj og tekstil.

Vores formål er at hjælpe arbejderne i den tredje verden og vore kunder med at undgå pesticider og andre giftstoffer i tøjet.

Varerne er uden kunstige farver og lavet af naturlige produkter som f.eks. hamp og bambus. Vær god ved dig selv og producenterne: støt fair to WEAR

HURTIGE TIL 5

2 1

Hvad siger jeres forskning om de økologiske forbrugere?

Gennem 10 år har vi analyseret 2500 husholdningers indkøb inden for 9 forskellige kategorier som mælk, smør, morgenmadsprodukter, olie, ka e, chokolade og grøntsager. Forskningen viser, at økologiske forbrugere er mere loyale end andre forbrugere. Det vil sige mindre tilbøjelige til at vælge et andet økoprodukt eller et konventionelt. Og at de er mest loyale i forhold til juice og olie og mindst over for mælk og æg.

Hvad overraskede dig mest ved din forskning i det økologiske boom?

Jeg blev egentlig ikke overrasket men bekræftet i, at jo ere økologiske produkter, supermarkederne har på hylderne, jo mere økologi bliver der lagt i indkøbskurven. Danmark er et godt eksempel for andre lande, som ønsker at fremme salget af økologiske produkter, for her er økologi ved at være trend. Stigningen er ikke stor inden for mælk og æg, som var de første økologiske produkter på markedet. Væksten er sket inden for ”nye” produkter som fx ka e og olie.

POLYMEROS CHRYSOCHOU

Siden 2005 er andelen af økologiske fødevarer i supermarkederne næsten fordoblet. Og danskerne er blandt de ittigste og mest bevidste forbrugere af økologi i Europa. Lektor og marketingforsker Polymeros Chrysochou fra fødevarecenteret MAPP ved Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet har forsket i det økologiske boom.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

3

Hvad kan jeres forskning bruges til?

Hvis markedet for økologi skal vokse yderligere, gælder det om at få fat i nye forbrugere. Der skal ikke fokuseres på den gruppe, som i forvejen er positive over for økologi, men satses bredere. Her er tilgængeligheden afgørende. Ligesom det er vigtigt for producenterne at kommunikere, at deres produkt er økologisk. Heldigvis er det røde danske Ø-mærke en stor succes. Det kender forbrugerne i modsætning til det europæiske økologimærke.

4

Hvad får forbrugerne ud af jeres forskning?

Vores forskning er ikke baseret på et forbrugersynspunkt men på at iagttage, hvad forbrugerne gør, når de køber ind. Hvordan de reagerer på forskellige brands som fx økologiske.

5

Kan forbrugerne være med til at ændre på tilgængeligheden af økovarer?

Forbrugerne kan ikke direkte ændre på tilgængeligheden. Det er op til butikkerne at tilbyde økologiske varer, og det gør de, hvis der er penge at tjene. Og så er det op til forbrugerne at købe produkterne og på den måde støtte produktion af økologi.

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Redekasse Vernon

Ø 28 mm, 20 x 16,5 x 30 cm 90765 kr. 145,-

Redekasse Denton

Ø 32 mm, 20 x 25 x 30,5 cm 90767 kr. 165,-

Rød Solhat

(Echinacea purpurea)

Rød solhat er en kraftig plante, der under blomstringen kan blive op til 1 meter høj. Dens blomster er yderst velegnet til buketter. Rød solhat trives bedst i fuld sol og på frugtbar jord. Blomstringen kan forlænges, hvis du regelmæssigt fjerner afblomstrede blomster.

A

95288 kr. 14,-

Fra 5 stk. kr. 10,-/ stk 89022 10 stk. kr. 85,-

Dagøje

(Heliopsis helianthoides ´Scabra´)

Denne rigt blomstrende plante, der tiltrækker sommerfugle er meget velegnet til prydhaven. Planten har brug for en solrig plads og er let at kombinere med andre planter.

80004 kr. 14,Fra 5 stk. kr. 10,-/ stk 89020 10 stk. kr. 85,-

Tiltrækker sommerfugle

Rigtblomstrende plante

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 124 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 1. juni 2013.

Prisbasker

Ukendt - ikke solgt endnu

Art. 98286 Kun 159,24 cm metalautomat(ø 8,5 cm), og inkl. 1 kg solsikkekerner

Art. 98316 Nu kun 85,Den Grønne Blokpakke Foderhus + 2 x 300 g foderblokke

Art. 98075 Kun 158,Foderhus + 1 kg egernblanding

Art. 95643 20,- /stk Fra 5 stk 16,- /stk