Ø8

mennesker, mad og miljø

Se klimaStrategien der skal ændre landbruget

Brødblandinger til eksamen i test

Pomegranate Regenerating Serien

Magiske frugter med antioxidanter

Granatæblets rigdom på antioxidanter fremskynder cellefornyelsen og modvirker derfor for tidlig aldring af huden.

Udviklet til kvinder i den fase i livet hvor huden bliver mere tør og er stadig længere tid om at regenerere.

Næringsrig pleje og en beskyttelse mod skadelige miljøpåvirkninger. Weledakvalitet med en skøn duft!

Naturlig og økologisk certificeret.

Drik dig til flere sommerfugle

og mere rent grundvand

Økologi sikrer en rig og mangfoldig natur

Omkring økologisk dyrkede marker findes der 30% flere vilde plantearter og sommerfugle.

Økologi beskytter vores grundvand

For hver liter økologisk mælk, du drikker, sparer du 200 liter grundvand for risikoen for forurening med pesticider.

TID TIL

AT LUFTE UD

Vores globale ’indeklima’ er presset. Det er tid til at lufte ud. Heldigvis er det økologiske landbrug i gang med at åbne vinduerne. Energiforbruget er lavere på en øko-mark, og fx giver en liter øko-mælk 10 procent lavere CO2-udledning. Og tysk forskning viser, at økologisk drift udleder næsten to tons mindre CO2 pr. ha.

Men vi kan gøre det langt bedre - og lad os se sandheden i øjnene: Det haster. Cirka 25 procent af verdens CO2-udledning kommer fra landbruget. En fiasko, når man ser på landbrugets potentiale for fx at udnytte vedvarende energi samt at binde CO2 i jorden.

Derfor har Økologisk Landsforenings bestyrelse vedtaget en vidtrækkende klimastrategi for økologisk landbrug, som vi præsenterer i detaljer 20. oktober. Økologerne vil gå foran, bl.a. ved at udfase brugen af fossil energi, fremme vedvarende energi og udnytte jordens enorme potentiale for binding af det kulstof, der er med til at skabe ravage i atmosfæren. Strategien spiller også sammen med andre af økologiens mål, fx om mere natur og effektivt brug af jordens ressourcer.

For at nå målene vil vi bl.a. udvikle økologiske biogasanlæg, lave nye energiregnskaber og handleplaner for at spare på energien på den enkelte bedrift. Klimaindsatsen går også ’under jorden’, bl.a. ved at bruge bedre sædskifter og flere biotoper til at binde mere kulstof, der ellers ville medvirke til drivhuseffekten. Strategien vil kræve en massiv politisk, forskningsog udviklingsmæssig indsats. Foreningen er allerede gået i gang. Vi sikrede fx en ekstra støtte til økologisk biogas i Grøn Vækst, og vi arbejder for at sikre støtte til økologisk forskning med klimafokus.

På vores generalforsamling i 2008 valgte medlemmerne også energi som fokusområde – et startskud til en stribe af udviklingsprojekter. Ikke mindst vores Kulstofskole, der skal føre til en bedre klimapraksis på mange økologiske bedrifter.

Alene produktionen af energi i vores klimaplan vil give en reduceret udledning på næsten 900.000 tons CO2

Det svarer til udledningen fra mere end 350.000 danskeres gennemsnitlige forbrug af fødevarer pr. år.

Og som en følge af strategien vil økologiske landbrug blive energineutrale, fordi de producerer mere energi, end de selv bruger.

Vi arbejder desuden lige nu på et initiativ, som jeg ikke kan røbe så meget om endnu. Men vil du være blandt de første til at høre om en ny grøn strøm, så sms ØKO STRØM og din mailadresse til 1204.

Med vores nye strategi sætter vi turbo på det økologiske landbrugs bidrag til klimaløsninger.

økologisk / efterår 2009 4

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Lea Rasmussen, lra@okologi.dk. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, andreas@andreasmikkel.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Uggi Kaldan, kaldan.dk. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: 87 32 27 23. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 290 kr. pr. år. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 9 udkommer 4. januar 2010. Annonce-deadline: 20. november 2009.

aF Paul Holmbeck, direktør i økologiSk landSforening

Mange stemmer små g r en stor å

Vi støtter

Er dit barn en rigtig klimaspire?

Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig gode ideer til, hvordan vi sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie ® tror på, at deres holdninger og ideer kan være med til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie ® Landsforeningen Natur & Ungdoms klimaprojekt Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig fremtid ved at skabe forståelse og respekt for naturen blandt børn og unge.

På klimaspiren.dk kan dit barn støtte Generation K og klimaet med sin stemme, lære om økologi, indspille musikvideo, dele gode råd med andre klimaspirer og quizze sig til flotte præmier.

Læs mere på klimaspiren.dk

Vi fremstiller ikke børnemad.

Vi laver den. Med en glæde der bygger på mere end 100 års erfaring, og på filosofien om at gode madvaner er noget af det bedste man kan give sit barn. Derfor er vores stræben efter kvalitet i alle led meget vigtig og det giver sig selv, at vi vælger økologiske råvarer, der er nænsomt produceret af leverandører vi kender og som vi ved opfylder kravene til mindste detalje. Selvfølgelig er opskrifterne udviklet i samråd med ernæringseksperter og laves af vores egne dygtige børnemadskokke. På den måde bliver maden både bedre og nyttigere – og giver masser af god energi.

Vil du vide mere, besøg www.nestlebornemad.dk

En god start i livet.

eFterår

BESØG

I ZOO, KLIMASTRATEGI OG SKOVTUR MED UNGERNE

i Zoo får alle økologisk foder Besøg i Zoo med indbygget test: Vælger dyrene økologisk frugt?

8 I Zoo får alle økologisk foder

klima: økologernes strategi for fremtidens landbrug Se visionært bud på, hvordan der ser ud på lan få tips til at spise klimavenligt.

12 Nyt & noter – nyheder og de nominerede til prisen Økologisk Guld

18 Varme sider: Se ØLF’s nye klimastrategi og råd til klimavenlig spise

Christine Rysgaards tips til at snyde sund mad i ungerne

Udsyn: Støvlelandets skoler strutter af økologi

Green cities går foran med øko-mad før kommunalvalget 38 Medlemsportræt: Kenneth hopper for økologien 40 Guldet gav os vinger – tidligere vindere af Økologisk Guld

Sæsonguiden med opskrifter, der lyser op i en mørk årstid

Brevkassen om alt fra opvaskemiddel til varetransport

46 Duel: Hvorfor er økologerne imod at give æblerne Smart Fresh? 48 Medlemssiden: Økologisk spisemærke, kongres og mælkeaktion

50 5 hurtige til Mr. Landbrug - Michael Brockenhuus-Schack

Blandet fornøjelse En test af melblandinger til grove brød gav store udsving i kvaliteten af det færdige brød.

oglejagt i skoven Få en god håndfuld forslag til, hvad du kan samle med ungerne på skovturen.

denne gang efterårets knivskarpe farvemylder.

I Zoo får alle økologisk foder

I Københavns Zoo gør det ingen forskel, om du er chimpanse, papegøje eller menneske. Hver frokost er der masser af økologi på menuen, for haven har den holdning, at det er godt for både os og dyrene.

Der er travlt i foderkøkkenet i dag. Kniven snitter lynhurtigt gennem dugfriske salatblade, tomater og gulerødder, og derefter smider en af dyrepasserne frokosten op i skåle. Om lidt skal maden serveres for aberne, der leger lige i nærheden.

Det meste af frugten og grøntsagerne til dyrene her i Københavns Zoo er økologisk. Det er ikke noget tilfælde.

- Dyrene kan jo i princippet være ligeglade, og vi oplever ingen ændring på dyrene ved at fodre dem økologisk. Det er et valg, vi har taget ud fra havens mission om at være miljøbevidste, lyder det overbevisende fra Rikke Bydam.

Hun er Zoo’s miljøkoordinator og arbejder dagligt med den certificerede miljøstrategi, Zoo har haft de sidste ca. 10 år. Den siger, at dyrene skal have så meget økologisk foder som muligt. Andelen af øko-foder har været registreret siden 2002. I 2008 var økologiprocenten på 40, mens den i 2007 var helt oppe på 50 procent.

vil have procenten op Rikke Bydam understreger, at dyrehaven tror på, at det økologiske foder er bedre for dyrene, men det er ikke noget, de kan dokumentere. Det er især dyr som primater og fugle, der får meget økologi. Ganske enkelt fordi deres kost indeholder meget frugt og grønt. Inden for pillefoder til fx heste og zebraer er der ifølge Rikke Bydam lang vej til, at havens danske og udenlandske leverandører kan garantere, at den er økologisk. Under alle omstændigheder vil Rikke Bydam

gerne have økologiprocenten højere op, men hun mener, at det er økonomisk realistisk at holde den omkring eller over de 50 procent.

At haven var nede på ca. 40 procent sidste år skyldes først og fremmest, at medarbejderne ikke kunne få så meget økologisk overskudsfoder fra bl.a. Aarstiderne, da de ifølge Rikke Bydam er blevet bedre til at styre deres salg.

eksperiment med katta-lemurerne Miljøkoordinatoren har lånt to skåle i foderkøkkenet. Dem skal vi bruge til et lille eksperiment.

I den ene skål ligger en lille dynge konventionelle vindruer og snittede bananer – i den anden en stak økologiske søskende. Vi går gennem den dyrerige have mod katta-lemurernes bur, hvor vi vil teste, om dyrene altid vælger den økologiske frugt før den konventionelle.

Det er en påstand, der har kørt i medierne i flere omgange. Fx på DR’s hjemmeside, der 6. april i år offentliggjorde artiklen ”Dyr vælger de rene fødevarer”. Her står bl.a.: ”Dyrene er på ingen måde i tvivl. Dyreforsøg viser nemlig, at dyr foretrækker økologisk foder, hvis de altså får valgmuligheden. Det gælder både kyllinger, kaniner, rotter og aber.”

Den historie er Rikke Bydam på forhånd dog meget skeptisk overfor:

- Der er ikke fugls føde på den historie – det siger alle vores erfaringer os. Dyrene har ikke nogle præferencer for økologisk foder.

Men lad os nu se.

knytnæveslag af hannen

Det ville være løgn, hvis man påstod, at katta-lemurerne i Københavns Zoo er sky. Straks vi låser os ind i deres bur, så hænger de underlige dyr med store øjne i buske og grene lige omkring os.

Den gamle han har travlt med at pisse sit territorium af. Heldigvis ikke bogstaveligt, men journalisten får et par gange et dask af en halvabe-knytnæve, da den surmulende han-katta pludselig hopper ned på skribentens ryg.

Nysgerrigheden skyldes især indholdet i de to skåle, Rikke Bydam stiller ved et træ inde i buret. Kattaerne flokkes om maden med det samme. Og gennemhuller ret hurtigt påstanden om, at dyr altid vælger det økologiske foder.

Der er en helt klar tendens til, at de først spiser af skålen med konventionel foder. Det er faktisk også den, der er tom først.

Også hos de hvidhovedede sakier – en anden primat-art – er der heller ikke nogen tvivl, da vi gennemfører den samme test. De snupper den konventionelle foder først.

Brug for stort forsøg

Rikke Bydam mener dog, at det kan skyldes, at den konventionelle foder i skålene er mere moden end den økologiske. Og i sakiernes tilfælde, at skålen med konventionel frugt står et sted på foderbrættet, som dyrene har nemmere ved at nå end den økologiske testskål.

- Som regel er de gladere for moden frugt, fordi den er sødere. Det viser også bare, at der

tekst: Peter nordholm anderSen Foto: andreaS mikkel hanSen

Ahhhh! Der er nu altså ikke noget som en lille snack. Kattalemurerne udstøder små hyggelige pivelyde, mens de tømmer de frugtskåle, som Rikke Bydam har taget med til dem.

Rikke Bydam gør klar til vores lille, uvidenskabelige test. I den ene skål lægger hun konventionel frugt, i den anden økologisk.

De farvestrålende fugle i Zoo's Tropehus er sårbare over for frugt med rester af sprøjtemidler. Derfor får de kun økologisk eller skrællet mad.

er mange faktorer ud over dyrenes adfærd, der spiller ind på sådan en undersøgelse. Man kan kun bruge et stort videnskabeligt forsøg, der tager højde for alle forhold, hvis man skal udtale sig skråsikkert om emnet, siger Rikke Bydam.

Personalet også med på bølgen Til trods for den videnskabelige usikkerhed, så er Zoo altså ikke i tvivl om, at dyrene skal have økomad. Men det er ikke kun i burene, der fodres økologisk. Også maden i personalets fælleskantine har gennemlevet en grøn revolution.

- Det morede os selvfølgelig lidt, at dyrene fik økologien før os. Men der var et stort ønske blandt medarbejderne om, at vores økologi-procent også kom højt i vejret, siger Rikke Bydam. Så nu er omtrent halvdelen af maden økologisk, og i kantinen hænger snart en magnettavle, hvor medarbejderne kan se, hvad og hvor meget af frokosten, der er økologisk dag for dag.

økologi er troværdighed

Man kan sige, at det ville være mest økologisk at sætte dyrene ud i den natur, de kommer fra. Hvad siger du til det?

- Det er en hårfin balance, og skal man tages seriøst i den her branche, så er vi altså nødt til at feje for egen dør. Vores miljøarbejde giver os en dokumenteret troværdighed som en grøn institution. I gamle dage var dyrehaverne levende

museer, men i dag forsker vi intenst i dyrenes adfærd og går aktivt ind i naturbevarelse og miljøbeskyttelse, fastslår Rikke Bydam.

Københavns Zoo er fx med i et projekt, som skal skabe grønne korridorer for løveaber i Brasilien, der lever i mere og mere spredte naturområder. Og i 2002 var haven med i et projekt om at genudsætte den truede klokkefrø på Hjortø.

7 døde fugle

Dagligt kommer der en mail rundt til dyrepasserne i haven, hvor de kan læse, hvor meget af dyrenes foder, der er økologisk.

Den mail læses særligt intensivt i Tropehuset.

Eddie Bach er dyrepasser med ansvar for de farvestrålende fugle, der flyver rundt i det sveddryppende fugtige klima i Zoo’s store drivhuse.

- Tilbage i 1992 syslede jeg med en dyrehandel med mange fugle. En weekend skulle en ven passe dyrene, men da jeg kom tilbage lå der desværre syv frugtædende fugle, bl.a. nogle bylbyler, i bunden af burene. Døde. Vi opdagede, at han havde glemt at skrælle nogle kiwier, som jeg ellers altid tog skrællen af. Skrællerne havde sandsynligvis et højt indhold af sprøjtegiften parathion, hvor grænseværdien klart måtte være overskredet. Det sker desværre af og til på konventionel frugt. Jeg kan ikke bevise, at fuglene døde af at spise af kiwierne, men skrællen gik igen hos alle de døde fugle, fortæller Eddie Bach.

reagerer på rester af sprøjtemidler

Oplevelsen har ført til, at lodne, ikke-økologiske frugter altid skrælles i Tropehuset. Og er foderet ikke økologisk, så skræller eller rengør havens dyrepassere det rutinemæsigt meget grundigt.

- Fugle som papegøjer har en hurtig optagelse og reagerer lynhurtigt på rester af sprøjtemidler. Vores insekter og krybdyr er også stærkt afhængige af, at vi ikke giver dem foder, som har været i kontakt med sprøjtemidler, lyder vurderingen fra Eddie Bach.

Biædere dør, når der sprøjtes

Dyrepasseren løfter armen og vifter med hånden. Oppe fra undersiden af taget på Tropehuset letter nogle lyserøde fugle, som slår sig ned i de eksotiske kæmpeplanter tæt på dyrepasseren.

- Det er biædere. De er faktisk endnu mere sårbare over for sprøjtegifte. Ligesom andre

Kattaerne midt under testen. I skålen til venstre ligger de konventionelle druer og bananstykker. Til højre de økologiske.

Halvaberne med det lidt uhyggelige blik stammer fra Magdagaskar. Deres føde i naturen er bl.a. blade, frugt og insekter.

Dyrepasseren Eddie Bach har ansvaret for havens tropiske fugle.

Ligesom Rikke Bydam mener han, at økologisk foder er godt for dyrenes sundhed.

insektædende fugle, så vil de mærke selv små mængder af sprøjtegift lige med det samme, siger manden, der passer på Zoo's fugle.

I fuglenes naturlige miljø i Afrika bliver store arealer lagt om til græsningsområder for køer, og landmændene sprøjter med bl.a. DDT mod kvægfluer. DDT er en meget effektiv gift, men desværre rammer den også alle andre insekter end kvægfluerne, og det gør, at alle biæderne både mister deres føde- og livsgrundlag.

gribbe udryddet af medicin

Eddie Bach oplyser også, at det er gået endnu værre for tre gribbearter i Indien.

Siden starten af 1990’erne er de tre arter gået fra en samlet bestand på ca. 10 millioner gribbe til nogle få hundrede fugle. Det er den hurtigste nedgang i en fuglebestand, man nogensinde har registreret.

Sådan fremgår det i hvert fald af en artikel i det naturvidenskabelige magasin New Scientist fra 2008. New Scientist skriver også, at årsagen til nedgangen først og fremmest er køer behandlet med anti-parasitmidlet Diclofenac, som gribbene har spist ådsler af.

Ironisk nok savner de samme indiske kvægbrugere i dag gribbene. Rotter og vilde hunde er nemlig gået voldsomt frem, efter at gribbene stort set er forsvundet fra landområderne.

MiljøarBejde og zoologiske haver

Vil du læse mere om københavns Zoo og andre dyrehavers indsats for miljøet, så har vi samlet en række links til dig på www.okologi.dk/okologisk. Her er også et link til den omtalte artikel i new scientist og andre spændende links om dyr og økologi.

Artiklen i magasinet nævner også, at der endda er eksempler på, at de vilde hunde har angrebet og dræbt børn.

vindue ud til naturen

Så slemt står det heldigvis ikke til i Københavns Zoo. Men miljøkoordinator Rikke Bydam understreger, at dyrevelfærd i bred forstand virkelig er et vigtigt emne for haven.

- Det er ikke nok for vores gæster at se på dyrene længere. De vil vide, at de har det godt. Både her og på deres naturlige levesteder. Der er en klar forventning om, at vi involverer os og er et vindue ud til naturen uden for haven. Så også her er økologien et godt signal for os, fordi den er med til at give naturen bedre vilkår.

Vidste du det om kattaen?

katta-lemuren er en halvabe i familien af ægte lemurer. den findes især på madagaskar. På den isolerede ø har den undgået evolutionen, og derfor minder den om sine forfædre, der levede samtidig med dinosaurerne. et voksent dyr vejer mellem 2,5 og 3,5 kilo, er op til 46 cm langt og har en hale på op til 60-62, der fungerer som en slags balancestang. de lever i grupper på op til 30 dyr, hvor ungerne kan drikke mælk fra hvilken som helst hun. Hunnerne kan også finde på at tage forældreløse unger til sig. de bliver 15-20 år gamle. kattaerne er udryddelsestruede, da deres levesteder i stenede buskområder ødelægges til fordel for landbrug og plantager.

SALGET

HAR NÅET LOFTET

rød saft og hyldeblomst på karton

Rynkeby sælger fremover to nye smagsvarianter af økologisk saft. En frisk hyldeblomst og en rød variant af ni forskellige frugter og bær. Varianterne fås i 0,75 ltr. størrelse i en miljøvenlig karton. Den vejledende pris er 21,95 kr., og du kan købe dem i de fleste supermarkeder.

Omsætningen af de økologiske varer viger i Irma, som med 20,8 procent har Danmarks største andel af Ø-mærkede produkter blandt kæderne. Den samme tendens ses i Coop Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Alligevel satser Irma på at øge salget. Fx i uge 40 (28.9-4.10), hvor Irma forsøgte at slå sin egen verdensrekord i salg af økologi. Mål: En omsætningsandel på over 30,1 procent af det samlede salg. Kampagnen lå efter redaktionens afslutning – så kig på www.okologi.dk under nyheder for at se resultatet.

Body scrub du kan spise

Essential Care har vundet den engelske “The Natural and Organic Award 2009” for sin Coconut Candy Scrub. Den indeholder bl.a. kokos og kakaosmør og er ifølge producenten så ren, at du kan spise den. Men måske skulle du overveje en anden kost, for de 200 gram koster 315 kr. Kan købes i helsekost- og kosmetikbutikker, og nærmeste forhandler oplyses hos Wienerwaltz på tlf. 33 21 21 55.

solHjulet triller tyrkisk serie i handlen

Tyrkerne er for længst begyndt at røre på sig, hvad økologi angår, og Solhjulet præsenterer nu en serie af specialiteter under mærket Isik. I helsekostbutikker kan du bl.a. finde 250 grams-pakker med søde abrikoser til 25,75 kr., tørrede morbær til 34,50 kr. samt vilde abrikoser til 35,80 kr. Nærmeste forhandler på tlf. 86 68 64 44.

smag på Verden

Du kan nu få fingre i fem økologiske krydderi-hits til græsk gyros (16 g), indisk Madras-karry (20 g), siciliansk pasta (30 g), indisk Tandoorikylling (21 g) samt toscanske grøntsagsretter (19 g). Pakkernes vejl. udsalgspris er 14,95 kr., og de sælges via Coops butikker.

KØBENHAVNSK SKOLEMAD MED DUFT AF ITALIEN

Københavns Kommune har siden 18.8 kørt skolemadsordningen Eat, som indebærer 75 procents økologi. Eat bygger bl.a. på erfaringer fra Italien, som Økologisk bringer en reportage fra i dette nummer.

I Rom får børn fra 3 år og op til 6. klasse hver dag et måltid i institutionen. Hver dag bliver det til 142.000

overvejende økologiske måltider. Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, er én af hovedarkitekterne bag Eat. Hun blev vildt inspireret af italienernes skolekøkkener under en faglig rejse.

- Jeg er fascineret af deres høje kulinariske standarder. De vil ikke lade sig nøje, og de har en madkul -

tur, de skal forsvare. Vi skal først til at bygge en op i skolerne. Hun understreger, at god mad koster – med adresse til kommunalpolitikere, som er tilbageholdende med penge til økologisk skolemad.

Se reportagen fra Italien på side 34, og læs også vores artikel om de danske Green Cities på side 37.

MEJERIER

i samarbejde om kampagne

3

bøger til lænestolen

Den mørke tid nærmer sig med lange aftener, hvor du kan synke dybt ned i lænestolen med økologisk inspiration mellem hænderne. Rå Chokolade - Ren Passion er skrevet af Lars Frederiksen, ejer af den økologiske chokoladefabrik Mølle Skovly. 160 sider, 250 kr. Udkommer 6. november og sælges bl.a. via shop.molleskovly.dk. Daniel Goleman, forfatteren til succesbogen Social Intelligens, har nu skrevet Økologisk Intelligens – hvor han inspirerer og opfordrer dig til at blive en mere intelligent forbruger, der totalt belaster verden så lidt som muligt. 256 sider, 259 kr. www.borgen.dk. Der er også dugfriske miljøsunde tips at hente for dig i Klimakogebogen af Susanne Engelstoft. Udgivet af FDB/Gyldendal. Sælges i Coops butikker: 168 sider for 75 kr. indtil 4.1. 2010. Derefter 99,95 kr.

knas til din morgen

Crispy Food har lanceret tre nye økologiske müsli-varianter. Det drejer sig om kakaomüsli, frugtmüsli og en basismüsli.

Der er 375 gram i hver pose, som du kan få for 19,50 kr., bl.a. i Egefeld.

Thise, Arla, Naturmælk, Øllingegaard og Økologisk Landsforening er gået sammen om at give salget af økologisk mælk en skalle. Det sker med en fælles annoncekampagne med to hovedbudskaber: ”Økologi er godt for grundvandet” og ”Økologi er godt for mangfoldighed i naturen”. Målet er at nå den skare af forbrugere, der kun køber økologisk mælk indimellem.

TAG PÅ BAR-TUR MED BE-FAIR

Vil du have en rice- eller en ckokoladebar, der både er økologisk og fair trade? Så er Be-fair nu på banen. Der er 5 barer i hver pakke, og vægt pr. rice-bar er 35 g, mens chokolade-baren vejer 40 g. Pris pr. pakke: 22,95 kr. i Kvickly og udvalgte SuperBrugsen.

Whole Earth organic sodas

Kontakt Wienerwaltz ApS for nærmeste distributør på - 33212155 eller mail@wienerwaltz.dk

THISE VESTERHAVSOST

I slutningen af 2008 modtog Thise Mejeri Mejeribrugets Gourmetpris. Det var et enigt dommerpanel, der udpegede Vesterhavsosten som den værdige vinder af ostekategorien med følgende begrundelse:

'Fantastisk. En super ost. Flot struktur med en god konsistens, knækker fint, er nærmest krystaliseret. God saft og kraft. Flot syre. Osten har karakter, og så har den 'terroir', som vi efterlyser. Det betyder, at den er præget af de naturforhold, mælken

kommer fra og hvor osten er fremstillet og lagret. Den har en god historie.'

Nu introduceres osten i Irma og i mange coop butikker over hele landet.

www.thise.dk

g de nominerede er …

Her kan du se de nominerede produkter til Økologisk Guld i samarbejde mellem Politiken og Økologisk Landsforening.

Dommerpanelet vurderede 249 produkter i otte kategorier, og det lagde især vægt på smagen. Kåringen af vinderne er 14. november i Politikens Hus. Læs mere på side 40.

kolonial mejeri

Vesterhavsost fra thise, ca. 35 kr./275 g, SuperBrugsen, Irma og Kvickly.

ug-fuldkornspasta, fusili fra 25,95 kr./250 g, Coop og SuperBest.

fåremælk fra k nuthenlund , 35 kr./500 ml, helsekostbutikker, Egefeld og udvalgte SuperBest.

ø havets Hindbær fra ø havets 48-56 kr./300 g, Meyers Deli og Emmerys.

fårebrie fra k nuthenlund , 69 kr./150 g, helsekostbutikker, Egefeld og udvalgte SuperBest. n ougatis fra Hansens f lødeis , 45 kr./800 ml, div. købmænd.

stenalt Blå g ed fra ø llingegård , 29,95 kr./100 g, Irma og udvalgte SuperBest.

drikkevarer korn/mel/brød

svedjerugmel fra aurion, 37 kr./1500 g, helsekostbutikker.

rugboller fra il fornaio, 30 kr./440 g, Irma.

sigtet ø landshvedemel fra l andbrugslauget, 33 kr./1500 g, www. landbrugslauget.dk.

Jefferson duble fra ø rbæk bryggeri, 18,95 kr./ 50 cl, alle Coops butikker.

Blåbærsodavand fra svaneke Bryghus, 14,95 kr./50 cl, SuperBrugsen + Kvickly.

f ilipa frugtbrændevin fra aqua Vitae sydfyn, 225 kr./35 cl, vinhandler og specialbutikker.

kød/charcuteri konfekture/snack

Bornholmsk ristepølse, slagtergården i Holbæk, 57,50 kr./4 stk., Inco, Egefeld samt Tivoli/Nimb.

g ourmetplatte fra ålbæk/farre food, 79,95 kr., Coop, Magasin.

Vejrø Plantage Unghane, Gråsten Fjerkræ, 125 kr./kg, gourmetbutikker og Salling.

frugt/bær/grønt

ø kologiske snack gulerødder fra n etto a /s (produceret af Tange Frilandslandsgartneri), 7 kr./250 g, Netto.

lottes hvidløg fra Hvidløg og vin, 12 kr. pr. stk., Irma.

Urtekram økologisk æblekræs fra Urtekram, 16,95 kr./40 g., Coop.

Hansens Uskyldige ispinde, banan/appelsin fra Hansens Flødeis, 15 kr. pr. stk., 59 kr./5 stk., Irma og div. specialbutikker.

Blåbærflødebolle på marcipanbund fra ø koladen, 16 kr. pr. stk., Irma.

Hædrende omtale for særligt initiativ

Chicza økologisk tyggegummi, spearmint fra Wienerwaltz, 18 kr./ 30 g. 100 % nedbrydeligt og fair trade. Helsekostbutikker.

Æbleknas fra nyker Brød, 20 kr./140 g, kiks til mad pakken uden tilsat sukker, alle Fakta + dagligvare butikker på Bornholm.

energi is fra skee is, pris aftales af grossist, højt energiindhold og dermed godt til småtspisende ældre, leveres via bl.a. BC Catering.

Økologisk Landsforening arbejder for et landbrug, der er mere skånsomt for vores klima. Her er eksempler fra foreningens nye klimastrategi på, hvordan et økologisk landområde ser ud i 2020, hvis økologernes varme visioner bliver til en lidt køligere virkelighed.

1

anlæg med BiogaS laver grøn energi

I 2020 har Danmark fået over 100 økologiske biogasanlæg. Flere landmænd leverer til det samme anlæg. De vimser rundt i solcelledrevne traktorer med græs fra engen, planterester og gødning fra dyrene. I anlægget omdannes det rådnende materiale til CO 2 -neutral energi, som kan sælges. Anlæggene fortrænger CO 2 , der svarer til den klimabelastning, der årligt kommer fra ca. 150.000 danskeres fødevareforbrug. Lå materialet blot på marken, så ville det frigive tonsvis af drivhusgas til atmosfæren.

2

færre huSdyr i landBruget I 2020 efterspørger forbrugerne mindre kød, fordi vi har opdaget, at kødproduktion har store konsekvenser for klimaet. Derfor falder antallet af grise og køer. I landskabet får du dog flere dyr at se, fordi økologerne – i modsætning til de fleste konventionelle – har dyrene ude om sommeren. Færre dyr = mindre klimapåvirkning, for dyrene prutter og bøvser metan, mens jord og gødning afgiver lattergas. Gasser, der giver hhv. 22 og 300 gange mere drivhuseffekt end CO 2

tekst: Peter nordholm anderSen illustration: mediafarm

3

l andmanden Bygger vindmøller I 2020 er det blevet lovligt at opføre små vindmøller, og solcelle-anlæg er rentable. Landmanden producerer strøm og varme til eget forbrug og har udfaset den fossile energi. Nogle landmænd er også gået sammen om større vindmøller, fordi det er populært at købe øko-strøm. Her går nogle ekstra ører på folks el-regninger som tilskud til at bygge vindmøller og andre alternative energianlæg på de økologiske landbrug.

4

mere natur På landmandenS jord Økologerne har lavet naturplaner, så de dyrker flere forskellige afgrøder. Den enkelte mark er også blevet mindre, og nu er der mere plads til større dyr som lærker, viber og harer. I de levende hegn - der nu også er flere af - trives insekter og sommerfugle i et pesticidfrit miljø. Lavtliggende arealer er braklagt, så jordens organiske materiale ikke omsættes, og så stoppes CO 2 -udledningen fra dem.

5

roBotter letter trykket På jorden De store traktorer, du tidligere så på markerne, er nu mindre, førerløse og fjernstyret via satellitter. Landmanden bruger i stedet tiden på fx at styre energiproduktionen på biogasanlægget. Maskinerne er også blevet meget lettere, så de ikke trykker jorden. Det giver en mere porøs jord, der ikke danner så meget drivhusgas som den trykkede jord. Blot ét eksempel på tiltag fra den energi plan, øko-landmanden har fået lagt.

6

mere kulStof BindeS i jorden

7

ByenS Bio-affald kommer tilBage til landet I 2020 har vi fået gang i et kredsløb, hvor organisk affald cirkulerer tilbage til landet inde fra byerne. Den anden vej går så nye øko-produkter lige fra gulerødder til hindbær. I 2009 blev det meste bio-affald brændt, men siden er byboerne begyndt at sortere affaldet. Madrester, kaffefiltre og de visne potteplanter havner i økologernes biogasanlæg og bliver til energi og gødning.

I 2020 pløjer økologerne stadig halm ned i markerne, og de er blevet endnu bedre til at dyrke planter og efterafgrøder, der kan fiksere kvælstof og dermed skaffe næringsstof til næste års afgrøde på samme mark. I den samme proces omdannes CO2 fra luften og bliver til kulstof og liv i jorden. Faktisk har beregninger vist, at en global omlægning til økologi kan binde omtrent 40 procent af verdens CO2-udledning i jorden. Allerede i 2009 var energiforbruget pr. hektar lavere hos økologerne, fordi de hverken bruger kunstgødning eller pesticider, som er meget energikrævende at producere.

8

BioZoner På markerne

Som en del af deres naturplan har økologerne lavet såkaldte vildtstriber. Et aflangt felt ude på markerne. Inde i vildtstriben løber en in sekt vold – en forhøjning, hvor edderkopper og biller trives. Disse rov-insekter er vigtige for økologerne, da de udrydder mange af de uønskede insekter.

Se strategien

på www.okologi.dk fra den 21. oktober

tekst og Foto: Peter nordholm anderSen

økologerne skal med i klima-eliten

Økologisk Landsforening er på vej med en strategi, som vil løfte den økologiske produktion op i toppen af klimavenlighedens superliga. Her får du svar på centrale spørgsmål fra Michael Tersbøl, foreningens klimakoordinator og hjernen bag klimastrategien.

hvad er grundtanken bag strategien? Økologiske jordbrug kan blive en langt mere klimavenlig produktionsform. Det potentiale skal vi udnytte bedre, og det stiller krav til økologerne. På de foregående to sider har jeg givet konkrete eksempler fra strategien på, hvordan et klimavenligt øko-landbrug vil se ud i 2020.

hvad er de vigtigste mærkesager i strategien? Først og fremmest skal vi udfase brugen af fossil energi, eksempelvis ved at udvikle alternative brændstoffer til traktoren, når jorden skal pløjes og såes. Vi skal også øge jordens kulstofindhold. I det moderne landbrug er der tabt store mængder af jordens naturlige kulstof. Landmænd fjerner jo hele tiden alt det, der vokser op, og de pløjer og behandler jorden. Derfor er det organiske stof i jorden blevet nedbrudt til klimabelastende CO 2 . Den udledning kan økologerne reducere ved at pløje halm ned i jorden, bruge efterafgrøder, som fx kløvergræs og sennep, samt bruge gødning på basis af bælgplanter. Det fikserer kvælstof fra luften, binder det i jorden og opbygger kulstofindholdet. Resultat: en mindre klimabelastning.

der er også et biogasanlæg på de foregående sider. hvordan er det kommet ind i billedet? En af de helt store klimaskurke er kvælstof, der ikke bliver udnyttet godt nok i landbruget. Eksempel: Står en mark bar hele efteråret, så vil bakterier i jorden omdanne kvælstof til lattergas. Lattergas giver over 300 gange større drivhuseffekt end C0 2 . Økologisk dyrkning er i mange tilfælde et effektivt system til at udnytte kvælstof, fordi økologer ikke må gøde så meget som de konventionelle. Jo mere du gøder, jo mindre effektivt vil planter optage

gødningen. Derfor er økologerne bedre til at udnytte kvælstoffet. De kan dog blive endnu bedre. Fremover skal de fx smide overskydende biomasse fra markerne, som eksempelvis græs, ind i et biogasanlæg. Herinde dannes der ikke lattergas, som det ellers vil ske i jorden. I stedet dannes gassen metan, som landmanden kan sælge som vedvarende energi – og bagefter bruge resterne som gødning på sine marker.

hvor langt er økologerne i forhold til de konventionelle? I dag er energiforbruget per hektar lavere hos økologerne, bl.a. fordi de ikke bruger kunstgødning og pesticider, der kræver energi at fremstille. Fx bruger en økolog 10 procent mindre energi på at producere et kilo mælk. Vi ser også de første økologiske biogasanlæg. Ét kører, fire er på vej og yderligere 10-15 øko-landmænd er interesserede i at starte op. en rapport fra fødevarestyrelsen konkluderer, at økologiske brug generelt ikke er bedre, når det drejer sig om klimahensyn. hvad siger du til det? Rapporten beregner klimabelastningen ift. fx et kilo kød. Jeg er meget skeptisk over for den præmis. Økologien er netop en reaktion på de store om kostninger for bl.a. miljøet, den høje konventionelle produktion har. At øge den yderligere er meningsløst, fx fordi pesticidrester koster for drikkevandet og forringer jordens frugtbarhed. Omvendt kan økologerne øge deres udbytte, opdyrke en bedre jord og samtidig være mere klimavenlige end de konventionelle.

hvilke krav stiller strategien til de økologiske landmænd? Det er klart, at vi skal flytte nogen her. Landmændene stejler over ting,

der koster. Det er heller ikke meningen, at de skal betale hele gildet selv. Foreningen skal hjælpe med at skaffe midler gennem politiske tiltag. Fx via de midler, der er i regeringens Grøn Vækst-plan til at bygge nye biogasanlæg. Det skal vi udnytte, så snart lovgivningen er på plads i 2010. Vi skal være de første til at søge pengene.

hvorfor kommer foreningen med strategien lige nu? Det er helt enkelt: Forbrugerne forventer det af landmændene. Det er faktisk en gave til os, at der er kommet så meget fokus på klimaudfordringen. Strategien forener alle de ting, økologerne vil. I forvejen vil vi passe bedre på kvælstoffet i jorden, vi vil have en mere mangfoldig natur, gøre jorden mere frugtbar og udfase fossil energi. Så strategien er faktisk en paraply, der samler alle de ting, vi vil – og giver det en aktuel og højere mening.

Vindkraft er en af vejene frem for økologien, hvis du spørger Michael Tersbøl.

det rene kød

Frilands økologiske kød kommer fra dyr, som er opdrættet af danske landmænd, der hverken anvender kunstgødning, kemikalier eller sprøjtegifte på bedriften. Dyrene får økologisk foder uden genmodificerede organismer, og der gælder restriktive regler for brugen af medicin i det økologiske landbrug.

Pasta med chilistegte skinkestrimler & champignon

(3-4 personer)

400 g pasta vælg din favorit

1 pakke økologiske skinkeschnitzler ½ tsk knust chili

Revet citronskal fra 1/2 citron

Olivenolie til stegning

250 g champignon

1 lille bakke cherry tomater

Salt, peber

Persille

Revet parmesan

Kog pastaen aldente som anvist på emballagen. Skær schnitzlerne i tynde strimler og dup dem tørre.Vend dem i chili samt citronskal og lynsteg dem i olivenolie 2 min.

Læg kødet til side.

Skær champignonerne i tykke skiver og steg dem 3-4 min. ved god varme, kom tomaterne ved og steg endnu et par minutter til skindet er lige ved at briste. Bland med friskkogt pasta samt skinkestrimler og smag til med salt og peber.

Drys godt med persille samt groftrevet parmesan.

gå på opdagelse i økologernes klima-pyramide

Tre-i-én: Spis efter vores klimapyramide, så forener du økologi med klimavenlig mad og sund ernæring.

Økologisk Landsforening skubber nu et nyt spor ind i klimadebatten: Kostpyramiden, der kombinerer mere økologi med god ernæring og bedre klima. Pyramiden kender du. Budskabet er: Spis mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen. Det er godt for din sundhed og ernæring.

Det samme gælder med enkelte undtagelser for økologernes pyramide. I tillæg ser den på, hvor meget udledning fødevarerne står for. Og de er naturligvis økologiske, så de er dyrket uden at bruge fx pesticider.

Vælger du mest fra bunden, får du således masser af økologi, en sund kost som samtidig er klimavenlig.

I linksamlingen på www.okologi.dk/ okologisk får du flere forslag til at slå tre fluer med ét smæk.

4 varme spørgsmål

til dortHe kloPPenBorg, ernÆringseksPert i økologisk landsforening

1. hvordan hænger god øko-kost og klimamad sammen?

Rigtig godt! Vil du spise sund og økologisk mad, så spar på kødet. Spis i stedet grove grøntsager efter sæsonen, hvor de er bedst og billigst. Du kan også købe flere basisprodukter, fx kartofler og groft brød, vælge lokale varer samt undgå spild: Genbrug fx en rissalat som fyld i pandekager. Samme råd gælder for at spise klimavenligt.

2. hvordan bruger jeg pyramiden?

Tænk på den ud fra en almindelig sundhedsvinkel – fx de otte kostråd fra Fødevarestyrelsen. De siger bl.a., at vi bør spise frugt og grønt, spare på de røde bøffer, spise mere fisk samt havregryn og brød med fuldkorn. Det hænger godt sammen med pyramiden.

3. hvad er dit bedste tip til at forene klima, økologi og ernæring?

Dyrk modet til at springe ud i mad, hvor kødet ikke bestemmer over resten af måltidet. Der er udgivet rigtig gode kogebøger med vegetariske retter. Jeg har fx ”Suveræne salater” derhjemme. Her lærte jeg at lave en god bønnepuré. Det kan måske lyde lidt langhåret, men det smager faktisk rigtig godt, er billigt og supernemt at lave.

ølger jeg pyramiden 100 procent, så stiger udgiften til vad siger du til det?

Ikke nødvendigvis. Spar på kødet, køb efter sæsonen og vælg de billigere basisvarer, så får du økonomien til at hænge sammen. Eneste krav er, at du kaster dig ud i at lave retter uden kød, som du fx kan erstatte af bønner eller kikærter. I mit eget køkken har vi ingen regler, men har vi spist kød flere gange i en uge, så har vi ofte en kødfri aften. Det udfordrer vores traditioner og evne til at lave ny, velsmagende mad, der tilmed er billig og sund for både os selv og klimaet.

hotte tips

til gode klimamadvaner

1. Spis mindre kød. Skærer du kødet ned fra 188 til 100 gram pr. person om aftenen, så kan du skære 25 procent af klimaeffekten ved at spise tilsvarende flere kartofler. Lad kartofler, kål og gulerødder lægge en klimavenlig bund – og vælg fisk, svin og fjerkræ i stedet for oksekød. Ris er fire gange så CO2udledende som kartofler.

2. Smid mindre ud, lav fx smoothies af den gamle frugt. En tredjedel af alle danskernes fødevarer havner i skraldespanden, og det udleder unødig drivhusgas.

3. Drik øl i stedet for vin. Vin belaster klimaet med op til 45 gange mere CO2 end øl. 1 liter vin udleder ca. 4,5 kg CO2, mens 1 liter sodavand eller øl står for 0,1 kg CO2

hvor Meget Co2 koster det til sammenligning at tage bilen på indkøb?

Kører du i alt 10 kilometer for at købe et kilo svinekoteletter, så fordobler du deres klimaaftryk. Øko-svinekød udleder i gennemsnit 3,80 kg CO2 pr. kilo kød – det svarer til 8 gange udledningen fra klimaenglens tallerken eller en kvart tallerken for kødelskeren (se til højre).

Idé: Fra DTU’s klimapyramide

klimaenglen: kartoffelmosfrikadeller, daHl, ris og rodfrUgtsnitter

co2 -BelaStning

300 g kartoffelmosfrikadeller: 0,08 kg CO2

300 g rodfrugtfrittes med gremolata: 0,05 kg CO2

200 g dahl: 0,15 kg CO2

100 g ris: 0,17 kg CO2

i alt: 0,45 kg Co2

klimaenglen Vs. kødelskeren

kødelSkeren: oksesteak med oVnBagte tomater, kartofler og BearnaisesaUCe

co2 -BelaStning

300 g oksesteak: 12,46 kg CO2

100 g bearnaisesauce: 0,21 kg CO2

200 g danske øko-tomater fra drivhus: 0,98 kg CO2

300 g kartofler: 0,07 kg CO2

i alt: 13,72 kg Co2

– eller over 30 gange mere CO2-udledning end ved klimaenglen

Kilde til klimaberegninger på denne side: Det Økologiske Råds klima-kogebog, december 2008.

Her ser du, hvordan en aften som vegetar kan gøre en positiv forskel for klimaet. Tallene gælder kun for den gennemsnitlige CO2udledning, som de viste råvarer står for.

tekst: Peter nordholm anderSen Foto & styling: hanS chriStian jacoBSen

www.okologi.dk/okologisk under vores links

Blandede karakterer til økologiske

Vi fik brødekspert Lone Kjær til at teste 6 økologiske, grove brødblandinger, du nemt kan finde i handlen. Vi bad hende følge vejledningen på pakken samt at give en karakter fra nul til seks Ø-mærker for processen og færdigt brød. Produkt

Nem.

Der følger en pose tørgær med, så du skal kun tilsætte vand.

Rørt med røremaskine. Den er meget klistret. Havde jeg æltet den i hånden, som det anbefales, var det måske ikke tilfældet. Svær at forme, fordi den klistrer. Hæver fint, men slet ikke under bagningen.

Fin skorpe. Det er nemt at skære og smuldrer ikke, men det minder ikke om et hjemmebagt brød.

Meget syntetisk. Skuffende.

jaws grød-/brød kornblanding

Natur Drogeriet, 1 kg / 46 kr. (fx via www.helsehelse.dk)

Mangelfuld.

Jeg fulgte fremgangsmåden til grøden, og brugte den derefter i én af mine egne opskrifter på brød.

Meget våd. Den krævede derfor meget mel.

Mindede om bagt grød. Måske var portionen af den anbefalede mængde grød for stor til en almindelig bageopskrift.

Som grød, også konsistensen lignede tør grød.

Spild af tid og lige til at smide ud. Der burde følge en opskrift med.

ø kologisk rovhvede Brødblanding

Kornkammeret, 1 kg / 19,95 kr.

Nem.

Der skal kun tilsættes vand og gær.

Rørt med røremaskine som anbefalet. Da melet var brugt, var dejen stadig fugtig og svær at forme. Den hævede flot. Fin skorpe og god krumme. Ligner et godt hjemmebagt hvedebrød. Skorpen er sprød, men ikke for sej.

Fin og uden gærsmag. Du fornemmer kernerne, når du tygger, selvom de er bløde.

Et godt grovhvedebrød, der er nemt at bage, hvis man har gær, en røremaskine samt en rugbrødsform på to liter.

brødblandinger

læs mere om melet

under links

ø kologisk rugbrød med surdej

test

Meget nem.

Du skal kun tilsætte vand og ryste pakken.

Både hæver og bages i emballagen, dvs. ingen opvask. Hæver fint, også under bagningen. Har ingen besynderlige lugte.

Sprød og mørk skorpe. Ligner et hjemmebagt rugbrød. Nemt at skære og smuldrer ikke. Det er flot mørkt og har mange synlige kerner.

Rigtig god. Kernerne giver et godt bid, og de er til at tygge.

Et rigtig godt rugbrød, der er nemt og hurtigt at bage. Det smager godt og ligner et hjemmebagt rugbrød.

Just Bake, 540 g / 27,95 kr.

ø kologisk Solsikkerugbrød

Nem.

Der følger en pose tørgær med, så du skal kun tilsætte vand.

Rørt med røremaskine. Lugter syntetisk og ikke af surdejsrugbrød. Hævede under bagning.

Ligner et hjemmebagt rugbrød. Nemt at skære og smuldrer ikke. Krummen er mørk og tæt.

Som mørkt rugbrød, men også sødlig. Brødet er saftigt, selvom det er tæt.

Et godt rugbrød, skønt dejen lugter syntetisk.

Finax, 1 kg / 21,95 kr.

ø kologisk kernerug Brødblanding

Kornkammeret, 1 kg / 19,95 kr.

Nem.

Der skal kun tilsættes vand og gær.

Rørt med røremaskine som anbefalet. Konsistens som en rigtig surdej. Hæver flot og præcist som beskrevet på posen.

Ligner et rigtigt hjemmebagt rugbrød. Nemt at skære af, uden at det smuldrer. Krummen er flot mørk.

Som surdejsrugbrød. Kernerne er bløde.

Et godt kernerugbrød. Nemt at bage, hvis man har gær, en røremaskine samt en rugbrødsform på to liter.

Brød Smag d om

SKAB VARIATION i dine brød. Det er et af hovedbudskaberne i Lone Kjærs bog om brød fra 2006. Opskrifterne spænder fra maltbrød med stjerneanis, fennikelbrød med rugmel, baguettes med safran og mandler og koldhævede chokoladeboller - foruden klassikere som fx brunsviger, kanelsnegle, yoghurtboller, tebirkes og surdejsrugbrød. Lone Kjær opfordrer med egne ord gennem hele bogen læserne til at købe økologiske varer og være råvarebevidst.

lone kjær er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har de sidste 10 år været selvstændig madskribent og foodstylist. Forfatter til ”Politikens bog om brød” og ”Slank på den fede måde”. Til januar udgiver Politikens Forlag hendes ”Sund på den fede måde”, der har fokus på sund hverdagsmad for den travle.

3hurtige

til lone kjær

1. hvordan Bliver mit Brød flot og indBydende?

Lad altid dejen hæve i den tid, der står i opskriften, ellers kan brødet miste faconen. Prøv også en hævekurv af peddigrør eller afbarket pil, som du kan købe i fx kurve- eller helsekostforretninger. Når du efter hævningen vender brødet ud på pladen, har det fået et flot mønster. Pensl først kurven godt med olie, og drys den derefter med mel.

2. hvordan laver jeg et Sundt Brød, der holder Sig friSkt?

Hjemmebagt brød er sundere, for her styrer du selv, hvad du kommer i – fx bruger jeg frisk, økologisk mel. Jeg er også stor tilhænger af koldhævning. Den giver en god smag og et sundere brød, der holder sig friskt. Her bruger jeg kun lidt gær, ca. 10 g, og dejen hæver min. ti timer i køleskab. Metoden giver gærcellerne lov til at udvikle sig helt. Hold også igen med melet, da det kan give tunge, tørre og kedelige brød. Dejen må gerne være lidt klistret, specielt hvis den er grov, da korn og grove melsorter suger væske. Undgå helst at bruge olie og smør i dejen, for det gør brødet tørt.

3. hvordan oPBevareS Brødet BedSt?

Jeg pakker mit afkølede hjemmebagte brød ind i et klæde, som kun anvendes til det, og opbevarer det i en skuffe. Alternativt fryser jeg de mængder, vi ikke får spist inden for et par dage.

læs mere under links på www.okologi.dk/okologisk og få flere bagetips.

Hvorfor skal ALT være så firkantet og ENS?

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret.

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert stykke, du brækker af. Læg mærke til, at styk kerne helt automatisk får en rå, grov form, der danner en elegant kontrast til smagen af den udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige ingredienser er også de bedste af de bedste.

Og vi bliver ved med at eksperimentere med nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre øko logiske chokolader, som vi bruger vores hverdage på. Vi håber, du nyder dem med lige så stor fornøjelse.

CHOK O BLOK med ægte lakrids fra Calabrien vandt Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at lakrids og chokolade slet, slet ikke passede sammen.

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så meget til, hvad andre siger…

CHOK O BLOK Chili & Orange er fremstillet af mørk økologisk chokolade med 70 % kakaoindhold.

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk chili og orange, som på én gang giver en frisk og eksotisk smagsoplevelse.

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe passer perfekt sammen. Derfor har vi knust nogle økologiske espressobønner, blandet dem med hele bønner og rørt dem i hvid og lys økologisk chokolade. Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk

Økologisk kvalitet Dansk håndlavet økologisk

Henrik (4), Louis (5), Emil (7), Josefine (11) og Josefine (også 11) er taget ud i efterårsskoven, hvor blade hvirvler i luften og kogler falder ned på jorden. Her kan du suge inspiration til at få hele familien til at rive en eftermiddag ud af kalenderen, tage ud i skoven og gribe koglen.

koglejagt i skoven

På Samle-BeSøg i kogle-land

Jubbiiii! Vi er i skoven. Ungerne sprinter gennem de visne blade, op og ned ad høje skrænter og frem og tilbage på stierne. De får øje på flere og flere detaljer. Her er en frø. En natsværmer sidder under en træstub. Oppe i grantræerne stritter koglerne. Nogle af dem, især koglerne fra rødgranen, er faldet ned i skovbunden. De samler dem sammen i den medbragte kurv. De vil bruge dem til at lave alt fra små koglefolk til jule -

pynt – se inspiration på www.okologi.dk/ okologisk under links. I en skov må man samle kogler, mos og lav til privat brug i begrænset omfang. Det svarer til en bæreposefuld af hver. I offentlig skov må du samle overalt. I privat skov må du kun tage det med, du kan nå fra veje og stier. Der er åbent i offentlige skove hele døgnet. I de private skove er det begrænset til mellem kl. 6 og solnedgang.

1

flere råd på www.okologi.dk/okologisk under links - og skru op for skovstemningen.

Josefines og Louis’s mor har en stor overraskelse med i skoven. En kæmpe picnic med salat, brød, ost, lækker juice, æbler, søde stearinlys i gamle marmeladeglas, varme tæpper og råhygge. Efter de lange ture op og ned ad høje bakker er det dejligt at få noget i maven. Og alle morer sig med at skåle som på de fine restauranter.

SPiS af naturenS Bog

Børnene opdager snart, at skoven er rig på bog i år. Altså ikke sådan en bog, du kan læse i – men dem, du kan spise. Bog er bøgetræets frugt. Bøgen sætter frugter næsten hvert år. Men cirka hvert fjerde år sætter bøgetræet rigtig mange bog. Sådan et år kalder man olden-år. Emil og hans mor brækker den piggede bog-holder op. Inden i den sidder der to små trekantede nødder, der smager som mandler. Først skal man dog brække en brun skal af, og så kommer en lysere nød til syne. Emil synes, at den smager godt. Senere på dagen finder børnene campinggrejet frem og rister nogle af bog-nødderne til de er blevet brunere. De er endnu bedre, når de er ristede og varme – og så er skallen nemmere at få af. Børnene rister dog ret få nødder, for mange af dem kan give ondt i maven. De kan bruges som snacks eller ligesom pinjekerner i salat.

finder jeg i skoven. 185 sider, 169 kr. www. politikensforlag.dk

Børnenes naturbog. 155 sider, 149 kr. www. politikensforlag.dk

Eventyrlig jul med naturens materialer. 96 sider, 258 kr. www.klematis.dk

Hvad

lav aftryk af træerneS Bark

De to Josefiner har taget oliekridt og tegnepapir med i skoven. Papiret kan købes med miljømærket Svanen eller EU's blomst. De laver gnideaftryk af barken på træerne. De bliver helt grebet af det. Pigerne lægger papiret op ad barken på et stort træ. Derefter gnider de lige så forsigtigt med oliekridtet på papiret, så de ikke tegner på eller ødelægger barken. Det giver et sjovt aftryk af det levende træ. Når pigerne kommer hjem, kan de male gnideaftrykket med vandfarve, så bliver det tydeligere. De skriver også deres navn og dato på aftrykket. Havde de husket en naturbog, så kunne de også finde træet og skrive navnet på tegningen.

Juletræer kan Være økologIske

Under skovturen vil du ofte se områder med juletræer og pyntegrønt, for plantage-ejere sælger hvert år omkring 10 millioner juletræer og 35.000 tons klippegrønt. Alle de træer står på et areal, som svarer til 70.000 fodboldbaner. I konventionelle juletræsplantager sprøjtes jorden med ukrudtsmidler, inden træerne plantes. Derefter sprøjter skovfolkene mod skadedyr og lus i hele træets levetid. Sprøjtemidlerne siver ned i grundvan -

det, hvor de kan ødelægge vores drikkevand. Du kan heller ikke få øje på meget andet end juletræerne, for mellem dem er der ofte kun bar jord og enkelte meget sejlivede mosarter. Det ville en biolog faktisk kalde en ørken. Heldigvis er nogle af områderne med juletræer økologiske, selv om antallet af øko-træer endnu kun er under fem procent. En økolog fjerner ukrudt med redskaber eller lader husdyr som grise eller får spise løs. Så skal han

ikke bruge sprøjtemidler. Økologerne graver også fx hønsemøg ned i stedet for kunstgødning. Det gør en forskel for naturen. Eksempelvis dukkede der over 200 forskellige arter af planter og svampe op under træerne, da en plantage omlagde til økologi. På www. okologi.dk/okologisk under links får du en oversigt over steder, hvor du kan købe øko-træer.

kunSten at kaSte med kogler

Louis og de to Josefiner kaster med nogle af de kogler, de har samlet.

Først har de lavet en lille firkant af nogle grene og lagt en anden gren 10 lange skridt derfra. De har tre kogler hver, og det drejer sig om at få en eller flere af koglerne ind i firkanten. De kan også lægge nogle grene sådan, at de kan spille kryds og bolle med tre uens kogler hver.

at danmarks areal er dækket af mere end 12 procent skov? for 200 år siden havde vi fældet næsten al skov, så arealet var på blot 3-4 procent. i 1805 fik vi en lov, som siger, at hvor vi har ”fredskov”, skal der altid være skov. siden er skovarealet steget. i 1989 besluttede folketinget, at skovarealet skulle fordobles i løbet af en træ-generation, så vi får cirka 20 procent omkring 2100.

snyd sUnd mad i dine store Unger

Teenagerne fylder sig med usund mad, mens forældrene river sig i håret. Sygeplejerske og jordbrugsteknolog

Christine Rysgaard har skrevet en bog om, hvad man som forælder kan stille op. Og hun vil blæse højt og flot på, om metoderne er pædagogisk korrekte – så længe, de virker.

Christine Rysgaard var på et tidspunkt bekymret for, om hendes dreng spiste for usundt. Han var for længst selv debuteret som forbruger og lagde måske vejen forbi kiosken lidt oftere, end han fortalte sin mor.

- En dag tømte jeg hans skraldespand for at kigge nærmere på indholdet, fortæller hun helt uden at blinke eller rødme.

Mange moderne forældre ville sikkert mene, at det grænser til overgreb på barnet at ty til overvågning. Men Christine Rysgaard havde ikke noget problem med at gøre det:

- Det var den eneste måde, jeg kunne finde ud af, hvad han fyldte sig med. Og det viste sig da også, at der var noget at tale med ham om. Jeg tror, at mange forældre bliver berøringsangste over for det, når børnene når en vis alder. Man bilder sig selv ind, at det er ude af ens hænder, men det er det jo ikke. Du skal turde tage et ansvar for dine børns sundhed.

vanskelige teenagere

I sin bog "Sunde unger" fokuserer Christine Rysgaard mest på de store børn. De såkaldte teens og tweens, altså børn fra 8 år og opefter. Og det er der en god grund til:

- Det er til at have med at gøre, når børnene går rundt i flyverdragter, og vi

kan sørge for, at de får økologisk mad i børnehaven. Også når de lige er begyndt i skole, har vi ret meget indflydelse. Det bliver langt vanskeligere, når de som 12-13-årige selv bliver små forbrugere med besøg i kiosker og på McDonalds, siger hun.

en ud af 40 havde rugbrød med I forbindelse med bogen fulgte Christine Rysgaard to syvendeklasser. Hun erfarede, at man sagtens kan bearbejde ungernes vaner. Men det kræver lidt kreativitet.

- Ud af 40 madpakker var der kun en, der havde rugbrød med. De ville bare have det der hvide brød. Derfor udviklede jeg en opskrift på nogle boller med tilpas meget rugmel og fibre og med blendede grøntsager i. Børnene havde en fornemmelse af, at de spiste hvidt brød, men i virkeligheden var det sundt.

Christine Rysgaard er overbevist om, at børnene ikke ville have spist bollerne, hvis hun på forhånd havde fortalt dem, hvad der var i. Så det holdt hun hemmeligt. På den måde mener hun, at det er helt legalt at snyde børn for at få dem til at spise sundt.

- Da de havde spist bollerne, fortalte jeg, hvad de var lavet af. Og jeg spurgte dem, hvordan de havde det med, at jeg havde snydt dem. Det, synes de, var ok. Bollerne havde jo smagt godt. Så mit råd til andre forældre er: Snyd alt det, du kan.

CH ristine rysgaard (f. 1971) bor på Sydsjælland og er mor til en teenager. Hun er forfatter til bogen "Sunde unger – mad, mod og motion til teens og tweens", der er udkommet på forlaget People’s Press. Tidligere har hun skrevet "Den lille røde om tomater" og "Min lille frugthave".

11

gode råd

– klip ud og gem dem for ungerne

• Blend grøntsager til atomer, og tilsæt det i fx brød, frikadeller og lasagne.

• aCCePter det, hvis rugbrød ikke lige er sagen. Lav i stedet sunde varianter af lysere brød.

• Hæv serViCeniVeaUet på sunde sager. Mange mener, vi servicerer vores børn alt for meget, men når det handler om sunde tilbud, kan vi ikke gøre nok.

• Smør en sund madpakke til dem hver dag – også selvom den måske ender i skraldespanden. Det signalerer, at du som forælder Bekymrer dig om dit barns sundhed.

• Sæt dig ned og sPis morgenmad med dit barn. Hvis vi ikke tager os tid til det, kan vi heller ikke kræve det af vores unger. 20 % af dem, der kommer af sted uden morgenmad, ender med at blive overvægtige.

• Vær åben for forhandling. Du kan ikke forbyde dit barn at gå til bageren i frikvartererne. Men så må I tale om, hvor ofte det skal være. Du må ikke give op og lade dem gøre det hver eneste dag.

• Hold følelserne i ro. Det kan være hårdt, når ens mad bliver afvist dag efter dag. Men det er ikke personligt, og det kan aldrig blive barnets ansvar, at du har brugt lang tid i køkkenet. Hidser du dig op, har barnet fået magten, og det bliver ikke hyggeligt.

• Leg med formaterne. Hvis dit barn nægter at spise kartofler, så prøv at servere dem på nye måder. Fx som kartoffelbåde i ovnen med lidt olie og salt på.

• Giv børnene indflydelse på madlavningen. Hvis de siger, at de ikke kan lide gulerødder, så tal med dem om, hvad der kunne være et alternativ. Eller om guleroden kunne tilberedes på en anden måde.

• Bliv ved med at tilByde grøntsager til aftensmaden. Det viser dem, at grøntsager og aftenmåltid hører sammen. Selvom de i årevis ikke vil røre det, så bliv ved med at servere det. På et eller andet tidspunkt ender det med at have en effekt.

• VÆlg dine kamPe med omhu. Hvis dit barn ikke gider spise lasagne, men godt vil have en rugbrød med leverpostej, skal du bare være glad for, at alternativet er (nogenlunde) sundt. Det er ødelæggende, hvis aftenmåltiderne altid er forbundet med hårde kampe.

udsyn: Italien

De italienske skoler hæver den kulinariske overligger. De fleste elever op til 6. klasse får hver dag serveret to frisklavede retter mad med mange økologiske råvarer.

støVlelandets skoler strUtter af økologi

tekst & Foto: jakoB Brandt

øko-tal oM italieN

I Italien dyrker økologerne næsten 7 pct. eller knap 1,2 mio. ha af Italiens landbrugsjord – det er et højt tal, og landet kan med rette kaldes Europas økologiske spisekammer. Omtrent 90 procent af produkterne går til eksport, og hovedparten af det hjemlige salg går til offentlige køkkener på skoler og hospitaler.

Hver dag bliver der serveret 4,3 mio. måltider mad i de italienske skoler, der er et tilbud til børnehavebørn fra 3 år op til skoleelever i 6. klasse. Kødet er sjældent økologisk, men målt i vægt udgør økologiske råvarer i gennemsnit knap 40 pct. af maden. Antallet af økologiske kantiner er steget fra kun 64 i 1996 til 791 i 2008, og tallet vokser stadig.

Et langt salatblad dingler ud af munden på 10-årige Parmona. Der er dømt siesta i den norditalienske provinsby Piacenza. Knap 200 elever er samlet i kantinen til et af dagens faste højdepunkter i den italienske heldagsskole. Et højdepunkt, der er sat en time af til. Maden.

Eleverne fra 3.A er fordelt ved fem borde, og et par veninder kigger grinende på, mens deres 10-årige klassekammerat bruger både tungen og gaflen for at få styr på det drilske blad.

økologien slår rod

At salaten er dyrket af lokale økologer fylder næppe meget i deres hoveder, selv om deres lærer har fortalt dem, at de bør sætte pris på at gå i skole i Emilia-Romagna-provinsen, der dækker et areal svarende til halvdelen af Danmarks. Her vedtog provinsregeringen i 2002, at flest mulige råvarer i skolemaden skal være økologiske. Siden har økologien slået rod i mange af Italiens 20 provinser – ikke mindst i offentlige storkøkkener i storbyer som Milano, Torino, Genova, Firenze, Bologna, Verona, Venedig, Parma og Napoli, og navnlig i Rom.

Alene i Italiens hovedstad serveres dagligt 142.000 økologiske måltider mad til børnehaveog skolebørn fra 3-13 år. Og økologiprocenten har sneget sig op på hele 68.

I det sydlige Italien er billedet mere broget, for her spiser en del elever stadig hjemme.

højt serviceniveau

Tilbage i skolekantinen i Piacenza ryger fingrene i vejret i takt med, at tallerknerne er tomme rundt om ved bordene. Det er et signal til serveringspersonalet. De kommer med nye forsyninger af pasta eller salat og parmesanost fra anretterbordet midt i lokalet, hvor også lærerne sidder og spiser deres frokost.

Da eleverne efter knap en time forsvinder ud i skolegården for at spille bold i skyggen af

to rækker træer i den anden halvdel af siestaen, står tallerknerne tilbage på bordene og venter på, at personalet rydder op efter dem.

Et syn, der ikke huer professor Roberto Spigarolo fra Universitet i Milano, der har forsket i skolemad i årtier.

- Råvareprisen udgør i gennemsnit kun en tredjedel af udgifterne til skolemaden. Skal vi have mere økologi i maden, er kommunerne nødt til at se på, hvordan de kan bringe personaleudgifterne ned, fastslår han med slet skjult adresse til det ekstremt høje serviceniveau.

danmark kan tanke inspiration

Den udsendte journalist fra Økologisk er sammen med en dansk delegation af forskere fra DTU, repræsentanter fra Fødevareministeriet og andre, der arbejder professionelt med økologisk skolemad. De er på en fælles studietur for at opleve de italienske skolekøkkener, hvor maden hver dag bliver lavet fra bunden af økologiske og helst lokalt producerede råvarer.

Roberto Spigarolo er ikke i tvivl om, at også danske skoler med fordel kan tanke inspiration i støvlelandet.

- I Italien spiller offentlig catering en vigtig rolle for både udviklingen af et bæredygtigt landbrug og miljøet. De økologiske madordninger bidrager samtidig til folkesundheden og maddannelsen. Hvis en ordning skal blive en succes, er det vigtigt, at man tilpasser den til de lokale forhold, pointerer professoren.

Det har man i den grad gjort i Italien. Provinserne udstikker de overordnede rammer, mens kommunerne laver menuplanerne og formulerer kravene til leverandørerne.

maden laves på skolerne

Selve maden bliver typisk produceret af private cateringfirmaer, som lejer sig ind i skolernes køkkener. Derfor bliver maden som hovedregel

Børneservice. Når børnene rækker hånden op, så kommer skolens personale med mere mad.

PiacenZa

udsyn: Italien

Typisk menu: Pasta og en ret med salat/grøntsager. Så ost eller kylling og et sødt punktum: fx is eller frugt.

tilberedt ude på skolerne – samme dag som den bliver serveret. Kun et fåtal af skoler uden faciliteter får den færdige mad leveret varm fra cateringfirmaernes egne køkkener.

For centralkøkkenet, der leverer til EmiliaRomagnas skolekøkkener, betyder det, at de skal møde på arbejde midt om natten. Inden kl. syv skal de nå at skrælle og snitte alle grøntsager, forberede kød og andre råvarer, som bliver fragtet ud til skolerne. Her er det hurtigt at blande ingredienserne sammen og tilberede maden.

- Økonomisk er det en god løsning, da de enkelte køkkener ikke selv behøver at anskaffe dyre køkkenmaskiner, fx til at snitte grøntsager, siger køkkenlederen fra cateringfirmaet Cir Food.

Det koordinerer logistikken med et fast korps af lokale økologer og områdets 34 skoler, der hver dag skal mætte 6000 elever.

mad til max 14 kroner

Forældrene skal betale for skolemaden, der koster 35-40 kr. pr. dag, men kommunerne giver 20-40 pct. i tilskud. Nogle kommuner indkomstregulerer endda betalingen, så en del af eleverne rent faktisk ender med at få maden gratis.

Lad os tage Rom som eksempel igen. Her dækker kommunekassen gennemsnitligt 60 procent af udgifterne til maden på hovedstadens 700 skoler. I praksis betyder det, at Rom-forældrene slipper med max 14 kr. for morgenmad, frokost med to retter mad og div. frugt/snack.

- Det gør bystyret, fordi man på langt sigt

MeN u a la uola

Mad på stængler: Den danske delegation på rejse i det italienske skolekøkken besøgte bl.a. også nogle af råvareleverandørerne.

sparer penge til behandling af livsstilssygdomme og sygehusophold, forklarer Roberto Spigarolo.

for fed mad

De danske gæster, der i alt besøger fire italienske skoler, er dog ikke ligefrem imponerede over den ernæringsmæssige kvalitet i elevernes mad. Janni Glæsel, mad- og måltidskonsulent i Kost- & Ernæringsforbundet, er én af dem. Hun mener, at kosten næppe lever op til de danske anbefalinger om sund kost.

- Italienerne er meget optaget af oplevelsen af måltidet og kvaliteten, men skolekosten indeholder altså få fibre og meget fedt.

Ifølge Paolo Agostini fra Roms Skoleforvaltning, så blev skolemaden oprindeligt indført af sociale årsager. Maden skulle sikre, at også elever fra mindrebemidlede familier fik brændstof til hjernen, så de kunne lære noget.

- Tidligere gik vi mere op i ernæring, men vi har været nødt til at indrette menuen efter, hvad børnene rent faktisk spiser, siger Paolo Agostini. Han understreger, at en af de store udfordringer er at lave uddannelsesprogrammer, der skal forklare eleverne, hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvad de putter i munden.

maddannelse mister måske grebet

Giorgio Donegani arbejder med pilotprojekter på skoler i Milano, Rom og på Sicilien. Han skal udvikle et nationalt program for maddannelse, men frygter at premierminister Silvio Berlusconi vil

bremse den positive udvikling. Han har nemlig halveret antallet af lærere i de yngste årgange i forhold til før sommerferien.

Og det er meget ærgerligt, mener Giorgio Donegani:

- Skolemaden er model for god sundhed og ernæring, og det er vigtigt, at børnene ved, hvor maden kommer fra. Den oplagte pædagogiske mulighed får vi nu sværere ved at føre ud i livet.

skolemad i danmark

der er langt fra italienske forhold i danmark. det står nemlig meget dårligere til, når det drejer sig om økologisk skolemad.

en del privatskoler serverer økologiske måltider for deres elever, og otte kommuner er gået foran med den såkaldte green Citymodel, du kan læse mere om på næste side.

derudover, så står det sløjt til - selv om det kan lade sig gøre at lave øko-måltider til blot 18 kroner pr. tallerken - læs mere på www. okologi.dk/okologisk under linksamlingen.

Mindst 75 procent af alle fødevarer i institutionerne skal være økologiske i 2012. Så klart er målet for de otte kommuner, der er med i Green Cities. Også i Herning, hvor det har været en kamp at få økologien på menukortet.

green citieS går foran før kommunevalget

Måske lyder ordene Green City lidt støvede, men de kan være helt afgørende for, om dit barn får økologisk mad i børnehaven. I Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø – de otte Green City-kommuner – er de nemlig langt fremme med at kunne tilbyde økologisk mad i deres institutioner. Et af Green City-samarbejdets 16 fælles mål er 75 procent økologi i institutionerne inden 2012. Et mål som en ekstern revisor hvert år tjekker for at sikre, at der sker en positiv udvikling på området. Og i 2008 var økologiprocenten i gennemsnit oppe på 54.

nye vinde på den jyske prærie

Herning Kommune er måske blandt de mere overraskende, når vi ser på de ambitiøse økologiske mål. Herning er en stor Venstre-domineret kommune med store landbrugsarealer. Det konventionelle landbrug er dominerende, og max fem procent af jorden dyrkes økologisk. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at Herning er i den lave ende af skalaen blandt de otte kommuner. Økologiprocenten er på 25 for de 147 af kommunens 170 institutioner, der var med i den seneste optælling.

et følsomt emne

For Finn Stengel Petersen (S) har det ikke været nemt at prøve at få økologien ind på tallerkenerne i alt fra vuggestuer til plejehjem. Han er både formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg samt for Green Cities, da Herning har fået formandskabet for både 2008 og 2009. - Økologien er et følsomt emne her i kommunen. Mange konventionelle landmænd synes, det er noget pjat, og en del af Venstre-politikkerne er selv landmænd. På det overordnede plan kan vi godt være enige, men når det så kommer til

konkrete tiltag, har det været en kamp, siger Finn Stengel Petersen.

Svær ældrebespisning

Det er ældrebespisningen et eksempel på. Her blev byrådet kun enige om, at økologisk mad kunne være "en mulighed", men økologiprocenten for de ældre er trods alt oppe på 20.

Til gengæld fremhæver Finn Stengel Petersen en af de små sejre. Hernings 31 byrådspolitikere – heraf er de 18 fra Venstre – har nu vedtaget, at kommunens landbrugsjord fra 1. januar 2010 skal forpagtes ud med en klausul om, at den skal dyrkes efter de økologiske principper.

godt redskab i kommunerne

Annika Agger forsker bl.a. i borgerinddragelse, netværk og offentlig administration på Roskilde Universitet. Hun mener, at Green City-modellen er et godt redskab til at få økologien ind i institutionerne i en kommune.

- Det gør kommunen til en rollemodel for borgerne. Det kan kick-starte en proces, så økologiprocenten vokser i kommunen, og den økologiske tankegang bliver naturlig. Modellen med de grønne byer giver også en god erfaringsudveksling mellem de kommuner, der er med i samarbejdet, siger Annika Agger.

du kan gøre noget

Den gode nyhed fra Annika Agger er, at du også kan være med til at gøre en forskel. Navnlig op til kommunevalget 17. november, der kan være en oplagt begivenhed til at diskutere økologi.

green City

f å økologi ind i institUtionerne

Vær med til at påvirke politikerne i din kommune til at følge samme spor som green City-kommunerne. i linksamlingen på www. okologi.dk/okologisk finder du et næsten serveringsklart læserbrev. alt, hvad du skal gøre, er at sætte dit navn ind og sende det til lokalaviser, ugeaviser og politikere i byrådet. Hvis du vil engagere dig endnu mere, så har økologisk landsforening også fået en eventgruppe – læs mere på side 38-39.

De otte kommuner viser vejen, og her i foreningen håber vi, at staten følger med. Kommunerne kan spare meget drikkevand for mødet med pesticider. - Paul Holmbeck det mener ølf om green Cities

- En god idé er at kontakte kommunens embedsmænd på børne- og ungeområdet. Du kunne spørge dem, hvordan din kommune kunne blive en Green City. Du kan også stille spørgsmål om alt fra mad til rengøringsmidler i de netværk, du naturligt færdes i, fx i ungernes institution eller på arbejdet, siger Annika Agger. Forskeren opfordrer dig også til at gå ind på partiernes hjemmeside for at blogge med dine lokalpolitikere. Derefter er du måske mere klar over, hvor du skal sætte dit kryds i november.

tekst: lea raSmuSSen

40 papmachehøns, en hønsegård og en springende glæde for økologien. Det er nogle af ingredienserne i den nye eventgruppe i Økologisk Landsforening, som Kenneth Jørgensen er kontaktperson for. Hans brændstof er en klar holdning til de fordele, økologien har – og det at møde nye øko-venner.

kennetH HoPPer for

økologien

Gør som Kenneth – spring for økologien

Det er nemt at overtale Kenneth Jørgensen til at hoppe for fotografens skyld. Også selv om jagten på det gode foto og antallet af spring efterhånden kræver sved på panden.

Der er ingen tvivl om, at Kenneth brænder for økologiens sag. Den er han gået aktivt ind i efter to års passivt medlemskab af foreningen.

- Fødevarer er så essentielle, fordi de har en enorm påvirkning på den verden, vi lever i. Der er mange skjulte omkostninger ved den industrielle fødevareproduktion, fx pesticider, der ender i vores grundvand, så vi må lukke op til 100 drikkevandsboringer om året, siger Kenneth, der er uddannet landskabsarkitekt.

50 nye medlemmer

I foråret var han med til at stifte Eventgruppen, en af frugterne af en ny organisationsstruktur i Økologisk Landsforening. Eventgruppen er en del af den større Sjællandsgruppe, som i forskellige netværk arbejder for at udbrede økologien. Eventgruppen vil gennem sjove og lærende aktiviteter vise forbrugere på Sjælland fordelene ved alle former for økologisk fødevareproduktion på et fagligt grundlag.

I skrivende stund har gruppen været med ude til tre begivenheder, bl.a. på Grantoftegård under foreningens Økologiske Høstmarkeder i september. Midt i mylderet lykkedes det at hverve ikke færre end 50 nye medlemmer.

Vil du også lave events og fortælle om økologien på markeder og messer? Så skriv til Nikolaj Bensen på nikolajbensen@gmail. com, hvis du bor vest for Storebælt. Og øst for Storbælt: Kenneth Jørgensen på bulle_ joergensen@hotmail.com. Tilmeld dig også nyhedsbrevet Vildnis, som er et andet frivilligt initiativ under Sjællandsgruppen. Det er til medlemmer af Økologisk Landsforening og formidler nyt om netværksgrupper, foreningen og lokale aktiviteter til medlemmerne. Tilmeld dig på www.vildnis@live.dk. På www.okologi.dk/aktiv har vi samlet flere forslag til, hvordan du kan tage et lille spring fremad for økologien.

Men som Kenneth udtrykker det:

- En ting er nye medlemmer, noget meget større er de folk, vi møder, der tænker over tingene og kommer flere øko-varer i deres indkøbskurv. Det er virkelig små ting, der kan gøre en stor forskel, fx at købe alle sine basisvarer økologiske.

aha-oplevelser og papmachehøns

For at tiltrække nysgerrigheden på markeder og messer har gruppen lavet 40 papmachehøns.

- Vi har virkelig ramt plet med den hønsegård. Folk ved godt, at der er forskel på økologiske æg og skrabeæg, men de bliver overraskede, når de opdager, at dyretætheden er så forskellig. Det siger lidt om, hvor distancerede vi er fra den måde, vi producerer det meste af vores mad på.

Helt konkret må der indendørs højst være 6 økologiske høns pr. m 2, 9 for skrabehøns og fritgående, mens burhøns er helt oppe på 13-16 pr. m 2 . Kun økologiske og fritgående høns har udearealer, og kun førstnævnte får økologisk foder. Økohøns får heller ikke brændt næbspidsen af. - Det er en enorm fed oplevelse, når folk får den slags aha-oplevelser. Samtidig får jeg også en god social oplevelse sammen med gruppen. Det her er jo også noget, jeg gør for at få økovenner og komme ud og snakke med folk. Jeg er så heldig, at jeg lige har fået et job som energikoordinator i Faxe Kommune. Inden var jeg arbejdssøgende, og det frivillige arbejde i gruppen var og er et positivt indspark, som giver mig tro på, at man kan ændre på tingene.

tekst og Foto: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Kenneth Jørgensen forklarer nysgerrige på Farmers Market i Kbh., hvor meget plads økologiske høns har at leve på.

Tilbud på Politiken

Samarbejdet mellem Økologisk Landsforening og Politiken kan også komme dig til gode. I okt. + nov. kan du få avisen for 450 kr. for to måneder. Du kan også tegne et weekendabonnement for 235 kr. for samme periode. Ring på tlf. 70 21 20 00, og sig, at tilbuddet vedrører Politiken Økologisk Guld.

gUldet gaV os Vinger

I samarbejde med Politiken står Økologisk Landsforening dette efterår bag prisuddelingen Økologisk Guld 2009. Men hvad får man egentlig ud af at vinde sådan en pris? Det har vi spurgt to tidligere vindere om.

ØKOLOGISK GULD 2009

Den ene stillede op med en pølse. Den anden med en pakke cornflakes. Men til fælles har Aalbæk Specialiteter og Urtekram A/S, at de tidligere er løbet med guld i én kategori ved prisuddelingen Økologisk Guld.

- Helt konkret får man guldmedaljen på etiketten. Det flytter selvfølgelig noget på en meget direkte måde, fordi forbrugeren ser det ude i butikkerne. Siden har pølsen også været nomineret til en stor pris i Tyskland, og i dag sælger vi den i 11 lande. Det havde vi nok ikke regnet med, dengang vi udviklede den, fortæller Henry Franzen fra Aalbæk Specialteter, der i 2002 vandt guld for sin chorizopølse.

Også Peter G. Jessen fra Urtekram A/S, der i 2004 vandt prisen med Spelt Flakes, har oplevet en håndgribelig gevinst:

- Lige efter vi havde vundet, kunne vi tydeligt mærke, at interessen blev meget større. Irma, SuperBrugsen og Kvickly bakkede meget op om produktet, så på den måde gjorde det meget for vores distribution, siger han.

Pustede til innovationen

Den eksterne værdi giver sig selv. Prisvindere får PR og opmærksomhed i lange baner. Men når de to skal pege på, hvor de mener, den største gevinst har været, er de enige: Den interne front. - Vi satsede meget på innovation, og når man gør det, er det afgørende at få en succes som den her. Pludselig kunne alle medarbejdere tydeligt se værdien af, at vi lagde så mange kræfter i udvikling, og alle blev ekstra motiverede til at tænke nyt og anderledes. Pludselig blev vi kendte i offentligheden som en innovativ virksomhed, og det blev en stærk del af vores kultur. Det er ganske enkelt en gevinst, vi har kunnet drage nytte af lige siden, fortæller Peter G. Jessen fra Urtekram A/S.

Den samme effekt har Henry Franzen kunnet notere sig hos Aalbæk Specialiteter:

- Vi følte stor hæder, da vi vandt prisen. Hele vejen rundt i virksomheden kunne man mærke, at det gjorde noget ved vores selvopfattelse. Vi følte os som en succes og var stolte.

I år er det 5. gang, der uddeles Økologisk Guld. Første gang var i 2000, hvor 15 tilmeldte produkter kæmpede om guldet. I år var der rekordmange – i alt 249 i otte forskellige kategorier. Dommerpanelet består i år af Rasmus Kofoed, kendt fra restaurant Geranium, Erwin Lauterbach fra restaurant Saison, Adam Price, madanmelder og tvkok, Jan Kragh Jakobsen, præsident for det Gastronomiske Akademi, Annette Nyvang, redaktør på Politiken Mad, og Henriette Winther, leder af Økologisk Fødevarerådgivning. Du kan se de nominerede produkter på side 1617, og kåringen finder sted 14. november hos Politiken i København. Både før og efter kan du læse mere om de nominerede produkter og vinderne i Politikens tillæg Mad om søndagen.

Vi bruger CO2 til at hjælpe miljøet!

Traditionelle kølemidler har en drivhuseffekt, som er mange gange højere end CO2, når de slipper ud i atmosfæren. Mere end 50 af butikkerne i Danmark har de sidste par år skiftet til kølesystemer, der kører på CO2 til erstatning for traditionelle kølemidler. Den CO2 kommer fra kraftværkernes røg!

I hver butik sparer NETTO miljøet for byrden af drivhusgasser, der svarer til 1,5 mio. km kørsel i en personbil.

Garanti for bæredygtige fisk – MSC

Vidste du, at Netto samarbejder med WWF Verdensnaturfonden om at sikre et bæredygtigt sortiment af fisk og skaldyr?

... du kan også gøre en forskel! gør noget for klimaet

Ny miljørigtig indkøbspose påtrykt kunst af Kristian von Hornsleth

Ved daglig brug af genbrugsposen reducerer du din affaldsmængde og sparer på den måde miljøet for CO2.

Ved udgangen af 2011 vil alle vildtfangede fisk i Nettos sortiment være enten MSC-certificerede eller fisk der er listet som ”grønne” på WWFs fiskeguide. (Se www.hvaforenfisk.dk)

Den nye indkøbspose fylder ikke meget mere end en normal plastpose og er derfor let at have med.

Annonce 1/1 side

Den er produceret af 80% genbrugspolyester fibre og 20% nye polyester fibre. Posen er holdt i off-white, da denne indfarvning bruger mindst mulig farve, og er dermed mest mulig skånsom for miljøet. Til printet på genbrugsposen er anvendt miljørigtige soja farver, der er skånsomme mod miljøet.

MSC-mærkningen for fisk og skaldyr er din garanti for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

I denne uge sælger Netto en spændende MSC-mærket fiskesuppe fra Rahbek.

I 2008 udmeldte Netto ålen fra sortimentet, da ålen er en truet dyreart. Netto sælger i stedet varmrøget ørred, som er et oplagt alternativ til ålen.

Butikkerne sparer miljøet for mange ton CO2

Du får nu et miljøvenligt og billigt alternativ til de traditionelle plastposer, til 10 kr pr. pose. På hver indkøbspose er påtrykt et design af kunstneren Kristian von Hornsleth.

850 af NETTOs 1100 butikker i Europa har installeret et system, der kontrollerer belysningen og temperaturen i butikken, så der ikke bruges unødvendig energi. - Sådan sparer vi årligt miljøet for mange ton CO2.

... også på transporten

Vi nedbringer CO2 udledningen pr. kørt palle ved at indføre ECO-drive. Brugen af ECO-drive vil reducere vores brændstofforbrug med op til 8-10% per år for hele vores lastbil- flåde.

Vegetarfest i efterårets stærke farver

Her får du kokken Christina damgaard-sylvests bud på en kødfri og klimavenlig menu, der kan lyse op i det mørke efterår. o pskrifterne er til fire personer.

tekst og Foto:

chriStina damgaard-Sylve

hokkaido-SuPPe med græSkarkant

4 hokkaido-græskar

1/2 knoldselleri

200 g jordskokker

1 citron uden den hvide skræl

1/2 frisk chili

1 bundt salvie

1/4 l fløde

Ca. 1/2 l hønsefond el. bouillon

rugbrødscroutoner

4 tykke skiver rugbrød

Olie

Evt. hvidløg

Salt og peber

Skær et låg af dine græskar, og fjern kernerne med en stor ske. Skrab forsigtigt kødet ud, og gem skallerne – de kan bruges til at servere suppen i. Vend alle grøntsager/ krydderier i olie. Kom dem i en bradepande, og bag ved 190 grader til alt er mørt, ca. 1 time. Sæt græskar-skallerne med ind i ovnen de sidste ti minutter. Blend grøntsager, hønsefond/bouillon samt fløde. Smag til med salt og peber. Skær rugbrødet i tern, rist dem i olie på en pande, evt. med hvidløg og timian.

Parfait med BirkeS, honning/Safran Samt kaStanje

Pisk æggeblommer, sukker, vanilje og salt til massen er lys og luftig. Vend den letpiskede fløde forsigtigt i, og del portionen i tre. Tilsæt hver portion sin smagsgiver. Parfaiten fryses ned i passende beholdere. Servér fx på skeer.

5 æggeblommer

Korn fra 1/2 stang vanilje

75 g sukker

3-5 korn groft salt

1/2 l letpisket piskefløde

2 spsk. ristede blå birkes

3 spsk. kastanjepuré

2 spsk. flydende honning

1 knsp. safran

emmergrynSdolmere med PeBercouliS

3 slags kål, fx savoy-, rød- og toscana-kål

200 g emmergryn

1 finthakket løg

4 fed finthakkede hvidløg

Ca. 1/2 l vand eller grøntsagsfond

1 laurbærblad

1 bdt. timian

100 g revet pecorino eller parmesan

Røget paprika eller røget salt

4 røde peberfrugter

1/2 chili

Ca. 1/2 dl rapsolie

Citronsaft

Fra hver slags kål tages 4 pæne, hele blade til at pakke dolmerne ind i. Blanchér bladene, og put dem i koldt vand for at køle ned. Lad bladene dryppe af på et viskestykke. Snit ca. 100 gram af hver slags kål halv-fint, og sautér dem i smør eller olie, og stil det til side. Så går du i gang med emmergrynene: Sautér de to slags løg i en gryde, indtil de er klare. Tilsæt emmergryn, og lad dem svede med et par minutter. Tilsæt krydderurter og derefter vand/fond lidt efter lidt. Lad grynene simre under låg, indtil de er møre, ca. 30- 45 min. Når grynene er møre, rører du parmesan og kål i. Pak så emmergrynene ind i de blancherede kålblade, og læg dolmerne tæt i et ovnfast fad med en smule vand eller fond i bunden. Læg smørklatter ovenpå dolmerne, og stil dem i en 200 grader varm ovn. Dolmerne serveres oven på en pebercoulis, som du laver ved at grille peberfrugter og chili til skindet bliver sort og blister op. Fjern derefter skind samt frøstand. Blend frugterne sammen med citron og olie til en lind pesto.

brevkassen

få svar på dine grønne spørgsmål Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk eller som brev til Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv venligst Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller uden på kuverten.

h ormoner i kød

HVad kan H ormoner gøre Ved mig? er der H ormoner i det kød, Vi kan kø B e i danmark?

n ie Ves Hernande Z

sisse budtz-jørgensen Kok og medejer af restauranten L´Estragon i Århus, der har en stor økologiandel blandt deres råvarer, og gerne serverer en gris, der er vokset op til tonerne af klassisk musik.

Særlig viden om: Opskrifter, sund og nem mad samt fransk gastronomi.

micHael tersbøl Faglig udviklingschef hos ØLF, hvor han bl.a. arbejder med klima- og energispørgsmål. Uddannet agronom og har bl.a. været konsulent inden for økologisk planteavl.

Særlig viden om: Landbrug, økologisk dyrkning og klima.

lene midtgård

Medforfatter til ”Familie uden kemi”. Har arbejdet med miljøspørgsmål med vægt på kemi i mange år. Mål: At vi kan stole på de produkter, vi køber.

Særlig viden om: Kemi, især i plejeprodukter, men også fødevarer, rengøringsmidler, legetøj og tøj.

dortHe kloPPenborg Køkkenchef og kostvejleder står der bl.a. på CV’et – og Dorthe arbejder nu bl.a. med at omlægge kantiner til økologi for ØLF. Er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Særlig viden om: Sundhed og ernæring.

I EU er det forbudt at anvende væksthormoner i produktion af oksekød samt at importere kød med rester af hormoner. Men amerikanske farmere behandler deres stude med hormoner, så de får en større tilvækst. Spiser du kød fra dyr behandlet med væksthormon, kan du risikere at udvikle kræft. Det er ikke fuldstændigt videnskabeligt bekræftet, så EU handler her ud fra et forsigtighedsprincip. Hormoner kan også påvirke immunsystemet, arveanlægget, nervesystemet og præpuberteten.

I nogle lande er det udbredt at styre koens brunst med hormoner. Jeg ved ikke, om dette foregår i danske konventionelle landbrug - men det er ikke tilladt i økologiske.

d orthe

g en B rug af tørt B rød

Jeg Hader at smide mad U d, men det sker af og til.

Har d U et godt ti P til at gen B rU ge madrester?

toVe, ringsted

I stedet for at smide dit tørre brød ud, kan du plukke det i mindre stykker, som du kører igennem blenderen. Læg det smuldrede brød på bagepapir i en bradepande, og drys lidt sukker på. Rist det i ovnen ved ca. 200 grader. Pas på! Det kan nemt brænde på. Du kan også riste brødet på en pande. Til sidst har du ymerdrys, som kan opbevares i en uges tid i en tætsluttende beholder.

d orthe

SæB ereSter

Jeg Vasker o P På gammeldags manér.

Jeg forestiller mig, at sÆB eresterne er farlige. er de det? lene Børgesen, ry

Det er en god idé at skylle opvasken af, inden du sætter den til tørre fx i et stativ. Du kan også bruge to opvaskebaljer, én til opvaskevand og én til skyllevand. Så bruger du også mindre vand. Tør straks opvasken af i et viskestykke, så behøver du ikke at skylle den – eller få en anden til at gøre det, som du kan stå og snakke med. Sæberester er egentlig ikke farlige for dit helbred, men køber du et opvaskemiddel, der er miljømærket med blomsten eller svanen, så er du helt sikker på at undgå farvestoffer og andre sager, der kan være miljøog sundhedsskadelige.

lene

P.S.: Lene Børgesen har givet os et godt råd: Kom en lille smule opvaskemiddel direkte på opvaskebørsten – i stedet for en lang stråle i baljen – så minimerer du brugen af midlet.

Spørg Vore S ekSperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

guf til mad Pakken m in store søn er tr Æ t af flade mad Pakker med leVerP oste J. HVordan kan Vi re VolUtionere den? lone, skJ ern

Mit tip er at efterligne det, han selv vælger, i en sundere udgave. Min egen teenagersøn godtager madpakken, hvis den er trendy. Den skal se ud som noget, der er købt. Lav fx en sandwich fyldt med pesto, mayonnaise og kylling. Put så meget salat ind i den, du kan, uden at det syner af noget særligt. Du kan lave en god pesto ved at blende olivenolie, basilikum, parmesan og pinjekerner. Smag den til med citronskal og hvidløg – men husk at hvidløg kan give lugtgener. Hjemmelavede pølsebrød accepteres også, og her kan du evt. vælge en sojapølse.

sisse

? ø kologi og tranSP ort i sUPermarkedet eller H elsekostBUtikken fås ananas fra Uganda, ÆB ler fra argentina og solsikkekerner fra kina i økologiske Varianter. HVad er det økologiske Ved frU gt fra den anden side af J ordkloden? Jørgen, roskilde

Ser du på fødevarernes samlede belastning af klimaet, så er transporten ikke det afgørende. Når jeg skal købe æbler, vælger jeg derfor først danske økologiske, derefter udenlandske økologiske og endelig danske konventionelle, hvis ikke de førstnævnte er til rådighed. På trods af transportens CO2-udledning, så er udenlandsk økologisk frugt mindre klimabelastende end tilsvarende danske konventionelle. Det vurderer IMS (www. miljoeogsundhed.dk). Når du køber udenlandsk økologisk frugt, fx ananas eller andre eksotiske frugter, støtter du økologien i andre lande. Dermed får landmændene mulighed for at udvikle en bæredygtig produktion. Jo flere grøntsager og frugter, og jo mindre kød du spiser, jo bedre for klimaet. Kan du samtidig spise årstidens frugt og grønt samt vælge lokale økovarer, så er det helt i top.

m ichael

vidste du ...

at når tomater dyrkes økologisk, så får de et højere indhold af flavonider – en gruppe stoffer, der hører til familien af antioxidanter og ifølge flere studier kan forebygge kræft. Det viser et 10 år langt forsøg ved University of California-Davis i USA. Mængden af flavonider i universitetets tomater steg, jo længere tid jorden blev dyrket økologisk. Til sidst var der 97 pct. flere flavonider i de økologiske end i de ikke-økologiske.

Køb opvaskemidler med svanemærket eller EU’s blomst, så er du sikker på at undgå farve- og kemirester på dit rene service.

skal danske æbler gasses?

laurits balle, tidl. adm. direktør i Danske Frugtavlere, der samler 100 frugtavlere, eller ca. 75 % af de æbler, der sælges i handlen – og i øvrigt ca. 80 % af de økologiske æbler.

Hvad er din anke mod, at vi i sidste nummer af magasinet skrev, at æbler bliver sprøjtet med smart fresh (sf) og dermed sminket?

Det er en alvorlig misinformation. Jeg reagerer på vegne af de konventionelle danske æbler, der bliver alvorligt skadet ved sådanne fejlagtige udtalelser. SF er ikke sminke, da der ikke er påført æblet noget. SF er en gasart, som man –hen over en nat – frigør i luften omkring æblerne i et kølerum. Det gør man lige før æblerne frigør sin egen gasart ethylen. Gassens molekyler sætter sig på æblernes receptorer, som ellers ville modtage ethylen fra æblet – og dermed starte forrådnelsesprocessen. 2-3 uger efter æblet er taget fra køl, vil det danne nye receptorer og begynde at nedbrydes. Der er altså kun tale om at give forbrugeren friske æbler i ekstra 2-3 uger. netop det ”kun” stejler mange økologer over, fordi de synes, at det er en unaturlig måde at forlænge æblets levetid på. Hvad siger du til det? Jeg synes heller ikke, at vi skal skade det danske æbles image. Men jeg har set, hvad SF kan gøre for forbrugernes oplevelse. De vil have et æble, der ikke er en slap karl. Det er for spiseoplevelsens skyld, at vi skal bruge SF. Det skal sige ”Kratzz”, når vi bider i et æble, og det skal være frisk og lækkert.

Hvor meget sf bliver der brugt i danmark?

Vi bruger det ikke. Endnu. De store kæder vil ikke have, at vi bruger SF på danske æbler. Så vi er de eneste internationalt set, der ikke bruger det – mine kollegaer fra udlandet kigger på mig, som om jeg var åndssvag, når jeg fortæller det.

Poul rytter larsen – din duellant – siger, at danske konventionelle producenter først var imod brugen af sf. Han mener, at det ikke er i avlernes interesse at flytte rundt på sæsonen og have ekstra udgifter. Hvad siger du til det? Ja, det koster ca. 20-25 øre ekstra pr. kilo æble at bruge SF. Men den 25-øre kan være en god investering, hvis det giver et større salg af danske æbler. Det er også rigtigt, at jeg oprindelig var imod SF. Jeg har været i branchen i snart 40 år, og jeg er stolt af, at danske æbler ikke er efterbehandlede. Med SF er det første gang, vi vil gribe ind. Det må jeg erkende. Men valget er, at enten gør vi det – eller også er alle konventionelle æbler fremover kun udenlandske.

men dansk brug af sf vil rykke rundt på sæsonbegrebet. Hvordan har du det med det?

Det er rigtigt. At spise friske æbler i sæsonen er en ganske særlig oplevelse. Men vi skal indrette os på tiderne. Der burde faktisk ikke ligge udenlandske æbler i supermarkederne i den danske æblesæson, men købmændene vælger at give kunderne den fulde valgmulighed. Og uden for sæsonen ser de udenlandske æbler med SF ofte bedre ud. Så det kan nemt ende med, at chefen i grøntafdelingen må smide de sidste kedelige, danske æbler ud. Han hader at smide mad ud, og købmanden skælder ham ud for det. Sådan er udviklingen efter, at SF kom på banen – vi kan ikke gå tilbage.

men vil de danske forbrugere ikke holde fast i de danske æbler?

Holder du en mikrofon frem foran dem, så vil de have danske æbler. Men lur mig: Når de selv

Baggrund for duellen:

I sommeren 2008 blev Smart Fresh (SF) godkendt til brug i Danmark. Det er en gas, der blokerer modningen i et æble, så det kan holde sig frisk 2-3 uger længere i supermarkedet eller hjemme i din frugtskål. De første alderdomstegn ses ellers på et æble uden for køl efter 3-4 dage. Allerede i 2002 blev SF godkendt i en række andre EU-lande, og Miljøstyrelsen vurderer, at metoden hverken er farlig for miljø eller mennesker. Økologiske æbler må ikke behandles med SF. Laurits Balle fra Danske Frugtavlere henvendte sig, fordi vi i sidste nummer af Brevkassen skrev, at man sprøjtede æblerne med SF. Ikke rigtigt, påpegede han. Ligesom han mente, at SF ikke er det samme som at sminke frugten.

samme mennesker står ved frugten i Føtex, så køber de med øjnene – og ned i kurven ryger de friske, sprøde æbler fra udlandet, der med stor sikkerhed er blevet behandlet med SF.

det lyder på dig som om, at salget af danske æbler er lige ved at kollapse?

Ja, det ser rigtig skidt ud med afsætningen igen i år. De priser, vi kan få, er under produktionspriserne.

tekst: Peter nordholm anderSen Foto: hanS chriStian jacoBSen

Paul rytter larsen, medlem af Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Har selv 11-12 ha med øko-æbler i Harndrup Skov Frugtplantage på Fyn, som sælges til supermarkederne via Danske Frugtavlere.

Hvad er din holdning til at bruge smart fresh (sf) på æbler?

Jeg er modstander, fordi det smadrer æblets sæson. Jeg ved ikke så meget om det tekniske, men det er sært, at vi skal gemme frugten så længe. Vi skal spise æblerne, når de er friske. Dog er den danske produktion af øko-æbler så lille, at vi sagtens kan sælge den i sæsonen.

øko-bananer, der alle ankommer grønne til danmark, behandles med ethylen for at blive gule, inden de kommer ud i butikkerne. Hvorfor så ikke forlænge levetiden for æblerne med sf?

Man kan ikke sammenligne æbler og bananer. De grønne bananer skyldes den lange transport. Sendte du modne bananer ud på den lange fragt, så ville de være overmodne eller ødelagte ved ankomsten.

Hvad er problemet ved sf ift. de økologiske principper?

Man slører, hvornår frugten er frisk – men ok, forbrugerne kan få det knasende æble, de gerne have. Det er dilemmaet. Behandler du med SF, så holder de sig i længere tid, og det kan du altså ikke gøre med et økologisk æble. De konventionelle producenter i Danmark var også imod SF til at starte med, og jeg mener stadig, at det ikke er i danske avleres interesse at flytte rundt på sæsonen. Siden har dagligvarehandlen brugt udenlandsk frugt til at trykke prisen på de danske æbler ved at hente store mængder standardsorter af æbler fra fx Belgien, Chile og New Zealand hertil. Den sandsynligvis SF-behandlede frugt betyder, at danske avlere ikke får hyldeplads nok til de spændende danske sorter. Så er de nødt til også at dyrke standardsorter, der kan gemmes længe og sælges året rundt. Resultat: De danske

specialiteter fås fremover kun hos hobbyavlere og i gårdbutikker.

Coop har tidligere meldt ud, at de ikke ønsker frugt med sf. Hvilket indtryk gør det på dig?

Det er et godt signal fra Coop. Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg dog, at de har masser af æbler, som er behandlet med SF alligevel. Det er nærmest umuligt at kontrollere, for det kan jo hverken mærkes eller spores. De kan selvfølgelig få deres leverandører til at skrive under på nogle papirer, men jeg har talt med konventionelle avlere fra udlandet, og de har brugt det i årevis. Det er almindelig praksis.

er sf noget, i har diskuteret i frugt-, grønt- og bærudvalget?

Nej. Jeg har godt nok hørt, at amerikanske økologer vistnok må bruge det. Og bliver det lovligt i lande, danskerne normalt handler frugt med, så er det helt klart en ny situation, som risikerer at ødelægge det danske marked for økologi. Og så må vi tage affære.

Hvad skulle forbrugerne gøre, hvis du måtte bestemme?

Følge sæsonen og spise lokalt. Vi skal ikke acceptere lavprissupermarkedernes standard-iver og indbyrdes konkurrence, hvor frisk frugt end ikke får lov til at modnes naturligt. Heldigvis oplever jeg i min egen gårdbutik, at mange er bevidste om sæsonen. Jeg mærker en kæmpe efterspørgsel i august-september med stigende salg i de tre år, gårdbutikken har været åben. Når jeg holder åbent hus i min frugtplantage, så er folk begejstrede. At se hvordan æbler skal dyrkes og håndteres, giver dem en forståelse for sæsonen.

pørg efter det nye spisemærke

Går du på restaurant, får du fremover måske garanti for, at kokken bruger økologiske råvarer. I hvert fald har Dorthe Kloppenborg fra Økologisk Landsforening kastet sig over at markedsføre Fødevarestyrelsens nye økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze.

Ser du bronzemærket, har kokken brugt 30-60 % økologiske råvarer. Sølv står for 60-90 %, mens guld viser, at spisestedet bruger 90-100 % økologiske råvarer. Du kan også stadig møde det røde Ø-mærke, der garanterer dig, at alle råvarer er økologiske. - Økologilovgivningen har indtil videre ikke været specielt velegnet til storkøkkener, bl.a. fordi menuerne skifter ofte. Det røde Ø er meget bureaukratisk at arbejde med som storkøkken, siger Dorthe Kloppenborg. Det skal det nye mærke afhjælpe. Spisemærket kom til verden 1. januar i år. Indtil videre ses det dog kun et par steder, men Økologisk Landsforening har nu skaffet penge til at markedsføre mærket, så køkkencheferne i restauranter, institutionskøkkener, take aways m.fl. kan

kom med til kongres

18.-19. november 2009 kan du diskutere økologi med landmænd, forbrugere, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder. Det foregår i Odense Congress Center, og du kan bl.a. deltage i et temamøde, hvor Morten Mauritson, medforfatter til Kernesund Familie, Poul Pedersen fra Thise Mejeri og en forsker sætter fokus på mælkens sundhed. Tjek www.okologi-kongres.dk.

I sidste nummer af Økologisk efterlyste vi dit bud på et nyt navn til vores organisation. Vi modtog 35 fine forslag – tak for dem. Sekretariatet i landsforeningen arbejder videre med forslagene, og du kan være med til at stemme om navnet på generalforsamlingen i marts 2010.

I august gav økologiske mælkeproducen- ter gratis øko-mælk til folk på gaden i Ål- borg, Århus, Odense og København, mens de fik en snak om priskrigen. Eventen blev dækket af mange landsdækkende medier. - Butikkerne sælger økologisk mælk til under kostpris, og det betyder i værste fald færre økologiske mejerier, vurderer Evald Vestergaard, formand for Økologisk

- Vi betaler alle en høj pris for billig økomælk. Under eventen kunne jeg tyde- ligt mærke, at forbrugerne forstår, at den økonomiske gevinst lige nu vil give færre økologiske landbrug på længere sigt, siger

Støt kampen mod for lave øko-priser på facebook.com/ecology.dk.

78.000 trodsede blandet vejr med vind, rusk, regn, men også en del sol, da Økologisk Lands forening arrangerede økologiske høstmarke der i september. Det er lidt færre end sidste år, hvor vejret dog var meget bedre.

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI !

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter.

Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

Se mere på www.molle-skovly.dk

lyden af godis

Økologisk isvaffel

Vaffel med vaniljeog kakaoflødeis. Økologisk.

Ø KOLOGISK KØD OG GRØNT LIGE TIL DØREN

Krogagergård er en alsidig økologisk gård midt på Sjælland med egen slagterafdeling, gårdbutik og faste vareture. Bestil via hjemmesiden og få leveret lige til døren.

www.krogagergard.dk

Økologisk Vaniljeis Økologisk vaniljeflødeis.

NU OGSÅ ØKOLOGISK HJEM-IS

NU OGSÅ ØKOLOGISK HJEM-IS

Ø KOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Hjem-IS har altid gået op i gode råvarer, når de laver is. Rigtig fløde er en selvfølge, og kunstige smags- og farvestoffer er bandlyst. Men nu er Hjem-IS også begyndt at lave økologisk is, som indtil videre fås som vaffel og i bæger. Se mere på www.hjem-is.dk, hvor du også kan tilmelde dig en sms-service, så du får besked, når Hjem-IS-bilen er på vej.

Hjem-IS har altid gået op i gode råvarer, når de laver is. Rigtig fløde er en selvfølge, og kunstige smags- og farvestoffer er bandlyst. Men nu er Hjem-IS også begyndt at lave økologisk is, som indtil videre fås som vaffel og i bæger. Se mere på www.hjem-is.dk, hvor du også kan tilmelde dig en sms-service, så du får besked, når Hjem-IS-bilen er på vej.

Følg kampen om Politiken Økologisk Guld

Få Politiken hver dag i 2 måneder for kr. 450 eller lørdag og søndag for kr. 235.

Ring 70 21 20 00 og sig, at tilbuddet vedrører Politiken Økologisk Guld.

* Tilbuddet gælder i okt. og nov. 2009.

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk

Amarone, brunnello, Alsace, Bordeaux, Bourgogne. Amaretto, passito, portvin, sauternes, sherry. Cava, champagne, cremant, spumante. Armagnac, calvados, cognac, gin, grappa, rom, vodka, whisky. oekovin.dk • 9737 6287

Michael Brockenhuus-Schack har siden 1. juni i år været top i organisationen, der afløste Dansk Landbrug og som samler landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark. Født i 1960. Greve med titel af hofjægermester og ejer af godserne Giesegård og Juellund på Midtsjælland med i alt 1500 ha markbrug og 1500 ha skov.

michael BrockenhuuS-Schack, formand for landBrug og fødevarer

Hurtige

Hvad kan økologien, som det konventionelle ikke kan?

Først og fremmest imødekomme efterspørgslen efter produkter, der er dyrket ud fra de økologiske principper – altså fx uden kunstgødning og pesticider. Økologiske produkter kan for nogle forbrugere give en større tryghed. Der har faktisk også været en fantastisk produktudvikling inden for økologien, som en del madentusiaster går specifikt efter. Det er altid vigtigt at kunne differentiere sig, og vil forbrugerne betale en merpris for de økologiske produktersom jo også er dyrere at producere - så er det en god idé.

søger man på dit navn og ordet økologi på artikelbasen infomedia, der dækker stort set alle medier i danmark, får man ingen relevante hits. Hvordan kan det være? Det er ikke så mærkeligt. I mine år som bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug var jeg ikke koblet op som talsmand på økologiområdet. Det er ikke noget, jeg offentligt har markedsført. Det vil nok ændre sig lidt nu, hvor jeg har det samlede ansvar for landbrug og fødevarer i Danmark. Økologien er jo et vækstområde, og forbrugernes efterspørgsel har givet os forventninger til fremtiden: Landbrug og Fødevarer vil arbejde for, at de rigtige vilkår bliver skabt for den økologiske produktion.

din forgænger Peter gæmelke efterlyste flere økologiske landmænd. Vil du også have flere landmænd til at omlægge? Ja, det skal vi støtte op om. Vi ønsker en stigning. I vores udspil til regeringens Grøn Vækst-pakke foreslog vi også at nå 300.000 ha økologisk landbrugsareal inden 2020 (regeringens pakke endte med ca. 360.000 ha i 2020, red.). Det er væ -

sentligt for os, at stigningen er drevet af markedet. Det statslige økologimærke har jo en høj troværdighed, og jeg tror på, at det er noget, vi kan sælge økologien på i udlandet. Derfor vil jeg gerne have mere gang i den økologiske eksport, og det er netop et område, hvor vi vil presse på over for politikerne.

Hvornår omlægger du dine godser til økologi?

Det ville ikke være fair, hvis jeg sagde, at der er konkrete planer. Vi sælger korn til såsæd fra vores markbrug i et fællesskab, hvor der bl.a. er to konventionelle husdyrproduktioner. Jeg har også nogle afskrivninger i bygninger og inventar, der skal betales af først. Så det er en stor beslutning at omlægge. Når det er sagt, så har jeg ikke nogen blokeringer over for tanken om at omlægge til økologi – mentalt holder jeg det bestemt muligt.

Hvor ofte er der økologiske varer i dit eget køleskab?

Næsten hver gang, man åbner det. Det kan fx være mælkeprodukter eller kød, men vi har ikke en sondring mellem økologiske og konventionelle varer – vi er drevet af produkter med den bedste smag og kvalitet, som for mig hænger sammen med den optimale spiseoplevelse. Set med de briller vil jeg godt fremhæve en økologisk yoghurt og noget økologisk lammekød, der smagte rigtig godt. Jeg vil dog ikke nævne producenten – for jeg vil ikke at fremhæve en bestemt producent frem for en anden.

Nyd den bedste te med god samvittighed

Hver gang du nyder en dampende og velduftende kop te fra Gemi, oplever du smagen fra de bedste te plantager i Sri Lanka og Kina.

Vores teer er økologiske og Fair Trade mærkede. Teen er håndplukket og bliver pakket på vores egen fabrik i Sri Lanka. Her er de ansatte sikret ekstra gode arbejdsforhold. De er dækket af ulykkesforsikring, årligt lægebesøg, højere løn, mm. Desuden er vi BSCI, HACCP og ISO 22000 certificeret

Så du kan med god samvittighed nyde vores økologiske, Fair Trade mærkede blandinger, hvad enten du vælger den sorte eller hvide te i flere forskellige smagsvarianter. Fås hos Rema 1000, Netto spot og i udvalgte SuperBest markeder.

Læs mere på www.gemi.dk

hverv og vind

Hverv et nyt medlem og VIND LuksusweekeND på Gram slot

Svigermor, din nabo, veninde eller kollega betaler kun 50 kr. for medlemskab resten af 2009. Hun eller han er desuden med i konkurrencen om en uges lukusophold på Gram Slot.

Samtidig deltager du selv i konkurrencen om et luksus weekendophold samme sted.

Læs mere på www.okologi.dk/blivmedlem

Som medlem af Økologisk Landsforening gør du en forskel. Din støtte giver os mulighed for at udvikle og udbrede økologi i Danmark og verden. Det er godt for dig, for dyrene og for miljøet.