Ø11

mennesker, mad og miljø

Øko-p Ø lsemand fornyr sin branche

VM-hoLdET ScorEr på økoLogISk

BrændSToF

Opskrifter:

sO mmerfr O k O st med familien

Marie på 6 år fik lov til at gå amok i økologisk vaniljeis:

TEST BLEV TIL FEST

JA TIL GMO-FRI MARKER

leder

”Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej”. Det var mantraet i september sidste år, da daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen offentliggjorde sin ”vidensyntese” om GMO-afgrøder på en konference. Én gang for alle skulle den overbevise skeptikere om, at GMO er vejen til bedre miljø, bedre økonomi og mindre sult i verden. Talsmænd for Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, en stribe af gen-tek-virksomheder og ministeren selv gentog mantraet igen og igen.

Men gentagelse gør ikke en påstand sand. Vidensyntesen havde ingen overbevisende dokumentation for, at GMO giver højere udbytter, mindre brug af sprøjtemidler eller mindre sult i verden.

Og i spørgsmålet om sundhed, kunne man endda læse gang på gang, at der mangler forskning om de sundhedsmæssige konsekvenser af GMO.

Ministerens slutspurt blev startskuddet for foreningens fornyede arbejde med GMO. Og blot tre måneder efter, at generalforsamlingen i marts valgte GMO som strategisk indsatsområde, har vi mediernes interesse og politikernes støtte.

Et stort dokumentationsarbejde og mange møder med Folketingets Fødevareudvalg og -ordførere har ført til vedtagelse af en GMO-udtalelse i Folketinget. Den opfylder flere af vores mål. Danmark skal bl.a. have en ny GMO-lov, der skal beskytte landmænd og forbrugernes ret til at fravælge GMO. Folketinget kræver også, at GMO-producenter skal udlevere såsæd til fri forskning i sundhedsog natureffekter. Vi har nemlig dokumenteret, at Monsanto og andre firmaer begrænser forskerne i frit at se GMO-afgrøder efter i sømmene og publicere deres resultater. GMO-afgrøder godkendes på baggrund af data fra GMO-firmaer selv. Det går ikke.

Folketinget pålægger også regeringen om at arbejde for et forslag om, at de enkelte EU-medlemslande må sige nej til de GMO-afgrøder, EU godkender. Den nye fødevareminister Henrik Høegh håber på, at Danmark vil godkende nogle GMO-afgrøder og fravælge andre. Men vi opfordrer ham og hele landbruget til at se en unik chance for at brande sig på GMO-fri kvalitetsfødevarer. For er der overhovedet økonomiske for dele i at dyrke GMO-afgrøder? Vi mener, at landbruget kan høste større gevinster, og en enorm goodwill, ved at vælge GMOfri markdrift i Danmark. Kvalitetsbevidste forbrugere herhjemme og i udlandet - netop de forbrugere danske landmænd kan leve af at producere til - ønsker ikke GMO-mad. Vi er i fuld sving med en kampagne rettet mod alle landmænd, og en forbrugerkampagne følger. På okologi.dk kan landmænd markere, at de ikke vil dyrke GMO-afgrøder, og det hele kommer op på et google-kort. En del økologer er i dialog med deres naboer, og alle, der kender en, der driver landbrug, kan opfordre dem til at give deres holdning til kende. Via græsrodsalliancen med andre danske landmænd vil vi sende et stærkt signal til landbrugets top og politikerne: Tænk Jer godt om!

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell (praktikant), pna@okologi.dk, Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. FOTOGRAFER: Helene Bagger (forside), www.baggerfoto.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Sif Meincke, www.sifmeincke.dk. Søren Skarby, www.skarby.cc. Columbus Leth, www.columbusleth.dk. Andreas Wiking, www.wikingfoto.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 15.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32

AF PAul Holmbeck, dIrEkTør I økoLogISk LandSForEnIng

gammel hund på nye ben Kig ind hos Claus Christensen, der har givet pølsevognsbranchen en økologisk makeover.

Jagt skovens guld Urteekspert Søren Espersen: Seks smagskonger, du nemt finder i naturen.

Saml familien til sommerfrokosten Dugfriske opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ nye kogebog ”Suveræn sommer”. 38

6

Børnetest af økologisk vaniljeis 12 Nyt & noter – nye fødevarer og bøger 14 Øko-pølsemand: Gammel hund på nye ben 20 Grøn guide til Berlin, Stockholm og New York

Furesø Golfklub: Miljøvenlig kamp mod golfbanens ukrudt 24 Baggrund: Golfklubber bruger for mange og ulovlige pesticider 26 Portræt af æbleguruen Mette Meldgård 30 Økologisk undersøger: Hvornår må man bruge ordet ”økologisk”?

Test blev til fest Vores børnepanel smagte på masser af økologisk vaniljeis, og humøret røg højt, højt op. 14

32 Reportage: Sørens samler på naturens skatte 34

Foreningens sider: Se bl.a. billeder af glade køer på Øko-dag.

Et børnepanel smagte på seks forskellige vaniljeis på økologiske råvarer. Læs her, hvordan testen udviklede sig fra seriøs smagning til løssluppen leg. Få også børnenes dom over isen.

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn FoTo: hELEnE BaggEr

Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for at finde is.” - Christian

Da den første isklat rammer tallerkenerne foran Ditte, Josephine, Marie og Christian griber de straks til deres våben – skeerne. Det har bestemt ikke været svært at motivere dem til at løse opgaven: Test smagen af seks forskellige økologiske vaniljeis.

Ikke desto mindre går de til arbejdet med stor alvor. I stilhed smager de grundigt på isen og ser frem foran sig med en prøvende mine, mens fuglene i haven synger omkring dem.

Vaniljeisen fra Änglamark får voksen-kommentarer som ”den er dejlig cremet” og ”den ligger godt i munden” med på vejen ned i maven.

Inden smagningen har børnene – som de nu skal – også fortalt, at de godt er klar over, at is ikke er sundt, og at det langtfra er hver aften, at der er is på bordet derhjemme.

- Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for at finde is, røber Christian. Han påstår dog, at de små, hemmelige togter endnu ikke har båret iskold frugt.

hvor hænger vaniljen?

Koncentrationen om smagsopgaven dirrer stadig i luften, da den næste nedfrosne råvare plumper ned på børnenes tallerkener.

Josephine har smagt vaniljeisen fra Hansen Is før. Hun synes, at den smager af lidt mere end den første is, de smagte. Børnene synes også, at den smager mere af fløde.

Da de får at vide, at isen er tilsat vanilje fra Madagaskar, sender det deres associationer mod tegnefilmen af samme navn. De fortæller, at filmen handler om nogle dyr, der skal sejle i en færge. Ditte oplyser også, at der blandt andet er en zebra, der gerne vil hjem igen.

De forbinder slet ikke ordet med vaniljeisen.

Økologisk’

bØrnePAnel:

Hvilken is kan du bedst li’?

Josephine og christians mor om deres isforbrug: Hvis de selv skulle bestemme, så vil de gerne spise is hver dag, men mit gæt er, at de om sommeren spiser is 2-3 gange om ugen. De hyggede sig i øvrigt godt med Marie og Ditte –og har spurgt, hvornår de skal lege sammen igen.

JoSEphIn E : 5 år

Vaniljeis, fordi det smager og lugter godt.

chrISTIan: 9 år

Is med karamel. 9. klasse på min skole har lige haft sidste skoledag, så der fik jeg smagt en masse karameller, og de smager dejligt.

MarIE : 6 år

Jordbæris, fordi det kan jeg sådan godt li’.

dITTE : 9 år n ougatis. Jeg kan især godt li’ de der klumpedimser i isen.

Marie og d ittes mor om deres isforbrug: Når det er varmt, vil de gerne have pindeis hver dag, men det får de nu ikke. De får vel to pindeis om ugen i sommermånederne. Literis får de stort set kun til fødselsdage, og når vi er på besøg hos bedsteforældre, altså 15 gange om året – højt sat.

For fotografiets skyld er der lagt nogle vaniljestænger på bordet. Josephine peger på de sorte, rynkede stænger og spørger:

- Hænger de så på træerne nede på Madagaskar, de skruer der?

Birkesaft og crème brullé

Da Christian kigger ned til isen i emballagen fra den tredje frosne deltager, minder den gullighvide is ham meget om crème brullé. Det er vaniljeisen fra Skarø.

- Er der pebermynte i den, spørger Josephine og konstaterer, at isen er ”lidt stærk på tungen.” Christian synes, at den er lidt bitter til sidst i smagen.

Ditte mener også, at den har lidt pebermynte over sig, og at det stærke ”ikke er stikkende stærkt”. Marie synes, at den smager dårligere end de andre, hun har smagt.

- Den er lidt god, siger Marie.

Børnene får at vide, at isen bl.a. er tilsat birkesaft, hvilket virker som en slags smagsforstærker. Men de har godt nok noget svært ved at se for sig, hvordan saften fra et træ kan havne i en is.

Smag før emballage

Fotografen er begyndt at hive en eller to af testpanelets deltagere skiftevis til side, fordi sollyset

i den til formålet lånte have så småt svinder. For billedets skyld forsynes ungerne med vafler fyldt med is, som de guffer løs af.

Det er derfor kun Ditte og Christian, der smager på fjerde deltager - vaniljeisen fra Polar Is.

Selve emballagen har naive tegninger på sig, der måske kunne appellere til børn? Da de får spørgsmålet, om de ville gå efter den i supermarkedet på grund af udseendet, viser det sig, at de ikke er lige sådan at lokke - selv ikke med en farvestrålende emballage.

- Den ligner godt nok en børneis, men jeg tjekker ikke, hvor flot en is er pakket ind. Har jeg smagt den før, og den smager godt, så går jeg efter den. Den her is har jeg dog får fået hos farmor og farfar, så emballagen får mig til at tænke på noget rart, fortæller Ditte.

Sukkerindholdet i børnene stiger. Sådan cirka omvendt proportionalt med deres koncentration. Og det samme, hvad den delvist medsmagende journalist angår.

Christian synes, at Polar-isen er god, og at den har en meget anderledes konsistens. Alligevel giver han den fire iskugler i karakter – og understreger, at det giver han alle seks is, han smager. Det er bare sådan et princip.

Imens piller han med fingerspidserne vanilje ud af vaniljestængerne på bordet.

Josephines mor fortæller, at Josephine bedst kan lide at spise isen, som den er. Ved siden af isen er hun vild med at spise fra en skål med sommerens bær. Det kan for eksempel være jord-, hind- og blåbær. Josephines mor prøver godt nok at få hende til at spise bærene marinerede i honning og balsamico, men Josephine er nu engang vildest med rå, friske bær.

Josephine og Marie kendte ikke hinanden før testen, men havde det sjovt sammen.

testen på side 10-11

Solen går ned over en af de langsomt smeltende deltagere i testen.

Vaniljeis med ekstra vanilje Christian reagerer promte, da han smager på testens næstsidste deltager. Vaniljeisen fra De Fire Istider.

Den smager MEGET mere af vanilje end de andre, småråber han.

Det er der nu en helt objektiv grund til. Det meste af vaniljen på hans fingre fra vaniljestangen har han sirligt placeret oven på sin test-portion.

Josephine og Marie er vendt tilbage til bordet fra deres foto-session. De to har grint og grint og grint, og et spirende venindeskab gror hurtigere end resterne af de to pigers test-opmærksomhed.

Sukkerchok!

Da Christian smager på testens sidste vaniljeis fra Vebbestrup siger han, at han ”først falder i søvn klokken tre i nat,” men at han helt sikkert skal sprøjte vand på sin far inden han overhovedet kommer så langt.

- Du er sukkerfri, råber Josephine til journalisten, kigger over på Marie og fniser i lang tid sammen med hende.

Journalisten sidder dog alt andet end sukkerfri, men lammet med blodsukkerprocenter i den røde zone. Og i øvrigt med en ret stor klat smeltende is på næsen.

Josephine og Christians mor, der har fulgt seancen fra et hjørne af haven, har næppe kunnet undgå at høre, at stemningen ved test-bordet er i overhalingsbanen.

Hun kommer den sukkerchokede journalist til undsætning og spørger, hvilken is børnene så syntes bedst om.

Christian tænker sig om et kort øjeblik: - Jeg ku’ bedst li’ den med egetræssaft!

børnetest af vaniljeis

bØrnenes dom

Økologisk bad hver af børnene give hver is fra 0 til seks iskugler. Vi regnede derefter gennemsnittet ud. Her får du deres vurdering i den rækkefølge, de smagte på isen.

Änglamark vaniljeflødeis.

Købt i Kvickly for 35,95 kr. for 1 liter.

4,75 iskugler

Hansens flødeis med Madagaskarvanilje.

Købt i Kvickly for 45,95 kr. for 750 ml. Literpris: 61,26 kr.

4,25 iskugler

Økologisk vaniljeflødeis fra Skarø – købt i Jordens Frugter/Århus til 15 kr. for 100 ml. Literpris: 150 kr.

4 iskugler

* Josephine og Marie havde travlt med at spise isvafler et andet sted.

Økologisk vaniljeflødeis fra Polar Is. Købt i Kvickly til 26 kr. for 1 liter.

4,5 iskugler*

** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne.

De fire Istiders vaniljeis – købt i Jordens Frugter/Århus til 60 kr. for 750 ml. Literpris: 80 kr.

4 iskugler**

** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne.

Vaniljeis fra Vebbestrup – købt i Netto til 32,95 kr. for 1 liter.

4 iskugler**

ØKOLOGISK

AMA

Ama har sendt en ny spiller ind på økologiens banehalvdel. Den er fremstillet på økologisk raps- og solsikkeolie. Rapsolie er ifølge Ama en god vegetabilsk kilde til Omega 3- og solsikkeolie til Omega 6-fedtsyrer. Vejledende pris: 16,95 kr. Du kan bl.a. få den i Føtex.

ejl i mælketest

I Økologisk nr. 10 bragte vi en blindtest af seks økologiske minimælk. Smagsdommerne kunne give fra nul Ø-mærker. Desværre røg det sjette Ø-mærke ud under layoutet af magasinet. Derfor fremstår det som om, at flere af mælkeprodukterne har fået topkarakter med fem Ømærker. Økologisk beklager fejlen.

GrØnt

kort over Århus

Projektet Go Green Århus har skabt et fysisk, vandtæt kort til pungen, lommen eller tasken. På Århus-kortet kan du se, hvor de mest bæredygtige butikker og forretninger er placeret. Grønne oaser og grønne legepladser er også plottet ind. Tanken er at inspirere dig til at bruge Århus på en miljøvenlig måde. Gad lige vide om en eller anden i hovedstaden skulle få den samme gode idé og udsende et Go Green København? Tjek kortet på gogreenaarhus.dk.

Fyr op under din forbrænding

Politikens Forlag har samlet 100 opskrifter, der kan sætte din forbrænding i vejret. Bogen hedder ”Genialt køkken”, og kok Martin Haugaard Zielke står bag den. Vejledende pris for bogens 223 s. er 250 kr., men tjek gerne www. bogpriser.dk for en billigere pris.

miks din egen müsli

Så er der godt nyt til dig, som er vild med knasende sprød müsli på morgenbordet. Firmaet DinMusli.dk har lanceret en hjemmeside, hvor du selv mikser og matcher din egen øko-müsli. Du kan bl.a. vælge mellem tørrede frugter, speltlager, ristede nødder og kerner. Gå selv på opdagelse og få müslien leveret til din hoveddør via www.dinmusli.dk.

Claus Christensen står her bogstaveligt talt bag døp: den økologiske pølsevogn på Købmagergade midt i København.

ØKOLOGISK PØLSEMAND RUSKER OP I EN GAMMEL DANSK TRADITION:

100 procent økologi. Mindre kan ikke gøre det for Claus Christensen, der satser på at revolutionere pølsevognsbranchen. Fra sin pølsevogn ved Rundetårn tilbyder han blandt andet hotdogs i fuldkornsbrød med rodfrugtmos ved siden af.

Når man kommer slentrende ned ad Købmagergade i det indre København og passerer Rundetårn, er der en stor risiko for, at man bliver fristet. Her passerer man nemlig en pølsevogn. Og hvem kan ikke genkende den pirrende fornemmelse i næseborene, når duften af stegte pølser breder sig ud foran en?

Mange kender fristelsen, men de fleste er også i stand til at bekæmpe den. For vi ved jo godt, at den mad, der langes over disken ved ”foderbrættet”, som pølsevognen også kaldes, ikke er særlig god for os. Det lugter af alt for mange E-numre, hvidt brød og tomme kalorier.

Men sådan behøver det ikke at være, mener pølsemand Claus Christensen. Første gang han tænkte sådan, var da han som studerende på Suhrs Seminarium på vej hjem fra en fredagsbar kastede sig over en hotter med det hele.

– Jeg læste sundhed og ernæring, og jeg havde længe interesseret mig for, om man ikke kunne lave nogle sundere varianter af fastfood. Jeg kan huske, at jeg stod der og kiggede på den der hotdog og tænkte, at det må kunne gøres bedre.

Det er efterhånden en del år siden, Claus Christensen fik ideen. Da han var færdiguddannet, gik han længe og formede på sit koncept. Og jo mere han tænkte over ideen, jo mere troede

han på den. Og da han endelig præsenterede den for Københavns Kommune, var de klar til at bakke op, så den økologiske pølsevogn kunne åbne i november sidste år.

det skal være 100 procent

Det ville være synd at kalde Claus Christensen for en kompromisernes mand. For ikke nok med, at han besluttede sig for at lave en pølsevogn, der solgte bedre hotdogs. De skulle også være økologiske. Og han nøjes ikke, som mange andre spisesteder, med at sigte efter, at råvarerne skal være overvejende økologiske.

– Det skal være 100 procent, og det er også lykkedes mig at opnå det. Fødevarestyrelsen har spurgt, om ikke jeg skal have spisemærket i guld, der viser at jeg er 90-100 procent økologisk. Men det vil jeg ikke, for det fortæller jo ikke sandheden. Her er der hverken 80 eller 90, men 100 procent. Alt er økologisk. Derfor bruger jeg det røde ø-mærke, og Fødevarestyrelsen har kontrolleret og godkendt mit varelager. Men hvis jeg skal bruge teksten "statskontrolleret økologisk" ved siden af mærket, skal der føres yderligere kontrol, som er meget besværlig og bureaukratisk. Det har jeg alt for travlt til i min forretning.

Fortid og nutid mødes ved Rundetårn. Og måske også fremtid? Den Økologiske Pølsevogn skubber i hvert fald til en træt branche.

Du kunne jo godt læne dig op ad Ø-mærket ved fx at sige 90 procent økologi. Hvorfor er det så vigtigt for dig, at det er 100 procent?

– Ja, men jeg tror bare, at det forstyrrer budskabet. En del af mine kunder er lidt skeptiske over for alt det der med økologi, og så tror jeg ikke, det holder at skulle stå og bortforklare alle undtagelserne. Mit koncept skal være gennemført.

Men du kunne jo sagtens lave både bedre og sundere hotdogs, uden at de nødvendigvis behøver være økologiske. Hvorfor er netop økologi så vigtig?

– Det er nok min egen ideologi, der spiller ind. For mig handler det om at gøre det, som er mest

bæredygtigt for både verden og os selv. Jo mere man ved om, hvad sprøjtegifte og pesticider gør ved både miljøet og vores sundhed, jo mere tænker man på økologi som den eneste rigtige løsning. Gennem min uddannelse har jeg jo lært rigtig meget om de ting, så det falder mig helt naturligt at tænke økologisk.

ristede løg, der ligner løg

dring. De kunne nemlig slet ikke fås økologiske til at starte med.

– I efteråret fandt jeg så en hollandsk leverandør, og nu har jeg fundet ud af, at jeg kan aftage så mange løg, at jeg faktisk kan få en kok til at stå og lave dem kun til mig. Det koster lidt mere, men så får jeg altså også bare nogle rigtig flotte løg. De bliver meget ukurante i størrelserne – nogle meget lange, nogle helt runde. De ligner rent faktisk løg, hvor andre ristede løg mere ligner et morgenmadsprodukt.

prisvindende pølsevogn

I en pølsevogn skal kunderne et langt stykke hed ad vejen kunne få det, de plejer at bestille. Altså hotdogs og pølser med brød og tilbehør. Det kan man også hos Den Økologiske Pølsemand. Men her er pølserne lavet af økologisk gris, og brødene af langtidshævet dej med fuldkornsmel og hørfrø. Og naturligvis er agurkesalat, ketchup, sennep og remoulade også økologisk.

Københavns Kommune er begejstret for Den Økologiske Pølsevogn, og man vil gerne have andre pølsemænd til at følge det gode eksempel. Derfor er Claus Christensen blevet bedt om at holde et foredrag for alle de andre pølsemænd i byen om, hvordan man kan drive pølsevogn på en alternativ måde.

Men ud over klassikerne prøver Claus Christensen også at udfordre pølsespiserne lidt. Blandt andet med krydrede oksepølser og rodfrugtmos af kartoffel og pastinak. Og når man skal slukke tørsten, står den på øko-Cocio eller økologiske sodavand.

Netop fordi Claus Christensen hele tiden har været urokkelig på økologien, var opstartsfasen særlig svær. Hvor pølsemænd typisk får langt de fleste varer fra den samme grossist, har han været tvunget til at håndplukke sine hos alle mulige forskellige leverandører:

– Jeg vil ikke kun have, at det skal være økologisk, det skal også være sundere, og så skal det smage bedre end det, man ellers kan få. Og med nogle af tingene har det været svært at opdrive noget, der kunne leve op til alle de krav. Især de ristede løg var noget af en udfor-

Det har nærmest været én lang succeshistorie, siden Claus Christensen første gang slog skodderne op og langede en øko-dog over disken. Og kulminationen kom i foråret, da læserne af Politikens I Byen med overvældende flertal kårede pølsevognen ved Rundetårn til årets spisested blandt de fire nominerede spisesteder.

Kunderne strømmer til, og det har været en stor hjælp for Claus Christensen, at kommunen har tildelt ham en lukrativ plads lige ved Rundetårn. Men ambitionerne rækker til mere end én pølsevogn. Han har allerede investeret i vogn nummer to, som han kan tage rundt til arrangementer med. Og på længere sigt vil han også gerne have pølsevogne andre steder i København.

Og det er ikke kun medierne, men også kunderne, der har taget godt imod det nye koncept. Ifølge Claus Christensen er det nogle ret forskellige typer, der finder vej til pølsevognen:

– Der kommer selvfølgelig de økologisk interesserede, som har hørt om pølsevognen. Men

En øko-dog, tak! Det har rigtig mange sagt, siden Claus Christensen parkerede sit lille madtempel lige neden for Rundetårn. Og med god grund: I foråret kårede Politikens I Byen-læsere vognen til årets spisested.

De ristede løg i Den Økologiske Pølsevogn bliver lavet af en kok, derfor er de dejligt ukurante i størrelserne, og du kan nemt se, hvad de kommer af.

Øko-pølser TIL dIn grILL

Du behøver ikke bevæge dig til Rundetårn for at få en økologisk oplevelse. Supermarkederne har et pænt udbud af pølser, der er klar til at komme over grillens glødende kul.

der kommer endnu flere, som bare har lyst til en pølse, og først når de står her finder ud af, at det hele er økologisk. De bliver først lidt overraskede, når de ser, at en hotdog koster 34 kroner, hvilket vel er 40-50 % dyrere end andre steder. Men når de så har spist den, synes de, prisen er rimelig. De siger, at det smager bedre, og de kan også mærke, at det mætter bedre.

pølsevognen overlever

Fra tid til anden hører man profetier om, at pølsevognen er på vej væk, fordi shawarma-barer og andre fastfood-tilbud tager over. Fremtidsforskere taler om en horisont på 10-15 år, hvorefter det vil være vanskeligt at finde en pølsevogne i bybilledet. Claus Christensen håber med sit projekt at have givet kunstigt åndedræt til den danske pølsevogn:

– Jeg tror, det ligger dybt i den danske kultur, at vi lige skal have en pølse en gang imellem. Men det er klart, at når det er så usundt, som det er mange steder, så er det på vej ud. Jeg vil gerne vise, at man sagtens kan gentænke pølsevognen, så den kommer til at svare til den tid, vi lever i.

Claus Christensen tror, at der vil komme færre pølsevogne, men dem, der er tilbage, kan komme til at køre rigtig godt.

– Pølsevognens rolle kommer til at ændre sig. Det bliver ikke længere det der foderbræt, hvor håndværkere lige kommer forbi for at få stillet sulten. Det går mere over i at være en lejlighedsbestemt begivenhed, fx når hele familien er ude for at shoppe en lørdag formiddag. Derfor er man også nødt til at diske op med noget, der er bedre end det, man ser i de fleste pølsevogne i dag.

Krydrede oksepølser

Grillpølser fra Hanegal, der er lavet af oksekød og har en krydret smag af bl.a. paprika, muskatnød, ingefær og chili. Pølserne er allergivenlige, da de er uden gluten, mælk og æg. Fås i fx Kvickly til 39,95 kr. for pk. med 300 g.

Frankfurter til grill

Økologiske frankfurter-pølser lige til at smide på panden eller grillen. Pølserne er lavet af svinekød blandet med krydderier, økologisk ærtemel og salt. Den vejledende pris er 37,95 kr. for en pakke med 300-400 g.

Unghaner på pølse

Grillpølser fra Gråsten Slagteri, der er lavet af unghanekød. Kan købes via specialforretninger, slagtere og gårdbutikker. Tjek også onlineshop på www. unghanen.dk. Den vejledende pris er 69,95 kr. for pakken med 400-450 g.

Claus Christensen tror på pølsevognens fremtid. Men kun, hvis branchen kan diske op med noget, der er bedre end i dag.

TeksT: ToMMy hEISz FoTo: ISTockphoTo.coM

S TORBYferie med god samvittighed

Den perfekte storbyferie byder på en blanding af gastronomi, kultur og shopping. Men hvor skal rejsen gå hen, hvis det også skal være grønt og miljøbevidst? Her har du tre bud på en bæredygtig storbyferie.

NEW YORK

New York har altid været kendt for at være en af de mest progressive byer i USA. Og selv om det næppe kan påstås at være særlig grønt at flyve tværs over Atlanten for at komme på ferie, så er der en del ting, der kan være med til at opveje det, når du først er der.

hvor skal du bo?

70 Park Avenue Hotel vægter miljøet højt. En af de allerstørste miljøsyndere på hoteller er den vanvittige cirkulation af håndklæder. Derfor har dette hotel valgt at udvikle et håndklædeprogram, der sørger for at holde antallet af brugte og vaskede håndklæder nede på et minimum. Overnatning er dyrt i New York, og priserne på dette hotel begynder da også ved omtrent 1500 kroner per nat. Du kan dog nå den helt modsatte ende af prisskalaen ved at finde frem til en gratis sofa hos lokale gennem www.couchsurfing.org.

hvordan kommer du rundt?

Subwayen er en klassiker i New York – en af de få amerikanske byer, der har stolte traditioner inden for offentlig transport. Hvis du vil længere væk end det centrale New York, kan du få brug for en bil, men så findes der heldigvis mere bæredygtige løsninger. Fx hos Ozocar, der udlejer hybridbiler med en kombination af el og benzin.

> 70parkave.com

> ozocar.com

hvad skal du lave?

Byens bæredygtige udvalg af mad er enormt. Prøv for eksempel det omfattende Whole Foods Market i den sydlige del af Union Square, hvor du både kan shoppe bæredygtige råvarer og købe et færdigt måltid i cafeen. Prøv også restauranten Gustorganics, der kan friste dig med gourmetmad, der er blevet til på 100 procent økologi.

I øvrigt kan det anbefales at købe bogen ”Big Green Apple” af Ben Jervey. Den rummer masser af grønne tips til oplevelser i byen.

> gustorganics.com

> greenapple.northeaststandard.com

STOCKHOLM BERLIN

Stockholm er EU’s officielle Green City i år. Og Sveriges hovedstad er da også et oplagt mål for en bæredygtig storbyferie. Allerede når du bestiller rejsen, kan du gøre miljøet den første tjeneste: Vælg tog frem for fly. Det tager omkring fem timer fra København, og mens Sydsveriges grønne skovlandskaber suser forbi dig, kan du med god samvittighed forberede dig på dit ophold i hovedstaden. > ec.europa.eu/environment/europeangreencapital – find info og links om Stockholm under Award Winner 2010

hvor skal du bo?

Et både centralt og grønt valg er Nordic Sea Hotel. Fra omkring 500 danske kroner pr. nat kan du booke dig ind på dette svanemærkede hotel. Hotellet vasker selv alt sengetøj for at spare transporten og for at sikre, at det bliver gjort på en miljørigtig måde, og i restauranten er langt de fleste råvarer fra lokale producenter. > nordicseahotel.se

hvordan kommer jeg rundt?

Til smutturene rundt omkring i Stockholm kan det anbefales at bruge en af de pedaldrevne taxier, en såkaldt Ecocab. Der er tale om et overdækket køretøj, lidt i stil med de rickshaws, der kører i København, men med komforten noget mere i højsædet.

> ecocab.se

hvad skal jeg lave?

Byens centrum er spækket med bæredygtige butikker. På hjemmesiden Asfaltblomman.se får du det gyldne overblik over dem alle. Her kan du klikke dig ind på et kort, hvor alle den svenske hovedstads grønne og miljøprogressive butikker er markeret. Og så skal du selvfølgelig ud at spise. Du kan kombinere den udsøgte gastronomi a la Michelin-restauranter med det bæredygtige. Blandt andet på Mistral, der praktiserer eksperimenterende madlavning med økologiske og biodynamiske råvarer.

> asfaltblommen.se

> mistral.nu

Berlinerne er fremme i skoene, og byen er kendt for at være rolig og cool – måske fordi biltrafikken ikke er særlig tung? Mange berlinere bruger selv offentlig transport eller cykler, og kun miljøvenlige biler med et såkaldt ”green badge” får lov at køre rundt i centrum. Derfor kan det centrale Berlin opleves som lidt af et grønt åndehul.

hvor skal du bo?

Midt i Berlin, lige mellem Brandenburger Tor og Gendarmenmarkt, kan du bo på et tjekket designerhotel med en grøn profil. proArtehotellet, der er en del af hotelkæden Maritim, var i 2007 det første i Berlin til at blive økologi-certificeret. Her kan du overnatte fra cirka 800 kr. og opefter, og der serveres økologiske måltider.

> maritime.de – søg på proArte

hvordan kommer du rundt?

Der er masser af steder, hvor du kan leje cykler i Berlin. Du kan også tage en ført rundtur på jernhesten, så du både får motion og viden om byen på én gang. Det mest afslappende er dog at tage U-bahn og/eller S-bahn, der med hundredvis af stationer kan bumle dig rundt i det tyske storbysmiljø med mange grønne alleér.

> bbbike.de samt berlinonbike.de

> bvg.de

hvad skal du lave?

Berlin er et godt spot for genbrugs-shopping. Ikke mindst ved Mauerpark finder du bunker af møbler, tøj og cykler med en fortid. Ved Kreuzberg på det tyrkiske loppemarked finder du også et væld af køkkenudstyr, billeder, dingenoter og meget andet. Og når du nu opholder dig i Kreuzberg, hvor du er gået amok på det tyrkiske marked og trænger til at puste lidt ud, kan du passende sætte dig på restauranten Foodorama i Bergmanstrasse. Her får du økologiske varianter af klassiske, tyske retter som wienerscnitzel og lammekotelet. Læg også gerne vejen forbi det økologiske supermarked på Skalitzer Straße 127. Det er med i Bio Company-kæden, der har 15 filialer i Berlin. Alle med skarpt fokus på økologi.

> berlininfo.com

> foodorama.de

> biocompany.de

Miljøvenlig kamp mod golfbanens

I Furesø Golfklub har de skiftet sprøjten ud med nye græstyper, håndlugning og stærekasser i kampen mod ukrudt og svampeangreb på banen. Men det er en stor udfordring at holde ukrudtet nede uden brug af kemi.

En entusiastisk golfspiller slår et godt slag. Tror han. Da han kommer hen til bolden, ligger den midt i område, hvor der er meget ukrudt i græsset. Pokkers. Det gør næste slag sværere.

Sådan en situation er ikke utænkelig en søndag eftermiddag i Furesø Golfklub. Her og på alle andre golfbaner er et godt græstæppe uden svampe, ukrudt og bare jordpletter afgørende for et godt spil golf.

Plejen af golfbaner handler først og frem-

her er ukrudt en central udfordring, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Hvis golfbolden lander, hvor der er ukrudt eller bare pletter, er det sværere at spille bolden. Ujævnheder kan også få bolden til at skifte retning, fx når man putter på green’en, er det sværere at styre slaget.

Derfor har de danske golfklubber i årevis brugt masser af pesticider. Men i Furesø Golfklub tog de allerede for 10 år siden de første skridt i

– Vi valgte helt at udfase brugen af pesticider, da kommunen for fem år siden vedtog et forbud mod pesticidbrug. Samtidig kunne vi se, at udviklingen kun går en vej – mod mindre kemi – og vi er selvfølgelig også interesserede i at belaste miljøet mindst muligt, siger Thomas Pihl, chefgreenkeeper i Furesø Golfklub.

Tvinges til at tænke kreativt

Da Furesø Golfklub for 10 år siden begyndte sin lange vandring mod et bedre miljø var første milepæl at lægge om til andre græssorter, som bedre tåler svampeangreb og kræver mindre gødning og vand. Det er et godt udgangspunkt for at skabe en mere miljøvenlig golfbane. Siden har kommunens forbud mod kemikalier ændret tankegangen hos Thomas Pihl og hans medarbejdere. – Vi må i langt højere grad tænke kreativt

Thomas Pihl vil som greenkeeper i Furesø Golfklub gå langt for at IKKE at hive giftsprøjterne frem.

ukrudt

SÅ MEGET KEMI BRUGER GOLFKLUBBERNE

I 2009 var forbruget 0,24 kg aktivt stof pr. ha. Klubbernes samlede areal udgør ca. 11.000 ha, hvilket giver et samlet pesticidforbrug på i alt 2.640 kilo eller ca. 0,06 procent af det samlede forbrug i Danmark. Golf er en af de hurtigst voksende sportsgrene: I 2000 var 108.922 spillere medlem i en af landets 131 klubber. I 2009 svang 173.927 medlemmer køllen i 180 klubber. Stigningen giver ventelister til nogen klubber, et øget pres på de eksisterende baner og ønsker om nye baneanlæg.

strategier. Dem bruger vi som en metode til at komme problemerne i forkøbet.

Et eksempel at tænke kreativ er, når Thomas Pihl og de andre greenkeepere hvert efterår og vinter fjerner dug fra banen ved hjælp af en stor gummislange, som de trækker hen over græssets overflade. Slangen fjerner stående vand på græsstråene, så svampe har meget sværere ved at angribe græsset.

Klubben har også opsat flere hundrede stærekasser ud til banen. Stærene hjælper med at holde bestanden af skadelige stankelbenslarver og gåsebillelarver på et acceptabelt niveau. Helt at undgå kemi, er dog svært, må Thomas Pihl erkende.

– Når først ukrudtet eller svampeangrebet er der, er det svært at få bugt med uden kemi. Derfor mener jeg heller ikke, at et totalforbud mod kemi i hele Danmark på nuværende tidspunkt er løsningen, men jeg sætter en ære i at efterleve det, siger Thomas Pihl.

ukrudt ændrer spillet

Med til den ære hører et stort stykke kropsligt arbejde.

– Da vi ikke kan bruge kemi, bruger vi mange timer på at håndluge, men mængden af ukrudt bliver faktisk større og større i øjeblikket. Det

FÅ GRØNT GRÆS UDEN KEMI

Vil du have en græsplæne uden kemi, skal du først og fremmest acceptere, at det ikke bliver en perfekt ensartet og ukrudtsfri plæne. En tæt klipning, hvor græsset klippes ned til fire centimeter i højden, giver græsplanterne et forspring for ukrudtet, fordi de fremmede planter ikke tåler den hårde behandling så godt som græsserne. Omvendt kan du forberede sin plæne på hårde tider, som fx sommertørke, vintervejr og slid ved at klippe den mindre tæt, at den får

et dybere og større rodnet. Du kan også bruge en vertikalskærer. Med den kan du rykke mos og sammenfiltrede rester af græsafklip op, og du får samtidig gennemluftet jorden. Det gør, at der lettere kan trænge luft og vand ned i den. Efter at have brugt vertikalskæreren kan du også styrke græsset ved at lave en såkaldt topdressing – filtersand eller et miks af lige dele kompost og filtersand, som du strør i et par centimeters tykkelse.

er for alvor ved at blive et problem, og jeg er bekymret for, om vi på længere sigt kan holde ukrudtet væk, siger Thomas Pihl.

Flere spillere har givet udtryk for, at ukrudtet er et problem. De dygtigste golfspillere er ifølge Thomas Pihl mest generede af det spirende ukrudt på banen, mens de spillere, der i forvejen har knap så godt styr på bolden, bedre kan acceptere de nye forhold.

– Men indtil videre er vores golfspillere nødt til at leve med lidt ændrede baneforhold, siger Thomas Pihl.

Klubbens greenkeepere har en enkelt gang i løbet af de seneste fem år måtte ty til kemikalier, da de kæmpede mod større områder med ukrudt. Klubben fik dispensation fra kommunen til pletvis bekæmpelse på seks ud af banens i alt 27 huller med en mængde svarende til 200 gram aktivt stof på ca. 15 hektarer.

Forsøg med mekanisk pleje

Furesø Golfklub samarbejder med Skov & Landskab på Københavns Universitet og Dansk Golf Union om et forskningsprojekt. De skal se på, hvordan man kan bekæmpe ukrudt ved at kombinere forskellige mekaniske plejemetoder, såsom at anvende en plænestrigle – en slags mekanisk rive – til at fjerne mos og ukrudt fra græsset.

Greenkeeperne udfører plejen på omkring 100 små forsøgsbaner af 1,5 x 1,5 meter, mens forskerne indsamler og analyserer resultaterne.

Forsøget kører nu på tredje år og forventes afsluttet i 2011. Desværre ser det indtil videre ud til, at de mekaniske plejemetoder kun har en lille effekt på banens ukrudt.

– På de forsøgsbaner, hvor vi har oplevet den største reduktion i ukrudtet, taler vi desværre kun om få procenter – og det er slet ikke nok til at skabe synlige resultater på banen. Desuden har vi en anden miljøudfordring i, at maskinerne til den mekaniske pleje bruger en del brændstof. Sådan må vi hele tiden opveje fordele og ulemper, siger Thomas Pihl.

Indtil videre må greenkeeperne fortsat bekæmpe ukrudtet med håndlugning. Thomas Pihl tror dog, at et nyt initiativ kan hjælpe lidt på de ømme rygge og fingre.

– Næste år vil vi forsøge at engagere medlemmerne i arbejdet med at luge ukrudt. I stedet for den årlige baneoprydningsdag, laver vi en dag, hvor der skal luges ukrudt. Efterfølgende kan vi måske få klubbens restaurant til at servere retter med de spiselige ukrudtsplanter, vi har indsamlet.

Kilde: Steen Porse, "En græsplæne uden kemi", Havenyt.dk

olfklubber bruger for mange og

men ikke godkendt til golfbaner.

- Det må selvfølgelig ikke ske. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad der er lovligt at have stående i en golfklub. Hvis klubben eksempelvis har et skovareal tilknyttet, gælder der andre regler, og så sker det også løbende, at produktnavnene ændrer sig. Men der er ingen undskyldning, siger Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union (DGU).

Miljøstyrelsen gav de 18 klubber en advarsel og chancen for at bringe forholdene i orden, inden næste kontrolbesøg i 2011.

holder ikke aftale med Miljøministeriet

Men det er ikke kun i forbindelse med de ulovlige pesticider, at flertallet af golfklubberne har svært ved at ramme green’en rent miljømæssigt. I 2005 pressede daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) klubberne til at nedbringe forbruget af pesticider med 75 procent inden 2008. Det mål er langtfra nået.

Ifølge DGU’s grønne regnskab for 2009 er det samlet set kun lykkes klubberne at reducere forbruget af pesticider med 39 procent siden 2005.

I DGU mener Torben Kastrup Petersen, at klubberne har haft for kort tid til at nå målet.

- Vi har ikke på så kort tid kunne komme med anvisninger på, hvilke metoder klubberne i stedet kan anvende ved svampeangreb eller

Svært for nogle klubber

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion stødte ikke på overtrædelser i syv af de 25 klubber, de besøgte i 2009. To af klubberne, Sindal - og Kalundborg Golfklub, brugte endda ved inspektionen slet ikke sprøjtemidler. Torben Kastrup Petersen afviser dog, at de andre klubber bare kan følge deres gode eksempel.

- En ud af tre klubber har allerede nået målsætningen, så er det ikke helt urealistisk, at reducere brugen af pesticider med 75 procent. Men for nogle klubber er det rigtig svært. Det afhænger blandt andet af jordbundsforhold og den omkringliggende natur. Forsøgene har endnu ikke vist alternative plejemetoder, som kan holde ukrudtet nede. Så hvis klubberne skal være helt fri for at bruge pesticider, er de nødt til at gå på kompromis med banens kvalitet.

ny lov eller aftale på vej

I 2011 vil Miljøstyrelsens kemikalieinspektion besøge en del af de klubber, der sidst fik besøg, samt en række nye klubber. Har en klub overtrådt loven én gang, har de fået en advarsel. Det skete altså i 18 tilfælde sidste år, og de har så fået en chance for at rette op på tingene.

Skulle kemikalieinspektionen alligevel finde ulovlige pesticider igen, så bliver klubben meldt

i 2005 indgik dansk g olf u nion en aftale med kommunernes l andsforening og daværende miljøminister Connie h edegaard om at afvikle brugen af sprøjtemidler på danske golfbaner. Målet med den såkaldte ”pesticidaftale” er at beskytte naturen og begrænse risikoen for pesticidforurening af grundvandet og på længere sigt at opnå en total udfasning af pesticider på golfbaner under unionen. Midlet var i første omgang at reducere brugen af kemi med 75 procent inden 2009, men det kunne klubberne altså ikke leve op til.

METTE dyrkEr dET godE æBLE

Frugtavler Mette Meldgaard lever et liv tæt sammen med sine æbler. På den lille Strynø kæmper han ikke alene småproducenternes sag - hun har også skabt most, der føres på linje med vin i to gourmetrestauranter.

TeksT: annE FaIgh rydELL FoTo: SørEn SkarBy

- Se den her, udbryder Mette begejstret og tager nænsomt fat om en æbleblomst, som er malet intens pink af naturen.

– Den er jeg helt vild med. Ligesom æblerne får hver deres forskellige nuance, gør træets blomster det også.

Mette

Hos Mette Meldgård på Strynø går der ikke lang tid, før man mærker hendes passion for at dyrke æbler. Hun har travlt med at pille meldug af sine æbletræer, der står i velduftende fuldt flor. Meldug er en svampe art, der angriber skud, så de ikke modner ordentligt. Derfor går Mette grundigt til værks.

Fra brakmarker til æblealléer

Året igennem har hun ene kvinde fingrene dybt begravet i forløbet fra smuk æbleblomst til læskende most og hver dag kalder frugtplantagen på blot fire hektar, der for bare 5 år siden lå som uudnyttede brakmarker.

- Men også dengang var det en nærmest paradisisk lille plet med svajende Belle de Boskop og Pigeon-æbletræer i den gamle frugthave og udsigt til havet, fortæller Mette.

Hun mener, at danske æbler er de bedste. Og særligt Strynøs milde klima er velegnet til

Skål! Nogle af Mettes æbler ender som gourmetmost.

æbleavl. I dag strækker Mettes nyudsprungne æbletræer sig i imponerende lange alléer. Alle majestætisk bundet op i espalier. Lærken synger fra himlen, og katten Archimedes spinder kælent i solen. Man falder næsten over mælkebøtterne, der har fået lov til at vokse heftigt i det høje grønne græs mellem rækkerne af æbletræer.

æblerne lever et farligt liv

Mettes have har også i mindre mængder bl.a. pærer, ribs, abrikoser, kvæder, kirsebær plus et nyt forsøg med blåbær. Hun passer godt på sine frugter. Særligt æblerne har mange fjender.

- De lever et farligt liv, griner Mette.

Eksempelvis har hun med håndkraft lige fjernet en mikroskopisk larve med hænderne. Den var i gang med at tage godt for sig af æbletræets blade. Som økolog sprøjter Mette ikke frugterne – hun er ikke imod svovl, der er tilladt hos økologerne og som hjælper mod svarmpe arten skurv, men vil gerne så tæt på naturen som muligt i sin drift.

Derfor tyr hun til andre midler, når æblernes fjender skal bekæmpes, fx opsatte fuglekasser, der giver gratis larvefangere.

- Jeg vil skabe en god balance mellem skadedyr og nyttedyr, siger Mette, der har masser af

Meldgaard piller svamp af æbleblomsterne i sin frugtplantage på Strynø.

Mette Meldgaards most

mariehøns i frugthaven som et vigtigt våben, for de æder nemlig bladlus. Strynøs harer er heller altid venlige over for træerne. I vinter åd harerne for eksempel løs af barken. Flaskegrønne net om træerne skal holde sultne dyr væk, men det massive snefald i vinter gjorde det nemmere for harerne at komme ind til træerne alligevel.

Et alternativ til alkohol

Mette har altid haft lysten til at skabe noget med sine hænder. Som ung pige var hun i lange perioder ude at passe køer på danske gårde og trangen til fysisk arbejde bliver ikke mindre med alderen. Som gammel økologi-pionér vil Mette sikre en mangfoldighed i vores valg af fødevarer og her passer æbler fint ind.

- Som æbleproducent kan du eksperimentere med et væld af sorter og derved skabe forskellige smage, som jeg fx har gjort med min gourmetmoste. Min Frequin Rouge består for eksempel af æblesorten Holsteiner Cox og hyld og smager bittersødt af rødbede og kirsebær.

Mette har udviklet seks måltidsmoste sammen med Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning og kokken Rasmus Kofoed. De leveres i dag direkte til restauranterne A.O.C. i København og Thors Mølle i Århus. Mette fremstiller også klassisk æblemost, som hun selv langer over disken hver lørdag fra august til november på Farmers Market i Svendborg. Her fortæller kunderne hende, hvordan smagen af mosten minder dem om barndom og vinteræbler på mormors loft.

- Forleden ringede en kunde, som fortalte, han var nyrepatient og ikke kunne tåle alkohol. Han var blevet ellevild med min idé om at drikke most til måltidet, så han og hans kone kommer fra Jylland for at hente nye forsyninger i næste uge, fortæller Mette stolt.

Idéen til at lave kvalitetsmost opstod, da Mette var gravid med sit første barn og savnede noget ordentlig at drikke til måltidet.

– Jeg ville gerne drikke noget mere festligt og smagfuldt end bare vand og tænkte derfor over, hvad man kunne servere i stedet, når nu alkohol

MOST FOR BEGYNDERE

Brug gerne overskudsæbler fra træet i baghaven eller en nabo. Pletter betyder ikke noget for kvaliteten, men sortér rådne og beskidte æbler fra. Undgå at samle æbler, som har ligget på jorden i længere tid eller som er blevet forurenet af jord, da der kan opstå jordbakterier. Hold en høj hygiejne. Vask

ikke var en mulighed. Jeg vidste fra starten, jeg ville forarbejde noget, som jeg kunne udvikle til det ypperste.

Fighter for de små producenter

Det er ikke kun æblerne, hun gerne vil udvikle. Ti til tolv gange om året bruger hun 2 x 5 timer på at komme til Økologiens Hus i Århus. Her taler hun varmt for sin absolutte mærkesag i Økologisk Landsforenings bestyrelse.

- Jeg ser mig selv som den, der gerne vil hæve stemmen for de små producenter. På den måde er jeg med til at sikre diversiteten og sørge for at forbrugerne får mere at vælge imellem, understreger Mette.

Hun mener dog ikke, at de små producenter skal have patent på økologisk dyrkning. Økologien skal gå på flere ben og kan være hos både de små virksomheder og hos de store konventionelle, som har en økologisk afdeling – begge steder kan man tilbyde noget forskelligt.

Kampen for økologien har siden de første ind -

hænder, inden du samler æbler, og sørg for rene beholdere, som er beregnet til most. Brug heller ikke æbler, som har stået i kasser, hvor der har været mus. Brug helt rent vand, når de vaskes. Forsøg dig frem ved at blande krydderurter, fx mynte eller rosmarin og saft af frosne eller friske bær som

hyldebær eller solbær i mosten. Det er nemt at fryse mosten, så bevarer den også alle vitaminer bedst. Frys i små poser, som er nemme at tø op og hurtigt kan bruges. Du kan leje et mosteri på www.hjemmemosteri.dk i Århus eller via nordjyske www.mosteri.dk.

køb af økologiske brune ris i 1972 ført Mette til stillinger som politisk medarbejder i ØLF og vicepræsident for den globale økologiorganisation IFOAM, inden iværksættertrangen tog over.

Tovtrækkeri om toilet

Den trang rækker også videre end hendes most. Egentlig ville hun gerne udvide sin produktion og bl.a. sælge syltetøj fra sin lille plet på Strynø, men her står reglerne for fødevaresikkerhed og hygiejne i vejen. Ifølge Mette er de ikke udformet til mikro-virksomheder som hendes egen, og det får politikeren frem i hende:

- En kombination af egenkontrol og reglerne burde jo kunne fungere, men mange små virksomheder har svært ved at gennemskue, hvordan reglerne skal fortolkes. Især hvis man gerne vil producere flere forskellige ting, mener Mette og påpeger, at fødevareregionerne bør udarbejde vejledninger specielt møntet på små virksomheder.

- Større virksomheder har en helt anden kontrolkapacitet, som de små ikke kan hamle

op med. Vejledningerne vil lette proceduren og øge mulighederne for at blive godkendt som producent.

Mette har selv oplevet et tovtrækkeri med fødevareregion Fyn, hvor hun har måttet kæmpe for at måtte bruge sit eget toilet, da hun startede mosteriet.

- Når man er så lille som mig, betyder det noget rent økonomisk at skulle bruge 40.000 kroner på at bygge et ekstra toilet til personale, som reglerne foreskriver.

Den slags bureaukratiske barrierer får dog ikke Mette til at give op.

- Økologi handler om diversitet. Der skal være plads til de store bedrifter, men man skal huske også at værne om de små, siger hun.

Heller ikke naturens udfordringer bremser virkelysten. Snarere tværtimod. Mette går energisk hen til en garage for at hente en lille rød traktor. En øredøvende brummen kolliderer snart med lærkens sang. Nu skal de viltre mælkebøtter mellem æbletræerne slås ned.

FakTa oM STrynø

Strynø dækker et areal på 4,88 km 2 i det sydfynske øhav og rummer 220 mennesker. Udover Mettes Meldgaards økologiske frugtplantage har øen fire andre økologer, bl.a. Ø-havets syltetøj og Ø-Lam. Det tager ca. 30 min. at sejle til øen med færgen fra Rudkøbing. Læs mere om øen og Mette Meldgaards frugtglæde på www. strynoe.dk og www.strynoefrugthave.dk.

MÅ VIRKSOMHEDER FRIT

BRUGE ORDET ”ØKOLOGISK” PÅ DERES PRODUKTER

nej, det er ulovligt at sælge fødevarer mærket ”økologisk”, hvis de ikke er blevet kontrolleret af Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.

Robert Lind er fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, og han arbejder med markedsføring af økologiske produkter. Han forklarer:

– Hvis et produkt sælges som økologisk uden at være godkendt, er der tale om vildledning af forbrugeren. Producenten vil blive bedt om at pille det ned af hylderne, og markedsføringen skal stoppes med det samme.

Ifølge lovgivningen om økologiske fødevarer må en fødevare kun sælges som økologisk, hvis den stammer fra en kontrolleret økologisk landbrugsbedrift. Økologiske produkter har altid en kode på emballagen, der signalerer, at de er økologisk godkendte – koden ses ofte ved stregkoden og begynder med DK-Ø.

Det danske, røde Ø-mærke har siden 1989 været garanti for, at en økologisk fødevare er kontrolleret af de danske myndigheder og overholder EU’s økologiregler. Ø-mærket ses på varer af dansk oprindelse. De ses også på udenlandske produkter, når de er pakket i Danmark, fx økologiske citroner, der er lagt i en plasticpose herhjemme.

Ø-mærket er dog helt frivilligt at anvende, oplyser chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

– Når virksomhederne er blevet godkendt af Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen, kan de selv vælge om de vil bruge det røde Ø eller ej. En virksomhed kan fx fravælge mærket, fordi

den mener, at forbrugerne kender deres produkt godt i forvejen, siger Sybille Kyed.

EU’s nye økologi-logo bliver dog obligatorisk for alle virksomheder. Reglen om logoet trådte i kraft 1. juli 2010, men der er en overgangsfase på to år, så virksomhederne kan bruge deres gamle emballage op. Fra 1. juli 2012 er det derfor lovpligtigt at mærke alle økologiske produkter, som er færdigpakkede i EU.

Reglerne gælder imidlertid kun for økologiske fødevarer. Hvis en håndcreme i Netto er mærket med ordene ”økologisk”, har du ingen garanti for, at det er sandt. Det er fordi, at EU endnu ikke har taget stilling til reglerne for økologi, hvad angår kosmetik og tekstiler. Derfor må du indtil videre gå efter private kontrolorganers mærke, fx fra engelske Soil Association. De sætter selv reglerne for, hvornår man kan kalde kosmetik og tekstiler økologiske. Robert Lind fra Fødestyrelsen oplyser, at EU-reglerne ikke er på plads lige med samme. Derfor vil der gå lang tid, før du finder det danske Ø-mærke på kosmetik og tekstiler.

"Sælges et produkt som økologisk uden at være godkendt, er der tale om vildledning af forbrugeren. Producenten vil blive bedt om at pille det ned af hylderne, og markedsføringen skal stoppes med det samme."

ro BEr T LInd, Fød EVar EST yr ELSEn

sØren saMler naturens skJulte

Kender du smagen af frisk strandtrehage? Og hvad med skovmærke? Eller for den sags skyld ristet tang? Nej? Så har urteekspert Søren Espersen et smagsgladt budskab til dig: Danmark har hundredvis af velsmagende urter, der står og venter på dig ude i naturen.

- Ummm! Fremragende! De smager altså virkelig dejligt, smasker Søren Espersen og tager en bid til af det bundt strandtrehage, han netop har plukket nær vandkanten mellem Roskilde Fjord og Boserup Skov.

- Den parfumerede smag minder om koriander, og den er god til lys fisk. Og så kan du kombinere den med …

Søren Espersen stopper op midt i sætningen. Han forsvinder ud i fjorden. Ja, dog ikke længere ud, end at han stadig har tørre fødder i sine grønne gummistøvler. Han stikker hænder og arme ned i det salte vand og river lidt efter sin dryppende fangst til sig. Tang.

- Det er lav klørtang, som er meget almindelig i de indre farvande, siger Søren Espersen, da han er kommet ind på strandbredden igen.

- Du kan riste både det og næsten al anden tang i ovnen med en anelse olie, så har du et herligt tilbehør eller en velsmagende snack. Jeg har ofte oplevet, at folk er blevet himmelfaldne, når de smager ristet tang første gang, siger han pavestolt over de næsten oversete smagsvidundere.

SørEnS SaMLETIpS

Skoven er et godt sted at samle dine urter, for her er der ikke sprøjtet med gift – lige med undtagelse af områder med juletræer. På strandenge, især helt nede ved vandkanten, finder du mange urter med en kraftig saltsmag og masser af mineraler. Du må samle løs overalt i alle offentlige skove, døgnet rundt. Her må du samle planter og bær ind til eget forbrug, hvilket svarer til en bæreposefuld per dag. Spis urterne friske, så er smagen bedst. Vil du gemme smagen, fx til vinteren, så frøs urterne ned.

Bitre smagsnoter er sunde for dig

En gåtur med Søren kan være lidt af en øjenåbner, eller rettere sagt mundåbner. For de fleste er en skovtur ellers lig med frisk luft og fuglesang. For Søren er det at vandre rundt i et spisekammer, som vi andre ellers tramper rundt i. Han fortæller, at vi i Norden har mere end 300 spiselige urter, så der er virkelig et stort potentiale for at finde spændende smagsoplevelser.

- De vilde urter byder oftest på bitre smagsnoter. Det er smage, som ellers er avlet væk i mange afgrøder, fx i gulerødder, fordi det søde falder i alles smag. Paradoksalt nok er det ellers ofte de bitre urter, der indeholder fleste sunde indholdsstoffer. Eksempelvis har brændenælder og mælkebøtter et højere indhold af trøstoffer end spinat og salat. De byder også på en dybere og rigere smag end mange andre gængse krydderurter, siger Søren Espersen.

Vilde urter og økologi hænger sammen

Gennem sit firma Kulturlandskab.dk har han specialiseret sig i at indsamle velsmagende urter til kommercielt brug. Og kombineret det med sin baggrund som kultursociolog.

Han har bl.a. arbejdet for det økologiske gods og mejeri Knuthenlund, hvor han ledte efter en lokal variant af vild merian. Ejeren mente ellers, at den var udryddet. Det var den ikke, for Søren genfandt den. I dag indgår den vilde merian i det urtemiks, som godset blander i det græs, deres økologiske får og geder æder.

- Den slags tilfører produkterne en originalitet, og så kan man få mere for dem, siger Søren Espersen og påpeger, at der er en fin sammenhæng mellem de vilde urter og den økologiske produktion.

Han opfordrer også andre økologiske dyreproducenter til i højere grad at bruge naturens

sMagsskatte

ressourcer ved at opelske oprindelige planter i deres lokalområde.

- Det kan give en anden og unik smag til kødet, og samtidig fremmer økologen den vilde flora. Han kan også blive kompenseret for en mulig nedgang i udbyttet via en højere pris for sine varer. Det har man fx gode erfaringer med i osteproduktionen i Schweiz, påpeger urteeksperten.

Tænk natur og kroner sammen

Søren Espersen ser i det hele taget en skov af muligheder for både at skabe rigere biodiversitet og få flere kroner og ører i kassen.

Eksempelvis kunne de økologiske landmænd høste nælder og strandtrehage mere rationelt ved at dyrke dem. Ikke mindst på lavbundsarealer tæt på havet.

- Samtidig kunne de gøde dem med tang fra strandbredden. Kystkommunerne bruger ofte tu -

sindvis af kroner på at køre det væk fra stranden til forbrænding, selv om det i virkeligheden er god gødning, der går til spilde, mener Søren. Sammen med Småøernes Fødevarenetværk har han for nylig lavet en ansøgning til et projekt, der samler den idé op. Ansøgningen er havnet hos Fødevareministeriet.

- Hov, der står almindelig syre, afbryder Søren sig selv og tygger lidt efter på den friskplukkede plante.

Endnu et af mange stop på gåturen gennem Boserup Skov. Eller rettere sagt rejsen ind i et univers af nye smagsoplevelser – og de muligheder, Søren mener, at de kaster af sig.

SAMER OVERLEVEDE PÅ NATURENS VITAMINER

samerne i finnmarken brugte ifølge søren espersen tidligere masser af naturlige kilder som tang, fjeldsyre og lægekloklaere. det blandede de med rensdyrmælk til en såkaldt "gumpa" hvert forår. så gravede de blandingen ned i små trætønder, og hen over sommeren opstod en mælkesyregæring, mens samerne tog andre steder hen med deres dyr. når de kom tilbage til deres vinterboplads, så gravede de den nu frosne gumpa op og spiste den. det sikrede dem c-vitaminer hele vinteren.

- efterhånden kom der en del nordmænd og danskere til området for at kultivere det. de døde som fluer på grund af skørbrug. blandt immigranterne var en typisk talemåde om gumpaen: ”Jeg spiser ikke græs”. Men det skulle de have gjort, pointerer søren espersen.

urter du selv kan samle

Her er seks små naturskatte, du efter urteekspert Søren Espersens mening ikke går fejl af. De kan give din mad et ekstra pift af naturens egen smag.

lægekoklare

10-35 cm høj og almindelig ved vores kyster, navnlig på sandet, tanggødet strandbred eller fed strandeng, som fx ved Vadehavet eller Holbæk Fjord. Plantens skeformede grundblade er grønne og friske hele året rundt, og de har en behagelig skarp og bitter smag – som brøndkarse gange ti. God i salat, til en pesto eller på en skaldyrssalat. Du kan også kværne den i en neutral olie. Meget kendt blandt ældre tiders søfolk, da den kan findes året rundt og er god mod skørbrug, fordi den indeholder store mængder C-vitamin.

strandasters

15-60 cm høj og ret almindelig på våd bund, på strandenge og i strandsumpe. Blomstrer i juli-september med violette blomster med et gult øje. Skiller sig af med salt ved at ophobe det i bladene. Bladene falder af, når de blegner helt, men lige før, har de en fantastisk jodagtig havsmag, der fx kan peppe en salat op. Er også god til ost. Om foråret er bladenes smag mere persillerodsagtig.

strandtrehage

Den oprette, tueformede plante på 15-60 cm findes på strandenge. Kaldes Nordens koriander på grund af smagen, som er overraskende sød og parfumeret uden noget bittert i sig. Den er bedst rå, da den mister smagen, når du koger den. God i en skalddyrssalat, i en fiskesuppe lige før servering eller sammen med hvid fisk.

skovløg

Meget almindelig ved kystnære, fugtige områder. 40–90 cm høj og med et udseende som en mini-porre. Test: Smag på bladene – en forrygende løgsmag er et sikkert kendetegn. God at grille. Skær roden af, og kom resten på den glødende varme sammen med dit kød. Blomsten danner en kugle af små, sortviolette mini-løg. Dem kan du sylte, fx sammen med asier, og så har du pæn, velsmagende pynt til en mad.

skovmærke

10-30 cm høj plante, der er grøn hele sommeren. Vokser ofte i store, tætte bestande i skovbunden, fx i en bøgeskov. Indeholder kumarin, der giver duft af nyslået hø. God til desserter: kog 2-3 dl sukkerlage op med ca. 5 gram tørret skovmærke. Du kan også parfumere en sauce med planten. Kan bruges både frisk og tørret, men i tørret tilstand er smagen mere udviklet. Du kan fint tørre den på en avis ved stuetemperatur. Opbevar derefter din skovmærke lufttæt.

brændenælde

30-130 cm høj og velkendt brændende plante, der vokser langs marker og veje i grøfter, hegn og krat. Den indeholder flere vitaminer og mineraler end fx spinat. Tag de yderste friske skud, blanchér dem ved at overhælde dem med kogende vand, hak dem, og kom dem i en omelet, en stuvning eller i en suppe. Også god i marinade, fx til en pølse og et hårdkogt æg. Ordet nælde kommer i øvrigt af oldnordisk "netla" = sy, spinde, væve og knytte. Nælden blev tidligere brugt som tekstilplante til fx bukser, kjolestof og linned.

SÅDAN PRÆSTERER DU SELV BEDRE

Her får du fire råd, som Oscar Umahro giver til folk, der skal top-præstere. Han er ernæringsekspert, kogebogsforfatter og står bag firmaet Sundhedsrevolutionen. dk. Gennem ni år har han rådgivet bl.a. triatleter, løbere og basketballspillere om en kost, der fremmer en god præstation.

SpIS økoLogISk

Økologiske fødevarer har et højere indhold af næringsstoffer, og koncentrationen af kemi er lavere. En del sprøjtemidler hæmmer dine mitokondrier, som producerer energi til alle kroppens celler.

SpIS ET ordEnTLIgT MåLTId

Spis et reelt måltid, to timer før du skal præstere. Kroppen skal stadig være i gang med at optage næring, når du begynder din præstation. Måltidet kan fx bestå af fuldkorn eller bælgfrugter som bønner, perlespelt eller kikærter. Få også noget sundt fedt, fx en dressing med persille samt krydderurter oven på brune ris. Dertil protein i form af lidt øko-fisk eller -fjerkræ.

VM-holdet SPILLER PÅ ØKOLOGISK

Når det danske fodboldlandshold giver den gas på grønsværen, er de tanket op på økologisk mad. Lands holdets kok Per Thøstesen mener, at øko med til at give spillerne mere energi på banen.

Og det var Danmark, og det var Danmark! Olé, olé, olé! De danske Roligans jubler, da den sco -

økologiske mad tilfører spillerne mere energi.

– Jon Dahl scorer måske ikke en ekstra gang, fordi han spiser økologisk, men jeg tror, at det har en effekt på holdet som helhed.

Per Thøstesen har oplevet, at det kan være svært at få spillerne til at spise nok grøntsager. Her hjælper økologien med at få mere grønt op på spillernes tallerkener og ned i motorerne.

om, at økologien giver spillerne saft

der siden VM i 2002. Han

sekund i tvivl den

– Når jeg laver økologiske grøntsager, behøver jeg ikke lave så store mængder. Små spæde øko-grøntsager ser både mere delikate og indbydende ud, og de mætter mere, forklarer Per, der helt tydeligt kan mærke på spillerne, at de er blevet gladere for alt det grønne de sidste par år.

Listefødder og mad med gods i

Per Thøstesen laver som regel buffeter, så spillerne har noget at vælge imellem. Her serverer Per altid øko-fjerkræ - på grund af smagen. Han kunne aldrig drømme om at servere naturel-marineret kød – det er for salt. Menuen byder også på økologiske mejerivarer, øko-pasta og brød bagt af økologisk mel.

- De skal have noget med gods i, fordi de for-

TeksT annE FaIgh rydELL FoTo pETEr nordhoLM andErSEn

3

BooST dIn ForM MEd

BroccoLI og IngEFær

Har du tendens til ømme led, så spis broccoli, rødbeder og ingefær mindst fire gange om ugen. Især ingefær i store mængder modvirker betændelser – og er irritationshæmmende. Prøv frisk revet ingefær i din juice eller smoothie.

4

tørrede frugter lige efter en stor præstation for at få dit blodsukker op. Ellers kan kroppen begynde at bruge af de aminosyrer, som er kroppens byggesten til at resti tuere dine muskler.

BRÆNDSTOF

brænder så meget, slår Per fast.

Dagen før en kamp serverer han fx spinat og fisk. Det giver ifølge Per noget power, og det ligger ikke for tungt i maven.

Under kampen står Per med en medhjælper uden for banen og skærer økologisk frugt ud i et susende tempo, så spillerne kan få frisk, hurtig energi. Bananer er også et hit, hvis spillerne er ved at gå sukkerkolde.

På selve kampdagen får spillerne dog lige, hvad de helst vil have. Om det så er hvidt toastbrød med marmelade.

– Op til kampen går alle rundt på listefødder. Der er musestille i den bus, som skal fragte holdet og alle os andre hen til stadion. Nogle hører musik, andre kigger tomt ud af vinduerne. Det er ikke tidspunktet, hvor jeg skal forsøge at belære dem om, hvad der er mest sundt eller nærende, siger Per.

cape Town er øko-center For Per Thøstesen kan det sommetider være en svær kamp at finde ordentlige fødevarer. Helt slemt var det i Japan og Korea i 2002.

Her skulle de fleste fødevarer lukkes op med en dåseåbner.

Han forventer sig dog meget af landsholdets ophold i Sydafrika denne sommer.

– Jeg har hørt, at området ved Cape Town har mange forskellige økologiske fødevarer. Vi skal købe en masse på deres markeder, fx kød fra fritgående eller måske endda vildtlevende dyr.

kom nu Bendtner

Den stigende bevidsthed om ordentlige fødevarer er en relativ ny tendens blandt spillerne. – Før i tiden kunne de forlange næsten julefrokost-agtige buffeter konstant, men det nytter jo ikke, lyder det fra kokken.

mere vægt på økologisk mad. Man leder efter metoder, der kan få spillerne til at yde mere, siger Per.

Ifølge kokken spiser flere af de danske drenge også øko-mad privat. Han mener, at det blandt andet hænger sammen med den øgede fokus inden for elitefodbold på god og sund kost.

– Bevidstheden om at spise rigtigt kommer dog især med alderen. Jeg oplever ofte, at ældre spillerne som Jon Dahl inspirerer de yngre til en sundere kost.

Han lægger vægt på, at topatleter skal have det bedste, fordi de skal yde meget mere end os andre. Og den tankegang er vandret fra banen over i spillernes kost.

– Især fra danske spillere i internationale klubber, hører jeg, at de lægger mere og

Under deres måltider kan de godt finde på at sige: ”Kom nu Bendtner, spis dine øko-gulerødder”.

Jon Dahl Tomasson er glad for økologisk mad.

Solen skinner, himlen er blå og ungerne er skrupsultne. Og her får du inspiration til, hvordan du kan lave en nem frokost – to lækre sommerlige opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ nye kogebog ”Suveræn sommer”. Begge opskrifter er til 4-6 personer.

TeksT: annE FaIgh rydELL FoTo: coLuMBuS LETh

SaLaT MEd SoMMErEnS Bær

1 stk. hovedsalat

1 lille bundt frisk dild eller anden krydderurt, fx mynte eller basilikum

200 g spidskål

250 g jordbær

200 g ribs

4 spsk. piskefløde

1 1/2 spsk. friskpresset citronsaft

1 1/2 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft

Salt og friskkværnet peber

Skyl salaten, og bræk bladene i mundrette stykker. Skyl krydderurtebladene. Tør begge dele omhyggeligt – en salatslynge er ideel at bruge her. Snit kålen fint. Nip jordbærrene, og halvér dem, hvis de er store. Skyl ribsene, og vend dem i lidt sukker. Pisk piskefløde, citronsaft, hyldeblomstsaft, salt og peber sammen til en dressing. Bagefter vender du salatbladene, kålen, halvdelen af jordbærrene, ribsene og halvdelen af dilden med dressingen. Pynt med resten af jordbærrene og dilden, og servér straks.

ForFrISkEndE VandMELonSnack MEd Tun-rygEoSTcrEME

200 g vandmelon uden skal og kerner

Lidt frisk babyspinat

Dildkviste til pynt

1 dåse tun i olie

1 bæger økologisk rygeost, fx fra Løgismose, som bl.a. sælges i Netto 1 fed finthakket hvidløg 1/2 tsk. Madagaskar-peberkorn til pynt

Salt

Si olien fra tunen, og blend tunen med rygeost, hvidløg, peberkorn og salt. Smag til. Sæt derefter cremen på køl, indtil den skal serveres. Skær melonen i terninger på ca. 3+3+3 cm. Anret melon-terningerne med den friske spinat og en lille klat creme. Pynt med dildkviste og peberkorn.

Med små midler kan du hurtigtfå sommerstemning på frokostbordet. Dild både pynter og smager godt.

HurTige

TIL TIna SchEFTELowITz

hVordan VILLE du SELV LaVE En LækkEr SoMMErFrokoST For FaMILIEn?

Jeg vil tage udgangspunkt i de salater og grøntsager, som findes i sæsonen. Jeg spiser enormt mange fibre resten af året, så om sommeren holder jeg pause og tager for mig af alle de nye grøntsager som aubergine, peberfrugt og tomat. Sommeren er jo højsæson, hvis du er vegetar. Jeg henter gerne mine fibrer og fylde fra bønner, fx er jeg rigtig glad for de små mungbønner og sortøjebønner. De er ikke så melede som de større typer. Når der er børn med, er det vigtigt at lave noget, som de kan spise i en fart. Børn bliver jo hurtigere sultne end voksne. Snit en masse grøntsags-stave, og lav en lynhurtig dip med lige dele miso, honning og æbleeddike. Det smager simpelthen bare så godt.

hVILkE råVarEr Er godE aT BrugE, når hELE FaMILIEn SkaL MødES oVEr En SoMMErFrokoST?

Alle er glade for gode salater. Fx en tzatziki-agtig salat med melon eller jordbær i. Du kan variere den i en uendelighed og fx få en mere fyldig salat med kartofler eller quinoa. Til den uundgåelige grill vil jeg typisk bruge fisk. Makrel er en rigtig sommerfisk, og den er nem at grille. Lav evt. også et grovbrød fyldt med sommerens friske krydderurter, så der er noget at nippe til. Til dessert vil jeg lave nyklassikeren jordbær med hyldeblomst: Bag nogle marengsbunde med mandler, snit jordbær i små fine stykker, som du marinerer i koncentreret hyldblomstsaft med lidt citronsaft og skal. Servér og top evt. med flødeskum.

har du ET MadTIp, dEr duFTEr aF SoMMEr?

Gå amok i de nye kartofler! Der findes ikke noget bedre. Spis dem med økologisk smør til – jeg kan godt lide smørret fra Osted Mejeri (fås i Rema 1000, red.). I modsætning til brødrene Price vil jeg dog nøjes med at sige ”en smule smør”. Krydr dine nye kartofler med helt friskhakket dild. Du skal ikke bruge det fra supermarkedet, for det smager ikke af noget. Dyrk hellere dit eget i altankassen eller haven – eller skaf det i hele bundter hos grønthandleren. Du kan også få en mere speciel smag frem ved at bruge løvstikke eller estragon til kartoflerne, fx ved at lave kryddersmør.

SPIS DIG MÆT I SOMMEREN

”Suveræn sommer” er en greatest hits-opsamling af lette sommeropskrifter for hele familien fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ tidligere bøger, som dog er krydret med 30 helt nye opskrifter. Opskrifterne kredser om den danske sommers nye frugter, bær og grøntsager. Bogen udkom i maj på Politikens Forlag. Vejledende pris er 199,95 kr. for de 144 sider, men tjek gerne www.bogpriser.dk for billigste pris.

l

ev grønt i hele køkkenet

el-kedlen tænker grønt

Philips har lanceret en elkedel i gråt metal, som har en særlig 1-kops-indikator. Den sørger for, at du kun koger det vand, du har brug for. Elkedlen har navnet HD4670 og fås for 999 kr., fx via www.shop.philips.dk/store.

Det er ikke kun inde i køleskabet, at du kan gøre en forskel som forbruger. Her er en håndfuld produkter, som kan gøre dit køkken mere bæredygtigt. 1 2 3

stegepande uden kemi

Greenpans pander er fremstillet af delvist genanvendt aluminium, og uden kemikalier som PTFE og PFOA, som ellers findes i mange teflon-pander. Producenten garanterer også, at belægningen ikke udleder gasser, heller ikke ved høj opvarmning. Pandeserierne er opkaldt efter de storbyer, som har afholdt klimakonferencer: Kyoto, Vienna, Stockholm og Dubai. Den næste serie af pander får derfor navnet Copenhagen, selv om man kan diskutere, hvad konferencen gjorde af godt for klimaet. Magasin, Imerco og Bahne har en vejledende pris på 899 kr. for hver af de viste stegepander fra Kyoto-serien, der har soft-greb og kan gå i ovnen op til 180 grader.

køl din mad i en grøn vinder

Siemens ECO Plus (model KG36NA13) blev testvinder i forbrugerbladet

TÆNK i august 2009 og vurderet til at være særlig holdbar og energieffektiv. Den vejledende pris hos forhandlere af hårde hvidevarer er 8895 kr. Et generelt tip: Se efter køleskabe mærket med A+ eller A++, så har du Elsparefondens garanti for, at du får de mest energibesparende produkter på markedet.

FoTo: grEEnpan

5

bordplade med miljø-certifikat

HTH køkkener forhandler Spekvas bordplader i 15 forskellige træsorter, som alle er FSC-certificerede. FSC-mærket giver dig sikkerhed for, at træet er fra bæredygtig skovdrift. Tjek priser på www.hth.dk.

Tallerkener med palme-duft

Hvorfor ikke bruge naturens egne materialer, når du dækker op i køkkenet? Netbutikken ecoloco.dk sælger tallerkener lavet af nedfaldne blade fra betelnødpalmer, som du kan smide på kompostbunken, når de har udtjent sig selv. Betelnød tåler en tur i mikroovn og ovn i op til 200 grader. De bæredygtige tallerkener er smagsneutrale, og prisen er mellem 39 og 45 kr., alt efter størrelse. 4

FoTo: hTh køkkEnEr

En faglig rejse til Uganda fik optimismen til at boble i foreningens direktør, Paul Holmbeck. Han besøgte bl.a.

Mugisha Geoffrey, som tidligere har været med i Økologisk – og blev opløftet over hans engagement. Foreningen vil arbejde mere med at udvikle økologi i ulande.

Da Paul Holmbeck i januar trådte ind på Mugishas Geoffreys jorde blev han vidne til ”en økologi, hvis lige Danmark ikke har” med egne ord.

På Mugishas blot 5 hektar groede et væld af forskellige afgrøder under den kraftige sol nær ækvator. Ananas, bananer, rosmarin, chili, kardemomme og trætomater. Mange andre planter skyggede for eller gav næring til hinanden. Og nede i blomsterne summede de bier, Mugisha bruger til at lave sin egen honning af.

- Rigtig meget er lykkes for Mugisha, og hans nysgerrighed og engagement var inspirerende. De økologiske metoder giver ham en meget stor diversitet inden for et lille område. I Danmark tager økologien ganske vist store hensyn til naturen, men sådan ligefrem at integrere den i markerne, det ser vi for sjældent heroppe, siger Paul Holmbeck.

Læs mere om Mugisha

Du kan se den store reportage fra Mugishas gård, der blev bragt i Økologisk nr. 5, januar 2009. Find den via www.okologi.dk/ okologisk, klik dig ind på magasinarkivet og download PDF’en med hele Økologisk nr. 5 – reportagen finder du på side 8-19.

Direktøren i Økologisk Landsforening forklarer, at så stor en diversitet typisk kræver meget håndkraft, og på dansk jord ville det nok kræve nogle meget sofistikerede robotløsninger. Arbejdskraften i Danmark er nemlig for dyr til så høj grad af intercropping, som det hedder, når bonden blander mange afgrøder på markerne.

Selv de økologiske pionerer fra grøntavlernes sammenslutning Biodania, som Paul Holmbeck rejste med, var imponerede over markerne. Men at bruge ryggen til alt det hårde arbejde, frem for maskiner, længes de ikke ligefrem efter.

gode til at træne hinanden

Fra besøget fremhæver Paul Holmbeck også, at Mugisha Geoffrey gør et stort arbejde for at udvikle andre landmænd, der ligeledes arbejder sammen med virksomheden African Organic. Et firma, som igen har et tæt samarbejde med den danske økologiske grossist Solhjulet.

- I Uganda er producenterne gode til at træne andre producenter i de økologiske metoder. Mugisha var bestemt ingen undtagelse, og de økologiske cooperativer, vi besøgte, havde også deres egne interne træning for at styrke kvalitet og praksis ude i marken. Det var stærkt at se, siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforenings Ulandsnetværk bakker fuldt ud op om den udvikling med et koncept, der hedder Farmer Field Schools. Det er en

model med gensidig erfaringsudveksling mellem landmændene. Projektet går over al forventning, og det har fostret mindst 22 grupper af økologer. Paul Holmbeck understreger, at en stabil afsætning er alfa og omega for Mugisha og de mere end 140 småbønder, der også leverer bl.a. ananas, bananer og vanilje til Solhjulet, som i øvrigt jager nye kunder i Danmark.

Samarbejdet forpligter

- Det er svært at stå alene som småbonde. Jeg kunne virkelig se styrken i det kommercielle set-up, de har udviklet. Altså et forpligtende samarbejde, som giver bønder som Mugisha sikkerhed for, at nogen henter varerne hver tirsdag - så han kan tjene penge til sin familie. Et stabilt salg er endda vigtigere end en merpris.

Paul Holmbeck samler smilende op:

- Når man står ude hos en bonde som Mugisha og ser, hvad African Organic, Solhjulet og en gruppe småbønder har opnået sammen, så bliver jeg virkelig håbefuld. Potentialet er enormt.

Foreningen vil udvikle videre på Ulandsnetværkets arbejde, så den bl.a. kan understøtte alle medlemsvirksomheder og -landmænd, der vil arbejde i ulande som Uganda.

Solhjulet er også i gang med at starte økorejser til Uganda, så andre kan opleve landet og de økologiske producenter i den tropiske varme.

Mugisha Geofrrey var meget stolt over at se sig selv på forsiden af en tidligere udgave af Økologisk. Hans afsætning af økologiske varer til bl.a. Danmark gør, at han kan sende sine børn i skole.

Økologisk vinder international pris

Redaktøren på Økologisk, Peter Nordholm Andersen, har vundet prisen for bedste artikel i en international konkurrence for landbrugsjournalister.

Hjemme hos Peter Nordholm Andersen hænger et sølvskinnede diplom på væggen og smiler til ham. I april vandt han nemlig de internationale landbrugsjournalisters konkurrence om bedste artikel, også kaldet IFAJ’s Star Prize 2010. Prisen fik han for artiklen ”Bolivias bjergbønder høster et bedre liv”, der blev bragt i Økologisk nr. 9.

Journalister fra 18 nationer deltog, og et enigt dommerpanel gav historien om de bolivianske bjergbønders økologiske udfordringer topkarakter. Owen Roberts er generelsekretær hos IFAJ og sad med i dommerpanelet.

Han faldt for artiklens måde at beskrive bøndernes dagligdag på. Ved hjælp af et godt blik for detaljen, løfter historien sig over de andre deltagende tekster og fastholder læseren.

kæmpe skulderklap

Peter Nordholm Andersen ser prisen som et kæmpe skulderklap. Den styrker hans tro på, at magasinet også skal være kritisk. Historien fra Bolivia fortæller således, at bønderne ganske vist har tjent gode penge på at eksportere økologisk quinoa til bl.a. Danmark. Men for pengene har de bl.a. købt traktorer, som de ikke bruger rigtigt, og derfor ødelægger de højlandets sårbare jord. - Det er vigtigt at værne om troværdigheden.

Jeg vil gerne give spalteplads til flere lignende historier i Økologisk, men som læser kan du ikke forvente det i hvert magasin. Artiklen krævede et enormt researcharbejde. Jeg skaffede fx selv Danida-midler til rejse og ophold og brugte bl.a. 11 timers støvet køretur på at komme fra Bolivias hovedstad ud til bønderne i en meget fjern afkrog af landet.

rapport gav ligevægt

I researchfasen stødte Peter Nordholm Andersen på en rapport af forsker Sven-Erik Jacobsen ved Institut for Jordbrug og Økologi, KU. Den belyser, hvordan dyrkning i Bolivias højland med traktorer i værste fald ødelægger jorden og skaber ørken.

- Rapporten og et interview med Sven-Erik Jacobsen gav mig en kritisk modvægt til historien om, at bønderne var kommet til flere penge, efter bolivianske standarder. Den ligevægt vil jeg gerne tilstræbe i magasinets journalistik, understreger Peter Nordholm Andersen.

Du kan (gen)læse artiklen på side 24-30 via www.okologi. dk/media/430205/ø9.pdf.

Bolivia-bønder får viden fra Danmark

Danske Aurion, medlemsvirksomhed i Økologisk Landsforening, er involveret i et Danida-projekt: Bønderne bliver fx undervist i, hvordan de kan bruge deres kompost rigtigt og at dyrke andre afgrøder end kun quinoa. De har også fået en håndbog fyldt med billeder og konkrete tips til at bruge

Vind præmier, du kan li’

Økologisk Landsforening lancerer i løbet af august webkampagnen Økologi - det kan vi li', www.detkanvili.dk. Du kan vinde mundvandsfremkaldende øko-præmier ved at indsende et billede eller en video, der viser, hvorfor du støtter økologien, og hvordan du giver andre lyst til at gøre det samme. Læs mere på kampagnesitet – eller følg med i vores nyhedsbreve. Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet? Meld dig til via forsiden på www.okologi. dk – scrol evt. lidt ned for at finde tilmeldingsboksen ude til højre.

ktive tidligerehververmedlemmer

Ligesom på Sjælland er der startet en frivillig gruppe af aktive medlemmer i Århus. Under Århus-gruppens første aften rin gede nogle af aktivisterne rundt og talte med tid ligere medlemmer, fordi foreningen oplever, at mange nye på den ene side melder sig ind, på den anden side betaler næsten lige så mange ikke deres giro. Det fik flere af de tidligere medlemmer ind i øko-folden igen. Du kan også støtte økologien akokologi.dk under

Økologiske grise fødes på friland, har mere plads i stalden og får øko-grovfoder. Og så får øko-basserne lov til at beholde halen – i modsætning til deres konventionelle søskende. Sådan er budskaberne i kampagnen ”Stem på Krølle”, som Helle Bossen fra Økologisk Landsforening står bag.

Hele 67 procent siger i en GfK-undersøgelse, at dyrevelfærd er vigtigt, men markedsandelen på økologisk svinekød er på sølle en procent.

- Det kan fx hænge sammen et lille udbud og manglede viden om, hvad forskellen er på kon ventionelle, frilands- og økologiske grise er. Det vil vi gerne ændre på med kampagnen – og have

flere forbrugerne til at stemme på bedre dyrevelfærd med indkøbskurven, siger Helle Bossen. Der venter dig et link til ”Stem på Krølle”kampagnesiden på www.okologi.dk. Her kan du frem til 6. juli deltage i en konkurrence om en økologisk fest til 25.000 kr. Du finder også en brochure med tre lækre grillopskrifter fra

Igen i år markerede økologerne dagen, hvor køerne kommer på græs. 18. april inviterede 60 økologiske mælkeproducenter alle interesserede til Øko-dag for at nyde synet af køerne, der lukkes ud på græs. Det tilbud tog ca. 78.000 – rekordmange – mennesker imod. Hver eneste med sin opfattelse af, hvad økologi står for, hvis du spørger projektleder Anna Lund fra Økologisk Landsforening.

- Ligesom X’et i X-factor, så er der mange forskellige Ø-faktorer på Øko-dag. Derfor lavede vi en fotokonkurrence, hvor 10 personer har vundet præmier som fx mejeribesøg. Vinderbillederne går tæt på, hvad Ø-factor er – og hvad det betyder for en ko at komme ud, siger Anna Lund.

Høstmarked i september

SÆT KRYDS i kalenderen:

4.-5. september kan du besøge et økologisk høstmarked. På økodag.dk finder du fra sidst i august et kort over de ca. 120 gårde, der åbner porte og gårdspladser op. På det interaktive kort får du fortalt, hvad landmanden producerer på netop den gård, du klikker dig ind på. Gårdene er forskellige, og du kan opleve alt fra køer på græs, gulerødder i lange rækker (med lidt ukrudt mellem dem) til flokke af storklukkende høns på friland.

4.-5. september husk at købe mælk

Henrik Høegh (V) har siden 23. februar været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fik i 1973 en landbrugsuddannelse og har arbejdet som konventionel landmand i mange år. Fra 1989-2007 medlem af Dansk Landbrugs bestyrelse, og 1. viceformand 1998-2007. Født 1952 i Alsø på Lolland, og han er søn af et gårdejerpar.

5

HurTige

hvor vigtig er økologien for dig som minister? Det er absolut en af de sager, regeringen vil blive målt på. Dansk økologisk produktion er førende i Europa, og det skal vi udvikle. Fødevareministeriet har derfor indkaldt alle interessenter, herunder Økologisk Landsforening, i en arbejdsgruppe. Den skal lave en handlingsplan for, hvordan vi kan leve op til målene i regeringens Grøn Vækst-plan (som bl.a. vil fordoble øko-arealet inden 2020, red.): Hvad er det for nogle barrierer, folk oplever? Handlingsplanen skulle gerne være klar i oktober eller november, og et konkret bud på indholdet er at have mere fokus på detail-butikkerne: Hvad afgør fx om kunderne vælger økologiske produkter?

Mange økologiske bedrifter står foran et generationsskifte, men det kniber med folk til at overtage gårdene. alligevel har du sagt, at du ”er sikker på, at nok vil lægge om til økologi” til at nå målet i grøn Vækst. hvordan kan du være så sikker?

Det kan godt være, at man som minister skal være forsigtig med at være alt for håndfast. Den sidste omlægningsbølge kom af gode afregningspriser og efterspørgsel i markedet. Det er selvfølgelig det, vi skal have skabt. Og gør vi det, er jeg overbevist om, at så vil primærproducenterne også komme med. Jeg vil i hvert fald lægge kræfter i den her handlingsplan, fx ved at lave nogle målepunkter, så vi meget hurtigt kan vurdere, hvad der virker, og hvad det er for nogle barrierer, vi for alvor skal have fat i for at få den rigtige udvikling på det her område.

er der afsat penge til planen?

Altså, der er jo … vi har midler til at udvikle det her. Vi har ikke de store midler - det er ikke en tid, hvor man strør om sig med penge. Men lad os nu se: Når først planen er færdig, så må vi se, hvad behovet er, og hvad vi kan skrabe sammen. Har man gode ideer under en finanslovsforhandling, så er det før set, at der er penge til dem. Vi vil i hvert fald arbejde for en god aktionsplan, som alle kan føle, at de har

som forbrugere af de økologiske produkter. De lader sig ikke sådan lige flytte, og de har måske udskudt købet af en ny fladskærm et år eller to til fordel for økologien. Som fødevareminister siger det mig, at kan jeg få forbrugerne overbevist om økologiens fordele, så er det også stabile kunder. Derfor tror jeg på, at den bedste vej frem er det personlige engagement. Samt bevidstheden om, hvad økologien står for: især den helt oplagte miljøfordel, at

TIL hEnrIk høEgh

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn

DEN ØKOLOGISKE HAVE

200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-, blomster- og staudefrø sælges gennem vores netbutik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning. www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.

Ø KOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12

Vær med resten af året for kun 160 kr.

1 2 3 4

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden.

Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.