Landbrugets klimaaftryk ændrer sig ikke

En ny fremskrivning viser, at klimaaftrykket fra landbruget er stort set uændret de seneste 10 år, og erhvervet er langt fra at nå sit reduktionsmål i 2030.

Der skal i dén grad fart på den grønne omstilling i landbruget, hvis erhvervet skal nå sit klimamål i 2030.

Ifølge Energistyrelsens nye klimafremskrivning er udledningen af drivhusgasser fra landbruget stort set uændret siden 2010, og fremskrivning viser en beskeden reduktion frem mod 2030.

Landbrugsaftalen fra 2021 pålægger landbruget at reducere sine udledninger med mellem 55 og 65 pct.

i 2030 i forhold til 1990. I 2021 var re- duktionen på 30 pct., og forventningen i Energistyrelsens fremskrivning er, at reduktionen blot er på 31 pct. i 2030.

UDELADER UDVIKLINGSSPOR

I absolutte tal lød udledningen på 14,5 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2021, og tallet vil være på 14,4 ton i 2030 - en ændring på 0,1 ton, som er langt fra de nødvendige ca. fem til syv mio. ton CO2e. Med til historien hører, at frem- skrivningen er baseret på et fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet, ud over dem som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler. Det betyder, at en del af de udviklingsspor, der er en del af landbrugsaftalen, ikke er medregnet i fremskrivningen. Det er også noget, som Landbrug & Fødevarer (L&F) lægger vægt på i sit høringssvar til beregningerne.

»Der er altså fem mio. ton CO2e- reduktion i udviklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke er medregnet i Energistyrelsens klimafremskrivning. Når der ikke medtages de reduktioner af drivhusgasser, som er besluttet med ’Aftalen om grøn omstilling af landbruget’ (landbrugsaftalen, red.) i fremskrivningen, så giver fremskrivningen et skævt billede. Det danske fødevareerhverv har en ambition om at indfri både implementeringssporet og udviklingssporet i landbrugssaftalen,« skriver L&F.

Danske skoves evne til at optage drivhusgasser bliver fremover mindre, og det kan lægge yderligere pres på landsbrugssektorens rolle i den danske klimaindsats.

Danske landbrug får formentlig en større klimabyrde end hidtil antaget. Det skyldes, at en betydelig del af danske skove skal fældes i de kommende år, hvilket vil mindske deres evne til at optage drivhusgasser, og derfor skal landbruget nedbringe sine udledninger tilsvarende mere.

Det skriver Altinget på baggrund af en ny klimafremskrivning, som Energistyrelsen udgav i april.

Energistyrelsen forventer, at de danske skoves evne til at optage CO2e de næste 15 år bliver betydeligt mindre, fremgår det af rapporten.

I de 10 år frem til og med 2021 var det gennemsnitlige nettooptag på 3,1 mio. ton CO2e hvert år. Frem mod 2035 forventer man, at tallet falder til et gennemsnit på 0,4 mio. ton CO2e, mens man i perioden 2025-2029 faktisk forventer en »lille nettoudledning fra skovene isoleret set«.

PRESSER LANDBRUGET

Udviklingen i skovenes CO2e-optag presser landbruget, fordi Danmark er forpligtet til reduktion af drivhusgasser, og skovene hører under samme sektor som landbruget.

»Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030,« udtaler Niclas Scott Bentsen, der er lektor på institut for Geoviden-

Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030.

NICLAS SCOTT BENTSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET skab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Altinget.

SKAL FJERNE FLERE TON CO 2 E LULUCF-forpligtelserne er aftalt i EU og handler om optag og udledninger af kulstof i forbindelse med dyrkning af jord og drift af skove.

Derudover indgik Folketinget i 2021 landbrugsaftalen, der skal mindske landbrugs- og skovbrugssektorens udledninger med otte mio. ton CO2e i 2030.

Forklaringen på skovenes mindre optag er, at vi generelt kommer til at få yngre skove i Danmark. Det skyldes, at der tidligere er blevet plantet mange træer på samme tid, som nu er gamle og klar til at blive fældet, og træers evne til at binde kulstof falder med tiden.

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, tror ikke på, at en CO2-afgift er vejen frem, da han mener, at den vil forringe landbrugets konkurrenceevne og sende arbejdspladser ud af landet.

Foto: Niels Hougaard

EU-landene er blevet enige om en ny forordning, der skal bekæmpe global skovrydning.