Aktivister protesterede foran politikerne mod aflivningen af hanekyllinger

Dyreværnsforeningen

Anima vil have forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægindustrien.

ÆGPRODUKTION

En formiddag i maj stod aktivister fra dyreværnsforeningen Anima over for hovedingangen til Christiansborg med døde hanekyllinger i hænderne. Det skete i protest mod den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægproduktionen.

Alene den danske ægindustri afliver ifølge Anima hvert år ca. 4,5 mio. nyudklækkede hanekyllinger, fordi industrien kun har brug for kyllinger af hunkøn (en tidl. opgørelse lyder på 3,2 mio.).

Flere EU-lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, har forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger, og det er på tide, at Danmark følger trop, mener Anima:

»Vi vil have et forbud nu, og derfor står vi her i dag med rigtige hanekyllinger for at konfrontere politikerne og offentligheden med den barske virkelighed. Ved at synliggøre ofrene for en industri, som opererer med en ufattelig kynisme, håber vi at gøre et tilstrækkeligt stort indtryk,« siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

VIL SE PÅ PROBLEMATIKKEN

Anima har sendt mails til samtlige medlemmer af Folketinget og inviteret dem til at komme ud og se kyllingerne med egne øjne. Foreningen har desuden været i dialog med flere partier om problemstillingen, og i et svar til SF’s dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, har fødevareminister Jacob Jensen (V) sagt, at han er klar til at undersøge problematikken i forbindelse med sine aktuelle overvejelser om tiltag på dyrevelfærdsområdet.

»Som samfund bør vi ikke tillade, at en industri sætter millioner af dyr i verden blot for at gasse dem ihjel samme dag og kassere dem. Det er dybt uetisk og et billede på, hvor afsporet industrilandbruget er i dag. Respekten for sansende, levende væsener må siges at ligge på et meget lille sted,« udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

VIL GERNE FINDE EN LØSNING

Årsagen til den systematiske aflivning er, at hanekyllinger ikke kan lægge æg og samtidig har en dårlig kødtilvækst, så det er ikke økonomisk rentabelt at opdrætte hanekyllingerne som slagtekyllinger.

Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har forståelse for Animas modstand mod aflivningen.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en af økologiens ømme tæer, og jeg vil meget gerne finde en løsning på det, men jeg tvivler på, at det er det rigtige at lave et forbud lige nu. Vi økologer ville ønske, at vi kunne undgå den del af produktionen, så kyllingerne enten kunne få lov at leve videre på bæredygtig vis eller blive kønssorteret, inden de overhovedet bliver udklækket. Der er vi bare ikke endnu,« siger Lars Bredahl og tilføjer:

»Forbrugerne skal også vide, at hvis hanekyllingen skal leve videre, så er det en omkostning, der skal betales gennem ægget, for den del af produktion vil være underskudsgivende - og det er fair nok, men så skal ægget kunne bære det.«

Det Dyreetiske Råd har tidligere udtalt, at praksis med aflivningen er »etisk problematisk«.

REJSER ANDRE DILEMMAER

Forbuddet rejser dog andre dilemmaer, idet det har betydet, at mange hanekyllinger skal fragtes levende til eksempelvis Polen for at blive opdrættet, og da kødtilvæksten er

En af Norges største fødevareproducenter stopper med at aflive daggamle hanekyllinger i sin ægproduktion.

ÆGPRODUKTION

Da norske Nortura i fjor blev medejer af ægproducenten Steinsland & Co, var et af målene at investere i teknologi til kønssortering af rugeæg. Nu er man næsten i mål.

NORDENS FØRSTE

Om få uger installeres Nordens første maskine til kønssortering på rugeriet hos Steinsland & Co i Bryne, Norge. Det er det nederlandske selskab Respeggt, der står bag teknologien.

Siw Dejligbjerg Steen er koncerndirektør for hvidt kød, æg og langtidsholdbart i Nortura, der er en af Norges største fødevareproducenter og ejes af ca. 17.000 landmænd. Hun udtaler i en pressemeddelelse:

»Vi har længe fulgt med i udviklingen af kønssortering af rugeægget og har arbejdet målrettet for at være tidlig ude med at tage det i brug. Teknologien er nu robust nok, og vi ser frem til at kunne tilbyde æg fra denne produktionsform.«

Tone Steinsland, der er daglig leder i Steinsland & Co, glæder sig til at komme i gang med den nye produktionsmetode.

»De seneste år har mange henvendt sig til os, heriblandt myndighederne, med spørgsmålet om, hvornår vi kan tage teknologien i brug. Vores svar har været, at vi øn- lille, gør det klimabelastningen fra produktionen større. Kønssortering, så hanen slet ikke udklækkes, sker omkring dag ni alt efter teknologien, men flere i branchen har tidligere stillet spørgsmål ved, om fosteret faktisk er i stand til at føle smerte, da alle kropsdele er dannet efter 10 dage. sker at gå i gang med det, så snart teknologien er så god, at vi kan tilbyde dette til hele det norske marked. Vi er overbeviste om, at vi nu er nået dertil, og er glade for, at vi kan nå at følge med efterspørgslen,« siger Tone Steinsland.

Et nyligt afsluttet projekt indikerer imidlertid, at fostrene først er i stand til at føle smerte fra dag 13.

»Det med smertegrænsen ved dag 13 er ny viden for mig. Hvis det kan bekræftes andetsteds, kræver det nok, at der generelt kommer lidt mere skub i processen med kønssortering,« siger Lars Bredahl.