NYT & NOTER
Økologiens tal
30 LYS I SUMMERBIRDS LAGKAGE I 30 år har Summerbird lavet chokolade uden kunstige aromaer og mystiske E-numre. I den festlige anledning har den fynske chocolatier kreeret en ny, økologisk sommerfuglechokolade med navnet Amber. Den består af karamelliseret hvid chokolade 36 % samt cremet vaniljeganache. Du kan både købe chokoladerne stykvis eller i en 130 grams æske med ti styk i. Æsken koster 118 kr. Fås blandt andet via summerbird.dk og i delikatesseforretninger landet over.
NYT & NOTER 5 NYHEDER PÅ OKOLOGI.DK »»Øko-formand i DR2 om antibiotika i landbruget (29. sept.) »»55.000 danskere tog til Økologisk Høstmarked (5. september) »»Boom i salget af øko-vin – ikke mindst på nettet (3. august) »»Rema 1000, Føtex, Bilka og Netto stopper salget af buræg (3. august og 28. juni) »»Økologisk omlægningsboom er i gang i landbruget (5. juli )
14,8 %
Så høj er øko-andelen af fødevarer, når danske børnefamilier med børn i alderen 0-6 år er ude for at købe ind. Tallet er markant højere end gennemsnittet på 8,4 procent. Børnefamilierne lagde 30 procent mere økologi i indkøbskurvene i 2015, og dermed står de for en stor del af den aktuelle vækst i det danske øko-salg. Det viser en analyse fra et husstandspanel hos analysebureauet GFK, lavet for Økologisk Landsforening. Formand Per Kølster vurderer, at det især er forældrenes ønske om at skåne deres børn for rester af sprøjtegifte, som får dem til at vælge flere og flere økologiske varer. - Mange af de unge, der nu bliver forældre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De går nu all in på øko-mad og giver det videre til deres børn. Det er et utroligt stærkt udgangspunkt for økologiens udvikling. Børnefamiliernes valg får i øjeblikket rigtig mange landmænd til at parkere giftsprøjten og lægge deres marker om. Med andre ord er børnefamilierne i fuld gang med at forandre dansk landbrug i et tempo, vi ikke har set før, siger Per Kølster.
Ø-MÆRKET KØD FRA THISE-KØER Du kan nu købe friskhakket, økologisk oksekød af mærket ”Thise & Ko” i de fleste Kvickly og Super Brugsen-butikker. Kødet stammer fra økologiske kreaturer opdrættet af Thises mælkeproducenter, og mejeriet lover, at det frie, økologiske liv kan smages. Kødet er pakket i en såkaldt skinpack-emballage. Den skal sikre, at kødet bevarer sin naturlige farve, saftighed og smag. 400 gram kød koster 34,95 kr.
ÆBLESKIVER BAGT PÅ FULDKORN Æbleskiver med snehvid flormelis og glögg hører vinteren til, og nu er der kommet endnu et økologisk alternativ i handelen. Karen Volf står bag de pandestegte æbleskiver, bagt på fuldkornshvedemel og kernemælk. 360 gram koster 29,95 kr. Forhandles i større supermarkeder.
15.-16. oktober kl. 10-17
ØKOLOGISK FØDEVARE- & LIVSTILSFESTIVAL 2016 Vi samler den økologiske verden og byder velkommen til et spændende univers, hvor viden, smag, oplevelser, spændende foredrag og workshops, danner rammen for en festival, hvis lige ikke er set tidligere.
FRLIET BI L rson 1 pe e g der Gæl egge da b
Gram Slot • Slotsvej 56 • 6510 Gram • Tlf. 74 82 00 40 • se weekendens program på gramslot.dk
FRIBILLET TIL ØKO-FESTIVAL Som medlem af Økologisk Landsforening er du hermed inviteret til Økologisk Livsstilsfestival. Fribilletten gælder for en person. Svend og Sanne Brodersen er ansigterne bag Gram Slot, som de har ejet siden 2007. Med omlægningen af Gram og Nybøl Godsers 440 hektar agerjord til et moderne øko-landbrug som det første skridt, ville parret sætte fokus på dyrevelfærd og åbenhed – og vise, at der også er økonomisk bæredygtighed i at drive landbrug med respekt for naturen. Deres klare vision: Slottet skal være et samlingspunkt og en bæredygtig dynamo – for både erhvervslivet og kulturen. Mere om festivalen på gramslot.dk.