__MAIN_TEXT__

Page 1

Vi vil have livet tilbage på markerne 3 ud af 4 agerhøns er forsvundet på 40 år. Desværre er det et sigende eksempel på, hvordan det vilde liv trives i og ved Danmarks marker. Din forening vil vinde det tabte liv tilbage.


ANNONCE

Født til af være FRI Mød din frilandmand Nicolaj Pedersen, frilandmand siden 1996

Nicolaj Pedersen er 47 år og har arbejdet med økologi i de 30. Derfor banker hjertet også for økologien, og det kommer til udtryk i hans landbrug, hvor han har økologiske søer og smågrise til at gå på markerne ved Hovborg. Det hele startede egentlig med farens økologiske markbrug i 1983, hvor Nicolaj Pedersen hjalp til. Men da han selv skulle i gang, var det grisene, der trak. - Jeg har været meget motiveret af at have grise udendørs helt fra starten af.

Jeg er fascineret af, hvad det gør ved dyrene, når vi giver dem, mere plads og luft. Jeg var i England i 1994 og passe grise, og der tænkte jeg, at hvis de kan have grise til at gå ude i al den mudder og det vejr, så kunne vi også. Så vi startede op i 1996 med grise på friland. Helt grundlæggende er jeg fascineret af, hvad det gør ved dyrene, når vi giver dem mere plads og luft, siger han.

Hjælper unge landmænd Nicolaj Pedersen vil gerne give unge mennesker en chance for at smage på landmandslivet, før de investerer flere millioner i gård og dyr, og han har derfor hjulpet flere unge landmænd i gang.

FAKTA OM ØKOLOGISKE GRISE • Alle økologiske grise er født i hytter i det fri på marken. • Har adgang til det fri i form af løbegårde/udearealer. • Går i stier med ekstra god plads, masser af halm og mulighed for at motionere. • Får 100% økologisk foder og foderet er altid GMO frit.

Blandt andet har han indgået et partnerskab omkring slagtegrise og søer. - Det er dejligt at se, at der er kommet nogle nye mennesker og nogle nye ambassadører for Friland. Det er fedt at arbejde med unge folk med ny energi og nye idéer, og der har jeg noget erfaring, som jeg så kan give den anden vej. Inviterer forbrugerne ind Udover at hjælpe de unge tættere på landbruget vil Nicolaj Pedersen også gerne hjælpe forbrugerne tættere på. Derfor inviterer han forbrugerne indenfor til eksempelvis SOfari. - Landbruget har forsømt at få forbrugerne i staldene i de seneste 20 år, hvor vi lukkede os om os selv. Når folk ikke ved, hvordan det foregår, kan de kun forholde sig til pressen, som ikke altid har været god ved os. Derfor skal de ud og se det med egne øjne, siger han.

friland.dk


SOMMER 2020 Magasin nr. 48

R E D A K TØ R Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk L AYO U T Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk DESIGN- OG REDAKTIONEL S PA R R I N G Creative Zoo T RY K Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER Dansk Mediaforsyning, 89 48 50 53 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem

ØKOLOGISK LANDBRUG HAR SIN PLADS I NATUREN Som økologer har vi truffet et valg om at arbejde med naturen, ikke imod den. Vi har valgt at værne om en frugtbar jord, opfostre sunde dyr, der skal kunne PER KØLSTER se den blå himmel og producere rene fødevarer, som FORMAND mennesker skal leve I ØKOLOGISK af. Og vi gør det med LANDSFORENING omsorg for naturens systemer i et samspil med den økologiske praksis i landbruget. Derfor skal og kan økologerne gå foran med det gode eksempel og med konkrete, synlige skridt for naturen. Derfor har økologien meget mere at gøre for naturen. Desværre er behovet stort. Bestandene af hidtil almindelige fuglearter i agerlandet som agerhøns og viber er nærmest i frit fald og er nu på rødlisten over truede dyr. Helt slemt står det til med insekterne, der jo hjælper os med at bestøve mange af vores afgrøder. Ifølge rødlisten uddør insektarterne otte gange hurtigere end pattedyr, fugle og reptiler, og antallet af insektindivider falder med 2,5 procent om året. S TO R G L Æ D E O V E R E U - U D S P I L Naturens vogtere. Det kalder EU-Kommissionen landmænd i en strategi for biodiversitet, som blev offentliggjort midt i maj sammen med fødevarestrategien Farm to Fork. I Økologisk Landsforening var vi lige ved at lette. Mest af glæde over de mål og krav, EU stiller til medlemslandene frem mod 2030. Det er mildest talt et af de mest ambitiøse EU-udspil, vi nogensinde har set, for det afspejler mange af de mærkesager, vi har arbejdet for i de seneste 30 år. Centralt i strategien er: Skal vi opnå de vigtige løsninger på biodiversitetskrisen, så må flere indsatser arbejde sammen. Fremover skal medlemslandene arbejde med fokus på, at biodiversitets- og fødevarestrategien kobles sammen med den fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP’en. Netop den kobling har Økologisk Lands-

54

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

forening ønsket i mange år og senest beskrevet i vores naturpolitik ”Et landbrug i pagt med både klima og natur”. For os er det sund økologisk fornuft at afvikle den passive arealstøtte og erstatte den med betaling for blandt andet mere plads til natur. Vi kan nu smøge ærmerne op for at sikre handling bag ordene: Støtteordningerne skal fornyes, så man fremover kan kombinere en effektiv produktion med et reelt naturindhold. M E R E N AT U R , O G S Å I A G E R L A N D E T Men hvad er det så, vi kan gøre bedre? Først og fremmest anerkender vi, at landbruget skal afgive areal til større arealer med vild natur i et nationalt perspektiv. De arealer, der før i tiden ikke var dyrkningsegnede, men som er blevet inddraget i landbrugsarealerne via landbrugets støtteordninger, kan vi tage ud af omdrift og atter benytte til vedvarende landbrugskulturer med afgræsning eller udlægge til vild natur. Med EU’s strategi kan økologerne fortsat bidrage til en rigere natur ved at øge arealerne med afgræsning, begrænse hyppigheden af jordbearbejdning, reducere gødningstrykket og give sårbare arealer fred. Vi går forrest, når vi sparer landskabet for syntetiske pesticider, når vi arbejder for bedre dyrevelfærd, og når vi har solidt fokus på at sikre plads til naturelementer. For eksempel har vi efter en målrettet indsats fået tilsagn om, at vi får naturindhold med som en del af Ø-mærket. Ø KO LO G E R N E S K A L G Å F O R A N Vi kan også arbejde videre med den delvise tilnærmelse mellem skov og landbrug. Fremtiden omfatter skovlandbrug i nye former, og det nævnes også konkret i EU’s strategi. Og det er en dyrkningsform, Økologisk Landsforening aktivt har arbejdet på at samle viden om og udbrede igennem flere år. Økologisk landbrug kan ikke redde hele verden. Vi kan gå foran, vise, at vi har en plads i naturen, og at vi har plads til den – og på sigt påvirke verden. EU-Kommissionens strategi viser, at det, vi har gjort i mere end 30 år, ikke bare er velkendt, men også anerkendt. Økologien er en del af løsningen på klodens udfordringer.


I N D H O L D

TEMA: MERE LIV I OG VED MARKEN 03 Leder af Per Kølster 8 Tre naturbegreber 10 Mere liv i landbrugsnaturen 16 30 pct. højere naturindhold hos økologer

10

18 Blomsterglæden i projektet Red bierne

TEMA

20 Guide: 7 ting, du kan gøre for naturen 22 Økologisk Landsforenings 8 naturråd

Kampen for landbrugsnaturen Magasinets tema zoomer ind på livet i og ved markerne. Du møder en økologisk landmand, der kæmper for agerhønerne. Ligesom mange andre dyr, der er knyttet til landbruget, har de det ualmindeligt svært.

23 Haveråd fra I love øko-brugerne 24

20

ØL: Vi vil gå en helt ny vej med landbruget ØVRIGT INDHOLD

HANDLING 26 Nyt & noter - nye produkter og tal

7 ting, du kan gøre for naturen Magasinets tema bugner af råd om, hvad du kan gøre for den trængte natur. Ikke mindst en guide til syv gode handlinger for naturen.

28 Sæsonens opskrifter 30 Solstrålehistorie midt i en corona-tid 32 Fire sider om skovlandbrug 36 Grønne budskaber og opskrifter af Adam Aamann 41+42 Pesticidrester og salatproduktion 43 Sæsonglæde: Café Fika

36 MADGLÆDE

Smagsfest for sommerens sprødhed Adam Aamann giver dig opskrifter, der hylder de friskhøstede, økologiske sæsonvarer.


ANNONCE

MEGET MERE

ØKOLOGI

ØKOLOGISKE FOCACCIA ELLER FILONE

14

Flere varianter. 280-300 g

95

REMA 1000 Økologiske kaffebønner Mexico

200 g

29.145.00 pr. kg

Få hjælp til at komme igang – send REMA 1000 til 1245

Du kan også nemt købe dine økologiske dagligvarer på

Max. 53.39 pr. kg

herhandler handler for kunder for hinanden – vi hinanden


Et varieret landskab med flere pletter, hvor naturen får lov til at blomstre og rode. Det er blandt de naturråd, Økologisk Landsforening arbejder på at udbrede.


Mere natur, tak! Agerhønens kald forstummer. Vibens vilde sang synges fra færre struber. Færre vilde bier summer. Haren går tilbage. Biodiversiteten bløder, og da landbruget fylder utroligt meget i Danmark, er det helt nødvendigt, at vi får mere liv i og omkring markerne. Økologisk Landsforening kæmper for at vinde det tabte liv tilbage og at skabe et levende landbrug i pagt med både klima og natur.


T E M A

Hvad er natur?

Tre naturbegreber Danmarks natur kan inddeles i tre arketyper, som hver især har et potentiale for et mylder af vilde planter og dyr. Men overalt har det vilde liv det svært. Tekst: Peter N. Andersen

V I L D N AT U R HVOR? Trives især i søer, klitter/klitheder og urørt naturskov. Dertil kommer mindre pletter som moser med pilekrat og ellesump. Få procent af Danmarks areal. HVAD? Her kan naturen eksistere på naturens præmisser. Den er urørt af mennesker, og jo længere tid, desto større naturkvalitet i form af mange arter og komplekse økologiske netværk. Den største biodiversitet finder vi ved de stormombruste kyster med surt duftende klitheder over eventyrlige, urørte egeskove til bølgende blomsterenge. PROBLEM? Ofte er naturarealerne små og presset inde mellem marker, byer, veje og tekniske anlæg. Skove drives ofte industrielt uden rådnende stammer i skovbunden. LØSNING? Økologisk Landsforening støtter et ønske om mere vild natur i Danmark.

L A N D B R U G S N AT U R HVOR? Opdyrkede marker med enkelte indslag af levende hegn, vandhuller mv. Det er arealer, hvor markerne i omdrift, altså hvor vi kradser i jorden for at få enårige afgrøder til at vokse. Mere end 60 procent af Danmarks areal rummer landbrugsafgrøder. HVAD? Et særligt økosystem har tilpasset sig landbrugsnaturen, der til en vis grad kan trives med, at markerne bliver opdyrket. For eksempel er agerhøns og viber tæt knyttede til det åbne land og landbruget, der kradser i jorden. PROBLEM? Intensivt landbrug med pesticider, smalle sædskifter og mindre og mindre plads til landskabselementer som levende hegn, vandhuller, lærkepletter og insektvolde har ført til et fald i antallet af eksempelvis vilde bestøvere og agerlandsfugle. LØSNING? Økologisk Landsforening arbejder for et mere ekstensivt landbrug med mere liv i og ved marken. Naturligvis uden pesticider og kunstgødning.

K U LT U R N AT U R HVOR? Enge, overdrev, heder og strandenge, som er skabt af, at vi har afgræsset det og dyrket landbrug. HVAD? Enge og overdrev har et kæmpe potentiale for at huse en større artsrigdom. PROBLEM? Arealerne gror til, så de mindre konkurrencestærke, sjældne planter og hele insekt- og dyrelivet knyttet til dem, får det svært. Rigtig skidt for biodiversiteten. LØSNING? Økologisk Landsforening støtter, at kulturnaturen afgræsses af økologiske dyr, og at man laver græsningsplaner og EU-støtteordninger på naturens præmisser.

Kilder: Naturstyrelsen, Samvirke og Økologisk Landsforening


ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI

Der var engang, hvor det var svært at finde lækre, økologiske produkter. Udvalget var smalt, mængderne små, og der var varegrupper, der slet ikke havde økologiske alternativer. Sådan er det ikke længere. I dag handler økologi om mere end sprøjtefri grøntsager og dyrevelfærd. Nu handler det om kvalitet, nye varer og nye smage.

GÆLDER TIL OG MED AUGUST

20.ØGO økologiske blåbær Udenlandske. 125 g Pr. kg 160,00

Kun i

Forbehold for trykfejl og evt. udsolgte varer.

Du kan få masser af ØGO’ til Netto-pris hver dag – i din lokale Netto. Vi stopper ikke, før vi har alle med. Alle skal nemlig have råd til mere økologi.


T E M A

Mere liv i landbrugsnaturen

Michael kæmper for agerhønen En vestjysk økolog har givet agerhøns og anden marknatur ekstra god plads i form af levesteder som bræmmer langs en bygmark. Han har også doneret ukurante hjørner til det vilde liv. Der er hårdt brug for et natursyn som hans. Agerhønsene og al den anden natur, der er knyttet til agerbruget, er i frit fald. Tekst & foto: Peter Nordholm Andersen

- Det er hernede, vi ser dem, siger Michael Nielsen. Den 50-årige landmand og økologiske mælkeproducent peger på en 2-3 meter bred græsbræmme i udkanten af sin bygmark. Bag bræmmen løber en grusvej, og bag grusvejen har han overladt et fugtigt hjørne til naturen, som ”det alligevel ikke gav nogen mening at dyrke”. I hjørnet er spredte pilekrat skudt op til glæde for nattergalesang og insekternes summen. Landmanden på Lægaard mellem Herning og Holstebro kigger sammen med tre andre mænd ned i bræmmen, hvor vilde urter har fået lov til at liste sig ind mellem græstuerne. De observerer et for agerhøns nærmest perfekt levested, som Michael Nielsen har skabt sammen med sin fætter, Jan Nielsen, og Flemming Østergaard, der begge er jagtog vildtinteresserede og med på markvandringen til bræmmen. Her kan fuglen, der har

det meget svært i et stadig mere intensivt landbrug, lave rede og opfostre sine kyllinger. Michael Nielsen har en rolig stemmeføring, men når snakken kommer ind på agerhøns og naturen på hans ejendom, kommer der gnist i stemmen og liv i øjnene. - At der er liv, og at naturen er levende, gør det dejligt at være herude. Jeg nyder at komme ud og få nogle oplevelser – det er næsten det bedste ved at være landmand, siger Michael Nielsen. F U G L E B E S TA N D I F R I T FA L D Desværre er her færre oplevelser end før. - Der er langt færre agerhøns her, end da jeg var dreng. Jeg husker tydeligt en dag for cirka 25 år siden, hvor jeg gik på jagt efter agerhøns med min fætter. Dengang var der kun 50 hektar til ejendommen, og alligevel talte vi 120 agerhøns. I dag, hvor ejendommen er vokset til 110 hektar, skal vi være

heldige, hvis vi ser en flok, siger landmanden, der omlagde arvegården til økologi i 1997. Hans observation supplerer tal fra Danmarks Ornitologiske Forening, DOF. Siden slutningen af 1970’erne er bestanden blevet barberet ned med mere end 75 procent. Navnlig de sidste 10 år har bestanden nærmest været i frit fald. Samme vej går det med viber, lærker og en række andre dyr, der er knyttet til landbruget, advarer DOF. Fuglevennerne peger på, at navnlig intensiv markdrift med pesticider gør, at den ellers helt almindelige agerhøne nu betegnes som ’sårbar’ på den såkaldte rødliste. - Især omkring agerhønsene er vi udfordrede. De kan ikke lide den måde, der bliver drevet moderne landbrug på. Det har jeg det skidt med, for jeg kan godt lide at se agerhøns ved en mark og høre dem kalde, siger Michael Nielsen og fortsætter: - Vi skal passe på i et effektivt landbrug,


ØKOLOGISK

11

Foto: Clourbox.dk

at vi ikke glemmer naturen. Og det er et sted, hvor jeg godt vil være med til at sætte flere tiltag i gang, siger Michael Nielsen. P E R F E K T N AT U R I N D I K ATO R Med i firemandsfølget er Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening. Han er biolog og arbejder med naturindhold i det økologiske landbrug. Han har en fortid i Danmarks Jægerforbund, hvor han arbejdede med vildtbestandenes trivsel i landbrugslandet, og han har derfor en stor viden om marknaturen. Også han er glad for synet af agerhøns. - Hvis min naturinteresse skal symboliseres i én fugl, så er det agerhønen. Den er ikke bare en smuk og charmerende lille hønsefugl. Den er også den perfekte indikator for, om naturtilstanden i landbrugslandet er i en god balance. Hvis naturen og landbruget er i balance, så har du agerhøns. Hvis der er ubalance, har du ingen agerhøns.

Bent Rasmussen håber, at alle landmænd vil gøre som Michael Nielsen - nemlig at øge opmærksomheden på naturhensynet i driften. - Ser man en agerhønseflok på sin jord, må man godt sidde og smile lidt for sig selv i traktoren. Så er man godt på vej. Det er Bent Rasmussen, som har peget på en landmand, der gør noget ekstra for agerhønen og den øvrige natur på sin bedrift. Til trods for, at Michael Nielsen også skal leve af sine 110 hektar og 180 mælkekøer, er der masser af levende hegn på ejendommen, en gammel mergelgrav er blevet til et vildnis, der er som omtalt bræmmer til agerhøns, og flere ukurante hjørner – som han ellers kunne få arealstøtte til – er taget ud af drift. Som landmanden udtrykker det: - Naturen skal også have sin plads her på gården. Derfor har vi altid prøvet på at lave nogle små oaser rundt omkring, hvor der er plads til det vilde plante- og dyreliv. Men jeg

må sige, at det er et svært dilemma at få tid og plads til at lave den slags tiltag, når man også har en produktion, man skal leve af. Det her er først og fremmest et landbrug. G O DT L E V E S T E D F O R A G E R H Ø N S Bent Rasmussen uddyber, hvad det agerhønevenlige ved bræmmen er: Imellem græstuerne i bræmmen kan den finde læ og ly om vinteren, og der vil den også skjule sin rede om sommeren. Når æggene klækkes sidst i juni, kan kyllingerne tørre sig på den solvarme markvej, og straks efter begynde at søge føde i kanten af den tilstødende vårbygmark. Markerne hos en økolog som Michael Nielsen dyrkes på en anden måde end hos hans konventionelle naboer, for der sprøjtes ikke mod vilde planter og insekter, der kan skade afgrøderne og derfor kaldes ukrudt og skadedyr. Da økologerne også gøder mindre, står afgrøden også knap så tæt i marken.


T E M A

Mere liv i og ved markene

Naturen skal også have sin plads her på gården. Derfor har vi altid prøvet på at lave nogle små oaser rundt omkring, hvor der er plads til det vilde plante- og dyreliv.

Agerhønseparrene blev skubbet rundt på markerne efterhånden som afgrøderne voksede til i foråret og blev for tætte. Først blev rapsen for høj. Så vintersæden. Og til sidst vårsæden. Ved æglægningsperioden sidst i maj havde parrene meget få muligheder for at placere deres reder. Ofte med dårlige fødemuligheder for kyllingerne og med stor risiko for, at rovdyr ødelagde rugeforsøget. A G E R H Ø N S KO M I J E R N A L D E R E N Et økologisk landbrug er ikke automatisk et refugie for agerhøns. Selvom det er en mere ekstensiv landbrugsform, er det uundgåeligt, at Michael Nielsens landbrugsdrift skader noget liv, når han kører med traktoren ude i marken. Og når hans ejendom er blevet større, er det udtryk for en tendens, hvor landbrug og markflader bliver større og større.

Den jagtinteresserede Flemming Østergaard har set udviklingen med egne øjne. Mens han kigger ud over bygmarken, siger han: - Da jeg var ung, var her fire forskellige afgrøder, hvor der kun er én i dag. For 50 år siden var det meget mere varieret med mindre landbrug, flere levende hegn, diger og grusveje. Det gav levesteder til mere marknatur. Der er enormt, hvad der er forsvundet, siger Flemming Østergaard og beretter om en fortid med et livsgrundlag i landbruget, der kunne holde masser af dobbeltbekkasiner, viber og agerhøns på vingerne. Han ser også langt længere tilbage i tiden. - Agerhønen bredte sig først, da vi begyndte at vende jorden i jernalderen. Så blev den efterhånden en almindelig fugl, siger han. Men det er den altså ikke længere. Agerhønen er kommet på rødlisten som sårbar, og

- MICHAEL NIELSEN, ØKOLOGISK LANDMAND PÅ L ÆGÅRD

Bent Rasmussen forklarer, at der i en økologisk mark er mere at hente for hele fødekæden. Systemet i sig selv gør, at selv meget effektive økologiske planteavlere har steder, hvor ukrudtet løber en smule fra dem. Der står altid lidt pileurt og hanekro nede i bunden, selv om kornet giver et godt udbytte. - Det er rigeligt til insekterne. I en sprøjtet mark er der nul og niks. Ingenting at hente. Noget af det, der kan spire frem i den økologiske markkant er pileurt. De er hjem for larver, som er guf for agerhønsefamilien. - Kyllingerne er de første dage ikke meget større end humlebier, og med deres små ben skal de helst kunne gå ud og meget hurtigt finde de her larver, gerne inden for få meters afstand af reden. De lever af insektføde de første 14 dage – og kan de ikke finde larver nok inden for deres gåafstand, så dør de. Og det gør de lige nu, som det ser ud i et intensivt drevet konventionelt landbrug. - De voksne agerhøns overlever fint, men det afgørende for bestandens overlevelse er, om de får kyllinger. Fødekæden er brudt. Ukrudtet, og dermed insekterne, er sprøjtet væk. Der er ikke noget føde til kyllingerne, forklarer Bent Rasmussen og fortæller, at forskere har fulgt radiomærkede agerhønsepars forsøg på at få afkom på vingerne i et konventionelt, intensivt marklandskab.

Michael Nielsen er en rolig fyr uden de store armbevægelser. Men der kommer liv i hans stemme, når han taler om naturen og vildtlivet omkring markerne, hvor han producerer foder til sine køer.


ØKOLOGISK

Danmarks Ornitologiske Forening kan også konstatere, at man ikke længere kan være sikker på at træffe den i Midtjylland og i Thy. FÆ T T E R E N I N S P I R E R E R Ø KO LO G E N Tæt på agerhønsebræmmen har Jan Nielsen sit hus. Michaels fætter. Det var ham, Michael gik på jagt sammen med den dag for omtrent 25 år siden, hvor de talte 120 agerhøns, og fik nogle af fuglene på tasken. - Det tændte mig virkelig. Der er noget helt særligt ved at gå på jagt efter agerhøns. Det er dog et meget lille fåtal af dem, vi skyder. I stedet er det oplevelsen, hyggen og samværet, vi går efter, siger den jagtinteresserede Jan Nielsen, der har specialiseret sig i opdræt og træning af engelske settere. De er kendte som gode jagthunde. Jan Nielsen er kendt som en dygtig jagthundetræner, og det hæn-

ger sammen med, at han også har fået lov til at bruge Michaels jord til træne hundene. - Men som jægere skal vi forstå, at landmanden også skal have brød på bordet. Jeg har jagten for hobbyens skyld, og jeg er så heldig, at Michael har været så god at samarbejde med om at bygge det her terræn op over de sidste 25 år, siger Jan Nielsen, der i løbet af markvandringen er kommet med et par gode ideer til Michael Nielsen om, hvor og hvordan han kan lave de næste naturtiltag. De to kan heldigvis også konstatere, at arbejdet har båret frugt. Der er en ”pæn vildtbestand” på ejendommen.

13

Michael, Flemming og Bent sjokker gennem en mark med knæhøjt kløvergræs. I græsset står forskellige blomster. Bent Rasmussen bukker sig ned og plukker en pileurt. Ukrudt, tænker mange. Og for en del biologer er den slags helt almindelige arter slet ikke så højt på strå som de sjældne planter ude i den vilde natur. Det har ført til en vision om, at landbruget skal intensivere produktionen endnu mere i markfladen – og derved frigøre mere plads til vild natur andre steder. - Jeg synes, at det er arrogant at skelne mellem god og dårlig natur på den måde. Pileurt findes alle steder, men der er flere af dem på de økologiske brug, og hver eneste af dem er et leve- og fødested for det vilde liv. Naturen i og omkring markerne er unik, fordi fødekæden er bygget op omkring de årlige landbrugsaktiviteter. De arter, der er knyttet

INTENSIVERING ER PROBLEMET Det lille følge siger farvel til Jan og sætter kursen tilbage mod gårdspladsen efter at have inspiceret agerhønselokaliteten.

A N TA L L E T A F A G E R H Ø N S FA L D E R Indekstal

60 55 50 40 35 30 25 20 15 10 5

2019

2017

2015

2013

2011

2009

2007

2005

2003

2001

1999

1997

1995

1993

1991

1989

1987

1985

1983

1981

0


T E M A

Mere liv i og ved markene

Michael Nielsen giver plads til, at små lommer af natur kan blomstre og rode rundt omkring på hans ejendom. Her er han fotograferet inde fra et lille, fugtigt vildnis i en tidligere mergelgrav.

til landbruget, forsvinder hastigt i disse år, og der bliver jo ikke flere lærker af mere urørt skov, forklarer Bent Rasmussen. - Derfor bliver jeg noget provokeret af, at man snakker om, at man bare skal intensivere landbrugsdriften, fordi man så har råd til at tage et areal ud til natur nogle andre steder. For det økosystem, jeg interesserer mig for, er det en katastrofe. Intensiveringen af driften er problemet – det er ikke løsningen. Bent Rasmussen påpeger også, at det da lyder meget godt, at man kan dyrke meget effektivt på et lille areal og dermed give plads til mere natur andre steder. - Men det er bare ikke det, der sker. Det, der sker, er at markerne bliver større og større. Afgrøderne bliver mere ensformige og mere tætte. Og arealerne mellem marker, markveje, skel og små levende hegn bliver også mindre og mindre. De store dyrkningsflader bliver stort set tomme for liv. Især om sommeren, hvor der burde være allermest liv. Vi har intensiveret konstant de sidste 50 år, og det er der absolut ikke kommet mere natur ud af nogen steder, siger biologen. T R O D S I G E B LO M S T E R I M A R K E N Bent Rasmussen har sagt farvel til Lægårds landmand. Han styrer sin bil ad den smalle vej i landbrugslandet mellem Holstebro og Herning. Undervejs forklarer han, at Økologisk Landsforening helt klart skal støtte samarbejder som det, Jan og Flemming har med Michael, hvor man får landbrugsdriften

skubbet mod et større naturindhold. Vejen vrider sig igennem kludetæppet af marker. Som var den en agerhøne, der leder efter et godt sted, hvor den kan lægge æg. En stor rapsmark dukker op lige til højre for asfaltvejen. Fladen forsvinder ud mod den åbne horisont. Afgrøden står helt tæt på vejrabatten, der efterhånden er blevet til en smal stribe af græs mellem asfalt og mark. En stribe, der endda lige er blevet slået. Et sigende eksempel på det intensive landbrug. Pludselig bremser Bent Rasmussen op. Han har fået øje på noget usædvanligt. Selv om sprøjtesporene i marken synger en artsfattig sang om kemi, er her et væld af blomster. Agerstedmoder folder sine lilla blomster ud. Lidt længere inde mellem rapsplanterne står der endda også katost. - Et eller andet er gået galt her i de yderste meter af marken. Sikkert til landmandens store fortrydelse. Men for mig siger det lidt om, hvor svært det er at slå livet ihjel. Så snart afgrøden slipper lidt lys og varme ned til jordoverfladen, så myldrer naturen frem. GENSKAB LIVET I OG VED MARKEN Bent Rasmussen mener, at det lige præcis er mulighederne i den slags fejl, landbruget skal have blik for. I stedet for at blive irriteret over noget, der er mislykket i driftsmæssig forstand, kan det blive en sejr for naturindholdet. For eksempel: Når en afgrøde mislykkes på en plet på marken, kan lærken og viben få den som levested. I stedet for som nu,

hvor praksis er, at pletten bliver tilsået, når landmanden opdager ”fejlen”. - Landbrugets formål er at producere fødevarer, det er ikke at redde naturen. Men vi skal producere vores fødevarer på en måde, så vi ikke sætter et negativt aftryk på naturen. Selvfølgelig kan man ikke undgå et aftryk, men vi kan undgå at ødelægge mere natur, end vi har ødelagt i forvejen. Bent Rasmussen har arbejdet med at løfte landbrugets naturindhold i årtier. I den tid er der brugt ”sindssygt mange penge” på at snakke om landbrug og natur, på projekter, foldere, film og hjemmesider. - Og det går stadig kun én vej – nedad for naturen i agerlandet. Det er på tide, at vi gør en stor, aktiv indsats i stedet, siger Bent Rasmussen, og at det er ”helt vildt vigtigt”, hvad der sker i EU lige nu. Kommissionen har lagt op til, at der med fremtidens landbrugsstøtte skal betales for klima- og naturhensyn, og ikke som hidtil som ren produktionsstøtte. Han mener, at vi helt sikkert skal give al den plads til urørt natur, vi har råd til. - Men vi behøver da ikke sælge landbrugets natur på den bekostning. Vi skal genskabe livet i og omkring vores marker, og det kan vi gøre ret hurtigt og nemt med de rette indsatser. Præmien for veludført arbejde vil være små agerhønsekyllinger, der myldrer frem – nøjagtig som agerstedmoderen i den mislykkede rapsmark.

LANDBRUGSFUGLE ER UNDER PRES

Agerhøns og viber er blandt de fuglearter i landbrugslandet, der ifølge Danmarks Ornitologiske Forening, DOF, har det rigtig svært. Ifølge DOF skyldes det især et intensivt landbrug med brug af pesticider. DOF lader to gange om året frivillige optælle fuglelivet på omkring 400 faste ruter. De seneste tal fra 2019 viser, at de såkaldte agerlandsarter, som agerhøns og viber, er blandt dem med størst nedgang i Danmark. Siden 1990’erne er tendensen gået nedad, navnlig de sidste fem år. Landbrugsfuglenes dramatiske nedgang ses også på europæisk plan, hvor det gennemsnitlige indeks for agerlands- fugle er faldet med 57 procent i perioden fra 1980 til 2016, oplyser DOF.


ØKOLOGISK

PETER WIND

BOTANIKER, AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR BIOSCIENCE - BIODIVERSITET

HVORDAN TRIVES PLANTELIVET I OG VED MARKERNE? I de konventionelle arealer, jeg har været med til at undersøge, så vi ikke ret meget andet end afgrøderne, fordi markerne sprøjtes. Jeg har ikke sammenlignet driftsformerne, men mit umiddelbare bud er, at hos økologerne har andre planter end afgrøden bedre chancer for at etablere sig. Så det vil være etårige planter som vindaks, gul okseøje og valmue, der kan få succes. Hvis jeg ser en mark, der er rød af valmuer, så vil jeg tro, at den er drevet økologisk. H A R D E T B E T Y D N I N G F O R D E V I LDE PLANTER, HVOR INTENSIVT ET LANDBRUG DRIVES? I høj grad. Landbrug drives typisk mere og mere rationelt. Levende hegn, diger og vandhuller, der er levesteder for vilde planter og dyr, er ofte til gene for driften. Det mest rationelle for landmanden er at kunne køre med mejetærskeren i lige baner frem og tilbage i markerne.

15

H V O R D A N FÅ R Ø K O LO G E R N E M E R E L I V I OG VED MARKERNE? Ved at afgive driftsjord til korridorer mellem naturområder, der støder op til markerne. Det kan for eksempel være en bræmme på et par meter mellem en skov og en hede, for eksempel langs et levende hegn eller et vandløb. Det giver vildtet ledelinjer i landskabet. Hvad plantelivet i bræmmen angår, vil det være afhængigt af planterne i området, hvad der dukker op. Planter har forskellige måder at sprede sig på. Nogle har den evne, at de hager sig fast i sokker og uldne trøjer. De vil også sætte sig på større dyr, der går igennem korridorerne. Andre planter spreder frø og frugter via tarmsystemet hos især fugle. H VA D K A N F O R B R U G E R N E G Ø R E F O R AT Ø G E A R T S D I V E R S I T E T E N ? Gå ind i et kogræsser- eller høsletlaug. De holder enge og overdrev lysåbne, der ellers gror til. Nogle plantearter er konkurrencesvage, og ved at afgræsse eller slå arealerne holdes de konkurrencestærke i ave. Det giver en mere varieret vegetation. Et godt eksempel er Følle Bund, en strandeng i Østjylland, jeg har fulgt tæt. Afgræsningen blev opgivet i 2004, området groede til, og den vilde orkidé majgøgeurten forsvandt lige så stille sammen med mange græslignende arter. Så fritlagde Naturstyrelsen et vandløb, hegnede og satte atter kreaturer ud, så vegetationen holdes lav. Vups! Så kom majgøgeurten tilbage – og har det godt i dag. Jeg kan også høre, hvordan gæs flyver frem og tilbage. De skal garanteret ned og fouragere på det friske, lave græs.

ANNONCE

Godt KO bagværk starter med

Hos Valsemøllen dyrker vi økologien og dansk mel, så du kan bruge tiden på at dyrke bageglæden i fællesskab med dem, du holder af.

Start dagen sammen med økologisk hjemmebag. Find inspiration på valsemøllen.dk


T E M A

Forskning i landbrugsnatur

Der er mere liv i økologisk landbrug Økologisk landbrug huser 30 procent flere vilde dyr og planter end i ikke-økologiske landbrug. Det skyldes især fraværet af pesticider og kunstgødning. Tekst: Peter Nordholm Andersen

Hvis du ser en valmue stå og nikke i sommervinden i kanten af en mark, kan det meget vel være en økologisk mark, du kigger på. I hvert fald har forskning dokumenteret, at der er flere blomstrende urter i kanten og nær de økologiske marker, end ved konventionelle landbrug. For eksempel er der i gennemsnit 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker, når der er tale om sandjord. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der blot 22 arter. Nede i urterne, som også kaldes ukrudt, kan du måske få øje på en agerhumle, der halser fra blomst til blomst. Urterne er nemlig levesteder og fødegrundlag for insekter, der sammen med planternes frø er føde for dyrene højere oppe i agerlandets fødekæde. Den lille scene afspejler, at det økologiske landbrugssystem i sig selv er en fordel for livet i og ved markerne, når man sammenholder det med den konventionelle dyrkningspraksis. Generelt er der 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, når man sammenligner med ikke-økologisk landbrugsjord. JORDENS LIV ER OGSÅ RIGERE Sådan lyder konklusionen bl.a. i vidensyntesen ”Økologiens bidrag til samfundsgoder”, der i 2015 samlede op på forskningen om naturindholdet ved markerne. Forskerne bag vidensyntesen vurderede, at den gennemsnitlige forøgelse af artsrigdommen på 30 procent i økologiske marker og småbiotoper er ”et robust resultat, der er blevet fastholdt uanset produktionsændringer gennem de seneste 30 år”. Det er ikke kun knaldrøde valmuer og

summende humlebier, der er mere af ved de økologiske marker. Tager du en håndfuld markjord op, har du flere arter i hånden. Jordbundsdyr og mikroorganismer har god gavn af den økologiske praksis, hvor man gøder med husdyrgødning og planterester frem for at bruge pesticider og kunstgødning. En levende jord og et mangfoldigt insektog dyreliv i og omkring markerne er med til at skabe balancer, hvor nyttedyr kan bekæmpe skadedyr. Derfor har landmanden ikke brug for at sprøjte med pesticider. 50 PROCENT FLERE INDIVIDER Et andet stort studie på området er fra FiBL, et institut i Schweiz, der forsker i økologisk landbrug. I 2011 samlede FiBL op på 95 videnskabelige publikationer om forskellen på biodiversiteten i økologiske og konventionelle landbrugssystemer. Omkring to tredjedele af studierne viste en positiv forskel for biodiversiteten på økologiske landbrug, 28 studier viste ingen forskel og kun 7 studier pegede på negative effekter. Konklusion: ”Økologisk landbrug producerer klare fordele for biodiversiteten i sammenligning med konventionelt landbrug. Økologiske gårde har mellem 46 og 72 procent flere halv-naturlige habitater, huser 30 procent flere arter og 50 procent flere individer end ikke-økologiske landbrug”. Typisk er der ikke tale om sjældne og beskyttede arter, men om bier, lærker, agerhøns og andre, der primært lever i det dyrkede landbrugsland. Det er almindelige arter i Danmark, men ikke desto mindre er mange af dem i kraftig tilbagegang på grund af et intensivt drevet landbrug.

G A M L E Ø KO - B R U G G AV N E R M E S T Hos ICROFS, der koordinerer forskningen i økologisk jordbrug i Danmark, har man ud over vidensyntesen fra 2015 også dykket ned i spørgsmålet om liv eller død i landbrugslandet i et studiet Refugia fra 2014. Det viste, at forskellen i plantediversiteten bliver større, når økologisk dyrkning opretholdes over længere tid. Fx er der flere sommerfugle på marker og i markskel i takt med antallet af år, landbruget drives økologisk. Det fremgår dog også, at pløjning og harvning forstyrrer de arter af regnorme, der lever i den øverste del af jorden. Svampe, mider og springhaler kan også forstyrres alt efter hvornår, behandlingen foregår. Alligevel er der generelt større diversitet i øko-jord. Andre forhold som brug af husdyrgødning, en større andel af græsmarker, dyr på græs og fraværet af pesticider opvejer for jordbearbejdningen. Så slutresultatet bliver en mere levende og artsrig jord.

Ø KO LO G I E N L E V E R E R M E R E L I V I M A R K N AT U R E N , F O R D I M A N … • ikke sprøjter med syntetiske pesticider og bruger kunstgødning. • gøder mindre per hektar og gøder med husdyrgødning og planterester, der er ”mad” for mikroorganismer. • har et mere alsidigt sædskifte med en højere andel af kløvergræs. • har færre husdyr per hektar og sender dyrene på græs i sommerhalvåret.


NYHED

ANNONCE

THISE HAVREDRIK MED HAVRE FRA EGNE ANDELSHAVERE

Prøv vores nye Thise Havredrik! Den har en stor, frisk smagsfylde og kan drikkes direkte fra køleskabet, hældes på havregrynene eller i kaffen, anvendes til madlavning, i smoothies eller til ... Mulighederne er mange. Forhandles på www.coop.dk og i

Thise’s havredrik skal opbevares på køl, da det er et frisk produkt med en kortere holdbarhed end de langtidsholdbare plantedrikke på markedet.

Se mere på www.thise.dk


Humlebier og andre vilde bestøvere har det rigtig svært, men projektet Red Bierne giver de trængte bestøvere en hjælpende hånd.


ØKOLOGISK

19

Blomsterpragt hjælper bierne Når du vælger øko-varer og dyrker bi-venlige øko-blomster i altankassen eller haven, støtter du en god sag. Bestøverne er nemlig i krise – og for at hjælpe de trængte insekter har din forening sammen med føtex delt frø ud til meget mere blomsterpragt. Tekst: Peter Nordholm Andersen

Vilde bier, svirrefluer og dagsommerfugle har fået en større blomsterbuffet at lande i. Det skyldes blandt andet, at projektet ”Red bierne – Vælg økologi” har delt blomsterfrø ud til både forbrugere og landmænd. Projektet har kørt igennem flere år. I 2020-versionen af Red bierne uddelte det fondsstøttede projekt i april 30.000 gratis frøposer i føtex-butikker landet over. Det fortæller Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. - Vi er glade for, igen i år, at kunne gøre en indsats for bierne sammen med føtex, de økologiske landmænd og danskerne. Vi kan alle hjælpe de trængte bestøvere, og vi opfordrer danskerne til at vælge økologiske varer. Naturen omkring de økologiske arealer er renere og rigere på blomster til bierne. Det skyldes især, at de økologiske landmænd ikke bruger syntetiske pesticider, siger hun. Helle Bossen forklarer også, at føtex først på året tilmed valgte at donere blomsterfrø til 250 landmænd. Der var frø nok til, at hver landmand kunne så 1000 kvadratmeter blomsterstriber på egen jord. Nu er blomsterne så vokset op, og de giver ny føde for bier og andre bestøvere. Regner man poserne til forbrugerne med, får man et blomsterareal, der svarer til mere end 43 fodboldbaner som den i Parken i København. MISDANNEDE ÆBLER, MINDRE HØST Der er i den grad brug for at støtte det bevingede insektliv. Ifølge Den Danske Rødliste uddør insektarterne otte gange hurtigere end pattedyr, fugle og reptiler, og antallet af insektindivider falder med 2,5 procent om

året. Fortsætter det, vil insekterne være væk om 100 år. De vilde bestøvere har naturligvis en stor værdi i sig selv, men i sidste ende hjælper de i alt 288 forskellige arter af vilde bier i Danmark, sammen med andre bestøvere, med at skaffe fødevarer ind i danskernes køkkener. På verdensplan har man beregnet, at navnlig insekternes bestøvning giver en øget frugt- og frøsætning i omkring 75 procent af alle afgrøder, der dyrkes til føde. Hvis der for eksempel ikke er nok insekter i et område til, at æblerne bliver bestøvet ordentligt, bliver æblerne skæve og misdannede og ser mærkelige ud. Eller også kommer der slet ikke frugt på frugttræerne. Bestøvning har også betydning for jordbær, hvor næringsindhold, sødme, farve og holdbarhed forøges. I produktionen af agurker og tomater medvirker bi-bestøvning desuden til længere holdbarhed efter høst. B LO M S T E R S T R I B E R L E T T E R T RY K K E T PÅ N AT U R A R E A L E R N E Blomstermikset i frøpakkerne er designet til at blomstre længe og at give hverdagskost til de ret almindelige generalister som for eksempel ager-, jord- og stenhumler. De mere sjældne bier og bestøvere knyttet til helt bestemte blomster ude i vores naturarealer får indirekte et hårdt tiltrængt pusterum, når blomsterstriberne med gode generalist-blomster gror op hos økologiske landmænd og private haveejere. Det forklarer Beate Strandberg, der forsker i levevilkårene for bestøvere hos Institut for Bioscience under Aarhus Universitet.

- Blomsterstriberne tager trykket af naturarealerne, så specialisterne har nemmere ved at søge føde derude. Det vil i højere grad holde naturarealerne fri for honningbier og andre generalister. Kan vi brødføde generalisterne ude på dyrkningsfladen, vil det være en fantastisk vej at gå. For så vil konkurrencen på de helt særlige planter inde i naturområderne være knap så hård for specialisterne, og deres vilkår vil forbedres, vurderer Beate Strandberg.

SÅDAN KAN DU H JÆ L P E B I E R N E : • Støt landbrug med flere vilde blomster og mere bi-mad ved at vælge øko-varer. • Så blomster i din have eller altankasse: udvalget af Ø-mærkede frø vokser. • Se de gode bi-blomster til din have på madtilbierne.dk. • På varme sommerdage kan du hjælpe med små vandhuller med lav hældning på kanten, så bierne nemt kan komme ned og drikke. De er tørstige! • Bierne mangler ikke bare mad, men også levesteder. Byg et bihotel af eksempelvis mursten, træ eller hønsetråd. • Prøv også et gratis onlinespil på madtilbierne.dk, hvor du kan vinde for bierne.


T E M A

Guide

Sådan hjælper du det vilde liv Du kan gøre en forskel for at få mere liv i landbrugsnaturen, i den vilde natur og hjemme hos dig selv. Her er konkrete tips til at gå i gang. Tekst: Peter Nordholm Andersen

1.

S V I N G L E E N O G PA S KO E N Som aktiv i kogræsserlaug er du med til at sikre artsrigdommen og pleje et naturareal – og samtidig får du mulighed for at købe kød af laugets dyreholder. Der findes også høsletlaug, hvor du svinger en le til fordel for artsrigdommen. Danmarks Naturfredningsforening har samlet laugene på et Danmarkskort: dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/naturpleje/naturplejekortet.

2.

G I V N AT U R S O M G AV E ”Giv et naturbevis” er et tiltag af Den Danske Naturfond, der opkøber værdifulde naturområder, hvor der er brug for beskyttelse, naturgenopretning eller -pleje. For 12 kr. kan du frikøbe én kvadratmeter dansk natur, mens 20 m2 koster 240 kr., og du kan få tilsendt et værdibevis eller et gavekort på beløbet. Du kan også støtte naturfonden ved andre former for donationer, og hver en krone går fuldt og helt til opkøb af værdifulde danske naturområder. Administrationsudgifterne er dækket af fondens driftskapital, og det kalder fonden ”100 procent til naturen”. I øvrigt kan du også trække dit bidrag fra i skat (op til 16.600 kr. i 2020). Læs mere på www.ddnf.dk/ stoet. Tjek også Danmarks Naturfond på dknf.dk/stot-fonden/

3.

VÆ R V I L D M E D V I L J E - M E D VA N D ”Vil du skabe mere liv i din naturvenlige have, er vand utrolig vigtigt”, sådan begynder et kapitel i idéhæftet ”Naturen i din have” fra initiativet Vild med vilje. Du kan lave alt fra en hel sø til en lille underskål med vand. Et fuglebad, som også er fint, kan gøre underværker, lyder det. I større vandhuller kan tudser og salamandre søge ly i vandet for at holde sig fugtige, mens pindsvin, bier og sommerfugle kan drikke af det. Du kan hjælpe mikrolivet i gang ved at tilføre en spand vand fra et nærliggende vandhul. Derudover kan du også lave et fuglebad lidt oppe i højden, så fuglene kan drikke og bade i fred for katte. Find en kilde af naturvenlige ideer på www.vildmedvilje.dk/wp-content/uploads/NaturenIDinHave_Folder_2019_1_Web.pdf


ØKOLOGISK

21

4.

DY R K D I N H AV E M E D Ø KO - M E TO D E R Private haveejere står hvert år for omkring to procent af det samlede pesticidforbrug i Danmark. Byggemarkeder og plantecentre har mange hyldemeter med pesticider som RoundUp, dog i fortyndede koncentrationer. Vil du være helt sikker på ikke at forurene grundvandet, kan du spare pesticidpengene og i stedet bruge de økologiske metoder. Fx ved at bruge kompost og bælgplanter, der leverer madpakker til jordens mikroliv, og ved at dække bar jord og at luge, når det er nødvendigt. Du kan tage et spadestik ind i øko-havelivet ved at melde dig ind i Praktisk Økologi, foreningen for alle, der interesserer sig for økologisk havedyrkning og bæredygtig husholdning. Foreningen driver bl.a. sitet havenyt.dk med masser af viden om økologi i praksis. Tjek www.oekologi.dk/. Skaf også gerne den brugsvenlige bog ”Økologisk Have” (2. udg. fra 2018) af Sølva Falgren og Jens Juhl.

5.

S K A B R E N N AT U R , M E N S D U G Å R T U R En gåtur giver næsten altid god mening i sig selv. Samler du affald imens, giver den ekstra god mening. Særligt i et stykke natur, du holder af. Du kan gå alene, med børn, familie, venner og bekendte, med børneinstitutionen eller skoleklassen, fx langs med en vej, en strand eller ind gennem et naturområde, hvor I ved, at der er meget affald. Saml alt det gamle slikpapir, alle de grimme dåser, flasker, cigaretskod, plastik, gamle aviser – og put dem i en plastsæk. Tag gerne tynde havehandsker med, så du/I ikke får snaskede fingre. Man kan også deltage i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling d. 19. september: Søg på ”affald” på dn.dk. Foreninger og selvorganiserede grupper kan være med i https://rennatur.org/, som tjener sponsormidler ved at samle affald i flok – i disse tider naturligvis inden for corona-forholdsreglerne.

6.

S TØT Ø KO LO G I E N I M A R K O G M A R K E D Når du køber økologiske varer, er du med til at sikre en landbrugsform med plads til mere liv i og ved marken. Artsrigdommen er gennemsnitligt 30 procent større hos økologerne sammenlignet med konventionelle landbrug. Så ved at vælge varer med Ø-mærket og EU’s øko-mærke, støtter du et grønnere landbrug. Som medlem af Økologisk Landsforening støtter du benarbejdet for at udbrede økologien – og bakker op om foreningens mål om at nå 30 procent økologi i mark og marked i 2030. Er du allerede medlem, kan du hjælpe økologien på vej ved at tippe andre om et medlemskab ved at sende dem det her link: okologi.dk/blivmedlem.

7.

S Å B I -V E N L I G E B LO M S T E R Hør, stenkløver, morgenfrue og hjulkrone er blandt de ni forskellige arter, Økologisk Landsforening har taget med i sit bud på et bi-venligt blomsterflor. På foreningens site www. madtilbierne.dk finder du en præsentation af hver art, der hver især giver masser af den pollen og nektar, som bier, sommerfugle og svirrefluer lever af ved både økologiske marker og i private haver. Antallet af Ø-mærkede frøposer ude i butikkerne vokser. Fx sælger Coop Ø-mærket hjulkrone og morgenfrue under Änglamark-brandet. Flere webbutikker forhandler også øko-frø, som fx solsikken.dk og froetorvet.dk.


T E M A

Naturråd til mark og have

De 8 naturråd Ved at følge otte principper kan du forbedre levevilkårene for de vilde dyr og planter. Rådene er udviklet til landmænd, men de gælder også for havefolket. Tekst: Julie Rohde og Peter N. Andersen

1.

SKAB OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Du har en masse natur på din bedrift. Du har en god idé om, hvor de vilde dyr holder til, og hvor de gode natursteder er. Tegn det gerne ind på et kort. Overblikket gør det lettere at få natur og markdrift til at fungere sammen – og det er lettere at skabe sammenhæng med få og simple tiltag. Du kan også sætte et mål for, hvilke dyr, du gerne vil se flere af.

3.

P L A N L Æ G D E N Å R L I G E N AT U R P L E J E Du får den bedste naturpleje ved at gøre lidt hvert år. Levende hegn bør beskæres med jævne mellemrum, græsarealer slås eller afgræsses og naturstriber med fx vinterfoder etableres. Planlæg fremtidig naturpleje sammen med markplanen (haveplanen for havefolket), og undersøg evt. mulighederne for at få støtte til at pleje ejendommens natur.

5.

G I V P L A D S T I L LYS O G VA R M E Plads er det første, vi skal give, hvis vi skal opnå flere dyr og planter i agerlandet. Lad usåede tørre eller våde pletter i marken være til gavn for henholdsvis lærker og viber. Afgræs overdrev/græsland, så arealerne ikke gror til i buskads og skov. Afgræsningen sikrer mange arters overlevelse, både dyr og planter, fordi du giver dem plads og lys.

7.

G I V D E S K Æ V E H J Ø R N E R T I L N AT U R E N Der er god økonomi i regulære marker. Rådet handler om på den ene side at optimere markdriften, og på den anden side give naturen mere plads. Tag derfor besværlige hjørner, våde/tørre pletter og spidse kiler ud af markdriften. Dyrk i stedet marken som en regulær mark, hvor du for eksempel kan køre med maskinerne og arbejde mere effektivt.

2

P L E J D E N N AT U R , D U H A R Den eksisterende natur som fx vandhuller, gamle træer og bunker af grene og sten, har den højeste naturværdi. Her kan du med en lille indsats gøre en stor forskel. Hvis naturlommerne altid har haft fred, så lad dem ligge. Har de været afgræsset eller slået, så fortsæt eller genoptag det. Skærm også gerne dine natursteder for tilførsel af næringsstoffer.

4.

VA R I AT I O N S K A B E R L I V God natur er varieret natur. Der skal være plads til både høje og lave træer, korn og græs, afgrøde og bar jord, mark og overdrev, skygge og lys, tørre og våde pletter, gravhøje og vandhuller, læhegn og skov osv. Variationen giver både skjule- og ynglesteder og sikrer også fødegrundlaget, så agerlandets dyr har bedre vilkår i hele deres livscyklus.

6.

L A D N AT U R E N B LO M S T R E O G R O D E Sommerfugle, bier og andre insekter elsker rod og blomster. Lad bunker af sten og grene ligge, ligesom døde og væltede træer også giver leve- og skjulesteder for rigtig mange dyr. Vil du sikre føde til mange arter, kan du også efterlade et uhøstet hjørne eller en stribe i kornmarken. Det giver føde, der ellers kan være svær at finde sidst på året.

8.

B R U G N Æ R I N G S S TO F O G U K R U DT S B E K Æ M P E L S E O P T I M A LT Hold afstand til kanten. Rådet handler om at få mest muligt ud af markdriften uden at påvirke naturen. Det er afgrøden, der har behov for gødningen, ikke naturen. Arter som burresnerre og gold hejre kan give gener, hvis der bekæmpes ukrudt (mekanisk, red.) og gødes uden for den egentlige mark.

De 8 naturråd er udviklet i 2014 af Økologisk Landsforening i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Seges, Biodynamisk Forening samt en stribe økologi-konsulenter, natureksperter mfl.


ØKOLOGISK

Hvordan får du mere liv i haven? På Økologisk Landsforenings Facebook-site I love øko spurgte vi: Hvordan giver du plads til mere vildt liv i din have? Redigeret af Peter Nordholm Andersen

M E T T E H ØY E R D A N S Ø N Et hjerte i græsset som får lov at stå uden at blive klippet, og hvor vi har sat blomsterfrø med håb om et lille stykke vildt midt i alt det kontrollerede. KAREN HANSEN Vores kreative søn på 9 år har lavet et insekt hotel (nok nærmere resort) på et skyggefuldt hjørne i baghaven, vi ikke brugte alligevel. Det er bygget op af et skelet af gamle fliser, hvor hulrummene er fyldt med visne blade, pinde, kogler mv. Ovenpå er lagt græstørv. Rundt om er lagt brændestak, en gammel træstub, og der er plantet bregner og fjerbuske. Det er blevet et rigtig hyggeligt sted i haven.

områder der får lov at stå med brændenælder/ukrudt, et stort område med grene, der får lov at ligge og formulde, læhegn af grene, der stables op, fuglebade/kasser og fordring af fugle, insekthoteller forskellige steder i haven og selvfølgelig ingen brug af gift. MONA IBSEN Selv om vores køkkengårdhave ikke er mere end 125 m2, har jeg fået plads til at lave et kvas- og grenhegn på otte meter. Der er femten centimeter mellem de parvis sæt grene, jeg sætter i jorden, og som skal holde indholdet. Desuden har jeg samlet på grene og små træstammer på op til 3-4 centimeter i diameter i årevis, og har brugt dem som stativer for høje bønner, mens grenene er blevet til pynteting.

NANNA HØEGH WENZELL Lader mit halvdøde æbletræ stå. Der bor både insekter i den levende og døde del af træet. Der er svampe på træet. Og der kommer mange fugle. Det giver et mylder af liv, og så giver træet endda stadig æbler.

LENE RASMUSSEN Jeg har masser af dyr i min have. Den sjoveste er vores sort/ hvide solsort, som har boet i området de sidste fire år. Han overvintrer også her. Ham er jeg helt vild med.

METTE MARTENS DEICHMANN Vi undlader at slå græsset i små ’øer’, så vild-flora kommer op (er oppe). Bier, andre insekter og vilde dyr elsker det. Det er faktisk et projekt, man opfordrer havefolk til at gøre i England. Man kan jo altid slå græsset lige inden vinteren.

A N N S TO C H H O L M N I E L S E N Jeg lader haven have sit helt eget liv. Ingen lugning. Har masser af blomster, skvalderkål, fugle og insekter. Min kloge Øko-søster siger, at det er godt for biodiversiteten, og jeg sparer en masse tid. Win win!

NANNA MADSEN Vi har anlagt en havedam til tudser, salamandre og insekter. Vi har en masse bi- og sommerfugletiltrækkende planter,

JETTE HOUGAARD Tager kaffen, avisen og et tæppe med ud på græsplænen og hygger mig i Bellis-sneen.

VÆ R S O C I A L P Å V O R E S M E D I E R

Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af de gode råd på i love øko-siden på facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet.

23


T E M A

Ă˜L’s naturpolitik

Vi vil vise en helt ny vej for landbruget Tekst: Peter Nordholm Andersen


ØKOLOGISK

25

Flere træer, buske, insektvolde og ingen kemi ude i markfladerne. Landmænd, der får betaling for at passe på naturen og at give den plads. Et husdyrhold, hvor dyrene spiller sammen med omgivelserne og mere grønt på vores tallerkener. Det er din forenings opskrift på et landbrug i pagt med klima og natur.

SYBILLE KYED

LANDBRUG- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

H VA D E R D E T C E N T R A L E I F O R E N I N G E N S N AT U R P O L I T I K ? Som fortalere for økologi kæmper vi for et landbrug, der ikke bruger kemi, og som giver plads til flere vilde planter, insekter og dyr. Og dermed kæmper vi for initiativer, som belønner landmænd og virksomheder, der passer på vores natur, og som plejer enge og overdrev med græssende dyr. Vi støtter varmt at give arealer tilbage til naturen – særligt de lavbundsjorde, der aldrig skulle have været opdyrket. Men vi skal også have mere liv i og ved markerne. H V O R D A N FÅ R V I M E R E L I V D E R UDE I AGERLANDET? Når vi fravælger kemi og har mange græsmarker til vores dyr og grøngødning i sædskiftet, så bygger vi livet op under og over jorden – men vi vil mere end det. Vi er stiftet, fordi vi vil vise en helt ny vej for vores landbrug og fødevaresystem. Der er behov for en stor bevidsthed om samspillet mellem natur og den måde vi driver markerne på, hvilke afgrøder vi vælger, hvornår vi arbejder i marken, og hvordan vi giver naturen plads både i og uden for markerne. Og så skal vi ikke skille klima og natur ad. Det er kernen i vores naturpolitik: Danmark skal have et landbrug i pagt med både klima og natur. H V O R D A N FÅ R V I B A L A N C E I A N TA L L E T A F H U S DY R ? Alle dyr skal have adgang til den blå himmel, og så skal den samlede produktion afspejle dyrenes særlige værdi i økosystemet. Med over 20 millioner konventionelle slagtesvin om året er det samlede danske husdyrhold kommet ud af balance. Det samme er mængderne af kød på vores tallerkener. Dermed ikke sagt, at vi skal blive veganere. Der er plads til kødet, osten og ægget på tallerkenen, og husdyrene har sin berettigelse i økosystemet og i landbruget. Vi kan opnå en bedre balance ved at tage udgangspunkt i dyrenes værdi i økosystemet, have blik

for den lysåbne natur og ved at stille krav om, at alle dyr skal ud under den blå himmel og have plads til at leve et naturligt liv. HVORFOR IKKE BARE KLIMAOPTIMERE DET KONVENTIONELLE LANDBRUG, SOM DET ER I DAG? Det er ikke nok – så løser vi ikke de mange andre udfordringer, vi også står overfor. Natur, biodiversitet, rent drikkevand, rene fødevarer og minimalt brug af antibiotika. Klimakrisen og en truende masseuddøen blandt vores vilde dyr og planter tvinger os til en større omstilling af vores landbrug og vores tallerkener, hvis vi vil være mere bæredygtige. Det er de store politiske tandhjul, der skal skrues på her. Men vi er fulde af energi og er klar hver gang, der viser sig en mulighed. For eksempel er vi fra januar 2021 blevet stillet i udsigt, at vi får en egentlig naturgaranti ind i økologireglerne. Det er et resultat af en mangeårig indsats fra Økologisk Landsforening. HVILKE POLITISKE VINDUER ER DER ELLERS LIGE NU? I maj kom EU-Kommissionen med en meget lovende biodiversitet- og fødevarestrategi, der tager mange af de ting op, vi har arbejdet for i årtier. For eksempel at erstatte den passive arealstøtte med betaling for at give plads til natur i landbruget samt andre fælles goder som et klima i balance og rent drikkevand. Strategien er en åben dør for at kombinere en effektiv produktion med et reelt naturindhold, og Kommissionen har endda et mål om, at 25 procent af EU's samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2030. H V O R M E G E T N AT U R L E V E R E R S T Ø T T E R E G L E R N E I D A G ? Der er ganske vist EU-finansierede projekter, der har til formål at udvikle det økologiske landbrug og marked. Men den nuværende landbrugsstøtte straffer landmanden for at give de ukurante hjørner af bedriften til naturen og for at lade træer og buske få plads på markfladen – med mindre der er tale om en frugtplantage eller skov til energiformål. Mangfoldighed er godt for natur- og biodiversitet og det intakte dyrkningssystem, der kan klare sig uden kemi, men det passer dårligt med EU's nuværende støtteregler. H VA D E R D I T H Å B F O R D E N K O M M E N D E P R O C E S I E U ? Kommissionen peger på, at medlemslandene skal anvende landbrugsstøtten til at indføre mere bæredygtige praksisser som økologisk landbrug, skovlandbrug og strengere dyrevelfærdsstandarder. Det er lige præcis det, vi arbejder for i Økologisk Landsforening. Vi vil skabe et landbrug med flere træer, buske samt en større variation af planter på markfladen. Der skal også være flere levende hegn, insektvolde og andre naturtiltag. Mere end nogensinde før er der et godt vindue til at vise, at økologi er en del af løsningen på et bæredygtigt fødevare- og landbrugssystem. Vi skal stå fast på, at vi skal afvikle den passive arealstøtte og i stedet betale landmænd for at levere på natur, klima, rent drikkevand, fødevarer uden pesticidrester og god dyrevelfærd. Altså, at der kommer mere økologi.


N Y T

&

N O T E R

S TÆ R K E B Æ R I N E T TO

&

NYT NOTER

Netto fører nu en økologisk gin med en smag, der ifølge Netto er mild og ren med de karakteristiske noter af enebær. God til en helt klassisk Gin & Tonic med tonic og en skive citron som prikken over i’et. Flasken med 75 cl koster 119 kr. I ”Økologisk markedsrapport 2020”, Økologisk Landsforening udgav i maj, kan du i øvrigt se, at salget af økologisk alkohol steg med 39 procent i 2019. Du kan også se, at der i Netto i 2019 blev solgt 16,9 procent af al økologi i detailhandlen = den kæde med størst øko-salg.

48,6 %

af al yoghurt naturel, der blev langet over disken i Danmark i 2019, var økologisk. Yoghurten har sammen med en række basisprodukter som gulerødder og havregryn den højeste økologiske markedsandel. Gulerødder ligger på 45,2, mens havregryn er på 43,1 procent. Det er tal, som uafbrudt er vokset et hak ad gangen igennem årtier. Basisvarerne er altså tæt på at bryde den magiske 50 procentsgrænse, hvor salget af de økologiske varianter bliver større end salget af de konventionelle alternativer. I hovedstadsområdet er magien allerede slået igennem i mange butikker. Derfor ser man nu flere og flere butikker, hvor den konventionelle variant udmeldes af butikkens sortiment. I stedet bliver der gjort plads til en endnu større mangfoldighed af økologiske varer på butikkernes hylder. I år har både Salling Group og Coop fjernet de konventionelle bananer fra deres butikker over hele landet, så du nu kun kan få øko-bananer i deres butikker. Markedsandelen for bananer var i 2019 på 36,9 procent. Så lad os nu se: Mon ikke også bananerne vil nærme sig det magiske tippepunkt, når tallene fra salget i 2020 kan offentliggøres? Kilde: Økologisk markedsrapport 2020

TÆ N K A N B E FA L E R Ø KO - K A F F E

Forbrugerrådet TÆNK offentliggjorde i maj en smagstest af 12 kaffekapsler til Nespresso-maskiner. De repræsenterer et bredt udvalg af de kapselkaffer, der findes i supermarkeder og specialbutikker. Med helt i toppen var den økologiske kaffekapsel Bio Espresso fra Carte Noire. Bio Espresso er én ud af kun to kaffekapsler, som smagspanelets fem danske kaffeeksperter gav TÆNKs anbefaling. I smagstesten hedder det blandt andet, at den økologiske espresso "rummer en frugtig syre og behagelige smagsnoter af brændte mandler, brun farin og bitterhed fra mørk chokolade". Ud over smagen har TÆNK også laboratorietestet kapslerne for indholdet af koffein og akrylamid samt vurderet produkterne ud fra pris, information på emballagen samt den angivede og faktiske vægt. Kapslerne fra Carte Noire forhandles bl.a. i Netto, Føtex, Bilka, Kvickly, SuperBrugsen, Meny samt online ved kaffekapslen og nemlig. com, og den vejledende pris er 27,95 kroner pr. pakke med ti kapsler. I maj deklarationstestede Forbrugerrådet TÆNK også 15 udvalgte muslier med fokus på sundhed. Den Ø-mærkede ”Müsli med frysetørrede hindbær”, der bliver forhandlet i fakta, vandt testen på sit lave indhold af fedt og sukker. Mange muslier er ellers rene sukkerbomber.

LO K A LT DY R K E T V S . FJ E R N Ø KO LO G I

Hvad er mest bæredygtigt? Danske, lokalt dyrkede madvarer eller økologiske madvarer fra et land langt væk? Det er svært at give et entydigt svar, men folkene bag Sustain Daily Podcast prøver alligevel. I optakten til podcasten lyder det, at det ikke nødvendigvis er dårligt for klimaet, at tomater bliver dyrket langt væk, økologiske og på friland, hvorpå de puttes i dåse eller “tetrapak” og fragtes langsomt til Danmark. ”Der er faktisk mange nuancer og aspekter i debatten om økologisk kontra lokalt produceret. For hvis agurken dyrkes i et dansk drivhus, er det så bæredygtigt?” Lyt til udsendelsen fra 18. april 2020 på sustaindaily.dk/sustain-daily-podcast.


HURTIGE

ANNONCE

LØSNINGER

til det grønne økologiske køkken God kilde til fuldkorn

Kogetid 10 min

Køderstatning på solsikke protein

Store Grundet Allé 71 DK-7100 Vejle Tlf: 75 71 18 00 recp@scandic-food.dk


S Æ S O N E N S

O P S K R I F T E R

TEMA: GRILL DINE GRØNTSAGER 3 hurtige online-opskrifter 1. På valdemarsro.dk/grillede-guleroedder får du inspiration til grillede gulerødder med fetacreme og oliven. Ifølge Ann-Christine Hellerup Brandt, der står bag madbloggen, er det en virkelig nem og velsmagende ret, som er perfekt til servering af fx kyllingebryst med skind, helstegt kylling eller en god bøf. 2. I Økologisk nr. 19 fik Louisa Lorang tre kødelskere på besøg i sin baggårdshave. Kunne hun overbevise dem om, at en burger med grøntsager er på højde med den med kød? Hun kom faktisk i mål med opgaven ved at servere en portobello-burger. Du kan finde opskriften og flere gode tips til at grille grøntsager via linket bit.ly/3gOkyIg.

Foto: valdemarsro.dk

Foto: valdemarsro.dk

3. Anne Hjernøe viser dig, hvor nemt det er at grille forårsløg, aubergine, squash og peberfrugter i DRs opskriftsunivers – faktisk kan du gøre det inden for en halv time og få et fint resultat, som du garnerer med tynde stykker af parmesanost: bit.ly/36UusDQ.

SÆSONENS BOG Den svenske grill- og bålkok Martin Nordin deler i ”Grillet grønt” ud af sine bedste råd om grøntgrillning på både kul og bål. Hans drivkraft er at jagte de nye, overraskende smage, den rødglødende varme giver: Løget bliver sødt, auberginen får et røget strejf, og jordskokkerne udvikler skønne, ristede noter. Bogen på 184 sider har en vejledende pris på 249,95 kroner og er udgivet på forlaget Turbine.

3 S P Ø R G S M Å L T I L M A RT I N N O R D I N H V O R D A N KO M D U S K R I DT E T V I D E R E M E D G R Ø N T- G R I L N I N G ? Jeg har altid elsket at grille, men det er først nu, at jeg har indset, hvad jeg har glippet af muligheder, smage og teksturer. Først smed jeg klassiske grøntsager på risten i kuglegrillen. Hele portobellosvampe, marinerede squashskiver og majs. Det var nemt, og det blev lækkert, men det føltes en smule begrænset. Ved et tilfælde blev jeg inspireret til at tilberede en aubergine direkte på gløderne, og i samme anledning lavede en

kammerat røgede tomater. Pludselig åbnede der sig en helt ny verden for mig. HVORDAN UDFORSKER MAN DEN NYE VERDEN AF SMAGE? Vær nysgerrig! Stil spørgsmål! Hvis du er på restaurant og bare elsker et eller andet, så spørg køkkenchefen eller kokken, hvordan de tilberedte maden. Jeg gør det ofte selv, og det er langt hen ad vejen min oplevelse, at jeg bliver mødt med velvilje og et engageret svar. Stjæl derefter idéen med kærlighed.

H V O R F O R G R I L L E O V E R T R Æ G LØ D E R F R E M F O R G R I L L K U L? Hvis du vil give grøntsagerne en ny smagsdimension, skal du bruge træ. Eftersom træ ryger mere end grillkul, kan det bidrage med forskellige røgsmage til råvaren – og det brænder, dufter og fremstår mere naturligt. Når jeg griller med trækul, bruger jeg gerne træsorter som æble og kirsebær, frugttræer generelt, men også eg. Det ender dog ofte med, at jeg bruger birk, fordi birketræet er billigere og ret let at få fat på.


ØKOLOGISK

29

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

GRILLEDE ÆRTER OG FORÅRSLØG TIL 6 PERSONER INGREDIENSER • 1 kilo ærter i bælge • 12 små forårsløg • 3 spsk. olivenolie • 3 dl bønnespirer • Flagesalt

FREMGANGSMÅDE Tænd grillen, og vent til gløderne/grillen afgiver en jævn og god varme. Del forårsløgene på langs, og behold gerne lidt af toppene. Pensl snitfladen med olie. Læg løgene på grillristen, og lad dem ligge i ca. 10 min., indtil de har fået farve og begynder at blive bløde. Vend dem, og grill dem på den anden side i ca. 5 min. Kom dem i en stor skål. Læg ærterne på grillen i bælgene, og lad dem ligge i cirka 5 min., til skallen begynder at blive sort. Vend dem, og lad dem ligge i yderligere 5 min. Tag dem af varmen, kassér bælgene, og kom ærterne i skålen med forårsløg. Hæld resten af olien over, og kom bønnespirer og mynte i. Rør rundt eller vend det hele sammen med hænderne, og smag til med salt. Anret på et stort fad, og servér som tilbehør eller en sjov lille forret.


M I D T

I

E N

C O R O N A T I D

ØKO-ÆG REDDET AF KREATIV KAMPAGNE Neel og Marc Seerup Hansen måtte sande, at det i coronaens tid kan være svært at starte op som lille økologisk æggeproducent. Coronaen lukkede de restauranter, der allerede havde sagt ja til at aftage æggene fra gården. Hvad gør man så? Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Seerupgaard

Nu var parret tvunget til at tænke i nye baner. De besluttede derfor at lave deres egen indsamling via crowdfunding. Men det skulle gå hurtigt, hvis de skulle nå at få en produktion op at køre, og indsamlingen kørte over blot to uger med slutdatoen 17. maj. - Det var ret vildt at kaste sig ud i crowdfunding med så kort en periode. Normalt løber det over 1-2 måneder, men den tid havde vi ikke, hvis vi skulle nå at få vores mobile hønsehus op at køre. Vi var meget spændte på: Hvad siger de lokale? Er de med på det her?, fortæller Neel Seerup Hansen til magasinet Økologisk.

Neel og Marc Seerup Hansen på gården på Sydamager, hvor de startede økologisk grøntsagsproduktion i 2014. Grøntsagerne sælger de til lokalområdet – og nu også æg fra mobile hønsehuse.

Forestil dig, at en flok høns kunne græsse frit året rundt på en mark. De ville spise græs, kløver og urter, og hønsene ville give særdeles smagfulde økologiske æg. Æggene skulle så sælges i lokalområdet til restauranter på Amager og i København. Det er essensen af den idé, parret bag Seerupgaard på det sydlige Amager var klar til at føre ud i livet med et såkaldt mobilt

hønsehus. Men så kom coronaen og knækkede skallen på de aftaler, der allerede var lavet med restauranterne om at aftage æggene. Så sidst i marts var Neel og Marc Seerup Hansen rykket helt tilbage til start med deres idé, som de havde arbejdet på i halvandet år. Huset var ellers næsten bestilt hos den danske producent af mobile hønsehuse, Flemming Haugaard i Jylland.

SØDE BESKEDER FRA KUNDERNE Målet var at sikre afsætning for i alt 80.000 æg. Det skulle bl.a. nås via salg af æg-aktier. Et begreb, der i sin tid blev opfundet under et projekt i Økologisk Landsforening. En aktie kunne være alt fra en enkelt bakke fra Seerupgaard til at få leveret en bakke hver uge i 75 uger. Og det var ideer, som gav ekko i deres sydamagerikanske bagland. - Allerede da vi skrev om initiativet i vores nyhedsbrev og på vores sociale medier, begyndte bestillingerne at tikke ind, og der var mange søde beskeder sammen med bestillingerne, fortæller Neel Seerup Hansen. Blandt parrets andre ideer til at bygge sikkerheden for afsætningen op på ny, var en mulighed for at få et navn på en støtteplade, der skal hænge på hønsehuset. Det kostede 500 kroner per navn. - Det var noget, Marc havde lært på et kursus hos Coop Crowdfunding, og det var egentlig rettet mod virksomheder. Der er ganske vist virksomheder, som har købt et navn på pladen, men der er også privatpersoner, der ville have deres navn på skiltet.


ØKOLOGISK

Allerede da vi skrev om vores crowdfunding-initiativ i vores nyhedsbrev og på vores sociale medier, begyndte bestillingerne at tikke ind, og der var mange søde beskeder sammen med bestillingerne. - NEEL SEERUP HANSEN, SEERUPGAARD

Ja, der er sågar en, der gerne vil have navnet på sin kat med på pladen, siger Neel Seerup Hansen med en smil i stemmen. KO M I K K E I M Å L – O G D O G Trods stor opbakning fra mange ildsjæle og lokale var det ikke helt nok til at kunne sætte produktionen i gang. Også selv om det var lykkedes at sælge æg for 90.000 kroner i løbet af de blot to ugers crowdfunding. Men de 14 dages intense arbejde med kampagnen var ikke forgæves. Undervejs var parret gode til at åbne dørene til medierne, og bortset fra hjælp til at sende pressemeddelelser ud, har parret selv stået for den kæmpe formidlingsopgave. Det var netop via medierne, at Coor, der blandt andet leverer mad til kantiner og virksomheder, hørte om parrets crowdfunding-projekt. - Coor ville gerne bakke op om vores måde at lave økologiske æg på. Derfor har vi aftalt med dem, at Coor køber op til 100.000 æg, hvis vi ikke kan sælge dem til københavnske restauranter eller lokale. Derudover har Coor købt en ægge-aktie svarende til det udlæg, vi skal have til hønniker, imod at de senere får leveret æg for pengene, siger Neel Seerup Hansen. M O R M O R S G O D E Æ G T I L F R O KO S T Hendes mand, Marc Seerup Hansen, fortæller – i en pressemeddelelse fra gården – at

aftalen er med til at redde æggene fra at blive smidt ud: - Udfordringen for en lille producent med opstart af en ny type produktion er, at hvis ikke man har aftaler om, hvem der skal spise varerne, når de er klar, så kan man risikere at varerne ender i skraldespanden i stedet for på et spisebord, siger Marc Seerup Hansen. Sammen med sin hustru har han erfaringer med at sikre afsætning af deres produktion af grøntsager, før grøntsagerne kommer i jorden. Bl.a. via fællesskabet Økoskabet.dk og butik på sitet www.seerupgaard.dk. Neel Seerup Hansen forklarer også, at hønsene er en stor hjælp i deres grøntsagssædskifte, som de kan levere gødning til. - Og når vi dyrker vores grøntsager, er der altid rester tilbage på marken. Det er guf for hønsene, der samtidig rydder op i kållarver og andre hønselækkerier. Og så giver det gode æg, når hønsene altid har adgang til grønt lige uden for døren. I Coor’s kantinedrift, FOOD by Coor, er man glad for at kunne hjælpe en lokal, økologisk producent. Tankegangen om det gode, lokale økologiske og bæredygtige produkt harmonerer med det, virksomheden ønsker at kunne give gæsterne i de kantiner i Danmark, hvor Coor står for maden: - Vi ønsker at støtte op om, at vores brugere i vores kantiner i Danmark kan opleve smagen af æg, der smager som da mormor eller oldemor havde høns i baghaven, der

31

græssede frit. Den lokale idé understøtter vores bæredygtighedsstrategi og netop lokal forankring og økologi er vigtig for os, siger Søren Kanne, der er divisionsdirektør for FOOD by Coor i Danmark. GLAD FOR ÆGGE-OPBAKNINGEN På Seerupgaard sidder Neel Seerup Hansen sidst i maj og ser tilbage på et hektisk forløb og en kamp mod tiden, siden coronakrisen lukkede samfundet. En kamp, der altså fik en lykkelig udgang for deres øko-ægtivisme. Det bliver lidt stille i telefonen, da hun bliver spurgt: Hvad har I lært af coronakrisen? Mens hun tænker over det, forklarer hun, at man som ny æg-producent har fået en forståelse af, at man kan være på forkant og få sikret sine afsætningslinjer – men så kan der pludseligt komme noget udefra, der vælter læsset. - Og selv om vi i forvejen arbejder med arrangementer som åben mark og græskardage, hvor vi har god kontakt til de lokale i området, så lærte vi, at vores kunder også reagerer positivt, når det var noget, som kun foregår på en computer. Det overraskede os, at der var en meget stor opbakning, når man kaster en idé ud i æteren på den måde, når vi på grund af corona-restriktionerne ikke kunne mødes med kunderne, som vi plejer, siger Neel Seerup Hansen og tilføjer: - Jeg er meget taknemmelig for, at der blev taget så godt imod vores initiativ.

Foto: Colourbox.com


S K O V L A N D B R U G

LANDBRUG MED EKKO FRA URSKOVEN Skovvirke ved Svanholm Gods har en krog i permakultur og ligner ved første blik en rodet affære – langt fra traditionelt landbrug med store flader og ensartede afgrøder i lange rækker. Men med et godt designkort er der nu god orden i kaos, forklarer folkene bag Skovvirke. Tekst & foto: Irene Brandt-Møller

Mira Illeris og Esben Schultz er både uddannede som økologiske landmænd. Siden har de klædt deres faglighed på med kurser i permakultur. Foto: Irene Brandt-Møller. - Man kan sige, at et permakulturskovlandbrug er en fødevareproducerende skov. Og det er da også i urskoven, vi finder inspirationen til vores landbrug, forklarer Mira Illeris. Sammen med ægtefællen Esben Schultz er hun i fuld gang med at etablere den ene af i alt seks permakulturskovlandbrug i Skovvirke ved Svanholm Gods i Hornsherred. Hun understreger, at mens der i den gængse landbrugstankegang er skarpe skel mellem natur, landbrug og skove, så er der i permakulturskovlandbrug ingen skel. Naturen, fødevareproduktionen og skoven, fx

i form af kvælstofbindende træer, nødde- og frugttræer samt bærbuske, støtter hinanden. - Resultatet er både en høj produktivitet per hektar, stor biodiversitet på arealet og ikke mindst en klimavenlig fødevareproduktion, som lagrer mere CO2, end produktionen frigiver, siger Mira Illeris. LANDBRUG I LAG Parret er i fuld gang med at bygge deres nye bolig på et areal på blot halvanden hektar, som danner rammen om deres permakulturskovlandbrug.

Alligevel har de taget tid ud af kalenderen for at fortælle om deres arbejde. Vejret er dejligt, og vi sidder på bålpladsen med udsigt ned over den sydvendte skråning, som ender i et lavtliggende areal, hvor der er plantet stævningsskov i form af rødel, hassel, birk, robinie og poppel. Arealet fra huset og ned til stævningsskoven gennemskæres af nye og gamle læhegn, og mellem læhegnene er der træer, buske og bede med flerårige grøntsager. Træerne er endnu små, og det kræver fantasi at forestille sig, hvordan arealet vil tage sig ud, når træerne en dag er vokset til og breder deres kroner ud over landbruget. Under træerne vil der vokse buske, som kan klare sig i skyggen. Andre steder er der buske, som vokser, hvor træerne ikke skygger, og i bunden er der ikke en bar plet jord, for overalt er der slyngplanter, flerårige urter og grøntsager, som vokser dér, hvor mængden af lys, vand og næring er bedst egnet til planten. Endnu længere nede - i mulden - sørger mikrolivet og svampenes mykkorrhiza for, at planterne får den næring, de har brug for. D E S I G N KO R T G I V E R O V E R B L I K Esben Schultz har hentet parrets designkort. Det er en stor plade, hvorpå et kort er opklæbet. På kortet er alle træer og buske, som er eller skal plantes på arealet, tegnet ind med kulørte cirkler. Cirklens størrelse angiver kronens størrelse, når træet er udvokset, og farven fortæller om træets/buskens funktion i landbruget. Den røde farve angiver for ek-


ØKOLOGISK

33

Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at producere fødevarer og samtidig bidrage til et bedre klima og understøttelse af biodiversiteten E S B E N S C H U LT Z

sempel, at planten binder kvælstof. - Når man vil anlægge et permakulturskovlandbrug, starter man med designplanen, forklarer Mira Illeris. Planen giver landbrugeren det overblik, som kræves, når der skal kombineres mange forskellige træer, buske og grøntsager på et forholdsvist lille areal. Hele arealet er inddelt i fem forskellige zoner. Der er for eksempel en zone, hvor planter til familiens eget forbrug skal dyrkes, i en anden zone er der hønsegård til gårdens æglæggere. På arealet plantes planter, som kan forsyne hønsene med foder hele året. Læhegnene har deres egen zone, og enkelte steder i designplanen er der gjort plads til etårige afgrøder, men disse er ikke bærende elementer i landbruget på Skovvirke. C O 2 I J O R D E N O G H ØJ D I V E R S I T E T Når alle træer er fuldt udvoksede vil ikke mindre end 72 procent af gårdens halvanden hektar være dækket af trækroner. - Jo flere træer, vi kan integrere i skovlandbruget, des mere CO2 kan vi binde i jorden. Samtidig er diversiteten i et skovlandbrug meget høj. Den kan faktisk være højere end i den vilde natur. Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at producere fødevarer og samtidig bidrage til et bedre klima og at understøtte biodiversiteten, forklarer Esben Schultz. Mira Illeris tilføjer: - Vores klima har så meget brug for, at mennesker igen flytter ud og genopbygger landbrugsjorden, som langt de fleste steder i dag er nedbrudt.

MAN KAN SAGTENS LEVE AF DET Æglæggende høns og geder kommer i fremtiden til at indgå i gårdens drift. Hønsene som sideproduktion og vigtigt tilskud til indtjeningen, og gederne som gødningsspredere og skadedyrsbekæmpere, når de gnasker nedfaldne nødder i sig. - Der tales for tiden meget om, hvor meget kød vi skal spise, og der er i dag mange vegetarer og veganere; men der er mange gode grunde til at integrere et mindre antal dyr i landbrugsproduktionen, dér hvor de faktisk gør nytte, siger Mira Illeris. Både hun og Esben Schultz er uddannede som økologiske landmænd og har siden taget kurser i permakultur, som de også har arbejdet med i praksis tidligere. Fremover forventer de, at familien, som også består af tre børn, skal leve af fødevareproduktionen på deres halvanden hektar. - Det kan lade sig gøre, fordi investeringsomkostningerne er meget små, og udbytterne er meget høje, når man dyrker jorden i tre-fire lag, forklarer Mira Illeris. S TØT T E R E G L E R N E G Å R I M O D D E M Visionerne fejler ikke noget, men der er bestemt barrierer for at indfri dem. En af de store: De oplever, at forældet lovgivning bremser for deres produktionsform. Da de tilplantede den bare mark med træer, forsvandt al landbrugsstøtte fra jorden. De finder det åbenlyst uheldigt, at man på den måde bliver straffet økonomisk for at lave et landbrug, der modvirker klimaforandringerne og hjælper den hårdt trængte biodiversitet.

- Vi burde have et regelsæt for landbruget i EU, som konsekvent sætter klimaet øverst. Det sker ikke i dag. Tværtimod, siger Mira Illeris om støtteordningerne. Parret arbejder derfor målrettet på at få ændret regelsættet i den kommende reform af EUs landbrugsstøtte, så permakultur-landbruget bedre kan få fodfæste. Et par eksempler: I øjeblikket skal et landbrug være på mindst to hektar for at være støtteberettiget. De stejler også over, at hvis de skal have støtte efter reglerne for frugtplantager, så skal træerne plantes på lige rækker. Det harmonerer på ingen måde med permakultur-tilgangen.

H VA D E R P E R M A K U LT U R ? Et landbrugssystem, der låner ideer fra den naturlige skov og samtidig leverer fødevarer. Træer, buske og grønsager indgår i komplekse blandingskulturer, som gør, at de tilsammen udnytter sollys, vand og næringsstoffer bedre end monokulturer. Ergo: En form for skovlandbrug eller skovhave, der for eksempel producerer frugt, bær, nødder, flerårige grønsager, svampe, æg og kød fra fjerkræ. Ved siden af fødevarerne kan man producere træ fra beskæring, tynding eller have egentlige energiskovområder, som kan bruges til energiformål. Samlet resultat: Et større udbytte med lavere ressourceforbrug.


N Y

V E J

F O R

H A V E F O L K E T

DYRK HAVEN I FLERE ETAGER

Permakultur er ikke forbeholdt professionelle jordbrugere. Har du en have, kan du sagtens bruge principperne fra permakultur i mindre målestok. Her er Mira og Esbens gode råd til dig, der drømmer om at høste meget i din have fra tidligt forår til frosten sætter ind. Tekst: Irene Brandt-Møller og Peter N. Andersen

Hos Mira Illeris og Esben Schultz i Skovvirke er permakultur et levebrød, som forsyner familien med mad og en indtægt fra salgsafgrøderne, men du kan sagtens dyrke din koloni- eller parcelhushave efter de samme principper. Fordel: Du giver den pressede biodiversitet en hånd, og du kan høste meget på meget lidt plads, fordi haven dyrkes i flere etager – men du skal gøre dit forarbejde. "I den lille have skal man også starte med et design, som vi har gjort," fortæller Mira Illeris, og det vil sige, at du skal lave en detaljeret plan for din have, hvor du sammensætter de planter, der skal støtte hinanden – og til sidst laver et kort, som illustrerer, hvilke planter, der skal vokse hvor. Nedenfor ser du pionernes tips til at lave et godt miks af træer og planter i havens enkelte etager. HER FINDER DU MERE VIDEN: - Esben Schultz/Mira Illeris: Bogen om Permakultur samt Tidsskrift om Permakultur. www.permakulturgaarden.dk. - Birgit Rothmann: Den spiselige permahave. - Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb: Permakulturhaven. www.permakulturhaven.dk.

H AV E N S TA G : T I P T I L T R Æ E R • I små haver skal man ikke plante frugttræer på kraftige grundstammer, men med svagtvoksende grundstammer. Af nøddetræer kan man vælge hassel eller sorter af valnød, som ikke bliver store. • Plant også kvælstoffikserende træer og buske. For eksempel ærtebusk, havtorn og sølvblad, så har du næring til flere planter. • Beskær store træer som lind, hvor bladene kan høstes som salat.

M E L L E M - E TA G E N : BUSKE: Havtorn, aronia, skærm-sølvblad, mangeblomstret sølvblad, ellebladet bærbispel, solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær. AFGRØDER: Stikkelsbærkiwi, vindrue, spinatranke og stangbønner.

H AV E N S G U LV - B U N D V E G E TAT I O N : • Slangeurt • Sødskærm • Flerårige porrer og løg • Skt. Hansurt • Amerikansk storkonval • Stolt Henriks Gåsefod • Skorzoner • Asparges • Rabarber • Dagliljer • Takkeklap • Flerårig kål • Supplér evt. med etårige planter et lysåbent sted i haven.


ØKOLOGISK

35

SKOVLANDBRUGET SPIRER

Marker med rækker af buske eller træer, der kan levere frugt til forbrugerne eller foder til husdyrene. Det er en af vejene for fremtidens landbrug, Økologisk Landsforening arbejder aktivt på at anlægge. Tekst Peter N. Andersen og Marendine K. Ladegaard

Større robusthed

Binding af kulstof

Økonomisk stabilitet Bedre afsætningsmuligheder Øget dyrevelfærd og naturværdi

Bedre udnyttelse af nærigsstoffer Bedre jordkvalitet

I en ny video fra Økologisk Landsforening møder vi landmand Mads Helms fra Ejstrupholm i Midtjylland, der har etableret skovlandbrug på tre hektar af markerne omkring sin mælkeproduktion. Energipil, hvidpil, rødel og morbærtræer står nu i bælter med 12 meters mellemrum. Baggrunden for at plante træer er, at landbruget står med en klimaudfordring, og at skovlandbrug kan være en af løsningerne, fordi træer binder kulstof.

SE DEN TRÆ-GLADE VIDEO Du kan se videoen med Mads Helms og hans rækker af træer i den midtjyske agerjord på vores youtube-kanal. Du kan finde – og meget gerne abonnere på – kanalen ved at søge på Økologisk Landsforening på youtube.com.

Desuden er rækker af træer med til at sikre større variation i markfladen, og til træerne er der knyttet en lang række dyrearter lige fra små insekter til fugle. Dermed kan skovlandbruget bidrage en rigere artsrigdom i landbrugslandskabet. POTENTIEL REVOLUTION FOR LANDBRUGET I en klumme på foreningens nyhedssite www.økonu.dk skriver Sybille Kyed, at skovlandbruget kan intet mindre end at revolutionere det europæiske landbrug. Sybille Kyed er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. I klummen forklarer hun, at skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme. Erfaringer og forskning fra udlandet viser dog, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø. Og at det kan være en vej til at finde nye fodermidler, og at landbruget leverer råvarer til fiber, energi- og byggeindustrien. "Dermed taler skovlandbrug direkte ind i de forventninger, der er til fremtidens landbrug – nemlig et produktivt landbrug i pagt med klima og natur, hvor det kan rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur, og hvor der er fokus på bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere i fremtidens biobaserede samfund", skriver hun i klummen på økonu.dk. TRÆER ER EN OPLAGT VEJ Sybille Kyed forklarer også, at Økologisk Landsforening siden starten af projektet ‘InTRÆgrer’ i 2018 har opbygget et netværk på mere end 300 med interesse for skovlandbrug, og politisk har foreningen sammen med Miljø- og Fødevareministeriet de seneste to år gjort det lidt nemmere at etablere skovlandbrug på trods af EU’s nuværende landbrugsstøtteregler. Og Sybille Kyed sporer optimisme, når man ser på de politiske rammer for skovlandbrug i fremtiden. ”Der en oplagt mulighed for, at træerne igen får plads i det danske landbrugslandskab i de store politiske planer i såvel Danmark som i EU, der netop nu ligger på politikernes borde og drøftes med interesseorganisationer – herunder med Økologisk Landsforening: Klimahandlingsplan, natur- og biodiversitetsplanen, en ny syvårsramme for EU’s landbrugspolitik og de tilhørende landbrugsstøtteordninger". B E H O V F O R L A N D B R U G I PA G T M E D K L I M A O G N AT U R Sybille Kyed understreger også, at der i den grad er behov for at skabe et grønnere landbrug, der er langt mere i pagt med klima og natur. "Vi står med en brændende platform, der kræver nytænkning i landbruget, politisk interesse og strategiske beslutninger lige forude i både Danmark og EU, der kan give helt nye muligheder samt en kreds af landmænd, der gerne vil i gang. Jeg vil derfor bekræfte alle, der er i gang med skovlandbrug, eller som gerne vil i gang, i at de har fat i noget rigtigt. De skal fortsætte - på trods af hvad der må være af uafklarethed og behov for faglig udvikling og mere erfaring".


O P S K R I F T E R

AAMANN HYLDER KØKKENHAVENS GRØNT Kokken Adam Aamann er blevet vild med at dyrke sine egne grøntsager. Antallet af kødfrie måltider er steget i takt med, at han har hevet mere og mere grønt op af højbedene i baghaven. De friskhøstede sæsonvarer er ganske enkelt så rige på smag. Her er en sommermenu til fire personer fra hans nye bog ”Aamanns grønne køkken”. Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Columbus Leth

For fem år siden fik Adam Aamann et hus med have, og haven skulle straks udrustes med højbede. Her er hans egne ord: - Min kone ville gerne have en blomsterhave, men jeg gik hardcore efter en nyttehave. Jeg er vokset op på Djursland, hvor mine hippie-forældre havde et hobbylandbrug og en masse dyr. I kraft af min baggrund og at arbejde professionelt med mad var det helt naturligt for mig at tage kokkefaget steppet yderligere. Nu laver jeg mad helt fra frøet af, siger Adam Aamann til magasinet Økologisk. H VA D H A R D E T L Æ R T D I G O M R ÅVAR E R N E AT DY R K E D E M S E LV ? Hvor meget vi kokke får leveret af de gode producenter. Det tager virkelig meget tid, når man skal have nogle flotte råvarer op af jorden, og man bliver både taknemmelig og respektfuld over for den proces, der er i at frembringe skønne råvarer. Det er en skøn gave som kok at kunne læne sig op ad producenternes håndværk. HVILKEN AFGRØDE KAN DU IKKE U N D VÆ R E ? Løg! De er nemme at have med at gøre – de gør meget af arbejdet selv og kan endda

trives i en tør sommer. Har jeg spirende løg i køkkenet sidst på vinteren, gemmer jeg dem i drivhuset og propper dem i jorden, så snart foråret er over os. Det er også en god måde at få brugt nogle råvarer på, som man ellers ofte smider ud. Jeg har det på samme måde med kartofler: I stedet for at købe læggekartofler, der er fire gange så dyre som spisekartofler – brug det, du har ved hånden.

E R D E T S T O R E A R B E J D E I H AV E N A N S T R E N G E L S E R N E VÆ R D ? Mine timer i køkkenhaven er en psykologisk nødvendighed for mig. Når jeg selv dyrker noget grønt fra bunden, jeg skal nurse, så er processen helsende. Jeg tror, at det ligger meget dybt i os – og at der er en grundlæggende velvære i at dyrke sine egne grøntsager. Dertil kommer glæden ved at gå ud og

Adam Aamann er uddannet kok, har i fem år været DR-vært på Madmagasinet og udgivet flere kogebøger. I 2006 åbnede han spisestedet ”Aamanns”, og siden er flere restauranter kommet til, senest restaurant ”Aamann 19-21” i det centrale København. Alle hans restauranter har Det Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer 60-90 procent økologi. Du kan hente en app med de mere end 3000 øko-orienterede spisesteder via det her link: oekologisk-spisemaerke.dk/app


ØKOLOGISK

37

H VA D M E D K Ø D P R O D U K T E R N E ? De dyr, jeg gerne vil spise, skal have spist noget, jeg selv vil spise. Og det gælder i særlig grad ved indmad. Som vært i DRs Madmagasinet har jeg aktivt efterspurgt økologisk leverpostej. Leveren er et organ, der filtrerer alt det, grisen fodres med. Også medicinen. Og i den økologiske produktion bruges der langt mindre medicin. Men skal vi skabe et mere ansvarligt forbrug, så handler det jo også om en anden bevidsthed – som for eksempel at nedbringe forbruget af kød. HVORDAN GÅR DET MED DEN REJSE FOR DANSKERNE? Da jeg lavede Madmagasinet åbnede jeg rigtig mange køleskabe hjemme hos danskerne – og måtte konstatere, at mange lever meget langt fra den madverden, jeg selv er i. Et aftensmåltid handler typisk om at vælge et stykke kød og sætte det sammen kartofler, pasta eller ris. Det kan være svært at lave grøn mad, hvis du ikke har forkundskaben med dig. Man brænder nemt nallerne, og derfor falder mange tilbage til ”kød med tilbehør”. Det er som at sætte sig ved at klaver og kun kunne spille to akkorder. Det er virkelig deprimerende at møde så mange folk, der ikke har den dimension med i livet. Det er ærgerligt, at de aldrig har fået redskaberne til at få de store smagsoplevelser.

høste helt friske råvarer: En agurk, der lige er knækket fra planten, har altså en vidunderlig smag og tekstur. Det er ikke af princip, at opskrifterne i min nye bog er vegetariske. At dyrke mine egne grøntsager har betydet, at min madlavning har bevæget sig i en grøn retning. Det er en hyldest til sæsonens helt friskhøstede råvarer. H V O R D A N H Æ N G E R D I N H AV E S A M M E N M E D Ø KO LO G I E N ? Jeg kunne aldrig drømme om at bruge kunstgødning eller pesticider. Jeg har også købt en flismaskine, så alt mit afklip bliver i haven. Hvorfor bruge CO2 på at køre det på genbrugspladsen, når det tilmed er godt for haven og jorden, at jeg bibeholder det kredsløb? Økologien er en metode, der efterlader jorden i fin form frem for at udpine den.

H V O R M E G E T Ø K O LO G I H A R D U N O R M A LT I D I T K Ø L E S K A B ? I mine restauranter har vi en økologiprocent på cirka 75, og det matcher meget godt mit eget køkken. Jeg er ikke fanatisk og går især efter velsmagende produkter. For eksempel køber jeg nogle specialfremstillede oste fra Italien og Frankrig, der ikke er økologiske – men ellers har mine mejeriprodukter Ø-mærke. Jeg vælger først og fremmest de økologiske mejeriprodukter til på grund af dyrevelfærden ved at dyrene kommer på græs – og så den gode smag. Det er tydeligt for mig, at økologiske mejeriprodukter er levende råvarer, hvor farven, teksturen og fedtindholdet ændrer sig med sæsonen. Det er det samme med grøntsagerne. Her giver det også mere værdi at vælge økologien, når varerne er i sæson.

H V O R D A N FÅ R V I F L E R E A K K O R D E R I N D I D E P R I VAT E K Ø K K E N E R ? Før coronakrisen bremsede alt op, var jeg med i en tænketank under Madkulturen, der skal inspirere danskerne. Min kæphest er, at vi skal have madkundskab ind som et skolefag i langt højere grad. For eksempel viser forskning, at elever i 7. klasse er helt fucked i hovedet. Med deres teenagehjerner er det meget begrænset, hvad de kan lære gennem almindelig klasseundervisning. Hvad med at give dem to måneder i et køkken, hvor de skal lave mad til skolen? Bunker af kokke vil elske at undervise dem. Det ville flytte eleverne! Og hvis man så bandt det op på, hvordan råvarerne bliver dyrket, på hele køkkenhavedelen med økologiske skolehaver, så kunne vi virkelig vinde noget af al den viden, der er gået tabt gennem årtier, tilbage. Og få nogle unge, der er langt mere kritiske over for madindustrien.


O P S K R I F T E R

NYE KARTOFLER MED RIBS, SKOVMÆRKE OG SKILT KÆRNEMÆLKSFLØDE ”Kombinationen af fedme fra de nye, små kartofler og smør, syrligsøde ribs og mandel-kokosaroma fra skovmærke giver en næsten eksotisk oplevelse i denne simple ret. Det er en meget mættende ret, og det skal man arbejde meget med i det grønne køkken, hvor man ikke har de animalske proteiner at give fylde med – og netop kartofler mætter rigtig godt. Skovmærke giver noget helt særligt, en virkelig eksotisk smag af mandel, kokos og tonganød. I stedet for skovmærke kan du bruge løvstikke, som også giver en kant til smagen. Persille sammen med estragon er også en mulighed”. - Adam Aamann om sin ret


ANNONCE

INGREDIENSER KARTOFLER 1 kg små, nye kartofler 75 g smør 1 dl skovmærke, finthakket + 4 spsk. til pynt 1 dl persille, finthakket + 4 spsk. til pynt 1 stort skalotteløg, meget finthakket 1 spsk. æbleeddike Havsalt og friskkværnet peber PURLØGSOLIE 1 bundt purløg 1½ dl olivenolie KÆRNEMÆLKSFLØDE 1 dl piskefløde 1 dl kærnemælk 2 spsk. citronsaft ¾ dl purløgsolie Havsalt og friskkværnet peber SERVERING 4 spsk. hakket skovmærke og persille 4 spsk. hakkede, ristede mandler 3 dl ribs, ribbet af stænglen Fintrevet skal af 1-2 øko-citroner

SMUK SALAT MED BLOMSTER 1 salatskål fuld af forskellige spæde blade, fx grøn og rød hjertesalat, feldsalat, mizuna, kålskud og rødbedetoppe samt blomster som blomsterkarse, tagetes, stedmoderblomster, morgenfrue og purløgsblomster. VINAIGRETTE MED SHERRYEDDIKE 1 spsk. dijonsennep 2 spsk. sherryeddike ¼ tsk. honning 1 knivspids revet hvidløg 4 spsk. olivenolie Havsalt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Skyl salatbladene, og slyng dem tørre, fx i en salatslynge. Vinaigrette: Kom alle ingredienserne i et glas med skruelåg eller lign. og ryst vinaigretten, til den har en ensartet konsistens.

SÅDAN GØR DU KARTOFLER: Kog de nye kartofler møre i letsaltet vand i ca. 15-20 minutter alt efter størrelse. Smelt smørret, og hæld vandet fra kartoflerne. Kom det smeltede smør i gryden til kartoflerne sammen med persille, skovmærke, skalotteløg, havsalt, peber og lidt eddike. Rør godt rundt med en grydeske, så alt bliver blandet og kartoflerne kun lige knuses – der skal være grove, hele stykker af kartoffel i mosen. Smag til med salt og evt. mere æbleeddike. PURLØGSOLIE: Snit purløget groft, kom det i en blender med olien og blend det i to minutter til en ensartet konsistens. Sigt olien gennem en finmasket si, kom den i et højt glas og lad det stå i ca. en time, til olien flyder ovenpå. Skum nu den grønne olie af med en ske, og kom det i et andet glas uden det vand, der ligger i bunden. SKILT KÆRNEMÆLKSFLØDE: Bland fløde og kærnemælk, og smag til med salt, peber og citronsaft – det skal være til den syrlige side. Kom ¾ dl af purløgsolien i til sidst – og hæld væsken i en lille kande. SERVERING: Fordel den grove kartoffelmos på varme tallerkener. Drys med hakket skovmærke og persille, hakkede ristede mandler og fordel de friske ribs udover. Riv citronskal over, og hæld den skilte kærnemælksfløde rundt om kartoffelretten. MERE OM SKOVMÆRKE Søger du på skovmærke på vildmad.dk, kan du læse, at den op til 25 centimenter høje plante med hvide blomster og otte blade i en krans bl.a. findes i hegn, grøftekanter og løvskov. Ifølge Vild Mad ”har skovmærke en særlig smag og duft, der kommer fra stoffet kumarin. Den smager parfumeret af vanilje, kardemomme og kanel og har en helt speciel duft, der minder om frisk hø”. Sitet bugner af tips til at bruge skovmærke og andre vilde planter i køkkenet.


O P S K R I F T E R

JORDBÆR MED GRANITÉ OG FLØDEBUDDING ”Her er en lidt udvidet version af jordbær med fløde. Den meget bløde budding giver en fyldig smag og konsistens i munden, som lige løfter niveauet. Og har man appelsintagetes i sin have, er de ikke kun pynt, men det er bare med at bruge dem – den skønne mandarin-appelsinaroma er som skabt til jordbær.” - Adam Aamann om sin dessert GRANITÉ 300 g jordbær 125 g flormelis ½ dl citronsaft 1½ dl vand FLØDEBUDDING 3 blade husblas 5 dl piskefløde 1 vaniljestang 1 dl sukker SERVERING 250 g friske jordbær 1-2 tsk. sukker Evt. appelsintagetes-blomster Evt. fintsnittet basilikum GRANITÉ Pluk de grønne blade af jordbærrene, og blend bærrene sammen med flormelis, citronsaft og vand til en ensartet konsistens. Sæt på frys natten over. FLØDEBUDDING Udblød husblassen i så koldt vand som muligt i 10 minutter. Hæld fløden i en gryde. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom dem i fløden sammen med den flækkede vaniljestang. Tilsæt sukker, og lad det koge stille op i ca. 5-10 minutter. Tag gryden af blusset, når det har ramt kogepunktet og pil vaniljestangen op. Hæld fløden i en skål, vrid vandet af husblassen og tilsæt den i fløden, og rør den ud. Hæld fløden gennem en sigte og over i fire portionsskåle, og stil dem i køleskabet i min. tre timer, til fløden er stivnet til en fløjlsblød konsistens.

SERVERING Sæt fire halvdybe tallerkener på køl i min. 30 minutter. Skær jordbærrene i kvarter, og vend dem med sukker. Lad dem trække i ca. 10 min. Varm skålene med flødebudding i lidt varmt vand, og vend dem ud på tallerkenerne. Arranger jordbærrene rundt om buddingen. Tag granitéen ud af fryseren, skrab flager af med en gaffel, og kom dem over flødebuddingen. Drys til sidst med lidt appelsintagetes og evt. fintsnittet basilikum.


ØKOLOGISK

41

SÅ MANGE PESTICIDRESTER ER DER I DIN SALAT KO N V E N T I O N E LT, U D E N L A N D S K S A L AT

54,8 % KO N V E N T I O N E LT, D A N S K S A L AT

26,6 % Ø KO LO G I S K S A L AT

7,1 %

210 salatprøver blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2018. 115 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 54,8 procent. Der blev gjort 253 fund af sprøjtegifte – gennemsnitligt 2,2 forskellige pesticider i hver salatprøve med restfund. S T Y R E L S E N FA N DT 3 3 F O R S K E L L I G E P E S T I C I D E R : Abamectin, Acetamiprid, Azoxystrobin, Boscalid, Bromid, Chlorantraniliprol, Chlorthal-dimethyl, Cyfluthrin, Cyhalothrin, Cypermethrin, Cyprodinil, Deltamethrin, Difenoconazol, Dimethoat+omethoate, Dimethomorph, Dithiocarbamater, Emamectin, Fenhexamid, Fludioxonil, Imidacloprid, Indoxacarb, Iprodion, Mandipropamid, Metalaxyl, Propamocarb, Propyzamid, Pymetrozin, Pyraclostrobin, Spinosad, Tebuconazol, Thiacloprid, Thiamethoxam og Tolclofos-methyl.

158 salathoveder blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2018. 42 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 26,6 procent. Der blev gjort 94 fund af pesticidrester – gennemsnitligt 2,2 forskellige pesticider i hver salatprøve med restfund. S T Y R E L S E N FA N DT 2 1 F O R S K E L L I G E PESTICIDER: Acetamiprid, Azoxystrobin, Boscalid, Clothianidin, Cyfluthrin, Cypermethrin, Cyprodinil, Difenoconazol, Dithiocarbamater, Fenhexamid, Fludioxonil, Mandipropamid, Imidacloprid, Indoxacarb, Iprodion, Propamocarb, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Spinosad, Thiamethoxam og Tolclofos-methyl.

42 salatprøver fra ind- og udland blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2018. Der blev gjort 3 fund af én pesticidrest, altså 7,1 procent. S T Y R E L S E N FA N DT 2 F O R S K E L L I G E PESTICIDER: Boscalid og Spinosad.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet var der i alle tre tilfælde tale om såkaldt ”utilsigtede fund”. Altså var det ikke imod det økologiske regelsæt, at der var meget små koncentrationer af pesticidrester i salaten.

Salat er nr. 2 på listen over de fødevarer, der bidrager med flest pesticidrester i danskernes gennemsnitskost. Æbler bidrager med cirka 15%, så følger salat med 9%, tomater 8%, hvedemel 7% og kartofler 7%. Du kan altså næsten halvere dit pesticidindtag ved at vælge top femafgrøderne økologiske.

Kilder: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen DTU Fødevareinstituttet, ”Pesticide Residues 2012-2017”, figur 9, s. 43.


F A K T A

SALAT – HVAD ER FORSKELLEN?

HVORDAN DYRKER MAN SALAT?

- og kan du smage forskel på økologisk og konventionel salat? Tekst: Peter Nordholm Andersen

Lus er den store udfordring for økologiske salatproducenter, hvis du spørger Richard de Visser. Han er grøntsagskonsulent ved Hortiadvice, der bl.a. rådgiver gartnerierne. Richard de Visser forklarer, at konventionelle producenter kan sprøjte med pesticider mod lusene, mens økologer må ty til andre virkemidler. Og at det bare er en af de store forskelle mellem den konventionelle og økologiske salatproduktion. - I konventionelle produktioner behandles småplanterne med pesticider, som holder deres virkning, når de kommer i marken, for eksempel imod lus. Ude i marken sprøjtes salaten løbende mod svampesygdomme, og dertil kommer, at sædskiftet er væsentligt tættere – det vil sige, at producenten ofte planter salat igen straks efter høst, forklarer Richard de Visser. Konsulenten forklarer også, at de konventionelle producenter har mulighed for at gøde planterne betydeligt mere end i økologiske produktioner. Herunder med kunstgødning. B LO M S T E R B Æ LT E R M E D U R T E R I en økologisk kontekst må producenten hverken bruge syntetiske pesticider eller kunstgødning. I stedet kan producenten forebygge problemer med skadedyr i salaten,

blandt andet ved at vælge at bruge blomsterbælter til at tiltrække nyttedyr. I bælterne kan producenten for eksempel vælge at bruge honningurt, som tiltrækker gavndyr som svirrefluer, hvis larver æder lus. - Det er dog ikke så udbredt, og som økolog må man også bruge nogle plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk produktion, når det for eksempel kommer til at bekæmpe lus, siger Richard de Visser. M E R E VA R I E R E T S Æ D S K I F T E Han slår også fast, at der i de økologiske produktioner kun i specielle tilfælde plantes salat igen efter et hold salat er høstet. Sædskiftet er langt mere varieret, og der bruges typisk efterafgrøder. Det kan for eksempel være bælgplanter som kløvergræs. Bælgplanternes kan samle kvælstof fra luften og lagre den i nogle rodknolde. På den måde er planter som kløvergræs basis for at forsyne landmanden med gødning – frem for at bruge kunstgødning i produktionen. Det taler ind også i et generelt princip i den økologiske produktion. Nemlig, at man gøder jorden frem for planten. Økologer arbejder for at skabe en frugtbar jord med større mangfoldighed af alt fra kriblende mikroorganismer til fede regnorme.

U N D G Å R S VA M P E - P E S T I C I D E R Richard de Visser oplyser også, at skimmel og svampesygdomme er en anden stor udfordring for økologerne, der producerer salat. At ty til resistente sorter er den mest effektive metode til at undgå dem på ude i den økologiske mark eller i væksthuset. Desuden plantes salaten med større afstand end hos de konventionelle kollegaer, så bladene kan tørre. Fugt giver nemlig bedre betingelser for svamp og skimmel – som konventionelle landmænd i stedet kan bruge svampepesticider mod. KAN FORSKELLEN SMAGES? Richard de Visser mener ikke, at der er den store smagsforskel på konventionel og økologisk salat. Han påpeger, at smagen afhænger mere af sorten, end om salaten stammer fra en økologisk produktion eller ej. Personligt vælger han dog altid selv den økologiske variant, når salatskålen skal på bordet hjemme i privaten. - Sådan er det bare – og det er vel helt naturligt, når man har rådgivet mange økologer i de seneste 30 år. Og så er det dejligt, at økologisk salat ovenikøbet er meget tilgængeligt ude i butikkerne, siger Richard de Visser.

S E S A L AT-V I D E O PÅ M A G A S I N E T S S I T E En flot produceret video fra 2015 giver dig levende billeder af, hvad det vil sige at være salatproducent på friland. I videoen fortæller frilandsgartner Lars Skytte, at det kræver rigtig mange arbejdstimer og stor omhu at dyrke økologiske salater. - For når jeg har fravalgt kemikalierne, så vil både skadedyr og ukrudt gerne tage over. Vi radrenser for at bekæmpe ukrudt, men det er ikke vigtigt for os, at der skal være klinisk rent – nærmest tværtom. For lidt ukrudt kan faktisk tiltrække insekter, hvis larver æder lus, siger Lars Skytte og fortsætter: - Jeg vil godt drive et gartneri, hvor jeg producerer gode grøntsager, men hvor der også er plads til agerhøns, insekter og vilde planter. Nogle gange går jeg i seng og kan ikke sove, fordi der er en masse ting, der skal gøres – men jeg går i seng med god samvittighed. For jeg ved, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at belaste miljøet mindst muligt. Se videoen i artiklen ”Salat – hvad er forskellen?” på magasinets meget populære site okologi.dk/forbruger/magasin. Her finder du et håndplukket udvalg af artikler, der tidligere har været bragt i magasinet.


ØKOLOGISK

43

Sæsonglæde T H I A N N A B R E I N H O LT

EJER AF CAFÈ FIKA Café Fika ligger på Jægergårdsgade i hjertet af Aarhus og har en søstercafé i Nørregade. Begge cafeer har fået Det Økologiske Spisemærke i guld, som garanterer 90-100 procent økologi. Se de over 3000 andre øko-spisesteder på www.oekologiskspisemaerke.dk.

S Æ S O N E N S R ÅVA R E Min mand og jeg er vilde med sommerkål, der smager meget som spidskål. Vi griller den gerne smurt med lidt olivenolie sammen med halve citroner, som vi presser ud over. Kålen må gerne få lidt grillriller og stadig have lidt sprødhed. Vi bruger også rigtig meget kål i salater – også i Fika. Sommerens kål er mere lette og milde i smagen. Eksempelvis kan rødkål kan godt blive bitter og lidt skarp i smagen om vinteren, mens de om sommeren er mere lette og friske. Kål giver noget ekstra tekstur, noget knas at tygge i, og en god mæthed. Salater bliver løftet af forskellige teksturer og smage: sprød- og bitterhed fra kål, det salte fra nødder og sødme fra bær. Så kan man pirre de forskellige smagssanser.

SÆSONENS STYRKE Vi har meget fokus på sæsonvarer. Der er mere saftige og modne i smagen om sommeren. For eksempel bliver det bare ikke bedre end de nye, danske kartofler. De har meget mere smag og en lidt cremet konsistens, som om de har noget smør i sig selv. Derfor står en kartoffelsalat meget bedre alene om sommeren. Udvalget af råvarer er i det hele taget større. Det er dejligt, når man kan variere mere og det er nemmere at få lokalt grønt – og stadig have et stort udvalg.

SÆSONENS OPSKRIFT

GRØN SMOOTHIE MED CITRONPIFT Til 1 stort glas:

En håndfuld spinat En håndfuld ribbet grønkål – svarer til et stort blad 1 cm ingefær, revet En skive citron med skal En halv banan En halv avokado 1-2 dl æblejuice 3 isterninger Forbered råvarerne, og smid dem i blenderen og kør et minut. Servér gerne med sugerør.

V O R E S Ø KO - F O R B R U G Vi har haft guldmærke fra begyndelsen for syv år siden, fordi økologi betyder rigtig meget for os – også personligt. Derfor er vores økologiprocent i butikkerne også meget tæt på 100. Vi går meget op i, at det er en ren råvare uden en masse, der er tilsat, og vi vil gerne støtte op miljømæssigt. Øko-råvarer smager også af mere og har en bedre kvalitet, og det det passer til den målgruppe, vi henvender os til. Ligesom os går de ikke på kompromis. Vi bliver tit spurgt: Er jeres kylling og laks virkelig økologisk? Og der er vi glade for at kunne sige: Ja! Lige præcis på kød og fisk er der en kæmpe prisforskel, så for os er det virkelig det bevidste valg. Vi vil gerne vise kunderne, at der er alternativer. For eksempel har vi madpandekager og sandwich i fire varianter: En med laks, en med kylling og to vegetariske alternativer.

Foto: gartner.no

SOMMMER


ANNONCE

Hvad er ligheden mellem blåskimmelost og bomuldshåndklæder?

Begge dele fås i økologiske udgaver i føtex. Og det er vi stolte af. For i føtex har vi rigtig mange varekategorier, og det er vores ambition at have økologiske varianter i så mange af dem som muligt.

Det bliver måske svært at få alle varer med, for et økologisk fladskærms tv er ikke nemt at opdrive, men vi skal gøre, hvad vi kan. Og indtil da kan man jo droppe at se fjernsyn og i stedet gå glad i bad med en ostemad.

Der er endnu mere

i føtex

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 48, sommer 2020  

Livet i og ved markerne har det svært. Læs, hvordan økologisk landbrug hjælper det vilde liv i agerlandet, hvordan foreningen vil vinde mere...

Magasinet Økologisk nr. 48, sommer 2020  

Livet i og ved markerne har det svært. Læs, hvordan økologisk landbrug hjælper det vilde liv i agerlandet, hvordan foreningen vil vinde mere...

Profile for okologidk