Page 1

perfekt uperfekt? eller

Vil du betale for de skÌve afgrøder?


ANNONCE

FRI for voldsom trængsel... Vi ønsker alle en fredelig jul med god dyrevelfærd.

Fødes i hytter på marken

Har krølle på halen

Har ekstra plads i stalden


ØKOLOGISK

En bæredygtig fremtid er en fælles sag

VINTER 2019 Magasin nr. 46

R E D A K TØ R Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk L AYO U T Martin Klein, mk@czoo.dk Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk F O R S I D E F OTO Martin Klein, mk@czoo.dk T RY K Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER DG Media, 70 27 11 55 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

Hvordan kan dit eget køkken blive mere bæredygtigt? I magasinets tema om bæredygtighed er de grønne råd den røde tråd. Du får tips til at undgå PER KØLSTER madspild fra professionelle køkkener, der har omlagt til FORMAND økologi. Og fra både I ØKOLOGISK detailhandel, proLANDSFORENING ducenter og andre forbrugere får du tanker om at undgå madspild og at bruge de uperfekte grøntsager, producenterne ellers kan have svært ved at afsætte. Skal vi skabe et bæredygtigt landbrug, så skal alle i hele kæden fra første frø til færdigt måltid tale sammen om, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Essensen af FN’s 17 verdensmål er netop, at de ikke kan stå alene, og at bæredygtige løsninger handler om mennesker og fællesskaber. Vi skal tænke på tværs og i helheder – og det er lige præcis det, økologien er, kan og vil. N Æ R H E D E R Ø KO LO G I E N S VÆ S E N I min levetid har landbruget flyttet sig fra hesten, mulden, håndens arbejde og det nære andelssystem. Mejeriet lå nede i landsbyen, gartnerierne og frugtplantagerne lå tæt på byerne med kort vej fra jord til bord. Indkøb var en stærkt sanselig oplevelse med solid jordforbindelse. Nu er grønthandlerens brune papirspose og fiskehandlerens avispapir erstattet af sterilt vakuum og convenience. Æblekulturernes mangfoldighed er overtaget af årstidsløse frugter fra hele verden i en globaliseret ensretning, der ikke levner meget plads til det nære i sæson. Lige præcis den mangfoldighed og nærhed er nøglen til økologiens væsen, men lige nu står vi med en verden, der blindt kører videre på en smeltende motorvej. Som økologer har vi taget signalerne alvorligt, ja, endda så langt tilbage som i 1930’erne, hvor bekymringen for landbrugets stigende brug af kunstgødning løftede det biodynamiske landbrug. Og hvor 1960’ernes Rachel Carson med hendes berømte bog ”Det Tavse forår” lagde grunden til miljø-

kampen i navnlig landbruget. Jeg fristes til at sige ”Det forsømte forår”, for nu – mere end 50 år senere – taler insekternes stigende tavshed forudsigelsernes sprog. J A TA K T I L H E L H E D S TA N K E R Min personlige økologi blev tændt i barndommens nære fødevaresystem, og heldigvis buldrer økologien frem. Sammen med resten af landbruget har økologien fjernet sig fra tidligere tiders slid og slæb. Ingen vil tilbage til at hakke kilometervis af rækker op og ned. Snart vil vi måske opleve, at den energislugende og jordbundsproblematiske traktor forsvinder til fordel for små, snilde robotter? Det ville være økologisk. Måske bliver fremtidens kød lavet i laboratorier, så køerne forsvinder og markerne bliver til skov? Det vil ikke være økologisk. Det handler ikke om at få den brune papirspose og avispapiret tilbage. Nej, der skal tænkes snildt og i helheder, hvor jorden, markerne, dyrene, træerne og os selv bliver en del af en balanceret helhed. Mad skal laves af jorden og havet. Det er økologisk. GENSKAB JORDFORBINDELSEN Økologien handler ikke om at erstatte naturen, men om at samarbejde med den. Fra et samfund, hvor et stort flertal var tæt på jorden, bønderne, køkkenhaverne og køkkenets tilberedning, så er der i dag en enorm afstand og dermed mistet jordforbindelse. Det er vores opgave at genskabe den. Vi skal vise vejen og skabe alle de håndgribelige løsninger, så vi i al evighed kan leve i skøn samdrægtighed med den natur, som skal levere vores eksistens. Vi har et skrigende behov for at sætte jorden fri for kemi og gmo – og sikre, at madens vej fra jord til bord sker samtidig med, at vi sikrer biodiversitet, klima og en anstændig omgang med alt levende. Vi er kommet et skridt med den økologi, vi kender. Nu skal vi videre. Med verdensmålene som et fælles sprog og med økologiens principper som vores dna, er der håb. Håb for, at bæredygtighed fortsat vil handle om at tænke på tværs og i helheder, om mennesker og om vores fællesskaber. Som en forening, der samler alle fra jord til bord om økologien gør vi, hvad vi kan. Og forhåbentlig med rettidig omhu.


I

N

D

H

O

L

D

FA S T I N D H O L D 03 Leder af Per Kølster 24 Nyt og noter + Økologisk Guld 28 Intektgift: Forskere har advaret i årevis 30 Pesticidrester i appelsiner 32 Opskrifter: Reste-mad 38

6

Podcast og ulandsstof

TEMA

Økologi & bæredygtighed

42 Mød et personligt medlem 43 Sæsonglæde

Magasinets tema om bæredygtighed bider fat i de uperfekte grøntsager. Dem, som aldrig når ud i supermarkederne, fordi de er for små, store eller krumme. Hvad kan vi gøre ved den udfordring?

10

T E M A : B Æ R E DYG T I G H E D

CASE 6 De uperfekte grøntsager

Hvad gør Skiftekær Økologi for at mindske madspildet?

10

Hos økologerne på Skiftekær Økologi handler det om at få den gode idé til nye salgsveje.

Hvad gør producenten? 14 Bæredygtighed og økologi 16 Lær af økologi-kokken 18 Lær af de andre medlemmer

16 GODE RÅD

20 Hvad gør ØL for at løfte bæredygtigheden?

Hvilke køkken-fif kan du lære af guldmærke-kokken? Du kan få et mere bæredygtigt køkken derhjemme med råd fra Oure Skolerne.


ANNONCE

MEGET MERE

ØKOLOGI NYHED ØKOLOGISK ØL FRA GRAM SLOT Sammen med Gram Slot udvikler REMA 1000 unikke, økologiske produkter. Nu kan du nyde Gram Slot Pilsner og Gram Slot Classic, som har sønderjyske rødder og indeholder byg fra Gram Slot og brygges hos Fuglsang i Haderslev.

GRAM SLOT ØKOLOGISK PILSNER ELLER CLASSIC

12.50 cl

24,00 pr. liter

MILJØVENLIG EMBALLAGE GRAM SLOT ØKOLOGISK SØDMÆLK

GRAM SLOT ØKOLOGISK MINIMÆLK

GRAM SLOT ØKOLOGISK PISKEFLØDE

1195

1095

1415

GRAM SLOT ØKOLOGISK LETMÆLK

GRAM SLOT ØKOLOGISK KAKAOMÆLK

1150

1595

1L

1L

1L

1L

Discount med holdning

330 ml

42,88 pr. liter

REMA 1000 VINDER AF

Vidste du, at emballagen til vores Gram Slot mælk består af op til 35 % kridt, som er et naturligt mineral? Derudover spares der ressourcer, da letvægtsemballagen kræver færre råmaterialer - lige fra produktion til transport af affald.


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Detailhandlens – og forbrugernes – kvalitetskrav betyder, at landmændene ikke kan sælge for eksempel gulerødder med kosmetiske skader. Eller spidskål og rødbeder, der er for store. Op mod

af alle grøntsags- og frugtafgrøder skal derfor afsættes på anden vis – eller går i værste fald til spilde. Tekst Peter Nordholm Andersen


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Hvor stort er problemet? Så længe forbrugerne ikke vil betale for de skæve eksistener på grønthylden, så sker der ikke noget. Eller er det detailhandlen, der tager fejl? Vil vi betale for det grimme?

FLEMMING BIRCH

FORBRUGEREKSPERT OG MARKEDSANALYTIKER, BIRCH&BIRCH

LARS BO HANSEN

INDKØBSCHEF FOR FRUGT OG GRØNT I COOP

HVILKE FORVENTNINGER HAR FORBRUGERNE? Mange! Ikke mindst fordi vi er blevet opdraget til, at grøntsager og frugt skal se ud på en bestemt måde og have en bestemt størrelse. Hvis blomkålshovedet er for småt, vil vi ikke betale fuld pris, og hvis agurkerne er krumme, vil vi have dem på tilbud. Forbrugerne er kritiske og bruger lang tid på at udvælge den frugt eller de grøntsager, som ser pænest ud. H V O R D A N H A R F O K U S PÅ M A D SPILD ÆNDRET FORBRUGERNE? Madspildsdagsordenen begyndte tilbage i 2008, men slog bredt igennem i 2014. Den har helt sikkert rykket forbrugernes bevidsthed og gjort, at vi gerne vil bidrage til at minimere spild af mad. Men vi vil også belønnes for det. Hvis vi tager det kålhoved, som er mindre end normalt,

H VA D E R J E R E S K R AV T I L F R U G TOG GRØNTPRODUCENTERNE? Vi har mange krav til vægt og størrelse, fordi vi afregner helt ned på 1-øren. Gulerødder, kål og de fleste andre varer skal leveres i en bestemt størrelse og med en aftalt vægt. Det hænger sammen med, at nogle varer skal kunne pakkes i bakker, og hvordan varen præsenterer sig. Vi tager udgangspunkt i, hvad forbrugerne kan lide, men forsøger også at udfordre dem. Af erfaring ved vi dog, at der også er grænser for, hvad vi kan sælge. Lige nu har forbrugerne stort fokus på madspild. Vi får dagligt mange henvendelser, som giver anledning til refleksioner og forandringer. Kunderne forventer, at vi tager action – og nogle gange er deres tålmodighed kortere, end vi kan nå at reagere.

vil vi have det billigere. Det samme gælder for datovarerne – de skal være sat ned, så vi går hjem med en gevinst. H VA D K A N H JÆ L P E F O R B R U G E R N E PÅ V E J ? Det skal gøres nemt for os - fx produkter, der er brandet på at være lavet af de grimme grøntsager eller frasorterede frugter. Her hjælper produktets historiefortælling os på vej. Udfordringen er også, at forbrugerne ikke konfronteres med det grimme. Det findes ikke i supermarkedet. Så skal vi ud til vejsalget, gårdbutikkerne, grøntmarkederne eller i et supermarked med frugt og grønt fra en lokal producent, hvor det er en del af varens charme, at den falder uden for normalen. H VA D K A N F O R B R U G E R N E S E LV G Ø R E ? Vi ved jo godt, at de grimme grøntsager og frugter ikke smager dårligere eller anderledes end de pæne, standardiserede af slagsen. Men vi føler alligevel, at vi skal belønnes med en rabat, hvis vi køber den krumme agurk. Det koster landmanden det samme at dyrke og transportere den grimme udgave – så hvis vi ikke vil betale normal pris, ser vi flere af de skæve på hylderne. Vi kan dog tage de varer, som står forrest på hylden, så vi ikke er med til at skabe flere datovarer.

H V O R D A N K A N D E T VÆ R E ? Vores systemer skal kunne følge med. Og måske er vores sortiment lidt konservativt, fordi Danmark har mange små dagligvarebutikker med ret få kunder, som gør det vanskeligt at give plads til noget, som afviger fra det, vi kender. Og så lider vi under, at vi køber frugt og grønt med øjnene, og at vi måske alle sammen er for perfektionistiske. H V O R L I G G E R A N S VA R E T F O R E N F O R A N D R I N G ? Både hos os som indkøbere og hos forbrugerne. Begge lejre skal ændre adfærd. Vi arbejder dagligt på nye løsninger. Hjemme hos forbrugeren er madspildet stort, fordi varerne ofte er pakket på forhånd. Derfor vil vi gerne reducere vægten på vores varer. Vi ser også et stort potentiale i frugt og grønt, som er klar til brug. Her kan vi bruge de skæve eksistenser, for det gør ikke noget om løget er for stort eller rødbeden er for lille, når det er revet. I fremtiden ser vi også, at forbrugerne skal købe mere på vægt – og kun det, de har brug for. Så skal producenterne ikke producere alle broccoli ens, og så er der plads til frugt og grønt, som falder uden for standarden. Men det kræver meget af os, og kunderne skal bruge tid til at vænne sig til det.


ØKOLOGISK

Årligt madspild i Danmark

36% HUSHOLDNINGERNE 260.000 ton

19% F Ø D E VA R E I N D U S T R I E N 133.000 ton

4% INSTITUTIONER OG S TO R KØ K K E N E R 31.000 ton

KILDE: MILJØMINISTERIET: ”DANMARK UDEN AFFALD II” - TAL FRA 2015

9

716.000 ton. Det er et estimat på den årlige mængde af mad, der kunne være spist, men i stedet er kasseret eller blevet til fx dyrefoder.

23% D E TA I L H A N D L E N 163.000 ton

14% PRIMÆRPRODUKTIONEN 100.000 ton

4% H OT E L L E R O G R E S TA U R A N T E R 29.000 ton


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Gourmetrødbeder eller kvægfoder?


ØKOLOGISK

11

Grøntsager kan få et liv som god menneskeføde, selv om de er for små eller for store til detailhandlen. Marie Ejlersen hos Skiftekær Økologi arbejder på at finde nye veje til de frasorterede grøntsager – og dermed løfte bæredygtigheden. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Andreas Mikkel Hansen

Kartofler, løg, hokkaido-græskar, kål, rødbeder og bønner. Hen over hele sæsonen er der mange eksempler på råvarer, der kunne have været god, økologisk menneskeføde. Men i stedet sender Skiftekær Økologi en del af produktionens frasorterede grøntsager til en gård i nærheden. Her ender grøntsagerne deres spirende liv som kvægfoder. - Vi frasorterer afgrøderne på grund af størrelse, pletter, skader fra optagningen eller egentlig råd. Det med størrelsen har vi dog fundet mange gode løsninger på, siger Marie Ejlersen fra gården på Tåsinge, der har været drevet økologisk siden sommeren 1998 og som leverer rigtig mange kålhoveder, kartoffelknolde og andre grøntsager navnlig til Coops butikker. En stor udfordring for Skiftekær Økologi og andre primærproducenter er, at detailbutikkerne har standardiserede krav til afgrøderne, ikke mindst hvad angår størrelsen. Et spidskålshoved skal for eksempel veje mellem 500 og 700 gram. Det gør de også typisk ude i marken, men kålenes vægt kan svinge mellem 300 og 1200 gram, ikke mindst afhængigt af vejret i vækstsæsonen. Producenterne producerer altid som udgangspunkt efter 1. sorteringskvalitet, men vejr og vind kan spille producenterne et

pus. Det kan give sig udslag i fysiske skader på produkter, sygdom i planterne, eller at høsttidspunkterne falder sammen, så der pludselig er for store mængder. SMÅ RØDBEDER SOM BESTSELLER Et godt eksempel på en løsning på størrelsesudfordringen finder vi i rækkerne med rødbeder. Når Skiftekær Økologi har høstet dem, så vasker og sorterer de rødbederne i tre størrelser. Kun mellemstørrelsen går ud i detailbutikkerne. Resten er frasortering. Tidligere blev de mindste af dem smidt ud. Men en dag, da en indkøber fra Coop besøgte frilandsgartneriet, fik de sammen en idé. Den viste sig snart at bære frugt. - Coop sælger dem som gourmetrødbeder i bakker i stedet for i poser, og de er blevet vældigt populære. Jeg synes, at de er lidt sjove. Med deres små, lange rødder ligner de lidt en mus, og smagen er lidt mere koncentreret end i de større rødbeder. Så de sælges som en lille, lækker afgrøde – ligesom man kender det fra gulerødder og kartofler. Det var frygteligt at skulle smide dem ud, men det er lige med at få ideen til at gå en anden vej, fortæller Marie Ejlersen. I det at gå en anden vej betyder præsentationen af råvaren og måden, man omtaler

den på, altså rigtig meget. Det er en faktor, mejerierne også har fået øjnene op for. Eksempelvis da Mejeriet Thise begyndte at skrive ”Ofte god efter” under slutdatoen på mælkekartonerne. AARSTIDERNE ER GLADE FOR DE U K U R A N T E S TØ R R E L S E R De største rødbeder fra Skiftekær tager detailhandlen heller ikke. Men også denne type rødbeder – der ifølge Marie Ejlersen kan blive lige så store som roer – er der nu også fundet en afsætningskanal til. Dermed kan også de strømme ud til menneskemunde frem for drøvtyggernes muler. De store rødbeder går til Aarstiderne, der er kendt for deres grøntsags- og måltidskasser. De producerer også en del kolonialvarer, og hos Aarstiderne bliver de store Skiftekær-rødbeder brugt til at presse juice. I de professionelle køkkener spiller store formater ikke den store rolle, så længe spisekvaliteten er i top. Det vender vi tilbage til. Skiftekær Økologi arbejder også sammen med Aarstiderne om at afsætte andre afgrøder i størrelser, detailhandlen ikke vil lege med. Igen er det ideer, der er opstået på stedet, når indkøberne har været på besøg hos økologerne på Tåsinge.


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

For eksempel har det været en svær sæson for dyrkningen af spidskål. Det var for varmt i sommermånederne, og efteråret var ekstremt vådt. Det har ført til flere spidskål uden for supermarkedernes standardvægt på mellem 500 og 700 gram. - Men Aarstiderne vil gerne tage spidskål på 300-500 gram. Ligesom små hokkaidoer på 300-400 gram passer de nemlig godt ind i deres singlekasser, oplyser Marie Ejlersen. N Y T T R Æ K F R A P R O F - KØ K K E N E R Derudover går store spidskål over 700 gram og med en vægt helt op til 1,2 kilo ud til grossisten Hørkram, hvorefter de typisk ender i professionelle storkøkkener. - På den måde finder vi kanaler og får solgt varerne ud, når der ikke er tale om standardvarer. Men det er lige med at finde salgskanalerne. Vi er begyndt at sælge mere til grossisterne, og vi er så privilegerede, at de selv opsøger os, fortæller Marie Ejlersen. Ud over at levere til Hørkram, sender Skiftekær Økologi nogle få partier direkte til Byens Køkken i Odense (laver dagligt mad til ca. 5000 borgere, red.) samt til en stribe restauranter i Svendborg. - Vi kan bestemt godt mærke, at økologien de sidste par år er blevet mere udbredt i cateringmarkedet, siger Marie Ejlersen. Antallet af økologiske spisemærker, der bliver tildelt restauranter, store kommunale køkkener, virksomhedskantiner mv., har rundet 3000 styk. Det betyder, at de offentlige og private storkøkkener efterspørger mere økologi, bl.a. via deres grossister. Samtidig oplever Marie Ejlersen, at detail-

MARIE EJLERSEN

SKIFTEKÆR ØKOLOGI

handlen trods alt har rykket på deres standarder de sidste par år. For eksempel er det muligt at sælge flere løg i den store ende. ”A LT I D F O R A N ” – G Æ L D E R O G S Å PÅ KLIMAOMRÅDET Marie Ejlersen påpeger, at varer med skader, pletter osv. stadig ikke kan afsættes. De går fortsat til kvægfoder. Efter Marie Ejlersens skøn drejer det sig om 5-10 procent af deres høstede produkter, der fortsat går til ko-muler. Det drejer sig om kartofler med optagningsskader, skimmelsvamp, løg med råd eller bløde rødbeder, der alligevel aldrig ville havne ude i butikkerne. Det er ikke nogen god forretning at levere råvarerne til naboen, men de får gylle tilbage, der har været afgasset i et biogasanlæg. Den afgassede gylle er ikke kun nemt anvendelig og god næring ude i de økologiske marker. Den er også med til at løfte bæredygtigheden omkring produktionen, fordi det er et mere klimavenligt produkt. Med sloganet ”Altid foran” er det noget, Skiftekær Økologi går meget op i. Skiftekær var på vingerne med egen vindmølle allerede i 2000. I 2007 lykkedes det at få lov til at tappe strøm direkte til deres kølelager. Nu vil de gerne have en ny, mere effektiv vindmølle, og deres mål er at blive 100 procent CO2-neutrale i fremtiden. På deres hjemmeside har de gjort sig nogle tanker om arbejdet med bæredygtighed: ”Vi økologer tænker ikke kun på én faktor – vi er vant til at tænke i helheder. Miljøet og klimaet er en naturlig del af det for os. Det er dog en anderledes udfordring at tænke klimaet ind i økologien, og vores kunder er faktisk begyndt at spørge efter et CO2-regnskab på vores grøntsager”. S TO R KØ K K E N E R G L A D E F O R F R ASORTERET GRØNT Lige præcis potentialet af salgsstrømmen mellem producenter og storkøkkener af ikke-standardvarer – altså (en del af) de uperfekte, frasorterede afgrøder – var temaet i rapporten ”Fra madspild til storkøkkenernes gryder”. Den blev lavet af Teknologisk Institut og udgivet af Miljøstyrelsen i februar 2018. Rapporten argumenterer for, at afgrøder med mindre fysiske skader eller en ukurant størrelse i nogle tilfælde ville kunne bruges til menneskeføde. Med en lille indlejret skideballe til forbrugerne, står der i rapportens indledning:

”I detailkæderne kan det være vanskeligt at afsætte varer med fysiske skader eller ukurant størrelse, da forbrugerne ikke har den faglige viden til at vurdere, at varens spisekvalitet er i orden. Det har til gengæld det faglige personale i storkøkkener, og de har også de rette færdigheder i forhold til forarbejdning og brugen af disse grøntsager”. Rapporten beskriver, hvordan to store landbrug leverede frasorterede grøntsager til tre storkøkkener. Her lavede fagfolkene i storkøkkenerne såkaldte praksisstudier med råvarerne hen over sommeren 2017. Eksempler på frasorterede varer var porrer uden ”skæg” (de vaskede rødder) eller med revner, broccolistokke, blomkål, som var uens/skjoldede i farven samt varer, som normalt ikke sælges, for eksempel løse hvidløgsfed. N Y T K VA L I T E T S S Y N Der var generelt gode tilbagemeldinger fra de tre storkøkkener, der var involverede i stu-


ØKOLOGISK

Vi økologer tænker ikke kun på én faktor - vi er vant til at tænke i helheder. Miljøet og klimaet er en naturlig del af det for os. - MARIE EJLERSEN, SKIFTEKÆR ØKOLOGI

diet. Fagfolkene brugte ikke mere tid på at klargøre varerne med mindre fysiske skader, end de ville bruge på at klargøre standardvarer. Udnyttelsesgraden lå i gennemsnit på 80 procent, og i storkøkkensammenhæng var kvaliteten var i orden i forhold til udseende, håndtering og anvendelsesmuligheder. For storkøkkenerne er der tale om en god kvalitet, når grøntsagerne: • Er i orden: altså er pæn at se på, er nogenlunde rengjort, har et friskt udseende og er saftspændt. • Er nemme at gå til: Der må ikke være meget ekstra arbejde i at vaske, rense, sortere, snitte eller skære uønskede dele bort. • Ikke medfører meget spild – afhængigt af, om køkkenet kan anvende de bortskårne dele i eksempelvis hjemmekogt fond. I forlængelse af det kvalitetssyn står der i rapporten, at ”man ikke nødvendigvis bør kalde varen en frasortering, hvis den ikke er frasorteret i forhold til det pågældende segment”. Altså de køkkenprofessionelle.

13

E F T E R LYS E R B E D R E N AV N E E N D ”FRASORTERET” Ligesom med gourmetrødbederne fra Skiftekær Økologi fremgår det af rapporten fra Teknologisk Institut, at man bør overveje brugen af termen frasortering. Er varerne håndhøstede hos producenten, vil de koste det samme som en 1. sortering, men man skaber en forventning om lavere priser ved at kalde dem frasorteringer. Det gør det det svære for producenten at have en fornuftig indtjening på varen. Det anbefales i stedet, at man udvikler nye navne til de varer, som ikke kan sælges til detail, der indikerer en anden kvalitet. Det nye kvalitetsbegreb skal sikre, at den vare, som frasorteres til detail, ikke markedsføres som sådan til foodservice, altså professionelle storkøkkener, og at det kan være med til at åbne op for et nyt marked for køkkenprodukter. Til inspiration nævnes der i rapporten nogle konkrete bud, der kan være med til at åbne døren for et mere bæredygtigt forbrug: Køkkenporre, køkkenkål, køkkengulerødder og delikatesseblomkål. Måske er det navne, der en dag også vil sælge grøntsager i store formater ude i alle supermarkederne? En dag, når detailhandlen og forbrugerne er klar til det?

Høsten af kål er i fuld gang hos Skiftekær Økologi på Tåsinge. 20-25 ansatte omkring produktionen har som 1. prioritet at få 1. klasses råvarer frem til supermarkederne. Men hvis vejret driller, kan de ramme ved siden af størrelseskravene. Hvad gør de ved de afgrøder?


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Økologi og bæredygtighed går hånd i hånd Der er en klar kobling mellem økologiens grundprincipper og FN’s definition af bæredygtighed. Her er et overblik – og indblik i, hvordan Økologisk Landsforening har flettet begreberne ind i sin kernefortælling. Tekst Peter Nordholm Andersen

Økologiens iboende tankegang er et nødvendigt fundament for en bæredygtig fremtid og rummer svarene på en lang række af de væsentlige udfordringer, som Danmark og verden står overfor. - ØKOLOGISK LANDSFORENINGS K E R N E F O R TÆ L L I N G

Som økologisk forbruger er du med til at sikre et mere ansvarligt forbrug, fordi der i produktionen fx ikke bruges syntetiske pesticider, der kan ende i maden, grundvandet og naturen. Du er også en ansvarlig forbruger, når du bruger hele afgrøden hjemme i dit køkken, spiser rester og undgår madspild. Et ansvarligt forbrug i køkkenet er et skridt hen imod en mere bæredygtig fremtid. Men hvad er det egentlig, bæredygtighed som begreb dækker over?

”En udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” Sådan lyder FN’s bud på bæredygtighed. Altså: Du lever på jorden på en måde, der ikke går ud over dine børn og børnebørn. Begrebet stammer fra Brundtlandkommissionens rapport Vor Fælles Fremtid fra 1987, der koblede miljø- og udviklingsproblemer. Miljøproblemerne skyldtes ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, navnligt i ilandene, samt fattigdom og manglende udvikling, navnligt i udviklingslandene. Bæredygtighed skal altså ikke kun forstås i miljømæssig forstand. Man taler også om økonomisk og social bæredygtighed.

om mennesker og mad. Økologiens iboende tankegang er et nødvendigt fundament for en bæredygtig fremtid og rummer svarene på en lang række af de væsentlige udfordringer, som Danmark og verden står overfor”.

H E L H E D S TA N K E N I Ø KO LO G I E N Den forståelse af verdens udfordringer er også smeltet ind i FN’s 17 verdensmål. De er en slags kompas for at opnå en bæredygtig udvikling ved at kombinere arbejdet med fx at få en rigere biodiversitet, lette på klimaaftrykket og reducere sult og fattigdom. Hvert af FN’s 17 verdensmål kan altså ikke stå alene. De hænger sammen. I økologien ses landbruget og samfundet også som et sammenhængende system, der vil skabe bæredygtige, naturlige kredsløb. I den kernefortælling, foreningen løbende former, er økologiprincipperne udtrykt som en vej for alle, der vil skabe et mere bæredygtigt samfund: ”Økologi er en helhedstænkning, der forsøger at lære af og efterligne naturens balance. Økologi handler om hensynsfuld omgang med mulden, vandet, luften, livet, og om at jorden er til låns - og

• Retfærdighedsprincippet: Jordbruget bør bygge på forhold, der sikrer retfærdighed mht. det fælles miljø og livsmuligheder.

Ø KO LO G I E N S F I R E G R U N D PRINCIPPER: • Sundhedsprincippet: Jordbruget bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed.

• Forsigtighedsprincippet: Jordbruget bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet. For eksempel uden syntetiske pesticider. • Økologiprincippet: Jordbruget bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem.


ANNONCE

MÆLK AD LIBITUM NÅR KALVENE FÅR FØRST ...

Kalvene drikker det, de kan – resten er dit. Ad Libitum er en helt særlig mælk, som sætter de nyfødte kalves behov i højsædet. Kalvene går sammen med deres mor eller en ”amme-tante”, fra de er nyfødte, til de er minimum 3 måneder gamle. I hele denne periode har kalvene adgang til mælk ad libitum – mælkebaren er åben størstedelen af døgnet. Så kalvene drikker det, de kan – resten er dit.

FORH A NDLES I

Se mere på www.thise.dk


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

TIPS & TRICKS

Bliv bæredygtig som en prof Mads Simon Dreyer er en del af ledelsesteamet i Spisehusene på Oure Skolerne, der i år vandt Årets Øko-pris for deres arbejde med økologi og bæredygtighed. Her får du hans bud på, hvordan du kan blive mere økologisk og bæredygtig hjemme i dit eget køkken. Tekst Vivienne Kallmeyer

Ø KO - S TO R KØ K K E N E R : ROLLEMODELLER FOR A N S VA R L I G T F O R B R U G Du kan lære meget af de madprofessionelle i økologiske omlægningskøkkener, som laver mad til rigtig mange mennesker hver dag. Oure Skolerne har Det Økologiske Spisemærke i guld, der garanterer mindst 90 procents økologi. Økologisk Landsforening arbejder på at udbrede spisemærkerne i både offentlige og private storkøkkener, og indtil videre er der uddelt mere end 3000 mærker. Inden for samme budget kan et storkøkken øge økologiprocenterne ved at skrue op for grøntsager i sæson, reducere kødforbruget, tilpasse menuer til billigere råvarer, fokusere intenst på at undgå madspild samt at lave mere helt fra bunden – som fx at sylte eller fermentere. Resultat: Mere økologiske, mere klimavenlige og sundere måltider. Læs mere om spisemærket på oekologisk-spisemaerke.dk. Foto: pixabay


ØKOLOGISK

MADS SIMON DREYER

MEDLEM AF SPISEHUSETS LEDELSE, OURE HØJSKOLE

MERE GRØNT I MADEN Første skridt mod mere økologi og bæredygtighed er at putte det grønne ind og skifte de dyre ingredienser ud. Danskernes foretrukne retter indeholder meget kød, men man kan sagtens erstatte noget af kødet i for eksempel kødsovsen med røde linser, tilsætte revne gulerødder og flere løg. Brug kostrådene som pejlemærke. De sikrer, at du får sunde måltider med mindre kød og som er billigere, og det betyder, at du kan få flere økologiske råvarer ind i din madlavning. SPIS I SÆSON Køb grøntsager i sæson. Så sparer du på både de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved, at grøntsager skal transporteres fra udlandet. I Danmark er vinteren sæson for de grove grøntsager som kål, selleri og kartofler. Når man spiser efter sæsonen, bliver smagsoplevelsen også en helt anden. Du vil komme på en gastronomisk opdagelsesrejse og fejre vinterråvarerne ved at glæde dig til smagen af et økologisk jordbær om sommeren. BRUG SKRÆLLERNE Gem skrællerne fra citrusfrugterne (kun de økologiske, red.), og kog dem til marmelade.

Marmeladen kan bruges på brød, i konfekt eller i romkugler. Du kan have en bøtte til skrællerne i fryseren, som du løbende kan fylde op. Når mængden er blevet stor nok, kan du koge løs. TA L R E S T E R N E O P Ingen gider at spise rester. Så vi kalder restedagen for ”et kulinarisk tilbageblik”. Her samler vi resterne fra de tre foregående dage og laver en buffet ud af det. Det kan man sagtens gøre derhjemme, og de fleste børn og mange voksne er vilde med buffet. LÆG PLANER Brug en halv time en gang ugentligt på at lægge en madplan for fire til fem dage. Husk at tjekke, hvad du har på hylderne i dit køleskab og i din fryser først. Overvej at købe ind online, så du ikke lader dig friste i butikken og sparer tid. Det er også bæredygtighed ikke at skulle handle hver dag med fare for at komme hjem med varer, der aldrig bliver brugt og i stedet ender i skraldespanden. DET GAMLE ER DET NYE Forhold dig i mindre omfang til datoerne på varerne. Brug i stedet dine sanser. Lugt til mælken. Mærk på grøntsagerne. En blød tomat skal måske ikke i salaten, men kan være fin på pizza eller i sovs. SPIS SAMMEN Bæredygtighed handler også om samværet over måltidet. Der er evidens for, at det er sundhedsfremmende at spise sammen, og at smagsoplevelsen er anderledes, når man deler måltiderne med andre i fællesskab. Hvis du sidder foran tv’et eller kigger på mobiltelefonen, mens du spiser, har du ikke rigtig sanserne med dig.

SUNDE PROTEINKUGLER Her har du Mads Simon Dreyers opskrift på havregrynskugler lavet med blandt andet kidneybønner og citrusfrugtrester. Kan spises hele året rundt som en sund snack, der er rig på protein. Ingredienser 200 gram rosiner 1 dåse kidneybønner drænet (optimalt udblødte og kogte) 2,5 dl havregryn 3 tsk. rom-essens (kan udelades) 1 tsk. vaniljesukker 4 spsk. kakao 2 spsk. marmelade lavet på citrusskræller (se ovenfor) 1 tsk. salt Kom rosinerne i en skål, og overhæld dem med kogende vand, lad dem trække en time. Hæld vandet fra rosinerne, og køl dem af med koldt vand. Hæld vandet fra rosinerne igen, og kom dem nu i en foodprocessor med de øvrige ingredienser. Kør til en ensformig konsistens. Rul nu i passende størrelse og overtræk evt. med kokos, havregryn, chokolade etc. Kuglerne holder sig længe på køl i en lukket beholder.

17

Foto: pixabay


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Rundt om madspild SÅ MEGET MAD SMIDER VI UD • En dansk gennemsnitsfamilie skønnes at smide mad ud for 7200 kroner om året. • Det svarer til, at omkring 20 procent af familiens samlede madindkøb ikke bliver spist. • Hver dansker smider 47 kilo spiselig mad ud om året. Madspildet hos en person i en-familiebolig er 42 kilo per år, mens det er 59 kilo per person i etageboliger. Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Fødevarestyrelsen

M A D S P I L D E T S TO P 1 0 1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød): 14%

2. Grøntsager: 13% 3. Brød og kager med datomærkning: 12% 4. Frugt: 9% 5. Kartofler og grøntsager: 8% 6. Mejeriprodukter: 5% 7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød: 4% 8. Andre tørvarer; slik, nødder, rosiner mv.: 4% 9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød: 3% 10. Brød med pålæg – herunder også madpakker: 3% Kilde: Landbrug & Fødevarer

( T ) R Å D PÅ Ø L’ S I N S TA G R A M :

Meningsmåling på I Love Øko/Facebook: V I L D U B E TA L E P R I S E N F O R E N V E L S M A G E N D E G R Ø N T S A G M E D KO S M E T I S K E S K A D E R ? JA:

NEJ:

92 % 8 % Antal stemmer: 1.300

3 R Å D F R A S TO P S P I L D A F M A D 1. Gør som supermarkederne – hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du husker at bruge de ældre varer op først. 2. Lav ”Reste Tapas” eller ”Resteraunt” hver søndag, hvor du husker at ”spise op” i dit køleskab og bruge alle de gode rester. Hver måned skal du gøre det samme med din fryser. Spis gerne godt op i dit køleskab og fryseren inden jul og påske, så der er plads til den gode overskudsmad fra helligdagene. 3. Smart opbevaring: Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet. Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet. Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer.


ANNONCE

EN FÆLLESSKABSFØLELSE Både Øllingegaard og Naturmælk er mindre mejerier, og det vil vi fortsat være. Vi anser nemlig, at der er store fordele i at forblive små, for at kunne holde fast i kvaliteten og fleksibiliteten, og at vi i morgen også kan lave netop det specielle produkt, som vores kunder måtte ønske. Uden at producere flere tusinde af slagsen. Vi går ikke i takt med klassens store drenge. Alting ville så blive ens. Homogene Vores økologiske landmænd er vores råstof. Uden dem var der ingen mejerier. Landmændene, der ejer både Øllingegaard og Naturmælk, er meget forskellige mht. størrelse af landbrug, antal køer, mindset- og alder. Men netop dette, at alle har deres helt eget særpræg gør, at vi har en meget homogen gruppe af landmænd, der står bag os. Alle engagerer sig i netop deres mejeri med et væld af ideer og visioner for en fælles fremtid - og er dermed med til at bidrage positivt til at udviklingen fortsætter og at vi konstant bevæger os fremad. Ansvarlig emballage Vi har lige introduceret vores nye emballager, både hos Øllingegaard og hos Naturmælk. Mælkekartonerne er nu 100% ubleget brunt pap, hvor vi reducerer CO2-udledningen med 12,85%. Og vi er konsekvente, over 90% af vores emballager er skiftet til denne CO2 venlige emballage, der er fri for blegemiddel og næsten udelukkende består af naturlige materialer. Vi ønsker at agere ansvarlige, derfor gør vi det!


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Fra mærke til mærkesag Økologisk Landsforening skal inspirere til et bæredygtigt, økologisk forbrug og skabe en dynamisk dialog på kryds og tværs af medlemmerne om alt fra at udnytte kålstokke til at skifte kødet helt eller delvist ud med grønne alternativer. Det er en hjørnesten i visionen Økologi 3.0, fortæller adm. direktør Helle Friberg Borup – som selv har oplevet glæden ved at gå plantevejen. Tekst Peter Nordholm Andersen

En dag i 2017 kom Helle Borup Fribergs datter hjem fra et års udveksling i Kina. Datteren var blevet veganer, og nu skulle barndomskøkkenet være plantebaseret. En vogn, hendes lillebror hurtigt sprang med på. Først tænkte Økologisk Landsforenings administrerende direktør, at det var ret uoverskueligt at skulle vinke farvel til bøffer, æg og smør. Men siden har Helle Borup Friberg oplevet, hvordan det grønne dogme har rystet familien sammen. - Det har virkelig ændret vores madkultur. Tidligere brugte vi måske 20-30 minutter på at lave aftensmad, nu er det væsentligt mere. Da det var børnenes ønske at leve vegansk, har de haft en større motivation til at hjælpe til. Og vi har opdaget, at det er hyggeligt at stå og snitte grøntsager sammen. Vi har fået mere tid til nogle gode snakke. Samtidig har vi alle fået en større forståelse for sæsoner og at udnytte alt på grøntsagerne, at smage og mikse smagene af de enkelte grøntsager og at krydre dem. Hele det univers har i den grad foldet sig ud, fortæller Helle Borup Friberg.

Forleden sagde hendes 18-årige dreng: ”Mor, jeg kommer til at bruge mange penge på mad, når jeg flytter hjemmefra. Det er vigtigt for min sundhed . Og det gør en forskel for klimaet”. - Det gør mig glad og stolt, og det giver mig håb for fremtiden. Jeg håber, at mange både unge, gamle og dem derimellem får øjnene op for en vigtig sammenhæng. Nemlig den, der er mellem vores måltider og den påvirkning af klima og miljø, produktionen af råvarerne og forbruget af dem medvirker til, siger Helle Borup Friberg og hentyder til, at fødevareforbruget udgør ca. 20-25 procent af en almindelig danskers klimaaftryk. VISION FOR DANSKERNES FORBRUG Helle Borup Friberg kan godt forstå, at mange unge føler apati over for et samfund, der ikke har taget klimaudfordringen særligt seriøst. For eksempel kan hun læse i Madkulturens undersøgelser, at danskernes mest populære retter stadig er kødrige og fx tæller frikadeller og pasta med kødsovs. - Ja, man kan sagtens føle apati, når man

kigger ind i den klimakrise, den ene IPCC-rapport ridser op efter den anden. Men man kan tage forklædet på og handle her og nu – og det giver en større livsglæde. Også uden nødvendigvis at gå 100 procent den veganske vej, siger Helle Borup Friberg. Den grønne omstilling af vores tallerkener er kernen i det skred i danskernes forbrug, Økologisk Landsforening gerne vil sætte fart på. Nemlig glæden over et grønt køkken, der tænker i sæsoner og tænker smart om alle ressourcer og madrester. Et ansvarligt forbrug med mere omtanke og langt færre pesticidrester. - Den vision kalder vi Økologi 3.0. Den sætter blandt andet kursen for en landbrugsproduktion og et køkken med mindre, bedre kød. Det kød, der så bruges, bør selvfølgelig komme fra øko-produktioner. De tilgodeser i langt højere grad dyrenes naturlige behov som for eksempel at sende dem ud på græs og at minimere medicinforbruget. K R AV T I L F O R B R U G E R N E Omtanken ligger også i at bruge sæsonvarer


ØKOLOGISK

21

Den klart største og klart den hurtigste effekt vil være at få reduceret vores kødforbrug, spise mere grønt og holde hus med ressourcerne, så vi undgår madspild. - HELLE BORUP FRIBERG, ADM. DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

fra marker så geografisk tæt på vores køkkener som muligt. Den adm. direktør påpeger, at mange måske har vænnet sig til kun at se efter Ø-mærket, når man vælger en fødevare. Det er også det rigtige sted at starte, men vælger du økologiske asparges fra Peru, så er det ikke det mest bæredygtige valg. Nyd i stedet en dansk asparges, når den er i sæson, og find andre gode alternativer på andre årstider, lyder hendes opfordring. - Økologi 3.0 er en vision om et bæredygtigt samfund, der også stiller krav til forbrugerne. Du er nødt til at tilegne dig mere viden, end at en vare er økologisk, hvis du vil bidrage til en bæredygtig produktion. Vi vil gerne løfte forbrugerne til at arbejde med en bæredygtig, økologisk livsstil, siger den admistrerende direktør. Helle Borup Friberg slår samtidig fast, at når foreningen gerne vil booste økologien som en mærkesag, så gør det bestemt ikke Ø-mærket mindre relevant. - Vi skal holde fast i og udvikle værdierne, den store genkendelighed og tillid, danskerne har til Ø-mærket, siger Helle Borup Friberg.

S TO R T RY K I S TO R KØ K K E N E R N E Økologisk Landsforenings administrerende direktør peger på en lignende udvikling, der allerede har fundet sted i tusindvis af professionelle køkkener. Foreningen har været med til at sætte grøn strøm til en massiv omlæggerkultur. Et årtis arbejde har favnet hele vejen fra at skabe de politiske rammer til at facilitere efteruddannelse og faglig støtte til

de køkkener, der siden har fået Det Økologiske Spisemærke i guld, sølv eller bronze. Indtil videre er der uddelt over 3000 mærker. Og det er en udvikling, foreningen netop har fået projektmidler til at løfte yderligere. Målet er i alt 3500 spisemærke-køkkener i 2020. Et andet projekt skal forøge antallet af spisemærker hos høj- og efterskoler med 30 procent samt øge elevernes øko-bevidsthed.


T

E

M

A

de uperfekte grøntsager

Foto: Stephen Freiheit

Helle Borup Friberg fortalte under Det økologiske Topmøde om at få meget mere grønt ind i sit eget køkken - og dermed være et eksempel på den madkultur, foreningen gerne vil fremme. P R O F - KØ K K E N E R V I S E R V E J E N Helle Borup Friberg kalder de madprofessionelle i de offentlige og private køkkener for frontløbere. De har omlagt driften og har fået det økologiske spisemærke inden for samme budget ved at bruge mindre kød, mere sæsongrønt, at sætte massivt fokus på madspild og har demonstreret et væld af gode ideer om at bruge billigere ingredienser med nye smagsindtryk i deres menuer. Resultatet er mere klimavenlige, sundere og økologiske måltider. Flere undersøgelser har også dokumenteret, at medarbejderne har fået større arbejdsglæde, da de nu laver flere måltider fra bunden – frem for at klippe frostposer op med halvfærdige frostvarer. - Tusinder af danskere får dagligt serveret superlækre grøntsagsretter, når de er ude at spise. Det er ikke bare kød først – og så tilbehøret derefter. Det er omvendt. Det inspirerer naturligvis, og i de professionelle køkkener er der en masse viden, vi skal have skubbet ud i resten af værdikæden, ikke mindst hos forbrugerne, siger Helle Borup Friberg. For eksempel skal der her i magasinet og på foreningens I love øko-univers på Instagram og Facebook fremover være endnu flere konkrete og håndgribelige værktøjer til den enkelte familie: Hvad kan de gøre i deres hverdag, der er enkelt og nemt? - Vi skal udvikle samspillet mellem vores

medieplatforme og projekter til at dele mere køkkenviden fra medlem til medlem, så der opstår ideer på kryds og tværs, siger Helle Borup Friberg, der også nævner et partnerskab med bevægelsen Stop Spild Af Mad som en oplagt mulighed. Ø KO LO G I E R E N D E L A F LØ S N I N G E N I landbrugsdebatten har der de seneste år været skudt efter økologien med ord som ”klimafjendsk”. Det kræver ganske rigtig et 20-30 procent større areal at drive en produktion uden pesticider og kunstgødning. Videnskabsfolk på Aarhus Universitet konkluderer dog, at klimaaftrykket er nogenlun-

de det samme uanset produktionsformen, når man ser på livscyklusanalyser. Forskerne fastslår også, at økologien vinder på andre parametre inden for bæredygtighed, så som udvaskning af pesticider til grundvand og vandløb samt øget biodiversitet. Helle Borup Friberg understreger, at hele landbrugs- og fødevaresektoren har en massiv udfordring og faktisk har overtaget rollen som den mest klimabelastende sektor fra energisektoren. - En del af løsningen finder vi i den store kulstoflagring, vi har under de økologiske marker. Jeg sidder selv med i regeringens nye klimapartnerskab for fødevarer og landbrug, og vi skal finde bæredygtige måder at øge effekten af klimavenlige tiltag. For eksempel via skovlandbrug, klimavenlige sædskifter og udvikling af planteproteiner, som vi også arbejder med i Økologisk Landsforening. Der er et stort potentiale og en bunden opgave i at gentænke vores landbrugsproduktion som et cirkulært kredsløb i pagt med klima og natur. Jeg håber, at vi kan skabe rammevilkår, der kan udvikle landbruget i forhold til bæredygtighed. Herunder klimaområdet, slår Helle Borup Friberg fast og fortsætter: - Det er fint, at landbruget kan flytte sig med alle tænkelige teknologiske virkemidler – det gælder også økologien. Men den klart største og klart den hurtigste effekt vil være at få reduceret vores kødforbrug, spise mere grønt og holde hus med ressourcerne, så vi undgår madspild. Det er lige præcis det, de økologiske grundprincipper handler om.

H E L L E S T I P : O M D A N G R Ø N T S A G S A F FA L D T I L C H I P S Helle Borup Friberg har stor succes med at lave ovnbagte chips af grøntsagsrester hjemme i privaten. De kan laves af rester af fx grønkål, porretoppe og kartofler. Spred dem ud på en bageplade med krydderier og giv gavmilde dryp fra olieflasken. - Det smager fantastisk! Vi bor i Kolding Kommune, hvor jeg i årevis har ventet på, at vi kunne sortere organisk affald til kompostering i stedet for til forbrænding. Det kan vi så nu – men det er faktisk ikke meget grønt affald, vi har. De opskrifter, vi bruger, har fokus på at reducere madspildet. Og vi har en anden opmærksomhed. Da jeg var ung, havde jeg for vane at skære hele champignonstokken af. Nu ryger kun det yderste af rødderne af. At bruge hele grøntsagen gør en forskel, siger hun.


ANNONCE

FOODEXPO.DK

BÆREDYGTIGHED & ØKOLOGI

Til Foodexpo omdanner vi en hel hal til et bæredygtigt og økologisk oplevelsesunivers. Her kan du blive klogere på FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, finde inspiration til fremtidens bæredygtige måltid og møde en masse spændende udstillere.

GÅ IKKE GLIP AF:

• Workshops med inspiration til fremtidens bæredygtige måltid i det kreative workshopområde Nørderiet. • Dialogmøder, talks, musik og fejringer i hallens centrale samlingssted, Mødestedet. • Et kæmpe udbud af økologiske varer i den Økologiske Købmandsbutik. • Verdensmålshjørnet med fire levende arbejdsstationer, en bæredygtig udstilling, debatter samt Verdensmålsskolen.

SES VI?

Med mere end 26.000 besøgende, omkring 600 udstillere og 10 haller spækket med aktiviteter, trendområder og nyheder er Foodexpo hele branchens mødested. Følg Foodexpo:

NORDENS STØRSTE FØDEVAREMESSE MCH Messecenter Herning 22.-24. marts 2020

Print

GRATISdin foodexp

billet

o.dk

MCH Messecenter Herning | Vardevej 1 | DK-7400 Herning | mch.dk


P

R

O

D

U

K

T

E

R

nyt & noter

&

NYT NOTER

T H A I - R E T PÅ 5 M I N U T T E R De 400 gram thai-inspiration fra Nettos Øgo-serie skal blot have fem minutter på panden. Man kan tilsætte lidt fløde eller vand. Vejledende pris er 30 kroner.

Ø KO - G AV E D E R G L Æ D E R

3 X Ø R N E - Ø KO -TO N I C Bilka og føtex lancerer fra uge 5 en mixer-serie til fx Gin and tonic. De tre varianter er klassisk Indian-stil samt med agurk/lime og granatæble. Prisen for hver flaske med 20 cl er 14,95 kr.

Mangler du en julegave eller en værtindegave til nytårsaften eller en anden festlig begivenhed? Så er et godt bud, synes vi, et Øko-ven-gavekort. Den, du gerne vil glæde, modtager magasinet Økologisk på udgivelsesdagen og støtter foreningens arbejde. Et gavemedlemskab koster 270 kroner. Se okologi.dk/gave.

NYT ÅRTI – Ø KO LO G I E R B L E V E T H V E R M A N D S E J E

Foto: Jens Panduro

Coops folk Helle Andersen, Jens Visholm og Thomas Roland smiler. Årsag: De lige har fået Årets Øko-pris for engagementet i at udbrede økologien. Coop fik i november en pris for sit store engagement i at udbrede økologi til danskerne. Prisen blev uddelt på Nordic Organic Food Fair, hvor Danmark også var årets land.

- Økologien er blevet hvermandseje, ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden, siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i ØL. I 2014 blev der solgt økologiske varer for 1400 kr. pr. dansker. I 2020 vil vi købe for 3400 kr. i gennemsnit. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014. I motivationen til prisen Organic Retailer of The Year fremhævede Henrik Hindborg, at den store stigning i salget af økologiske varer ikke mindst skyldes, at Coop Danmark i efteråret 2014 satte en ambitiøs målsætning om at fordoble økologien i Danmark frem til 2020. Kampagner som ”Sammen om mere Økologi” og ”Vi vil gøre økologi til hvermandseje” arbejdede aktivt på at gøre danske forbrugere mere øko-bevidste. Økologisk Landsforening går nu efter et ambitiøst mål for det årti, vi snart går ind i: Vi skal op på 30 procents økologi i 2030. I 2018 var markedsandelen på 11,5 procent.

KNAS OG SKYR I REMA To nye varianter af skyr er trillet ind i Rema 1000’s sortiment fra Gram Slot. En med vanilje, og en anden med hindbær. Begge varianter er laktosefri, indeholder 450 gram og prisen er 16,95 kroner per variant. Fås i den lokale butik eller på shop.rema1000.dk. Kæden er også blevet lidt mere knasende. Butikkerne forhandler fremover økologisk knækbrød fra norske Sigdal med havre og græskar. Prisen er 22,95 kroner per pakke.


ANNONCE

ØKOLOGIREJSE TIL HIMALAYA I efteråret 2020 kan du rejse med til den bjergrige indiske delstat Sikkim – verdens første delstat med 100 procent økologisk produktion. Rejsen på 15 dage er arrangeret af Magical Himalaya og vil veksle mellem besøg på øko-landbrug, svimlende udsyn til Himalayas tinder og overnatninger på gode hoteller med dybe rødder i Sikkims historie. Du står i et skovrigt, stejlt bjerglandskab midt inde i en økologisk teplantage. De grønne tebuske og skovene med et rigt fugleliv danner en frodig kontrast til sneen på Kangchenjunga i horisonten. Med sine 8586 moh. er det verdens 3. højeste bjerg. I den statsejede teplantage har en repræsentant lige fortalt dig, hvordan de dyrker teen økologisk – og om de udfordringer med skadedyr, de har. Det er en af de oplevelser, der venter dig på en rejse for medlemmer af Økologisk Landsforening og andre økologi-interesserede. Bag rejsen fra 25. oktober og en bid ind i november 2020 står rejsebureauet Magical Himalaya, der har specialiseret sig i trekking- og rundrejser i de højeste dele af bjergkæden. B J E R G B Ø N D E R I S KO V R I G T L A N D Langt ude i Himalaya, mellem Nepal og Bhutan, langt væk fra Indiens kaotiske byer og store folkemængder, ligger det fredfyldte og mystiske Sikkim. Et land, der spænder fra 200 moh. til 8586 moh. inden for cirka 80 km i fugleflugt. Omkring 90 procent af arealet er dækket af skov, og i delstaten er der fundet hele 45.000 plante- og 91.000 dyrearter.

Inde i dette grønne kludetæppe vil du besøge en underskov af økologiske bønder. Med på rejsen er Lise Hansted og Harinder Singh fra Magical Himalaya, der har håndplukket en række økologer, der er gode til at fortælle om deres produktion. På din Sikkim-rejse vil du møde bønderne i små landsbyer, vi vil gå med dem ud i deres marker og i deres plantager med stor kardemomme, som vokser under skovdækket. Du kommer til at opleve, at bønderne sætter stor pris på økologi, og at de er stolte af deres produkter. Bønderne dyrker eksotiske afgrøder som stor kardemomme, ingefær, gurkemeje, ris, grønsager og frugter i næsten lukkede produktionssystemer uden input udefra. Fordi brugen af kemi og pesticider traditionelt har været lille, valgte regeringen i 2016, at hele delstatens landbrug fremover skulle dyrkes økologisk. Det initiativ blev delstaten hædret for med en guldmedalje i prisen Future Policy Awards, der blev uddelt ved en FAO-konference i Rom sidste efterår.

GODE HOTELLER OG TREKKING At besøge Sikkim er også en stor kulturel oplevelse. Her er mange majestætisk beliggende buddhistiske klostre, og vi vil besøge nogen af dem. Vi overnatter i hyggelige, gode, velafprøvede hoteller. En af de første dage skal vi bo på et traditionsrigt, historisk hotel. Ejerens far var rådgiver for den tidligere konge i Sikkim, og han vil give os et indblik i delstatens spændende historie. Rejsen slutter i Darjeeling, lige syd for Sikkim, hvor du kan smage den øko-te, de dyrker meget af. Og som et tillæg til turen bliver der desuden arrangeret et trek på seks dage for turens deltagere. Pris: 23.400 kr. for medlemmer af Økologisk Landsforening (gælder også for medrejsende). Normalprisen er 23.900 kr. Enkeltværelsestillæg: 3.900 kr. Desuden tillæg for trek på 6 dage. Afrejse: 25. okt. 2020. Varighed: 15 dage. Tilmeldingsfrist: 20. januar 2020.

Se det fulde program og tilmeldingsformular på magicalhimalaya.dk/ture/okologitur-til-sikkim/. Skriv SIK under kommentarer, hvis du er medlem eller rejser sammen med et medlem af Økologisk Landsforening. Du kan også tilmelde dig/jer rejsen via mailen info@magicalhimalaya.dk.


P

R

I

S

U

D

D

E

L

I

N

G

økologisk guld

GULDREGN O V E R I N N O VAT I V ØKOLOGI Fire produkter fik i oktober prisen Økologisk Guld ved Det Økologiske Topmøde. Her samlede Økologisk Landsforening professionelle fra madbranchen for at inspirere til flere økologiske og bæredygtige løsninger i produkter og storkøkkener. Det økologiske guld blev givet i fire kategorier. Tekst Vivienne Kallmeyer & Peter N. Andersen

O M Ø KO LO G I S K G U L D O G Ø KO -TO P M Ø D E T

Foto: Stephen Freiheit

Økologisk Guld blev overrakt til Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle, Susanne og Ulla Rokkedahl fra Rokkedahl Foods samt Marianne Piilgaard fra Thise Mejeri. Frankly Juice fik et diplom tilsendt.

Det er 5. gang, at Økologisk Landsforening har uddelt Økologisk Guld for særligt innovative og velsmagende produkter. Producenterne har selv indstillet produkterne, og de skal opfylde en række krav, fx at produktet allerede er på markedet, at det er økologisk certificeret og som minimum lever op til et af FN’s verdensmål. I alt var 35 produkter indstillet til prisen. Dommerpanelet bestod af Rie Stendorf Hansen, SE-koncernen (el-selskab); Michael Allerup, Herlev og Gentofte hospital; Michael Larsen, Gastro & Vino, samt Søren Buhl Steineche, EAT Køkkenet. Det Økologiske Topmøde fandt i år sted på Lundsgaard Gods ved Kerteminde på Fyn, hvor der bl.a. var oplæg ved fødevareminister Mogens Jensen, adm. direktør for Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, samt fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.


ØKOLOGISK

27

KO LO N I A L : H V E D E S I G N AT U R B R Ø D FRA MEJNERTS MØLLE - FORDI: ”Mejnerts Mølle anvender egne råvarer, bæredygtigt kredsløb, CO2-neutral produktion og 100 procent sporbarhed. De vægter genanvendelig emballage og skånsom forarbejdning, der bevarer naturlige skal- og kimdele i melet. Brødblandingen giver alle køkkener mulighed for at bage et godt og frisk kvalitetsbrød – alle kan være med. Brødblandingen er anvendelig til mange forskellige former for brød, har en dejlig smag og en god krumme.” Brødblanding med 500 gram kan købes for 25,95 kr. via webshoppen på mejnerts.dk. Søg evt. på signaturbrød. Sælges også via nemlig.com samt i Meny fra først i 2020.

D R I K K E VA R E R : F R A N K LY W AT E R L I M E / M Y N T E F R A F R A N K LY J U I C E - F O R D I :

MEJERI: MÆLK AD LIBITUM FRA THISE MEJERI - FORDI: ”Man har taget udgangspunkt i det naturlige og sat de nyfødte kalves behov i højsædet. Kalvene går sammen med deres mor eller en ”amme-tante”, fra de er nyfødte til de er minimum tre måneder gamle - et helt nyt koncept, der i den grad tilgodeser dyrevelfærd. Mælken smager dejligt, har en god fylde og aroma. Og: Bedst før - ofte god efter-mærkningen er et godt initiativ.” Mælkekartoner med 1 liter kalvevenlig mælk sælges i Irma – og fra 2020 formentlig også via grosister.

KØ D/ PÅ L Æ G : UDBENET KYLLINGEOVERLÅR UDEN SKIND FRA ROKKEDAHL FOODS - FORDI: ”Kyllingerne er en langsomt voksende race og opdrættet med udgangspunkt i naturlig adfærd. Desuden lægges der vægt på kort transporttid til slagteriet, samt at kyllingerne bedøves inden slagtning. Det gør, at Dyrenes Beskyttelse anbefaler produktet. Kødet har en god struktur og smag. At produktet er udbenet er desuden en god hjælp i en travl hverdag og giver mange flere anvendelsesmuligheder.” De økologiske kyllingeoverlår sælges indtil videre i poser á 2 kilo til storkøkkener. Se mere her: tinyurl.com/qoftsj9.

”Virksomheden har stort fokus på at minimere spild og udnytte ressourcerne fuldt ud. Det gør de gennem en række unikke samarbejder med andre virksomheder (bl.a. Aarstiderne, red.) om at genanvende restprodukter fra produktionen. Alle produkter laves på bestilling, hvilket reducerer spildet yderligere. Frankly Water lime/mynte har en helt ren og frisk smag, og er et glimrende alternativ til søde sodavand og flaskevand.” Frankly Water lime/mynte kan købes i Irma til 15 kr. pr. flaske med 250 ml. Se mere på franklyjuice.dk, hvor der også er data om salg til erhverv.


V

I

D

E

N

Chlorpyrifos

Forskere: Vi har advaret mod chlorpyrifos i mange år For forskerne i miljømedicin på Syddansk Universitet er det en rigtig god nyhed, at Dansk Supermarked og Coop fra nytår ikke længere vil sælge bananer sprøjtet med pesticidet chlorpyrifos. Rester af insektpesticidet kan nemlig skade hjernens udvikling i fostertilstanden. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Jacob Rosenvinge

- Chlorpyrifos er ikke et behageligt stof, og jeg synes bestemt, at det skal ud af vores fødevarer. Der er ingen tvivl om, at det kan skade hjernens udvikling i fostertilstanden. Så klart lyder det fra Helle Raun Andersen. Hun er lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet, og her forsker hun i effekterne af pesticider og hormonforstyrrende stoffer i vores kroppe. Pesticidet chlorpyrifos er en insektgift, der er designet til at lamme nervesystemet hos skadedyr i blandt andet banan- og citrusplantager. Desværre tyder meget på, at det også forstyrrer udviklingen af menneskehjernen i de tidlige fosterstadier. N Æ S T E N - B E V I S PÅ D E N E G AT I V E EFFEKTER FOR HJERNEN - Chlorpyrifos er et af de stoffer, vi har rigtig gode data på. Forskning fra USA viser et af de klareste beviser på, hvordan et konkret pesticid påvirker menneskehjernens udvikling hos fosteret, forklarer Helle Raun Andersen. Hun henviser til studier fra New York, hvor der i en periode blev sprøjtet indendørs med chlorpyrifos mod skadedyr som kakerlakker. - Efterfølgende har man konstateret en direkte sammenhæng mellem koncentrationer af chlorpyrifos i navlestrengsblodet ved børnenes fødsel og et fald i børnenes iq

og deres motoriske udvikling. Vi har advaret mod det her stof i mange år – selv om producenterne har påstået, at det ikke var farligt, siger Helle Raun Andersen. Hun har hæftet sig ved, at EU’s Fødevareagentur EFSA nu foreslår, at godkendelsen af chlorpyrifos ikke forlænges fra 2020. Og det samme gælder for det beslægtede insektmiddel chlorpyrifos-methyl. P E S T I C I D E R H A R D R A M AT I S K E E F FEKTER Helle Raun Andersens kollega Philippe Grandjean har i den grad har spillet en aktiv rolle i at råbe EFSA og politikerne op. Han er professor i miljømedicin i samme SDU-afdeling som Helle Raun Andersen. I efteråret 2015 udgav han bogen ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. Bogen er et angreb på den udstrakte brug af insektgifte, andre pesticider i vores fødevarer samt andre industrigifte i vores miljø. I et portræt her i Økologisk, i vinterudgaven af magasinet fra 2015/2016, udtalte Philippe Grandjean: ”Vi er i gang med at flytte hele fordelingen af intelligens nedad blandt vores børn og børnebørn. Langt den største effekt er blandt almindelige børn, som bliver lidt langsommere, husker lidt dårligere og måske får

nogle adfærdsproblemer. De her giftstoffer har dramatiske effekter på, hvordan vores hjerne og vi selv fungerer, sagde Philippe Grandjean. C H LO R P Y R I F O S H O V E D M I S TÆ N K T I ÅREVIS I portrættet peger professoren på chlorpyrifos som en af de hovedmistænkte. Insektgiften har været forbudt at anvende i Danmark i en årrække, men den må stadig bruges i andre EU-lande og uden for EU. ”De kemikalier, der angriber nervesystemet, er uhyre effektive, fordi insekternes hjerner er så modtagelige. Det smertelige problem er bare, at den sårbarhed over for pesticidernes angreb også omfatter den menneskelige hjerne”, skrev Philippe Grandjean i sin bog. Professoren har også peget på en anden afgørende ting: De chlorpyrifos-koncentrationer, som SDU-undersøgelser har konstateret i blodet hos fynske, gravide kvinder, er på højde med eller endnu højere end studierne fra New York, der blev nævnt tidligere. Alene det ene pesticid har ved høje koncentrationer den konsekvens, at vi ved hver eneste fødsel i gennemsnit mister knapt et iq-point hos den nyfødte. Points som de fleste af os ellers kun har omkring 100 at give af.


ØKOLOGISK

TO P 1 0 :

F U N D A F C H LO R P Y R I F O S I D A N S K E F Ø D E VA R E R 1. Mandariner 155 fund i 306 prøver (50,6 %) 2. Appelsiner 142 fund i 310 prøver (45,8 %) 3. Grapefrugt 74 fund i 158 prøver (46,8 %) 4. Citroner 61 fund i 143 prøver (42,7 %) 5. Pomeloer 26 fund i 38 prøver (73,7 %) 6. Æbler 20 fund i 183 prøver (10,9 %) 7. Bananer 17 fund i 219 prøver (7,7 %) 8. Pærer 14 fund i 124 prøver (11,3 %) 9. Vindruer 9 fund i 295 prøver (3 %) 10. Chilifrugter 5 fund i 39 prøver (12,8 %) Afgrøderne er alle fra udlandet. Kilde: Fødevarestyrelsens rapport: “Pesticide Residues in Food on the Danish Market – results from the period 2012-2017”.

G R A N D J E A N E F T E R A K T I N D S I G T: V I E R B L E V E T H O L DT F O R N A R Siden 2015 har Philippe Grandjean med egne ord råbt op. Bl.a. til høringer i EU-parlamentet, hvor han har angrebet den udstrakte brug af chlorpyrifos i navnlig Sydeuropa. Sammen med to kollegaer fra Stockholm Universitet har han også søgt aktindsigt i det datamateriale, producenten af chlorpyrifos oprindeligt præsenterede for EFSA. I en artikel i tidsskriftet Enviromental Health beskriver de, hvordan tests bestilt af DOW Chemicals tilbage i 1998 frikendte stoffet for at kunne skade hjernen. Men efter at have haft adgang til det fulde studie fra 1998 rettede forskerne kritik mod konklusionen i det 20 år gamle studie. Datamaterialet afslørede nemlig, at chlorpyrifos faktisk skader dele af hjernen hos rotter. “Vi er blevet holdt for nar, da vi kun fik resuméet at se. I den samlede rapport kan vi se en hel sikker sammenhæng: Mindsket vækst af lillehjernen, jo højere udsættelse for chlorpyrifos. Det har man besluttet sig for ikke at fremhæve i konklusionen,” sagde Philippe Grandjean til videnskab.dk i 2018. Han oplyser desuden, at flere måletal for lillehjernens vækst er forsvundet fra et andet studie fra 2015 om det lignende stof chlorpyrifos-methyl, han også har været med til at søge aktindsigt i via offentlighedsloven. Siden har EFSA altså indstillet, at både chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl ikke får forlænget sin godkendelse. I praksis vil det

29

formentlig betyde, at pesticiderne udfases fra produktionerne i Europa – men helt sikkert også erstattes af andre pesticider, vi måske, måske ikke kender effekterne af. Ø KO - F O R B R U G E R E : L Æ G P R E S PÅ MOGENS JENSEN I august meldte fødevareminister Mogens Jensen ud, at ingen varer behandlet med chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, skal kunne komme ind i Danmark. Et politisk udvikling, Coop Danmark og Dansk Supermarked nu har taget forskud på ved at stoppe salget af sprøjtede bananer fra nytår og derefter kun sælge øko-bananer. Lige efter Mogens Jensens udmelding, udtalte Philippe Grandjean sig i P1 Orientering i august: Her anbefalede han at holde sig til økologisk frugt og grønt, specielt hvis man er gravid eller har småbørn. Og så sagde han: “Lad os lægge pres på ministeren som forbrugere – lad os alle sammen spise økologisk frugt og grønt. Og lad os alle sige til landbruget: Det med kemisk produktion, som man kalder konventionel produktion. Det er det slet ikke. Det er det økologiske, der er konventionelt. Vi har i dag overvejende kemisk landbrugsproduktion, og vi skal ud af al den kemi. Så vi undgår overraskelser, hvor man finder ud af, at tusinder og atter tusinder børn har fået skader på hjernen som følge af, at vi har villet bekæmpe nogle skadedyr med nogle stoffer, som desværre viste sig også at være skadelige for børns hjerner”.


F

A

K

T

A

Pesticidrester

Så mange pesticider er der i dine appelsiner UDENLANDSKE APPELSINER

Ø KO LO G I S K E A P P E L S I N E R

475 appelsiner blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2018. 461 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 97 procent. Der blev gjort 1304 fund af pesticider – gennemsnitligt 2,7 forskellige pesticider i hver appelsinprøve med restfund.

31 øko-appelsiner blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2018. De blev alle produceret i udlandet – og var alle uden pesticidrester.

97 %

0%

S T Y R E L S E N FA N DT 4 5 F O R S K E L L I G E P E S T I C I D E R : 2,4-D, Acetamiprid, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Buprofezin, Carbendazim, Chlorantraniliprol, Chlorpropham, Chlorpyrifos, Chlorpyrifos-methyl, Cyhalothrin, Cyfluthrin, Deltamethrin, Diazinon, Dicofol, Dimethoat+omethoat, Dithiocarbamater, Etofenprox, Fenpropathrin, Fipronil, Fludioxonil, Fluvalinat, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Malathion, Metalaxyl, Methidathion, Myclobutanil, Phenylphenol, ortho-, Phosmet, Pirimiphos-methyl, Prochloraz, Profenofos, Propargit, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyridaben, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Tebuconazol, Tebufenpyrad, Thiabendazol og Trifloxystrobin.

13 af de 1304 fund overskred grænseværdien for de enkelte aktivstoffer – altså det virksomme stof i et pesticid.

H VA D G Ø R F Ø D E VA R E S T Y R E L S E N ? Fødevarestyrelsens pesticidkontrol undersøger hvert år ca. 2000 fødevarer fra den danske detailhandel for mere end 300 forskellige pesticider. Det er især frugt og grøntsager, der bliver testet. Når de tester citrusfrugter, laver de en pulp af citrusfrugterne. Appelsinernes frugtkød og deres skal blendes altså sammen, og så måles der i pulpen efter de enkelte pesticider.

Kilder: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen.

P E S T I C I D R E S T E R I M E R E E N D H A LV D E L E N A F I K K E - Ø KO LO G I S K F R U G T O G G R Ø N T En ny årsrapport fra Fødevarestyrelsens slår igen fast, at der i gennemsnit er rester af pesticider i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager ude i de danske butikker. 71 procent af de ikke-økologiske frugter og 38 procent af de ikke-økologiske grøntsager indeholder pesticidrester. Det står der i Fødevarestyrelsens pesticidrapport 2018, der blev offentliggjort i december.

Rapporten bygger på i alt 1212 prøver af konventionel frugt og grønt. Der blev også taget 195 prøver af økologiske produkter – og ingen af dem indeholdt rester af syntetiske pesticider. Rapporten slår endnu engang fast, at økologiske produkter er langt det sikreste valg, hvis man vil undgå pesticidrester i sin mad, lyder det fra Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening.

- Fraværet af pesticider er netop den væsentligste årsag til, at danskerne vælger økologi. Og salget af økologiske varer stiger massivt år for år – ikke mindst økologisk frugt og grønt, siger Per Kølster. TIP: Køb altid æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler økologisk, så kan du næsten halvere dit indtag af pesticider. Se mere på kampagnesitet renmadglæde. dk/5-der-goer-en-forskel.


ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI Der var engang, hvor det var svært at finde lækre økologiske produkter. Udvalget var smalt, mængderne små, og der var kategorier, der slet ikke havde økologiske alternativer. Sådan er det ikke længere. I dag handler økologi om mere end sprøjtefri grøntsager og dyrevelfærd. Nu handler det om kvalitet, nye varer og nye smage. Du kan få masser af ØGO’ til Netto-pris hver dag – i din lokale Netto. Vi stopper ikke, før vi har alle med. Alle skal nemlig have råd til mere økologi.

ØGO økologiske danske snackgulerødder Danmark 500 g

10.-

Forbehold for trykfejl og evt. udsolgte varer.

Pr. kg 20,00

Kun i OEGO_ann_210x270mm.indd 1

03/12/2019 16.40


O

P

S

K

R

I

F

T

E

R

Undgå madspild

Royale råd om at undgå madspild


ØKOLOGISK

33

Bogen Mad med respekt bugner af resteopskrifter lige fra morgen- til natmad, blandt andre fra H.K.H Prinsesse Marie. Fra hovedforfatter Selina Jul lyder det glade budskab: Når du sparer penge ved at undgå madspild, er der råd til at købe mere økologi. Tekst Peter N. Andersen Foto Mikkel Adsbøl/Gyldendal

Landets storkøkkener, kantiner og restauranter. Dér sner det lige nu, når det handler om at reducere madspild og få råd til mere økologi inden for samme budget. Sådan lyder det fra Selina Juul, der er forfatter og bidragsyder til flere kogebøger med fokus på at reducere madspild. Senest Mad med respekt. Desuden stiftede hun for 11 år siden bevægelsen Stop Spild Af Mad. - De professionelle køkkener rykker helt vildt på økologien – og gør det blandt andet ved at mindske madspildet. Jeg hører det overalt, hvor jeg kommer rundt. Når det ene storkøkken efter det andet vinder en pris, så er det ofte fordi, de har reduceret madspildet og på den måde fået plads til mere økologi, siger Selina Juul. M A D S P I L D O G Ø KO L O G I I G O D SPIRAL Hun mener, at storkøkkentrenden er ”rigtigt tankevækkende”. - Nu har jeg arbejdet dagligt i 11 år for at reducere danskernes madspild, og min oplevelse er, at når folk bevidst mindsker madspildet, så tænker de mere på bæredygtighed. De tænker måske på emballage og tager stofposen med i supermarkedet frem for at købe en plasticpose. Og de opdager, at de har råd til at købe flere økologiske varer, siger Selina Juul. Hun påpeger også, at de fleste forbrugere på den måde bevæger sig ind i en god cirkel. - Vi ved fra flere undersøgelser, at når folk køber gode, økologiske råvarer, så smider de også færre madrester ud, fordi varerne er

dyrere. Så med andre ord er stop-madspildsbølgen med at øge det økologiske forbrug – og det er jo en meget spændende sideeffekt. KO G E R F O N D A F L Ø G S K A L L E R O G KÅLRESTER Personligt køber Selina Juul altid økologiske æg på grund af dyrevelfærden, og i det hele taget forsøger hun altid at købe frugt og grønt økologisk. - Derhjemme koger vi altid fond af blandt andet løgskaller, gulerodstoppe og broccolistokke, og så skal grøntsagerne altså helst ikke være sprøjtede. Det, at man ikke bruger sprøjtemidler, er et godt eksempel på den

omtanke, der er i den økologiske produktion. Jeg er dog slet ikke militant omkring økologien, siger hun og påpeger, at de i Stop Spild Af Mad-bevægelsen altid forsøger at inspirere og give gode råd frem for at pege fingre. - At behandle mad med respekt handler om at respektere naturen, dyrene, landmanden og hele den gigantiske proces, som ligger forud for, at vi kan få mad på bordet. At undgå madspild handler ikke om løftede pegefingre, og hvad vi gør forkert – det handler om, hvad vi kan gøre bedre uden det store offer i vores hverdag, siger Selina Juul. V E R D E N S M Å L S O M FA M I L I E N S HVERDAGSMÅL Stifteren af Stop Spild Af Mad påpeger, at man dermed kan være med i større økologisk dagsorden. Og at det er et eksempel på, at vi kan gøre FN’s Verdensmål til familiens hverdagsmål.

Hun er global ambassadør for verdensmål 12.3. Det handler om, at madspild og madaffald pr. indbygger skal halveres på detail- og forbrugerniveau, og at fødevaretabet reduceres i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst. Selina Juul har for nylig blandt andet været i Vatikanet for sammen med i alt 50 markante talspersoner på bæredygtighedsfeltet at forsyne paven med gode, konkrete råd til katolske hjem i hele verden. F O R TÆ L D E N G O D E H I S TO R I E Selina Juul påpeger, at kommunikation af de gode, konstruktive råd er en helt central motor i kampen for at undgå madspild. Ligesom formidling også er helt afgørende ved alle de andre 17 verdensmål, FN har fastsat. Ud fra den filosofi har hun også en opfordring til de professionelle køkkener rundt omkring i landet, der – blandt andet med hjælp fra Økologisk Landsforening – er blevet frontløbere i at reducere madspildet og på den måde skabe luft i budgettet til flere økologiske råvarer: - Storkøkkenbranchen skal mere aktivt fortælle deres kunder og brugere om det store arbejde med at reducere madspildet, de har gjort. Det er bare så vigtigt, at vi kan inspirere Hr. og Fru Jensen. Det kunne for eksempel være med små skilte, der fortæller, hvor meget og hvordan et storkøkken har reduceret sit madspild – og fået råd til meget mere økologi. Den slags positive budskaber vil vi alle gerne lytte til – og lære af, siger Selina Juul.


O

P

S

K

R

I

F

T

E

R

Undgå madspild

INGREDIENSER 4 skiver tørt, hvidt brød 400 g kyllingebrystfilet i grove tern (kan erstattes af fx svinekoteletter eller fisk) 2 spsk. mel 2 æg 1 tsk. salt ½ tsk. peber 2 dl olie Dressing 1 hårdkogt æg ½ rød peber 50 g sorte oliven 2 spsk. persille 4 spsk. mayonnaise 1 spsk. sennep 1 citron, usprøjtet ½ tsk. salt ½ tsk. peber

Kyllingenuggets paneret i gammelt brød Opskrift Timm Vladimir Rest Daggammelt brød, en rest kyllingekød, svinekotelet eller fisk, peberfrugt og oliven

Til fire personer

FREMGANGSMÅDE Tør brødet ved 100 grader i ovnen, hvis det ikke er gennemtørt. Riv det tørre brød på et rivejern. Skær kyllingebryst i grove tern a 2,5 gange 2,5 cm. Vend kyllingeternene i mel, der er krydret med salt og peber, og vend dem i sammenpiskede æg for til sidst at vende dem i brødkrummerne. Steg kyllingeternene 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir. Dressing Hak det hårdkogte æg, peberfrugt, oliven og persille fint. Vend det i mayonnaise og sennep. Smag til med citronsaft, citronskal samt salt og peber. Servér den til dine nuggets.

”Når op mod 20 procent af vores indkøb havner i skraldespanden, betyder det også, at vi bruger meget tid på at købe ind til det sultne medlem af familien – altså skraldespanden. Den tid kunne være brugt med familien og vennerne”. - SELINA JUUL I FORORDET

Mad med respekt har resteopskrifter af H.K.H Prinsesse Marie, Selina Juul samt madelskere, tv-kokke og kokke med Michelin-stjerner: Timm Vladimir, Louisa Lorang, Anh Lê, Francis Cardenau og Michel Michaud. Alle har bidraget med frivilligt arbejde. Bogen er udgivet på Gyldendal, 240 s., vejl. pris: 299,95 kr. Overskuddet af salget går til Folkekirkens Nødhjælp.


ØKOLOGISK

Baconkartof ler og broccoli-/ blomkålsreder med parmesan Rest Kogte kartofler, kogt broccoli eller blomkål

Til fire personer INGREDIENSER 6 skiver bacon 1 tsk. paprika 12 små, kogte kartofler Kogte broccoli- eller blomkålsbuketter, svarende til 1 broccoli eller ½ blomkål 2 spsk. revet parmesan eller anden hård ost FREMGANGSMÅDE Skær eller klip baconskiverne i halve. Drys dem med paprika. Vikl baconen omkring kartoflerne, og sæt baconen fast med en tandstikker. Steg i ovnen ved 200 grader i cirka 15-20 minutter. Eventuelle rester af baconkartoflerne kan du bruge i madpakken eller servere som eftermiddagsmad dagen efter. Broccoli-/blomkålsreder med parmesan Fordel de kogte buketter i silikoneforme. Drys med revet parmesan, og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, til osten bliver gylden og gratineret. Vend rederne ud, og server. Rester er gode til næste dags madpakke.

Prins Henriks guacamole med rugbrødschips ½ løg ½ chili 4 avokadoer ½-1 citron, saften ½ tsk. salt ¼ tsk. peber 4 skiver rugbrød 2 spsk. olivenolie ½ tsk. groft salt

Opskrift H.K.H Prinsesse Marie Rest Rugbrød og avokadoer

maksimalt 5 minutter. Husk at holde øje med brødet, så det ikke bliver sort.

Hak løg og chili fint (undlad at bruge chilikernerne). Skær avokadoen over, tag stenen ud, og skrab kødet ud med en ske. Mos derefter avokadokødet med en gaffel, og tilsæt citronsaft. Bland løg, chili og avokadomos. Smag til med salt og peber.

Servér guacamolen med rugbrødschips.

Skær rugbrød i tynde skiver, og læg dem på bagepapir. Dryp rugbrødet med lidt olivenolie, og drys med groft salt. Sæt rugbrødsskiverne i ovnen og grill dem i

Du kan gennem resterne i en beholder, gerne sammen med en avokadosten, så guacamolen ikke så nemt bliver brun. Guacamole-resterne kan bruges som tilbehør til den kommende dags aftensmad eller i madpakken.

35


O

P

S

K

R

I

F

T

E

R

Banansundae Opskrift Timm Vladimir Rest Bananer, æggehvider, vaniljestang, fløde/syrnet mejeriprodukt INGREDIENSER 4 bananer – jo brunere, jo bedre ½ dl fløde – kan erstattes af skyr el. yoghurt ½ vaniljestang, kornene Guf ½ dl vand 150 g sukker ½ vaniljestang (uden korn) 2 æggehvider 100 g saltede peanuts 1 dl karamelsauce

FREMGANGSMÅDE Skær bananerne i stykker á 2-3 cm, og frys dem i minimum 3 timer. Blend de frosne bananer sammen med fløde og vaniljekorn. Guf Bring vand, sukker og vaniljestang i kog. Varm til 116 grader. Brug et termometer. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukkersiruppen under piskning. Pisk, indtil massen er håndvarm. Servér bananisen med guf, peanuts og karamelsauce.

TIP: Får du ikke spist al isen, så frys resterne i en isterningebakke. Du kan senere bruge terningerne i smoothies.

Undgå madspild


ANNONCE

Fynsk Forår Fynsk Forår er en overgæret øl. Under brygning �lsæ�es hyldeblomst, som giver en frisk blomstersmag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. Nydes a�ølet på en varm sommerdag.

DK-ØKO-100 EU/NON-EU agriculture

Det lille bryggeri med den store smag

...helt økologisk


P

O

D

C

A

S

T

Derfor blev jeg økolog

Ø K O L O G I I U L A N D E: BÆREDYGTIGT PÅ FLERE PLANER Christina Due fra Ulandsudvalget har besøgt ugandiske småskalabønder, der er med i ØL-projektet AMSOMAR. I podcasten Derfor blev jeg økolog kan du høre, hvordan projektet er med til at sikre bønderne mere mad, skabe relationer og løse sociale opgaver. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Christina Due

Christina Due, formand for foreningens ulandsudvalg, besøger Justus og Jophine i det vestlige Uganda. De driver et lille landbrug på 4 hektar og har for 5-6 år tilbage slået sig ned som nybyggere på en plet jord på kanten af Rwenzori-bjergene, som de nu arbejder bevidst på at gøre mere frugtbar. I podcasten forklarer Christina Due, der har taget lyd-smagsprøver med hjem, at parret med deres fem børn blev tvunget til at rejse fra et område længere sydpå i Uganda. Dernede tæt på Rwanda var der var mange mennesker og meget pres på jorden – og de med deres daværende landbrugskunnen og jord af og til kun havde mad nok til et enkelt måltid mad om dagen. - I dag kan de få tre måltider mad hver eneste dag. De er rigtig glade for arbejdet med de økologiske metoder. De gør rigtig meget ud af at plante forskellige ting sammen, så jorden ikke lægger bar, og de har fundet ud af, at de får et stort udbytte af både bananer og bønner, siger Christina Due.

- Vi står i græsmarken hos Justus og Josphine. De har i øjeblikket tre køer, der går løse rundt på græsmarken. Fra græsskråningen har vi et fint udsyn over en dalsænkning. Der er grønt og grønt over det hele.

I den nye episode af Derfor blev jeg økolog kommer du med i felten. Vi er i troperne nær Ækvator, hvor solen ved middagstid bager ned lodret over bananpalmerne med en vild styrke, vi slet ikke kender til i Danmark.

G R U P P E R D R I V E R Ø KO LO G I E N F R E M Baggrunden for parrets fremgang er, at de kom i kontakt med Satnet – en vestugandisk landbrugsorganisation, der i over ti år har arbejdet sammen med Økologisk Landsforening om at træne småskalabønder i de økologiske metoder. Projekternes kerne er de såkaldte Family Farmer Learning Groups


ØKOLOGISK

HØR HELE INTERVIEWET O KO LO G I . D K / PODCAST

Christina Due (tv.) og Kirsten Marie Sørensen i felten i Vest-uganda. Småbønderne Justus og Josphine dyrker deres øko-landbrug på bjergskråningerne og har visioner om en bedre fremtid.

Når vi kommer rundt i grupperne, så siger de, at de har lært bæredygtighed på f lere planer. Ikke kun i forhold til at skabe en mere frugtbar jord, men også socialt og økonomisk. - CHRISTINA DUE, FORMAND FOR ULANDSU DVA LG E T I Ø KO LO G I S K LANDSFORENING

(FFLG). Det ergrupper med ca. 20 landbrugsfamilier, der træner hinanden i metoderne. Christina Due fortæller, hvordan samarbejdet i Justin og Josepfines FFLG om at tilegne sig øko-metoderne har været en succes. De

bruger kvælstofsamlende afgrøder som bønner, de har gravet grøfter for at samle vand, og de arbejder med at gøre jorden mere frugtbar med husdyrgødning og kompost. Desuden dækker de jorden med plantemateriale mod solens og vindens føntørrer-energi. - I dag kan de få hirse med mælk om eftermiddagen – og det er lidt af en luksus. Det er deres drøm at få et større landbrug med flere køer. Justus siger, at han godt kunne tænke sig ti køer. Det er nogle meget klare eksempler på, at arbejdet med øko-metoderne bærer frugt i de her grupper. De kan også arbejde sammen om at afsætte deres varer og tjene nogle penge på deres større høst, siger Christina Due. F O K U S PÅ F R U G T B A R J O R D At skabe frugtbar jord, er ifølge Christina Due en af årsagerne til, at Økologisk Landsforening har et ulandsudvalg, der støtter økologien i udviklingslande som Uganda. - Når vi taler om jordens frugtbarhed, så er den sag endnu vigtigere i Afrika. De klimatiske forhold dernede sætter et kæmpe pres på jorden i form af heftig regn og en meget skarp sol. Derfor er det så ultravigtigt at arbejde med at bevare og udvikle jorden, forklarer Christina Due. I Uganda har man en af verdens højeste fødselsrater og en hastigt voksende befolkning. Det har sat yderligere pres på jorden.

39

Landbrugene går i arv og bliver hver gang mindre og mindre, ofte under en hektar, og de kalder dem selv farmer gardens. Hun uddyber, at man med økologiske teknikker dog kan hæve udbytterne på selv små lodder ved at kombinere med forskellige træer og mange forskellige afgrøder i en slags skovlandbrug. G R U P P E F O R U D S TØ DT E K V I N D E R Christina Due besøgte på sin rejse en række familier sammen med en anden frivillig fra ulandsudvalget i forbindelse med et oplysningsprojekt om 7 forskellige landbofamilier. Alle familier, der er en del af ØLs langt større økologiprojekt AMSOMAR. Undervejs talte danskerne med deltagere fra en FFLG, der havde lavet en gruppe for unge kvinder på omkring 15 år, der var blevet gravide uden for ægteskab. - Det betyder, at de unge kvinder nemt kan risikere at at leve som tiggere i hovedstaden eller blive udstødt i landsbyerne. Så det er helt fantastisk, at de i ungdomsgruppen kan komme ud og arbejde, tjene deres egen penge og en dag etablere deres egen husholdning. Faktisk var der nogle af de unge kvinder, der var noget dertil, fortæller Christina Due. B Æ R E DYG T I G T PÅ F L E R E P L A N E R Christina Due understreger, at der i ØLs projekter er bæredygtighed i spil på flere planer. - Når vi kommer rundt i grupperne, så siger de, at de har lært bæredygtighed på flere planer. Ikke kun i forhold til at skabe en mere frugtbar jord, men også socialt og økonomisk. Alle grupperne praktiserer opsparing og mikrolån, og de fremhæver igen og igen, at det har lært dem at planlægge – ikke bare for dem selv, men også for deres børn. En af dem, der har lært det, er Joyce. Christina Due forklarer, at hun havde lånt penge til at opføre et hus, hvor hun åbner sin egen tøjbutik. I huset vil hun leje tre andre lokaler ud til andre butikker. Hendes mand har også en butik, hvor han snedkerer bistader – og dem har han omkring 40 af rundt omkring i bjergene nær landsbyen. Det kan lade sig gøre pga. lånene og tilliden i gruppen. - I grupperne udvikler man tætte relationer ved at arbejde sammen. Helt lavpraktisk mødes man en eller flere gange om måneden hos én af medlemmerne, og så løfter man også trættende opgaver som at lue en hel ejendom, der ellers kan tage flere dage. I flok kan det overstås på nogle timer. Der er noget synergi i at gå sammen, fastslår hun.


N

Y

V

I

D

E

N

Økologi i ulande

ØKOLOGI BIDRAGER TIL BÆREDYGTIGHED Agro-økologiske metoder hæver udbytter og øger uland-bøndernes indkomst. Ugandisk lektor: Metoderne leverer bæredygtighed på flere planer. Tekst Henrik Hindby Koszyczarek

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er mere økologi vejen frem, hvis man skal hjælpe de fattige bønder med at øge udbytter og indtjening i verdens udviklingslande. Sådan lød budskabet fra Mette Lund Sørensen, der er rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp. Hun var blandt oplægsholderne, da emnet var økologiens indvirkning på den globale fødevareforsyning under Økologi-kongres 2019. - Med hensyn til at stoppe sult så er det ikke et spørgsmål om, at der mangler mad i verden. Der er en ulighed i adgangen til mad og en overproduktion af usund mad, som ikke lever op til ernæringsbehovene. Det globale fødevaresystem trænger til en overhaling, sagde Mette Lund Sørensen. Hun henviste derefter til forsøg fra østafrikanske Tanzania, der viste, at de såkaldte agro-økologiske metoder både øgede udbytterne og indtægten markant hos småskalabønderne. Metoderne medførte godt en fordobling i antallet af landbrugsfamilier, der kunne spise et måltid tre gange om dagen. Økologien klarer sig også bedre i tørkeperioder end traditionelt landbrug, da en mere frugtbar jord holder bedre på vandet og dermed er mere modstandsdygtig over for erosion og tørke. S O M R I N G E I VA N D E T På Økologikongres 2019, som Økologisk Landsforening arrangerer sammen med Seges samt Landbrug og Fødevarer, var også Thaddeo Tibasiima Kahigwa oplægsholder.

Han var inviteret som et led i projektet AMSOMAR, som Økologisk Landsforening samarbejder med den ugandiske landbrugsorganisation Satnet om. Thaddeo Tibasiima Kahigwa arbejder på en ph.d. ved University of Natural Resources and Live Sciences i Wien, og han arbejder med at udbrede de agro-økologiske metoder ved hjælp af Family Farmer Learning Groups (FFLG). Et koncept, der udviklet i tæt samspil med Økologisk Landsforening. FFLG går ud på, at man uddanner en række facilitatorer, der så tager hjem til deres respektive landsbyer og underviser landmændene i metoderne. Efterfølgende mødes grupperne løbende for at udveksle erfaringer på hinandens landbrug. Over 17.300 husstande i Vestuganda har nu fået træning via FFLG-metoden, kunne Thaddeo Tibasiima Kahigwa fortælle. Læringen spreder sig så at sige som ringe i vandet. - Økologi bidrager til meget mere, end hvad man rent faktisk kan spise, sagde han og henviste til beskyttelsen af det rene vand og forebyggelsen af jorderosion. B R U G E N AT U R E N S E G N E K R Æ F T E R Landmændene har desuden fået indblik i fordelene ved at have en større diversitet i afgrøderne og bruge gødning fra både dyr og planter til at øge udbytterne. - Med den øgede diversitet kan vi se, at produktiviteten stiger, og at indkomsten stiger med omkring 30 procent i modsæt-

ning til landbrug, der kun har én afgrøde. På økologiske farme kan vi med diversiteten og fraværet af kemikalier bruge naturens egne kræfter. For eksempel ved at have ænder, der spiser skadedyr og producerer gødning til afgrøderne. Det betyder, at man har en meget levende farm, sagde lektoren. Thaddeo Tibasiima Kahigwa arbejder på at få åbnet et decideret FFLG-akademi i Uganda, der målretter sig mod de unge, som i stor stil oplever mangel på job i byerne. En uddannelse i jordbrug kan hjælpe dem med at få mad på bordet og penge i lommen. - Økologi bidrager til, at vi opnår flere bæredygtighedsmål, såsom økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, tilføjede Thaddeo Tibasiima Kahigwa. For en god ordens skyld skal det nævnes, at agro-økologi og økologi ikke nødvendigvis er det samme. De er dog nært beslægtede, da de baserer sig på de samme holistiske principper. I modsætning til økologi er agro-økologi ikke certificeret.

MAD NOK TIL ALLE? Se ny video og få svar på, hvordan øko-metoderne kan skaffe mad nok på bordet i ulandene: okologi.dk/ baeredygtighed/foedevaremangel.


ØKOLOGISK

41

F O R E N I N G E N S U L A N D S P R OJ E K T E R I 2 0 1 9 BHUTAN: Udvikle øko-rådgivningsmetode, der kan støtte Bhutans nationale mål om 100 procent økologi, at sikre mad nok på bordet hos i alt 300 landbrugs-familier samt udvikle klimastrategier. Partner: Royal Society for Nature Protection. Slutter i år og samarbejdet udfases. TANZANIA: Projektet ACCISS skal hjælpe småbønder med at håndtere klimaforandringerne i en af de regioner i landet, der er hårdest ramt af dem. I alt cirka 10.000 personer i ti landsbyer er organiseret i 60 FFLG’er. Aktiviteterne i projektet kører videre i ØL’s nye programsamarbejde. UGANDA: AMSOMAR skal konsolidere 20 økologiske andelsvirksomheder med ca. 3000 medlemmer fra mere end 100 FFLG’er i Rwenzori-regionen sammen med øko-organisationen Satnet. Arbejder fx med infrastruktur (veje, strøm og vand), adgang til låne-og investeringsmidler samt markedsadgang for producenter af kaffe, kakao, vanilje og majs. Aktiviteter kører videre i ØL’s nye program. ZANZIBAR (TANZANIA): Sikre fødevaresikkerheden for 6000 personer, der er medlem af en af i alt 50 FFLG’er organiseret i producentorganisationen UWAMWIMA i ti distrikter på øen. Projektet sluttede 30. juni i år. Samarbejdet med partneren fortsætter i ØL’s programsamarbejde. ZIMBABWE: Etablere 10 FFLG’ere for at skabe bæredygtig landbrugs- og lokalsamfundsudvikling i Muzabaranidistriktet i et samarbejde med landbrugsorganisationen FACHIG. Projektet slutter i år og samarbejdet udfases.

Foto: Christina Due

Projektchef Mette Villekær (i sort tøj) var i Uganda i november for at koordinere projektarbejdet med partnerne i den nye programorganisation. På billedet ses også Jannie Bak Pedersen.

N Y T PA R T N E R S K A B B O O S T E R ULANDSARBEJDET Økologisk Landsforening er blevet programorganisation på ulandsområdet. Det intensiverer samarbejdet med partnerne i Uganda og Tanzania og sætter mere skub på at udbrede øko-metoderne i de to lande. Økologisk Landsforening (ØL) har i over ti år høstet gode resultater ved at udbrede

viden om at bruge de økologiske metoder i lande som Uganda, Tanzania, Zimbabwe og Bhutan. Mere end 50.000 involverede småbønder har typisk oplevet at få større udbytter end ved traditionel landbrugsdrift, når de trænes i øko-metoderne og samarbejder i såkaldte Farmer Family Learning Groups. Nu kan Økologisk Landsforening målrette ulandsindsatsen endnu mere. Civilsamfund i Udvikling, der tildeler statslige midler til ud-

vikling i ulande, har nikket ja til foreningens ansøgning om at blive programorganisation og bevilliget tre millioner kroner per år i fire år. Programmet begynder 1. januar 2020. Den nyhed er projektchef i Økologisk Landsforening, Mette Villekær, rigtig glad for. - Fremover kan vi arbejde mere strategisk og langsigtet med økologiprojekterne. Nu kan vi for eksempel mere systematisk samle op på viden inden for de tre overordnede mål i vores projekter i Uganda og Tanzania, lyder det fra Mette Villekær. De tre overordnede mål er: 1. Træning i øko-metoderne, 2. At forbedre småbøndernes adgang til markedet samt 3. At lave fortalervirksomhed, fx for bedre infrastruktur. - Tidligere var der måske kun fokus på ét af aspekterne i de enkelte projekter, men nu kan vi bedre og mere effektivt tænke i hele værdikæden, vurderer Mette Villekær.


F

O

R

E

N

I

N

G

Mød et medlem

AMALIE DY N N E S Ø R S T E D U N D E R V I S E R O G KO K , PERSONLIGT MEDLEM HVORFOR ER DU MEDLEM AF Ø K O LO G I S K L A N D S F O R E N I N G ? Foreningen yder et vigtigt stykke arbejde for økologi nationalt og internationalt. Da jeg meldte mig ind, var jeg køkkenleder på en madskole, hvor vi arbejdede med økologi i køkkenet, og jeg er fagligt interesseret i økologien – også som privat forbruger. Jeg er glad for magasinet, men allergladest for avisen "Økologi og erhverv", der også kommer med, når man er personligt medlem. Der kan jeg læse om foreningens små og store projekter og det lidt mere landbrugsnørdede

som fx afgræsningsmetoder eller forskningsprojekter om ukrudtsbekæmpelse. H VA D KØ B E R D U A LT I D Ø KO LO G I S K ? Mælk, smør, mel, grøntsager, æg og frugt - ja, faktisk næsten alle mine dagligvarer. Jeg har en større tiltro til den økologiske, end konventionelle måde at drive landbrug og producere fødevarer på. Der er høje standarder i økologien for at begrænse forurening, måden at bruge vores ressourcer på samt dyrevelfærd. Økologien er vejen frem for et mere bæredygtigt landbrug og forbrug.

Der er brug for, at vi som forbrugere støtter op om økologien. Hvis man ikke er politisk engageret, så kan man vise, hvad man tror på, ved at handle økologisk. For mig handler økologi også om at tage et socialt ansvar: For eksempel at den, der arbejder i værdikæden, har det godt. Jeg ved godt, at økologien ikke er perfekt, men jeg håber, at jeg med mit lille bidrag som forbruger og medlem af foreningen kan være med til at forbedre den økologiske praksis. SER DU NOGLE DILEMMAER I Ø K O LO G I E N ? Økologi er ikke en blåstempling af alt. Naturen eller dyrevelfærden er ikke reddet, fordi jeg køber økologisk, men det er et skridt på vejen. Jeg håber, at landmænd, virksomheder og forbrugere konstant er bevidste om, hvad de gør – og handler på at blive bedre, så der rent politisk bliver fortsat er fokus på, hvordan økologien er en del af løsningen. Økologien skal være mindre ressourcekrævende og mere naturbeskyttende. Jeg tror på, at det vil ske.

KOM TIL VORES GENERALFORSAMLING Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 6.-7. marts 2020. Arrangementet afholdes som noget nyt i Studenterhusfonden ved Aarhus Universitet. Dagsorden ifølge vedtægterne. Har du et forslag, som du ønsker behandlet under punkt 4/Indkomne forslag, skal det være modtaget skriftligt via cuh@okologi.dk senest den 24. januar 2020. Invitation og nærmere om praktik og program udsendes til medlemmerne. Tjek også www.okologi.dk.

S Æ T K RY D S I KALENDEREN: 6 .-7. M A R T S 2 0 2 0


ØKOLOGISK

43

Sæsonglæde VINTER

SCOTT SOTERIOU

KOK PÅ THE LAZY WOMBAT Scott Soteriou er kok på The Lazy Wombat, der er en café og mikrobageri i Aarhus. De har lige fået det økologiske spisemærke i guld, som garanterer 90-100 % økologi. Se de over 3000 andre øko-spisesteder på www.oekologiskspisemaerke.dk.

S Æ S O N E N S R ÅVA R E Jeg vil helt klart fremhæve kvæden. Det er en smuk frugt, men den kan ikke spises rå. Jeg fornemmer, at folk synes, den er svær bruge i køkkenet. Det er den ikke. Du kan sylte, bage eller koge den, og kvæden er taknemmelig. Vi bruger den meget i køkkenet, især som kompot til vores french-toast.

SÆSONENS STYRKE Kål, kål og kål. En af vores salater indeholder tre slags kål: rosenkål, palmekål og grønkål. Kålen passer til de mørke, lange dage i Danmark. Jeg nyder også at bruge danske vinterfrugter som pærer, æbler og kvæder – gerne sammen med krydderier som kanel, stjerneanis, kardemomme og nelliker. Mange danskere forbinder de krydderier med jul, og jeg blev overrasket, da folk sagde: ”Du kan da ikke bruge de krydderier før jul”. Mærkeligt, syntes jeg.

V O R E S Ø KO - F O R B R U G Jeg bager alt vores brød, og jeg elsker den økologiske ølandsmel. Bagte jeg med ikke-økologisk mel, er jeg helt sikker på, at det ikke ville have samme tekstur og smag. Jeg kunne ikke lave den gode økologiske mad uden vores leverandør Økolageret. De sørger for, at vi får de bedste, økologiske varer. Forleden ringede de og fortalte, at de havde friske, økologiske tranebær. Det har jeg aldrig prøvet før, så jeg takkede straks ja. De kommer på den næste menu. Jeg har boet i England i ti år, hvor der slet ikke er så meget i økologi som i Danmark. Det var en vild oplevelse at komme hertil og se det store udvalg.

SÆSONENS OPSKRIFT

Kvædekompot

6 kvæder, skraldede, fjern kernehuset og skær dem i små stykker. En håndfuld sukker En knivspids salt Et par stilke timian Et godt skvæt rom En krydderipose (kan laves i en te-pose) med fx en kanelstang, stjerneanis, sort peber, fennikelfrø, korianderfrø, nelliker, enebær, laurbær og en vaniljestang (skrab kornene ud, og lad stangen trække med) Mix alle ingredienser sammen, og lad det trække i minimum 24 timer. Put kompotten i et ovnfast fad i ét lag. Bag ved 190 grader i 10 minutter, og rod rundt i massen. Gentag, indtil du opnår den konsistent, du ønsker. Opbevares i en lufttæt beholder. “The Lazy Wombat” serverer kompotten på french toast. Men den kan også bruges til varme kødretter, på grød, som tilbehør ved ostebordet eller andre desserter.


ANNONCE

Lige så fornøftigt. Lidt mere løksus

Nu er der endnu mere Økologi er på mange måder rigtig fornuftigt. Faktisk så fornuftigt, at nogle vil fristes til at kalde det kedeligt. Men det er nu ikke tilfældet i føtex. Bevares, vi har selvfølgelig alle de sædvanlige basisvarer som æg, mælk og brød i økologiske varianter, men vi

83005_210X225_ann_ok.indd 1

i føtex

har også økologiske luksusudgaver af alt det, der gør det hele lidt sjovere. Som eksempelvis chokolade, vin, ost og mange andre lækkerier. Så invitér roligt gæster forbi til en økologisk, og alt andet end kedelig, aften.

28/11/2019 14.30

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 46, vinter 2019  

Hvordan giver vi de skæve afgrøder en plads på middagsbordet?

Magasinet Økologisk, nr. 46, vinter 2019  

Hvordan giver vi de skæve afgrøder en plads på middagsbordet?

Profile for okologidk