CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS
8. MAJ 2025 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
BEETHOVENS 6. SYMFONI
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Ariane Matiakh
Solist: Lawrence Power, bratsch
Felix Mendelssohn Hebriderne, koncertouverture, -Bartholdy: op. 26 (1809 - 1847)
Varighed: ca. 10 min.
Grazyna Bacewicz: Bratschkoncert (1909 - 1969)
I Moderato II Andante
III Molto Allegro
Varighed: ca. 20 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Ludwig van Symfoni nr. 6 , Pastoralesymfonien Beethoven: I Ankomsten på landet vækker glade (1770 - 1827) følelser. Allegro ma non troppo
II Scene ved bækken. Andante molto mosso III Lystig forsamling af bønder. Allegro
IV Tordenvejr. Allegro
V Hyrdesang. Glade, taknemmelige følelser efter uvejret. Allegretto
Varighed: ca. 39 min.
Aftenens tre værker er perfekte til en indføring i programmusik. Felix Mendelssohns Hebriderne er nemlig et tidligt eksempel på netop dét, mens Beethovens idylliske evergreen af en sjette symfoni om noget fortæller en historie – og så blev den også forsynet med en historisk sviner af Claude Debussy, men mere om det senere.
Mellem Mendelssohn og Beethoven står polske Grażyna Bacewicz’ mørke, viltre koncert for bratsch og orkester. Bacewicz folder ikke en historie – men derimod musikalske idéer - ud og fungerer som sådan som modstykke til d’herrer Mendelssohns og Beethovens naturskildringer.
Ud over næsvise franskmænd skal vi også runde et irsk sagn, der blev brugt som marketingsstunt, og som stadig kan ses i nutidens koncertprogrammer, samt hemmelige koncerter under Anden Verdenskrig.
Allerførst skal vi dog nørde lidt musikterminologi. ”Programmusik” kan lyde frygteligt kompliceret, men i virkeligheden er det ret ligetil:
Udtrykket blev opfundet af Franz Liszt, og programmusik er musik, der fra komponistens hånd er udstyret med et program.
Og hvad er dét så? Det er, ifølge Liszt, ”et forord til et stykke instrumental musik, hvor komponisten forsøger at beskytte lytteren imod en fejlagtig poetisk fortolkning og rette lytterens opmærksomhed til den poetiske idé bag hele eller dele af musikken”.
ARIANE MATIAKH
Den nørdede detalje er, at programmusik ikke behøver lyde som det, den beskriver, for den skal ikke efterligne. Programmusik skal derimod give lytteren samme følelse som det, de beskriver, ville give.
Hvis man bruger fuglesang som eksempel, skal programmusik ikke efterligne en solsort, men derimod give lytteren samme følelse af glæde – eller irritation – som når solsorten vækker én klokken fem om morgenen.
MARKETING I 1800-TALLET
“For at forstå, hvor overordentlig meget, Hebriderne har påvirket mig, sender jeg dette, som opstod i mit hoved, da jeg var der”.
Sådan skrev 20-årige Felix Mendelssohn i et brev hjem til sin søster Fanny i 1829. ”Dette” var klaverudtoget til de første takter af det, der senere blev til koncertouverturen Hebriderne – som er navngivet efter øgruppen og farvandet nordvest for Skotlands kyst.
Unge Felix var på dannelsesrejse rundt i Europa, blandt andet til Hebriderne, sådan som det var kutyme for sønner af velhavende familier i romantikkens Tyskland. Men Felix Mendelssohn var ingen almindelig rigmandssøn. Han brugte også rejsen til at vinde det engelske publikums hjerter og udbygge sit ry som en af europæisk musiklivs kommende stjerner.
Felix Mendelssohn ville gerne skrive musik, der afspejlede den storslåede natur, han oplevede omkring Hebriderne. Musikken fanger Atlanterhavets tide-
Foto: Marco Borggreve
vand, der slår ind mod de forrevne kyster og giver genlyd mellem klipperne. Den korte ouverture fortæller altså ikke nogen specifik historie, men giver et stemningsbillede af et sted og er som sådan et af de tidlige eksempler på programmusik.
Det var dog ikke alle oplevelserne, der kom med i partituret. Mendelssohn roede selv ud til den store grotte igen, og hans rejsekammerat Karl Klingemann skrev i sin dagbog, at Mendelssohn ”bedre kunne forlige sig med naturen som kunstner end som menneske udstyret med en mave”.
”Ekstratitlen” Fingal’s Cave er ikke tilføjet af Mendelssohn selv. Den er resultatet af en snedig forlægger. Øgruppen Hebriderne er et vidt begreb, for den dækker over mere end 40 øer og – bogstaveligt talt – et hav af småøer og rev. Lidt abstrakt og måske ikke lige nogen bestsellertitel til det britiske publikum.
Men på én af øerne ligger den sagnomspundne Fingals grotte – navngivet efter en listig irer, Fingal, der udfordrede den skotske kæmpe Benandonner til kamp, fik kolde fødder og endte med at vinde, fordi hans hustru tog Benandonner godt og grundigt ved næsen.
Alt tyder på, at det var forlæggeren, der puttede titlen ”Fingal’s Cave” på, fordi sagnet om Fingal og Benandonner var velkendt, og grotten var et yndet udflugtsmål – et markedsføringsstunt, vi stadig ser gengivet i koncertprogrammer og på CD’er i dag.
MØRKE STRYGERE, VILDE EFFEKTER
I første del af koncerten står Grażyna Bacewicz’ bratschkoncert. Bacewicz udforsker musikalske idéer og effekter uden at fortælle nogen specifik historie … og dog.
Grażyna Bacewicz blev født ind i en musikalsk familie i Łódź i Polen i 1909. Hun begyndte sin professionelle uddannelse som 15-årig og fik et rejselegat, så hun kunne komme til Paris og studere komposition hos en af den moderne musiks førende skikkelser, Nadia Boulanger.
I mange år havde Grażyna Bacewicz en dobbeltkarriere som både komponist og soloviolinist. I alt skrev hun syv violinkoncerter, som hun selv uropførte med forskellige orkestre. Det har krævet en helt særlig arbejdsmoral og disciplin, men Grażyna Bacewicz arbejdede også hurtigt. Hun har blandt andet fortalt, at hendes kompositionslærer på konservatoriet spøgefuldt spurgte hende, hvor mange symfonier hun mon havde nået at skrive på de to uger, der gik imellem undervisningen?
Hun endte med at slå sig ned i Warszawa i 1936, hvor hun var koncertmester i det polske radiosymfoniorkester.
Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grażyna Bacewicz og hele hendes familie praktisk talt spærret inde i Warszawa. Nazisterne førte ikke kun fysisk krig, de førte også en kulturel krig, hvor de undertrykte al polsk kultur og udtryk, men Grażyna Bacewicz gik, sammen med andre af landets kunstnere, til modstand.
Gennem hele krigen agiterede hun – mere eller mindre åbent – for polsk kultur. Hun var blandt andet vært for ”undergrundskoncerter”, hvor hun spillede sine egne og andres værker.
Hun beskrev selv, hvordan hendes musik kunne inddeles i tre perioder: ”I: En ung, meget eksperimenterende periode; II: Forkert beskrevet som nyklassicistisk, når den i virkeligheden er atonal; og periode III, som jeg stadig er i. Jeg er kommet hertil gennem evolution og ikke revolution”.
Bratschkoncerten hører klart til den udefinerede, tredje, periode – den er noget af det sidste, Grażyna Bacewicz skrev, og den blev først uropført efter hendes død.
Musikken er fuld af mørke og vilde effekter. Læser man igennem partituret, står der mange effektgreb, hvor særligt strygerne skal spille på andre måder end f.eks. violinerne ”plejer”. Grażyna Bacewicz fastholdt altid, at hun ikke skrev musik inspireret af hverken krig eller andre af verdens begivenheder, men på den anden side har hun også fortalt, at hun lod sine egne indtryk og sindsstemninger danne grundlag for musikalske idéer.
Selvom vi nok aldrig får svaret på, hvilken indflydelse et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien fik på Grażyna Bacewicz’ musik, er hendes bratschkoncert et herligt, effektfuldt, mørkt værk med en smal stribe lys i den næsten overjordiske andensats.
SOLOPGANG VS. SJETTE SYMFONI
Har man, som jeg, brugt tid foran skærmen med Disneys tegnefilm Fantasia, er Beethovens sjette symfoni for evigt belagt med billeder af guden Dionysos, der drikker sig fuld og får tordenkiler i hovedet i tredje og fjerde sats, hvorefter amoriner og pegasusser danser hen over regnbuen i sidste sats.
(Hvis ikke, skal man unde sig selv at se tegnefilm fra en helt, helt anden medievirkelighed, hvor Leopold Stokowski og Walt Disney kunne lave halvanden times tegnefilm, hvor der ikke bliver sagt et eneste ord, men som til gengæld er propfyldt med fantastisk musik.)
Hovedpointen er, at Beethovens musik skaber billeder på lytterens nethinde. Og at Beethoven tog et nyt greb i brug for at sikre, at lytterne skabte nogenlunde de rigtige billeder i hovedet.
Langt op i romantikken – og i hvert fald på Beethovens tid – bestod satsbetegnelsen i en symfoni af en
eller flere tempobetegnelser: Allegro, andante, adagio og så fremdeles. I sin sjette symfoni gjorde Beethoven noget nyt: Han forsynede satserne med en temmelig udførlig oversigt over den historie, han ønsker, musikken skal fortælle, og så forviser han i øvrigt selve tempobetegnelsen til sidstepladsen.
At det var netop naturen, Beethoven ville skildre, er ingen tilfældighed. Dels var naturen et yndet motiv i både musik, billedkunst og litteratur i romantikken (tænk bare på de stort set endeløse guldaldermalerier af landskaber), men Beethoven var også udemenneske.
”Naturen nærede ham, så han nærmest levede af den. Når han vandrede over engene, ville han ofte sætte sig på en græsskråning, der indbød til det, og bare lade sine tanker flyve frit”, skrev Charles Neate om Beethoven. Neate var engelsk musiker, og mødte Beethoven i Wien i 1815, syv år efter Pastoralesymfonien.
Det er altså ikke selve naturen, men glæden ved den, Beethoven forsøger at indfange i toner.
Pastoralesymfonien er gået over i musikhistorien som et af de første eksempler på programmusik, hvor komponisten ikke alene bruger en historie eller et fænomen som udgangspunkt for et helt værk, men også tager publikum meget tydeligt i hånden og forklarer, hvad man skal læse ind i musikken.
Programmusikken havde sin storhedstid i romantikken og blev lige så stille afløst af impressionismen. Blandt andet af Debussy, der lidt kækt sagde, at han ikke fulgte andet program i sin musik end sin egen glæde: ”Man får mere ud af at nyde solopgangen end af at lytte til pastoralesymfonien”, mente han.
Men hvorfor dog vælge mellem de to, når man kan lytte nu og se solopgang i morgen tidlig.
Programnote af Malena Rønnow
MEDVIRKENDE
Ariane Matiakh, dirigent
I sæsonen 2023/24 begynder Ariane sin anden sæson som chefdirigent for Württembergische Philharmonie Reutlingen. I sæsonen debuterede Ariane også med det finske radiosymfoniorkester og Royal Liverpool Philharmonic, ligesom hun vendte tilbage til blandt andre Orchestre de Paris, Orchestre du Capitole de Toulouse og Orchestre Metropolitain.
Hun har også arbejdet med orkestre som Bamberger Symphoniker, Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, Wiener Symphoniker, Rotterdam Philharmonic, Det Svenske Radiosymfoniorkester mfl. Ariane har også haft sin debut på operascenerne, bl.a. ved Stuttgart Staatsoper og Hamburg Staatsoper, hvor dirigerede Bizets Carmen.
Som en anerkendelse af hendes præstationer i det franske musikliv og repræsenterede fransk kultur i udlandet, blev Ariane Matiakh tildelt "Officier de l'Ordre des Arts des Lettres" i 2022.
Lawrence Power, bratsch
Lawrence Power er en af vor tids førende bratchister. Han optræder jævnligt med nogle af verdens største orkestre som Chicago Symphony og Boston Symphony og har været nomineret til Royal Philharmonic Society Instrumentalist Award. Lawrence Power har grundlagt og er kunstnerisk leder af West Wycombe Chamber Music Festival og er professor i bratsch ved Zürcher Hochschule der Künste. Sidst Lawrence Power besøgte OS, var i februar 2023, hvor han spillede Rofloffs dobbelte bratschkoncert sammen med vores1. solobratschist Rafaell Altino.
Lawrence Power spiller på en sjælden bratsch fra Bologna, bygget af Antonio Brensi i cirka 1610.
HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE
DISSE KONCERTER
DYRENES KARNEVAL - KAMMERKONCERT
13. MAJ - KL. 19.00
I Dyrenes Karneval er der også rig mulighed for at drømme sig væk i en lang række musikalske malerier; svaner, elefanter, løver, og pianister er blot nogle af spændende skabninger, vi støder på i dette lille mesterværk for kammerorkester.
BLEUSE, BEETHOVEN & FAUST - 11. SEP
Den næste klassiske koncert med chefdirigent, Pierre Bleuse, byder på Bartóks Koncert for orkester, og så er han flankeret af endnu en fantastisk stjerne, nemlig Isabelle Faust, der spiller Beethovens vidunderlige violinkoncert.
PLANETERNE & STAR WARS, 30. & 31. OKTOBER - KL. 19.00
Gustav Holsts Planeterne er et symfonisk hovedværk, som det kræver betydelige instrumentale muskler at realisere. Til koncerten kan du også opleve musik fra Star Wars-filmene af John Williams.
KOMMENDE KONCERTER
DYRENES KARNEVAL - PRO MUSICA, KAMMERKONCERT
13. maj 2025 - kl. 19.00
DE FIRE TEMPERAMENTER
15. maj 2025 - kl. 19.00
BAMSEKONCERT
17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00
REVYMUSIK GENNEM TIDEN
25. maj 2025 - kl. 15.00
KLASSISK MED SPJÆT
28. maj 2025 - kl. 12.00
MOZARTS GRAN PARTITA
6. juni 2025 - kl. 19.00
CARL NIELSENS FØDSELSDAG
9. juni 2025 - kl. 11.00
MOZARTS GRAN PARTITA - MIDDELFART KIRKE
10. juni 2025 - kl. 19.00
ENSEMBLE INTER CONTEMPORAIN & OS
14. juni 2025 - kl. 15.00
I DEN FYNSKE LANDSBY - MED OS, LASSE & MATHILDE
22. juni 2025 - kl. 15.00
EN MUSIKALSK REJSE - MED POUL NYRUP RASMUSSEN
26. juni 2025 - kl. 19.00
DET 13. BARN - OPERA I TO AKTER
21. & 22. juni 2025 - kl. 19.00
MUSIKHISTORIEN – MED MATHIAS HAMMER & MICHALA PETRI
28. august 2025 - kl. 19.00
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ
4. september 2025 - kl. 19.00
BLEUSE, BEETHOVEN & FAUST
11. september 2025 - kl. 19.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu (orlov)
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Zhe Deng
Jacob Agerskov Buur **
Lada Fedorova **
Vera Panitch **
Helena Højgaard Nielsen **
Aisté Juodagalvyté **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova (orlov)
Ikuko Takahashi **
Mathias Hjort Meyland **
Hallvard Holm Høgemo **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová * (orlov)
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Konsta Kärkkäinen ***
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen (orlov)
-
Mads Stevns Uldall **
Fløjte
Rune Most
Ragnhildur Josefsdottir
Hilde Elisabeth Zijlstra **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Candela Jimenez Hernandez ***
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Emmett Hartung **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
-
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
-
Lars Vestergaard **
Harpe
Alexandra Guiraud **
Celeste
Ole Bartholin Kiilerich **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters
Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
*** Praktikanter fra Syddansk Musikkonservatorium
Koncerten bliver optaget til udsendelse på P2 koncerten 9/5
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT
SPRING KØEN OVER, OG FÅ
EN GRATIS KILDEVAND
MED NEM-BAR SØRGER VI FOR, AT DU KOMMER FØRST I KØEN, NÅR DU BESØGER OS.
Når du bestiller dine drikkevarer med QR-koden nedenfor, giver OS én gratis kildevand pr. ordre. Om du bestiller hjemmefra, i koncerthuset, som her-og-nu bestilling eller til pausen, betyder ikke noget.
Når du afhenter din ordre i Nem-Baren eller ved Nem-Bar Pausebordet, følger der automatisk en Egekilde kildevand med – helt gratis.
Det tager kun fem minutter at oprette en profil og lave et password, og så kan du bestille fra hele barens sortiment uden at skulle stå i kø.
Når du først har oprettet dig, er det endnu nemmere at springe køen over, næste gang du besøger OS-baren.
Kampagnen kører indtil 1. juli 2025.
PARTNERSKABER
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-
