Velkommen til Odense Internationale Orgelfestival 2025!
På vegne af Odense Symfoniorkester og byens kirker er det en stor glæde at kunne byde velkommen til den fjerde Odense Internationale Orgelfestival.
Odense Internationale Orgelfestival har siden 2019 markeret sig som Danmarks mest innovative orgelfestival, som bygger tværkunstneriske broer mellem genrer og kulturinstitutioner og opsøger nye lokationer, hvor de færreste ved første øjekast ville forvente at opleve orgelmusik.
Årets festival åbner på bedste vis, når vi i Odense Domkirke præsenterer en monumental åbningskoncert med festlig musik for to orgler og et kæmpestort kor.
Ved kirkekoncerterne med nogle af Europas største internationale stjerner vil der i år være to røde tråde, som går igen i koncertprogrammerne: Alle solister har fået til opgave dels at inddrage musik af 340-års fødselaren J.S. Bach og dels at inddrage transskriptionsmusik, dvs. musik, som ikke originalt er komponeret for orgel. I Fredens Kirke venter en særlig koncert med filmmusik, idet det er lykkedes at få den engelske organist, Roger Sayer, som har indspillet det originale soundtrack til storfilmen Interstellar, til Odense.
Ingen orgelfestival i Odense uden nye tiltag og nye samarbejdspartnere. I år inddrager vi hele Fyens Stift, idet komponist Tore Bjørn Larsen har skrevet et nyt orgelværk, ”FEST PÅ FYN”, som under festivalen vil blive spillet i kirker over hele Fyn. I skrivende stund er 42 kirker med i den fynske orgelfest.
Et andet nyt tiltag ved årets festival bliver en Orgel-Lounge på Odense Musikbibliotek, hvor publikum vil kunne opleve et DJ-sæt med orgelmusik spillet udelukkende med vinylplader.
Traditionen tro er det en særlig glæde også at nå ud til nogle af de mennesker, som ikke har mulighed for at komme til os, når fynske musikere spiller kammermusikkoncert i Kirkesalen på Odense Universitetshospital.
Det står os ligeledes nær at imødekomme børnefamilierne, og i år bliver der flere muligheder; dels en familiekoncert med firhændig orgelmusik og dansende børn og dels Odense Symfoniorkesters populære Bamsekoncerter. Dertil kommer en lang række af orgelpræsentationer for skoleklasser.
Som altid bevæger vi os også ud af kirkerummet og koncertsalen. I år rykker vi et flytbart orgel ud til Odense Idrætshal ved Volleyball Danmarks Super Cup-stævne og til koncert for gymnasieeleverne på Odense Katedralskole. Man kan med fordel også lægge vejen forbi IKEA allerede lørdag d. 13. september i tidsrummet kl. 11-14 for at opleve festivaloptakten ”Orgelmusik & Köttbullar”.
Finalekoncerten bliver den perfekte afslutning, når Odense Symfoniorkester sammen med den internationale verdensorganist, Christian Schmitt, spiller et brag af en finalekoncert.
Ingen festival uden sponsorer, og herfra skal lyde en stor tak til kirkernes menighedsråd, alle festivalens samarbejdspartnere samt ikke mindst de mange fonde, som støtter Odense Internationale Orgelfestival. Afslutningsvis vil jeg på orgelfestivalbestyrelsens vegne gerne dedikere denne orgelfestival til Henning Nielsen, som gennem mere end 40 år var organist ved Sankt Hans Kirke. Henning Nielsen var en ægte ildsjæl i det odenseanske orgelmiljø, hvor han bl.a. var initiativtager til den anerkendte Odense Internationale Orgelkonkurrence, Bachfestivaler og meget mere. Æret være Henning Nielsens minde.
Helt i Henning Nielsens ånd fortjener alle at opleve det store orgelbrus. Vi ses!
Tina Christiansen
Kunstnerisk leder af Odense Internationale Orgelfestival og organist ved Ansgars Kirke www.facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival
ONSDAG D. 17. SEPTEMBER
KL. 19.30, ODENSE
DOMKIRKE
Åbningskoncert med Det Fynske Kammerkor, Filharmonisk Kor Fyn, Odense
Kammerkor, Odense Domkantori, domorganist Randi Elisabeth Mortensen, organist Anders Grankvist Schou og dirigent Carsten Seyer-Hansen
Odense Internationale Orgelfestival 2025 skydes i gang på forrygende vis med en storslået åbningskoncert, når domorganist Randi Elisabeth Mortensen, organist Anders Grankvist Schou, Det Fynske
Kammerkor, Filharmonisk Kor Fyn, Odense Kammerkor og Odense Domkantori under ledelse af dirigent Carsten Seyer-Hansen præsenterer grandios fransk musik for to orgler og stort kor, som vil fylde Odense Domkirkes smukke rum med festlig musik og smuk vellyd.
Program:
Piet Kee (1927-2018):
Intrada “Ershienen ist der herrlich Tag”
Théodore Dubois (1837-1924): Cantate Domino
Josef Blanco (1750-1811):
Maurice Duruflé (1902-1986):
Concierto for to orgler
4 motetter, op. 10
I. Ubi caritas et amor
II. Tota pulchra es
III. Tu es Petrus
IV. Tantum ergo
Jean Langlais (1907-1991): Double Fantaisie for to organister
Charles-Marie Widor (1844-1937): Messe for to kor og to orgler, op. 36
Randi Elisabeth Mortensen er domorganist ved Odense Domkirke, uddannet med Kirkemusikalsk Diplomeksamen og efterfølgende debut fra Det Jyske
Musikkonservatoriums solistklasse i Aarhus som elev af Anders Riber og John Frandsen med videregående studier hos bl.a. prof. Monica Henking i Koncertklassen ved Musikhochschule i Luzern, Schweiz samt ved Conservatorium van Amsterdam. Randi er en alsidig musiker med stor stilistisk spændvidde og en omfattende koncertvirksomhed både som orgelsolist og kammermusiker i ind- og udland.
Anders Grankvist Schou er uddannet organist fra Det Jyske
Musikkonservatorium i 2010. Efterfølgende studerede han i solistklassen med studieophold i Hamburg og debutkoncert i 2012. Siden 2011 har Anders været ansat som 2. organist og børne- og ungdomskorleder ved Odense Domkirke og Graabrødre Klosterkirke. I 2015 tog Anders klokkenisteksamen og fungerer nu også som klokkenist i Odense. Ved siden af kirkemusikken er han en entusiastisk jazzpianist og har i den kontekst spillet over store dele af landet.
Dirigent Carsten Seyer-Hansen tiltrådte i 2020 som kantor ved Københavns
Domkirke og kapelmester for Københavns Drengekor efter 25 år som en central person i det aarhusianske musik- og korliv. Carsten er lektor i korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium og kunstnerisk leder for den prisbelønnede vokalgruppe Concert Clemens, ligesom han hyppigt har gæstedirigeret DR Vokalensemblet. Andre samarbejder tæller Aarhus Bachselskab, med hvem
han har opført alle Bachs store værker, samt Aarhus Jazz Orchestra, hvor han har medvirket til at forny repertoiret i skæringsfeltet mellem improviseret musik og klassisk vokalmusik. Carsten har en række udgivelsespriser bag sig, bl.a. Preis der Deutschen Schallplattenkritik, Årets Jazzalbum og Årets P2 Lytterpris.
Fin, nærmest transparent, homogen og smidig er nogle af de adjektiver, som ofte anvendes om Det Fynske Kammerkors klang. Og netop klangdyrkelse har været central i de 37 år, koret har eksisteret. Den karakteristiske klang skyldes ikke mindst dirigenten Alice Granum. I hendes kyndige hænder formidles musik og tekst ukunstlet, let og legende. Dette har gjort DFK efterspurgt i både ind- og udland. Koret har en omfattende koncertvirksomhed og har udgivet en række velanmeldte cd’er. Koret synger mest a cappella med hovedvægt på nordisk korlyrik, men laver også projekter med blandt andet Odense Symfoniorkester.
Filharmonisk Kor Fyn er et ambitiøst, blandet klassisk kor med omkring 60 sangere. Koret synger a cappella-koncerter, koncerter med orgel eller lille orkesterbesætning og opfører større symfoniske korværker, både under ledelse af korets egen dirigent, Kasper Borchersen, og i samarbejde med andre danske og udenlandske dirigenter samt professionelle orkestre. Koret ønsker at afholde koncerter over hele Fyn og at bidrage til musiklivet på Fyn på et højt musikalsk niveau.
Odense Kammerkor består af 20-30 sangere, der hovedsageligt synger a cappella. Koret har et stort og alsidigt repertoire. Koret har rødder tilbage til 1951, hvor det blev etableret som “Sct. Knuds Gymnasiums Lillekor”. Siden blev koret tilknyttet Syddansk Universitet, først som “Odense Universitets Lillekor” og siden som ”Syddansk Universitets Kammerkor”. Gennem mange år var koret Universitetets flagskibskor, og korets omdømme blev udviklet både nationalt og internationalt. Koret var indtil 2016 tilknyttet Universitetet, men i dag føres det videre som Odense Kammerkor under ledelse af Uffe Most.
Odense Domkirkes Kantori består af 12 professionelle og semiprofessionelle sangere. Dette kor er grundstammen i den vokale side af Domkirkens gudstjenestemusik og medvirker ved søndagens højmesse, festgudstjenester, ordinationer og tre årlige koncerter i Domkirken. Korets høje professionelle standard giver rum for opførelse af de ypperste kor- og orkesterværker til hele kirkeåret, såvel a cappella som i samarbejde med professionelle klassiske musikere.
Efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
BILLETTER Á 50 KR. KAN KØBES I DØREN FRA KL. 18.30 Åbningskoncerten er støttet af Frobeniusfonden
TORSDAG D. 18. SEPTEMBER KL. 13.30,
SOLSALEN PÅ ODENSE KATEDRALSKOLE
Koncert med organisterne Anders Grankvist Schou og Tina Christiansen
Odense Internationale Orgelfestival ynder at benytte hele byens rum og møde publikum i alle aldre lige dér, hvor de er. Denne eftermiddag medbringer to af Odenses organister derfor et flytbart orgel og rykker ind på Odense Katedralskole for at spille koncert for gymnasiets elever i den smukke Solsal. Programmet vil byde på storladen orgelmusik, improvisation, filmmusik, egne kompositioner og firhændig orgelmusik.
Program:
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Præludium og Fuga i a-mol, BWV 543
Harry Gregson-Williams (f. 1961): Only the Beginning of the Adventure, fra Narnia Hans Zimmer (f. 1957): Chevaliers de Sangreal, fra Da Vinci Mysteriet
Antonio Vivaldi (1678-1741): Triosonate i d-mol, “La Follia” - arr. for orgel af Jonathan Scott
Charles-Marie Widor (1844-1937): Orgelsymfoni nr. 6 i g-mol, 1. sats
Anders Grankvist Schou (f. 1981): Improvisation
Wilhelm Mittelschulte (1863-1943): Perpetuum Mobile, for pedalsolo
Anders Grankvist Schou: Scherzo – ”Hist, hvor vejen slår en bugt”
Horatio Parker (1863-1919): Quick March, for 4-hændigt orgel
Anders Grankvist Schou er organist, korleder og klokkenist ved Odense Domkirke. Han er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2010. Efterfølgende studerede han i solistklassen med studieophold i Hamburg og debutkoncert i 2012. Anders er komponist og har komponeret en lang række kirkemusikalske værker. Ved siden af kirkemusikken er han en entusiastisk jazzpianist og har i den sammenhæng spillet over store dele af landet. Han er desuden forsanger i bandet Salmeblues.
Tina Christiansen er organist ved Ansgars Kirke i Odense. Hun er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og Musikhögskolan i Malmö med debut fra solistklassen i 2013. Hun har været prismodtager ved konkurrencer i ind- og udland, og hun er yderst aktiv som koncertorganist, hvor hun har spillet koncerter i 16 europæiske lande med optrædener i bl.a. Westminster Abbey og St Paul’s Cathedral i London. Tina samarbejder med adskillige professionelle musikere samt skuespiller Thure Lindhardt, og hun underviser desuden ved Syddansk Musikkonservatorium, MGK Fyn og Løgumkloster Kirkemusikskole. FRI ENTRÉ
TORSDAG D. 18. SEPTEMBER KL. 19.30, THOMAS
KINGOS KIRKE
Koncert med organist Mattias Wager, Sverige
Thomas Kingos Kirke skyder Odense Internationale Orgelfestivals solokoncertrække i gang på fornemmeste vis, når kirken gæstes af en af Europas førende orgelspillere, Mattias Wager fra Sverige.
Mattias Wager er domkirkeorganist i Storkyrkan i Stockholm og desuden virksom som koncertorganist og underviser. Han er uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hvor han afsluttede med solistdiplom i orgelspil og improvisation, som tildeltes Kungliga Musikhögskolans medalje. Han har desuden studeret hos Johannes Geffert i Bonn og hos Naji Hakim i Paris.
Mattias Wagers præstationer i internationale orgelkonkurrencer inkluderer tre førstepriser, bl.a. for interpretation i St. Albans, England og for improvisation i Paris (Grand Prix d’improvisation “Pierre Cochereau”). Mattias Wager giver koncerter på festivaler og andre prestigefyldte steder i hele Europa og har tillige spillet adskillige koncerter i Brasilien. Han har undervist i orgel og improvisation på konservatorierne i Piteå, Malmö og Göteborg, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og ved masterclasses i Sverige og i udlandet.
At lave musik sammen med andre kunstnere er en vigtig del af Mattias Wagers aktiviteter, også inden for improvisation. Han har komponeret musik til scenen, herunder musik til et Strindberg-stykke på Stockholms Stadsteater. Mattias Wager er fascineret af og inspireret af mulighederne inden for improvisation, menighedssang og kreativ programlægning, inklusive ny musik.
Program:
Johann Helmich Roman (1674-1758): Concerto i d-mol - transskriberet for orgel af Mattias Wager
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791): fra Klaverkoncert nr. 21 i C-dur: II. Andante (arr. for orgel af Mattias Wager)
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Aria variata alla maniera italiana, BWV 969 Præludium i c-mol, BWV 546
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975): fra Klaverkoncert nr. 2 i F-dur: II. Andante (arr. for orgel af Mattias Wager)
Johann Sebastian Bach: Fuga i c-mol, BWV 546
Mattias Wager (f. 1967): Improvisation over salmesang
Koncerten vises på storskærm, og efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
FRI ENTRÉ
FREDAG D. 19. SEPTEMBER KL. 17.00,
ODENSE MUSIKBIBLIOTEK
Orgel-Lounge med DJ-sæt på Odense
Musikbibliotek med musiker Jannik Juhl
Selvom det altid er noget ganske særligt at høre orgelmusik live i et stort rum, så findes der naturligvis også mange fremragende indspilninger af orgelmusik. Gennem hele festivalperioden sætter Odense Musikbibliotek særligt fokus på orgelmusikken i musikbibliotekets udstilling, og denne eftermiddag vil musikbiblioteket desuden give mulighed for at høre orgelmusikken på en helt anden måde end normalt, nemlig i form af et DJ-sæt spillet udelukkende med vinylplader. Frem for at præsentere en række værker i deres helhed og et ad gangen vil man her kunne høre dele af forskellige kompositioner kombineret til et sammenhængende hele; en musikalsk rejse, der vil strække sig fra renæssancen til det 20. århundrede, fra melodiske værker af kendte komponister til overraskende klange fra sjældent hørte navne.
DJ-sættet bliver sat sammen af Jannik Juhl, der i mange år har beskæftiget sig med musikformidling gennem både foredrag, som udøvende elektronisk musiker og som DJ inden for et bredt udvalg af genrer, herunder også dem, der er meget utraditionelle i DJ-sammenhæng. Med en stor interesse for den klassiske musikhistorie og som fast gæst til odenseanske orgelkoncerter i mere end 20 år, ligger idéen om også at præsentere orgelmusikken på denne måde ham lige for.
Undervejs serveres et glas vin sponseret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
FRI ENTRÉ
LØRDAG D. 20. SEPTEMBER KL. 11.00, KIRKESALEN PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
Koncert med fløjtenist Rune Most, violinist Stinus Christensen, organist
Jesper Petersen, sopran Lona Mohr Villadsen, trompetist Per Morten Bye og organist Tina Christiansen
I Kirkesalen på Odense Universitetshospitals 15. etage venter en hjertevarm koncertoplevelse, når smuk og medrivende kammermusik vil lyde ud over hele hospitalet. Musikken fremføres af seks professionelle musikere fra Fyn, og koncerten vil også blive livetransmitteret ud til stuerne på OUH, så alle patienter har mulighed for at lytte til den bevægende musik. Der er offentlig adgang for publikum, og alle er velkommen.
Program:
Georg Friedrich Händel (1685-1759):
Sonate i F-dur, HWH 405
I. Allegro
II. Grave
III. Allegro
Frederik Matthison-Hansen (1868-1933): Cantilena i B-dur
Johann Joachim Quantz (1697-1773): Triosonate i f-mol, QW 2,18
I. Adagio
II. Allegro
III. Largo
IV. Allegro ma non troppo
Christoph Graupner (1683-1760): Sommeille, GWV 145
César Franck (1822-1890): Panis Angelicus
Georg Friedrich Händel: fra Suite i D-dur “Wassermusik”, HWV 341: I. Ouverture
Giovanni Battista Pergolesi (1710-1736): Salve Regina i c-mol, 1. sats
Alessandro Scarlatti (1660-1725): fra ”7 Arie con Tromba Sola”: I. Si suoni la tromba
Georg Philipp Telemann (1681-1767): Sonate i D-dur
I. Allegro
Joseph Haydn (1732-1809): Benedictus, fra “Kleine Orgelmesse”
Georg Friedrich Händel: Eternal Source of Light Divine fra “Ode for the Birthday of Queen Anne” HWV 74
Let the Bright Seraphim, fra “Samson” HWV 57
Rune Most er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium i Odense, Franz Liszt Akademiet i Budapest og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er i dag solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og lektor på Syddansk Musikkonservatorium samt jurymedlem i Den Internationale Carl Nielsen Fløjtekonkurrence. Musikken har bragt ham til Kina, Rusland og Sydamerika samt mange lande i Europa, hvor han har optrådt som kammermusiker, givet masterclasses og optrådt som solist. Rune Most har indspillet adskillige anmelderroste CD’er, og han har fået dedikeret mange værker af fremtrædende danske komponister. ➤
Stinus Christensen startede med at spille violin som 6-årig. Han blev færdiguddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Sibelius Akademiet i 1999. Et halvt år efter sin diplomeksamen vandt han en plads som violinist i Odense Symfoniorkester, hvor han har været ansat i 26 år og medvirket ved et utal af koncerter, både i orkestrets 1. violingruppe, som koncertmester, som solist og i forskellige kammermusikalske sammenhænge. Stinus spiller på en violin bygget af J.B. Gabrielli i 1757.
Jesper Petersen er uddannet organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og som solist fra Conservatoire de Strasbourg. Han har mange års erfaring som kirkemusiker og koncertorganist og spiller koncerter i både Danmark og i udlandet. I dag er Jesper Petersen ansat ved Kerteminde Kirke. Jesper underviser i orgelspil og har medvirket ved en række officielle begivenheder. For sit musikalske virke har han modtaget en anerkendelse fra H.M. Dronningen.
Lona Mohr Villadsen er en dansk sopran med international rækkevidde og dyb forankring i det danske musikliv. Hun har optrådt som solist med Den Jyske Opera, Den Ny Opera, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester, og hendes repertoire spænder fra lieder og oratorier til store operapartier, som hun har sunget på prestigefulde scener i bl.a. Italien, Sverige, Tyskland og Canada. Lona har desuden været finalist i flere internationale operakonkurrencer.
Per Morten Bye er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Allerede som 19-årig vandt han stillingen som alternerende solotrompetist i Aarhus Symfoniorkester. Siden har han virket som 1. solotrompetist i Det Kgl. Kapel og i Malaysian Philharmonic Orchestra, inden han i 2007 vandt stillingen som 1. solotrompetist i Odense Symfoniorkester. Per Morten er studielektor ved Syddansk Musikkonservatorium, han har været solist med flere af de danske og norske symfoniorkestre, og i 2014 modtog han Sydbanks Nationale Musikpris.
Tina Christiansen er organist ved Ansgars Kirke og har en omfattende international karriere som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Hun har spillet koncerter over store dele af Europa (Danmark, Norge, Sverige, Færøerne, England, Skotland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Holland, Italien, Spanien, Ungarn, Polen, Letland) samt i Rusland (inkl. Fjernøsten og Sibirien). Som kammermusiker spiller Tina bl.a. i duoerne Aiolos Sax & Organ Duo og Doppler Duo. Sidstnævnte udkom i 2024 med albummet ”Danish Concertos for Recorder and Organ” med verdenspremiereindspilninger af fire store danske værker for blokfløjte og orgel.
Efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af hospitalspræsterne ved OUH
FRI ENTRÉ
LØRDAG D. 20. SEPTEMBER KL. 15.00,
VOR
Koncert med organist
FRUE KIRKE
Helmut Freitag, Tyskland
Vor Frue Kirke åbner dørene til en fantastisk koncert i barokmusikkens tegn, når den tyske orgelmester, Helmut Freitag, spiller koncert udelukkende med værker af Johann Sebastian Bach.
Helmut Freitag er uddannet ved universiteterne i Saarbrücken, Düsseldorf og Genève. Han har bestredet en lang række prestigiøse stillinger, bl.a. leder af Musikschule des Landkreises Kaiserslautern, distriktskantor ved
Stiftskircher Kaiserslautern, underviser ved Musikhochschule Mannheim, musikdirektør og professor ved Saarlands Universitet, lektor i Sydkorea, organist ved Stephanuskirche im Spiegel nær Bern samt ledende organist ved Schlosskirche Interlaken.
Helmut Freitag har turneret flere gange med Kaiserslautern Kammerorkester til USA, Skandinavien, Schweiz, Mallorca og Italien, og han soloorgelkoncerter har ført ham til næsten alle europæiske lande samt Island og Japan. Han har modtaget flere priser for sit lange og produktive virke, deriblandt Bad Kreuznach Kunst- og Kulturpris og senest Interlaken Kommunes Kulturpris i foråret 2025.
I 2024 opførte han J.S. Bachs samlede orgelværker ved 18 koncerter.
Program ”Bach bearbeitet - Bearbeiteter Bach”:
Johann Sebastian Bach (1685-1750):
Præludium og Fuga i d-mol, BWV 539
- efter Sonate for soloviolin i g-mol, BWV 1001
Air fra Orkestersuite nr. 3 i D-dur, BWV 1068
Koncert efter Johann Ernst von Sachsen-Weimar, BWV 592
I. Allegro
II. Grave
III. Presto
Fuga i c-mol, BWV 574 efter Giovanni Legrenzi
Wenn wir in höchsten Nöten sein, BWV 641
Jesus bleibet meine Freude, fra Kantate BWV 147
Komm, Gott, Schöpfer, Heiliger Geist, BWV 667
Fuga i h-mol, BWV 579 efter Arcangelo Corelli
Nun danket alle Gott, fra Kantate BWV 79
Toccata og Fuga i d-dorisk, BWV 538
Koncerten vises på storskærm, og efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel FRI ENTRÉ
SØNDAG D. 21. SEPTEMBER, FYNSKE KIRKER
Fynsk Orgelfest ved gudstjenesterne i fynske kirker med fælles uropførelse af orgelværket ”Fest på Fyn” af komponist Tore Bjørn Larsen
Denne søndag bliver noget helt særligt, idet der ved søndagens gudstjenester i kirker over hele Fyn vil blive spillet fælles UROPFØRELSE af et spritnyt orgelværk, som er komponeret af den fynske komponist Tore Bjørn Larsen i anledning af Odense Internationale Orgelfestival 2025 samt 160-året for Carl Nielsens fødsel.
Odense Internationale Orgelfestival gav Tore Bjørn Larsen en bunden kompositionsopgave: Et festligt orgelværk af en varighed på ca. 3 minutter i 2 udgaver i forskellig sværhedsgrad og med reference til hele Fyns Carl Nielsen. Nu har orgelværket ”FEST på FYN” (med Carl i Kirke) set dagens lys, og søndag d. 21. september vil musikken for første gang nogensinde kunne høres live ved gudstjenesterne i 32 fynske kirker (nærmere gudstjenestetidspunkter kan ses på de enkelte kirkers hjemmesider):
Rudkøbing Kirke
Bagenkop Kirke
Marstal Kirke
Vester Aaby Kirke
Aastrup Kirke
Vor Frue Kirke, Svendborg
Ulbølle Kirke
Gudbjerg Kirke
Vejstrup Kirke
Brahetrolleborg Kirke
Sct. Nicolai Kirke, Svendborg
Jordløse Kirke
Nazarethkirken, Ryslinge
Heden Kirke
Ryslinge Sognekirke
Højby Kirke
Kerteminde Kirke
Marslev Kirke
Tårup Kirke
Vissenbjerg Kirke
Middelfart Kirke
Vor Frue Kirke, Assens
Kærum Kirke
Næsby Kirke
Korup Kirke
Sanderum Kirke
Tornbjerg Kirke
Odense Domkirke
Ansgars Kirke, Odense
Hans Tausens Kirke, Odense
Vor Frue Kirke, Odense
Graabrødre Klosterkirke, Odense
Den fynske orgelfest udvides endda til efter Odense Internationale Orgelfestivals officielle afslutning, idet værket også vil kunne høres live søndag d. 28. september ved gudstjenesterne i yderligere 10 fynske kirker:
Skårup Kirke
Egense Kirke
Øster Skerninge Kirke
Sørup Kirke
Bregninge Kirke, Ærø
Ubberud Kirke
Kauslunde Kirke
Sdr. Nærå Kirke
Otterup Kirke
Bellinge Kirke
Tore Bjørn Larsen (f. 1957) er uddannet som organist og komponist på henholdsvis Det Fynske Musikkonservatorium i Odense og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han afsluttede solistklassen i komposition med debutkoncert i november 2000. Han har været organist i landsbykirkerne i Ollerup og Kirkeby på Sydfyn i over 20 år, fast organistvikar ved Odense Domkirke i 8 år, organist i Faaborg og siden 2002 organist, kantor og koncertarrangør ved Sct. Nicolai Kirke i Svendborg.
Værket ”FEST på FYN” er støttet af Statens Kunstfond
SØNDAG
D.
21. SEPTEMBER KL. 12.30, ODENSE IDRÆTSHAL (SYDBANK ARENA)
Orgel & Sport med organist Tina Christiansen og Volleyball Danmark Super Cup-stævne
Denne eftermiddag præsenterer Odense Internationale Orgelfestival i samarbejde med Volleyball Danmark en unik oplevelse, når orgelmusik og sport smelter sammen i Odense Idrætshal.
Orglet har en alsidig historie, og særligt i begyndelsen af det 20. århundrede kunne man foruden i kirkerne og koncertsalene også opleve orgelmusik på offentlige steder såsom biografer, spisesteder og indkøbscentre. I USA har man desuden haft en tradition for stadionorganister, som spillede orgelmusik i forbindelse med sportskampe. Denne tradition blev efterhånden erstattet af indspillet musik, men i det 21. århundrede kan man igen opleve stadionorganister flere steder i USA.
Odense Internationale Orgelfestival er gået sammen med Volleyball Danmark om at vække dette fænomen til live i Odense Idrætshal ved Volleyball Danmarks Super Cup-stævne, som samler alle de danske volleyligahold til en intens 3-dages turnering i Odense d. 20.-22. september. Både kvindernes og herrernes volleyligahold kommer til Odense til en sidste styrkeprøve, inden sæsonen starter. De afgørende kampe afvikles i Odense Idrætshal, hvor Volleyball Danmark skaber en volleyfest for gamle og nye volleyballfans i alle aldre.
Ved den første kamp søndag d. 21. september medvirker Odense Internationale Orgelfestivals kunstneriske leder, Tina Christiansen. Hun spiller stemningsskabende og iørefaldende orgelmusik under opvarmningen fra kl. 12.30, inden selve kampen begynder kl. 13. Undervejs i kampen vil der bl.a. også være orgelmusik i pauserne mellem sættene og under timeout, m.m.
BILLETTER Á 100 KR.
Kan købes på www.volleyball.understory.io samt ved indgangen
Program:
Edvard Grieg (1843-1907):
SØNDAG D. 21. SEPTEMBER KL. 16.00, SANKT HANS KIRKE
Familiekoncert med organisterne Vibeke Astner & Anne Kirstine Mathiesen, dansebørn fra Bullerup Danseskole og skuespiller Søren Ulrichs
Denne eftermiddag venter den skønneste koncert for børnefamilier og alle andre barnlige sjæle med lyst til at opleve musikalsk eventyrstemning i Sankt
Hans Kirkes flotte rum. Koncerten spilles af den anerkendte firhændige duo ”Danser med orglet”, mens børn fra Bullerup Danseskole danser til den herlige, fortryllende musik. Hele koncerten bindes sammen af den fynske skuespiller og tegnefilmsdubber Søren Ulrichs, som vil agere historiefortæller og konferencier gennem koncerten.
Camille Saint-Saëns (1835-1921):
Peer Gynt Suite nr. 1, opus 46:
I. Morgenstemning
II. Aases død
III. Anitras dans
IV. I Dovregubbens hal
Dyrenes Karneval:
- Introduktion og Løvens kongelige march
- Høner og haner
- Vildæsler/hurtige dyr
- Skildpadder
- Elefanten
- Kænguruer
- Akvarium
- Gøgen i skovtykningen
- Fuglehuset
- Fossiler/forstenede dyr
- Svanen
- Finale
”Danser med orglet” består af organisterne Anne Kirstine Mathiesen (Sct. Nicolai Kirke, Køge) og Vibeke Astner (Sct. Lukas Kirke, Aarhus), som gennem de seneste 11 år har spillet side om side på orgelbænken og svinget danseskoene i takt hen over pedalerne i deres festlige og utraditionelle lille kammerensemble. Duoen har gennem mange år optrådt for børn og voksne og fået fine anmeldelser i hele Norden. Her er tale om klassisk musik i lyttevenlig udgave – et godt sted at starte for den, der aldrig har været til orgelkoncert før og en spændende og fornyende udgave for den erfarne koncertgænger.
Duoen har specialiseret sig i flotte, festlige orkestertransskriptioner som fx ”Nøddeknækkersuiten” og ”Dyrenes Karneval”, men spiller også originalkompositioner for besætningen 4-hændigt orgel, hvoraf flere af værkerne er komponeret til duoen.
Begge organister er uddannet ved Solistklassen på hhv. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Conservatorium van Amsterdam og har en omfattende koncertvirksomhed – både sammen og hver for sig. ➤
Bullerup Danseskole ejes af Matilde Øbro Lindegren. Danseskolen er et lille hyggeligt sted med hjemlig atmosfære, hvis hovedformål er at give alle en god oplevelse og have det sjovt, mens man danser eller træner. Der undervises i små hold, og personlig vejledning prioriteres højt. Danseskolens undervisere er erfarne og dygtige, men også personlige og tager sig tid til at se det enkelte barn og hjælpe og guide på den måde, som netop dette barn har brug for.
Bullerup Danseskole er er en skole, hvor alle er velkommen uanset alder, køn og niveau. Det handler om at have det sjovt til dans og samtidig skabe et fællesskab og nogle gode sociale relationer.
Samarbejde og inklusion er i højsædet, og eleverne opfordres til at hjælpe hinanden og samarbejde, så alle har det godt og sjovt med at gå til dans hos Bullerup Danseskole.
Søren Ulrichs er skuespiller og sanger med en forkærlighed for musical og viser og gerne de lidt ”skæve” ting. Inden han kom til Fyn i 1999, var han i 13 år ansat på Folketeateret i København, hvor han var med i alle teaterets musikforestillinger. Han har spillet ”Skatteøen” 700 gange og desuden haft en lang række roller på bl.a. Odense Teater, Fredericia Teater og Borreby Teater i bl.a. ”Brødrene Løvehjerte”, ”Midt om natten”, ”Cabaret”. ”Ronja Røverdatter”, ”Nicholas Nickleby”, ”Folk og Røvere i Kardemomme By”, m.fl. Søren Ulrichs har siden 1994 også indtalt tegnefilm, bl.a. som Kong Julian i ”Madagascar”-filmene (Dreamworks), Hr. Vimse i serien ”Brandy og Hr. Vimse” (Disney) og Patrick Søstjerne i ”Svampebob Firkant” (Nickelodeon).
I 2024 har Søren Ulrichs indtalt Carl Nielsens breve til Anne Marie Carl Nielsen og uddrag fra ”Min fynske barndom” i rollen som Carl Nielsen til den fynske lydvandring ”Carl Nielsens Camino”. Udover sit virke som skuespiller, sanger og dubber er Søren Ulrichs også aktiv som instruktør og underviser.
Koncerten vises på kirkens skærme, og efter koncerten serverer Sankt Hans Kirke kaffe/te, saft og småkager
FRI ENTRÉ
MANDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 12-15, ODENSE DOMKIRKE & MANDAG D. 22.
SEPTEMBER KL. 16.30-19.30, CARL NIELSEN
SALEN, ODENSE KONCERTHUS
Masterclass for konservatoriestuderende med organist Christian Schmitt, Tyskland
Denne dag afholdes masterclass for konservatoriestuderende organister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus samt Syddansk Musik-konservatorium i Esbjerg. Her får de studerende mulighed for at mødes midt i landet for at høre hinanden spille og modtage undervisning og vejledning i det repertoire, som de arbejder med på studiet.
Underviser ved dagens masterclass er en af Europas største kapaciteter udi solistisk orgelspil, tyske Christian Schmitt, som senere på ugen også er solist med Odense Symfoniorkester ved finalekoncerten. Christian Schmitt har spillet koncerter over hele verden med førende orkestre og dirigenter, og han har spillet solokoncerter nogle af de mest prestigefulde steder såsom Elbphilharmonie Hamburg, Konzerthaus Berlin, Wiener Musikverein, Gewandhaus Leipzig og Maison Symphonique Montréal.
Christian Schmitts diskografi omfatter over 40 indspilninger. For Deutsche Grammophon har han indspillet to cd’er til projektet ’Bach 333 - The New Complete Edition’ og albummet ’Prayer’ med Magdalena Kožená. Hans indspilning af Widors orgelsymfonier, op. 42.3 og 69, blev tildelt prisen ”Echo Klassik”.
Som passioneret underviser er Christian Schmitt gæsteforelæser på universiteter verden over, og siden 2021 har han været professor i orgel på Codarts University Rotterdam. Han fungerer desuden jævnligt som medlem af adskillige internationale konkurrencejuryer.
Christian Schmitt har studeret hos Daniel Roth (Paris), Leo Krämer (Saarbrücken) og James David Christie (Boston).
Arrangementet er offentligt, og alle interesserede er velkomne til at lægge vejen forbi og lytte med.
FRI ENTRÉ
TIRSDAG D. 23. SEPTEMBER
KL. 17.00,
ODENSE DOMKIRKE
Koncert med organist Eric Lebrun, Frankrig
Odense Domkirke gæstes af en af Frankrigs mest betydningsfulde organister, Eric Lebrun. Eric Lebrun er uddannet fra konservatoriet i Paris som elev af Gaston Litaize og Michel Chapuis. Han har modtaget priser i internationale konkurrencer inden for både orgelspil, komposition og kammermusik.
Eric Lebrun har siden 1990 virket ved kirken Saint Antoine des Quinze-Vingts i Paris, hvor han på kirkens Cavaillé-Coll-orgel har indspillet de komplette orgelværker af Jehan Alain, Maurice Duruflé og César Franck.
Som komponist har Eric Lebrun skrevet omkring 50 værker lige fra soloviolin til et oratorium.
Eric Lebrun har undervist ved konservatorier i Fontainebleau, Sorbonne og Paris, og i dag er han professor ved konservatoriet i Saint-Maur des Fossés. Han giver ofte masterclasses i Europa og Nordamerika, og i 2016 udnævntes han til adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Eric Lebrun har skrevet biografier om Buxtehude, Bach, Debussy og Fauré, og i øjeblikket er han i gang med at indspille J.S. Bachs samlede orgelværker i samarbejde med organist Marie-Ange Leurent.
Program:
Jean-François Dandrieu (1682-1738): Magnificat
I. Plein-jeu
II. Duo
III. Trio
IV. Basse et dessus de trompette
V. Dialogue
Nicolaus Bruhns (1665-1697): Præludium i e-mol
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Fuga over et tema af Corelli
Koncert i a-mol (efter Vivaldi):
I. Allegro
II. Adagio
III. Allegro
Clara Wieck-Schumann (1819-1896): Vier flüchtige Stücke op. 15 (arr. af Elodie Marchal)
I. Larghetto
II. Un poco agitato
III. Andante expressivo
IV. Scherzo
Eric Lebrun (f. 1967): Pour San Sebastian Ballade
Gaston Litaize (1909-1991): Epiphanie
Koncerten vises på storskærm, og efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
FRI ENTRÉ
TIRSDAG D. 23. SEPTEMBER
KL. 19.30, FREDENS
KIRKE
INTERSTELLAR-koncert med organist Roger Sayer, England
Denne aften venter en oplevelse ud over det sædvanlige, når Fredens Kirke slår dørene op til en unik koncertoplevelse i lyd, ord og billeder med den engelske organist Roger Sayer, som har indspillet originalmusikken til storfilmen Interstellar. Hans samarbejde med den prisvindende komponist Hans Zimmer har resulteret i et af de mest ikoniske soundtracks i filmhistorien, og ved denne koncert vækkes filmens magiske og fascinerende musik til live, når Roger Sayer spiller filmens originale orgelsoundtrack.
Koncerten er desuden en mulighed for på første hånd at høre om Roger Sayers oplevelser med at arbejde med Hans Zimmer og filminstruktør Christopher Nolan og udfordringerne ved at skabe dette episke mesterværk for orgel.
He is, without exaggeration, an extraordinary artist, whose humanity shines in the impeccable artistry that flows from his hands....”
- Hans Zimmer
Roger Sayer tilhører topklassen inden for britisk orgelmusik. Han er uddannet ved St Paul’s Cathedral og Royal College of Music i London og har vundet adskillige priser for sit spil, bl.a. ved den prestigefulde St Albans International Organ Competition i 1989. Siden da har han været konstant efterspurgt både som solist og akkompagnatør, han turnerer over store dele af verden, og han har indspillet adskillige albums, som har modtaget 5-stjernede anmeldelser.
Program:
Richard Strauss (1864-1949):
Also sprach Zarathustra Gustav Holst (1874-1934): Fra suiten “Planeterne”:
I. Mars
II. Venus
IV. Jupiter
Video: Behind the scenes of the Interstellar soundtrack
Interview med publikum
Pause
Hans Zimmer (f. 1957): Interstellar - den originale ikoniske orgelmusik
Koncerten vises på storskærm, og efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
BILLETTER Á 100 KR. KAN KØBES PÅ: www.billetto.dk samt i døren, hvis der ikke er udsolgt
ONSDAG D. 24. SEPTEMBER
KL. 19.30, ANSGARS
KIRKE
Koncert med organist
Ourania Gassiou, Grækenland
Den sidste kirkekoncert ved Odense Internationale Orgelfestival 2025 bliver med en af Europas helt store profiler, nemlig den græske organist Ourania Gassiou.
Ourania Gassiou er uddannet fra Royal Academy of Music i London samt ved videregående studier i Köln og Paris. Som solist og kammermusiker har hun optrådt flittigt i Storbritannien og Europa på store internationale festivaler, som bl.a. har inkluderet koncerter i Nidarosdomen, Bodø International Organ Festival, Stavanger Koncerthus, Riga Domkirke, Københavns Domkirke, Basel Münster, Bratislava Slot, Royal Festival Hall, Women of the World Festival og Oundle Festival.
Ourania Gassiou har vundet priser i internationale konkurrencer i Schweiz og Grækenland, og i 2011 blev hun udnævnt til organist i Athens Concert Hall i Grækenland.
Ourania Gassiou er særligt interesseret i at promovere orglet i sit hjemland Grækenland. Hun har bestilt musik fra græske komponister og skabt innovative projekter, der tiltrækker et stort publikum, hvilket etablerer en stadig mere fremtrædende rolle for orglet i græsk musikkultur.
Program:
Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847):
Sonate nr. 5 i D-dur
I. Andante
II. Andante con moto
III. Allegro maestoso
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Schmücke dich, o liebe Seele, BWV 654
Gaston Litaize (1909-1991):
Simon Johnson (f. 1972):
Prélude et danse fugée
Wohl dem, der in Gottes Furcht steht - fra “Orgelbüchlein Project”
Philippos Tsalahouris (f. 1969): Allori Sulla Tomba Di Dante, op. 120
Leon Jessel (1871-1942):
The Parade of the Tin Soldiers, op.123 - transskriberet af Jonathan Scott
Joseph Jongen (1873-1953): Sonata Eroïca
Koncerten vises på storskærm, og efter koncerten serveres et glas vin sponsoreret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
FRI ENTRÉ
TORSDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 19.00, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS
Finalekoncert med organist Christian Schmitt, Tyskland, og Odense Symfoniorkester under ledelse af Nathanaël Iselin, Frankrig
Odense Internationale Orgelfestival 2025 afsluttes på enestående vis, når den tyske verdensorganist Christian Schmitt spiller et forrygende program sammen med Odense Symfoniorkester under ledelse af den anerkendte franske dirigent, Nathanaël Iselin.
Finalekoncerten åbner med to fængende virtuose soloorgelværker af tyske Camillo Schumann og tjekkiske Leoš Janáček, inden aftenens eminente solist sammen med Odense Symfoniorkester spiller franske Charles-Marie Widors bjergtagende 6. Symfoni for orgel og orkester.
Efter pausen fortsætter Odense Symfoniorkester med eksotisk, lyrisk, kraftfuld og dansende fransk musik i form af Georges Bizets raffinerede L’Arlésienne-suite nr. 2.
Orgelmagien bliver helt i top, når Carl Nielsen Salens imposante Marcussenorgel og Odense Symfoniorkester sætter hinanden stævne i dette pragtfulde, storstilede finaleprogram. - En perfekt kulmination ovenpå ni dages orgelfestival med solister i international verdensklasse!
Program:
Camillo Schumann (1872-1946): Sonate nr. 3 i c-mol, op. 29 I. Allegro ma non troppo
Leoš Janáček (1854-1928): Orgelsolo fra Glagolitic Mass
Charles-Marie Widor (1844-1937): Symfoni nr. 6 i g-mol for orgel og orkester
Pause
Georges Bizet (1838-1875): L’Arlésienne, Suite nr. 2
Christian Schmitt er en af de mest efterspurgte organister internationalt. Højdepunkterne i hans omfattende koncertkarriere til dato har været optrædener med Berliner Filharmonikerne under ledelse af Sir Simon Rattle, ved Salzburg Festival med Magdalena Kožená, i Walt Disney Concert Hall præsenteret af Los Angeles Philharmonic, koncerter med Staatskapelle Berlin dirigeret af Daniel Barenboim, med Philadelphia Orchestra under ledelse af Paavo Järvi, med Czech Philharmonic og Jakub Hrůša ved BBC Proms, med Hong Kong Philharmonic Orchestra under ledelse af Jukka-Pekka Saraste, med Brno Philharmonic under ledelse af Dennis Russell Davies i New Yorks Carnegie Hall samt den japanske premiere på Toshio Hosokawas “Embrace - Light and Shadow” med Tokyo Metropolitan Symphony Orchestra.
I 2021/22 var Christian Schmitt “Artist in Focus” for Tonhalle Orchestra Zürich samt kurator for “International Organ Festival” sammesteds. Siden 2014 har han været tæt tilknyttet Bamberg Symfoniorkester, hvor han kuraterer orgelserien for Bamberg Concert Hall som cheforganist. Han har haft lignende stillinger hos Saarbrücken State Orchestra (Artist in Focus) og Augsburg Philharmonic Orchestra (Artist in Residence). I Kaohsiung, Taiwan, er han kunstnerisk leder af Weiwuying Organ Festival på det største orgel i Asien.
Christian Schmitt har arbejdet med en lang række af store internationale solister og dirigenter, og yderligere orkestre, som han har optrådt med, omfatter Göteborgs Symfoniorkester, Warszawas Filharmoniske Orkester, Münchens Filharmoniske Orkester, Royal Scottish National Orchestra og radiosymfoniorkestrene fra NDR, WDR, SWR, MDR, SR og ORF.
Nathanaël Iselin er en fransk prisbelønnet dirigent bosat i Skandinavien og Holland. Nathanaël Iselin har en baggrund som moderne slagtøjsspiller, og han startede sin dirigentkarriere som assisterende dirigent for Aarhus Symfoniorkester. Kort efter fik han international opmærksomhed ved at vinde den prestigefyldte Jorma Panula-konkurrence i Finland. Nathanaël Iselin har studeret orkesterledelse på fire af de mest prestigefyldte musikuniversiteter i Europa: Sibelius Akademiet i Helsinki, Conservatoire National Supérieur de Musique i Paris, Hochschule der Künste i Zürich og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. I de seneste sæsoner har bemærkelsesværdige højdepunkter omfattet koncerter med bl.a. de finske og norske radioorkestre samt Montpellier, Oulu, Odense, Aalborg, Phion, Island og Picardie symfoniorkestre.
Ved tidligere lejligheder har Nathanaël Iselin også haft mulighed for at dirigere orkestre som London Symphony Orchestra, The Netherlands Philharmonic, Orchestre National de France, Singapore Symphony, DR Symfoniorkestret og Helsinki Philharmonic.
Nathanaël Iselin dirigerer også opera, hvor han bl.a. har dirigeret på Opera Hedeland, Bern Opera, Oper Köln, Elbphilharmonie Hamburg og Philharmonie de Paris. I den kommende sæson dirigerer han bl.a. Mozarts ”Tryllefløjten” på Stockholms Folkopera.
Koncerten varer cirka 1 time og 30 minutter inkl. pause
Billetpris: A: 250 kr. – B: 200 kr. - C: 165 kr.
Stud. og unge t/m 29 år: 90 kr.
Billetter kan købes på www.odensesymfoni.dk
LØRDAG D. 27. SEPTEMBER KL. 11 OG KL. 13, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS
Bamsekoncerter med Odense Symfoniorkester under ledelse af Nathanaël Iselin, Frankrig, vært Vicki Gemmer Schultz, Orgelklubben og organist Tina Christiansen
Som en lille overraskelse ovenpå Odense Internationale Orgelfestival venter en skøn coda, når Odense Symfoniorkester ved de populære bamsekoncerter for børnefamilier denne dag sætter særligt fokus på orglet –VERDENS STØRSTE INSTRUMENT!
Ta’ dit yndlingstøjdyr eller din favoritbamse i hånden og kom med OS til Bamsekoncert - symfoniorkestrets store musikalske legehus, der byder børn, voksne og bamser i alle former og størrelser velkomne til en skøn musikalsk rejse. Før og efter koncerten kan børnene bl.a. nå at lægge musikalske puslespil, farvelægge deres yndlingsinstrument, lave deres eget bamseorkester, spise madpakke, putte hånden i følekasser og gætte, hvad der mon gemmer sig derinde. Og efter koncerten kan børnene altid møde Vicki, der er vært på koncerten og komme helt tæt på dagens musikalske gæster.
Ved dagens Bamsekoncerter medvirker Orgelklubben som gæst i form af organist Tina Christiansen og orgelelev Viola Haugaard.
Viola Haugaard er 13 år og begyndte at spille klaver som 6-årig. For to år siden opdagede hun orglet og har siden fået undervisning af Kirsten Retoft i Ringe Kirke. Hun er fascineret af, hvor stort og smukt orglet er – både i lyden og at se på – og elsker, at det spiller en vigtig rolle ved livets store begivenheder i kirken. Af og til deler hun sin interesse for orglet på YouTube med ”Hello Church Organ”, som hun har sammen med sin familie, i håbet om at inspirere flere til at få øje på dette imponerende instrument.
Orgelklubbens målsætning er at få flere børn og unge i gang med at spille orgel ved at styrke fødekæden fra barn til den konservatorieuddannede organist. Det tilstræbes derfor at rekruttere nye elever, skabe gode musikalske- og sociale fællesskaber, udvikle nye musikpædagogiske- og sociale formater, udvikle det enkelte barns potentiale og bredere musikalske dannelse samt synliggøre de professionelle muligheder med orgelspil.
Orgelklubben arbejder på at bane vejen for, at det kan blive muligt for børn at gå gratis til kirkeorgel i hele landet. Orgelklubben er landsdækkende, så hvis et barn kunne tænke sig at lære at spille orgel, kan forældrene altid henvende sig til Orgelklubben, som kan formidle kontakt til en lokal lærer. www.orgelklubben.dk
Koncerten varer cirka 45 minutter
Billetpris: 70 kr. for voksne / 50 kr. for børn Billetter kan købes på www.odensesymfoni.dk
ODENSE
INTERNATIONALE
ORGELFESTIVAL
Odense Internationale Orgelfestival 2025
siger tak for støtte og samarbejde til:
Augustinus Fonden
Albani Fonden
William Demant Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Frobeniusfonden
Dansk Tennis Fond
Odense Kommunes Musikudvalg
Statens Kunstfond
DOKS’ Gramex-midler
Menighedsrådene ved Odense Domkirke, Thomas Kingos Kirke,
Vor Frue Kirke, Ansgars Kirke, Sankt Hans Kirke og Fredens Kirke
Easy Wine – Skibhus Vinhandel for udskænkning af vin ved kirkekoncerterne
Odense Musikbibliotek
Skolerne i Odense
Orgelklubben
Odense Katedralskole
Odense Symfoniorkester
Hospitalspræsterne ved Odense Universitetshospital
Komponist Tore Bjørn Larsen
Kirker og organister i Fyens Stift
Volleyball Danmark
IKEA Odense
Erik Jespersen, adm. direktør ved By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Anders Skovgaard, chef for Fritid, Park og Vej ved Odense Kommune