Pro Musica - Ravel, Jolivet & Debussy - 23. januar 2024

PRO MUSICA - RAVEL, JOLIVET & DEBUSSY 23. JAN 2024 19.30 - PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Maurice Ravel: (1875 - 1937)

Strygekvartet i F-dur I Allegro moderato - Très doux

II III IV

Assez vif - Très rythmé Très lent Vif et agité

Varighed: ca. 28 min.

Medvirkende: Ulrike Kipp Christensen, violin; Veronika Krauß Mojzešová, violin; Kateřina Jelínková, bratsch; Anne Hall, cello

André Jolivet: (1905 - 1974)

Heptade for trompet og slagtøj I Allegro

II III IV V VI VII

Vivo Cantante Vehemente Maestoso Sempre stringendo Vivo e ritmico

Varighed: ca. 17 min.

P A U S E - ca. 20 min Medvirkende: Victor Koch, trompet; Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj

Claude Debussy: (1862 - 1918)

Strygekvartet, op. 10 I Animé et très decidé

II III IV

Assez vif et bien rythmé Andantino, doucement espressif Très modéré - Très mouvementé

Varighed: ca.25 min.

Medvirkende: Eugen Tichindeleanu, violin; Sofie Qvamme, violin; Sanna Ripatti, bratsch; Jonathan Slaatto, cello

Mange forbinder Frankrig med Tour de France eller lækkert fransk cuisine. Frankrigs folkesjæl er dog også lunefuld og kontrær på en humoristisk måde, og så kan franskmændene gøre ting til deres helt egne. Det kan man høre i dagens program.

Hos Ravel kan man f.eks. høre hans spanske ophav. I begyndelsen af 1900-tallet havde Frankrig kolonier i Afrika, Sydamerika og Østasien, og billedkunst og musik fra kolonierne blev jævnligt bragt til Frankrig og vist frem. Alle tre komponister brugte elementer fra asiatisk og afrikansk musik i deres værker.

Endelig er dagens program et billede på den udvikling, kammermusikken som genre gennemgik i løbet af det tyvende århundrede. Det vender vi tilbage til efter en lille guide til de tre komponister.

•

Claude Debussy (1862-1918) voksede op i en ludfattig del af Paris, men kom ind i husholdningen hos en russisk aristokrat, der betalte ham for at undervise hendes børn i musik. Blandt de komponister, der fik indflydelse på Debussys tidlige stil, finder vi bl.a. Wagner og Borodin - romantikkens tunge drenge. Debussy brød senere med det senromantiske tankegods og fandt i stedet inspiration hos impressionister som maleren Monet. Han forsøgte at overføre maleriernes sanselige karakter til musikken og regnes for grundlæggeren af den musikalske impressionisme i Frankrig.

•

Maurice Ravel (1875-1937) var barn af en schweizisk far og en baskisk mor, og spansk og baskisk musik lå hans hjerte nær livet igennem. Ravel brød sig ikke om autoriteter: Tre gange forsøgte han at vinde den prestigefyldte Prix de Rome (et treårigt arbejdslegat), men tre gange røg han ud af konkurrencen, fordi hans musik var for ny og fremmedartet for den konservative jury. Debussys musik havde stor indflydelse på Ravel, og han modtog også et opmuntrende brev fra Debussy efter uropførelsen af sin strygekvartet.

•

André Jolivet (1905-1974) var søn af en kunstmaler og en koncertpianist, der begge af al magt forsøgte at opmuntre ham til at blive skolelærer. Som 14-årig begyndte han at studere cello, og han komponerede allerede fra sine unge år. Både Debussys og Ravels musik havde stor indflydelse på ham. Hans kompositioner kan deles i et ”før” og et ”efter” anden verdenskrig. I sine unge år eksperimenterede Jolivet med atonal musik eller alternative tonearter. Under krigen, hvor Jolivet var mobiliseret, ændrede hans stil sig og blev mere enkel, og han begyndte at stræbe efter en mere lyrisk skrivestil og musik, der var behagelig for publikum.

INSPIRATION ELLER KOLONIALISME? Debussy opdagede østasiatisk musik ved verdensudstillingen i Paris i 1889 (samme udstilling, som Eiffeltårnet blev bygget til) og så den som en åbenbaring af et andet tonesystem end det europæiske. Alligevel undlod han at bruge åbenlyse citater i sin musik. Han mente ikke, at f.eks. folkemusik skulle bruges som tematisk materiale; det skulle snarere ligge i baggrunden som en hentydning.

Selvom Ravel også var fascineret af det eksotiske, var det hans spanske og baskiske ophav, han trak mest på. Den spanske komponist Manuel de Falla beskrev Ravels spanske musik som ”subtilt ægte”, og Ravel skrev mange værker med spanske titler eller undertitler, fx hans Rhapsodie Espagnole (Spansk Rapsodi) og operaen L’Heure Espagnole (Den spanske Time), der finder sted i Spanien.

Jolivets indgang til såkaldt eksotisk musik var ikke gennem tonesystemer, men nærmere gennem det spirituelle. Han forfægtede humanistiske værdier i det, han så som en mekanisk og upersonlig verden, og han var optaget af det magiske, spirituelle og af fx rituelle sange fra afrikanske og asiatiske kulturer.

Det er værd at huske, at her er tale om spansk, asiatisk og afrikansk musik set fra et fransk perspektiv. I dag ville nogle måske mene, at der for den asiatiske og afrikanske musiks vedkommende er tale om kulturel appropriation, hvor man låner fra eller imiterer en kultur, der tilhører et koloniseret folk, uden at man nødvendigvis forstår den kultur, man låner fra.

EUGEN TICHINDELEANU

EN GENRE I UDVIKLING Strygekvartetten er en af kongedisciplinerne i kammermusikken, navnlig i tysk kammermusik, helt fra Haydns og Mozarts tid.

I klassicismen og den tidlige romantik (ca. 1750 til 1850’erne) var det meste kammermusik tænkt som underholdning og blev spillet i hjemmet af dygtige amatører eller hus-musikere.

Lytter man til strygekvartetter af f.eks. Haydn og Mozart, er de nemme at afkode, fordi opbygning, temaer og form var underlagt meget præcise regler, som var blevet forædlet og givet videre over lang tid.

Under industrialiseringen voksede der gradvist en middelklasse frem, der gerne ville være kulturelle. Det skabte et marked for kommercielle koncerter, gerne med små besætninger. Dels betød det større indtjening, fordi der var færre musikere at aflønne, dels var koncertstederne simpelthen ikke store nok til at rumme et orkester.

Efterspørgslen på nykomponeret kammermusik steg, og derfor fattede komponisterne også større interesse for genren. Gradvist ændrede strygekvartetten sig til at være en seriøs genre, der blev opført, debatteret og fornyet af komponister som Debussy og Ravel.

I løbet af 1900-tallet forsvandt kammermusikken i stor udstrækning fra de private hjem og flyttede over i koncertsalene.

DEBUSSY OG FARVERNE Strygekvartetten er et af Debussys første livtag med en lettere og mere sanselig skrivestil, efter at han havde vendt sig væk fra den tyske senromantik.

Oversat til dansk betyder de fire satser - ”Livligt og meget bestemt” - ”Temmelig livligt og meget rytmisk” - ”Blidt og ekspressivt” - ”Meget tilbageholdende” Spids især ører efter det fire takter lange tema, der åbner første sats. Det kommer igen hele værket igennem i forskellige afskygninger. Efter det første tema kommer der et andet, mere lyrisk tema i førsteviolinen, mens de tre øvrige stemmer har hurtige sekstendedele.

I åbningen af andensatsen kan man høre indflydelserne fra indonesisk musik. Det lille, hurtige triolmotiv fra temaet i første sats kommer også igen.

Cirka midt i satsen har førsteviolinen også nogle asiatisk inspirerede variationer af åbningstemaet i violinens dybeste register. Både her og i tredje sats leger Debussy bevidst med instrumenternes klangfarver ved fx at lade violinen bruge sit dybe register – på grund af instrumentets bygning lyder det subtilt anderledes, og den forskel bruger Debussy på samme måde, som impressionisterne bruger farverne på deres palet.

I den meditative tredjesats åbner andenviolinen med et lille tema på to takter, der bliver taget op i de andre stemmer. Læg mærke til, at da celloen har temaet, kommer det i et

register, der normalt er violinernes.

Sidste sats åbner langsomt, men ændrer sig kort efter til hurtige, rytmiske passager.

Også her kan man høre temaet fra første sats. Det er f.eks. meget tydeligt to tredjedele inde i satsen, hvor hovedtemaet kommer igen i langsom gengivelse eller kort før slutningen, hvor den rytmiske figur fra temaet bliver gentaget af hele kvartetten.

RAVELS FLAMENCO Ligesom Debussy har Ravels strygekvartet fire satser – et levn fra de klassicistiske og romantiske kvartetters opbygning. Hos Ravel betyder tempobetegnelserne - ”Allegro moderato – meget blidt” - ”Temmelig livligt, meget rytmisk” - ”Meget langsomt” - ”Meget livligt og agiteret” Tempobetegnelserne i de to kvartetters satser minder om hinanden med f.eks. en langsom tredjesats og en hurtig fjerdesats – endnu et nik til de traditionelle strygekvartetter.

Læg mærke til parløbet mellem de to violiner i åbningen af første sats. Førsteviolinen introducerer værkets tema, og de to skiftes til at spille og variere det.

Ligesom hos Debussy åbner Ravel sin andensats med pizzicato, men denne gang er det spanske flamenco-guitarer, man kan høre i baggrunden. Ravel genbruger ikke sit tema, som Debussy gør, men kommer med frisk musikalsk materiale. Midt i satsen kommer en langsom, lyrisk passage, før pizzicato-temaet kommer igen og afslutter satsen.

Tredjesatsen begynder med en indadvendt mol-version af temaet fra første sats i bratschen og celloen. Det meditative mol bliver efter få takter skiftet ud, og satsen slutter i en lys dur, selvom den bevarer den indadvendte stemning.

Fjerdesatsen er en brat, rytmisk opvågnen, hvor man også kan ane Ravels spanske aner.

Han lader en legende, mere melodisk variation over hovedtemaet tage over, men bevarer den nervøse, lette karakter under den melodiske førstestemme og slutter med samme melodiske motiv, som satsen begyndte med.

VICTOR KOCH

JOLIVETS JAZZ-EFFEKTER I 1971, da Jolivet skrev sin Heptade, var kammermusik for længst blevet en kunstnerisk disciplin i egen ret, og de traditionelle kammermusikformer som f.eks. strygekvartetten var erstattet af de besætninger, komponisten mente passede værket bedst.

Heptade kommer fra det græske ”hepta”, der betyder ”syv”, og henviser til værkets syv satser, hvis tempobetegnelser kan oversættes sådan her: - Glad - Livligt - Syngende - Insisterende - Majestætisk - Altid hurtigere og hurtigere - Livligt og rytmisk Tidsforskellen på 70-80 år mellem værkerne er tydeligt hørbar: Jolivets musik er fri, næsten improvisatorisk, og han låner frit fra jazzen, når han lader trompeten bruge en wah-wah-sordin og flatterzunge-effekt, der fremkalder en vibrerende ”frrrr”-lyd under tonen, eller når slagtøjsspilleren bruger whiskers.

Alle satser har en form for tema, som bliver skilt ad, vendt på hovedet og varieret, så det er en god idé at spidse ører i begyndelsen af hver sats og så lade musikken folde sig ud.

Med mindre man kender værket meget godt eller har analyseret partituret hjemmefra, er den bedste måde at gå til værket på nok bare at lytte og nyde frugten af musikernes hårde arbejde.

Der findes stribevis af gode indspilninger af alle tre værker, så har man lyst til et gen-lyt derhjemme, kan de med fordel nydes sammen med et glas god, fransk vin.

Programnote af Malena Rønnow

MEDVIRKENDE

Ulrike Kipp Christensen, violin

Veronika Krauß Mojzešová, violin

Kateřina Jelínková, bratsch

Anne Hall, cello

Victor Koch, trompet

Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj

Eugen Tichindeleanu, violin

Sofie Qvamme, violin

Sanna Ripatti, bratsch

Jonathan Slaatto, cello

PARTNERSKABER

Hvem kan sammensætte den ultimative klassiske koncert?

Det skal Mathias Hammer og Frederik Cilius, endnu engang konkurrere om Glæd dig til en sand parade af klassiske hits, udvalgt og præsenteret af de to musikalske kamphaner.

1. FEB KL. 19:30

| 2. FEB KL. 19:30

MUSIKDUELLEN II D E T

E N D E L I G E

O P G Ø R

ODE NS E KO N C E R T H U S - O D E N SE SY MFO N I O R K ESTER

ODENSESYMFONI.DK