Bleuse & Rachmaninovs 3. klaverkoncert - 18. januar

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 18. JANUAR 2024 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

BLEUSE & RACHMANINOVS 3. KLAVERKONCERT Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Marie-Ange Nguci, klaver Bent Sørensen: (f. 1958)

Evening Land Varighed: ca. 13 min.

Sergéj Rakhmáninov: Klaverkoncert nr. 3 (1873 - 1943) I Allegro ma non tanto II III

Intermezzo Finale

Varighed: ca. 39 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Peter Tjajkovskij: (1840 - 1893)

Symfoni nr. 6, ”Pathétique” I II III IV

Adagio - Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale: Adagio lamentoso

Varighed: ca. 46 min.

Nytårsfestlighederne har sluppet taget i os. Vi har sunket den overraskende nyhed om Dronning Margrethe II’s abdikation og budt velkommen til Kong Frederik X. Det er en ny verden. Et helt friskt år af nye muligheder ligger for vores fødder. Og Odense Symfoniorkester hopper op på den helt store klinge og ringer år 2024 ind med en koncert indrammet af to af de mest mesterlige og berømte stykker musik, der nogensinde er skrevet, samt et kun syv år gammelt bud på, hvordan dansk musik kan lyde nu og i fremtiden.

SERGEJ RACHMANINOV: KONCERT FOR KLAVER OG ORKESTER NR. 3, D-MOL, OP. 30

Foto: Caroline Doutre

Sergej Rachmaninov blev på det nærmeste født med en sølvske i munden – hans morfar skænkede hans far fem landejendomme som en del af medgiften, da Rachmaninovs forældre blev gift – men måtte alligevel gennemleve en barndom fuld af omvæltninger, tab og tumult. Faderen, der var officer i den russiske hær, forvaltede sin økonomi udygtigt og havde solgt den sidste af de fem landejendomme, inden Rachmaninov fyldte ti. Familien flyttede til en lejlighed i Skt. Petersborg, hvor den tiårige dreng indenfor de første par år som ung klaverelev oplevede at miste begge sine ældre søstre (til hhv. difteri og anæmi), og faderen forlod familien og rejste til Moskva. Herpå blev Rachmaninov hovedsageligt opdraget af sin mor og sin mormor, men drengen udviste – forståeligt nok set med nutidens pædagogiske øjne – tegn på mistrivsel, pjækkede fra studierne på konservatoriet, dumpede sine eksaminer og snød med karakterbladene.

Løsningen blev at sende den 12-årige Sergej til en fætter i Moskva, den anerkendte pianist Alexander

Siloti, som anerkendte drengens upolerede talent og fik ham indskrevet til klaverundervisning hos sin egen lærer, den notorisk strenge Nikolai Zverev. Dette gjorde udslaget, og da Rachmaninov dimitterede fra konservatoriet i Moskva i 1892, var det med Den Store Guldmedalje – som tidligere kun var blevet tildelt to elever – i baglommen.

Det unge stjernefrø, der gjorde sig bemærket ikke bare som pianist, men også som komponist og dirigent, måtte imidlertid stadig møde megen modgang på sin vej til succes. Modtagelsen af hans første symfoni i 1897 var ubønhørligt iskold: Nationalromantikeren Cesar Cui beskrev den som en musikalsk skildring af Egyptens syv plager og kunne kun anbefale den til ”fangerne på et musikkonservatorium i Helvede”. Dirigenten, Alexander Glazunov, havde ikke sørget for at indøve symfonien tilstrækkeligt og var sandsynligvis fuld under koncerten, hvis øvrige program også var gyseligt. Resultatet af fiaskoen blev, at Rachmaninov hensank i tre års dyb depression og skriveblokade og flyttede sit fokus fra at komponere til at dirigere for at tjene til dagen og vejen. Heldigvis rakte talentet som bekendt også til at optræde som klavervirtuos, og de talrige optagelser, der eksisterer med Rachmaninov ved tangenterne, afslører, at hans enestående ry som pianist – raffineret, præcis og teknisk og analytisk dybt imponerende – var fuldt fortjent.

Rachmaninov komponerede fire klaverkoncerter i løbet af sin karriere og var solist ved uropførelsen af dem alle (som en slags bevisførelse for klaverets indiskutable hovedrolle i Rachmaninovs værker har

MARIE-ANGE NGUCI

vi derudover den højromantiske Rapsodi for klaver og orkester over et tema af Paganini fra 1934). Alle disse værker har uudslettelig plads på koncertrepertoiret i dag, og har man set filmen Shine fra 1996, vil man også vide, at Rachmaninovs 3. klaverkoncert fra 1909 – den famøse Rach 3 – er verdensberømt for at være én af de sværeste klaverværker, der nogensinde er skrevet – en slags pianistisk Mount Everest, som det kræver et særligt mod og teknisk overskud at bestige.

Rachmaninov selv fandt koncerten ”mere behagelig” at spille end den 2. klaverkoncert, som også er en stor publikumsfavorit. Det kunne han også sagtens sige: Hans hænder kunne række over en tertsdecim (altså tretten toner), og han besad tilsyneladende grænseløs udholdenhed ved tangenterne. Dette var mere end man kunne sige om pianisten Josef Hofmann, som koncerten er dedikeret til – han formåede simpelthen aldrig at spille den. Og således har vi altså en pianistisk tour de force på programmet, som både fsva. teknisk overlegenhed som melodisk suverænitet utvivlsomt vil slå benene væk under os.

BENT SØRENSEN: EVENING LAND

Foto: Marine Pierrot Detry

Evening land var før sin undfangelse en bestilling fra The New York Philharmonic, tiltænkt Bent Sørensens tidligere underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium, komponisten Per Nørgaard.

Denne havde modtaget den prestigefyldte MarieJosée Kravis-pris for moderne musik i 2014. Med prisen følger æren af at levere et værk til New Yorkfilharmonikerne, men da Per Nørgaard ikke havde den fornødne plads i kalenderen til at færdiggøre bestillingen, anbefalede han selv orkestret at lade sin verdensberømte, flere gange prisvindende og højst

PIERRE BLEUSE

anerkendte tidligere elev Bent Sørensen skrive værket.

Resultatet blev Evening land, et ensatset orkesterværk, der til fulde demonstrerer, hvorfor Bent Sørensen er blandt de allerstørste af vores nulevende, danske komponister. Det er et yderst personligt værk, fyldt med komponistens indtryk fra et levet liv, hvor såvel opvæksten i den midtsjællandske landidyl som en rejse til det pulserende New York City kom til at skabe grundlag for musikken. Komponisten fortæller om sin inspiration: ”Før jeg lavede værket, havde jeg to billeder i hovedet.

Det ene stammede fra min barndom, hvor jeg sidder i mine forældres hjem og ser ud på et aftenlandskab en sensommer med et særligt lys, som jeg aldrig har glemt.

Jeg var måske seks eller syv år gammel dengang, og jeg ved ikke, hvorfor jeg husker det. Og det andet billede stammede fra New York, hvor jeg som voksen havde stået og kigget ud over byen med al dens lyshav. De to billeder gav mig titlen Evening land, aftenland. Jeg var lidt i tvivl om den titel, men mens jeg gik og tænkte over titlen, kom jeg forbi en antikvarboghandler, der havde Pär Lagerkvists Aftenland med illustrationer af vores ven Maja Lisa Engelhardt i vinduet. Jeg gik ind og købte bogen. Og derfra var jeg hverken i tvivl om projektet eller titlen, og musikken kom også bare derfra”.

Når vi ved værkets start hører en sagte soloviolin, skal vi forestille os den lille komponistspire betragte en ensom ko i det fjerne fra sine forældres vindue.

Orkestret kommer så til som et bagtæppe af træer, marker og den omkringliggende verden i den fine, danske sensommerlys. Senere er vi ikke i tvivl, når lyden af New York sætter ind. Den anden meget personlige vinkel på værket er, at Sørensens svigerfar, oboisten Frederik Gislinge, blev syg af kræft, da kompositionen var næsten færdig. Bent Sørensen inviterede sin svigerfar til New York og inkluderede en obosolo i værket, som han glædede sig til at præsentere for mangeårige mentor og svigerfar. Men Frederik Gislinge nåede desværre at gå bort inden værkets premiere, og obosoloen står derfor nu som et minde, en hyldest og en hilsen til den højtskattede svigerfar i det hinsides.

TJAJKOVSKIJ SYMFONI NR. 6

Vi husker – jf. ovenfor – den russiske pianist Alexander Siloti, som fik sat skub i sin ti år yngre fætter Sergejs klaverundervisning og dermed bærer sin del af ansvaret for, at verden blev beriget med Rachmaninovs 3. klaverkoncert. Til ham skrev Tjajkovskij i 1892: ”Jeg har en ny, stor komposition i tankerne, som skal være en symfoni med et hemmeligt program”. Tjajkovskij havde uropført sin 5. symfoni, ”Skæbnesymfonien”, i 1888, og arbejdet med en opfølger skulle vise sig at blive ganske turbulent. Værket, som han delagtiggjorde Siloti i sine indledende tanker om, var en stor symfoni i Es-dur, hvis partitur Tjajkovskij dog senere på året i ét af sine hyppige anfald af selvhad og fortvivlelse rev i stykker: ”Symfonien er blevet til som en ren viljesakt af komponisten. Der er intet i den, der er interessant

eller sympatisk. Den bør forkastes og glemmes”. Den pågældende symfoni omarbejdede Tjajkovskij kort efter til sin ensatsede klaverkoncert nr. 3 – hans sidste værk overhovedet – og den planlagte ”hemmelige” programsymfoni genopstod heldigvis i løbet af foråret 1893 som den 6. symfoni, ”Pathétique”, som vi skal høre i aften.

Tilnavnet ”Pathétique” blev foreslået af Tjajkovskijs bror Modest, og vi skal forstå det i den klassiske betydning ”patosfyldt” eller ”lidenskabelig” snarere end den mere nutidige konnotation ”lidelsesfuld” eller slet og ret ”patetisk”. Det erstattede den oprindelige planlagte titel, som simpelthen var ”Programsymfoni” – en titel, som Tjajkovskij forkastede, fordi han ikke ville invitere til spørgsmål om sit hemmelig program for musikken. Såvel underliggende, mystiske programdagsordener som store, subjektive følelser flød frit i Tjajkovskijs årer, og selv uden nogensinde at have fået løftet sløret for det hemmeligholdte program vil det ikke overraske nogen, der lytter til symfonien, at her er personlige følelser på spil. Symfonien er skrevet oven på tre ugers koncertrejse i USA, der havde cementeret Tjajkovskijs status som rig og verdensberømt, men også efterladt ham sørgmodig, melankolsk og tynget af nerver, stress og præstationsangst. Uropførelsen fandt sted blot ni dage før komponistens død, og symfonien har derfor lige siden været omgærdet af spekulationer om, hvad musikkens forbindelse er til døden – og på sladderplanet også, hvad Tjajkovskij nu egentlig talt døde af (kolera er til stadighed den mest sandsynlige teori, men der er flere farverige, alternative bud).

Den 6. symfoni er et af Tjajkovskijs mest sjælerystende værker med stærk emotionel resonans og en gennemgående mørk og intens atmosfære – dog også kontrasteret af stor, lyrisk romantik i 1. sats (det velkendte sidetema bringer mindelser om Don Josés ”blomsterarie” fra operaen Carmen, som Tjajkovskij var en stor beundrer af) og dansant glæde i andensatsens usædvanlige vals i 5/4-takt (for hvilken enhver samtidig balletkoreograf ville have forlangt Tjajkovskijs hoved på et fad). 3. satsens scherzo lægger ud med en underspillet, hektisk murren, der munder ud i en ustoppeligt triumferende march, inden en finale præget af fortvivlelse og håbløshed giver symfonien sin karakteristiske, sørgmodige slutning, hvor det aldrig lykkes for lyset at bryde igennem.

Det er ikke et værk af en deprimeret komponist, der er nået til livets ende – deprimerede mennesker skriver ikke deprimerede symfonier, de skriver slet ingenting! – men Tjajkovskij vender den traditionelle, beethovenske udvikling – fra kamp til sejr – på hovedet og lader musikken langsomt dø ud og livets barske og smertelige sider få det sidste ord.

Programnote af Katrine Nordland

MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a.

Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland.

Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero.

Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Pierre har netop forlænget sin kontrakt med OS, og vi er så glade for, at vores samarbejde fortsætter til slutningen af 2026.

Marie-Ange Nguci, klaver Aftenens solist, Marie-Ange Nguci, er blot 26 år gammel, men har allerede formået at markere sig på den internationale musikscene. Hun blev optaget på konservatoriet i Paris, da hun var 13 år gammel, og udover arbejdet som pianist har hun også studeret dirigentarbejdet, ligesom hun også er i gang med en PhDDMA. både i Paris og ved City University of New York Desuden har hun en MBA i Cultural Management.

Marie-Ange Nguci har optrådt med mange af de store orkestre i Europa, bl.a. NHK Symphony Orchestra, Konzerthausorchester Berlin, BBC Symphony Orchestra, DR Symfoniorkestret, Orchestre de Chambre de Paris og Orchestre National de Lyon, og hun har samarbejdet med dirigenter som Paavo Järvi, Fabio Luisi, Petr Popelka, Dalia Stasevska og Nikolaj Szeps-Znaider. Se den fulde biografi på hendes hjemmeside.

marieangenguci.com

HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE DISSE KONCERTER:

, 21. MARTS

USE BOLERO & BLE

erværker i erømte orkest b st iske e m e d af t otiserende rytm Oplev e n yp h t si r fo t , kend els Bolero musikhistorien crescendo: Rav e d n e ld æ rv ostinat og ove

OBER HMS, 10. OKT oncert med vores 1.

A BLEUSE & BR

petk ntastiske trom fa s r du også n d ay H v le Op . Derudover få ye B n e rt o M r den , Pe rk fra 2020 af solotrompetist væ re ye n t e g o foni Brahms’ 1. sym en ist Outi Tarkiain n o finske komp

NYHEDSBREV Meld dig til vores nyhedsbrev og modtag tilbud og nyheder om vores koncerter.

Alle modtagere af nyhedsbrevet deltager hver måned i lodtrækningen om koncertbilletter, præmier, mm.

Scan QR-koden for tilmelding - eller på: odensesymfoni.dk/nyhedsbrev/

BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Grande Alberone Italien

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ?

SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER A L KO H O L F R I 0,0 %

35 KR. 30 KR.

S O DAVA N D / GINGERBEER / SAFT

30 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O K O L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R / P I B E

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

GRUPPEN Slots Garagen ApS

sgvin.dk

22 KR.

PARTNERSKABER

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Erik Heide Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur ** Lada Fedorova ** Runa Baagøe ** Amandus Lind ** Raven Mischke **

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir Leyla Peker-Nielsen ** Cecilie Sejrup Højgaard Clausen **

2. violin Simona Bonfiglioli Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * (orlov) Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Sonia Wiktoria Zajac ** Kristyna Duchonova ** Emilia Blaszczyk **

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)

Bratsch Rafaell Altino * Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen (orlov) Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Sanna Ripatti ** Barbara Anna Kammer ** Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Jens Krøgholt Andreas Hjorth Jessen (orlov) Marike Sofie Pilegaard Grüttner ** Malte Schmidt-Hemmet **

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK

LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-