Page 1

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

DIN EGEN DOMMER

NYTÆNK


DIN EGEN DOMMER


Dogmereglerne for denne bog

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

1. Den skal skrives lige fra hjertet 2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge 3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet 4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter

Din egen dommer Jeg talte med en ven om, hvor svært det er at være projektleder for sig selv. Og for sit eget liv. Kender du det? Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har lavet aktivitets- og tidsplaner for noget, jeg gerne vil. Oftest på computeren. Næste dag dukker der en reminder op på skærmen, der

2

fortæller mig, hvad jeg har lovet mig selv at gøre. Og her starter problemerne så. For får jeg det gjort? Næ. Og mange gange er det under 24 timer siden, jeg lovede mig selv, hvad jeg ville gøre. Er det ikke tankevækkende? Måske har du det også sådan?


Rationalisering Vi mennesker har en ufattelig evne til at rationalisere alting. Det sker, når vi får lidt for meget tid til at tænke over sagerne i. Så overtager den del af hjernen, der hedder Neo Cortex nemlig. Den er mester i sprog og til at håndtere data og fornuft. Den overtager fra den Limbiske hjerne. Det er den, der træffer beslutninger og håndterer følelser, men som ikke styrer sproget. Og det er netop her, det bliver spændende. For når Neo Cortex først har taget over, står vi tilbage som nogle pjok, der nu bliver skældt ud af alle de rationelle argumenter, der findes for at gøre det, du har lovet dig selv. Og du er ikke i stand til at svare igen. For rationelt set er der ikke noget at diskutere. Hvis du har lovet dig selv at stå op hver morgen og starte med at løbe en tur og derefter spise en virkelig sun morgenmad, ja, så er der kun tilbage at gøre det. Og når vi så alligevel ikke gør det, bliver vi i den grad frustrerede. Frustrerede over os selv. Vi ved, hvad vi godt kunne tænke os. Vi ved, at det er godt for os. Vi ved, at der ikke har været forhindringer i vejen for at gøre det. Og alligevel gør vi det ikke! Det er da interessant.

Så min konklusion er, at vi må tage vores irrationelle del af hjernen mere i brug – og tage den mere alvorlig. For hvis vi kun forholder os til alle de rationelle grunde og argumenter, ender alting blindt. For hvad hjælper det, at du du godt ved, hvad du skal gøre, men alligevel ikke får det gjort? Så er det jo ikke så meget værd, vel? Jeg ville selv virkelig ønske, at jeg oftere kunne gøre tanke til handling. Men jeg har også erkendt, at det er godt nok svært! Det vil jeg beskæftige mig mere med!

Tanke til handling "Det største ressourcespild der findes er, når vi ikke omsætter tanke til handling". Og det er netop det, jeg selv kæmper med. Jeg har ikke svaret på, hvordan man gør det på en driftsikker måde. Men jeg har nu valgt ikke at kæmpe imod det paradoks, at jeg ikke gør, hvad jeg gerne vil – og kan. For jeg tror på, at det er en måde at komme videre på. Frem for krampagtigt at tvinge sig selv til at gøre noget, bare fordi det rationelt set er fornuftigt. Så jeg agiterer ikke for at smide håndklædet i ringen og erklære, at ingenting bliver til noget fremover. Jeg 3

prøver at finde en vej udenom den måde, vi bliver opfostret til at tænke. Og prøv at tænk over, hvor ofte vi støder på paradokset. Det har vi mødt siden første klasse. Og hvis man har et arbejde, vil jeg tro, at de fleste støder på det konstant. Men nu er det ikke sådan, at opgaven bare lyder på, hvordan man får omsat ens egne inspirerende tanker til handling. Det handler lige så meget om den problemstilling, der hedder "Jeg har fået udstukket en opgave af andre, f.eks. chefen. Den giver mening for virksomheden og for det, jeg er ansat til at gøre. Jeg har forstået det. Og jeg indgår en aftale om, hvordan og hvornår den skal løses. Men inderst inde ved jeg, at jeg ikke vil komme til at brænde for den opgave. Den er ikke startet af en lille inspirations-flamme i mig selv, men fastlagt på et ledergruppemøde i torsdags. Men lur mig om du ikke får udført den slags opgaver i langt højere grad, end hvis du vil arbejde med projekter, du selv har fundet på og inderst inde drømmer om? Er det ikke mærkeligt? Det vil jeg skrive en bog om på et senere tidspunkt. For det giver ikke mening. Det giver ikke meget mening at vi har nemmere ved at gøre ting, andre pålægger en – og som vi ikke


brænder for, fremfor at gøre det, vi selv har udtænkt – og brænder for.

kender sikkert de første 100 andre historier.

kunne få gjort noget af alt det, vi har på todo listen. Det kunne jeg godt tænke mig.

Din egen dommer

Hvad kan vi gøre?

Du kan skrive til mig her.

Det med at være sin egen dommer er rigtig svært. Så er man både spiller på banen – og dommer. Det har jo sine fordele. For når man både er spiller og dommer, kan man selv bestemme, om man overtræder nogle regler eller ikke. Måske var bolden egentlig lidt ude, men dommeren bestemte, at det var den ikke… Det kan være rigtig dejligt at have det privilegium. For nogle gange orker man ikke, at andre skal fortælle en, hvad der gælder og hvad man egentlig burde gøre.

Jeg er slet ikke ekspert i det spørgsmål. For jeg er et fjols til at gøre det, jeg godt ved, er det rigtige. Men det kan måske være en god idé at undgå at være sin egen dommer. Jeg ved, at hvis jeg stod til regnskab overfor en anden end mig selv, ville jeg have meget sværere ved at snyde. Og jeg vil også tro, at hvis du vælger at lade en anden være dommer, så sørg for at det ikke er din bedste ven eller veninde. For så sker der det, at du charmer dig til alt for mange overspringshandlinger. Og at din gode ven/ veninde ikke har lyst til at være konsekvent og "dommeragtig". Så det går ikke. Vi skal ud af komfortzonen. Og finde dommere, vi synes det er lidt pinligt at tørre en uholdbar historie af på. Og hvis du bliver lidt for tryg ved dommeren, er det tid til at skifte vedkommende ud. Seriøst!

Bagsiden af medaljen er, at når man selv fastsætter reglerne, kan man også vælge at ændre dem eller se bort fra dem. Og det er her, der bliver spændende. For det er her, vi typisk lander. "Tja, jeg nåede ikke at løbe en tur idag. Men det er okay – det gør jeg imorgen. Det lover jeg hermed mig selv". "Jeg er på slankekur. Og den gælder selvfølgelig også idag, fredag. Men nu kom der et par venner forbi, så vi skal da have lidt godt til kaffen. Det er jo ikke noget problem. Jeg fortsætter imorgen". Og du

Vi to kender sikkert ikke hinanden. Men netop derfor kan vi være hinandens gode dommere. Så hvis vi skal være det, så skriv til mig. Hvorfor ikke? Tænk hvis vi begge to

Bedste hilsener Simon T. P. Nielsen


Anmeldelse Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.

A. Virkelig god B. Okay C. Kedelig D. Dødsyg

Check Answer

4

Din egen dommer  

Har du tænkt over, hvor svært det er at være sin egen dommer? Til trods for at det burde være det mest oplagte job for os. Men problemet er,...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you