Page 1

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

DET MESTE ER RELATIVT

NYTÆNK


DET MESTE ER RELATIVT


Dogmereglerne for denne bog

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

1. Den skal skrives lige fra hjertet 2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge 3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet 4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter

Det meste er relativt Her kommer fortællingen om, hvorfor vi mennesker ikke er lykkelige. Intet mindre. Eller måske snarere hvorfor det er så svært at forblive glad for alt det, vi har over tid. Sammenligner vi os med mennesker i andre lande - vi helst ikke vil sammenlignes med 2

burde vi stå op hver morgen, åbne vinduet og juble til alle de forbipasserende. Men det har jeg indtil videre ikke oplevet. Hvorfor? Fordi det meste er relativt. Grunden til at jeg ikke skriver at alt er relativt, vil jeg komme ind på i en anden bog.


Her er situationen: Du har fundet en eller anden bil, du er helt vild med. Den er fantastisk. Man sidder bare godt, den trækker som en okse, den er stille på motorvejen og den ser helt godt ud. Den må du bare have. Så er du et lykkeligere menneske. Og det er en fed oplevelse at være ejer af den. De første tre måneder. Så sker der et eller andet. Du får den ikke lige vasket og støvsuget så ofte som før. Og nu har du vænnet dig til motorydelsen og det lave støjniveau. Så kommer den første regning for ejerafgiften. Og den var ikke helt lille. Og et par måneder efter synes du faktisk, at bilen er okay, men så er den heller ikke federe. Det var et eksempel på. hvordan vi mennesker tilpasser os til det, vi har. Det er sikkert meget godt, at vi gør det. Men når vi først har erkendt det, ved vi også noget om, hvorfor vi ikke bliver lykkeligere af mere.

Hvor er du nu? Pointen er, at vi mennesker tager udgangspunkt i det, vi allerede har og kender. Hvis vi bliver lidt i bilverdenen, er der en verden til forskel på, om man kun

kender til en Polo eller man kender til Porscher. Er du Polo-mand, vil du helt sikkert blive begejstret for at sidde i en Porsche. Eller bare en Mondeo. Er du derimod helt fortrolig med en Porsche, bliver du ikke høj af at sætte dig ind i en Porsche. Hvad kan vi lære af det? Jo, det handler om, hvor du starter fra. Det er hele pointen. Hvis du ikke er forvænt med fede ting og oplevelser, skal der ikke så meget til at begejstre dig. Lever du i forvejen et luksusliv og har prøvet mange ting, skal der en del mere til, før nakkehårene rejser sig. Nu behøver det ikke bare at handle om biler. Det kunne også handle om uddannelse. Danske studerende har det udgangspunkt, at uddannelse er gratis. Og du får tilmed penge fra staten, hvis du vælger at studere. Sådan er vi vant til at det er - og skal være. Og hvis en beskæring af SU'en kommer på tale i Folketinget, starter demonstrationerne. Det ville være katastrofalt og helt utænkeligt. Men vi skal ikke længere væk end til vores nabolande, før det ser helt anderledes ud. Måske er der gratis uddannelse, men du får ikke 3

samtidig penge fra staten. Det lever de fint med. For de er ikke vent til andet. Og tager vi lidt længere væk, skal du betale det hele selv, inklusive uddannelsen. Og sådan er det bare. Forskellen er udgangspunktet. Hvis du er vænnet til noget, bliver det dit udgangspunkt.

Sæt pris på det, du har Jeg talte med en kammerat, der var faldet af an 4-hjulet motorcykel. Og som var tæt på at komme alvorligt til skade og få kroniske problemer med blandt andet ryggen. For ham var det tidligere en selvfølge, bare at kunne bevæge sig og lave al den fysiske aktivitet, han gad. Men efter ulykken var han rigtig glad, hvis der var udsigt til, at han ville kunne bevæge sig normalt igen. Det er måske også svaret på, hvorfor svært handicappede mennesker kan udstråle glæde og lykke. Eller sportsfolk, der har haft kræft. For det sætter tingene i perspektiv. Måske kan man ikke så meget længere. Men det man kan, er man lykkelig for. Og det giver en mulighed for at fokusere på alt det, der


giver mere mening end det, vi andre går og bekymrer os om.

Det store paradoks Det store paradoks består så i, at hvis vi opnår en masse og køber en masse gode ting, ja så bliver det før eller siden standarden. Det nye nulpunkt. Som at sætte triptælleren på nul. Det besynderlige er, at så sætter vi ikke pris på det, vi allerede har på samme måde som hvis vi slet ikke havde det. Men starter vores begejstring fra det nye udgangspunlt. Og derfor dkal der mere og mere til at gøre os lykkelige og glade. Det er måske derfor at virkelig rige mennesker ikke bare svæver rundt på lyserøde skyer. Men også går ned med depressioner og stress som alle andre. I virkeligheden har de, rent matematisk set, mindre, der tiltrækker dem og gør indtryk. Og det er måske også svaret på, at nogle fattige mennesker faktisk kan virke lykkelige. Selvom de ikke ret meget i forhold til os. Deres udgangspunkt er helt afgjort et andet sted. Og der er helt sikkert også en nedre grænse for, hvor lidt man kan have, før det ikke er sjovt længere. Men

der begynder at tegne sig et billede af paradokset nu. Vi ønsker os brændende ting, vi mener vil gøre os lykkeligere. Når vi så endelig får dem, finder vi ud af, at det faktisk ikke gjorde os lykkeligere alligevel. En god ven sendte mig igår netop et link til sangen, der handler om netop det. Den kommer her:

den vigtige. For det er nemlig hverdagen. Det er der, hvor du lever. Hvis du drømmer om at kunne betale for dit drømmehus om fem år, risikerer du meget nemt, at du river fem år ud af dit liv for at kunne skrive under på skødet. Så har du huset. Og det er sikkert dejligt. Men glem ikke, hvilken pris du reelt betalte for huset. Det var ikke kun beløbet nederst på slutsedlen.

The The: True Happyness This Way Lies

Så hvad kan vi lære af det? Vi kan lære en masse. Men vi gør det ikke. Jeg kender det selv. Vi burde tage ved lære og blive så kloge, at vi ikke igen og igen gør de samme ting. "Hvis bare jeg fik…" eller "Når jeg får…, så bliver alting bedre". Sagen er oftest, at den største glæde er forventningens glæde. Og den skal man ikke undervurdere. Men det får mig til at tænke: Alle de "proaktive" fortæller os, at vi skal sætte os nogle mål. Og gå efter dem. Og når du har nået dit første mål skal du straks videre til det næste. For ellers er du et menneske, der er gået i stå. Det er jeg ikke sikker på, at man nødvendigvis skal. Jeg er til gengæld sikker på, at det er vejen hen imod noget - eller bare vejen, der er 4

Nu kan det komme til at lyde som om jeg opfordrer dig til ikke at ville noget i livet. For det kan alligevel ikke betale sig. Du bliver alligevel ikke gladere eller lykkeligere. Det var ikke meningen. Min pointe er, at du skal gøre alt det, DU drømmer om at gøre. Men hold dig til or det DU. Du skal ikke gøre, hvad ANDRE drømmer om at gøre. Eller hvad ANDRE drømmer om, at DU skal gøre. Når du mener at noget er betydningsfuldt eller spændende, så kan du sætte dig nogle mål, hvis det er det, du vil. Men er det vigtigste ikke, at livet er betydningsfuldt og spændende fremfor en lang række af milepæle med mål?


Du kan skrive til mig her.

Bedste hilsener Simon T. P. Nielsen 


Anmeldelse Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.

A. Virkelig god B. Okay C. Kedelig D. Dødsyg

Check Answer

5

Det meste er relativt  

Denne her lille bog handler om, hvorfor vi mennesker har svært at blive lykkelige. Om det dtore paradoks, der ligger i, at vi hele tiden søg...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you