Page 1

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

JAGTEN PÅ PERFEKTION

NYTÆNK


JAGTEN PÅ PERFEKTION


Dogmereglerne for denne bog

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

1. Den skal skrives lige fra hjertet 2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge 3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet 4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter

Jagten på perfektion Nej, vil du sikkert sige. Jeg ved da godt, at jeg ikke er perfekt. Og jeg er iøvrigt ikke perfektionist af natur. Det har du sikkert ret i. Men i de næste 10 minutter vil jeg fortælle dig,

2

at det alligevel er det perfekte, du også går og jager. Det gør jeg. Og det gør vi i grunden næsten allesammen. Der behøver ikke at være noget galt i det. Så længe vi ved, hvad vi gør.


Har du prøvet at være arbejdsløs? Nej, lad mig lige spørge igen: Har du prøvet at være arbejdssøgende? Hvad er forskellen? En arbejdsløs er ikke særlig attraktiv. En arbejdssøgende er proaktiv og søger det, vi alle higer efter: Arbejde. Du har sikkert været til mange af de mere formelle fester, hvor man sidder til bords med hinanden. Hvad er det første spørgsmål, der dukker op? "Nå, hvad laver du så?". Og hvis man svarer, at man er arbejdsløs, har man egentlig ikke så meget mere at tale om, men mindre man er en festlig fætter. Hvad handler det her om? Det handler om fællesskaber. Det handler om, at vi har brug for at gøre os attraktive, så vi kan deltage i fællesskaber. For vi har brug for fællesskaber. Og vi er mere attraktive, hvis vi er med i det store arbejdsfællesskab, end hvis vi ikke er. Vi mennesker vil gerne vise om sammen med dem, vi gerne vil opfatte som tilhørende vores gruppe. Og hvis du også har det sådan, er der ikke noget galt med dig – sådan er vi bare.

Stadig ikke rigtig med? Hvad har perfektion med arbejde at gøre? Det har meget med hinanden at gøre. Men lad mig prøve med en ny vinkel på, hvor jeg vil hen. Det har også med arbejde at gøre. Hvis du skal til jobsamtale, vil du så vise dig fra din bedste side, eller fra den side, de i sidste ende køber - fordi det er den virkelige side? Tager du det pæne tøj på? Er du en del mere "på" og opmærksom og interesseret og lyttende, end du egentlig er som menneske til daglig? Var din ansøgning attraktiv at læse? Gjorde du den attraktiv? Selvfølgelig. Jeg prøver ikke at udstille dig. Men at vise, at vi har et stort behov for at vise os fra vores mest attraktive side. Dels fordi vi på den måde viser, at vi "har forstået det". Dels fordi det er rart at føle, at man hører til i den gode liga.

Gør det dig glad? Lad mig tale for mig selv. Ja, på en måde. Det er en god fornemmelse at føle, at man omgiver sig med mennesker, man ser lidt op til, er stolte over at kende og være tæt på. Og at beskæftige sig med noget, andre 3

anerkender som et spændende job. Og at eje en bil, der kan fortælle andre noget om, hvem man er, og hvad man står for. Og hvis man har fået det pæne tøj på, er det en god fornemmelse at man vækker en smule mere opsigt end ellers. Det, jeg vil frem til, er ikke at du ikke må være glad for at vise dig fra din bedste side. Eller at følelsen af et fællesskab bare er løgn og latin. Det, jeg har på hjerte, er, om det egentlig gør dig til et gladere menneske? Som skrevet tror jeg selv at det kan gøre mig gladere i et eller andet omfang. Men prøv selv at mærke efter. Start med at skræl 20% af din samlede livsglæde af - og vurdér så om de 20% svarede til den glæde, du oplever ved at perfektionere dig selv og dine omgivelser?

Jagten på det u-perfekte Hvem gider det? Skulle det være attraktivt? Ja! Men forstå det ikke sådan at jeg opfordrer dig til at være en doven skiderik, der ikke gider at holde døren for de andre, har dårlige manerer, ikke gider at lave noget, og som leverer et tvivlsomt indtryk, hvis det endelig sker. Det er ikke det, jeg taler om!


Forestil dig, at du tillod dig selv at vise dig fra en uperfekt side. Det kunne nok gå, hvis det er lørdag nat og du er på vej hjem i natbussen og lugter alt for meget af sprit og armsved. For det er på en måde okay. Så viser man omgivelserne, at man bare er et festligt menneske, der har haft en sjov aften og nat. Men tør du vise dig i samme tilstand foran din arbejdsplads på en fridag? Det tror jeg ikke. Jeg ville ihvert fald ikke. Hvorfor? Fordi vi ubevidst hele tiden forsøger at sende signaler til omgivelserne om, hvem vi er. Og hvem vi gerne vil opfattes som. Hvad ville der ske, hvis du og jeg ikke levede op til de forventninger, vi alle er mestre i at skabe om os selv? Og til os selv! Svaret afhænger nok meget af konteksten. Hvis du er Boss med stort B, vil du nok komme i vanskeligheder på den korte bane. For tænk hvis du viser, at du slet ikke er så sej, arbejdsom og beslutningsdygtig af natur som du udstråler! Eller tænk hvis du er den forsigtige pige, der studerer Jura og at du pludselig viser dig fra en anden side, når holdet er på studietur.

Nu kommer jeg snart til sagen Nu til pointerne. Du skal "bare" være den, du er. Det, jeg har talt om indtil videre er, at vi oftest IKKE er den, vi er. Og med "er" mener jeg ikke den, du er BLEVET til. Jeg mener "Den du EGENTLIG er". Jeg tror på, at vi først kan blive virkelig glade, nærmest lykkelige, når vi anerkender, hvem vi virkelig er. Og anerkender, at så bliver det ikke bedre. Du bliver ikke en bedre version af at ligne en succes eller en forretningsmand. Hvis du ikke er det, bliver du aldrig glad. Tag Richard Branson som eksempel. Ham med Virgin. Han ligner ikke ligefrem en strømlinet forretningsmand. Tag et billede af Bill Gates og hans venner, da de startede Microsoft: De ligner noget, der er løgn. Men det gik dem meget godt alligevel. Har du tænkt over, hvor store ressourcer du bruger på at fremstå som en anden end den, du er? Det har jeg tænkt over. Og for mit eget vedkommende er det enormt befriende at begynde at trappe ned på at arbejde med det perfekte. Og istedet at anerkende, at du og jeg er langt mere interessante, når vi tør vise, hvem vi i 4

grunden er. Og ikke hvem vi gerne vil være.

Jeg er da mig selv! Nej, du er ikke. Det lyder arrogant og jeg kender dig nok ikke engang. Men jeg kan sige med sikkerhed, at der er lang vej igen. Jeg synes ikke at du skal droppe facaden helt eller være ambitiøs eller have idealer eller ville noget større. Slet ikke. Det, jeg vil opfordre dig til, er at gøre det til en god vane at kigge lidt på dig selv. Og gøre dig selv den tjeneste at tillade dig bare at være dig selv. Det er ikke sikkert at du så kan forklare, hvorfor du gør som du gør. Men hvis det føles rigtigt, har du fat i den lange ende. Og bliv ikke forskrækket over, at du ikke er i stand til at forklare, hvorfor noget virker bedre eller rigtigere end det fornuftsmæssige mest oplagte. Det betyder kun, at det er dig selv, du lytter til. Og så bliver det ikke bedre.


Du er ikke perfekt. Jeg er ikke perfekt. Lad os indse det. Og istedet for at bruge al krudtet på at kæmpe imod det, synes jeg, at vi skal acceptere det. Og bruge krudtet på at være mere os selv. Så bliver det ikke bedre. Held og lykke med det.

Du kan skrive til mig her. Anmeldelse Bedste hilsener Simon T. P. Nielsen


Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.

A. Virkelig god B. Okay C. Kedelig D. Dødsyg

Check Answer

5


Jagten paa perfektion  

En kort bog om det uperfekte. Du kan finde tusinder af bøger om perfektion i livet. Jeg beskæftiger mig med fordelene ved at være uperfekt....

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you