overtager han vores livsværk. Det håber jeg da. Men det kan også være, at han en dag siger: “Fuck jer, mor og far. Nu gider jeg ikke det Afrika-lort mere. Nu vil jeg være revisor”. Og så bliver han det!”. Om et par år skal David Jr. i skole, og så er Anja indstillet på, at de nok kommer til at bo mere i Nigeria. Men drengen med den hvide mor er også et mål for kidnapning, så løsningen bliver måske en privatlærer, der kommer ud på Land of Hope og underviser ham der. Den udfordring tager de til den tid. Lige nu er der andre ting, der fylder. I 2016 blev Anja kåret som verdens mest inspirerende person af Ooom Magazine. I 2017 mødte hun Dalai Lama: “You are not a big organisation. You are just an ordinary woman. That makes you one of my heroes”, sagde han blandt andet. ”Det hele er gået så stærkt, at jeg slet ikke har haft tid til at trække vejret og fordøje de ting, jeg har oplevet. Det er jo ret vildt”. Spørger man Anja, om hun ikke er stolt, svarer hun: ”Jo, og det glemmer jeg. Jeg er stolt. Og lykkelig. Jeg ved godt, at der er nogle forskere, der har fundet ud af, at man bliver lykkelig af at hjælpe andre. Det er ikke derfor, jeg gør det, men det er helt klart en bonus. Hvor privilegeret er jeg lige? Jeg redder børn - det er da det største man kan! Afrikanske børn er
lavet af noget helt specielt. De har en helt ekstrem livsglæde på trods af alt det, de har været igennem. De smiler og griner og er så glade. Hvis jeg har en dårlig dag – f.eks. efter en mission, der ikke er lykkedes, og der har været et barn, vi ikke har kunne redde - så kan jeg godt synes, det hele kan være lige meget. Så vil jeg bare rejse hjem til Danmark. Men så kommer jeg hjem til alle børnene og bliver mødt af den enorme kærlighed, taknemmelighed og glæde, som vi slet ikke oplever i Danmark på samme måde. Det er det, der giver mig energien. Og der er mange flere børn, der skal reddes, så jeg bliver ved, så længe nogen gider høre på mig og måske lidt længere. Heksebørnene En Unicef-rapport fra 2010 slår fast, at flere og flere børn i Nigeria bliver beskyldt for at være heksebørn - med stigmatisering, udstødelse og fatal vold til følge. Stigningen er bl.a. en konsekvens af regionale konflikter, fattigdom og udbredelsen af HIV/Aids. De børn, der bliver anklaget, er børn, der i forvejen er svage og sårbare eller opfører sig stædigt og skiller sig ud fra andre børn. Et dødsfald i familien eller en fejlslagen høst kan være grund nok. Andre børn bliver udpeget som heksebørn, fordi familien ikke har råd til at tage sig af dem.
Når først et barn er blevet stemplet som heks, er der ingen vej tilbage. Landsbybeboerne kræver, at barnet enten får uddrevet de såkaldt onde ånder via natlige hekseuddrivelser (eksorcisme), som bliver udført af de lokale præster i landsbykirken. Eller forældrene bringer barnet til en heksedoktor, som har “magisk kraft” til at uddrive heksen i barnet. Men det koster forældrene mange penge, og overtroen er størst i de mest fattige områder. Børnene bliver derfor ofte tortureret og slået ihjel. Forældrene kan intet stille op imod en hel landsby og de lokale, okkulte grupper, som alle kræver, at det forheksede barn enten skal tortureres til døde eller udstødes fra landsbyen. De risikerer selv at blive slået ihjel, hvis de lader deres barn bo i deres hus. Forældrene tror også selv på, at barnet er forhekset, hvis det er en præst, som har udråbt barnet som heks. Barnet bliver halshugget, begravet levende, brændt levende, banket eller tortureret ihjel. DINNødhjælp er en non-profit organisation, der kæmper for børns rettigheder. Det primære formål er at redde de såkaldte heksebørn i Nigeria og give dem en god fremtid på deres børnecenter og samtidig kæmpe for at komme overtroen til livs ved at oplyse og udvikle lokalsamfundene.
Anja mener, at afrikanske børn er lavet af noget helt særligt. Det er deres glæde og kærlighed, der er hendes motivation.