Nordic Seaplanes in-flight magazine 45MIN nr. 1 - 2021

Page 28

Mavefornemmelser og mistede øjenbryn Uden business-baggrund og iværksættere i familien, som hun kunne spørge til råds, har Michelle Kristensen skabt sin virksomhed ud fra mavefornemmelser, og hvad hun ”syntes var sjovt”. ”Jeg har bare stukket en finger i vejret, læst hist og her og tænkt, at det nok var sådan her… Og så har jeg gjort det på min egen måde. Lige pludselig så jeg mig selv have 21 ansatte og en virksomhed, der var i stor vækst. Jeg fik imidlertid nogle folk ind i firmaet for at guide mig, men det viste sig at være et dårligt match, som betød, at jeg arbejdede 100 timer om ugen tre år i træk. Jeg fik nærmest ingen søvn.”

”Mission sund aftensmad” er Michelle Kristensens 10. udgivelse i rækken af inspirerende og sunde livsstilsbøger.

I 2016 fik Michelle Kristensen de første tegn på stress. Hendes daværende mentor mente imidlertid, at det var meget normalt, og at hun bare skulle tage en lille pause. Men det blev ikke bedre. ”Jeg mistede mine øjenbryn og kunne ikke træne pga. vejrtrækningsproblemer. Jeg fik hovedpine og kunne ikke huske navnene på mine medarbejdere, og jeg var virkelig ked af det. Af natur er jeg et menneske med et lyst sind, og jeg er meget glad, så det var mærkeligt pludselig at have en hverdag, hvor jeg hadede mit arbejde. Og det er problematisk, når man er virksomhedens ansigt udadtil. Heldigvis var jeg verdensmester i at putte et glad fjæs på, men det var virkeligt hårdt.”

”Før byggede jeg min virksomhed på en tændstik, som skulle stå nederst og bære det hele. I dag er den bygget på nogle ordentlige murbrokker…” Hackerangrebet i 2018 betød, at Michelle Kristensen var tvunget til starte forfra igen og gentænke sine strategier og visioner. ”Det var virkeligt hårdt, men jeg tror også, at det var virkeligt godt. Det kan jeg se nu, for det gjorde, at jeg blev nødt til at se mig selv i øjnene og se, hvad jeg ville med alt det, jeg knoklede for, og hvad ville jeg med mit eget liv. Jeg begyndte derfor

28

en digitaliseringsproces og fandt ind til kernen af min virksomhed igen. Jeg fokuserede på få ting i stedet for 500 ting. Jeg fik nogle gode mennesker omkring mig. Siden da er det gået endnu mere amok, men på en dejlig måde. Før byggede jeg min virksomhed på en tændstik, som skulle stå nederst og bære det hele. I dag er den bygget på nogle ordentlige murbrokker, der består af det vildeste beton og jern, der ikke kan ødelægges.” En god balance I dag er hele ”MK Universet” bygget op igen, men virksomhedsstrukturen er ændret markant. Derudover har Michelle Kristensen fået en helt uundværlig businesspartner, der tager sig af ”alt det kedelige” såsom kontrakter, løn mm., så hun selv kan fokusere på det, hun er god til. ”Jeg er virksomhedens ansigt udadtil og den kreative – den, der finder på nye produkter og fører dem ud i livet, og så kører jeg selvfølgelig også en daglig drift af mit team og sørger for, at de performer og udvikler sig. Jeg tager udgangspunkt i, hvordan jeg selv har oplevet ledere – både på godt og ondt, og derfor har vi en ret flad struktur under devisen ”frihed under ansvar”. Men når alt kommer til alt, så er jeg den, der har final say på tingene. Og da jeg er meget ud af huset, så er jeg nødt til at have stor tillid til mine medarbejdere. Ellers ville jeg blive sindssyg. Det var det, der skete før i tiden, hvor jeg simpelthen ikke stolede på de medarbejdere, jeg havde. Men jeg fører nogle skemaer, så mine medarbejdere ved, om de er ’vært’ i en opgave, eller om de er ’gæst’ i en opgave. Som vært har man det fulde ansvar. Så har jeg altid mulighed for at gå tilbage til personen for at høre, hvorfor alting ikke er, som det skal være”. Michelle Kristensen har udgivet 10 fysiske bøger med opskrifter, træningsøvelser og inspiration og en lang række e-bøger og magasiner. Og så er hendes app foreløbig downloadet af 130.000 personer. Hendes MK Camps bliver udsolgt på stribe, og hun har igennem lang tid været fast sundhedsekspert i Go’ morgen Danmark på TV 2 og senest vært på programmet ”Fede Forhold”. Hun finder inspiration på rejser eller til middagsselskaber men føler sig først og fremmest kreativ, når hun tager en pause, et break.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.