NORDIC Seaplanes magasin nr 3 2017

Page 12

Få d’Angleterres eksklusive hemmeligheder med hjem Lene Rode

Når d’Angleterre er skandinaviens mest ikoniske og eksklusive hotel, skyldes det ikke bare den dekadente beliggenhed, de 260 års ultraromantiske historie eller de fabelagtige rammer. Hemmeligheden ligger i de ekstravagante detaljer. Blomsteræskerne, duftlysene, vaserne, blomsterne, plaiderne - og det øvrige interiør. Ting, som gæsterne ønsket sig at købe med hjem i årevis. Det kan man nu i d’Angleterre Creations, et eksklusivt designstudio inde i hotellet.

12

Der er ingen over og ingen ved siden af d’Angleterre, når vi taler luksushoteller i Skandinavien. Hotellet blev bygget i 1755, og hvis væggene kunne tale, ville de fortælle eventyr. Om lidenskabelig kærlighed, hemmelighedsfulde selskaber og kompromisløs storhed. I mere end 260 år har d’Angleterre været Københavns mest dekadente hotel, verdensberømt for sin luksus, stil og service. Og når man først har boet der, vil man gerne have bare en lille bid af stemningen med hjem. Vores gæster har i årevis spurgt, om de kunne købe noget af vores interiør. For eksempel en lampe, en vase eller en lysestage. De vil gerne have en lille ting med hjem som et minde fra d’Angleterre. Noget, der kan bringe lidt ”d’Angleterre” ind i deres eget hjem, forklarer PR og kommunikationschef Signe Thorup. Og det er grundtanken bag d’Angleterres nyeste tiltag: d’Angleterre Creations. Et kreativt miks af designstudio og hotel boutique, hvor man finder netop den inspiration og de små detaljer, der er med til at skabe den eksklusive følelse og stemning. Butikken ligger i kælderen ud til Hovedvagtsgade. Butikken er i vanlig d’Angleterre-stil eksklusiv ned til mindste detalje.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.